Uddannelsesregler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Gældende for bachelor- og kandidatuddannelser studieåret 2009/2010

Transkript

1 Uddannelsesregler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Gældende for bachelor- og kandidatuddannelser studieåret 2009/ september 2009 Forord... 3 Års- og skemastruktur... 4 Årsstrukturen... 4 Placeringen i kalenderåret... 6 Skemagrupper... 7 Ugedagens opdeling... 7 Skemagruppernes opbygning... 7 Placering af skemagrupperne... 7 Særlige forløb... 8 Laboratoriekurser og kurser med flere øvelseshold... 8 Dublering af al undervisning i kurset inklusive forelæsning... 8 Dublering af holdundervisning - fælles forelæsning... 8 Optagelse og indskrivning Krav om indskrivning Optagelse på bacheloruddannelsen Optagelse på kandidatuddannelsen Direkte indskrivning på en bacheloruddannelse Genindskrivning Orlov Meritstuderende Studerende under åben uddannelse Internationale studerende Udvekslings- og gæstestuderende Degree-studerende Øresundsuniversitetet Maksimal studietid og studieaktivitetskrav Maksimal studietid Overgangsordning Studieaktivitetskrav Dispensationer og merit Dispensationer vedrørende eksamen Merit Anke over studienævnets afgørelse i meritsager fra danske uddannelsesinstitutioner Anke over studienævnets afgørelse i meritsager fra udenlandske uddannelsesinstitutioner Side 1 af 24

2 Klager Klager over undervisning Klager over eksamen Klagesagens behandling Anke af bedømmernes afgørelse Brug af studerendes lydoptagelser ved klagesager Side 2 af 24

3 FORORD Uddannelsesregler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er en samling af udvalgte regler, der regulerer uddannelsesområdet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet til brug for undervisere, studerende, uddannelsesledelse og administrativt personale. Samlingen dækker udvalgte regler bestemt ved lovgivning og bekendtgørelser, regler fastlagt af rektor gældende for hele KU, samt regler fastlagt ved dekanen og dækkende Det Naturvidenskabelige Fakultet. Samlingen dækker blandt andet regler vedrørende: Års- og skemastruktur, Optagelse og indskrivning herunder regler for internationale studerende. Maksimal studietid og studieaktivitetskrav Regler for sager vedrørende dispensationer, merit og klager. Uddannelsesreglerne suppleres af eksamensregler, fælles rammer for bachelor- og kandidatuddannelser, samt af studieordninger for de enkelte uddannelser vedtaget inden for disse fælles rammer. På fakultetets hjemmeside kan man finde mere udførlig information og vejledning omkring de enkelte regler. Uddannelsesreglerne træder i kraft den 1. september Reglerne erstatter Uddannelsesregler for Det Naturvidenskabelige Fakultet for studieåret København, august 2009 Henrik Busch Prodekan for uddannelse Side 3 af 24

4 ÅRS- OG SKEMASTRUKTUR Årsstrukturen Pr. 1. september 2009 indføres Indre Marked på Københavns Universitet. Det indebærer, at der indføres retningslinjer for en fælles års- og skemastruktur, som skal gøre det nemmere for den studerende at følge kurser fra forskellige uddannelser og fakulteter på samme tid. Indførelsen af Indre Marked fører til nogle ændringer på SCIENCE i forhold til den tidligere skema- og årsstruktur. Et studieår består af almindelige undervisningsblokke, skemafri uger og en sommerperiode. Almindelige undervisningsblokke Der er fire almindelige blokke. Hver blok har et omfang på ni uger plus evt. indlejrede ferie- og fridage. En blok består af normale uger og beskyttede uger. Normal uge: Her foregår normal skemalagt undervisning og/eller eksamen. De normale uger i studieåret 2009/10 er uge 36-43, 46-50, 2-3, 5-8, 10-12, 14, Perioden med normale uger i blok 4 er en uge længere end i de øvrige blokke grundet skæve helligdage. Uge 42, samt uge 7 og 8 er normale uger, men af hensyn til personalepolitikkens bestemmelser om en familievenlig arbejdsplads, skal arbejdet tilrettelægges så der tages udstrakt hensyn til ønsker om ferie i disse uger. Beskyttet uge: I en beskyttet uge har eksamen fortrinsret. I kurser, der ikke har eksamen i disse uger, må der ikke lægges ekstraordinært arbejdskrævende eller særligt tilstedeværelsesbetingede aktiviteter (fx ekskursioner) af hensyn til studerende, der har eksamen i andre fag. De beskyttede uger i studieåret 2009/10 er 44, 51, 4, 15 og 25. Den normerede studieaktivitet i en blok er 15 ECTS-point. Undervisningen i blokken kan tilrettelægges på tre forskellige måder. 1. Blokken består af syv ugers undervisning og en to-ugers eksamensperiode, hvor eksamen fortrinsvist er placeret i den sidste uge 2. Blokken består af 8 ugers undervisning og en eksamensuge. 3. Hvis en løbende evalueringsform anvendes på kurset, kan undervisningsperioden udvides til også at omfatte hele eller dele af eksamensperioden, så undervisningsperioden bliver på op til 9 uger. Hvis Kurset er på 7,5 ECTS skal der tages hensyn til at studerende skal kunne gå til eksamen i deres andet kursus i den 9. undervisningsuge. Obligatorisk undervisning med mødepligt i 9. undervisningsuge skal derfor så vidt muligt undgås. Feltkurser, ekskursionskurser og visse projektforløb er undtaget fra reglen om placeringen af undervisningen i de normale undervisningsperioder og for kravet om syv ugers undervisning. Derudover er der på et givet kursus mulighed for at dele blok 2 i to dele (2X og 2Y). Hvor 2X er et undervisningsforløb, der afsluttes i uge 51, og 2Y et forløb placeret i uge X er især tiltænkt brugt på kurser, der har mange udvekslingsstuderende, da 2X giver de studerende mulighed for at afslutte kurset inden nytår. Side 4 af 24

5 Skemafri uger. I sådanne må der ikke lægges undervisning eller ordinær eksamen. Ugerne kan benyttes til selvstudium, reeksamen og ferie. Derudover kan uddannelsesledelse, studievejledning og undervisere lave arrangementer af faglig og/eller social art. Eksempelvis præsentation af forskning, korte IT-kurser, kurser om hvordan man studerer eller skriver kandidatspeciale og bachelorprojekter, virksomhedsbesøg og oplæg om karrieremuligheder. Studerende kan også arrangere oplæg, foredrag, ture mv. af faglig og/eller social art. Der er følgende skemafri uger i studieåret 2009/10: Studiestartsugen (uge 35): Her kan holdes aktiviteter som studieintroduktionsprogram, modtagelse af udenlandske studerende og introdage. Efterårsugen (uge 45) Juleugerne (uge 52-1): Der kan afholdes ekstraordinær eksamen begrundet i udlandsophold for studerende på kurser, der ikke afsluttes før jul. Der kan normalt ikke holdes hverken eksamen eller reeksamen mellem jul og nytår. Vinterugen (uge 9) Påskeugen afholdes fra mandag d. 29. marts til mandag d. 5. april begge dage inklusive. Sommerugen (uge 26) Udover de skemafri uger er der undervisningsfri på følgende dage i studieåret 2009/10: fredag d. 30. april (St. Bededag) torsdag d. 13. maj (Kr. Himmelfartsdag) mandag d. 24. maj (2. pinsedag) Den 1. maj og Grundlovsdag falder i 2010 begge på lørdage. For at kompensere for de løse helligdage i blok 4 er blok 4 udvidet med en uge. I denne ekstra uge foregår undervisningen som i en normal undervisningsuge. Sommerperioden I sommerperioden (uge 27-34) kan der arrangeres valgfri kurser. Der kan ligeledes arrangeres begrænset valgfri og obligatoriske kurser, men disse kurser skal være et supplement til det almindelige kursusudbud i de ordinære undervisningsperioder. I særlige tilfælde kan der være et krav om, at de studerende skal deltage i sommerkurserne for at kunne overholde normeringen. Universitetet har ingen særlige forpligtelser over for de studerende mht. at afholde sommerkurser og de studerende har ikke pligt til at deltage i studieaktiviteter i sommerperioden. 1 1 Undtaget er obligatoriske feltkurser om sommeren, som pt. findes på geografi-, geologi- og biologiuddannelserne. Disse kurser er formelt placeret i blok 4, men afholdes af praktiske hensyn i sommerperioden. Side 5 af 24

6 Placeringen i kalenderåret Studieåret begynder med en skemafri uge d august Undervisningen i blok 1 begynder den 31. august Sidste ordinære eksamensdag i blok 4 er fredag d. 25. juni 2010 Studieåret Uge Start Slut Skemafri uge Blok Skemafri uge Blok Blok 2X Skemafri uger Blok 2Y Blok Skemafri uge Skemafri uge Blok Skemafri uge Sommerferie Figur 1: Årsstruktur for 2009/10 og 2010/11 Akademisk kalender for 2009/ SOMMER -FERIE BLOK 1 BLOK 2X V-forløb BLOK 2Y BLOK 3 BLOK 4 SOMMERFERIE EFTERÅRSSEMESTER FORÅRSSEMESTER Akademisk kalender for 2010/ SOMMER -FERIE BLOK 1 BLOK 2X V-forløb BLOK 2Y BLOK 3 BLOK 4 SOMMERFERIE EFTERÅRSSEMESTER FORÅRSSEMESTER FERIE SKEMAFRI UGER BESKYTTEDE UGER NORMALE UGER Side 6 af 24

7 Skemagrupper Ugedagens opdeling En undervisningsdag består af et formiddags- og et eftermiddagsmodul. Et formiddagsmodul skal ligge indenfor tidsrummet , og et eftermiddagsmodul indenfor tidsrummet På kurser, der gør brug af både formiddags- og eftermiddagsmodulet på en ugedag kan frokostpausen placeres, så det bedst passer ind i undervisningen. Det er institutterne, der er ansvarlige for skemalægningen af undervisningen i Syllabus, så de nøjagtige start- og sluttidspunkter efterfølgende kan ses på: Skemagruppernes opbygning En undervisningsuge opdeles i fire skemagrupper (A, B, C og D) til normal undervisning og en særlig skemagruppe (E) til efter- og videreuddannelsesundervisning. En skemagruppe (undtagen skemagruppe D) er opdelt i tre undervisningsmoduler.til forskel fra tidligere er skemagrupperne A, B og C opdelt i undergrupper Det giver mulighed for, at et kursus med kun 6 timers undervisning kan placeres i en skemaundergruppe, som fx C 1, og derved vil en studerende også have mulighed for at vælge et kursus i C 2. Hvis et undervisningsmodul er opdelt i skemaundergrupper såsom mandag eftermiddag er den enkelte skemaundergruppe af to timers varighed. Det vil sige at skemaundergruppe C 1 mandag eftermiddag ligger i tidsrummet og skemaundergruppe C 2 mandag eftermiddag ligger i tidsrummet Det er institutledelsens ansvar at alle kurser på 7,5 ECTS-point placeres inden for en skemagruppe. Den enkelte underviser vælger selv i samråd med institutledelsen, hvordan undervisningen tilrettelægges, herunder hvor mange timers undervisning, der reelt skal gives inden for de tre moduler. Det skal fremgå af kursusbeskrivelsen i lektionsplanen på hvilken skemagruppe undervisningen i et kursus er placeret i, og hvordan undervisningen i øvrigt er placeret tidsmæssigt. En studerende, der følger to kurser i en blok, skal vælge kurser fra to forskellige skemagrupper, for eksempel A og C. Et kursus skal entydigt høre til i én skemagruppe. Man kan, efter godkendelse af det relevante studienævn, sprede undervisningen over flere skemagrupper, hvis man sørger for, at mindst et øvelseshold kan afholde undervisningen inden for én skemagruppe. Se mere i afsnittet om særlige forløb. Kurser på 15 ECTS-point, der udfylder en hel blok, kan skemamæssigt placeres fuldstændigt efter institutternes valg, da sådanne kurser ikke skal kunne kombineres med andre. Placering af skemagrupperne Skemagrupperne er placeret i nedenstående grundmodel. Som det ses af modellen er skemagrupperne A, B og C ikke placeret på samme måde som i den tidligere skemagruppemodel på SCIENCE. Skemagruppe A og C dækker over en hel og en halv dags undervisning, mens skemagruppe B er delt på 3 dage i modsætning til tidligere. Side 7 af 24

8 Figur 2: Ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Formiddag :00 B 1 A 1 B C 1 1 A 1 A 2 B 2 Eftermiddag 13:00-17:00 C 1 C 2 B 2 C 2 A 2 D Skemagruppe D er placeret fredag eftermiddag. Af hensyn til personalepolitikkens princip om at KU skal være en familievenlig arbejdsplads skal undervisning fredag eftermiddag ske efter aftale med medarbejderne. Særlige forløb Laboratoriekurser og kurser med flere øvelseshold Kurserne kan udbydes på to måder inden for grundmodellens grænser. Dels med dublering af al undervisning i kurset inklusiv dublering af for eksempel et ugentlig forelæsningsmodul og dels med et fælles forelæsningsmodul og dubleringen begrænset til laboratorie- eller øvelsesmodulerne. Dublering af al undervisning i kurset inklusive forelæsning Kurset udbydes i to forskellige skemagrupper, der hver for sig følger de almindelige regler i grundmodellen. Dublering af holdundervisning - fælles forelæsning Denne model medfører, at et laboratorie-/øvelseskursus foruden sin egen skemagruppe vil blokere for yderligere én skemagruppe. For stadig at give mulighed for at studerende med kursus i en anden skemagruppe skal kunne vælge kurset, skal det skemalægges på en måde, så det kan kombineres med begge de to resterende skemagrupper. Ligger kurset for eksempel i skemagruppe A, skal to laboratoriehold udformes, så det ene hold kan kombineres med kurser i skemagruppe B og det andet hold med kurser i skemagruppe C. Eksempel: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Formiddag :00 B 1 A 1 Hold 1 B A 1 C 1 1 Forelæsning A 2 Hold 1 B 2 Eftermiddag 13:00 17:00 C 1 C 2 B 2 Hold 1 C 2 Hold 2 A 2 Hold 2 D Side 8 af 24

9 Her kan Hold 1 kombineres med kurser i skemagruppe C og Hold 2 kan kombineres med kurser i skemagruppe B. Særlig omfangsrige kurser, der har behov for mere end fire moduler kan udvide modellen til at omfatte flere af de ledige moduler i henholdsvis skemagruppe B og C, så længe de to parallelle holdforløb stadig kan kombineres med kurser i henholdsvis skemagruppe B og C. Man kan naturligvis også inddrage de ledige B-moduler og/eller C-moduler til et 3. og 4. laboratoriehold. Institutterne bør kun bruge muligheden for inddragelse af en anden skemagruppe i dette ene tilfælde for ikke at blokere unødigt for de studerendes valgfrihed. Side 9 af 24

10 OPTAGELSE OG INDSKRIVNING Dette kapitel omhandler forhold, der gælder for studerende i forbindelse med optagelse og indskrivning på fakultetet. Krav om indskrivning For at kunne melde sig til undervisning og deltage i eksamen skal man være indskrevet. Optagelse på bacheloruddannelsen Hovedparten af studerende optages på bacheloruddannelserne gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). For at kunne blive optaget skal man dels have en adgangsgivende eksamen (gymnasium, hf, hhx, htx eller tilsvarende) og dels opfylde de generelle og fagspecifikke adgangskrav. Hvis der er flere ansøgere end pladser på en uddannelse, optages ansøgerne med højest kvotient fra den adgangsgivende eksamen først. Har man ikke en dansk adgangsgivende eksamen, skal man søge i kvote 2. Det samme gælder for ansøgere, der ikke har kvotienten til at blive optaget, men har andre studiemæssige forudsætninger. Der er ansøgningsfrist til den koordinerede tilmelding den 15. marts for kvote 2 og den 5. juli for kvote 1. Alle ansøgere får besked om optagelse den 30. juli. Ansøgningsskemaet kan ses på Optagelse på kandidatuddannelsen Studerende med en bachelorgrad kan søge om optagelse på en kandidatuddannelse. Studerende med en bachelorgrad fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, der søger om optagelse i direkte forlængelse af bestået bacheloruddannelse, har ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens studieretning. Oplysninger herom findes i kandidatstudieordningerne. Ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen skal ske på et skema, som fås hos Studenterservice eller på nettet på Fra og med september 2009 er der kun optag på kandidatuddannelserne på Det Naturvidenskabelige Fakultet to gange årligt med studiestart ved påbegyndelsen af blok 1 eller blok 3. Optagelsen er betinget af, at man har afsluttet sin bacheloruddannelse inden studiestart. Ansøgningsfristerne for uddannelserne med optag to gange om året er 1. november 2009 og 1. maj Enkelte uddannelser har kun optagelse en gang om året. Det gælder ansøgning om optagelse på kandidatuddannelserne i humanfysiologi, humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, bioinformatik og E-science én gang om året med frist den 1. maj Ansøgningsskema findes på Side 10 af 24

11 Studerende med en bachelorgrad fra et udenlandsk universitet kan søge om optagelse på en kandidatuddannelse ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Se afsnittet om internationale studerende. For alle typer af ansøgere gælder det, at ansøgningen skal sendes til fakultetets studenterservice. Direkte indskrivning på en bacheloruddannelse Man kan søge om administrativ indskrivning på en bacheloruddannelse, hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer alle studieelementer på første studieår (60 ECTS-point) på den uddannelse, man søger om optagelse på. Administrativ indskrivning forudsætter, at der er ledige pladser på det studietrin, man skal indskrives på. Indskrivning sker til blokstart. Hvis ansøgeren ønsker overflytning fra en anden uddannelsesinstitution til samme bacheloruddannelse ved Københavns Universitet kan dette godkendes, såfremt der er ledige pladser på det pågældende studietrin, og tidligst når den studerende har gennemført de prøver, der i henhold til studieordningerne er placeret på første studieår (60 ECTS-point) på såvel den uddannelse, der søges overflytning fra, som den uddannelse, der søges overflytning til. Overflytning fra en anden undervisningsinstitution til samme kandidatuddannelse på KU forudsætter ledige pladser på det pågældende studietrin. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der skal søges optagelse, administrativ indskrivning eller overflytning, er man velkommen til at kontakte studievejledningen. Genindskrivning En tidligere bachelorstuderende på Det Naturvidenskabelige Fakultet kan søge om genindskrivning på sin uddannelse, såfremt de prøver, der er placeret på første studieår (60 ECTS-point), er bestået. Genindskrivning sker til blokstart, og altid til nyeste studieordning. Studerende, som selv har meldt sig ud af deres uddannelse, kan tidligst genindskrives 5 måneder efter udmeldelsen. Hvis den studerende ved udmeldelsen var afskåret fra at fortsætte på uddannelsen (eksempelvis ved at have brugt alle sine eksamensforsøg på obligatoriske kurser, ikke have opfyldt tidsfrister i studieordningen eller ved at være blevet erklæret studieinaktiv (se afsnittet krav om studieaktivitet)), forudsættes det, at der gives dispensation herfor, før man kan ansøge om genindskrivning. Hvis førsteårsprøven ikke tidligere er bestået, skal der søges om optagelse gennem Den Koordinerede Tilmelding. Hvis den studerende var afskåret fra at fortsætte uddannelsen på grund af manglende opfyldelse af reglerne om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, skal der først søges om dispensation for udsættelse af førsteårsprøven. Genindskrivning på en kandidatuddannelse følger de almindelige regler om optagelse på kandidatuddannelser. Side 11 af 24

12 Orlov Studerende kan få orlov fra en bachelor- eller en kandidatuddannelse ved Københavns Universitet. Bachelorstuderende, der har gennemført første studieår (bestået mindst 60 ECTS-point) og som har bestået førsteårsprøven, kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af bacheloruddannelsen. Kandidatstuderende, der har gennemført første halve studieår (bestået mindst 30 ECTS-point), kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af kandidatuddannelsen. Kandidatstuderende kan ikke få orlov i specialeperioden. Specialeperioden defineres, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 21, som den tidsramme, der fastsættes i forbindelse med indgåelse af specialeaftalen samt den tidsramme, der fastsættes ved et eventuelt 2. og 3. eksamensforsøg. Universitetet kan dispensere fra ovenstående regler hvis der foreligger usædvanlige forhold Orlov, der er begrundet i barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste og lignende, jf. adgangsbekendtgørelsens 39, stk. 2 og 3, meddeles uanset tidligere afholdt orlov i løbet af uddannelsen og uanset om første studieår på bacheloruddannelsen henholdsvis første halve studieår på kandidatuddannelsen er gennemført. Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero i orlovsperioden. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen på uddannelsen. Studerende kan ikke gå til eksamen eller deltage i prøver på uddannelsen i det semester eller den blok, hvor den studerende har eller har haft orlov. Meritstuderende Studerende fra andre uddannelsesinstitutioner har mulighed for at følge enkelte kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet som meritstuderende. Ansøgning om meritindskrivning sker på en særlig blanket, som indsendes til Uddannelsesservice. Her kontrolleres det, om ansøgeren har en forhåndsgodkendelse fra sin hjeminstitution, og at adgangskravene er opfyldt. Alle henvendelser om meritstudier bedes henvist til Studenterservice. Bemærk at studerende fra Lunds Universitet indskrives som meritstuderende og ikke gæstestuderende. Ansøgningsfrist for meritstuderende er som følger: Blok 1: 10. juni Blok 2: 10. september Blok 3: 10. december Blok 4: 10. marts Ansøgningsskema findes her: Side 12 af 24

13 Studerende under åben uddannelse Fakultetet har en tompladsordning, som giver mulighed for at følge kurser, hvis der er ledige pladser. Der er deltagerbetaling for deltagelse på kurser under åben uddannelse. Ansøgningen sendes til studenterservice. Man kan ikke følge kurser under åben uddannelse, hvis man samtidigt er indskrevet som almindelig studerende på den uddannelse, kurserne hører under. For at kunne optages på et kursus som åben uddannelsesstuderende skal man opfylde de obligatoriske adgangskrav, der gælder til den uddannelse, hvor kurset indgår og/eller opfylde de eventuelt specifikke adgangskrav for det konkrete kursus. Taksterne for deltagelse i kurser under åben uddannelse for studieåret findes her: Ved betaling for hele kurser er tre eksamensforsøg inkluderet i gebyret. Hvis en ansøger ikke ønsker at deltage i undervisningen, men ønsker at være selvstuderende og kun deltage i eksamen, kan prisen findes her: Betalingen gælder kun for ét eksamensforsøg i den pågældende eksamenstermin. For visse kurser gælder, at man kun kan gå til eksamen, når et øvelseskursus er bestået eller obligatoriske afleveringsopgaver er godkendt. Selvstudium kan således ikke finde sted på disse kurser. Tilsvarende kan gøre sig gældende på kurser med løbende evaluering. Ansøgningsfrister og generelle oplysninger kan findes her: Internationale studerende Fakultetet modtager to hovedtyper af internationale studerende; dels udvekslingsstuderende, der kommer for at læse op til to semestre som en del af deres uddannelse ved hjeminstitutionen, dels internationale studerende, der bliver optaget på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse ved fakultetet ( degree-studerende ). Studerende fra ikke-eu/eøs-lande, som ikke er meddelt permanent, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, eller som ikke er udvekslet med et samarbejdsuniversitet, er omfattet af reglerne om studieafgift ( tuition fees ). Disse studerende skal betale studieafgift og kaldes i daglig tale udenlandske selvbetalende studerende (USB ere). Betalingskravet omfatter også i enkelte tilfælde studerende fra EU/EØS, eller studerende fra et ikke-eu/eøs land, som er indskrevet på et universitet inden for EU/EØS. Studerende fra EU/EØS lande, som ikke kan få meritoverført kurserne til deres hjemmeuniversitet, er omfattet af de gældende regler og takster for tompladsstuderende. Studerende, som er indskrevet ved et universitet inden for EU/EØS, men som er statsborger i et ikke-eu/eøs land, er omfattet af reglerne om studieafgift ( tuition fees ). Se mere om takster nedenfor. Side 13 af 24

14 Al sagsbehandling vedrørende internationale degree-studerende samt optagelse på kandidatuddannelsen af danske studerende med en udenlandsk bachelorgrad varetages af fakultetets Uddannelsesservice. Institutter må ikke tillade, at internationale studerende følger kurser, uden at de er korrekt indskrevet, uanset om de er udvekslings- eller gradsstuderende, er taxameterudløsende eller USB ere. Indskrivningen er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen, og for at Fakultetet kan optjene STÅ eller opkræve studieafgift. Udvekslings- og gæstestuderende Udenlandske studerende kan komme til Fakultetet via samarbejdsaftaler som udvekslingsstuderende eller på egen hånd som gæstestuderende. Optagelse af udvekslings- og gæstestuderende sker via Københavns Universitets Internationale Kontor. Udvekslingsstuderende ansøger elektronisk om optagelse via punkt.ku, og ansøgningerne sendes i høring hos instituttets internationale koordinator elektronisk via et Fønixmodul. De optagne studerende modtager efterfølgende besked om frister for kursustilmelding mv. fra det internationale kontor. Kursustilmelding sker via punkt.ku. Ansøgningsfrist for udvekslingsstuderende er 1. april og 1. oktober for optag hhv. til efterårs- og forårsblokkene. For udvekslingsstuderende, der kommer under samarbejdsaftaler, er der dog en vis fleksibilitet frem til en endelig deadline hhv. den 1. juni og 15. oktober. Optages studerende efter deadline, så bortfalder den hjælp, som Det Internationale Kontor yder i forbindelse med at finde bolig. Gæstestuderende, der ikke er EU/EØS-borgere og som ikke er meddelt permanent, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, skal betale studieafgift. Den aktuelle studieafgift fremgår af fakultetets hjemmeside. Degree-studerende Studerende, som har en udenlandsk, adgangsgivende eksamen, og som ønsker at blive indskrevet på enten en bachelor- eller kandidatuddannelse ved fakultetet, skal ansøge via KOT, hvis der søges ind på en bacheloruddannelse, og via fakultetets Uddannelsesservice på et særligt ansøgningsskema, der hentes på hvis der søges om optagelse på en kandidatuddannelse. Det er fakultetet, der varetager al sagsbehandling og kommunikation med ansøgerne på kandidatniveau. Der stilles krav om danskkundskaber, svarende til minimum Studieprøven, hvis der søges om optagelse på en bacheloruddannelse eller på en kandidatuddannelse, der ikke udbydes på engelsk. For optag på kandidatuddannelser, der udbydes på engelsk, kræves en engelsk sprogtest, såfremt ansøger ikke har engelsk som modersmål eller er statsborger i et engelsksproget eller skandinavisk land. Det fremgår af hvilke tests og resultater der accepteres. Nærmere oplysninger om sprogkrav i forbindelse med ansøgning om indskrivning fås ved henvendelse til fakultetets internationale koordinator eller på Side 14 af 24

15 For ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet er ansøgningsfristerne den 15. marts hhv. 15. oktober med start i hhv. september og februar. Dette gælder for de uddannelser der har optag 2 gange årligt. Enkelte uddannelser har kun optag en gang om året se hvilke under afsnittet Optagelse på kandidatuddannelse. For potentielle degree studerende er ansøgningsfristen til uddannelser med optag 1 gang årligt 15. marts Degree-studerende, der ikke er EU- eller EØS-borgere, skal betale studieafgift ( tuition fees ). Den aktuelle studieafgift fremgår af fakultetets hjemmeside. Der uddeles hvert år et antal fripladser og stipendier til ikke-eu/eøs-studerende. Det Internationale Kontor meddeler i forårssemestret, hvor mange stipendier, fakultetet kan disponere over. Det er prodekan for uddannelse, der blandt ansøgerne udvælger de studerende, som vil få tilbudt friplads og stipendier. Friplads og stipendium gives alene til højt-kvalificerede ansøgere. Institutionen er i forhold til Udlændingeservice forpligtet til at kontrollere, om USB-studerende møder frem og påbegynder deres uddannelse, samt om de er studieaktive. Der gives maksimalt opholdstilladelse til i alt 3 år til en 2-årig kandidatuddannelse. Det bør bemærkes, at internationale studerende ikke må være mere end 12 måneder bagud i studiet i forhold til normeret tid, hvis de vil opretholde deres opholdstilladelse til Danmark, medmindre forsinkelsen skyldes dokumenteret sygdom, graviditet eller lignende. Øresundsuniversitetet Københavns Universitet er en del af Øresundsuniversitetet, som er et samarbejde mellem 14 forskellige universiteter og højere læreanstalter i Øresundsregionen. Studerende fra et af de deltagende universiteter eller højere læreanstalter i Øresundsuniversitetet kan tage kurser som meritstuderende på alle de andre uddannelsesinstitutioner, såfremt studienævnet fra hjemuniversitetet har forhåndsgodkendt kurset som meritgivende. Institutter kan vælge at udbyde særlige kurser under Øresund Summer University, der tiltrækker internationale studerende fra hele verden, ligesom studerende kan vælge at læse et eller flere kurser på Øresund Summer University. Læs mere på Side 15 af 24

16 MAKSIMAL STUDIETID OG STUDIEAKTIVITETSKRAV Maksimal studietid Der er med virkning fra 1. september 2008 sat en maksimal studietid på 5 år (60 måneder) på bacheloruddannelser og 3 år (36 måneder) på kandidatuddannelser. Studietiden tælles fra første indskrivning på pågældende bachelor- eller kandidatuddannelse på fakultetet. For alle kandidatuddannelser hvori der indgår et gymnasietilvalg på tværs af fakulteter, som forlænger kandidatuddannelsen med 6 måneder sættes den maksimale studietid til normeret studietid plus 12 måneder (Normalt 3½ år). Uddannelsen skal afsluttes inden for den maksimale studietid i modsat fald bringes indskrivningen til ophør. Hverken orlov uden særlig begrundelse eller bevilget orlov på grund af særlige omstændigheder (barsel, adoption, værnepligt og FN-tjeneste) medregnes i studietiden. Studietid i forbindelse med modtagelse af fødselsklip (jfr. SU-lovgivningen) medregnes ikke i forbindelse med opgørelsen af maksimal studietid. Der kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, gives dispensation til overskridelse af den maksimale studietid. Overgangsordning For studerende indskrevet senest 1. september 2008 er der indført en overgangsordning vedr. maksimal studietid. For studerende, der er optaget på en bacheloruddannelse gælder følgende: For studerende, der er optaget på en bacheloruddannelsen 1. september 2007 og 1. september 2008, skal uddannelsen afsluttes senest 31. august For studerende, der er optaget på en bacheloruddannelse mellem 1. september 2006 og 1. september 2007, skal uddannelsen afsluttes senest 31. august For studerende, der er optaget før 1. september 2006, skal uddannelsen afsluttes senest 31. august Side 16 af 24

17 Principperne er angivet i nedenstående tabel. Årstallene angiver, hvornår studerende optaget på en given uddannelse i et givet år skal færdiggøre denne. Bacheloruddannelser Optaget Afsluttes senest Før 1. september august september august september august september august 2013 For studerende, der er optaget på en kandidatuddannelse gælder følgende: For studerende, der er optaget på en kandidatuddannelsen til blok 1 i 2007, skal uddannelsen afsluttes senest 31. august For studerende, der er optaget til blok 1 i 2006, skal uddannelsen afsluttes senest 31. august For studerende, der er optaget før 1. september 2006, skal uddannelsen afsluttes senest 31. august For studerende, der er optaget til henholdsvis blok 2,3 eller 4 skal uddannelsen afsluttes senest ved udgangen af blok 1, 2 eller 3. Hvis den studerende for eksempel er optaget til blok 3 i studieåret 2006/07, skal den studerende afslutte uddannelsen senest ved udgangen af blok 2 i studieåret 2010/2011. Hvis den studerende er optaget mellem to blokke, beregnes den studerendes maksimale studietid fra den efterfølgende blok. Hvis den studerende for eksempel er optaget midt i blok 2 i 2007, tæller den maksimale studietid fra blok 3, og den studerende skal dermed afslutte uddannelsen senest ved udgangen af blok 2 i studieåret 2010/2011. Side 17 af 24

18 Principperne er angivet i nedenstående tabel. Årstallene angiver, hvornår studerende optaget på en given uddannelse i et givet studieår skal færdiggøre denne. Kandidatuddannelser Optaget Afsluttes senest Før 1. september august 2010 Blok 1, 2006/ august 2010 Blok 2, 2006/07 ved udgangen af blok 1, 2010/11 Blok 3, 2006/07 ved udgangen af blok 2, 2010/11 Blok 4, 2006/07 ved udgangen af blok 3, 2010/11 Blok 1, 2007/ august 2011 Blok 2, 2007/08 ved udgangen af blok 1, 2011/12 Blok 3, 2007/08 ved udgangen af blok 2, 2011/12 Blok 4, 2007/08 ved udgangen af blok 3, 2011/12 Studieaktivitetskrav Førsteårsprøven stiller krav om, at de studerende på bacheloruddannelserne inden for det første studieår skal deltage i et antal prøver, der er nærmere er fastsat i den enkelte studieordning. Inden udgangen af andet studieår skal disse prøver være bestået. Såfremt en studerende ikke inden for første studieår deltager i - og efter andet studieår består - de krævede eksaminer, bringes indskrivningen til ophør. Der kan søges om dispensation for førsteårsprøvekravet hos Uddannelsesservice. Uddannelsesservice kan dispensere fra førsteårsprøvekravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Side 18 af 24

19 DISPENSATIONER OG MERIT Dispensationer vedrørende eksamen Det er muligt at søge om dispensation for de gældende regler om eksamen, som for eksempel tilladelse til at indstille sig til eksamen for fjerde eller femte gang, forlænget eksamenstid, anden eksamensform. Ansøgning om dispensationer sendes til Uddannelsesservice. Ansøgning om dispensation til at gå til eksamen for fjerde eller femte gang kræver en forudgående samtale med en studievejleder og en plan for det videre studieforløb. Ansøgninger om dispensation til at gå til eksamen i et kursus udover femte gang gives kun helt undtagelsesvist. En dispensation til at gå til eksamen for mere end tredje gang skal, med mindre andet fremgår, benyttes senest et år efter, den er bevilget. Studienævnene og de studerende skal være opmærksomme på, at en ansøgning om at gå til eksamen for fjerde eller femte gang ikke har opsættende virkning på et eventuelt studieaktivitetskrav. Ansøgninger om forlænget eksamenstid på grund af fremmedsprogethed kan normalt højst imødekommes i op til to år efter immatrikulation. Dispensation til forlænget tid til skriftlige eksamener skal være modtaget hos Uddannelsesservice senest fire uger inden eksamen. Efter disse frister kan det ikke forventes, at der bliver taget hensyn til dispensationen. Ansøgning om andre dispensationer i forbindelse med eksamen skal være afleveret senest to måneder inden eksamens afholdelse. Det kan f.eks. være brug af computer, anden eksamensform eller andet pga. handicap. Ansøgningen skal være vedlagt eksamensudskrift samt eventuel anden dokumentation. Studienævnet skal have behandlet ansøgningen, således at den endelige dispensation kan foreligge senest tre uger inden eksamens afholdelse. Merit De studerende har mulighed for at lade kurser fra andre institutter, fakulteter eller uddannelsesinstitutioner indgå som en del af deres uddannelse. Den studerende får dermed merit for det pågældende kursus dvs. kurset meritoverføres. Det er det respektive studienævn, der afgør om et givet kursus kan meritoverføres. En studerende, der i løbet af sin studietid ønsker at følge kurser på et andet fakultet eller en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, skal sende en ansøgning om forhåndsgodkendelse til hhv. bachelor- eller kandidatstudienævnet. En forhåndsgodkendelse er et tilsagn om at et givet kursus vil kunne meritoverføres (f.eks. i forbindelse med et udlandsophold) og er normalt en forudsætning for at kunne blive indskrevet på kurser ved andre uddannelser. Efterfølgende, når kurset er gennemført, skal den studerende ansøge om en endelig meritoverførsel. Side 19 af 24

20 Der kan søges om meritoverførsel af kurser til såvel den obligatoriske del som den valgfri del af uddannelsen. Studienævnet kan i studieordningen lave en begrænsning på, hvor stor en del af den obligatoriske del på bacheloruddannelsen, der kan meritoverføres, samt hvor stor en del af den obligatoriske og valgfri del på kandidatuddannelsen, der kan meritoverføres. Specialer kan ikke meritoverføres. Det er den studerendes ansvar i forbindelse med en ansøgning om meritoverførsel at fremsende: En dansk og engelsk titel på de fagelementer, der ønskes meritoverført En indholdsbeskrivelse af fagelementerne Dokumentation for at kurset eller fagelementerne er bestået Information om karakterskalaen som fagelementerne er taget efter, hvis den afviger fra den gældende karakterskala i Danmark Dokumentation på en normeret årsbelastning, hvis der ikke bruges ECTS det pågældende sted, så fagelementernes belastning kan blive oversat til ECTS-point. Studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet, der tager kurser på andre uddannelser inden for Det Naturvidenskabelige Fakultet som en del af deres valgfrihed, skal ikke søge om forhåndsgodkendelse i de respektive studienævn. En studerende kan også søge om at få meritoverført hele eller dele af tidligere bestået uddannelse. En meritansøgning skal indeholde dokumentation for kurser eller uddannelse. Dokumentation kan eksempelvis være eksamensbevis, eksamensudskrift, pensumliste samt kursusbeskrivelser. Anke over studienævnets afgørelse i meritsager fra danske uddannelsesinstitutioner Studienævnets afgørelse om afslag eller delvis afslag på merit eller forhåndsgodkendelse for studieforløb ved danske uddannelsesinstitutioner, kan indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med studienævnets afgørelse. Universitetet kan dispensere fra fristen i stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ankenævnet nedsættes af fakultetet og består af en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på et andet universitet. Ankenævnet kan: 1) give klageren merit eller forhåndsmerit for flere uddannelseselementer, end studienævnet har godkendt 2) afvise anken 3) undtagelsesvis sende anken til fornyet behandling i studienævnet Side 20 af 24

21 Meritankenævnets afgørelse meddeles til universitetet snarest muligt og senest 1 måned efter, at rektor har nedsat ankenævnet. I beregningen indgår juli måned ikke. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Kan anken ikke behandles inden for den fastsatte frist, skal universitetet hurtigst muligt underrette klageren herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Meritankenævnets afgørelse kan, for så vidt angår den faglige vurdering, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Hvis klagen over ankenævnets afgørelse vedrører retlige spørgsmål, kan den indbringes for universitetet (rektor). Fristen for indgivelse af klagen er to uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Universitetets/ Rektors afgørelse kan indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen (UBST). Fristen for indgivelse af klagen er to uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Anke over studienævnets afgørelse i meritsager fra udenlandske uddannelsesinstitutioner Studienævnets afgørelse om afslag eller delvis afslag på merit eller forhåndsgodkendelse for studieforløb ved udenlandske uddannelsesinstitutioner, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Uddannelsesservice. Hvis afgørelsen fastholdes, sender universitetet klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Side 21 af 24

22 Klager Klager over undervisning Klager over en underviser eller undervisningens form og indhold indgives af den studerende til det relevante institut, som behandler klagen og træffer afgørelse. Studerende anbefales at kontakte den pågældende underviser direkte før indgivelse af klage. Instituttets afgørelse kan, hvad angår retlige (ikke-faglige) spørgsmål, ankes til Dekanen, hvis afgørelse kan ankes til Rektor. I begge tilfælde er fristen for indgivelse af klage to uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klager over eksamen De væsentligste regler om klageadgang ved eksamen findes i eksamensbekendtgørelsen En studerende, som er utilfreds med en eksamen, kan klage over: Eksamenssættet (eksempelvis opgaveformuleringen eller spørgsmål uden for pensum) Eksamensforløbet (eksempelvis for sent uddelte opgaver, bedømmernes opførsel under en mundtlig eksamination, nægtet ret til at benytte tilladte hjælpemidler) Bedømmelsen af eksamensbesvarelsen Andre praktiske og retlige spørgsmål (forstyrrelser og støj under eksamen, inhabilitet hos bedømmere) Klagen skal være skriftlig og begrundet. Det betyder i praksis, at det ikke er tilstrækkeligt blot at anføre, at man er utilfreds med karakteren. Der skal fremføres konkrete grunde til klagen. Klagen sendes til fakultetets Uddannelsesservice. Klagen skal være indgivet senest to uger efter resultatet af eksamenen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, der eventuelt er anført for offentliggørelse af karakteren. Fakultetet kan dispensere fra klagefristen, hvis usædvanlige forhold taler herfor. Hvis den studerende søger om udsættelse af klagefristen, fordi det ikke har været muligt at få adgang til vedkommendes besvarelse eller feedback fra underviser vil der, afhængig af omstændighederne, kunne gives udsættelse, så den studerende har mulighed for at få bedre indsigt i bedømmelsen før en eventuel klage. En klage kan ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Klagesagens behandling Hvis en klage over eksamen vedrører faglige spørgsmål, bliver den sendt til bedømmerne (eksaminator og censor), som i første omgang behandler klagen. Klagen skal være færdigbehandlet af bedømmerne, og svaret sendt til Uddannelsesservice senest to uger efter at de har modtaget klagen. Er man som bedømmer i tvivl om proceduren for behandling af en klagesag eller udformningen af et klagesvar, er man velkommen til at kontakte Uddannelsesservice. Side 22 af 24

23 Kan denne frist ikke overholdes, skal fakultetet informeres herom med begrundelse for forsinkelsen samt oplysning om forventet tidspunkt for færdigbehandling (eventuelt på ). Når afgørelsen er modtaget på fakultetet, skal den hurtigst muligt meddeles den studerende. Den samlede sagsbehandlingstid fra klagens indlevering til klageren modtager afgørelsen vil ofte være væsentlig længere end 2 uger. Bedømmerne kan vælge at: 1) give medhold i klagen og tilbyde reeksamen 2) tilbyde/foretage en ny bedømmelse (evt. med nye bedømmere) 3) afvise klagen (kræver enighed blandt alle bedømmere) Såfremt der gives medhold i klagen, og klagen drejer sig om en fejl, som har påvirket alle studerende (eksempelvis fejl i opgaven), skal reeksamen/ny bedømmelse tilbydes alle deltagere ved eksamenen. Generelt opfordres der til at være så udførlig som muligt ved udarbejdelsen af klagesvar, særligt hvis klagen afvises. Erfaringsmæssigt fører vage og upræcise afvisninger af klager i højere grad til ankesager end en udtømmende og klar forklaring på, hvorfor klagen afvises. Anke af bedømmernes afgørelse Hvis den studerende ikke er tilfreds med udfaldet af klagesagen, kan afgørelsen indbringes for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anke skal ske senest to uger efter, at klager er blevet gjort bekendt med afgørelsen af klagesagen. Ankenævnet består af to censorer udpeget af fagets censorformand samt en underviser og en studerende udpeget af uddannelsens studienævn. Fra anken er indgivet til sagen skal være færdigbehandlet må der højst gå 2 måneder, fraregnet juli måned. En anke kan ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne. Kan anken ikke behandles inden for de 2 måneder, skal universitetet hurtigst muligt underrette klageren herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Ankenævnet kan: 1) give medhold i anken og forhøje karakteren 2) give medhold i anken og beslutte, at der skal foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere 3) give medhold i anken og tilbyde reeksamen ved nye bedømmere 4) afvise anken Ankenævnets afgørelse kan, for så vidt angår faglige spørgsmål, ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Retlige spørgsmål kan indbringes for dekanen/rektor. Fristen for indgivelse af klagen er to uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Rektors afgørelse kan indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen (UBST). Fristen for indgivelse af klagen er to uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren og klagen indgives til universitetet. Side 23 af 24

24 Brug af studerendes lydoptagelser ved klagesager Med 21 i eksamensbekendtgørelsen er der åbnet mulighed for at studerende kan foretage lydoptagelse af deres egen mundtlige eksamen. En sådan lydoptagelse kan selvsagt vedlægges som dokumentation til en klagesag. Bevisværdien af en sådan lydoptagelse må vurderes konkret fra sag til sag, da der ikke på nuværende tidspunkt er mulighed for at sikre, at optagelsen er original og uredigeret. Side 24 af 24