Politisk- og administrativ ledelse

Transkript

1 Budget 2015

2 Politisk- og administrativ ledelse KOMMUNALBESTYRELSEN : Mogens Haugaard Nielsen (V) Borgmester Varly Jensen (O) 1. viceborgmester Steen S. Hansen (A) 2. viceborgmester Bjarne Østergaard Rasmussen (V) Anette Mortensen (V) Thor Grønbæk (C) Steen Nielsen (A) Bjarne Nielsen (V) Rasmus Hoffmann (V) Thomas Overgaard (A) Jan Jespersen (Ø) Jørgen Gregersen (L) Rikke Gliese-Mikkelsen (V) Janne Halvor Jensen (O) Henning Urban Dam Nielsen (A) Flemming Petersen (V) John Dalsgaard Jensen (V) Lonni Lypart (A) Line Krogh Lay (B) DE POLITISKE UDVALG: Økonomiudvalget Mogens Haugaard Nielsen (fmd.) Varly Jensen Steen S. Hansen Bjarne Østergård Rasmussen Anette Mortensen Bjarne Nielsen Thomas Overgaard Plan- og Teknikudvalget Flemming Petersen (fmd.) Bjarne Nielsen Steen S. Hansen Anette Mortensen Steen Nielsen Natur-, Fritids- og Kulturudvalget Bjarne Østergård Rasmussen (fmd) Line Krogh Lay Steen Nielsen Jan Jespersen Rikke Gliese- Mikkelsen Børneudvalget Janne Halvor Jensen (fmd.) Thor Grønbæk Rasmus Hoffmann Jørgen Gregersen Henning Urban Dam Jensen Social- og Sundhedsudvalget Thor Grønbæk (fmd.) John Dalsgaard Jensen Jan Jespersen Lonni Lypart Line Krogh Lay Beredskabskommissionen Mogens Haugaard (fmd.) Varly Jensen (V) Flemming Petersen (V) Helle Lindner Nielsen (V) Tyge Okkels Birk (B) Jens Georg Bagge (A) Jens Børsting Midt og Vestsjællands Politi Claus Larn Peter Højer Per Rasmussen ADMINISTRATIV LEDELSE: Direktionen: Per Røner, Kommunaldirektør Bjørn Voltzmann, Vicekommunaldirektør Jakob Bigum Lundberg, Forvaltningsdirektør Centerchefer: Anette Porslund, Økonomi, HR & IT Annette Kjær, Ledelsessekretariatet Anton Svendsen, Børn & Læring Tina Jørgensen, Social-, Sundhed & Ældre Jane Sandgaard, Borgerservice,Kultur & Fritid Lotte Nielsen, Arbejdsmarked Susanne Hartmann, Teknik & Miljø REVISION: BDO Kommunernes Revision Budget 2015 Udgivet af: Stevns Kommune Telefon Redaktion: Økonomi, HR & IT

3 Forord Stevns Kommunes budget for 2015 ser rigtig fornuftigt ud! Vi kan endnu engang præsentere et ansvarligt budget i balance i fuld overensstemmelse med den økonomiske politik, vi har b e- sluttet for kommunen, og så har vi sat ca. 68 mio. kr. af til anlæg. De 68 mio. kr., vi har sat af til anlæg betyder, at vi kan fortsætte det gode arbejde med at udvikle kommunen. F.eks. indretter vi et nyt sundheds- og frivillighedscenter i Hårlev for 17,6 mio. kr. og der kommer en ny cykelsti fra Rengegade i Store Heddinge til Rødvigvej. For nu blot at nævne nogle få af projekterne. Flertallet bag budgettet har igen i år udpeget nogle fokuspunkter, som vi giver en særlig opmærksomhed det næste år. F.eks.: Skoleområdet: Vi vil sikre en god gennemførsel af skolereformen, og derfor tilfører vi 7,8 kr. til skolerne i De ekstra penge skal udmøntes sammen med skolerne og blandt andet bruges på at styrke lærernes kompetenceudvikling, IT i skolerne og den fysiske indretning på skolerne. Sundhed. Vi etablerer nyt sundheds- og frivillighedscenter i den nuværende administrationsbygning i Hårlev samtidig med, at den nye 4-årige sundhedsaftale med Regionen begynder, og byggeriet af et nyt universitetshospital går i gang i Køge. Beskæftigelse: Folketingets partier har indgået en bred aftale om en ny beskæftigelsesreform, der blandt andet vil opprioritere den kommunale erhvervsservice. Vi bakker op om reformen og dens intentioner ved at øge samarbejdet med virksomhederne på Stevns gennem en række tiltag. Turisme: Stevns Kommune går nu aktivt ind i et nyt tværkommunalt turistsamarbejde sammen med Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner. Turismeindsatsen skal fremover drives af én fælles professionel organisation, som skal markedsføre alle kommercielle og offentlige aktører. Stevns Kommune skal i dialog med Stevns Turistforening finde den fremtidige balance mellem den lokale og tværkommunale turismeindsats. Styrkelse af området for udsatte børn og unge: Indsatsen overfor udsatte børn og unge skal styrkes både fagligt og styringsmæssigt. Derfor afsætter vi midler til permanent at ansætte flere socialrådgivere. Derudover skal Birkehøj indrettes til behandling af udsatte børn og familier. Formålet med begge tiltag er at sikre en tidligere og mere effektiv behandlingsindsats. Ny Statsvej: Stevns økonomiske og sociale bæredygtighed er afhængig af en fortsat udvikling af infrastrukturen. Der skal derfor være et særligt fokus på at få etableret en større vejføring ud og ind af kommunen i form af en statsvej. Og så var det jo i øvrigt i år, at Stevns Klint omsider blev optaget på UNESCOs Verdensarvliste. Nu forestår arbejdet med at bygge et formidlingscenter i Højerup, så mange flere kan få glæde af den fantastiske fortælling om klinten og udviklingen på jorden. Til sidst vil jeg gerne sige tak til såvel kommunens medarbejdere som politiske kollegaer for den store indsats i det forgangne år. Samtidig vil jeg takke de mange borgere, som viser engagement i kommunen og bidrager til det store arbejde. Jeg ønsker alle et godt Mogens Haugaard Nielsen Borgmester

4 Indhold Forord 1 Budgetoversigt 3 Overblik 4 Befolkning 13 Boliger 14 Erhverv 16 Turisme 17 Rammeaftaler 18 Personale/politik 19 Økonomiudvalg 20 Social- og Sundhedsudvalg 26 Børneudvalg 29 Natur- Fritids- og Kulturudvalg 32 Plan- og Teknikudvalg 35 Brugerfinansierede 38 Finansiering skatter og tilskud 39 Takster 40 Nøgletal 41 Resultatopgørelse 43 2

5 Budgetoversigt Mio. kr. Budget Budgetoverslagsår positive beløb = udgifter negative beløb = indtægter Finansiering/indtægter Skatter -943,6-945,7-961,5-975,4 Tilskud -323,6-328,1-328,4-331,2 Finansiering i alt , , , ,6 Drift Økonomiudvalg 346,0 345,6 345,7 345,6 -overførselsudgifter 187,4 187,4 187,4 187,4 -serviceudgifter 158,6 158,2 158,3 158,2 Social- og sundhedsudvalg 440,6 439,3 442,4 448,7 -overførselsudgifter 98,8 101,1 103,0 106,8 -serviceudgifter 266,9 263,0 263,7 265,0 -central refusionsordning -3,5-3,5-3,5-3,5 -kommunal medfinansiering sundhedsudg. 78,4 78,7 79,2 80,3 Børneudvalg 319,6 316,3 314,4 314,5 -overførselsudgifter 3,0 3,0 3,0 3,0 -serviceudgifter 317,6 314,4 312,5 312,5 -central refusionsordning -1,1-1,1-1,1-1,1 Natur- Fritids- og Kulturudvalg -serviceudg. 35,0 35,0 35,0 35,0 -serviceudgifter 35,0 35,0 35,0 35,0 Plan- og teknikudvalg 43,0 44,6 44,6 44,7 -serviceudgifter 49,4 51,0 51,1 51,1 -indtægter ældreboliger -6,4-6,4-6,4-6,4 Drift i alt 1.184, , , ,5 -heraf overførselsudgifter i alt 289,2 291,5 293,4 297,3 -heraf serviceudgifter i alt 827,5 821,6 820,6 821,8 -heraf central refusionsordning -4,6-4,6-4,6-4,6 -heraf kommunal medf. sundhedsudg. 78,4 78,7 79,2 80,3 -heraf ældreboliger -6,4-6,4-6,4-6,4 Pris- og lønstigning - drift 22,0 44,4 67,6 Renter 1,7 2,0 1,9 1,9 Resultat ordinær drift -81,3-69,1-61,5-48,7 Afdrag på lån 16,1 16,6 15,2 15,6 Resultat strukturel balance -65,2-52,5-46,3-33,1 Anlæg - udgifter 68,5 89,9 82,7 19,9 Anlæg - indtægter -7,4-0,5-3,8-0,5 Brugerfinansierede område: Drift -0,5-0,5-0,5-0,5 Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 Pris- og lønstigninger 0,0-0,1-0,2-0,4 Resultat brugerfinansierede område -0,5-0,6-0,8-0,9 Låneoptagelse 0,0 0,0 0,0 0,0 Balanceforskydninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Forøgelse (-)/forbrug (+) af likvide aktiver -4,7 36,2 31,8-14,6 3

6 Budget 2015/overblik Budgetlægning I følge den kommunale styrelseslov skal der udarbejdes forslag til årsbudget for det kommende år og budgetoverslag for de følgende 3 år. Forslaget skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med 2. behandling senest den 15. oktober. Årsbudgettet fastlægger de bindende rammer for de forskellige kommunale aktiviteter på såvel drift som anlæg, ligesom den kommunale skatteudskrivning, der er den vigtigste indtægtskilde, fastlægges. Budgetlægningen er en af de betydeligste og vigtigste opgaver, som Kommunalbestyrelsen beskæftiger sig med. Aftalesystemet Kommunernes overholdelse af de aftalte udgiftsrammer understøttes af et betinget bloktilskud. I lighed med tidligere år er 3 mia. ud af det årlige balancetilskud også i 2015 betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedr. budgetterne og realiserede serviceudgifter. En evt. modregning i tilfælde af, at kommunernes regnskaber under ét overskrider de aftalte rammer i 2015, foretages 60% individuelt og 40% kollektivt. En evt. regnskabssanktion for 2015 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Derudover er skattestoppet fortsat gældende og kommunerne straffes økonomisk, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Med henblik på at sikre aftaleoverholdelse koordinerede KL igen i år en faseopdelt budgetlægning. Dette for at give mulighed for, at den enkelte kommune kunne justere i sit budgetforslag, såfremt landsresultatet viste, at der måtte være behov for det. Kommunerne endte med et budgetresultat, hvor serviceudgifterne ligger ca. 0,172 mia. kr. under aftalen med regeringen. Omvendt ligger kommunernes budgetterede udgifter til anlæg ca. 0,171 mia. kr. over det forudsatte niveau i økonomiaftalen. Samlet set ligger kommunernes budget således meget tæt på det niveau for drifts- og anlægsudgifter, der er aftalt med regering. Vedr. skatten har 31 kommuner sat skatten ned for ca. 300 mio.kr. mens 5 kommuner samlet set har sat skatten op for ca. 113 mio.kr. Samlet set en skattenedsættelse på godt 186 mio.kr. Om disse afvigelser vurderes som ramme inden for skiven har ministeriet endnu ikke udmeldt. Aftalen mellem regeringen og kommunerne Den 3. juni 2014 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem regeringen og KL. Hovedelementerne i årets økonomiaftale er følgende: Kommunernes serviceudgifter udgør 234,6 mia. kr. i Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er i 2015 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Derudover ydes der et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Der er i 2015 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødekomme lokale omstillingsudfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 72,9 mia. kr. i Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2015 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2015 udgør 17,5 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Der er samtidig enighed om, at kommunerne som led i tilpasningen af anlægsniveauet fritages fra øvrige bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. 4

7 Budget 2015/overblik Der er afsat en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Det er forudsat i aftalen at kommunes overførselsudgifter vil udgøre 63,9 mia. kr. i 2015, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering f forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i I tilfælde af væsentlige ændringer i udgiftsskønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i I tilfælde af væsentlige ændringer i udgiftsskønnene for indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen kan der være behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale. Aftalen forudsætter uændret kommunal skattefastsættelse i 2015 for kommunerne under ét. Hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Der er enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2015 inden for en ramme på 150 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskudsordningen finansieres af staten. Serviceudgifter/ servicerammen Beregning af rammen for de kommunale serviceudgifter tager udgangspunkt i aftalen for Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet m.m. I 2015 udgør rammen til serviceudgifter 234,6 mia. kr. for hele landet. KL har beregnet et teknisk vejledende servicemåltal for 2015 for Stevns Kommune til 827,508 mio. kr. (15-pl). Afgørende for om kommunen bliver omfattet af statslige sanktioner er, om kommunernes budgetter for 2015 under et overholder den aftalte serviceramme. Hvis den samlede serviceramme er overholdt i kommunernes samlede budgetter vil der ikke blive udløst sanktioner. Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats Kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats styrkes med 350 mio. kr. fra 2015 og frem. Midlerne anvendes til den patientrettede forebyggelse, herunder bl.a. til at opnå færre genindlæggelse og færre forebyggende indlæggelser. Anlægsloft Der er ikke aftalt noget anlægsloft og sanktioner på anlæg, men der blev givet håndslag om en koordineret proces i den faseopdelte budgetlægning. I forhold til kvalitetsfonden er der ingen bindinger. Ekstraordinært likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Kommunerne modtager i 2015 et ekstraordinært likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Stevns Kommune fik ikke del af den 1 mia. kr. Hertil kommer en lånepulje på ½ mia. kr. med henblik på at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Skatter Den samlede skat skal holdes i ro. Skattesanktionerne er stadig gældende (individuelt/kollektivt). Der er afsat en pulje på 150 mio. kr. til skatteforhøjelse, der er fordelt efter ansøgning fra kommunerne. Modernisering og bedre ressourceudnyttelse Der er indgået en ny moderniseringsaftale, som frigør ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden De konkrete tiltag omfatter bl.a. regelforenkling på beskæftigelsesområdet samt strukturtilpasninger på beredskabsområdet. Midlerne bliver i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service. Beredskabet Statslig analyse påpeger, at der er effektiviseringsmuligheder på området. Senest 1. januar 2016 skal kommunerne have etableret tværkommunale samarbejder op mod 20 beredskabsenheder. Budgettet for Beredskabet i Stevns Kommune er nedjusteret 0,450 mio. kr. fra Stevns Kommune indgår i en beredskabsenhed der består beredskabet fra Roskilde, Greve, Solrød, Køge og Stevns kommuner. 5

8 Budget 2015/overblik Sundhed Løft til styrkelse af det nære sundhedsvæsen på 350 mio. kr. Permanent løft til patientrettet forebyggelse og videreførelse og udbygning af indsatser igangsat i forlængelse af økonomiaftalen Understøttelse af rammerne for vækst i kommunerne Kommunerne spiller en central rolle som erhvervslivets indgang til den offentlige sektor, og kan derfor understøtte vækst og arbejdspladser lokalt ved at yde en god service over for virksomhederne. Der er i forlængelse heraf aftalt: At sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver nedbringes med en tredjedel i At den kommunale erhvervsfremmende indsats styrkes gennem bl.a. etablering af én indgang for virksomheder, bedre data, styring og evaluering af indsatsen. At der nedsættes et arbejde, som skal se på mulige vækstbarrierer i planloven og udmøntningen af denne med udgangspunkt i en række konkrete sager, som kommunerne har fremført. Opfølgning på reformer og omstillinger I aftalen har regeringen og KL fulgt op på de igangværende omstillinger, som skal bidrage til at styrke den kommunale service inden for folkeskole, beskæftigelse, den kommunale sundhedsindsats, dagtilbud og socialområdet. Styrket prioritering af indsatsen i jobcentrene En styrket politisk og ledelsesmæssig prioritering af beskæftigelsesindsatsen i de kommunale jobcentre kan frigøre op mod 550 mio. kr. til borgernær service. Digitalisering og digital velfærd Der er enighed om at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi, når den eksisterende udløber, og på den måde fortsætte den ambitiøse fællesoffentlige digitaliseringsdagsorden. Desuden er der enighed om at arbejde videre med initiativerne i strategien for digital velfærd. Overflytning af fem nye områder til Udbetaling Danmark Der foretages en udbygning af Udbetaling Danmarks opgavevaretagelse. Det betyder, at myndighedsansvaret for internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksjobydelse, efterlevelseshjælp og delpension overflyttes til Udbetaling Danmark. Budgetlov og sanktionslov Budgetloven fastlægger kommunernes udgiftsrammer og Lov og udligning sanktioner i forhold til: Betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter: Op til 3 mia. kr. Ministeren kan indføre individuelle sanktioner. Betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifter: Op til 1 mia. kr., såfremt der er et anlægsloft, hvilket der ikke er i 2015, men der er givet håndslag på overholdelse. Regnskabssanktion i forhold til serviceudgifterne: Hvis regnskabet er større end budgettet for kommunerne under ét, gives en sanktion, hvor 60% er individuel, 40% er kollektiv. Ingen øvre beløbsgrænse. Mulig regnskabssanktion i forhold til anlæg, når der er et anlægsloft Herudover sanktion som tidligere ved overskridelse af skattestoppet: Hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil forhøjelsen blive modregnet i bloktilskuddet gennem en kombination af individuel og kollektive nedsættelser af bloktilskuddet. De kommuner, der har hævet skatten, vil først individuelt få modregnet: 1. år: modregnes 75 % af merindtægten i bloktilskuddet 2. og 3. år: modregnes 50 % af merindtægten i bloktilskuddet 4. år: modregnes 25 % af merindtægten i bloktilskuddet 5. år: Ingen modregning. Den resterende del bliver modregnet i det generelle bloktilskud, dvs. som kollektiv nedsættelse af bloktilskuddet for alle kommuner. Endvidere kan der i det enkelte år fastsættes en ramme for kommunale stigning, som er undtaget for sanktion. 6

9 Budget 2015/overblik Budgetprocessen for 2015/2018: Driftsrammen/basisbudgettet for budget 2015 tog udgangspunkt i budget 2014/overslagsår 2015 (B01). Stevns Kommunes økonomiske politik for budgetforslag 2015: En økonomiaftale mellem KL og regeringen forventes overholdt. Der udarbejdes Balancekatalog som udgangspunkt på 2% af udvalgenes ramme til beredskab i forbindelse med merudgifter og overholdelse af økonomiaftalen. Samt mulighed for at skabe luft for omfordelinger. Der skal være et overskud på strukturel balance, som er tilstrækkeligt til anlæg, som stødpude til likviditeten. Likviditet anbefales på minimum gns. 80 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. Orientering og inddragelse af MED-organisationen og andre relevante høringsfora. Fagudvalgene holder dialogmøder med brugersporet i marts måned. Formålet er at fagudvalgene har dialog med brugerne, hvor brugerne kan tilkendegive deres synspunkter og fagudvalgene kan være med til at skabe en forventningsafstemning omkring budgettet. Synspunkter og forslag fra dialogmøderne indgår i udvalgenes videre drøftelser af områdets handlemuligheder. Der skal sikres midler i budgettet til anlægsinvesteringer der kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. Anlægsrammen fastsættes som udgangspunkt på max. den mulighed som økonomiaftalen giver. Styringen af budgettet og rammerne Styringen af budgettet er i de politiske udvalg, som er opdelt på en række politikområder og herefter i overførsels- og serviceudgifter indenfor og udenfor servicerammen. Budgetforlig i Stevns Kommune- budget 2015 Bag forliget står Venstre (V), Dansk Folkeparti (O), Det Konservative Folkeparti (C ), Radikalde Venstre (B) og Stevns listen. Årets budget indeholder en udvidelse af servicerammen i forhold til sidste år på ca. 11,273 mio.kr. der fordeler sig på følgende måde: Som følge af ændringer indenfor vedtager serviceniveau opdrift 11,236 mio.kr. Som følge af lov- og cirkulæreændringer 0,394 mio.kr. Som følge af demografisk udgiftspres -2,957 mio.kr. Afledt drift igangværende anlæg 0,600 mio. kr. Ændringer udover vedtaget serviceniveau 2,000 mio. kr. Til brug for at holde nulvækst er der indarbejdet reduktioner /rationaliseringer for -11,902 mio.kr. Økonomiudvalget tværgående projekter -2,5 mio.kr. prisfremskrivning, -1,0 mio.kr. indkøb og udbud, -0,273 mio. kr. vedr. rengøring. Økonomiudvalget -0,755 mio.kr. Social- og sundhedsudvalget -2,708 mio.kr. Børneudvalget -3,497 mio.kr. Natur- Fritids- og Kulturudvalget -0,419 mio.kr. Plan- og Teknikudvalget -0,650 mio.kr. Stevns Brandvæsen -0,100 mio. kr. Anlæg På anlægsområdet er der i 2015 samlet set afsat et brutto anlægsbudget på 68,477 mio.kr. og et nettoanlægsbudget på 61,061 mio. kr. 7

10 Budget 2015/overblik Politiske fokuspunkter i 2015 Skoleområdet Skolereformens gennemførelse og ønskede resultater skal sikres. Derfor vil skoleområdet som i 2014 også i 2015 blive tilført yderligere budgetmidler. Området tilføres i alt 7,8 mio. kr. i Puljen fordeles på området og skal bl.a. styrke de faglige resultater, inklusionsindsatsen, IT og den fysiske indretning af skolerne, sådan at nye læreformer understøttes effektivt. Ved uforbrugte midler kan der ske overførsel til Dog afsættes 1,0 mio. kr. af puljen til en pulje der kan søges til innovationsprojekter. Sundhed I 2015 etableres et sundheds- og frivillighedscenter i den hidtidige administrationsbygning i Hårlev, og en ny fireårig sundhedsaftale med Regionen begynder. I forbindelse hermed vurderes behov for yderligere tiltag og ressourcer for at sikre sammenhængende patientforløb, jf. økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Beskæftigelse Folketingets partier har indgået en bred aftale om en ny beskæftigelsesreform, der blandt andet vil opprioritere den kommunale erhvervsservice. Stevns Kommune støtter op om reformen og dens intentioner, herunder et stærkere fokus på at understøtte formidling af medarbejdere til virksomhederne, og intentionen er at sikre de nødvendige ressourcer hertil. Turisme Stevns Kommune går nu aktivt ind i et nyt tværkommunalt turistsamarbejde sammen med Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner. Turismeindsatsen skal fremover drives af én fælles professionel organisation kaldet DMO (Destination Management Organisation), som skal markedsføre alle kommercielle og offentlige aktører. DMO en skal således overtage turistforeningens markedsføringsdel, hvorfor Stevns Kommune i dialog med Stevns Turistforening skal finde den fremtidige balance mellem den lokale og tværkommunale turismeindsats. Borgerrettet rådgivning Borgerne på Stevns oplever som andre borgere i dagens Danmark, at det kan være vanskeligt at navigere rundt i det kommunale system. En kompliceret lovgivning samt særlige krav til borgeren selv gør det nødvendigt at sikre, at kommunens administrative personale er i stand til at give borgeren den fornødne hjælp og vejledning. Dette kan bl.a. ske ved, at personalets kompetencer er til stede, herunder sikre en helhedsorienteret tilgang til borgerens behov. Styrkelse af området for udsatte børn og unge Indsatsen overfor udsatte børn og unge skal styrkes både fagligt og styringsmæssigt. Derfor afsættes der midler til permanent at ansætte flere socialrådgivere. Derudover skal Bjælkerupvej 32 (det nuværende Birkehøj, som Center for Sundhed fraflytter) indrettes til behandling af udsatte børn og familier. Formålet med begge tiltag er at sikre en mere tidlig og effektiv behandlingsindsats. Adgangsforhold til Plejecentret Egehaven Aftalt, at der skal arbejdes på at få etableret mere hensigtsmæssige adgangsforhold til Egehaven for gæster og andre. Der sigtes mod, at forbedringen senest sker i første halvdel af Slusen ved udløbet af Tryggevælde Å Der skal i 2015 iværksættes en tilbundsgående undersøgelse om det fremtidige funktion af slusen. 8

11 Budget 2015/overblik Nedsættelse af grundskyld Der skal de kommende år fortsat være fokus på at undersøge om det er muligt at få skabt luft i budgettet med henblik på at kunne nedsætte grundskylden. Handicaptilgængelighed I 2010 blev der udarbejdet en samlet tilgængelighedsregistrering over offentlige steder i Stevns Kommune. Rapporten skal genopfriskes, og det skal aftales hvor og hvornår der skal sættes ind med konkrete initiativer. Ny Statsvej Stevns økonomiske og sociale bæredygtighed er afhængig af en fortsat udvikling af infrastrukturen. Der skal derfor være et særligt fokus på at få etableret en større vejføring ud og ind af kommunen i form af en statsvej. Temamøde Klimastrategi Stevns kommunalbestyrelse skal på temamøde drøfte klimastrategi herunder missionen med vores klima og energi strategi, visioner, fokusområder og målsætninger. Visionen er blandt andet at reducere energiforbrug, øge andelen af elforbrug der kommer fra vedvarende energi, etc. For at opfylde visionen er der identificeret 6 fokusområder, energieffektiviseringer i bygninger, vedvarende energi og energiomlægninger, klima og energirigtig adfærd, klimaregnskab, klima og energiledelse og samarbejdspartnere. Strukturel balance En sund kommunes generelle finansieringskilder bør overstige de løbende udgifter, så der kan foretages opsparing til anlæg og styrkelse af likviditeten. Det vil sige, at ordinær drift og strukturel balance bør vise overskud. Det er målet i det vedtagne budget, at opnå overskud på den Strukturelle Balance. På det brugerfinansierede område gælder hvile-i-sig-selv princippet. Hele kr. Budget Bo1 Bo2 Bo3 + = udgifter = indtægter Indtægter Drift Renter Ordinær drift - overskud Afdrag på lån Strukturel balance /overskud Det samlede resultat viser i 2015 et overskud på -81,3 mio. kr. på ordinær drift, og et overskud på -65,2 mio. kr. på strukturel balance. Strukturel balance viser overskud i 2016 på -52,5 mio. kr., overskud i 2017 på -46,3 mio. kr. samt et overskud på -33,0 mio.kr. i

12 Budget 2015/overblik Kommunal indkomst- og kirkeskat Kommunerne kan fortsat vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skatte/udligningssiden. Selvbudgettering eller statsgaranti. Statsgaranti eller selvbudgettering Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 3.399,3 mio.kr. Det er indkomstår 2012 fremskrevet til 2015-niveau. Eget skøn på selvbudgettering viste et udskrivningsgrundlag på 3.370,7 mio. kr. beregnet på grundlag af 2013 indkomsterne. Kommunalbestyrelsen besluttede at vælge statsgarantien. Det betyder, at den kommunale indkomstskat for 2015 er budgetteret til 849,8 mio. kr. Den kommunale udskrivningsprocent er 25%. Udskrivningsprocenten for kirkeskat er i budget 2015 fastsat til 1,10%. Tilskuds- og udligningssystem Statstilskud fordeles efter indbyggertal. Udligningssystemet opgøres ved at tage udgangspunkt i, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Herved fås en samlet bedømmelse af kommunens økonomiske situation og der udlignes på basis af størrelsen af det beregnede overskud henholdsvis underskud. Stevns Kommune modtager i alt 323,6 mio. kr. i tilskud og udligning. Betinget statstilskud Det betingede statstilskud vedr. servicerammen på 11,532 mio.kr. er indarbejdet i budgettet. I 2015 er statstilskuddet ikke betinget af overholdelse af anlægsrammen. Udviklingsbidrag til regionerne Stevns skal betale 2,8 mio. kr. i udviklingsbidrag til regionen. Særlige tilskud Kommunen modtager tilskud vedr. ældreområdet på -3,1 mio. kr. Derudover modtager kommunen et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 4,2 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud på -46,4 mio. kr. Omstilling af folkeskolen Bloktilskuddet løftes fra 2014 til 2017 til omstilling af folkeskole. I 2015 modtager Stevns Kommune -7,8 mio. kr. Ejendomsskatter Kommunerne får i budget 2015 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr Der skal udvikles et nyt vurderingssystem, som skal sættes i drift fra 2015 vurderingen. Det indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 hhv videreføres. I forbindelse med skattestoppet er der lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Kommunal grundskyld Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves grundskyld med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt. Kommunal grundskyld er budgetteret med en indtægt på -80,5 mio.kr. ud fra grundværdier på 3.744,2 mio. kr. med en grundskyldspromille på 21,52. Særskilt til produktionsjord er budgetteret med en indtægt på -7,0 mio.kr. ud fra grundværdier på 1.046,4 mio. kr. og grundskyldspromille på 6,72. 10

13 Budget 2015/overblik Låneoptagelse Der er ikke budgetteret med nogen form for låneoptagelse i budget Låneoptagelse Den samlede langfristede gæld til budget 2015 er på 321,2 mio. kr. Gæld til andre kommuner omfatter lån for kompensationsbeløb for de to amter Roskilde og Storstrøm. Disse to lån er på henholdsvis 9,3 og 6,8 mio. kr. Der afdrages med 1,8 mio. kr. i Gæld til KommuneKredit omfatter de lån Stevns kommune har optaget. Stevns kommune har 12 lån i KommuneKredit med et samlet afdrag på 9,5 mio. kr. Der er tale om en lånesammensætning med variabel forrentning. Gæld til KommuneKredit for ældreboliger er de lån der er optaget for ældreboligerne. Langfristet gæld ultimo Mio.kr. Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Andre kommuner og regioner 5,5 3,8 1,9 Gæld KommuneKredit 190,1 191,5 182,0 Ældreboliger 146,4 142,0 137,3 Finansielt leasede aktiver 0,2 0 0 I alt 342,2 337,3 321,2 Leje/Leasingarrangementer Stevns Kommune har lejet/leaset følgende: Vandrerhjemmet, Hjemmeplejens biler, dele af Rådhusets-, institutionernes- og skolernes IT-udstyr, Rådhusenes tjenestebiler og brandbiler. Sale-and-lease-back arrangementer. Stevns Kommune har ikke indgået sale-and-lease-back arrangementer. Driftsaktiviteter 2015 Driften er opdelt på følgende områder: Overførselsudgifterne Er lovregulerede udgifter til førtidspensioner, sygedagpenge, kontanthjælp, boligsikring, fleksjob. Serviceudgifter indenfor servicerammen Serviceudgifterne dækker over udgifter til pasningsordninger, skoler, ældre, administration, vejvæsen, folkeoplysning, tilbud til voksne, børn og unge med særlige behov m.m. Serviceudgifter udenfor servicerammen Der er serviceudgifter der ikke indgår i opgørelsen af servicerammen. Det drejer sig om kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter, indtægter fra den centrale refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager samt ældreboliger. Brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område dækker over renovationsområdet. Området er fuldt takstfinansiering og er ofte udtrykt som Hvile-i-sig-selv princippet. 11

14 Budget 2015/overblik Anlægsbudget På anlægsområdet er der samlet afsat et bruttoanlægsbudget på 68,5 mio. kr. i 2015 og anlægsindtægter på -7,4 mio. kr. I overslagsårene er der afsat et netto anlægsbudget på 89,4 mio.kr. i 2016, 78,9 mio.kr. i 2017 samt 19,4 mio. kr. i Anlægsbudget kr Skattefinansierede anlæg netto -anlægsudgifter -anlægsindtægter Udviklingen i priser og lønninger Budgetbeløbene er fremskrevet med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn, dog er indkøbsarterne til fødevarer, anskaffelser, øvrige varekøb, tjenesteydelser samt til entreprenørudgifter ikke fremskrevet fra 2014 til 2015, da dette var en besparelse der blev besluttet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Likviditet Kassebeholdningen finansierer de løbende udbetalinger. Da skatteprocent og grundskyldspromille ikke kan ændres efter budgetvedtagelsen og derved øge indtægterne er kassebeholdningen en vigtig finansieringsventil, hvis der opstår uventede udgifter i løbet af budgetåret. Budgettet for 2015 indebærer samlet set en opsparing i kassebeholdning på i alt -4,635 mio.kr. Likviditeten følges tæt og opgøres både i en disponibel og en gennemsnitlig beholdning. 12

15 Befolkning Befolkningsprognose Befolkningens udvikling er en vigtig forudsætning for budgetlægningen. Befolkningsprognosen er derfor med til at danne grundlaget for at træffe beslutninger om det fremtidige servicetilbud til forskellige befolkningsgrupper. Prognosen er et arbejdsredskab der sikrer, at der ikke sker utilsigtede standardglidninger som følge af ændringer i aldersstrukturen. Stevns Kommune har i 2014 udarbejdet en befolkningsprognose for perioden Prognosen er beregnet ud fra en række forudsætninger om: Boligbyggeri i kommunen og omliggende kommuner Fødselshyppighed Dødelighed Områdeomdeling af kommunen Flyttemønster beregnet på grundlag af historiske flytteoplysninger. Prognosen viser, at Stevns Kommune forventer et fald i befolkningstallet igennem hele prognoseperioden. Stevns Kommunes prognose for befolkningsudviklingen viser ændringer indenfor nogle af de aldersgrupper, der har betydning for det kommunale budget. Det drejer sig om antallet af børn, der har behov for pasning 0-6 år, antallet af skolesøgende børn og de ældre, specielt de helt gamle på over 80 år, der har stort behov for kommunale tilbud, bolig og personlig pleje. Erhvervsaktive påvirker en af kommunens vigtigste indtægtskilder, nemlig udskrivningsgrundlaget. I 2015 forventes der at være borgere i kommunen et fald på 59 personer eller 0,3 %. Faktiske Prognose Pct.-ændring Pr. 1. jan % 0 år ,0% 0-6 år ,0% 7-16 år ,8% år ,5% år ,4% år ,2% år ,2% år ,0% år ,1% år ,2% Total ,7% 13

16 Boliger Plan- og teknikudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2015 BO BO BO Byfornyelse Støtte til opførelse af boliger (ydelsesstøtte til almene ungdoms- og familie- samt andelsboliger) Lejetab ved fraflytning (lejeboliger) Ydelsesstøtte til private ældreboliger Lejetab ældre/plejeboliger Stevns Kommune ønsker at være en attraktiv kommune at bo og leve i og arbejder derfor løbende med bosætning i form af analyse og politik. For at tiltrække borgere vil Stevns Kommune satse på ejerboliger og lejeboliger og understøtte mulighederne for, at familier kan etablere hobbylandbrug. Adgang til naturen og etablering af rekreative arealer skal inddrages ved udlæg og planlægning af boligområder, som samtidig skal ske med respekt for og under hensyntagen til de landskabelige og natur- og kulturhistoriske interesser. Indsatsområder Blandet bolig og erhverv Byggegrunde og boligtyper Alternative energiformer, byggematerialer Eksisterende boliger Der findes i Stevns Kommune boligenheder (GIS). Private ejerboliger er den dominerende boligart med 86 % helårsboliger og 14 % sommerhuse. Støttet byggeri: I 2014 påbegyndtes byggeri af 19 almene familieboliger i Strøby Egede og det færdiggøres i De 14 ældreboliger på Stevnsvej 3 er solgt pr. 1. juni Med hensyn til ældreboligerne på Smedevænget 1-21 har såvel kommunalbestyrelsen som landbyggefonden godkendt at disse nedlægges og afhændes. Andelsboligforeninger: Hårlev Askøvej Askøvej 1-37 Hårlev 18 Baunehøjgård Omøvej 1-13 og 2-16 Hårlev 14 Byskoven Agersøvej 1-23 Hårlev 12 Egevej I Egevej 7-14 Hårlev 8 Egevej II Egevej 1-5 Hårlev 9 Nordmarken Nordmarken 1-53 Hårlev 25 Klippinge Kirkevej Tofteleddet 1-43 Klippinge 22 Bjergparken Stationsvej 5 A-D og 10 A-D Klippinge 8 Rødvig Byvangen Byvangen 1 A-15 B Rødvig 16 Jurahusene Vinkelvej 2 A-L, Rødvig 10 Lodsgården I Lodsvej 5 A-H Rødvig 8 Lodsgården II Lodsvej 3 A-H Rødvig 8 Ræveholm Ræveholm 1-25 Rødvig 24 Store Heddinge Bryggergården Bryggervangen 1-11 Store Heddinge 10 Rødtjørneparken Rødtjørneparken 1-47 Store Heddinge 23 Erikstrup Erikstrupvej Store Heddinge 12 Solbærvænget Solbærvænget 1-31 Store Heddinge 16 Strøby Åbakken Åbakken 1-16 Strøby 16 Strøby Egede Egelund Egeparken 1-17, Strøby Egede 15 Nimgården I Rubinvej Strøby Egede 15 Nimgården II Rubinvej Strøby Egede 12 Rubinhaven Rubinvej 2-22 Strøby Egede 11 Æblehaven Æblehaven 1-8 Strøby Egede 8 Valløby Branddammen Branddamsvej 5 A-F Valløby 6 Andelsboliger i alt

17 Almene familieboliger: Vallø Almene Boligselskab: Brandskildeparken Brandskildeparken Hårlev 98 Agersøvej Agersøvej 2-56, Hårlev 27 Lejerbo: Bovangen Bovangen 55 A-63 B og Store Heddinge 29 Malthuset Vestergade 2 A-F, Store Heddinge 9 Kridthuset Jernbanegade 4 A-T Store Heddinge 27 Rosenvangen Rosenvangen Store Heddinge 20 Vesterbro Vesterbro 37 A-J, Store Heddinge 10 Elvervangen Elvervangen 3 A-K Hellested 10 Store Heddinge Andelsboligforening: Solgården, Rengegade 34-38, Store Heddinge 18 Hornemannsvej Hornemannsvej 2A-6C, Store Heddinge 9 Naurbjerg Naurbjerg 1A-7H, Store Heddinge 29 Højbovænge Højbovænge 1-46, Store Heddinge 45 Rønnebærvænge Rønnebærvænge 1-44 Store Heddinge 40 Store-Heddinge købstadskommunes selvejende Byggevirksomhed: Hornemannsvej Afdeling 1-2 Store Heddinge 14 Domea: Kystparken Kystparken 2-14 og 1-39 Strøby Egede 29 Almene familieboliger i alt 414 Ældreboliger: (kommunalt- og privatejede) Hellested Elverhøjparken Holtug Kroghsvej Hårlev Hårlev Bygade 15 A-X 18 Kirkehaven Præstemarken Præstemarken 5-37, 63-77, (Ej nr. 29) 24 Klippinge Brohøj Lyderslev Mosehøj Magleby Smedevænget Rødvig Plushøj Plusvej 2A-8E 17 Store Heddinge Stevnshøj 1-48, 13, 16, 21, 24, 25 og Bjælkerupvej 32 8 Vestergade 13 4 Strøby Rolighedsvej Rolighedsvej Rolighedsvej 7-17, 35 og Rolighedsvej Strøby Bygade 15 A-D 4 Strøby Bygade 15 E-H 4 Strøby Egede Acacievej 51 A 53 B 4 Stevnsvej 3 B-S (ikke I, J, O og Q) 14 Ellehegnet Rubinvej 1A-B, 3A-B, Solsiden (u nr. 26) samt Valløby Vallørækken Varpelev Bækkemosevej 2 B-M 8 Ældreboliger i alt 307 Plejeboliger: (kommunalt- og privatejede) Hårlev Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Klippinge Brohøj Rødvig Plusvej Plusvej Store Heddinge Stevnshøj Strøby Egede Egehaven Plejeboliger i alt 190 Fortsættes næste kolonne 15

18 Erhverv Økonomiudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2015 BO BO BO Væksthuse Samarbejdsaftale Stevns Erhvervsråd Grundtilskud Stevns Erhvervsråd Fonden Femern Bælt Erhvervsudviklingspulje København Syd - erhvervssamarbejde I alt Erhverv Erhvervsfremme er tilrettelagt i et samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd. Stevns Kommune yder hvert år et tilskud til Stevns Erhvervsråd, som har ansat en erhvervschef, der varetager erhvervsserviceopgaverne på vegne af Stevns Kommune. Stevns Kommune yder desuden støtte til Væksthus Sjælland, samt til Fonden Femern Bælt. Visioner og målsætninger Stevns Kommune vil inden for rammerne af den regionale vækststrategi være en aktiv medspiller i udviklingen. Udgangspunktet er ønsket om i overensstemmelse med Visionen for Stevns Kommune at skabe rammerne omkring et godt sted at bo med både muligheder for erhvervsmæssig udvikling og med gode og sikre omgivelser i en storslået natur, at udvikle erhvervslivet på lokale præmisser og i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov. Igennem en aktiv indsats at sikre/bevare og udvide antallet af arbejdspladser i kommunen, samt også for at skabe gode og hurtige forbindelser til Øresundsregionen, hvor en stor del af Stevns Kommunes borgere har deres daglige arbejde. Erhvervsudviklingen skal ske uden at sætte landskabelige og miljømæssige værdier over styr, og Stevns Kommune skal være en attraktiv kommune for nuværende beboere, tilflyttere og turister. Indsatsområder Samling af det Stevnske erhvervsliv Fastholde virksomheder og arbejdskraft Understøtte iværksættere og arbejdskraft Beskæftigede pr med bopæl i Stevns Kommune: Landbrug og fiskeri 384 Fremstilling 869 Energi, vand og renovation 80 Bygge og anlæg Handel og hotel Transport, tele- og kommunikation 766 Finansiering, forretningsservice Undervisning 671 Sundhedsvæsen mv. 557 Social institutioner m.v Offentlig administration 517 Foreninger og forlystelser mv. 728 Beskæftigede i alt Arbejdsløse 506 Arbejdsstyrke i alt Arbejdsstyrke i alt Uddannelsessøgende, børn og andre udenfor arbejdsstyrken Pensionister og efterlønsmodtagere Indbyggere i alt Pendlingsmønsteret 2013: der er erhvervsaktive personer i Stevns Kommune. af disse udpendler (60,5%), det vil sige bopæl i Stevns Kommune og arbejde udenfor kommunen. der er (39,5%) der både arbejder og bo i Stevns Kommune. der er arbejdspladser i kommunen. der indpendler Kilde: KL s kommunal statistiske meddelelser 16

19 Turisme Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2015 BO BO BO Turistfremme: Eksisterende turismepulje afsat til DMO DMO VisitSydsjælland-Møn og Shuttlebus I alt Turisme Stevns Kommune yder fra 2015 tilskud til den nye tværkommunale turisme organisation Visit- Sydsjælland-Møn DMO (Destination Management Organisation). VisitSydsjælland-Møn er etableret i samarbejde med Næstved, Vordingborg og Faxe Kommuner og erstatter dermed Stevns Kommunes tidligere turismeaktiviteter. Visioner og målsætninger I 2015 fokuseres på opstart af den nye fælles turisme organisation og formulering af konkrete pejlemærker for turistsamarbejdet i de kommende år. For Stevns Kommune vil særligt Stevns Klints udnævnelse til verdensarv og de afledte effekter heraf være udgangspunktet for arbejde med turisme i kommunen. Indsatsområder Styrkelse af turisme i kommunen generelt Styrkelse af erhverv baseret på turister Branding af Stevns Klint som verdensarv Effektiv markedsføring af Stevns som turismedestination Budget 2015 I 2015 er der afsat en ekstra pulje på 500 t.kr., der skal dække udgifter til den nye DMO Visit- Sydsjælland-Møn, samt kørsel med Shuttlebus til Stevns Klint. 17

20 Rammeaftaler Principper for økonomistyring Hovedprincippet for den økonomiske styring i Stevns Kommune er Decentral ledelse central styring. Det betyder at det decentrale niveau skal have så store frihedsgrader og beslutningskompetencer som muligt. Samtidig skal styringen tilrettelægges på en sådan måde, at den tværgående sammenhængskraft og koordinering sikres. Helt centralt er det også, at det skal kunne dokumenteres, hvad borgerne får for deres penge. For at opfylde hovedprincippet anvender Stevns Kommune et mix af styringsmodeller med fokus på målstyring indenfor den givne økonomiske ramme. Formålet med målstyringen er at etablere en politisk styring, hvor fokus er indhold og resultater. Rammeaftale Der skal indgås en rammeaftale mellem Kommunalbestyrelsen og afdelingerne/institutionerne i Stevns Kommune. Aftalen fastlægger ansvar og kompetence på det økonomiske område og beskriver hvilke serviceniveauindikatorer der er på området. Overførselsadgang Det er besluttet at der kan overføres max 5% i overskud og max. 2,5% i underskud. Der kan dog i særlige tilfælde efter konkret vurdering overføres andre beløb. Lønsumsstyring I forlængelse af princippet om Decentral ledelse central styring anvendes lønsumsstyring. Lønsumsstyringen betyder, at den enkelte institutions- og afdelingsleder tildeles en pose penge, som lederen herefter kan disponere indenfor forudsat at de politiske mål, lovgivningen, aftaler og overenskomsterne overholdes. Lønsumsstyringen giver et større ansvar og tilhørende muligheder for lederne. Det er i princippet afdelingen og institutionen selv, som bærer risikoen ved et evt. underskud og tilsvarende høster fordelen ved et evt. overskud. Overblik over områder der er omfattet af rammeaftaler: Børneudvalget Daginstitutionsområdet Område Nordstevns Område Store Heddinge Område Hårlev Område Rødvig SFO-området Hopstar SFO Strøby Krudthuset Ungdomsskoleområdet Ungdomsskolen mv. Ung Stevns Skoleområdet Strøbyskolen Store Heddinge skole Hotherskolen Skole-it Familiehus- og sundhedspleje Sundhedsplejen Social- og sundhedsudvalget Integreret Døgnpleje Sundhedsfremme og foreb. Tandplejen Centralkøkken Indtægtsdækket virksomhed Genoptræning Kommunalt dagcenter Økonomiudvalget Afd. på administrationen Rengøringkorpset Natur- Fritids- og Kulturudvalget Hårlevhallen Stevnshallen Stevnsbadet Lokalhistorisk arkiv i Hårlev Stevns bibliotekerne Plan- og Teknikudvalget Driftsafdelingen Materielgården 18