ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø"

Transkript

1 ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter ( ) 1 2. Godkendelse af dagsorden ( ) 2 3. Meddelelser ( ) 3 4. Udsatte puljeansøgninger 1. runde 2013 ( ) Høring om styrket decentral forvaltningsorganisering ( ) Procedure for borgerdialog i forb. m. lokaludvalgets behandling af høringer ( ) Nedsættelse af ad hoc udvalg til opstillingskampagne for lokaludvalg ( ) Lokaludvalgets Arbejdsplan 2013 ( ) Lokaludvalgets deltagelse i Kildevældsparkens parkbrugerråd ( ) Forslag til nedlæggelse af dækningsgrav ved Strandvænget ( ) Klassisk musik og østerbrobørn ( ) Afsætning af puljemidler til bydelsplanpjecer ( ) Projekt om Østre Gasværksområdet ( ) Evaluering af fladskærmsforsøg ( ) Regnskab for puljemidler 2012 ( ) Eventuelt ( ) 89

2 ØSTERBRO LOKALUDVALG 1. Borgernes 20 minutter ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget beslutter at afholde borgernes 20 minutter, hvor borgerne kan stille spørgsmål og komme med forslag til lokalduvalget. Side 1

3 ØSTERBRO LOKALUDVALG 2. Godkendelse af dagsorden ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokalduvalget godkender dagsordenen for mødet. Side 2

4 ØSTERBRO LOKALUDVALG 3. Meddelelser ( ) 1. Digitalisering af puljemiddelskema Østerbro Lokaludvalg har modtaget orientering fra Center for Sikker By med status og tidsplan for den kommende implementering af et digitalt puljeadministrationssystem. Det har længe været planlagt, som led i Københavns Kommunes almindelige digitaliseringsstrategi, at indføre øget digitalisering, med det formål at lette lokaludvalgenes ressourceforbrug i forbindelse med behandling og administration af puljeansøgninger. Statusnotatet er vedhæftet som bilag. 2. Status fra Miljøpunkt Østerbro Vedhæftet som bilag til dagsordenens meddelelser vil fremover være en fast månedlig status fra Miljøpunkt Østerbro. 3. Navngivning af veje i Nordhavn Østerbro Lokaludvalg har modtaget høring om navngivning af veje i Nordhavn, som har været behandlet og er taget til efterretning i Fagudvalget for teknik og miljø i møde den 4. februar Det er fra vejnavnenævnet oplyst at forslaget er baseret på en systematik så de nye vejnavne i Nordhavn alle er internationale havnebyer, og således at det er muligt at differentiere forskellige kvarterer. Vejnavne i den første etape, der ligger tættest på Indre By navngives efter byer relativt tæt på Danmark, dvs. havnebyer ved Nordsøen, Kattegat, Østersøen, Den Engelske Kanal og Biscayabugten. Flere veje får således nyt navn, men Århusgade bevares som naturligt bindeled mellem Østerbro og de nye byområder i Nordhavn, og samtidig er Århus Danmarks største havneby. Der er frist for eventuelle bemærkninger senest 1. marts Møde om P-pladser i Holsteinsgade Der blev den 21. februar 2013 afholdt møde med Center for Parkering ang. ændringer i Holsteinsgade og den fremtidige inddragelse af lokaludvalget i planer om etablering af parkeringspladser med deraf følgende trafikale omlægninger. 5. Invitationer Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter inviterer til to møder om frivillighed hhv. mandag den 4. og den 11. marts 2013 kl i områdefornyelsens lokaler på Vennemindevej 39, 2100 Ø. Tilmelding skal ske senest den 25. februar 2013 til telefon eller torlau@tmf.kk.dk Vanløse Lokaludvalg og Center for Renhold inviterer til netværksmøde den 5. marts 2013 kl Mødet afholdes i festsalen, Kulturstationen, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, i Vanløse. Tilmelding skal ske til Trine Bang Hansen på al2p@okf.kk.dk 5. Revidering af retningslinjer for tildeling af puljemidler Vedhæftet er reviderederetningslinjer for tildeling af puljemidler jf ændringer besluttet 24. januar BILAG Orientering om digitalt puljeansøgningssystem Status februar 2013 fra Miljøpunkt Østerbro Side 3

5 Retningslinjer for tildeling af puljemidler Side 4

6 3 ORIENTERING OM DIGITALT PULJEANSØGNINGSSYSTEM

7 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Lokaludvalgene i Københavns Kommune Statusnotat om digitalt puljeskema til Lokaludvalgene Der har i en del måneder været arbejdet på at færdigudvikle et digitalt ansøgningsskema til lokaludvalgenes puljemidler og dette arbejde er nu i sin slutfase, hvor skemaet står for at skulle tages i brug. Lige nu arbejdes der på at udrulle systemet i alle lokaludvalg på én gang, men med mulighed for at man i en overgangsperiode stadig kan bruge det gamle ansøgningsskema (i nødstilfælde). Efter denne periode vil der herefter være mulighed for at samle op på indtryk, fejl og mangler og justere systemet hvis nødvendigt Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ivan Hougaard Andresen Alternativet med at starte i to testudvalg og så derefter i de øvrige, som tidligere har været planlagt, er blevet droppet, da projektet allerede er forsinket, og da der i så fald vil gå endnu længere tid, inden systemet vil være tilgængeligt i de sidste bydele. Det forventes, at der i løbet af februar, vil være mulighed for at uddanne medarbejdere i alle 12 lokaludvalg, og dermed lancere systemet til brug medio marts. Herefter vil systemet kunne bruges frem til sommerferien, hvorefter der kan evalueres, indsamles ønsker til justeringer og rettes til i august-september. Fra 1. oktober vil systemet derefter kunne være fuldt ud implementeret, og det vil herefter være obligatorisk at bruge i alle lokaludvalg. I løbet af marts-april, afhængigt af øvrige projekter, vil det være oplagt/muligt, at hvert lokaludvalg afholder en workshop for sine borgere/puljeansøgere, evt. i forbindelse med at man i øvrigt laver puljeworkshops/-arrangementer. Det vil man også kunne samarbejde om på tværs af lokaludvalg, hvis man finder det hensigtsmæssigt. Der opfordres således til at lokaludvalgene hver især drøfter, hvordan de ønsker at introducere det nye system for borgerne. I skemaform ser procesplanen således ud: Center for Sikker By Københavns Rådhus, Rådhuspladsen København V Telefon Mobil ZB4X@okf.kk.dk EAN nummer Side 5

8 Aktivitet Skema færdigudviklet medarbejdere uddannet i brug af system. 12 LU hjemmesider opdaterede med info om nyt og brugervenligt system samt links til skemaer. (Tidligere anvendte skemaer kan stadig benyttes i nødstilfælde). Første ansøgningsrunde med nyt skema gennemført. Workshops for borgere afholdt i de bydele, der finder behov for det. De første projekter behandlet OG evalueret i nyt system. Tilstrækkeligt antal projekter behandlet OG evalueret i nyt system, så rettelser og justeringer kan gennemføres. System revideret og indført i alle 12 lokaludvalg. Tidligere anvendte ansøgningsskemaer udfasede og ikke længere anvendelige. Dato 18. februar 28. februar 15. marts Ultimo april 30. april 15. august 15. september 1. oktober 2013 Side 2 af 2 Side 6

9 3 STATUS FEBRUAR 2013 FRA MILJØPUNKT ØSTERBRO

10 Februar 2013 Siden sidst i Miljøpunkt Dette er en opdatering fra Miljøpunkt Østerbro. Her kan du læse lidt mere om, hvad der sker i Miljøpunktet, og hvilke projekter vi arbejder med for tiden. Du kan læse mere om Miljøpunkt Østerbros arbejde på Stor opbakning til Miljøpunkt Østerbro Den 5.februar var der fondatsmøde i Miljøpunkt Østerbro. 10 interesserede borgere deltog foruden bestyrelsen og medarbejdere. Bestyrelsen har på fondatsmødet mulighed for at udvide, og 7 nye medlemmer blev valgt. Bestyrelsen i Miljøpunkt Østerbro består nu af i alt 14 medlemmer: Axel Thrige Laursen (formand), Allan Marouf (næstformand), Silje Aniella Auesøe (medlem af forretningsudvalg), Kenneth Hennings, Hanne Melnik, Mikkel Stenbæk Hansen, Annagrethe Ottovar, Steen Jeppson, Anna Bonnichsen, Nikola Kiørboe, Jens Peter Mortensen, Elizabeth Thrane-Carlsen, Lars Barfred og Janne Foghmar. Bestyrelsens rolle er at fastlægge centrets overordnede politikker og retningslinjer, herunder godkendelse af centrets arbejdsprogram, årsplan, budget, årsrapport og årsregnskab. Klimatilpasning fra borger til borger Projektet Klimatilpasning fra borger til borger (som vi beskrev i sidste status) handler om at engagere borgere til selv at igangsætte forskellige klimatilpasningsprojekter. Det kan f.eks. være genanvendelse af regnvand, faskiner eller lign. Projektet blev omtalt i Østerbro avis d. 23. januar, hvor borgere blev opfordret til at deltage i projektet. Det har resulteret i flere borgerhenvendelser, og der er nu indledt forhandlinger med 4 boligforeninger om eventuelle projekter. Det er Miljøpunkt Østerbro der står for den daglige projektledelse og kommunikation af projektet. Projektet foregår i samarbejde med Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Projektet er finansieret af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Affaldsindsats Genbrug er guld og opsamling af henkastet affald Miljøpunkt Østerbro bakker op om og samarbejder med Københavns Kommune om kampagnen Genbrug er guld. Kampagnen understøtter kommunens ønske om, at borgerne skal sortere mere. I starten af februar er det blevet Østerbro-borgernes tur til at skulle sortere mere. Miljøpunkt Østerbro indtænker kampagnen i det daglige arbejde og formidler budskaberne videre i nyhedsbreve, på hjemmeside og via Facebook. Derudover laver Miljøpunkt Østerbro en affaldsindsamling d. 21. april, hvor borgere på hele Østerbro bliver inviteret til at samle henkastet affald op. Dagen støtter op om Danmark Naturfredningsforenings landdækkende affaldskampagne og er et samarbejde med Områdefornyelsen og Danmarks Naturfredningsforening, spejderne og skolerne i området. Side 7

11 3 RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF PULJEMIDLER

12 Østerbro Lokaludvalg Retningslinjer for tildeling af puljemidler på Østerbro Formål til hvilke formål gives støtten? Østerbro Lokaludvalg lægger vægt på, at Østerbro Lokaludvalgs puljemidler skal stimulere borgernes initiativer til arrangementer/aktiviteter, der styrker og udvikler bydelens identitet og er netværksdannende og dialogskabende på Østerbro. Enhver borger, gruppe, forening eller institution kan søge om støtte til aktiviteter af denne karakter, forudsat at disse aktiviteter retter sig mod borgere og brugere på Østerbro. I det følgende benyttes ordet aktiviteter som fællesbetegnelse for initiativer, arrangementer og aktiviteter. Østerbro Lokaludvalg lægger vægt på: Aktiviteter, der tager udgangspunkt i Østerbro som lokalområde aktiviteter, der skaber dialog om og på Østerbro aktiviteter, der styrker netværksdannelsen og udviklingen af en fælles Østerbroidentitet aktiviteter, der gennemføres i samarbejde mellem flere grupper, foreninger eller institutioner aktiviteter, der skaber dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere, brugere og institutioner på tværs af alder, etnisk baggrund og andre skel aktiviteter, der skaber dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere, brugere og institutioner indenfor den samme, brede gruppe eksempelvis aktiviteter for bydelens ældre eller for bydelens børn og forældre samt bydelens marginaliserede grupper aktiviteter og tilbud, der fremmer og udvikler det kulturelle, musikalske, sportslige og kunstneriske miljø samt fritidslivet på Østerbro aktiviteter, hvor der indgår medfinansiering og/eller frivilligt arbejde. Aktiviteterne skal være åbne, og de skal adviseres, i bydelen dvs. annonceres i lokalpressen eller på anden måde bekendtgøres over for et relevant udsnit af aktivitetens målgruppe. Det skal nævnes i skriftligt og elektronisk materiale, der omtaler aktiviteterne, at Østerbro Lokaludvalg har givet støtte til dem. Puljemidler kan også finde anvendelse i forbindelse med offentlige høringer, workshops, projekter og andre aktiviteter eller opgaver, som Østerbro Lokaludvalg selv tager initiativ til. Der kan ydes tilskud til opstart af nye aktiviteter i bydelen. Udgifter til administration (kopiering, forsendelse, telefon mv.) må maksimum udgøre 10 % af det samlede ansøgte beløb. De administrative udgifter skal ikke yderligere dokumenteres. Der kan ydes støtte til honorarer; dette gælder dog ikke for honorarer til kommunale institutioner. Vedtaget af Østerbro Lokaludvalg Side 8

13 Østerbro Lokaludvalg Ved aktiviteter med budget på kr. eller derover, kræves der en revisorpåtegning af en uafhængig, autoriseret revisor, og der skal regnskabsaflægges efter de gældende regler for revision. Udgifter til revisionen kan medregnes i budgettet. Tilskud ydes kun til de faktiske udgifter. Ved projekter med indtægter i budgettet ydes tilskuddet som en underskudsgaranti, der kan dog højst ydes det bevilgede beløb. Ingen eller begrænset støtte til Der gives ikke støtte til studierejser og studieophold. Der ydes som udgangspunkt ikke fast driftsstøtte. Ansøgte projekter kan udvikle sig til at blive traditioner i bydelen, og kan derved opnå støtte flere år i træk. Støtte må dog ikke forhåndsreserveres. Projekterne tages op til løbende overvejelse i forbindelse med hver ansøgning. Der kan dog gives driftsstøtte til et miljøpunkt, såfremt formålet med driftsstøtten til miljøpunktet er varetagelse af lokalt miljøarbejde i bydelen på vegne af lokaludvalget. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til anskaffelser og anlæg på over kr. Såfremt der ydes støtte til anskaffelser, skal det så godt som muligt sikres, at indkøbet kommer bydelens borgere til gode i fremtiden, fx ved udlån eller at brugen af anskaffelsen er offentlig tilgængelig. Der ydes ikke støtte til dækning af lønudgifter eller administrative udgifter, herunder udgifter til fx lokaleleje, hos kommunale institutioner og institutioner, som kan sidestilles hermed. Der kan ikke søges om støtte til aktiviteter, der finder sted før Lokaludvalget har behandlet sagen og meddelt tilsagn om støtte. Der kan ikke søges om støtte til aktiviteter ud over det gældende kalenderår. Dog kan der til lokaludvalgets møde i november indsendes ansøgning om aktiviteter, der afholdes i det kommende år. Ansøgninger fra andre kommunale institutioner og institutioner som kan sidestilles hermed I behandlingen af ansøgninger fra kommunale institutioner lægger lokaludvalget vægt på tværgående, lokale samarbejder og en større gennemskuelighed i forhold til de kommunale institutioners med- eller egenfinansiering. Der lægges vægt på samarbejde med en eller flere eksterne parter foreninger, frivillige eller lign. med henblik på at sikre bredde i projektet og forankring uden for kommunalt regi. Der lægges vægt på medfinansiering og eller frivillighed i projektet, for at sikre bredde i projektet og forankring uden for kommunalt regi. Budgettet skal være gennemskueligt i forhold til den kommunale institutions egenfinansiering, således at det fremgår af budgettet, hvor mange timer der er lægges i projektet, estimeret løn, administration fra institutionens side. Vedtaget af Østerbro Lokaludvalg Side 9

14 Østerbro Lokaludvalg Ansøgningsprocedure Der skal udfyldes et ansøgningsskema, som indeholder en projektbeskrivelse, og der skal vedlægges et realistisk budget. Hvis der er indtægter i budgettet skal både indtægter og udgifter anføres. Ansøgningsmaterialet kan evt. suppleres med uddybende bilag. Såfremt der er ansøgt om midler til projektet tidligere, medsendes evalueringer sammen med den nye ansøgning. Der er fastsat fire årlige ansøgningsfrister til Østerbropuljen fordelt henover kalenderåret. Ansøgningsfristen er mindst en måned før det lokaludvalgsmøde, hvor puljeansøgningerne skal behandles. Ansøgningsfrister annonceres i de lokale aviser samt på lokaludvalgets hjemmeside. Ansøgninger, der ikke er rettidig indkommet, afvises administrativt af sekretariatet. Meddelelse om tildeling af puljemidler vil blive givet inden for 10 hverdage efter lokaludvalgets behandling. Evaluering Når aktiviteten er afsluttet indsendes en evaluering og et regnskab til Lokaludvalgets sekretariat. Evalueringen skal fremsendes i det officielle evalueringsskema, der kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres fra sekretariatet. Desuden skal dokumentation for omtale af Østerbro Lokaludvalgs støtte til den pågældende aktivitet vedlægges evalueringen. Regnskab indsendes med evalueringen til Østerbro Lokaludvalg. Der er ikke krav om medfølgende bilag, men lokaludvalget kan til enhver tid udbede sig alle bilag til gennemsyn. Regnskabet skal indeholde såvel udgifter som eventuelle indtægter. Udbetaling af støtte Det tildelte beløb udbetales, når den ansøgte aktivitet er gennemført, og når Østerbro Lokaludvalg har modtaget og gennemgået regnskabet og evalueringen af aktiviteten eller i særlige tilfælde en redegørelse for evalueringsprocessen. Der kan efter en konkret vurdering på grundlag af en begrundet ansøgning herom bevilges a conto forudbetaling på 50 % af det bevilgede beløb, der kan dog i særlige tilfælde udbetales a conto op til 75 % af det bevilgede beløb. Ved eventuel forudbetaling gøres modtageren personligt ansvarlig for pengene indtil et endeligt regnskab er modtaget og godkendt af sekretariatet. Ikke brugte støttekroner skal tilbagebetales. Ansøgninger sendes til Østerbro Lokaludvalg, gerne på oesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk eller som postforsendelse til Østerbro Lokaludvalg Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Vedtaget af Østerbro Lokaludvalg Side 10

15 ØSTERBRO LOKALUDVALG 4. Udsatte puljeansøgninger 1. runde 2013 ( ) Østerbro Lokaludvalg skal behandle 13 puljeansøgninger udsat fra ordinært 21. februar INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget behandler de 13 nedenstående puljeansøgninger udsat fra ordinært møde den 21. februar PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har modtaget 36 rettidigt indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde Hovedparten af ansøgningerne (nr. 1-23) blev behandlet på ordinært møde den 21. februar, behandlingen af de resterende ansøgninger (nr ) blev udsat til ordinært møde den 28. februar LØSNING Nedenstående ansøgninger nr behandles: Kultur og fritid Nr "Åbne værksteder i regi af foreningen Kunst2100" af Kunst2100 ( kr.) Der søges støtte til at, at kunstforeningen Kunst2100 en weekend i april afholder åbne værksteder, hvor ca. 40 lokale kunstnere deltager. Der planlægges desuden forud for de åbne værksteder at afholde ca. 3 dialogmøder. Indstilling: Fagudvalget for kultur og fritid indstiller, at der gives afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har støttet foreningens åbne værksteder/udstillinger 6 gange de seneste 4 år. De udgifter der er blevet støttet har været udgifter til annoncering, det må forventes, at der efterhånden kan være opbygget et netværk, således at den massive annoncering og dermed udgifter kan neddrosles. Fagudvalget mener derfor, at det er tid til også at støtte andre nye kunstprojekter i bydelen. Nr "Sommerunderholdning" af Østerbro Lokalråd ( kr.) Der søges støtte til afholdelse af Østerbro Lokalråds årlige sommerunderholdning den 29. juni på Victor Borges Plads. Der vil være forskellige indslag, musik og underholdning samt uddelingen af Kulturbuketten Indstilling: Formanden for kultur og fritidsfagudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes. Projektet savner dog medfinansiering og der lægges derfor op til lokaludvalget at fastsætte støttebeløbet. Nr "Altinak - en ny musikfestival for alle" af Athelas New Music Festival ( kr.) Der søges støtte til uropførelse af en nyt musikværk for harmonikaer og 100+ spilledåser. Værket opføres i Teater Republique. De medvirkende skal være amatørmusikere, men evt. også fra forskellige foreninger, der ikke har forkundskaber inden for musik. Side 11

16 Indstilling: Fagudvalget for kultur og fritid indstiller, at der tages stilling til projektet i lokaludvalget. Nr "Alfabøvset" af Familieforlaget ( kr.) Der søges støtte til opførelse af 28 børnerim med tilhørende tegninger på Byens Hegn ved Vibenhus Runddel. Værket påbegyndes i marts og har en estimeret levetid på 6 måneder. Det er tanken at bydelens institutioner inviteres til at overvære tilblivelsen, og at indskolingsklasser evt. efterfølgende vil kunne benytte billederne til indøvning af alfabetet. Indstilling: Fagudvalget for kultur og firtid indstiller, at der gives afslag til projektet. Det vurderes, at ansøgningen er af kommerciel karakter, da der ud over kunstværket på Byens Hegn udarbejdes undervisningsmateriale, hjemmeside mv., som efterfølgende vil kunne give indtægter til ansøger. Nr "Østerbro Synger" af Pia Scharling ( kr.) Der søges støtte til 4 sangarrangementer i Krudttønden, hvor årstidens sange er i fokus. Indstilling: Fagudvalget for kultur og fritid indstiller, at ansøgningen imødekommes. Det er et godt dialogskabende projekt med fokus på årstidens sange. Projektet blev støttet i december 2012 og viste en stor tilslutning til arrangementet. Nr TV-udsendelse af TV-Østerbro ( kr.) Der søges støtte til en TV-udsendelse om angrebet på Frimurerlogen i TV-udsendelsen vil blive sendt på Kanal København i december Desuden vil eksemplarer af udsendelsen blive uddelt til bydelens 2 biblioteker. Indstilling: Fagudvalget for kultur og fritid indstiller, at der gives afslag til projektet. Det er en begrænset målgruppe der ser udsendelserne og der er givet støtte til lignende projekter flere gange. Nr "Åben Havn" af 11 klubber i Svanemøllehavnen ( kr.) Der søges støtte til en event ved Svanemøllehavnen, hvor havnens 11 ro- og sejlklubber inviterer alle interesserede til at se de kreative aktiviteter klubberne i Svanemøllehavnen kan byde på. Hver klub stiller med en aktivitet eller information, fx mulighed for at prøve at ro. Indstilling: Fagudvalget for kultur og fritid indstiller, at beslutningen lægges op til lokaludvalget, da der ikke på behandlingstidspunktet foreligger tilstrækkelige oplysninger omkring indtægter i projektet til at behandle. Social og sundhed Nr Sang og dansecafé (8.800 kr.) Der søges støtte til 8 sang og dansearrangementer (2 arrangementer pr. kvartal), som afholdes på forskellige steder i bydelen. Indstilling: Fagudvalget for social og sundhed indstiller, at ansøgningen imødekommes med kr. Det er et godt og velbesøgt arrangement for bydelens seniorer, der både lægger vægt på motion og socialt samvær. Nr Musikalske møder mellem genrationer ( kr.) Der søges støtte til 10 musikalske møder, hvor børn fra forskellige institutioner og fritidshjem besøger ældre østerbroere til sangarrangementer på plejehjem og i kirker. Indstilling: Fagudvalget for social og sundhed indstiller, at der gives afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har støttet projektet flere gange gennem de seneste år. De involverede parter, skoler, Side 12

17 fritidshjem, plejehjem mv. har været forskellige (fx offentlig/private institutioner, aldersgrupper), men det lader til at være vanskeligt at skabe netværk mellem de to målgrupper. Fagudvalget anbefaler derfor, at lokaludvalget prioriterer at bevilge støtte til andre netværksdannende projekter i bydelen. Teknik og miljø Nr Bevægelsesmøbler 2013 En byggefestival for elever fra Formgivningsuddannelserne ( kr.) Der søges støtte til en byggefestival, hvor 12 hold bestående af kreative studerende fra KEA, LIFE, Designskolen og Teknisk Skole vil bygge byrumsmøbler, som opfordrer til aktivitet og bevægelse. Festivalen skal foregår på Tåsinge Plads, og efterfølgende vil byrumsmøblerne blive udstillet og skabe midlertidige byrum på de små pladser omkring Skt. Kjelds Plads hen over sommeren. Fagudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen. Det er fagudvalgets vurdering, at ansøger Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter selv råder og projektmidler og har andre muligheder for finansiering af projektet. Det fremgår af ansøgningen, at der allerede er opnået støtte fra flere fonde mv. Nr "Fra tagtomat til fortovssalat og plantekasser til folket ( kr.) Der søges støtte til etablering af en fortorvshave på Tåsinge Plads, hvor de involverede østerbroere i plantesæsonen kan dyrkes forskellige spiselige planter i kapilærkasser. De afholdes en planteworkshop forud for etableringen af haven, hvor interesserede kan deltage. Ansøger vil deltage som konsulent med ideer og inspiration til beplantning. Fagudvalget vil indstille til lokaludvalget, at ansøgningen mødekommes med kr. til anskaffelse af materialer og kr. til honorar i alt kr. Fagudvalget vurderer, at den i budgettet fastsatte timeløn er for høj set i lyset af, at de frivillige timer kun takseres til 200 kr./t + moms. I henhold til Kommunalfuldmagtens bestemmelser, støttes udgifter til forberedelse ikke men fagudvalget indstiller, at der ydes honorar for workshopdelen 15 timer à 200 kr. Nr "Guidede miljøture ( kr.) Der søges støtte til 3 guidede miljøture i lokalområdet. Formålet er at skabe dialog omkring bæredygtige initiativer i hverdagen og give flere østerbroere mulighed for at engagere sig i lokalt miljøarbejde. Fagudvalget indstiller til lokaludvalget, at ansøgningen imødekommes med kr. Fagudvalget mener det er nogle gode miljøinitiativer, og ifølge de tidligere evalueringer har turene været meget velbesøgte. Nr Valgmøde: Luft og støjforurening på Østerbro" ( kr.) Der søges støtte til afholdelse af et valgmøde med udgangspunkt i luft og støjforurening på Østerbro. Forud for mødes udarbejdes en folder om støjforurening og en folder om luftforurening på Østerbro, hvor resultater af målinger foretaget af Det Økologiske Råd præsenteres. Fagudvalget indstiller til lokaludvalget, at ansøgningen imødekommes med kr. med bemærkning om, at ansøger ikke skal gå ud fra, at lokaludvalget vil være samarbejdspartner uden at der er givet tilsagn herom inden der søges. Fagudvalget indstiller dog, at lokaludvalget betragter sig som samarbejdspartner, ØKONOMI Puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2013 Side 13

18 Budget Reelt disponeret Udbetalt pr. Østerbropuljen kr. - Ansøgte projekter kr. - Egne projekter kr kr. - Miljøpunkt kr. - Ekstra pulje Byens hegn kr. I alt kr kr kr. Resterende til disposition pr. 22. februar 2013, kr. Blandt de resterende 13 ansøgninger er der ansøgt for i alt kr. Der er indstillet for kr. VIDERE PROCES Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling. BILAG Oversigt ansøgninger til 1. ansøgningsrunde 2013.xlsx Side 14

19 4 OVERSIGT ANSØGNINGER TIL 1. ANSØGNINGSRUNDE 2013.XLSX

20 Oversigt til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde 2013 Ansøgning Udvalg Ansøgt Indstillet Bevilget Note 1 Battlehanic FBU Her må du gerne være Østerbro FBU udsat 3Bustur til økologisk bondegård FBU Talentsuppen FBU Slumdog Millionaire FBU Afrikansk dans sang og musik for børn i KrudttøndenFBU Dit rum, mit rum, vores rum FBU Eventyrlige dage på Østerbro FBU Androgyn FBU Børne Disko Dag FBU Harlikin - Østerbro FKF udsat 12 Bob FKF Bord Curling FKF Open Mike FKF Torsdags Rock FKF Folk Night FKF Klassisk Varieté 12. april FKF Urban Baroque Opera FKF I København har jeg hjemme FKF Lys i Mørket FKF I Aksel Schiøtzs fodspor FKF Søens skilte med fantastiske facts FKF Klima- og strandfest 2013 FKF Åbne værksteder Kunst2100 FKF Sommerunderholdning 2013 FKF * 26Alnitak - en ny musik koncert for alle FKF * 27 Alfabøvset FKF Østerbro synger FKF TV-udsendelse om angrebet på Frimurerlogen FKF Åben Havn FKF * 31Dans og sang, som motion og bevægelse FSS Musikalske møder mellem generationer FSS Bevægelsesmøbler 2013 FTM Fra tagtomat til fortovssalat og plantekasser til folketftm Guidede Miljøture FTM Valgmøde:Luft- og støjforurening på Østerbro FTM I alt kr * Behandling lægges op til lokaludvalget Side 15

21 ØSTERBRO LOKALUDVALG 5. Høring om styrket decentral forvaltningsorganisering ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget tager oplæg fra struktursekretariatet v. Lars Ethelberg til efterretning 2. at Lokaludvalget drøfter konkrete forslag og perspektiver for en styrket decentral forvaltningsorganisering, og beslutter proces for formandskabets udarbejdelse af udkast til høringssvar som kan godkendes på lokaludvalgets møde den 21. marts 2013 jf. løsningsafsnit. PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har modtaget høring om styrket decentral forvaltningsorganisering, med frist for at sende sine inputs til Struktursekretariatet senest 25. marts Københavns Borgerrepræsentation nedsatte et strukturudvalg for perioden juni-december 2012, som aflagde rapport til BR den 13. december På baggrund af denne beslutttede Borgerrepræsentattionen, at der skal arbejdes videre med fire spor indenfor kommunens nuværende overordnede organisering: styrket decentral forvaltningsorganisering med administrative forenklinger forslag til placering af kommunens tværgående enheder håndtering af snitfladeudfordringer på særligt velfærdsområderne årshjul for indholdet i BR-møder, temadebatter i BR samt forbedring af BR-medlemmernes arbejdsbetingelser Økonomiforvaltningen skal udarbejde forslag til de to første spor i samarbejde med forvaltningerne og øvrige relevante aktører. Til brug for det videre arbejde primært med det første spor, en styrket decentral forvaltningsorganisering, ønskes lokaludvalgenes input tidligt i processen. Der er brug for lokaludvalgenes erfaringer og konkrete løsningsforslag, samt input fra andre aktører i bydelene, til hvordan kommunens decentrale organisering kan blive bedre. Der skal findes løsninger, der bidrager til en mere sammenhængende og gennemskuelig service til borgerne, en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler og ejendomme på tværs af forvaltningsområder, og et tættere samarbejde mellem kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet. Der er tilrettelagt en proces hvor lokaludvalgene inddrages tidligt i forløbet og kommer med input til selve analysefasen. Mere konkret ønskes lokaludvalgenes input, erfaringer og forslag til muilge løsninger indenfor tre temaer knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering jf. Kommisorium for styrket decenral forvaltningsorganisering: 1. Borgerinddragelse og lokal forankring 2. Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed 3. Større grad af samlokalisering på tværs af forvaltnings- og fagområder Side 16

22 Temaerne er nærmere beskrevet i bilaget 'Debatoplæg'. Lars Ethelberg fra struktursekretariatet er inviteret til at deltage i lokaludvalgsmødet med et kort oplæg. LØSNING Formandskabet indstiller en todelt proces, hvori lokaludvalget, i første omgang tager oplæg fra struktursekretariatet v. Lars Ethelberg til efterretning. Herefter bedes lokaludvalgsmedlemmer og fagudvalg drøfte forslag og erfaringer, som mailes til sekretariatet senest den 4. marts kl , således at formandskabet kan nå at udarbejde udkast til høringssvar til behandling på lokaludvalgets ordinære møde den 21. marts Høringen lægges også ud på hjemmesiden med kommentarfunktion, så lokaludvalget kan høre borgenes erfaringer og forslag. I Uddrag fra strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 om decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse, er temaerne om samlokalisering dels af borgerrettede tilbud og faciliteter (s. 2-3), dels af sags- og myndighedsbehandlingen (s.3-6) og borgerinddragelse og nærdemokrati (s. 7-8) beskrevet nærmere. Under sidstnævnte afsnit er beskrevet forskellige løsningsretninger, men der tages ikke stilling til hvilken rolle lokaludvalgene kan spille i en ny organisering. Af Debatoplæg til lokaludvalgene om styrket decentral forvaltningsstruktur fremgår de 3 overordnede temaer som nævnt ovenfor, hvor lokaludvalgenes erfaringer findes særlig relevant, og som lokaludvalget i sine drøftelser kan tage udgangspunkt i. Lokaludvalget er belvet bedt om at komme med så konkrete inputs, erfaringer, oplevede udfordringer og løsningsforslag som muligt. For hvert af de 3 temaer er listet en række forslag til spørgsmål lokaludvalget kan drøft samt en beskrivelse af temaet, hvori fremgår kommunens udfordringer i foprhold til at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i den decentrale kommunale opgaveløsning. De primære spørgsmål drejer sig om problematikker i forhold til borgere der har behov for eller efterspørger ydelser der går på tværs af forvaltningsområder, mange forskellige borgerindgange, samt øget borgerinddragelse og lokal forankring gennem et øget engagement i lokalområdet. Eksempler på spørgsmål af relevans er: - Hvilken rolle kan lokaludvalget spille i at understøtte et tættere samarbejde mellem kommunen, civilsamfundet (frivillige og foreninger) og erhvervliv? - Hvilke udfordinger oplever lokaludvalget i fht. sammenhængende og helhedsorienterede løsninger, der går på tværs af forvaltningsområder? - Hvilke muligheder ser lokaludvalget for samlokalisering af tilbud og faciliteter på tværs i bydelen for flere forskellige borgergrupper, og hvilken rolle kan lokaludvalget spille i forhold til samlokalisering og en sammentænkning af opgaveløsning på tværs? BILAG Følgebrev vedr. input til decentral forvaltningsorganisering Debatoplæg styrket decentral forvaltningsorganisering Kap 51 fra strukturudvalgets rapport vedr. kommunens decentrale organisering Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Side 17

23 5 FØLGEBREV VEDR. INPUT TIL DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

24 Side 18

25 Side 19

26 5 DEBATOPLÆG STYRKET DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

27 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Lokaludvalgene Debatoplæg: En styrket decentral forvaltningsorganisering Sagsnr Dokumentnr INDLEDNING OG BAGGRUND Til brug for lokaludvalgets drøftelser og input til, hvordan kommunens decentrale forvaltningsorganisering kan styrkes inden for den nuværende overordnede organisering af udvalg og forvaltninger, præsenteres hermed et debatoplæg. Det er målet, at lokaludvalget tager en drøftelse af og kommer med input og forslag til: Tema 1: Hvordan der kan ske en øget borgerinddragelse og lokal forankring bl.a. ved at styrke kommunens samarbejde med civilsamfundet og virksomheder? Tema 2: Hvordan den lokale borgeradgang til kommunen kan gøres mere gennemskuelig og sammenhængende for borgerne? Tema 3: Hvordan der kan ske en større grad af samlokalisering på tværs af fagområder og forvaltningsområder? Debatoplægget beskriver fokus og retning for de tre temaer. Oplægget er tænkt som et inspirationskatalog til lokaludvalgets drøftelser med en række spørgsmål knyttet til hvert tema. Det er ikke nødvendigt, at I svarer konkret på hvert af de mange spørgsmål. Udover forslag til konkrete løsninger ønskes lokaludvalgenes input i form af erfaringer, oplevede udfordringer og barrierer m.v. i forhold til de tre temaer. Jo mere konkrete jeres forslag og input er desto bedre. Vi foreslår, at jeres drøftelser i udvalget tager udgangspunkt i dels debatoplægget, dels kapitel 5.1 fra Strukturudvalgets rapport (decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse) samt kommissorium for det videre arbejde. Inden præsentationen af de tre temaer beskrives nedenfor de centrale udfordringer og målsætninger for det igangsatte arbejde omkring en styrket decentral forvaltningsorganisering, som beskrevet i Strukturudvalgets rapport. Afslutningsvis i bilag 1 er præsenteret tre figurer, som har indgået i Strukturudvalgets drøftelser, som inspiration til lokaludvalgets drøftelser. Side 20

28 UDFORDRINGER OG MÅL FOR ARBEJDET Et centralt aspekt af betjeningen af borgere herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Som det fremgår af Strukturudvalgets rapport, afspejler kommunens nuværende decentrale organisering ikke altid et helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov. Det gælder særligt i tilfælde, hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved (jf. rapporten): At kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange. At organiseringen er baseret på faglige hensyn i højere grad end borgernes samlede behov. At nogle borgergrupper oplever store fysiske afstande til tilbud, og der kan være behov for at styrke opgaveløsningen med mere viden om det lokale hverdagsliv. At lokaler og faciliteter ikke altid anvendes effektivt på tværs af fagområder. Med udgangspunkt i de nævnte udfordringer og inden for kommunens nuværende udvalgs- og forvaltningsopbygning er det målsætningen, at forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering skal føre til: 1. Borgerinddragelse og lokal forankring herunder udvikling af kommunens opgaveløsning ved at flere borgere og virksomheder engagerer sig i byens lokalområder samt oplever større nærhed til kommunen. 2. Mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af geografiske og faglige områder. 3. En større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde på tværs. Det skal bl.a. bidrage til en mere sammenhængende service til borgerne og en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler. TEMAER TIL DRØFTELSE Tema 1: Borgerinddragelse og lokal forankring Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 1: 1. Hvordan kan samarbejdet mellem kommunen, civilsamfundet (frivillige og foreninger) og private virksomheder bedst styrkes i jeres bydel? Hvordan understøtter kommunen bedst at civilsamfundet og/eller erhvervslivet inddrages og engageres lokalt i at løse udfordringer i byens områder? Hvilken rolle og muligheder har lokaludvalget for at understøtte et tættere samarbejde? 2. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer ser lokaludvalget i kommunens nuværende decentrale organisering og opgaveløsning i forhold til at styrke samarbejdet lokalt med civilsamfundet og virksomheder? Side 2 af 8 Side 21

29 3. Har I konkrete eksempler og erfaringer fra jeres bydel, hvor der er sket en succesfuld inddragelse af frivillige, foreninger eller private virksomheder, som har bidraget til at skabe en mere sammenhængende betjening og bedre kvalitet for borgerne? 4. Hvordan kan kommunen, frivillige, foreninger og virksomheder blive bedre til at anvende hinandens ressourcer og faciliteter på tværs, fx ved at frivillige får mulighed for at anvende ledige lokaler i kommunale kerneinstitutioner? 5. Hvordan og hvor inddrages borgerne og virksomheder bedst, herunder får nemmest adgang til viden om beslutninger og udviklingen i området? Det fx ske ved i højere grad at bruge de medier og indgange de normalt bruger i hverdagen (fx sociale medier, digitale brugerindgange eller fysiske faciliteter på biblioteket, skolen m.v.) Beskrivelse af temaet Strukturudvalgets rapport peger på at et væsentligt element i den decentrale organisering er borgernes mulighed for borgerinddragelse, herunder muligheden for at engagere sig i udviklingen af byens lokalområder. Fokus inden for dette tema er derfor på, hvordan kommunen kan blive bedre til at samarbejde med civilsamfundet, herunder frivillige og foreninger, samt med erhvervslivet og lokale virksomheder, omkring de udfordringer og muligheder som præger et område eller hele byen. Det gælder særligt i forhold til at finde løsninger på de udfordringer, som typisk går på tværs af kommunens egne fagligheder og forvaltningsskel, som fx udfordringer med tryghed, kriminalitet, udsatte børn og unge, sundhed m.v. Målet er at skabe løsninger til gavn for borgernes betjening, kvaliteten i den decentrale opgaveløsning, samt styrke borgernes/virksomhedernes engagement og oplevelse af nærhed til kommunen. En måde at styrke samarbejdet kan være at kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet blive bedre til at bruge hinandens ressourcer, fx i forhold til anvendelse af konkrete tilbud og faciliteter. I den forbindelse kan der ses på hvordan kommunen, fx gennem samlokalisering m.v., kan understøtte frivillige, foreninger og virksomheders engagement i et område. I forbindelse med det opfølgende strukturarbejde skal der udarbejdes et katalog over best practice løsninger og modeller for borgerinddragelse og lokal forankring med fokus på inddragelse og styrket samarbejde med frivillige, foreninger og virksomheder. I den forbindelse ønskes lokaludvalgenes input til et sådant katalog i form af gode løsninger og erfaringer fra bydelen, samt forslag til hvordan gode samarbejdsformer kan udbredes og styrkes. Side 3 af 8 Side 22

30 Tema 2: Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 2: 1. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer oplever lokaludvalget i den nuværende lokale organisering og opgaveløsning, særligt i forhold til at tilbyde en helhedsorienteret, sammenhængende og gennemskuelig betjening på tværs af forvaltningsområder til borgere og virksomheder i jeres bydel? 2. Kommunen har i dag et stort antal borgerindgange, som er organiseret forskelligt ift. målgrupper, opgaveløsning, om de er bydækkende eller dækker særlige geografiske områder m.v. Hvilke ønsker og konkrete forslag har lokaludvalget i forhold til at gøre borgernes adgang til kommunen mere gennemskuelig og ensartet i jeres bydel? Det kan fx være forslag til at forenkle organiseringen af borgerindgange eller forslag til hvordan kommunen i højere grad møderne borgerne hvor de allerede er i byen. Hvor mange borgerindgange er det nødvendigt at kommunen har i de enkelte bydele, og hvilke målgrupper af borgere skal de forskellige indgange betjene? 3. Hvilke målgrupper af borgere og virksomheder er særlig vigtig at have fokus på i forhold til at gøre borgeradgangen mere gennemskuelig og sammenhængende? Og hvilke hensyn skal der tages i den lokale organisering i forhold til disse målgrupper af borgere (fx i forhold til alder, behov)? 4. Kommunen har mange forskellige tværgående planer og strategier fx kommuneplan, bydelsplan, sundhedspolitik, politik for udsatte byområder m.fl. Hvilke tværgående planer og strategier ser lokaludvalget som vigtigst for bydelen og borgerne? Hvilke muligheder og forslag har lokaludvalget til skabe en tættere sammenhæng mellem mål og aktiviteter i de forskellige strategier/planer og opgaveløsningen i kommunens kernedrift? Beskrivelse af temaet Dette tema skal sætte særlig fokus på løsninger til, hvordan der kan skabes større gennemskuelighed i borgeradgangen til kommunens forskellige servicetilbud og faciliteter, herunder muligheder for større ensartethed på tværs af geografiske og faglige områder. Målet er at styrke den decentrale organisering, så den i højere grad tager udgangspunkt i borgernes samlede behov og det er tydeligt af hvem og hvor borgerens sag håndteres, og hvor konkrete tilbud udbydes. Nedenfor er nævnt eksempler på løsningsretninger til inspiration: Løsninger der gør det mere gennemskueligt for borgerne, hvor de skal henvende sig i bestemte situationer (fx ved almene behov eller ved særlige behov eller situationer). Fx har kommunen med etableringen af Københavns Erhvervsservice taget skridt til at skabe en samlet indgang for erhvervslivet. Side 4 af 8 Side 23

31 Sammentænke hvordan kommunens forskellige henvendelseskanaler (digital, telefonisk, personligt) anvendes på tværs af fag- og forvaltningsområder. Fx er der med Kontaktcentret etableret én telefonisk indgang til kommunen. Løsninger som bidrager til at kommunen i højere grad møder generelle borgergrupper eller særlige målgrupper/brugerne, hvor de allerede er i deres hverdag, fx i kernedriftens tilbud og faciliteter (fx skolen, biblioteket, idrætshallen, sundhedshus m.v.). Fx findes der i dag borgerservice KVIK indgange på biblioteker. Tema 3: Samlokalisering på tværs Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 3: 1. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer i kommunens organisering og opgaveløsning lokalt oplever lokaludvalget i forhold til i større grad at samlokalisere indgange og tilbud på tværs af fagområder og forvaltningsområder? 2. Hvilke målgrupper af borgere og virksomheder, samt tilbud og faciliteter, ønsker lokaludvalget, at der særligt sættes fokus på i forbindelse med løsninger til samlokalisering? 3. Hvilke erfaringer, læringspunkter og gode eksempler fra bydelen har lokaludvalget, som kan bidrage til at der i højere grad kan etableres løsninger med samlokalisering på tværs? 4. Hvilke ønsker og konkrete løsningsforslag har lokaludvalget til fremadrettede samlokaliseringer på tværs i jeres bydel, herunder til at kommunens lokaler anvendes bedre på tværs til gavn for flere forskellige borgergrupper? Hvilken rolle kan lokaludvalgene spille i forhold til samlokalisering af tilbud og faciliteter, samt sammentænkning af opgaveløsning på tværs? Hvilke fordele/ulemper vil der være for lokaludvalgets arbejde for borgerne i bydelen, hvis udvalgets lokaler samlokaliseres med andre borgerindgange? Beskrivelse af temaet I strukturudvalgets rapport og det besluttede videre spor lægges der vægt på, at kommunen i større grad finder løsninger til at samlokalisere eksisterende lokale indgange, faciliteter eller sagsbehandlingskontorer på tværs af fag og forvaltningsområder. Formålet er bl.a. at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret service til borgerne, og som møder borgerne hvor de allerede er i hverdagen (fx på skolen, biblioteket, i idrætshallen, i borgerservice eller på jobcentret). Samtidig er det målet at styrke det faglige samarbejde og netværk på tværs i kommunens sagsbehandling til gavn for borgernes servicerejse. Side 5 af 8 Side 24

32 Løsninger for samlokalisering på tværs er således rettet mod følgende områder af kommunens opgaveløsning: Borgerrettede servicetilbud og faciliteter: fx skolen, biblioteket, borgerservice, idrætshallen, sundhedshus, borgerservice, jobcenter, lokale områdebaserede sekretariater (fx områdeløft, lokaludvalg) m.fl. Decentrale myndigheds- og sagsbehandlingsenheder: fx børnefamilieenheder, lokalområdekontorer, voksenenheder, jobcentre, borgerservicecentre. Hvor det første område retter sig særligt mod at sikre mere sammenhængende tilbud og service til brugerne, som benytter kommunens eksisterende kerneydelser og faciliteter, er det andet område målrettet en styrkelse af den faglige koordinering og netværk på tværs af forvaltningerne med fokus på en helhedsorienteret sags- og myndighedsbehandling til borgerne. Der ønskes derfor lokaludvalgenes erfaringer og viden om bydelen herunder borgernes møde med kommunen i dag, som input til at kunne pege på konkrete samlokaliseringsløsninger. Nedenfor er nævnt eksempler på forskellige løsningsretninger til inspiration: Skolen kan i højere grad udvikles som lokalt kultur- og læringscenter. Det er her mange borgere og brugere af fritids- og kulturtilbud har deres daglige møde med kommunen. Samlokalisere sundheds- og idrætsfaciliteter, således at kommunen møder borgerne med sundhedstilbud hvor de er fx i forbindelse med idrætsaktiviteter. Samorganisere biblioteker og skolebiblioteker. Sammentænke opgaveløsningen i jobcentre, borgerservice og biblioteker m.fl. Samlokalisere forskellige områdebaserede indsatser, som fx områdesekretariater, helhedsplaner, lokaludvalgssekretariater. I forbindelse med det videre analysearbejde og vurderingen af de konkrete forslag til samlokalisering vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne bl.a. se på: Medfører løsningen en mere sammenhængende og bedre service (fx kortere sagsbehandling, større tilgængelighed og overskuelighed i tilbud, faciliteter og indgange for borgerne)? Medfører løsningen en mere effektiv anvendelse af kommunens m 2. Bidrager løsningen til et fagligt løft og synergier hos medarbejderne og derigennem opgaveløsningen? Har området en tilstrækkelig stor volumen (fx antal sager/målgruppe) og er implementeringen af løsningen realistisk ift. lokalemuligheder m.v.? Forbedrer løsningen sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning og centrale styringsniveau? Giver løsningen mulighed for en større lokalinddragelse af frivillige, foreninger og private virksomheder? Side 6 af 8 Side 25

33 BILAG. CENTRALE BEGREBER FRA STRUKTURUDVALGETS DRØFTELSER OG RAPPORT For at kunne skabe bedre service for kommunens borgere og virksomheder tog Strukturudvalget i sine drøftelser udgangspunkt i hvilke opgaver kommunen løser set fra borgernes og erhvervslivets perspektiv. Dette er illustreret nedenfor i figur 1. Figuren tager udgangspunkt i tre overordnede berøringsflader mellem kommunen på den ene side og borgere, erhvervsliv og foreninger på den anden side: hverdagslivet, almene situationer og særlige situationer. Figur 1: Kommunens opgaveløsning set fra borgere, erhvervslivets og foreninger/frivilliges perspektiv Hverdagslivet: Kommunen er en del af københavnernes dagligdag. Det gælder både når de gør brug af byens mange forskellige institutioner, tilbud og anlæg, samt når kommunen ønsker at påvirke københavnernes adfærd. Eksempler herpå er at gå i skole, bo på plejehjem, tage i den lokale park, gå på biblioteket, bo i beskyttet bolig, benytte tilbud i lokalområdet, blive påvirket af kommunens kampagner etc. Et kendetegn er her, at borgeren ikke nødvendigvis tænker over, at de er i kontakt med kommunens forvaltninger. Almene situationer: Kommunen hjælper her borgere, erhvervsliv og foreninger/frivillige i situationer, hvor de typisk har afgrænsede behov, og med særlig fokus på at tilbyde en nem og hurtig service, som enten hjælper målgruppen videre eller afklarer deres behov. Kommunen træffer i nogle situationer myndighedsafgørelser. Eksempler på almene situationer er at flytte, få nyt kørekort, opskrivning til daginstitution, bygge nyt, tilladelse til udeservering, søge tilskud, at søge kontanthjælp. Side 7 af 8 Side 26

34 Særlige situationer: Kommunen hjælper her borgere med særlige komplicerede behov og udfordringer, som er knyttet til deres liv. Der er typisk tale om en længerevarende indsats, som berører mange aspekter af borgerens liv. Det er målet (på kort eller langt sigt), at borgerens livssituation forbedres. Kommunen træffer her i vidt omfang myndighedsafgørelser. Eksempler på særlige livssituationer er misbrug, behov for genoptræning, psykisk sygdom, social udsathed, ledighed (udsatte borgere). Kommunens opgaveløsning er desuden understøttet af hhv. faglige/strategiske samt adm. støttefunktioner, som ikke er direkte borger eller virksomhedsrettet, men udføres i tilknytning hertil. Eksempler på faglige/strategiske støttefunktioner: fastlæggelse af serviceniveau overordnet planlægning af opgaveudførsel, opfølgning, strategiudvikling, kvalitetskontrol og tilsyn. Eksempler på adm. støttefunktioner: regnskab/bogføring, it, løn- og personaleadm., indkøb, kommunikation, ejendomsområdet etc. I tilknytning til den decentrale organisering kan man identificere tre typer af lokale indgange, hhv. indgange for service og tilbud, sagsbehandling og afgørelser samt indgange for nærdemokratisk indflydelse, jf. figur 2. Figur 2: Tre typer af lokale indgange Endeligt viser figur 3 nedenfor eksempel på de forskellige niveauer af opgaveløsning, som indgår i kommunens organisering, set ud fra et decentralt, områdebaseret perspektiv. Alle tre figurer kan fungere som inspiration til lokaludvalgenes drøftelser af hvordan kommunens decentrale organisering bedst kan styrkes med udgangspunkt i at skabe en sammenhængende borgerbetjening. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor borgernes behov går på tværs af forvaltningsområder. Side 8 af 8 Side 27

35 Side 28 Figur 3. Eksempel på niveauer af opgaveløsning i et område (fra Strukturudvalgets rapport, forslag inden for kommunens nuværende organisering og styreform)

36 5 KAP 51 FRA STRUKTURUDVALGETS RAPPORT VEDR. KOMMUNENS DECENTRALE ORGANISERING

37 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt af betjeningen af borgere, herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen, er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Kommunens nuværende decentrale organisering er i dag præget af et manglende helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov, særligt i tilfælde hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af kommunens forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange (borgerrettede tilbud såvel som lokale forvaltningskontorer), at organiseringen primært er baseret på faglige hensyn i stedet for borgernes samlede behov og at byens områdestruktur er forskellig afhængig af hvilken forvaltning de enkelte tilbud og ydelser tilhører. Derudover er den nuværende decentrale organisering udfordret af manglende nærhed til borgerne i opgaveløsningen. Nogle borgergrupper oplever store fysiske afstande til tilbud. Samtidig kan der være behov for at styrke opgaveløsningen med viden om det lokale hverdagsliv. Endeligt anvendes lokaler og faciliteter ikke altid effektivt på tværs af fagområder, jf. afsnit I dette afsnit beskrives to overordnede løsningsretninger, som skal føre til større sammenhæng, nærhed og effektivitet decentralt. Forslagene har særlig fokus på samlokalisering af borgerrettede tilbud og faciliteter samt lokale forvaltningskontorer. De udelukker ikke hinanden og kan gennemføres sideløbende inden for kommunens nuværende struktur. Afslutningsvis beskrives forskellige løsningsretninger til at styrke borgerinddragelse og nærdemokrati. Forslagene understøtter en række hensyn og målsætninger for kommunens decentrale organisering, jf. tabel 6. Side 29

38 Tabel 6. Hensyn og målsætninger for decentral organisering Områder Hensyn Ledelse og styring Styrke sammenhængen mellem institutioner, lokale forvaltningsenheder, centralforvaltning og politisk niveau (tillidsdagsorden). Sammenhængende viden om borgernes lokale liv. Sammenhæng og gennemsigtighed Tydelighed og gennemsigtighed for borgerne (overskuelige indgange). Helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og hverdagsliv på tværs af fagområder i den lokale opgaveløsning. Skabe en sammenhængende servicerejse for borgerne med færrest mulige snitflader. Skabe nærhed for borgerne ved at kommunen møder borgeren hvor de er i byen, hvor det giver mening og størst effekt. Sikre faglig bæredygtighed og ensartethed i ydelser på tværs af bydele. Sikre at borgerne får den rette hjælp på de rette indgange (fysiske, telefoniske og digitale). Nærdemokrati og civilsamfund Styrke koblingen mellem civilsamfundet og kommunens politiske niveau og decentrale opgaveløsning. Effektivitet Effektiv anvendelse af kommunens kvadratmeter og færre udgifter til fx ejendomsdrift, øvrige overheadudgifter, koordinering m.v. Kanalstrategisk prioritering af borgernes henvendelser på de rette indgange (fysiske, telefoniske og digitale) Forslag 1: Samlokalisering af borgerrettede tilbud og faciliteter Det første forslag går ud på at samlokalisere og sammentænke brugen af eksisterende borgerrettede kommunale tilbud og faciliteter, som fx biblioteker, Sundhedshuse, skoler og institutioner, trænings- og idrætstilbud, borgerservice på biblioteker, kulturtilbud. Dette kan give en række gevinster i form af: Øget fokus på borgernes behov gennem en bedre udnyttelse af synergier mellem de enkelte tilbud. En mere sammenhængende viden om borgernes lokale liv, hvilket giver mulighed for, at de kommunale tilbud og aktører kan arbejde helhedsorienteret omkring borgernes udfordringer og behov. Øget synlighed omkring den samlede vifte af kommunale borgerrettede tilbud. Kommunen møder borgerne hvor de er i hverdagen. Mere effektiv udnyttelse af kommunale kvadratmeter, deling af udstyr og faciliteter m.v. I boksen neden for er nævnt en række eksempler på, hvordan man kan samlokalisere og sammentænke brugen af borgerrettede tilbud og faciliteter inden for udvalgte områder. Målgruppen vil typisk være borgere, som benytter de forskellige tilbud og faciliteter. Side 2 af 8 Side 30

39 Skolen kan i højere grad udvikles som lokalt kultur- og læringscenter. Det er her mange borgere og brugere af fritids- og kulturtilbud har deres daglige møde med kommunen. Fx bliver den kommende nye skolegård på Amager Fælled Skole ikke kun skolens ejendom, men også et offentligt byrum, som inviterer til at folk i nærmiljøet kan bruge det. Samlokalisere sundheds- og idrætsfaciliteter, således at kommunen møder borgerne med sundhedstilbud hvor de er fx i forbindelse med idrætsfaciliteter. Samorganisere biblioteker og skolebiblioteker (se afsnit 5.2.7). Konkrete løsninger for samlokalisering bør baseres på lokale forhold samt behovene hos de relevante enheder. Samlokalisering kan være med til at understøtte at brugere, foreninger og frivillige i højere grad får mulighed for at anvende de kommunale tilbud og faciliteter, som fx skolen eller idrætshallen. Dette kan være med til at knytte civilsamfundet tættere til kommunens opgaveløsning nedefra og med udgangspunkt i konkrete behov og ønsker fra foreninger, frivillige m.fl. Løsningerne kan derfor variere fra område til område, og behøver ikke tage udgangspunkt i én samlet model for alle. Ydermere kan der med fordel arbejdes med at styrke incitamenterne for, at de lokale tilbud samlokaliserer og sammentænker tilbud på tværs. Kommunens nuværende organisering skaber incitament for forvaltningerne til at anvende de tilgængelige kvadratmeter effektivt inden for eget forvaltningsområde. Organiseringen understøtter dog ikke til fulde en mere intelligent udnyttelse af kvadratmeter eller samlokalisering med andre forvaltninger. Det kan medføre, at potentialet for samlokalisering af tilbud og faciliteter på tværs ofte ikke undersøges nærmere, samt at der oftest ikke planlægges større investeringer til ombygninger af kommunale lejemål, som kan rumme tilbud og faciliteter fra flere forvaltningsområder. I nogle tilfælde vælges der i stedet dyrere private lejemål i stedet for udnytte kommunale faciliteter. Der bør således arbejdes med at tydeliggøre, at samlokalisering på tværs kan indebære færre udgifter til husleje, ejendomsdrift, tomgangsleje m.v. Se også forslag Samtidig kan der ses på mulighederne for at forvaltningerne inden for egne midler i højere grad kan foretage fælles investeringer ved etablering af nye samlokaliserede enheder. Endeligt kan der ses på, hvordan fælles incitamenter kan styrke de faglige synergier på tværs af de samlokaliserede fagområder, fx ved at etablere fælles prioriterings- og indsatsområder. Det skal dog bemærkes, at en samlokalisering og et eventuelt styrket fagligt samarbejde ikke ændrer på, at de involverede udvalg og forvaltninger fortsat har myndighedsansvaret inden for eget fagområde Forslag 2: Samlokalisering af sags- og myndighedsbehandlingen Det andet forslag går ud på at samlokalisere de forskellige sagsbehandlings- og myndighedsopgaver, som i dag er placeret i forvaltningernes forskellige lokale forvaltningskontorer. Det drejer sig fx om børnefamilieenheder, voksenenheder, lokalområdekontorer, jobcentre, borgerservicecentre m.v. Disse enheder har særlig faglig ekspertise og varetager typisk Side 3 af 8 Side 31

40 konkrete myndighedsopgaver og rådgivning, samt i nogle tilfælde opgaver i forhold til styring af institutioner og tilbud i et område. En øget samlokalisering kan give en række gevinster: Mulighed for en mere sammenhængende, gennemsigtig og koordineret servicerejse for borgerne gennem det kommunale system. Borgeren skal ikke være koordinerende tovholder for sin egen sag. Øge kvaliteten i kommunens afgørelser, idet samarbejdet på tværs af fagligheder styrkes. Mere effektiv drift ved bedre udnyttelse af fællesfunktioner, større fleksibilitet ved ændrede lokalebehov m.v. Forslaget kan opdeles i to: 1) For det første kan de forskellige lokale forvaltningskontorer samlokaliseres fysisk inden for afgrænsede områder bl.a. med henblik på at opnå en bedre anvendelse af eksisterende lokaler. 2) For det andet kan de forskellige lokale kontorer i de nye samlokaliserede enheder udbygge og styrke det faglige samarbejde, bl.a. med udgangspunkt i at reducere snitflader og gøre borgernes servicerejse mere sammenhængende. I tilknytning til samlokalisering og øget fagligt samarbejde kan der arbejdes med forskellige ordninger, hvor kommunen i højere grad møder borgerne, hvor de er i hverdagen. Det kan fx bestå i særlige kontaktpersonordninger, socialrådgivere på skoler og daginstitutioner eller andre former for udgående myndighedsarbejde der går på tværs af fagligheder og forvaltningsskel. De konkrete løsninger kan baseres på lokale forhold og behov, og kan variere fra område til område. Der kan således arbejdes med at sammentænke strukturen for udvalgte opgaveområder, som fx indsatsen for børn og unge med særlige behov og deres familier (se afsnit 5.2.3). Der er også mulighed for at beslutte én fælles geografisk lokalområdeinddeling af byen på tværs af alle forvaltningsområder. De nye lokalområder bør dog have en størrelse således, at de fortsat kan understøtte et højt fagligt niveau, særligt ift. specialområdet. Derudover kan der fortsat være behov for at placere nogle funktioner og opgaver i bydækkende enheder. Som beskrevet under forslag 1 om borgerrettede faciliteter kan der under forslag 2 ligeledes arbejdes med at styrke incitamenterne for samlokalisering og sammentænkning af faciliteter og tilbud på tværs af fagområder. Figur 8 nedenfor viser hvordan sags- og myndighedsbehandlingen kan organiseres decentralt under kommunens nuværende styreform (delt administrativ ledelse) og udvalgs- og forvaltningsstruktur. Samlokalisering og styrket fagligt samarbejde på tværs af forvaltninger vil ikke ændre på, at de involverede udvalg og forvaltninger fortsat har myndighedsansvaret inden for eget fagområde. Der vil således ikke være én samlet ledelse af områdets tilbud og faciliteter. Figur 9 viser eksempel på den decentrale organisering i en styreform med enhedsforvaltning, jf. model 2B (afsnit 4). Side 4 af 8 Side 32

41 Figur 8. Decentral organisering under delt administrativ ledelse: Eksempel på styring i ét område Side 5 af 8 Side 33

42 Figur 9. Decentral organisering under enhedsforvaltning: Eksempel på styring i ét område Side 6 af 8 Side 34

43 5.1.3 Borgerinddragelse og nærdemokrati Udover at styrke kvaliteten og effekten af opgaveløsningen kan målet med en ny decentral organisering være at styrke borgernes nærdemokratiske stemme og mulighed for borgerinddragelse. For derigennem også at bidrage til: 1. At flere forskellige borgergrupper engagerer sig i udviklingen af byens lokalområder (herunder styrke valgdeltagelsen lokalt såvel som centralt på KK niveau). 2. At borgerne oplever større nærhed til kommunen. 3. At udvikle kvaliteten i kommunens opgaveløsning. De beskrevne løsningsforslag for den decentrale organisering indebærer ikke, at der tilknyttes en ny lokalpolitisk overbygning til kommunens decentrale opgaveløsning, fx som de tidligere bydelsråd eller med udgangspunkt i de nuværende lokaludvalg. I stedet kan der arbejdes med at styrke sammenhængen mellem civilsamfundet (herunder frivillige og foreninger), private virksomheder og kommunens opgaveløsning og politiske niveau. Nedenfor er beskrevet forskellige løsningsretninger: Frivillige, foreninger og virksomheder eventuelt med særligt fokus på at engagere unge inddrages mere systematisk i at udvikle løsninger til udvikling af byen i samarbejde med kommunens politikere (lokalt såvel som centralt) og den lokale forvaltning. Det kan fx være løsninger på udfordringer, som går på tværs af kommunens egne fagligheder, fx. udfordringer med tryghed i et område, kriminalitetstruede børn og unge, lav middelleveralder i udsatte byområder. Mobiliseringen og engagementet kan ske gennem samarbejdsdrevet innovationsprocesser, frivilligt socialt arbejde i samarbejde med det offentlige (fx mentorordninger) og andre former for samproduktion. Der kan samtidig lægges vægt på, at borgerne inddrages og engageres, samt får adgang til beslutninger, via de indgange og medier de normalt bruger i hverdagen (fx sociale medier, digitale brugerflader). Borgerinddragelsen behøver således ikke kun være fokuseret omkring emner for et bestemt geografisk lokalområde, men kan ligeledes tage udgangspunkt i konkrete emner og udfordringer, som interesserer og engagerer borgerne, og som går på tværs af geografi og fagligheder. Udvide brugen af lokale partnerskaber (fx med boligselskaber, politiet m.v.) til at løse tværgående problemstillinger, og til at engagere beboere i et område. Lokale forvaltningsenheder kan facilitere samarbejder på tværs mellem lokale aktører, fx lokale brugerråd og brugerbestyrelser fra institutioner i et område. Samtidig kan koblingen mellem borgernes inddragelse i lokale projekter, som fx områdeløft og områdefornyelser, og det centrale politiske niveau i BR og fagudvalgene styrkes. Styrke frivillige, foreninger og andre demokratiske aktørers mulighed for i højere grad at anvende kommunens faciliteter og lokale borgerrettede indgange (biblioteket, skolen, idrætshallen, m.fl.). Anvende borgerstyret budgetlægning (engelsk participatory budgetting), hvor borgerne er med til at udarbejde forslag til prioritering af midler til afgrænsede formål, fx med udgangspunkt i en problemstil- Side 7 af 8 Side 35

44 ling i ét udvalgt område, en særlig problemstilling for byen, eller som input til kommunens overordnede budget De konkrete løsningsretninger og værktøjer udelukker ikke hinanden og kan variere fra område til område. Engagementet fra frivillige, foreninger og virksomheder m.fl. fødes oftest bedst nedefra. Det vil således ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at udvikle én samlet model for borgerinddragelse og lokalt samarbejde, som passer på alle områder. Samtidig bør en styrkelse af den lokale borgerinddragelse hænge sammen med kommunens mulighed for fortsat at tage samlede strategiske beslutninger vedrørende udviklingen i byen. Kommunen har i dag 12 lokaludvalg fordelt på kommunens 10 bydele. Der er i forbindelse med ovennævnte løsningsretninger for den decentrale organisering herunder nærdemokratiet ikke taget stilling til hvilken rolle lokaludvalgene kan spille i en ny organisering. Side 8 af 8 Side 36

45 5 KOMMISSORIUM FOR STYRKET DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

46 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede Borgerrepræsentationen den 13. december 2012 at: Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne inden sommeren 2013 med inddragelse af relevante samarbejdspartnere med udgangspunkt i Strukturudvalgets rapport fremlægger en fælles indstilling overfor ØU med overvejelser og forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering med administrative forenklinger, herunder: Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Ethelberg Nielsen 1. større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde, 2. mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af kommunen 3. større mulighed for borgerinddragelse og lokal forankring Nærværende kommissorium beskriver hhv. baggrund og målsætninger samt opgaver og leverancer for et spor omkring en styrket decentral forvaltningsorganisering bl.a. med udgangspunkt i Strukturudvalgets rapport, særligt afsnit 5.1. Baggrund og mål for arbejdet Et centralt aspekt af betjeningen af borgere, herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen, er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Kommunens nuværende decentrale organisering afspejler i dag ikke altid et helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov. Det gælder særligt i tilfælde, hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af kommunens forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange (borgerrettede tilbud såvel som lokale forvaltningskontorer), at organiseringen er baseret på faglige hensyn i højere grad end borgernes samlede behov og at kommunens områdestruktur er forskellig afhængig af hvilken forvaltning de enkelte tilbud og ydelser tilhører. Samtidig oplever nogle borgergrupper store fysiske afstande til tilbud, og der kan være behov for at styrke opgaveløsningen med mere viden om det lokale hverdagsliv. Endeligt anvendes lokaler og faciliteter ikke altid effektivt på tværs af fagområder. Med udgangspunkt i de nævnte udfordringer er det målsætningen, at forslaget til en styrket decentral forvaltningsorganisering skal føre til: Center for Økonomi, afsnit 6 Københavns Rådhus, Rådhuspladsen København V Telefon Mobil let@okf.kk.dk EAN nummer Side 37

47 1. En større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde på tværs af borgertilbud og sagsbehandlingsenheder. Det skal skabe en mere sammenhængende service til borgerne og en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler. 2. Mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af kommunens forskellige geografiske og faglige områder. 3. Udvidet borgerinddragelse og lokal forankring herunder udvikling af kvaliteten i kommunens opgaveløsning ved at flere borgere engagerer sig i byens lokalområder samt oplever større nærhed til kommunen. Der er en tæt sammenhæng mellem nærværende spor og det tredje opfølgende spor omkring løsning af snitfladeudfordringer på velfærdsområdet. Således kan konkrete løsninger til at skabe en mere sammenhængende service inden for velfærdsområdet, fx inden for udvalgte målgruppeområder, afføde behov for konkrete løsninger til samlokalisering af enheder og/eller faciliteter på tværs, eller løsninger til at gøre borgeradgangen mere gennemskuelig. Det er derfor vigtigt med en tæt koordinering af arbejdet i de to spor. Opgave/leverance 1. Større grad af samlokalisering Under dette opgavespor skal der afdækkes konkrete muligheder og gevinster ved fysisk samlokalisering og samling på tværs af kommunens indgange og tilbud. Det gælder i forhold til borgerrettede tilbud og faciliteter, lokale forvaltningskontorer og indgange, samt tilhørende administrative back-office opgaver, som understøtter de borgerrettede kerneopgaver. Samlokaliseringen skal føre til, at brugerne oplever en mere sammenhængende service når de anvender konkrete tilbud og faciliteter i kernedriften (fx skoler, biblioteker, idrætshaller), samt at borgerne oplever større sammenhæng og styrket faglig kvalitet i sagsog myndighedsbehandlingen i de lokale forvaltningskontorer. Samlokalisering forventes således at styrke den faglige koordinering og synergier med fokus på helhedsorienterede tilbud og løsninger til borgerne. Det foreslås, at følgende kriterier anvendes som udgangspunkt for vurdering og udvælgelse af konkrete forslag til samlokalisering: Medfører løsningen en mere sammenhængende og bedre service herunder kortere sagsbehandling, større tilgængelighed og overskuelighed i tilbud, faciliteter og indgange for borgerne? (kvalitativt potentiale for borgerne). Side 2 af 6 Side 38

48 Medfører løsningen øget effektivitet herunder en mere effektiv anvendelse af kommunens m 2 (økonomisk potentiale). Bidrager løsningen til et fagligt løft og synergier hos medarbejderne og derigennem opgaveløsningen (kvalitativt potentiale for medarbejderne)? Har området en tilstrækkelig stor volumen (fx antal sager/målgruppe)? Er implementeringen af løsningen realistisk ift. lokaler m.v.? Forbedrer løsningen sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning og centrale styringsniveau? (styringspotentiale). Giver løsningen mulighed for en større lokalinddragelse af frivillige, foreninger og virksomheder m.fl.? (lokaldemokratisk potentiale). Med udgangspunkt i ovennævnte kriterier foreslås, at der udarbejdes følgende leverancer vedrørende delsporet samlokalisering: 1) Analyse af barrierer og udfordringer ved at gennemføre samlokalisering af enheder og faciliteter på tværs af fagområder, herunder erfaringer fra gennemførte og ikkegennemførte samlokaliseringer. Analysen skal bl.a. se på hvilke særlige krav og hensyn til fx særlige målgrupper, som er nødvendige at tage højde for ifb. samlokalisering. 2) Analyse af relevante målgrupper af fællesborgere og områder for samlokalisering, der går på tværs af fagområder (herunder kortlægning af antal borgere, antal sager m.v.). 3) Forslag (business cases eller pilotprojekter) til konkrete samlokaliseringer inden for 2-3 udvalgte geografiske områder. De konkrete områder udvælges ud fra områdernes sociale og økonomiske karakteristika, deres repræsentativitet, nuværende organisatoriske enheder i områderne m.v. og efter input fra forvaltningerne. Forslagene skal desuden beskrive de forventede gevinster ved øget samarbejde på tværs af fagområder og forvaltningsgrænser til gavn for borgerne, med afsæt i de besluttede politiske målsætninger, jf. ovenfor. 4) Forslag til en samlet plan eller strategi for fremadrettet løbende at udarbejde business cases for samlokalisering dækkende alle geografiske områder. Det inkluderer desuden en plan for hvornår der kan foreligge en samlet kortlægning af kommunens faciliteter, tilbud og forvaltningsindgange, og opdatering af kommunens data om ejendomme og ledige lokaler, samt et foreløbigt bud på et overordnet samlet potentiale for samlokalisering for hele kommunen. Delleverancerne udarbejdes så vidt muligt ud fra eksisterende viden og erfaringer, og på baggrund af oplysninger fra forvaltningerne Det Side 3 af 6 Side 39

49 drejer sig fx om oplysninger om konkrete indgange og faciliteter, herunder oplysninger om lokaler og ejendomme, faglig opgaveløsning, volumen, målgruppe, styringsforhold, eksisterende samarbejder på tværs m.v. Analysen vil desuden trække på erfaringer fra allerede gennemførte samlokaliseringer på tværs i kommunen, samt relevante oplysninger fra andre kommuner, fx nøgletal for anvendelse af m 2 m.v. Københavns Ejendomme (KEjd), herunder det igangværende arbejde med kommunens porteføljestrategi (intelligente m 2 ), forventes desuden at bidrage med oplysninger og materiale om kommunens lokaler og ejendomme, herunder analyser af konkrete muligheder for samlokalisering. De konkrete business cases kan indgå i forhandlingerne om Budget Et eventuelt overordnet samlokaliseringspotentiale for hele den decentrale forvaltningsorganisering kan indgå som rammemålsætning fremadrettet og input til en løbende udarbejdelse af business cases. 2. Gennemskuelig borgeradgang og ensartethed på tværs Under dette opgavespor udarbejdes forslag til hvordan den decentrale borgeradgang og forvaltningsorganisering kan blive mere gennemskuelig for borgerne. Målet er at styrke den decentrale organisering, så den i højere grad tager udgangspunkt i borgernes samlede behov og det er tydeligt af hvem og hvor borgerens sag håndteres, og hvor konkrete tilbud udbydes. Der udarbejdes følgende leverancer: Kortlægning af de nuværende indgange for borgerne til kommunen, fx i forhold til forskellige typer af henvendelser, indgange, målgruppebehov m.v. Analyse med konkrete forslag til hvordan der kan skabes større gennemskuelighed i organiseringen af de decentrale borgerindgange og sagsbehandlingsenheder. Det kan fx være forslag til: 1) at gøre det mere gennemskueligt for borgerne hvor de skal henvende sig i bestemte situationer (almene situationer, særlige situationer); 2) hvordan kommunen i højere grad kan møde borgerne/brugerne, hvor de allerede er i kernedriftens tilbud og faciliteter (fx skolen, biblioteket m.v.); 3) hvordan anvendelsen af forskellige kanaler decentralt (digital, telefonisk, personligt) kan ensartes og styrkes på tværs af fagområder m.v. Dette kan evt. kombineres med forslag til fælles retningslinjer eller principper for etablering af nye borgerindgange. Forslag til hvor det giver mening, herunder skaber øget gennemskuelighed og kvalitet for borgerne, at ensarte den geografiske områdeinddeling på tværs af forvaltningsområder. Side 4 af 6 Side 40

50 Københavns Borgerservice forventes at bidrage med erfaringer og input fra tidligere og igangværende arbejder med at skabe større gennemskuelighed i borgerbetjeningen, særligt i forhold til almene borgerhenvendelser. De forskellige forslag til at skabe større gennemskuelighed og ensartethed skal tage højde for sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning/indgange og mulighederne for decentralt at implementere kommunens mange forskellige tværgående strategier og politikker. Kommunen har i dag mere end 140 forskellige planer og strategier, som har til formål at styre og koordinere arbejdet og udviklingen på en række fagområder. En række af disse strategier og planer har vanskeligt ved at få rodfæste i kommunens kernedrift. Dette giver udfordringer i forhold til gennemsigtigheden og dermed muligheden for at navigere i kommunen for borgere og medarbejdere og for at politikerne kan styre kommunen effektivt. For eksempel kan det være vanskeligt for institutionsledere, lokale forvaltningsansvarlige og medarbejdere, at skulle implementere de mange (til tider modsatrettede) strategier og planer, der kan indeholde mange forskellige mål med konsekvenser for kernedriften. Målet er derfor, at gøre det nemmere for ledere og medarbejdere at overskue konsekvenserne af strategierne for kerneopgaven. Yderligere delleverancer er således: Kortlægning af kommunens tværgående strategier og politikker, herunder hvordan de er koblet til den decentrale opgaveløsning og organisering. Analyse af nuværende styringsrelation mellem kommunens centrale og decentrale niveau samt mulighederne for at styrke sammenhængen og tillidsrummet mellem de to niveauer. Forslag til større gennemskuelighed og sammenhæng i kommunens tværgående strategier/politiker til gavn for borgere, medarbejdere og ledere lokalt. Ydermere forslag til at styrke den decentrale organisations robusthed til at implementere tværgående politikker og strategier, samt sikre opfølgning på resultater og effekter (politisk og administrativt). 3. Borgerinddragelse og lokal forankring Endeligt skal der i forlængelse af de konkrete forslag om samlokalisering udarbejdes forslag til at styrke borgerinddragelsen og den lokale forankring af tilbud og faciliteter, samt decentrale opgaveløsning. Det kan være i form af større tilknytning og inddragelse af frivillige, foreninger og virksomheder, fx ved at placere enheder og tilbud i nærhed af frivillige foreninger eller åbne de samlokaliserede enheder og tilbud for brugergrupper ude fra. Der udarbejdes følgende leverancer: Side 5 af 6 Side 41

51 Kortlægning af eksisterende best practice løsninger og modeller for borgerinddragelse og lokal forankring af frivillige, foreninger og virksomheder m.fl. i opgaveløsningen. Forslag til hvordan konkrete løsninger fra best practice kataloget kan udbredes til andre bydele eller fagområder i sammenhæng med de foreslåede løsninger for samlokalisering (jf. opgave 1 ovenfor). Erfaringer fra relevante lokale aktører, fx frivillige, foreninger og virksomheder vil blive inddraget med henblik på at kvalificere kortlægningen og de konkrete forslag. Lokaludvalgene Københavns Kommunens Lokaludvalg inddrages desuden tidligt og løbende i processen. Lokaludvalgene får mulighed for at drøfte de forskellige emner knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering (fx idéer til konkrete løsninger for samlokalisering og til at gøre den lokale organisering mere gennemskuelig og sammenhængende for borgerne) og komme med ideer til konkrete forslag. Den endelige analyse og forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering sendes ikke i formel høring hos lokaludvalgene. Side 6 af 6 Side 42

52 ØSTERBRO LOKALUDVALG 6. Procedure for borgerdialog i forb. m. lokaludvalgets behandling af høringer ( ) TIDLIGERE BESLUTNINGER Østerbro Lokaludvalg besluttede i ordinært møde af 24. januar 2013 at udsætte sagen til næste møde, på grund af den fremskredne tid. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget godkender procedure for borgerdialog i forbindelse med lokaludvalgets behandling af høringer PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalgs formål er at være bindeled mellem Østerbros borgere og politikerne i Borgerrepræsentationen, for at skabe bedre sammenhæng mellem kommunens overordnede og lokale indsatser i bydelen. Lokaludvalget skal i den forbindelse være med til at kvalificere beslutningsgrundlaget for Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og fagudvalgene i forhold til lokale synspunkter og holdninger, hvilket bl.a. sker ved at lokaludvalget svarer på høringer. Lokaludvalget modtager forskellige typer af høringer. Der er almindelige offentlige høringer, så som lokalplanforslag, kommuneplaner og andre høringer fx. skoledistriktsændringer, generelle politikker mv. De almindelige offentlige høringer findes på Københavns Kommunes høringsportal, hvor alle har mulighed for at indsende kommentarer. Lokaludvalget er ikke forpligtet til at svare på de almindelige offentlige høringer. Derudover er der en række af forskellige typer direkte henvendelser og forespørgsler fra forvaltningerne, som lokaludvalget er forpligtet til at svare på. Det vil her som oftest dreje sig om tidlig inddragelse fx startredegørelser for lokalplanforslag og interne høringer, samt forespørgsler på mindre sager, som ikke har en karakter der gør, at de sendes i offentlig høring. Det fremgår således i nyt koncept for lokaludvalg, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. juni 2011, under Lokaludvalgenes rolle, at: Lokaludvalgene skal arbejde opsøgende og proaktivt i forhold til bydelens borgere, herunder skal lokaludvalgene lave mere borgerinddragelse og dialog i sager med væsentlig betydning for bydelen. Dialogen med borgerne i bydelen skal fokuseres til sager, hvor input fra borgerne kan få afgørende betydning for sagens udfald. Lokaludvalgene skal inddrage et bredt udsnit af bydelens borgere, herunder særligt unge, børnefamilier og personer med anden etnisk baggrund end dansk. LØSNING Formanden fremlægger et oplæg til procedure for borgerdialog, som skal anvendes i forbindelse med offentlige høringer, tidlig inddragelse og øvrige henvendelser fra Københavns Kommunes forvaltninger om inputs. Papiret er udarbejdet som en tjekliste, for at gøre det nemmere for lokaludvalgets fagudvalgsformænd og deres fagudvalg, at tage stilling til hvordan borgerdialogen skal gribes an. Side 43

53 Formålet med procedurepapiret er at sætte fokus på lokaludvalgets rolle som bindeled mellem borgerne og Borgerrepræsentationen ved at systematisere indsatsen med at inddrage relevante borgere, foreninger, netværk og interessentgrupper i bydelen. Borgerdialogen er en vigtig indgang til at nå forskellige målgrupper i bydelen, som er relevante for lokaludvalget at komme i kontakt med, også i det fremadrettede arbejde for at udvikle af bydelen. Det er derfor vigtigt, at få afdækket hvilke relevante målgrupper, der kan være for hver af de høringer lokaludvalget modtager, da det er vigtigt at lokaludvalget kan bidrage til at bringe dialogen ud til den enkelte borger. Samtidig vil lokaludvalget fremadrettet kunne redegøre for, hvilken type borgerdialog der har fundet sted i forbindelse med indsendelse af sit høringssvar. BILAG Procedure for borgerdialog i forb.m. høringer Side 44

54 6 PROCEDURE FOR BORGERDIALOG I FORB.M. HØRINGER

55 Oplæg til procedure for borgerdialog i forbindelse med høringer Østerbro Lokaludvalg har udarbejdet oplæg til procedure for borgerdialog i forbindelse med offentlige og interne høringer og henvendelser fra Københavns Kommunes forvaltninger. Østerbro Lokaludvalg modtager forskellige typer af høringer. Der er almindelige offentlige høringer, som alle kan svare på og som lokaludvalget ikke er forpligtet til at svare på, og der er direkte henvendelser og forespørgsler fra forvaltningerne, som lokaludvalget er forpligtet til at svare på. Papiret er udarbejdet som en tjekliste, for at gøre det nemmere for lokaludvalgets fagudvalgsformand og deres fagudvalg, at tage stilling til hvordan borgerdialogen skal gribes an i forbindelse med de mange forskellige høringer som lokaludvalget modtager. Formålet er at sætte fokus på lokaludvalgets rolle som bindeled mellem borgerne og Borgerrepræsentationen, ved at systematisere indsatsen med at inddrage relevante borgere, foreninger, netværk og interessentgrupper i bydelen. Borgerdialogen er en vigtig indgang til at nå forskellige målgrupper i bydelen, og som er relevante for lokaludvalget at komme i kontakt med, også i det fremadrettede arbejde for at udvikle af bydelen. 1) Modtagelse af høringer (3 overordnede typer): a) Bliv hørt portalen (LU er ikke høringspligtige) b) direkte henvendelser fra projektledere vedr. startredegørelser/ interne (for)høringer (LU er høringspligtige) c) direkte forespørgsler fra forvaltningen (LU er høringspligtige) 2) Sekretariatets videreformidling a) Videresender høringsmaterialet/link til det relevante fagudvalg pr. med frister for behandling i fagudvalg/lokaludvalg (sendes cc til formanden) 3) Fagudvalgsformanden tager stilling indenfor 2 dage til a) afdækning af målgruppe/interessenter/netværk/geografisk område b) ønsker fagudvalget at svare/ikke svare (kun vedr. Bliv hørt høringer) 4) Sekretariatet opretter høringer på hjemmesiden som selvstændig side (gælder som udgangspunkt ikke forespørgsler fra forvaltningen) 5) Fagudvalgsformand og sekretariatet aftaler grad/type af borgerinddragelse (indenfor 2 dage) a) nyhed på hjemmeside? b) kommentarfelt til hjemmeside med oplæg fra fagudvalget om vinkel/spørgsmål de ønsker borgerkommentarer på? c) annonce i lokalavis? Side 45

56 d) artikel i lokalavis? e) debatemne på Borgernes 20 minutter i ØLU-møde? f) på infoskærm i sekretariatet? g) kaffevogn på gaden? h) borgermøde? i) direkte telefon/mailkontakt til specifikke parter/interessegrupper/geografisk område evt. via Østerbrobasen? j) reklamering i geografisk område? k) spørgeskema på hjemmesiden? 6) Fagudvalget behandler sagen a) Formanden orienterer sekretariatet om videre forløb, herunder hvordan der samles op/meldes tilbage til berørte parter/borgere, beskrivelse af videre proces i sagsfremstillingen b) udarbejder udkast til høringssvar 7) Sagen sættes på ØLU dagsorden a) Sekretariatet udarbejder sagsfremstilling og indstilling b) Fagudvalgsformand godkender sagsfremstilling og indstilling (cc til formanden) 8) Høringssvaret formidles til relevante parter a) Høringssvaret på hjemmesiden b) Nyhed om svaret c) Direkte mail til berørte parter 9) Opfølgning (udspecificeres og eksemplificeres) a) Hvad blev beslutning i BR/Fagudvalg? b) Lokaludvalget, skal lokaludvalget følge op på beslutningen? c) lokaludvalgets fagudvalg/ad hoc udvalg, skal lokaludvalget følge op på beslutningen? Side 46

57 ØSTERBRO LOKALUDVALG 7. Nedsættelse af ad hoc udvalg til opstillingskampagne for lokaludvalg ( ) Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til nedsættelse af et ad hoc udvalg, der skal komme med oplæg til lokaludvalget om kampagne for opstilling i forbindelse med valg til lokaludvalg i februar INDSTILLING OG BESLUTNING Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget beslutter at nedsætte et ad hoc udvalg, der skal komme med beslutningsoplæg til lokaludvalget om kampagne forud for og op til valg af nyt lokaludvalg i februar at Lokaludvalget udpeger 3-5 lokaludvalgsmedlemmer til ad hoc udvalg om opstillingskampagne for lokaludvalg PROBLEMSTILLING Der skal i februar 2014 afholdes opstillingsmøder i alle bydele til den næste 4-årige valgperiode for lokaludvalgene. Det er lokaludvalgenes primære opgave at være bindeled mellem borgerne i bydelen og politikerne i Borgerrepræsentationen, og på den baggrund skal der vælges et antal foreningsmedlemmer til at repræsentere et bredt udsnit af bydelens forskellige borgergrupper i lokaludvalget. Til opstillingsmøderne er det således vigtigt at få så mange forskellige foreninger som muligt til at komme, så der kan sikres et bredt repræsentativt udsnit at Østerbros befolkning i lokaludvalget. LØSNING Formandskabet indstiller til Østerbro Lokaludvalg at der nedsættes et ad hoc udvalg på 3-5 lokaludvalgsmedlemmer, som skal komme med et beslutningsoplæg til lokaludvalget om hvordan der bedst muligt kan køres kampagne i forbindelse med opstillingsmøde til valg for den næste 4-årige periode i Østerbro Lokaludvalg. Udvalget skal udarbejde forslag til kampagne, herunder særlige tiltag eller målgrupper der bør prioriteres, samt et budget for kampagnen, som forelægges senest på lokaludvalgets aprilmøde. Det foreslås at udvalget kan arbejde med forskellige strategier og evt. fokusområder, så som hvilke målgrupper det kan være nødvendigt at have særligt fokus på og hvordan man sikrer at lokaludvalget når ud til alle foreninger og borgergrupper. Udvalget vil blive bistået af en fra sekretariatet, samt have mulighed for at inddrage andre fra foreninger, netværks- eller borgergrupper som kan være relevante i arbejdet. Side 47

58 ØSTERBRO LOKALUDVALG 8. Lokaludvalgets Arbejdsplan 2013 ( ) Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til lokaludvalgets arbejdsplan for INDSTILLING OG BESLUTNING Formandskabet indstiller, 1. at lokaludvalget godkender den samlede arbejdsplan, inkl. årshjul for at tovholdere for projektgrupperne/fagudvalgsformænd fremadrettet sikrer, at der udarbejdes projektskemaer for bydelsplanprojekter og øvrige projekter, jf. løsningsafsnittet. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget skal tilrettelægge det kommende års arbejde især med henblik på planlægningen af bydelsplanprojekterne samt øvrige projekter. LØSNING I 2011 udarbejdede lokaludvalget en samlet årsplan for lokaludvalget, samt en arbejdsplan for hvert fagudvalg, som referede til den overordnede årsplan. Disse planer blev opdateret i Den færdiggjorte bydelsplan 2013 lægger i overordnede linjer rammen for lokaludvalgets arbejde de kommende fire år. Derfor foreslår formandskabet, at arbejdsplanen for 2013 i højere grad en dtidligere udformes således, at den kan anvendes som et arbejdsværktøj for både lokaludvalg og sekretariat og, at den betragtes som et supplement til bydelsplanen. Arbejdsplanen 2013 består af to dele: En arbejdsplan med en beskrivelse af lokaludvalgets primære opgaver, vision, målsætniger og projekter. Et årshjul hvor tidsplanen frem til budgetforhandlingerne 2014 er skitseret sammen med en tidsangivelse af lokaludvalgets og sekretariatets arbejdsopgaver, projektperioder, samt egne og eksterne arrangementer. Arbejdsplan 2013 Arbejdsplanen har primært til hensigt at udfolde sammenhængen mellem lokaludvalgets vision, udviklingsprincipper/målsætninger, bydelsplanprojekter og øvrige projekter i Formandskabet foreslår, at arbejdsplanen understøttes af projektskemaer for samtlige af lokaludvalgets projekter. Dette med henblik på afklaring af målsætninger for projekterne, herunder afklaring af aktiviteter, samt fordeling af arbejdsopgaver. jf. Bilag: Udkast til arbejdsplan Dette vil også betyde, at der ved forslag fra medlemmer og fagudvalg til nye projekter i 2013 skal vedlægges et udfyldt projektskema til forslaget/ansøgningen og, at tidsplanerne for disse skal afstemmes med årshjulet, jf. nedenfor. Årshjul 2013 Årshjulet har primært til hensigt at skabe et samlet overblik over og tidsmæssig koordination imellem sekretariatets drifts- og udviklingsopgaver, lokaludvalgets projektprioriteringer samt Københavns Kommunes budgetproces Årshjulets oversigt over projekter er udspecificeret i særlig grad således, at projektaktiviteterne på Side 48

59 månedsbasis fremgår. Dette med henblik på at sikre koordinering af aktivteter og styring af både medlemmers og sekretariatets ressourcer. Projektoversigten er udarbejdet på baggrund af projektgruppernes og fagudvalgenes ønsker til aktiviteter i Ligesom der i denne oversigt er taget udgangspunkt i sekretariatets, projektgruppers og fagudvalgenes ressourcer. Årshjulet skal betragtes som et dynamisk arbejdsværktøj for både medlemmer og sekretariat. Årshjulet vil blive revideret løbende således, at det sikres at vores målsætninger opnås og, at tidsplanerne for de forskellige opgaver, projekter og tilstedeværende ressourcer løbende afstemmes. Prioritering af projekter og ressourcer i 2013 I bydelsplanen er de 11 projekter prioriteret på kort, mellemlang og lang sigt. Formandsskabet foreslår, at der ikke prioriteres yderligere iblandt bydelsplanprojekterne. I stedet anvendes projektskemaet i årshjulet til styring og afpasning af aktivitetsniveau og tilstedeværende ressourcer blandt medlemmer og sekretariat. I den sammenhæng foreslår formandsskabet en højere grad af selvstyring fra projektgrupperne, dvs. at tovholdere og projektgrupper i højere grad end under bydelsplanlægningen skal stå for planlægningen og udførelsen af aktiviteter m.m. Der ydes dog stadig sekretariatsbistand til projektudvikling i et vist omfang, jf. farveinddelingen i projektskemaet. Ved alle projekterne gælder også, at al økonomistyring foretages af sekretariatet. BILAG Udkast til arbejdsplan 2013 Østerbro Lokaludvalg Side 49

60 8 UDKAST TIL ARBEJDSPLAN 2013 ØSTERBRO LOKALUDVALG

61 Udkast til arbejdsplan 2013 Østerbro Lokaludvalg Østerbro lokaludvalg hvem er vi? Østerbro Lokaludvalg Østerbroernes link til politikerne i Borgerrepræsentationen. Lokaludvalget varetager lokale interesser i Østerbro Bydel, støtter lokale initiativer gennem Østerbropuljen og sætter selv projekter i gang i bydelen. Østerbro Lokaludvalg blev etableret i 2006 og er sammen med Valby og Vanløse Lokaludvalg et af de tre første af sin slags i København. Østerbro Lokaludvalg er sat i verden for at styrke lokaldemokratiet og sikre dialog mellem bydelens borgere og borgerrepræsentationen. Lokaludvalget består af 23 lokale politikere og repræsentanter fra foreninger i bydelen. Lokaludvalget har til opgave at fremme demokrati-, kultur- og netværksaktiviteter og har til dette formål en pulje på ca. 3,5 mio. kr. årligt. Lokaludvalgene skal også varetage bydelenes miljøarbejde. Østerbro Lokaludvalg har i den forbindelse valgt at indgå en driftsaftale med Miljøpunkt Østerbro, der varetager miljøopgaver på Østerbro. Østerbro Lokaludvalg skal afgive høringssvar til Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de stående udvalg, inden der træffes endelig beslutning i sager af særlig betydning for bydelen. Derudover kan Lokaludvalget udtale sig eksternt og internt og stille forslag til de politiske udvalg i Borgerrepræsentationen. Gennem borgermøder, arrangementer og events, sørger vi for, at borgerne bliver inddraget, når der sker ændringer på Østerbro. Bydelsplanlægning er også en af Lokaludvalgets opgaver. Bydelsplanlægningen foregår i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Østerbro Lokaludvalg udarbejdede i 2009 en bydelsplan og har i 2012 udarbejdet endnu en plan for udviklingen bydelen. Livskvalitet og et aktivt byliv - Lokaludvalgets vision for Østerbro Østerbro Lokaludvalg arbejder for, at Østerbro skal være en spændende og dynamisk bydel, hvor der er gode rammer for udfoldelse af aktiviteter. Østerbro skal være en bydel hvor der sker noget. Østerbro skal være et sted hvor livskvalitet og gode rammer for et aktivt byliv er i højsæde. Aktiviteterne skal appellere til mangfoldighed, men også tilgodese specifikke behov, og der skal være en god fordeling af aktiviteterne i hele bydelen. Østerbro skal være en bydel alle typer af mennesker har lyst til at bo i. Vi arbejder for at sikre, at der er plads til alle, og at alle trives og har mulighed for udfoldelse. Mange østerbroeres dagligdag foregår i deres nærmiljø. Det er derfor vigtigt, at nærmiljøet har de relevante tilbud og muligheder. Der 1 Side 50

62 skal være kultur- og fritidstilbud til alle og for alle. Østerbro skal summe af liv og aktivitet. Livskvaliteten for borgerne skal styrkes ved, at der lokalt tages hånd om de globale udfordringer. Byudviklingen skal foregå på et bæredygtigt grundlag, hvor ressourceeffektivitet og en reduceret belastning af miljøet sættes i højsædet. Der skal samtidig arbejdes med en kombination af rekreative og forebyggende foranstaltninger i forhold til virkningerne af de aktuelle klimaforandringer, som f.eks. oversvømmelser fra skybrud. Trafikken i bydelen skal afvikles med størst mulig hensyntagen til den bløde trafik, tilgængeligheden, sikkerheden og gode transportmuligheder for alle trafikanter. Der skal gøres en indsats for at indrette mange af bydelens byrum, så de giver mulighed for fysisk aktivitet. Samtidig skal byrummenes rekreative indhold styrkes også på havnefronten. Der er brug for at indtænke både de blå og de grønne elementer i byrummene, og de nære behov skal tilgodeses. Det gælder lige fra noget så enkelt som flere bænke på de rigtige steder i gader og parker, til styrkelse af bydelens forskellige visuelle og spændende, kreative miljøer. Østerbro er en bydel, der rummer mange kvaliteter, stor diversitet og forskellige sociale og kulturelle sammensætninger. Målsætningen er at skabe en bydel, hvor der bliver taget hånd om bydelens udfordringer og problemer, og skabe en bydel, der tilgodeser de livsformer og særegne kvarterer som Østerbro rummer. 5 principper for udviklingen af Østerbro Lokaludvalget har i bydelsplan 2013 fastsat 5 principper for udviklingen af Østerbro gennem de kommende 4 år. De 5 principper peger på de elementer som vi ønsker at styrke på Østerbro. Principperne relaterer sig direkte til temaerne og visionerne i Københavns Kommuneplan De 5 udviklingsprincipper danner rammen for en konkret og lokal tolkning af visionerne for København som en grøn by med gode forhold for hverdagslivet, erhverv, beskæftigelse og uddannelse. Under hvert princip arbejder vi konkret med en række projekter. Østerbros udviklingsprincipper og projektforslag skal ses som håndgribelige elementer, der kan skabe en positiv forandring i hverdags- og erhvervslivet og miljøet på Østerbro: Det gode fritidsliv En sammenhængende, tryg og sund bydel Miljøprioritering og klimatilpasning Byrum der fremmer et aktivt byliv og et bæredygtigt miljø Dannelse, beskæftigelse og brobygning 2 Side 51

63 Oversigt over udviklingsprincipper, målsætning og projekter TEMAER I KOMMUNEPLAN 2011 UDVIKLINGSPRINCIPPER Østerbro Bydelsplan 2013 MÅLSÆTNING PROJEKTER Et godt hverdagsliv Det gode fritidsliv Vi arbejder for at skabe nogle klare og forbedrede rammer for både det organiserede og uorganiserede kultur- og fritidsliv. Især den nordlige del af Østerbro er underprioriteret i forhold til kultur- og fritidsfaciliteter. Det er derfor vigtigt at udvikle planerne for kulturcenteret ved Kildevældsskolen. I forbindelsen med udviklingen af Nordhavn skal en rekreativ udnyttelse af byrummene i Nordhavn sikres, ligesom de eksisterende fritidsaktiviteter på vand skal understøttes og udvikles. Alle borgere på Østerbro også de unge - skal opleve, at der er kultur og fritidstilbud til deres målgruppe, og at barriererne er små i forhold til at lave selvorganiseret kultur på lokale pladser eller andre offentlige rum. Kulturcenter ved Kildevældsskolen Aktivitetshal for 12-17årige Bevægelse og fritidsliv i Nordhavn Skøjtehal Byens Hegn Evt. kulturnat Et godt hverdagsliv København som metropol for grøn vækst En sammenhængende, tryg og sund bydel Miljøprioritering og klimatilpasning På Østerbro er der behov for at få skabt sammenhæng mellem bydelens syv kvarterer på tværs af de store trafikale hovedårer, samt at få optimeret adgangen til og anvendelsen af de blå og grønne områder. Vi arbejder derfor for der skal skabes forbindelse mellem Rymarkskvarteret nord for Ringbanen og resten af Østerbro syd for banen. Mhb på at skabe synergi mellem sundhedsindsatser på Østerbro, arbejder vi for at der etableres et sundhedshus på Østerbro. Østerbro skal have bedre muligheder og forhold for de bløde trafikanter og den kollektive trafik samtidig med, at den gennemkørende biltrafik begrænses og belaster miljøet mindst muligt. Stiforbindelse og belysning i Rymarkskvarteret Sundhedshus på Østerbro Sundhedsweekend Evt. Jul for de ældre Østerbrogade som miljøprioriteret strøggade Grøn mobilitet fodgængerruter og 3 Side 52

64 Det er i den forbindelse lokaludvalgets ønske at arbejde for at der etableres foranstaltninger, der kan medvirke et faldende trafikpres igennem og i bydelen. mødesteder Evt. Kvarterbaseret trafikindsats Evt. Affaldsprojekt med Miljøpunkt København som metropol for grøn vækst Byrum der fremmer et aktivt byliv og et bæredygtigt miljø Østerbros byrum skal blive et større aktiv for borgerne. De skal udnyttes bedre, så de understøtter den selvorganiserende kultur, aktivitet og rekreativitet. Alle kvarterer skal have centrale pladser og grønne byrum, som kan fungere som mødested for nærmiljøets aktiviteter. Østerbro blev ligesom andre dele af København hårdt ramt under oversvømmelserne 2. juli Lyngbyvej lå under vand, ligesom gårdanlæg, et utal af kældre og mindre gader blev oversvømmet. Vi arbejder derfor for at nye klimaløsninger indtænkes, når nye byrum, gårdmiljøer og gadeforløb skal udvikles eller omdannes. Ligesom vi støtter op om initiativerne der sættes i gang i klimakvarteret i Skt. Kjelds Kvarter. Carl Nielsens Allé som klimalommepark Strandboulevarden Cykelparkeringsprojekt Evt. Østre Gasværk Evt. Klimamøde Viden og erhverv Dannelse, beskæftigelse og brobygning Østerbros unge ligger pænt i statistikken, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Trods dette har bydelen endnu ikke opnået regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Derudover findes der på Østerbro en gruppe af unge, der har store problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de har svært ved at få enten fritidsjob eller praktikplads. Ungdomsarbejdsløshed og social arv Københavns børn oplever klassisk musik Evt. Kunst og Østerbrobørn Derfor arbejder vi for at der oprettes en koordinatorstilling, der kan formidle job og praktikpladser mellem bydelens unge og erhvervsliv/foreninger/kommunale anlægsprojekter. Østerbro Lokaludvalg arbejder for, at alle børn i Københavns 4 Side 53

65 Kommune uanset social og kulturel baggrund får mulighed for at opleve klassisk musik i DR-koncertsalen. Formålet er at bidrage til at bryde den negative sociale arv ved at sikre, at alle børn mindst én gang i deres skoletid lever sig ind i og hører stor symfonisk musik i DR-koncerthuset. Prioritering af Bydelsplanprojekter Projektforslagene i Østerbro Bydelsplan 2013 skal kunne indgå i budgetforhandlingerne om Københavns Kommunes budget de kommende fire år (fra 2013 til og med 2017). Lokaludvalget har i den forbindelse prioriteret de 11 bydelsplanprojekterne på følgende måde: Kort sigt: Østerbrogade som miljøprioriteret handelsgade Carl Nielsens Allé som klimalommepark Kulturcenter ved Kildevældsskolen Strandboulevarden Belysning og stiforbindelse i Rymarkskvarteret Sundhedshus Mellemlangt sigt: Klassisk musik og Østerbrobørn Aktivitetshal for 12 til 17årige Ungdomsarbejdsløshed Fodgængere og mødesteder Langt sigt: Bevægelse og fritidsliv i Nordhavn 5 Side 54

66 Øvrige projekter 2013 Ud over projekterne i bydelsplanen, vil lokaludvalget arbejde med følgende projekter i 2013: Kampagne for branding af lokaludvalget forud for opstillingsmøde til det nye lokaludvalg i starten af 2014 Cykelparkeringsprojekt Sundhedsweekend Byens Hegn/Kunst og Østerbrobørn Skøjtehal Evt. Kulturnat 2013 Evt. Jul for de ældre Evt. Øster Gasværk Evt. Kvarterbaseret trafikindsats Evt. Klimamøde Evt. Affaldsprojekt med Miljøpunkt Østerbro Projektskemaer for bydelsplanprojekter + øvrige projekter Der skal udarbejdes et projektskema for samtlige bydelsplanprojekter og øvrige projekter lokaludvalget arbejder med i Disse projektskemaer skal ses som understøttende elementer til den overordnede planlægning af lokaludvalgets arbejde. Nedenfor ses et eksempel på et sådan skema. Tidsplanerne for de enkelte projekter vil blive ajourført i lokaludvalgets årshjul for Eksempel Projektskema Cykelparkering på Østerbro Titel Kort beskrivelse af projektet Formål CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO Lokaludvalget vil indsamle gode ideer til bedre, flere og kreative cykelparkeringsmuligheder i bydelen ud fra devisen om at cykelparkering skal være en naturlig, smuk og praktisk del af byens udstyr. Projektet kan ses i sammenhæng med Københavns løbende kampagne om REN BY. Østerbro Lokaludvalg vil gerne være med til at gøre København til Europas reneste by, og 6 Side 55

67 - Hvorfor skal lokaludvalg gennemføre dette projekt? - Hvilken problematik skal projektet afhjælpe? - Hvordan relaterer projektet sig til lokaludvalgets overordnede målsætninger og lokaludvalgets generelle funktion Aktiviteter støtte op om cyklen som transportmiddel i København. Dels fordi cyklen er en enestående del af den københavnske kultur. Dels fordi der er gode sundheds, sikkerheds- og miljøeffekter i at begrænse biltrafikken og understøtte mulighederne i at vælge cyklen som transportmiddel. MEN København som helhed og bydelen Østerbro har en udfordring med parkerede cykler. Københavns Kommune arbejder målbevidst med at etablere cykelparkering, men lokaludvalget mener, at der er behov for at bringe borgernes idéer og hverdagsviden i spil i forhold til at løse udfordringerne med de mange cykler og manglende parkeringsmuligheder i byen. Ligesom der er behov for at tænke i nye retninger mht udformningen og udsmykningen af cykelparkeringen således at de i højere grad indgår som en del af helheden i det lokale bymiljø. Projektet ligger i tråd med lokaludvalgets projekter vedr. fodgængerstrategi og Østerbrogade som miljøprioriteret handelsgade. Afholdelse af en konkurrence hvor borgerne kan komme med deres bud på hvor og hvordan vi kan få plads til flere cykler i bydelen, samt forslag til kunstnerisk udsmykning af cykelstativer og deres omgivelser. Afholdelse af inspirationsmøde som opstart på konkurrencen, med introduktion til konkurrencen, oplæg fra KK vedr. cykelparkering i København, cykelstativfabrikanter der udstiller deres produkter, samt evt. mulighed for at markere områder med behov for forbedrede cykelparkeringsforhold på stort kort over Østerbro. Udarbejdelse af folder med information om konkurrencen, lidt inspirationsmateriale om god og dårlig cykelparkering, samt information om lovgivning vedr. opsætning af cykelparkeringspladser (eks. hvem er forpligtiget til at opsætte cykelstativer etc.) Succeskriterier - Hvilke målbare kriterier skal der til, for at formålet opnås? Derudover arbejder Københavns Kommune i de kommende år med at registrere behovet for nye cykelstativer i København, da der i løbet af skal opsættes 2500 nye cykelparkeringspladser. Den viden der indsamles i forbindelse med konkurrencen kan bidrage til Københavns Kommunes cykelparkeringsprojekt. Borgermøde afholdt Konkurrence gennemført Oplysninger om cykelparkeringsforhold på Østerbro indsamlet og overdraget til TMF Tidsplan - Hvornår skal aktiviteten afholdes? Aktivitet Dato 7 Side 56

68 - Hvornår skal de forberedende aktiviteter afholdes? Interessenter/målgrupper - Hvem er målgrupper og interessenter? - Hvem skal involveres direkte i projektet? - (Hvad er deres mål og ønsker i relation til projektet?) Kommunikationsplan - Hvilke medier skal anvendes til de forskellige målgrupper/interessenter? - Direkte kontakt til udvalgte grupper? - Overvejelser om budskab og vinkling. Plan for opfølgning og evaluering af projektet Opgavefordeling - Tovholder i sekretariatet? - Sekretariatets rolle og opgaver? - Fagudvalg/tovholder i LU? - LU fagudvalg/tovholders rolle og opgaver? Rammer for konkurrence udarbejdes Januar-februar Folder udarbejdes Januar-februar Opstartsmøde planlægges Januar-februar Annoncering, samt øvrig PR, herunder Ultimo februar-primo marts udsendelse af invitationer til opstartsmøde Opstartsmøde afholdes + igangsættelse af Eks konkurrence Konkurrence afsluttes Eks Vinderne kåres Umiddelbart efter Påske (primo april) Opsamling, videreformidling og evaluering Medio april. af projektet Konkurrencen og informationsmødet henvender sig bredt til alle Østerbroborgere, herunder boligforeninger, butiksejere osv. Dansk Cyklistforbund og dets Østerbromedlemmer kunne også have en interesse i projektet (reklamering via deres hjemmeside). Center for Renhold, Center for anlæg, Center for Trafik kan også have en interesse i de inputs der kommer ind i relation til det overordnede Københavner cykelparkeringsprojekt og i forbindelse med at projektet understøtter kampagnen REN KBH. Konkurrencen annonceres via hjemmeside (evt. via idékortet), lokalavis (både annonce og artikel), nyhedsbrev, facebook, Østerbrobasen. Annonce printes i A3format og sættes op i opgange (projektgruppe). Via Miljøpunkt Østerbro, Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarters netværk. Derudover kontaktes boligforeninger, institutioner, lokale butikker, foreninger direkte via Østerbrobasen. Projektet evalueres af projektgruppen i samarbejde med sekretariatet. Vinderne kontaktes direkte. Vinderforslaget og de øvrige indkomne forslag samles og postes på hjemmesiden, og viderebringes til Center for anlæg der er projektejere på cykelparkeringsprojektet i KK. Derudover formidles resultaterne via lokalavisen Julie er tovholder i sekretariatet. Julies opgaver er: understøtte projektgruppen mht planlægning og udførelse af de ovenfor nævnte aktiviteter/produkter varetage kontakt til relevante fagpersoner i KK kommunikation/pr 8 Side 57

69 John Bloch er ØLUtovholder, og arbejdsgruppen består derudover af Allan, Axel, Mette Annelie og Mogens. Det er projektgruppens opgave at: Samarbejdsparter/eksterne ydelser Budget Udarbejdelse af kriterier for præmiering i hver af de to kategorier i idékonkurrencen Planlægning af og deltagelse i inspirationsmøde i samarbejde med sekretariatet Fastlægge indholdet i folder Kontakter div. fabrikanter for at få nogle prøve opstilling af cykelstativer Udvælge vinderne af konkurrencen Eks: KK/Center for Renhold mv., cykelfabrikanter, Dansk Cyklist Forbund Konkurrence: kr. inspirationsmøde: kr. folder 4.000kr. Sekretariatets projekter 2013 Ud over ovenstående projekter vil sekretariatet arbejde med en række udviklingsprojekter og opgaver udover den daglige drift: Puljemidler udbredelse og digitalisering Kortlægning af foreninger forud for opstillingsmødet med valg til lokaludvalg 2014 Netværksarbejde Kommunikationskampagne (i samarbejde med eksisterende lokaludvalg): o Indsats på tværs af bydelene i forbindelse med opstillingsmøderne til de nye lokaludvalg 2014: Husstandsomdelt avis (bydækkende CSB indsats) Plakatstandere o Indsats på Østerbro (sekretariat i samarbejde med lokaludvalgsmedlemmerne): Artikler Opsøgende arbejde i foreninger Ny folder om lokaludvalget og puljemidler Infomateriale på byens hegn Infostandere/pyloner Annoncer Evt. TV-skærm Gademøder med kaffevogn 9 Side 58

70 ØSTERBRO LOKALUDVALG 9. Lokaludvalgets deltagelse i Kildevældsparkens parkbrugerråd ( ) Østerbro Lokaludvalg er blevet inviteret til at deltage i Center for Park og Naturs Parkbrugerråd for Kildevældsparken. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget tager stilling til deltagelse i Center for Park og Naturs Parkbrugerråd for Kildevældsparken. 2. at såfremt lokaludvalget vælger at deltage, udpeges et lokaludvalgsmedlem som repræsentant til indtrædelse i Kildevældsparkens parkbrugerråd. PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har modtaget en invitation fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur til deltagelse i et kommende parkbrugerråd for Kildevældsparken. Kildevældsparken er fredet, og bl.a. derfor skal der udarbejdes en udviklingsplan. I forbindelse med dette arbejde ønsker Københavns Kommune ved Center for Park og Natur at danne et parkbrugerråd, som kan bidrage til arbejdet med gode ideer og konstruktiv kritik. Parkbrugerrådet sammensættes af høringsberettigede organisationer (i henhold til fredningen), Københavns Kommunes Grønne Råd, repræsentanter for parkens faste brugere, lokaludvalg m.fl. Det forventes, at parkbrugerrådet afholder i alt 3-4 møder, kl.17-ca. 19. Desuden afholdes et offentligt annonceret "parktræf", hvor alle er velkomne til at bidrage med synspunkter. Alle møder forventes afholdt i løbet af første halvel af Første møde afholdes den 18. marts kl. 17, Vennemindevej 39, 2100 København Ø LØSNING Lokaludvalget drøfter idéer til input i parkbrugerrådets arbejde og tager stilling til deltagelse i Center for Park og Naturs parkbrugerråd for Kildevældsparken. Såfremt lokaludvalget vælger at deltage i parkbrugerrådet, udpeges et lokaludvalgsmedlem som repræsentant. VIDERE PROCES Såfremt lokaludvalget vælger at deltage i parkbrugerrådet for Kildevældsparken, meddeler sekretariatet Center for Park og Natur navn og kontaktoplysninger på lokalduvalgets repræsentant. BILAG Invitation til Kildevældsparkens parkbrugerråd Side 59

71 9 INVITATION TIL KILDEVÆLDSPARKENS PARKBRUGERRÅD

72 Østerbro Lokaludvalg Att.: Parkbrugerråd for Kildevældsparken Hermed inviteres Østerbro Lokaludvalg til at indtræde i det kommende parkbrugerråd for Kildevældsparken Sagsnr Dokumentnr Parkbrugerråd hvorfor? Kildevældsparken er fredet, og bl.a. derfor skal der udarbejdes en udviklingsplan. I forbindelse med dette arbejde ønsker Københavns Kommune ved Center for Park og Natur at danne et parkbrugerråd, som kan bidrage til arbejdet med gode ideer og konstruktiv kritik. Parkbrugerrådet sammensættes af høringsberettigede organisationer (i henhold til fredningen), Københavns Kommunes Grønne Råd, repræsentanter for parkens faste brugere, lokaludvalget m.fl. Møder i parkbrugerrådet 1. møde i parkbrugerrådet afholdes d. 18. marts kl Vennemindevej 39, 2100 København Ø Det forventes, at parkbrugerrådet afholder i alt 3-4 møder, kl ca Desuden afholdes et offentligt annonceret parktræf, hvor alle er velkomne til at bidrage med synspunkter. Alle møder forventes afholdt i løbet af første halvdel af Svar udbedes I /du bedes venligst meddele, om I ønsker at tage imod tilbuddet om at indtræde i parkbrugerrådet. Ved positiv tilbagemelding oplyses navn, mailadresse og tlf. nr. på repræsentanten. I er også velkomne til at vælge en suppleant, som kan deltage, hvis den egentlige repræsentant bliver forhindret. Send venligst svar senest d til Susanne Henriksen på shenri@tmf.kk.dk eller ring på tlf Eventuelle spørgsmål besvares også meget gerne via denne mail eller pr. telefon. Hvad er en udviklingsplan? En udviklingsplan afstikker rammerne for udviklingen af parken og fastlægger de overordnede retningslinjer for den fremtidige drift af området. Nytiltag i parken, omlægninger og lignende skal således fremgå af udviklingsplanen for at kunne realiseres. Med venlig hilsen Susanne Henriksen!""#$% &&'( )* $+,-- ).** ( '"" / Side 60

73 ØSTERBRO LOKALUDVALG 10. Forslag til nedlæggelse af dækningsgrav ved Strandvænget ( ) Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til høring om nedlæggelse af dækningsgrav ved Strandvænget. TIDLIGERE BESLUTNINGER Lokaludvalget besluttede den 11. oktober 2012 at afsende høringssvar vedr. nedlæggelse af dækningsgrave i lokalområdet. INDSTILLING OG BESLUTNING Formandskabet indstiller til Østerbro Lokalduvalg, 1. at lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. nedlæggelse af dækningsgrav ved Strandvænget. PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur modtaget forslag til nedlæggelse af dækningsgrav; i Østerbro Lokaludvalgs område drejer det sig dækningsgraven ved Strardvænget. Såfremt dækningsgraven ved Strandvænget nedlægges lægger forvaltningen op til, at der laves et (fladt) plantebælte med buske og beplantning til gavn for byens fauna. Der er i forvejen siddepladser på området. I 2012 havde Teknik- og Miljøforvaltningen godkendt en række forslag om nedlæggelser, men under høringen hos lokaludvalgene blev de fleste forslag afvist. Det blev derfor besluttet, at der skulle laves nogle nye forslag og at lokalduvalgene skulle høres før Teknik- og Miljøudvalget behandler de forslag lokaludvalgene har godkendt. Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur vil gerne nedlægge de viste dækningsgrave af flæere årsager. Det vigtigste er ønsket om, at skabe nye muligheder for frodighed og små grønne oaser i byen, der kan give mulighed for ophold eller andre endnu ukendte anvendelser. Der er set, at små grønne hjørner i byen anvendes til små lokale arrangementer, torvedage, udstillinger eller blot spontane mødesteder i grønne omgivelser. Mange af disse aktiviteter kan vanskeligt foregå på et areal med en bakke og ofte med langt græs. Forslaget har været videresendt til relevante interessenter i området og har ligget med kommentarfunktion på lokalduvalgets hjemmeside. Lokaludvalget har modtaget kommentarer fra Ryvang Lokalråd, Roforeningen KVIK og Ejerlauget vedrørende rækkehusene ved Solvænget. Kommentarerne vedlægges lokaludvalgets svar til forvaltningen. LØSNING Forslaget er indkommet efter, at fagudvalget for teknik og miljø har holdt møde, og forslaget er derfor i stedet blevet behandlet af formandskabet. Det anbefales at, Side 61

74 Lokaludvalget som udgangspunkt er positiv over for forslaget om, at der skal skabes små grønne hjørner, lommeparker eller lign. hvor der i dag er dækningsgrave. Dette understøtter temaet om Et godt hverdagsliv i lokaludvalget Bydelsplan Området ved Strandvænget, ved den nuværende dækningsgrav, fungerer som et værn mod trafikstøj mellem Strandvænget og ro- og sejlklubberne i Svanemøllehavnen. Trafikken, støj og støv vil fremover forøges efter arbejdet og færdiggørelsen af den nye Nordhavnsvej. Derfor anbefaler lokaludvalget at der, såfremt dækningsgraven nedlægges, arbejdes på en løsning for området, som vil kunne skærme af for den øgede trafikstøj, og at området gøres mere rekreativt. VIDERE PROCES Såfremt udkastet til høringssvar om nedlæggelse af dækningsgrav vedtages, forestår sekretariatet den videre sagsbehandling med afsendelse af høringssvaret. BILAG Indkomne kommentarer vedr. nedlæggelse af dækningsgrav Udkast til høringssvar vedr. Nedlæggelse af dækningsgrav Forslag til nedlæggelse af dækningsgrav Side 62

75 10 INDKOMNE KOMMENTARER VEDR. NEDLÆGGELSE AF DÆKNINGSGRAV

76 #1: Ulrik Danneskiold-Samsøe17 Feb :19 Bestyrelsen har drøftet forslaget, og der er stor majoritet for at fjerne dækningsgravene. Som alternativ kunne arealet bruges til følgende: 1) Anlæg af P-pladser. Her vil de ikke skæmme landskabet og deres tilstedeværelse vil sikkert gavne roklubberne. 2) Opfordre ejeren af "Jorden Rundt" til at genopføre den nedtagne og magasinerede café på arealet. Placering på et meget synligt sted er afgørende for ham. Og fremover vil dette sted blive meget synligt. Dette forslag har vi tegnet ind på et kort, men desværre kan der ikke uploades billeder på Lokaludvalgets høringsside. Venlig hilsen Ejerlauget vedrørende rækkehusene ved Solvænget m.v. Ulrik Danneskiold-Samsøe, formand Soldalen KØBENHAVN Ø T: M: E: #2: Jørgen Nielsen17 Feb :05 Kommentarer fra roklubberne. OK til nedlægning af dækningsgravene/beskyttel- sesrummene, men vi ønsker fortsat at den bestående beplantning på græsplænen langs de nuværende bestående skråparkeringsplaser udfor Strandvænget 51 til 57 bibeholdes og fortsat trimmes. Denne beplantning er et godt værn mod støjen fra den forøgede biltraffik, der må forventes efter udvidelsen af trafikken på Strandvænget. Venlig hilsen Roforeningen KVIK Jørgen Nielsen formand. telf / Lokaludvalgets trafikudvalg Ryvang Lokalråd har den opfattelse at bortgravning af dækningsgraven vil give forøget trafikstøj og luftforurening for båd- og sportsklubberne. Den nuværende Jordvold virker som støj- og støvopsamler fra den stærkt trafikerede vej og vejen vil de kommende år, nor Nordhavnsvej er færdigbygget bliver væsentligt mere trafikeret med en stærk forøgelse af støjog støvgener. Vi skal derfor anbefale at en ændring i dette område sker, så den imødegår disse stigende miljøgener. Med venlig hilsen På Lokalrådets vegne Steen R. Jeppson Side 63

77 10 UDKAST TIL HØRINGSSVAR VEDR. NEDLÆGGELSE AF DÆKNINGSGRAV

78 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur att: Ole Suadicani Randersgade 35, parterre Telefon EAN nummer Udkast til høringssvar vedr. Nedlæggelse af dækningsgrav Østerbro Lokaludvalg har modtaget forslag til nedlæggelse af dækningsgrav ved Strandvænget. Som udgangspunkt er lokaludvalget positiv over for forslaget om, at der skal skabes små grønne hjørner, lommeparker eller lign. hvor der i dag er dækningsgrave. Dette understøtter temaet om Et godt hverdagsliv i lokaludvalget Bydelsplan Området ved Strandvænget, ved den nuværende dækningsgrav, fungerer som et værn mod trafikstøj mellem Strandvænget og ro- og sejlklubberne i Svanemøllehavnen. Trafikken, støj og støv vil fremover forøges efter arbejdet og færdiggørelsen af den nye Nordhavnsvej. Derfor anbefaler lokaludvalget at der, såfremt dækningsgraven nedlægges, arbejdes på en løsning for området, som vil kunne skærme af for den øgede trafikstøj, og at området gøres mere rekreativt. Lokaludvalget har udsendt forslaget til relevante lokale interessenter samt lagt forslaget på lokaludvalgets hjemmeside med kommentarfunktion. Der er indkommet 3 kommentarer, som vedlægges. Med venlig hilsen Sagsnr Dokumentnr Torkil Groving F.f. Østerbro Lokaludvalg Axel Thrige Laursen F.f. Fagudvalget for teknik og miljø Østerbro Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus. Side 64

INDLEDNING OG BAGGRUND

INDLEDNING OG BAGGRUND KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Lokaludvalgene Debatoplæg: En styrket decentral forvaltningsorganisering INDLEDNING OG BAGGRUND Til brug for lokaludvalgets drøftelser

Læs mere

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede

Læs mere

Bilag X. Den decentrale organisering

Bilag X. Den decentrale organisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Københavns Kommunes decentrale organisering Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Indhold 1. Decentral organisering i dag 2. Hvad er udfordringen? 3. Hvad er målet? 4. Løsningsretninger

Læs mere

ØSTERBRO LOKALUDVALG

ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 26.03.2015, kl. 19:00 i Kildevælds Sogns Plejehjem, Helsingborggade 16, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2015-0071908) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2015-0071908) 2 3. Kultur

Læs mere

Lokaludvalgene er reguleret i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune. Lokaludvalgenes opgaver er beskrevet i Kommissorium for Lokaludvalg.

Lokaludvalgene er reguleret i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune. Lokaludvalgenes opgaver er beskrevet i Kommissorium for Lokaludvalg. NOTAT: BAGGRUND OG RAMMER; SERVICEEFTERSYN FOR LOKALUDVALG Lokaludvalg Der er i Københavns Kommune oprettet 12 lokaludvalg. Der er ét lokaludvalg i hver af kommunens bydele. To bydele, Vesterbro bydel

Læs mere

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den 21.03.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den 21.03.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 21.03.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2013-50562) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2013-50552) 2 3. Meddelelser

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt UDKAST

Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt UDKAST Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt København UDKAST 1 1 Parter, baggrund og formål Denne aftale er indgået mellem Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej

Læs mere

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning Dette notat er tænkt som en vejledning til lokaludvalg og miljøpunkter

Læs mere

Skive Bydelspulje Retningslinjer

Skive Bydelspulje Retningslinjer 2015 www.skive.dk Skive Bydelspulje Retningslinjer [ 2 ] Skive Bydelspulje Retningslinjer Udgiver: Skive Kommune Teknisk Forvaltning Rådhuspladsen 2 7800 Skive Tlf.: 9915 5500 Mail: tek@skivekommune.dk

Læs mere

Nedenfor gives en kort beskrivelse af forskellige løsningsretninger for følgende problemstillinger og emner:

Nedenfor gives en kort beskrivelse af forskellige løsningsretninger for følgende problemstillinger og emner: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget Bilag 2. Tværgående emner og problemstillinger Indledning Udover de overordnede principper, som ligger til grund for

Læs mere

Det Frivillige Samråd

Det Frivillige Samråd Det Frivillige Samråd Dagsorden Dato 29. august 2018 Mødetidspunkt 16:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Valdemarsgade 43 Vordingborg Pia Westergaard (formand), Birthe Helth, Lene

Læs mere

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1 SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 12. januar 2018 Tlf. dir.: 2170 3435 E-mail: kultur@balk.dk Kontakt: Jeanette Aunsø Esbensen Sagsid: 00.22.04-A26-1-18 Puljer i 2018 Kultur- og fritidsudvalget behandler

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde

Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde 1 1 Parter, bagrund og formål Nærværende aftale er indgået mellem Amager Øst

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Udmøntning af den nye integrationspulje

Udmøntning af den nye integrationspulje Stab og Udvikling Dato: 27. september 2016 Tlf. dir.: 4477 6594 E-mail: nins@balk.dk Kontakt: Nina Birthe Sørensen Udmøntning af den nye integrationspulje Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den

Læs mere

Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre 15.13.28.90

Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre 15.13.28.90 Socialministeriet Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre 15.13.28.90 Ansøgningsfrist 9. maj 2011 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens formål og

Læs mere

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Musik på Engen Dato: 18., 19. og 20. august 2017

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Musik på Engen Dato: 18., 19. og 20. august 2017 Projektskema Vanløse Lokaludvalg 2017 Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Musik på Engen 2017 18., 19. og 20. august 2017 Finn Nesgaard, Freddy

Læs mere

Ansøgningsskema Mærk Næstved

Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskemaet udfyldes og indsendes som e-mail til: Mærk Næstved, Center for Strategi og Innovation Mrk: Ansøgning Mærk Næstved Mail: maerk@naestved.dk Har du spørgsmål

Læs mere

Puljeguide Vesterbropuljen &lillepuljen

Puljeguide Vesterbropuljen &lillepuljen vesterbrolokaludvalg.kk.dk Puljeguide Vesterbropuljen &lillepuljen Indhold Introduktion 4 Kriterier for støtte 5 Sådan søger du 6 Betingelser for at ansøge puljen 6 Budget 7 Regnskab og evaluering af

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes skal nedenstående skema udfyldes.

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes skal nedenstående skema udfyldes. Projektskema Vanløse Lokaludvalg 2019 Før projektet påbegyndes skal nedenstående skema udfyldes. Skemaet udarbejdes i samarbejde med sekretariatet og afleveres senest 2 uger før det ordinære møde, hvorpå

Læs mere

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet:

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Projektskema Vanløse Lokaludvalg 2017 Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Formål: * Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvad vil vi

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Projektskema egne projekter

Projektskema egne projekter Projektskema egne projekter Titel BRANDING AF LOKALUDVALGET OP TIL OPSTILLINGSMØDE 2014 Kort beskrivelse af Efter afholdelsen af kommunalvalget den 19. november 2013, skal der etableres nye lokaludvalg

Læs mere

Det Frivillige Samråd

Det Frivillige Samråd Det Frivillige Samråd Referat Dato 24. februar 2015 Mødetidspunkt 17:30-19:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 4, Præstø (Glasburet) Østerbro 2, Præstø Pia Westergaard (formand), Kim Errebo (næstformand),

Læs mere

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter. Ny Kulturpulje Halsnæs, 2017 Formål Formålet med Ny Kulturpulje er at støtte begivenheder, der fremmer diversiteten i de kulturelle tilbud i kommunen det vil sige skæve og anderledes begivenheder med kulturelle

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Retningslinjer for Friluftsrådets Lokalforeningspulje (spillehalsmidler)

Retningslinjer for Friluftsrådets Lokalforeningspulje (spillehalsmidler) Retningslinjer for Friluftsrådets Lokalforeningspulje (spillehalsmidler) Dette dokument beskriver retningslinjerne for Lokalpuljen for friluftsforeninger. Den seneste version af retningslinjerne vil altid

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Lokalforeningspuljen

Vejledning til ansøgning om støtte fra Lokalforeningspuljen Vejledning til ansøgning om støtte fra Lokalforeningspuljen Dette dokument beskriver retningslinjerne for Lokalpuljen for friluftsforeninger. Den seneste version af retningslinjerne vil altid være at finde

Læs mere

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde Tekst markeret med blå - Nuværende rammebetingelser for 2019 Tekst markeret med rød - En evaluering af 18 puljen fra 2017-2019 Tekst markeret med grøn - Forslag til drøftelse for justering gældende fra

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Tema 1: Lokaludvalgenes rolle

Tema 1: Lokaludvalgenes rolle KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By BILAG 6 Forslag til ændringer i lokaludvalgskonceptet Som opfølgning på evalueringen af lokaludvalg fra august 2010 har Økonomiforvaltningen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Marts 2017 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier

Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

Læs mere

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet:

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Projektskema Vanløse Lokaludvalg 2017 Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Formål: * Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvad vil vi

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

DAGSORDEN. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

DAGSORDEN. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102 DAGSORDEN Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl. 12.30 til 14.30 Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102 Medlemmer: Svend Aage Sørensen (formand) (orlov), Joan Jensen

Læs mere

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter. Ny Kulturpulje Halsnæs Formål Formålet med Ny Kulturpulje er at støtte begivenheder, der fremmer diversiteten i de kulturelle tilbud i kommunen det vil sige skæve og anderledes begivenheder med kulturelle

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø PROTOKOL, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2011-30622) 2. Godkendelse af dagsorden (2011-30558) 3. Formandens meddelelser (2011-30625) 4. Redegørelse og forslag

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø DAGSORDEN, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2011-161994) 2. Godkendelse af dagsorden (2011-161956) 3. Formandens meddelelser (2011-161877) 4. Puljeansøgninger

Læs mere

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA Byerne og det stigende havvand Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA ANSØGNINGSSKEMA Ansøgning om støtte fra Byerne og det stigende havvand - Pilotprojekter, 1. ansøgningsrunde Vi skal have modtaget ansøgningsmaterialet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler

Ansøgning om puljemidler Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets

Læs mere

Ansøgningsskema Mærk Næstved

Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskema Mærk Næstved Ansøgningsskemaet udfyldes og indsendes som e-mail til: Mærk Næstved, Center for Strategi og Innovation Mrk: Ansøgning Mærk Næstved Mail: maerk@naestved.dk Har du spørgsmål

Læs mere

Oplæg fra Østerbro Lokaludvalgs udviklingsudvalg til lokaludvalgets møde den

Oplæg fra Østerbro Lokaludvalgs udviklingsudvalg til lokaludvalgets møde den Oplæg fra Østerbro Lokaludvalgs udviklingsudvalg til lokaludvalgets møde den 25.09.2014 A. Indledning Udviklingsudvalget Udviklingsudvalget er nedsat for at komme med forslag til, hvordan lokaludvalget

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2018 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Retningslinjer Kulturens Udviklingspulje

Retningslinjer Kulturens Udviklingspulje Retningslinjer Kulturens Udviklingspulje januar 2019 Indhold FØR DU SØGER 3 PULJENS FORMÅL 3 DET FORMELLE 3 ANSØGNINGS- OG SVARFRIST 3 HVEM KAN SØGE? 4 HVEM KAN IKKE SØGE? 4 HVAD KAN DER SØGES TIL? 4 HVAD

Læs mere

En ny skole er på vej i Ørestad. Det er vi rigtig glade for i Amager Vest Lokaludvalg.

En ny skole er på vej i Ørestad. Det er vi rigtig glade for i Amager Vest Lokaludvalg. Børne- og Ungeudvalget Københavns Kommune Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail F91J@okf.kk.dk www.avlu.dk Henvendelse vedr. borgerinddragelsen ifm. skoleplanlægning En ny skole er på vej i Ørestad. Det

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Notat Emne: Proces for Højbjerg Bibliotek Til: Kulturudvalget den Kopi til: Forslag til proces for Højbjerg Bibliotek Side 1 af 5 KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune 1.

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Referat. Afbud: Hjørdis Espensen, Bjarne Mortensen. 1. Godkendelse af dagsorden v/steen Jeppson (beslutningspunkt) 1. at udvalget godkender dagsorden.

Referat. Afbud: Hjørdis Espensen, Bjarne Mortensen. 1. Godkendelse af dagsorden v/steen Jeppson (beslutningspunkt) 1. at udvalget godkender dagsorden. Referat Møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Dato: Tirsdag den 9. januar 2018 kl. 9.30 til 11.30 Sted: Sjællandsgade 40, bygning I, lokale 102 Medlemmer: Steen Reinhold Jeppson (formand), Bjarne

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Vejledning til ansøgning for

Vejledning til ansøgning for Vejledning til ansøgning for Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk ved indskrivning i fil fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har

Læs mere

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning

Læs mere

Bilag 1: Principper for uddeling af midler fra arrangementspuljen

Bilag 1: Principper for uddeling af midler fra arrangementspuljen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik og Byliv NOTAT Bilag 1: Principper for uddeling af midler fra arrangementspuljen Arrangementspuljen kan efter ansøgning yde refusion af

Læs mere

Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste

Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste Ansøger: Den almene boligorganisation fsb, Rådhuspladsen 59, 1550 København V. Ansøgt beløb: 495.000 kr. Projekt Kunst

Læs mere

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014. Notat 23. januar 2014 Kommunikationsplan Aarhus som breddeidrætskommune Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers Indledning Kulturstyrelsen har i forbindelse med sit

Læs mere

Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn

Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 0 1 Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn 01-01 Denne aftale indgås mellem Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg på vegne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet August 2018 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle

Læs mere

Retningslinjer. For Kulturens Udviklingspulje pr

Retningslinjer. For Kulturens Udviklingspulje pr Retningslinjer For Kulturens Udviklingspulje pr. 1.1.2019 1 Indhold Før du søger... 3 Puljens formål... 3 Det formelle... 3 Ansøgnings- og svarfrist... 3 Hvem kan søge?... 3 Hvem kan ikke søge?... 3 Hvad

Læs mere

AMAGER ØST LOKALUDVALG

AMAGER ØST LOKALUDVALG 12.a Ekstern puljeansøgning, Ghetto Gourmet -Teaterkoncert ændrede projektbetingelser 12 b.ekstern puljeansøgning, Mobil frivillighed 12.c Ekstern puljeansøgning, Projekt Kaffeslabberas 12 a. Ekstern puljeansøgning,

Læs mere

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv Beslutning: (USS/UBE/KFI) Afrapportering på arbejdsprogrammet Fortsat Fremgang for Furesø, Punkt 2.4: Gode bo-, aktivitets-, beskæftigelses- og fritidstilbud for mennesker med handicap Sagsnr. i ESDH:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet

Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Juli 2016 Vejledning til ansøgning om støtte til lokale projekter og arrangementer fra Nationalpark Vadehavet Indledning Nationalpark Vadehavet yder støtte i form af mindre beløb* til ikke-kommercielle

Læs mere

Handicapråd. Referat. Mødelokale 7, 15. november 2018 Kl. 16:00. Medlemmer

Handicapråd. Referat. Mødelokale 7, 15. november 2018 Kl. 16:00. Medlemmer Referat Mødelokale 7, Kl. 16:00 Medlemmer John Dalsgaard Jensen Inge Lise Pedersen Tina Mørk Ole Gjermandsen Mogens Haugaard Nielsen (N) Philip G. Nielsen Jacob Panton Kristiansen (V) Henning Urban Dam

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2013, Version 2

Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2013, Version 2 Vejledning til ansøgninger til puljen til Grønne Ildsjæle, 2013, Version 2 1. Indledning...2 2. Formål med Puljen til Grønne Ildsjæle...2 3. Typer af projekter der kan ydes tilskud til...2 4. Hvor meget

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017 Referat Udvalget for Kultur & Fritid og mandag den 6. februar 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V) Tina Mandrup (V) Indholdsfortegnelse 1. BU KF - Godkendelse

Læs mere

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter. Ny Kulturpulje Halsnæs, 2017 Formål Formålet med Ny Kulturpulje er at støtte begivenheder, der fremmer diversiteten i de kulturelle tilbud i kommunen det vil sige skæve og anderledes begivenheder med kulturelle

Læs mere

Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet

Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Bilag 2 Vejledning til ansøgningsskema for satspuljeprojektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Ansøgningsskema, projektbeskrivelsesskema og budgetskemaer

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Til LBR Syddjurs Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21.5.2012 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753

Læs mere

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen>

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen> KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 08-11-2011 Bilag 4 Udfyldelse af skabelon for bydelsplan med arbejdsdeling Proces: LU udfylder og afleverer til Center for Byudvikling

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017

Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Ballerup Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til inklusion 2017: Projektnummer: 139666

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg Drøftelsesnotat til lokaludvalgsmøde den 21. marts 2019 vedrørende Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalg Drøftelsesnotat til lokaludvalgsmøde den 21. marts 2019 vedrørende Nordøstamager KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg NOTAT 13. marts 2019 Amager Øst Lokaludvalg 2019 - Drøftelsesnotat til lokaludvalgsmøde den 21. marts 2019 vedrørende Nordøstamager

Læs mere

Vejledning til ansøgning for

Vejledning til ansøgning for Vejledning til ansøgning for Rådgivnings- og aktivitetscentre til mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk ved indskrivning i fil fra Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Frivilligrådet REFERAT

Frivilligrådet REFERAT Frivilligrådet REFERAT Sted: Mødelokale 13, Glesborg Glesborg Bygade 1 8585 Glesborg Dato: Mandag den 22. oktober 2018 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Fraværende: Kaj Aagaard Lillian Friis

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Formål, kriterier og retningslinjer for Bydelspuljen

Formål, kriterier og retningslinjer for Bydelspuljen Borgmesterforvaltningen Formål, kriterier og retningslinjer for Bydelspuljen Formål Bydelspuljens formål er at fremme udviklingen i lokalområder samt styrke identiteten i lokalområderne i hele byen. Bydelspuljen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere