Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 17. december Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 17. december 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB."

Transkript

1 Referat Frederikshavn Byråd Ordinært møde Dato 17. december 2014 Tid 19:00 Sted Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Frode Thule Jensen Lisbeth Erlandsen Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne Kvist (A) Carsten Sørensen (DF) Anders Broholm (V) Erik Kyed Trolle (A) Mogens Brag (V) Jørgen Tousgaard (A) Flemming Rasmussen (DF) Ole Rørbæk Jensen (A) Jens Ole Jensen (V) Christina Lykke Eriksen (F) Anders Brandt Sørensen (A) Helle Madsen (V) Irene Hjortshøj (A) Lars Oldager (DF) Kristina Lilly Frandsen (V) John Karlsson (A) Kenneth Bergen (A) Mette Hardam (V) Peter E. Nielsen (C) Karl Falden (A) Pia Karlsen (V) Jens Hedegaard Kristensen (A) Ida Skov (Ø) Frode Thule Jensen (V) Brian Kjær (A) Karsten Drastrup (DF) Jytte Høyrup (V) Bahram Dehghan (A) Bent H. Pedersen (A)

2 Indholdsfortegnelse Åbne punkter 1. Henvendelse fra Ida Skov (Ø) - Fordelingen af klasser på de to folkeskoleafdelinger i Sæby...6 Side 2. Godkendelse af regulativ for levering af vand fra Frederikshavn Vand A/S Revision af betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S Fastsættelse af priser for boliggrunde Strategiplan for vedvarende Energi Ansøgning om kommunegaranti - Sæby Varmeværk A.m.b.a Forsyningssekretariatets afgørelse vedr vejafvandingsbidrag Godkendelse af takster for 2015 for Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S Referater og indgåede aftaler fra styringsdialogmøder 2014 med de almene boligorganisationer Låneoptagelse for Frederikshavn Kommune Havneudvidelsesprojekt - Skagen Havn forlængelse af anlægsperiode Teknisk tillægsbevilling til budget Frigivelse af rådighedsbeløb på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde Forpligtende samarbejde med Læsø Kommune Godkendelse af Sundhedsaftalen Henvendelse fra den Konservative Gruppe v/peter E. Nielsen vedrørende ansøgning til forsøgsordning for natur og kystturisme...35 Spørgetid for byrådets medlemmer 17. Salg af bunkers ved Trindelvej i Skagen Salg af Klostergyde 9 og 9A, Sæby Salg af Stationsvej 1, Sæby med tilhørende vejareal...40 Lukkede punkter Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 2 af 42

3 20. Driftsrestriktioner i Natura 2000 område og tilkendegivelse af ekspropriationshensigt - Napstjert Mose Vej Driftsrestriktioner i Natura 2000 område og tilkendegivelse af ekspropriationshensigt - Jennetvej 418, Aalbæk Underskrifter: Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 3 af 42

4 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben sæby skole-sag bilag (2) - sæby skole-sag bilag (2).pdf /14 Åben Nyt regulativ for levering af vand - Regulativ 2015 Frhavn Vand AS.pdf /14 Åben Bestyrelses beslutning Betalingsvedtægt /14 Åben Betalingsvedtægt Januar Frederikshavn Spildevand AS.pdf /14 Åben Bilag 1 PDF Oversigt over boliggrunde til salg inkl. sammentælling /14 Åben bilag /14 Åben bilag /14 Åben Bilag 4 - kortbilag Strandager /14 Åben - STATUS Strategisk Energiplan dec 14.pdf /14 Åben - HANDLINGSPLAN for vedvarende energ rev dec 14.pdf /14 Åben VS: Ansøgning om kommunegaranti - Sæby Varmeværk.pdf /14 Åben Stoplovsafgørelse Frederikshavn 2012.pdf /14 Åben Vand og spildevandstakster for 2015 NY.pdf /14 Åben Referater fra styringsdialogmøder med boligforeningerne /14 Åben Almene boligorgansationer, Styringsdialogmøder /14 Åben VS: Mail Anmodning om forlængelse af kommunegaranti - Etape 2 haveudvidelse på Skagen Havn /14 Åben Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Delaftale_Sundhedsområdet /14 Åben Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Delaftale_Socialområdet /14 Åben Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Rammeaftale /14 Åben Sundhedsaftalen Den Politiske Sundhedsaftale pdf /14 Åben Sundhedsaftalen Den Administrative Sundhedsaftale pdf /14 Åben Sundhedsaftalen Faktaark#2.docx /14 Lukket Trindelvej 19. Kortbilag /14 Lukket Trindelvej 19, Skagen. Oversigt over indkomne bud /14 Lukket Luftfoto /14 Åben Bilag 1 - kortbilag med beskrivelse /14 Åben Bilag 2 - Ideoplæg fra byder Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 4 af 42

5 1. Henvendelse fra Ida Skov (Ø) - Fordelingen af klasser på de to folkeskoleafdelinger i Sæby Sagsfremstilling Ida Skov (Ø) har bedt om, at få følgende sag optaget på byrådets dagsorden: Åben sag Sagsnr: 14/24076 Forvaltning: LS Sbh: vicr Besl. komp: BR Der har været alvorlige fejl i beslutningsproceduren og manglende gennemsigtighed. Skolerne og borgerne i Sæby skal ikke leve med, at fremtiden for deres skoler er besluttet på et forkert grundlag. For at bevare respekten for byrådets beslutninger, og for have et grundlag og en beslutningsproces, der er gennemskuelig, mener Enhedslisten, det er nødvendigt, at få denne sag belyst og diskuteret i byrådet, så der kan træffes en endelig beslutning på demokratisk vis. Den beslutning, der er meldt ud efter Børne- og Ungdomsudvalgsmødet d.4. december 2014 om fordeling af klasser, nemlig Kl. på tidligere Sæby skole og Kl. på Sæbygaardskolen, er aldrig politisk besluttet, hverken i Børne- og Ungdomsudvalget eller i byrådet. Bilag vedlagt som viser forløbet i sagen. Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Drøftet. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag sæby skole-sag bilag (2) - sæby skole-sag bilag (2).pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 5 af 42

6 2. Godkendelse af regulativ for levering af vand fra Frederikshavn Vand A/S Sagsfremstilling Bestyrelsen i Frederikshavn Vand A/S har d. 25. november 2014 vedtaget nyt regulativ for levering af vand til forbrugerne. Regulativet skal for at være gyldigt godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. Vandforsyningslovens 55. Regulativet er vedlagt som bilag. Åben sag Sagsnr: 14/22041 Forvaltning: CTM Sbh: kihm Besl. komp: PMU/BR Regulativet er udarbejdet med baggrund i Normalregulativ for almene vandforsyninger, udarbejdet af miljøstyrelsen i maj Et normalregulativ er en vejledning med standardbestemmelser for forholdet mellem et vandværk og dets forbrugere omkring leveringsbetingelser. Normalregulativet angiver den generelt bedste løsning for regulering af forholdene mellem vandforsyningen og dens forbrugere. Der er dog mulighed for at tilpasse reglerne til den enkelte forsyning inden for lovgivningens rammer. Normalregulativet fra 2014 er ændret i forhold til tidligere normalregulativ som en konsekvens af en ændring i vandforsyningsloven. Efter 2009 skelnes der i loven ikke længere mellem kommunale almene vandforsyninger og private almene vandforsyninger. Disse betegnes nu under ét som almene vandforsyninger. Det nye normalregulativ har en større detaljeringsgrad end det tidligere, men er indholdsmæssigt stort set identisk med det tidligere normalregulativ. Nyt er dog et afsnit omkring brugernes klagemuligheder. Det nye regulativ for Frederikshavn Vand A/S svarer indholdsmæssigt til det nye normalregulativ. Der er dog, som i Vandforsyningens gældende regulativ fra 2010, indføjet et afsnit omkring Ophør. Her reguleres forsyningsforholdet til ejendomme, som nedlægges eller sammenlægges med den konsekvens, at forsyningsforholdet afbrydes. Vandforsyningen har ligeledes indarbejdet egne tekniske standarder i regulativet. Fx omkring afslutning af stikledningsinstallationer ved skel. Indstilling Teknik og miljødirektøren indstiller, at regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S januar 2015 videresendes til byrådet med anbefaling om godkendelse Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 2. december 2014 Indstillingen tiltrædes. Mogens Brag deltog ikke i punktet. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 6 af 42

7 Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Nyt regulativ for levering af vand - Regulativ 2015 Frhavn Vand AS.pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 7 af 42

8 3. Revision af betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S Sagsfremstilling Frederikshavn Spildevand A/S har udarbejdet en revision af betalingsvedtægten fra januar 2014 jf. vedhæftede bilag. Åben sag Sagsnr: 13/24994 Forvaltning: CTM Sbh: jecr Besl. komp: PMU/ØU/BR Det reviderede forslag til ny betalingsvedtægt skal træde i kraft fra 1. januar Forslaget er udarbejdet af Frederikshavn Spildevand A/S i henhold til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. nr. 633 af 7. juni Ændringerne i betalingsvedtægten er en følge af ny bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Bekendtgørelsen indebærer, at spildevandsforsyningsselskaber med virkning fra 1. januar 2015 for ejendomme, hvorfra der afledes særligt forurenet spildevand, skal opkræve særbidrag i overensstemmelse med dels 2 a, stk. 9, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., dels bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand. I forhold til den gældende betalingsvedtægt er der foretaget ændringer vedrørende punkt: Særbidrag, kap : Frederikshavn Spildevand A/S har tilrettet teksten, jf. Naturstyrelsens anbefalinger. Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Frederikshavn Forsynings bestyrelse, har på møde 25. november 2014 anbefalet at den reviderede betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S fremsendes til byrådets godkendelse. Indstilling Teknik og miljødirektøren indstiller, at byrådet godkender den fremsendte revision. Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 2. december 2014 Indstillingen tiltrædes. Mogens Brag deltog ikke i punktet. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 8 af 42

9 Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Bestyrelses beslutning Betalingsvedtægt (dok.nr /14) Betalingsvedtægt Januar Frederikshavn Spildevand AS.pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 9 af 42

10 4. Fastsættelse af priser for boliggrunde 2015 Sagsfremstilling Oversigt over solgte boliggrunde i 2014 samt boliggrunde til salg i 2015 vedlægges som bilag 1. Åben sag Sagsnr: 14/21804 Forvaltning: EJDC Sbh: jehj Besl. komp: ØU/BR Ejendomscenteret har i 2014 solgt 2 boliggrunde. Størstedelen af Frederikshavn Kommunes boliggrunde til salg ligger i oplandsbyer, hvor der stort set ingen interesser er for køb. Dette gælder Dybvad, Hørby, Kvissel, Lyngså, Præstbro, Thorshøj, Understed og Voerså. Ejendomscenteret vurderer, at grundene dog kan have interesse for de omkringboende til brug for haveformål mv., såfremt prisen ændres. Ejendomscenteret foreslår derfor, at der i perioder af 2015 laves kampagner for salg af grunde i ovennævnte byer, og at grundene udbydes til en vejledende mindstepris på kr. inkl. moms. Tryvej, Thorshøj På Tryvej i Thorshøj har Frederikshavn Kommune to jordbrugsparceller på henholdsvis m 2 og m 2 til salg. Idet der ingen forespørgsler er på disse grunde, indstiller ejendomscenteret, at der indledes en proces om, at udtage arealet fra lokalplanen og overføre arealet til landzone for at sælge det som landbrugsjord. Jordbrugsparcellerne er vist på bilag 2. Kæreng 31, Frederikshavn Ejendommen er udbudt til salg for kr. Ejendomscenteret vurderer, at prisen bør nedsættes til kr. inkl. moms. Grunden er vist på bilag 3. Kærsvinget 4, 6, 8, 10, 12 og 14, Frederikshavn Byrådet har den 27. november 2013 besluttet at tilbagekøbe 6 grunde på Kærsvinget og udbyde til markedsprisen. Grundene er på hver 100 m 2. Ejendomscenteret indstiller, at grundene udbydes til salg til en vejledende mindstepris på kr. inkl. moms pr. grund. Grundene er vist på kortbilag 3. Poppelkrogen 4, Frederikshavn Boliggrund på 663 m 2 og vist på kortbilag 3. Der er fundet slagger på grunden, hvorfor kommunen annullerede en handel tilbage i Grunden blev dengang taget ud af salgskataloget. Undersøgelser udført af Cowi i 2013 viser, at der er lettere forurenet jord på en stor del af grunden og en oprensning af hele grunden vil koster kr. Grunden er udbudt til salg for kr. inkl. moms, uden der har været stor interesse. Ejendomscenteret indstiller, at grunden på ny udbydes til salg som en kampagne med kom og byd til en mindstepris på kr. inkl. moms. Sælges grunden ikke i budrunde indstilles, et grunden annonceres løbende til salg for kr. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 10 af 42

11 Strandager/Boelsmindevej, Sæby Der er pt. solgt 3 grunde ud af 16 på Strandager i Sæby. Udstykningen er vist på bilag 4. Grundene er til salg for kr. inkl. moms + tilslutningsbidrag (tilslutningsbidrag andrager kr.) For at igangsætte en kampagne om salg af grundene samt bl.a. også for at tiltrække nye borgere til kommunen, indstiller Ejendomscenteret, at prisen på de mindre grunde i udstykningen (Boelsmindevej ) i en periode af 2015 udbydes til salg for max kr. inkl. moms og tilslutningsbidrag. Øvrige boliggrunde: Ejendomscenteret indstiller, at øvrige priser for boliggrunde fastholdes i 2015, idet Ejendomscenteret vurderer, at priserne svarer til markedsprisen. Indstilling Teknik- og miljødirektøren indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at det anbefales overfor byrådet, at 1. Boliggrunde i Dybvad, Kvissel, Lyngså, Præstbo, Thorshøj, Understed og Voerså udbydes i en periode af 2015 til en vejledende mindstepris på kr. inkl. moms 2. Der igangsættes proces om at udtaget jordbrugsparcellerne i Thorshøj af lokalplanen og efterfølgende udbydes til salg som landbrugsjord 3. Salgsprisen for Kæreng 31, Frederikshavn ændres fra kr. til kr. inkl. moms 4. Kærsvinget 4, 6, 8, 10, 12 og 14 udbydes til en mindstepris på kr. inkl. moms 5. Poppelkrogen 4 udbydes til en mindstepris på kr. inkl. moms 6. Boliggrundene på Boelsmindevej 141 til 153 nedsættes i en periode af 2015 til max kr. inkl. moms og tilslutningsbidrag 7. Salgspriser for øvrige boliggrunde forbliver uændret i 2015 Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Bilag 1 PDF Oversigt over boliggrunde til salg inkl. sammentælling (dok.nr /14) bilag 2 (dok.nr /14) bilag 3 (dok.nr /14) Bilag 4 - kortbilag Strandager (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 11 af 42

12 5. Strategiplan for vedvarende Energi 2030 Sagsfremstilling På byrådets møde den 18. september besluttede byrådet, at Energibyen Frederikshavn fremover skulle fokuserer på hele Frederikshavn Kommunes overgang til vedvarende energi frem til Som følge heraf skulle Energibyen udarbejde en Strategiplan for vedvarende energi Åben sag Sagsnr: 14/21864 Forvaltning: UE Sbh: prni Besl. komp: PMU/ØU/BR Planen skulle tage afsæt i de hidtidige erfaringer i Energibyen, herunder at indsatserne for overgang til vedvarende energi skal rumme væsentligt flere end de oprindelige få i 2015 planen. Energibyen har efterfølgende udarbejdet en Handlingsplan for Vedvarende Energi Handlingsplanen er en videreudvikling af visionerne for Energibyen Frederikshavn, hvor et begrænset geografisk område i den tidligere Frederikshavn Kommune skulle omlægges til 100 % vedvarende energi i Den nye handlingsplan gælder til gengæld for hele Frederikshavn Kommune. Handlingsplanen kan derfor betragtes som en videreudvikling af Forretningsplan for Energibyen Frederikshavn, og erstatter denne. Handlingsplanen er blevet behandlet og godkendt i Energibyens arbejdsgruppe bestående af kommunaldirektør, teknik- og miljødirektør, Frederikshavn Forsynings administrerede direktør, direktør for AVØ og direktør for Ålborg Universitet, Institut for Energiplanlægning ved professor Henrik Lund og lektor Karl Sperling, Ph D. i Energiplanlægning. Arbejdsgruppen i Energibyen har fortløbende kvalitetssikret udarbejdelsen af planen. Ved behandling af planen besluttede arbejdsgruppen, at opsplitte udkastet til planen i to dokumenter, dels strategiplan for vedvarende energi 2030 og dels handlingsplan for vedvarende energi Ligeledes besluttede arbejdsgruppen, at indstille planen til Energibyens politiske styregruppe (borgmester, udvalgsformanden for Plan- og miljøudvalget, formand for Frederikshavn Forsyning, kommunaldirektør og Frederikshavn Forsynings administrerede direktør). Ved et møde, afholdt den 19. november 2014 valgte styregruppen at indstille Handlingsplanen til godkendelse i Plan- og Miljøudvalget og senere til Frederikshavn Byråd. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030, er vedlagt dette dokument som bilag 1 samt handlingsplan som bilag 2. Begrundelserne for strategiplanen er: - at skaffe et overblik over, hvilke konkrete indsatser, der skal til for at nå målet i Strategiplanen giver samtidig muligheden for, at lave en prioritering af Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 12 af 42

13 hovedindsatserne de enkelte år. - at strategiplanen skal vise et realistisk overbliksbillede over potentiale- og muligheder for omstilling til vedvarende energi i Frederikshavn Kommune. De nuværende beregninger viser, at der med pt. kendte indsatser kan opnås en produktion på 102 % af forventet energiforbrug i at omstillingen sker gennem: 1. Vedvarende energiproduktion gennem udfasning af olie og gas og omstilling til industriel overskudsvarme, biomasse og vind 2. Energibesparelser primært gennem energirenovering og energibesparelser i bygningsmassen samt øget anvendelse af fjernvarme og endelig 3. Energioptimering primært på de eksisterende fjernvarmeanlæg f.eks. reduktion af ledningstab etc. - at planen med sin realisering vil medvirke til reduktion af kommunens CO 2 - udledning på 97 % - at forsyningssikkerheden også vil være til stede i fremtiden, hvor der er sikkerhed for at der kan leveres billig varme og el. Den aktuelle krise i Ukraine, viser sårbarheden i forhold til fremtidig leverance af gas i resten af Europa, samt Tysklands m.fl. nedlukning af atomkraftværker de kommende år øger markant efterspørgslen på energi. - at omstillingen forventes at koste ca. 7,5 mia. kr. Kommunens opgave er at lægge rammerne for realiseringen, herunder skal Energibyen monitorere og sikre, at overblik, bevægelse og flow holdes i den rigtige retning. Frederikshavn kommune skal ikke investere omstillingen, idet investeringen sker i regi af eksterne aktører fx boligforeninger og private boligejere med energirenoveringer, kraft-varmeværker med omstilling til vedvarende energiproduktion fx øget anvendelse af vind, flisfyrede anlæg og industriel overskudsvarme, biogasanlæg, opført af private konsortier, on- og off-shore vindmølleparker, opført af private konsortier. - at planen viser, at det lokale beskæftigelsespotentiale for omstillingen er meget stort, men kræver, at de lokale virksomheder dels får kendskab til indsatserne, og dels selv er klar med rette kompetencer, når det fordres. Organisatoriske konsekvenser Med hensyn til organisering af opfølgning og implementering af handlingsplanens indhold er det foreslået, at der nedsættes en intern arbejdsgruppe med Teknik- og miljødirektøren som formand. Handlingsplanen anbefaler ligeledes, at implementering af planen skal ske i tæt samarbejde med eksterne parter, og derfor skal der etableres en organisering af eksterne parter. Organisering af eksterne parter er endnu ikke præcist afklaret. Synlighed i omverdenen Energibyens arbejde med strategisk energiplanlægning i en kommune er efterspurgt internationalt, primært grundet detaljeringsgraden og erfaringerne fra 2015 planen. Bl.a. har Dansk Industri, 3F og Energistyrelsen efterspurgt en engelsk udgave, og vil anvende den i forbindelse med eksportfremstød. Herunder sandsynligvis anvende Energibyens kompetencer, i fald disse sættes i spil, vil det ske mod betaling. Også Energy-cities network (et europæisk netværk af energibyer, under EU-kommissionen), har efterspurgt en engelsk udgave, det samme gælder en canadisk kommune. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 13 af 42

14 Det vurderes, at godkendelse af planen vil give Frederikshavn kommune et forspring ift. andre danske kommuner, dels i forhold til. projektansøgninger i regi af EU, og dels med henblik på at være døråbner ved eksportfremstød. Indstilling Teknik- og miljødirektøren indstiller, at Plan- og miljøudvalget anbefaler planen overfor Økonomiudvalget og byrådet. Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 2. december 2014 Indstillingen tiltrædes, idet følgende tre pinde: 1. Lagringsteknologierne er en forudsætning for at vi kan skabe et energisystem uden fossile brændsler. 2. Forsyningssikkerheden må ikke komme i fare under den videre udvikling af vedvarende energi. 3. Omkostningsniveauet på de enkelte vedvarende energiformer bør hele tiden iagttages anbefales at indgå i den vedtagne plan. PMU ønsker desuden en årlig status på fremdriften. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Planen, med de af Plan- og Miljøudvalget foreslåede tilføjelser og præciseringer, anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Plan- og Miljøudvalgets indstilling godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag - STATUS Strategisk Energiplan dec 14.pdf (dok.nr /14) - HANDLINGSPLAN for vedvarende energ rev dec 14.pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 14 af 42

15 6. Ansøgning om kommunegaranti - Sæby Varmeværk A.m.b.a. Sagsfremstilling Sæby Varmeværk A.m.b.a. har ved brev af 25. november 2014 anmodet Frederikshavn Kommune om en kommunegaranti til et lån ved kommunekredit på kr. til finansiering af investering i en absorptionsvarmepumpe, køb af jord samt investeringer i ledningsnettet. Lånet forventes optaget med en løbetid på 15 år og med afdragsfrihed i de 2 første år. Åben sag Sagsnr: 14/22643 Forvaltning: CØP Sbh: LECH Besl. komp: ØU/BR I henhold til den kommunale lånebekendtgørelse 12, kan der ydes garanti, såfremt lånet opfylder de to vilkår der gælder for kommunal låntagning jf. 10 stk. 1 og 2. Det skal anføres, at der blandt andet i 10 står nævnt, at lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån og at løbetiden ikke må overstige 25 år. Jf. stk. 2 kan der optages stående lån eller lån med afdragsfri perioder. Løbetiden på sådanne lån må højst være 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Generelt gælder, at alle garantier for lån skal henregnes til kommunens låntagning, såfremt lånet anvendes til finansiering af udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Hvis der ikke er tale om formål, som en kommune automatisk kan låne til, skal enten det beløb, garantien lyder på, fradrages i kommunens låneramme, eller kommunen skal deponerede et beløb svarende til det beløb, garantien lyder på. I dette tilfælde stilles garantien til udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, som der vil være automatisk låneadgang til. Ligeledes ligger lånet, der ønskes optaget, inden for de rammer, der er for lån med afdragsfrihed. Frederikshavn kommune kan yde garantien til lånet jf. reglerne om kommunal låntagning. Kommunen skal ikke deponere et tilsvarende beløb. Der kan kun ydes kommunegaranti for de faktiske afholdte udgifter til projektet. I henhold til byrådets beslutning af 30. marts 2011 og Økonomiudvalgets beslutning af 23. maj 2012 om størrelse af garantiprocenten, skal der opkræves en løbende årlig provision på p.t. 0,75 % af restgælden ultimo året af kommunegarantier til forsyningsselskaberne. Frederikshavn Kommune har tidligere stillet garantier for Sæby Varmeværk A.m.b.a. Det drejer sig om 2 lån hvor restgælden p.t. er på ,47 kr. Økonomiske konsekvenser Kommunen påtager sig en garantiforpligtigelse på op til kr. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 15 af 42

16 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet at 1. der i henhold til reglerne om kommunal låntagning meddeles kommunegaranti for lån i Kommunekredit på op til kr. til Sæby Varmeværk A.m.b.a. til investering i absorptionsvarmepumpe, køb af jord og investeringer i ledningsnettet. 2. der opkræves, den til enhver tid gældende løbende årlige garantiprovision af restgælden ultimo året. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Karl Falden forlod mødet som inhabil. Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag VS: Ansøgning om kommunegaranti - Sæby Varmeværk.pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 16 af 42

17 7. Forsyningssekretariatets afgørelse vedr vejafvandingsbidrag 2012 Sagsfremstilling Stoploven regulerer om der er anvendt midler fra kommunale vandselskaber til aktiviteter, der ikke er forbundet med vandselskabernes drift. Hensigten med loven er, at de takstfinansierede vandpenge anvendes til vandselskabets egen virksomhed. Anvender en kommune vandselskabets vandpenge til andre formål, foretages der modregning i kommunens statstilskud. Åben sag Sagsnr: 13/9821 Forvaltning: CØP Sbh: JAPO Besl. komp: TU/ØU/BR Denne form for udlodning fra forsyningsselskaberne forstås bredt, således at det betragtes som en økonomisk fordel, hvis en kommune ikke betaler den fulde værdi af en ydelse. Dette er relevant at vurdere i forbindelse med kommunens betaling af vejafvandingsbidrag. Hvis spildevandsselskabet har højere omkostninger forbundet med vejafvandingen end kommunen betaler, betragter Forsyningssekretariatet det for lave vejafvandingsbidrag som en ulovlig udlodning. Efter betalingsloven må vejafvandingsbidraget højst udgøre 8 % af de årlige udgifter til kloakledningsanlæggene. Frederikshavn Kommune betalte i 2007 det maksimale bidrag på 8 %. Fra 2008 blev vejafvandingsbidraget sat ned til 4 %. Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen har truffet afgørelse om, at Frederikshavn Kommunes indberetninger efter stoploven for 2012 ikke kan godkendes. Det er således Forsyningssekretariatets opfattelse, at Frederikshavn Kommune har betalt et for lavt vejafvandingsbidrag for Efterbetalingen er fastsat til kr. Forsyningssekretariatets har tidligere truffet lignende afgørelser for for i alt kr. Frederikshavn Kommune har tidlige gjort indsigelse mod for afgørelsen for , og argumenteret for at udgifterne til behandling af regnvand, som afledes fra de kommunale veje via kloaknettet til rensningsanlæggene ikke overstiger 4 % af anlægsudgifterne. Forsyningssekretariatet har valgt at fastholde sin afgørelse om, at der er foretaget udlodning. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klage over afgørelsen kan kun indbringes for domstolene. Frederikshavn Kommune har sammen med andre kommuner bl.a. Randers Kommune indbragt Forsyningssekretariatets afgørelse for domstolene. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 17 af 42

18 Indstilling Teknik- og Miljødirektøren indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget og byrådet, at 1. der gives en anlægstillægsbevilling på kr. finansieret af de likvide midler 2. rådighedsbeløbet frigives. Beslutning Teknisk Udvalg den 8. december 2014 Indstillingen tiltrædes. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Stoplovsafgørelse Frederikshavn 2012.pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 18 af 42

19 8. Godkendelse af takster for 2015 for Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S Sagsfremstilling Frederikshavn Forsyning A/S har den 26. november 2014 sendt takster for 2015 for henholdsvis Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S til byrådets godkendelse. Taksterne er godkendt af bestyrelserne for Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S den 25. november Åben sag Sagsnr: 11/162 Forvaltning: CØP Sbh: LECH Besl. komp: ØU/BR Frederikshavn Spildevand A/S Hvert år skal der, jf. betalingsloven for spildevandsforsyningsselskaber, fastsættes en pris på den variable m 3 takst og det faste bidrag. De fastsatte takster og bidrag skal overholde det prisloft, der er fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen. Disse årligt fastsatte takster og bidrag skal efterfølgende godkendes af byrådet. Det kan konstateres, at selskaberne har fastsat taksterne således, at de er i overensstemmelse med de gældende regler for prisloftet for De takster som bestyrelsen har fastsat for 2015 er vedlagt. De fremsendte takster for 2015 er ændrede i forhold til de godkendte takster for 2014 for følgende takster: Normalpris almindelige forbrugere hæves fra 30,00 kr. til 31,50 kr m 3 hæves fra 30,00 kr. til 31,50 kr m 3 hæves fra 28,80 kr. til 28,98 kr. Over m 3 sænkes fra 26,40 kr. til 23,94 kr. Pris pr stik sænkes fra 667,00 kr. til 658,00 kr. Spildevandsafgift hæves fra 0,57 kr. til 1,20 kr. Frederikshavn Spildevand A/S Tømningsordning De fremsendte takster vedrørende tømningsordning for 2015 er uændrede i forhold til de godkendte takster for 2014 med undtagelse af, at tømning af septiktank op til 3 m 3 (KSA-bil), standard inkl. administrationsbidrag sænkes fra 478,00 kr. til 428,00 kr. og at administrationsbidraget ved valg af alternativ leverandør sænkes fra 190,00 kr. til 140,00 kr. Frederikshavn Vand A/S Hvert år skal der jf. vandforsyningsloven fastsættes et anlægs- og driftsbidrag for de almene vandforsyningsselskaber. Fastsættelsen af disse bidrag skal ske under overholdelse af det prisloft, der måtte være fastsat af Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen. Disse årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal efterfølgende godkendes af byrådet. Det kan konstateres, at selskabet har fastsat taksterne således, at de er i overensstemmelse med gældende regler for prisloft for Taksterne for 2015 er vedlagt. De fremsendte takster for 2015 er uændrede i forhold til de godkendte takster for Dog er statsafgiften for variabelt bidrag hævet fra 6,13 kr. til 6,53 Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 19 af 42

20 kr. Alle takster er ekskl. moms. Byrådets godkendelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det skal i den forbindelse påpeges, at byrådet alene kan godkende eller nægte at godkende de takster, der er foreslået, men ikke fastsætte andre takster end de foreslåede Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at godkende de priser for 2015 som bestyrelserne for henholdsvis Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S har vedtaget den 25. november Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Vand og spildevandstakster for 2015 NY.pdf (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 20 af 42

21 9. Referater og indgåede aftaler fra styringsdialogmøder 2014 med de almene boligorganisationer Sagsfremstilling Til godkendelse fremsendes indgåede aftaler fra afholdte styringsdialogmøder med almene boligorganisationer hjemmehørende i Frederikshavn kommune. Åben sag Sagsnr: 14/458 Forvaltning: CØP Sbh: FIVA Besl. komp: ØU/BR Med vedtagelse af Lov nr. 490 af 12. juni 2009 om ændring af Lov om almene boliger m.v. er der gennemført omfattende ændringer af styringen og finansieringen af den almene boligsektor. Lovændringen medfører, at samarbejdet mellem kommunen og de almene boligorganisationer skal baseres på dialog og aftaler om fælles mål og rammer. Styringsreformen medfører mindre detailstyring og færre godkendelser. Kommunerne skal dog fortsat føre tilsyn med, at byggeri og drift af almene boliger sker i overensstemmelse med lovgivningen - herunder af boligselskabets og dets afdelingers økonomi er forsvarlig, at vedligeholdelsesstandarden er tilstrækkelig, at udlejningen foregår korrekt, at moderniserings- og forbedringsarbejder er teknisk forsvarlige og at reglerne for beboerdemokratiets virke overholdes. Dialogstyringen forpligter kommunen og boligorganisationen til at mødes minimum én gang årligt for at gøre status på boligorganisationens udfordringer og fremtidige planer. Frederikshavn kommune har i september og oktober måned på embedsmandsplan afholdt styringsdialogmøder med de almene boligselskaber således: Skagen Boligforening Skagen Ældreboligselskab Lejerbo Frederikshavn Frederikshavn Boligforening Boligforeningen Vesterport Skagen Kollegium Boligforeningen Nordlys, Skagen Boligforeningen Neptun, Skagen Styringsdialogmøderne har baggrund i de af boligorganisationerne indberettede styringsrapporter, årsregnskaber 2013, revisionsberetninger, bestyrelsesberetninger og enkeltsager i årets løb. I henhold til lovgivningen skal kommunen efterfølgende udarbejde et referat fra møderne, hvor begge parters vurdering af boligorganisationens virksomhed og udfordringer fremgår, samt en kort beskrivelse af eventuelle aftaler, som indgås i dialogmødet. Referatet skal offentliggøres på kommunens hjemmeside på internettet. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 21 af 42

22 Referaterne er udformet i bullit-form og er godkendt af boligorganisationerne. Den almene boligorganisation Lejerbo Frederikshavn har med virkning fra 1/ indgået aftale om fusion med Frederikshavn Boligforening. Ud over de anførte almene boligselskaber har Boligselskabet Nordjylland og Boligselskabet NordBo lejligheder i Frederikshavn kommune. Disse boligselskaber har henholdsvis Hjørring og Aalborg kommune som hjemstedskommune og disse kommuner gennemfører styringsdialogmøder med selskaberne. Frederikshavn kommune får dog tilsendt årsregnskaber for boligselskabernes afdelinger i kommunen. Der er udarbejdet notater med kommentarer til årsregnskaber 2013 for disse boligselskabers afdelinger i Frederikshavn kommune. På politisk plan foregår dialogen med de almene boligorganisationer bl.a. via ½- årlige kontaktudvalgsmøder og/eller temamøder. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at referaterne fra årets styringsdialogmøder tages til efterretning og at de indgåede aftaler med boligorganisationerne godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Brian Kjær forlod mødet som inhabil. Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Referater fra styringsdialogmøder med boligforeningerne (dok.nr /14) Almene boligorgansationer, Styringsdialogmøder 2014 (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 22 af 42

23 10. Låneoptagelse for Frederikshavn Kommune Sagsfremstilling I forbindelse med budgetlægningen for 2015, har der været ansøgt en række lånepuljer ved Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra lånebekendtgørelsen til yderligere låneoptagelse i Herunder er der ansøgt puljen til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Åben sag Sagsnr: 14/22642 Forvaltning: CØP Sbh: LECH Besl. komp: ØU/BR Frederikshavn Kommune har modtaget en dispensation til låneoptagelse på 50,0 mio. kr. til styrkelse af likviditeten. Dette beløb er indregnet i det budget for 2015, der blev vedtaget den 8. oktober Betingelsen for låneoptagelsen er, at lånets løbetid maksimalt må være 10 år, samt at lånedispensationen udelukkende kan anvendes i I forbindelse med budgetlægning for 2015 var det en forudsætning for beregningen af den gennemsnitlige likviditet at lånet til styrkelse af likviditeten blev hjemtaget i starten af året Den resterende låneoptagelse vil blive optaget senere i løbet af regnskabsåret. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at der primo januar 2015 optages et lån på 50,0 mio. kr. for regnskabsåret 2015 med en løbetid på 10 år. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 23 af 42

24 11. Havneudvidelsesprojekt - Skagen Havn forlængelse af anlægsperiode Sagsfremstilling I forbindelse med Skagens Havns ansøgning om lånefinansiering af havneudvidelsesprojektet, behandlede Frederikshavn Byråd sagen på deres møde den 29. maj Ansøgningen om lånefinansiering på 262 mio. kr. til anlægsudgifter i 2013 og 2014 til udvidelse af Skagen Havn Etape 2 blev godkendt. Åben sag Sagsnr: 12/10427 Forvaltning: CØP Sbh: LISG Besl. komp: ØU/BR Det har imidlertid vist sig, at anlægsudgifterne ikke kan holdes inden for disse 2 år, men også vil strække sig ind i Årsagen hertil er, at havneudvidelsen blev igangsat senere end oprindeligt planlagt. Det forventes, at havneudvidelsen er færdig ultimo juni Af hensyn til lånefinansieringen af havneudvidelsesprojektet, er det nødvendigt, at Frederikshavn Byråd godkender, at der indenfor den samme beløbsmæssige ramme også afholdes udgifter i 2015 på projektet. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at godkende at anlægsperioden også dækker over afholdte udgifter i 2015 til udvidelse af Skagen Havn. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag VS: Mail Anmodning om forlængelse af kommunegaranti - Etape 2 haveudvidelse på Skagen Havn (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 24 af 42

25 12. Teknisk tillægsbevilling til budget 2014 Sagsfremstilling Budgetopfølgningen pr. 31. august 2014 i fagudvalgene viser, at det er forventningen, at det korrigerede budget for Teknisk Udvalg vil blive overskredet med 20,1 mio. kr. Ud over det forventede merforbrug ved budgetopfølgningen, er der som følge af skaderne efter regnvejret i uge 42 forventning om en merudgift på 3,4 mio. kr. Dette giver en samlet forventet merudgift på Teknisk Udvalgs område på 23,5 mio. kr. som derfor vil kræve en tillægsbevilling. Åben sag Sagsnr: 14/23300 Forvaltning: CØP Sbh: LECH Besl. komp: ØU/BR Såfremt der ikke gives tillægsbevilling, kan det forventes, at kommunen vil modtage en revisionsbemærkning i forbindelse med, at kommunens revisor afgiver sin revisionsberetning. Efter en sådan revisionsbemærkning skal Byrådet afgive en besvarelse til Statsforvaltningen for Nordjylland, som er tilsynsmyndighed for kommunerne i Nordjylland. Da der er tale om en bevillingsmæssig tilretning af det forventede merforbrug, kan resultatet af denne bevillingsændring ikke sammenlignes med resultatet af budgetopfølgningen pr. 31. august 2014 for den samlede driftsvirksomhed, da der deri er virkningen af både de forventede merforbrug og mindreforbrug på udvalgsniveau. Bevillingsændringen skal kun ses i forhold til opgørelsen af Teknisk Udvalg samlede driftsøkonomi, der viser et forventet merforbrug på 20,1 mio. kr. ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2014 samt forventede merudgifter som følge af regnvejret i uge 42. Da bevillingen alene er for at sikre den bevillingsmæssige overholdelse, skal den ikke medregnes i opgørelserne i forbindelse med behandlingen af overførslerne af over- og underskud fra 2014 til 2015 jf. reglerne om økonomisk decentralisering. Økonomiske konsekvenser Som følge af det forventede merforbrug på Teknik Udvalg gives der en kassefinansieret tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. I forbindelse med overførsel af over-/underskud fra 2014 til 2015 foretages endelig opgørelse, jf. den vedtagne budgetbemærkning om vintervedligeholdelse. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet at: 1. der ydes en teknisk tillægsbevilling på 23,5 mio. kr. til Teknisk Udvalg 2. tillægsbevillingen finansieres af de likvide midler Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 25 af 42

26 Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 26 af 42

27 13. Frigivelse af rådighedsbeløb på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde 2014 Sagsfremstilling På investeringsoversigten er der optaget følgende rådighedsbeløb under Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde, som ønskes frigivet: Åben sag Sagsnr: 14/21049 Forvaltning: BK Sbh: sskr Besl. komp: BUU/ØU/BR Udvikling af den digitale daginstitution Digitalisering og velfærdsteknologi DUBU digitalisering udsatte børn og unge I alt kr kr kr kr. Bevillingen finansieres af de på budgettet afsatte rådighedsbeløb. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og byrådet, at frigive rådighedsbeløbene på kr. for Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. december 2014 Indstillingen godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 27 af 42

28 14. Forpligtende samarbejde med Læsø Kommune 2015 Sagsfremstilling Læsø Kommune har siden den seneste strukturreform i 2007 haft et forpligtende samarbejde med Frederikshavn Kommune, herunder samarbejde på det sociale område og sundhedsområdet. Åben sag Sagsnr: 14/8063 Forvaltning: LS Sbh: phjc Besl. komp: BUU/SUU/ØU/BR Læsø Kommune har tidligere i år forhørt sig om muligheden for at Frederikshavn Kommune overtager flere opgaver end hidtil. Der er tale om udvidelser på sundhedsområdet for børn til og med 18 år. På den baggrund godkendte Sundhedsudvalget den 13. maj 2014 og Børne- og Ungdomsudvalget den 14. maj 2014 samt byrådet den 28. maj 2014 udkast til en udvidelse af det forpligtende samarbejde med Læsø Kommune. Udkastet har efterfølgende været fremsendt til behandling i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der ved skrivelse af 18. november 2014 har godkendt udvidelsen af det forpligtende samarbejde. Godkendelsen er dog under forudsætning af, at der sker en yderligere udvidelse af områder, som Frederikshavn Kommune fremover skal varetage, samt at udvidelsen bliver godkendt af kommunalbestyrelsen i Frederikshavn Kommune såvel som Læsø Kommune. Opgaverne omhandler i det væsentligste indsatser og foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, herunder også anbringelser udenfor hjemmet med og uden samtykke. Udvidelserne er desuden gengivet i sin helhed under delaftalens punkt 3 (sundhedsområdet) og 4 (det sociale område) Læsø Kommune bevarer ansvaret for varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af samarbejdsaftalen, ligesom beslutninger der efter lovgivning skal træffes af kommunalbestyrelsen, fortsat skal træffes af Læsø Kommune. Aftalen vil desuden medføre virksomhedsoverdragelse af en medarbejder til Frederikshavn Kommune. Det udvidede samarbejde ønskes iværksat pr. 1. januar Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler udkast til ny delaftale om forpligtende samarbejde på Social- og sundhedsområdet for børn under 18 år til Økonomiudvalgets og byrådets godkendelse. Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 28 af 42

29 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 4. december 2014 Indstillingen godkendes. Beslutning Sundhedsudvalget den 9. december 2014 Indstillingen godkendt. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Delaftale_Sundhedsområdet (dok.nr /14) Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Delaftale_Socialområdet (dok.nr /14) Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Rammeaftale (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 29 af 42

30 15. Godkendelse af Sundhedsaftalen Sagsfremstilling Resume - historik I henhold til sundhedsloven skal der i hver valgperiode indgås en sundhedsaftale mellem kommunerne og regionen. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Åben sag Sagsnr: 13/18319 Forvaltning: CSÆ Sbh: mskr Besl. komp: SUU/BR Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne indenfor sundhedsområdet. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder - region og kommuner. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale. Den politiske Sundhedsaftale har allerede i august 2014 været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet, Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Sundhedsudvalget, byrådet og administrativt i Center for Arbejdsmarked. Endelig politisk behandling i kommunerne Den politiske godkendelse af hele Sundhedsaftalen foregår nu parallelt i de 11 kommuner og regionsrådet. Sundhedskoordinationsudvalget har, på møde den 24. oktober 2014, behandlet udkast til Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalgets sender nu aftalen til behandling med anbefaling om godkendelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Ifølge Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler nr af 16. december stk. 1 skal Sundhedskoordinationsudvalget i Region Nordjylland udarbejde udkast til den sundhedsaftale, der, efter Sundhedslovens 205, skal indgås mellem Regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser. Sundhedsaftalen består af en politisk samt en administrativ del, der udmønter den politiske vision og de politiske mål. Sundhedsaftalen bygger endvidere på en række aftaler fra tidligere, der er samlet i Den Tværsektorielle Grundaftale, som ligger på Sundhedsaftalen skal, ifølge 6 i bekendtgørelsen, sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest d. 31. januar Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 30 af 42

31 Den samlede aftale fremlægges nu til godkendelse i byrådet efter behandling i Sundhedsudvalget. Godkendelse af sundhedsaftalen sendes til høring i Ældreråd og Handicapråd. På ældrerådsmøde den 24. november 2014 orienteres Ældrerådet om Sundhedspolitikken af formanden for Sundhedsudvalget Anders Broholm. Beslutning Ældrerådet den 24. november 2014 Ældrerådets høringssvar: Ældrerådet (ÆR) havde håbet, at man ville sætte barren lidt højere i forhold til mål for nedbringelse af antal af rygere. ÆR finder det vigtigt, at man laver handleplaner (eller noget tilsvarende) der følger op på Sundhedspolitikkens mål? ÆR finder det ønskeligt, at der var indarbejdet mål for, hvornår sygehusenes ITsystem skal kunne tale sammen med kommunens, på et højere niveau end det er tilfældet i dag. ÆR finder det ønskeligt med en visitator placeret på sygehusene, så man sikrer at alle borgere bliver set inden udskrivelsen. ÆR gør opmærksom på et kommende behov for akut stuer, hvor borgeren kan restituere efter udskrivelse, inden man sendes hjem efter alvorlig sygdom. ÆR finder, at der bør iværksættes en indsats i forhold til de småtspisende borgere der hjemsendes fra sygehuset, og som ikke har hjemmehjælp. Det er vigtigt, at man får fat i disse borgere, så der kan iværksættes en forebyggende indsats, og genindlæggelse undgås. Ældrerådet støtter direktørens indstilling med ovenstående bemærkninger. Beslutning Handicaprådet den 1. december 2014 Indstillingen tiltrædes. Handicaprådet anbefaler, at der rettes en særlig opmærksomhed på den forebyggende indsats på diabetesområdet, i lighed med forebyggende indsats mod rygning, da diabetespatienter oplever samme forringelse af livsvilkår. Fraværende: Dorte Svendsen. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget anbefaler byrådet, at godkende den samlede Sundhedsaftale Beslutning Sundhedsudvalget den 9. december 2014 Indstillingen godkendt. Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 31 af 42

32 Bilag Sundhedsaftalen Den Politiske Sundhedsaftale pdf (dok.nr /14) Sundhedsaftalen Den Administrative Sundhedsaftale pdf (dok.nr /14) Sundhedsaftalen Faktaark#2.docx (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 32 af 42

33 16. Henvendelse fra den Konservative Gruppe v/peter E. Nielsen vedrørende ansøgning til forsøgsordning for natur og kystturisme Åben sag Sagsnr: 14/23935 Forvaltning: LS Sbh: mall Besl. komp: BR Sagsfremstilling Peter E. Nielsen har bedt om, at få følgende sag optaget på byrådets dagsorden: Vi har i Skagen området set et kraftigt fald i befolkningsgrundlaget, ligesom antallet af overnatninger er stærkt faldende, derfor er det nødvendigt at der tænkes i nye initiativer, heri at der sker en genopførelse af Grenen Badehotel, dette kan være med til at udvikle og løfte hele turismeudviklingen i Frederikshavn Kommune Med Potentiale planen for Skagen, har nogle borgere i Skagen vist vejen frem af denne tilbagegang, og når der så samtidig har været vist interesse fra potentielle investorer, så skal en sådan ansøgning ikke falde på om nu sproget er korrekt, eller om at der er brugt det rigtige ordvalg i sådan et oplæg, oplægget er simpelthen for godt til at blive afvist. Liste C ønsker derfor, at der indsendes en ansøgning til forsøgsordningen for kyst og naturturisme, herunder at projektet omfatter genetablering af Grenen Badehotel med udgangspunkt i det modtagne projektmateriale, koblet med etablering af et kultur- og natursystem, der forbinder naturen og bydelene i Skagen. Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Peter E. Nielsens forslag om at indsende en ansøgning vedr. genetablering af Grenen Badehotel blev sat til afstemning. For stemte 9: Lars Møller (V), Anders Broholm (V), Mogens Brag (V), Jens Ole Jensen (V), Helle Madsen (V), Kristina Lilly Frandsen (V), Mette Hardam (V), Jytte Højrup (V), Peter E. Nielsen (C) Imod stemte 22: Birgit S. Hansen (A), Bjarne Kvist (A), Erik Kyed Trolle (A), Jørgen Tousgaard (A), Ole Rørbæk Jensen (A), Anders Brandt Sørensen (A), John Karlsson (A), Irene Hjortshøj (A), Kenneth Bergen (A), Karl Falden (A), Jens Hedegaard Kristensen (A), Brian Kjær (A), Bahram Dehghan (A), Bent H. Pedersen (A), Pia Karlsen (V), Lisbeth Erlandsen (V), Carsten Sørensen (DF), Flemming Rasmussen (DF), Lars Oldager (DF), Karsten Drastrup (DF), Christina Lykke Eriksen (F), Ida Skov (Ø) Peter E. Nielsens forslag blev ikke vedtaget. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 33 af 42

34 Spørgetid for byrådets medlemmer Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 34 af 42

35 17. Salg af bunkers ved Trindelvej i Skagen Sagsfremstilling Da Beredskabet ikke længere benytter en bunkers beliggende Trindelvej 19 i Skagen har ejendommen været udbudt til salg. Åben sag Sagsnr: 14/19686 Forvaltning: EJDC Sbh: toka Besl. komp: ØU/BR Den udbudte pris på ejendommen har været en vejledende min. pris på kr. med frist for afgivelse af bud fastsat til den 1. december 2014 kl Ved budfristens udløb er det modtaget 2 bud kr kr. Økonomiske konsekvenser Salgsindtægt Mægler, annoncering m.v. Nettoindtægt kr kr kr. Indstilling Teknik- og Miljødirektøren indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler byrådet at 1. Ejendommen sælges til kr. til Thomas D Nielsen 2. Der frigives et rådighedsbeløb på netto kr. 3. Overskuddet på kr. tilgår de budgetterede anlægsmidler til salg af ejendomme. Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Ejendommen sælges til TDN Holding aps., Skagavej 33, Skagen. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Trindelvej 19. Kortbilag (dok.nr /14) Trindelvej 19, Skagen. Oversigt over indkomne bud (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 35 af 42

36 18. Salg af Klostergyde 9 og 9A, Sæby Sagsfremstilling Ejendommen Klostergyde 9 og 9A, Klostergydens Fisk m.m., har gennem ejendomsmægler været udbudt til salg, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 10. september Ejendommen er indkredset med blåt på vedlagte rids. Udbuddet omfatter den samlede ejendom, dvs. jordareal på i alt m 2. Hertil kommer bygning på 149 m 2, der sammen med et omkringliggende jordareal på 157 m2 er lejet ud til Klostergydens Fisk. Hertil kommer jordareal på 211 m 2, der er lejet ud til Erik Schack (Havnekiosken); bygningen ejes af lejer. I kiosken findes to toiletter af ældre dato, der ejes af kommunen. Det ene benyttes som offentligt; det andet benyttes som personaletoilet af kioskejeren. Ved salget nedlægges det offentlige toilet. Åben sag Sagsnr: 14/4718 Forvaltning: EJDC Sbh: ginl Besl. komp: ØU/BR Lejemålet med Klostergydens Fisk ophører uden varsel den 1. februar Lejemålet med Erik Schack om jordareal ophører 31. december Ejendommen var i første omgang udbudt til fast pris på kr. Kommunen modtog dog ingen konditionsmæssige købstilbud, hvorfor ejendommen efterfølgende har været udbudt til vejledende købesum på kr. Ved budfristens udløb var indkommet 1 købstilbud fra Helene Aaen på kr. Helene Aaen er lejer af bygningen med Klostergydens Fisk. Økonomiske konsekvenser Ved salg til Helene Aaen giver dette følgende økonomi: Engangsbeløb Købesum Mæglersalær, annoncering m.m., overslag Likviditetsoverskud kr kr kr. Sparet drift pr. år fra 2015 Forsikring og græsslåning Mistet lejeindtægt årligt Mindreindtægt et normalt år kr kr kr. Indstilling Teknik- og miljødirektøren indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at det anbefales over for byrådet, at 1. Ejendommen sælges til Helene Aaen for kr. 2. Der frigives et rådighedsbeløb på netto kr. 3. Overskuddet på kr. overføres til budgetterede midler til salg af ejendomme i Der gives tillægsbevilling på Ejendomscenterets driftskonto på kr. i 2015 samt samme beløb i overslagsårene. Finansieres af likvide midler Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 36 af 42

37 Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Luftfoto (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 37 af 42

38 19. Salg af Stationsvej 1, Sæby med tilhørende vejareal Sagsfremstilling Økonomiudvalget har den 19. marts 2014 godkendt, at Ejendommen Stationsvej 1, Sæby med tilhørende vejareal kan udbydes til salg som vist på bilag 1. Åben sag Sagsnr: 13/14329 Forvaltning: EJDC Sbh: jehj Besl. komp: ØU/BR Ved udbuddet har der været flere muligheder for køb samtidig med, at der er flere forhold der skal tages højde for bl.a. grundlovseg, mindesten, offentlige parkeringspladser og stiforbindelse. Hele arealet er udbudt til en vejledende pris på kr. Der er mulighed for kun at byde på den tidligere børnehave på en vejledende pris på kr. samt tilkøb af mindre vejareal. Ved budfristens udløb var der indkommet et bud fra Sæby Storkøb Holding ApS lydende på i alt kr. ekskl. moms for den tidligere børnehave og en del af vejarealet som ligger øst og nord for Stationsvej 1. Ideoplæg vedhæftes som bilag 2 Købstilbud er udformet således: Stationsvej 1 Vejareal som vist på ideoplæg I alt kr kr kr. Såfremt der sælges til byder, beholder kommunen størstedelen af de offentlige p- pladser samt det grønne areal med grundlovseg og buste af Vilhelm Lassen. Økonomiske konsekvenser Engangsindtægt: Købesum, indtægt Engangsomkostninger mægler, annoncering mv. overslag Likviditetsoverskud kr kr kr. Indstilling Teknik- og miljødirektøren indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at det anbefales overfor byrådet, at 1. Ejendommen sælges til byder Sæby Storkøb Holding ApS for kr. 2. Der frigives et rådighedsbeløb på kr. 3. Overskuddet på kr. tilgår budgetterede midler til salg af ejendomme i 2014 Beslutning Økonomiudvalget den 10. december 2014 Anbefales. Fraværende: Bjarne Kvist Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 38 af 42

39 Beslutning Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Godkendt. Fraværende: Frode Thule Jensen, i stedet mødte Lisbeth Erlandsen Bilag Bilag 1 - kortbilag med beskrivelse (dok.nr /14) Bilag 2 - Ideoplæg fra byder (dok.nr /14) Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 39 af 42

40 20. Driftsrestriktioner i Natura 2000 område og tilkendegivelse af ekspropriationshensigt - Napstjert Mose Vej 6 Lukket sag Sagsnr: 09/16438 Forvaltning: CTM Sbh: cakr Besl. komp: PMU/ØU/BR Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 40 af 42

41 21. Driftsrestriktioner i Natura 2000 område og tilkendegivelse af ekspropriationshensigt - Jennetvej 418, Aalbæk Lukket sag Sagsnr: 09/1406 Forvaltning: CTM Sbh: cakr Besl. komp: PMU/ØU/BR Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 41 af 42

42 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Lars Møller Anders Broholm Mogens Brag Jens Ole Jensen Helle Madsen Kristina Lilly Frandsen Mette Hardam Pia Karlsen Lisbeth Erlandsen Jytte Høyrup Carsten Sørensen Flemming Rasmussen Lars Oldager Karsten Drastrup Peter E. Nielsen Ida Skov Christina Lykke Eriksen Bent H. Pedersen Bahram Dehghan Brian Kjær Jens Hedegaard Kristensen Karl Falden Kenneth Bergen Irene Hjortshøj John Karlsson Anders Brandt Sørensen Ole Rørbæk Jensen Jørgen Tousgaard Erik Kyed Trolle Bjarne Kvist Birgit S. Hansen Frederikshavn Byråd - Referat december 2014 Side 42 af 42

43 Bilag: 1.1. sæby skole-sag bilag (2) - sæby skole-sag bilag (2).pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 Bilag til dagsordenspunkt om fordeling af elever på skolerne i Sæby. Beskrivelse af beslutningsprocessen. BU møde d. 14/5. Flertallet fremlægger et beslutningsforslag Bæredygtigt Børneområde (BB). Dette forslag indeholder en ny skolestruktur model Y, som indebærer, at der skal være indskoling på den ene af de to skoler i Sæby og udskoling på den anden. Eleverne skal ifølge forslaget fordeles således: skolen Brolæggervej 0.-6, kl (sæby skole) skolen Sæbygårdvej Kl. (Sæbygaardskolen) BU-flertallet vedtager beslutningsforslaget, og at det skal sendes i høring. Ida Skov (Ø) begærer sagen standset og i byrådet. BR møde d. 25/5. Beslutningsforslaget BB godkendes af et flertal af byrådet. Forslaget sendes i høring. BU d. 4/9. Høringssvarene drøftes. Et flertal vedtager beslutningsforslaget BB med 6 tilføjelser. En af tilføjelserne er : Et flertal i udvalget anmoder om, at der sker en afklaring af, hvordan eleverne fra Klasse fordeles på skoleafdelingerne tidligere Sæby Skole og Sæbygaardskolen, dog således at det fastholdes, at der sker en fordeling af eleverne på de to matrikler. (En af de andre tilføjelser var tilsvarende, at der skal ske en afklaring af, om der evt. skulle ændres i nogle skoledistrikter. Dette blev drøftet og besluttet på BU møde d. 6/11). BR d. 8/10. BU-flertallets indstilling BB med de 6 tilføjelser vedtages i byrådet. BU d. 6/11. Pkt. 5. Fordeling af elever på Sæbyskolerne. Fra sagsfremstillingen: På baggrund af indkomne svar og tilbagemeldinger fra vejmyndighederne og Ejendomscenteret anbefales fordelingen af elever således: Sæbygaardskolen 0.-6 kl. Sæby skole Kl. Ved BU-mødets begyndelse bliver udvalget oplyst om, at punkter er tager af dagsordenen. Der er ingen begrundelse. BR d. 26/11. I byrådets spørgetid er der på forhånd indleveret skriftlige spørgsmål fra bekymrede borgere i Sæby om elevfordelingen i Sæby. Borgmesteren siger : spørgsmålene kræver detaljerede svar. Dem kan vi ikke give jer på nuværende tidspunkt, fordi der er møde i BU i næste uge,

45 hvor nogle af spørgsmålene indgår til politisk behandling. Når det møde har været afholdt, vil I få et skriftligt svar på alle 9 spørgsmål. BU d. 4/12 Fra sagsfremstillingen: På mødet d. 4/9 besluttede et flertal af BU i forbindelse med vedtagelsen af BB en fordeling af årgangene på skolerne i Sæby, der ser således ud: Sæby Skole kl. Sæbygaard Skole kl. Dette er ikke korrekt. Den fordeling blev ikke besluttet d. 4/9. Den fordeling er aldrig blevet besluttet, hverken i BU eller i Byrådet. Det sagde jeg på mødet d. 4/12. Desuden er det min klare opfattelse, at der var enighed i BU d. 4/9 om, at der efter en afklaring skulle tages stilling til fordelingen af klasser på ny på et BUmøde. På den baggrund ønskede jeg d. 4/12 fordelingen af klasser til afstemning. Det blev nægtet med begrundelsen, at byrådet d. 8/10 havde besluttet fordelingen (0.-4. Sæby skole, på Sæbygaardskolen), og BU derfor kun skulle drøfte fordelingen. Hvis beslutningen var truffet d. 8/10 kunne der ikke være en sagsfremstilling til BU mødet d. 6/11 der anbefaler den modsatte beslutning. Enhedslisten/Ida Skov

46 Bilag: 2.1. Nyt regulativ for levering af vand - Regulativ 2015 Frhavn Vand AS.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

47

48 Indhold 1. Indledende bestemmelser Regulativ for levering af vand fra Frederikshavn Vand A/S Regulativet Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten Installationsarbejder Kontrol med og indgreb i målere Brandtekniske foranstaltninger Morarenter Inddrivelse af restancer Vandafgift Vandselskaber Ejer og bruger Leje- eller andelsbolig Ejerens underretning af brugere Frederikshavn Vand A/S' anlæg mv Frederikshavn Vand A/S' styrelse Oplysninger om Frederikshavn Vand A/S Afgørelser Takstblad Medlemskab Forbrugerrepræsentation Ret til forsyning med vand Ret til forsyning med vand Forsyning af erhvervsvirksomheder Forsyning af brandtekniske installationer Reserveforsyning Trykstød Udstykning, byggemodning mv Forsyningsledninger Anlæg af forsyningsledninger Tinglysning Stikledninger Anlæg og vedligeholdelse af stikledninger Stikledning til ejendomme Udstykning og omlægning Ubenyttet ejendom Fejl på stikledninger og stophaner Opretholdelse af tryk og forsyning Vandtryk Aflukning Ulemper Indskrænkning af vandforbruget Vandforsyning til brandslukning Etablering og vedligeholdelse Flytning af forsyningsledning Brug af brandhaner Vandinstallationer Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 1

49 8.1. Generelt vedrørende vandinstallationer Grundejeren Nyanlæg og væsentlig ændring Vandinstallationer Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand Fejl på vandinstallationer Forsvarlig funktion Ubenyttede vandinstallationer Arbejde på ejerens bekostning Aktuel fare for forurening Andre vandinstallationer i bygninger Trykforøgeranlæg Brandtekniske installationer Vandinstallationer mv. i jord Ændring af jordledning ved ombygning Udgifter ved omlægning af jordledning Målerbrønde Afregningsmålere Generelle bestemmelser for installationer til måling af vandforbrug Afregning af samlet vandforbrug Placering af afregningsmåler Frederikshavn Vand A/S' ejendom Aflæsning Vedligeholdelse og udskiftning Størrelse og type Ændring af vandforbruget Ejerens ansvar Utætheder eller fejl Indgreb mv. i afregningsmålere Overgang fra fælles til individuel afregning Ejerens ansvar, rettigheder og pligter Måleteknisk kontrol Kontrol af afregningsmåleren Selvaflæsning Fjernaflæsning Tilsyn med afregningsmålere Vandspild Benyttelse og spild af vand Vandspild før afregningsmåler Lukning af vandtilførsel ved fare for forurening som følge af vandspild Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt Det kommunale tilsyn Frederikshavn Vand A/S' adgang til vandinstallationer Oplysninger om vandforbrug Kontrol af Frederikshavn Vand A/S' målere Information om Frederikshavn Vand A/S og drikkevandets kvalitet Anlægsbidrag Anlægsbidrag Betaling af anlægsbidrag Forsyningsledningsnettets alder Tilslutning til ny forsyningsledning Betaling af anlægsbidrag til en udstykning Betaling af stikledningsbidrag i en udstykning Anlægsbidrag til vand til midlertidigt forbrug Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 2

50 12.8. Ændret anvendelse af ejendom Anlægsbidrag ved væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget Driftsbidrag Betaling for leveret vand og undtagelser herfra Fast bidrag til ejendomme uden installationer Driftsbidrag til midlertidigt brug Driftsbidrag til brandtekniske installationer Eftergivelse af statsafgift ved brud Driftsbidrag ved skønnet vandforbrug Betaling af anlægs- og driftsbidrag Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Betaling af anlægsbidrag Betaling af driftsbidrag Inddrivelse hos SKAT Afdragsvis betaling eller henstand Åbning ved ejerskifte Driftsbidrag efter 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug Individuel afregning af driftsbidrag Specificeret opkrævning Bortfald af ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Fraflytning Meddelelse om ny bruger Åbne for vandet til ny bruger Ejendommens ejers hæftelse for driftsbidrag Ophør Godkendelse Klage mv Straf Bødestraf efter vandforsyningslovens Bødestraf for uautoriseret arbejde på installationer Bødestraf efter bekendtgørelse om kontrol med vandmålere Ikrafttrædelse og offentliggørelse Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 3

51 1. Indledende bestemmelser Nærværende regulativ er udarbejdet på baggrund af vejledning nr af 4. maj 2014 Normalregulativ for almene vandforsyninger ISBN nr udgivet af Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, DK-2100 København Ø 1.1. Regulativ for levering af vand fra Frederikshavn Vand A/S Dette regulativ er udfærdiget af Frederikshavn Vand A/S. Regulativet er godkendt af Frederikshavn Byråd (generelt betegnet Kommunalbestyrelsen) den 17. december Frederikshavn Vand A/S udleverer regulativet vederlagsfrit, som også er tilgængelig på hvorfra det kan downloades Regulativet Dette regulativ er udfærdiget i medfør af 55 i lov om vandforsyning mv. (vandforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 30. september Fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag er i overensstemmelse med vandforsyningslovens 53, stk Vandmålere og betaling efter målt vandforbrug Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug mv. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og Offentliggørelse af oplysninger om vandkvaliteten Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet mv. er i overensstemmelse med vandforsyningslovens 57, stk. 2 og 28, stk. 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens 55, stk Installationsarbejder Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger Kontrol med og indgreb i målere Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand Brandtekniske foranstaltninger Bestemmelserne om brandtekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskab (beredskabsloven) Morarenter Bestemmelser om morarenter er i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 om renter ved forsinket betaling (renteloven). Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 4

52 Inddrivelse af restancer Bestemmelser om overgivelse af restancer til restanceinddrivelsesmyndigheden er i overensstemmelse med lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven), Justitsministeriet Vandafgift Bestemmelser om afgifter for vand er i overensstemmelse med lov om afgift af ledningsført vand med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 (vandafgiftsloven), Skatteministeriet Vandselskaber Bestemmelser om forholdet mellem en vandforsyning omfattet af vandsektorloven (vandselskab) og kommunen er i overensstemmelse med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) Ejer og bruger I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når en bestemmelse ikke specifikt angiver, at ejerlejlighedsforhold eller specielle forhold som nævnt i punkt også er omfattet af den pågældende bestemmelse. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for Frederikshavn Vand A/S, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser. Ved betegnelsen bruger forstås en person, som ikke ejer den til Frederikshavn Vand A/S tilsluttede ejendom, men er den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed eksempelvis lejeren af en lejlighed, beboeren af en andelslejlighed eller anden ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens Leje- eller andelsbolig Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en ejendom Ejerens underretning af brugere Ejeren af en ejendom, der får vand fra Frederikshavn Vand A/S, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for Frederikshavn Vand A/S, jf. dog Frederikshavn Vand A/S' anlæg mv. I det følgende defineres en del af de begreber, der anvendes i regulativet. En del af definitionerne svarer til dem, som fremgår af Norm for almene vandforsyninger DS 442. Almene vandforsyningsanlæg: Herved forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3. Som synonym anvendes ofte begrebet almen vandforsyning. Distributionsnet: Frederikshavn Vand A/S' ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel, det vil sige hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger. Forsyningsledning: Den del af distributionsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand fra ho- Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 5

53 vedledningen til de enkelte ejendommes stikledninger. Forsyningsområde: I kommunes vandforsyningsplan fastlægges blandt andet de almene vandforsyningsanlægs forsyningsområder. Det naturlige forsyningsområde er det område, som vandforsyningsanlægget naturligt kan forsyne, herunder områder som først i fremtiden kan forsynes fra vandforsyningsanlægget. Hovedanlæg: Frederikshavn Vand A/S' vandværksanlæg til indvinding og behandling af drikkevand, Frederikshavn Vand A/S' råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet. Hovedledning: Den del af distributionsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand fra vandbehandlingsanlægget eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv. til forsyningsledningerne. Jordledning: Den ledning, der forbinder stikledningen med installationerne i ejendommens bygninger. Jordledningen ligger i jorden på ejendommens grundstykke fra skel. Jordledningen er en del af ejendommens vandinstallationer. Råvand: Ubehandlet vand, det vil sige grundvand eller overfladevand. Stikledning: Stikledningen inklusiv en eventuel afspærringsventil eller stophane (skelventil) er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel. Vand til husholdningsbrug: Vand til husholdningsbrug omfatter alt vand i husholdningen, det vil sige til konsum og madlavning, personlig hygiejne, toiletskyl, tøjvask m.m. Vandbehandlingsanlæg: Anlæg, hvori råvandet underkastes behandling med henblik på dets anvendelse til drikkevand. Vandforsyning: Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, det vil sige den juridiske enhed, som ejendommen afregner sit vandforbrug med. Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsanlæg: Dette består af vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne (distributionsnettet). Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme distributionsnet. Vandindvindingsanlæg: Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vandet og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere. Vandinstallation: Omfatter installationer i bygninger og jord inden for grundgrænsen. Ledningsinstallationer i jord inden for grundgrænsen benævnes jordledninger og er en del af vandinstallationen. Her til hører også en eventuel afspærringsventil placeret på jordledningen. Vandinstallation er betegnet som vandindlæg i vandforsyningslovens 50. Vandværk: Dette begreb anvendes som synonymt med både vandindvindingsanlæg og vandforsyningsvirksomheden og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed, hvor til ejendommen afregner. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 6

54 2. Frederikshavn Vand A/S' styrelse 2.1. Oplysninger om Frederikshavn Vand A/S Frederikshavn Vand A/S er et aktieselskab, der blev stiftet den 1. januar Selskabet er indirekte ejet af Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Vand A/S' ledelse består af bestyrelse, administrerende direktør og forsyningschef. Frederikshavn Vand A/S leverer drikkevand til boliger, virksomheder og landbrug i Frederikshavn Vand A/S forsyningsområde som angivet i Frederikshavn Kommunes Vandforsyningsplan Afgørelser Afgørelser, som ved det godkendte regulativ er henlagt til Frederikshavn Vand A/S, træffes af Frederikshavn Vand A/S Takstblad Frederikshavn Vand A/S fastsætter under overholdelse af det prisloft, der måtte være fastsat for forsyningen i medfør af 6 i lov om vandsektorens økonomiske forhold, anlægs- og driftsbidrag en gang årligt for levering af vand fra forsyningen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der er tilgængeligt på Forsyningens hjemmeside hvorfra det kan downloades. Takstbladet udleveres vederlagsfrit af Frederikshavn Vand A/S Medlemskab Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandforsyningen, er berettiget og forpligtet til at være medlem af selskabet. Frederikshavn Vand A/S kan dog efter ansøgning fritage for medlemskab, ligesom ejere, der efter forholdets natur ikke kan være medlemmer, har ret til at optages som forbrugere eventuelt på særlige betingelser Forbrugerrepræsentation Forbrugerne har ret til at vælge forbrugerrepræsentanter til Frederikshavn Vand A/S' bestyrelse, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vandselskaber med senere ændringer. De nærmere regler om valg af forbrugerrepræsentanter findes på Forsyningens hjemmeside 3. Ret til forsyning med vand 3.1. Ret til forsyning med vand Enhver ejer, hvis ejendom ligger i Frederikshavn Vand A/S' naturlige forsyningsområde, har med respekt for vandværkets indvindingstilladelse ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang. Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter gældende takstregulativ. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 7

55 3.2. Forsyning af erhvervsvirksomheder Frederikshavn Vand A/S bestemmer i hvilket omfang, der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, herunder landbrug som benytter vand i større omfang. Frederikshavn Vand A/S fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Der kan herunder fastsættes vilkår om, at ejere/brugere, der benytter vand i større omfang eller som har et vandaftag, der kan skabe et så stort flow, at der forekommer risiko for løsrivning af partikler i ledningsnettet, må tåle de gener, der er forbundet hermed, og at de for egen regning foretager de fornødne foranstaltninger i den forbindelse, jf. også Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster Forsyning af brandtekniske installationer Vand til brandtekniske installationer kan normalt ikke tillades via direkte kobling til vandforsyningsnettet, men skal indrettes i overensstemmelse med gældende normer for indretning af sprinkleranlæg, fx DBI retningslinje 251/4001 Sprinkleranlæg. Frederikshavn Vand A/S kan forlange eksisterende sprinkleranlæg ændret, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til dimensioneringen, trykoptimering og sektionering af Frederikshavn Vand A/S' hovedanlæg og forsyningsledningsnet, samt hvis den eksisterende sprinklerinstallation kan udgøre en forureningsrisiko. Frederikshavn Vand A/S bestemmer, i hvilket omfang der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, som benytter vand i større omfang, og vand til sprinkleranlæg til brandslukningsformål, jf. dog bestemmelserne i bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt beredskab. Frederikshavn Vand A/S fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen Reserveforsyning Etablering af vandforsyning og forsyning med vand fra Frederikshavn Vand A/S som reserve for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg kan normalt ikke forventes tilladt. Frederikshavn Vand A/S kan dog undtagelsesvis tillade etableringen på særlige vilkår. I forbindelse med indlæg af vand kan det ikke forventes tilladt, at en ejendoms eget vandforsyningsanlæg tilsluttes Frederikshavn Vand A/S' kollektive vandforsyningsnet Trykstød Vandforbruget skal aftages på en sådan måde, at trykstød ikke forekommer, og således at pludselige og unødvendige variationer undgås Udstykning, byggemodning mv. Ved udstykning af en ejendom til grunde eller ejerboliger, hvor Frederikshavn Vand A/S hidtil har leveret samlet til den tidligere ejendom via én hovedmåler, installerer Frederikshavn Vand A/S en ny måler ved hver ny ejendom. Frederikshavn Vand A/S fastlægger vilkår for vandforsyningen til de ved udstykningen opståede ejendomme, herunder krav til anlæggets dimensionering og funktion, jf. også 5.3. I forbindelse med byggemodninger skal en eventuel udstykning være gennemført, inden Frederikshavn Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 8

56 Vand A/S fører stikledninger frem til de nye matrikelnumre. Forsyningen med vand sker i øvrigt på de vilkår, som er fastsat i regulativet, og mod betaling efter godkendte takster. 4. Forsyningsledninger 4.1. Anlæg af forsyningsledninger Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Frederikshavn Vand A/S. Frederikshavn Vand A/S bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges, dog jf. vandforsyningslovens 29 samt Frederikshavn Vand A/S må ikke anlægge forsyningsledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. vandforsyningslovens 14, stk Tinglysning Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Udgiften til tinglysning afholdes af Frederikshavn Vand A/S. 5. Stikledninger 5.1. Anlæg og vedligeholdelse af stikledninger Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger, herunder skelventiler, anlægges af, vedligeholdes af og tilhører Frederikshavn Vand A/S. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVSinstallatører eller af Frederikshavn Vand A/S' personale 1, jf. bestemmelserne i Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg. Afspærringsanordninger, stophaner eller lignende, der er placeret efter stikledningen på ejerens vandinstallationer, herunder på jordledningen, ejes og vedligeholdes af ejeren i overensstemmelse med reglerne i dette regulativs punkt Stikledning til ejendomme Hver ejendom skal normalt have sin særskilte stikledning. Der vil sædvanligvis kun blive anlagt én stikledning til hver ejendom. Frederikshavn Vand A/S fastlægger antallet og placeringen af stikledninger efter drøftelse med ejendommens ejer. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej). I særlige tilfælde kan Frederikshavn Vand A/S tillade, at forsyning til to eller flere ejendomme efter ejernes ønske skal ske gennem en fælles stikledning eller jordledning. Vilkårene herfor fastsættes i en deklaration, der skal være godkendt af Frederikshavn Vand A/S, og som skal tinglyses på de respektive ejendomme ved ejernes foranstaltning og på deres bekostning. Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme. Udgifterne hertil afholdes af Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 9

57 den respektive forbruger. 1 Det gælder også, når Frederikshavn Vand A/S' personale er ansat i selskabets serviceselskab i koncernen 5.3. Udstykning og omlægning Frederikshavn Vand A/S kan omlægge en stikledning, hvis en ejendom udstykkes, hvis der på en ejendom foretages om- eller tilbygningsbygningsarbejder, eller der sker væsentlige ændringer i vandforbruget eller lignende, som indebærer, at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde omkostningerne til omlægningen samt eventuelt yderligere anlægsbidrag, jf. punkt 12.8 og Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt. Ved udstykning af sokkelgrunde på en ejendom afgør Frederikshavn Vand A/S, om stikledningen kan føres helt frem til det nye skel, eller om det fortsat skal være ejerens egen jordledning Ubenyttet ejendom Frederikshavn Vand A/S kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejerens regning Fejl på stikledninger og stophaner Ejere af ejendomme skal straks give Frederikshavn Vand A/S meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner. 6. Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens 52 bestemmer, at der kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder mv., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge Frederikshavn Vand A/S at træffe en sådan bestemmelse Vandtryk Frederikshavn Vand A/S skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog Frederikshavn Vand A/S har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme. Frederikshavn Vand A/S er indenfor rammerne af ovenstående berettiget til at ændre aktuelle trykforhold forbigående eller varigt. Frederikshavn Vand A/S tilstræber at opretholde et tryk på 2 4 bar i stikledning frem til forbruger Aflukning Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men Frederikshavn Vand A/S kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 10

58 6.3. Ulemper Enhver forbruger må uden at have krav på erstatning tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger mv Indskrænkning af vandforbruget Frederikshavn Vand A/S kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder mv., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge Frederikshavn Vand A/S at træffe en sådan bestemmelse. 7. Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brandslukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. beredskabsloven Etablering og vedligeholdelse Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter kommunalbestyrelsens anvisning, og udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at forsyningsledninger af hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt. Det gælder tilsvarende ved omlægning. Merudgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen Flytning af forsyningsledning Ved flytning af en forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen omkostningerne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen Brug af brandhaner Bortset fra indsats ved brand og andre nødstilfælde samt de lovpligtige afprøvninger af brandhaner må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre kommunalbestyrelsen og Frederikshavn Vand A/S har givet tilladelse hertil. Tapning skal da ske efter Frederikshavn Vand A/S' anvisning. 8. Vandinstallationer Ejeren af en ejendom har pligt til at sørge for, at vandindlægget holdes forsvarligt vedlige, og at mangler bliver afhjulpet snarest, jf. vandforsyningslovens 50, stk. 2. Hvis ejeren ikke efterkommer Frederikshavn Vand A/S krav om at afhjælpe konstaterede fejl eller mangler, der kan have betydning for vandkvalitet eller vandspild, kan Frederikshavn Vand A/S anmode kommunalbestyrelsen om at give påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold, jf. vandforsyningslovens 65, stk. 3. Frederikshavn Vand A/S er ved kommunens godkendelse af regulativet tillagt kompetence til at pålægge ejeren af en ejendom at udbedre installationer, der udgør en fare for forurening af vandet i forsynings- Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 11

59 ledningerne, herunder ved brud der kan forårsage omfattende vandspild. Hvis ejeren forsømmer de forpligtelser, der påhviler ejeren med hensyn til vandinstallationer, kan kommunalbestyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed efter forudgående påbud lade arbejdet udføre på ejerens bekostning, jf. vandforsyningslovens 65 (selvhjælpshandlinger) Generelt vedrørende vandinstallationer Grundejeren Vandinstallationer herunder målerbrønde og jordledninger, etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf , sidste afsnit, afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden. Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af ejeren, herunder også udgifter til omlægning af vandinstallationer, fx omlægning af jordledninger som følge af nødvendig omlægning af forsyningsog/eller stikledning. Udgifter i henhold til 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere afholdes dog af Frederikshavn Vand A/S Nyanlæg og væsentlig ændring Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer fra installationsgenstande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg eller andre vandinstallationer, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget, skal anmeldes til Frederikshavn Vand A/S inden arbejdets begyndelse og efterfølgende færdigmeldes. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS-installatør. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal udføres i overensstemmelse gældende Rørcenteranvisning 003 (p.t 4. udgave, september 2012), og der skal om fornødent indhentes tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 291 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Frederikshavn Vand A/S kan kræve dokumentation for, at en nyinstalleret eller ændret vandinstallation fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS-installatør Vandinstallationer Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Som en undtagelse må nærmere bestemte simple arbejder udføres af personer, som ikke har autorisation som VVS-installatør, jf. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser nr af 8. december 2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation, for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg. Vandinstallationer skal udføres, så de opfylder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (Norm for Vandinstallationer) og til DS/EN 1717 (Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer). Frederikshavn Vand A/S kan kræve dokumentation for, at tilbagestrømningssikringen er etableret, og at den til enhver tid fungerer forskriftsmæssigt. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 12

60 Frederikshavn Vand A/S forlanger, at der efter målerinstallation etableres en kontraventil og aftapningsmulighed for kontrol af vandkvalitet. Særlige krav til målerinstallationens udformning fremgår af DS Fabriksfremstillede produkter godkendt til drikkevand Fabriksfremstillede byggevarer, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer til drikkevand, skal være godkendt efter eller den til enhver tid gældende godkendelsesordning. Fra 1. april 2013 er godkendelsesordningen fastsat i Klima- Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand Godkendt til drikkevand. Før 1. april 2013 var disse byggevarer omfattet af VA-godkendelsesordningen. Produktet skal desuden være forsynet med CE-mærke, der viser, at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse Fejl på vandinstallationer Vandinstallationer skal udføres, benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, opstår utætheder eller på anden måde volde ulemper. Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationerne straks gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal straks anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren. Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug eller udgør en risiko for forurening af vandet i forsyningsnettet, skal ejeren straks underrette Frederikshavn Vand A/S om forholdet Forsvarlig funktion Frederikshavn Vand A/S kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger som Frederikshavn Vand A/S finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion, herunder tilbagestrømningssikring. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden Frederikshavn Vand A/S' tilladelse. Hvis der efter reparation eller der på anden måde er en begrundet formodning om utæthed på jordledningen, kan Frederikshavn Vand A/S forlange, at jordledningen tæthedsprøves for det maksimalt forekommende tryk. Tæthedsprøvningen skal foretages af en autoriseret vvs-installatør og sker for ejerens egen regning og risiko. Frederikshavn Vand A/S kan forlange dokumentation for, at den eller de pålagte foranstaltninger er foretaget, og at vandinstallationerne fungerer forskriftsmæssigt. Dokumentation skal leveres af en autoriseret VVS-installatør Ubenyttede vandinstallationer Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Frederikshavn Vand A/S kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde. Frederikshavn Vand A/S kan alternativt forlange, at der er et nærmere bestemt årligt minimumsforbrug på installationen Arbejde på ejerens bekostning Forsømmer ejeren de forpligtelser, som påhviler ejeren med hensyn til vandinstallationer, kan kommunalbestyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed efter forudgående påbud lade arbejdet udføre på ejerens bekostning, jf. vandforsyningslovens 65. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 13

61 Aktuel fare for forurening Ejendommens ejer eller bruger skal straks iværksætte de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, fx som følge af trykfald eller manglende aflukning eller tømning af ubenyttede vandinstallationer, eller ved omfattende vandspild, jf Frederikshavn Vand A/S kan lukke for vandtilførslen til en ejendom, hvis ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet. Frederikshavn Vand A/S foretager genåbning, når ejeren kan dokumentere, at der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene, som begrunder aflukning af vandtilførslen, til ophør Andre vandinstallationer i bygninger Trykforøgeranlæg Finder Frederikshavn Vand A/S, at trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan Frederikshavn Vand A/S forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal opstilles et trykforøgeranlæg eller trykreduktionsanlæg i forbindelse med ejendommens vandinstallationer. Etablering af dette anlæg foranstaltes og betales af ejeren Brandtekniske installationer Etablering og vedligeholdelse af brandtekniske installationer med vandforbrug, fx sprinkleranlæg eller lignende, skal ske i henhold til de til enhver tid gældende regler og forskrifter herfor, herunder kravene i Bygningsreglementet, hvor der i vejledningen til overholdelse af Bygningsreglementet henvises til DS 439 (vandnormen) og til DS/EN 1717 (tilbagestrømningssikring). Særlige vilkår for levering af vand til brandtekniske installationer med vandforbrug fastsættes af Frederikshavn Vand A/S, jf. punkt 3.2. Vandspild som følge af misbrug af brandtekniske installationer må ikke forekomme Vandinstallationer mv. i jord Ændring af jordledning ved ombygning Ved ombygning af en ejendom kan Frederikshavn Vand A/S forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug Udgifter ved omlægning af jordledning Udgifter til om lægning af jordledningen som følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren Målerbrønde Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri. Målerbrønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør. Ved høj grundvandsstand kan Frederikshavn Vand A/S forlange, at målerbrønden etableres som tæt PE-brønd. Særlige krav til målerbrønd fremgår af takstregulativ. Målerbrønden etableres af, vedligeholdes af og tilhører ejeren, med mindre ejeren og Frederikshavn Vand A/S har aftalt andet. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 14

62 9. Afregningsmålere Der skal på alle ejendomme, der er tilsluttet en almen vandforsyning, være installeret vandmålere med henblik på afregning efter målt forbrug. Der kan desuden ske betaling efter målt forbrug, hvor forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejerlejlighedsejer, når det er teknisk mulig, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og 6, og bekendtgørelserne her om. Placering af afregningsmåleren skal være sådan, at ejeren har mulighed for at følge med i, om der sker vandspild i ejendommen efter afregningsmåleren, eller om måleren fungerer Generelle bestemmelser for installationer til måling af vandforbrug De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf finder tilsvarende anvendelse for installationer til måling af vandforbrug Afregning af samlet vandforbrug Ejeren af en ejendom, der er tilsluttet vandforsyningen, har pligt til at installere en afregningsmåler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug. Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med Frederikshavn Vand A/S om andet. Afregningsmåleren og dennes placering må ikke ændres uden forudgående aftale herom med Frederikshavn Vand A/S. Plomber ved målere og ventiler må kun brydes af Frederikshavn Vand A/S' personale eller af forsyningens dertil bemyndigede personer Placering af afregningsmåler Afregningsmåler anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indføring og sådan, at den er beskyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion. I tilfælde, hvor afregningsmåleren af hensyn til installation, aflæsning eller vedligeholdelse af måleren ikke kan placeres i en bygning, anbringes måleren i en målerbrønd på jordledning efter forsyningens anvisning. Samme regler gælder ved ombygning af en ejendom, skift af status for ejendom eller ved overgang til fjernaflæsning. Måleren skal til stadighed være let af aflæse og udskifte Frederikshavn Vand A/S' ejendom Afregningsmålere stilles til rådighed af Frederikshavn Vand A/S og forbliver Frederikshavn Vand A/S' ejendom. Afregningsmålere anbringes på ejerens bekostning. Frederikshavn Vand A/S kan beslutte, at afregningsmålere skal være elektroniske og kunne fjernaflæses Aflæsning Frederikshavn Vand A/S har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere efter varsel, jf Frederikshavn Vand A/S har til enhver tid ret til elektronisk overførsel af målerdata fra afregningsmålere. Hvis ejer/bruger rekvirerer ekstraordinær aflæsning af måler udført af Frederikshavn Vand A/S' personale, kan Frederikshavn Vand A/S fakturere udgifterne hertil til rekvirenten Vedligeholdelse og udskiftning Afregningsmålere vedligeholdes af Frederikshavn Vand A/S og for dennes regning. Frederikshavn Vand A/S er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og kontrollere målere efter varsel, jf Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 15

63 9.7. Størrelse og type Afregningsmåleres type bestemmes af Frederikshavn Vand A/S ud fra de oplysninger, som ejeren har givet om vandinstallationerne. Afregningsmålerens størrelse skal fastsættes af ejerens aut. VVS installatør ud fra vandforbruget til ejendommen forbrugeren eller erhvervsvirksomheden mv Ændring af vandforbruget Hvis vandforbruget ændres i forhold til det tidligere oplyste jf. 9.7 således, at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan Frederikshavn Vand A/S forlange målerinstallationen ændret for ejers regning, så måleren kan udskiftes med en måler af passende størrelse Ejerens ansvar Ejer er erstatningspligtig over for Frederikshavn Vand A/S i alle tilfælde, hvor en afregningsmåler er bortkommet eller er blevet beskadiget, fx ved vold, brand, frost mv. Ejer og bruger må tåle de ulemper, der er forbundet med, at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af målere. Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold Utætheder eller fejl Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal dette straks meddeles til Frederikshavn Vand A/S. Brugere af en ejendom skal straks meddele konstaterede fejl til ejeren Indgreb mv. i afregningsmålere Ejere og brugere må ikke foretage indgreb i afregningsmålere, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målernes korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Omkostninger til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb, jf. ovennævnte, afholdes af ejeren Overgang fra fælles til individuel afregning Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med Frederikshavn Vand A/S skal meddeles skriftligt til Frederikshavn Vand A/S, jf Ejerens ansvar, rettigheder og pligter For ejendomme, hvor der er indgået aftale med Frederikshavn Vand A/S om individuel afregning efter målt forbrug, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter efter 9.9, 9.10, 9.11 og 9.15, 9.16 og 9.17 til brugeren af enheden Måleteknisk kontrol Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af koldt vand Kontrol af afregningsmåleren Ejeren kan ved skriftlig henvendelse til Frederikshavn Vand A/S forlange at få kontrolleret afregningsmålerens nøjagtighed. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 16

64 Afregningsmåleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og i de forskrifter, hvortil bekendtgørelsen henviser. Hvis afregningsmålerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis afregningsmålerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af Frederikshavn Vand A/S. Efter høring af ejeren foretager Frederikshavn Vand A/S en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor Frederikshavn Vand A/S skønner, at fejlvisningen har fundet sted, dog højst for 3 år, jf. lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold Selvaflæsning Til brug for afregning aflæses måler af ejer eller bruger årligt pr. 31. december, og måleraflæsningen indberettes til Frederikshavn Vand A/S til brug for årsafregning. Takstregulativet indeholder særlige bestemmelser om afvigelser herfor. Efterkommer en ejer ikke Frederikshavn Vand A/S' pålæg om selvaflæsning, er Frederikshavn Vand A/S berettiget til at skønne ejers vandforbrug ud fra historiske data eller ud fra den aktuelle anvendelse angående ejendommens vandforbrug. Frederikshavn Vand A/S er i den forbindelse berettiget til at opkræve et administrationsgebyr, som fremgår af Frederikshavn Vand A/S' takstblad. Ejerens forpligtelser overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold Fjernaflæsning Frederikshavn Vand A/S kan beslutte, at aflæsning af afregningsmålerskal foretages som fjernaflæsning. Strømforbruget til driften af elektroniske afregningsmålere påhviler ejer/bruger Tilsyn med afregningsmålere Inden Frederikshavn Vand A/S aflæser, tilser eller udskifter en afregningsmåler, aftaler Frederikshavn Vand A/S dato og det omtrentlige tidspunkt for Frederikshavn Vand A/S' besøg med ejeren. Hvis Frederikshavn Vand A/S kører forgæves til en aftale om aflæsning, tilsyn, målerskifte eller plombering af en afregningsmåler, eller ejeren gentagne gange undlader at reagere på en henvendelse om at bestille tid til målerskift, er Frederikshavn Vand A/S berettiget til at opkræve et administrationsgebyr, som fremgår af Frederikshavn Vand A/S' takstblad. Ejerens rettigheder og pligter overgår til brugeren, hvis der er etableret et direkte kundeforhold. 10. Vandspild Efter vandforsyningslovens 51, stk. 1, skal spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd undgås. Vand, der derved er forbrugt eller gået til spilde, kan forlanges betalt Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 17

65 af ejendommens ejer. Vandmængden kan om nødvendigt fastsættes efter Frederikshavn Vand A/S' skøn. Kommunalbestyrelsen kan give påbud om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvis der er fare for, at vandet kan blive sundhedsskadeligt som følge af vandspild, fx ved trykfald der kan medføre tilbagesugning eller indtrængning af forurenet vand, jf. vandforsyningslovens Benyttelse og spild af vand Vand fra Frederikshavn Vand A/S må bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde samt vedligeholdelse ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som Frederikshavn Vand A/S har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er forbudt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre Frederikshavn Vand A/S har givet særlig tilladelse hertil Vandspild før afregningsmåler Hvis vandspild som ovenfor nævnt foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren Lukning af vandtilførsel ved fare for forurening som følge af vandspild Frederikshavn Vand A/S kan lukke for vandtilførslen til en ejendom i overensstemmelse med 8.1.9, hvis vandspildet medfører en konstateret og aktuel fare for forurening af vandet i forsyningsnettet, og ejendommens ejer eller bruger ikke straks iværksætter de fornødne foranstaltninger til at standse det konstaterede og aktuelle vandspild. 11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt Det kommunale tilsyn Kommunalbestyrelsen har som tilsynsmyndighed mod forevisning af legitimation adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer, jf. vandforsyningslovens 64, stk. 1. Frederikshavn Vand A/S' personale har mod forevisning af legitimation, og såfremt kommunalbestyrelsen har bemyndiget disse personer hertil efter vandforsyningslovens 64, stk. 1, adgang til at foretage undersøgelser af vandinstallationer på en ejendom uden retskendelse Frederikshavn Vand A/S' adgang til vandinstallationer For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal Frederikshavn Vand A/S' personale mod forevisning af legitimation have adgang til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer. Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 18

66 11.3. Oplysninger om vandforbrug Enhver ejer og bruger af en ejendom, som er tilsluttet vandforsyningen, skal på forlangende give Frederikshavn Vand A/S alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse Kontrol af Frederikshavn Vand A/S' målere Frederikshavn Vand A/S har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af Frederikshavn Vand A/S' målere til forbrugsafregning og er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til Frederikshavn Vand A/S tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet Information om Frederikshavn Vand A/S og drikkevandets kvalitet Frederikshavn Vand A/S har pligt til at stille den nødvendige information om selskabet og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Mindst én gang om året skal Frederikshavn Vand A/S offentliggøre: opdaterede oplysninger om selskabets adresse, telefonnummer, adresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning overskridelse af de gældende kvalitetskrav for drikkevand. Informationen er tilgængelig på Forsyningens hjemmeside 12. Anlægsbidrag Anlægsbidrag Anlægsbidraget omfatter et bidrag til Frederikshavn Vand A/S' hovedanlæg, et bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledning. Anlægsbidraget fastsættes af Frederikshavn Vand A/S og godkendes af kommunalbestyrelsen. Bidragenes størrelse fremgår af Frederikshavn Vand A/S' gældende takstblad. Anlægsbidrag for ejendomskategorier, som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, fastsættes separat af Frederikshavn Vand A/S efter forhandling og godkendes af kommunalbestyrelsen Betaling af anlægsbidrag Når en ejendom, der ikke forsynes med vand fra Frederikshavn Vand A/S, bliver tilsluttet, skal der betales et anlægsbidrag til Frederikshavn Vand A/S Forsyningsledningsnettets alder Bidraget til forsyningsledningsnettet skal betales, hvad enten den ledning, som ejendommen tilsluttes, er nyanlagt eller ældre Tilslutning til ny forsyningsledning Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 19

67 12.5. Betaling af anlægsbidrag til en udstykning Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan Frederikshavn Vand A/S forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag til hovedanlægget og til forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Udstykningsforetagendet skal på anfordring forevise en godkendt udstykningsplan med henblik på, at Frederikshavn Vand A/S kan opgøre og opkræve anlægsbidraget. Frederikshavn Vand A/S kan forlange enten, at betaling skal finde sted, før forsyningsledningerne anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker, så snart forsyningsledningerne er anlagt Betaling af stikledningsbidrag i en udstykning Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt, og der i den forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen, kan Frederikshavn Vand A/S forlange at udstykningsforetagendet betaler bidrag til stikledningerne. Frederikshavn Vand A/S kan forlange enten, at betaling finder sted før stikledningen anlægges, eller at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling i så fald sker, så snart stikledningerne er anlagt Anlægsbidrag til vand til midlertidigt forbrug For levering af vand til midlertidigt forbrug, fx til byggebrug eller kvægvanding, kan Frederikshavn Vand A/S fastsætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og reetablering af den midlertidige leverance Ændret anvendelse af ejendom Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres som følge af en senere om- eller tilbygning eller en ændret anvendelse af ejendommen, kan Frederikshavn Vand A/S forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget, der svarer til ændringen. Frederikshavn Vand A/S kan fx sædvanligvis opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved oprettelsen af flere boligenheder på en ejendom, ved ændring af en ejendoms anvendelse, herunder omdannelse fra erhverv til bolig, samt udvidelse/ændring af bolig- eller erhvervsenheder, navnlig ved etablering af flere vandforbrugende installationer. I tilfælde, hvor ejendommen ombygges, tilbygges eller ændrer anvendelse, påhviler det ejeren at sandsynliggøre, at forudsætningerne for det hidtidigt fastsatte anlægsbidrag ikke ændres. På anfordring skal ejeren meddele Frederikshavn Vand A/S, hvorvidt der etableres nye/flere installationer, herunder håndvaske, badeinstallationer eller lignende, der medfører et højere vandforbrug. Det er normalt ikke grundlag for ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når fx lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder, eller værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder. Anlægsbidrag tilbagebetales ikke i forbindelse med, at forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres, fx hvis antallet af boligenheder i en ejendom reduceres Anlægsbidrag ved væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget Frederikshavn Vand A/S kan forlange nyt anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 20

68 13. Driftsbidrag Betaling for leveret vand og undtagelser herfra For alt leveret vand betales et driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål under indsats og de lovpligtige afprøvninger af brandhaner. Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m 3 vand og eventuelt tillige et fast årligt bidrag. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor Frederikshavn Vand A/S har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragenes størrelse fremgår af Frederikshavn Vand A/S' takstblad Fast bidrag til ejendomme uden installationer For ejendomme, hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag Driftsbidrag til midlertidigt brug For vand leveret til midlertidigt brug, fx byggebrug, betales driftsbidrag efter Frederikshavn Vand A/S kan dog bestemme, at der ikke betales fast bidrag Driftsbidrag til brandtekniske installationer For brandtekniske installationer, fx sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag Eftergivelse af statsafgift ved brud For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål kan ejeren af en ejendom anmode Frederikshavn Vand A/S om eftergivelse af afgiften og andre beløb af det pågældende vandspild, jf. bestemmelserne herom i lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 af lov om afgift af ledningsført vand. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet. Frederikshavn Vand A/S kan eftergive driftsbidrag for et registreret forbrug ud over ejendommens årlige normalforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m 3 årligt. Det er en forudsætning for eventuel eftergivelse, at forbrugeren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at forbrugeren har udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet Driftsbidrag ved skønnet vandforbrug Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget, eller er der konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af Frederikshavn Vand A/S efter høring af ejeren/brugeren af en enhed blandt andet ud fra et skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i uorden. 14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag Anlægs- og driftsbidrag for levering af vand fra Frederikshavn Vand A/S fastsættes en gang årligt i Frederikshavn Vand A/S' takstblad og godkendes af kommunalbestyrelsen. Driftsbidraget betales af ejendommens ejer eller af brugeren, jf. reglerne herom. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 21

69 14.1. Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som Frederikshavn Vand A/S har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen Betaling af anlægsbidrag Betales anlægsbidrag ikke inden den fastsatte betalingsfrist, kan Frederikshavn Vand A/S nægte at etablere tilslutningen. Er tilslutning sket, kan Frederikshavn Vand A/S lukke for vandtilførslen for at begrænse yderligere tab, hvis lukning sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Aflukning vil blive varslet senest 5 arbejdsdage, inden den foretages. Frederikshavn Vand A/S kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr. Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages Betaling af driftsbidrag Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift. Ved gentagen misligholdelse af pligten til at betale driftsbidrag kan Frederikshavn Vand A/S kræve betaling af et depositum til sikkerhed for forpligtelserne over for Frederikshavn Vand A/S. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden. Betales driftsbidraget ikke inden for den fastsatte frist, kan Frederikshavn Vand A/S lukke for vandet. Aflukning vil blive varslet mindst 5 arbejdsdage, inden lukningen foretages. Frederikshavn Vand A/S kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling mv. er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen Inddrivelse hos SKAT 100 % kommunalt ejede vandforsyninger kan overgive fordringer til inddrivelse hos SKAT. Fordringer på betaling af anlægsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger kan, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, overgives til inddrivelse hos SKAT, som er restanceinddrivelsesmyndighed, jf. 1, stk. 1 og 2 i lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven). Frederikshavn Vand A/S kan, hvis forholdene i særlig grad taler derfor, overdrage fordringer til SKAT på et tidligere tidspunkt. Frederikshavn Vand A/S underretter skriftligt skyldneren om overdragelsen, med mindre det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet. Genåbning kan finde sted, når det skyldige beløb er overgivet til SKAT. Frederikshavn Vand A/S kan forlange, at der for aflukning og genåbning betales et gebyr. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 22

70 Afdragsvis betaling eller henstand Frederikshavn Vand A/S kan på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Betales de af Frederikshavn Vand A/S forskudsvis afholdte udgifter ikke inden den af Frederikshavn Vand A/S fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelse som anført i Åbning ved ejerskifte Frederikshavn Vand A/S har pligt til at genåbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer har overtaget den tidligere ejers gæld til Frederikshavn Vand A/S. Der kan også i dette tilfælde forlanges et gebyr for genåbning Driftsbidrag efter 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug Individuel afregning af driftsbidrag Hvis en ejendom med mindst to udlejnings- eller andelsenheder ønsker at overgå fra fælles til individuel afregning, skal det ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 5 og 6. Målerne stilles til rådighed af Frederikshavn Vand A/S og forbliver Frederikshavn Vand A/S' ejendom Specificeret opkrævning Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift Bortfald af ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Når forudsætningerne i er opfyldt, og der er etableret et direkte kundeforhold mellem en bruger af en enhed og Frederikshavn Vand A/S, bortfalder ejers hæftelse for brugers driftsbidrag Fraflytning Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag mv., indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag mv Meddelelse om ny bruger Ejendommens ejer skal med 3 dages varsel skriftligt underrette Frederikshavn Vand A/S om ny brugers overtagelse af en enhed. Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag Åbne for vandet til ny bruger Når en ny bruger overtager en enhed, skal Frederikshavn Vand A/S åbne for vandet Ejendommens ejers hæftelse for driftsbidrag Ejendommens ejer hæfter for driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fællesforbrug samt for eventuelt spild fra jordledninger eller andre vandinstallationer inden brugernes vandmålere. 15. Ophør Ejer af en ejendom kan opsige leveringsforholdet med 3 måneders varsel, såfremt ophør af forsyningen ikke strider mod andre retsregler. Opsigelsen skal fremsendes skriftligt. Frederikshavn Vand A/S nedtager og aflæser måler på ophørstidspunktet, og stikledningen frakobles Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 23

71 forsyningsledning. Dette arbejde udføres for ejers regning. Alle ejers rettigheder over for Frederikshavn Vand A/S bortfalder, og ønskes ejendommen tilsluttet senere, vil det være at betragte som en nytilslutning. 16. Godkendelse Regulativet udarbejdes af Frederikshavn Vand A/S og godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens 55, stk. 2. Kommunalbestyrelsens godkendelse sker efter forudgående forhandling med Frederikshavn Vand A/S. Ved godkendelsen får regulativet retsvirkning, herunder som grundlag for at udarbejde takstblad og opkræve anlægs- og driftsbidrag, gebyrer mv. fra forbrugerne. 17. Klage mv. Kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af regulativet er omfattet af vandforsyningslovens kapitel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens 76, stk. 1, nr. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om påbud og forbud er omfattet af vandforsyningslovens kapitel 12 om afgørelser i vandforsyningsloven. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vandforsyningslovens 75, stk. 1. Miljøoplysningslovens regler om aktindsigt gælder for almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorloven. Det gælder både kommunalt ejede og andre almene vandforsyninger. Frederikshavn Vand A/S er desuden omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Forbrugerklagenævnet kan behandle klager fra forbrugere over Frederikshavn Vand A/S' afgørelser, herunder om overholdelse af regulativets bestemmelser, hvorvidt opkrævning af takster mv. sker i overensstemmelse med regulativet, forældelse af fordringer, konsekvensen af fejl på en vandmåler samt fortolkning af takstbladets overensstemmelse med regulativet. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at erhvervsdrivende overholder reglerne for markedsføring og anden forbrugerbeskyttende lovgivning, fx urimelige betingelser i aftalen, for høje renter, gebyrer, diskrimination, mv. 18. Straf Bødestraf efter vandforsyningslovens 84 Anlæg af vandledninger i strid med vandforsyningsplaner, jf. 14 a, stk. 1, straffes med bøde, jf. vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1. Efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af vandforsyningslovens krav om, at vandinstallationer i de enkelte ejendomme skal udføres og benyttes på en sådan måde, at der ikke opstår fare for forurening af vandet eller på anden måde voldes ulemper, og at ejeren Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 24

72 skal lade foretage de foranstaltninger, som Frederikshavn Vand A/S pålægger i den anledning, samt at ejeren skal sørge for at holde vandinstallationerne forsvarligt vedlige og afhjælpe enhver mangel snarest, jf. lovens 50. Spild af vand eller brug af vand til andre formål og i større mængder end tilladt, jf. vandforsyningslovens 51, stk. 1, kan også straffes med bøde. Endvidere kan der efter vandforsyningslovens 84, stk. 2, straffes med bøde ved undladelse af at efterkomme et kommunalbestyrelsens påbud eller forbud efter loven, herunder et påbud om at berigtige et ulovligt forhold. Følgende punkter i regulativet indeholder regulering, hvor overtrædelse eller tilsidesættelse vil kunne straffes med bøde efter vandforsyningslovens 84, stk. 1, nr. 1 og 4. Det drejer sig om punkterne 5.1, 5.5, 6.4, 7.3, 8.1.2, 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5, 8.1.6, 8.1.7, 8.2.1, 8.2.2, , 9.2, 1. punktum, 9.3, 9.8, 9.10, 10.1 samt Der kan endvidere fastsættes bødestraf for at modvirke adgang til en ejendom, det vil sige adgang til uden retskendelse at foretage undersøgelser til brug for beslutninger i henhold til vandforsyningsloven eller regulativet. Vandforsyningslovens 64 giver kommunalbestyrelsen ret til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation. Samme ret gælder for personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til adgang uden retskendelse mod forevisning af legitimation, jf. lovens Bødestraf for uautoriseret arbejde på installationer Den, der uden at være berettiget dertil, udfører arbejde ved vandinstallationer og ledninger mv., som er omfattet af bestemmelserne i 2, stk. 1, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, straffes med bøde efter lovens 25. På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af virksomheder eller personer, som efter loven ikke er berettiget til det Bødestraf efter bekendtgørelse om kontrol med vandmålere Ejere og brugere, som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne i vandmålerbekendtgørelsen (Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand), bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens 27. Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 25

73 19. Ikrafttrædelse og offentliggørelse Dette regulativ er godkendt af Byrådet i Frederikshavn Kommune og træder i kraft den 1. januar Samtidig ophæves det tidligere regulativ af 22. juni Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven. For Frederikshavn Vand A/S den 25. november 2014 Jens Ole Jensen Bestyrelsesformand Claus Reimann Petersen Administrerende direktør For Frederikshavn Byråd den 17. december 2014 Birgit S. Hansen Borgmester Mikael Jentsch Kommunaldirektør Regulativ for levering af vand Frederikshavn Vand A/S Januar 2015 Side 26

74 Bilag: 3.1. Bestyrelses beslutning Betalingsvedtægt Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

75 Ordinært møde tirsdag d kl. 11:00 Side 8 af 16 Frederikshavn Spildevand A/S - tirsdag d Revision af betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S Sagsfremstilling Frederikshavn Spildevand A/S har udarbejdet en revision af betalingsvedtægten fra Januar 2014 jf. bilag 1. Betalingsvedtægten Januar 2015 er udarbejdet i henhold til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. nr. 633 af 7. juni 2010 og ændret jf. bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand nr af 15. oktober 2014 som opfølgning på lov nr. 902 af 4. juli Lukket sag Sagsnr: Sbh: reha Besl.komp: BEST I forhold til den gældende betalingsvedtægt er der foretaget ændringer vedrørende punkt: Særbidrag, kap : Teksten under punktet i betalingsvedtægten er tilrettet jf. den tekst, som Naturstyrelsen anbefaler. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. oktober 2014 og indebærer, at spildevandsforsyningsselskaber med virkning fra 1. januar 2015 for ejendomme, hvorfra der afledes særligt forurenet spildevand, skal opkræves særbidrag i overensstemmelse med dels 2 a, stk. 9, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., dels bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Særbidraget vil blive beregnet og opkrævet på baggrund af det vejledende notat af 24. oktober 2014 og regneark af xx. november 2014, som forsyningsselskaberne har modtaget fra Naturstyrelsen. Frederikshavn Spildevand A/S vil indhente de relevante oplysninger til beregningen af særbidraget. Naturstyrelsen har fremstillet en særbidragsmodel som skulle være udsendt i oktober måned Den er imidlertid forsinket på ubestemt tid. Forsyningsselskaberne kan anvende denne model, men i vejledningen står det frit for at anvende alternative modeller, blot man følger bekendtgørelsen. Frederikshavn Spildevand A/S har i 2013 fået udarbejdet en beregningsmodel af Krüger, men modellen skal tilpasses den nye bekendtgørelse. Når modellen er tilpasset, og datamateriellet er indsamlet, vil konsekvens af særbidrag blive forelagt bestyrelsen. Indstilling Direktionen indstiller, at Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S godkendes og videresendes til byrådets godkendelse. Bilag 1. Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S Januar endelig udgave lukket Fordeling BEST Elektroniske bilag: Pkt. 3 B2 Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand AS, Januar endelig udgave m lukket.pdf

76 Ordinært møde tirsdag d kl. 11:00 Side 9 af 16 Beslutning - Frederikshavn Spildevand A/S den 25. november 2014 Godkendt. Regulativet sendes videre til godkendelse i Plan- og Miljøudvalget. Fraværende: Jens Hedegaard Kristensen

77 Bilag: 3.2. Betalingsvedtægt Januar Frederikshavn Spildevand AS.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78

79 Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S, spildevandsforsyningsselskabet i Frederikshavn Kommune Januar 2015 I henhold til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010, med efterfølgende ændringer Lov nr af 11. december 2012 Lov nr. 61 af 29. januar 2013 Lov nr. 902 af 4. juli 2013 Bekendtgørelse nr af 2. september 2013 Bekendtgørelse nr af 15. oktober 2014 har kommunalbestyrelsen godkendt denne betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet eller på anden måde tilknyttet det til Frederikshavn Spildevand A/S tilhørende anlæg. Betalingsvedtægten er udarbejdet af Frederikshavn Spildevand A/S, der er bemyndiget hertil i henhold til vandsektorloven. Frederikshavn Spildevand A/S forestår efter samme lovgrundlag al administration af vedtægten, således også fastlæggelse af samtlige takster til årlig godkendelse i kommunalbestyrelsen. Frederikshavn Spildevand A/S har udarbejdet en række retningslinjer til internt brug for administration af betalingsvedtægten. Frederikshavn Spildevand A/S konsekvensretter retningslinjerne, når denne vedtægt træder i kraft. Taksterne fremgår til enhver tid af den hertil hørende prisbog. Denne vedtægt erstatter Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S fra januar Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar

80 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Vedtægtens område... 6 Kapitel 2 Spildevandsforsyningsselskabets budget og regnskab... 6 Kapitel 3 Spildevandsforsyningsselskabets indtægter Tilslutningsbidrag Bidragets størrelse Tilslutningsbidrag for boligejendomme mv Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme mv Erhvervsejendomme i byzone Erhvervsejendomme i landzone Tidligere kendelser om kloakbidrag Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt Henstand Vandafledningsbidrag Vandafledningsbidragets størrelse Trappemodel Bidragspligtig vandmængde Boligenheder Erhvervsejendomme, hvor fra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår Erhvervsejendomme, hvor fra der ikke drives erhverv på markedsmæssige vilkår Ejendomme med blandet anvendelse Nedsættelse af eller fritagelse for vandafledningsbidrag Egen transportledning til renseanlæg Produktion Afværgepumpninger, grundvandssænkninger og kølevand Regnvand, der genanvendes Ledningsbrud på vandledning

81 3.2.4 Særbidrag Vejbidrag Statsveje Kommunale veje og private fællesveje Andre spildevandsanlæg Overtagelse af eksisterende spildevandsanlæg Overtagelse af nye spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Private spildevandsanlæg, der tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets anlæg Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet (ophævelse af tilslutningspligten til spildevandsforsyningsselskabets anlæg) Tilbagebetaling til grundejeren Økonomisk kompensation til spildevandsforsyningsselskabet Tidsmæssige begrænsning af tilbud om tilbagebetaling Genindtræden i spildevandsforsyningsselskabet Kapitel 4 Bidrag for slam, fedt og spildevand fra hustanke og virksomheder Aflevering af slam, fedt mv. på spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg Udledning af renset spildevand via spildevandsforsyningsselskabets udløbsledninger Kapitel 5 Kontraktligt medlemskab for ejendomme i det åbne land Udførelse, drift og vedligeholdelse Kontrakt Kapitel 6 Målerdata Kapitel 7 Fælles bestemmelser Kapitel 8 Vedtægtens ikrafttræden

82 Kapitel 1 Vedtægtens område Vedtægten gælder for eksisterende og kommende spildevandsanlæg under Frederikshavn Spildevand A/S. Vedtægten gælder for områder, som til enhver tid er omfattet af en vedtaget spildevandsplan. Vedtægten gælder endvidere for modtagelse og behandling af slam, fedt, spildevand mv. på Frederikshavn Spildevand A/S' renseanlæg. Frederikshavn Spildevand A/S har som ansvarsområde at etablere, drive og vedligeholde de til spildevandsforsyningsselskabets tilknyttede spildevandsanlæg, herunder også spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Frederikshavn Spildevand A/S, jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. 7 a. Vejafvandingsanlæg hører ikke under spildevandsforsyningsselskabets anlæg. Frederikshavn Spildevand A/S er forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom tilknyttet spildevandsforsyningsselskabets anlæg eller til områdeafgrænsningen for et andet spildevandsanlæg. Alle ejere af fast ejendom inden for kloakoplande under spildevandsplanen for Frederikshavn kommune er i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4 (lov nr. 879 af 26. juni 2010 med efterfølgende ændringer) forpligtede til at tilslutte sig dette spildevandsanlæg, når tilslutningsmulighed foreligger samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan områder i nabokommuner medtages under spildevandsforsyningsselskabet Frederikshavn Spildevand A/S, ligesom områder i Frederikshavn Kommune kan inddrages under nabokommuners spildevandsforsyningsselskaber. Kapitel 2 Spildevandsforsyningsselskabets budget og regnskab Frederikshavn Spildevand A/S er som spildevandsforsyningsselskab efter vandsektorloven (lov nr. 469 af 12. juni 2009 med efterfølgende ændringer) forpligtet til at aflægge årsregnskab efter årsregnskabslovens regler. Dette indebærer, at Frederikshavn Spildevand A/S skal entrere med et uvildigt revisionsselskab, der reviderer regnskabet og udarbejder et revisionsprotokollat. Revisionsprotokollatet bilagt et revideret regnskab forelægges bestyrelsen for Frederikshavn Spildevand A/S en gang årligt. 6

83 De til Frederikshavn Spildevand A/S tilhørende budgetter med forventede udgifter og indtægter udarbejdes i spildevandsforsyningsselskabet og behandles i den tilhørende bestyrelse. Udgifterne omfatter omkostninger til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, fællesanlæg med andre spildevandsforsyningsselskaber samt anlæg, der er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet efter betalingslovens 7a. Udgifterne kan endvidere omfatte udgifter, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private klimatilpasningsprojekter samt bidrag til dækning af udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Under driftsudgifter hører også omkostninger til eventuel forretning af optagne lån. Indtægterne omfatter betaling fra den til enhver tid værende ejer af fast ejendom, der tilleder til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet. Økonomien i Frederikshavn Spildevand A/S skal hvile i sig selv. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Balancen skal ikke nødvendigvis være til stede i de enkelte regnskabsår, men blot over en vis periode i overensstemmelse med den til enhver tid af bestyrelsen for Frederikshavn Spildevand A/S vedtagne investeringsplan. Kapitel 3 Spildevandsforsyningsselskabets indtægter Frederikshavn Spildevand A/S indhenter sine indtægter via tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag, vejbidrag samt bidrag for levering af slam, fedt, spildevand mv. på renseanlæggene. 3.1 Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag betales af følgende ejendomme, når der ved fremført stikledning til grundgrænsen foreligger mulighed for fysisk tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg: a. Nye ejendomme, der udstykkes fra områder, der ikke tidligere har været inddraget under spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg b. Ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller ikke har betalt tilslutningsbidrag til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg c. Nye ejendomme, der udstykkes fra ejendomme, hvis de nye parceller efter frastykningen ikke er tilsluttet, men hvor disse ved stikledning frem til skel opnår tilslutningsmulighed til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg 7

84 d. Erhvervsejendomme, hvis beregningsgrundlag ændres. Her kan opkræves et supplerende tilslutningsbidrag e. Ejendomme i det åbne land, der indgår kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller er pålignet tilslutningsbidrag til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, dog med undtagelse af punkt c og d Bidragets størrelse Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter de i betalingsloven fastsatte regler. Beregningsgrundlaget er ét standardbidrag pr. boligenhed eller pr. 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme. Tilslutningsbidragets størrelse fremgår af Frederikshavn Spildevand A/S' prisbog. Ved større projekter, hvor der kan opkræves mere end ét standardtilslutningsbidrag, forbeholder spildevandsforsyningsselskabet sig ret til at kræve bankgaranti for beløbet. For ejendomme, der i henhold til spildevandsplanen er spildevandskloakeret og hermed ikke må tilsluttes for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 % af standardtilslutningsbidraget. Hvis spildevandsplanen ændres, så der i spildevandskloakerede områder gives mulighed for afledning af tag- og overfladevand til spildevandsforsyningsselskabets anlæg, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 % af det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på tilslutningstidspunktet. Det supplerende tilslutningsbidrag kan kun opkræves fra ejendomme, der er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli Tilslutningsbidrag for boligejendomme mv. En boligenhed defineres som en énfamiliesbolig med selvstændigt køkken og vil således omfatte et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus eller lignende. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, når Frederikshavn Spildevand A/S fører stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse. Frederikshavn Spildevand A/S har vedtaget, at der ikke er mulighed for at fastsætte tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget for boligejendomme, hvor der opføres flere boligenheder på en ejendom, hvilket begrundes dels i, at til- 8

85 slutningsbidraget betragtes som et indmeldelsesgebyr uafhængigt af de faktiske afholdte udgifter, dels i forpligtelsen til at sikre den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og intentionen med at behandle ejendomme med ensartede forhold ens Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme mv. Erhvervsejendomme mv. defineres som alle ejendomme, der ikke er indrettet til beboelse alene, så som industrier, håndværkervirksomheder, skoler, kirker, sportsanlæg, hoteller, kontorer, blandet bolig og erhverv m.fl. Endvidere regnes landbrugsejendomme, der afleder spildevand/regnvand fra driftsbygninger som erhvervsejendomme. Der pålignes ét standardtilslutningsbidrag for alle erhvervsejendomme mindre end eller lig med 800 m 2 grundareal. Når grundarealet er mindre end 800 m 2, og der betales ét standardtilslutningsbidrag, betragtes ejendommen som frikøbt for op til de 800 m 2. Tilslutningsbidraget for erhvervsejendomme med et grundareal, der er større end 800 m 2, beregnes forholdsmæssigt og pålignes 1 x standardtilslutningsbidrag pr. 800 m 2. Eksempel: En erhvervsejendom på 902 m 2 grundareal pålignes et tilslutningsbidrag svarende til: 902 m 2 /800 m 2 x standardtilslutningsbidraget. Ved udvidelse af eksisterende erhvervsejendomme, hvor der kan opkræves supplerende bidrag for det nye areal, sker dette efter en forholdsberegning, hvor der kun betales for det nye grundareal. Er den eksisterende grund mindre end 800 m 2, bliver det nye areal op til 800 m 2 ikke opkrævet (er tidligere afregnet). Eksempel A: Erhvervsejendommens grundareal er 702 m 2. Grunden er frikøbt op til 800 m 2. Der tilkøbes 302 m 2, så erhvervsejendommen pålignes et supplerende tilslutningsbidrag på: (702 m m 2 )/800 m 2 x standardtilslutningsbidrag. Eksempel B: Erhvervsejendommens grundareal er 902 m 2. Der tilkøbes 302 m 2, så erhvervsejendommen pålignes et supplerende tilslutningsbidrag på: 302 m 2 /800 m 2 x standardtilslutningsbidrag. 9

86 Erhvervsejendomme i byzone Frederikshavn Spildevand A/S har på baggrund af en vurdering af omkostninger ved kloakering besluttet, at der ikke gives dispensation til fastsættelse af lavere tilslutningsbidrag end standardtilslutningsbidrag for erhvervsejendomme i byzone, hvor grundarealet er stort i forhold til den afledte spildevandsmængde. Der opkræves supplerende bidrag, hvis erhvervsejendommens grundareal udvides ved tilkøb af areal, der ikke tidligere har været tilsluttet kloak, og som arealoverføres til erhvervsejendommen, der i forvejen er tilsluttet kloak, som angivet i eksempel A og B. Erhvervsejendomme i landzone For eksisterende erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra det bebyggede areal og en skønnet bebyggelsesprocent. Den skønnede bebyggelsesprocent fastsættes ud fra en vurdering af den formodede gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende ejendom i byzone. Den skønnede bebyggelsesprocent sættes som hovedregel ikke lavere end 25 %. Ved beregningen medregnes det bebyggede areal af de bygninger, der afleder spildevand/regnvand til spildevandsforsyningsselskabets anlæg. Ved tilslutning af ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal. Tilslutningsbidrag for erhvervsejendomme i landzone skal så vidt muligt sidestilles med tilslutningsbidrag, som beregnes for beliggenhed i byzone. Beregnes det bidragspligtige areal til mindre end 800 m 2, opkræves ét standardtilslutningsbidrag, og arealet op til 800 m 2 betragtes som frikøbt ved eventuel fremtidig udvidelse. Det areal, som ejendommen er beregnet til, inddrages i spildevandsplanens kloakopland Tidligere kendelser om kloakbidrag Alle tidligere trufne afgørelser eller vedtægter om betaling bortfalder med vedtagelsen af denne vedtægt. Afgørelser og vedtægter med hensyn til afvikling af pålignede, men ikke betalte tilslutningsbidrag, bevarer dog deres gyldighed Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der er ført stikledning frem til skel Henstand Frederikshavn Spildevand A/S kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. 10

87 3.2 Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab eller kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, betaler vandafledningsbidrag. I det omfang, der afledes spildevand eller vand, der kan sidestilles med spildevand, til spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, uden at der har været et vandforbrug, skal der som udgangspunkt også betales vandafledningsbidrag for afledningen af dette vand. Dette gælder fx spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser, vand fra afværgepumpninger, spildevand fra skibe og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades tilledt spildevandsanlægget. Frederikshavn Spildevand A/S skal give tilladelse til afledning af vand fra afværgepumpninger mv., som afregnes efter målt afledning. Der betales endvidere vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller over kortere perioder - de såkaldte "gæstetilledninger". Der kan fx være tale om tilledning fra mobile slagtebusser eller fiskebiler. Vandafledningsbidraget - uanset ejendommens anvendelse opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes Frederikshavn Spildevand A/S. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes. Ejendomme, der er kontraktligt medlem af spildevandsforsyningsselskabet efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 7 a, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor renseløsningen tages i brug Vandafledningsbidragets størrelse Vandafledningsbidragets størrelse fastsættes efter de i betalingsloven fastsatte regler. Vandafledningsbidraget udgøres af to elementer: 1) Et fast bidrag, der opkræves pr. spildevandsstikledning frem til grundgrænsen 2) Et variabelt bidrag, der beregnes pr. m 3 målt vandforbrug Vandafledningsbidraget pr. m 3 og det faste bidrag fastsættes én gang årligt af Frederikshavn Spildevand A/S på baggrund af budgettet for spildevandshåndtering og under hensyn til prisloft. Herudover gælder særlige regler for ejendomme, der har nedsættelse eller fritagelse for betaling efter lovens 2 b. - se kap

88 Trappemodel gældende for ejendomme med erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår Bekendtgørelse nr af 2. september 2013, om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget er trådt i kraft den 6. september Bekendtgørelsen er en opfølgning på lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Ved lovændringen er indført en trappebetalingsmodel for den variable del af vandafledningsbidraget for ejendomme med erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår og har et vandforbrug større end 500 m 3 vand om året. Øvrige ejendomme skal betale den højeste takst, dvs. takst 1. Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget skal opkræves Takst efter differentierede takster Vandforbrug til og med 500 m 3 /år Takst 1 Vandforbrug på over 500 m 3 og til og med m 3 /år Takst 2 Vandforbrug på over m 3 /år Takst 3 Alle, der afregnes efter trappemodellen, skal betale den samme takst for de første 500 m 3 henholdsvis for forbruget over 500 m 3 og til og med m 3 /år. Kubikmetertaksterne fastsættes i perioden , som følger: Årstal Reduktion af takst 2 i procent af takst 1 Reduktion af takst 3 i procent af takst Tilmelding til trappemodellen skal ske på Naturstyrelsens hjemmeside Bidragspligtig vandmængde For ejendomme og boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. Bidrag kan også afregnes efter målere opsat uden krav herom. I så tilfælde betales vandafledningsbidrag efter målt forbrug fra den førstkommende 1. januar, efter at 12

89 Frederikshavn Spildevand A/S har modtaget skriftlig underretning om, at det tilhørende vandforsyningsselskab har godkendt den installerede måler. For afledning af tag- og overfladevand, der ikke genanvendes, og vand fra omfangsdræn betales ikke vandafledningsbidrag. 1. Boligenheder For boligenheder, hvor der er installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug multipliceret med kubikmetertaksten for takst 1. For boligenheder herunder sommerhuse, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til 170 m 3 pr. år, mens det for boligenheder med begrænset anvendelse som eksempelvis kolonihaver fastsættes til 70 m 3 pr. år. 2. Erhvervsejendomme, hvor fra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår For erhvervsejendomme, hvor fra der drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug under hensynstagen til kubikmetertaksterne på takst 1, 2 og 3. Eksempel: En ejendom med et årligt vandforbrug på m 3 betaler for de første 500 m 3 efter den højeste takst (takst 1), betaler for de næste m 3 efter den mellemste takst (takst 2) og betaler for de resterende m 3 efter den laveste takst (takst 3). Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsanlægget se kap Erhvervsejendomme, hvor fra der ikke drives erhverv på markedsmæssige vilkår For erhvervsejendomme, hvor fra der ikke drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. Vandforbruget multipliceres med kubikmetertaksten for takst 1. Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsanlægget se kap Ejendomme med blandet anvendelse For ejendomme, hvor fra der delvist drives erhverv, der opererer på markedsvilkår, beregnes den variable del af vandafledningsbidraget kun efter trappemodellen for en del af vandforbruget. Den variabel del af vandafledningsbidraget beregnes efter trappemodellen, dvs. efter den på side 12 nævnte takst 1, 2 og 3, for den del af ejendommens vandforbrug, som ejendommens ejer har opgivet som anvendt til erhverv på markedsmæssige 13

90 vilkår ved tilmelding til trappemodellen. Den resterende del af ejendommens vandforbrug beregnes efter takst 1. Eksempel: Det sidst kendte årsforbrug for en ejendom er m 3. Ejendommens ejer har ved trappetilmeldingen opgivet, at 40 % af ejendommens vandforbrug anvendes af erhverv, der opererer på markedsvilkår. Ejendommen opkræves a conto således: m 3 afregnes efter trappemodellen, dvs. 500 m 3 afregnes efter takst 1, og m 3 afregnes efter takst m 3 afregnes efter takst 1 Samlet set skal ejendommen afregnes således: m 3 afregnes efter takst 1, og m 3 afregnes efter takst 2. Efter endelig aflæsning af vandmåler opgøres vandforbruget for det pågældende år til m 3, hvorefter spildevandsforsyningsselskabet foretager en afregning. Ejendommens endelige årsafregning bliver således: m 3 afregnes efter trappemodellen, dvs. 500 m 3 afregnes efter takst 1, og m 3 afregnes efter takst m 3 afregnes efter takst 1 Samlet set skal ejendommen afregnes således: m 3 afregnes efter takst 1, og m 3 afregnes efter takst 2. Den procentandel, som ejeren i trappetilmeldingen har opgivet som den andel af det samlede vandforbrug, som stammende fra erhverv på markedsmæssige vilkår, anvendes ved den endelige afregning Nedsættelse af eller fritagelse for vandafledningsbidrag Egen transportledning til renseanlæg Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsrenseanlæg (justeret betalingsprincip). Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget. 14

91 Produktion Erhvervsejendomme, hvor en del af vandforbruget medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, kan efter forudgående ansøgning herom til Frederikshavn Spildevand A/S få fritagelse for denne vandmængde. Der skal på ejerens bekostning opsættes bimåler eller på anden måde skaffes dokumentation for størrelsen af vandmængden. Aftalen tidsbegrænses i 3 år. Afværgepumpninger, grundvandssænkninger og kølevand Frederikshavn Spildevand A/S kan efter en konkret vurdering nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger og kølevand, såfremt tilledningen indebærer færre omkostninger for spildevandsforsyningsselskabet end tilledning af almindeligt spildevand, og når samfundsmæssige og miljømæssige hensyn taler herfor. Regnvand, der genanvendes Frederikshavn Spildevand A/S giver ikke nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af genanvendt regnvand til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Ledningsbrud på vandledning I tilfælde af brud på ledningen, der tilfører en ejendom vand, kan vandforsyningen træffe afgørelse om at reducere vandforbruget. Det er herefter det reducerede vandforbrug, der lægges til grund for beregning af vandafledningsbidraget. Opstår der utætheder i ledningssystem og installationer eller fejl ved en vandmåler, er forbrugeren pligtig til uopholdeligt at give pågældende vandforsyning meddelelse herom. Vandforbruget vil i så fald blive fastsat efter spildevandsforsyningsselskabets skøn efter forud indhentet udtalelse fra vandforsyningen og forbrugeren samt på grundlag af de seneste års vandforbrug. Følgende regler anvendes: Såfremt en forbruger har haft et vandforbrug ud over det normale, og det skyldes en defekt i ejendommens installationer, kan forbrugeren fritages for betaling af vandafledningsbidrag for dette forbrug. For at opnå dette, må følgende betingelser være opfyldt: a. Vandspild må ikke være tilledt spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg b. Som dokumentation for skaden kræves en udtalelse fra den stedlige vandforsyning og en VVS-installatør, der anmelder udbedring af skaden 15

92 c. Normalforbruget for den enkelte forbruger beregnes på grundlag af tilgængelige registrerede årsforbrug d. Forbrug, der ligger ud over dette, skal der ikke betales vandafledningsbidrag for under forudsætning af, at de her nævnte betingelser er opfyldt e. Der kan ikke påregnes fritagelse for betaling for vandspild for mere end 2 år tilbage Selvom en vandforsyningsvirksomhed ikke træffer afgørelse om reduktion af vandforbruget i forbindelse med et ledningsbrud, kan der ske reduktion i vandafledningsbidraget, når der er dokumentation for ledningsbrud samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg Særbidrag Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Spildevandsforsyningsselskabet skal opkræve særbidraget i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. 3.3 Vejbidrag Statsveje For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 vand pr. m 2 matrikulært areal, hvor fra vejvandet tilledes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Bidraget beregnes med brug af kubikmetertaksten på trin 1 og på baggrund af det matrikulære areal for den vejstrækning, der er tilsluttet spildevandsanlægget Kommunale veje og private fællesveje For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Frederikshavn Spildevand A/S. Bidraget kan jf. betalingslovens 2 a stk. 11 fastsættes på højst 8 % af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Der anvendes 4 %. 16

93 3.4 Andre spildevandsanlæg Overtagelse af eksisterende spildevandsanlæg - spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves standardtilslutningsbidrag. Efter overtagelsen af anlægget opkræves fremover vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden. - spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves efter overtagelsen af anlægget vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden Overtagelse af nye spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Udførelse af privat byggemodning kræver Frederikshavn Spildevand A/S tilladelse. Hvis anlægget forudsættes overtaget af Frederikshavn Spildevand A/S, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale mellem byggemodner og Frederikshavn Spildevand A/S om de tekniske vilkår for kloakeringen, anlæggets omfang, eventuel etapeopdeling, tidsplan for udførelsen samt den økonomiske afregning, der skal finde sted ved spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af anlægget. Der skal herunder træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og eventuel økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi. Efter Frederikshavn Spildevand A/S' overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. 17

94 3.4.3 Private spildevandsanlæg, der tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets anlæg For private spildevandsanlæg, som tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, fastsætter Frederikshavn Spildevand A/S et tilslutningsbidrag. Bidraget for tilslutning fordeles på de berørte ejendomme. Privatejede spildevandsanlæg på havneområder er omfattet heraf. De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. De ejendomme, der er tilsluttet det tilsluttede spildevandsanlæg, varetager gennem et spildevandslaug udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægget og afholder udgifterne hertil. 3.5 Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet (ophævelse af tilslutningspligten til spildevandsforsyningsselskabets anlæg) Tilbagebetaling til grundejeren Hvis kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan har udpeget et eller flere oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendommene udtræde af det kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om udtræden af spildevandsforsyningsselskabet med grundejere inden for de pågældende oplande, kan Frederikshavn Spildevand A/S foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningsselskabet. Udgangspunktet ved udtræden af et kloakopland er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling. Der kan dog i visse situationer blive tale om tilbagebetaling. Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås Økonomisk kompensation til spildevandsforsyningsselskabet Hvis Frederikshavn Spildevand A/S kan sandsynliggøre, at spildevandsforsyningsselskabet har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en boligs/ erhvervsejendoms spildevand, og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan spildevandsforsyningsselskabet, når en ejendom udtræder af spildevandsforsyningsselskabet, kræve økonomisk kompensation. Den kompensation, spildevandsforsyningsselskabet kan kræve, fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger. 18

95 3.5.3 Tidsmæssig begrænsning af tilbud om tilbagebetaling Når kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan har udpeget områder, hvor den er indstillet på at tillade udtræden af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbagebetaling. 3.6 Genindtræden i spildevandsforsyningsselskabet Efter ansøgning til spildevandsforsyningsselskabet kan en ejendom, der tidligere er udtrådt af spildevandsforsyningsselskabets kloakeret opland helt eller delvis, ved hel eller delvis genindtræden (generhvervelse af retten til at aflede spildevand til spildevandsforsyningsselskabets anlæg) pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de faktiske udgifter, Frederikshavn Spildevand A/S har afholdt i forbindelse med gentilslutningen og kan maksimalt udgøre det tilslutningsbidrag, der kunne opkræves på gentilslutningstidspunktet. Såfremt ejendommen/virksomheden har fået tilbagebetalt et beløb ved ophævelse af tilslutningspligten, skal det beløb, der opkræves ved gentilslutningen, dog som minimum udgøre det tidligere tilbagebetalte beløb. Kapitel 4 Bidrag for slam, fedt og spildevand fra hustanke og virksomheder Alle ejendomme med septiktank og lignende, der er omfattet af en fælles, obligatorisk tømningsordning, opkræves et årligt bidrag efter vedtagelse særskilt i regulativ herom. Aflevering af afvandet slam må kun ske på Frederikshavn Renseanlæg. 4.1 Aflevering af slam, fedt mv. på spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg Ejendomme og virksomheder, der ikke i forbindelse med en fælles, obligatorisk tømningsordning afleverer slam, spildevand, fedt og anden organisk materiale på et af spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg, betaler et bidrag herfor. Bidragets størrelse skal svare til omkostningerne ved modtagelse og behandling af slam, spildevand, fedt og anden organisk materiale samt administration i forbindelse hermed. Bidraget fremgår af Frederikshavn Spildevand A/S' prisbog. 4.2 Udledning af renset spildevand via spildevandsforsyningsselskabets udløbsledninger Virksomheder med tilladelse til særskilt udledning af processpildevand, som afledes direkte til spildevandsforsyningsselskabets udløbsledninger til recipient, betaler et bidrag pr. m 3 udledt spildevand. Bidraget fastsættes én gang årligt og fremgår af Frederikshavn Spildevand A/S' prisbog. Bidragets størrelse skal svare til omkostningerne ved udledningen af processpildevandet. 19

96 Kapitel 5 Kontraktligt medlemskab for ejendomme i det åbne land Ejendomme i det åbne land, for hvilke kommunalbestyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 4 (lov nr. 879 af 26. juni 2010 med efterfølgende ændringer) har udstedt påbud om forbedret spildevandsrensning, kan opnå kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Sommerhuse har ikke mulighed for at opnå kontraktligt medlemskab. Tilbuddet om kontraktligt medlemskab vedrører kun enkeltejendomsanlæg hos helårsejendomme og tilsvarende ejendomme, herunder stuehuse ved landbrugsejendomme. Tilbuddet vil normalt ikke omfatte afledning af regnvand. 5.1 Udførelse, drift og vedligeholdelse Frederikshavn Spildevand A/S forestår udførelsen af selve anlægget og afholder omkostningerne hertil. Ved anlægget forstås selve renseløsningen, herunder nedsivningsanlæg samt eventuelle ledninger fra bundfældningstank og frem til den valgte renseløsning. Grundejeren forestår udførelsen af øvrige ledninger, eventuelle bundfældningstanke mv. og afholder omkostningerne hertil. Ønsker grundejeren et mere omkostningskrævende anlæg end det af kommunalbestyrelsen påbudte, må ejeren selv bekoste differencen. Frederikshavn Spildevand A/S forestår drift og vedligeholdelse af anlægget og afholder omkostningerne hertil. Grundejeren leverer og betaler elektricitet og vand til anlæggets drift. Frederikshavn Spildevand A/S foretager tømning af bundfældningstank. Grundejeren er forpligtet til at anvende samt at tilse anlægget efter spildevandsforsyningsselskabets instrukser. Grundejeren er ansvarlig for omkostninger til udbedring af skader på anlægget, der er forårsaget ved uagtsomhed eller forsæt fra ejerens, dennes husstands eller dennes ansattes side. Grundejeren er forpligtet til at holde anlægget forsikret. Grundejeren er forpligtet til at give Frederikshavn Spildevand A/S, eller den som spildevandsforsyningsselskabet måtte antage hertil, adgang til ejendommen i fornødent omfang. 5.2 Kontrakt Der skal indgås en kontrakt mellem grundejerne og Frederikshavn Spildevand A/S. Kontrakten skal tinglyses på ejendommen for grundejerens regning. 20

97 Frederikshavn Spildevand A/S kan fastsætte nærmere vilkår for det kontraktlige medlemskab, herunder udarbejde en standardkontrakt. Kapitel 6 Målerdata Tilsluttede og tilknyttede forbrugere i spildevandsforsyningsselskabet har pligt til at medvirke ved aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (målerdata) til Frederikshavn Spildevand A/S. Hvis en tilsluttet eller tilknyttet forbruger ikke ønsker at medvirke ved aflæsning af vandmåleren, kan Frederikshavn Spildevand A/S fastsætte et skønnet realistisk forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m 3 pr. år. Frederikshavn Spildevand A/S skal ved indgåelse af privatretslige aftaler benytte vandmålere under private vandværker som afregningsgrundlag. Kapitel 7 Fælles bestemmelser Definition for spildevandsforsyningsselskabets anlæg opdeles overordnet i hovedsystem omfattende renseanlæg og slambehandlingsanlæg samt hovedpumpestationer og gravitations- og trykledninger, som fører spildevandet fra byområder frem til renseanlæg detailledningsanlæg omfattende kloakledninger fra skel til den enkelte ejendom og frem til hovedsystemet inkl. pumpestationer, bassiner og andre bygværker Definition af påligning, som det er anvendt i denne betalingsvedtægt: Da kommunalbestyrelsen er denne betalingsvedtægts godkendende myndighed, anvendes udtrykket påligning i forbindelse med ansættelse og opkrævning af vedtægtens bidrag. Hjemmel til at påligne forbrugerne de omtalte bidrag findes i betalingsloven Definition af de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget: Udgifterne forbundet med etablering af stik til ejendommen samt værdien af detailledningsanlægget fra stikket og frem til hovedsystemet 21

98 Definition af en ejendom, som det er anvendt i denne betalingsvedtægt: Ved en ejendom forstås i overensstemmelse med udstykningslovens 2 ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet (lov om udstykning og anden registrering i matriklen lov nr af 7. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) Definition af prisloft Prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i de historiske priser og korrigeres med et indeks for omkostningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav baseret på vandselskabets benchmarkingresultat jf. 6, stk. 2 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov nr. 469 af 12. juni 2009 med efterfølgende ændringer Udførelse af ekstra stikledning eller omlægning af stikledning, der alene udføres efter grundejerens ønske, betales af grundejeren. I tilfælde, hvor bygningerne er opført på lejet grund, påhviler tilslutningsbidraget ejeren af grundarealet, hvorimod vandafledningsbidrag kan opkræves hos ejeren af bygningerne på lejet areal. I tilfælde, hvor en ejer af en grund med tilhørende bygninger udlejer bygningerne, pålignes grundejeren såvel tilslutningsbidrag som vandafledningsbidrag. Forholdet mellem ejer og lejer er Frederikshavn Spildevand A/S uvedkommende. Ejere af ejendomme og eller virksomheder, der påfører spildevandsforsyningsselskabets anlæg skade som følge af tilledning af skadelige stoffer, er erstatningspligtige. Bidrag, som ikke betales til forfaldstidspunktet, tillægges renter efter gældende regler herom. Frederikshavn Spildevand A/S kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler. Frederikshavn Spildevand A/S kan fortolke denne vedtægts bestemmelser i spørgsmål, som ikke direkte kan afklares efter vedtægten. Kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 22

99 Kapitel 8 Vedtægtens ikrafttræden Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2015 Vedtaget i bestyrelsen for Frederikshavn Spildevand A/S den 25. november Claus Reimann Petersen Direktør Jens Ole Jensen Bestyrelsesformand Vedtaget i Frederikshavn Kommunalbestyrelse den 17. december Birgit S. Hansen Borgmester Mikael Jentsch Kommunaldirektør 23

100 Bilag: 4.1. Bilag 1 PDF Oversigt over boliggrunde til salg inkl. sammentælling Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

101 Bilag 1 Sag 14/21804 Dok. nr december 2014 Oversigt over boliggrunde til salg katalog Boliggrunde Solgt i 2014 Grunde til salg Priser 2014 Ny prisforslag Forslag til Byggepligt Brutto indtægt i Beliggenhed (pr ) 2015 inkl. moms 2015 kampagnepris alt ved salg til inkl. moms prisforslag 2015 Dybvad, Kærsangervej 11 Fra kr. til kr. Nej kr kr. Frederikshavn, Kæreng kr kr. Ja kr. Frederikshavn, Kærsvinget kr. Ja kr. Frederikshavn, Poppelkrogen kr kr. Nej kr. Gærum, Vrangbækvej/Bakkehusene 6 Fra kr. Nej kr. til kr. Hørby, Humlevej kr kr. Nej kr. Kvissel, Vestermarksvej kr kr. Nej kr. Lyngså, Sigbakken kr kr. Nej kr. Præstbro, Agernvej kr kr. Nej kr. Skagen, Guldmajsvej kr. Ja kr. Sæby, Strandager og Boelsmindevej 1* kr. **max kr. Ja kr. Thorshøj, Platinvej kr kr. Nej kr. Thorshøj, Tryvej (jordbrugsparceller) 2 Fra kr. til Tages ud Ja kr. Understed, Toftekærsvej kr kr. Nej kr. Voerså, Svanevej kr kr. Nej kr. Østervrå, Bakkevænget kr. Ja kr. Østervrå, Bakkevænget kr. Ja kr. Østervrå, Bakkevænget kr. Ja kr. I alt kr. I alt ekskl. moms = kr. *Der var solgt 2 grunde på Strandager, Sæby i Men en handel er annulleret pga. dårlig jordbundsforhold. **Vedr. kun Boelsmindevej Den angivne pris er ekskl. tilslutningsbidrag. Grundene annonceret til salg inkl. tilslutningsbidrag til i alt max kr.

102 Bilag: 4.2. bilag 2 Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

103 GST, DDO COWI, Frederikshavn Kommune Bilag 2 - sag 14/21084 Jordbrugsparceller på Tryvej, Thorshøj Tidspunkt: :07:19 Udskrevet af: jehj Målestoksforhold: 1:5811

104 Bilag: 4.3. bilag 3 Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

105 GST, DDO COWI, Frederikshavn Kommune Bilag 3 sag 14/21084 Parcelhusgrunde i Frederikshavn Kærsvinget 4, 6, 8, 10, 12, 14 Kæreng 31 Poppelrkogen 4 Tidspunkt: :16:05 Udskrevet af: jehj Målestoksforhold: 1:5811

106 Bilag: 4.4. Bilag 4 - kortbilag Strandager Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

107

108 Bilag: HANDLINGSPLAN for vedvarende energ rev dec 14.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

109 Handlingsplan for Vedvarende Energi 2030

110 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Udgave 1, september 2014 Rev. efter afholdt PMU-møde den 2. december 2014 Udarbejdet af: Bahram Dehghan Energibyen Frederikshavn Kommune Layout: Hanne Lund Ejendomscenteret, Grafik Frederikshavn Kommune 2 I samarbejde med: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik & Miljø, Natur & Miljø Frederikshavn Kommune, Ejendomscenteret El-forsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune Varme- og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune Almene boligselskaber i kommunen Affaldsselskabet Øst Vendsyssel AVØ

111 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Indhold 1. Forord 4 Definitioner 6 2. Sammenfatning 7 3. Baggrund for udarbejdelse af Strategiplan for vedvarende energi 8 4. Nøgletal for Frederikshavn Kommune Klima- og miljømæssig effekt af energiforbrug Status, over Frederikshavn kommunes energiforbrug og emission Kommunens eksisterende aftale om reduktion af CO2 Emission Frederikshavn Kommunes strategiske energiplan Fremtidens energiscenarier Indsatsområder Forventede resultater i Opsummering 80 Konklusion Litteraturliste Bilag 83 3

112 Strategiplan for Vedvarende Energi Forord 4 FREDERIKSHAVN KOMMUNE har udarbejdet Strategiplan for Vedvarende Energi Strategiplanen følger kommunens Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen, udarbejdet i december Strategiplanen er udarbejdet med henblik på at implementere FREDERIKSHAVN KOMMUNES energipolitik for hele Frederikshavn Kommune som geografisk grænse og sigter mod 100% vedvarende energiforsyning og optimal energianvendelse frem til år Strategiplanen er således en videreudvikling af visionerne for Energibyen Frederikshavn, hvor et afgrænset geografisk område i den tidligere Frederikshavn Kommune skulle omlægges til 100% vedvarende energi i år Den nærværende Strategiplan gælder til gengæld for hele Frederikshavn Kommune. Målsætningerne i denne Strategiplan kan derfor betragtes som en videreudvikling af forretningsplanen for Energibyen Frederikshavn og erstatter denne. Af vigtigste begrundelser for at overgå fra Energiby til Energikommune kan nævnes: Energiby-projektet med sit oprindelige indhold omfattede byerne, Frederikshavn, Strandby og Elling. Planen var, at erfaringerne fra Energibyen Frederikshavn senere skulle implementeres i resten af kommunen. Det afgrænsede geografiske område i Energibyen Frederikshavn gør, at borgerne og virksomhederne i resten af kommunen har svært ved at identificere sig med projektet og mærke ejerskab. Frederikshavn Kommune er i dag en ny kommune bestående af tre tidligere kommuner, Skagen, Sæby og Frederikshavn. I efteråret 2013 blev det besluttet, at idet den nye kommune er initiativtager og ejer af Energibyen, bør projektets aktiver være til gavn for samtlige borgere og virksomheder i kommunen. Det vil derfor være mest naturligt, at projektets geografiske grænse udvides til at omfatte hele kommunen. Praktiske erfaringer i forbindelse med indfrielse af Energibyen Frederikshavns vision om 100% omlægning til vedvarende energi indikerer, at projektets vision kan opskaleres således, at den kan omfatte hele kommunen. Der til kommer, at energibyens geografiske grænse, indeholder ikke vedvarende energiressourcer nok til at Energibyen Frederikshavn kan overgå til 100% vedvarende energi i En betydelig del af Energibyens aktiviteter vedrørende vedvarende energi, såsom vindmølleplanlægning, planlægning for biomasse-baseret energiproduktion, vedvarende transportplanlægning og energieffektivisering af boliger sker allerede uden for Energibyens geografiske område, derfor er det mest hensigtsmæssigt at udarbejde en plan, som tager hånd om vedvarende energiindsatser i hele kommunen. Desuden vil der være en betydelig stor planmæssig rationale i, at udarbejde en sammenhængende vedvarende energiplan for en hel kommune, sammenlignet med planlægning for et afgrænset område. Med andre ord har Frederikshavn Kommune, gennem Energibyens demonstrationsprojekter, netværk og samarbejde skabt et solidt grundlag for, at projektet nu kan udvides til at omfatte kommunens samlede geografiske område. Udover visionen om 100% vedvarende energiforsyning i kommunen i 2030 skal planen medvirke til, at der skabes udvikling, vækst og øget beskæftigelse inden for vækstsporet Energi i Frederikshavn Kommune. Erhvervsog energiforsyningsvirksomheder i kommunen er det bærende element og har en væsentlig rolle i relation til vækstsporet energi. Disse virksomheder er spredt rundt i kommunen fra Skagen i nord til Voerså i syd. Med kommunegrænsen som indsatsområde, får Energibyen mulighed for at inddrage alle borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen i en udviklingsproces, hvor der genereres dynamik og skabes synergi således, at alle aktører går i samspil for at indfri visionerne bag vækstsporet energi til gavn for vækst og øget beskæftigelse i lokalområdet.

113 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Strategiplanens vision for 100% vedvarende energiforsyning og optimal energianvendelse i Frederikshavn Kommune som geografisk afgrænsning frem til år 2030 indebærer, at FREDERIKSHAVN KOM- MUNE målrettet vil arbejde for at: Øge ressourcegrundlaget ved yderligere at fremme og udvikle lokale, vedvarende energiressourcer Fortsat fremme af effektiv udnyttelse af energiressourcerne bl.a. ved at understøtte energibesparelser i bygninger Understøtte energiforsyningsvirksomhedernes indsats for overgang til vedvarende energiproduktion Fremme anvendelsen af vedvarende brændstoffer i transportsektoren, herunder kollektiv transport Fastholde fokus på vækstsporet energi, som en lovende vækst- og udviklingsstrategi for alle borgere og erhvervsvirksomheder i Frederikshavn Kommune Understøtte innovation, udvikling og demonstrationsprojekter med henblik på at fremme bæredygtig erhvervsudvikling FREDERIKSHAVN KOMMUNE ønsker at samarbejde med erhvervsvirksomheder, herunder energiforsyningsvirksomheder og kollektive trafikselskaber, borger, universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, foreninger, andre kommuner og øvrige regionale aktører. Det sker med henblik på implementering af strategiplanen, da dette baner vejen for, at kommunens borgere og virksomheder kan tage vækstsporet energi til sig som deres nye levevej. Frederikshavn Kommune vil lade sig inspirere og ønsker at drage nytte af de erfaringer og muligheder, som findes i verdenen uden for kommunegrænsen. Med venlig hilsen Birgit Stenbak Hansen Borgmester September

114 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Definitioner og forudsætninger Vedvarende energi Ved vedvarende energi, anvendt i denne plan, forstås energiformer, der ikke har begrænsede ressourcer, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. Det må erkendes, at omlægning af kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift og flytransport ligger uden for kommunens indflydelse. Det er derfor urealistisk at udarbejde handlingsplaner for disse anvendelsesområder. Omtale af vedvarende energiressourcer i denne plan omfatter energiressourcerne sol, vind, vandkraft, fast biomasse, affald af ikke-fossil oprindelse, flydende biobrændstoffer, biogas, omgivelsesvarme, geotermi og solvarme. Bæredygtig energiforsyning Ved bæredygtig energiforsyning forstås langtidsholdbarhed, minimal belastning af miljøet, minimal belastning af lokalmiljøet og også, at løsningen er samfunds- og brugerøkonomisk fordelagtig. Energiforbrug uden for kommunens indflydelse Tog, sø- og flytransport Kommunens andel af fossilt energibrug til flytransport, togtransport og skibsfart er opgjort til 144,48 GWh/år. Opgørelsen baserer sig på landsgennemsnit for fossilt brændselsforbrug til tog, sø- og flytransport og fordeles efter indbyggertal, også til kommuner uden havne og lufthavne. (Energistatistik 2010). Emission af CO2 som følge af togdrift og flytransport figurerer derfor fortsat i kommunens samlede CO2-opgørelse. Elimport Begrebet omfatter import af elektricitet, som ikke er produceret i kommunens geografiske grænse, men importeres udenfor kommunegrænsen via det nationale el-ledningsnet. Andelen af elimport i Frederikshavn Kommune er opgjort som summen af elproduktion i kommunen minus samtligt elforbrug i kommunen plus distributionstab. Omlægning af kommunens elimport til vedvarende energi ligger uden for kommunens indflydelse. Andelen af vedvarende energi i elimport Andelen er vedvarende energi i elimport i denne plan er opgjort til 33,1% af den samlede elproduktion, hvilket er et landsgennemsnit for vedvarende elproduktion i Danmark i I 2013 er andelen af vedvarende energi til elproduktion steget til 41,8%, kilde Energinet.dk, august

115 Strategiplan for Vedvarende Energi Sammenfatning Den nærværende strategiplan er et forsøg ger af parametrene i denne plan løben- og tvetydighed i de opgørelser, der er ad- på at skabe et pålideligt udgangspunkt de konsekvensvurderes i forhold til den gang til i dag. Se skema 1 og 2. for Frederikshavn Kommunes indsats for samlede strategiplan og integreres i den- Yderligere viser undersøgelsen, at med de overgangen til vedvarende energi. Pla- ne. Planens anvendelse er derfor direkte gennemførlige handlingsplaner vi kender nens primære hensigt er, at komme med afhængig af, at helheden og balancen i 2014, skal hele 54,8% af den fornødne et bud på, hvordan kommunens overgang i planen bevares. Ligeledes er det vigtigt, vedvarende energi komme fra vindmøller. til vedvarende energi kan organiseres og at kommunen som organisation påtager Den store andel vindmølleenergi kan gøre tilrettelægges på en hensigtsmæssig og sig ansvaret for vedligeholdelse og ud- strategiplanen sårbar. systematisk måde. Planen er derfor at vikling af planen. Endvidere anbefales betragte som en skabelon for kommu- det årligt at udarbejde status på planens Det er vigtigt at sikre balance og samspil nens fortsatte arbejde med strategisk fremdrift. Se afsnit 8. mellem de omtalte vedvarende energi- energiplanlægning og videreudvikling af ressourcer, da det er en forudsætning for, denne. I overensstemmelse med Energistyrelsens at kommunens vision om overgang til retningslinjer for Strategisk Energiplan- 100% vedvarende energi kan realiseres. Strategiplanen bestræber sig på at syn- lægning er Frederikshavn Kommunes liggøre Frederikshavn Kommunes bidrag samlede energiforbrug i 2010 kortlagt For at etablere et afbalanceret energi- til nationens vision om, at Danmark skal til 2.593,63 GWh. Kommunens samlede system og for at opretholde energifor- være et samfund fri for fossile brændsler CO2-udledning i 2010 er ligeledes kortlagt syningssikkerheden fremadrettet, er det i 2050, uden forbrug af kul, olie eller na- til tons/år, svarende til 8,8 ton vigtigt, at der fortløbende arbejdes på at turgas. Desuden skal strategiplanen bi- CO2 pr. indbygger. integrere fornødne energi-oplagringstek- drage til at sætte struktur på kommunens nologier ind i det samlede energisystem. vækstspor Energi. En opsummering af de vedvarende energihandlingsplaner viser, at det er reali- Ligeledes er det vigtigt at sikre, at pro- Ved udarbejdelse af Strategiplan for Ved- stisk for Frederikshavn Kommune i 2030 duktionen af vedvarende energi til en varende Energi 2030 er der taget højde at producere 1.838,93 GWh vedvarende hver tid sker på markedsvilkår og på en for at inddrage de samfundsøkonomiske energi, svarende til 102,7% af kommu- konkurrencedygtig måde. parametre i de enkelte handlingsplaner nens samlede fossile energiforbrug i 2010, således, at FREDERIKSHAVN KOMMUNE kan når effekten af gennemførte besparelser Bahram Dehghan indfri Strategiplanens vision på en øko- og andelen af fossilt energiforbrug uden September 2014 nomisk bæredygtig måde. Strategiplanen vil således markere Frederikshavn Kommune som en foregangskommune for bæredygtig energi og understøtter en tidssvarende samfundsudvikling. Frederikshavn Kommunes Strategiplan for vedvarende Energi 2030 er samtidig et dynamisk idékatalog med de anbefa- for kommunens indflydelse (fossilt energiforbrug til togdrift og fly) er fratrukket. Undersøgelsen viser ligeledes, at kommunens CO2-udledning kan reduceres med 97%, sammenlignet med kommunens CO2-udledning i Desuden indikerer undersøgelsen, at FAKTA Status 2030 Vedvarende produktion svarende til 102% i forhold til energiforbrug i Samlede anlægsinvestering svarende til 7,5 mia. kr. linger og tiltag, som vi kender i Det strategiplanens effekt på vækstsporet CO2-reduktion svarende til 97% i er derfor vigtigt at forholde sig til de parametre, som fortløbende påvirker forudsætningerne i de enkelte indsatsområder i denne plan. Det er af afgørende betydning for planens anvendelighed, at eventuelle ændrin- energi, når det kommer til vækst hos erhvervsvirksomheder, kompetenceudvikling og øget beskæftigelse i lokalsamfundet, ser lovende ud, men kvantificering af beskæftigelsespotentialer ved det enkelte tiltag har det vist sig at være vanskelig. Dette skyldes manglende pålidelig data forhold til % vedvarende energi skal komme fra vind. Omlægning af vejtransport til vedvarende energier er en udfordring. 7

116 Strategiplan for Vedvarende Energi Baggrund Regeringen forhandlede en energiaftale på plads i marts Energiaftalen indgik mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti og dækker perioden Ved vedtagelsen af Energiaftalen satte Klima-, Energi- og Bygningsministeriet nye mål for den danske energipolitik for fremme af Danmarks grønne omstilling og for at understøtte fælles EU-målsætninger. Overordnet indeholder energiaftalen målsætninger for energibesparelser, udbygning af vindkraft og andre vedvarende teknologier, fremme af kraftvarme, fjernvarme og biomasse, smart energiinfrastruktur, integration af el og biomasse i transportsektoren samt øget forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. Energiaftalen indeholder også forslag til finansiering af aftalens energipolitiske initiativer, se bilag 1. I februar 2011 lancerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistrategi 2050, fra kul, olie og gas til grøn energi. Med Energistrategi 2050 ønsker regeringen at indfri løftet i regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 om i indeværende valgperiode at fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Efterfølgende er et uddrag af hovedbudskaberne i regeringens Energistrategi Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Målsætninger i regeringens arbejdsprogram Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Danske målsætninger som følge af EU s klima- og energipakke Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i 2020 som led i et samlet EU-mål om 20% vedvarende energi 2020 Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være 10% i % af Danmarks energiforbrug dækket af importeret olie SPOR 1 SPOR 2 SPOR 3 Uafhængighed af fossile brændsler Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed El og varme på kul og naturgas. Øget energieffektivitet. Olie og gas fra Nordsøen. Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Udledningerne i de ikke kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres i og med 20% i 2020 i forholdt til 2005 som led i et samlet EU-mål om at reducere udledningerne med 20% i 2020 i forhold til 1990 Målsætninger i Energiaftalen for perioden I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2008 Danske målsætninger for EU s klima- og energipolitik Regeringen samarbejder for, at EU påtager sig at reducere den samlede udledning af drivhusgas med 30% i 2020 i forhold til 1990-niveauet Initiativer her og nu Høj energieffektivitet. Stor andel af vedvarende energi Egenproduktion af energi større end forbrug Omlægning til mere effektiv energiforbrug og en energiforsyning baseret på vedvarende energi Forberedelse og planlægning af næste fase Forskning, udvikling og demonstration Stor-skala demonstration og markedsmodning Danmark uafhængig af fossile brændsler Øget anvendelse og integration af nye løsninger i energi- og transportsystemet Anvendelse og integration i transport- og energisystemet Kilde: Energistrategi 2050, udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, februar

117 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Derudover lancerede Erhvervs- og Vækstministeriet sin Vækstplan for Energi og Klima i oktober Vækstplanen skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og bedre eksportmuligheder for danske virksomheder inden for energiteknologi og løsninger. Vækstplanen indeholder 30 initiativer, som fordeler sig over 5 indsatsområder: 1. Grøn omstilling af energisystemet et mere fleksibelt og sammenhængende energisystem. 2. Eksportfremme ud på de globale markeder. 3. Bygninger en energieffektiv og bæredygtig bygningsmasse. 4. Forskning, udvikling, markedsmodning og uddannelse Danmark som grønt test- og demonstrationsland. 5. Ressourceudnyttelse effektiv indvinding af de fossile energiressourcer i Nordsøen. Af Erhvervs- og Vækstministeriets ovenstående indsatsområde 1 til 4 fremgår det, at intentionerne i regeringens vækstplan stemmer fuldstændig overens med kommunens intentioner for Energibyen. Ved udarbejdelse af Strategiplan for Vedvarende Energi er der lagt vægt på, at udspecificere handlingsplaner og indsatsområder, som tager udgangspunkt i regeringens spor og initiativer, som kan iværksættes her og nu. Begrundelsen for denne prioritering er, at energiplanlægning for de øvrige indsatsområder kræver en overordnet national planlægning og regulering, hvor det er staten, som udstikker retningslinjer, definerer mål og faciliterer midler. Strategiplanen skal revideres årligt. Formålet med kommunal strategisk planlægning Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Den Strategiske Energiplan giver Frederikshavn Kommune mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så potentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. Den nærværende Strategiplan for overgang til vedvarende energi kan sidestilles med en strategisk energiplan for overgang til vedvarende energi, som er bearbejdet som en hvidbog med en række anvisninger og virkemidler, som kommunen agter at gøre brug af for på en samfundsøkonomisk måde at opnå kommunens bæredygtige energimål. Overordnet indeholder Strategiplane tre hovedelementer: 1. Omstilling fra olie og naturgas (fossile brændsler) til vedvarende og bæredygtig energi til el- og varmeproduktion samt til dækning af transportsektoren. 2. Mere effektiv udnyttelse af energien. 3. Energibesparelser. I praksis er der tale om komplekse dispositioner, der kan indeholde både besparelser, effektiviseringer, omlægninger, udvikling af nye teknologier og energiressourcer og bedre udnyttelse af vedvarende og bæredygtig energi i kommunens samlede energisystem. Nedenstående illustration viser de parametre, som påvirker Strategiplanen. Rentable projekter Afgifter/tilskud Lovgivning DK, EU Kommuneplaner Myndigheder Kommunal Politiske Målsætninger -Omlægning til vedvarende energi - Optimering - Besparelser - Kompetenceudvikling Evaluering Korrigerende handlinger Planlægning - Efffektuering Brugerøkonomi Samfundsøkonomi Energiselskaber Tilgængelig Teknologi Slutforbrugere 9

118 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Vedvarende energiplanlægning og CO2-neutral samfundsudvikling Når FREDERIKSHAVN KOMMUNE fastsætter sit mål for overgang til vedvarende energi samt reduktion af CO2-udledning ved gennemførelse af energibesparelser, må den skelne mellem det, som kommunen har direkte indflydelse på og den udvikling, som er udefrakommende. Illustrationen på side 9 indikerer, at enkelte indsatsområder under planlægning og rea li sering påvirkes af flere faktorer. Da det ikke er muligt at forudse den fremtidige udvikling af disse faktorer, er det ikke muligt at udstikke bestemte strategier og retningslinjer for at indfri de langsigtede bæredygtige energimål. med den kommunale Affaldsplan, hvor der tages stilling til varmeforsyningens fremtid, en væsentlig energiforsyningsstrategi for kommunen. Den kommunale varmeplanlægningsmyndighed er den centrale nøgleaktør og funktionens rolle er afgørende for, hvorvidt kommunen kan indfri sit mål om at blive en vedvarende energikommune. FREDERIKSHAVN KOMMUNENS Strategiplan for Vedvarende Energi er en helhedsorienteret bæredygtig handlingsplan, som agter at samle, koordinere og forene kommunens indsats på energiområdet og på vækstsporet energi, under hensyntagen til andre kommunale, regionale, nationale og europæiske planer og strategier. Til gengæld kan der defineres en strategisk tilgang til energiplanlægning, som er tilstrækkelig fleksibel således, at FREDE- RIKSHAVN KOMMUNE kan skabe rammerne for at træffe de mest optimale beslutninger for at indfri sit mål om at skabe vækst i en vedvarende energikommune. FREDERIKSHAVN KOMMUNE vil, ved kontinuerlig opdatering af denne Strategiplan, sikre et optimalt og afbalanceret samspil mellem energibehovet og energiforsyningen i kommunen. I Strategiplanen inddrages alle former for energi til el-, varmeog transport i Frederikshavn Kommune. Her er varmeplanlægningen, sammen På nationalt plan har Danmark konkrete klimamål op til 2020 som led i EU s målsætning. Det er regeringens vision, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, det vil sige, frigøres fra afhængigheden af de fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas. I FREDERIKSHAVN KOMMUNES Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 er målet: Omlægning af kommunens forbrug af el, varme og transport til vedvarende energi, svarende til mindst 100 % i 2030, sammenlignet med forbruget i Kommunens målsætning om reduktion af CO2-udledning er ligeledes sammenlignet med kommunens CO2-udledning i reference året Indsatsområder Varme El Transport Handlingsplan Omstilling Optimering Besparelser Målsætninger Mål om 100% CO 2 -reduktion Udfasning af fossile brændsler Fremme bæredygtig erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune 10 Proces

119 Strategiplan for Vedvarende Energi Nøgletal for Frederikshavn Kommune Nøgletal for år 2013 Kommunens areal: 648,6 km 2 Nedenstående figur illustrerer fordeling af befolkningen i byer og landdistrikter Figur 1. Antal husstande: Antal indbyggere: (2012): Fordeling af kommunens indbyggere i byer 70% og landdistrikter 30% Byer 70% Landdistrikter 30% Samlet boligareal: mio. m2 Samlet opvarmet erhvervsareal: mio. m 2 Befolkningstæthed: 94,3 indbygger pr. km 2 Samlet varmeforbrug i kommunen: Ca MWh om året Samlet elforbrug i kommunen: Ca MWh om året Antal personbiler pr. indbygger: Ca. 0,4 Samlede CO2-emissioner i kommunen (2010): Ca tons om året (8,8 tons pr. indbygger). 11

120 Strategiplan for Vedvarende Energi Klima- og miljømæssig effekt af energiforbrug Når de klimamæssige effekter af energiforbrug vurderes, er det anvendelsen af fossile brændsler, der giver anledning til klimaproblemer, idet forbrændingen af fossile brændsler øger udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Drivhusgasser omfatter CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas). For CO2, CH4 og N2O gælder det, at deres samlede klimapåvirkning omregnes til såkaldte CO2-ækvivalenter. For store mængder af drivhusgasser i atmosfæren vurderes af internationale forskere til at bidrage til forandringer i klimaet bl.a. i form af en global temperaturstigning med følger heraf. Biobrændslernes emission ved forbrænding, herunder CO2-udledningen, sættes til nul. Derfor er det besluttet, at biobrændsler er CO2-neutrale, det vil sige at der ved forbrænding af biomasse udsendes CO2 svarende til den mængde CO2, som planterne har optaget under vækst. Genplantning er derfor vigtigt, når træ fældes til energiformål. Andre forureningsstoffer SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljø mæssige forureningsgasser. De bidrager til at skabe luftforurening og forsuring af overfladevandet og de grønne områder. PM2,5-partikler (fine partikler mindre end 2,5 Gm=0,0025 mm) kan komme fra forbrænding eller dannes ved kemiske reaktioner i atmosfæren (blandt andet ved oxidering af NO2 og SO2). De menes at være skadelige for helbredet. Udslip af forureningsstoffer fra kollektive varme- og elværker er dog nedadgående. Faldet skyldes primært bedre rensning af røgen på værkerne samt bedre brændselsteknologi og en mere effektiv energiudnyttelse. På mindre anlæg, der Beregningsmæssigt svarer det til at benytte en emissionsfaktor på 32,5 tons/277,78 MWh for CO2 fra affald, derfor sættes emissionsfaktoren til 78,9 tons/277,78 MWh for den ikke bionedbrydelige del af affaldet og 0 tons/mwh for den bionedbrydelige. afbrænder biomasse, kan forurenende stoffer i mindre lokalområder godt være høje. Det gælder for eksempel emissioner fra brændeovne og små træpillefyr. Nøgletal for emission for el i Danmark CO2-emisionen for el-import er fundet i Energinet.dk s Miljørapport for Der anvendes emissionsdata for elforbrug ved anvendelse af 125%-metoden. 5.1 Beregning af CO2-emission Emissions faktoren for el er eksklusiv transmissions- og distributionstab, da CO2-emissioner for fossile brændsler I efterfølgende energiregnskabsskemaer ses CO2-emisionen for en række fossile brændsler, opgjort som ton pr. GWh. Data det faktiske energiforbrug fra el-import i energiregnskaberne har indregnet tabet af energi fra transmissions- og distributionstab. er for brændslernes vedkommende hentet i Energistyrelsens Energistatistik Som nævnt, jf. lov om CO2-kvoter, regnes affald for at være CO2-neutralt. Dog indeholder affald store mængder plast, der er fremstillet af fossilt olie. Energistyrelsen har udarbejdet en særskilt opgørelse af CO2-emissionen fra afbrænding af ikke bionedbrydeligt affald i Energistatistik Baggrunden for den særskilte opgørelse fremgår bl.a. af Notat vedrørende VE % (Andel vedvarende energiforbrug) Vedvarende energi udregnes som andelen af den lokale vedvarende energiforsyning (% VE forbrugt). VE % udregnes som den indfyrede energimængde for VE-kilder (ikke overskudsvarme) delt med kommunens samlede brændselsforbrug. El-import regnes som gennemsnit med en VE-andel på 33,1% for 2010 jf. Energistatistik CO2-emissioner fra affaldsforbrænding fra DMU, Således er energiregnskabet opdelt i ikke bionedbrydeligt- og bionedbrydeligt affald på hhv. 41,2% og 58,8% jf. Energistatistik El import Formålet med at medtage el-import/ eksport er at korrigere for import og eksport af el ind og ud af kommunen. Ved Emission for elforbrug i Danmark 2012 Emissionsfaktor (g/kwh) CO2 SO2 NOx El i Danmark 303 0,06 0,25 12

121 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 at korrigere for udvekslingen af el tages der højde for, at kommuner med en lille el-produktion må importere el fra værker udenfor kommunen (gennemsnit for Danmark), mens kommuner med en stor el-produktion er netto-eksportører af el. Der regnes med, at importeret/eksporteret el har en CO2-udledning som gennemsnit for Danmark jf. Energinet.dk s Miljødeklaration Før 2010 opdelte Energinet.dk CO2-udledningen i hhv. Vestdanmark og Østdanmark, men fra 2010 og frem opgøres CO2-udledningen for hele Danmark, hvilket skyldes det nyetablerede jævnstrømskabel under Storebælt. Elimport udregnes som summen af el-produktion i kommunen minus samtlige elforbrug plus distributionstab. Energinet.dk s el-produktionstal for 2013 viser, at 41,8% af Danmarks samlede elektricitet var produceret på vedvarende energikilder, heraf vindenergi med 33% og biomasse, vandkraft og sol med 11,8%, i alt 41,8%. Nettab for elnettet Det samlede nettab består dels af et distributionstab og dels af et transmissionstab. Jf. Energinet.dk s Miljødeklaration 2010 sættes distributionstabet for elnettet til 5%. Nettabet i transmissionsnettet kan beregnes ud fra miljødeklarationen for Vestdanmark som: Nettab i transmissionsnettet/ salg transmission og bliver 2,63%. Det samlede tab i elnettet bliver jf. ovenstående på 7,63%, svarende til en virkningsgrad for elnettet på 92,37%. Nøgletal for emission af fjernvarmeforbrug, kraftvarmeværk Emissionsnøgletal for fjernvarme er et gennemsnit for Danmark i Emissionsnøgletal for fjernvarmeforbrug, kraftvarmeværk i Danmark 2008 Emissionsfaktor [g/kwh] CO2 SO2 NOx El i Danmark 122 0,10 0,35 Kilde: Energistyrelsen, september Nøgletal for emission for naturgas Emissionsnøgletal for fjernvarme er et gennemsnit for Danmark i Emissionsnøgletal for naturgas i Danmark Naturgas CO2 g/kwh CO2 g/m 3 CO g/kwh UHC * g/kwh SO2 g/kwh SO2 g/m3 NOx g/kwh NOx g/m 3 Gaskedler > 30 kw 204, ,011 0,011 0,0011 0,012 0,15 1,68 Gaskedler < 30 kw (trad.) 204, ,79-0,0011 0,012 0,15 1,68 Gaskedler < 30 kw (kond.) 204, ,029-0,0011 0,068 0,76 Gasmotorer 204, ,66 1,91 0,0011 0,012 0,65 7,23 Gasturbiner 204, ,022 0,011 0,0011 0,012 0, * VOC (flygtige organiske forbindelser) er totale kulbrinte emissioner (THC), eller uforbrændte kulbrinter (UHC), undtagen metan og etan. For naturgasforbrænding er der estimeret en VOC emission på 20% og HUC emissioner, og for destilleret olie til forbrænding er VOC emissionen sat til 50% af HUC emissionen. Kilde: Energi- og miljødata, DGC-projektrapport, november Nøgletal for emission for fyringsolie, flaskegas, autogas, træ og halm Nedenstående tabel angiver emissioner for fyringsolie, flaskegas, autogas, træ og halm. Emissioner for fyringsolie, flaskegas, autogas, træ og halm i Danmark Emissioner i kg per leveret brændselsenhed CO2 kg/ CO2 kg/l SO2 kg/ SO2 g/l3 NOx kg/mwh NOx g/l MWh MWh Fyringsolie type 1 (SO2:10ppm) 266,4 2,65 0,002 0,02 0,18 1,80 Fyringsolie type 2 (SO2: 50 ppm) 266,4 2,65 0,008 0,08 0,18 1,80 Fyringsolie type 3 (SO2: 500 ppm) 266,4 2,65 0,08 0,82 0,18 1,80 Fuelolie 288 3,2 1,08 11,9 0,54 5,94 Flaskegas (LPG) 234-0,008-0,36 - Autogas 234-0,008-0,36 - Træ, træpiller, træbriketter 0* - 0,09-0,32 - Halm 0* - 0,47-0,32 - * Træ, træpiller, træbriketter og halm er CO 2 neutrale brændsler og derfor er CO 2 -emissionen lige med nul. Kilde: Teknologisk Institut. 13

122 Strategiplan for Vedvarende Energi Status over Frederikshavn Kommunes energiforbrug og emission 6.1 Kommunens samlede energiforbrug og CO2-emission Som klimakommune er det vigtigt for FRE- DERIKSHAVN KOMMUNE at have et overblik over energiforbruget i kommunen og de udviklingsveje, der tegner sig i fremtiden, så kommunen i samarbejde med borgere og virksomheder kan handle strategisk optimalt i forhold til kommunens klimamål. Tabellen til højre viser Frederikshavn Kommunes samlede energiforbrug. Med en samlet CO2-emission i 2010 på tons og et indbyggertal på i det samme år, kan Frederikshavn Kommunes nøgletal for CO2-emission beregnes til 8,8 tons pr. indbygger. Bruttoenergiforbrug, fordelt på brændsler GWh/år Kiloton CO2/år Lokal biomassepotentiale GWh/år El-import 218, Kul 0, Naturgas og LPG 1.121, Fuelolie 6, Brændselsolie/diesel 468, Benzin/JP1 323, Affald, ikke bionedbrydeligt 53, Affald, bionedbrydeligt 75, Biomasse 213, Vindenergi 84, Biogas 20, Solenergi 5, Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0, I alt: 2.593, Kilde: PlanEnergi, Energivision 2010 Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af brutto energi forbruget i 2010, fordelt på brændsler. Figur 2 Affald bionedbrydeligt 3% Affald ikke bionedbrydeligt 2% Solenergi Vindenergi 0% 3% Biogas 1% Biomasse 8 % El-import 9% Jordvarme, geotermi, vandkraft 0% Kul 0% Benzin/JP1 13% Brændselsolie/diesel 18% Naturgas og LPG 43% Fuelolie 0% 14

123 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Fordeling af brutto energiproduktion Nedenstående skema angiver fordeling af energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Energikilde GWh Fossile brændsler 2.120,29 Vedvarende energi 473,059 Brændselsforbrug i alt: 2.593,35 Procentvis andel af vedvarende energi 18,2 Nedenstående figur illustrerer fordeling af brutto energiforbruget i 2010, fordelt på vedvarende og fossile brændsler. Figur 3 Vedvarende energi 18% Fossile brændsler 82% Fordeling af vedvarende brutto energiproduktion fordelt på ressourcetyper Af figur 3 fremgår det, at 18% af det samlede energiforbrug i kommunen stammer fra vedvarende energiproduktion (bidraget fra industriel overskudsvarme ikke inkluderet). I 2010 var andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen opgjort til 473,059 GWh, fordelt på følgende ressourcetyper: Vedvarende energiressource GWh Affald, ikke bionedbrydeligt 53,056 Affald, bionedbrydeligt 75,83 Biomasse* 213,89 Vindenergi 98,61 Biogas 20,83 Solenergi** 11,68 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0,55 Vedvarende el-import 5,0 I alt: 479,45 *Kommunens forbrug af biomasse er kortlagt til 213,89 GWh og omfatter energiproduktion, som er baseret på halm på 38,33 GWh, biobrændstoffer og energiafgrøder på 3,61 GWh, Brænde og træflis på 107,5 GWh samt træpiller og træaffald på 64,45 GWh ** Produktion, baseret på solenergi er opgjort på baggrund af produktionsdata fra 2010 og Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Figur 5 Affald, ikke nedbrydeligt Biogas Affald nedbrydeligt Solenergi 45% Biomasse Jordvarme, vandkraft mm. Vindenergi Vedvarende el-import 16% 1% 11% 0,11% 2% 21% 4% 15

124 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Fordeling af vedvarende brutto energiproduktion fordelt på ressourcetyper Af figur 3 fremgår det, at 18% af det samlede energiforbrug i kommunen stammer fra vedvarende energiproduktion (bidraget fra industriel overskudsvarme ikke inkluderet). I 2010 var andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen opgjort til 473,059 GWh, fordelt på følgende ressourcetyper: Vedvarende energiressource GWh Affald, ikke bionedbrydeligt 53,056 Affald, bionedbrydeligt 75,83 Biomasse 213,89 Vindenergi 98,61 Biogas 20,83 Solenergi* 11,68 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0,55 Vedvarende el-import 5,0 I alt: 479,45 * Produktion, baseret på solenergi er opgjort på baggrund af produktionsdata fra 2010 og Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Figur 5 Affald, ikke nedbrydeligt Biogas Affald nedbrydeligt Solenergi 45% Biomasse Jordvarme, vandkraft mm. Vindenergi Vedvarende el-import 16% 1% 11% 0,11% 2% 21% 4% Fordeling af brutto energiforbrug på anvendelsesområder Skemaet til højre angiver fordeling af brutto-energiforbrug i Frederikshavn Kommune i Anvendelsesområde GWh Individuel opvarmning 381,66 Kollektiv el- og varmeforsyning 744,72 Industri 507,50 Transport 656,67 Vedvarende elforbrug 84,44 El-import 218,60 I alt: 2.593,35 Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af brutto-energiforbrug, fordelt på anvendelsesområder i Figur 6 Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Transport VE-elforbrug 8% 3% 15% 29% Industri El-import 25% 20% 16

125 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Energiforbrugets sammensætning i Frederikshavn Kommune set i forhold til resten af landet hænger nødvendigvis sammen med de særlige forhold, der kendetegner kommunen. For eksempel hvad angår kollektive el- og varmeforsyninger, som står for 29% af kommunens samlede brutto-energiforbrug, skyldes det at tilslutningsintensiteten hos de kollektive fjernvarmeforsyninger i kommunen er høj. Kommunens samlede CO2-emission, fordelt på anvendelsesområder Frederikshavn Kommunes samlede CO2 - emission i 2010 er opgjort til tons pr. år. Med et indbyggertal på i det samme år, vil Frederikshavn Kommunes nøgletal for CO2-emission pr. indbygger beregnes til 8,8 tons pr. indbygger pr. år. Af figur 7 fremgår det, at den største andel af kommunens CO2-emission stammer fra transportsektoren med 32%. Dernæst er produktion af kollektiv el- og varme den næststørste bidrager til kommunens CO2-emission med 24%, efterfulgt af industrien med 19%. Importeret elektricitet til Frederikshavn Kommune står for 16% af den samlede CO2-udledning i kommunen. Nedenstående figur illustrerer kommunens samlede CO2-emission fordelt på anvendelsesområder i Frederikshavn Kommune Figur 7 Kollektiv el- og varmeforsyning VE-elforbrug 16% 9% 24% Industri Transport El-import Individuel opvarmning 0% 32% 19% Elforsyning og elforbrug i Frederikshavn Kommune Leverance af elektricitet til Frederikshavn Kommune sker via tre forsyningsselskaber, Frederikshavn Forsyning A/S, Energinord og Nyfors. I 2010 leverede disse forsyningsselskaber tilsammen 432,4 GWh netto strøm til Frederikshavn Kommune. Mængden og andelen af el-leverancen fremgår af tabellen til højre. Forsyningsvirksomhed kwh (2010) Procentvis fordeling Frederikshavn Forsyning A/S ,9% Energinord ,0% Nyfors ,1% I alt: % Af ovenstående skema fremgår det, at Energinord er den største el-leverandør til Frederikshavn Kommune, efterfulgt af Frederikshavn Forsyning A/S. Nedenstående figur illustrerer fordeling af el-leverancer til Frederikshavn Kommune. Figur 8 Energinord Nyfors Frederikshavn Forsyning 46% 54% 0,1% 17

126 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Nedenstående kort viser Elforsyningsområderne i Frederikshavn Kommune. El-produktion i Frederikshavn Kommune Elektricitet i kommunen producers af kraftvarmeværker, vindmøller og i mindre grad af solceller. Elproduktion på vandkraft findes på et meget lavt niveau, svarende til 0,1 GWh/år. Den resterende del af kommunens elforbrug hentes ud fra kommunen via det nationale transmissionsnet og kaldes El-import. Nedenstående tabel angiver brutto elproduktion i kommunen i I 2010 var der ikke installeret solcelleanlæg af betydning i kommunen, derfor er tallet for elproduktion fra solceller indhentet fra Energinet.dk s opgørelse pr. 8. april Produktionskilde GWh/år Procentvis fordeling Elimport 218,6 45,34 % Vindmøller 84,15 17,45 % El produceret hos kraftvarmeværker 179,2 37,17 % Solcelleanlæg* 5,36* 1,10 % Vandkraft 0,11 0,02 % I alt: 487, % * Tal for el-produktion via solceller stammer fra Energinet.dk s opgørelse pr. 8. april 2013 og er derfor ikke medregnet i den samlede el-produktion for Af figur 9 fremgår det, at den største andel af kommunens elforbrug på 45% dækkes af produceret strøm uden for kommunegrænsen, via det nationale/europæiske transmissionsnet. Nedenstående figur illustrerer el-produktion i Frederikshavn Kommune fordelt på produktionskilde. Figur 9 1% 0,11% 37% 45% Frederikshavn Forsyning 17% Energinord Nyfors Elimport Vindmøller El fra kraftvarmeværker El fra solceller El fra vandkraft 18

127 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Kommunens samlede elforbrug, fordelt på hovedkategorier Tabellen til højre angiver kommunens elforbrug på hovedkategorier (inkl. elvarme). Sektor Forbrug i GWh/år Procentvis fordeling Husholdninger 132,7 30,8% Landbrug 32,7 7,6% Gartneri 0,2778 0,06% Handel (detail + en gros) 43,3 10,0% Privat service 33,6 7,7% Offentlig service 83,0 19,2% Bygge og anlægsvirksomhed 2,5 0,58% Fremstillingsvirksomhed 104,4 24,1% Transport 0 0% I alt: 432,47 100% Ved sammenligning af elproduktion og elforbrug i kommunen kan det konstateres, at brutto elproduktionen er 50,13 GWh større end netto elforbruget. Dette skyldes dels, at der skal regnes med et elnet distributionstab på 5% samt et elnet transmissionstab på 2,63%, i alt 7,63%, svarende til 36,8 GWh/år. Den anden årsag til afvigelsen er, at energiproducenternes eget elforbrug er inkluderet i brutto elproduktionen, som i dette tilfælde svarer til 13,34 GWh/år. Nedenstående figur illustrerer kategoriopdelt elforbrug inkl. elvarme. Figur 10 Husholdninger Landbrug Offentlig service Bygge og anlæg 1% Kategoriopdelt elforbrug inkl. elvarme 0% 24% 31% Gartneri Fremstillingsvirksomhed Handel Privat service Transport 19% 8% 10% 7% 0% Ovenstående figur indikerer, at private husholdninger, med 31% af det samlede elforbrug, når forbruget til elvarme tilskrives denne kategori, er den største forbrugere af strøm i Frederikshavn Kommune, efterfulgt af fremstillingsvirksomheder med 24% af det samlede elforbrug. Af figur 10 kan det konstateres, at elbesparelsespotentialerne er størst hos private husholdninger. Ligeledes er der overvejende sandsynlighed for, at der kan findes elbesparelser hos fremstillingsvirksomheder, offentlige servicevirksomheder samt handels- og servicevirksomheder. Nedenstående figur illustrerer den samlede fordeling af elforbrug med anvendelse af el til varmeproduktion i Frederikshavn Kommune. Figur 11 Fordeling af elforbrug Husholdninger Landbrug Gartneri Elvarme (rumvarme) Varmt vand (elvarme) Varmt Vand (varmepumpe) Rumvarme (varmepumper) Handels- og servicevirksomhed Offentlig service Bygge og anlæg Fremstillingsvirksomhed 1% 19% 24% 25% 18% 0% 8% 4% 0% 1% 0% 19

128 Strategiplan for Vedvarende Energi Naturgas i Frederikshavn Kommune Nedenstående kort viser naturgassens udbredelse i Frederikshavn Kommune. I slutningen af 1980 erne kom naturgassen til de tre tidligere kommuner (Sæby, Frederikshavn og Skagen) som i dag udgør Frederikshavn Kommune. De overordnede naturgasledninger nord for Limfjorden - fordelingsnettet - blev anlagt i 1987 sammen med distributionsnet i de områder, hvor der var opnået tilfredsstillende tilslutningsandele - og de etablerede net blev idriftsat i efteråret Oprindeligt var naturgasnettet i Nord- og Midtjylland begrænset til den centrale del af Midtjylland og dele af Himmerland. Men i forbindelse med at der blev indgået aftaler om opførelse af naturgasfyrede kraftvarmeværker i Frederikshavn og Hirtshals sammen med en aftale med Fiskernes Fiskeindustri om konvertering til naturgas, blev det midt - og nordjyske naturgasprojekt udvidet til også at omfatte Vendsyssel. Interessen for at blive koblet på naturgasnettet var overraskende stor, hvorfor der i nogle områder blev etableret distributionsnet som blev forsynet fra et stort gastankanlæg indtil naturgassen kom frem til områderne. Af de store oplandsbyer var det Aalbæk, Jerup, Elling, Kilden og Gærum, der blev forsynet med naturgas. Det samlede naturgasforbrug i 2010 er opgjort til m3, eller 1041,8 GWh, svarende til 40,2% af det samlede energiforbrug i Frederikshavn Kommune. 20

129 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Nedenstående skema angiver sektoropdelt naturgasforbrug i Frederikshavn Kommune i Anvendelsesområde m3-naturgas pr. år GWh/år Procentvis fordeling Boliger ,94 6,92 % Erhverv ,55 37,95 % Varme- og kraftvarmeværker ,44 55,13 % Andet ,85 0,27 % I alt: ,8 100 % 1 m 3 Naturgas indeholder 11 kwh energi. Gasforbruget for boliger er opgjort af HMN Naturgas. Der er registreret naturgas-afregningsmålere i kommunen, hvor en kunde kan have installeret flere afregningsmålere på den samme adresse. Forbruget hos kategorierne erhverv og andet er opgjort ved at fratrække naturgasforbruget i energiproducenttælling i 2010, svarende til m3, eller 574,44 GWh) fra det totale gassalg. Nedenstående figur illustrerer naturgasforbruget i Frederikshavn Kommune, fordelt på anvendelsesområder. Figur 12 Varme- & Kraftvarmeværker Erhverv Boliger Andet 38% 55% 6,92% 0,27% Af figur 12 fremgår det, at energiproducerende varme- og kraftvarmeværker står for 55% af kommunens samlede naturgasforbrug. Varme- og kraftvarmeværkers forbrug af naturgas er ganske naturligt, da de største byer i Frederikshavn Kommune, såsom Frederikshavn, Sæby, Skagen, Østervrå med flere, er forsynet med kollektiv naturgasdrevet kraftvarme og ca. 90% af beboerne i kollektive varmeforsyningsområder er tilsluttet fjernvarme. Andelen af naturgasforbrug til erhverv går til teglværket, industri, kød- og fiskebearbejdningsprocesser i fødevarevirksomheder og institutioner med decentrale varmeanlæg i form af kedelcentraler. Boligsektorens naturgasforbrug på 7% af det samlede gasforbrug finder sted udenfor kollektive varmeforsyningsområder og hovedsagelig i oplandsbyerne såsom Gærum, Jerup og Aalbæk samt i landdistrikterne. 21

130 Strategiplan for Vedvarende Energi Varmeforsyning og varmeproduktion i Frederikshavn Kommune Fjernvarmevarmeproduktion i Frederikshavn Kommune varetages overvejende af kollektive fjernvarmeværker. I Skagen by udnyttes dele af fiskeindustriens spildvarme til fjernvarmeforsyning. Dele af kommunens husstande er forsynet med naturgas, hvor varmen produceres decentralt hos de enkelte forbrugere. Der bruges elektricitet til rumvarme og produktion af varmt vand i sommerhusområderne og der forefindes fortsat oliefyr i byer og landdistrikter både indenfor og udenfor kollektive varmeforsyningsområder i kommunen. Fjernvarmeproduktion og fjernvarmevarmeforsyning i Frederikshavn Kommune Det samlede fjernvarmeforbrug for Frederikshavn Kommune er opgjort ud fra indsamlede 2010 data fra 10 fjernvarmeselskaber i kommunen. Nedenstående skema angiver varmeproduktionen og varmesalget hos de enkelte fjernvarmeværker i Frederikshavn Kommune i Fjernvarmeværk Produktion Varmesalg Nettab Nettab Kraftvarme/Varme Brændselstyper (MWh) (MWh) (MWh) (%) Skagen % Kraftvarme, affald, N-gas, spildvarme Strandby % Kraftvarme, N-gas, Sol Frederikshavn % Kraftvarme, affald, N-gas Østervrå % Kraftvarme, N-gas Thorshøj % Kraftvarme, N-gas Dybvad % Varme, Træpiller Sæby % Kraftvarme, N-gas, Sol Voerså % Kraftvarme, N-gas Præstbro % Kraftvarme, N-gas Hørby % Varme, Halm I alt ,3% Flådestationen Frederikshavn råder over eget naturgasbaseret kraftvarme anlæg i form af en gasforbrændingsmotor til varmeforsyning af flådestationens bygninger. I 2010 producerede anlægget 55,5 MWh varme og 27, 8 MWh el. Figuren til højre viser fjernvarmeproduktionen i Frederikshavn Kommune, fordelt på fjernvarmeværker. Figur 13 MWh Skagen Strandby Frederikshavn Østervrå Thorshøj Dybvad Sæby Voerså Præstbro Hørby 22

131 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Nedenstående kort illustrerer fjernvarmens udbredelse i Frederikshavn Kommune. Skagen Varmeværk Skagen Varmeværk er et naturgasbaseret kraftvarmeværk der køber og producerer fjernvarme til forbrugere. Værket får dækket leverancen fra affaldsvarme, industrioverskudsvarme, overskudsstrøm fra vindmøller med elkedel og tre naturgasfyrede gasmotorer med en nyttevirkningsgrad på 104%. 41,5% af naturgasforbruget omdannes til elektricitet og 62,5% omdannes til varme. Denne høje virkningsgrad opnås med absorptions varmepumper der er drevet af røggassen. Før installation af absorptionsvarmepumper var værket nyttevirkningsgrad på 92%. Skagens forbrugere får hermed deres varme, der er 50% CO2- neutral varme, produceret på affald, som fortrænger køb af naturgas med ca. 30%, bedre udnyttelse af industri overskudsvarme, som fortrænger værkets naturgasforbrug med ca. 20%, og overskudsstrøm fra vindmøller til fjernvarmeproduktion ved hjælp af en elkedel. I 2007 indledte værket udarbejdelse af strategisk handlingsplan, hvor målet bl.a. var at reducere værkets naturgasforbrug med 50% i forhold til Målet kunne nærmes hvis affaldsvarmeleverancen kunne forøges og overskudsvarme fra industrien kunne udnyttes bedre. Siden 2007 er leverancen af fjernvarme fra affaldsforbrænding i Skagen forøget med 8 GWh pr. år og industrioverskudsvarme med 10 GWh pr. år. Elkedlen har bidraget med 3-8 GWH/år. Efter installering af varmepumper udnyttes naturgassens energiindhold med 104% hvilket bidrager med 8-10 GWH varme pr. år med samme forbrug af naturgas som i Varmeværket brugte ca. 10 mio. m 3 naturgas pr. år i 2006, nu er forbruget reduceret til 5-6 mio. m 3 pr. år. Alle mål er nået i første strategiplan og varmeværket har i 2013 udarbejdet en ny. Hovedpunkterne i den nye plan er udvidelse af fjernvarmeforsyningsområder, reduktion 23

132 Strategiplan for Vedvarende Energi af led ningstab og, såfremt myndighederne tillader dette, installation af biokedler på flis eller andet biobrændsel til produktion af fjernvarme. I varmeværkets nye handlingsplan er det vurderet, at sidstnævnte vil medføre flere arbejdspladser og understøtning af Skagen Havns økonomi ved modtagelse af f.eks. flis. Strandby Varmeværk Strandby Varmeværk er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på gasmotor (3,66 Mw el og4,2 Mw varme), gasdreven spidslastkedel (10 Mw varme), elkedel (10 Mw), absorptionsvarmepumpe (0,5 Mw) og 8019 m2 solvarme. Fjernvarmeværkets samlede energiforbrug i 2011 var på 2,8 mio. m 3 naturgas. Elkedlen er taget i brug i september 2012 og der forventes et årligt forbrug på MWh el pr. år til elkedlens varmeproduktion. Elkedlen er installeret med henblik på at udnytte billig overskudsstrøm fra vindmølleproduktion. I 2011 solgte kraftvarmeværket ,6 MWh varme og 7.665,3 MWh el. Strandby Varmeværk har 857 tilsluttede forbrugere. I 2010 etablerede varmeværket et m 2, 6 MW solvarmeanlæg med en årlig varmeproduktion på MWh/år. Varmeværket arbejder på etablering af yderligere m 2 solvarmeanlæg i nære fremtid. Derudover produceres varme gennem 10 naturgasdrevne spidslastkedler. Frederikshavn Varme A/S Frederikshavn Varme A/S er oprindelig stiftet i 1965 men siden 2006 har skiftet status til et kommunalt aktieselskab. Produktionsanlæggene består af 1 gasturbine, der levere 17 MW el og 30 MW varme, og 10 stk. naturgas spidslastkedler på i alt 80 MW. Produktion af fjernvarme er hovedsagelig baseret på naturgas via gasturbinen. Desuden køber fjernvarmeværket årligt MWh varme fra Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk. Derudover produceres varme gennem 10 naturgasdrevne spidslastkedler. Frederikshavn Varme A/S producerer og leverer fjernvarme til forbrugere. Affaldskraftvarmeværket levere 40% af den samlede varmemængde til fjernvarmenettet. Østervrå Fjernvarmeværk Østervrå Varmeværk er stiftet i 1959 og er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på en gasmotor, to gasdreven spidslastkedler og en elkedel. Produktionsanlæg: 1 stk. motor på 3,047 MW el og 3,65 MW varme. Gasmotoren forbruger m 3 naturgas pr. år og de to stk. gaskedler tilsammen forbruger m 3 naturgas pr. år. Elkedlens elforbrug er opgjort til MWh/år. Fjernvarmeværket har 650 tilsluttede forbrugere. Thorshøj Varmeværk Thorshøj Kraftvarmeværk er stiftet i 1997 og er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på en gasmotor og en elkedel. Produktionsanlæg: 1 stk. Motor på 0,922 MW el og 1,36 MW varme. Gasmotoren forbruger m3 naturgas pr. år. Gaskedlen producere 1,6 MW varme og har et forbrug på m3 naturgas pr. år. Fjernvarmeværket har 102 tilsluttede forbrugere. Dybvad Varmeværk Dybvad Varmeværk er stiftet i 1959 og er i dag et varmeværk, der hovedsageligt forbruger biobrændsel i form af træpiller til varmeproduktion og fyringsolie i spidslastperioderne. Varmeværket råder over 2 varmeproducerende kedler, en træpillefyret kedel med et årligt brændselsforbrug på ton træpiller og en oliefyret kedel med et årligt brændselsforbrug på ca liter fyringsolie pr. år. Varmeværket har 350 tilsluttede forbrugere. Sæby Varmeværk Sæby Varmeværk blev stiftet i 1961 som en oliefyret varmecentral med ca. 50 tilsluttede forbrugere. I 1988 flyttede varmeværket til Energivej i Sæby, hvor de oliefyrede varmeproducerende anlæg blev udskiftet med en 4,1 MW gasturbine, ejet af NEFO til kraftvarmeproduktion. I 2001 ophørte samarbejdet med NEFO. Dette medførte, at Sæby Varmeværk erstattede gasturbinen med to stk. gasdrevne motorer til kraftvarmeproduktion. Gasmotorene kan hver levere 6 MW el og 7 MW varme. I 2009 fik varmeværket tilladelse til at installere en elkedel på 12 MW til varmeproduktion, hvilket resulterede i, at varmeværket med fordel kunne installere en ekstra 2700 m 3 akkumuleringstank. Værket råder således i dag over to akkumuleringstanke på hver m 3. I 2011 installerede varmeværket et m 2, 8,2 MW solvarmeanlæg med en årlig varmeproduktion på ca MWh/år.

133 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 I perioden opførte Frederikshavn Boligforening 84 lejligheder i Sæby Strand, og i forbindelse med byggeriet blev der installeret 500 m 2 solvarmeanlæg til varmeforsyning af lejlighederne samtidig med, at solvarmeanlægget er tilsluttet Sæby Varmeværks ledningsnet, således at den overskydende varmeproduktion fra Sæby Strand overføres til den kollektive fjernvarmeforsyning i Sæby. Ifølge Sæby Varmeværk vil Sæby Strand anlægget levere mellem MWh/ år solvarme til Sæby Varmeværk. Præstbro Kraftvarmeværk Præstbro Kraftvarmeværk er stiftet i 1994 med det grundlag, at kraftvarmeværket skal forsyne mindst 100 forbrugere med et varmeforbrug på MWh. Værket er et naturgasdrevet kraftvarmeværk. Fjernvarmen produceres på en gasmotor, hvor motorvarme og varme fra udstødningsgas leveres til fjernvarmenettet. Der er også installeret en naturgasdreven varmekedel, som står som reserve til gasmotorens varmeproduktion. Kraftvarmeværket har et samlet naturgasforbrug på ca m 3 pr. år. Præstbro Kraftvarmeværk har 96 tilsluttede fjernvarmeforbrugere. Voerså Kraftvarmeværk Voerså Kraftvarmeværk er stiftet i Fjernvarmen produceres på en gasmotor og en gaskedel som reserve. Værket har et naturgasforbrug på ca m3 pr. år. Voerså Kraftvarmeværk har 195 tilsluttede forbrugere. Hørby Varmeværk Hørby Varmeværk blev stiftet i Værket var oprindeligt et oliefyret varmeværk, hvor varmen blev produceret af 2 oliedrevne kedler på Hybenvej. I 1985 købte varmeværket gården Rigsgård, som blev bygget om til et halmfyret varmeværk. I 2001 byggede værket et nyt halmfyret varmeanlæg og i den forbindelse opførte værket et nyt hus på 525 m 2 sammen med den eksisterende lagerhal. Den nye tilbygning gjorde det muligt at fyre med mange andre CO2-neutrale brændselstyper, da varmeværket samtidigt installerede en stoker på den nye kedel. I 2003 fik værket en ny akkumuleringstank på med en kapacitet på 905 m3. I 2010 blev den gamle lagerhal ramt af snetryk og måtte rives ned, derfor opførte værket en større lagerhal således, at værkets lagerkapacitet til halm blev 4 gange større. Hørby varmeværk forsyner i dag ca. 202 forbrugere. Varmeværket producerer ca MWh varme pr. år, heraf ca MWh på halm og ca. 117 MWh på andre biobrændsler. Værkets samlede forbrug af biobrændsler svarer til ca ton halm. Varmeværket råder desuden over 2 stk. oliekedler som står standby. Nedenstående figur illustrerer sektoropdelt fjernvarmeforbrug i Frederikshavn Kommune. Figur 14 Private husholdninger Handels- og servicevirksomheder Kommunale institutioner Landbrug og gartnerier Bygge og Anlæg Øvrige offentlige institutioner Industri 1% 0% 5% 8% 8% 3% 75% Af ovenstående figur kan det konstateres, at ved planlægning af energispareindsats i kommunen skal private husholdninger prioriteres højt, da den private husholdning står for 3/4 del af det samlede fjernvarmeforbrug i kommunen, hvilket betyder at den største energisparepotentiale ligger hos denne forbrugergruppe. 25

134 Strategiplan for Vedvarende Energi Biomasse og biogas i Frederikshavn Kommune Brug af biomasse i kommunen finder sted i et begrænset omfang for øjeblikket. Mange husstande supplerer deres traditionelle varmeforsyning med varme fra en brændeovn. Bygninger, der udelukkende benytter biomasse, er derimod sjældne i kommunen og forekommer normalt kun uden for byområderne. Andelen af energiproduktion på biomasse i kommunen er kortlagt til 2,4 GWh/år, svarende til 2,3% af kommunens samlede bruttoenergiforbrug. Den samlede biogasproduktion på kommunens biogasanlæg fremgår af henholdsvis Energistyrelsens Energiproducenttælling, samt særskilt biogas statistik fra Energistyrelsen. Biogasproduktionen er dels baseret på husdyrgødning og dels på organisk affald fra industrien. Biogasproduktionen er fordelt mellem gasproduktion fra biomasse og fra husdyrgødning i energiregnskabet. Denne fordeling er baseret på tal fra 2005 fra anlæggene i Region Midtjylland. Ifølge disse tal udgør gas fra husdyrgødning i gennemsnit 46% i biogasfællesanlæg, mens gasproduktionen fra organisk industriaffald i gennemsnit udgør 54%. Denne fordeling er benyttet for biogasfællesanlæg og gård biogasanlæg i Region Nordjylland. Andelen af biogasproduktion er kortlagt til 21,0 GWh/år, svarende til 0,8% af kommunens samlede brutto energiforbrug. Nedenstående tabel angiver biogas-produktionsenheder i Frederikshavn Kommune. Produktionsenhed GWh/år Nordjysk Minkfoder 8,70 Skagen Renseanlæg 4,77 Frederikshavn Renseanlæg 2,41 2B-Biogas A/S 5,11 I alt: Affaldshåndtering og affaldsforbrænding i Frederikshavn Kommune A/S. Det betyder, at AVØ deler domicil, sekretariat, kundeservice og bogholderi med de øvrige datterselskaber. AVØ s egen bestyrelse blev nedlagt pr. januar 2014, I dag håndteres affald i Frederikshavn Kommune af Frederikshavn Forsyning A/S. I januar 2011 indledte fusionsprocessen hvilket betyder, at Forsyningens bestyrelse i dag også fungerer som bestyrelse for AVØ. mellem Affaldsselskabet Vendsyssel Øst, AVØ A/S, Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk og Frederikshavn Forsyning A/S. I 2011 blev selskabsformen fastlagt med Forsyningen som holdingselskab AVØ står fortsat for affaldshåndtering og affaldsforbrænding i Frederikshavn Kommune. AVØ er miljøcertificeret efter det norske EMAS-miljøledelsessystem. og Affaldsforbrændingen integreret i AVØ som et datterselskab. AVØ A/S er i dag organisatorisk integreret i de øvrige forsyningsselskaber i Frederikshavn Forsyning Forbrænding af affald til energiproduktion sker på to affaldsforbrændingsanlæg i Frederikshavn Kommune: I. Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk II. Skagen Affaldsforbrænding Skagen Affaldsforbrænding består af består i hovedtræk af en affaldsforbrændingskedel, en affaldsforbrændingskedel samt en dampturbine, en generator, spændingstransformatorer samt diverse varmevekslere og pumper til fjernvarmeproduktion. I 2012 producerede anlægget MWh el, svarende til 20% el og MWh fjernvarme, svarende til 80% varme. Til el- og varmeproduktion i 2012 forbrugte affaldskraftvarmeværket ton affald, ton biobrændsel diverse varmevekslere og pumpesystemer til produktion af fjernvarme. Anlægget er et rent varmeværk, uden el-produktion. I 2012 producerede værket MWh varme, heraf MWh afsat i fjernvarmen og resten på 622 MWh er bortkølet. Til varmeproduktion i 2012 forbrugte værket ton affald og ton biomasse. og 31,31 ton fyringsolie. 26

135 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Status på affaldsforbrænding anno 2012 Affaldsmængderne til forbrænding har været aftagende på det seneste. Det gælder alle 3 hoved-affaldsgrupper, dagrenovation, genbrugspladser og erhvervsaffald. At produktion af affald har været aftagende kan tolkes positivt, idet det hænger sammen med et mindre ressourceforbrug og miljøbelastning samt en stigende tendens for genbrug. Faldet i mængden af produceret affald skyldes også den lave økonomiske aktivitet og faldende befolkningstal i kommunen. For at kompensere for faldende affaldsproduktion, med henblik på at sikre stabil energiproduktion, er AVØ, på forsøgsbasis, påbegyndt indsamling af rene, hele læs af grene (biobrændsler) fra sommerhusområder. Ordningens primære formål er at skaffe supplerende brændsel til forbrændingsanlæggene. Der er blevet taget meget positivt imod ordningen, men totaløkonomien, er ikke gjort op endnu. Biobrændsel er fritaget for afgifter, og derfor er det interessant at bruge til at sikre stabil drift i den nuværende situation, hvor affaldsmængderne er faldende. Det har i øvrigt vist sig, at være en mulighed for at modtage affald fra udlandet. Det er meget få steder i Europa, at der er så omfattende et system af affaldsforbrænding og tilhørende fjernvarmeforsyning som er tilfældet i Danmark, og det gør danske affaldsforbrændingsanlæg konkurrencedygtige. I december 2012 modtog AVØ derfor ton forædlet affaldsbrændsel fra England, og de første erfaringer er positive - både driftsmæssigt og økonomisk. Nedenstående diagram angiver variationen i affaldsmængderne gennem de sidste 4 år. Figur ton ton ton ton Dagrenovation Genbrugspladserne og neddelt affald Industriaffald Eksterne leverandører ton Biomasse 0 ton Kilde: AVØ, årsberetning Diagrammet viser, at forbrændingsmængderne ligeledes er faldet fra tons i 2011 til tons i Et mindre ressourceforbrug og en større andel af affaldet er bortskaffet til genanvendelse har gjort, at forbrændingsmængderne er faldet. I 2013 må der forventes et yderligere fald i forbrændingsmængderne. Det opvejes dog af, at AVØ har indgået aftaler om import af forbrændingsegnet affald, så den samlede forbrændingsmængde kommer til at tilsvare mængderne i Regeringen forventes at fremlægge sin nye ressourcestrategi i efteråret 2013, så retningslinjerne i denne kan indgå i de kommende kommunale affaldsplaner. En af retningslinjerne er, at genanvendelsen af husholdningsaffaldet skal forøges. Det må derfor formodes, at genanvendelsen af affald forøges væsentligt i de kommende år, hvilket resulterer i at mængden af forbrændingsegnet affald vil blive reduceret yderligere. 27

136 Strategiplan for Vedvarende Energi Solvarme i Frederikshavn Kommune meværker i Sæby og Strandby. Sæby Varmeværk råder over et m2, 8,2 MW solvarmeanlæg med en årlig varmeproduktion Boliger på 6,35 GWh/år. Kortlægning af solvarmeanlæg og varmeproduktion og opgørelse af energiproduktion fra solfangere stammer fra Ligeledes råder Strandby Varmeværk over et m2, 6,0 MW solvarmeanlæg med Energistyrelsens 2011 opgørelse samt en årlig varmeproduktion på 3,53 GWh/ Energistatistik 2010 er fordelt på antal bygninger med individuel forsyning i kommunen. Ifølge Energistyrelsen findes der solvarmeinstallationer i kommunen med en samlet varmeproduktion på 1,8 GWh varme pr. år. år. Derudover er der en række erhvervsvirksomheder og institutioner, som benytter solvarmeenergi til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand i deres bygninger. Frederikshavn Kommune som virksomhed (i alt 310 MWh/år), Frederikshavn Svømmehal (100 MWh/år), Sæby Erhvervsmæssig solvarmeproduktion Større erhvervsmæssig solvarmeproduktion sker hos to af kommunens fjernvar- Svømmehal (300 mwh/år), Boligforeningen Frederikshavn, Frederikshavn Politi og Trigon er nogle eksempler på dette. Den samlede solvarmeproduktion i kommunen fremgår at nedenstående tabel Solvarmeproduktionsenhed Antal GWh/år Boliger og bygninger ,8 Sæby Varmeværk 1 6,35 Strandby Varmeværk 1 3,53 Solvarmeproduktion i alt: , PV-anlæg (solceller) i Frederikshavn Kommune Husstands solcelleanlæg Opsætning af husstands solcelleanlæg fik sin store udbredelse i 2011 til og med 2012, idet nettoafregningssystemet gjorde det økonomisk attraktivt for borgere, at investere i PV-anlæg. Energinet.dk har i 2012 og 2013 offentliggjort en ny database for individuelle solcelleanlæg. Ifølge Energinet.dk var der pr. september 2012 installeret i alt 280 anlæg med en samlet effekt på kw. Indtil den 8. april 2013 var antallet af installerede anlæg steget til 1061 og en samlet effekt på kw, svarende til en stigning på 380% i løbet af 8 måneder. Siden regeringen fjernede støtten til etablering af husstandssolcelleanlæg i november 2012, er interessen for opsætning af husstandssolceller faldet markant. Kommercielle PV-anlæg Hidtil har der ikke været installeret kommercielle PV-anlæg i Frederikshavn Kommune. 28

137 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Større PV-anlæg i ikke erhvervsmæssig benyttet bebyggelse Den samlede installerede solcelleeffekt hos Frederikshavn Kommune som virksomhed er opgjort til 347 kwp, svarende til en årlig elproduktion på 150 MWh i Boligforeningen Vesterport har ligeledes investeret massivt i større solcelleanlæg. I 2012 og indtil maj 2013 har Boligforeningen Vesterport installeret i alt 173 kw solcelleanlæg i sine afdelinger. Ud fra Energinet.dk s opdateringer per 8. april 2013, er den samlede solcelleeffekt i kommunen som geografisk grænse opgjort til kwp, svarende til en produktion på ca MWh el pr. år. (900 kwh/kw installeret solcelle). varmeanlæg med fast brændsel, halmfyr, oliefyr pille- og stokerfyr samt træ. Ved beregning af ovenstående varmekilders energiforbrug og enhedsforbrug anvendes der nøgletal fra undersøgelsen Brændeforbruget i Danmark udarbejdet af Teknologisk Institut og Force Technology. Med henvisning til undersøgelsen fastsættes følgende gennemsnitlige enhedsforbrug: Brændeovne i beboede boliger: 25,6 GJ Brændeovne i sommerhuse: 15,2 GJ Brændekedler: 148,8 GJ Enhedsforbruget for halmfyr er udregnet med udgangspunkt i data fra Teknologisk Institut. Teknologisk Institut vurderer, at der er halmkedler i Danmark med et samlet halmforbrug på ca ton. Brandværdien for halm er ifølge Energistatistik 2010 på 14,5 GJ/ ton. Det gennemsnitlige enhedsforbrug for halmfyr udregnes som: ton/ 7500 x 14,5 GJ/ton = 638 GJ. Enhedsforbruget for pillefyr er udregnet med udgangspunkt i, at Teknologisk Institut vurderer, at et pillefyr i gennemsnit bruger tons træpiller pr. år. Brandværdien for træpiller er ifølge Energistatistik 2007 på 17,5 GJ/ton. Enhedsforbruget for pillefyr kan udregnes som: 11 ton x 17,5 GJ/ton = 193 GJ Andet (Skorstensfejerdata) Efterfølgende oplysninger stammer fra opsamlede data fra 2010 hos tre skorstensfejere, som har Frederikshavn Kommune som arbejdsområde og omfatter borgernes energiforbrug til brændeovne, Varmekilde Antal Energiforbrug GWh/år Brændeovne, helårsbolig ,78 Brændeovne, sommerhuse 863 3,61 Fyr med fast brændsel ,72 Halmfyr ,11 Pillefyr og stokerfyr ,22 Oliefyr ,78 Figur 15 GWh/år Af figur 15 fremgår det, at energiforbruget til oliefyr i kommunen (127,8 GWh/år) er lang større end de øvrige bæredygtige brændsler både inden Data fra skorstensfejer for og uden for kollektive varmeforsyningsområder. Dette skyldes, at oliefyr 90 anvendes som hoved-varmeproducerende kilde i helårsbeboelser, hvor 60 brændeovne anvendes som supplerende varmekilde. Pillefyr og stokerfyr anvendes også som hoved-varmepro- 30 ducerende kilde, men de er ikke særlig udbredte, da der stadig forefindes stk. oliefyr i kommunen. 0 Brændeovne, helårsbolig Brændeovne, sommerhuse Fyr med fast brændsel Halmfyr Pillefyr & Stokerfyr Oliefyr 29

138 Strategiplan for Vedvarende Energi Transport Forbruget af dieselolie og benzin til vejtransport er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. Energiforbruget udregnes som en andel af det samlede forbrug til vej-transport opgjort i Energistatistik Udregningen baseres på nationale data for kørselskilometer pr. køretøjstype (Vejdirektoratet, 2011) samt gennemsnitlig normforbrug pr. køretøj (DMU, 2012). I regnskabet deles dieselforbruget op på personbiler, busser og lastbiler mm. I Danmark består 1,67% af benzinforbruget af bioethanol og 0,02% af dieselforbruget af bio-diesel. I energiregnskaberne er der således allokeret 1,67% til bioethanol og 0,02% til biodiesel af de enkelte brændstofforbrug til vejtransport. Ifølge Vejdirektoratets opgørelse fra 2010, forefindes følgende køretøjer i Frederikshavn Kommune. Køretøjstype Antal Benzin forbrug Liter/år Diesel forbrug Liter/år Energiforbrug, benzin GWh/ år Energiforbrug, diesel GWh/år Energiforbrug i alt GWh/år Personbiler, inkl. 54 stk. taxi ,16 53,61 262,78 Busser i alt ,45 Varebiler , stk. Lastbiler og 150 stk. Sættevognstrækkere ,39 Motorcykler i alt ,89 Knallert ,2778 Traktorer ,72 Total: ,16 53,61 495,28 Diesel, benzin, fuelolie for skibe og tog 2010 Der anvendes fuelolie til skibstransport. Landsgennemsnittet for anvendelsen af fuelolie til søtransport findes i Energistatistik 2010 og fordeles efter indbyggertal, også til kommuner uden havne. Dieselforbruget til tog og skibe er udregnet ved at fordele landstal for dieselforbrug fra Energistatistik 2010 efter befolkningstal i de enkelte kommuner. Benzinforbruget (flybenzin) til fly er udregnet ved at fordele landstal for dieselforbrug fra Energistatistik 2010 efter befolkningstal i de enkelte kommuner. Anvendelse (kommunens andel) Brændselstype Energiforbrug GWh/år Togdrift Diesel 10,19 Skibsfart Diesel 17,64 Skibsfart Fuelolie 2,69 Fly Fly benzin 114,16 I alt 144,68 30

139 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Figur 17 illustrerer Frederikshavn Kommunes andel af energibrug til tog, skib og fly. Figur 17 GWh/år Kommunens andel af national energiforbrug til fly, tog og skib 120 Non-road dieselforbrug i landbruget 2010 Forbruget af dieselolie i landbruget til traktorer mm. udregnes via normforbrug for forskellige afgrødetyper efter Energy Consumption an input-output relations of field operations (Nielsen, 1989). Afgrødefordelingen for kommunerne i Region Nordjylland for 2010 findes i Danmarks Statistik, I Danmark består 0,02% af dieselforbruget af biodiesel. I energiregnskaberne er der således for landbrugets dieselforbrug allokeret 0,02% til biodiesel. Ud fra oplysninger om opdyrkede landbrugsarealer og afgrødetyper er det opgjort, at der i alt forefindes traktorer og landbrugsmaskiner i Frederikshavn Kommune med et samlet dieselforbrug, svarende til 29,72 GWh/år. Non-road benzinforbrug i haver og husholdninger Ifølge Frederikshavn Kommunes CO2 - kort lægning i 2008 er forbruget af benzin i haver og husholdninger (plæneklipper, motorsave og lignende) opgjort til liter, svarende til 10,16 GWh/år Transportmidlernes samlede energiforbrug Ud fra opgørelserne i de forrige afsnit kan transportens samlede energiforbrug opgøres til 656 GWh/år. Fordeling af transportsektorens energiforbrug er illustreret i figur 18. Procentvis fordeling af transportsektorens energiforbrug fremgår af figur 19 på næste side. Figur GWh/år Togdrift Skibsfart (diesel) Skibsfart (fueloil) Opdeling af transportsektorens energiforbrug Benzinbiler små mm. Dieselbiler, små Busser Lastbiler, sættevogne Traktorer og landbrug Tog Skibsfart Fly Fly Knallerter 31

140 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Figur 19 Benzinbiler, små mm. Traktorer og landbrug Tog Skibsfart (diesel) Fly Varebiler, lastbiler og ent. maskiner Dieselbiler, små mm. Busser Procentvis fordeling af brændselsforbrug til transport 1% 8% 32% 32% 5% 17% 3% Skibsfart (fueloil) 0% 2% Af figur 18 og 19 kan det konkluderes, at benzinbiler og dieselbiler tilsammen står for 40% af det samlede energiforbrug til transportsektoren i kommunen. Ifølge kortlægningsmaterialet, se figur 6, står transportsektoren for 25% af det samlede bruttoenergiforbrug og 32% af den samlede CO2-udledning i Frederikshavn Kommune. Dette i sammenhold med personbilers andel af det samlede energiforbrug i transportsektoren (40%) indikere, at privatbilismen har en stor andel i kommunens energiforbrug og miljøbelastning. LPG (flaskegas) og petroleum Forbruget af LPG (flaskegas) og petroleum er relativt begrænset på landsplan jf. Energistatistik LPG udgør langt det største energiforbrug af de to brændsler og anvendes bl.a. i fremstillingsvirksomhed, boliger og privat service. Forbruget af LPG og petroleum i energiregnskaberne er beregnet ved at vægte det nationale forbrug med befolkningstallet i kommunerne. For Frederikshavn Kommune er forbruget af LPG og petroleum opgjort til 7,66 GWh/år, svarende til 0,29% af det samlede energiforbrug. 32

141 Strategiplan for Vedvarende Energi Kommunens eksisterende aftaler om reduktion af CO2-Emission Klimakommuneaftalen Som den første kommune i Danmark underskrev FREDERIKSHAVN KOMMUNE som virksomhed i 2007 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 3% reduktion af kommunens egne CO2 pr. år. Reduktion af CO2 opnås gennem kommunale initiativer, der er opstillet i en Klimakommunehandlingsplan. Med Klimakommuneaftalen forpligtes Frederikshavn Kommune til at reducere CO2-udledningen i kommunens egne virksomheder med 3% om året. I 2007, som er referenceår, var kommunens udledning i alt på tons CO2, hvor dette er reduceret til en udledning på tons CO2 i Dette betyder, at siden FREDERIKSHAVN KOMMUNE indgik Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, er kommunens CO2 - udledning, som virksomhed, reduceret med tons, svarende til i alt 18,7%. EU-Borgmesteraftalen Som den første kommune i Region Nordjylland tiltrådte Frederikshavn Kommune i 2011 EU s Borgmesteraftale. Borgmesterpagten (Convenant of Mayors) er et frivilligt EU-initiativ, som handler om, at kommuner i EU ønsker at gå længere end de 20%, som EU har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med i Som medunderskriver af Borgmesterpagten i april 2012 er Frederikshavn Kommune forpligtet til at reducere CO2 i kommunen som geografisk område med mere end 20% i Se Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen. Der bliver årligt foretaget opfølgning på de enkelte handlingsplaner, første gang i november I november 2012 vedtog FREDERIKSHAVN KOMMUNES Økonomiudvalg EU-Borgmesterpagtens målsætning om at reducere CO2-udledningen med mere end 20% i kommunen som geografisk område inden udgangen af En opgørelse af EU-Borgmesterpagtens Handlingsplan viser, at Frederikshavn Kommune ved implementering af de kortsigtede handlingsplaner, som er konkretiseret i Handlingsplanen, kan reducere kommunens samlede CO2-emission med hele 53% i år 2020, sammenlignet med kommunens CO2-emission i Den samme opgørelse indikere ligeledes, at andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen vil være på 70% af kommunens samlede energiforbrug i 2020, under forudsætning af, at handlingsplanerne for produktion af vedvarende energi, som er konkretiseret i Handlingsplanen realiseres. Desuden vil kommunen som virksomhed fortsætte med at reducere kommunens CO2-udledning med min 3%, jævnfør kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening om CO2-reduktion. Så vel de kortsigtede som de langsigtede handlingsplaner i EU-Borgmesterpagtens Handlingsplan 2020 for Frederikshavn Kommune er gengivet i denne Strategiplan. 33

142 Strategiplan for Vedvarende Energi Frederikshavn Kommunens strategiske energiplanlægning Frederikshavn Kommune har til hensigt at udarbejde en langsigtet klimaplan, hvori kommunens samlede strategier for energi og klima i kommunen indgår. Kommunens intention er, at udarbejde særskilte strategiplaner for øvrige planområder, såsom Klimatilpasningsplan, affaldsplan, varmeplan, vandplan, med flere således, at førnævnte planer tilsammen udgør kommunens klimaplan. Det bemærkes, at kommunens øvrige planer, herunder kommunens vandplan, udarbejdes som selvstændige planer, men tilsammen vil disse præsentere kommunens overordnede klimaplan. I 2013 lancerede Miljøministeriet en national ressourceplan. Ministeriets hensigt er, at den nationale ressourceplan skal sammen med ny kommunal affaldsplan være med til at opfylde Danmarks forpligtelser efter affaldsdirektivet, hvorfor planen vil sætter fokus på en bedre udnyttelse af ressourcerne, en højere kvalitet i genanvendelsen og bedre muligheder for sortering for borgerne. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 skal afspejle kommunens klima- og energipolitik og samtidigt påpege realistiske og praktiserbare handlinger, der skal til for at indfri kommunens vision om omlægning til vedvarende energi og skabe vækst inden for kommunens vækstspor Energi frem til år De i planen omtalte handlinger skal derfor ses som en fortløbende proces, idet påvirkninger udefra kan ændre indsatsområdernes berettigelse med hensyn til aktualitet, økonomi, politiske beslutninger mm. Der er tale om langsigtede energistrategier på en række basale områder, som har betydelig politisk interesse og bevågenhed, såvel lokalt som nationalt, og derfor kræver implementering af de enkelte indsatsområder en politisk behandling i de respektive udvalg i kommunen, før handlingsplanerne implementeres eller føres ud i livet. For at opnå en holistisk vedvarende energiplanlægning af det samlede energisystem i kommunen, er det nødvendigt at inddrage de kommunale planlægningsinstanser, som arbejder med planlægning indenfor følgende områder: Bæredygtig byudvikling i kommunen Bæredygtigt byggeri og energirenovering Bæredygtig transportplanlægning Driftsoptimering af bygningers energiforbrug i by og land Bæredygtig energiplanlægning for vedvarende energiforsyning Bæredygtig varmeplanlægning Vindmølleplanlægning Affaldsplanlægning Biomasse planlægning Landområder og deres potentiale for produktion og forbrug af vedvarende energi Kommunalpolitisk mål for borgerinddragelse og kommunikation for fremme af bæredygtig udvikling og vækst Frederikshavn Kommunes bæredygtige indkøbspolitik FREDERIKSHAVN KOMMUNE bør inkludere ovenstående indsatsområder og øvrige initiativer, som er beskrevet i denne Strategiplan i al relevant kommuneplanlægning. 34

143 Strategiplan for Vedvarende Energi Organisering For at sikre, at der sker en løbende opfølgning på initiativer, som er omtalt i kapitel 9, indsatsområder, bør FREDE- RIKSHAVN KOMMUNE etablere et tværgående kommunalt samarbejde og en projektorganisation, som også samarbejder med eksterne partnere og sektorer såsom forsyningsvirksomheder, energiproducenter, erhvervsvirksomheder, almene boligforeninger med flere. Samarbejdet bør ske mellem enkelte kommunale medarbejdere eller grupper med hvert sit ansvarsområde, beskæftiget i forskellige centre. I det kommunale system bør følgende delorganisationer være involveret i fortløbende opdatering af den nærværende Strategiplan: Miljø- og energiplanlægning, Center for Teknik og Miljø Vindmølleplanlægning, Center for Teknik og Miljø Kommunale ejendomme, Ejendomscenteret Trafikplanlægning, Center for Teknik og Miljø Biogasplanlægning, Center for Teknik og Miljø Indkøbskontoret, Økonomicenteret Affaldsselskabet Vendsyssel Øst, AVØ By- og landplanlægning/udvikling, Center for Teknik og Miljø Erhvervsudvikling Data/Analyse opsamling, sammenfatning og opfølgning på udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for kommunen som geografisk grænse samt overordnet koordinering, Energibyen Følgende eksterne samarbejdspartner har allerede været involveret i udarbejdelse af specifikke handlingsplaner, som er indarbejdet i den nærværende energiplan. Nedenstående eksterne partnere skal fortsat indgå i den overordnede projektorganisation således, at både offentlige og private aktører involveres aktivt i at vedligeholde og udvikle kommunens strategiplan i fællesskab. Samtlige varme- og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune El- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder samt den offentlige vejbelysning De kollektive trafikselskaber Almene boligorganisationer organisatione, til fremme af erhvervsudvikling indenfor og udenfor kommunegrænsen Erhvervsvirksomheder, byggeherrer, lodsejere og investorer Landbrugsorganisationer Kommunens borgere Ovenstående grupper arbejder sammen med henblik på at fastsætte nærmere tidsplaner for de konkrete tiltag og udpege relevante ressource-personer og samarbejdspartnere mv. For at opnå de bedst mulige resultater af projektgruppernes arbejde er en fælles vision og målsætning for fremtidens energi i kommunen helt essentiel. Det er ligeledes vigtigt for kommunens borgere og erhvervsliv at sikre fælles forståelse, opbakning til og deltagelse i kommunens arbejde med omlægning til vedvarende energi. Det er målet, at den strategiske energiplanlægning skal skabe en fælles forståelse for bæredygtig samfundsudvikling således, at alle involverede partnere viser interesse og kan påtage sig en rolle for at indfri kommunens intonation om at skabe vækst på sporet Energi, mens kommunen overgår til 100% vedvarende energiforsyning. Det er derfor af afgørende betydning, at den nærværende Strategiplan for Vedvarende Energi definere rammerne for kommunens indsatsområder som et samlet energisystem, men også at rammerne fastsættes på en sådan måde, så de enkelte handlingsplaner og indsatsområder kan lade sig gennemføre på samfundsmæssigt mest energieffektive og økonomiske måde. Den konkrete implementering af den strategiske energiplanlægning skal finde sted gennem realisering af handlingsplaner, som er omtalt i kapitel 9, og for hvilke der er fastsat konkrete CO2-reduktionsmål og tiltag til indfrielse af målene. 8.2 Evaluering og revision Da Strategiplanen er udarbejdet for en periode fra 2014 og frem til 2030, skal planen evalueres hvert år ved årets afslutning i december måned. Dette bl.a. af hensyn til valg af prioritet i forbindelse med realisering af indsatsområderne, hastig udvikling i vedvarende energiteknologi og regulering af lovgivning på energiområdet. Evalueringsprocessen indebærer udarbejdelse af nye tillæg, som beskriver evt. nødvendige ændringer i de enkelte indsatsområder, begrundelserne for ændringerne samt hvilke korrigerende handlinger, der skal foretages for at sikre, at kommunens indsats på vedvarende energi som et vækstspor kan opretholdes og afspejles i denne Strategiplan løbende. 35

144 Strategiplan for Vedvarende Energi Fremtidens energiscenarier Efterfølgende diagnoser stammer fra Danmarks Energifremskrivning 2012, udgivet af Energistyrelsen i september Formålet med basisfremskrivningen er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres nye politiske tiltag, ofte refereret til som et frozen policy -scenarie. Den faktiske udvikling vil blive påvirket, når der introduceres nye politiske initiativer, og fremskrivningen er således ikke at betragte som en langsigtsprognose, men nærmere som et forløb, der ud fra nogle givne forudsætninger, definerer de udfordringer, som den fremtidige energipolitik skal løfte. 9.1 Endeligt energiforbrug Det endelige energiforbrug i Danmark falder fra 640 PJ i 2011 til 632 PJ i Dette dækker over et fald i erhvervenes og husholdningernes energiforbrug, mens transportsektorens energiforbrug forventes at stige. Energiforbruget falder trods den forventede økonomiske vækst i perioden. Energiforbruget i erhvervene stagnerede i 2008 og faldt markant fra 2008 til 2010 som følge af den lavere aktivitet specielt i fremstillingserhvervene. Fremskrivningen viser et svagt fald i energiforbruget i erhvervene frem mod 2020 fra 221 PJ i 2011 til 214 PJ i Faldet skyldes ikke mindst besparelseselementer i energiaftalen fra marts Efter 2020 er der et yderligere svagt fald i energiforbruget i erhvervene til 211 PJ i Fremskrivningen af endeligt energiforbrug ses på figuren nedenfor. Fig Endeligt energiforbrug (PJ) Husholdninger Servicevirksomheder Produktionserhverv Transport Ikke-energiformål Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca. 1/3 af det endelige energiforbrug og består for størstedelens vedkommende af fossile brændsler. 9.2 Fremtidens el- og fjernvarmeproduktion i Danmark El- og fjernvarmeproduktionen udgør knap 45%. af det nationale bruttoenergiforbrug. Danmark er en del af det nordiske og nordeuropæiske elmarked. Dette har stor betydning for elprisdannelsen, produktionsmønstret og brændselsforbruget i Danmark. Derfor modelleres produktionssystemerne i hele Norden (Danmark, Norge, Sverige og Finland), og eludvekslingen mellem Norden og Tyskland, Polen, Holland, Rusland og Baltikum inddrages. Produktionsberegningen baseres på fremskrivninger af el- og fjernvarmeforbruget fra EMMA-modellen for Danmark og de nyeste officielle fremskrivninger fra de øvrige landes myndigheder. 36

145 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 El-efterspørgslen i Danmark har været jævnt stigende i perioden Herefter er observeret et fald, som følge af den økonomiske krise. Dette fald forventes først indhentet omkring eller lige før Herefter forventes efterspørgslen at stige yderligere, jf. figuren til højre. Også i de andre nordiske lande er observeret store fald i elforbruget som følge af den økonomiske krise. Figur 21 El (TWh) El- og fjernvarmeforbrug ab værk Fjernvarme (PJ) Efterspørgslen efter fjernvarme har været stigende frem til 1996, hvorefter den har omtrent stabiliseret sig, jf. figuren til højre El Fjernvarme Elforbrug og fjernvarmeforbrug ab værk i basisfremskrivningen, dvs. inkl. nettab. Fremtidens el-produktion i Danmark Vindkraft dækkede i 2000 ca. 12% af indenlandsk elforsyning, stigende til ca. 21% i 2010 og ca. 28% i Den store stigning fra 2010 til 2011 skyldes dels en ny havmøllepark, dels at 2010 var et dårligt vindår, mens 2011 var normalt. Vindandelen forventes at stige til ca. 34% i 2013 og til ca. 50% i Denne udvikling afspejler udbygning med vindmøller på land, kystnære møller samt idriftsættelse af havmølleparkerne ved Anholt, Horns Rev 3 og Kriegers Flak. Andelen forventes herefter at være nogenlunde konstant resten af beregningsperioden. I Figuren nedenfor ses den fremskrevne danske elproduktion fordelt på typer. Figur El-produktion i Danmark (TWh) Vind Sol Vandkraft Kraftvarme Kondens 37

146 Strategiplan for Vedvarende Energi Status på elproduktion i Frederikshavn Kommune Af denne plans afsnit fremgår det, at den samlede elproduktion i kommunen er opgjort til 482,06 GWh, fordelt med 45% elimport, som hentes uden for kommunens grænser, 37% fra kraftvarmeværker, 17% fra vindmøller og 1,1% fra solcelleanlæg*, installeret i kommunen. * Produktionstal for produceret el på solcelleanlæg stammer fra Energinet.dk for Da 31,3% af den samlede elproduktion i Danmark kommer fra vindmøller, kan det antages, at 31,3% af kommunens elimport, også er produceret af vindmøller. Andelen af produceret el via vindmøller i kommunens import af el udefra kan i så fald beregnes til 61.2 GWh/år. Den resterende andel af elimport til kommunen, svarende til 157,4 GWh/år, produceres på fossile brændsler. Andelen af vedvarende elproduktion i Frederikshavn Kommune kan hermed opgøres til 31,3% af det samlede elforbrug i kommunen. Fremtidens fjernvarmeproduktion i Danmark Historisk set har kraftvarmeandelen af fjernvarmeproduktionen frem til omkring år 2000 været stigende som følge af kraftvarmeudbygningen i firserne og halvfemserne. Efter introduktionen af de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker på elmarkedet i 2005 og 2007 er kraftvarmeandelen faldet, fordi kraftvarmeværkerne kører mindre, når elprisen er lav. I fremskrivningen falder kraftvarmeandelen yderligere frem til 2015, hvorefter den er nogenlunde konstant frem til Se nedenstående tabel. (%) Kraftvarmeandel af fjernvarmeproduktionen 39,1 58,8 81,6 82,4 79,4 65,7 66,1 66,3 Nedgangen i kraftvarmeproduktionen skyldes overvejende en stigende naturgaspris, som alt andet lige gør kraftvarmeproduktion på naturgas mindre attraktivt*. Den store andel vindmøllestrøm bidrager også til at fortrænge kraftvarme, idet perioder med høj vindproduktion trykker elprisen ned, hvorved det bliver mere attraktivt at producere varme på en kedel, end et kraftvarmeanlæg. * Den kortvarige stigning i kraftvarmeandelen i 2010 skyldes lav driftstid på de svenske kernekraftværker, der medfører øget produktion på de brændselsfyrede værker i Norden, herunder dansk kraftvarme. I den nedenstående figur ses den fremskrevne fjernvarmeproduktion i Danmark. Figur Fjernvarmeproduktion i Danmark PJ) Industri El Kedler Kraftvarme 38

147 Strategiplan for Vedvarende Energi Status på fjernvarmeproduktion i Frederikshavn Kommune Af denne plans afsnit fremgår det, at kommunens 10 fjernvarmeværker i 2010 tilsammen producerede MWh (1,751 PJ) varme, hvor varmesalget udgjorde MWh. Dette svarer til et samlet varmetab på MWh, som giver et samlet ledningstab på 22%. Andelen af vedvarende energi til fjernvarmeproduktion i kommunen er på MWh, hvilket svarer til 33,1% af den samlede fjernvarmeproduktion. Figuren til højre viser fjernvarmeproduk tion baseret på vedvarende energi i Frederikshavn Kommune i I denne Strategiplan lægges op til, at fjernvarmeproduktionen i Frederikshavn Kommune fremadrettet produceres på mere biomasse og anden vedvarende energi, end de fossile energikilder, så som naturgas. Regeringen ønsker en bedre affaldssortering, idet affald anses at være et vigtigt råstof ressource og ikke længere som et brændsel alene. I denne plans afsnit 8.6 er de vigtigste elementer i regeringens ressourceplan omtalt. Såfremt Miljøministeriets ressourcestrategi bliver vedtaget, vil den kunne reducere fossilandelen i det affald, der afbrændes til kraftvarmeproduktion i dag. Dette betyder, at affaldsdrevne kraftvarmeværker skal se sig om efter andre brændsler end affald, for at kunne producere og levere den samme mængde kraftvarme som de gør i dag. Mere herom i afsnit 9.6. Figur 24 Brutto fjernvarmeproduktion i kommunen MWh baseret på vedvarende energi Frederikshavn, affald Skagen, affald Skagen, industri Dybvad, træpiller Hørby, halm Sæby, solvarme Strandby, solvarme Skagen, renseanlæg Frederikshavn Renseanlæg, biogas Det forventes, at energisparetiltag og høje krav til bygningers varmeforbrug kan til dels kompensere for den manglende system skal holdes kontinuerlig i balance samtidigt med, at energiforsyningssikkerheden skal sikres. affalds-varmeproduktion i begrænset omfang. Modsat vil regeringens ønske om udfasning af oliefyr i 2017 øge behovet for varmeproduktion i kollektive forsyningsområder. For at gøre sig uafhængig af fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde uden forringet livskvalitet kræver det, at der i kommunen arbejdes sammen på tværs af alle sektorer. Det er især vigtigt at sætte fokus på varmesektorens Fjernvarmens samspil med det samlede energisystem Der hersker ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at omlægge en hel kommunes samspil med resten af ener- gisektoren. Som varmemyndighed har FREDERIKSHAVN KOMMUNE indflydelse på fjernvarmens bæredygtige udvikling. energisektor til vedvarende energisektoren. gi, så den bliver uafhængig af fossile brændsler, især når vedvarende energi- 39

148 Strategiplan for Vedvarende Energi Forbruget af vedvarende energi i Danmark Vedvarende energi dækker over energiformer, der ikke har begrænsede ressourcer, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. I opgørelsen af forbruget af vedvarende energi medregnes sol-, vind- og vandkraft, fast biomasse, affald af ikke-fossil oprindelse, flydende bio- brændstoffer, biogas, omgivelsesvarme, geotermi og solvarme. Fra 1990 til 2011 er forbruget af vedvarende energi i det danske energisystem mere end tredoblet, og der anvendes nu ca. 175 PJ årligt. Heraf er størstedelen biomasse, men også vindkraft leverer et betydeligt bidrag, særligt når det tages i betragtning, at den medregnede vindkraft omdannes direkte til elektricitet uden konverteringstab, mens anvendelse af biomasse er forbundet med et konverteringstab. I perioden frem til 2020 stiger forbruget af vedvarende energi med ca. 45 % sammenlignet med 2011, mens det frem til 2030 stiger med næsten 70 %. Se nedenstående figur. Figur Vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (PJ) Andet Vind Biogas Biobrændsler Fast biomasse Affald (VE del) Status på vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune Figur 26 Vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune Af denne plans afsnit 6 fremgår det, at der i 2010 blev produceret i alt 473 GWh vedvarende energi, svarende til 18,2% af den samlede energiproduktion i Frederikshavn Kommune. 1% 0,11% 2% 4% 27% 21% 45% Figuren til højre viser vedvarende energiproduktion i kommunen i Biomasse Vindenergi Biogas Solenergi Jordvarme, vandkraft mm. Vedvarende elimport Affald 40

149 Strategiplan for Vedvarende Energi Forbruget af fossile brændsler i Danmark Regeringen har opstillet mål for udfasningen af anvendelsen af fossile brændsler. Anvendelsen af kul til produktion af el og fjernvarme skal være udfaset i 2030, mens anvendelsen af fossile brændsler til hele produktionen af el og varme skal være udfaset i På sigt i 2050 skal hele energiforbruget være dækket af vedvarende energi. Det har derfor relevans at se på udviklingen i den fossile del af energiforbruget. Særligt forbruget af kul og gas kan svinge betydeligt fra år til år som følge af forskelle i eludvekslingen med nabolandene. For at vurdere en tendens i udviklingen ses bort fra disse tilfældige udsving, og i det følgende ses derfor på det korrigerede forbrug af fossile brændsler. Se nedenstående figur. Figur Fossile brændsler i bruttoenergiforbruget (PJ) Affald (Fossil del) Naturgas Olie Kul Af ovenstående figur fremgår det, at forbruget af fossile brændsler falder hen over fremskrivningsperioden. I perioden frem til 2020 falder forbruget med ca. 20% sammenlignet med 2011, mens det frem til 2030 falder med ca. 21% I perioden frem til 2020 reduceres forbruget af fossile brændsler således med ca. 125 PJ. De største bidrag kommer fra kul og naturgas, der reduceres med hhv. 53% og 28% Dette skyldes i høj grad substitution med biomasse samt en højere andel af vindkraft i el- og fjernvarmeproduktionen. I perioden efter 2020 sker der en yderligere reduktion i forbruget af kul, således at dette er reduceret til ca. 45 PJ i 2030 og dermed reduceret med ca. 69% sammenlignet med

150 Strategiplan for Vedvarende Energi Transportsektorens energiforbrug i Danmark Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca. 1/3 af det endelige energiforbrug i Danmark og består for størstedelens vedkommende af fossile brændsler. Transportsektoren omfatter vejtransport, banetransport, luftfart, indenrigssøfart samt forsvarets forbrug af transportenergi. Vejtransporten står for størstedelen af transportsektorens energiforbrug (76 %), efterfulgt af luftfart (17 %). Størstedelen heraf er udenrigsluftfart. Fremskrivningen af transportens energiforbrug fordelt på transportmidler ses i figur 28 neden- for. Energiforbruget har været stigende frem til 2008, hvor den økonomiske nedgang førte til et fald i forbruget. Forbruget faldt yderligere i 2009, for derefter at have ligget nogenlunde konstant i 2010 og Nedenstående figur angiver transportsektorens energiforbrug frem til år Figur Energiforbrug til transport (PJ) Forsvaret Søfart Luftfart Jernbaner Vejtransport Status på Frederikshavn Kommunes energiforbrug i transportsektoren I denne plans afsnit 6.2 er andelen af energiforbruget til transportsektoren opgjort til 656 GWh/år. Ifølge kortlægningsmaterialet, (se figur 6 i denne plan), står transportsektoren for 25% af det samlede bruttoenergiforbrug og 32% af den samlede CO2-udledning i Frederikshavn Kommune. Dette i sammenhold med personbilers andel af det samlede energiforbrug i transportsektoren (40%) indikere, at privatbilismen har en stor andel i kommunens energiforbrug og miljøbelastning. 9.6 Fremtidens affald og affalds forbrænding i kommunen Primo oktober 2013 lancerede regeringen sin ressourceplan. Af ressourceplanen fremgår det bl.a., at genanvendelse af affald skal fordobles på 10 år. Regeringen har følgende andre vigtige mål for affaldsstrategien: I 2012 skal Danmark genanvende 50% af husholdningsaffaldet. Det er mere end en fordobling af genanvendelsen af husholdningsaffald i Danmark på under 10 år. I øjeblikket genanvender danskerne 22%. I 2018 skal 25% af haveaffald udnyttes til energiproduktion. I dag energiudnyttes haveaffald, svarende til 4%. Genanvendelse af papir-, pap-, glas-, metal og plastemballage fra servicesektoren skal forøges med 25%. I dag genanvendes ca. 53%. Det forventede genanvendelsesniveau er 70% i Knap fire gange så meget organisk affald fra restauranter, dagligvarehandel og lign. skal indsamles og udnyttes til biogas. Det forventede genanvendelsesniveau er 60% i Af regeringens ressourceplan fremgår det desuden, at kommunerne har det primære ansvar for affaldsordninger, mens de private virksomheder har kompetencerne og viden til at udvikle de teknologiske løsninger. Af ovenstående mål i regeringens ressourceplan kan det konstateres, at der i nær fremtid: 1. Mængden af affald til forbrænding bliver minimeret. 2. Husholdningsaffald og haveaffald inddrages i større grad end hidtil til produktion af energi. Den samlede mængde affald til forbrænding, som fremkommer i Frederikshavn Kommune, påvirkes konstant af forskellige parametre. I 2012 har affaldsmængderne til forbrænding været vigende i forhold til tidligere år. Det skyldes blandt andet, at mere affald genanvendes og genbruges, men også den lave samfundsøkonomiske ak-

151 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 tivitet og det forhold, at befolkningstallet er faldende i kommunen. Fremover kan det forventes, at affaldsmængderne til forbrænding falder svagt i Frederikshavn Kommune. Yderligere er affaldsmængderne i høj grad afhængig af dynamikken i samfundet, med andre ord samfundsøkonomien og det er svært at gisne om den fremtidige økonomiske udvikling. Det forventes nok ikke, at samfundsøkonomien de kommende år kommer på samme niveau som før 2009, så affaldsmængderne forventes heller ikke at stige væsentligt, grundet øget aktivitetsniveau. Et tredje forhold, der taler mod stigende affaldsmængder til forbrænding i Frederikshavn Kommune er et svagt faldende befolkningstal. Befolkningsprognoserne for Frederikshavn Kommune viser, at der fremover vil være færre indbyggere i Frederikshavn Kommune. Om de faldende affaldsmængder medfører at forbrændingsanlæggene i Frederikshavn Kommune reduceres fra to til kun én er uvist. Forbrændingsanlæggene har de senere år suppleret med biobrændsel, fordi affald til forbrænding har været aftagende. Det har medført stigende priser på biobrændsel. Det har gjort at affald fra andre europæiske lande lige pludseligt er blevet miljømæssigt og økonomisk attraktivt at forbrænde på danske anlæg. har derfor indgået aftale om forbrænding af affald fra England. Miljømæssigt, er det en gevinst, da udnyttelsesgraden på de to anlæg i Frederikshavn Kommune er over 90% af energien, hvorimod de engelske anlæg kun kan udnytte 25% af energien. Forskellen skyldes, at energien fra forbrændingsanlæggene i Frederikshavn anvendes til fjernvarmeforsyning. Der er endnu ikke beregnet totaløkonomi på afbrænding af affald fra England, men umiddelbart ser det positivt ud. Hvis det nuværende afgiftssystem i England og Danmark fastholdes, må det forventes, at der fortsat fremover kan indgås aftaler om afbrænding af engelsk affald på forbrændingsanlæggene i Frederikshavn Kommune. Regeringens ressourceplan tager ikke stilling til importeret affald, men af planens side 29 fremgår det, at Regeringen vil fremlægge en model for en ændret organisering af affaldsforbrændingssektoren, citat slut. Det bemærkes, at i denne strategiplan er det forudsat, at der fortsat vil være grundlag for vedvarende energiproduktion med affald som brændsel frem til år Ligeledes er det forudsat, at den producerede energimængde med affald som brændsel svarer til den samme energimængde i Øvrige virkemidler De ovenfor beskrevne fremtidsscenarier for el, fjernvarme affaldsforbrænding og fossile brændsler skal fortløbende sammenholdes med øvrige udefrakommende faktorer for at opretholde en realistisk og gangbar strategisk energiplan i kommunen, især når det kommer til valg af indsatsområder. Det er ligeledes vigtigt at holde sig ajour med udviklingen af ny energiteknologi og kosteffektive energiløsninger inden for vedvarende energi, samt udviklingen i energipriser, skatter og afgifter og tillige tilskudsmulighederne inden for de energi- og klimapolitiske områder, som prioriteres af den danske regering og i EU. Disse udefrakommende faktorer bør løbende integreres og inkluderes i arbejdet med strategisk energiplanlægning i kommunen. I Strategiplanen, som i denne henseende kan betragtes som en strategisk energiplan, skal kommunen desuden inddrage alle relevante planfunktioner således, at de mest væsentlige indsatsområder, omtalt i denne plan, integreres i det øvrige kommunale planlægningsarbejde, så visionerne og målsætningerne i de enkelte planer er stemt overens med kommunens Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 og understøtter denne. Vigtigst af alt er at fastholde et holistisk syn på det samlede energisystem i kommunen. Herefter er det af afgørende betydning, at kommunen etablerer et samarbejde på tværs af alle sektorer. Se i øvrigt afsnittet om organisering i kapitel 8. Forbrændingsanlæggene i Frederikshavn 43

152 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområder Frederikshavn Kommunes Strategiplan for Vedvarende Energi indeholder følgende tre hovedelementer: 1. Omstilling fra olie og naturgas (fossile brændsler) til vedvarende og bæredygtig energi til el- og varmeproduktion samt til dækning af transportsektoren. 2. Mere effektiv udnyttelse af energien. 3. Energibesparelser. Med denne Strategiplan for Vedvarende Energi sætter FREDERIKSHAVN KOMMUNE fokus på følgende 11 indsatsområder, der skal medføre mere vedvarende energi, mindre energiforbrug og mindre CO2-udledning. En mulig gennemførelse af de i dette afsnit angivne indsatsområder skal være med til at understøtte lokal kompetenceudvikling og forstærke indsatsen på vækstsporet energi i kommunen på en samfundsøkonomisk, brugerøkonomisk og selskabsøkonomisk måde. Det bemærkes, at indsatsplanerne på transportområdet kun omfatter de segmenter i transportsektoren, hvor kommunen reelt kan have indflydelse på. Omlægning af fly, tog og skibsfartens fosile energiforbrug til vedvarende energi indgår derfor ikke i denne strategiplan. 1. Integration af vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. 2. Reduktion af energiforbrug i kommunale ejendomme, reduktion af transportens miljøbelastning samt indførelse af bæredygtig indkøbspolitik i kommunen som virksomhed. 3. Reduktion af energiforbrug i private husstande i byer og landdistrikter. 4. Reduktion af energiforbrug samt produktion af vedvarende energi i almene boligforeninger. 5. Øget anvendelse af vedvarende energi i eksisterende energiinfrastruktur og fortrængning af fossile brændsler hos kollektive energiforsyninger. 6. Øget produktion af vedvarende energi ved etablering af nyt vedvarende energi anlæg. 7. Etablering af infrastruktur for fremme af bæredygtig transport i kommune og i region. 8. Etablering af infrastruktur for bæredygtig transport, baseret på vedvarende energi. 9. Forbedring af infrastruktur for bæredygtig transport, herunder fremme af cyklisme og mere bæredygtig transportadfærd. 10. Fremme af demonstrationsprojekter for vedvarende energianlæg, herunder smart grid, bølgeenergi og intelligent belysning. 11. Fremme fjernvarme i byområder. 44

153 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 De 11 indsatsområder som er nævnt på den forrige side, skal bidrage til, at FRE Indsatsområde 1a a Handlingsplan 1 DERIKSHAVN KOMMUNE opfylder visionen om at blive en vedvarende energikommune og om at reducere kommunens CO2- udledningen med minimum 94 % frem til 2030 gennem en økonomisk bæredygtig udvikling. For at indfri intentionerne i denne Strategiplan og omsætning af indsatsområderne til konkrete projekter og initiativer kræves der, at kommunen udarbejder og realiserer konkrete handlingsplaner. Det vil være nødvendigt at styrke samarbejdet med de andre aktører inden for energisektoren, landbruget og erhvervslivet, for eksempel energiselskaberne om at få udarbejdet og implementeret specifikke vedvarende energiprojekter. Vigtigst for alt er, at der bliver holdt konstant fokus på det samlede energisystem således, at systemets omstilling til vedvarende energi sker på en økonomisk bæredygtig måde, samtidig med, at den energimæssige balance og forsyningssikkerhed i systemet opretholdes. Realiseringsprocessen for de enkelte indsatsområder vil være en løbende proces, hvor forudsætningerne og incitamenterne for realisering vil ændre sig konstant. Det betyder for eksempel, at en del af projekterne, som i dag ikke umiddelbart er samfunds-, selskabs- eller brugerøkonomiske og dermed ufordelagtige, kan blive attraktive projekter om et år eller to. Samme forhold gør sig gældende for projekter som for øjeblikket ikke modtager stor opbakning i blandt borgere og virksomheder, f.eks. opførelse af vindmøller i land, eller investering i køretøjer, som bruger alternative bæredygtige brændsler. Det er derfor vigtigt at holde sig ajour med den teknologiske udvikling samt lovgivning og afgiftsregulering i energisektoren. Integration af vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. FREDERIKSHAVN KOMMUNE ønsker at implementere vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, her under byudvikling og byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. Målet er på sigt at skabe en model for et fossilfrit samfund inden for kommunens geografiske afgrænsning, at minimere kommunens CO2-udledning, at tage sit ansvar for implementering af statens energistrategi Energiplan 2050, og som minimum at leve op til regeringens og EU s klimamål for Kommunalbestyrelsen har udmeldt, at ved udarbejdelse af kommuneplaner, lokalplaner, trafikplaner og øvrig kommunal planlægning samt i forbindelse med udarbejdelse af tillæg til disse, skal energieffektivitet, reduktion af CO2 og integration af vedvarende energi indgå i planerne. Det samme gælder udarbejdelse eller revision af kommunale bygge- og bygningsrenoveringsprojekter, indkøbspolitik, transportpolitik med flere, hvor reduktion af CO2, energibesparelser og integration af vedvarende energi skal være en naturlig del af kommunens gøremål. Handlingsplaner bør indgå i en større helhed, hvor der bliver sat fokus på samspillet med det omkringliggende samfund til gavn for helheden. Ved valg af konkrete indsatsområder skal der tages udgangspunkt i kravene om samfundsøkonomi, lokaløkonomi og brugerøkonomi. Etablering af organisation og tværgående samarbejde I afsnit 8.1 og 9.5 i denne Strategiplan, er der gjort rede for vigtigheden af etablering af en tværgående organisation med henblik på at fremme samarbejdet mellem kommunale myndigheder, bygherrer, energileverandører, ejere af ejendomme og borgerne i kommunen. Det er helt essentielt at skabe fælles forståelse for kommunens vision og målsætninger på energiområdet for at opnå de bedst mulige resultater. På baggrund af de i afsnit 8.1 og 9.5 omtalte begrundelser anbefales det, at FRE- DERIKSHAVN KOMMUNE etablerer en organisation for tværgående samarbejde a Handlingsplan 2 Implementering af EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan Frederikshavn Kommunes Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen indeholder en række tiltag, for hvilke der er udarbejdet konkrete handlingsplaner, se bilag 3. Implementering af de kortsigtede tiltag, som er konkretiseret i handlingsplanen, kan reducere kommunens samlede CO2-emission med hele 53% i år 2020, sammenlignet med kommunens CO2-emission i Gennemførelse af de i Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen angivne tiltag vil samtidigt øge andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen til 70% af det samlede energiforbrug i Til sammenligning produceres der i dag 473 GWh (1.703 TJ) vedvarende energi, svarende til 18,2% af det samlede energiforbrug i kommunen. 45

154 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde 1b Fremme af kommunal varmeplanlægning, baseret på vedvarende energi. Valg af den rette energiforsyning til byggeri i byområder og landdistrikter er en betydelig faktor, når det drejer sig om fremme af vedvarende energi og bæredygtighed. Ved bæredygtig energiforsyning forstås langtidsholdbarhed, minimal belastning af miljøet, minimal belastning af lokalmiljøet og også, at løsningen er samfunds- og brugerøkonomisk fordelagtig. Varmeforsyning til rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand er et væsentligt element i kommunal varmeplanlægning, når det drejer sig om valg af den mest bæredygtige varmeforsyning. Varmeforsyningen reguleres gennem Varmeforsyningsloven, hvor der stilles krav om, at kommunen som varmeplanmyndighed, skal sikre samfundsøkonomiske optimale varmeforsyningsløsninger. For at tegne et generelt billede af status på varmeplanlægning i Danmark, henvises til Varmeplan Danmark 2010, udarbejdet af Rambøll Danmark, i samarbejde med Aalborg Universitet, september Udover mange gode råd og vejledninger, sætter Varmeplan Danmark 2010 bl.a. fokus på følgende problemstillinger som vigtige barrierer, for udarbejdelse af strategisk varmeplanlægning i Danmark: De eksisterende opdelinger i de gamle kommunale varmeplaner er ikke tidssvarende i relation til bl.a. fjernvarmeudvidelser, lavenergibyggeri eller omlægning fra naturgas. Der er behov for strategisk energiplanlægning hvis hele energisystemet skal fremtidssikres, herunder hvis udbygningsplanen skal kunne realiseres. Men kommunerne har pt. meget begrænsede midler til denne opgave. En afgørende barriere i relation til blandt andet at kunne erstatte naturgas med fjernvarme og varmepumper er den eksisterende opdeling i varmeplanzoner, som stammer tilbage fra udbygningen med fjernvarme og naturgas. Der er et stort behov for at revidere denne opdeling. Fremtidens energisystem bliver imidlertid mere forskelligartet og komplekst end hidtil, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt blot at gentage tidligere tiders varmeplanlægning. Derimod er der behov for en holistisk planlægning af det samlede energisystem såvel i kommunerne som på landsplan og med koordinering ift. besparelsessiden, el-sektoren og transportsektoren. Hvis varmeforsyningen og energisystemet i helhed skal fremtidssikres, er det nødvendigt med finansiering af planlægningen - herunder strategisk energiplanlægning. Kilde: Varmeplan Danmark 2010 I fællesskab med Energibyen har kommunes varmemyndighed etableret et konstruktivt samarbejde med samtlige varmeforsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune. Via det etablerede samarbejde er det lykkedes varmemyndigheden at skabe en fælles forståelse for kommunens intentioner med fremtidens varmeforsyning, hvor varmemyndighed og varmeforsyningsselskaberne arbejder sammen om at udvikle fjernvarmeforsyningsområderne og fremme af vedvarende energi i den lokale fjernvarmesektor b Handlingsplan 1 Udbygning af fjernvarmenet i byområder Sammenlignet med naturgasforsyningsområder og individuelle varmeforsyningsområder er fjernvarme stadig den bedst egnede varmeforsyningsløsning, når det kommer til tæt bebyggelse og ved større bygningsblokke i byer og oplandsbyer. Afgørelser i Naturklagenævnet viser, at samfunds- selskabs- og brugerøkonomi falder her ud til fjernvarmens fordel. I Frederikshavn Kommune er fjernvarmen udbredt, hvor der forefindes i alt 10 fjernvarmeforsyninger i kommunen og med få undtagelser har de største byer og landsbyer i kommunen etableret fjernvarme med størst mulig antal tilsluttere. Som et led i kommunens Strategiplan for Vedvarende Energi, vil kommunen satse på at udbrede fjernvarmeforsyningsområderne i byer og landsbyer, hvor der allerede eksisterer et fjernvarmenet. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner for nye erhvervsindustri- og beboelsesområder i eller i nærheden af eksisterende fjernvarmenet, bør fjernvarmeforsyning af de omtalte områder prioriteres, såfremt samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomien taler for det. 46

155 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Af denne plans afsnit fremgår det, at der forefindes et vist antal brugere i fjernvarmeforsyningsområder som har oliefyr som hovedvarmeforsyningskilde og derfor ikke er tilsluttet fjernvarme, også selv om de ligger nær eksisterende fjernvarmeledninger. FREDERIKSHAVN KOMMUNE kan, i samarbejde med bl.a. fjernvarmeselskaber og varmeinstallatører, udarbejde en handlingsplan for udfasning af oliefyr i kommunen i perioden , i overensstemmelse med Klima- og Energiministeriets mål for udfasning af oliefyr i b Handlingsplan 2 Ændring af naturgas-planområder til fjernvarme eller vedvarende energiplanområder Regeringen har et ønske om, at anvendelsen af fossile brændsler (herunder naturgas) til el- og varmeproduktion skal være udfaset i 2035 og på sigt i 2050 skal hele energiforbruget i Danmark være dækket af vedvarende energi. I relation til regeringens mål om udfasning af fossile brændsler, herunder naturgas, bør kommunen interessere sig for ændring af den eksisterende opdeling i varmeplanzoner i kommunen således, at naturgasforsyningsområder, hvor varmen produceres individuelt i byer og landsbyer kan forsynes med fjernvarme og alternative vedvarende energikilder, herunder varmepumper. Med hensyn til fremme af vedvarende energiforsyning i kommunen, ligger der store potentialer for vedvarende varmeforsyning af beboelsesområder i kommunen, områder så som Kilden og byer som Gærum, Haldbjerg, Elling, Jerup og Aalbæk er i denne sammenhæng interessante, forudsat at samfunds- selskabsog brugerøkonomien taler for ændring af varmeplanzonerne, og at der er størst mulig opbakning blandt borgerne i de omtalte beboelsesområder. Det er indlysende, at en sådan planlægning på sigt vil blive essentiel. I tilfælde af, at der satses på fjernvarme som substitut for naturgas, kan udarbejdelse af sådanne projekter blive kompleks, idet man støder på den barriere, at investeringsomkostningerne i at udlægge et nyt fjernvarmenet er generelt høje i forhold til den forventede varmeafsætning. Derfor er en hurtig tilslutningstakt og en høj tilslutningsgrad vigtige parametre for at gøre fjernvarme økonomisk attraktivt. Af regeringens Energistrategi 2050 fremgår det, at elektricitet vil blive den dominerende energibærer i fremtidens energisystem med et kraftigt voksende elforbrug, hvor vindkraftens andel af elproduktion bliver større. Med baggrund i regeringens strategi vil det være relevant at se på vindmøllestrøm som et bæredygtigt alternativ til varmeproduktion ved hjælp af varmepumper med høj COP-værdi frem for naturgas i naturgasområder, hvor varmen produceres individuelt hos den enkelte forbruger. Denne løsningsmodel bør overvejes seriøst, især til varmeforsyning af områder, hvor fjernvarmeforsyning ikke kan være økonomisk forsvarlig. Ovenstående overvejelser kræver initiering af et strategisk samarbejde mellem kommune, fjernvarmeselskaber og evt. investorer om fælles indsats over for potentielle fjernvarmekunder, både individuelt og via grundejerforeninger, borgerforeninger og boligselskaber. Ved samarbejdet vil kommunen bede fjernvarmeselskaberne om at identificere prioriterede områder for fjernvarmekonvertering, og kommunen vil assistere med støtte ved bl.a. at gå i dialog med boligejerne. FREDERIKSHAVN KOMMUNE vil ligeledes assistere boligejere, der ønsker fjernvarme, med at få et samarbejde i stand med fjernvarmeselskaberne. Frederikshavn Byrådet har mulighed for at påbyde forskellige former for tilslutningspligt, hvis et fjernvarmeprojekt er samfundsøkonomisk fornuftigt. Da tilslutningsfristen ikke må være under 9 år for eksisterende byggeri, vil det i praksis sjældent redde økonomien i et fjernvarmekonverteringsprojekt. FREDERIKSHAVN KOMMUNE bør derfor ved hvert enkelt projektforslag tage stilling til, om tilslutningspligt vil være til gavn for de samfundsøkonomiske målsætninger b Handlingsplan 3 Gradvis udfasningen af naturgasforbrug og produktion af vedvarende energi til erstatning af naturgas. Regeringen har et ønske om, at anvendelsen af fossile brændsler (herunder naturgas) til el- og varmeproduktion skal være udfaset i 2035 og på sigt i 2050 skal hele energiforbruget i Danmark være dækket af vedvarende energi. Varme og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune forbruger m 3 naturgas (574,5 GWh), svarende til 55,13% af det samlede naturgasforbrug i kommunen. Med baggrund i ovenstående, anbefales det at den kommunale varmemyndighed, i dialog med Varme- og kraftvarmeværker, udarbejder konkrete projekter for gradvis udfasningen af naturgasforbrug til fjernvarmeproduktion til fordel for produktion, baseret på vedvarende energiressourcer frem til år

156 Strategiplan for Vedvarende Energi b Handlingsplan 4 Udbygning af kommunens vindmølleplan i land og til vands Vindmøller i land Af Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalens afsnit fremgår det, at FREDE- RIKSHAVN KOMMUNE har udarbejdet en temaplan for opstilling af vindmøller i land. I afsnit er lavet en opgørelse over kommunens kortsigtede handlings planer for vindmøller, der viser, at der er overvejende sandsynlighed for at producere vindmøllestrøm, svarende til min. 250 GWh/år ved opstilling af vindmøller i de 10 udvalgte områder i kommunen. Plan- og Miljøudvalget besluttede den 4. marts 2014 at udtage 3 af de 10 områder (Kvissel Brænding, Tamholt og Donsted). At den kortsigtede handlingsplan (varighed 3-5 år) benævnes som overvejende sandsynlig skyldes, at dele af udvalgte vindmølleområder møder modstand fra de borgere, der bor i nærheden af, eller tæt på, udvalgte vindmølleområder. Eventuel opstilling af vindmøller i land skal derfor ske gennem åben dialog med berørte borgere, hvor muligheden for at finde frem til en for alle tilfredsstillende løsning. Det anbefales desuden, at undersøge mulighederne for kompensering, indkøb af jord i og omkring landmølleområderne samt inddragelse af de berørte borgere i den økonomiske gevinst, som opsætning af vindmøller i land vil indbringe ved at tilbyde anparter i vindmøllerne. De berørte borgeres medejerskab og deling af den økonomiske indtjening ved salg af grøn el vil sandsynligvis påvirke indstillingen til landmøller hos grupper af borgerne. Generelt er udbygning af vindmøller på land behæftet med usikkerhed, da denne dels afhænger af den forventede rentabilitet, dels af planmæssige forhold omkring placering af nye møller. I perioden frem til 2020 er den forventede udbygning fra energiaftalen fra marts 2012 indregnet. Udbygningen efter 2020 er langt mere usikker, og det er derfor beregningsteknisk antaget, at kapaciteten holdes konstant. Det indebærer dog, at produktionen fortsat stiger, da gamle møller erstattes af nye og mere effektive møller. Havvindmøller Den danske stat varetager planlægning af vindmøller med en totalhøjde større end 150 m i land og planlægning for vindmøller på havet, hvor kommunen er høringspart. Kystnære vindmøller ved Hirsholmene I 2012 valgte DONG ikke at opstille de 6 planlagte kystnære forsøgsmøller ved Hirsholmene, til trods for en til formålet udarbejdet VVM-redegørelse, efterfulgt af offentlig høring, talte ikke imod opsætning af møllerne. Ifølge planen skulle der opstilles i alt 48 MW vindmøller med en samlet elproduktion på MWh/år. Med baggrund i det forudgående arbejde har en lokal arbejdsgruppe taget initiativ til at undersøge, om andre interessenter end DONG kunne overtage opsætning af vindmøllerne ved Hirsholmene. På nuværende tidspunkt pågår der drøftelser med Energistyrelsen om overdragelse af projektet fra DONG til anden interessent. Energistyrelsen har desuden pålagt den lokale arbejdsgruppe, at udarbejde en forretningsplan for projektet. Såfremt det lykkes arbejdsgruppen at samle interessenter for projektet, vil der ske ændringer både i antallet af vindmøller og vindmøllers installerede effekt. Den lokale arbejdsgruppe agter at involvere kommunens to største elforsyningsselskaber som interessenter i det videre arbejde. Kystnære vindmøller 4 km fra Sæbys kyst Frem til år 2020 skal Danmark udvide sin elforsyning fra vindkraft med MW. Det vil medvirke til, at Danmark opnår en andel på ca. 50 % vindkraft i elforbruget i Den danske stat, ved Energistyrelsen, har planlagt etablering af 6 havmølleparker i de danske farvande med en samlet installeret effekt på 450 MW, hvor farvandet uden for Sæby er udpeget som en potentiel havmøllepark. Udbygning af havmølleparker på i alt 450 MW udbydes i ét samlet udbud og de 6 havmølleparker vil være i konkurrence med hinanden. Der kan max. bygges 200 MW i hvert område, og de kystnære havmølleparker skal ligge min. 4 km fra kysten. Et område kan desuden indeholde flere mindre projekter. FREDERIKSHAVN KOMMUNE arbejder på, at vindmøllerne ved Sæbys kyst bliver en del af det samlede udbud. Kystnære vindmøller i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn Frederikshavn Havn har et ønske om at undersøge, hvorvidt det vil være muligt at opstille op til 5 stk. 3,6 MW kystnære vindmøller i forlængelse af udvidelsesplanen for Frederikshavn Havn. Visionen om etablering af Havnemøllerne må anses som et fremtidsscenarie, idet Frederikshavn Havn har sin fulde fokus på arbejdet omkring havneudvidelsesprocessen, som har absolut første prioritet. 48

157 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Reduktion af energiforbrug i kommunale ejendomme samt reduktion af transportens miljøbelastning i kommune som virksomhed. Det kommunale Ejendomscenters overordnede mål er, at reducere kommunale bygningers CO2-udledning med 20% i 2020, at integrere vedvarende energikilder i kommunale bygningers energiforsyning svarende til 20% og at opnå en energibesparelse i kommunal bygningsmasse på 20%, sammenlignet med forbruget i Yderligere har FREDERIKS- HAVN KOMMUNE sat sig til mål at reducere kommunale bygningers energiforbrug og integrere mest mulig vedvarende energi i forbindelse med nybygning, renoveringer og bygningsvedligehold. På transportområdet, har kommunens Beredskabscenter udarbejdet en handlingsplan for flådestyring af kommunale køretøjer. 49

158 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Fortsat reduktion af energiforbrug i kommunal bygningsmasse I 2007 indgik FREDERIKSHAVN KOMMUNE klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Kriterier for aftalen er, at FREDERIKSHAVN KOMMUNE årligt skal nedbringe CO2 emissionen med 3% pr år, og hvor indsatsen er stilet ud fra FREDERIKSHAVN KOMMUNE som virksomhed. Aftalen er gældende indtil år Referenceåret for Klimakommuneaftalen er 2007, og er derfor indekseret som 100. Vision: FREDERIKSHAVN KOMMUNE har en vision om fortsat at reducere kommunale bygningers energiforbrug og integrere mest mulig vedvarende energi i forbindelse med nybygning, renoveringer og bygningsvedligehold. Mål: Kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening betyder, at med en CO2-besparelse på 3% pr. år i perioden , vil kommunen som virksomhed være i stand til at reducere egen CO2-emission med 54%. Indsatsområderne på de kommunale ejendomme Fokus på energistyring af kommunale ejendomme Investering i tiltag med kort tilbagebetalingstid, typisk under 5 år Investering i energirenoveringstiltag, tilbagebetalingstid op til 25 år Investering i energiproducerende anlæg/tiltag Indsatsår Varmeforbrug Indeks Elforbrug Indeks CO2 emission Indeks MWh/år MWh/år Tons CO2/år 2007 (reference) Handlingsplan 2 Fortsat integration af vedvarende energi i forbindelse med nybygning, renovering og bygningsvedligehold af kommunale ejendomme. Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune har siden 2007 arbejdet med indfasning af vedvarende energi i kommunale bygninger. Siden 2007, hvor kommunen indgik aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, har ejendomscenteret etableret følgende anlæg: 2008/2009, opsat 40 m 2 solcelleanlæg, Knivholt Hovedgård 2009, opsat 65 m 2 solvarmeanlæg, Aalbæk Skole , opsat ca m 2 solceller, svarende til i alt installeret ca. 200 kwp på kommunale ejendomme 2013, forventes opsat anlæg med en kapacitet på ca. 400 kwp, så der i alt er opsat ca m 2 solceller ved udgangen af år 2013 Figur 29 MWh I 2014 har Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune et mål om at der opsættes solcelleanlæg med en kapacitet på ca. 400 kwp, så der i alt er installeret 1 MWp ved udgangen af 2014, svarende til et samlet areal på ca m 2 solceller. Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune forudsiger følgende udvikling af energiproduktion i forhold til forbrug, på kommunale bygninger frem til år , opsat 165 m 2 solvarmeanlæg, Frederikshavn Svømmehal 2007, opsat 36 m 2 solvarmeanlæg, Store Toftelund 2008/2009, opsat 160 m 2 solcelleanlæg, Frederikshavn Rådhus Elforbrug Solcelleproduktion 50

159 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 3 Implementering af flådestyring af den kommunale vognpark. FREDERIKSHAVN KOMMUNE er i færd med at uddelegere driftsansvaret for samtlige kommunale biler til Beredskabscenter Frederikshavn. I Juni 2010 foretog Energibyen en detaljeret kortlægning af kommunens samlede vognpark. Kortlægningen blev foretaget som en nødvendig indledende manøvre med henblik på senere at etablere flådestyring. Efter ønske fra Beredskabscenter Frederikshavn har kommunens Center for Økonomi og Personale i januar 2014 udar- bejdet en redegørelse, som bl.a. belyser et væsentligt økonomisk rationale ved indførelse af flådestyring, idet der foreligger en politisk beslutning om at reducere de årlige nettoudgifter til kommunens kørselsbudget med 1,5 mio. kr. I november 2013 har Center for Park og Vej udarbejdet nedenstående opgørelse af sin vognpark: Afdeling Lastbiler mv. Varevogne Busser Personbiler Total Beredskab Materialegården (1) Sociale bosteder mv Ejendomscenteret Ældre området Øvrige områder I alt (1): Se nedenstående skema. Vogntype Antal Traktor 18 Rendegraver 7 Gummiged 3 Varebiler 1,5-3,5 55 ton Varebiler 3,5-8 3 ton Lastbiler 8-16 ton 2 Lastbiler ton 5 I alt: 93 Redegørelsen fra kommunens Center for Økonomi og Personale fra januar 2014 indeholder mange saglige argumenter for etablering af flådestyring i Frederikshavn Kommune med store økonomiske driftsfordele til følge. De miljømæssige indvirkninger, som følge af etablering af flådestyring er ikke kvantificeret, men der hersker ingen tvivl om, at etablering af en behovstilpasset flådestyring vil medvirke til reduktion af brændselsforbrug og dermed reduktion af bl.a. CO2-emission. Ligeledes vil behovstilpasning, som følge af etableret flådestyring, åbne mulighed for at integrere vedvarende energi køretøjer, eksempelvis el-biler i den eksisterende flåde. Med baggrund i ovenstående anbefales det FREDERIKSHAVN KOMMUNE, at etablere flådestyring for den kommunale vognpark. Center for Park og Vejs samlede brændselsforbrug i 2012 er opgjort som følger: Brændselstype Forbrug i Liter CO2-emission i ton/år Diesel ,8 Benzin Kilde: Energistyrelsens nøgletal for brændværdier og CO2-emissioner, notat af 13. januar

160 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 4 Implementering af helhedsorienteret bæredygtig indkøbspolitik i kommune som virksomhed Frederikshavn Byråd har i februar 2013 vedtaget en Indkøbs- og udbudspolitik. Udover de lovgivningsmæssige krav, så som EU s udbudsdirektiv og Tilbudsloven samt øvrige relevante retningslinjer for kommunens indkøb og udbud, indeholder kommunens Indkøbs- og udbudspoli tik også udsagn, som understøtter både kommunens overordnede erhvervs- og vækstpolitik, samt kommunens hensyntagen til miljø og klima. Af kommunens Indkøbs- og udbudspolitik fremgår bl.a. følgende: Frederikshavn Byråd ønsker at anvende sociale klausuler og partnerskabsaftaler som et middel til at nå målene inden for uddannelse, det rummelige arbejdsmarked og udvikling af vækstsporene (A). Af Indkøb- og udbudspolitikkens afsnit om miljø og klima fremgår følgende: Frederikshavn Byråd arbejder for at nedsætte miljøbelastningen. Det sker blandt andet ved at fremme anvendelsen af mindre miljøbelastende produkter og ydelser, samt ved målrettet at arbejde efter målsætningerne i Energibyen Frederikshavn Kommune.(B) Frederikshavn Byråd ønsker derfor, at leverandører udviser miljø- og klimahensyn. Afhængig af den konkrete opgave kan kommunen fx stille krav til anvendte produkter, energimærkning af maskiner eller affaldshåndtering. I tildelingsproceduren kan energi- og miljøhensyn også indgå, hvor det er relevant. Et parameter kan være, at leverandøren arbejder på at minimere miljøbelastning ved produktion, distribution og bortskaffelse eller miljøvenlig anvendelse af produktet samt muligheder for genanvendelse. Ved udbud af driftsopgaver, rammeaftaler og større bygge- og anlægsopgaver kan FREDERIKSHAVN KOM- MUNE stille krav til leverandørens miljø-, klima- og energipolitik. Bæredygtighed inkluderer et bredt perspektiv, der eksempelvis inkluderer miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale, etiske og økonomiske forhold. Selv om Frederikshavn Kommunes indkøbs- og udbudspolitik indeholder elementer af energi- og klimahensyn, anbefales det at evaluere politikken således, at politikken er i overensstemmelse med de erklærede udsagn, som er markeret i punkterne (A) og (B) ved bl.a. at definere konkrete mål for reduktion af miljøbelastning, f.eks. mål for integration af vedvarende energi for køretøjer i den kommunale vognpark. Figur 30 PJ Klimakorrigeret Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Kilde: Energistyrelsen, Statistik og Nøgletal 2012 Af ovenstående figur kan det bl.a. konstateres, at danske husholdningers endelige energiforbrug er det næststørste energianvendelsesområde, kun overgået af transportsektoren fra 2000 og frem til Sammenlignet med 2011, er det klimakorrigerede energiforbrug hos husholdninger steget med 2,5%. 52

161 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Reduktion af energiforbrug i private husstande i byer og landdistrikter Af kortlægningsmaterialet i denne plans afsnit 6 fremgår det, at private husholdninger i 2010 stod for 31% af det samlede elforbrug, svarende til 133 GWh, 75% af den samlede fjernvarmeforbrug samt 7% af det samlede naturgasforbrug i Frederikshavn Kommune. Nøgletal fra Energistyrelsen for husholdningers energiforbrug viser, at de danske husholdninger (enfamiliehuse og etageboliger) i 2012 stod for 30,52% af Danmarks samlede energiforbrug. Figuren nederst side 52 illustrerer husholdningers endelige energiforbrug, sammenlignet med de øvrige anvendelsesområder. Håndbog om Energirenovering af private boliger 1 53

162 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Energirenoveringer og energibesparelser i de private boliger boligejerne til energirenovering ved at give dem mulighed for en samlet kvalificeret løsning til at energiforbedre hjemmet. Ordningen er etableret som en del af regeringens Vækstplan DK og er vedtaget med bred politisk opbakning. Den indgår som led i regeringens indsats for at skabe vækst og grøn omstilling. Hensigten er, at de særligt uddannede Bedre Bolig-rådgivere gør det nemmere for ejere af private ejendomme at tænke energi, når de skal renovere deres huse. Når energiforbedring bliver en del af renoveringen, opnår husejere mange fordele og fremtidssikrer samtidig deres bolig på flere områder, såsom reduceret energiregning, øget ejendomsværdi, sundere komfort og indeklima og bedre udnyttelse af boligens areal. I samarbejde med Energistyrelsen har Frederiksavn Kommune faciliteret efteruddannelse af 4 boligrådgivere til den særlige Bedre Bolig-rådgiver uddannelse. Rådgiverne vejleder husejerne i kommunen om energibesparelser. Landbo-Nord tilbyder ligeledes særlig energirådgivning til landbrugserhvervet i Frederikshavn Kommune. Med baggrund i ovenstående anbefales det Frederikshavn Kommune, at etablere et samarbejde med de aktører, som tilbyder og udfører energirådgivning i kommunen. Samarbejdet skal bl.a. indeholde en metode til nøje kvantificering af de gennemførte spareforslag hos målgrupperne private boliger og landbrugsejendomme. Kvantificeringen skal indgå i vurdering af indsatsområdets effekt og iværksættelse af evt. korrigerende handlinger med henblik på optimal udnyttelse af de store energisparepotentialer, som fortsat findes i den private boligsektor, frem til år I samarbejde med Forsyningen i Frederikshavn Kommune, iværksatte Energibyen en kampagne for energirådgivning, som var målrettet energirenovering af private boliger over alt i Frederikshavn Kommune. Opgørelser fra indsatsen for reduktion af energiforbrug i private boliger for 2012 viser, at 310 private boliger modtog vederlagsfri og uvildig energirådgivning, hvorved der er anvist 1.483,5 MWh energibesparelser. De gennemførte besparelser i det samme år er opgjort til 969,9 MWh, svarende til 65% af de anviste besparelser i Gennemførte besparelsestiltag hos private boliger har givet en CO2-besparelse på ca. 485 ton. Opgørelsen viser tillige, at gennemførelse af energitiltag, som følge af rådgivningsindsatsen i Frederikshavn Kommune, har genereret arbejde til lokale håndværkere, svarende til 10,3 mio. kr. 1): Der regnes med en CO 2 -besparelse, svarende til 0,5 kg pr. gennemført kwh el- og varmebesparelse. Af Handlingsplanen for EU Borgmesteraftalen fremgår det, at FREDERIKSHAVN KOMMUNE ønsker en fortsat indsats for reduktion af energiforbrug i private boliger frem til år Bedre boligordning Derudover medvirker Frederikshavn Kommunen i Energistyrelsens Bedre boligordning sammen med 8 andre udvalgte kommuner. Bedre bolig er Energistyrelsens nye ordning, som skal gøre det enklere og mere overskueligt for danske boligejere at energirenovere. Formålet er at motivere 54

163 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Reduktion af energiforbrug samt produktion af vedvarende energi i almene boligforeninger. Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport administrerer tilsammen boligenheder i Frederikshavn Kommune og hermed er væsentlige aktører, når det kommer til effektiv energianvendelse i almene boliger, klynge energirenoveringer og energieffektivt nybyggeri. Begge boligforeninger bidrager til Frederikshavn Kommunens Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen med væsentlige energisparetiltag og integration af vedvarende energi i bygninger. Disse boligforeningers kortsigtede energihandlingsplaner er omtalt i kommunens Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen. 55

164 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Energieffektivisering hos Frederikshavn Boligforening. Boligforeningens hovedbestyrelse har vedtaget en energipolitik, hvori boligforeningens vision, mål, handlingsplaner, prioritering af indsatsområder og organisering af energispareaktiviteter er nøje defineret, se bilag 3. Boligforeningens mål for reduktion af energiforbrug og begrænsning af CO2-udledning er defineret som følger: Frederikshavn Boligforening anno 2013: Af kommunens Handlingsplan for EU- Borgmesteraftalen fremgår det, at Frederikshavn Boligforening har planlagt energispareaktiviteter, svarende til MWh el og MWh varme inden for de kommende 5 år. Pr. 1. november 2013 har boligforeningen gennemført besparelse på i alt 392,947 MWh el og 355,62 MWh varme. Frederikshavn Boligforenings varmeforbrug anno 2020: Målet for år 2020 er, at varmeforbruget i boligforeningens 3500 boliger skal reduceres med 75% sammenlignet med varmeforbruget i Frederikshavn Boligforenings elforbrug anno 2030: Målet for år 2030 er, at elforbruget i boligforeningens samme 3500 boliger tilsvarende skal reduceres med 75% sammenlignet med varmeforbruget i Frederikshavn Boligforenings energiforbrug anno 2050: Boligforeningen Frederikshavn har en vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i Handlingsplan 2 Energieffektivisering hos Boligforeningen Vesterport Med sine ca boligenheder er Boligforeningen Vesterport kommunens næststørste almene boligforening. Boligforeningen Vesterport har ligeledes en vision om at reducere sin CO2-udledning mest muligt gennem en målrettet energispareindsats ved gennemførelse af boligrenoveringer, opførelse af nybyggeri med minimalt energiforbrug og integration af vedvarende energiproducerende anlæg i sine bygninger. I princippet vælger Vesterport løsninger ud fra en både grøn og totaløkonomisk betragtning. Løsningerne skal være bæredygtige på langt sigt, og derfor foretages de nødvendige investeringer, selv om det på kort sigt måske er en dyrere løsning. Både beboerdemokratiet og personalet har stor fokus på muligheden for energioptimering, og derfor har Vesterport haft stor succes med ikke blot at tale om en grøn politik men også faktisk at efterleve den. Nybyggeri Alt byggeri påbegyndt omkring 2010 og senere er opført efter de krav der ventes at gælde i Der opføres derfor lavenergi byggeri, hvor varmeforbruget er minimalt. Som varmekilde anvendes luft til vandvarmepumper, som drives af el produceret af egne solceller. Den eneste energi der således tilføres boligerne udefra er den el som beboerne bruger til eget forbrug. Vesterport vil også i fremtiden opføre byggeri efter fremtidens standarder, og målet for kommende boliger er, at de skal være helt energineutrale, hvilket vil indebære at egenproduktion af el også vil skulle dække beboernes eget forbrug. Vesterport vil være first-mover inden for nye grønne tiltag, og indgår gerne i fællesskaber og samarbejder hvor disse afprøves. Renoveringer En stor del af Vesterports ca boliger består af boliger opført inden der kom fokus på boligmassens energiforbrug. Det er derfor i forbindelse med den løbende renovering af denne del af boligmassen, at Vesterport både kan og vil opnå store reduktioner i CO2-udledning og ressourceforbrug. Som nævnt er det afgørende for Vesterport, at man kan tilbyde attraktive boliger, der både er billige og tidssvarende. Der skal derfor være balance mellem resultatet af de energioptimeringer, der gennemføres og de totaløkonomiske omkostninger der er forbundet hermed. Det er absolut muligt at have en grøn profil og igennem proaktive tiltag at reducere CO2-udledning og ressourceforbrug uden at nettohuslejen af den grund behøver at stige væsentligt. Derfor vil Vesterport i forbindelse med nuværende og kommende renoveringer gennemføre de energimæssige renoveringstiltag, hvor der både kan reduceres væsentligt i udledning af CO2 samtidig 56

165 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 med at beboerne ikke oplever at boligbyrden øges. I renoveringssager vil Vesterport derfor især lægge vægt på muligheden for renovering af facader og gavle hvor der ilægges ekstra isolering. Ligeledes vil der blive lagt vægt på ekstra isolering af tagrum. Ved udskiftning af vinduer vil der blive skiftet til lavenergiruder. Etablering af ventilation med varmegenvinding er også et effektivt tiltag. Resultatet af sådanne tiltag vil umiddelbart kunne ses igennem et lavere varmeforbrug, og det er derfor muligt at finansiere disse tiltag via en huslejestigning, der modsvares af en tilsvarende nedsættelse af aconto varmeregningen, hvorved den enkelte beboer oplever at få en lejlighed, hvor energiniveauet er ajour med tidens krav, uden at det har en indvirkning på nettohuslejen. Øvrige energimæssige foranstaltninger Ud over ved nybyggeri og renoveringssager er der også stor opmærksom på energiforbruget i forbindelse med varetagelse af den daglige drift. Vesterport har gennemført energimærkning af alle de boliger der ikke umiddelbart står over for en gennemgribende energirenovering, og i den forbindelse har Vesterport fået en række anbefalinger for hvorledes energiforbruget kan reduceres i denne del af boligmassen, - anbefalinger som man agter at efterleve. Derudover har boligforeningen investeret i en række solcelleanlæg, der dækker el-forbruget i fælles facilitetsbygninger (f.eks. vaskerier, udendørs og indendørsbelysning på fællesarealer) i boligafdelingerne. Samlet set producerer Vesterports solcelleanlæg ca kwh om året, hvilket svarer til en mindre udledning af CO2 på 500 tons om året. Vesterport vil etablere yderligere solcelleanlæg ud fra totaløkonomiske betragtninger. Selv om det på kort sigt er en dyrere investering, omlægges al udendørs belysning til LED-belysning, der kun bruger en brøkdel af almindelig belysning. Boligforeningen Vesterport anno 2013: Af kommunens Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen fremgår det, at Boligforeningen Vesterport har planlagt installation af solcelleanlæg, til en samlet årlig elproduktion, svarende til 240 MWh. Af den samme plan fremgår det, at boligforeningen har planlagt energirenovering af sine afdelinger med et samlet varmebesparelsespotentiale på MWh/år for perioden Boligforeningen Vesterport har siden november 2013 integreret solcelleanlæg i 5 af boligforeningens afdelinger med en samlet elproduktion på 240 MWh/år. Boligforeningen har ligeledes reduceret sit varmeforbrug med 22,18 MWh/år ved at energirenovere en facilitetsbygning i en af afdelingerne. 57

166 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Øget anvendelse af vedvarende energi i eksisterende energiinfrastruktur og fortrængning af fossile brændsler hos kollektive energiforsyninger Ifølge regeringen skal anvendelsen af kul til produktion af el og fjernvarme være udfaset i 2030, mens anvendelsen af fossile brændsler (herunder naturgas) til hele produktionen af el og varme være udfaset i På sigt i 2050 skal hele energiforbruget være dækket af vedvarende energi. I denne plans afsnit er kommunens samlede naturgasforbrug i 2010 opgjort til godt 95 mio. m 3, svarende til ca GWh. Naturgasforbruget andrager hermed 40% af kommunens totale bruttoenergiforbrug. Af planens afsnit fremgår det også, at varme- og kraftvarmeværker brugte godt 52 mio. m 3 naturgas i 2010, hvilket svarer til 55% af det samlede naturgasforbrug i kommunen. Af denne plans afsnit fremgår det ligeledes, at andelen af vedvarende energi, inkl. affald, til fjernvarmeproduktion er på 155,4 GWh, hvilket svarer til 33% af den samlede fjernvarmeproduktion i Frederikshavn Kommune. De resterende 77% af fjernvarmen produceres på naturgas. Da regeringen lægger op til, at naturgas til el og varmeproduktion skal være udfaset i 2035, bør andelen af vedvarende energikilder til varmeproduktion øges gradvist, så naturgasforbruget på 155,4 GWh kan udfases frem til Derudover er det vigtigt for den kommunale varmeplanlægger at følge regeringens ressourceplan nøje, idet evt. implementering af regeringens ressourceplan kan ændre vilkår for fremtidig forbrænding af brændbart affald i kommunen. Denne plan skal belyse kommunens muligheder for 100% vedvarende energiforsyning i 2030, mens regeringens energiplan lægger op til, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler i Med andre ord skal FREDERIKSHAVN KOMMU- NE indfri regeringens mål på energiområdet 20 år tidligere end regeringen har planlagt. For FREDERIKSHAVN KOMMUNE betyder dette bl.a., at kommunen skal implementere dele af sine vedvarende energiplaner under hensyn til gældende love, vedtægter og i sær afgiftsmekanismer, som først bliver tilpasset 20 år efter at kommunen har opnået sit vedvarende energimål. For at imødekomme denne udfordring i fjernvarmesektoren, anbefales den kommunale planmyndighed at overveje, hvorvidt det er muligt at give tilladelse til opsætning af enkelte vindmøller hos de varmeforsyninger, som er beliggende uden for byzoner og i industriområder således, at disse kan producere varme på vindmøllestrøm, uden at de skal betale gældende transmissionsafgift til det kollektive ledningsnet. Transmissionsafgiften gør, at varmeforsyningers investering i vindmøller, uden for egen grund, bliver urentable. Desuden anbefales samtlige fjernvarmeforsyninger i kommunen, at udarbejde konkrete handlingsplaner for reduktion af ledningstab, udskiftning af udtjente pumper, varmegenvinding i produktionsstederne, optimal fjernvarmeafkøling hos slutbrugerne samt intelligent styring af fjernvarme ledningsnet. 58

167 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Øget anvendelse af vedvarende energi i fjernvarmeproduktion Sæby Varmeværk: a: Sæby Varmeværk overvejer en mulig udvidelse af sit eksisterende solvarmeanlæg på 8,2 MW installeret effekt. Det nye anlæg kommer til at producere MWh solvarme/år, hvilket svarer til en fordobling af eksisterende solvarmeproduktion. Gennemførelse af dette tiltag vil resultere i en naturgasbesparelse på 1,35 mio. m 3 pr. år. Ved gennemførelse af dette tiltag vil Sæby Varmeværk opnå en CO2-besparelse på ton/år. (CO2-emission nøgletal for gasmotorer g/m 3 ). b: Sæby Varmeværk er i færd med at undersøge, hvorvidt det er muligt at udnytte industriel overskudsvarme fra Sæby Fiskeindustri. Strandby Varmeværk På lige fod med Sæby Varmeværk overvejer Strandby Varmeværk også udvidelse af eksisterende solvarmeanlæg med m 2 med en installeret effekt på ca. 3 MW. Anlægget kommer til at producere MWh solvarme/år. Gennemførelse af dette tiltag vil resultere i en naturgasbesparelse på m 3. Ved gennemførelse af dette tiltag vil Strandby Varmeværk opnå en CO2-besparelse på 362 ton/år. (CO2-emission nøgletal for gasmotorer g/m 3 ). Hørby, Throshøj og Østervrå Fjernvarmeværker Disse tre fjernvarmeværker er overordnet beskrevet i afsnit For at fremme anvendelsen af vedvarende energi, optimal udnyttelse af den producerede fjernvarme og for at opnå stordriftsfordele, har disse fjernvarmeværker besluttet at etablere en fjernvarme transmissionsledning fra Hørby til Thorshøj og videre til Østervrå. Hensigten med sammenkobling af de tre fjernvarmeværker er, at den overskydende varme, produceret på halm i Hørby kan forsyne alle tre byer med bæredygtig fjernvarme i perioderne forår, sommer og efterår. Om vinteren vil Østervrå Fjernvarmeværk supplerer med fjernvarmeproduktion efter behov og Thorshøj Fjernvarme vil få en stand by funktion. Sammenkobling af fjernvarme ledningsnet mellem disse tre fjernvarmeværker pågår for øjeblikket. Beregningerne viser, at 97% af varmebehovet i Thorshøj og 46% af varmebehovet i Østervrå kan levers som fjernvarme, produceret på halm i Hørby. Gennemførelse af projektet medfører, at CO2-udledningen fra disse varmeforsyningers forsyningsområder bliver reduceret fra eksisterende 9000 ton pr. år til ton pr. år, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 53%. Dybvad Varmeværk Dybvad Varmeværk er et varmeværk, som overvejende bruger træpiller og i spidslastperioderne fyringsolie til fjernvarmeproduktion, se afsnit Varmeværket har for nyligt købt ca. 1 ha. jord, som støder op til værkergrunden med henblik på at etablere en varmeakkumuleringsbeholder, udvidelse af træpille lagerkapacitet samt opførelse af solvarmeanlæg. Efter opførelse af varmeakkumuleringsbeholderen, ønsker Dybvad Varmeværk at levere fjernvarme til tre erhvervsvirksomheder i Dybvad, nemlig Dybvad Stål industri, Nilles Busrejser og Neptun Vaskeri. De to førstnævnte virksomheder bruger fyringsolie og den tredje flaskegas til rumog vandopvarmningsformål. Desuden ønsker varmeværket at undersøge muligheden for sammenslutning af Dybvad og Flauenskjold fjernvarme ledningsnet med henblik på at optimere fjernvarmeproduktionsanlæggene i disse to byer. Præstbro Kraftvarmeværk Præstbro Kraftvarmeværk er stiftet i 1994 med det grundlag, at kraftvarmeværket skal forsyne mindst 100 forbrugere med et varmeforbrug på MWh. Værket er et naturgasdrevet kraftvarmeværk, se afsnit Kraftvarmeværkets bestyrelse overvejer for øjeblikket, hvorvidt værket kan lade sig overtage af andre energiforsyningsvirksomheder, eller at fortsætte fjernvarmeforsyning af Præstbro. Fjernvarmeværket vil være gældfrit i slutningen af år 2014 og i den forbindelse overvejer bestyrelsen ny investering i bæredygtig fjernvarmeproduktion baseret på halm, dette forudsat at Præstbro har en fremtid som en levedygtig landsby. Voerså Kraftvarmeværk Voerså Kraftvarmeværk er stiftet i Fjernvarmen produceres på en gasmotor og en gaskedel som reserve. Værket har et naturgasforbrug på ca m 3 pr. år. Voerså Kraftvarmeværk har 195 tilsluttede forbrugere og er beliggende i byzone. Voerså kraftvarmeværk har et ledningstab på 31%, hvilket er det største ledningstab blandt eksisterende fjernvarmeforsyninger i kommunen. 59

168 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Pr. 1. juli 2013 er kraftvarmeværket blevet gældfri og i denne forbindelse agter værket at nedsætte fjernvarmeprisen hos slutbrugerne. Voerså Kraftvarmeværk har et ønske om, at producere kraftvarme baseret på vedvarende energi i fremtiden. Ligeledes ønsker værket at etablere et solvarmeanlæg til varmeproduktion. Solvarmeværket ønskes etableret i nærheden af værkets grund. Frederikshavn Forsyning A/S I forbindelse med kommunens udarbejdelse af Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 har Frederikshavn Forsyning A/S indberettet følgende handlingsplaner: Opførelse af flisfyret varme- eller kraftvarmeanlæg til fjernvarmeforsyning af Elling by og evt. sammenkobling med Strandby Fjernvarme. Etablering af havvandsbaseret varmepumpe. Leverance af fjernvarme til Flådestationen Frederikshavn. Leverance af fjernvarme til Ravnshøj. Udnyttelse af industri overskudsvarme fra MAN-Frederikshavn. Skagen Varmeværk I tredje kvartal 2013 udfærdigede Skagen Varmeværk en strategibog for Skagen Varmeværk. Strategibogen er udarbejdet på baggrund af forudgående undersøgelser og analyser samt et afholdt strategiseminar i september 2013 og omfatter varmeværkets vision 2020, som indeholder følgende: Skagen Varmeværk leverer fjernvarme til konkurrencedygtige priser under hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og energipolitik. Skagen Varmeværk vil være en moderne virksomhed i udvikling såvel økonomisk, energimæssigt og teknologisk. I overensstemmelse med værkets vision har Skagen Varmeværk udarbejdet konkrete målsætninger for, hvordan værkets vision kan realiseres. Skagen Varmeværks målsætninger er som følger: Udvidelse af værkets forsyningsområder (I dag forsyner varmeværket 70% af Skagen by med fjernvarme) Omlægning af naturgasforsynet havneområde til fjernvarmeforsyning Inddragelse af vindmøllestrøm til fjernvarmeforsyning (Forsyningssikkerhed i forhold til fremtidens affaldsforbrænding i Skagen) Yderligere inddragelse af industriens overskudsvarme i fjernvarmeforsyning Driftsoptimering af produktions-, transmissions-, og distributionsanlæg Driftsoptimering hos fjernvarme-slutforbrugere Afklaring af fremtidens affaldsforbrænding og fjernvarmeproduktion på basis af affaldsforbrænding i Skagen Fortsat reduktion af værkets naturgasforbrug, svarende til 50%, sammenlignet med forbruget i Værkets naturgasforbrug i 2006 var 10 mio. m 3. Naturgasforbruget er pr reduceret med 40%. Den resterende reduktion på 10% forventes indfriet løbende og frem til Handlingsplan 2 Udfasning af oliefyret varmeanlæg i kollektive varmeforsyningsområder og opførelse af VE-baseret individuel opvarmning Det fremgår af regeringens energiaftale, at der skal ske en udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger. Dette sker ved, at der fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og at det fra 2016 ikke skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Af denne plans afsnit fremgår det, at der i Frederikshavn Kommune i 2010 var installeret i alt oliefyr både indenfor og udenfor kollektive energiforsyningsområder. Disse oliefyr har tilsammen et årligt fossilt energiforbrug på 127,78 GWh/ år, svarende til et fyringsolieforbrug på ca tons/år og en CO2-udledning på ca ton pr. år. Det anbefales derfor samtlige kollektive varmeforsyninger, at iværksætte kampagner for ejere af ejendomme, som bruger oliefyr i kollektive varmeforsynings områder om, at konvertere til kollektiv varmeforsyning, herunder fjernvarme. Uden for kollektive fjernvarmeforsyningsområder og andre lokaliteter, hvor det er mest hensigtsmæssigt, anbefales det ejendomme at overgå til en anden form for VE-baseret varmeforsyning, f.eks. varmepumper, solvarme eller en kombination af begge dele. Skagen Varmeværk er et forbrugerejet andelsselskab, der vil være den foretrukne leverandør af varme i Skagen. 60

169 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Øget produktion af vedvarende energi ved etablering af nyt vedvarende energianlæg 61

170 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Opførelse af nyt Biogas-anlæg i Frederikshavn Kommune Denne handling er beskrevet i Handlingsplanen for EU-Borgmesteraftalen, se bilag 3, afsnit 7. Planerne om opførelse af et biogasanlæg sker i regi af Nordjyske Bioenergimodeller. For Frederikshavn Kommunes vedkommende er opførelse af et biogasanlæg et led i en samlet udviklingsstrategi, som har tre formål, nemlig produktion af vedvarende energi i form af biogas som et bæredygtigt brændsel til den tunge transportsektor, herunder lokal kollektiv transport, lokal udvikling af landbrugserhvervet ved at skabe basis for produktion af flere slagtesvin for hermed at fastholde arbejdspladser hos det lokale slagteri. Biogasanlægget er dimensioneret til at levere 10 mio. m 3 opgraderet biogas til naturgaskvalitet, som herefter ledes ind i det nationale naturgasledningsnet og transmitteres der, hvor der er behov for det. Skal biogassen udelukkende indgå som brændsel til tung transport, svarer biogasproduktionen til 30 mio. km lastbil- og buskørsel. Biogasanlægget er planlagt som et biogas-fællesanlæg. Fællesanlæggene er en betegnelse for større anlæg med en række leverandører. I et samarbejde mellem kommune, landbrug og erhvervsliv arbejder projektpartnere på en mulig placering af anlægget i Frederikshavn Kommune. Biogasanlæggets tekniske data er oplyst som følger: Husdyrgødning ton/år Industriaffald ton/år Energiafgrøder ton/år Biogasproduktion m 3 /dag Årlig metanproduktion ca. 10 mio. m 3 Biogassen kan omsættes til: enten elproduktion, svarende til 42 GWh/år sammen med fjernvarmeproduktion på GJ/år eller ca. 30 mio. km lastbil- og bustransport eller anden anvendelse i naturgasnet eller industri Biogasanlægget består bl.a. af: lager og forgasningstanke lukket aflæsningshal teknikrum gasrensningsfaciliteter motor- eller opgraderingsanlæg (til fjernelse af CO2) 10.6 Handlingsplan 2 Opførelse af nyt Bio-raffinaderi i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn til forsyning af brændsel til den maritime sektor 62 Af denne plans afsnit 6.2 fremgår det, at andelen af kommunens energiforbrug til skibsfart er opgjort til 20,15 GWh/år, fordelt på forbrug af diesel på 17,64 GWh/år og fuelolie på 2,69 GWh/år. Kommunens energiforbrug til skibsfart er opgjort ved at fordele Danmarks samlede forbrug til skibsfart fra Energistyrelsens Energistatistik 2010 og lave en fordeling af forbruget efter befolkningstal i de enkelte kommuner, hvilket anses ikke at være retvisende for Frederikshavn Kommune, idet der i kommunen forefindes i alt 14 store og små havne, herunder Sæby Havn, Frederikshavn Havn, Flådestationen Frederikshavn og Skagen Havn.

171 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Med baggrund i overstående forbrugsopgørelse udgør kommunens samlede CO2-emission til skibsfart tons CO2/ år. Frederikshavn Havn har indledt et samarbejde med udenlandske partnere samt Aalborg Universitet om at etablere et biofuelraffinaderi i det nye udvidede havneområde ved Frederikshavn Havn. I den foreløbigt projekterede fase vil anlægget ikke kunne dække det fulde behov på havnen, men biofuelraffinaderiet er planlagt, så det kan producere tons bæredygtigt brændsel årligt, svarende til en bæredygtig energiproduktion på GWh/år. Baggrunden for projektet er, at der pr. 1. januar 2015 træder en ny EU-lov i kraft, som tvinger flådefartøjer, der sejler i de såkaldte SECA-områder i Østersøen og Nordsøen samt langs den Californiske kyst til enten at rense brændstoffet for svovl eller skifte til svovlfrit brændstof. Frederikshavn Havn anslår, at der er et marked på stedet for ca tons marinebrændstof årligt alene i området Skagerrak og det nordlige Kattegat. Som råstof kommer bioraffinaderiet til at bruge importeret bioaffald fra træindustrien og skovbrug fra f.eks. Rusland, Baltikum, Sverige, Finland eller Canada. Med en årlig produktion af biofuel på tons, forudsat at produktionen fortrænger en tilsvarende mængde fossil fuelolie, vil gennemførelse af dette tiltag spare miljøet for en CO2-emission, svarende til hhv tons og tons pr. år. Emissionen af SO2 kan ligeledes reduceres med hhv. 610 tons og tons pr. år. Reduktion af NOx-emission kan tillige beregnes til hhv. 305 tons og 915 tons pr. år. Frederikshavn Kommunens samlede CO2-emission til skibsfart kortlagt til tons CO2/år, hvilket betyder, at projektets gennemførelse vil medvirke til en reduktion af CO2-emission, som er mellem 29 og 87 gange større end kommunens årlige CO2-emission, jf. Energistyrelsens opgørelse. Desuden er Frederikshavn Kommune bekendt med, at Stena Line har valgt methanol som skibsbrændstof for sine skibe. Grundet strengere emissionskrav, er mange rederier i færd med at undersøge alternative brændstoffer til deres fartøjer. Mange rederier vil investere i flydende naturgas, LNG, men Stena Line har valgt methanol for dets eksisterende fartøjer. I første omgang vil Stena Line forsøge at omstille færgen Stena Germanica til methanoldrift i Såfremt forsøget bliver en succes, vil Stena Line omstille yderligere 24 skibe til methanoldrift til 2018 eller Da Stena Line anløber Frederikshavn Havn, vil rederiets overgang til methanol påvirke kommunens CO2-regnskab i en positiv retning, idet methanols CO2-emissionstal, sammenlignet med CO2-emissionstal for fueloil for samme energimængde er 11% mindre*, udover methanol er svovl fri ved forbrænding. * Kilde: Nøgletal for CO 2 -emissioner, Energistyrelsen, 13. januar

172 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Etablering af infrastruktur for fremme af bæredygtig transport i kommune og i region 64

173 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Infrastruktur for Biogas til transport I 2012 tog FREDERIKSHAVN KOMMU- NE initiativ til at etablere en gas til transport-gruppe, bestående af repræsentanter fra Aalborg og Frederikshavn Kommuner, Region Nordjylland, HMN-Naturgas og Nordjyllands Trafikselskab, NT, se bilag 6. Projektet er opdelt i to faser og har følgende konkrete mål: At opnå miljømæssige og forsyningssikkerhedsmæssige gevinster ved at udskifte de eksisterende busser på by- og oplandsruter i Frederikshavn Kommune (6 busser) med busser på alternative drivmidler (biogas) At opnå miljømæssige og forsyningssikkerhedsmæssige gevinster ved at indsætte regionale busser på biogas i korridoren Frederikshavn - Aalborg (5 busser). (Etape 1) At sikre, at køretøjerne på biogas fra start har samme driftsstabilitet og bedre miljøydelser end de nuværende diesel køretøjer At bidrage til vækst og øget beskæftigelse via kompetenceløft i autobranchens uddannelsescentre i Nordjylland så de kan oparbejde know how om pasning og vedligehold af gasdrevne køretøjer At projektet tiltrækker flere brugere af den kollektive trafik At partnerne i dette projekt fremstår som innovative aktører, hvad angår udbredelse og anvendelse af vedvarende energi til transport og reduktioner af miljøbelastning Projektets etape 1 omhandler anvendelse af biogas i busser i Frederikshavn Kommune og i korridoren Frederikshavn Aalborg. Etablering af to gas fyldestationer i henholdsvis Aalborg og Frederikshavn med mulighed for offentlig adgang. Projektets etape 2 vil indeholde omlægning af yderligere offentlige køretøjsflåder, som fx andre regionale busruter, bybusser i Aalborg eller i regionens øvrige større byer, renovationsvogne hos AVØ i Frederikshavn eller i Aalborg Kommune, eller kommunale person- og varebiler, fra fossil til biogas drift. Projektet har til hensigt at etablere det første stykke af et offentligt tilgængeligt gastanksnet til transport langs den jyske motorvej (E45) fra nord mod syd. Et sådant net vil skabe en kobling til det svenske og norske gasnet og fra Ålborg kan gastanknettet udbygges ved at etablere flere afgreninger i den nordjyske region og videre mod syd til Århus. Projektets første driftsfase sker på naturgas indtil biogas er kommercielt tilgængelig Handlingsplan 2 Infrastruktur for elbiler Siden 2008 har kommunen arbejdet på etablering af infrastruktur og fremme af anvendelse af elbiler i kommunen. Som den første virksomhed valgte Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter at investere i 5 elbiler til erstatning for tilsvarende antal benzinbiler. Der er ligeledes etableret ladestationer i Frederikshavn og Skagen og opsætning af ladestationer i Sæby er ved at blive tilrettelagt. Det anbefales FREDERIKSHAVN KOMMUNE at fortsætte med integration af elbiler i sin bilflåde. Ligeledes anbefales det, at øge antallet af ladestander i det offentlige rum kommunen i takt med, at behovet opstår. Dette afsnit bliver yderligere behandlet i afsnit om den kommunale flådestyring Handlingsplan 3 Videreudvikling af infrastruktur for fremme af cyklisme i kommunen FREDERIKSHAVN KOMMUNE har udarbejdet en cykelpolitik for fremme af cyklisme. At Frederikshavn Kommunes cykelpolitik omtales i Strategiplanen skyldes primært, at fremme af cyklisme er at betragte som en integreret del af kommunens overordnede transportpolitik og at fremme af cyklisme har en positiv indvirkning på kommunens miljøbelastning, idet cyklisme fortrænger bilisme i de korte byture. Kommunens cykelpolitik har tillige til formål at modvirke det faldende antal cykelture i byerne. Desuden har fremme af cyklisme en positiv effekt på folkesundheden og fremmer turisme i kommunen. Forslaget er et tillæg (tillæg nr ) til Kommuneplan , som har været til offentlig høring. Forslaget til kommunens cykelpolitik indeholder et erklæret mål og der er defineret konkrete indsatsområder for at nå målet. Det anbefales, at kommunens politik forelægges det respektive Plan- og Miljøudvalg og herefter kommunalbestyrelsen med hensyn til tiltrædelse således, at udvalget kan påbegynde det praktiske arbejde med planlægning, herunder budgetlægning og prioritering af indsatsområder. 65

174 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområde Fremme af demonstrationsprojekter for vedvarende energi, Smart Grid, bølgeenergi og intelligent belysning 66

175 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Fremme af demonstrationsprojekter for vedvarende energi En af forudsætningerne for at indfri intentionerne bag overgangen til fossilfri kommune og at skabe kompetenceudvikling og vækst under dette procesforløb er, at skabe et showroom for vedvarende energiteknologier, hvori de forskellige bæredygtige teknologier kan opleves i lokalområdet. Udstillingsvinduet er også det forum, hvor de innovative aktører samles for at hente sparring, tænke nyt, konstruerer og afprøve nye teknologier for produktion og distribution af vedvarende energianlæg. Innovative aktører består af innovative lokale erhvervsvirksomheder, forretningsudviklere, Universiteter, aktører fra forskermiljøet og lokale uddannelsesinstitutioner, opfindere, proj ektmagere, energiforsyningsvirksomheder, finanssek toren og øvrige interessenter, som arbejder med vedvarende energiteknologi som et potentielt forretningsområde. Etablering af det innovative forum kan være med til at understøtte konkrete vedvarende energiprojekter fra at være en idé til at producere prototyper, selskabsdannelser, finansiering og deciderede forretningsplaner. Modeller til eksisterende indsatsområder, såsom bølgeenergi og intelligent belysning, kan herefter forretningsudvikles i regi af det innovative forum. Denne plans afsnit 8.1 indeholder anbefalinger til etablering af en organisation, der kan udvikle og vedligeholde strategiplanen for vedvarende energi frem til år Det anbefales, at en repræsentant fra ovennævnte innovative forum indgår i denne organisation Handlingsplan 2 Initiering og udvikling af Smart Grid Et sammenhængende vedvarende energisystem kan ikke eksistere uden et overordnet system (Smart Grid), der er i stand til at samordne det samlede system, bestående af mange forskellige produktionsanlæg af forskellige energiprodukter på den ene side og lige så forskelligartede energiforbrugere på den anden side på en smidig måde således, at det samlede system altid er i balance og at forsyningssikkerheden sikres optimalt. Udvikling af operationelle systemer for håndtering af Smart Grid er kompleks og derfor kræver et beredt samarbejde blandt aktører i energisektoren og forskermiljøet. Samtidigt indeholder området væsentlige potentieller for vækst og kompetenceudvikling. Der vil uden tvivl være efterspørgsel på operationelle systemer for Smart Grid i nærmeste fremtid. En mulig indsats inden for udvikling af Smart Grid skal iværksættes med udgangspunkt i energisystemernes eksisterende infrastruktur og videreudvikles i takt med, at der løbende indgår flere og flere vedvarende energisystemer som integreres i det eksisterende grid. Udnyttelse af det nationale el-net, sådan som det foregår i dag, er et godt eksempel på etablering af Smart Grid i elnettet i indledningsfasen 1), da elektriciteten produceres på kraftvarmeværker, kraftværker, vindmøller, hydroanlæg og solcelleanlæg i alle størrelser over alt i Europa og distribueres således, at der kontinuerligt er adgang til strøm 24 timer i døgnet rundt, året rundt, udanset hvor meget strøm der produceres og hvor meget der forbruges. 1) At Smart Grid på elnettet vurderes til at være i indledningsfasen skyldes bl.a., at der stadig findes udfordringer med at udnytte overskudsstrøm fra vindmøller på en forretningsmæssig optimal måde, integration af eldrevne køretøj er i elnettet er ikke tilendebragt, tarif-afregning og udnyttelse af overskudsstrøm hos de enkelte forbrugere er ikke færdigudviklet. Dertil kommer, at elnettes Smart Grid skal integreres i et samlet Energi Smart Grid, så alle andre former for energi end el kan håndteres i et og samme system. Med sine varme- og kraftvarmeværker, elforsyningsvirksomheder, vindmøller, sol celle- og solvarmeanlæg og et muligt biogasanlæg og det eksisterende innovative energi-netværk, i sammenspil med de øvrige aktører, der arbejder inden for vækstsporet energi, har Frederikshavn Kommune, som geografisk grænse, de rette betingelser for at medvirke til etablering af et koordinerende samarbejde med henblik på at udvikle holistiske systemer for energi Smart Grid med vækst og kompetenceudvikling til lokalsamfundet til følge. 67

176 Strategiplan for Vedvarende Energi Forventede resultater i 2030 Med Strategiplanen har FREDERIKSHAVN KOMMUNE opstillet en række målsætninger for overgang til vedvarende energi og reduktion af miljøbelastning, herunder CO2 frem til år Ligeledes er de forventede 2030-resultater for omlægning til vedvarende energi kvantificeret i dette afsnit. Udover den miljømæssige effekt, vil dette afsnit forsøge at sandsynliggøre effekten for vækst og øget beskæftigelse på kommunens energi vækstspor, ved gennemførelse af de handlingsplaner som er beskrevet i afsnit Indsatsområde 1a Integration af vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. Integration af vedvarende energi i kommunal klima- og energiplanlægning, herunder varmeplanlægning, bæredygtig byudvikling, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter vil indebærer løsninger med mindre CO2-belastning end konventionel kommunal planlægning. Miljømæssig effekt: Opgørelse af den miljømæssige effekt vil være forbundet med stor usikkerhed, men det er vurderet at kommunens krav om mindre CO2-belastning i forbindelse med f.eks. nybyggeri og bygningsrenovering, og trafikplanlægning vil bidrage med at reducere den samlede CO2-udledning i Frederikshavn Kommune med 1%, hvilket svarer til en årlig CO2-besparelse i kommunen på ton pr. år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Denne handlingsplan har ikke en direkte vækst og beskæftigelsesmæssig potentiale, idet planen lægger op til, at organisationen for opretholdelse af kommunens strategiplan etableres med medvirken fra medarbejdere i den eksisterende organisation a Handlingsplan 1 Etablering af organisation og tværgående samarbejde. Miljømæssig effekt: Denne handlingsplan har ikke en direkte kvantificerbar miljømæssig effekt. Etablering af kommunal organisation og tværgående samarbejde skal ses som en nødvendighed for kommunens videre arbejde med at skabe fælles forståelse for visionen og målsætningerne for strategisk energiplanlægning og omlægning fra fossil til vedvarende energi i kommunen. Det er vigtigt, at kommunen allokerer de fornødne ressourcer på området. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Denne handlingsplan har ikke en direkte vækst og beskæftigelsesmæssig potentiale, idet planen lægger op til, at organisationen for opretholdelse af kommunens strategiplan etableres med medvirken fra medarbejdere i den eksisterende organisation a Handlingsplan 2 Implementering af EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan. Miljømæssig effekt: I følge aftale med EU- Borgmestersekretariatet bliver Frederikshavn Kommunens Borgmesteraftale opdateret en gang om året i december måned. Se bilag 3, EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan revideret, november Ultimo november 2013 repræsenterede EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan en energibesparelse på MWh, integration af vedvarende energi i eksisterende energiforsyning på MWh, og en CO2-besparelse på tons CO2 frem til år CO2-besparelsen svarer til en reduktion på 48% af kommunens samlede CO2-emission i Resultatet af opfølgning på EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan i november 2013 kan ses i det vedhæftede bilag 3. I marts 2014 valgte Plan- og Miljøudvalget at udtage tre landmølleområder i det nye kommuneplanforslag, hvilket betyder, at ovenstående værdier, med undtagelse af målet for energibesparelser, skal revideres ultimo Den miljømæssige effekt af implementering af EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan er ikke medregnet i denne plan, idet handlingsplanerne i EU-Borgmesterafta- 68

177 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 lens Handlingsplan er opskaleret til kommunens 2030-mål og derfor regnes de miljømæssige effekter for sig. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale ved implementering af EU-Borgmesteraftalens Handlingsplan er ikke medregnet i denne plan, idet handlingsplanerne i Borgmesteraftalen er opskaleret til kommunens 2030-mål og derfor regnes de vækst- og beskæftigelsesmæssige potentialer for sig b Handlingsplan 1 Udbygning af fjernvarmenet i byområder. Klima- og energiministeriet har lanceret et mål for udfasning af oliefyr i Af planens afsnit fremgår det, at der i kommunen forefindes i alt oliefyr med et samlet energiforbrug på 127,78 GWh/år. I planens afsnit 5, side 13, er fyringsoliens CO2-emission angivet til 266,4 kg/mwh. Eksisterende oliefyr i kommunen bidrager med emission, svarende til tons CO2 pr. år. Miljømæssig effekt: I det efterfølgende antages det, at 40% af de kortlagte oliefyr (ca stk.) anvendes i fjernvarmeforsyningsområder og de resterende 60% ( stk.) i randområderne uden for kollektiv varmeforsyning. Antages det, at 60% af eksisterende oliefyr i fjernområder konverteres til fjernvarme og de resterende 40% konverteres til varmepumper (Cop-værdi= 3,5), vil det resultere i en CO2-besparelse på ca ton pr. år. For eksisterende oliefyr i randområder antages det, at 70% konverteres til fyr med biomasse som brændsel og 30% til varmepumper. Dette giver en CO2-besparelse på ton pr. år. Med ovenstående forudsætninger kan den samlede CO2-besparelse i denne handlingsplan beregnes til ca ton pr. år, svarende til en reduktion på 85,7%. Andelen af vedvarende energi ved brug af biomasse beregnes til 53,67 GWh/år. Andelen af vedvarende energi ved anvendelse af 28% vedvarende strøm til drift af varmepumper beregnes til 8,8 GWh pr. år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Der forventes ikke øget beskæftigelse ved gennemførelse af dette tiltag, idet eksisterende varmeinstallatører med nuværende bemanding vil stå for arbejdets udførelse b Handlingsplan 2 Ændring af naturgas-planområder til fjernvarme eller vedvarende energiplanområder. Af rapportens afsnit fremgår det, at private husholdninger forbruger mn3 naturgas pr. år til boligopvarmningsformål. Som eksempel på disse kan nævnes oplandsbyer, såsom Gærum, Elling, Jerup, Hulsig, Ålbæk og bynære randområder såsom Kilden, Haldbjerg, Vangen og området vest for Suderbovej og Knivholtvej i Frederikshavn er forsynet med naturgas, baseret på individuelle gasfyranlæg. Det samlede naturgasforbrug i private husholdninger bidrager med en CO2-emission, svarende til tons/år. 1) 1) Standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner Indberetning af CO 2 -udledning for 2013, Energistyrelsen, 13. januar (Brændværdi for naturgas: 0,0396 GJ/Nm 3. Emissionsfaktor for naturgas 56,79 tons/tj, skal anvendes) Miljømæssig effekt: Ved overgang til 100% vedvarende energi, vil CO2-besparelsen være på tons/ år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Der findes ikke pålidelige data til opgørelse af det beskæftigelsesmæssige potentiale b Handlingsplan 3 Gradvis udfasning af naturgasforbrug og produktion af vedvarende energi til erstatning af naturgas. Regeringen har et ønske om, at anvendelsen af fossile brændsler (herunder naturgas) til el- og varmeproduktion skal være udfaset i 2035 og på sigt i 2050 skal hele energiforbruget i Danmark være dækket af vedvarende energi. Det samlede naturgasforbrug i kommunen er opgjort til m 3, svarende til 1.041,8 GWh. Naturgasforbruget står for 40,2% af det samlede energiforbrug i Frederikshavn Kommune. Varme og kraftvarmeværker forbruger m 3 (574,5 GWh), svarende til 55,13% af det samlede naturgasforbrug. Miljømæssig effekt: Ved overgang til 100% vedvarende energi, vil CO2-besparelsen være på tons/ år. 69

178 Strategiplan for Vedvarende Energi Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Der findes ikke pålidelige data til opgørelse af det beskæftigelsesmæssige potentiale b Handlingsplan 4 Udbygning af kommunens vindmølleplan i land og til vands Vindmølleplan i land Ifølge EU-Borgmesterens Handlingsplan har kommunen udarbejdet en kortsigtet (3-5 år) strategiplan for opsætning af vindmøller i land, der viste at der var planlagt opsætning af møller, svarende til en årlig elproduktion på MWh pr. år. (Plan for MWh/år i Højstrup er gennemført). Plan- og Miljøudvalget reviderede planen i marts 2014 med det resultat, at tre landmølleområder blev udtaget. Kommunens reviderede strategiplan for opsætning af vindmøller i land viser, at der er potentiale for opsætning af vindmøller i kommunen, svarende til ) MWh pr. år, se EU-Borgmesterhandlingsplanens side 13. I perioden efter 2020 er den forventede udbygning langt mere usikker, og det er derfor beregningsteknisk antaget, at kapaciteten for opsætning af vindmøller i land holdes konstant. Det indebærer dog, at produktionen fortsat stiger, da gamle møller erstattes af nye og mere effektive møller. 1) I kommunens oprindelige vindmølleplan er den forventede elproduktion opgjort til MWh pr. år, selvom opgørelsen ikke indeholder elproduktion fra tre vindmølleplanområder (Østkystvejen, Kærskov og Faurholt). Til gengæld, siden planens offentliggørelse, er der udtaget tre vindmølleplanområder (Kvissel Brænding, Tamholt og Donsted). Dette, sammen med en forventet stigning af de nye møllers effektivitet, er begrundelsen for, at der i denne plan arbejdes fortsat med den oprindelige produktionstal i kommunens vindmølleplan på MWh pr. år. Kystnære vindmøller ved Hirsholmene En lokal arbejdsgruppe arbejder på at realisere opførelse af i alt 6 stk. kystnære havvindmøller ved Hirsholmene. (4 stk. 8 MW + 2 stk. 3,3 MW). Gennemførelse af planen vil bidrage med en samlet elproduktion på MWh/år. Kystnære vindmøller 4 km fra Sæbys kyst Farvandet uden for Sæby er udpeget som en potentiel havmøllepark. Der kan max. bygges 200 MW i området. En lokal arbejdsgruppe arbejder på at realisere opførelse af en 150 MW havvindmøllepark 4 km uden for Sæbys kyst. Foreløbige beregninger viser, at opførelse af vindmølleparken i farvandet uden for Sæby kan bidrage med en årlige elproduktion på MWh pr. år. Kystnære vindmøller i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn I forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn vil det være muligt at opstille op til 5 stk. 3,6 MW kystnære vindmøller i forlængelse af udvidelsesplanen for Frederikshavn Havn. Opførelse af vindmøller i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn kan bidrage med en årlige elproduktion på MWh pr. år. Miljømæssig effekt: Med baggrund i de kortsigtede planer for opsætning af vindmøller i kommunen, som er omtalt i denne handlingsplan (10.1.b.4), er vindmøllernes samlede elproduktion opgjort til 976,9 GWh/år, hvilket svarer til 41,7% af den fossile energi, der blev forbrugt i kommunen i CO2-besparelse: (976,9 GWh x 303 ton CO 2 /GWh *) = ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (976,9 GWh x 60 ton SO 2 /GWh **) = ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (976,9 GWh x 250 ton NO x /GWh **) = ton NO x /år. *) Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. **) SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljømæssige forureningsgasser. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: På nuværende tidspunkt findes der ingen officielle vurderinger af de samfundsøkonomiske virkninger ved opsætning af vindmølleparker. Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har i juni 2013 udarbejdet rapporten beskæftigelsesvirkning af nye kystnære vindmølleparker, hvori der er lavet beregninger foretaget på ADAM-metoden kombineret med interview med DONG Energy, internationale erfaringer fra European Wind Energi Associations. Rapporten konkludere, at opsætning af 400 MW kystnære vindmøller vil kunne generere knap arbejdspladser akkumuleret i perioden Under forudsætning af der etableres i alt 150 MW kystnære vindmøller i Frederikshavn Kommune i samme periode ( ) og med baggrund i vurderingerne i rapporten fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, vil det kunne generere arbejde for fuldtidsansatte i 5 år. Levetiden for de to near-shore vindmøller er skønnet til 25 år. Beskæftigelsespotentialet i driftsfasen på 25 år vil give beskæftigelse til mellem 26 og 37 (i gennemsnit 31) fuldtidsansatte Handlingsplan 1 Fortsat reduktion af energiforbrug i kommunal bygningsmasse. Ifølge denne plans afsnit 10.2 har Frederikshavn Kommune som virksomhed udarbejdet en energieffektiviseringsplan for kommunale ejendomme frem til år 2030, der viser, at gennemførelse af planen vil

179 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 bidrage med en reduktion af varmeforbrug, svarende til MWh pr. år og en reduktion af elforbrug, svarende til MWh pr. år. Miljømæssig effekt: Gennemførelse af kommunens energieffektiviseringsplan for kommunale ejendomme frem til år 2030 vil reducere kommunens CO2-emision med tons pr. år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Frederikshavn Kommunen, Ejendomscenteret oplyser, at centeret regner med i gennemsnit at investere 13 mio. DKK pr. år til vedligeholdelse af kommunens ejendomme. På baggrund af dette vil der være tale om en samlet investering på 221. mio. DKK frem til år Gennemførelse af handlingsplan vil generere arbejdspladser, svarende til 24,3 fuldtidsansatte pr. år. Det samlede beskæftigelsesmæssigt potentiale for planperioden ( ) kan hermed beregnes til 413 fuldtidsansatte. 1) 1) Kilde: Ifølge nøgletal fra Dansk Byggeri, vil der være potentielle for øger beskæftigelse, svarende til nye jobs, for hver milliard DKK investering i nybyggeri og jobs for hver milliard DKK investering i bygningsrenovering 10.2 Handlingsplan 2 Fortsat integration af vedvarende energi i forbindelse med nybygning, renoveringer og bygningsvedligehold af kommunale ejendomme. Miljømæssig effekt: Er inkluderet i opgørelsen over handlingsplan Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Frederikshavn Kommunen, Ejendomscenteret oplyser, at centeret regner med at det i gennemsnit vil investere 6 mio. DKK til energitiltag i forbindelse med bygningsrenovering i planperioden ( ). Gennemførelse af handlingsplan vil generere arbejdspladser, svarende til 10,8 fuldtidsansatte pr. år. Det samlede beskæftigelsesmæssigt potentiale for planperioden ( ) kan hermed beregnes til 413 fuldtidsansatte. 2) 1) Kilde: ifølge Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator, som er baseret på Danmark Statistiks nyeste beskæftigelsesmultiplikator, vil der være potentiale for øget beskæftigelse, svarende til nye jobs, fordelt på 850 jobs direkte i byggeriet og 600 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i nybyggeri. Ifølge den samme kilde vil bygningsrenovering generere nye jobs, fordelt på direkte i byggeriet og 430 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i bygningsrenovering Handlingsplan 3 Implementering af flådestyring af den kommunale vognpark Økonomiudvalget og direktionen har besluttet at indføre flådestyring i Frederikshavn Kommune, hvilket er meget hensigtsmæssigt, når kommunen har en bil flåde på 256 biler, herunder 116 personbiler og der er i 2013 udbetalt 12,2 mio. kr. i kørselsgodtgørelse, heraf 8,6 mio. kr. til høj takst. Kommunens bilflåde forbruger liter diesel og liter benzin. Forbruget af diesel og benzin giver en samlet CO2-emission på ton CO2/år. Miljømæssig effekt: Der foreligger p.t. ikke nationale tal for CO2-besparelser ved etablering af flådestyring, men engelske undersøgelser* viser, at etablering af flådestyring har medvirket til reduktion af CO2 på min. 15%. Der ud over vil der være reduktion af NOx og partikler, men disse er ikke medregnet i ækvivalent CO2-besparelse. Ifølge engelske undersøgelser, er reduktionen af CO2 afstedkommet ved indførelse af systematisk service vedligehold, afholdelse af ECO-kørsel kurser og ruteplanlægning, som de bærende elementer i Flådestyring. *Kilde: Energy Saving Trust, Fleet Management, september 2012, UK. Med baggrund i ovenstående, vil etablering af flådestyring for kommunale køretøjer medvirke til en reduktion af CO2-emission fra den kommunale bil flåde på 163,5 ton CO2 pr. år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Ressourcerne findes i allerede eksisterende organisation Handlingsplan 4 Implementering af helhedsorienteret bæredygtig indkøbspolitik i kommunen som virksomhed. Miljømæssig effekt: På nuværende tidspunkt findes der ingen pålidelige opgørelser over den miljømæssige effekt ved bæredygtigt indkøb, ud over anvendelsesområdet køretøjer. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Ressourcerne findes i allerede eksisterende organisation. 71

180 Strategiplan for Vedvarende Energi Handlingsplan 1 Energirenoveringer og energibesparelser i de private boliger I Frederikshavn Kommune står private boliger for 31% af kommunens samlede elforbrug, 75% af det samlede fjernvarmeforbrug og 7% af det samlede naturgasforbrug. Energibyens opgørelser over energispareindsatsen i kommunen hos private boliger for 2012 viser, at der fortsat er potentiale for varmebesparelser i eksisterende boligmasse på 2100 MWh varme pr. år og 3,6 MWh el pr. år i perioden Miljømæssig effekt: Ved reduceret fjernvarmeforbrug: CO2-besparelse: (2100 MWh/år x 0,122 ton CO 2 /MWh *) = 256,2 ton CO 2 / år. SO2-besparelse: (2100 MWh x 0,1 ton SO 2 /MWh **) = 210,0 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (2100 MWh x 0,35 ton NO x /MWh **) = 735 ton NO x /år. Ved reduceret elforbrug: CO2-besparelse: (3,6 MWh x 0,303 ton CO 2 /MWh *) = 1,09 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (3,6 MWh x 0,06 ton SO2/MWh **) = 0,216 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (3,6 MWh x 0,25 ton NO x /MWh **) = 0,90 ton NO x /år. *) Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. **) SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljømæssige forureningsgasser. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Af Energibyens opgørelse over energispareindsats hos private husejere fremgår det, at der i 2012 blev der gennemført energisparetiltag, svarende til 969 MWh og der blev investeret DKK for at opnå energibesparelserne. Ud fra ovenstående erfaringstal er det vurderet, at for at opnå energibesparelser på 700 MWh/år i den private boligsektor, skal der investeres DKK/år (Det årlige investeringsbeløb er ikke indeksreguleret for årene frem til 2020). Det beskæftigelsesmæssige potentiale er beregnet til 14 fuldtidsansatte pr. år 1) 1) Kilde: ifølge Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator, som er baseret på Danmark Statistiks nyeste beskæftigelsesmultiplikator, vil der være potentiale for øget beskæftigelse, svarende til nye jobs, fordelt på 850 jobs direkte i byggeriet og 600 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i nybyggeri. Ifølge den samme kilde vil bygningsrenovering generere nye jobs, fordelt på direkte i byggeriet og 430 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i bygningsrenovering Handlingsplan 1 Energirenovering af almene boliger hos Frederikshavn Boligforening. Af boligforeningens energipolitik fremgår det, at boligforeningen har et mål om at reducere sit varmeforbrug med 75% i 2020, sammenlignet med forbruget i 2010 samt at reducere sit elforbrug med 75% i 2030, sammenlignet med elforbruget i Da mange af boligforeningens lejere selv afregner deres energiforbrug med energiforsyningsselskaberne, vil en kvantificering af foreningens energimål kunnen eksekveres, når energiforbrugsdata for samtlige boligforeningers boligenheder foreligger. Dette vil ske i 3. kvartal Miljømæssig effekt: Boligforeningen Frederikshavn er i færd med at indføre energiledelse for alle sine afdelinger. Anvendes boligforeningens kortsigtede varme- og elspareindsats, jf. EU Borgmesteraftalens Handlingsplan for perioden , kan den kortsigtede miljømæssige effekt beregnes til: Ved reduceret fjernvarmeforbrug: CO2-besparels: (1.194 MWh/år x 0,122 ton CO2/MWh*) = 145,7 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (1.194 MWh x 0,1 ton SO 2 /MWh**) = 119,4 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (1.194 MWh x 0,35 ton NO x /MWh**) = 418 ton NO x /år. Ved reduceret elforbrug: CO2-besparelse: (578 MWh x 0,303 ton CO 2 /MWh*) = 175 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (578 MWh x 0,06 ton SO 2 /MWh**) = 34,7 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (578 MWh x 0,25 ton NO x /MWh**) = 144,5 ton NO x /år. *) Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. **) SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljømæssige forureningsgasser. I perioden har bogligforeningen planlagt boligrenoveringsprojekter, herunder energirenovering, for 1 mia. DKK. På nuværende tidspunkt findes der ingen nøgletal, der kan vise energibesparelsespotentialet pr. kr. investering ved energirenoveringer, men der er foretaget energirenoveringer i 2 af boligforeningens afdelinger (Vinkelgården og Bakkegården), hvor der forefindes konkrete opgørelser over investeringsbeløb og opnåede energibesparelser ***) ***) Det bemærkes, at der er mange faktorer, der påvirker effekten af energibesparelser ved boligrenoveringsprojekter i foreningens forskellige afdelinger alt efter, hvilken specifik afdeling der skal energirenoveres. Udarbejdelse af nøgletal, ud fra konkrete renoveringsprojekter, egner sig derfor bedst til brug i den specifikke afdeling. Udarbejdelse af nøgletal på denne baggrund er derfor forbundet med stor usikkerhed og har derfor kun til formål, at synliggøre størrelsen af den miljømæssige effekt. 72

181 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Med baggrund i de to nævnte gennemførte projekter, er følgende nøgletal udarbejdet: A: Vinkelgården (66 boligenheder er energirenoveret for 88 mio. DKK) Varmebesparelse: 2,58 MWh/Mio. kr. investering Elbesparelse: 0,307 MWh/Mio. kr. investering B: Bakkegården (100 boligenheder er energirenoveret for 150 mio. DKK) Varmebesparelse: 1,02 MWh/Mio. kr. investering Elbesparelse: 0,78 MWh/mio. kr. investering Gennemsnitsnøgletal for varmebesparelser kan hermed beregnes til: 1,8 MWh/mio. kr. investering. Gennemsnitsnøgletal for elbesparelser kan hermed beregnes til: 0,54 MWh/ mio. kr. investering. Med en investering på 1 mia. DKK frem til år 2020, kan den miljømæssige effekt beregnes som følger: Varmebesparelse: CO2-besparelse: (1,8 MWh/mio. DKK x 103 x 0,122 ton CO 2 /MWh) = 219,6 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (1,8 MWh/mio. DKK x 103 x 0,1 ton SO 2 /MWh**) = 180,0 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (1,8 MWh/mio. DKK x 103 x 0,35 ton NOX /MWh**) = 630 ton NO x /år. Elbesparelse: CO2-besparelse: (0,54 MWh/mio. x103 x 0,303 ton CO 2 /MWh*) = 163,6 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (0,54 MWh/mio. x103 x 0,06 ton SO 2 /MWh**) = 32,4 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (0,54 MWh/mio. x103 x 0,25 ton NO x /MWh**) = 135,0 ton NO x /år. *) Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. **) SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljømæssige forureningsgasser. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Af EU Borgmesteraftalens Handlingsplan fremgår det, at Frederikshavn Boligforening har et budget for varme- og elspareindsats for perioden , svarende til DKK. Boligforeningens bestyrelse, har i en skriftlig beretning til repræsentantskabsåret , sandsynliggjort renoveringsprojekter for 1 mia. DKK, frem til år På nuværende tidspunkt har foreningen ikke planer for opførelse af nybyggeri, men foreningen forventer en efterspørgsel på nybyggeri inden for et par år. Med udgangspunkt i bogligforeningens plan for boligrenovering, frem til år 2020, kan det beskæftigelsesmæssige potentiale beregnes til fuldtidsansatte i 6 år 1). 1) Kilde: ifølge Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator, som er baseret på Danmark Statistiks nyeste beskæftigelsesmultiplikator, vil der være potentiale for øget beskæftigelse, svarende til nye jobs, fordelt på 850 jobs direkte i byggeriet og 600 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i nybyggeri. Ifølge den samme kilde vil bygningsrenovering generere nye jobs, fordelt på direkte i byggeriet og 430 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i bygningsrenovering Handlingsplan 2 Energirenovering af almene boliger hos Boligforeningen Vesterport. Af Borgmesteraftalens aktion plan fremgår det, at Bogligforeningen Vesterport har konkrete handlingsplaner for perioden med en samlet investeringsbehov på DKK. Fjernvarmebesparelserne tilsammen er opgjort til MWh/år. Anvendelse af varmepumper har genereret et merforbrug af el, svarende til 185,84 MWh pr. år. Ved 280 MWh elproduktion via solceller: CO2-besparelse: (280 MWh x 0,303 ton CO 2 /MWh*) = 84,8 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (280 MWh x 0,06 ton SO 2 /MWh**) = 16,8 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (280 MWh x 0,25 ton NO x /MWh**) = 70,0 ton NO x /år. Merforbrug af el til varmeproduktion via varmepumper: CO2-emission: (185,8 MWh x 0,303 ton CO 2 /MWh*) = 56,3 ton CO 2 /år. SO2-emission: (185,8 MWh x 0,06 ton SO 2 /MWh**) = 11,1 ton SO 2 /år. NOx-emission: (185,8 MWh x 0,25 ton NO x /MWh**) = 46,4 ton NO x /år. Ved reduceret fjernvarmeforbrug: CO2-besparelse: (2.820 MWh/år x 0,122 ton CO 2 /MWh*) = 334 ton CO 2 /år. SO2-besparelse: (2.820 MWh x 0,1 ton SO 2 /MWh**) = 282 ton SO 2 /år. NOx-besparelse: (2.820 MWh x 0,35 ton NO x /MWh**) = 987 ton NO x /år. *) Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. **) SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider) er ikke drivhusgasser, men er vigtige miljømæssige forureningsgasser. 73

182 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Miljømæssig effekt: CO 2 -besparelse: ((334+84,4) 56,3) = 362 ton CO 2 /år. SO 2 -besparelse: ((282+16,8) 11,1) = 288 ton SO 2 /år. NO x -besparelse: ((987+70) 46,6) = ton NO x /år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Med udgangspunkt i 794 mio. investering frem til 2020, kan det beskæftigelsesmæssige potentiale beregnes til fuldtidsansatte i perioden ). 1) Kilde: ifølge Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator, som er baseret på Danmark Statistiks nyeste beskæftigelsesmultiplikator, vil der være potentiale for øget beskæftigelse, svarende til nye jobs, fordelt på 850 jobs direkte i byggeriet og 600 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i nybyggeri. Ifølge den samme kilde vil bygningsrenovering generere nye jobs, fordelt på direkte i byggeriet og 430 i følge erhverv, for hver milliard kr. investering i bygningsrenovering Handlingsplan 1 Øget anvendelse af vedvarende energi i fjernvarmeproduktion. Miljømæssig effekt: A: Sæby Varmeværk: Etablering af MWh solvarme, fortrænger 1,35 mio. m 3 naturgasforbrug. CO2-besparelse: ton/år. VE-bidrag: MWh/år. B: Strandby Varmeværk: Etablering af MWh solvarme, fortrænger m 3 naturgasforbrug. CO2-besparelse: 362 ton/år. VE-bidrag: MWh/år. C: Voerså Fjernvarme: Reduktion af ledningstab fra 33% til 22% giver en årlig naturgasbesparelse på m3/år. CO2-besparelse: 175 ton/år. D: Frederikshavn Forsyning: D1:Udnyttelse af overskudsvarme fra MAN, svarende til en besparelse på naturgasforbrug på MWh/år. CO2-fortrængning: 110,42 ton/år. Investeringsbehov: 6 mio. DKK 1) 1) Energistyrelsens standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner, Energistyrelsen 13. januar D2: Etablering af havvandsbaseret varmepumpe, energibesparelse: MWh, CO2-besparelse: ton/år. Investeringsbehov: 85 mio. DKK 2) D3: Leverance af fjernvarme til Flådestation Frederikshavn, energibesparelse: MWh, CO2-besparelse: 487 ton/år. Investeringsbehov: 1 mio. DKK 2) D4: Opførelse af flisfyret centralt varmeanlæg til fjernvarmeforsyning af Elling by, energibesparelse: MWh/år, heraf 12% integration af vedvarende energi i projektet, svarende til MWh/år. CO2-besparelse: ton/år. Investeringsbehov: 40 mio. DKK 2) 2) Beregningerne er foretaget af Frederikshavn Forsyning A/S. E: Skagen Varmeværk E1: Udvidelse af værkets fjernvarmeforsyningsområder 3). 3) I dag forsyner Skagen Fjernvarme 70% af Skagen by med fjernvarme. E2: Omlægning af naturgasforsynet havneområde til fjernvarmeforsyning. E3: Inddragelse af vindmøllestrøm til produktion af fjernvarme. E4: Yderligere udnyttelse af industriens overskudsvarme til fjernvarmeforsyning. E5: Driftsoptimering af produktions, transmissions- og distributionsanlæg. E6: Driftsoptimering hos fjernvarme slutforbrugere. E7: Fortsat reduktion af værkets naturgasforbrug, svarende til 10% af naturgasforbruget i 2006, svarende til 1 mio. Nm 3 frem til år CO2-besparelse: ton/år. 4) 4) Energistyrelsens standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner, Energistyrelsen 13. januar F: Sammenkobling af fjernvarmeværkerne Hørby, Thorshøj og Østervrå Sammenkobling af fjernvarmeledningsnet mellem disse tre fjernvarmeværker har bevirket, at 97% af varmebehovet i Thorshøj og 46% af varmebehovet i Østervrå kan levers som fjernvarme, produceret på halm hos Hørby Varmeværk. Gennemførelse af projektet medfører, at CO2-udledningen fra Thorshøj og Østervrå varmeværker kan reduceres fra eksisterende 9000 ton pr. år til ton pr. år. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: 16 fuldtidsansatte i tre måneder Handlingsplan 2 Udfasning af oliefyret varmeanlæg i kollektive varmeforsyningsområder og opførelse af VE-baseret individuel opvarmning. Se dette afsnits handlingsplan b. 74

183 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Miljømæssig effekt: Se dette afsnits handlingsplan b. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: 10.6 Handlingsplan 1 Opførelse af nyt Biogasanlæg I Frederikshavn Kommune. Produktionskapacitet på 10 mio. opgraderet biogas. Miljømæssig effekt: Det antages, at produktion af Biogas fortrænger en tilsvarende mængde naturgas. CO2-besparelse: ton/år. Vedvarende energi: MWh 4). 4) Energistyrelsens standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner, Energistyrelsen 13. januar Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Anlægsfasen: 11 fuldtidsbeskæftigede i et år. Driftsfasen: 10 personer inkl. transport af gylle + 5 indirekte beskæftigelser, i alt 15 personer. CO2-besparelse: ton/år. 1) 1) Energistyrelsens standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner. Fuelolie anvendt i øvrige sektorer end kraftvarmeværker, brændværdi: 40,65 GJ/ ton, CO 2 -emission: 77,4 tons/tj, Energistyrelsen 13. januar Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Anlægsfasen (anslået): 10 fuldtidsbeskæftigede i et år. Driftsfasen (anslået): 10 personer + 5 indirekte beskæftigelser, i alt 15 personer Handlingsplan 1 Infrastruktur for Biogas til transport. Miljømæssig effekt: Etape 1: CO2-besparelse: 158,5 tons/år 2) Etape 1+2: CO2-besparelse: 2.889,7 tons/ år 2) 2) Beregning af energiforbrug og udledning af CO 2 er baseret på resultater fra Alternative drivmidler, Energistyrelsen, maj Se gas til transport-projektets Analyse af økonomiske og miljømæssige forhold ved projektets gennemførelse, Energibyen. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Ubemandede gas fyldestationer. Beskæftigelsesmæssig potentiale Det anbefales Frederikshavn Kommune at integrere etablering af infrastruktur for elbiler i kommunal planlægning. Miljømæssig effekt: Er ikke målbar på nuværende tidspunkt. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Der vil ikke være nævneværdig effekt på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale Handlingsplan 3 Videreudvikling af infrastruktur for fremme af cyklisme i kommunen. Miljømæssig effekt: Er ikke målbar på nuværende tidspunkt. Effekten på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale: Der vil ikke være nævneværdig effekt på vækst og beskæftigelsesmæssigt potentiale Handlingsplan 1 og 2 Fremme af demonstrationsprojekter for vedvarende energi, Smart Grid, bølge-energi og intelligent belysning Handlingsplan 2 Opførelse af nyt Bioraffinaderi i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn til forsyning af brændsel til den maritime sektor. Miljømæssig effekt: Ved en årsproduktion på tons bio-olie pr. år: CO2-besparelse: ton/år. 1) Ved en årsproduktion på tons bio-olie pr. år: 10.7 Handlingsplan 2 Infrastruktur for elbiler I Frederikshavn Kommune står transportsektoren for 25% af det samlede energiforbrug og 32% af den samlede CO2-emission i kommunen som geografisk grænse. Det fremgår af regeringens energiaftale, at andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være 10% i Energibyer kendetegnes ved også at demonstrere innovative vedvarende energiteknologier, som herved gør energibyerne i stand til at inspirere og organiserer lokale virksomheder til at tage del i udvikling eller videreudvikling af fremtidens energiteknologier og forretningsmodeller til senere kommercialisering og markedsføring af disse. Uden iværksættelse af demonstrationsprojekter vil lokale energivirksomheder få svært ved at tage del i den teknologiudvikling, som skal være med til at gene- 75

184 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 rere kompetenceudvikling og skabe vækst for selv de samme virksomheder, derfor er det vigtigt, at vække lokale virksomhedernes interesse via demonstrationsprojekter. Det er ikke alle typer af energivirksomheder, som er repræsenteret i lokalsamfundet, derfor vil der altid være mulighed for samarbejde tværs over kommunegrænser, regioner og sågar også samarbejde med andre lande. Vigtigst er, at det tværgående samarbejde bringer nyværdi til lokalsamfundets virksomheder, uddannelsesinstitutioner med flere. Demonstrationsprojekter så som bølgeenergianlægget, implementering af intelligent belysning i det offentlige rum er eksempler på kommunens indsats inden for innovative demonstrationsprojekter. Et sammenhængende og afbalanceret energisystem kan ikke eksistere uden et operationelt styresystem, kaldet Smart Grid. Smart Grid er et specifikt fagområde særligt for energiforsyningsselskaberne. Etablering af Smart Grid som et demonstrationsprojekt vil skabe et forum for energiforsyningsselskaberne, som levere energi til kommunen, hvor energiselskaberne kan går sammen om at udvikle et skræddersyet Smart Grid. Produktet kan herefter videreudvikles til et salgbart produkt med mulighed for kommercialisering og videresalg ud over kommunegrænsen. 76

185 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Skema 1: Gennemførte tiltag, jf. opfølgning på EU-Borgmesterens Handlingsplan i perioden november 2013, se bilag 3: Handling Energibesparelse [MWh/år] VE-Produktion (MWh/år) CO2-besparelse (Tons/år) CO2-besparelse (%) Investering (Tkr.) Beskæftigelse Projektperiode Landmøller, Højstrup ) 2013 Udskiftning af 5 biler til el-biler Energirådgivning, private ejendomme 701,2 (varme) 85, Frederikshavn Forsyning, belysning 412,0 (el) 124, Frederikshavn Forsyning, fjernvarme (varme) 268, Frederikshavn Forsyning, fjernvarme 3,6 0, Frederikshavn Forsyning, fjernvarme , Skagen Fjernvarme, overskudsvarme , Skagen Fjernvarme, overskudsvarme Skagen Fjernvarme, udskiftning af pumper 50 (el) 15, Skagen Fjernvarme, varmegenvinding ) 2.044, Strandby Fjernvarme, Solvarme ) , Strandby Fjernvarme, el-kedel, møllestrøm 408,88 3) Sæby Fjernvarme, Solvarme ) Sæby Fjernvarme, reduceret ledningstab (varme) 213, Sæby Fjernvarme, fjernvarme/ oliefyr 30, Boligforening Fr.havn., renovering Højbo 197 (varme) 24, Boligforening Fr.havn., Solvarme, Sæbystrand 400 (varme) , Vesterport, solceller etape 1, Koktvedstien 12 (el) 12 3, Vesterport, solceller etape 2, Koktvedstien 24 (el) 24 7, Vesterport, varmepumper Vesterport, solceller, Gl. Skagensvej 96 (el) 96 29,08 4) Vesterport, solceller, Ravnshøj 24 (el) 24 7, Vesterport, solceller, Fælledbo 24 (el) 24 7, Vesterport, solceller, Lindegårdsvej 60 (el) 60 18, Ikke oplyst Vesterport, Engparken, Mulitihus 22,18 (varme) 2, I alt: ): Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. 2): Standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner Indberetning af CO 2 -udledning for 2013, Energistyrelsen, 13. januar (Brændværdi for naturgas: 0,0396 GJ/Nm 3. Emissionsfaktor for naturgas 56,79 tons/tj, skal anvendes). 3): Varmeværket forbruger MWh overskudsstrøm fra vindmøller til produktion af fjernvarme. Alternativet var, at værket brugte en tilsvarende mængde naturgas til produktion af fjernvarme. CO 2 -besparelsen er derfor beregnet, som værkets reducerede naturgasforbrug og dermed reduceret CO 2 -emission fra naturgas. 4): Beløb inkluderet i det samlede anlægsbudget. 77

186 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Skema 2: Handlingsplaner pr. august 2014: Indsatsområde Planens overskrift Energibesparelse (MWh/år) VE-Produktio 10.1 Integration af VE i al kommunal energi- og klima- og energiplanlægning 10.1b.1 Udbygning af Fjernvarme i byområder b.2 Ændring af Naturgas- forsyningsområder til Fjernvarme-forsyningsområder b.3 Gradvis udfasning af naturgasforbrug og produktion af vedvarende energi b.4 Udbygning af kommunens vindmølleplan til land og til vands Integration af VE i kommunal bygningsmasse ved bygningsrenovering A Øget anvendelse af VE til produktion af fjernvarme, Sæby Varmeværk B Øget anvendelse af VE til produktion af fjernvarme, Strandby Varmeværk D Øget anvendelse af VE og udnyttelse af overskudsvarme til produktion af fjernvarme, Frederikshavn Forsyning E3 Anvendelse af vindmølle-overskudsstrøm til fjernvarmeproduktion, Skagen Varmeværk F Sammenkobling af Fjernvarmeværkerne Hørby, Thorshøj og Østervrå , Udfasning af oliefyret varmeanlæg i kollektive varmeforsyningsområder Se 10.1.b Opførelse af nyt biogasanlæg i Frederikshavn Kommune Etablering af infrastruktur for biogas til transportsektoren 0 De Fremme af demonstrationsprojekt for vedvarende energi I Initering og udvikling af Smart Grid Ikke opgjort I Fortsat reduktion af energiforbrug i kommunal bygningsmasse Implementering af flådestyring af den kommunale vognpark Implementering af bæredygtig indkøbspolitik i Frederikshavn Kommune Ikke opgjort Energirenovering og energibesparelser af private boliger og landbrugsejendomme 2.103, Energirenovering af almene boliger, Frederikshavn Boligforening I Energirenovering af almene boliger, Boligforeningen Vesterport E1 Udvidelse af fjernvarme forsyningsområder, Skagen Varmeværk Ikke opgjort I E2 Omlægning af naturgas forsyningsområder til fjernvarme, Skagen Varmeværk Ikke opgjort I E7 Fortsat reduktion af naturgasforbrug, Skagen Varmeværk C Voerså Varmeværk, reduktion af ledningstab E4 Yderligere udnyttelse af industriens overskudsvarme til produktion af fjernvarme, Skagen Varmeværk E5 Driftsoptimering af produktions-, transmissions- og distributionsanlæg, Skagen Varmeværk E6 Driftsoptimering af slutforbrugernes fjernvarmeanlæg, Skagen Varmeværk a.2 2) Implementering af EU-Borgmesteraftale ) Etablering af infrastruktur for elbiler Videreudvikling af infrastruktur for fremme af cyklisme i kommunen Ikke opgjort I alt: ): Se afsnit 6 2): Vedrør EU-Borgmesterens Handlingsplan, evalueret udgave, november Værdierne fremkommer ved at trække gennemførte tiltag fra de anviste tiltag. CO 2 -besparelsen er medregnet i skemaet over gennemførte tiltag i perioden

187 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 n (MWh/år) CO 2 -besparelse (Tons/år) CO 2 -besparelse (%)1) Investeringsbehov (Mio. kr.) Beskæftigelse Projektperiode Ikke opgjort ,3 Ikke opgjort , , , i 5 år. Inkl. i Inkl. i pr. år , ,07 14, ,4 3, , , ,94 16,5 16 i 0,25 år Se 10.1.b.1 Se 10.1.b , le af ,7 0,53 10 kke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort kke opgjort Ikke opgjort , pr. år ,5 0, Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort 0 Ikke besluttet 0 257,29 0, pr. år kke opgjort 703,9 0,13 430, i 6 år , i 6 år kke opgjort Ikke opgjort kke opgjort Ikke opgjort ,4 Ikke opgjort , , ,06 0, , ) ) 49,2 2) Ikke opgjort Ikke opgjort 0 Ikke opgjort Ikke opgjort

188 Strategiplan for Vedvarende Energi Opsummering Af denne plans afsnit 6 fremgår det, at det samlede energiforbrug i kommunen som geografisk grænse er i 2010 opgjort til 2.593,63 GWh, heraf 473,059 GWh baseret på vedvarende energi, svarende til 18,3% af det samlede energiforbrug. Andelen af energiforbrug, baseret på fossile brændsler kan hermed beregnes til 2.120,57 GWh/år. 1) 1) Energiproduktion, baseret på forbrænding af affald betragtes som vedvarende energiproduktion. Dertil kommer, at 33,1% af kommunens el-import på 218,6 GWh/år stammer fra vedvarende energiproduktion, baseret på strøm fra vindmøller. I 2013 er andelen af vedvarende energi til elproduktion i Danmark steget fra 33,1% til 41,8% (kilde Energinet.dk, august 2014). Med det nye fordelingsnøgletal for 2013 fra Energinet. dk, kan andelen af vedvarende energi til elimport i Frederikshavn Kommune beregnes til 91,37 GWh pr. år. Opførte VE-producerende anlæg i kommunen i perioden er opgjort til 34,703 GWh (se skema 2). Den samlede vedvarende energiproduktion i kommunen kan derfor beregnes til 526,89 GWh i 2013, svarende til 20,3% af det samlede energiforbrug i kommunen. I afsnit 11, skema 1, er der udarbejdet en opgørelse over gennemførte energitiltag i perioden , der viser, at der i denne periode er gennemført energitiltag med følgende resultater: 1. Energibesparelser, svarende til 42,723 GWh. 2. Vedvarende energiproduktion, svarende til 34,703 GWh. 3. CO2-besparelser, svarende til tons. Kommunens samlede energiforbrug: : (2.593,63-42,723)GWh/år = GWh/år. Kommunens samlede CO2-emission: ( ) tons/år = tons/år. Vedvarende energiproduktion i kommunen: (492,19+34,703) = 526,89 GWh/år. Fossilt energibrug i kommunen: ( ,89)= 2.024,11 GWh/år Af afsnit 6.2 i denne plan fremgår det desuden, at kommunens andel af fossilt energibrug til flytransport, togtransport og skibsfart er opgjort til 144,48 GWh/år. Det bemærkes at opgørelsen baserer sig på landsgennemsnit for fossilt brændselsforbrug til tog, sø- og flytransport og fordeles efter indbyggertal, også til kommuner uden havne og lufthavne. (Energistatistik 2010). Emission af CO2 som følge af togdrift og flytransport figurerer derfor fortsat i kommunens samlede CO2-opgørelse. Afsnit Handlingsplan 2, er en mulig opførelse af biofuel raffinaderi omtalt. I den foreløbige projektskitse arbejdes der med et anlæg, som kan producere tons bæredygtigt brændsel årligt til skibsfart, svarende til en bæredygtig brændselsproduktion på GWh/år. Ifølge Energistatistik 2010, er andelen af fossilt brændselsforbrug til Frederikshavn Kommune opgjort til 20,33 GWh/år. skibsfart ikke figurerer i denne plans vedvarende energiregnskab, selv om produktionen af biofuel kommer til at foregår i kommunen. Det må erkendes, at omlægning af kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift og flytransport ligger uden for kommunens indflydelse og ses derfor at være urealistisk at udarbejde handlingsplaner for. Udtages kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift (10,19 GWh/år) og flytransport (114,16) vil kommunens samlede fossile energiforbrug, for hvilket der kan udarbejdes praktiserbare handlingsplaner udgøre: 2.024,11 (10, ,16) GWh/år = 1.996,22 GWh/år. Status over energi og emission i Frederikshavn Kommune 2030 I afsnit 11, skema 2, er der udarbejdet en opgørelse over de fremtidige handlingsplaner, sådan som de kendes i dag, for perioden Skema 2 viser følgende fremtidige potentieller: Energi besparelser, svarende til MWh Vedvarende energiproduktion, svarende til MWh CO2-besparelser, svarende til tons 80 Status over energi og emission i Frederikshavn Kommune pr. juni 2014 Med baggrund i ovenstående, kan kom munens samlede energiforbrug, CO2-emission og vedvarende energiproduktion i juni 2014 beregnes til: Opførelse af et bio-raffinaderi i Frederikshavn åbner mulighed for årlig produktion af tons bæredygtigt brænd sel, svarende til en vedvarende energimængde på GWh/år. I følge projektplanen skal den producerede biofuel erstatte skibsfartens forbrug af fossile brændsler. Det er begrundelsen for, at fremtidige produktion af biofuel til Den fossile energimængde, som de planlagte energispareindsatser i denne plan præsenterer, skal ikke omlægges til vedvarende energi, derfor vil kommunens samlede fossile energiforbrug, som skal omlægges til vedvarende energi udgøre: 1.996,22 206,23 GWh/år = GWh/år.

189 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Konklusion Under henvisning til redegørelserne i afsnit 12, og med udgangspunkt i affekten af de handlingsplaner, som er omtalt i denne plan på nuværende tidspunkt kan følgende konkluderes: Det er vigtigt at sikre balance og samspil mellem de omtalte vedvarende energiressourcer, da det er en forudsætning for, at kommunens vision om overgang til 100% vedvarende energi kan implementeres. For at etablere et afbalanceret energisystem og for at opretholde energiforsyningssikkerheden fremadrettet, er det vigtigt, at der fortløbende arbejdes på at integrere fornødne energi-oplagringsteknologier ind i det samlede energisystem. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at produktionen af vedvarende energi til en hver tid sker på markedsvilkår og på en konkurrencedygtig måde. Produktion af vedvarende energi i 2030 vil kvantitativt svare til 102,7% af kommunens samlede fossile energiforbrug (niveau 2010). Gennemførelse af de omtalte handlingsplaner kræver en anlægsinvestering på 7,5 mia. kr. 97% af kommunens samlede CO2 udledning (niveau 2010) kan blive reduceret i ,8% af den fornødne vedvarende energi skal komme fra vindmøller. Dette kan gøre strategiplanen relativ sårbar. Den relativ store andel af vedvarende energi fra vindmøller hænger sammen med, at forkomsten af de øvrige vedvarende energiressourcer, såsom biomasse og solenergi, er begrænsede, både i kommunen som geografi og på landsplan. P.t. findes der ikke konkrete planer for omlægning af vejtransportens fossile energiforbrug (210 GWh/år) til vedvarende energi (privatbelisme og lastbiler). Omlægning af Bybusserne i Frederikshavn Kommune fra dieseldrift til biogasdrift fortrænger fossil energi, svarende til 1,3 GWh/år

190 Strategiplan for Vedvarende Energi Litteraturliste 1. Energiaftalen 2020, Klima- og Energiministeriet, marts Energistrategi 2050, Klima- og Energiministeriet, februar Danmarks Energifremskrivning, Energistyrelsen, april Danmark uden affald (Ressourceplan), Miljøministeriet, oktober En moderniseret affaldssektor, Kommunernes Landsforening, KL, Strategisk Energiplanlægning i kommunerne, Energistyrelsen, april Energistatistik 2010, 2011 og 2012, Energistyrelsen 8. AVØ. Årsberetning 2012, EMAS Miljøredegørelse, Strategi for intelligent, offentligt indkøb, Miljøministeriet, oktober Indførelse af Fleet Management i Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Kommune, januar Frederikshavn Kommunes Cykelpolitik, august Baggrundsnotat for energiregnskab 2010, PlanEnergi, juni Demonstrationsprojekt Gas til transport, Frederikshavn Kommune, december Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen, evalueret udgave, november

191 Strategiplan for Vedvarende Energi Bilag Bilag 1: Energiaftalen Bilag 2: Energistrategi 2050 Bilag 3: Frederikshavn Kommunes Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen, revideret november 2013 Bilag 4: Helhedsorienteret og Centraliseret Fleet Management Bilag 5: KL og Danskaffaldsforenings bud på en moderniseret affaldssektor 83

192 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.:

193 Bilag: STATUS Strategisk Energiplan dec 14.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

194 STATUS Strategiplan for Vedvarende Energi 2030

195 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Udgave 1, september 2014 Rev. efter afholdt PMU-møde den 2. december 2014 Udarbejdet af: Bahram Dehghan Energibyen Frederikshavn Kommune Layout: Hanne Lund Ejendomscenteret, Grafik Frederikshavn Kommune I samarbejde med: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik & Miljø, Natur & Miljø Frederikshavn Kommune, Ejendomscenteret El-forsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune Varme- og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune Almene boligorganisationer i kommunen Affaldsselskabet Øst Vendsyssel AVØ 2

196 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Indhold 1. Forord 4 2 Definitioner og forudsætninger 6 3 Sammenfatning 7 Skema 1, Handlingsplaner pr. august Baggrund for udarbejdelse af Strategiplan for vedvarende energi Status, over Frederikshavn Kommunes energiforbrug og emission Kommunens eksisterende aftale om reduktion af CO2 Emission Frederikshavn Kommunes strategiske energiplan Indsatsområder Forventede resultater i Skema 2, Gennemførte tiltag Konklusion 23 3

197 Strategiplan for Vedvarende Energi Forord 4 FREDERIKSHAVN KOMMUNE har udarbejdet Strategiplan for Vedvarende Energi Strategiplanen følger kommunens Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen, udarbejdet i december Strategiplanen er udarbejdet med henblik på at implementere FREDERIKSHAVN KOMMUNES energipolitik for hele Frederikshavn Kommune som geografisk grænse og sigter mod 100% vedvarende energiforsyning og optimal energianvendelse frem til år Strategiplanen er således en videreudvikling af visionerne for Energibyen Frederikshavn, hvor et afgrænset geografisk område i den tidligere Frederikshavn Kommune skulle omlægges til 100% vedvarende energi i år Den nærværende Strategiplan gælder til gengæld for hele Frederikshavn Kommune. Målsætningerne i denne Strategiplan kan derfor betragtes som en videreudvikling af forretningsplanen for Energibyen Frederikshavn og erstatter denne. Af vigtigste begrundelser for at overgå fra Energiby til Energikommune kan nævnes: Energiby-projektet med sit oprindelige indhold omfattede byerne, Frederikshavn, Strandby og Elling. Planen var, at erfaringerne fra Energibyen Frederikshavn senere skulle implementeres i resten af kommunen. Det afgrænsede geografiske område i Energibyen Frederikshavn gør, at borgerne og virksomhederne i resten af kommunen har svært ved at identificere sig med projektet og mærke ejerskab. Frederikshavn Kommune er i dag en ny kommune bestående af tre tidligere kommuner, Skagen, Sæby og Frederikshavn. I efteråret 2013 blev det besluttet, at idet den nye kommune er initiativtager og ejer af Energibyen, bør projektets aktiver være til gavn for samtlige borgere og virksomheder i kommunen. Det vil derfor være mest naturligt, at projektets geografiske grænse udvides til at omfatte hele kommunen. Praktiske erfaringer i forbindelse med indfrielse af Energibyen Frederikshavns vision om 100% omlægning til vedvarende energi indikerer, at projektets vision kan opskaleres således, at den kan omfatte hele kommunen. Der til kommer, at energibyens geografiske grænse, indeholder ikke vedvarende energiressourcer nok til at Energibyen Frederikshavn kan overgå til 100% vedvarende energi i En betydelig del af Energibyens aktiviteter vedrørende vedvarende energi, såsom vindmølleplanlægning, planlægning for biomasse-baseret energiproduktion, vedvarende transportplanlægning og energieffektivisering af boliger sker allerede uden for Energibyens geografiske område, derfor er det mest hensigtsmæssigt at udarbejde en plan, som tager hånd om vedvarende energiindsatser i hele kommunen. Desuden vil der være en betydelig stor planmæssig rationale i, at udarbejde en sammenhængende vedvarende energiplan for en hel kommune, sammenlignet med planlægning for et afgrænset område. Med andre ord har Frederikshavn Kommune, gennem Energibyens demonstrationsprojekter, netværk og samarbejde skabt et solidt grundlag for, at projektet nu kan udvides til at omfatte kommunens samlede geografiske område. Udover visionen om 100% vedvarende energiforsyning i kommunen i 2030 skal planen medvirke til, at der skabes udvikling, vækst og øget beskæftigelse inden for vækstsporet Energi i Frederikshavn Kommune. Erhvervsog energiforsyningsvirksomheder i kommunen er det bærende element og har en væsentlig rolle i relation til vækstsporet energi. Disse virksomheder er spredt rundt i kommunen fra Skagen i nord til Voerså i syd. Med kommunegrænsen som indsatsområde, får Energibyen mulighed for at inddrage alle borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen i en udviklingsproces, hvor der genereres dynamik og skabes synergi således, at alle aktører går i samspil for at indfri visionerne bag vækstsporet energi til gavn for vækst og øget beskæftigelse i lokalområdet.

198 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Strategiplanens vision for 100% vedvarende energiforsyning og optimal energianvendelse i Frederikshavn Kommune som geografisk afgrænsning frem til år 2030 indebærer, at FREDERIKSHAVN KOM- MUNE målrettet vil arbejde for at: Øge ressourcegrundlaget ved yderligere at fremme og udvikle lokale, vedvarende energiressourcer Fortsat fremme af effektiv udnyttelse af energiressourcerne bl.a. ved at understøtte energibesparelser i bygninger Understøtte energiforsyningsvirksomhedernes indsats for overgang til vedvarende energiproduktion Fremme anvendelsen af vedvarende brændstoffer i transportsektoren, herunder kollektiv transport Fastholde fokus på vækstsporet energi, som en lovende vækst- og udviklingsstrategi for alle borgere og erhvervsvirksomheder i Frederikshavn Kommune Understøtte innovation, udvikling og demonstrationsprojekter med henblik på at fremme bæredygtig erhvervsudvikling FREDERIKSHAVN KOMMUNE ønsker at samarbejde med erhvervsvirksomheder, herunder energiforsyningsvirksomheder og kollektive trafikselskaber, borger, universiteter og erhvervsuddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, foreninger, andre kommuner og øvrige regionale aktører. Det sker med henblik på implementering af strategiplanen, da dette baner vejen for, at kommunens borgere og virksomheder kan tage vækstsporet energi til sig som deres nye levevej. Frederikshavn Kommune vil lade sig inspirere og ønsker at drage nytte af de erfaringer og muligheder, som findes i verdenen uden for kommunegrænsen. Med venlig hilsen Birgit Stenbak Hansen Borgmester September

199 Strategiplan for Vedvarende Energi Definitioner og forudsætninger Vedvarende energi Ved vedvarende energi, anvendt i denne plan, forstås energiformer, der ikke har begrænsede ressourcer, men dog er begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. Det må erkendes, at omlægning af kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift og flytransport ligger uden for kommunens indflydelse. Det er derfor urealistisk at udarbejde handlingsplaner for disse anvendelsesområder. Omtale af vedvarende energiressourcer i denne plan omfatter energiressourcerne sol, vind, vandkraft, fast biomasse, affald af ikke-fossil oprindelse, flydende biobrændstoffer, biogas, omgivelsesvarme, geotermi og solvarme. Bæredygtig energiforsyning Ved bæredygtig energiforsyning forstås langtidsholdbarhed, minimal belastning af miljøet, minimal belastning af lokalmiljøet og også, at løsningen er samfunds- og brugerøkonomisk fordelagtig. Energiforbrug uden for kommunens indflydelse Tog, sø- og flytransport Kommunens andel af fossilt energibrug til flytransport, togtransport og skibsfart er opgjort til 144,48 GWh/år. Opgørelsen baserer sig på landsgennemsnit for fossilt brændselsforbrug til tog, sø- og flytransport og fordeles efter indbyggertal, også til kommuner uden havne og lufthavne. (Energistatistik 2010). Emission af CO2 som følge af togdrift og flytransport figurerer derfor fortsat i kommunens samlede CO2-opgørelse. Elimport Begrebet omfatter import af elektricitet, som ikke er produceret i kommunens geografiske grænse, men importeres udenfor kommunegrænsen via det nationale el-ledningsnet. Andelen af elimport i Frederikshavn Kommune er opgjort som summen af elproduktion i kommunen minus samtligt elforbrug i kommunen plus distributionstab. Omlægning af kommunens elimport til vedvarende energi ligger uden for kommunens indflydelse. Andelen af vedvarende energi i elimport Andelen er vedvarende energi i elimport i denne plan er opgjort til 33,1% af den samlede elproduktion, hvilket er et landsgennemsnit for vedvarende elproduktion i Danmark i I 2013 er andelen af vedvarende energi til elproduktion steget til 41,8%, kilde Energinet.dk, august

200 Strategiplan for Vedvarende Energi Sammenfatning Den nærværende strategiplan er et forsøg ger af parametrene i denne plan løben- og tvetydighed i de opgørelser, der er ad- på at skabe et pålideligt udgangspunkt de konsekvensvurderes i forhold til den gang til i dag. Se skema 1 og 2. for Frederikshavn Kommunes indsats for samlede strategiplan og integreres i den- Yderligere viser undersøgelsen, at med de overgangen til vedvarende energi. Pla- ne. Planens anvendelse er derfor direkte gennemførlige handlingsplaner vi kender nens primære hensigt er, at komme med afhængig af, at helheden og balancen i 2014, skal hele 54,8% af den fornødne et bud på, hvordan kommunens overgang i planen bevares. Ligeledes er det vigtigt, vedvarende energi komme fra vindmøller. til vedvarende energi kan organiseres og at kommunen som organisation påtager Den store andel vindmølleenergi kan gøre tilrettelægges på en hensigtsmæssig og sig ansvaret for vedligeholdelse og ud- strategiplanen sårbar. systematisk måde. Planen er derfor at vikling af planen. Endvidere anbefales betragte som en skabelon for kommu- det årligt at udarbejde status på planens Det er vigtigt at sikre balance og samspil nens fortsatte arbejde med strategisk fremdrift. Se afsnit 8. mellem de omtalte vedvarende energi- energiplanlægning og videreudvikling af ressourcer, da det er en forudsætning for, denne. I overensstemmelse med Energistyrelsens at kommunens vision om overgang til retningslinjer for Strategisk Energiplan- 100% vedvarende energi kan realiseres. Strategiplanen bestræber sig på at syn- lægning er Frederikshavn Kommunes liggøre Frederikshavn Kommunes bidrag samlede energiforbrug i 2010 kortlagt For at etablere et afbalanceret energi- til nationens vision om, at Danmark skal til 2.593,63 GWh. Kommunens samlede system og for at opretholde energifor- være et samfund fri for fossile brændsler CO2-udledning i 2010 er ligeledes kortlagt syningssikkerheden fremadrettet, er det i 2050, uden forbrug af kul, olie eller na- til tons/år, svarende til 8,8 ton vigtigt, at der fortløbende arbejdes på at turgas. Desuden skal strategiplanen bi- CO2 pr. indbygger. integrere fornødne energi-oplagringstek- drage til at sætte struktur på kommunens nologier ind i det samlede energisystem. vækstspor Energi. En opsummering af de vedvarende energihandlingsplaner viser, at det er reali- Ligeledes er det vigtigt at sikre, at pro- Ved udarbejdelse af Strategiplan for Ved- stisk for Frederikshavn Kommune i 2030 duktionen af vedvarende energi til en varende Energi 2030 er der taget højde at producere 1.838,93 GWh vedvarende hver tid sker på markedsvilkår og på en for at inddrage de samfundsøkonomiske energi, svarende til 102,7% af kommu- konkurrencedygtig måde. parametre i de enkelte handlingsplaner nens samlede fossile energiforbrug i 2010, således, at FREDERIKSHAVN KOMMUNE kan når effekten af gennemførte besparelser Bahram Dehghan indfri Strategiplanens vision på en øko- og andelen af fossilt energiforbrug uden September 2014 nomisk bæredygtig måde. Strategiplanen vil således markere Frederikshavn Kommune som en foregangskommune for bæredygtig energi og understøtter en tidssvarende samfundsudvikling. Frederikshavn Kommunes Strategiplan for vedvarende Energi 2030 er samtidig et dynamisk idékatalog med de anbefa- for kommunens indflydelse (fossilt energiforbrug til togdrift og fly) er fratrukket. Undersøgelsen viser ligeledes, at kommunens CO2-udledning kan reduceres med 97%, sammenlignet med kommunens CO2-udledning i Desuden indikerer undersøgelsen, at FAKTA Status 2030 Vedvarende produktion svarende til 102% i forhold til energiforbrug i Samlede anlægsinvestering svarende til 7,5 mia. kr. linger og tiltag, som vi kender i Det strategiplanens effekt på vækstsporet CO2-reduktion svarende til 97% i er derfor vigtigt at forholde sig til de parametre, som fortløbende påvirker forudsætningerne i de enkelte indsatsområder i denne plan. Det er af afgørende betydning for planens anvendelighed, at eventuelle ændrin- energi, når det kommer til vækst hos erhvervsvirksomheder, kompetenceudvikling og øget beskæftigelse i lokalsamfundet, ser lovende ud, men kvantificering af beskæftigelsespotentialer ved det enkelte tiltag har det vist sig at være vanskelig. Dette skyldes manglende pålidelig data forhold til % vedvarende energi skal komme fra vind. Omlægning af vejtransport til vedvarende energier er en udfordring. 7

201 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Skema 1: Handlingsplaner pr. august 2014: Indsatsområde Planens overskrift Energibesparelse (MWh/år) VE-Produktio VE-produktion Integration af VE i al kommunal energi- og klima- og energiplanlægning - Udbygning af Fjernvarme i byområder 0 - Ændring af Naturgas- forsyningsområder til Fjernvarme-forsyningsområder 0 - Gradvis udfasning af naturgasforbrug og produktion af vedvarende energi 0 - Udbygning af kommunens vindmølleplan til land og til vands 0 - Integration af VE i kommunal bygningsmasse ved bygningsrenovering - Øget anvendelse af VE til produktion af fjernvarme, Sæby Varmeværk 0 - Øget anvendelse af VE til produktion af fjernvarme, Strandby Varmeværk - Øget anvendelse af VE og udnyttelse af overskudsvarme til produktion af fjernvarme, Frederikshavn Forsyning - Anvendelse af vindmølle-overskudsstrøm til fjernvarmeproduktion, Skagen Varmeværk - Sammenkobling af Fjernvarmeværkerne Hørby, Thorshøj og Østervrå ,6 - Udfasning af oliefyret varmeanlæg i kollektive varmeforsyningsområder Se 10.1.b.1 - Opførelse af nyt biogasanlæg i Frederikshavn Kommune 0 - Etablering af infrastruktur for biogas til transportsektoren 0 De - Fremme af demonstrationsprojekt for vedvarende energi I - Initering og udvikling af Smart Grid Ikke opgjort I Besparelse Fortsat reduktion af energiforbrug i kommunal bygningsmasse Implementering af flådestyring af den kommunale vognpark - Implementering af bæredygtig indkøbspolitik i Frederikshavn Kommune Ikke opgjort - Energirenovering og energibesparelser af private boliger og landbrugsejendomme 2.103,6 - Energirenovering af almene boliger, Frederikshavn Boligforening I - Energirenovering af almene boliger, Boligforeningen Vesterport Udvidelse af fjernvarme forsyningsområder, Skagen Varmeværk Ikke opgjort I - Omlægning af naturgas forsyningsområder til fjernvarme, Skagen Varmeværk Ikke opgjort I - Fortsat reduktion af naturgasforbrug, Skagen Varmeværk Optimering Voerså Varmeværk, reduktion af ledningstab Yderligere udnyttelse af industriens overskudsvarme til produktion af fjernvarme, Skagen Varmeværk - Driftsoptimering af produktions-, transmissions- og distributionsanlæg, Skagen Varmeværk - Driftsoptimering af slutforbrugernes fjernvarmeanlæg, Skagen Varmeværk Indsats Implementering af EU-Borgmesteraftale ) - Etablering af infrastruktur for elbiler 0 - Videreudvikling af infrastruktur for fremme af cyklisme i kommunen Ikke opgjort I alt: ): Se afsnit 6 2): Vedrørende EU-Borgmesterens Handlingsplan, evalueret udgave, november Værdierne fremkommer ved at trække gennemførte tiltag fra de anviste tiltag. CO 2 -besparelsen er medregnet i skemaet over gennemførte tiltag i perioden

202 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 n (MWh/år) CO 2 -besparelse (Tons/år) CO 2 -besparelse (%)1) Investeringsbehov (Mio. kr.) Beskæftigelse Projektperiode Ikke opgjort ,3 Ikke opgjort , , , i 5 år. Inkl. i Inkl. i pr. år , ,07 14, ,4 3, , , ,94 16,5 16 i 0,25 år Se 10.1.b.1 Se 10.1.b , le af ,7 0,53 10 kke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort kke opgjort Ikke opgjort , pr. år ,5 0, Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort 0 Ikke besluttet 0 257,29 0, pr. år kke opgjort 703,9 0,13 430, i 6 år , i 6 år kke opgjort Ikke opgjort kke opgjort Ikke opgjort ,4 Ikke opgjort , , ,06 0, , ) ) 49,2 2) Inklud. i den saml. opgør Ikke opgjort Ikke opgjort 0 Ikke opgjort Ikke opgjort ,64 9

203 Strategiplan for Vedvarende Energi Baggrund Regeringen forhandlede en energiaftale på plads i marts Energiaftalen indgik mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti og dækker perioden Ved vedtagelsen af Energiaftalen satte Klima-, Energi- og Bygningsministeriet nye mål for den danske energipolitik for fremme af Danmarks grønne omstilling og for at understøtte fælles EU-målsætninger. Overordnet indeholder energiaftalen målsætninger for energibesparelser, udbygning af vindkraft og andre vedvarende teknologier, fremme af kraftvarme, fjernvarme og biomasse, smart energiinfrastruktur, integration af el og biomasse i transportsektoren samt øget forskning, udvikling og demonstrationsprojekter. Energiaftalen indeholder også forslag til finansiering af aftalens energipolitiske initiativer, se bilag 1. I februar 2011 lancerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistrategi 2050, fra kul, olie og gas til grøn energi. Med Energistrategi 2050 ønsker regeringen at indfri løftet i regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 om i indeværende valgperiode at fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Efterfølgende er et uddrag af hovedbudskaberne i regeringens Energistrategi Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed Målsætninger i regeringens arbejdsprogram Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Danske målsætninger som følge af EU s klima- og energipakke Andelen af vedvarende energi skal øges til 30% af det endelige energiforbrug i 2020 som led i et samlet EU-mål om 20% vedvarende energi 2020 Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være 10% i % af Danmarks energiforbrug dækket af importeret olie SPOR 1 SPOR 2 SPOR 3 Uafhængighed af fossile brændsler Danmark fastholder høj forsyningssikkerhed El og varme på kul og naturgas. Øget energieffektivitet. Olie og gas fra Nordsøen. Danmark yder sit til at bremse global opvarmning Udledningerne i de ikke kvoteregulerede sektorer skal gradvist reduceres i og med 20% i 2020 i forholdt til 2005 som led i et samlet EU-mål om at reducere udledningerne med 20% i 2020 i forhold til 1990 Målsætninger i Energiaftalen for perioden I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4% mindre end i 2008 Danske målsætninger for EU s klima- og energipolitik Regeringen samarbejder for, at EU påtager sig at reducere den samlede udledning af drivhusgas med 30% i 2020 i forhold til 1990-niveauet Initiativer her og nu Høj energieffektivitet. Stor andel af vedvarende energi Egenproduktion af energi større end forbrug Omlægning til mere effektiv energiforbrug og en energiforsyning baseret på vedvarende energi Forberedelse og planlægning af næste fase Forskning, udvikling og demonstration Stor-skala demonstration og markedsmodning Danmark uafhængig af fossile brændsler Øget anvendelse og integration af nye løsninger i energi- og transportsystemet Anvendelse og integration i transport- og energisystemet Kilde: Energistrategi 2050, udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, februar

204 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Derudover lancerede Erhvervs- og Vækstministeriet sin Vækstplan for Energi og Klima i oktober Vækstplanen skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og bedre eksportmuligheder for danske virksomheder inden for energiteknologi og løsninger. Vækstplanen indeholder 30 initiativer, som fordeler sig over 5 indsatsområder: 1. Grøn omstilling af energisystemet et mere fleksibelt og sammenhængende energisystem. 2. Eksportfremme ud på de globale markeder. 3. Bygninger en energieffektiv og bæredygtig bygningsmasse. 4. Forskning, udvikling, markedsmodning og uddannelse Danmark som grønt test- og demonstrationsland. 5. Ressourceudnyttelse effektiv indvinding af de fossile energiressourcer i Nordsøen. Af Erhvervs- og Vækstministeriets ovenstående indsatsområde 1 til 4 fremgår det, at intentionerne i regeringens vækstplan stemmer fuldstændig overens med kommunens intentioner for Energibyen. Ved udarbejdelse af Strategiplan for Vedvarende Energi er der lagt vægt på, at udspecificere handlingsplaner og indsatsområder, som tager udgangspunkt i regeringens spor og initiativer, som kan iværksættes her og nu. Begrundelsen for denne prioritering er, at energiplanlægning for de øvrige indsatsområder kræver en overordnet national planlægning og regulering, hvor det er staten, som udstikker retningslinjer, definerer mål og faciliterer midler. Strategiplanen skal revideres årligt. Formålet med kommunal strategisk planlægning Formålet med kommunal strategisk energiplanlægning er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Den Strategiske Energiplan giver Frederikshavn Kommune mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så potentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstilling til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. Den nærværende Strategiplan for overgang til vedvarende energi kan sidestilles med en strategisk energiplan for overgang til vedvarende energi, som er bearbejdet som en hvidbog med en række anvisninger og virkemidler, som kommunen agter at gøre brug af for på en samfundsøkonomisk måde at opnå kommunens bæredygtige energimål. Overordnet indeholder Strategiplane tre hovedelementer: 1. Omstilling fra olie og naturgas (fossile brændsler) til vedvarende og bæredygtig energi til el- og varmeproduktion samt til dækning af transportsektoren. 2. Mere effektiv udnyttelse af energien. 3. Energibesparelser. I praksis er der tale om komplekse dispositioner, der kan indeholde både besparelser, effektiviseringer, omlægninger, udvikling af nye teknologier og energiressourcer og bedre udnyttelse af vedvarende og bæredygtig energi i kommunens samlede energisystem. Nedenstående illustration viser de parametre, som påvirker Strategiplanen. Rentable projekter Afgifter/tilskud Lovgivning DK, EU Kommuneplaner Myndigheder Kommunal Politiske Målsætninger -Omlægning til vedvarende energi - Optimering - Besparelser - Kompetenceudvikling Evaluering Korrigerende handlinger Planlægning - Efffektuering Brugerøkonomi Samfundsøkonomi Energiselskaber Tilgængelig Teknologi Slutforbrugere 11

205 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Vedvarende energiplanlægning og CO2-neutral samfundsudvikling Når FREDERIKSHAVN KOMMUNE fastsætter sit mål for overgang til vedvarende energi samt reduktion af CO2-udledning ved gennemførelse af energibesparelser, må den skelne mellem det, som kommunen har direkte indflydelse på og den udvikling, som er udefrakommende. Illustrationen på side 11 indikerer, at enkelte indsatsområder under planlægning og rea li sering påvirkes af flere faktorer. Da det ikke er muligt at forudse den fremtidige udvikling af disse faktorer, er det ikke muligt at udstikke bestemte strategier og retningslinjer for at indfri de langsigtede bæredygtige energimål. med den kommunale Affaldsplan, hvor der tages stilling til varmeforsyningens fremtid, en væsentlig energiforsyningsstrategi for kommunen. Den kommunale varmeplanlægningsmyndighed er den centrale nøgleaktør og funktionens rolle er afgørende for, hvorvidt kommunen kan indfri sit mål om at blive en vedvarende energikommune. FREDERIKSHAVN KOMMUNENS Strategiplan for Vedvarende Energi er en helhedsorienteret bæredygtig handlingsplan, som agter at samle, koordinere og forene kommunens indsats på energiområdet og på vækstsporet energi, under hensyntagen til andre kommunale, regionale, nationale og europæiske planer og strategier. Til gengæld kan der defineres en strategisk tilgang til energiplanlægning, som er tilstrækkelig fleksibel således, at FREDE- RIKSHAVN KOMMUNE kan skabe rammerne for at træffe de mest optimale beslutninger for at indfri sit mål om at skabe vækst i en vedvarende energikommune. FREDERIKSHAVN KOMMUNE vil, ved kontinuerlig opdatering af denne Strategiplan, sikre et optimalt og afbalanceret samspil mellem energibehovet og energiforsyningen i kommunen. I Strategiplanen inddrages alle former for energi til el-, varmeog transport i Frederikshavn Kommune. Her er varmeplanlægningen, sammen På nationalt plan har Danmark konkrete klimamål op til 2020 som led i EU s målsætning. Det er regeringens vision, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, det vil sige, frigøres fra afhængigheden af de fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas. I FREDERIKSHAVN KOMMUNES Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 er målet: Omlægning af kommunens forbrug af el, varme og transport til vedvarende energi, svarende til mindst 100 % i 2030, sammenlignet med forbruget i Kommunens målsætning om reduktion af CO2-udledning er ligeledes sammenlignet med kommunens CO2-udledning i reference året Indsatsområder Varme El Transport Handlingsplan Omstilling Optimering Besparelser Målsætninger Mål om 100% CO 2 -reduktion Udfasning af fossile brændsler Fremme bæredygtig erhvervsudvikling i Frederikshavn Kommune 12 Figur 1, Proces

206 Strategiplan for Vedvarende Energi Status over Frederikshavn Kommunes energiforbrug og emission (2010) 5.1 Kommunens samlede energiforbrug og CO2-emission Som klimakommune er det vigtigt for FRE- DERIKSHAVN KOMMUNE at have et overblik over energiforbruget i kommunen og de udviklingsveje, der tegner sig i fremtiden, så kommunen i samarbejde med borgere og virksomheder kan handle strategisk optimalt i forhold til kommunens klimamål. Tabellen til højre viser Frederikshavn Kommunes samlede energiforbrug. Med en samlet CO2-emission i 2010 på tons og et indbyggertal på i det samme år, kan Frederikshavn Kommunes nøgletal for CO2-emission beregnes til 8,8 tons pr. indbygger. Bruttoenergiforbrug, fordelt på brændsler GWh/år Kiloton CO2/år Lokal biomassepotentiale GWh/år El-import 218, Kul 0, Naturgas og LPG 1.121, Fuelolie 6, Brændselsolie/diesel 468, Benzin/JP1 323, Affald, ikke bionedbrydeligt 53, Affald, bionedbrydeligt 75, Biomasse 213, Vindenergi 84, Biogas 20, Solenergi 5, Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0, I alt: 2.593, Kilde: PlanEnergi, Energivision 2010 Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af brutto energi forbruget i 2010, fordelt på brændsler. Figur 2 Affald bionedbrydeligt 3% Affald ikke bionedbrydeligt 2% Solenergi Vindenergi 0% 3% Biogas 1% Biomasse 8 % El-import 9% Jordvarme, geotermi, vandkraft 0% Kul 0% Benzin/JP1 13% Brændselsolie/diesel 18% Naturgas og LPG 43% Fuelolie 0% 13

207 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Fordeling af brutto energiproduktion Nedenstående skema angiver fordeling af energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Energikilde GWh Fossile brændsler 2.120,29 Vedvarende energi 473,059 Brændselsforbrug i alt: 2.593,35 Procentvis andel af vedvarende energi 18,2 Nedenstående figur illustrerer fordeling af brutto energiforbruget i 2010, fordelt på vedvarende og fossile brændsler. Figur 3 Vedvarende energi 18% Fossile brændsler 82% Fordeling af vedvarende brutto energiproduktion fordelt på ressourcetyper Af figur 3 fremgår det, at 18% af det samlede energiforbrug i kommunen stammer fra vedvarende energiproduktion (bidraget fra industriel overskudsvarme ikke inkluderet). I 2010 var andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen opgjort til 473,059 GWh, fordelt på følgende ressourcetyper: Vedvarende energiressource GWh Affald, ikke bionedbrydeligt 53,056 Affald, bionedbrydeligt 75,83 Biomasse* 213,89 Vindenergi 98,61 Biogas 20,83 Solenergi** 11,68 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. 0,55 Vedvarende el-import 5,0 I alt: 479,45 *Kommunens forbrug af biomasse er kortlagt til 213,89 GWh og omfatter energiproduktion, som er baseret på halm på 38,33 GWh, biobrændstoffer og energiafgrøder på 3,61 GWh, Brænde og træflis på 107,5 GWh samt træpiller og træaffald på 64,45 GWh ** Produktion, baseret på solenergi er opgjort på baggrund af produktionsdata fra 2010 og Nedenstående figur illustrerer den procentvise fordeling af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune i Figur 4 Affald, ikke nedbrydeligt Biogas Affald nedbrydeligt Solenergi 45% Biomasse Jordvarme, vandkraft mm. Vindenergi Vedvarende el-import 16% 1% 11% 0,11% 2% 21% 4% 14

208 Strategiplan for Vedvarende Energi Kommunens eksisterende aftaler om reduktion af CO2-Emission Klimakommuneaftalen Som den første kommune i Danmark underskrev FREDERIKSHAVN KOMMUNE som virksomhed i 2007 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 3% reduktion af kommunens egne CO2 pr. år. Reduktion af CO2 opnås gennem kommunale initiativer, der er opstillet i en Klimakommunehandlingsplan. Med Klimakommuneaftalen forpligtes Frederikshavn Kommune til at reducere CO2-udledningen i kommunens egne virksomheder med 3% om året. I 2007, som er referenceår, var kommunens udledning i alt på tons CO2, hvor dette er reduceret til en udledning på tons CO2 i Dette betyder, at siden FREDERIKSHAVN KOMMUNE indgik Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening, er kommunens CO2 - udledning, som virksomhed, reduceret med tons, svarende til i alt 18,7%. EU-Borgmesteraftalen Som den første kommune i Region Nordjylland tiltrådte Frederikshavn Kommune i 2011 EU s Borgmesteraftale. Borgmesterpagten (Convenant of Mayors) er et frivilligt EU-initiativ, som handler om, at kommuner i EU ønsker at gå længere end de 20%, som EU har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med i Som medunderskriver af Borgmesterpagten i april 2012 er Frederikshavn Kommune forpligtet til at reducere CO2 i kommunen som geografisk område med mere end 20% i Se Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen. Der bliver årligt foretaget opfølgning på de enkelte handlingsplaner, første gang i november I november 2012 vedtog FREDERIKSHAVN KOMMUNES Økonomiudvalg EU-Borgmesterpagtens målsætning om at reducere CO2-udledningen med mere end 20% i kommunen som geografisk område inden udgangen af En opgørelse af EU-Borgmesterpagtens Handlingsplan viser, at Frederikshavn Kommune ved implementering af de kortsigtede handlingsplaner, som er konkretiseret i Handlingsplanen, kan reducere kommunens samlede CO2-emission med hele 53% i år 2020, sammenlignet med kommunens CO2-emission i Den samme opgørelse indikere ligeledes, at andelen af vedvarende energiproduktion i kommunen vil være på 70% af kommunens samlede energiforbrug i 2020, under forudsætning af, at handlingsplanerne for produktion af vedvarende energi, som er konkretiseret i Handlingsplanen realiseres. Desuden vil kommunen som virksomhed fortsætte med at reducere kommunens CO2-udledning med min 3%, jævnfør kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening om CO2-reduktion. Så vel de kortsigtede som de langsigtede handlingsplaner i EU-Borgmesterpagtens Handlingsplan 2020 for Frederikshavn Kommune er gengivet i denne Strategiplan. 15

209 Strategiplan for Vedvarende Energi Frederikshavn Kommunens strategiske energiplanlægning Frederikshavn Kommune har til hensigt at udarbejde en langsigtet klimaplan, hvori kommunens samlede strategier for energi og klima i kommunen indgår. Kommunens intention er, at udarbejde særskilte strategiplaner for øvrige planområder, såsom Klimatilpasningsplan, affaldsplan, varmeplan, vandplan, med flere således, at førnævnte planer tilsammen udgør kommunens klimaplan. Det bemærkes, at kommunens øvrige planer, herunder kommunens vandplan, udarbejdes som selvstændige planer, men tilsammen vil disse præsentere kommunens overordnede klimaplan. I 2013 lancerede Miljøministeriet en national ressourceplan. Ministeriets hensigt er, at den nationale ressourceplan skal sammen med ny kommunal affaldsplan være med til at opfylde Danmarks forpligtelser efter affaldsdirektivet, hvorfor planen vil sætter fokus på en bedre udnyttelse af ressourcerne, en højere kvalitet i genanvendelsen og bedre muligheder for sortering for borgerne. Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 skal afspejle kommunens klima- og energipolitik og samtidigt påpege realistiske og praktiserbare handlinger, der skal til for at indfri kommunens vision om omlægning til vedvarende energi og skabe vækst inden for kommunens vækstspor Energi frem til år De i planen omtalte handlinger skal derfor ses som en fortløbende proces, idet påvirkninger udefra kan ændre indsatsområdernes berettigelse med hensyn til aktualitet, økonomi, politiske beslutninger mm. Der er tale om langsigtede energistrategier på en række basale områder, som har betydelig politisk interesse og bevågenhed, såvel lokalt som nationalt, og derfor kræver implementering af de enkelte indsatsområder en politisk behandling i de respektive udvalg i kommunen, før handlingsplanerne implementeres eller føres ud i livet. For at opnå en holistisk vedvarende energiplanlægning af det samlede energisystem i kommunen, er det nødvendigt at inddrage de kommunale planlægningsinstanser, som arbejder med planlægning indenfor følgende områder: Bæredygtig byudvikling i kommunen Bæredygtigt byggeri og energirenovering Bæredygtig transportplanlægning Driftsoptimering af bygningers energiforbrug i by og land Bæredygtig energiplanlægning for vedvarende energiforsyning Bæredygtig varmeplanlægning Vindmølleplanlægning Affaldsplanlægning Biomasse planlægning Landområder og deres potentiale for produktion og forbrug af vedvarende energi Kommunalpolitisk mål for borgerinddragelse og kommunikation for fremme af bæredygtig udvikling og vækst Frederikshavn Kommunes bæredygtige indkøbspolitik FREDERIKSHAVN KOMMUNE bør inkludere ovenstående indsatsområder og øvrige initiativer, som er beskrevet i denne Strategiplan i al relevant kommuneplanlægning. 16

210 Strategiplan for Vedvarende Energi Organisering For at sikre, at der sker en løbende opfølgning på initiativer, som er omtalt i det efterfølgende kapitel 8, indsatsområde indsatsområder, bør FREDERIKSHAVN KOMMUNE etablere et tværgående kommunalt samarbejde og en projektorganisation, som også samarbejder med eksterne partnere og sektorer såsom for- syningsvirksomheder, energiproducenter, erhvervsvirksomheder, almene boligforeninger med flere. Samarbejdet bør ske mellem enkelte kommunale medarbejdere eller grupper med hvert sit ansvarsområde, beskæftiget i forskellige centre. I det kommunale system bør følgende delorganisationer være involveret i fortløbende opdatering af den nærværende Strategiplan: Miljø- og energiplanlægning, Center for Teknik og Miljø Vindmølleplanlægning, Center for Teknik og Miljø Kommunale ejendomme, Ejendomscenteret Trafikplanlægning, Center for Teknik og Miljø Biogasplanlægning, Center for Teknik og Miljø Indkøbskontoret, Økonomicenteret Affaldsselskabet Vendsyssel Øst, AVØ By- og landplanlægning/udvikling, Center for Teknik og Miljø Udvikling og Erhverv Data/Analyse opsamling, sammenfatning og opfølgning på udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for kommunen som geografisk grænse samt overordnet koordinering, Energibyen Følgende eksterne samarbejdspartner har allerede været involveret i udarbejdelse af specifikke handlingsplaner, som er indarbejdet i den nærværende energiplan. Nedenstående eksterne partnere skal fortsat indgå i den overordnede projektorganisation således, at både offentlige og private aktører involveres aktivt i at vedligeholde og udvikle kommunens strategiplan i fællesskab. Samtlige varme- og kraftvarmeværker i Frederikshavn Kommune El- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder samt den offentlige vejbelysning De kollektive trafikselskaber Almene boligorganisationer Organisationer, til fremme af erhvervsudvikling indenfor og udenfor kommunegrænsen Erhvervsvirksomheder, bygherrer, lodsejere og investorer Landbrugsorganisationer Kommunens borgere Ovenstående grupper arbejder sammen med henblik på at fastsætte nærmere tidsplaner for de konkrete tiltag og udpege relevante ressource-personer og samarbejdspartnere mv. For at opnå de bedst mulige resultater af projektgruppernes arbejde er en fælles vision og målsætning for fremtidens energi i kommunen helt essentiel. Det er ligeledes vigtigt for kommunens borgere og erhvervsliv at sikre fælles forståelse, opbakning til og deltagelse i kommunens arbejde med omlægning til vedvarende energi. Det er målet, at den strategiske energiplanlægning skal skabe en fælles forståelse for bæredygtig samfundsudvikling således, at alle involverede partnere viser interesse og kan påtage sig en rolle for at indfri kommunens intonation om at skabe vækst på sporet Energi, mens kommunen overgår til 100% vedvarende energiforsyning. Det er derfor af afgørende betydning, at den nærværende Strategiplan for Vedvarende Energi definere rammerne for kommunens indsatsområder som et samlet energisystem, men også at rammerne fastsættes på en sådan måde, så de enkelte handlingsplaner og indsatsområder kan lade sig gennemføre på samfundsmæssigt mest energieffektive og økonomiske måde. Den konkrete implementering af den strategiske energiplanlægning skal finde sted gennem realisering af de handlingsplaner, som er omtalt i skema 1, og for hvilke der er fastsat konkrete CO2-reduktionsmål og tiltag til indfrielse af målene. 8.2 Evaluering og revision Da Strategiplanen er udarbejdet for en periode fra 2014 og frem til 2030, skal planen evalueres hvert år ved årets afslutning i december måned. Dette bl.a. af hensyn til valg af prioritet i forbindelse med realisering af indsatsområderne, hastig udvikling i vedvarende energiteknologi og regulering af lovgivning på energiområdet. Evalueringsprocessen indebærer udarbejdelse af nye tillæg, som beskriver evt. nødvendige ændringer i de enkelte indsatsområder, begrundelserne for ændringerne samt hvilke korrigerende handlinger, der skal foretages for at sikre, at kommunens indsats på vedvarende energi som et vækstspor kan opretholdes og afspejles i denne Strategiplan løbende. 17

211 Strategiplan for Vedvarende Energi Indsatsområder Frederikshavn Kommunes Strategiplan for Vedvarende Energi indeholder følgende tre hovedelementer: 1. Omstilling fra olie og naturgas (fossile brændsler) til vedvarende og bæredygtig energi til el- og varmeproduktion samt til dækning af transportsektoren. 2. Mere effektiv udnyttelse af energien. 3. Energibesparelser. Med denne Strategiplan for Vedvarende Energi sætter FREDERIKSHAVN KOMMUNE fokus på følgende 11 indsatsområder, der skal medføre mere vedvarende energi, mindre energiforbrug og mindre CO2-udledning. En mulig gennemførelse af de i dette afsnit angivne indsatsområder skal være med til at understøtte lokal kompetenceudvikling og forstærke indsatsen på vækstsporet energi i kommunen på en samfundsøkonomisk, brugerøkonomisk og selskabsøkonomisk måde. Det bemærkes, at indsatsplanerne på transportområdet kun omfatter de segmenter i transportsektoren, hvor kommunen reelt kan have indflydelse på. Omlægning af fly, tog og skibsfartens fosile energiforbrug til vedvarende energi indgår derfor ikke i denne strategiplan. 1. Integration af vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. 2. Reduktion af energiforbrug i kommunale ejendomme, reduktion af transportens miljøbelastning samt indførelse af bæredygtig indkøbspolitik i kommunen som virksomhed. 3. Reduktion af energiforbrug i private husstande i byer og landdistrikter. 4. Reduktion af energiforbrug samt produktion af vedvarende energi i almene boligforeninger. 5. Øget anvendelse af vedvarende energi i eksisterende energiinfrastruktur og fortrængning af fossile brændsler hos kollektive energiforsyninger. 6. Øget produktion af vedvarende energi ved etablering af nyt vedvarende energi anlæg. 7. Etablering af infrastruktur for fremme af bæredygtig transport i kommune og i region. 8. Etablering af infrastruktur for bæredygtig transport, baseret på vedvarende energi. 9. Forbedring af infrastruktur for bæredygtig transport, herunder fremme af cyklisme og mere bæredygtig transportadfærd. 10. Fremme af demonstrationsprojekter for vedvarende energianlæg, herunder smart grid, bølgeenergi og intelligent belysning. 11. Fremme fjernvarme i byområder. 18

212 Strategiplan for Vedvarende Energi Forventede resultater i 2030 Af denne plans afsnit 5 fremgår det, at det samlede energiforbrug i kommunen som geografisk grænse er i 2010 opgjort til 2.593,63 GWh, heraf 473,059 GWh baseret på vedvarende energi, svarende til 18,3% af det samlede energiforbrug. Andelen af energiforbrug, baseret på fossile brændsler kan hermed beregnes til 2.120,57 GWh/år. 1) 1) Energiproduktion, baseret på forbrænding af affald betragtes som vedvarende energiproduktion. Dertil kommer, at 33,1% af kommunens el-import på 218,6 GWh/år stammer fra vedvarende energiproduktion, baseret på strøm fra vindmøller. I 2013 er andelen af vedvarende energi til elproduktion i Danmark steget fra 33,1% til 41,8% (kilde Energinet.dk, august 2014). Med det nye fordelingsnøgletal for 2013 fra Energinet. dk, kan andelen af vedvarende energi til elimport i Frederikshavn Kommune beregnes til 91,37 GWh pr. år. Opførte VE-producerende anlæg i kommunen i perioden er opgjort til 34,703 GWh (se skema 2). Den samlede vedvarende energiproduktion i kommunen kan derfor beregnes til 526,89 GWh i 2013, svarende til 20,3% af det samlede energiforbrug i kommunen. På side 20, skema 2, er der udarbejdet en opgørelse over gennemførte energitiltag i perioden , der viser, at der i denne periode er gennemført energitiltag med følgende resultater: 1. Energibesparelser, svarende til 42,723 GWh. 2. Vedvarende energiproduktion, svarende til 34,703 GWh. 3. CO2-besparelser, svarende til tons. Kommunens samlede energiforbrug: : (2.593,63-42,723)GWh/år = GWh/år. Kommunens samlede CO2-emission: ( ) tons/år = tons/år. Vedvarende energiproduktion i kommunen: (492,19+34,703) = 526,89 GWh/år. Fossilt energibrug i kommunen: ( ,89)= 2.024,11 GWh/år Af kortlægningsmaterialet fremgår det desuden, at kommunens andel af fossilt energibrug til flytransport, togtransport og skibsfart er opgjort til 144,48 GWh/år. Det bemærkes at opgørelsen baserer sig på landsgennemsnit for fossilt brændselsforbrug til tog, sø- og flytransport og fordeles efter indbyggertal, også til kommuner uden havne og lufthavne. (Energistatistik 2010). Emission af CO2 som følge af togdrift og flytransport figurerer derfor fortsat i kommunens samlede CO2-opgørelse. Afsnit Handlingsplan 2, omhandler en mulig opførelse af biofuel raffinaderi omtalt. I den foreløbige projektskitse arbejdes der med et anlæg, som kan producere tons bæredygtigt brændsel årligt til skibsfart, svarende til en bæredygtig brændselsproduktion på GWh/år. Ifølge Energistatistik 2010, er andelen af fossilt brændselsforbrug til Frederikshavn Kommune opgjort til 20,33 GWh/år. skibsfart ikke figurerer i denne plans vedvarende energiregnskab, selv om produktionen af biofuel kommer til at foregår i kommunen. Det må erkendes, at omlægning af kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift og flytransport ligger uden for kommunens indflydelse og ses derfor at være urealistisk at udarbejde handlingsplaner for. Udtages kommunens andel af fossilt energiforbrug til togdrift (10,19 GWh/år) og flytransport (114,16) vil kommunens samlede fossile energiforbrug, for hvilket der kan udarbejdes praktiserbare handlingsplaner udgøre: 2.024,11 (10, ,16) GWh/år = 1.996,22 GWh/år. Status over energi og emission i Frederikshavn Kommune 2030 I afsnit 3, skema 1, er der udarbejdet en opgørelse over de fremtidige handlingsplaner, sådan som de kendes i dag, for perioden Skema 1 viser følgende fremtidige potentieller: Energi besparelser, svarende til MWh Vedvarende energiproduktion, svarende til MWh CO2-besparelser, svarende til tons Status over energi og emission i Frederikshavn Kommune pr. juni 2014 Med baggrund i ovenstående, kan kom munens samlede energiforbrug, CO2-emission og vedvarende energiproduktion i juni 2014 beregnes til: Opførelse af et bio-raffinaderi i Frederikshavn åbner mulighed for årlig produktion af tons bæredygtigt brænd sel, svarende til en vedvarende energimængde på GWh/år. I følge projektplanen skal den producerede biofuel erstatte skibsfartens forbrug af fossile brændsler. Det er begrundelsen for, at fremtidige produktion af biofuel til Den fossile energimængde, som de planlagte energispareindsatser i denne plan præsenterer, skal ikke omlægges til vedvarende energi, derfor vil kommunens samlede fossile energiforbrug, som skal omlægges til vedvarende energi udgøre: 1.996,22 206,23 GWh/år = GWh/år. 19

213 Strategiplan for Vedvarende Energi Skema 2: Gennemførte tiltag, jf. opfølgning på EU-Borgmesterens Handlingsplan i perioden november 2013, se bilag 3: Beskæftigelse Projektperiode Investering (Tkr.) CO2-besparelse (%) CO2-besparelse (Tons/år) VE-Produktion (MWh/år) Handling Energibesparelse [MWh/år] Landmøller, Højstrup ) 2013 Udskiftning af 5 biler til el-biler Energirådgivning, private ejendomme 701,2 (varme) 85, Frederikshavn Forsyning, belysning 412,0 (el) 124, Frederikshavn Forsyning, fjernvarme (varme) 268, Frederikshavn Forsyning, fjernvarme 3,6 0, Frederikshavn Forsyning, fjernvarme , Skagen Fjernvarme, overskudsvarme , Skagen Fjernvarme, overskudsvarme Skagen Fjernvarme, udskiftning af pumper 50 (el) 15, Skagen Fjernvarme, varmegenvinding ) 2.044, Strandby Fjernvarme, Solvarme ) , Strandby Fjernvarme, el-kedel, møllestrøm 408,88 3) Sæby Fjernvarme, Solvarme ) Sæby Fjernvarme, reduceret ledningstab (varme) 213, Sæby Fjernvarme, fjernvarme/ oliefyr 30, Boligforening Fr.havn., renovering Højbo 197 (varme) 24, Boligforening Fr.havn., Solvarme, Sæbystrand 400 (varme) , Vesterport, solceller etape 1, Koktvedstien 12 (el) 12 3, Vesterport, solceller etape 2, Koktvedstien 24 (el) 24 7, Vesterport, varmepumper Vesterport, solceller, Gl. Skagensvej 96 (el) 96 29,08 4) Vesterport, solceller, Ravnshøj 24 (el) 24 7, Vesterport, solceller, Fælledbo 24 (el) 24 7, Vesterport, solceller, Lindegårdsvej 60 (el) 60 18, Ikke oplyst Vesterport, Engparken, Mulitihus 22,18 (varme) 2, I alt: ): Se afsnittet for emission for elforbrug i denne plans afsnit 5 på side 12. 2): Standardværdier for brændværdier og CO 2 -emissioner Indberetning af CO 2 -udledning for 2013, Energistyrelsen, 13. januar (Brændværdi for naturgas: 0,0396 GJ/Nm 3. Emissionsfaktor for naturgas 56,79 tons/tj, skal anvendes). 3): Varmeværket forbruger MWh overskudsstrøm fra vindmøller til produktion af fjernvarme. Alternativet var, at værket brugte en tilsvarende mængde naturgas til produktion af fjernvarme. CO 2 -besparelsen er derfor beregnet, som værkets reducerede naturgasforbrug og dermed reduceret CO 2 -emission fra naturgas. 4): Beløb inkluderet i det samlede anlægsbudget.

214 Strategiplan for Vedvarende Energi 2030 Vedvarende energi produktion og effekten af besparelser i 2030 Figur 5 Vedvarende energi 78% Besparelse 22% VE-produktion i 2030 Figur 6 VE Elimport Udbygning af FJ 1% 28% 54% Vindmøller Solar Naturgas til VE Biogas Geotermi 0% 7% 4% 6% Sektoropdelt energibesparelse Figur 7 3,32% 0,21% Kommunale ejendomme Almene boliger 1,42% 11,84% 4,89% 51,4% Fjernvarmeoptimering Private boliger Fjernvarme, VE Offentlig belysning 26,85% Fjernvarme, Surplus 21

215 Strategiplan for Vedvarende Energi Konklusion Under henvisning til redegørelserne i afsnit 12, og med udgangspunkt i affekten af de handlingsplaner, som er omtalt i denne plan på nuværende tidspunkt kan følgende konkluderes: Det er vigtigt at sikre balance og samspil mellem de omtalte vedvarende energiressourcer, da det er en forudsætning for, at kommunens vision om overgang til 100% vedvarende energi kan implementeres. For at etablere et afbalanceret energisystem og for at opretholde energiforsyningssikkerheden fremadrettet, er det vigtigt, at der fortløbende arbejdes på at integrere fornødne energi-oplagringsteknologier ind i det samlede energisystem. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at produktionen af vedvarende energi til en hver tid sker på markedsvilkår og på en konkurrencedygtig måde. Produktion af vedvarende energi i 2030 vil kvantitativt svare til 102,7% af kommunens samlede fossile energiforbrug (niveau 2010). Gennemførelse af de omtalte handlingsplaner kræver en anlægsinvestering på 7,5 mia. kr. 97% af kommunens samlede CO2 udledning (niveau 2010) kan blive reduceret i ,8% af den fornødne vedvarende energi skal komme fra vindmøller. Dette kan gøre strategiplanen relativ sårbar. Den relativ store andel af vedvarende energi fra vindmøller hænger sammen med, at forkomsten af de øvrige vedvarende energiressourcer, såsom biomasse og solenergi, er begrænsede, både i kommunen som geografi og på landsplan. P.t. findes der ikke konkrete planer for omlægning af vejtransportens fossile energiforbrug (210 GWh/år) til vedvarende energi (privatbelisme og lastbiler). Omlægning af Bybusserne i Frederikshavn Kommune fra dieseldrift til biogasdrift fortrænger fossil energi, svarende til 1,3 GWh/år. 22

216 Strategiplan for Vedvarende Energi

217 FREDERIKSHAVN KOMMUNE Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tel.:

218 Bilag: 6.1. VS: Ansøgning om kommunegaranti - Sæby Varmeværk.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

219

220

221 Bilag: 7.1. Stoplovsafgørelse Frederikshavn 2012.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232

233

234

235

236

237

238

239 Bilag: 8.1. Vand og spildevandstakster for 2015 NY.pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

240

241

242 Bilag: 9.1. Referater fra styringsdialogmøder med boligforeningerne Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

243 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Skagen Boligforening og Frederikshavn kommune onsdag den 1. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Skagen Boligforening deltog: Administrator Anne-Kathrine Jensen og bestyrelsesformand Poul Erik Sund Jensen For Frederikshavn kommune deltog: Mette Brandt Pedersen (boligsociale forhold og ældreboliger/plejeboliger med kommunal anvisningsret) og Finn Vangsted (det økonomiske og organisatoriske tilsyn samt tilsynet med udlejningen) Sidste års konklusion / aftaler: : Der må fortsat fokuseres på beboersammensætningen i afdeling 1 - Boligforeningen er bevidst om problematikken og er ved tildeling af boliger til nye beboere opmærksom på fordeling til boligforeningens øvrige afdelinger. I afdeling 1 findes boligforeningens billigste boliger, som er dem der primært efterspørges af boligsøgende med udenlands herkomst. Når der er ledige boliger, kan man ikke afvise boligsøgende : Bestyrelsen må i samarbejde med beboerne i afdeling 1 som en tryghedskabende foranstaltning vurdere etablering af videoovervågning - Boligforeningen oplyste, at episoder, der tidligere har skabet utryghed, i det seneste år har været stærkt faldende. Man har derfor ikke taget initiativ til etablering af videoovervågning : Bestyrelsen må aktivt arbejde for etablering af afdelingsbestyrelser - Bestyrelsen oplever blandt beboerne manglende interesse for deltagelse i beboermøder og bestyrelsesarbejde. Der er stadig ingen afdelingsbestyrelser i boligforeningens 4 afdelinger. Bestyrelsen vil fortsat aktivt arbejde for etablering af afdelingsbestyrelser. Økonomi og drift: - Hovedforeningen har i 2013 underskud på kr., der er afholdt af arbejdskapitalen. - Afdeling 1 har underskud på kr. Afdeling 11 har underskud på kr. Afdeling 12 har overskud på kr. Afdeling 15 har overskud på kr. Overskud og underskud udlignes budgetmæssigt i henhold til lovgivningens regler. - Bruttoadministrationsomkostninger = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed - Dispositionsfonden = kr. pr. lejemålsenhed - Egenkapital = kr. - Der er i året ydet tilskud fra dispositionsfonden på kr. til afdeling 1 (lejeledighed) og (tab på fraflytninger), kr. til afdeling 11 (ydelsesstøtte til forbedringslån) samt kr. til afdeling 15 (lejeledighed).

244 - Afdeling 1 har et opsamlet underskud på kr. Afdeling 11 har et opsamlet underskud på kr. og en underfinansiering på kr. Opsamlet underskud og underfinansiering afvikles i henhold til lovgivningens regler. - Afdeling 1 har tilgodehavender ved fraflytning på kr., der søges inddrevet via incasso. - Der udbetales dobbelt bestyrelseshonorar, jfr. tilladelse fra Gl. Skagen kommune. - Årsregnskab 2013 er revideret af statsautoriseret revisor uden forbehold. Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har i det seneste år drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) - Bestyrelsen har i årets løb evalueret bestyrelsesarbejdet i det forløbne år og haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Der er ingen afdelingsbestyrelser i boligforeningens afdelinger. - Boligforeningen har ikke i årets løb været part i sager i beboerklagenævnet. - Kommunikationen mellem boligforeningen og lejere med udenlands herkomst blev drøftet Udlejning: - Boligforeningen har specielt i afdeling 1 mange lejere med udenlands herkomst, der arbejder i værftsindustrien og fiskeindustrien. Dette medfører, at boligforeningen ikke længere har udlejningsvanskeligheder. - Lejere med udenlands herkomst er ofte korttidslejere, der slider meget på lejlighederne. Dette medfører relativt høje udgifter til istandsættelse ved fraflytning, der ikke fuldt ud kan dækkes af indskuddet. Herved opstår ofte tilgodehavender, som boligforeningen har meget vanskeligt ved at inddrive. - 0,26% af boligforeningens boliger udlejes efter kommunal anvisning. Frederikshavn kommune vurderer for tiden generelt behovet for sådanne boliger med anvisningsret - Boligforeningens 4 rums lejligheder udlejes efter særlige kriterier fortrinsvis til lejere med børn og lejligheder i afdeling 15 udlejes efter særlige kriterier til beboere over 50 år uden hjemmeboende børn. - Boligforeningen benytter A-ordning i forbindelse med istandsættelse ved fraflytning. Boligafdelinger: - Forskellige problematikker i forbindelse de relativt mange beboere med udenlands herkomst i afdeling 1 blev drøftet bl.a. at der ofte bor flere og andre i lejlighederne end dem, der er anført som lejere i lejekontrakten. - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp.

245 Nybyggeri og renoveringer: - Større renovering planlagt i afdeling 1 og i afdeling 12 (helhedsplaner) Konklusion / aftaler: - Der må fortsat fokuseres på beboersammensætningen i afdeling 1 - Bestyrelsen må aktivt arbejde for etablering af afdelingsbestyrelser

246 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Den almene boligorganisation Skagen Ældreboligselskab og Frederikshavn kommune tirsdag den 7. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Skagen Ældreboligselskab deltog: Driftschef Frank Hansen, Domea. For Frederikshavn kommune deltog: Mette Brandt Pedersen (boligsociale forhold og ældreboliger/plejeboliger med kommunal anvisningsret), Finn Vangsted (det økonomiske og organisatoriske tilsyn og tilsynet med udlejningen). Sidste års konklusioner / aftaler : Boligselskabet og kommunen vil når kommunens overvejelser på området er afklaret - gå i dialog om udfyldelse af det fremadrettede behov for ældreboliger i Skagen og Aalbæk. - Der pågår for tiden dialog mellem kommunen og boligselskabet omkring tilpasning af udbuddet af ældreboliger i Skagen og Aalbæk : Boligselskabet vil med baggrund i afdelingens økonomi/hensættelser indtil videre fastfryse huslejen i afdeling 3. - Huslejen i afdeling 3 er fastfrosset : Boligselskabet vil arbejde på nedsættelse af det relativt høje administrationsbidrag - Domea vil generelt forbedre produktiviteten/effektiviteten med 20% ved gennemførelse af strategiprojektet Domea Denne forbedring skal komme kunderne (boligselskaberne) til gode således, at administrationsbidraget forventes nedsat med ca. 20% fra 1/ : Boligselskabet vil successivt overgå fra B-ordning til A-ordning ved vedligeholdelse / renovering ved fraflytning - Denne aftale gennemføres successivt. Økonomi og drift: - Boligselskabet administreres af Domea, Hjørring, i henhold til indgået administrationsaftale - Dialogmødet økonomidel er med baggrund i årsregnskab 2012/ Administrationsudgifter til Domea er afregnet med kr. - Hovedforeningen har et overskud på kr., der er tillagt arbejdskapitalen - Afdeling 1 har et driftsoverskud på kr. - Afdeling 2 har et driftsoverskud på kr. - Afdeling 3 har et driftsoverskud på kr. - Afdeling 4 har et driftsoverskud på kr. - Driftsoverskud udlignes budgetmæssigt i henhold til lovgivningens regler. - Bruttoadministrationsomkostninger = kr. pr. lejemålsenhed. - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed.

247 - Dispositionsfonden = kr. pr. lejemålsenhed. - Egenkapital = kr. - Dispositionsfonden har dækket lejeledighed i afdelingerne med kr. (forbrugsomkostninger). - Årsregnskab 2012/2013 er revideret af statsautoriseret revisor uden forbehold Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har i årets løb drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) - Bestyrelsen har ikke gennemført evalueringer af bestyrelsesarbejdet i det forløbne år eller haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Afholder årlige beboermøder - Har vanskeligheder ved at rekruttere beboervalgte bestyrelsesmedlemmer - Bestyrelsesmedlemmerne tilbydes løbende kurser i varetagelse af bestyrelsesopgaver Udlejning: - Frederikshavn kommune har visitationsretten til 95,45% af selskabets boliger. 4,55% af udlejningen foregår ved annoncering. - Der er udlejningsvanskeligheder i afdeling 3. - Afdeling 3 sælges i 2014 til privat investor efter salgstilladelse fra Frederikshavn kommune, Landsbyggefonden og Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter - Benytter B-ordning ved vedligeholdelse/renovering ved fraflytning, med går successivt over til A-ordning. Boligafdelinger: - Afdeling 1 s ældre del er utidssvarende, og vil skulle ombygges/renoveres - Afdeling 2 har med ændret varmeforsyning, hvilket har medført 20% reduktion af varmeprisen - Afdeling 3 s boliger er i generel dårlig stand - Boligforeningen har planer om sammenlægning af afdelinger - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp

248 Nybyggeri og renoveringer: - På foranledning af Frederikshavn kommune er der gennemført tilbygning til plejehjemmet på Lindevej (afdeling 2) bl.a. til personalefaciliteter. - Den fra boligselskabet tidligere fremsendte rapport om fremtidssikringsanalyse for afdeling 3 Skovbrynet indgår i kommunens sagsbehandling omkring det fremtidige behov for ældreboliger i Skagen-området. - Boligforeningen vil gerne samarbejde med kommunen om at indgå fælles samarbejdsaftale på pleje- og ældreboligområdet. Frederikshavn kommune tager initiativ til samarbejdet. - Domea er interesseret i at bygge nye almene boliger i Frederikshavn kommune. Konklusion / aftaler: - Boligselskabet vil arbejde på nedsættelse af det relativt høje administrationsbidrag - Boligselskabet vil successivt overgå fra B-ordning til A-ordning ved vedligeholdelse / renovering ved fraflytning.

249 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Lejerbo Frederikshavn og Frederikshavn Kommune tirsdag den 7. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Lejerbo Frederikshavn deltog: Formand for organisationsbestyrelsen i Lejerbo Frederikshavn, Børge Olsen og driftschef Søren Abildgaard For Frederikshavn kommune deltog: Mette Brandt Pedersen (boligsociale forhold og ældreboliger/plejeboliger med kommunal anvisningsret) og Finn Vangsted (det økonomiske og organisatoriske tilsyn samt tilsynet med udlejningen) Sidste års konklusioner / aftaler : Ingen aftaler. Økonomi og drift: - Boligselskabet administreres af Lejerbo, Valby, (via Aalborg-kontoret) i henhold til indgået administrationsaftale. - Administrationsudgifter 2013 til Lejerbo er afregnet med kr. - Hovedforeningen har i 2013 et overskud på kr. - Bruttoadministrationsomkostninger = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed - Dispositionsfonden = kr. pr. lejemålsenhed - Egenkapital = kr. - Afdeling har et driftsoverskud på kr. Overskuddet skyldes besparelser på nettokapitaludgifter, renovation og løn samt diverse udgifter, der har dog været færre renteindtægter end budgetteret. Afdelingen har et opsamlet underskud på kr., der budgetmæssigt afvikles over højst 3 år. - Afdeling har et driftsunderskud på kr. Underskuddet skyldes, at afdelingen har haft tab ved lejeledighed m.v., dog har afdelingen haft besparelser på almindelig vedligeholdelse og diverse udgifter. Afdelingen har et opsamlet driftsoverskud på kr., der budgetmæssigt afvikles over højst 3 år. - Afdeling har et driftsoverskud på kr. Overskuddet skyldes besparelser på almindelig vedligeholdelse og diverse udgifter. Overskuddet udlignes budgetmæssigt over højst 3 år. - Afdeling har pr. 31/ henlæggelser på kr., men der er budgetteret med forbrug af henlæggelsesmidler med kr. i 2014 til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse.

250 - Afdeling har haft tab ved lejeledighed og fraflytning og har i regnskabsåret brugt alle henlæggelsesmidler hertil. - Med hensyn til forvaltningsrevision har revisionen oplyst, er forvaltningsrapport for Lejerbo redegør for opstillede målsætninger og opnåede resultater. Lejerbo Frederikshavn har ikke opstillet særskilte målsætninger, der går ud over fælles målsætninger i Lejerbo. - Revisionen af selskabet og afdelingerne har ikke givet anledning til forbehold, dog har revisionen supplerende anført, at afdeling ikke har tilstrækkelige henlæggelser til at dække planlagte vedligeholdelsesarbejder m.v. I langtidsbudgettet er der budgetteret med ekstern finansiering. For så vidt angår afdeling er det anført, at der ikke er henlagt tilstrækkelige midler til dækning af de i regnskabet afholdte udgifter til tab ved lejeledighed og fraflytning. Driftspåvirkningen i 2013 udgør kr. - Revisionen har anbefalet, at bestyrelsen fortsætter arbejdet med udarbejdelse af handlingsplaner til imødegåelse af faldende efterspørgsel efter boligorganisationens boliger. Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har ikke i det seneste år drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) og har ej heller evalueret bestyrelsesarbejdet, men har haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - En fælles afdelingsbestyrelse bestående af 3 beboere, varetager interessen for de 3 afdelinger. Herudover er der organisationsbestyrelsen, hvor der ligeledes er beboerrepræsentation. - Lejerbo arbejder successivt med at motivere lejerne til at deltage i beboerdemokratiet og tilbyder løbende kurser for bestyrelsesmedlemmer. - Boligforeningen arbejder aktivt med planer om sammenlægning/fusion med anden boligorganisation med virkning fra 1/ Udlejning: - Boligforeningen har for tiden 5 ledige boliger, hvilket er særdeles uholdbart for en lille boligorganisation med kun 22 boliger - Benytter A-ordning ved vedligeholdelse/renovering ved fraflytning Boligafdelinger: - Ingen boligsociale problemer - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp - Bruger og ajourfører 10-årige vedligeholdelsesplaner - Boligforeningens 3 afdelinger er sammenlagt med virkning fra 1/

251 Nybyggeri og renoveringer: - Ingen planer om nybyggerier. Kommunen vurderer, at der ikke er behov eller mulighed for opførelse af yderligere lejeboliger i Gærum i den nærmeste fremtid. - Der foregår løbende renoveringer af boligselskabets bygninger, og man er specielt opmærksom på renoveringer i afdeling (hobbylandbrug) som følge af nedslidning Konklusion / aftaler: - Boligorganisationen må straks iværksætte tiltag for udlejning af ledige boliger. Hvis ikke udlejningssituationen forbedres, vil der i den nærmeste fremtid skulle gennemføres drastiske lejeforhøjelser og eventuelt opstartes en sag om kapitaltilførsel. - Med baggrund i boligorganisationens økonomiske sårbarhed, må boligorganisationen, som planlagt og udmeldt, søge fusion med anden boligorganisation.

252 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Frederikshavn Boligforening og Frederikshavn kommune tirsdag den 21. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Frederikshavn Boligforening deltog: Direktør Kim Madsen, regnskabschef Claus Thomsen For Frederikshavn kommune deltog: Mette Brandt Pedersen (boligsociale forhold og ældreboliger/plejeboliger med kommunal anvisningsret), Finn Vangsted (det økonomiske og organisatoriske tilsyn og tilsynet med udlejningen). Sidste års konklusioner / aftaler: : Boligforeningen må udarbejde skriftlig IT-politik, der udover generelle retningslinjer for IT-anvendelse, administration af adgang og adgangskoder m.v. må indeholde procedurer for sikkerhedskopiering, backup-rutiner, nødplaner og fysisk sikkerhed. - Frederikshavn Boligforening vil i 2014 udarbejde en skriftlig IT-politik indeholdende generelle retningslinjer for IT-anvendelse, adgang og adgangskoder m.v. Boligforeningen har ultimo 2014 udflyttet boligforeningens serverudstyr til ekstern samarbejdspartner, som håndterer sikkerhedskopiering, nødplaner og fysisk sikkerhed : Boligforeningen må fortsat øge henlæggelserne til hovedistandsættelse og imødegåelse af tab ved fraflytning i de enkelte afdelinger, så sådanne udgifter ikke unødigt belaster dispositionsfonden. - Boligforeningen har øget henlæggelserne i de fleste at de påpegede afdelinger. Man vil øge henlæggelserne i de resterende afdelinger, når det økonomisk er muligt. Økonomi og drift: - Hovedforeningen har i 2013 et underskud på kr., der er afholdt af arbejdskapitalen - 7 afdelinger har driftsunderskud og 31 afdelinger har driftsoverskud. Overskud og underskud afvikles i henhold til lovgivningens regler. - Bruttoadministrationsudgifter = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed - Dispositionsfonden = kr. pr. lejemålsenhed - Egenkapital = kr. - Dispositionsfonden har i 2013 ydet tilskud til afdelinger med kr., heraf kr. i huslejestøtte til afdeling 12 i forbindelse med det store renoveringsprojekt og kr. til dækning af lejetab i afdelingerne i øvrigt. - Der er afdelinger med underfinansiering. I afdeling 2, 4, 16, 20, 28, 30 32, 33, 35, 39, 42 og 43 overstiger underfinansieringen afdelingens egne opsamlede henlæggelser. - Der er ikke tilstrækkelige henlæggelser i henhold til vedligeholdelsesplanerne i afdeling 6, 8, 9, 15, 17, 20, 25, 26 og 32.

253 - I afdeling 25 og 44 har der ikke været tilstrækkelige henlæggelser til dækning af årets afholdte omkostninger til planlagt vedligeholdelse. Afdelingerne har derfor udgiftsført henholdsvis kr. og kr. i regnskabsåret. - I afdeling 25 og 35 overstiger underskudssaldiene 1 måneds husleje. For så vidt angår afdeling 35 er det besluttet at lejen hæves til det nødvendige niveau i forbindelse med fraflytning/udskiftning af lejere. Når dette i løbet af 3-5 år er på plads, forventes der at være balance på driften. Afdelingens underskud afvikles over 10 år. - Afdeling 35 og 39 har lån med afdragsfrihed. Revisionen har henstillet at man overvejer hvordan afdelingernes lave renteniveau sikres samt hvordan man håndterer afdragsfrihedens udløb. - Vedrørende forvaltningsrevision har revisionen har i revisionsberetningen anført, at nye procedurer og kontroller ikke fuldt ud overholdes indenfor områderne køb af varer og tjenesteydelser og at boligforeningen ikke har skriftlige forretningsgange og interne kontroller indenfor områderne lønninger og gager. Revisionen har aftalt med boligforeningens ledelse, at procedurer og kontroller fremover overholdes fuldt ud og at der i 2014 udarbejdes skriftlige forretningsgange indenfor lønninger og gager. - Årsregnskaber 2013 er revideret af statsautoriseret revisor og har ikke givet anledning til forbehold. - Boligforeningen forsøger fortsat at afhænde overskydende administrationsejendomme. - Boligforeningen forhandler om fusion (overtagelse) af anden almen boligorganisation Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har i det seneste år drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) - Bestyrelsen har evalueret bestyrelsesarbejdet i det forløbne år og har haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Boligforeningen afholder årligt møde med nyvalgte medlemmer af afdelingsbestyrelser, hvor man orienterer om mulighederne for indflydelse på afdelingernes drift - 3 sager om tvister mellem boligforeningen og afdelingsbestyrelser og/eller enkelte beboere, hvor kommunen som tilsynsmyndighed er involveret, blev drøftet. - Boligforeningen arbejder successivt med intern kommunikation. Udlejning: - Boligforeningen oplever ikke udlejningsvanskeligheder af permanent karakter - 88,34% af boligforeningens boliger udlejes efter venteliste - 11,88% af boligforeningens boliger udlejes efter kommunal anvisning. Frederikshavn kommune ønsker at nedbringe antallet af ældreboliger med anvisningsret Der pågår for tiden forhandlinger herom mellem kommunen og boligforeningen. - Boligforeningen har boliger, der efter aftale med kommunen udlejes efter særlige kriterier - Benytter A-ordning ved istandsættelse i forbindelse med fraflytning

254 Boligafdelinger: - Boligforeningen har ingen boligsociale problemer. - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp - Boligforeningen har i de senere år gennemført sammenlægning af afdelinger, så disse bliver større og derved mindre økonomisk sårbare - Bruger aktivt og ajourfører 10-årige vedligeholdelsesplaner Nybyggeri og større renoveringer: - Afdeling 1 Vinkelgården - Afdeling 2 Højbo/Bakkebo/Bøgebo - Afdeling 3 Bakkegården - Afdeling 4 Cloosparken - Afdeling 6 Koktved - Afdeling 7 Råholt - Afdeling 8 Munkeparken I+II - Afdeling 9 Stjernen - Afdeling 11 Hørkærparken - Afdeling 13 Rosenhaven - Afdeling 14 Lindebo - Afdeling 15 Gartnerbo - Afdeling 20 Suderbo - Afdeling 28 Algade / Grønnevænget / Ringparken m.fl. - Afdeling 33 Sæbygårdparken m.fl. - Afdeling 34 Bogfinkevej / Højlundsvej / Svanevej m.fl. - - Helhedsplaner i afdeling 2, afdeling 3, afdeling 4, afdeling 14 og en ejendom i afdeling 34 - Større renovering i en del af afdeling 28 (Ringparken) - Udarbejdelse af energihandlingsplaner for afdeling 6, afdeling 7, afdeling 8, afdeling 13 og afdeling 15 - Undersøgelse af muligheden for område/kvarterløft i afdeling 9 Konklusion / aftaler - Boligforeningen må fortsat arbejde på at implementere alle forvaltningsrevisionens elementer og tage vare på, at procedurer og kontroller overholdes fuldt ud. - Boligforeningen må tage vare på, at der i alle afdelinger henlægges tilstrækkelige midler til vedligeholdelse, jfr. de udarbejdede 10-årige vedligeholdelsesplaner - Boligforeningen og kommunen vil arbejde aktivt på at finde en løsning på problematikken omkring nedlæggelse / ommærkning eller lignende af ældreboligerne på Borgmester Hassingsvej.

255 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Boligforeningen Vesterport og Frederikshavn kommune torsdag den 23. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Boligforeningen Vesterport deltog: Direktør Steen Møller Andersen. For Frederikshavn kommune deltog: Mette Brandt Pedersen (boligsociale forhold og ældreboliger/plejeboliger med kommunal anvisningsret), Finn Vangsted (det økonomiske og organisatoriske tilsyn og tilsynet med udlejningen) Sidste års konklusioner / aftaler: 2013 Ingen aftaler Økonomi og drift: - Hovedforeningen har i 2013 et driftsoverskud på kr., der er tillagt arbejdskapitalen. - 8 afdelinger har driftsoverskud. 4 afdelinger har driftsunderskud. Overskud og underskud afvikles i henhold til lovgivningens regler. - Boligforeningens almene afdeling for intern teknisk rådgivning og intern håndværkervirksomhed har i 2013 et driftsoverskud på kr. efter udbetaling af bonus til afdelingerne med kr. + moms. Overskuddet er overført til resultatkontoen. - Håndværkerafdelingen A/S (kooperativt ejendomsselskab) har i 2013 et driftsoverskud på kr., der er overført til resultatkontoen. Selskabets egenkapital udgør ultimo 2013 ialt kr. Boligforeningen Vesterport ejer samtlige aktier i selskabet. Aktierne er i boligforeningens regnskab optaget til anskaffelsessummen = kr. - Bruttoadministrationsudgifter = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed - Dispositionsfonden (disponibel del) = kr. pr. lejemålsenhed - Egenkapital = kr. - Dispositionsfonden har dækket lejeledighed i afdelingerne med kr. således: afdeling 1 med kr., afdeling 4 med kr., afdeling 5 med kr., afdeling 6 med kr., afdeling 7 med kr. og afdeling 10 med kr. - Afdeling 7 har et opsamlet underskud på kr., der afvikles i henhold til lovgivningens regler. Årets underskud på kr. afvikles over maksimalt 5 år. - Afdeling 9 har et opsamlet underskud på kr., der afvikles i henhold til lovgivningens regler. Årets underskud på kr. afvikles over maksimalt 5 år. - Årsregnskab 2013 er revideret af statsautoriseret revisor og har ikke givet anledning til forbehold.

256 Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har i det seneste år drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) og har haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Bestyrelsen har evalueret bestyrelsesarbejdet i det forløbne år - Boligforeningen har valgte afdelingsbestyrelser i samtlige afdelinger. - Boligforeningen har i årets løb været part i 6 sager i Beboerklagenævnet, der alle vedrørte forbrugsregnskaber. Boligforeningen har fået medhold i alle sager. Udlejning: - Boligforeningen har ikke generelle udlejningsproblemer, men i forbindelse med den udmeldte nedlæggelse/nedrivning af boliger i afdeling 4 Mølleparken er der her en del ledige boliger. Der er endvidere ledige boliger i afdeling 30 Gl. Skagensvej (nybyggeri) og i afdeling 7 Midtbyen. - Der er relativ stor ind- og udflytning i afdeling 6 Engparken. - 83,21% af boligforeningens boliger udlejes efter de almindelige regler (venteliste) - 15,86% af boligforeningens boliger udlejes efter kommunal anvisning. - 0,92% af boligforeningens boliger udlejes som fleksibel udlejning - Mulighed for længere varsel end de nuværende 1-2 dage ved ledighed i ældre- og plejeboliger, hvor kommunen har anvisningsretten, blev drøftet. - Boligforeningen har ikke boliger, der efter aftale med kommunen udlejes efter særlige kriterier. Boligafdelinger: - Boligforeningen har ingen boligsociale problemer - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp - Bruger aktivt og ajourfører 20-årige vedligeholdelsesplaner - Anvender B-ordning i forbindelse med renovering ved fraflytning Nybyggeri og renoveringer: - Afdeling 1 Det gamle Vesterport helhedsplan - Afdeling 4 Mølleparken/Koktvedparken/Birketoften helhedsplan - Afdeling 6 Engparken helhedsplan - Afdeling 30 Gl. Skagensvej (familieboliger) nybyggeri - Håndværkerafdelingen A/S har i 2014 på tvangsauktion købt bygning/areal ved Strandby Havn med henblik på salg til Boligforeningen Vesterport for nybyggeri

257 Konklusioner / aftaler 2014: - Ingen aftaler

258 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Den almene boligorganisation Skagen Kollegium og Frederikshavn kommune tirsdag den 28. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Skagen Kollegium deltog: Administrator/direktør Kim Madsen, regnskabschef Claus Thomsen og bestyrelsesformand Per Nilsson. For Frederikshavn kommune deltog: tilsynssagsbehandler Finn Vangsted Sidste års konklusioner/aftaler : Boligorganisationens bestyrelse og administrator må straks på ny rette henvendelse til Landsbyggefonden og få et skriftligt tilsagn om kapitaltilførsel af hensyn til boligorganisationens fortsatte drift. Et sådant tilsagn må tilsendes kommunen inden resultaterne af de samlede styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer forelægges til politisk behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. - Et sådan tilsagn foreligger. Landsbyggefonden har i skrivelse af 17. juni 2014 meddelt tilsagn om en samlet kapitaltilførsel på kr. ( kr. lån og tilskud fra Landsbyggefonden kr. lån fra kommunen kr. lån fra realkreditinstitutter kr. tilskud fra boligorganisationen) : Boligorganisationens bestyrelse og administrator må rette henvendelse til Landsbyggefonden omkring salg af boliger og udarbejdelse af helhedsplan for de resterende boliger om renovering og nedlæggelse af boliger. - En sådan henvendelse er fremsendt og godkendt af Landsbyggefonden i skrivelse af 17. juni Salg af Doggerbanke og Fænøvej kræver særskilt godkendelse af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter samt Statens Administration for godkendelse af indfrielse af statsgaranterede lån. En sådan godkendelse er endnu ikke modtaget : Der blev i forbindelse med styringsdialogmødet afholdt særskilt møde med repræsentanter for kommunens planafdeling omkring de planmæssige muligheder for salg af boliger til benyttelse som ferieboliger. - Mødet blev afholdt og muligheder for ændret anvendelse blev drøftet : Socialministeriets ufravigelige krav om, at afdelingens eventuelle likviditetsunderskud skal modsvares af en trækningsret i et pengeinstitut eller sikres på anden måde, er afhængig af et skriftligt tilsagn fra Landsbyggefonden. I modsat fald må Frederikshavn Kommune som tilsynsmyndighed indberette forholdet til Ministeriet. - Med baggrund i tilsagn og udbetaling af kapitaltilførsel har Frederikshavn kommune ikke foretaget indberetning til Ministeriet : Boligforeningens budget 2014 må indsendes til kommunen. - Budget 2014 er indsendt til Frederikshavn kommune : Der må udarbejdes vedligeholdelsesplaner for boligorganisationens bygninger, som må bruges aktivt ved budgetlægningen. - Den udarbejdede tilstandsrapport bruges som vedligeholdelsesplan.

259 - 2013: Af hensyn til beboerdemokratiet må der fortsat søges valgt bestyrelsesmedlemmer som anført i boligorganisationens vedtægt og vedtægten må tilrettes efter normalvedtægten på området og fremsendes til kommunens godkendelse. - Bestyrelsesmedlemmer som anført i vedtægten forsøges valgt. Boligforeningens vedtægt tilrettes og indsendes til Frederikshavn Byråds godkendelse, når den nye reducerede kollegium er etableret : Der må fortsat fokuseres på alle former for rationaliseringer og effektiviseringer, der kan formindske institutionens forventede driftsunderskud, og der må fortsat iværksættes initiativer til forøgelse af udlejningen. - Boligforeningens bestyrelse og administrator har gennemført mulige rationaliseringer og effektiviseringer. Efter at udlejningen er overgået til Frederikshavn Boligforening, er der sket en væsentlig forbedring af udlejningssituationen og har i sommerperioden været helt nede på kun 1 ledig bolig ud af boligorganisationens 104 boliger : Forvaltningsrevisionens elementer må implementeres. - De tiltag som administrator foretager i Frederikshavn Boligforening omkring forvaltningsrevision gennemføres tillige i Skagen Kollegium i tilrettet form. Økonomi og drift: - Boligorganisationen administreres af Frederikshavn Boligforening i henhold til indgået administrationsaftale. - Boligorganisationens udgifter til administrationsaftale udgør kr. - Hovedforeningens årsregnskab 2013 balancerer. - Afdelingen har et underskud på kr., der er overført til kontoen for opsamlet underskud. Det store underskud skyldes primært tab ved lejeledighed og fraflytninger og morarenter. - Tab ved lejeledighed skal i henhold til lovgivningen dækkes via dispositionsfonden. Dette har ikke været muligt, så tabet er regnskabsmæssigt placeret i afdelingen. - Afdelingens opsamlede underskud = kr. - Bruttoadministrationsudgifter = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed - Dispositionsfonden = kr. pr. lejemålsenhed - Selskabets egenkapital = kr. - Årsregnskabet er aflagt med fortsat drift for øje. - Revisionsberetningen blev oplæst og kommenteret af repræsentanterne for boligforeningen - Det autoriserede spørgeskema blev gennemgået + besvarelser til de enkelte punkter. - Årsregnskab 2013 er revideret af statsautoriseret revisor uden forbehold dog med supplerende oplysninger om tab ved lejeledighed og fraflytning, der er placeret i afdelingen i stedet for i hovedforeningen, om usikkerhed om boligforeningens evne til at fortsætte driften og om manglende tilsagn om trækningsret i boligforeningens pengeinstitut. - Skagen Kollegium har i 2014 modtaget tilsagn fra Landsbyggefonden om en samlet kapitaltilførsel på kr. (Landsbyggefonden + Frederikshavn kommune + Nykredit). Landsbyggefondens andel er udbetalt medio Frederikshavn kommunes og Nykredits andel udbetales ultimo 2014.

260 - Bestyrelsen anfører i bestyrelsesberetningen, at ansøgningen om kapitaltilførsel har udviklet sig positivt efter statusdagen, og der er modtaget endelig indstilling fra Landsbyggefonden. Indstillingen er blevet godkendt af Nykredit og Frederikshavn kommune. Når kapitaltilførslen falder på plads vil det opsamlede underskud i afdeling 1 blive dækket ind, og den likviditetsmæssige situation vil derfor være væsentlig forbedret. Kapitaltilførslen indeholder endvidere forslag om salg af bebyggelserne på Doggerbanke og Fænøvej. Salget sker for at fjerne de store tab ved lejeledighed i kollegiet og for at fremtidssikre kollegiet i den resterende bebyggelse på Fladen Grund. Salget af disse bygninger forventes at medføre et negativt provenu og i kapitaltilførslen oprettes der derfor et depot på kr., som skal dække tabet. Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har ikke i løbet af året drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) - Bestyrelsen har ikke gennemført evalueringer af bestyrelsesarbejdet i det forløbne år og har ej heller haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen bestå af 7 medlemmer, heraf 4 medlemmer valgt blandt boligorganisationens lejere, 1 fra Skagen Skipperskole samt 2 fra Frederikshavn kommune. Bestyrelsen har i bestyrelsesberetningen anført: Det er vanskeligt at få et velfungerende beboerdemokrati til at fungere, og der er for tiden kun 2 medlemmer af afdelingsbestyrelsen og kun 2 beboerrepræsentanter i organisationsbestyrelsen. Der afholdes årligt afdelingsmøde, hvor der forsøges at vælge et tilstrækkeligt antal medlemmer. - Boligorganisationens vedtægter er ikke tilrettet efter normalvedtægten på området. Udlejning: - Skagen Kollegium har betydelige udlejningsvanskeligheder. - Den primære leverandør af beboere (Skagen Skipperskole) har udvidet elevkapaciteten fra og med 2011, men dette har indtil videre ikke haft nogen væsentlig gunstig indflydelse på kollegiets udlejning. - Den tidligere Skagen kommune har meddelt kollegiet dispensation til at udleje til ikkestuderende - I sommermånederne udlejes mange boliger til beskæftigede indenfor turisterhvervene. Der er endvidere en del udlejning af kortere varighed til udlændinge, der arbejder i fiskeindustrien og i værftsindustrien. - Udlejningen via Frederikshavn Boligforening har haft en gunstig indflydelse på udlejningen, der i det seneste halve år er væsentlig forbedret. Kontanthjælpsreformen gennemførelse vurderes at have haft en positiv indflydelse på udlejningen af kollegiets boliger, idet der nu er flere, der af økonomiske årsager efterspørger billige lejeboliger. - Benytter A-ordning ved vedligeholdelse/renovering ved fraflytning

261 Boligafdelinger: - Ingen boligsociale problemer - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp - Den udarbejdede tilstandsrapport bruges som vedligeholdelsesplan. Nybyggeri og renoveringer: - Ingen planer om nybyggeri. - En del af kollegiets boliger er planlagt tilsluttet fjernvarmeforsyningen - Der arbejdes med planer om salg af en del af boligforeningens boliger Konklusion / aftaler: - Boligorganisationens bestyrelse og administrator må holde forbindelsen ved lige med den potentielle køber af de boliger, som boligorganisationen påtænker at udbyde til salg. - Boligforeningens bestyrelse og administrator må rykke Ministeriet for tilladelse til salg (eventuelt først når de planlægningsmæssige forhold er afklaret i forhold til den potentielle købers ønsker). - Med baggrund i udbetalingen af kapitaltilskuddet i 2014 vil Frederikshavn kommune ikke til Ministeriet indberette manglende trækningsret i pengeinstitut med baggrund i boligorganisationens likviditetsunderskud. - Boligforeningens budget 2015 må indsendes til kommunen. - Af hensyn til beboerdemokratiet må der fortsat søges valgt bestyrelsesmedlemmer som anført i boligorganisationens vedtægt og vedtægten må tilrettes efter normalvedtægten på området og fremsendes til kommunens godkendelse. - Der må fortsat fokuseres på alle former for rationaliseringer og effektiviseringer, der kan formindske institutionens forventede driftsunderskud, og der må fortsat iværksættes initiativer til forbedring af udlejningssituationen.

262 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Boligforeningen Nordlys, og Frederikshavn kommune tirsdag den 28. oktober 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Boligforeningen Nordlys deltog: forretningsfører Tonny Carlsen, bestyrelsesformand Susanne Rubow og bestyrelsesnæstformand Anni Christensen For Frederikshavn kommune deltog: tilsynssagsbehandler Finn Vangsted Sidste års konklusioner / aftaler: : Der må fortsat fokuseres på de noget høje administrationsudgifter - Den tidligere forretningsfører i Boligforeningen af 1952 er i regnskabsåret gået på pension og 2 inspektører er fratrådt. Boligforeningen har dog i en periode måttet ansætte vikar på ejendomsdriftsområdet grund af sygdom, med ekstraudgifter til følge. Rationaliseringsgevinst vil fremover have fuld effekt og vil fra næste år medføre en mærkbar reduktion af administrationsudgifterne : Der må fortsat arbejdes med implementering af forvaltningsrevisionens elementer. - Boligforeningen har i regnskabsåret 2012 udarbejdet skriftlige forretningsgangsbeskrivelser og målsætninger. Foreningen har på bestyrelsesmøde i juni måned 2013 foretaget opfølgning på målsætningerne. Revisionen har i revisionsberetningen til årsregnskab 2013 anført, at man ikke har bemærkninger til beskrivelserne og opfølgningerne. Økonomi og drift: - Boligforeningen Nordlys (hovedforeningen) har i 2013 et underskud på kr., der er afholdt af arbejdskapitalen. - Afdeling 1 har et driftsunderskud på kr. og underfinansiering på kr. - Afdeling 2 har et driftsoverskud på kr. - Afdeling 3 har et driftsoverskud på kr. og underfinansiering på kr. - Afdeling 4 har et driftsunderskud på kr. - Afdeling 12 har et driftsoverskud på kr. - Drifts over- og underskud og underfinansiering i afdelingerne udlignes/afvikles i henhold til lovgivningens regler. - Afdelingernes henlæggelser har i regnskabsåret dækket de lejetab, der er realiseret i afdelingerne. - Bruttoadministrationsudgifter = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed (gennemsnitligt) - Dispositionsfonden = 427 kr. pr. lejemålsenhed - Egenkapital = kr.

263 - Dispositionsfonden har i 2013 ydet tilskud med kr. til huslejestøtte og kapitaltilførsel i afdeling 1 og 4. - Henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytninger i afdeling er en del mindre end tilgodehavendet. - Boligforeningen har været part i 1 sag ved Beboerklagenævnet, som blev vundet. - Årsregnskab 2013 er revideret af statsautoriseret revisor uden forbehold. Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har i det seneste år drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) - Bestyrelsen har i det seneste år evalueret bestyrelsesarbejdet i det forløbne år og haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Der er afdelingsbestyrelser i 3 af boligforeningens 5 afdelinger Udlejning: - Begyndende udlejningsvanskeligheder i afdeling 1-80% af boligforeningens boliger udlejes efter ventelisten. - 20% udlejes efter kommunal anvisning. - Der er ingen aftaler om udlejning efter særlige kriterier. - Benytter A-ordning ved vedligeholdelse/renovering ved fraflytning - Boligforeningens boliger med kommunal anvisningsret (ældreboliger) blev drøftet. De 6 boliger beliggende Ankermedet blev af boligforeningen foreslået solgt og brugt som hospice. Frederikshavn kommune vurderer fort tiden generelt behovet for sådanne boliger med anvisningsret. Boligafdelinger: - Ingen større boligsociale problemer. - Problemer / udfordringer med betaling for istandsættelse efter flygtninge, der ofte kun bor i boligforeningens lejligheder i kort tid. - Boligforeningens repræsentanter foreslår, at flygtninge til placering/håndtering i Skagen eller i Frederikshavn kommune generelt i første omgang indkvarteres i den tidligere Sundhedshøjskolen Diget, og herfra udsluses til at bo i boligforeningernes boliger. - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp. - Bruger aktivt og ajourfører 20-årige vedligeholdelsesplaner.

264 Nybyggeri og renoveringer: - Helhedsplan i afdeling 1+4 (renovering og nedlæggelse af lejligheder) er tæt på afslutning Konklusion / aftaler: - Der må fortsat fokuseres på de noget høje administrationsudgifter. - Boligforeningens dispositionsfond/egenkapital må øges.

265 Referat fra dialogmøde mellem repræsentanter for Boligforeningen Neptun, Skagen, og Frederikshavn kommune onsdag den 5. november 2014 kl på Frederikshavn Rådhus For Boligforeningen Neptun, Skagen, deltog: Administrator Marianne Hansen. For Frederikshavn kommune deltog: Mette Brandt Pedersen (boligsociale forhold og ældreboliger/plejeboliger med kommunal anvisningsret) og Finn Vangsted (det økonomiske og organisatoriske tilsyn og tilsynet med udlejningen) Sidste års konklusioner / aftaler: : Mellemværender med lejere, fraflyttere og indflyttere må opgøres og afstemmes løbende. - En sådan afstemning er nu opstartet ifølge aftale med revisionen, men ikke fuldt ud gennemført / implementeret. Forholdet vil fortsat være et fokuspunkt : Bestyrelsen må fortsat aktivt arbejde for etablering af afdelingsbestyrelser i alle afdelinger. - Der er afdelingsbestyrelser i 5 af boligforeningens 12 afdelinger. Bestyrelsen arbejder fortsat aktivt for at få etableret afdelingsbestyrelser i alle afdelinger. Økonomi og drift: - Hovedforeningen har overskud på kr., der er tilført arbejdskapitalen - Afdeling 4 har et underskud på kr. Afdeling 8 har et underskud på kr. Afdeling 16 har et underskud på kr. Øvrige afdelinger har overskud. Samlet set har afdelingerne overskud på kr. Overskud og underskud afvikles i henhold til lovgivningens regler. - Afdeling har en samlet underfinansiering på kr. Underfinansiering afvikles i henhold til lovgivningens regler. - Bruttoadministrationsudgifter = kr. pr. lejemålsenhed - Administrationsbidrag = kr. pr. lejemålsenhed - Dispositionsfonden (den frie del) = kr. pr. lejemålsenhed - Egenkapital = kr. - Der er ydet tilskud fra dispositionsfonden med kr. til afdeling (lejeledighed) - Mellemværende med lejere, fraflyttere og indflyttere opgøres ikke løbende og afstemmes med finansbogholderiet. Der er dog sket opfølgning på væsentlige differencer fra tidligere års revision og der er fortsat enkelte afdelinger, hvor der mangler opfølgning på differencer mellem finansbogholderi og lejer- og fraflytningskartotek. - Processen med forvaltningsrevision er ikke afsluttet

266 - Der udbetales dobbelt bestyrelseshonorar, jfr. tilladelse fra Gl. Skagen kommune - Årsregnskab 2013 er revideret af statsautoriseret revisor uden forbehold Ledelse og demokrati: - Bestyrelsen har ikke i det seneste år drøftet god ledelsesskik (god almen ledelse) - Bestyrelsen har i det seneste år evalueret bestyrelsesarbejdet og haft generelle drøftelser om beboerdemokratiet - Boligforeningen har i 2013 fået udarbejdet en film om arbejdet i boligforeningen og beboerdemokratiet og har til nye beboere lavet indflytningsmapper med alle informationer - Boligforeningens vedtægter er ikke tilrettet efter normalvedtægten på området. - Der er alene afdelingsbestyrelser i 5 af boligforeningens 12 afdelinger. - Boligforeningen har i årets løb været part i 1 sag i Beboerklagenævnet, som blev vundet. Udlejning: - Boligforeningen oplever ikke udlejningsproblemer - Relativ stor ind- og udflytning i afdeling 4-76,77% af boligforeningens boliger udlejes efter ventelisten - 23,08% af boligforeningens boliger er ældreboliger, der udlejes efter kommunal anvisning. - 0,15% udlejes efter annoncering - Boligforeningen har for tiden 7 ledige ældreboliger. Frederikshavn kommune vurderer for tiden generelt behovet for sådanne boliger med anvisningsret og er i dialog med boligforeningen herom specielt omkring boligerne i Hulsig - Boligforeningen har med kommunen indgået aftale om udleje efter særlige kriterier således, at 4-rums lejligheder fortrinsvis udlejes til børnefamilier - Benytter A-ordning ved istandsættelse i forbindelse med fraflytning Boligafdelinger: - Henlæggelser til vedligeholdelse i boligforeningens afdeling 11 er relativt lave. - Boligforeningen har ingen boligsociale problemer. - Boligforeningen har succes med integration af de flygtninge, som bebor boligforeningens lejligheder. - Kender og anvender i aktuelle tilfælde BL s vejledning omkring skimmelsvamp. Boligforeningen opsætter ved mistanke om skimmelsvamp m.v. måleapparat (pen) i de enkelte lejligheder. - Sammenlægning af afdelinger er vedtaget i ikrafttræden 1/

267 Nybyggeri og renoveringer: - Der foregår renoveringsarbejder i boligforeningens afdeling 12 (nye køkkener) - Helhedsplaner for afdeling er under udarbejdelse Konklusion / aftaler: - Mellemværender med lejere, fraflyttere og indflyttere må opgøres og afstemmes løbende. - Der må fortsat arbejdes på fuldt ud at implementere forvaltningsrevisionens elementer

268 Boligselskabet Nordjylland afdeling 50, 51 og 52 - kommentarer til årsregnskaber Årsregnskaberne er udarbejdet i henhold til reglerne i Lov om almene boliger samt den hertil knyttede bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Regnskaberne består af regnskab for selskabets afdelinger 50, 51 og 52, der omfatter lejeboliger i Frederikshavn kommune. Hjørring kommune er tilsynsførende hjemstedskommune for boligselskabets samlede regnskab. Regnskabet er godkendt af afdelingsbestyrelserne og af hovedbestyrelsen. Administrationsbidraget udgør kr. pr. lejemål. Regnskaberne er revideret af statsautoriseret revisor og har ikke givet anledning til forbehold. Revisionen har dog fremsat supplerende oplysninger omkring afdeling 26, 31 og 87 (som ikke er afdelinger i Frederikshavn kommune). Afdeling 50 omfattende 256 boliger i Dybvad, Hørby, Syvsten, Thorshøj, Østervraa, Understed, Sæby, Voerså, Lyngså, Præstbro, Brønden, Jerup, Strandby og Kvissel Årets underskud = kr., der overføres til kontoen for opsamlet underskud. Underskuddet skyldes primært tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger. Årets underskud dækkes via tilskud fra dispositionsfonden, og der gives herudover et driftstilskud på kr. Afdelingen har på grund af de store problemer med tomgang søgt om tilladelse til afhændelse af boliger. I 2013 er der solgt 9 boliger på Tryvej i Thorshøj, hvorved ledigheden fremover forventes reduceret. Afdelingen har egenfinansierede forbedringsarbejder for kr. Der er et lån på kr. under hjemtagelse. De underfinansierede forbedringsarbejder afskrives budgetmæssigt i henhold til lovgivningens regler. Afdeling 51 omfattende 10 ældreboliger på Vrængmosevej i Østervraa Årets underskud = kr., der overføres til resultatkontoen (opsamlet resultat). Resultatkontoen udgør herefter kr.

269 Afdeling 52 omfattende 26 ældreboliger på Vrængmosevej i Østervraa. Årets overskud = kr., der overføres til resultatkontoen (opsamlet resultat). Resultatkontoen udgør herefter kr. Overskuddet skyldes primært en besparelse på rentetilpasningslån til forbedringsarbejder. Afdelingen har pr. 31/ en overfinansiering på forbedringsarbejder på kr. Såfremt der ikke resterer yderligere forbedringsudgifter, skal der ske en tilpasning af lånet. Forbedringsarbejdet er finansieret ved et afdragsfrit lån, men der er ikke foretaget budgetmæssig afskrivning heraf, hvilket ikke er i overensstemmelse med reglerne. Indstilling: Det indstilles, at årsregnskaberne tages til efterretning. Overfinansiering af forbedringsarbejder i afdeling 52 må budgetmæssigt afskrives således, at lejeudgiften nedsættes eller neutraliseres. Økonomicentret, den 27. november 2014 /FV

270 Boligselskabet Nordbo afdeling 43, 51, 52 og 53 - kommentarer til årsregnskaber Årsregnskaberne er udarbejdet i henhold til reglerne i Lov om almene boliger samt den hertil knyttede bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. Regnskaberne består af regnskab for selskabets afdelinger 43, 51, 52 og 53. Aalborg kommune er tilsynsførende hjemstedskommune for boligselskabets samlede regnskaber. Regnskaberne er godkendt af afdelingsbestyrelserne og af hovedbestyrelsen. Administrationsbidraget udgør kr. pr. lejemål. Regnskaberne er revideret af statsautoriseret revisor og har ikke givet anledning til forbehold. Afdelingsregnskaberne har givet anledning til supplerende oplysninger som anført under de enkelte afdelinger. Afdeling 43 (Caspersvej 7, Frederikshavn) 60 lejemål Årets underskud = kr., der overføres til resultatkontoen. Afdelingen har et opsamlet driftsunderskud på kr. Frederikshavn kommune har i 2012 meddelt tilladelse til, at opsamlet underskud kan afvikles over 10 år. Revisionen gør opmærksom på, at det er væsentligt, at der fremadrettet fortsat er sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Afdeling 51 (Istedvej 9, Tunøvej 13, Ærøvej 55, Råholtvej 41, Åvej 13, Nyborgvej 16, Lundevej 21, Frederikshavn) = 7 lejemål Årets overskud = kr., der overføres til resultatkontoen. Afdelingen har problemer med lejetab. Overskuddet skyldes primært mindre udgifter til vedligeholdelse. Afdeling 52 (Bygmarken 9, Dybvad) 1 lejemål. Årets underskud = kr., der overføres til resultatkontoen. Afdelingen har problemer med lejetab.

271 Revisionen gør opmærksom på, at det er væsentligt, at der fremadrettet fortsat er sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Afdeling 53 (Ulrich Plesnersvej 8 og Stadionvej 21, Skagen) 2 lejemål. Årets underskud = kr., der overføres til resultatkontoen. Indstilling: Det indstilles at årsregnskaberne tages til efterretning. Økonomicentret, den 27. november 2014 /FV

272 Bilag: 9.2. Almene boligorgansationer, Styringsdialogmøder 2014 Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

273 Almene boligorganisationer styringsdialogmøder 2014 nøgletal - årsregnskaber 2013 Pr. lejemål Pr. lejemål Lejemåls Egen- Brutto Adm. enheder kapital adm.omk. bidrag Aftaler Boligforeningen Neptun Omkring implementering af forvaltningsrev. og afstemning af mellemværender med lejere Skagen Boligforening Omkring fokus på beboersammensætningen og etablering af afdelingsbestyrelser Frederikshavn Boligforening Omkring implementering af forvaltningsrev., manglende henlæggelser i afdelinger og aftale om ældreboliger Boligforeningen Vesterport Ingen aftaler Boligforeningen Nordlys Omkring administrationsomkostninger og forøgelse af egenkapital Lejerbo Frederikshavn Omkring tiltag for øgelse af udlejningen samt fusion med anden almen boligorganisation Skagen Ældreboligselskab Omkring nedsættelse af administrationsbidrag og overgang fra B til A ordning ved istandsættelse ved fraflytning

274 Skagen Kollegium Omkring salg af boliger, budgetindberetning, valg af beboerrepræsentanter og rationaler Boligselskabet Nordlylland Boligselskabet NordBo Finn Vangsted den 3. december

275 Bilag: VS: Mail Anmodning om forlængelse af kommunegaranti - Etape 2 haveudvidelse på Skagen Havn Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

276 Anmodning om forlængelse af kommunegaranti - Etape 2 haveudvidelse på Skagen Havn Til Økonomichef Karsten Jørgensen På vegne af Skagen Havn skal jeg hermed anmode om forlængelse af den af Frederikshavn Kommune stillede garanti på 262 mio. kr. i forbindelse med finansiering af Etape 2 havneudvidelse på Skagen Havn. Havneudvidelsen skrider frem som planlagt, men da igangsættelsen af havneudvidelsen blev senere en oprindeligt planlagt er udvidelsen endnu ikke færdig. Havneudvidelsen forventes færdig ultimo juni 2015, og vi skal dermed anmode om en forlængelse af garantien således, at den også dækker udgifter i 1. halvår Skagen Havn har på nuværende tidspunkt en byggekredit på 262 mio. kr. og pr. 5. januar 2015 hjemtages der lån i KommuneKredit på 205 mio. kr. som skal anvendes til delvis indfrielse af byggekreditten således, at den nedskrives til 57 mio. kr. Når udvidelsen står færdig forventeligt ultimo juni 2015 vil den resterende del af byggekreditten blive konverteret til lån i KommuneKredit. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen LARS LEER Statsautoriseret revisor BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Spliidsvej 25 A, Box 170 DK-9990 Skagen Tlf.:

277 Bilag: Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Delaftale_Socialområd et Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

278 Socialområdet Delaftale om forpligtende samarbejde Indhold 1. Grundlag Denne aftale er indgået som en delaftale under hovedaftalen mellem Læsø Kommune og Frederikshavn Kommune om forpligtende kommunalt samarbejde. Formålet med delaftalen er nærmere at beskrive de opgaver, som Frederikshavn Kommune fra 1. januar 2015 skal varetage på vegne af Læsø Kommune på det sociale område. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved skrivelse af 18. november 2014 givet dispensation under forudsætning af godkendelse af begge kommunalbestyrelser. Dispensationen er givet til at Frederikshavn Kommune overtager opgaver fra Læsø Kommune af de under punkt 4 nævnte områder. 2. Parter Aftalens parter er Læsø Kommune og Frederikshavn Kommune. 3. Opgaver forpligtende samarbejde Læsø Kommune har ved brev af 21. juni 2006 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået dispensation til selv at varetage en række opgaver, der ellers er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder. Dispensationen indebærer, at følgende opgaver på det sociale område er omfattet af det forpligtende kommunale samarbejde og varetages af Frederikshavn Kommune: a. Rådgivning og instruktion: hjælpemidler og forbrugsgoder, Serviceloven 10 stk. 4. 1) b. Rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med særlige problemer, Serviceloven 11 stk. 3. 2) c. Rådgivning til voksne med handicap eller særlige sociale problemer, Serviceloven 12 d. Bevilling af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn med betydelig og varigt og nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. Servicelovens 41 e. Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. Servicelovens 42 f. Bevilling af ledsagerordning til børn og unge mellem år der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Servicelovens 45 g. Behandling af stofmisbrugere, Serviceloven 101 h. Behandling, voksne med handicap eller særlige sociale problemer, Serviceloven 102

279 i. Midlertidige boformer, Serviceloven 107 stk. 2, idet Læsø Kommune dog kan drive sådanne botilbud j. Varige boformer, Serviceloven 108, idet Læsø Kommune dog kan drive sådanne botilbud k. Kvindekrisecenter, Serviceloven 109 l. Midlertidige boformer for personer med særlige sociale problemer, Serviceloven 110 m. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, Serviceloven , idet Læsø Kommune dog kan udføre afgørelser om magtanvendelse efter , når det drejer sig om personer, overfor hvilke Læsø Kommune selv varetager udøvelsen af andre opgaver efter serviceloven n. Handleplan, Serviceloven 141 o. Godkendelse af opholdssteder for børn og unge, Serviceloven 142 stk. 5 p. Godkendelse af private botilbud, Serviceloven 144 q. Tilsyn med opholdssteder for børn og unge, Serviceloven 149 r. Tilsyn med de af samarbejdet omfattede opgaver efter serviceloven, Retssikkerhedsloven 16, idet Læsø Kommune selv fører tilsyn med de opgaver, som Frederikshavn Kommune ikke løser Note 1)Opgaven omfatter i henhold til dispensationsskrivelsen af 21. juni 2006 rådgivning og instruktion vedrørende optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser, arm- og benproteser, høreapparater, særlige informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler, bilsager, større boligændringer samt sager, hvor Læsø Kommune skønner behov for rådgivning og instruktion, der kræver specialisering, som ikke er til rådighed i kommunen. Læsø Kommune forestår selv øvrig rådgivning og instruktion i henhold til Servicelovens 10 stk. 4. 2)Bemærk, at småbørnsvejledningen efter servicelovens 11 stk. 3 indgår i delaftalen på området vedr. specialundervisning m.v. Samarbejdet omfatter ikke Læsø Kommunes opgaver vedrørende den årlige rammeaftale, jf. Servicelovens Aftalebaserede opgaver Frederikshavn og Læsø Kommune har, udover det forpligtende samarbejde, besluttet at udvide samarbejdet til at omhandle følgende områder under lov om Sociale Service (Serviceloven); a. Rådgivning og vejledning med det formål at forebygge sociale problemer og hjælpe borgere over øjeblikkelige vanskeligheder, Servicelovens 10, stk. 1-3 b. Familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien og vejlederordning for familier med børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, Servicelovens 11, stk. 1-6 og stk. 8 c. Udarbejdelse af et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn, Servicelovens 19, stk. 5 d. Særlig støtte til børn og unge, Servicelovens kapitel 11 e. Tilbud til unge fra år, Servicelovens kapitel 12 f. Privat døgnpleje, Servicelovens kapitel 13 g. Magtanvendelse i forhold til børn og unge, Servicelovens d

280 h. Udarbejdelse af handlingsplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter Servicelovens 52, 76 og 76a, jf. Servicelovens 140. i. Personrettede tilsyn, hvor der er truffet afgørelse i forhold til børn og unge samt opfølgning herpå, Servicelovens 148. j. Børn der modtager hjælp efter Servicelovens 44, jf. 86, stk. 2, Servicelovens 151 k. Underretningspligt, Servicelovens 152. l. Vurdering, genvurdering og bekræftelse i forbindelse med modtagelse af underretninger om et barn eller en ung, Servicelovens b 5. Serviceniveau Opgaverne udføres med samme serviceniveau for Læsø Kommunes borgere som det til enhver tid gældende serviceniveau i Frederikshavn Kommune. 6. Opgaveløsningen Sagsbehandlingen følger Frederikshavn Kommunes praksis og administrative kompetencefordeling. Ved tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der videst muligt hensyn til, at borgere i Læsø Kommune kan betjenes på Læsø. Den praktiske tilrettelæggelse af opgaveløsningen aftales mellem de respektive forvaltninger i de to kommuner. Frederikshavn Kommune vil i den forbindelse anvende allerede eksisterende IT-løsninger i forbindelse med udøvelsen af opgaver under punkt 3 og 4, herunder anvendelse af DUBU i sagsbehandlingen for Læsø Kommune. 7. Børn og Unge-udvalget De beslutninger vedrørende personer, som Læsø Kommune efter 9-9b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har pligt til at yde hjælp efter lov om sociale service, og som efter sidstnævnte lov skal træffes af børn- og ungeudvalget, skal træffes af børn- og ungeudvalget i Læsø Kommune. 8. Underretninger Underretninger efter i lov om social service vedrørende personer, som Læsø Kommune efter 9-9b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har pligt til at yde hjælp efter lov om social service, modtages, uanset at Frederikshavn Kommune efter dispensationen varetager opgaverne på vegne af Læsø Kommune, af både Læsø og Frederikshavn kommuner. Underretninger modtaget af Læsø Kommune videregives uden unødigt ophold til Frederikshavn Kommune.

281 9. Arkivering Læsø Kommune forestår arkivering af sagsakter såfremt de foreligger i papirform, uagtet at en del af sagsbehandlingen er sket i Frederikshavn Kommune. Såfremt sagsakter er journaliseret i et af Frederikshavn Kommunes elektroniske systemer vil arkivering ske automatisk på samme vis som for sagsakter fra Frederikshavn Kommune. 10. Betaling Betalingen af Frederikshavn Kommune for opgaveløsningen af delaftalens indhold vil være skitseret i dokumentet Aftale om forpligtende samarbejde betalingsprincipper. Alle opgaver i det forpligtende samarbejde løses ved et valg mellem betalingsmodel A og betalingsmodel B eller i en kombination mellem disse 2 modeller. I de administrative udmøntningsaftaler aftales og beskrives, hvorledes betalingen skal foregå for de enkelte delaftaler. Hvor Frederikshavn Kommune indgår i et samarbejde med andre kommuner om den pågældende opgave eller køber ydelsen i regionen eller på anden vis, indgår opgaveløsningen for Læsø Kommune i samme aftale. 11. Behandling af klager Klager over afgørelser truffet af Frederikshavn Kommune eller udførelse af opgaver i Frederikshavn Kommune rettes til Frederikshavn Kommune på samme måde for borgere fra Læsø Kommune, som hvis der havde været tale om en borger i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune underretter efter en klagesags afslutning Læsø Kommune om udfaldet af sagen. 12. Særlig opsigelse af opgaver efter punkt 4 Ophør af udnyttelse af dispensationen til at løse opgaver efter punkt 4 kan fra begge kommuners side ske med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Ophør af udnyttelsen af dispensationen skal offentliggøres forud for ikrafttræden. I det omfang, der ved ophør af udnyttelse af dispensationen bliver tale om overførsel af ansatte mellem Frederikshavn og Læsø Kommuner skal kommunerne indgå aftale herom. Sådan aftale skal inddrage de berørte ansatte og deres organisationer. Ansatte, der overføres i forbindelse med ophør af udnyttelse af dispensationen, har de rettigheder og pligter, der følger af 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Ophør af hele aftalen skal ske efter bestemmelsen i rammeaftalen.

282 Bilag: Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Rammeaftale Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

283 Rammeaftale om forpligtende samarbejde mellem Frederikshavn og Læsø Kommuner 1. Aftalens formål og rammer 1.1. Denne aftale indgås mellem Frederikshavn og Læsø kommuner jf. Lov om forpligtende kommunale samarbejder, lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. august Det forpligtende samarbejde omfatter opgaverne i denne lovs 1, stk. 2, nr. 1-5, dog undtaget de områder, hvor Læsø Kommune har fået dispensation til selv at udføre opgaverne jf. 11 stk. 2. De opgaver, samarbejdet er omfattet af, fremgår af de enkelte delaftaler på områderne. 1.2 Udover opgaver efter 1, stk. 2, har Frederikshavn og Læsø Kommuner indgået aftale om frivilligt forpligtende samarbejde efter 11a. For en udførlig oversigt over, hvilke opgaver der falder herunder henvises til delaftaler til nærværende aftale, jf. punkt Læsø Kommune indgår et forpligtende samarbejde med Frederikshavn Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005, Revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, Rammeaftalen suppleres med en række delaftaler for de enkelte områder, som samarbejdet omfatter. Hver delaftale består af en politisk aftale og en administrativ udmøntningsaftale Kompetencen til indgåelse og ændring af delaftaler ligger i udvalgene for de berørte områder. For ramme- og betalingsaftalen ligger kompetencen hos henholdsvis byråd og kommunalbestyrelse. 2. Aftalens værdigrundlag 2.1. Den indgåede aftale om delegation af opgaver, som det er forudsat i Bekendtgørelse 656, løses med Læsø Kommune som den delegerende kommune I opbygningen af de enkelte samarbejder, som bliver et resultat af det forpligtende samarbejde, skal fokus lægges på hensynet til borgeren. Samarbejderne skal leve op til målene bag strukturreformen Hensynet til borgeren betyder, at borgeren så vidt muligt skal sikres én indgang til den offentlige sektor Læsø Kommune ønsker i videst mulig omfang samme serviceniveau på de delegerede opgaver som Frederikshavn Kommunes. Eventuelle afvigelser herfor fremgår af de enkelte delaftaler. 3. Evaluering og genforhandling af aftalen 3.1. Økonomi- og Indenrigsministeriet kan ved ansøgning give dispensation til at udøve forpligtende samarbejde efter nærværende aftale. Ministeriet kan i den forbindelse fastsætte vilkår for dispensationen, herunder at kommunalbestyrelserne skal medvirke til henholdsvis Miljøministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af udøvelsen af de

284 opgaver, der er omfattet af dispensationen samt at ministerierne fastlægger, hvorledes evalueringen skal finde sted og hvilke oplysninger kommunalbestyrelserne skal bidrage med i den forbindelse Rammeaftalen og delaftaler kan til hver en tid tages op til evaluering og årlig genforhandling på initiativ af en af parterne, hvis det skønnes nødvendigt. 4. Principper for prissætning af opgaver 4.1. Læsø Kommune betaler de udgifter, Frederikshavn Kommune har ved udførelsen af opgaverne De beregninger, der ligger til grund for den enkelte opgaves prissætning, skal være tilgængelige for Læsø Kommune. Prissætningen er forskellig afhængigt af ydelsen og beregnes uden at give ekstra omkostninger for Frederikshavn Kommune. De konkrete prisberegninger fremgår af hver delaftale. Modellerne fremgår af aftalen om betalingsprincipper Anlægsarbejder og store anskaffelser, der vil påvirke omkostningsniveauet for det forpligtende samarbejde, besluttes i videst muligt omfang så tidligt, at det kan indgå i begge kommuners budgetlægning De konkrete afregningsterminer indarbejdes i de enkelte delaftaler om samarbejder. 5. Principper for styring, drift og udvikling af opgaver 5.1. For hver delaftale sikres, at der tilgår begge kommuner den nødvendige information Der kan jf. lov om forpligtende kommunale samarbejder 7 ske udveksling af oplysninger i det omfang, der er fornødent til udøvelsen af opgaven. Udvekslingen af oplysninger sker så vidt muligt digitalt Den delegerende kommune kan frem til september som led i sin budgetproces tilkendegive ønsker om ændret serviceniveau på de områder, som er omfattet af samarbejdet mellem de to kommuner Den udførende kommune opstiller herefter et forslag til den endelige økonomi for samarbejdsområderne Der kan indgås frivillige samarbejdsaftaler mellem Læsø Kommune og Frederikshavn Kommune om andre opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af det forpligtende samarbejde mellem de to kommuner og indgås derfor særskilt. 6. Løsning af fortolkningsspørgsmål 6.1. Fortolkningsspørgsmål, der ikke kan løses administrativt, løses for delaftalernes vedkommende af de to berørte udvalgsformænd og for rammeaftalens og betalingsprincippernes vedkommende af de to borgmestre.

285 7. Klager 7.1. Jf. 5 i Lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov nr. 990 af 8. august 2013 kan afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i det forpligtende samarbejde, ikke påklages til Læsø Kommunes kommunalbestyrelse. Klager over afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af lovens 2, stk. 1, kan indbringes for den myndighed, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser.

286 Bilag: Forpligtende samarbejde - Læsø Kommune - Delaftale_Sundhedsområdet Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

287 Sundhedsområdet for børn til og med 18 år. Delaftale om forpligtende samarbejde. Indhold 1. Grundlag Denne aftale er indgået som en delaftale under hovedaftalen mellem Læsø Kommune og Frederikshavn Kommune om forpligtende kommunalt samarbejde. Formålet med delaftalen er nærmere at beskrive de opgaver, som Frederikshavn Kommune fra 1. januar 2015 skal varetage på vegne af Læsø Kommune på sundhedsområdet. 2. Parter Aftalens parter er Læsø Kommune og Frederikshavn Kommune. 3. Aftalebaserede opgaver Frederikshavn og Læsø Kommune har, udover det forpligtende samarbejde, besluttet at udvide samarbejdet med op til flere aftalebaserede opgaver, hvilket er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet af skrivelse den 18. november Overordnet er der tale om kommunalbestyrelsens opgaver efter i Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer), jf. bekendtgørelse nr af 3. december 2010 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Konkret omfatter det; Alle børn og unge skal tilbydes vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør. Børn med særlige behov skal tilbydes en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør. Spædbørn skal tilbydes funktionsundersøgelse i barnets hjem i første leveår. Børn og unge i den skolepligtige alder tilbydes ind- og udskolingsundersøgelser ved en sundhedsplejerske, der er efteruddannet til at varetage denne opgave, jf. vejledning nr af 24. oktober 2008 om efteruddannelse af sundhedsplejersker, der skal varetage ind- og udskolingsundersøgelse, eller ved kommunalt ansat læge. Børn og unge i den skolepligtige alder tilbydes regelmæssig kontakt gennem skoletiden med henblik på at afdække almene og individuelle sundhedsmæssige problemer. Småbørn i alderen 1-5 år med særlige behov tilbydes hjemmebesøg af en sundhedsplejerske. Dagtilbud tilbydes konsulentbistand fra den kommunale sundhedstjeneste af såvel generel som konkret karakter.

288 4. Serviceniveau Opgaverne udføres med samme serviceniveau for Læsø Kommunes borgere som det til enhver tid gældende serviceniveau i Frederikshavn Kommune. 5. Opgaveløsningen Sagsbehandlingen følger Frederikshavn Kommunes praksis og administrative kompetencefordeling. Ved tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der videst muligt hensyn til, at borgere i Læsø Kommune kan betjenes på Læsø. Den praktiske tilrettelæggelse af opgaveløsningen aftales mellem de respektive forvaltninger i de to kommuner. Frederikshavn Kommune vil i den forbindelse anvende allerede eksisterende IT-løsninger i forbindelse med udøvelsen af opgaver under punkt 3, herunder foretage indberetninger for Læsø Kommune i Novax. 6. Arkivering Læsø Kommune forestår arkivering af sagsakter såfremt de foreligger i papirform, uagtet at en del af sagsbehandlingen er sket i Frederikshavn Kommune. Såfremt sagsakter er journaliseret i et af Frederikshavn Kommunes elektroniske systemer vil arkivering ske automatisk på samme vis som for sagsakter fra Frederikshavn Kommune. 7. Betaling Betalingen af Frederikshavn Kommune for opgaveløsningen af delaftalens indhold vil være skitseret i dokumentet Aftale om forpligtende samarbejde betalingsprincipper. Alle opgaver i det forpligtende samarbejde løses ved et valg mellem betalingsmodel A og betalingsmodel B eller i en kombination mellem disse 2 modeller. I de administrative udmøntningsaftaler aftales og beskrives, hvorledes betalingen skal foregå for de enkelte delaftaler. Hvor Frederikshavn Kommune indgår i et samarbejde med andre kommuner om den pågældende opgave eller køber ydelsen i regionen eller på anden vis, indgår opgaveløsningen for Læsø Kommune i samme aftale. 8. Behandling af klager Klager over afgørelser truffet af Frederikshavn Kommune eller udførelse af opgaver i Frederikshavn Kommune rettes til Frederikshavn Kommune på samme måde for borgere fra Læsø Kommune, som hvis der havde været tale om en borger i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune underretter efter en klagesags afslutning Læsø Kommune om udfaldet af sagen.

289 9. Særlig opsigelse af opgaver efter punkt 3 Ophør af udnyttelse af dispensationen til at løse opgaver efter punkt 3 kan fra begge kommuners side ske med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Ophør af udnyttelsen af dispensationen skal offentliggøres forud for ikrafttræden. I det omfang, der ved ophør af udnyttelse af dispensationen bliver tale om overførsel af ansatte mellem Frederikshavn og Læsø Kommuner skal kommunerne indgå aftale herom. Sådan aftale skal inddrage de berørte ansatte og deres organisationer. Ansatte, der overføres i forbindelse med ophør af udnyttelse af dispensationen, har de rettigheder og pligter, der følger af 9 og 10 i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Ophør af hele aftalen skal ske efter bestemmelsen i rammeaftalen.

290 Bilag: Sundhedsaftalen Den Politiske Sundhedsaftale pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

291 Den Politiske Sundhedsaftale

292 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december Du kan læse mere om Sundhedsaftalen på

293 Den Politiske Sundhedsaftale 3 Forord Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed Den Politiske Sundhedsaftale Sundhedsaftalen består af denne politiske sundhedsaftale og en tilhørende administrativ sundhedsaftale, der udmønter de politiske mål og visioner. Sundhedsaftalen er lovpligtig og godkendt i Regionsrådet og de nordjyske kommunalbestyrelser. Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på sundhedsaftalen herunder en gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Sundhedskoordinationsudvalget følger op på målindfrielse og fastsætter konkrete måltal og indikatorer i takt med, at indsatserne udvikles. Dette er nærmere beskrevet sidst i Den Politiske Sundhedsaftale. Den Politiske Sundhedsaftale sætter rammerne for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland og skal virke retningsgivende for Den Administrative Sundhedsaftale og dermed for omsætning af aftalen både på regionens sygehuse, i almen praksis og i kommunerne. Det er i omsætningen til konkrete aktiviteter og i konkrete handlinger, at visionen om Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår kan virkeliggøres. Almen praksis, de nordjyske kommuner og de nordjyske sygehuse er hinandens forudsætninger. Ingen af parterne kan virkeliggøre visionen alene. Med Den Politiske Sundhedsaftale er der skabt et fælles fundament for en samordnet og koordineret indsats i det nordjyske sundhedsvæsen. Med det rette fokus, og gennem et konstruktivt samarbejde, vil denne sundhedsaftale sikre borgerne i Nordjylland et stærkt fælles sundhedsvæsen. Sundhedskoordina tionsudvalget for Region Nordjylland: Region Nordjylland: Pernille Buhelt (formand) Vagn Nørgaard Lone Sondrup Kirsten Moesgaard Lene Linnemann Nordjyske Kommuner: Anders Broholm (næstformand) Ole Stavad Mads Duedahl Vibeke Haaning Louise Hvelplund PLO-Nordjylland: Kaj Bernth Vivi Jørgensen

294 4 Den Politiske Sundhedsaftale Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om, at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med den nuværende sundhedsaftale har vi fået lagt et solidt fundament, som understøtter sammenhængen mellem sygehuse, almen praksis og kommuners sundhedstilbud. Med Sundhedsaftalen skal vi flere skridt videre med nye aftaler om den retning, vi politisk ønsker, vores fælles sundhedsvæsen skal udvikles i de kommende år. I Nordjylland er der politisk vilje til, og ønske om, at fortsætte og udvikle det gode samarbejde. Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger i livet for, at borgeren kan leve det liv han/hun ønsker, for at kunne tage aktiv del i samfundet og for at kunne fastholde egen og familiens forsørgelse. Vi skal derfor indgå nye politiske aftaler om, hvordan vi vil sikre, at alle sundhedsvæsenets parter kommuner, almen praksis og regionen/sygehusene forpligter sig i samarbejdet med hinanden og med borgeren. Dette ud fra en fælles forståelse af, at borgerne skal kunne opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne med henblik på at bevare eller opnå uafhængighed og selvstændighed (WHO s definition). Sagt på en anden måde har vi i Nordjylland en fælles vision om at: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres lige muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Denne vision indebærer, at vi sætter det enkelte menneske i centrum, så vi på alle niveauer møder borgeren med fokus på at sikre det rette sundhedstilbud og sikre mulighederne for at øge det enkelte menneskes mestringsevne. Dette gælder børn, unge, voksne og ældre, og det gælder i forbindelse med forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation. Vi skal gøre mest muligt for, at borgeren kan spille en aktiv og ligeværdig rolle ved at skabe et sundhedsvæsen, der inddrager og anerkender den enkelte borgers ressourcer og behov. Vi skal hele vejen igennem møde borgeren med en rehabiliterende tilgang og i fællesskab understøtte den enkeltes mulighed for at mestre eget liv.

295 Den Politiske Sundhedsaftale 5 For at sikre alle borgere et godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, fokuseres der gennem aftalen også på konkrete sårbare målgrupper, der har brug for en særlig opmærksomhed. Sårbarhed handler bl.a. om nedsat funktionsevne, etnicitet, mestringsevne eller sociale forhold, der udfordrer muligheden for at profitere af sundhedsydelserne. Én sundhedsaftale med plads til forskellighed I Region Nordjylland er der 11 kommuner af meget varierende størrelse både befolkningsmæssigt og geografisk. Den mindste kommune har knap indbyggere den største kommune har over indbyggere. Sundhedsaftalen gælder alle borgere i alle kommuner. Udviklingstakten kan variere afhængig af kommunernes befolkningssammensætning, den sundhed og trivsel der kendetegner borgerne i den enkelte kommune, og de tilgængelige regionale og kommunale sundhedstilbud. Målet er, at alle borgere sikres lige muligheder i adgang og udbytte af sundhedstilbud og for at få et langt og godt liv. Med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer har Sundhedskoordinationsudvalget vedtaget fire overordnede pejlemærker, der skal bidrage til Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen : 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet 2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur 4. Sundhedstilbud på nye måder

296 6 Den Politiske Sundhedsaftale 1 Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Der sker i disse år en stor forandring af det danske sundhedsvæsen. Sygehusvæsenet er præget af stigende specialisering og samling af behandlingen. Den fortsatte udvikling i sygehusvæsenet betyder, at det borgernære sundhedsvæsen skal håndtere flere og mere komplekse opgaver. Det kommunale sundhedsvæsen er samtidig under udbygning, og der sker flere steder en samling af almen praksis i større lægehuse. Denne udvikling betyder, at sundhedsvæsenets parter skal udnytte ressourcerne på nye måder, så behandlingen sker på rette niveau. Det betyder også, at der skal være en høj kvalitet og høj grad af tilgængelighed til den specialiserede viden, så den kan komme borgeren til gavn i hele forløbet. God kommunikation og et godt samarbejde på tværs af sektorer skaber tryghed og sikkerhed, så borgeren får den behandling og pleje, der er brug for. Vi skal i fællesskab sikre, at en borger kan blive indlagt, når der er behov for det, og i fællesskab arbejde på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, hvor andre sundhedstilbud kan være en bedre løsning både menneskeligt, sundhedsfagligt og økonomisk. Vi skal også i fællesskab arbejde på at minimere de utilsigtede hændelser, der sker i sektorovergangene. Særligt vil vi fokusere på at minimere fejl i forbindelse med medicinhåndtering. God kommunikation til og med borgeren er en forudsætning for et optimalt udbytte af et givent sundhedstilbud. Vi er enige om, at borgeren er den vigtigste sundhedsressource i eget sygdomsforløb, og vi er enige om, at sundhedsvæsenet skal anerkende og inddrage borgerens og de pårørendes viden og erfaringer. Der bør desuden være opmærksomhed på de pårørendes egne behov. De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har endnu mere fokus end tidligere på, hvordan borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet kan bevares. Der er behov for, at borgerne får den relevante sundhedsmæssige afklaring og indsats så hurtigt, som de har behov for det. Der er også behov for, at sundheds- og beskæftigelsessektoren arbejder sammen, så det bliver muligt at iværksætte samtidige indsatser, som er samordnede og koordinerede. Borgeren skal have mulighed for at genoptage arbejdet på fuld tid, på nedsat tid eller gå i gang med andre jobmæssige indsatser samtidigt med, at borgeren er i gang med et behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Dette gælder, uanset om det drejer sig om behandling indenfor det psykiatriske eller det somatiske område. Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren og hinanden om.

297 Den Politiske Sundhedsaftale 7 Det vil vi opnå: At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der angiver tilfredshed med det konkrete samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der henvises fra sygehuse og almen praksis til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Målet er, at 85 % af de borgere, som henvises til et forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud, starter i tilbuddet. At de borgere, der henvises til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud, starter og fuldfører tilbuddet. I aftaleperioden skal der udvikles måltal for fuldførelse af tilbud. At der kan påvises en effekt af borgerens deltagelse i et forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud. At der med implementeringen af fælles medicinkort sker en reduktion i antallet af fejl i forbindelse med medicinhåndteringen. Dette skal afdækkes fra 2016 og fremadrettet. At der i aftaleperioden udvikles metoder, der kan understøtte definerede sårbare borgere til at kunne deltage i og gennemføre den forebyggelse, behandling eller rehabilitering, de tilbydes. Med udgangspunkt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015 vil vi opnå følgende: At der er færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at alle kommuner i Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. At der er færre forebyggelige indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Nordjylland bevarer sin position, som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser blandt ældre. At der er færre uhensigtsmæssige akutte korttids-indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser. At der er færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehuset. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene. Vi har også aftalt: at Sundhedskoordinationsudvalget i perioden følger udviklingen i færdigbehandlede psykiatriske patienter. Dette som grundlag for koordination og evt. kapacitetstilpasning i hhv. kommunal og regional sektor. at region og kommune fra efteråret 2014 udarbejder en koordineret indsatsplan for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - særligt de unge. at årsagerne bag variationer i sygehusindlæggelser skal afdækkes. På baggrund heraf opstilles en handleplan. Denne udarbejdes via relevante kvalitetsudvalg for almen praksis / Nord-KAP, i samarbejde med sygehuse og kommuner. Målet er at reducere variationen i indlæggelser. Handleplanen godkendes og følges i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. at Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget i fællesskab udarbejder en handleplan for borger / brugerinddragelse. Arbejdet påbegyndes i 2015.

298 8 Den Politiske Sundhedsaftale 2 Reducere den sociale ulighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i mange år også i Nordjylland. Men uligheden er desværre ikke blevet mindre. Sundhedsprofilen fra 2013 viste, at der fortsat er store variationer i sundhed og trivsel såvel geografisk som mellem forskellige uddannelsesgrupper og erhvervsgrupper. En af udfordringerne er, at der mangler dokumenterede metoder til at knække kurven. Derfor en den sociale ulighed i sundhed fortsat et højt prioriteret område i denne sundhedsaftale. Sundhed og trivsel grundlægges i barne- og ungdomsårene. Derfor er det vigtigt, at alle parter gør deres yderste for at sikre, at alle børn og unge får gavn af de mange gode forebyggende sundhedstilbud, der findes, og at parterne handler, såfremt der er en social skævhed eller et socialt problem, der bør reageres på. Eksempelvis ved vi, at børn (i 0-5 års alderen) af kortuddannede og arbejdsløse mødre markant sjældnere deltager i forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge. Indenfor det psykiatriske område er det en stor udfordring, at mange mennesker i vores region har dobbeltdiagnoser. Det drejer sig om mennesker med misbrug og psykiske lidelser desværre også helt unge mennesker. Det drejer sig også om mennesker med psykiske lidelser, der har somatiske sygdomme. Den helt store udfordring er, at der er en overdødelighed blandt psykisk syge, som lever mellem 15 og 20 år kortere end almen befolkningen. En af årsagerne er bl.a., at psykisk syge ikke altid behandles for deres somatiske sygdomme, ligesom psykisk syge ikke tilbydes forebyggelse og rehabilitering i samme omfang som andre. Derfor har det psykiatriske område et stort fokus i Sundhedsaftalen Politisk mål: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges.

299 Den Politiske Sundhedsaftale 9 Det vil vi opnå: At andelen af nordjyder med gode sundhedsvaner skal stige særligt blandt kortuddannede borgere og borgere uden erhvervsuddannelse. I forhold til rygning, som er én indikator på gode sundhedsvaner, er det målet, at andelen af rygere falder fra 17 % i 2013 til 14 % i 2017 i regionen som helhed. Samtidig er det et mål, at forekomsten af rygning blandt kortuddannede og borgere uden uddannelse er faldet tilsvarende eller mere. At mennesker med psykiske sygdomme er velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis. At deltagelsen i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn stiger særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Sundhedskoordinationsudvalget fastsætter konkrete måltal i Vi har også aftalt: at vi i fællesskab sikrer en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare, og har vanskeligt ved at tage hånd om egen sundhed. Vi skal også sikre, at borgere med særlige behov får den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes. at mennesker med psykisk sygdom, der samtidig har somatisk sygdom, skal modtage den rette forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. Det kommende generiske forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og den nationale handleplan indenfor psykiatriområdet vil derfor komme på dagsordenen i Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på konkret omsætning i Nordjylland.

300 10 Den Politiske Sundhedsaftale 3 En lærende, respektfuld og stærk samarbejdskultur De fælles udfordringer kræver, at vi har et lærende sundhedsvæsen, der systematisk, løbende og respektfuldt arbejder med videndeling på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Målet er at sikre den højest mulige kvalitet ved, at vi bygger på samme viden og derved trækker i samme retning. Det betyder også, at den bedste viden på området skal komme patienten til gavn i hele forløbet. Vi skal lære og drage nytte af erfaringer gjort andre steder kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt og vi skal selv bidrage til udvikling af ny viden sammen med relevante forskningsinstitutioner. Et respektfuldt samarbejde betyder, at vi skal bruge hinandens ressourcer meningsfuldt. Eksempelvis er den praktiserende læge tovholder i borgerens behandlingsforløb. Vi skal derfor tilstræbe en hensigtsmæssig og rettidig kommunikation, der sikrer, at egen læge er velinformeret om resultater af behandlings- og rehabiliteringsforløb i sygehus og kommunalt regi. Derved kan egen læge planlægge det videre forløb i samarbejde med borgeren. Med et sundhedsvæsen i hastig udvikling skifter opgaverne hænder. En stærk samarbejdskultur skal bidrage til, at de specialiserede ressourcer anvendes med omtanke, så flest mulige borgere kan få den rette behandling. Vi er enige om, at indsatsen skal ske på det mindst specialiserede og mest omkostningseffektive niveau, der kan tilbyde en fuld forsvarlig behandling, hvor en positiv udvikling for borgeren sikres (LEON princippet). Det betyder, at alle aktører inden for deres egen sektor har LEON princippet for øje. Det betyder også, at vi, i respekt for hinanden, handler efter, at omlægninger i én sektor kan påvirke drift og arbejdstilrettelæggelse i andre sektorer. Derfor er det en nødvendighed, at overdragelse af opgaver sker synligt og i åben dialog mellem region, sygehuse, almen praksis og kommuner. Vi har allerede en aftale om, hvordan flytning af opgaver mellem sektorerne skal ske, men vi kan blive meget bedre til at anvende den i praksis. Politisk mål: Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum.

301 Den Politiske Sundhedsaftale 11 Det vil vi opnå: At vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af aftalen om opgaveflytning. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende udviklingen og tager konkrete eksempler op til behandling. Vi har også aftalt: at vi får udviklet en metode, så vi, allerede i planlægningsfasen af evt. forandringer i sektorerne, systematisk vurderer, om der er afledte konsekvenser for andre parter. Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på, at der foretages de overdragelsesanalyser, der bør ifølge aftalen. at vi får skabt fælles faglige miljøer på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så vi får en vi-kultur / et fælles sprog til gavn for de nordjyske borgere. at dialogen mellem sundhedsvæsenets parter foregår aftalt, målrettet, rettidigt og med den information, der er nødvendig for at sikre det sammenhængende forløb for borgeren. at kommunikationen til og med borgeren tilpasses borgerens behov og ressourcer. at pårørende kan inddrages i kommunikationen om og med borgeren, når borgeren ønsker det og har givet samtykke til det. at vi, i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner / forskningsenheder, bidrager til udvikling af ny viden.

302 12 Den Politiske Sundhedsaftale 4 Sundhedstilbud på nye måder Udviklingshastigheden i sundhedsvæsenet betyder, at vi i denne sundhedsaftale periode fra har behov for at samarbejde om at udvikle nye fælles løsninger i overgangen mellem sygehus og almen praksis / eget hjem. Vi vil eksperimentere med nye organisationsformer, der bedre kan understøtte sammenhæng i borgerens forløb. Det kan være fælles fysiske lokaliteter / matrikler, og det kan være fælles drevne enheder, hvor personale fra de forskellige sektorer arbejder sammen til gavn for borgerne. Vi er parate til at pulje fælles midler til udviklingsprojekter og indsatser. Det afgørende er, at LEON princippet opfyldes. Storskalaprojektet TeleCare Nord 1 er et eksempel på, hvordan vi arbejder med sundhedstilbud på en ny måde, og vi skal videre ad den vej. TeleCare Nord er p.t. et projekt målrettet borgere med KOL. Resultater og effekter skal opgøres, og fremtiden skal afklares. Herunder skal det besluttes, hvilke patientgrupper, der fremadrettet skal have et telemedicinsk tilbud, samt hvilke konkrete målsætninger, der søges opfyldt gennem indsatsen. Vi skal kontinuerligt være opmærksomme på at inddrage borgerne i udviklingen af nye sundhedstilbud herunder også sikre fokus på, at når det handler om sundhedsløsninger til mennesker med store helbredsmæssige og sociale udfordringer, er kravene til nye samarbejdsformer og metoder særlig store. Politisk mål: Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. 1 TeleCare Nord er et tværsektorielt telemedicinsk samarbejdsprojekt mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet. Ved telemedicin forstås plejeog behandling mellem borgerens hjem og sundhedsfaglige ved støtte af kommunikationsog informationsteknologi. Målgruppen er de nordjyske KOL-patienter (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Projektet er landets største telemedicinske storskala forsøg og et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan.

303 Den Politiske Sundhedsaftale 13 Det vil vi opnå: At der i perioden udvikles og afprøves nye organisationsformer mellem sygehuse, almen praksis og kommuner med fælles mål og fælles finansiering. At der iværksættes mindst et telehome care-projekt mere i aftaleperioden Vi har også aftalt: at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at Regionsrådet og de nordjyske kommuner godkender den videre udviklingsstrategi for TeleCare Nord inden udgangen af at vi har fælles fokus på at målrette sundhedsvæsenets ydelser differentieret til borgerne med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt. at der iværksættes eller videreudvikles på projekter, hvor målet er nye samarbejdsformer mellem sektorerne med patienten i centrum og ved brug af ny teknologi.

304 14 Den Politiske Sundhedsaftale 5 Opfølgning Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på Sundhedsaftalen herunder foretage en årlig dynamisk opfølgning med henblik på løbende at kvalificere Sundhedsaftalens målsætninger. I takt med, at der opstår ny viden og indsatser foldes ud, reviderer og fastsætter Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedsaftalens målsætninger. Det vil vi opnå: At vi i fællesskab udvikler måltal og indikatorer i takt med, at de konkrete indsatser udvikles, så vi kan følge op på, hvordan det går med målindfrielsen. Ifølge Bekendtgørelse og Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, er der mulighed for, at regionen og en eller flere kommuner kan indgå supplerende aftaler. Det kan være udviklingsprojekter, hvor nye metoder eller organisationsformer udvikles og afprøves. Sigtet med supplerende aftaler er blandt andet at afprøve nye modeller for det fælles nordjyske sundhedsvæsen. For at sikre et lokalt fokus på Sundhedsaftalen etableres fire Politiske Forankringsgrupper, der afspejler den kommunalt baserede klyngestruktur. SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE NORD POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE SYD POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE MIDT POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE VEST Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Læsø Kommune Brønderslev Kommune PLO lokal Region Nordjylland Vesthimmerlands Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune PLO lokal Region Nordjylland Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune PLO lokal Region Nordjylland Thisted Kommune Morsø Kommune PLO lokal Region Nordjylland

305 Den Politiske Sundhedsaftale 15 De Politiske Forankringsgrupper sammensættes af relevante politiske repræsentanter fra kommuner, region og lokal repræsentation fra PLO / Kommunalt Lægelige Udvalg. Formålet er: At skabe en arena, hvor lokalpolitiske forhold kan drøftes mellem sundhedsområdets politiske aktører At følge op på Sundhedsaftalen i et lokalt perspektiv At sætte fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og tiltag, der er aftalt i Sundhedsaftalen samt på de kommunale politikker indenfor forskellige forvaltningsområder (eks. socialområdet, beskæftigelsesområdet) som har snitflader til Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget har et regionalt sigte og de Politiske Forankringsgrupper et lokalt sigte.

306 Læsø Rebild Kommune Hjørring Kommune Doktorvejen Hobrovej Springvandspladsen Læsø Støvring 9800 Hjørring Tlf Tlf Aalborg Brønderslev Rebild Morsø Kommune Kommune Boulevarden Ny Rådhusplads Hobrovej Jernbanevej Postbox Brønderslev Nykøbing Støvring Mors Tlf Aalborg 45 Tlf Tlf Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Rebild Kommune Kommune Toftevej Nordre Springvandspladsen Hobrovej Kajgade 43, Aabybro Hobro Hjørring 9530 Støvring Tlf Tlf Thisted Vesthimmerlands Morsø Mariagerfjord Brønderslev Kommune Kommune Asylgade Himmerlandsgade Jernbanevej Nordre Ny 30 Rådhusplads 7 Kajgade Nykøbing Thisted Aars Hobro Brønderslev Mors Tlf Tlf Rebild Frederikshavn Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Kommune Rådhus Hobrovej Doktorvejen Nordre Allé Kajgade Frederikshavn Støvring Læsø 9500 Hobro Tlf Tlf Aalborg Brønderslev Vesthimmerlands Læsø Kommune Kommune Kommune Boulevarden Ny Rådhusplads Doktorvejen Himmerlandsgade Postbox Brønderslev Læsø Aars Tlf Aalborg 45 Tlf Tlf Jammerbugt Mariagerfjord Læsø Kommune Toftevej Nordre Doktorvejen Kajgade 43, Aabybro Hobro 9940 Læsø Tlf Tlf Thisted Vesthimmerlands Hjørring Aalborg Jammerbugt Kommune Kommune Kommune Asylgade Himmerlandsgade Springvandspladsen Toftevej Boulevarden 30 43, Thisted Aars Postbox Hjørring Aabybro 462 Tlf. 99 Tlf Aalborg Tlf Læsø Frederikshavn Hjørring Morsø Jammerbugt Kommune Kommune Kommune Doktorvejen Rådhus Jernbanevej Springvandspladsen Toftevej Allé , Nykøbing Læsø Frederikshavn Hjørring 9440 Aabybro Mors Tlf Tlf Aalborg Morsø Rebild Thisted Frederikshavn Kommune Kommune Kommune Boulevarden Jernbanevej Hobrovej Asylgade Rådhus 713Allé Postbox Nykøbing Støvring Thisted Frederikshavn Mors Tlf Aalborg 70 Tlf Tlf Jammerbugt Komune Rebild Brønderslev Jammerbugt Kommune Frederikshavn Kommune Kommune Toftevej Hobrovej Ny Rådhusplads 43, 110 Allé Aabybro Støvring Brønderslev 9900 Frederikshavn Tlf Tlf Thisted Brønderslev Mariagerfjord Kommune Kommune Kommune Asylgade Ny Rådhusplads Nordre 30 Kajgade Thisted Brønderslev 9500 Hobro Tlf. 99 Tlf une Vesthimmerlands Frederikshavn Mariagerfjord Kommune Rådhus Himmerlandsgade Nordre Kajgade Allé Hobro Frederikshavn Aars Tlf Vesthimmerlands Læsø PLO Kommune Nordjylland Kommune Himmerlandsgade Doktorvejen Lægernes Hus 27 i Nordjylland 9600 Aars 9940 Rømersvej Læsø 10 Tlf. 99 Tlf Aalborg Aalborg Læsø Kommune Doktorvejen Boulevarden Region Nordjylland Postbox Niels Læsø Bohrs 462 vej 30 Tlf Aalborg øst Tlf Aalborg Jammerbugt Kommune Kommune Boulevarden Toftevej KKR Nordjylland 13 43, Postbox 9440 Boulevarden 462Aabybro Aalborg Tlf Aalborg Tlf e Thisted Jammerbugt Kommune Kommune Toftevej Asylgade 43, Thisted Aabybro Tlf Thisted Frederikshavn Kommune Kommune Asylgade Rådhus 30 Allé Thisted 9900 Frederikshavn Tlf. 99 Tlf une Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn

307 Bilag: Sundhedsaftalen Den Administrative Sundhedsaftale pdf Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

308 Den Administrative Sundhedsaftale

309 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Organisering Politisk organisering Administrativ organisering Tværgående temaer Borgerinddragelse Lighed i sundhed Koordinering af kapacitet og aftale om opgaveflytning Nuværende Sundhedsaftale til sikring af tværsektoriel koordineret opgaveflytning Forskning og dokumentation Forskning Sundhedsprofil Patientsikkerhed Sammenhæng mellem Sundhedsaftalen og Praksisplan Samtidige forløb Samarbejdsprojekter jf. økonomiaftalen for 2014 og Forebyggelse Generel arbejdsdeling og samarbejde på tværs af sektorerne Arbejdsdeling indenfor tobak, alkohol og stoffer Borgere med psykiatriske lidelser Aftaler på børne-, unge- og svangreområdet Monitorering af børn og unges sundhed og trivsel Forebyggende helbredsundersøgelser til børn Forløbsprogram for overvægtige børn Forældre-uddannelser Special-tilbud til gravide Familieambulatoriet Andre udsatte gravide Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Informationsindsats om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse Rådgivning og kompetenceudvikling Samarbejdsaftaler omkring infektionshygiejnisk rådgivning Særligt om MRSA (MethicillinResistent Staphylococcus Aureus) Behandling og Pleje Generel arbejdsdeling og samarbejde på tværs af sektorer Konkrete indsatser og aftaler Øget fokus på borgerinddragelse og særlige målgrupper Sikring af differentierede tilbud med udgangspunkt i borgerens ressourcer Udvidelse af målgruppe for kommunernes udgående funktion i akutte forløb Samarbejdsaftale mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Optimering og nytænkning af vores eksisterende sundhedstilbud Samarbejde på tværs Den gode henvisning Den gode epikrise Kontaktmulighed til sygehusambulatorier og sygehusafdelinger Problemstillinger ved medicinhåndtering ved sektorovergange... 35

310 6. Genoptræning og Rehabilitering Generel arbejdsdeling og samarbejde på tværs af sektorer Konkrete indsatser og aftaler Overordnet fokus Borgere med komplekse problemstillinger Børn og unge med erhvervet / medfødt hjerneskade Voksne med erhvervet hjerneskade Hjælpemidler og behandlingsredskaber Genoptræning Kronikerindsatsen Træning i stedet for operation Borgere med kroniske smerter - udvikle en styrket koordineret tværsektoriel indsats Ligestilling af psykiatri og somatik Sundheds-IT Principper for samarbejde på tværs af sektorer Princip om borgeren som aktiv medspiller Princip for IT understøttelse af patientforløb Princip for anvendelse af it-løsninger Princip for organisatorisk implementering af it-løsninger Princip for sikker og stabil drift Princip for innovativ tilgang i nye tiltag Konkrete indsatser og aftaler Elektronisk understøttelse af samarbejdet i Sundhedsaftalen Telemedicin og telesundhed Etablering af en overordnet styringsmodel for tværsektorielt it-samarbejde Kvalitetsudvikling og data Formidling, implementering og opfølgning Formidling og implementering Triple Aim Opfølgning Side 2 af 57

311 1. Indledning Opbygningen af Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen består af tre aftaler: Den Politiske Sundhedsaftale, som beskriver de politiske mål og visioner. Den Administrative Sundhedsaftale, der beskriver nye tiltag og arbejdsdelingen i forhold til hvert indsatsområde samt tværgående temaer og administrativ organisering i henhold til vejledningen for sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftaler. Hertil kommer Den Tværsektorielle Grundaftale, som er en samling af eksisterende aftaler fra de tidligere sundhedsaftaler, der videreføres i sundhedsområdets driftsorganisationer. Den Administrative Sundhedsaftale Den Administrative Sundhedsaftale konkretiserer de politiske mål gennem konkrete indsatser i forhold til de tværgående temaer: Arbejdsdeling og samarbejde - Koordinering af kapacitet - Inddragelse af patienter og pårørende - Lighed i sundhed samt Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed samt obligatoriske indsatsområder, der fremgår af Vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler: Forebyggelse Behandling og Pleje Genoptræning og rehabilitering Sundheds IT og digitale arbejdsgange. Den Tværsektorielle Grundaftale Sundhedsaftalen bygger videre på tidligere sundhedsaftaler samt de øvrige aftaler, der er indgået i tidligere aftaleperioder. Disse aftaler indgår i Den Tværsektorielle Grundaftale. I tillæg hertil er der indgået en række aftaler i forhold til specifikke målgrupper. Aftalerne er indgået med alle kommuner, Region Nordjylland og PLO Nordjylland. Indledningsvis vil der, under hvert indsatsområde i Den Administrative Sundhedsaftale, blive oplistet hvilke aftaler, der ligger i Den Tværsektorielle Grundaftale. Aftalerne ligger elektronisk, og er aktive links i den elektroniske udgave af Sundhedsaftalen Målgrupper Sundhedsaftalens målgruppe er bred og omfatter alle borgere, der har behov for en sammenhængende sundhedsindsats fra aktører på tværs af sektorer. Det drejer sig om børn (inkl. nyfødte), unge, voksne (herunder gravide) og ældre. Et særligt fokus rettes mod borgere med psykisk sygdom samt sårbare grupper, hvor funktionsnedsættelse, etnicitet, mestringsevne, sociale forhold m.m. udfordrer sundheden og muligheden for at profitere af sundhedsydelserne. Implementering Der udarbejdes en samlet implementeringsplan over Sundhedsaftalens indsatser, som fremlægges for Sundhedskoordinationsvalget på deres første møde i Herefter følger Sundhedskoordinationsudvalget løben- Side 3 af 57

312 de op på Sundhedsaftalen og vurderer en gang årligt, om Sundhedsaftalen skal revideres. Arbejdet med at følge op på Sundhedsaftalen beskrives i afsnittet om opfølgning. Håndtering af uoverensstemmelser Parterne er som udgangspunkt enige om, at tvister og konflikter løses på lavest mulige niveau. Det vil sige, at tvister og konflikter helst skal afklares på det niveau, hvor problemet opstår. Eksempelvis mellem en sygehusafdeling og en kommunal visitator. Såfremt dette ikke løser uenigheden, eller såfremt problemstillingen er af mere generel karakter, inddrages ledelseslaget i driftsorganisationerne, fx. Sygehusledelsen og leder af Sundhedsafdelingen i kommunen. Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen eller relevante undergrupper inddrages, såfremt der er tale om en principiel problemstilling i relation til Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalens parter Sundhedsaftalen er indgået mellem Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser Nordjylland, som varetager hver deres myndighedsområde på henholdsvis det regionale og kommunale område. PLO-Nordjylland og Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Nordjylland har deltaget i udvikling af sundhedsaftalen, da de ifølge sundhedslovens 57, er forpligtet til at arbejde i henhold til Sundhedsaftalen. Vilkårene beskrives i en underliggende aftale til Praksisplanen. Gyldighedsperiode Sundhedsaftalen gælder for årene Side 4 af 57

313 2. Organisering I forbindelse med implementering og opfølgning på Sundhedsaftalen arbejdes der i en tværsektoriel organisering på politisk og administrativt niveau for at udvikle, implementere og følge op på henholdsvis Den Politiske Sundhedsaftale og Den Administrative Sundhedsaftale Politisk organisering Sundhedskoordinationsudvalget Politisk Forakringsgruppe Nord Politisk Forakringsgruppe Syd Politisk Forakringsgruppe Midt Politisk Forakringsgruppe Vest Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Læsø Kommune Brønderslev Kommune PLO lokal Region Nordjylland Vesthimmerlands Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune PLO lokal Region Nordjylland Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune PLO lokal Region Nordjylland Thisted Kommune Morsø Kommune PLO lokal Region Nordjylland Den politiske organisering tager udgangspunkt i ovenstående diagram: Sundhedskoordinationsudvalget består af fem kommunale og fem regionale politikere samt to repræsentanter fra De Praktiserende Lægers Organisation (PLO-Nordjylland) samt regionale og kommunale administrative repræsentanter. Sundhedskoordinationsudvalget har, jf. Sundhedsloven, et overordnet ansvar for udarbejdelse, vedtagelse, implementering af samt opfølgning på Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalgets opgaver er defineret i bekendtgørelse og vejledning for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Opgaverne er desuden beskrevet i udvalgets forretningsorden. For at sikre et lokalt fokus på Sundhedsaftalen etableres fire Politiske Forankringsgrupper. Strukturen for de Politiske Forankringsgrupper afspejler den kommunalt baserede klyngestruktur, som geografisk inddeler de 11 kommuner i fire klynger. De Politiske Forankringsgrupper sammensættes af relevante politiske repræsentanter fra kommuner, region og lokal repræsentation fra PLO/Kommunalt Lægelige Udvalg. Side 5 af 57

314 Formålet er: at skabe en arena, hvor lokalpolitiske forhold kan drøftes blandt sundhedsområdets politiske aktører at følge op på Sundhedsaftalen i et lokalt perspektiv at sætte fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og tiltag, der er aftalt i Sundhedsaftalen, samt på de kommunale politikker indenfor forskellige forvaltningsområder (fx. socialområdet, beskæftigelsesområdet) som har snitflader til Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget har et regionalt sigte og de Politiske Forankringsgrupper et lokalt sigte. Forhold, der relaterer sig til mere end én Politisk Forankringsgruppe, behandles således i Sundhedskoordinationsudvalget. De Politiske Forankringsgrupper mødes 1 2 gange årligt. I perioden afholdes Sundhedskoordinationsudvalget afholder desuden i perioden tre større konferencer: Midtvejskonference i 2016, Perspektivkonference i 2017 samt Sundhedsprofilkonference i Administrativ organisering Den administrative organisering for sundhedsaftalesamarbejdet tager udgangspunkt i følgende principper; Implementeringsopgaven skal være i fokus for organiseringen Enkel, effektiv og styrbar organisering Stærk ledelsesmæssig forankring Så få niveauer og permanente grupper som muligt Projektporteføljestyring Den Administrative Styregruppe, som varetager og har ansvar for den overordnede styring og koordinering på administrativt niveau bevares. Styregruppen behandler sager af overordnet strategisk betydning for samarbejdet - af økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig karakter. Side 6 af 57

315 3. Tværgående temaer Bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fastlægger en række tværgående temaer, som Sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i. Temaet om arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning er beskrevet under de enkelte indsatsområder. De øvrige temaer er beskrevet generelt i dette kapitel. De aftalte indsatser i kapitel 4 7 konkretiserer, hvordan vi i Nordjylland fx vil arbejde med borgerinddragelse, og hvordan vi vil arbejde hen imod mere lighed i sundhed Borgerinddragelse Borger/bruger inddragelse er et politisk fokusområde. Dette handler både om inddragelse i egne forløb og i den overordnede planlægning på sundhedsområdet. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, KL og Danske Patienter har medio 2013 lanceret en overordnet fælles vision for borgerinddragelse. Visionen er afsæt for et struktureret samarbejde mellem parterne for at styrke inddragelse af borgere i udvikling af det danske sundhedsvæsen; Den fælles vision er et sundhedsvæsen, som: anerkender borgernes viden som nødvendig og ligeværdig reelt inddrager borgeren i beslutninger om egen sundhed og behandling, så indsatsen så vidt muligt tilrettelægges i overensstemmelse med borgerens livssituation, behov og ressourcer inddrager borgeres og de pårørendes perspektiver i udvikling af sundhedsvæsenet er tilgængeligt og fleksibelt i forhold til den hverdag og det liv, borgeren lever. I Nordjylland anerkender vi vigtigheden af, at borgerens viden, ønsker og livssituation bevidst og systematisk inddrages i behandlingsforløbet, og vi anerkender, at borgeren skal have mulighed for at tage mest muligt ansvar. Pårørende har vigtig viden og erfaring og udgør en væsentlig ressource i at tilrettelægge det bedst mulige behandlingsforløb. Hvordan og i hvilket omfang, de pårørende inddrages, skal afklares med borgeren og de pårørende. Gennem aktivt samarbejde med Patientinddragelsesudvalget, andre råd, samt relevante patientforeninger o.lign. vil vi arbejde på, at borgeren og de pårørendes behov og ideer inddrages, når der skal udvikles nye løsninger og indsatser. Vi har aftalt at: Sundhedskoordinationsudvalget sammen med Patientinddragelsesudvalget udarbejder en fælles plan med konkrete initiativer til at videreudvikle borgerinddragelsen både i eget forløb og i mere generelle tiltag. Arbejdet påbegyndes i Side 7 af 57

316 3.2. Lighed i sundhed Sundheden i Nordjylland er ikke ligeligt fordelt. Der er, som i resten af landet, store variationer relateret til uddannelsesgrad og erhvervstilknytning. Herudover har visse sårbare grupper særligt store sundhedsudfordringer. Vi har et sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle, men der er stor ulighed i både brug og udbytte af sundhedsydelser såsom forebyggelses-, rehabiliterings- og behandlingstilbud. En helt stor udfordring er overdødeligheden blandt borgere, der har en psykisk sygdom. Her ses, at kvinder og mænd, der er psykisk syge, i gennemsnit lever henholdsvis 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. En af årsagerne er, at disse borgere ikke behandles for deres somatiske sygdomme, ligesom de ikke tilbydes eller profiterer af forebyggelse og rehabilitering i samme omfang som andre. Men også andre borgere, såsom udviklingshæmmede, har særlige udfordringer i form af overdødelighed af fx kredsløbssygdomme. Denne målgruppe lever i gennemsnit 14,5 år kortere end befolkningen som helhed. Det politiske mål er derfor, at sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og at levetiden skal øges for mennesker med psykiske lidelser. Dette mål kræver, at vi bliver langt bedre til at identificere målgrupper, der har særlige udfordringer, og at vi bliver bedre til at målrette vores indsatser konkret til dem, der har de største sundhedsudfordringer. Vi vil i fællesskab arbejde på en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare eller har særlige behov, og hvor en målrettet indsats vil gøre en forskel. De skal have den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes. Derfor har vi i Den Administrative Sundhedsaftale aftalt en række konkrete initiativer, der er målrettet forskellige sårbare grupper - såsom psykisk syge og udsatte gravide samt indsatser, som opsporer og støtter sårbare børn og unge Koordinering af kapacitet og aftale om opgaveflytning Det fremgår af vejledningen, at Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres på laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau (LEON princippet). Sundhedsaftalen skal derudover understøtte, at overdragelse af opgaver mellem sektorerne sker planlagt og koordineret. I respekt for hinandens arbejde er vi opmærksomme på, at den konkrete arbejdstilrettelæggelse i en sektor kan påvirke kapaciteten i en anden sektor. Der er derfor behov for løbende at holde hinanden ajour med væsentlige ændringer i varetagelsen af kerneydelserne. Regionsrådet har vedtaget den kommende proces for ny Plan for sygehuse og speciallægepraksis Både almen praksis og kommunerne er inviteret ind i dette arbejde. Det fremgår af procesplanen, at Side 8 af 57

317 den kommende sygehus- og speciallægeplan skal udarbejdes indenfor sundhedsaftalens rammer, hvad angår tværsektorielle patientforløb. Procesplanen skal sikre det rette udgangspunkt for den aktivitets- og strukturmæssige tilpasning, der skal ske frem til 2020, herunder aktivitetsomlægningen fra stationær til ambulant behandling Nuværende Sundhedsaftale til sikring af tværsektoriel koordineret opgaveflytning Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har i 2011 indgået en Sundhedsaftale om Sikring af tværsektoriel koordineret opgaveflytning, hvor det fremgår, hvordan parterne ønsker at samarbejde, når opgaver udvikles og opgaveudviklingen har indflydelse på en anden sektors varetagelse af deres opgaver. Konkret har vi aftalt, at den sektor, hvor opgaveudviklingen sker, som udgangspunkt har initiativpligten til at indlede en dialog. Konstaterer en anden sektor, at der er ved at ske en forandring, der potentielt kan have betydning for deres opgavevaretagelse, har denne sektor ansvar for, at tage initiativ til at indlede en dialog. Denne aftale har imidlertid ikke fundet anvendelse som forventet. Vi er derfor enige om at gøre en ekstra indsats. I Den Politiske Sundhedsaftale har vi aftalt: at vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af Aftalen om sikring af planlagte opgaveflytninger. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende udviklingen og tager konkrete eksempler op til behandling. at vi får udviklet en metode, så vi, allerede i planlægningsfasen af eventyelle forandringer i sektorerne, systematisk vurderer, om der er afledte konsekvenser for andre parter. Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på, at der foretages de overdragelsesanalyser, der bør ifølge aftalen. Hertil kommer, at Sundhedskoordinationsudvalget vurderer udkast til ny sygehus- og speciallægeplan med fokus på, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Konkret vil vi: udvikle og benytte en ny metode for implementering af aftalen for at skærpe opmærksomheden i regionen, på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne i forhold til at vurdere, om omlægninger og aktivitetsændringer har konsekvenser for andre aktørers opgavevaretagelse. Målet er i tide at identificere, om en given beslutning eller handling kan føre til en egentlig opgaveflytning. kvalitetsforbedre den nuværende aftale. Begrebet opgaveflytninger bør konkretiseres ud fra, at der kan være tale om stort og småt. Det kan eksempelvis handle om ændringer i sygehusstruktur, ændringer i kommunale tilbud/kapacitet, og ændringer i en konkret arbejdstilrettelæggelse. Der skal også mere fokus på kompetenceudvikling som forudsætning for en opgaveflytning. indgå en aftale om selvstyret AK-behandling (behandling med blodfortyndende medicin), hvor Aftalen om sikring af planlagte opgaveflytninger anvendes. Side 9 af 57

318 indgå en aftale om IV behandling i eget hjem (opstart og opfølgning på intravenøs behandling), hvor Aftalen om sikring af planlagte opgaveflytninger anvendes. indgå en aftale om styrket overlevering og neurorehabilitering i eget hjem i forlængelse af omlægningen af det akutte apopleksiområde samt det regionale neurorehabiliteringsområde Forskning og dokumentation For at kunne sikre sammenhængende forløb af høj kvalitet er det vigtigt at have viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Der er således behov for at forske i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, og for systematisk kvalitetsudvikling og dokumentation. Med sundhedsaftalen vil vi derfor fortsat prioritere forskning og samarbejde om dokumentation, som kan bidrage til kvalitetsudvikling af det nordjyske sundhedsvæsen Forskning I Nordjylland har vi en god tradition for at samarbejde om udviklings og forskningsprojekter. I aftaleperioden vil vi dels styrke formidlingen af igangværende forskningssamarbejde og iværksætte nye forskningsprojekter, der kan give ny viden og styrke den tværsektorielle indsats: Vi har aftalt, at: der i aftaleperioden skabes overblik over igangværende forskningsaktiviteter med relevans for sundhedsaftaleområdet - med henblik på at udvikle en fælles platform for formidling af resultaterne. der i aftaleperioden etableres et fælles samarbejde med Aalborg Universitet, Dansk Center for forbedringer i Sundhedsvæsenet, Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og andre relevante institutter med henblik på at idéudvikle kommende fælles forskningsaktiviteter. Som fx: - Forskning og dokumentation med udgangspunkt i Sundhedsprofilerne - Forskning vedrørende hvilke sundhedstilbud der bidrager til kvalitetsjusterede leveår (QALY) - Forskning der kan styrke brugen af LEON princippet - Metodeudvikling til at nå særlige udsatte målgrupper. samarbejde med den nyoprettede forskningsenhed Dansk Center for Ulighed i Sundhed på Aalborg Universitetshospital, som vil sætte forskningsprojekter i gang, der skal give viden og redskaber til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Enheden vil i samarbejde med de nordjyske kommuner og almen praksis indsamle data og dele erfaringer på tværs af sektorer og fagligheder, blandt andet med udgangspunkt rehabiliterings-programmer for hjertepatienter og telemedicin. I aftaleperioden vil vi følge forskningsenhedens arbejde med henblik på at kvalitetssikre det tværsektorielle samarbejde omkring lighed i sundhed. Side 10 af 57

319 Sundhedsprofil Regionerne er, via en national aftale, forpligtet til at gennemføre og finansiere en sundhedsprofilundersøgelse hvert 4. år. Sundhedsprofilundersøgelserne belyser befolkningens sundhed, sygelighed og trivsel, og de er dermed et vigtigt redskab til udarbejdelse af sundhedspolitikker og arbejdet med at planlægge og prioritere forebyggelsesindsatserne i kommuner og region. Sundhedsprofilerne er også en vigtig datakilde for forskningsaktiviteter. Region Nordjylland har i samarbejde med de nordjyske kommuner gennemført sundhedsprofilundersøgelser i 2007, 2010 og Data indberettes til en fælles national database, som kan ses på og er endvidere tilgængelig på Konkret vil vi; samarbejde med hinanden og forskningsinstitutionerne om udvikling af tillægsspørgsmål, dataindsamling samt afrapporteringen af sundhedsprofilundersøgelserne og efterfølgende fokusområder Patientsikkerhed Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader, Utilsigtede hændelser, som kan ske, når borgere er i kontakt med sundhedsvæsenet. Utilsigtede hændelser kan ske, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver. Som borger i Nordjylland skal man kunne forvente en høj kvalitet i de sundhedstilbud, der gives, og man skal kunne have tillid til, at myndighederne gør, hvad de kan for at forebygge, at der sker fejl. Arbejdet med kvalitetsudvikling omfatter derfor også rapportering af og opfølgning på utilsigtede hændelser i sektorovergangene. En del af de utilsigtede hændelser, der rapporteres, omhandler sikkerhedsmæssige problemstillinger i overgange mellem fx sygehus og kommune eller sygehuse og almen praksis. Med henblik på at sikre optimering af sikkerheden er det tværsektorielle samarbejde afgørende. Den fælles nordjyske organisering af området har til formål, at viden og læring i højere grad deles og dermed kommer alle til gode. Derudover vil indsatsen muliggøre, at der iværksættes tværgående initiativer på et oplyst grundlag til forbedring af sikkerheden for borgeren. Alle relevante regionale driftsenheder samt hver kommune har udpegede risikomanagere, der arbejder med utilsigtede hændelser herunder også tværsektorielle hændelser. Den fælles nordjyske organiseringsmodel består af to sammenhængende dele: Fire lokale grupper, kaldet UTH-klynger, med udgangspunkt i den kommunale klyngestruktur (beskrevet i kapitel 2 vedr. organisering). I UTH-klyngerne analyseres konkrete tværgående utilsigtede hændelser. Derudover er der mulighed for at drøfte andre tværgående patientsikkerhedsmæssige Side 11 af 57

320 problemstillinger i relation til fx medicinering herunder fælles medicinkort, kommunikation eller tryksår. Et UTH-forum med kommunale og regionale medlemmer, der skal koordinere det tværsektorielle samarbejde omkring utilsigtede hændelser på regionsniveau. UTH-forum modtager blandt andet udtræk fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) fra Patientombuddet. UTH-forum har til opgave at behandle data og videreformidle mønstre og tendenser, forslag til tværsektorielle tiltag, der kan forbedre patientsikkerheden mv. Derudover udarbejder UTH-forum ledelsesinformation og indstillinger til Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget. Ifølge Den Politiske Sundhedsaftale vil der være et særligt fokus på utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinhåndtering og brugen af Fælles Medicin Kort (FMK). Sundhedsaftalen om opfølgning på utilsigtede hændelser er en del af Den Tværsektorielle Grundaftale. Det er aftalt, at organiseringen evalueres i Sammenhæng mellem Sundhedsaftalen og Praksisplan Almen praksis er en vigtig aktør i forbindelse med udvikling og implementering af Sundhedsaftalen. Der er i relation til almen praksis rolle en tæt sammenhæng med praksisplanen, som er den ramme, der sikrer grundlaget for Sundhedsaftalens gennemførelse. I Region Nordjylland har almen praksis været inddraget i forbindelse med udvikling af både Den Politiske og Den Administrative Sundhedsaftale, gennem repræsentation i Sundhedskoordinationsudvalget, Den Administrative Styregruppe og de arbejdsgrupper, der har udarbejdet sundhedsaftaler for de obligatoriske indsatsområder. I Sundhedsaftalen er der aftalt en række udviklingsprojekter. Generelt gælder det for en del af opgaverne og deres omfang, at de ikke er konkretiserede. Dette vil ske i løbet af aftaleperioden. De opgaver, som almen praksis forpligtes til at udføre i henhold til sundhedsaftalen, beskrives i Praksisplanen og følges op af en underliggende aftale i det omfang, området ikke er reguleret i overenskomsten. I praksisplanen indgår det som et væsentligt element, at der er fokus på samarbejdet omkring ressourceudnyttelse og opgavefordeling mellem sektorerne. I forbindelse med forhandlingen om de enkelte tiltag, skal der ske en konkret vurdering af opgavefordelingen og opgavemængden for sygehuse, almen praksis og kommunerne. Gode aftaler med almen praksis er en af forudsætningerne for, at Sundhedsaftalen kan blive omsat til virkelighed. Aftalerne tager afsæt i kerneværdien i almen praksis; herunder rollen som generalist og som patientens tovholder. Side 12 af 57

321 3.7. Samtidige forløb Indsatsområderne i denne sundhedsaftale er bygget op omkring en forløbstankegang med forebyggelse, behandling og rehabilitering som de fortløbende elementer. Det er vigtig at være opmærksom på, at borgeren samtidig med at være i gang med en eller flere sundhedsmæssige indsatser, også kan være i gang med en indsats indenfor beskæftigelses-, undervisnings- eller socialområdet. Det er derfor vigtigt, at vi i sundhedsaftalen tager højde for dette, og udvikler samarbejder, der kan håndtere disse situationer. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet, som et politisk pejlemærke, skal derfor også forstås som sammenhængende og koordineret med beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet og socialområdet. Når vi taler om sundhedstilbud på nye måder, handler det derfor også om, at eksperimentere med nye organisationsformer, som tilgodeser koordinering med disse områder. Konkrete indsatser og samarbejder af mere generel karakter, som har fokus på samtidige forløb og derfor ikke umiddelbart kan henføres til et af de fire indsatområder, er beskrevet i de følgende afsnit. Aftale om lægefaglig rådgivning i sager om fleksjob, førtidspension og sygedagpenge Reform for fleksjob og førtidspension samt sygedagpengereformen indebærer, at Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har indgået en samarbejdsaftale om lægefaglig rådgivning i indsatsen. Reformen for førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013 og bygger på kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Dette sker ved, at en regional sundhedskoordinator indgår i kommunernes rehabiliteringsteams, og ved at supplerende ydelser kan løses i en klinisk funktion, regionen stiller til rådighed. Den nye sygedagpengereform trådte i kraft pr. 1. juli 2014, og principperne for samarbejdet i den nye lov svarer til principperne i reformen for førtidspension og fleksjob. Sygedagpengereformen omhandler tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, dagpenge under sygdom mv. Fælles for de nævnte reformer samt for kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft primo 2014, er ambitionerne om, at udsatte, syge og ledige borgere tilbydes effektiv og meningsfuld indsats, og at ingen borgere overlades til sig selv. For at sikre implementeringen af reformerne er det vigtigt at tænke i samtidige forløb, hvor en borger kan være i et forløb, ifølge. ovenstående reformer, og samtidig indgå i et forløb i sundhedsvæsenet. En udfordring har været, at forløbene er dårligt koordinerede, så borgeren har vanskeligt ved at følge samtidige forløb i fuld udstrækning. Det skal sikres, at borgerne får en målrettet koordineret hjælp; herunder hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den samlede løsning indebærer derfor især at udvikle den tværgående koordinering mellem fagområder, som afspejler borgerens behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Side 13 af 57

322 Samarbejdsaftalen om lægefaglig rådgivning i sager om fleksjob, førtidspension og sygedagpenge placeres i Den Tværsektorielle Grundaftale. Mentorstøtte i forbindelse med psykiatrisk indlæggelse Borgere, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, har ret til at få kommunal mentorstøtte i op til tre måneder forud for udskrivelsen og i alt i seks måneder. Retten gælder fx forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere med flere. Målet er at støtte borgerens vej mod uddannelse eller job gennem koordination og genetablering af et normalt hverdagsliv med bolig og familie. Vi har aftalt, at: der skal indgås en konkret samarbejdsaftale om kommunale mentorers kontakt til borgerne, mens de er indlagt i behandlingspsykiatrien. Samarbejdsaftalen skal bl.a. ses i sammenhæng med det beskrevne projekt om integration af somatik og psykiatri indenfor indsatsområdet genoptræning og rehabilitering. Samarbejde omkring Rehabiliteringscenter for flygtninge Nordjylland skal i de kommende år modtage et større antal flygtninge. Det må derfor forudses, at der bliver et større behov for yderligere undersøgelse og behandling på Revalideringscenter for Flygtninge (RCF), som varetager det regionale behandlingstilbud af flygtninge med Post-traumatisk stress syndrom (PTSD). De henviste borgere modtager som oftest sygedagpenge eller kontanthjælp. I såvel kontanthjælpsreformen som pensions- og flexjobsreformen peges der på vigtigheden af samtidige indsatser med henblik på at udvikle borgerens muligheder for afklaring af arbejdsevnen. Vi har aftalt, at: vi i den kommende periode vil tydeliggøre og udvikle samarbejdsrelationen mellem kommunerne og RCF om denne gruppe af borgere med helt særlige behov. Samtidige forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder Flere af de konkrete indsatser, der er beskrevet indenfor de fire indsatsområder i denne sundhedsaftale, beskæftiger sig også med samtidige forløb, dels indenfor sundhedsvæsenet, men også i relation til andre områder. Det drejer sig fx om: Borgere med somatiske lidelser, som skal have forebyggelsestilbud i kommunerne, mens de fx følger forløb på sygehuset. Psykiatriske patienter med somatiske lidelser, hvor vi ønsker at udvikle en model for stratificering af disse borgere, så vi kan iværksætte samtidige psykiatriske og somatiske indsatser. At vi vil arbejde med en ligeværdig og dialogbaseret tilgang, hvor borgeren inddrages i at tilrettelægge det rigtige forløb. Side 14 af 57

323 Patientens team, som skal udvikles i samspil med de øvrige parter i sundhedsarbejdet. Håndtering af indsatsen overfor borgere med flere samtidige kroniske sygdomme, hvor vi netop ønsker at øge koordinationen af de samtidige indsatser, som vi ved foregår. Et pilotprojekt om ligestilling af psykiatri og somatik, hvor vi ønsker at afprøve mulighederne for at integrere rehabilitering og desuden have en samtidig indsats i relation til beskæftigelsesområdet. Udvikling af en model for tværsektorielt samarbejde omkring meget komplekse patienter. Endelig har vi en fælles forståelse af, at vi skal evaluere vores indsatser i relation til det samtidige perspektiv. Dette kan fx ske via feedbackmøder med borgerne og tværsektorielle audits, som også involverer borgerne. 3.8 Samarbejdsprojekter jf. økonomiaftalen for 2014 og 2015 Sundhedsaftalen indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for borgene med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. I det lys aftalte Regeringen og Danske Regioner med Økonomiaftalen for 2014 en prioritering af midler til at understøtte indsatsområderne i Sundhedsaftalen svarende til ca. 25 mio. kr. for Region Nordjyllands vedkommende. Denne prioritering fastholdes i På samme måde er der mellem Regeringen og KL indgået en aftale om, at kommunerne får tilført midler til området svarende til 30 mio. kr. årligt for de nordjyske kommuners vedkommende. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2014, er kommunerne bl.a. tilbudt mulighed for, at der indgås en aftale om indsatsen på Osteoporoseområdet, samt Familiekurser med henblik på at sikre førstegangs familier og det nye barn en god start. I Sundhedsaftalen for igangsættes en lang række initiativer, der kan understøttes af midler fra Økonomiaftalerne. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner vil i 2015 igangsætte en proces, hvor samarbejdsprojekterne i Sundhedsaftalen konkretiseres yderligere. Dette vil ske i samarbejde med almen praksis. Udgangspunktet er, at der indgås aftaler, hvor alle kommuner er med, og aftaler hvor en eller flere kommuner deltager med henblik på at igangsætte udviklingstiltag der kan udrulles til alle kommuner, såfremt resultaterne tilsiger det. Side 15 af 57

324 4. Forebyggelse Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet Sundhedsaftalen om forebyggelse har fokus på sammenhængende forebyggelsesforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Der er opmærksomhed på borgere/patienter, der er særligt udsatte eller har særlige behov. Det gælder bredt ift. borgere med kronisk sygdom, multisygdom, ældre, socialt udsatte samt borgere med skadeligt forbrug af rusmidler. Det gælder særligt i forhold til svangreomsorgen, børn og unge samt tidlig indsats overfor psykisk sygdom og forebyggelse af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. Følgende aftaler fra Sundhedsaftalen , under indsatsområdet Forebyggelse og sundhedsfremme videreføres i revideret form i Den Tværsektorielle Grundaftale: Arbejdsdeling mellem almen praksis, kommuner og sygehuse Indsatsen vedr. børn af psykisk syge Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier (Familieambulatoriet) Generel arbejdsdeling og samarbejde på tværs af sektorerne Region og kommuner finder, at den hidtidige arbejdsdeling på forebyggelsesområdet fra 1. og 2. generations sundhedsaftaler generelt har fungeret hensigtsmæssigt. På baggrund af de hidtidige erfaringer og udviklingen indenfor forebyggelsesområdet er der dog behov for en præcisering og justering. Den overordnede arbejdsdeling er derfor aftalt som følger: Regionen har ansvaret for at tilbyde en forebyggende indsats til de borgere, der er henvist til behandling på sygehus. Dette gælder både indlagte borgere og borgere, der behandles ambulant. Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, overgår ansvaret for at tilbyde en forebyggende indsats til borgerens hjemkommune. Kommunerne tilbyder som minimum de borgerrettede indsatser, som er anbefalet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om tobak og alkohol. Det er afgørende, at arbejdsdelingen fungerer fleksibelt således, at der tages hensyn til patienten og pårørendes ønsker og behov. I denne aftaleperiode er der primært fokus på forebyggelse indenfor alkohol og tobak og på særlige indsatser for børn samt borgere med psykisk sygdom. Arbejdsdelingen uddybes i Den Tværsektorielle Grundaftale. Side 16 af 57

325 4.2. Arbejdsdeling indenfor tobak, alkohol og stoffer I aftaleperioden vil der være fokus på at sikre henvisning til kommunal forebyggelse indenfor tobak, alkohol og stoffer. Formålet med indsatsen er at sikre et godt forebyggelsesforløb over sektorgrænserne, således at flest mulige borgere med livsstilsproblemer deltager i et kommunalt forebyggelsestilbud. Henvisning skal ske, når det er fagligt begrundet, og når borgeren er motiveret for at deltage. Specifikt er formålet at øge andelen af særligt udsatte borgere, der deltager i et kommunalt forebyggelsestilbud, for dermed at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vil fremover udgøre rammen for udviklingen i den kommunale forebyggelse, og for de tilbud kommunerne har indenfor alkohol, tobak og stoffer. Rekruttering til kommunale rygestoptilbud og alkoholbehandling kan være en udfordring. Der er behov for, at sygehusene og almen praksis henviser flere af patienterne til disse tilbud. Ifølge Sundhedsprofilen 2013 har mange af borgerne jævnligt kontakt til almen praksis og/eller sygehuset. 1 Vi har aftalt, at: de nordjyske kommuner ultimo 2015 lever op til grundniveauet, hvad angår anbefalingerne om individuelle tilbud i forebyggelsespakkerne om tobak og alkohol. De resterende anbefalinger på grundniveau i disse to pakker vil kommunerne leve op til i løbet af aftaleperioden. Samtidig vil kommunerne sikre tilbud om kort rådgivende samtale til unge med et eksperimenterende brug af stoffer (16-24 år) jf. forebyggelsespakken om stoffer. almen praksis (jf. Praksisplanen) og Region Nordjylland forpligter sig til at borgere, der ryger eller har risikoadfærd ift. alkohol og stoffer (kun unge), og som er motiverede eller kan motiveres, henvises til kommunale tilbud. Parterne er enige om, at det er realistisk, at almen praksis og sygehusene, i takt med øget systematik og praksis omkring henvisningsprocedurer, i årerne 2016, 2017 og 2018 tilsammen henviser henholdsvis 1 %, 1,5 % og 2 % af borgere, der ryger eller har risikoadfærd indenfor alkohol. Det betyder, at parterne har en forventning om, at der konkret i aftaleperioden henvises 2 følgende antal borgere; 2016 Almen praksis henviser 600 borgere, og sygehusene henviser 200 borgere til kommunale rygestoptilbud Almen praksis henviser 225 borgere, og sygehusene henviser 75 borgere til kommunal alkoholbehandling eller samtale 1 77 % af alle borgerne over 16 år er hos almen praksis mindst én gang årligt og ca. 30 % er der mere en fem gange årligt. I 2013 havde ca. 45 % af borgerne over 16 år kontakt til sygehuset. 2 De konkrete tal er udregnet på baggrund Sundhedsprofilen 2013 andelen af borgere, der ryger dagligt og andelen af borgere, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Side 17 af 57

326 Almen praksis henviser 900 borgere, og sygehusene henviser 300 borgere til kommunale rygestoptilbud Almen praksis henviser 335 borgere, og sygehusene henviser 115 borgere til kommunal alkoholbehandling eller samtale Almen praksis henviser borgere, og sygehusene henviser 400 til kommunale rygestoptilbud Almen praksis henviser 450 borgere, og sygehusene henviser 150 borgere til kommunal alkoholbehandling eller samtale En forudsætning for, at kommunerne kan imødekomme behovet for forebyggelsestilbud, er, at antallet af henvisninger fordeler sig forholdsmæssigt mellem kommunerne. Dette følges via monitoreringen. Med udgangspunkt i ovenstående skal der arbejdes med: at tilpasse indholdet i den elektroniske sygehushenvisning, således at denne kan anvendes af almen praksis og sygehusene i forbindelse med henvisning til forebyggelse i kommunerne og således at kommunerne sikrer, at de kan modtage henvisningen. at sikre en god overgang fra sygehus/almen praksis til kommune eventuelt ved at kommunen kontakter borgeren direkte. Det afklares, hvordan almen praksis og sygehuse sikrer samtykke fra borgeren. at udarbejde en implementeringsplan for, at flest mulige borgere med behov for forebyggelse henvises fra almen praksis og sygehusene. Implementeringen skal koordineres med implementering af henvisning til rehabiliteringstilbud i kommunerne (KOL, hjerte-kar, diabetes og kræft). hvordan der årligt kan monitoreres på antallet af borgere/patienter, der starter på og profiterer af forebyggelsestilbud i kommune. Der tages udgangspunkt i baseline for 2015 at der i aftaleperioden afprøves og udveksles erfaringer med forskellige modeller for, hvordan kommune og sygehus kan samarbejde om rekruttering til alkoholbehandling. Indsatserne ligger i direkte forlængelse af det politiske mål om, at borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet, samt at almen praksis, kommuner og sygehuse skal samarbejde med borgeren og hinanden om dette. Side 18 af 57

327 4.3. Borgere med psykiatriske lidelser Der skal i aftaleperioden være fokus på at sikre en forebyggende indsats til borgere med psykiatriske lidelser, der er i ambulant behandling i Psykiatrien og/eller er omfattet af socialpsykiatrien. Udviklingen af kroniske somatiske sygdomme (fx. diabetes, hjerte-karlidelser og lungesygdomme) er en væsentlig årsag til, at mennesker med længerevarende alvorlige sindslidelser har en kortere forventet levetid end almen befolkningen. Kvinder og mænd, der er psykisk syge, lever i gennemsnit henholdsvis 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. Overdødeligheden er i nogen grad forklaret ved selvmord og ulykker, men forskningen fremhæver desuden tre væsentlige årsager hertil: Sundhedsvaner hos mennesker med psykiske sygdomme Bivirkninger fra behandling med psykofarmaka. Barrierer i forhold til kontakten mellem målgruppen og sundhedsvæsenet. Der er evidens for, at en del af overdødeligheden kan forebygges, hvis den psykiatriske patient får vejledning til en sundere livsstil. Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog Struktur på sundheden (juni 2014) beskriver konkrete tilgange til, hvordan sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser kan tilrettelægges, implementeres og fastholdes. Vi har aftalt, at: stratificere gruppen af borgere med psykiske lidelser med henblik på en afklaring af, hvor forskellige målgrupper mest hensigtsmæssigt kan modtage forebyggende tilbud. Dette kan være i den enkelte sektor eller evt. i et samarbejde mellem sektorer. udarbejde forslag til konkrete modeller for de borgere, der har behov for en særlig tilrettelagt tværsektoriel forebyggelsesindsats. Dette på baggrund af stratificeringen. Mindst én af disse modeller iværksættes i aftale-perioden som et pilotprojekt. Indsatsen ligger i direkte forlængelse af det politiske mål om, at sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og at levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges Aftaler på børne-, unge- og svangreområdet I aftaleperioden skal samarbejdet på børne-, unge- og svangreområdet opprioriteres, og der er aftalt en række indsatser, som skal sikre samarbejdet særligt omkring udsatte børn og unge. Alle indsatserne omkring børn og unge skal støtte op omkring det politiske mål om at nedbringe den sociale ulighed i sundhed og øge sundheden for de borgere, der har færres gode leveår og lever de korteste liv. Side 19 af 57

328 Monitorering af børn og unges sundhed og trivsel Den regionale sundhedsprofil indeholder kun data vedrørende borgere på 16 år og derover. Der er behov for fremadrettet at skabe et datagrundlag, der muliggør monitorering på børns og unges sundhed og trivsel. En sådan monitorering vil, ligesom sundhedsprofilen for voksne, kunne udgøre et fælles afsæt for tværsektorielle indsatser omkring børn og unge. For at denne monitorering kan ske på et solidt fundament, vil det være hensigtsmæssigt, at datagrundlaget baserer sig på ens systemer og registreringsmetoder. Der er derfor enighed om, at en fremtidig monitorering af børn og unges sundhed og trivsel kan basere sig på den nationale børnedatabase, databasen Børns Sundhed og databasen skolesundhed. Data fra disse databaser kan suppleres af regionale data fra sygesikring og andre patientadministrative systemer. Vi har aftalt, at: muligheden for et fælles kommunalt datagrundlag undersøges. I det omfang datagrundlaget skønnes at få et tilstrækkeligt omfang, kan der iværksættes et samarbejde omkring monitorering af børn og unges sundhed og trivsel. Formål er bl.a. at skabe grundlag for udvikling af indsatser, der kan bedre den mentale og fysiske sundhed hos børn og unge Forebyggende helbredsundersøgelser til børn Sundhedskoordinationsudvalget har allerede i 2013 besluttet at iværksætte et projekt vedr. forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Igangsætningen har afventet lovgivning om børnevaccinationsprogrammet, som er en del af de forebyggende helbredsundersøgelser. Ifølge sundhedsloven skal alle børn i alderen 0-5 år tilbydes i alt syv forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Praktiserende læge har derfor en unik mulighed for at følge barnets udvikling og trivsel, og dermed medvirke til at opspore børn, der ikke trives fysisk, psykisk og socialt. Der er imidlertid en social gradient i forhold til, hvilke børn, der regelmæssigt deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Der er derfor behov for en proaktiv indsats, der sikrer at flest mulige børn bliver undersøgt af den praktiserende læge i de første leveår. Samtidig er der behov for at sikre elektronisk kommunikation og overlevering mellem almen praksis, de kommunale sundhedstjenester og øvrige kommunale myndigheder, der kan understøtte et tværsektorielt samarbejde omkring sårbare børn. Formålet med den samlede indsats er at øge den generelle sundhed og trivsel for børn samt at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Vi har aftalt, at: beskrive og implementere en proaktiv indsats, der øger antallet af børn, der deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Denne indsats skal koordineres i forhold til Statens Serum Instituts Side 20 af 57

329 påmindelser til forældre, hvis børn mangler at modtage én eller flere vaccinationer ifølge det danske børnevaccinations-program. sikre elektroniske kommunikationsmuligheder mellem almen praksis og kommunerne om de børn, hvor man er bekymret for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling. Der skal blandt andet udvikles en standard for overlevering af 5-års status til den kommunale sundhedstjeneste. inddrage forældrene i al kommunikation omkring barnet Forløbsprogram for overvægtige børn I 2013 blev Videnscenter for børn og unge med overvægt etableret i regi af børnespecialet på Aalborg Universitetshospital. Videnscenterets formål er bl.a. at sikre viden og evidens omkring børn og unges overvægt. Videnscenteret samarbejder med de nordjyske kommuner om indsatsen for svært overvægtige børn med henblik på at sikre en fælles tværfaglig og tværsektoriel indsats for de 8 12 årige børn (Projekt Nordlet ). Med henblik på at sikre den fremtidige indsats har vi aftalt, at: udvikle et forløbsprogram for overvægtige og svært overvægtige børn og unge. Forløbsprogrammet skal beskrive det optimale tilbud samt den arbejdsdeling, der bør være mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Det afklares om forløbsprogrammet skal omsættes til konkrete samarbejdsaftaler mellem region og kommuner. inddrage erfaringerne fra det tværsektorielle samarbejde i projekt Nordlet samt projekt Bopas (samarbejde mellem Aalborg Kommune og Børne-specialet på Aalborg Universitetshospital) i udarbejdelsen af forløbsprogrammet. beskrive evt. supplerende tilbud fra Videnscentret, herunder telefonrådgivning ift. kommunernes tilbud til overvægtige børn og ift. konkrete sager, der ikke tilhører Videnscentrets målgruppe, men hvor kommunerne har behov for rådgivning Forældre-uddannelser Ifølge Sundhedsstyrelsen er det ca. 15 % af de kommende mødre, der er sårbare, og hvor der er behov for en indsats, som giver børnene en god start i livet og forebygger social ulighed i sundhed. Der skal i aftaleperioden etableres tværsektorielle forældre-uddannelser som et tilbud til alle familier ved første graviditet. Evalueringer af denne type af tilbud viser, at tilbuddene i høj grad formår at rumme alle gravide, herunder også gravide, der er særligt sårbare og/eller socialt udsatte. Visse grupper af gravide har dog vanskeligt ved at modtage tilbuddene. Det drejer sig bl.a. om kvinder, der har sproglige udfordringer med dansk. Vi har aftalt, at: alle kommuner, inden aftaleperiodens udløb har etableret en forældre-uddannelse i samarbejde med regionens jordemodervæsen. Ifølge Økonomiaftalen tilføres Jordemodervæsenet allerede i 2014 midler til etablering af samarbejde med de kommuner, der måtte ønske det. Side 21 af 57

330 udvikle de nye forældreuddannelser i et tværsektorielt samarbejde mellem de kommunale sundhedstjenester og jordemodervæsenet herunder at sikre fastholdelse af de gravide i sektorovergangen mellem jordemodervæsen og kommune. sikre at kommunernes og jordemodervæsenets tilbud udgør et sammenhængende forløb for gravide og førstegangsfødende i Region Nordjylland. Der skal både tages hensyn til kommunernes forskellighed og til regionens ønske om at sikre alle gravide førstegangsfødende ensartede tilbud Special-tilbud til gravide Familieambulatoriet Familieambulatoriet er et regionalt specialtilbud til gravide med et risikoforbrug eller misbrug af alkohol, narkotika, medicin eller andre afhængighedsskabende stoffer samt til gravide med alvorlig psykiatrisk sygdom (skizofreni, bipolar lidelse og svær borderline). Tilbuddet omfatter de gravide og deres børn. Børn, der i graviditeten har været eksponeret for rusmidler og/eller afhængighedsskabende medicin, følges af psykolog og børnelæge indtil skolealderen. Formålet er at begrænse de medfødte skader, følgesygdomme, opvækstbetingede udviklingsproblemer, omsorgssvigt mv., som ofte optræder i denne børnegruppe. Alle kommuner i regionen har indgået samarbejdsaftale med Familieambulatoriet. Der er dog geografiske udfordringer, der betyder, at det kan være vanskeligt for nogle gravide at benytte sig af tilbuddet. Vi har aftalt, at: alle gravide i målgruppen skal kunne modtage Familieambulatoriets tilbud. Familieambulatoriet har i dag udgående funktioner ift. dele af tilbuddet, mens andre dele udelukkende foregår på Aalborg Universitetshospital. udarbejde forslag til samarbejdsmodeller der kan imødekomme de geografiske udfordringer, nogle kommuner oplever i forhold til, at deres gravide kan modtage Familieambulatoriets tilbud. afprøve og evaluere mindst to forskellige samarbejdsmodeller. Dette sker i et samarbejde mellem Familieambulatoriet og udvalgte kommuner, der oplever geografiske udfordringer i samarbejdet med Familieambulatoriet Andre udsatte gravide Vi skal sikre, at alle sårbare gravide opspores og gives tilbud. Der kan være kvinder, som ikke kan deltage i forældreuddannelserne, eller som ikke er målgruppe for Familieambulatoriets tilbud. Side 22 af 57

331 Vi har aftalt, at: afdække hvilke grupper af sårbare og socialt udsatte gravide, der ikke kan deltage i forældreuddannelserne eller er målgruppe for Familieambulatoriet. Det kan bl.a. være gravide med psykiatriske problemstillinger. sikre en hensigtsmæssig kommunikation om disse gravide. anvende erfaringerne fra de to satspuljeprojekter omkring udsatte gravide til at afprøve eventuelle nye tiltag. Det drejer sig om et projektsamarbejde mellem Sygehus Vendsyssel og Hjørring Kommune Kom godt i gang, hvor man afprøver et screenings/samtaleredskab til opsporing af udsatte gravide. Det drejer sig også om Klar til hverdagen som familie - et projektsamarbejde mellem Aalborg Universitetshospital og fem nordjyske kommuner. Projektet har bl.a. fokus på at udarbejde uddannelses- og beskæftigelsesplaner for de udsatte gravide/nybagte mødre Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Sektorerne oplever et stigende antal børn og unge, der har psykiske problemer ifølge Sundhedsprofilen Sektorerne ønsker bedre mulighed for tidlig opsporing og dermed forebyggende indsatser. Dette gælder blandt andet i forhold til unge kvinder, der viser tegn på mistrivsel samt børn og unge med psykiske symptomer, som skyldes psykosociale problemstillinger. Vi har aftalt, at: udveksle gensidig information som vedrører udviklingstendenser omkring børn og unge med trivselsproblemer og/eller begyndende psykiske vanskeligheder/symptomer. Hvad oplever kommunerne, almen praksis og Psykiatrien af problemstillinger? komme med forslag til forebyggende indsatser, der kan imødekomme de udviklingstendenser og udfordringer, der afdækkes Informationsindsats om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse Der er borgere, som, pga. etnicitet, læsefærdigheder, forståelsesvanskeligheder mv., kan have svært ved at orientere sig i sundhedsvæsenet og vide hvor, der kan søges hjælp til specifikke sundhedsmæssige udfordringer. Denne problemstilling vil kunne imødekommes gennem målrettet information til borgerne de steder, hvor borgeren i forvejen er i kontakt med sundhedsvæsenet. Vi har aftalt, at: afdække, om der er behov for en fælles indsats, der sikrer information til borgerne om sundhedsvæsen, sundhed og forebyggelse. Informationen skal i sin form, indholdsmæssigt og som informationsbærende medie være tilgængelig for alle målgrupper, herunder særligt grupper med læse- og forståelsesvanskeligheder. Erfaringer lokalt, regionalt, nationalt og internationalt inddrages. Side 23 af 57

332 eventuelt at beskrives evt. en model for en fælles løsning, der omfatter arenaer som f.eks. sundhedscentre, sygehuse og almen praksis, på et tidssvarende digitalt informationsbærende medie. Organisatoriske, økonomiske og personalemæssige konsekvenser beskrives Rådgivning og kompetenceudvikling Den regionale rådgivningsforpligtelse Regionerne er ifølge Sundhedslovens 119 stk. 3 forpligtet til at yde kommunerne rådgivning i forhold til forebyggelsesindsatsen. En del af denne rådgivning vil foregå bilateralt, men hovedparten af rådgivningsforpligtelsen vil udmønte sig i vederlagsfri tværsektorielle temadage og i regi af de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler (se afsnit om kronikerindsatsen i sundhedsaftalen om genoptræning/rehabilitering). Regionen er ansvarlig for: at tilbyde tværsektorielle temadage og tilrettelægge kursusforløb for relevant personale i kommuner, på sygehuse og i almen praksis. jævnligt at informere om tilgængelige tilbud. Herunder f.eks.: o muligheden for at modtage supervision og undervisning til at styrke det professionelle netværk, der har kontakt til psykisk syge og deres børn (ifølge bilag i Den Tværsektorielle Grundaftale som vedrører indsatsen i forhold til børn med en psykisk syg forælder) o Tilbud om anonym rådgivning og test af kønssygdomme ved privat praktiserende hudlæger i regionen. o Tilbud om abortstøttesamtaler ved privat prak. læger og på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors. at implementere ny viden og nye metoder i den regionale forebyggelsesindsats registrere deltagelse i temadage/kursusforløb, samt evaluere disse i forhold til deltagernes tilfredshed. Kommunen er ansvarlig for: at relevant personale deltager i de tværsektorielle temadage/tværsektorielle møder. at bidrage til at synliggøre relevante behov for temadage/kursusforløb at implementere ny viden og nye metoder i den kommunale forebyggelsesindsats. Almen praksis er ansvarlig for: at relevant personale deltager i de tværsektorielle temadage/tværsektorielle møder. at bidrage til at synliggøre relevante behov for temadag/kursusforløb. at implementere ny viden og nye metoder i almen praksis forebyggelsesindsats. Side 24 af 57

333 Kompetenceudvikling En forudsætning for sammenhæng i den regionale og kommunale forebyggelse er, at indsatserne bygger på samme faglige dokumentation/evidens så patienter og borgere møder de samme budskaber i primær og sekundær sektor. Indsatsen beskrevet nedenfor understøtter den politiske målsætning om at region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden; herunder skabe fælles faglige miljøer. For at sikre sammenhæng i forebyggelsesindsatsen har parterne aftalt at samarbejde omkring systematisk tværsektoriel kompetenceudvikling. Dette med henblik på at skabe et godt grundlag for metodeudvikling i sektorerne samt at etablere en platform for den regionale rådgivningsforpligtelse. Kompetenceudviklingen skal dels fokusere på de faktorer, der bredt påvirker alle befolkningsgruppers sundhed, dels de faktorer der påvirker særligt udsatte gruppers sundhed: Forebyggelse og sundhedsfremme også med fokus på udsatte borgere. Social ulighed i sundhed. Den sociale gradient og fokus på særligt udsatte grupper og grupper med særlige behov. Sundhedspædagogiske metoder, særligt i forhold til udsatte grupper og grupper med særlige behov. Planlægnings- og evalueringsmetoder til brug for den kommunale og regionale forebyggelsesindsats. Der er i aftaleperioden særlig fokus på: Tidlig opsporing af henholdsvis psykiatrisk og somatisk sygdom. Sammenhængende forebyggelsesforløb for bl.a. børn og unge, borgere med misbrugsproblemer, borgere med kronisk sygdom, nedsat funktionsevne, ældre borgere, borgere med psykiske sygdomme og socialt udsatte borgere. Inddragelse af brugere og pårørende i alle sektorer, herunder etik og konkrete metoder til inddragelse Sundhedspædagogik i forhold til via sprog, kultur og adfærd at møde socialt udsatte borgere, herunder psykiatriske patienter, med ligeværd og respekt. Sikring af at nye tværsektorielle tiltag i aftaleperioden løbende understøttes af fælles tværsektoriel kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen kan f.eks. foregå som tværsektorielle temadage eller som egentlige kursus-forløb. Hver sektor har ansvar for, at egne medarbejdere har de nødvendige kompetencer, som varetagelsen af og ansvaret for opgaven forudsætter. Ved opgaveoverdragelse mellem sektorer indgås konkrete aftaler om kompetenceudvikling til relevante medarbejdere. Side 25 af 57

334 4.7. Samarbejdsaftaler omkring infektionshygiejnisk rådgivning Kommunerne har, for nuværende, mulighed for at indgå bilaterale samarbejdsaftaler med Infektionshygiejnen på Aalborg Universitetshospital mod betaling. Disse samarbejdsaftaler er udviklet, så de i omfang dækker tre rådgivningsniveauer. Rådgivningen omfatter bl.a. vejledning ift. patienter med multiresistente bakterier (udover MRSA) samt rådgivning og undervisning om at opbygge et infektionshygiejnisk beredskab i kommunerne. Der er kommuner, der har indgået samarbejdsaftaler med Infektionshygiejnen. Der er også kommuner, der har indgået samarbejdsaftaler med anden aftalepart eller endnu ikke har indgået samarbejdsaftale. Region og kommuner er enige om, at det er afgørende, at alle kommuner har et beredskab til at forebygge multiresistente bakterier. Vi har aftalt, at: kommunerne har adgang til infektionshygiejnisk rådgivning inden sikre at de forskellige modeller for samarbejdsaftaler om rådgivning omkring infektionshygiejne er opdaterede og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om hygiejne. Samtidig revideres bilaget Infektionshygiejnisk rådgivning og vejledning i Region Nordjylland i Den Tværsektorielle Grundaftale. genforhandle samarbejdsaftale vedr. infektionshygiejne mellem kommunerne og Region Nordjylland senest Særligt om MRSA (MethicillinResistent Staphylococcus Aureus) På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har regionen en MRSA-enhed, der tilbyder vederlagsfri rådgivning ift. at forebygge spredning af MRSA. MRSA-enheden har til formål at koordinere indsatsen mellem sygehuse og kommuner samt almen praksis; herunder sikre overvågning, undervisning af fagpersoner samt bistand med ekspertviden ved behandling af smittede personer. MRSA-enheden har til opgave at sikre implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger; herunder sikre det daglige arbejde med udredning, behandling og rådgivning af patienter. Indsatsen omfatter alle borgere i Region Nordjylland; herunder bl.a. borgere i/på sygehuse, plejecentre, plejehjem, døgn- og daginstitutioner, hjemmeplejen, dagtilbud, skoler, børnehaver og private hjem. Side 26 af 57

335 5. Behandling og Pleje Det overordnede formål med Sundhedsaftalen om Behandling og Pleje er; at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet. Aftalen er en udviklingsaftale, der bygger videre på Sundhedsaftalen Aftalen udvikles der, hvor parterne har set et behov for at gøre en særlig indsats fx for konkrete sårbare grupper eller hvor der er et behov for at optimere samarbejde og kommunikation omkring indlæggelses og udskrivningsforløb Generel arbejdsdeling og samarbejde på tværs af sektorer Følgende aftaler fra Sundhedsaftalen videreføres i Den Tværsektorielle Grundaftale, som beskriver den generelle arbejdsdeling og samarbejdet mellem sektorerne: Sundhedsaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Sundhedsaftale til sikring af tværsektoriel koordineret opgaveflytning Sundhedsaftale om kommunikation på fødselsområdet Sundhedsaftale om forløbskoordinering af den ældre medicinske patient Aftale vedrørende voksne med sindslidelse Aftale vedrørende børn og unge med sindslidelse Aftale vedrørende retspsykiatriske patienter Aftale vedrørende mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Aftale vedrørende ældrepsykiatriske patienter I det omfang det er nødvendigt, revideres aftalerne i aftaleperioden. Følgende er aftalt: Indsatsen vedr. børn og unge med sindslidelse skal revideres i aftaleperioden. Der skal væres særlig opmærksomhed på henvisningen samt beskrivelse af organisering og lovgivning. Aftalen vedrørende mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) skal revideres. Særligt skal der sættes fokus på den styrkede indsats/samarbejde om udarbejdelse af koordinerede indsatsplaner for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug/afhængighed. Der skal være særlig opmærksomhed på henvisningen samt beskrivelse af organisering og lovgivning. Side 27 af 57

336 5.2. Konkrete indsatser og aftaler I sundhedsvæsenet søger vi - almen praksis, kommuner og sygehuse - at optimere vores behandlings- og plejemæssige indsats indenfor egne myndighedsområder / opgaveporteføljer. Vi er enige om, at koordinere vores indsats endnu bedre og derved skabe øget sammenhæng og kvalitet for borgeren med udgangspunkt i borgerens eget perspektiv og behov. Herudover vil vi have fokus på bedre kommunikation, idet kommunikationen mellem region, kommune, almen praksis og borger skal være rettidig, fyldestgørende og meningsfuld. Konkret indgås aftaler om øget fokus på borgerinddragelse, udvidelse af målgruppen for kommunernes udgående funktion i akutte forløb, kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud, sikring af differentierede tilbud, optimering og nytænkning af eksisterende sundhedstilbud, samarbejde på tværs, den gode henvisning og epikrise, kontaktmulighed til alle sygehusambulatorier og sygehusafdelinger samt medicinhåndtering ved sektorovergange Øget fokus på borgerinddragelse og særlige målgrupper. Patient- eller borgerperspektivet er ikke nyt, men der er potentiale for at udvikle sundhedsvæsenet ved at styrke borgerinddragelsen. Helt overordnet er det målet, at der altid er en ligeværdig og anerkendende dialog med borgeren og dennes pårørende både i den konkrete situation, men også når nye tilbud planlægges eller, når tilbud evalueres. Det gør, at tilbud i højere grad kan tilpasses borgerens situation, og at borgerens ressourcer inddrages. Vi har aftalt, at: der i alle forløb skal være tale om en ligeværdig dialogbaseret tilgang. Formålet er at afklare borgerens ressourcer og behov ud fra en rehabiliteringstankegang, hvor der fokuseres på borgerens evne til at mestre egen sygdom, og hvor vi sammen med borgeren tilrettelægge det rigtige forløb. Et forløb der er tværfagligt og tværsektorielt koordineret, hvor borgerens ressourcer inddrages aktivt. Konkrete vil vi: arbejde med en revision af de eksisterende diagnose- og målgruppespecifikke aftaler, der ligger i Den Tværsektorielle Grundaftale. Der skal være opmærksomhed på, at de understøtter perspektivet om inddragelse af borger og pårørende afklare behovet for nye aftaler i forhold til specifikke målgrupper, f.eks. borgere med psykiatriske lidelser og samtidige somatiske problemstillinger, borgere med misbrug samt handicappede børn. Se evt. afsnitet Kronikerindsatsen i kapitel 6. Side 28 af 57

337 Det er aftalt, at når sundhedsaftalerne revideres/udarbejdes: tages der individuelle hensyn til den enkelte borger i det konkrete forløb. Borgerrepræsentanter for den pågældende målgruppe inddrages i arbejdet; eventuelt gennem Patientinddragelsesudvalget. tages der udgangspunkt i nationale forløbsprogrammer, anerkendt materiale og anbefalinger. afstemmes kommunikationen om og med borgeren i det enkelte forløb. Kommunikationen er afstemt mellem sektorerne og tilpasset borgerens behov og ressourcer. Herunder aftales, hvilken information borgeren skal have ved sektorovergange. skal der være fokus på løbende systematisk kvalitativ tværsektoriel opfølgning på borgerforløb. Det kan fx være via gennemførelse af feedbackmøder, fokusgruppeinterviews, borgerinterviews osv. tænkes der indholdsmæssigt bredt, så at Forebyggelse, Behandling og Pleje og Genoptræning og rehabilitering samt evt. understøttende Sundheds-IT er med i borgerforløbene, ligesom beskæftigelsesområdet skal indtænkes. Vi har desuden aftalt, at: de nationale kliniske retningslinjer implementeres løbende, efterhånden som de udarbejdes. Det skal afklares, hvordan samarbejdet vedrørende de tværsektorielle kliniske retningslinjer skal foregå i Nordjylland for at sikre den bedste implementering. konceptet med en stafetholder udvikles tværsektorielt, så der sikres et fælles koncept og ejerskab hertil. Det skal afklares, hvornår koordineringen af det enkelte forløb bedst sikres ved udpegning af en relevant stafetholder. Det er afgørende i processen at få præciseret terminologien og det konkrete indhold i rollerne. Et eksempel på et koncept for stafetholder er tankerne om Patientens Team. der i aftaleperioden sker en styrkelse af borgeres brug af livstestamente og sikres klare aftaler om, hvordan medarbejdere i almen praksis, kommuner og sygehuse dokumenterer og anvender udarbejdede livstestamenter, så borgerens valg respekteres. det vurderes om eksisterende datakilder er tilstrækkelige til, at sikre ledelsesmæssig opfølgning på, om vores fælles sundhedsvæsen i højere grad end tidligere bliver bedre til at møde borgeren i en ligeværdig dialog, eller om der er brug for supplerende datamateriale. Side 29 af 57

338 5.2.2 Sikring af differentierede tilbud med udgangspunkt i borgerens ressourcer Borgernes livsvilkår og ressourcer er forskellige. Det medfører, at borgerne får forskelligt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud. For at mindske uligheden i sundhed skal der udvikles differentierede tilbud, så borgernes mulighed for at få samme udbytte af sundhedsvæsenets øges. Målet er, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Vi har derfor aftalt, at vi skal udvikle løsninger så borgere med særlige behov kan profitere af et behandlingstilbud. Vi har aftalt, at: der skal udvikles differentierede tilbud, så borgerne understøttes i at få størst muligt udbytte af sundhedsvæsenets ydelser. Konkret vil vi: i aftaleperioden sikre en særlig aktiv opfølgning på de borgere, der har svært ved at passe aftaler eller i øvrigt har lav mestringsevne i forhold til egen sundhed/sygdom. i aftaleperioden undersøge, om der er behov for, at der indgås en skriftlig aftale om ledsagelse og praktisk hjælp i forbindelse med, at borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne skal modtage sygehusbehandling Udvidelse af målgruppe for kommunernes udgående funktion i akutte forløb Beskrivelsen af det tværsektorielle samarbejde i det akutte forløb op til en eventuel indlæggelse fremgår af den eksisterende Sundhedsaftale om forløbskoordinering for den ældre medicinske patient. Formålet med en styrket indsats er at forbedre borgerens forløb via tidlig opsporing og indsats og dermed undgå forebyggelige indlæggelser (herunder genindlæggelser) og styrke sammenhængen i de tværsektorielle forløb. Det er endvidere aftalt, at alle kommuner etablerer en udgående funktion, som udgangspunkt er bemandet med sygeplejersker, der er uddannede i akutte problemstillinger. Funktionen kan tilse borgeren indenfor én time, hvis den praktiserende læge (herunder vagtlæge) vurderer, at der er behov herfor. Kvalitetssikringen af forløbskoordineringen sker på baggrund af audits af patientforløb en gang om året. Formålet med disse er, at sikre sammenhæng i indsatsen og forebygge indlæggelser af den særligt svækkede ældre medicinske patient. Den nuværende aftale om etablering af en udgående kommunal funktion omfatter kun de ældre, de medicinske og de somatiske borgere, hvorfor tilbuddet med fordel kan udvides til at gælde alle voksne borgere med behov for akut sygeplejefaglig vurdering. Side 30 af 57

339 Vi har aftalt, at: målgruppen for den eksisterende udgående funktion udvides til at gælde alle voksne borgere med akut behov for sygeplejefaglig vurdering herunder også på sigt inddragelse af borgere med lettere, akutte psykiatriske problemstillinger. Konkret vil vi: sikre kompetenceudvikling i relation hertil. Det skal defineres, hvilke konkrete problematikker, som borgere med lettere, akutte problemstillinger omfatter. Der skal foretages en analyse af målgruppens størrelse, det sundhedsfaglige kompetencebehov, mulig organisering og samarbejdsgrundlag, før den konkrete indsats kan igangsættes. Det indledende arbejde kan eksempelvis tage udgangspunkt i udfyldelsen af dialoggrundlaget i Sundhedsaftalen om sikring af koordinerede opgaveflytninger. at det i aftaleperioden vurdere, om der er behov for at udvide Sundhedsaftalen om forløbskoordinering eller/og koordinere aftalen med genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. I aftaleperioden tilrettes Sundhedsaftale om forløbskoordinering af den ældre medicinske patient for den udgående kommunale funktion for så vidt angår den udvidede målgruppe Samarbejdsaftale mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Tilrettelæggelsen af de kommunale akutfunktioner sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale sygepleje fra april Heraf fremgår det dog også, at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en samarbejdsaftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftalen. Vi har aftalt, at: der i aftaleperioden indgås en samarbejdsaftale om rammerne for samarbejdet mellem kommunale akutfunktioner og de regionale behandlingstilbud. Her tænkes særligt på almen praksis, men også adgang til hurtig supplerende diagnostik på sygehusene. Konkret vil vi: sikre, at de kommuner, der vælger at supplere deres eksisterende tilbud om en udgående funktion med kommunale akutpladser, efterlever anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i samarbejde med sy- Side 31 af 57

340 gehus og almen praksis. Udgangspunktet for anvendelsen af akutpladser skal være, at det er et bedre tilbud for borgeren end alternativet fx. en akut sygehusindlæggelse Sikre, at det sundhedsfaglige indhold på akutpladser afklares i en samarbejdsaftale. En forudsætning for relationel og sikker drift er lægedækning. Udover lægedækning skal transportudgifter, adgang til hurtig diagnostik, subakutte/akutte ambulatorietider og gensidig tilgængelighed afklares. Det er vigtigt med lokalt ejerskab hos almen praksis til dette tilbud, og almen praksis v/ PLO-Nordjylland og Kvalitetsenheden for Almen Praksis (Nord-KAP), inddrages i arbejdet med at udarbejde samarbejdsaftalen. De kommunale praksiskonsulenter kan inddrages i arbejdet efter aftale med den enkelte kommune Optimering og nytænkning af vores eksisterende sundhedstilbud Den demografiske udvikling i befolkningen udgør en stor fælles udfordring for det samlede sundhedsvæsen. Dette kombineret med nye behandlingsmetoder som medfører, at vi kan behandle flere sygdomme, gør at vi skal optimere vores forløb og behandlingsregimer ud fra princippet om Lavest Effektive Omsorgsniveau (LE- ON-princippet). Borgeren skal tilbydes en fuldt forsvarlig behandling på det laveste specialiseringsniveau og det mest omkostningseffektive niveau, hvor positiv udvikling for borgeren sikres. Det Nordjyske storskalaprojekt TeleCare Nord er et eksempel på, hvordan eksisterende behandlingsregimer udfordres og inddrager borgeren i kontrol og behandling på en ny måde ved hjælp af teknologi. Vi har aftalt, at: vi skal optimere vore sundhedstilbud og inddrage teknologi, hvor det giver en bedre kvalitet for borgeren og /eller er billigere for samfundet. Konkret vil vi: afvente evalueringen af TeleCare Nord projektet, så resultaterne herfra kan inddrages, før endnu et stort telemedicinsk udviklingsprojekt igangsættes. erstatte faste kontroller på sygehusene med individualiserede tilrettelagte forløb planlagt mellem sygehus, alment praktiserende læge, ambulatorium og den enkelte borger. Det kan overvejes at udvikle mulighed for digital dialog med lægen for at øge tilgængeligheden. arbejde på at forbedre forløbskoordinering for borgere med flere kroniske sygdomme. Udgangspunktet tages i erfaringerne fra det igangværende metodeudviklingstiltag mellem almen praksis og kommunerne om forløb for sårbare ældre medicinske patienter. (Delelement i Sundhedsaftalen om forløbskoordinering). Side 32 af 57

341 indgå overordnede aftaler om opgaveflytning i forbindelse med receptfornyelser. Den ordinerende læge kan eksempelvis delegere udskrivelse af recepter til andet sundhedspersonale eller anden part Samarbejde på tværs I tidligere sundhedsaftaler har fokus primært været på udviklingen af en lærende, respektfuld og stærk samarbejdskultur mellem almen praksis og sygehus og mellem kommune og sygehus. Det vigtige lokale samarbejde mellem alment praktiserende læger og kommunen er forankret i det Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU). Det politiske fokus er, at vi skal bruges hinandens ressourcer meningsfuldt, og at vi systematisk skal dele viden på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse, så alle parter har gode forudsætninger for at løse deres del af opgaven. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at der findes en form for organisering til at løfte, understøtte og sikre et ligeværdigt samarbejde i forhold til implementeringen af sundhedsaftalen. Udover en styrkelse af de Kommunale Lægelige Udvalg, er der gode erfaringer med tværsektorielle praktikforløb, delestillinger og fælles kompetenceudviklingsforløb. Herunder er der krav om efteruddannelse af de praktiserende læger, hvor det tværsektorielle samarbejde er et oplagt tema. Vi har aftalt, at: samarbejdet mellem kommuner og almen praksis styrkes i aftaleperioden. Konkret vil vi; sikre, at Nord-KAP får en understøttende rolle i forhold til de kommunalt ansatte praksiskonsulenter i fælleskommunale indsatser, såfremt kommunerne ønsker dette bevilger disse timer til konsulenternes deltagelse. Formålet er at styrke netværk og understøtte forpligtende fælles kommunale initiativer. etablere processer til sikring af udviklingen af det nære samarbejde mellem kommune og almen praksis (fx. i form af praktikophold eller fælles kompetenceudvikling) Den gode henvisning. Somatiske og psykiatriske patienter henvises til sygehusene ud fra gældende retningslinjer for henvisninger af patienter til regionens sundhedsvæsen (www.pri.rn.dk). De årlige opfølgninger viser, at vi stadig har udfordringer i at sikre fyldestgørende henvisninger. Vi har aftalt, at; arbejdet med at sikre præcise og fyldestgørende henvisninger styrkes i perioden. Side 33 af 57

342 Konkret vil vi; evaluere og eventuelt revidere vejledningen om den gode henvisning med baggrund i de nationale tiltag. Herunder se på hvad sygehusene konkret kan gøre, hvis en henvisning er mangelfuld. implementere den dynamiske henvisning. Den dynamiske henvisning rummer muligheder for en mere målrettet henvisning, som indeholder de nødvendige oplysninger. En forudsætning for implementering er en forbedring af funktionaliteten af visse systemer i den enkelte klinik og klare aftaler om indhold. sikre, at alle ikke-akutte henvisninger indeholder, hvad der er sagt til borgeren, og hvad borgeren forventer bliver løst, og at dette printes ud til borgeren Den gode epikrise Selvom der er sket fremskridt i fremsendelse af epikriser til praktiserende læger efter ambulant besøg eller udskrivning, er epikriser fortsat en af de store udfordringer. Det gælder både kvaliteten i epikriserne, og hvornår de bliver fremsendt til almen praksis. Dette har bl.a. stor betydning for, om Sundhedsaftale om forløbskoordinering for den ældre medicinske patient og Opfølgende hjemmebesøg kan implementeres i praksis. Vi har aftalt, at: Arbejdet med at sikre præcise, rettidige og fyldestgørende epikriser styrkes i perioden. Konkret vil vi; evaluere og revidere af den regionale retningslinje for udarbejdelse af den gode epikrise. Herunder; afklare, hvad der skal til for, at sygehusene kan udsende epikrisen rettidigt. fastlæggelse af hvornår epikrisen kan forventes læst af almen praksis, samt om indholdsrækkefølgen i epikrisen eventuelt kan ændres, så det vigtigste står øverst. sikre at det af epikrisen fremgår, hvad der er sagt og aftalt med borgeren, og hvis muligt at det printes ud og gives til borgeren ved udskrivning fra sygehus/afslutning på ambulant forløb. afklare om korrespondancemeddelelser eller andre tekniske muligheder kan supplere epikrisen, for at sikre at anbefalinger om opfølgning læses af almen praksis. afklare, hvordan der sikres en tid til opfølgning hos praktiserende læge, i de tilfælde det er relevant. Side 34 af 57

343 afklares, hvad almen praksis konkret kan gøre, hvis der modtages en mangelfuld epikrise Kontaktmulighed til sygehusambulatorier og sygehusafdelinger I akutmodtagelserne blev der i efteråret 2013 etableret en kontaktordning, hvor borgere, pårørende, kommunalt sundhedspersonale og praktiserende læger har mulighed for at kontakte akutmodtagelsen i op til 72 timer efter udskrivelsen. Denne ordning harmonerer hensigtsmæssigt med aftalen om at epikrisen skal være egen læge i hænde senest tre hverdage efter udskrivelsen. Vi har aftalt, at: styrke sygehusets telefontilgængelighed efter ambulant besøg eller udskrivning samt den gensidige tilgængelighed mellem sygehuse og almen praksis. Konkret vil vi: i aftaleperioden etablere en kontaktordning på baggrund af de erfaringer, der er med den kontaktordning, der er på sygehusets akutområde; En kontaktordning, hvor borgere og evt. pårørende, kommunalt sundhedspersonale og praktiserende læger har mulighed for at kontakte ambulatorium eller udskrivende afdeling telefonisk i op til tre hverdage efter besøget/udskrivelsen og få et hurtigt svar. i aftaleperioden implementere en ensartet model for lettere telefontilgængelighed mellem sygehuslæge og praktiserende læge Problemstillinger ved medicinhåndtering ved sektorovergange Det fælles medicinkort (FMK) forventes at være implementeret i alle sektorer i løbet af Det betyder, at alle parter får adgang til at dele den samme information om aktuel lægeordineret medicinsk behandling, så der ideelt set ikke længere skal bruges tid på at kontakte hinanden for at få opdateret medicinlister. Det vil blive til stor gavn for alle, men FMK vil ikke løse alle problemstillinger i forhold til medicinhåndtering. Området er præget af mange aktører/arbejdsgrupper med hver deres fokus. Eftersom medicinområdet er et område, hvor der traditionelt sker mange utilsigtede hændelser, der ofte er medvirkende årsag til akutte indlæggelser, bør de problemstillinger, som FMK ikke løser, adresseres snarest muligt og ikke afvente den fulde implementering af FMK. Det er derfor vigtigt løbende at arbejde på at mindske antallet af de utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med medicingivning. Vi har aftalt, at; de problemstillinger i sektorovergangene som implementeringen, af det Fælles MedicinKort ikke løser, skal beskrives med henblik på at finde løsninger. Side 35 af 57

344 Konkret vil vi: beskrive de problemstillinger, som implementeringen af FMK ikke løser, samt beskrive eksisterende organisering af medicinområdet. På baggrund heraf igangsættes tiltag, som kan medvirke til at forbedre patientsikkerheden. Side 36 af 57

345 6. Genoptræning og Rehabilitering Det overordnede formål med Sundhedsaftalen om Genoptræning og rehabilitering er: at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. Indsatserne i Genoptræning og Rehabilitering bygger på værdierne i WHO s definition af rehabilitering; Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Sundhedsaftalen bygger desuden på Sundhedsaftalen samt på aftaler om kronikerindsatsen og sygdomsspecifikke områder Generel arbejdsdeling og samarbejde på tværs af sektorer En stor del af den generelle arbejdsdeling for indsatsområdet er skitseret i de aftaler, der videreføres i Den Tværsektorielle Grundaftale, som er; Hjælpemidler og behandlingsredskaber Genoptræning Kronikerområdet; Rammeaftalen, som skitserer de generelle principper; de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for KOL, Hjerte-kar, Diabetes, Demens, Rehabilitering og paliation i forbindelse med kræft, som konkretiserer arbejdsdelingen indenfor de enkelte områder. Børn og unge med erhvervet hjerneskade Voksne med erhvervet hjerneskade I det omfang det er nødvendigt revideres aftalerne. Det er allerede aftalt, at følgende aftaler skal revideres; Genoptræning - idet en ny bekendtgørelse og en ny vejledning træder i kraft d. 1. januar Rammeaftalen for kronikerområdet. De sygdomsspecifikke sundhedsaftaler for Diabetes, KOL og Hjerte-karsygdomme - så de lever op til gældende retningslinjer. Sundhedsaftalerne for både børn og unge med erhvervet / medfødt hjerneskade og voksne med erhvervet hjerneskade - idet der p.t. sker ændringer i arbejdsdelingen, bl.a. i relation til regionens nye Side 37 af 57

346 organisering af hjerneskadeområdet. Desuden skal der være en opmærksomhed på, at den nye vejledning på genoptræningsområdet også kan få betydning for hjerneskadeområdet. Aftalen inkluderer desuden to nye områder: træning i stedet for operation styrket tværsektoriel indsats for borgere med kroniske smerter. På disse områder udvikles og aftales en arbejdsdeling i forbindelse med gennemførelse af projekterne - herunder i forhold til almen praksis Konkrete indsatser og aftaler Sundhedsaftalen har et gennemgående fokus på borgere, som har behov for indsatser kendetegnet ved særlige koordineringsbehov, flere samtidige indsatser, høj kompleksitet, og hvor der er behov for stor sammenhængskraft mellem region, kommuner og almen praksis. Dette afspejles i nedenstående Overordnet fokus International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) har de senere år været en af grundstenene indenfor rehabilitering, idet den udfolder en helhedsorienteret tilgang til dette arbejde. ICF inddrager på en systematisk måde borgerens kropsniveau, aktivitetsniveau, deltagelsesniveau samt borgerens personlige faktorer og dennes kontekst. Med ICF som udgangspunkt vil det derfor være muligt at sikre en systematik, som gør arbejdet med borgeren mere helhedsorienteret - det kan fx være i forhold til arbejdet med målsætninger i rehabilitering og i arbejdet med at monitorere de forskellige indsatser. Vi har aftalt, at; en helhedsorienteret / rehabiliterende tilgang skal være fælles udgangspunkt for arbejdet med patienter / borgere. Konkret vil vi; i den kommende periode arbejde systematisk med at udbrede ICF tankegangen dels overordnet og dels i relation til konkrete indsatser. Det gælder også det psykiatriske område, hvor det skal ses i sammenhæng med den recovery 3 tilgang, der de senere år har vundet indpas. 3 Recovery defineres grundlæggende som en personlig proces, der sker i hverdagslivet. Målet med recovery er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, man bærer med sig. Det er en dybt personlig proces, der er meget forskellig fra menneske til menneske. Det kan tage tid at komme sig, og det er individuelt, hvor meget tid det tager. Side 38 af 57

347 Borgere med komplekse problemstillinger Rehabilitering af borgere med komplekse problemstillinger er meget omfattende og af meget varierende karakter og derfor individuelt tilrettelagt. På sygehusene er det muligt at opsamle viden og erfaring med at håndtere disse borgere, mens det kan være mere vanskeligt i den enkelte kommune og i almen praksis. Det er derfor nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis omkring disse borgere. Vi har aftalt, at: der skal udvikles en model for tværsektorielt samarbejde omkring meget komplekse patienter. Konkret vil vi; tage udgangspunkt i tre projekter; et omkring multitraumepatienter på Aalborg Universitetshospital, et omkring unge med erhvervet hjerneskade samt projekt KORE 4, hvor man har fokuseret på overgangen fra indlæggelse på sygehuset til borgeren skal hjem. Med inspiration fra bl.a. disse projekter vil vi i den kommende periode arbejde med at udvikle en model for tværsektorielt samarbejde vedrørende borgere med meget komplekse problemstillinger Børn og unge med erhvervet / medfødt hjerneskade Den igangværende indsats med at implementere Sundhedsaftalen for børn og unge med medfødt / erhvervet hjerneskade fortsætter, men der skal arbejdes på at udvikle indsatsen ved at understøtte neurorehabiliteringsindsatsen gennem en velfungerende og styrket tværsektoriel kommunikation. Dette med henblik på at skabe en optimal koordineret indsats og et sammenhængende forløb for borgeren. Vi har aftalt, at: der skal være ét kontaktpunkt i både region og kommuner. sikre elektronisk kommunikation. Konkret vil vi: arbejde med at information bliver videreformidlet i rette tid, og til de rette personer / instanser i hver af sektorerne. Herunder sikre, at kontaktpunkterne er kendt i begge sektorer. arbejde med at opnå elektronisk kommunikation på området i lighed med det, der kendes fra voksenområdet. Det igangværende arbejde med at sikre brugen af elektronisk kommunikation / Tværsektorielle meddelelser (TSM) på børneområdet bør understøttes, så løsningen kan anvendes fuldt ud på området. 4 Samarbejdsprojekt mellem Aalborg og Jammerbugt kommuner og Brønderslev Neurorehabiliteringscenter om tidlig struktureret dialog. Side 39 af 57

348 undersøge om erfaringer fra voksenområdet omkring en tidlig og struktureret dialog eller lignende modeller kan finde anvendelse på børneområdet. En velfungerende kommunikation kan bl.a. bidrage til at styrke kendskabet til barnets præmorbide historie, som både i den akutte fase - men også ved evt. senere genhenvisning - kan være en udfordring Voksne med erhvervet hjerneskade Som følge af en ny regional organisering af hjerneskadeområdet, hvor de kliniske rehabiliterende funktioner samles et sted i regionen, er der en forventning om, at borgere med lette til moderate problemer vil blive udskrevet tidligere til eget hjem. Desuden vil en andel ikke have brug for neurorehabilitering under indlæggelse, men kan udskrives direkte til eget hjem. Der vil for nogle af disse borgere være behov for et tættere samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læger - herunder rådgivning fra det specialiserede niveau. Der pågår aktuelt en proces, hvor en tværsektoriel arbejdsgruppe har undersøgt, hvordan der fortsat sikres sammenhæng og kvalitet for disse borgere m.h.p. at sikre den gode overlevering fra sygehus til kommune. Et specifikt element har været udviklingen af neurorehabilitering i eget hjem, der vil kunne understøtte den tidlige udskrivelse i relevante patientforløb. Da der er tale om en ny måde at udføre rehabiliteringsopgaven / samarbejde på, er det vigtigt, at der også aftales en monitorering af indsatsen, så den kan følges og evt. justeres. De videre forhandlinger om aftaler vedrørende neurorehabilitering i eget hjem skal ske i sundhedsaftaleregi. Vi har aftalt, at; Udvikle og forankre en tidlig og struktureret dialog i sektorovergangen. Implementere og monitorere det nye tværsektorielle samarbejde omkring rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade i relation til den regionale omstrukturering af indsatsen på apopleksiområdet. Sikre et kontaktpunkt i kommunen og i regionen m.h.p. at sikre den tværsektorielle kommunikation Hjælpemidler og behandlingsredskaber Hjælpemiddelområdet er fortsat udfordret af, at der løbende opstår tvivlsspørgsmål omkring enkeltsager i forhold til hvem af parterne, der skal stille hjælpe- eller behandlingsmidler til rådighed. Udredning af disse enkeltsager er indtil videre blevet foretaget af en mindre tovholdergruppe for området, som arbejder ad hoc, når disse sager opstår. Der er udarbejdet et Casekatalog, som skitserer arbejdsdelingen i de sager, der indtil videre er skabt konsensus omkring, men der er fortsat behov for løbende at justere kataloget i takt med, at der kommer nye sager, der skal udredes og formidles. Side 40 af 57

349 Målsætningen er at konsolidere, kvalitetssikre og videreudvikle dette samarbejde mellem Sygehus og kommunerne. Der skal derfor være et øget fokus på de behov, der opstår ved nye behandlingsmuligheder og hurtigere udskrivelse. Hertil kommer at udvikle og vedligeholde en mere klar arbejdsdeling mellem region og kommuner samt afklare borgerens eget ansvar for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug. I den forbindelse skal organiseringen i forhold til håndtering af enkeltsager afklares. Endelig er det målet at sikre fortsat fokus på de tværsektorielle udfordringer, der kan opstå relateret til udbredelse af telemedicin og / eller andre nye behandlingsformer, der er relevante for området. Vi har aftalt, at: konsolidere, kvalitetssikre og udvikle en sikker drift. sikre en anvendelse af elektronisk kommunikation. Konkret vil vi: holde fokus på det veletablerede samarbejde omkring håndtering af enkeltsager. Tovholderordningen fungerer tilfredsstillende, og Casekataloget skal fortsat udbygges med relevante principielle cases. arbejde videre med at udvikle anvendelsen af elektronisk kommunikation via TSM i forhold til at understøtte en effektiv kommunikation og en hurtigere og lettere arbejdsgang i forbindelse med udlevering af hjælpemidler og behandlingsredskaber Genoptræning På genoptræningsområdet træder en ny bekendtgørelse og vejledning i kraft den 1. januar Dette betyder væsentlige ændringer på området, idet der fremover skal ske en stratificering af borgere, der skal have genoptræning i fire kategorier mod de nuværende to. En ny stratificering har betydning for bl.a. udformning og udfyldelse af genoptræningsplaner, og der lægges desuden op til et tættere samarbejde mellem sygehuse og kommuner i forhold til udførelse af genoptræningen. Det understreges endvidere i den nye vejledning, at vurdering af genoptræningsbehov og efterfølgende udarbejdelse af genoptræningsplaner også gælder ved udskrivelse fra psykiatriske sygehuse. Implementering af den nye vejledning vil derfor være et omdrejningspunkt for de beskrevne indsatser på området. Vi har aftalt, at: vi vil implementere en ny model for stratificering af borgere på genoptræningsområdet. have fokus på vurdering af genoptræningsbehov og udarbejdelse af genoptræningsplaner i psykiatrien. Side 41 af 57

350 Der er et stigende behov for, at terapeuterne i kommunerne kan opnå direkte sparring med læge eller det specialiserede team, som har behandlet borgeren på sygehuset, men også med borgerens egen læge. Vi har aftalt, at: styrke samarbejdet mellem terapeuterne i kommunerne og det sundhedsfaglige personale på sygehuse og i almen praksis - og herunder at sikre mulighed for elektronisk kommunikation i forbindelse med ambulante kontroller - når borgeren er i et kommunalt genoptræningsforløb. Konkret vil vi: udvikle muligheder for elektronisk kommunikation mellem parterne, som er en vigtig forudsætning for at denne sparring kan finde sted. Der arbejdes allerede konkret med at opnå elektronisk kommunikation omkring udveksling af status i forbindelse med ambulante besøg, når borgeren er i et kommunalt genoptræningsforløb. Dette arbejde skal færdiggøres. Kortest mulig ventetid har været et krav gennem de senere år, og det er vigtigt i mange tilfælde - men langt fra i alle. Samtidig er monitoreringen af ventetid meget usikker, blandt andet fordi det ikke registreres, hvis borgeren fx udebliver fra den første træning, at borgeren fx selv vælger at udskyde starttidspunktet, eller at anden faglig prioritering kan være skyld i en længere ventetid. Vi har aftalt, at: vi vil sikre kortest mulig ventetid for de borgere, som har størst behov herfor. Konkret vil vi: se mere nuanceret på ventetidsbegrebet, men også samtidigt få præciseret i hvilke tilfælde, det er vigtigt, at ventetiden bliver kortest mulig. Disse faktorer skal inddrages i, hvordan vi monitorerer ventetid fremover. I Sundhedsaftalen har der været en aftale om at stratificere borgerne i forhold til, hvor hurtigt de bør gå i gang med en genoptræning. Dette redskab skal vi videreudvikle med henblik på at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt. indsamle og analysere årsager til uhensigtsmæssig ventetid. Parterne ønsker at styrke den tværsektorielle kompetenceudvikling indenfor genoptræningsområdet, herunder at udvikle nye måder at samarbejde på fx ved delestillinger eller jobrotation mellem sygehuse og kommuner. Side 42 af 57

351 Vi har aftalt, at: vi vil styrke kompetenceudvikling gennem nye måder at samarbejde på Kronikerindsatsen Der skal i den kommende periode arbejdes med at videreudvikle området - specielt omkring monitorering af indsatsen og med hensyn til at kunne rumme de udfordringer - der er omkring borgere med flere samtidige kroniske sygdomme. Med hensyn til monitorering af indsatsen har vi indtil nu alene registreret antallet af borgere, der henvises til kommunale rehabiliteringstilbud. Der er behov for en tværsektoriel monitorering af indsatsens effekter. Vi har aftalt, at: vi vil sikre en bedre tværsektoriel monitorering af indsatsen på kronikerområdet. Konkret vil vi: igangsætte et udviklingsarbejde som skal se på mulighederne for en tværsektoriel monitorering af kronikerindsatsen - herunder forsøge at inddrage principperne i ICF. Den nuværende kronikermodel er søjleopdelt i relation til de enkelte diagnoseområder. Der er derfor behov for at udvikle en metode til at håndtere de borgere, der har flere samtidige kroniske sygdomme. Vi har aftalt, at: vi vil udvikle en model for, hvordan vi vil håndtere udfordringerne omkring borgere med mere end én kronisk sygdom. Konkret vil vi: indhente viden om de konkrete udfordringer, som opleves af frontpersonale hos de forskellige aktører. Herefter vil vi lægge det rette perspektiv for en indsats i relation til multisygdom og dernæst udbrede dette til de involverede aktører. Koordinering af samtidige / parallelle indsatser og mulighed for tværsektoriel rådgivning og vejledning mellem aktørerne er vigtige perspektiver. arbejde på, at kommunerne får mulighed for rådgivning og vejledning fra sygehusene - både generelt og i enkeltsager. Side 43 af 57

352 Træning i stedet for operation Ny faglig viden har betydet, at flere borgere med muskel- skeletlidelser kan tilbydes træning i stedet for at blive opereret. Dette udmøntes gennem nye nationale visitationsretningslinjer, som skitserer en generel arbejdsdeling mellem primær- og sekundærsektor. Der har de seneste år været et krav om øget aktivitet i primærsektoren i forhold til træning i stedet for operation og i flere tilfælde også andre supplerende forebyggelsestilbud - især kostvejledning og vægttab. Kommuner, almen praksis og praktiserende fysioterapeuter er de vigtigste aktører på området, og det er derfor vigtigt, at der foreligger en klar arbejdsdeling mellem disse aktører. En afklaring af arbejdsdelingen mellem disse aktører forventes at være på plads ultimo I relation til Praksisplanen skal der være opmærksomhed på almen praksis rolle i forhold til den øgede aktivitet i primærsektoren. Træningsindsatsen i dette perspektiv er forholdsvis ny. Det er derfor vigtigt, at kvaliteten af den træning, der iværksættes i stedet for operation, er høj og i overensstemmelse med den bedste evidens på området. Der fokuseres i denne sammenhæng alene på kvaliteten i træningen og ikke på de supplerende (og etablerede) forebyggelsestilbud som fx kostvejledning og vægttab. Dette er vigtigt for at give borgerne den bedst mulige træning. Det er også vigtigt, at sygehusene er klar over, at den træning, der er iværksat med henblik på at undgå operation, er fyldestgørende, hvis borgerne på et tidspunkt alligevel henvises til operation på sygehuset. Vi har aftalt, at: Udarbejde og implementere en model for kvalitetssikring af træning i stedet for operation Borgere med kroniske smerter - udvikle en styrket koordineret tværsektoriel indsats En tidlig, fokuseret og velkoordineret indsats, med borgeren som medspiller, skal bidrage til en øget opmærksomhed på, hvornår en borger bevæger sig fra et subakut smerteforløb til en mere kronisk tilstand. Det skal desuden bidrage med viden om, hvordan et tværfagligt og tværsektorielt team med en tidlig og sammenhængende rehabiliteringsindsats, kan agere både i det subakutte og kroniske forløb (bedste praksis i hele rehabiliteringsfasen ud fra eksisterende viden på området). Da der samtidig i disse år afsættes puljemidler til at styrke indsatsen overfor borgere med kroniske smerter i almen praksis og på regionale smertecentre, gøres emnet til et tværsektorielt fokusområde i denne sundhedsaftale. Vi har aftalt, at: udvikle et pilotprojekt, hvor den tværsektorielle, koordinerede indsats - herunder fælles tilgang og kompetenceudvikling - udvikles, afprøves og evalueres. Side 44 af 57

353 Konkret vil vi: øge fokus på en tidlig og koordineret indsats baserer på non-farmakologiske tilbud. Kommunerne kan få en betydelig større rolle i den samlede indsats. Der skal samtidigt være et øget fokus på at forhindre, at disse borgere bevæger sig fra subakut smertetilstand til en kronisk tilstand og at de ikke fastholdes i en kronisk smertetilstand, med tab af livskvalitet og manglende tilknytningen til arbejdsmarkedet Ligestilling af psykiatri og somatik Med henblik på at sikre ligestilling af psykiatri og somatik er det vigtigt, at der opnås en større gensidig forståelse for hinandens måde at varetage rehabiliterende indsatser på, men også at det udmøntes i konkrete indsatser. Vi har aftalt, at: formidle eksisterende måder at varetage den rehabiliterende opgave på - herunder også øge indsigten i, hvad der er indeholdt i den recovery tilgang, som søges praktiseret indenfor psykiatrien. Det skal synliggøres, hvad der med fordel kan blive fælles indsatser fremover. vi vil udfolde et tværsektorielt samarbejde gennem et projekt, hvor integration af de forskellige områder er i fokus. Konkret vil vi: arbejde med målgruppen af personer med angst og / eller depression. Senere udvides til også at omfatte mennesker med personlighedsforstyrrelser. Med et individuelt hensyn skal der udarbejdes rehabiliterende indsatser i kommunerne, som i videst muligt omfang integreres med eksisterende rehabiliteringstilbud for borgere med kronisk sygdom. Det skal desuden sikres, at andre områder inddrages i rehabiliteringen fx borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der lægges op til, at både sygehuse og almen praksis skal kunne henvise til disse tilbud. Side 45 af 57

354 7. Sundheds-IT Det overordnede formål med Sundhedsaftalen om Sundheds IT og digitale arbejdsgange er: at sikre sammenhæng i data og processer på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, så overgange og samarbejde mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet kan ske planlagt, hurtigt og sikkert, så risikoen for genindlæggelser, fejlmedicinering og unødige hjemmebesøg mv. reduceres. Aftalen skal endvidere: sikre at anvendelse og udvikling af tværsektoriel Sundheds-IT og digitaliseringen af samarbejdet på sundhedsområdet understøtter sundhedsaftalens indsatser. sikre sammenhæng i data og processer på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, herunder forbundne områder som social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. bidrage til dokumentation af indsatser med henblik på, at understøtte kvalitet i behandling, pleje og rehabilitering. understøtte at borgeren bliver inddraget i eget forløb og motiveret til at blive en aktiv sundhedsaktør Principper for samarbejde på tværs af sektorer Sundheds-IT og digitaliserede arbejdsgange tager udgangspunkt i en række principper, der er retningsgivende for de initiativer, der besluttes i fællesskab i regi af sundhedsaftalen. Principperne skal, i det omfang det er relevant, tænkes ind i aktiviteterne Princip om borgeren som aktiv medspiller Borgeren er en vigtig sundhedsressource i eget forløb. Der er fokus på at udvikle, anvende og udbrede nye teknologier, så borgeren inddrages i eget patientforløb. Borgeren skal have mulighed for at bidrage med egne data til de sundhedsfaglige aktører og understøttes i at anvende egne sundhedsoplysninger og data proaktivt. Der skal tages højde for, at nogle borgere har svært ved at håndtere ny teknologi og har få ressourcer til at tage hånd om egen sundhed. Samarbejdet med borgeren tager derfor udgangspunkt i borgernes ressourcer, forudsætninger for og ønske om inddragelse. Borgerens pårørende og andre ressourcepersoner omkring borgeren skal ses som en aktiv part i patientens forløb. Sundheds-IT skal ikke være en barriere for lighed i sundhed. Borgeren kan eksempelvis se egne journaloplysninger i e-journal og har adgang til egne medicinoplysninger via FMK. Telemedicinsk sårvurdering kan give borgeren overblik over behandlingsforløb og sårudvikling i Side 46 af 57

355 billeder og tekst. Yderligere kan telemedicinske løsninger som TeleCare Nord bidrage til patientinddragelse og styrkelse af borgerens evne til at mestre egen sygdom Princip for IT understøttelse af patientforløb Fremdrift og udvikling af sundheds-it og digitale arbejdsgange på tværs af sektorer skal ses koordineret og styret med det formål at sikre det sammenhængende patientforløb for borgeren. Det gælder både helt nye teknologier samt fuld anvendelse og videreudvikling af eksisterende teknologier. Tværsektoriel sundheds-it og digitalisering skal fortsat udbygges og videreudvikles i samarbejdet mellem sundhedsaftalens aktører. Digitalisering af sundhedsområdet tænkes bredere end bare Nordjylland. Der er et stadigt voksende samarbejde med andre regioner, kommuner og private leverandører. Nationale strategier og indsatser følges og implementeres - hertil vil der være nordjyske initiativer, der understøtter det tværsektorielle samarbejde. Tværsektoriel digital understøttelse af patientforløb er stærkt forankret nationalt. Nordjylland vil deltage aktivt, målrettet, gå forrest og være dagsordenssættende. Nordjylland har i dag gode resultater af sundheds-it samarbejdet - herunder erfaringer med implementeringer på tværs. Den stigende afhængighed af deling af data stiller store krav til prioritering, udvikling, implementering og drift/forvaltning på tværs Princip for anvendelse af it-løsninger Anvendelsen af it-løsninger på tværs af sektorer og faggrupper stiller store krav til den organisatoriske forankring - herunder at it-løsningerne anvendes systematisk, korrekt og rettidigt samt med høj indholdsmæssig kvalitet i det sundhedsfaglige indhold. Det aftales derfor hvilke data, der er tilgængelige, hvordan data formidles eller tilgås samt hvornår. Det bør desuden være tydeligt, hvilke forventninger der er til, hvornår parterne handler på data. Data skal være tilgængelig inden for gældende lovgivning om: patientsikkerhed, informationssikkerhed og datasikkerhed. De sundhedsfagliges adgang til patientens data skal aftales med udgangspunkt i at nødvendige og relevante data skal være tilstede. Borgeren skal som udgangspunkt have adgang til alle egne data fx via e-journal. It-løsninger skal sikre deling af information samt understøttelse af integrerede arbejdsgange på tværs af geografi og organisation. Sammenhængende og effektive patientforløb kan understøttes ved, at data følger borgeren gennem patient/borgerforløbet, og at fagpersoner kan få et hurtigt og fleksibelt overblik over disse data. I nogle situationer sendes data, mens de i andre situationer deles. It-løsninger afhænger af det konkrete sundhedsfaglige behov. Side 47 af 57

356 Brugeranvendelsen af it-løsninger i Nordjylland skal i videst mulige omfang være ens for alle kommuner, alle sygehuse og alle praksisser, så der ikke er forskellige arbejdsgange afhængigt af, hvem samarbejdspartneren er i den anden ende Princip for organisatorisk implementering af it-løsninger Sundheds-IT skal organisatorisk implementeres. Sundheds-IT medfører ændringer i opgaver, roller og processer, og skaber behov for nye specifikke kompetencer. Hver organisation er ansvarlig for at tilpasse egen organisation, samt at brugerne motiveres til at bruge systemerne og løbende uddannes, når der er indgået konkrete aftaler om implementering, eller når nationale strategier skal følges. Projekter med it eller implementering af nye løsninger skal derfor aftales, planlægges, styres og gennemføres med fokus på organisationsudvikling som omdrejningspunkt Princip for sikker og stabil drift Informationssikkerhed, patientsikkerhed samt datalovgivningen er grundlæggende hensyn og skal danne rammen for udveksling af data både i tilgængelige løsninger men også i nye løsninger. Relevant information skal deles og være tilgængelige i videst muligt omfang, ligesom terminologier og datadefinitioner så vidt mulig skal være fælles. Systemer og infrastrukturer skal etableres med henblik på skalerbarhed, tilgængelighed, svartider og support, ligesom gældende standarder, nationale og internationale, skal overholdes herunder ift. hjemmemonitorerings- og medicoteknisk udstyr. Tværsektoriel sundheds-it kræver tilpasninger eller udbygning af eksisterende systemer, teknologier eller tilkøb af nye. Hver organisation er ansvarlig for udviklingen af egne it-systemer, så tværgående patientforløb kan understøttes med bl.a. benyttelse af fælles standarder. Ved implementeringer eller opgraderinger af eksisterende løsninger eller af nye teknologier aftales det i god tid, hvordan overgangen skal foregå. Alle parter orienteres i god tid, så brugere og leverandører kan orienteres. Der indgås aftaler, der omfatter driftssituationen. Tidstro adgang til data skal sikres ved at minimere tekniske barrierer fx ved korte forsendelsestider. Sikker og stabil drift skal understøttes ved let adgang til fejlfinding samt tæt kontakt til leverandører og systemadministratorer på tværs af sektorerne. De fælles løsninger og teknologier skal have høj grad af sikkerhed, samt høj stabilitet og tilgængelighed Princip for innovativ tilgang i nye tiltag Nordjylland arbejder innovativt og afprøvende med nye teknologier og nye mulige arbejdsgange som følge af nye teknologier. En ny æra inden for teknologi skaber markante ændringer i de måder, vi lever og arbejder på. Mobile enheder, kombineret med meget udvidet adgang til data og netværk, har givet både private forbrugere og professionelle mulighed for at ændre måderne, de håndterer deres tilværelse og arbejde på. Disse nye Side 48 af 57

357 muligheder inddrages og afprøves innovativt i samarbejdet mellem parterne med inddragelse af nordjyske virksomheder. Innovation skal være drevet af hurtig afprøvning af den gode idé i mindre skala, hvor hensyn til efterfølgende drift og sikkerhed spiller en mindre rolle i en første afprøvning. Indsatsen for it-innovation vil fokusere på afprøvning af idéer, effektvurdering og processen for overgang til drift Konkrete indsatser og aftaler Ovennævnte principperne sætter rammer for samarbejdet, så vi når de politiske mål. Indsatserne er initiativer, der igangsættes for, at sundheds-it samarbejdet kan gå i den retning, som vi ønsker. Derfor skal relevante principper indtænkes, når der arbejdes med konkrete indsatser. Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet samt de tilhørende 22 initiativer, tegner det fremadrettede billede for digitalisering af det samlede sundhedsvæsen. Hertil vil de kommende økonomiaftaler indeholde digitaliseringsemner for det sammenhængende patientforløb. De nationale strategier håndteres i regi af Sundhedsaftalen Elektronisk understøttelse af samarbejdet i Sundhedsaftalen Samarbejdet beskrevet i sundhedsaftalen skal elektronisk understøttes, hvor det giver faglig mening, højner patientsikkerheden, kvaliteten og sikrer dokumentationen. I aftaleperioden vil det ske med tilgængelige løsninger eller ved mulige nye løsninger. Eksempler på områder, der ikke er understøttet, er ambulatorieområdet, psykiatriens samarbejde med kommunerne (socialområdet og institutioner) samt børneområdet. I aftaleperioden undersøges og afklares mulighederne for elektronisk understøttelse af disse områder, og der beskrives og aftales eventuelle mulige løsninger. I forbindelse med Sundhedsaftalens øvrige indsatsområder er aftalt følgende udviklingstiltag, der implicerer Sundheds-IT og digitale arbejdsgange: Forebyggelse Henvisning til kommunal forebyggelse Arbejdsdelingen indenfor alkohol, tobak og stoffer; Der opbygges en elektronisk henvisningsstruktur, hvor almen praksis og sygehusene via sygehushenvisningen kan henvise borgere til kommunal forebyggelse indenfor alkohol, tobak og stoffer. Forebyggende helbredsundersøgelser til børn. Der skabes mulighed for elektronisk kommunikation mellem almen praksis og de kommunale sundhedstjenester, der kan understøtte et tværsektorielt samarbejde omkring sårbare børn. Det undersø- Side 49 af 57

358 ges, om det er muligt at kommunikationen mellem almen praksis og sundhedstjenester om bekymringsbørn kan ske via MedComs korrespondancemeddelelser. Behandling og Pleje Samarbejdsaftale om anvendelse af korrespondancemeddelelser: I dag anvendes korrespondancemeddelelsen i stigende omfang i den tværsektorielle kommunikation om borgeren. Det er aftalt, at der laves en samarbejdsaftale for anvendelsen af korrespondancemeddelelser i kommunikation mellem kommune, sygehus og almen praksis. Herunder afklares det, hvad en korrespondancemeddelelse skal indeholde. Det skal undersøges, om der er mulighed for at bruge korrespondancemeddelelsen som grundmodel på tværs af forløb. Projekt til optimering af den digitale arbejdsgang i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger: I aftaleperioden gennemføres et tværsektorielt projekt om at optimere arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af MedCom hjemmepleje-sygehusstandarderne ved indlæggelse og udskrivning. Formålet er at optimere den faglige anvendelse, sikre det faglige indhold, udveksle meddelelserne rettidigt og anvendes i relevant omfang. Ambulatorieområdet: Ambulatorieområdet og de korte indlæggelser er i dag ikke understøttet elektronisk. Det aftales, hvordan og under hvilke rammer dette område fremadrettet kan digitaliseres. Forsat udbredelse og optimeret anvendelse af MedCom-standarder: En del af samarbejdet er understøttet ved MedCom standarder, der er implementeret i Nordjylland. Der er mulighed for videreudbredelse af eksisterende standarder til understøttelse af andre og nye samarbejdsflader. I aftaleperioden udbredes MedCom-standarderne der, hvor standarderne understøtter det faglige samarbejde de tekniske muligheder er tilgængelige. Der arbejdes fortsat med et fokus på teknisk udvikling og forbedring af standarderne. Dels i selve standardbeskrivelsen, men også i egen brugergrænseflade - herunder sammenhæng til eksisterende fagsystemer samt mulighed for autogenerede data og minimering af dobbeltregistrering. Der sættes i aftaleperioden fokus på samarbejdet om anvendelsen af MedCom-standarder fx ved epikriser, henvisninger, hjemmepleje-sygehusstandarder, og korrespondancemeddelelser. Afklaring af hvordan MedCom kommunikationsstanderne skal implementeres i psykiatrien: Det har tidligere været er aftalt, at MedCom kommunikationsstandarderne skulle implementeres på psykiatriområdet. Dette har ikke vist sig teknisk muligt. I aftaleperioden sættes der fokus på digital understøttelse af psykiatri- og socialområdet. Herunder skal det afklares, om MedCom-standarderne kan anvendes. Mulige løsninger implementeres i aftaleperioden. Side 50 af 57

359 Teknisk muliggørelse af IT-understøttet kommunikation på børneområdet: Sundhedsaftalen om kommunikation på fødselsområdet er på vej til at blive taget i brug. Fra marts 2015 kan alle kommuner kommunikere elektronisk. På børneområdet i øvrigt mangler nogle kommuner den IT-platform, der skal til, for at kunne understøtte kommunikation børneområdet. Nationalt mangler der standarder på området. Der sættes i aftaleperioden fokus på digital understøttelse af samarbejdet på børneområdet på tværs af psykiatri, almen praksis, sundhedsplejersker, familieafdelinger, børneafdelinger mv. Genoptræning og rehabilitering Indenfor genoptræning og hjælpemidler har den elektroniske kommunikation overvejende drejet sig om envejskommunikation fx ved genoptræningsplaner og henvisning fra almen praksis til sygehuse og kommuner. Der er et øget fokus på, hvordan anden elektronisk kommunikation kan understøtte det tværsektorielle arbejde. Parterne har således et ønske om at udvikle den elektroniske kommunikation i forhold til; Kommunikation om behandlingsredskaber og hjælpemidler Ambulante kontroller på sygehus i forbindelse med genoptræningsforløb i kommunerne At understøtte en direkte kommunikation mellem terapeuter i kommunerne og de behandlende sundhedspersonaler på sygehusene At understøtte kommunikation på hjerneskadeområdet (både børn/unge og voksne) Telemedicin og telesundhed Telemedicin kan bidrage til effektiv behandling og pleje og understøtte rehabilitering. Telemedicinske løsninger kan bidrage til effektivisering og bedre anvendelse af ressourcer på tværs af aktører i sundhedsvæsenet. Med telemedicin introduceres behov for nye samarbejdsflader og incitamenter, som kræver tilpasning og udvikling af det tværsektorielle samarbejde og den tværsektorielle organisation med understøttelse af itløsninger og forpligtigende aftaler. Telemedicinske løsninger har været afprøvet i mindre skala. I de kommende år er der fokus på, at telemedicinske løsninger udbredes til nationale løsninger - fx telemedicinsk sårvurdering. En national telemedicinsk infrastruktur er under etablering med udgangspunkt i blandt andet TeleCare Nord. TeleCare Nord er et nordjysk storskala-projekt, som skal efterprøve fundne positive effekter af telemedicin i mindre forskningsprojekter. Projektets resultater afventes med henblik på stillingtagen til, om Tele Care Nord efterfølgende skal gå i drift. Med afsæt i TeleCare Nord er det aftalt at undersøge mulighed for at igangsætte nye telemedicinske storskalaprojekter indenfor andre sygdomsområder. Telemedicinske initiativer som telesundhed kan give borgeren redskaber til at mestre hverdagens udfordringer med sygdom og funktionsnedsættelse. Borgeren kan, ved brug af hverdagsteknologi som tablets og smart- Side 51 af 57

360 phones samt telemedicinsk udstyr, have adgang til og mulighed for at bidrage til egne sundhedsdata og få nem adgang til sundhedsinformation og læring. Telemedicin kan målrettes samarbejdet mellem kliniker og fagpersonale i kommunerne fx ved faglig rådgivning på tværs af sektorer og kan i borgerens eget hjem understøttes ved fx brug af video, telemedicin, teletolkning mv. I takt med at flere it-løsninger og telemedicinske løsninger går på tværs af sektorer øges behovet for tværgående systemforvaltning - herunder drift og support. I aftaleperioden afklares muligheder for fælles support og servicecentre. Telemedicinsk Sårvurdering Telemedicinsk sårvurdering indgår i den nationale handleplan for telemedicin i Danmark. Projektetperioden løber frem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har i oktober 2014 besluttet at telemedicinsk sårvurdering skal overgå til drift. Der vil fortsat være tæt samarbejde om sårbehandlingen på - herunder forsat faglig udvikling, dialog og sparring om sårbehandling. Sårjournalen giver et samlede billede af patientens sårudvikling. Både Almen praksis, kommune, sygehus og patienten selv har adgang til sårjournalen. En øget rolle for almen praksis brug af sårjournalen kan afklares i aftaleperioden. Samarbejdsaftale om Telemedicinsk Sårvurdering indgår i Den Tværsektorielle Grundaftale. Det Fælles Medicinkort (FMK) FMK administreres af National Sundheds IT og rummer registreringer af alle borgeres medicin. Medicinkortet er fælles for alle i sundhedsvæsenet - dvs. for både sygehuse, de praktiserende læger, kommuner samt tandlæger. Målet med FMK er at forhindre fejlmedicinering. I Region Nordjylland er FMK taget i anvendelse på alle sygehuse i 2012, og de praktiserende læger har taget FMK successivt i brug. I efteråret 2014 anvender ca. 95 % de praktiserende læger FMK. Kommunerne er i gang med udrulningen. Borgeren kan slå op på eget medicinkort via En samarbejdsaftale indgås med henblik på at koordinere det løbende samarbejde og løse eventuelle udfordringer i forbindelse med medicinhåndtering i sektorovergange, indgås en samarbejdsaftale Etablering af en overordnet styringsmodel for tværsektorielt it-samarbejde Sundheds-IT og digitalisering af arbejdsgange kan ikke ses som et internt anliggende hos de enkelte parter. Digitalisering og sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer, hvilket stiller store krav til koordinering og styring på tværs. Organiseringen af it-samarbejdet kobles derfor tæt til den øvrige organisering af sundhedsaftalesamarbejdet, hvor aftaler om anvendelse, processer og organisering afklares. Det er derfor væsentligt, at organiseringen af Sundhedsaftalen kan løfte de styringsbehov, der er på it området. Side 52 af 57

361 Den konkrete organisering etableres i aftaleperioden. Målet er, at der skabes sammenhænge mellem det operationelle og det strategiske niveau - mellem drift og udvikling af nye løsninger. Organiseringen skal styre udviklingsprojekter samt prioriteringer af Sundhedsaftalens portefølje af it-projekter. Ligeledes skal organiseringen håndtere et tæt samarbejde om systemforvaltning - herunder support, drift og videreudvikling af tværgående løsninger eller it-løsninger, der er afhængige af den tværsektorielle it Kvalitetsudvikling og data Digital kommunikation og digitale arbejdsgange i almen praksis, kommunale tilbud og på sygehuse bidrager til at dokumentere indsatser. Dette blandt andet for at sikre ensartet kvalitet og for at understøtte kvalitetsudvikling. De registrerede data giver udtræksmuligheder til evaluering, ledelsesinformation, udviklingsmuligheder af projekter mv. Data kan danne grundlag for at prioritere konkrete projekter og indsatser som i Triple Aim tankegangen. Data kan anvendes af aftalens parter under hensyn til gældende lovgivning. Side 53 af 57

362 8. Formidling, implementering og opfølgning Succesfuld implementering af Sundhedsaftalen forudsætter en veltilrettelagt plan for iværksættelse af de aftalte tiltag og en målrettet formidling af indholdet i den nye aftale. I tillæg dertil er det nødvendigt at følge op på, om vi når målene, så parterne kan vurdere behovet for at justere indsatsen. 8.1 Formidling og implementering Den Politiske Sundhedsaftale I Den Politiske Sundhedsaftale defineres rammerne for det kommende samarbejde om Sundhedsaftalen gennem politiske mål og en række konkrete aftaler, hvor der er fastsat resultat- og procesmål. Den Politiske Sundhedsaftale udmøntes gennem de aftaler og indsatser, der er konkretiseret i Den Administrative Sundhedsaftale, samt aftaler som er en del af Den Tværsektorielle Grundaftale. Den Administrative Sundhedsaftale Den Administrative Sundhedsaftale er kendetegnet ved en række udviklingstiltag, som skal igangsættes i aftaleperioden. Primo 2015 udarbejdes en samlet implementeringsplan, der konkretiserer, hvornår de enkelte udviklingstiltag foreslås gennemført. Implementeringsplanen godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget på deres første møde i Udviklingsprojekter håndteres efter et projektstyringsprincip, hvor projekterne igangsættes i overensstemmelse med den samlede implementeringsplan efter følgende generelle principper: Ressourcer og bemanding fastsættes ud fra projektets kompleksitet og størrelse Start og sluttidspunkt fastsat ved projektstart Monitorering forberedes ved, at projektet anbefaler konkrete indikatorer for indsatsen Projekter er gennemført, når løsningen er i drift, ansvaret er overdraget til driftsenhederne og løsningen er beskrevet og indarbejdet i Den Tværsektorielle Grundaftale. Den Tværsektorielle Grundaftale Sundhedsaftalen bygger desuden på en række aftaler i Den Tværsektorielle Grundaftale. Aftalerne definerer den konkrete arbejdsdeling vedrørende Forebyggelse, Indlæggelse og udskrivning, Genoptræning, Behandlingsredskaber og hjælpemidler, Opfølgning på Utilsigtede hændelser samt aftaler vedrørende særlige målgrupper herunder den ældre medicinske patient og borgere med kroniske sygdomme. Disse aftaler er fortsat gældende og skal kontinuerligt have stort fokus med henblik på at sikre, at aftalerne efterleves og implementeres i driftsorganisationerne. Side 54 af 57

363 Primo 2015 skal der ske en målrettet formidling til driftsorganisationerne om, at aftalerne i Den Tværsektorielle Grundaftale fortsat er gældende. Det vil sige: driftsorganisationernes ledelseslag, øverste ledelser, afdelingsledelse mv. medarbejdere, der skal realisere aftalen i praksis; frontpersonale i kommuner og på sygehuse, de praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer og andre ydere indenfor praksis-området privathospitaler og øvrige regioners hospitaler Målgrupperne skal introduceres forskelligt til sundhedsaftalen. Ledelseslaget skal have et tværgående kendskab til Sundhedsaftalens indhold, mens frontpersonalet skal kende til de delaftaler, der har betydning for varetagelse af deres konkrete anvarsområde herunder at kunne henvise borgeren til de rette tilbud. Privathospitaler og øvrige regioners hospitaler er også forpligtet af den sundhedsaftale, der gælder i den region/kommune borgeren kommer fra, og skal derfor have kendskab til Sundhedsaftalen i Region Nordjylland. Generelt om formidling Vi har aftalt, at: Sundhedsaftalens parter har et selvstændigt ansvar for at formidle og implementere Sundhedsaftalens indhold i egne driftsorganisationer. Konkret vil vi: udvikle fælles materiale, der kan bidrage til synliggørelse af Sundhedsaftalen overfor frontpersonale og samarbejdspartnere. samarbejde med Kvalitetsenheden for Almen praksis (Nord-KAP), udarbejde relevant materiale til de praktiserende læger. bruge som den fælles portal, hvor vi formidler vores tilbud om forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. formidle Sundhedsaftalens indhold til privathospitaler og til øvrige regioners hospitaler. Region Nordjylland er ansvarlig herfor Triple Aim Triple Aim er et internationalt anerkendt koncept for systemforbedringer i sundhedsvæsenet. Triple Aim bygger på en forståelse af, at befolkningens sundhed påvirkes bredt af levevilkår og andre grundlæggende faktorer i livet. Metoden fokuserer på tre overordnede mål: Befolkningens sundhed (Populationsperspektivet) Side 55 af 57

364 Patienttilfredsheden (Kvalitetsperspektivet) Sundhedsudgifter pr. indbygger (Økonomiperspektivet) I det kommende samarbejde om Sundhedsaftalen vil vi afprøve, om vi kan anvende Triple Aim som metode og tankesæt. Det indebærer, at vi skal arbejde med en baseline for de udfordringer, vi skal løse, og dokumentation af at de forandringer, vi iværksætter, virker. Vi vil udvikle og optimere vores praksis gennem gentagende afprøvninger, drevet af sundhedsmedarbejdere med henblik på forbedringer. Endelig skal vi i fællesskab finde en metode, der kan dokumentere om sundhed, patienttilfredshed og økonomi bevæger sig i den ønskede retning. Vi vil derfor afprøve Triple Aim på mindst en nærmere defineret målgruppe/population i aftaleperioden, hvor relevante indsatser, målrettet målgruppen, udvikles og afprøves i nye tværsektorielle samarbejdsformer. Dette skal være udgangspunktet for at vurdere, om vi vil benytte metoden generelt i det tværsektorielle samarbejde Opfølgning Et væsentligt element i den løbende implementering af Sundhedsaftalen er, at der monitoreres på, om vi når målene. Sundhedskoordinationsudvalget skal - ifølge. Bekendtgørelsens krav - minimum en gang årligt gennemgå den samlede Sundhedsaftale og vurdere behov for at revidere dens indhold. For at følge systematisk op og vurdere behov for evt. revision af aftalen er der brug for en detaljeret plan, der beskriver, hvordan den løbende opfølgning på resultater, implementering og monitorering skal ske - og med hvilket indhold. Det fremgår af vejledningen, at Opfølgningen på sundhedsaftalen bør tage udgangspunkt i de målsætninger, som er aftalt ved sundhedsaftalens indgåelse, og i de nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. Derudover bør indgå organisatoriske og sundhedsfaglige indikatorer, som er relevante for de aftalte målsætninger. I Den Politiske Sundhedsaftale har vi aftalt fire overordnede politiske målsætninger og indsatser, der skal følges op på. Derudover vil vi fastlægge relevante indikatorer til opfølgning på Den Administrative Sundhedsaftale, efterhånden som de aftalte udviklingstiltag konkretiseres i aftaleperioden. På den baggrund vil vi udarbejde relevant ledelsesinformation, som løbende giver parterne mulighed for at drøfte de fælles udfordringer og justere indsatsen efter behov. Der er flere målgrupper for denne ledelsesinformation; Sundhedskoordinationsudvalget og Den Administrative Styregruppe, som har henholdsvis det overordnede politiske og det administrative ansvar for sundhedsaftalen. Driftsledelserne og ledelsesmæssigt ansvarlige på udførerniveauet er ligeledes en målgruppe for ledelsesinformationen, da de kan bidrage til at sikre ejerskab for, at vi arbejder i den rigtige retning. Side 56 af 57

365 Der skal derfor aftales en ny model og en plan for ledelsesinformation, og for hvordan vi vil afrapportere til de forskellige niveauer på en måde, der sikrer, at de enkelte målgruppers behov for relevant rapportering tilgodeses. Konkret vil vi: tage afsæt i den hidtidige ledelsesinformation, som er udviklet i fællesskab. anvende og i arbejdet udarbejde en plan for ledelsesinformation, der forelægges Den Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget i 1. halvår Side 57 af 57

366

367 Bilag: Sundhedsaftalen Faktaark#2.docx Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

368 Faktaark I dette faktaark er der oplistet en række faktuelle oplysninger, som underbygger målene i Den Politiske Sundhedsaftale De tal der fremgår af faktaarket, vil blive vurderet med henblik på at udarbejde faktabokse i den endelige udgave af Den Politiske Sundhedsaftale inden den sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelse. I tabel 1 er det politiske mål angivet i venstre kolonne og i den højre er der oplyst en række baggrundsfakta, der relaterer sig til dette mål. Sidstnævnte er opgjort på landsniveau og regionsniveau samt kommuneniveau der, hvor det er muligt. I tabel 2 er der oplistet en række faktuelle oplysninger, som ligeledes kan vurderes. Disse knytter sig ikke an til målene på samme måde som den første tabel, men er nærmere faktuelle oplysninger, som der refereres til i andre sammenhænge i Den Politiske Sundhedsaftale. Tabel 1 Side 4 Med udgangspunkt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015 vil vi opnå følgende Mål At der er færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at alle kommuner i Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. Baggrundsfakta (kilde: Notat fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udleveret på national konference vedr. sundhedsaftaler d. 17. september 2014) Hele landet Region Nordjylland Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune 7,0 pct. 7,4 pct. 7,2 pct. 5,8 pct. 7,0 pct. 5,6 pct. 3,9 pct. 7,1 pct. 7,0 pct. 6,2 pct. 8,6 pct. 5,9 pct. 5,7 pct. Bemærkninger Opgjort som: Akutte genindlæggelse inden 30 dage opgivet i andel af alle indlæggelse Det skal undersøges, hvordan regionens samlede tal er 7,4, når kun én kommune (Thisted) ligger over dette niveau. 6 kommuner er under landsgennemsnittet, 2 ligger lige på landsgennemsnittet mens 3 ligger over.

369 At der er færre forebyggelige indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Nordjylland bevarer sin position, som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Hele landet Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland 63 pr pr pr pr pr pr Opgjort som: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre opgivet i antal pr ældre At der er færre uhensigtsmæssige akutte korttids indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser. Hele landet Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland 31 pr pr pr pr pr pr Opgjort som: Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere At der er færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehuset. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene. Hele landet Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Midtjylland 7 dage 2 dage 2 dage 3 dage 17 dage 1 dag Opgjort som: Færdigbehandlingsdage opgivet i dage pr borgere Disse tal dækker kun somatik. Kan der findes tilsvarende data for psykiatrien? Side 5 Sundheden skal øges for de borgere, der har færres gode leveår og lever de korteste liv og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges Mål Baggrundsfakta (kilde: Sundhedsprofilen 2013) Bemærkninger At andelen af nordjyder med gode sundhedsvaner skal stige særligt blandt kortuddannede borgere og borgere uden erhvervsuddannelse. I forhold til rygning, som er én indikator på gode sundhedsvaner, er det målet, at andelen af rygere falder fra 17 % i Andel rygere i: Region Nordjylland Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Jammerbugt Kommune 17,1 pct. 18,3 pct. 16,8 pct. 19,4 pct. 18,1 pct. Side 2 af 5

370 2013 til 14 % i 2017 i regionen som helhed. Samtidig er det et mål, at forekomsten af rygning blandt kortuddannede og borgere uden uddannelse er faldet tilsvarende eller mere. Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune 17,9 pct. 18,9 pct. 21,3 pct. 14,2 pct. 18,0 pct. 17,9 pct. 15,2 pct. Af Sundhedsprofilen 2013 fremgår det, at jo lavere fuldførte uddannelse en borger har, desto mere sandsynligt er det at have usunde rygevaner, herunder være udsat for passiv rygning. Side 5 Sundheden skal øges for de borgere, der har færres gode leveår og lever de korteste liv og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges Mål At deltagelsen i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn stiger særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Sundhedskoordinationsudvalget fastsætter konkrete måltal i Baggrundsfakta (kilde: Sygesikringsdata, CPR registret, Danmarks Statistik, 2010) Tilslutning ved 2 års undersøgelsen 59 pct. af børn med mødre uden erhvervsuddannels e 79 pct. af børn med mødre med lang uddannelse Bemærkninger Side 3 af 5

371 Tilslutning ved 3 års undersøgelsen Tilslutning ved 4 års undersøgelsen 48 pct. af børn med mødre uden erhvervsuddannels e 72 pct. af børn med mødre med lang uddannelse 59 pct. af børn med mødre uden erhvervsuddannels e 82 pct. af børn med mødre med lang uddannelse Tabel 2 Øvrige faktuelle oplysninger til Den Politiske Sundhedsaftale Emne Indhold Afsnit Bemærkninger TeleCare Nord TeleCare Nord er et tværsektorielt telemedicinsk samarbejdsprojekt mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet. Ved telemedicin forstås pleje- og behandling mellem borgerens hjem og sundhedsfaglige ved støtte af kommunikations- og informationsteknologi. Målgruppen er de til nordjyske KOL-patienter (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Projektet er landets største telemedicinske storskala forsøg, og et af fem indsatsområder i den 4 Side 4 af 5

372 Demografi Overdødelighed blandt psykisk syge nationale telemedicinske handlingsplan. (Kilde: TeleCare Nord projektsekretariatet) Andelen af borgere 80+ i Nordjylland vil udgøre 4,6 5,1 6,2-7,7-8,4-9,0 pct. i henholdsvis 2014, 2020, 2025, 2030, 2035 og 2040 (kilde: Sundhedsprofilen 2013) Hvad angår sundhedsvaner gælder det, at der er 28,6 % med psykisk lidelse, der er fysisk inaktive, mens det gælder 17,1 % i regionen som helhed. Desuden er der en signifikant større forekomst af personer med psykisk lidelse, der ryger (29,1 %) set i forhold til regionen som helhed (17,1 %). Endelig har en signifikant større andel i gruppen et højrisikoforbrug af alkohol (11,6 %) mod 7,9 % i regionen som helhed. (kilde: Sundhedsprofilen 2013) Indledning Et stærkt nordjysk sundhedsvæsen 2 Side 5 af 5

373 Bilag: Bilag 1 - kortbilag med beskrivelse Udvalg: Frederikshavn Byråd Mødedato: 17. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

374 Bilag 1 X X X X = Minde buste?? af xx = Buste kan evt. flyttes til denne location, såfremt køber ønsker dette = Grundlovseg og mindesten = Døgnpostboksautomat = Sti forbindelse der skal bibeholdes = Stationsvej 1, Sæby matr.nr. 201i Sæby Bygrunde i alt 530 m2 = vejareal matr. nr. 201a Sæby bygrunde i alt ca m2 = Vejareal del af matr.nr. 345 Sæby Markjorder i alt ca m2

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 8. oktober 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Stedfortræder

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 8. oktober 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Stedfortræder Referat Frederikshavn Byråd Ordinært møde Dato 8. oktober 2014 Tid 19:00 Sted Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V)

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 13. maj 2015 Tid 16:00 Sted Kulturhuset Kappelborg, Skagen NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne Kvist (A)

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 19. marts 2014 Tid 14:30 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne

Læs mere

Ordinært møde. Dato 3. december 2009. Tid 15:00. Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 3. december 2009. Tid 15:00. Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Stedfortræder Referat Teknisk Udvalg Ordinært møde Dato 3. december 2009 Tid 15:00 Sted Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Fraværende Hans Rex Christensen Stedfortræder Medlemmer Jens Hedegaard Kristensen (A) - Formand

Læs mere

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 25. marts 2015. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB.

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 25. marts 2015. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Referat Frederikshavn Byråd Ordinært møde Dato 25. marts 2015 Tid 19:00 Sted Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Mogens Brag, Frode Thule Jensen, Lars Oldager, Peter E. Nielsen, Bent H. Pedersen

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

TillægsdagsordePlan- og Miljøudvalget

TillægsdagsordePlan- og Miljøudvalget TillægsdagsordePlan- og Miljøudvalget n Ordinært møde Dato 6. september 2011 Tid 14:30 Sted Himmerigsvej 10, Jerup NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer John Christensen (V) - Formand Pia Karlsen

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 8. maj 2014 Tid 15:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V)

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune.

1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan 2005 Åben sag 3. Fælles omsorgssystem til Ny Frederikshavn Kommune. Page 1 of 9 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 7. juni 2005 17:00 Mødelokale 8 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Økonomirapport pr. 30.04.2005. Åben sag 2. Forslag til Kommuneplan

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Tillægsdagsorden Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 19. marts 2014 Tid 14:30 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.

Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen. E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg. Sønderborg Kommune Att. Henning N. Larsen og Brian S. Bennetsen 24. september 2013 Sag 12/05634 / CF E-mail: hnla@sonderborg.dk; bsbe@sonderborg.dk; post@sonderborg.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Dagsorden Kultur- og Fritidsudvalget Ekstraordinært møde Dato 30. april 2014 Tid 16:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Frode Thule Jensen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard 6. januar 2014 Sag / CF E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 med fradrag for efterbetaling

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1 åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1 Indholdsfortegnelse 132. Lokaler 10. klasse centret 246 133. Aalestrup Varme - Kommunegaranti 7,0 mio. kr. 249 134. Aalestrup Vand

Læs mere

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Slagelse Kommune Att. Bo Gabe. E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Slagelse Kommune Att. Bo Gabe 31. oktober 2013 Sag 12/05627 / CF E-mail: bogab@slagelse.dk; slagelse@slagelse.dk; mgr@horten.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk. E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk

Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk. E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk Helsingør Kommune Att. Lonnie Goldbæk 31. oktober 2013 Sag 12/05581 / CF E-mail: Lgol1@helsingør.dk; vea54@helsingor.dk; oes@helsingor.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde

Sæby Kommune. Referat. Økonomiudvalget. Ordinært møde Page 1 of 9 Sæby Kommune Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Mødedato tirsdag den 10. februar 2004 Tidspunkter 09:00 - Lokale Mødelokale 2 Fraværende Hans Jørgen Kaptain med afbud. Jens Mørk er indkaldt

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret.

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret. Til samtlige kommuner, KL og det kommunale tilsyn Ny bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt orientering om muligheden for at søge om lånedispensation fra to lånepuljer

Læs mere

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 30. april 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB.

Frederikshavn Byråd. Ordinært møde. Dato 30. april 2014. Tid 19:00. Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Referat Frederikshavn Byråd Ordinært møde Dato 30. april 2014 Tid 19:00 Sted Byrådssalen, Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Jørgen Tousgaard, Kenneth Bergen Steen Jensen, Renate

Læs mere

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet.

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Pkt. 353 Køb af aktiver Sagsnr. 99676 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Beslutningskompetence

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 11 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted 10. marts 2004 16:00 mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Flemming Sten Indholdsfortegnelse 1. Overførsler fra år 2003 til 2004-budgettet

Læs mere

Handicaprådet. Ordinært møde. Dato 25. oktober 2012. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB.

Handicaprådet. Ordinært møde. Dato 25. oktober 2012. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB. Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 25. oktober 2012 Tid 15:30 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Som suppleant for Bruno Müller deltog Irene Hjortshøj. Flemming Klougart deltog ikke i behandlingen

Læs mere

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Gribvand Spildevand A/S Bestyrelse 6. marts 2013 Referat af Bestyrelsesmøde d. 26. februar 2013 Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Mødedeltagere: Flemming

Læs mere

Ordinært møde. Dato 11. februar 2015. Tid 14:30. ML 0.23 (byrådslounge) NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 11. februar 2015. Tid 14:30. ML 0.23 (byrådslounge) NB. Stedfortræder Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 11. februar 2015 Tid 14:30 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne Kvist

Læs mere

Ordinært møde. Dato 10. februar 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 10. februar 2015. Tid 15:30. Sted ML 0.28 NB. Stedfortræder Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 10. februar 2015 Tid 15:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Irene Hjortshøj (A) Brian Kjær (A) Kenneth

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ordinært møde. Dato 18. august 2015. Tid 12:00. ML 0.23 (byrådslounge) NB. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 18. august 2015. Tid 12:00. ML 0.23 (byrådslounge) NB. Stedfortræder Referat Økonomiudvalget Ordinært møde Dato 18. august 2015 Tid 12:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Birgit S. Hansen (A) - Formand Lars Møller (V) Bjarne Kvist

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Teknisk udvalg Formand: Uffe Bro Erik Nielsen, Mads Krarup, Kaj Wisti Lassen, Birgitte Tetzlaff, Niels Krebs Hansen, Ib Johansen. tirsdag den 7. november 2006 kl. 12:00 i Farsø

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette Søndergaard

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune 76. Lukket punkt: Evt. salg af areal til Saltum Vandværk til opsætning af solcelleanlæg

Læs mere

Sundhedsudvalget. Ordinært møde. Dato 15. maj 2012. Tid 15:00. Sted Mødelokale 0.28 NB. Fraværende. Carsten Sørensen. Stedfortræder.

Sundhedsudvalget. Ordinært møde. Dato 15. maj 2012. Tid 15:00. Sted Mødelokale 0.28 NB. Fraværende. Carsten Sørensen. Stedfortræder. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 15. maj 2012 Tid 15:00 Sted Mødelokale 0.28 NB. Fraværende Carsten Sørensen Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Carsten Sørensen (O) Frode Thule

Læs mere

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013 Notat Emne: Takster for Aarhus Vand A/S 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S Den 14. november 2013 Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget Referat Plan- og Miljøudvalget Ekstraordinært møde Dato 24. juni 2009 Tid 18:00 Sted Fasanvej 1, udvalgslokalet NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer John Christensen (V) - Formand Erik Janum (V)

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Referat fra mødet den kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Medlemmer: Arne Hyldahl, Bjarne Holm, Jens Vestergaard, Søren Bo Pedersen, Tina Marie Thomsen, Viggo Iversen Afbud: Ole Christensen Mødet hævet kl.: 9:00

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 29. marts 2007 Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 15.00-17.40 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/22 Strategi

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Referat af ordinært bestyrelsesmøde d. 26.01.2011 kl. 15.00.

Referat af ordinært bestyrelsesmøde d. 26.01.2011 kl. 15.00. Referat af ordinært bestyrelsesmøde d. 26.01.2011 kl. 15.00. Mødested: Århusvej 22 C, 8500 Grenaa. Sag nr.: 1. Godkendelse og underskrivelse af referat fra bestyrelsesmøde d. 15.12.2010. 2. Redegørelse

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2013-030 Hjørring Vandselskab A/S (Spildevand) mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 11. oktober 2005, kl. 18:00 Åben sag: 343. Kirkeskat 2006 Åben sag: 344. Budget 2006 og overslagsår - 2.

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Arbejdsmarkedsudvalget 11-01-2010 Dato 11. januar 2010 Tid 15:00 Sted NB. Fraværende Parallelvej 27, 1. sal, mødelokalet ved kantinen Ingen Stedfortræder Medlemmer Jens Ole Jensen Søren Visti Jensen

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

THISTED DRIKKEVAND A/S

THISTED DRIKKEVAND A/S THISTED DRIKKEVAND A/S Referat fra bestyrelsesmødet den kl. 13.00 i mødelokale 1, Kirkevej 9, Hurup Medlemmer: Annita Pedersen, Jens Vestergaard Jensen, Jørgen Andersen, Ole Westergaard, Søren Bo Pedersen,

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine Indholdsfortegnelse 216. Halvårsregnskab 2011 - Økonomiudvalgets område 462 217. Budget 2012 - Spareramme for Økonomiudvalgets

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 16. december 2010 kl. 14:00 i Aars Gæstekantine

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 16. december 2010 kl. 14:00 i Aars Gæstekantine åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 16. december 2010 kl. 14:00 i Aars Gæstekantine Indholdsfortegnelse 381. Løgstør Boligforening - optagelse af lån i afd. 9 - Opland 781 382. Lukket - Evt. salg

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

10-02-2014. Dato 10. februar 2014. Tid 16:00. Sted ML 0.28 NB.

10-02-2014. Dato 10. februar 2014. Tid 16:00. Sted ML 0.28 NB. Referat Teknisk Udvalg 10-02-2014 Dato 10. februar 2014 Tid 16:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Peter E. Nielsen Karsten Drastrup Lars Mejlvang Møller (V) - Formand Anders Broholm

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 10 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 23. juni 2004 16:00 mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Dagplejehus i

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Udlejning af erhvervsejendom

Udlejning af erhvervsejendom Pkt. 49 Udlejning af erhvervsejendom Sagsnr. 79083 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til vilkår for en ny udlejningsperiode for ejendommen Baunehøjvej 5, der huser Restaurant Vigen, herunder

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1-4, og byrådet for så vidt angår punkterne

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1-4, og byrådet for så vidt angår punkterne Pkt. 103 Salg af ejendomme Sagsnr. 91529 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal gives anlægsbevilling til salgsindtægter og udgifter i forbindelse med salg af ejendommen Sct. Ols Gade 15-17 og tages stilling

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere