UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN KØBENHAVNS KOMMUNE 2015

2 INDHOLD INTRODUKTION 3 HAVNENS HISTORISKE UDVIKLING 4 HAVNENS TRE HOVEDAFSNIT 7 FRA VISION TIL PRIORITEREDE INDSATSER 8 FRA VISION TIL TEMAKORT 11 FRA VISION TIL POTIENTIALEKORT 15 RELATIONER TIL ANDRE PLANER 19 DEN VIDERE PROCES 20 GENERELLE RETNINGSLINJER 21 BILAG GRUNDL AG FOR UDPEGNING AF POTIENTIALER 23 HAVNENS HISTORISK UDVIKLING 24 FREDNINGER M.M. 25 EJERFORHOLD KAJKANTER 26 BYUDVIKLING 27 REKREATIVE FUNKTIONER 28 HAVNEPROMENADE 29 MULIGHEDER FOR HUSBÅDE 30 LOKALPLANER VED HAVNEN 31 2

3 INTRODUKTION Københavns Borgerrepræsentation har i maj 2014 besluttet, at visionen En Havn af Muligheder skal danne grundlag for den videre rekreative udvikling af havnen og at Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde en udviklingsplan for den rekreative udvikling af havnen som opfølgning på visionen. Denne udviklingsplan følger op på temaerne fra visionen En Havn af Muligheder, der har fokus på udvikling af den rekreative brug af havnen. Ved at pege på potentielle placeringer for nye tiltag skal planen skabe grundlag for, at målene fra visionen opnås inden Københavnernes ønsker til funktioner og tiltag er indarbejdet i videst muligt omfang. Planen fastlægger ikke endelige funktioner, udformning eller design, men udpeger alene potentielle placeringer for nye tiltag. Dette gør planen fleksibel i forhold til fremtidig udvikling og nye behov. Visionen, formuleret i En Havn af Muligheder er, at Københavns Havn i 2025 er: Byens livgivende centrum - med masser af liv og aktivitet på vandet og ved vandet. Et sted med et mangfoldigt system af gode og sammenhængende gang-, løbe- og cykelruter. Et sted med grønne og stille opholdssteder ved vandet. Præget af god adgang til og fra vandet fra blå støttepunkter, trapper, brygger og flåder. En ren og indbydende havn med gode vilkår for badning og sejlads. Præget af mange farver og et varieret valg af materialer. Det varierede og det mangfoldige ses som en styrke. Eksperimenterende og et sted københavnerne er stolte af. Visionen En havn af muligheder, peger desuden på 8 temaer, der bør arbejdes videre med: Flere aktiviteter i havnen Bedre adgang til og fra vandet Flere opholdssteder Bedre ruter og forbindelser En ren og indbydende havn En havn med en sund natur Events og midlertidig projekter Variation og plads til alle Ud over de 8 temaer, er temaet En fortællende havn, med fokus på bevaring, understøttelse og formidling af havnens historie og kulturspor, tilføjet. Temaerne konkretiseres ved at udpege potentielle placeringer på kort samt gennem retningslinjer og anbefalinger. DETTE DOKUMENT RUMMER EN UDPEGNING AF POTEN- TIELLE PLACERINGER FOR HAVNEVISIONENS TEMAER. De seks temaer i denne plan er: Flere aktiviteter i havnen Flere opholdssteder og adgang til vandet Bedre ruter og forbindelser Events og midlertidige projekter Understøttelse af havnens natur En fortællende havn Temaerne Flere opholdssteder og Bedre adgang til og fra vandet fra visionen samles i temaet Flere opholdssteder og adgang til vandet. Temaerne En ren og indbydende havn og En havn med en sund natur fra visionen samles i temaet Understøttelse af havnens natur. 3

4 HAVNENS HISTORISKE UDVIKLING Etableringen af Havn Det smalle sund mellem Sjælland og Amager var oprindelig en fjord og udgjorde en god naturhavn. Der var læ bag et par store beskyttende strandholme (Slotsholmen og Bremerholm/Gammelholm) og vandet var dybt nok til at datidens større skibe kunne komme tæt ind til land. Derfor voksede der en by med fiskeri, handel og færgested frem på dette sted - kaldet Havn. Slotsholmen Nyhavn Bysamfundet Havn nævnes første gang i de historiske kilder i Havnen var en vigtig begrundelse for at Absalon senere befæstede byen og placerede sin borg her i 1167 til beskyttelse af byen. Amager 800 år som sejlskibshavn I 800 år var havnen udgangspunkt for en voksende handel og søfart. Især Chr. 4 s byplanarbejder har haft afgørende betydning for den historiske bykerne, vi kender idag. I hans regeringstid blev byens areal udvidet til det dobbelte, voldanlæggene blev udbygget, Christianshavn påbegyndtes og flådebasen blev anlagt. Et mægtigt fæstningsværk til beskyttelse af byen, handelen og skibsfarten. Det var efter hollandsk forbillede en kombineret fæstnings-, havne- og kanalby, som Chr. 4. planlagde. 500 år som flådehavn I 2010 fejrede flåden sin 500-års fødselsdag. Det var Kong Hans, der i 1400-tallet oprettede en proffesionel flåde. Den første flådebase lå på Bremerholm (Gammelholm). I 1681 besluttede Kong Christian den 5, at flådens 56 orlogsskibe og fregatter skulle flyttes fra Bremerholm/Nyhavn til en ny fortøjningsplads overfor Toldboden og Kastellet ved indsejlingen til Københavns Havn. Der pæleindrammes et vandområde på 400 x 350 meter. Øst herfor etableres der på Nyholm 2 beddinger for Flådens skibsbyggeri. Alt er taget i brug i Området Holmen var fra 1690 til 1993 hovedbase for den danske flåde. I 1991 blev Orlogsværftet lukket, og i de følgende år udflyttede flere og flere aktiviteter fra Holmen. 1. maj 1993 blev Flådestation København officielt nedlagt. I dag er der kun ganske få funktioner tilbage på Holmen - bla søværnets dykkerskole. 4

5 100 år som industriel havn Industrialiseringen sprængte byens rammer i sidste halvdel af 1800 tallet. De næste 100 år stod i industriens tegn. Rundt om den historiske bykerne opstod en række industriområder og havneområder: Østamager, Valby industrikvarter, Frihavnen, Sydhavnen, Refshaleøen, Nordhavnen, osv. Fra 1970-erne og frem til 1990-erne fandt der en deindustrialisering sted i København. Det var en smertefuld proces, hvor store hæderkronede virksomheder som f.eks. skibsværfterne, bryggerierne, de store dagbladstrykkerier osv. blev lukket eller flyttede væk fra byen. En smertefuld omstillingsproces fulgte med arbejdsløshed i de traditionelle industrierhverv. Også havnen var en del af denne proces. Transportformerne forandrede sig. Lastbiler overtog en væsentlig del af transporten og containerskibstrafik en stor del af den resterende skibsfart. Havneområderne blev efterhånden tømt for funktioner. 10 år som fritidshavn Afviklingen af industri- og havnefunktioner i erne skabte problemer, men det havde også positive sider: Den forurenende industri forsvandt; beskidte, farlige og støjende havnefunktioner forsvandt; farlige transporter ind gennem byen blev reduceret; luftforurening og forureningen af havnevandet blev mindre. Alt i alt blev der skabt et afsæt for en ny udvikling. I 1990-erne begyndte den ny udvikling så småt at tage form. Nye arbejdspladser inden for serviceerhverv etablerede sig i stigende omfang og de tomme industri- og havneområder gav byen mulighed for at huse disse nye erhverv. De tomme arealer blev nu betragtet som historisk store udviklingspotentialer. Disse områder blev i stigende opfang omdannet til byområder med blandede boliger og serviceerhverv. Havneområderne tilbød nogle af de bedste og mest eftertragtede lokaliseringer. Havnen og kajerne, som før blev brugt til losning af skibe, lagerpladser for kul og andre varer, og var utilgængelige for byens borgere, blev efterhånden som planlægningen af de nye byudviklingsområder skred frem, omdannet til promenader og byrum med nye bykvarterer beliggende i baglandet. Denne udvikling har åbnet havnen for byens borgere og har derved skabt mulighed for at anvende de store rekreative potentialer, som havnen har. Sejl- og roklubber har i mange år benyttet havnen rekreativt og fra 2002 blev det igen muligt at bade i havnen, men der er stadig barrierer, der vanskeliggør at havnens potentialer udnyttes fuldt ud. De kompliserede ejerformer (stat, kommune, private og By & Havn) er ofte en barriere. Naboskabet mellemde nye funktioner i form af boliger og serviceerhverv - og aktivt byliv og aktiviteter i og ved havnen kan slå gnister. Usikkerhed med hvordan nye funktioner som f.eks. husbåde skal håndteres fører ofte til langsommelige administrative processer. 5

6 6

7 HAVNENS TRE HOVEDAFSNIT Yderhavnen Inderhavnen Sydhavnen Havnens tre hovedafsnit Københavns Havn kan i dag opdeles i 3 hovedafsnit: Yderhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. De har hver deres karakter og hver deres potentiale: Yderhavnen Yderhavnen og den nordligste del af Inderhavnen er sejlbare for større skibe og både med høje master. Det særegne ved denne del af havnen er det lange perspektiv og den direkte forbindelse til Øresund. Det er her gæstesejlere og krydstogtskibe inviteres indenfor. Der skal være plads til større sejlskibe og gode anlægsmuligheder for gæstesejlere. Inderhavnen Inderhavnen inden for voldene er den ældste del af havnen og havnens historiske centrum. Det er den mest bymæssige del af havnen med kanaler, pakhuse og gamle havnemiljøer. Her ligger veteranskibene og skibsmuseer som orlogsmuseet og fregatten Peder Skram. I Inderhavnen prioriteres aktiviteter, der har fokus på at bidrage til fortællingen om havnens historie, samt publikumsorienterede aktiviteter såsom restauranter og butikker, som naturligt kan indpasses i området f. eks. i form af husbåde. Sydhavnen Sydhavnen er anlagt som industrihavn. Havnen anløbes ikke længere af fragtskibe og industriarealerne er under omdannelse til blandet bolig og erhverv. På Amagersiden grænser havnerummet op til naturområdet Amager Fælled. Denne del af havnen indeholder flere små lokalmiljøer med bådklubber, husbåde, haveforeninger og naturoplevelser. I denne del af havnen prioriteres flere lokale aktiviteter, der er med til at forsyne boligerne i lokalområdet med vandsportsaktiviteter som badning, svømning, fiskeri, roning, sejlads og naturoplevelser. 7

8 FRA VISION TIL PRIORITEREDE INDSATSER Prioriteret indsat De fire kort på næste side viser de udvalgte indsatser, der bør prioriteres, når kommunen sammen med andre aktører fremover udvikler havnen. Udpegningen fastlægger ikke endelige funktioner, udformning eller design, men peger alene på potentielle placeringer for nye tiltag. De viste indsatser er udvalgt på baggrud af de 6 temakort og 3 potentialekort på de følende sider. Indsatserne er udvalgt efter en vurdering af, hvor der opnås størst effekt eller hvor der er det største behov, i forhold til den rekreative brug af havnen. Samarbejde og finansiering De konkrete projekter kan enten udvikles i samarbejde med andre aktører som private kajejere og investorer, foreninger, større fonde eller de kan udvikles og finansieres via kommunens årlige budgetforhandlinger. Forvaltningen vil prioritere at søge midler til de prioriterede indsatser ved de kommende budgetforhandlinger. Rækkefølgen for udviklingen afhænger af en række andre faktorer, som ejerforhold, økonomi og politisk prioritering. Prioritering af indsatsen: Den højeste prioritet er at få etableret en offentlig tilgængelig og sammenhængende promenade hele vejen rundt om havnen. Derfor er første prioritet at få lappet de missing links der i dag er i promenaden omkring havnen. Havnepromenaden er det der binder alle de forskellige muligheder sammen og gør havnen tilgængelig for byens borgere og besøgende. Dernæst er etablering af nye opholdssteder og adgang til vandet en vigtig indsats. Havnen rummer et meget stort potentiale for flere opholdsrum og en bedre udnyttelse af vandet som medspiller i bylivet. Vandfladen rummer også store muligheder for en mere aktiv brug af havnen som et stort fælles byrum - den blå fælled. Endelig bør der være mere fokus på formidling af byens historie og den fine natur i havnen. PRIORITEREDE INDSATSER Udvalgte indsatser udpeges på fire kort med hvert sit tema. Disse indsatser vurderes at være vigtigst eller at have størst effekt og vil blive prioriteret højest. De viste indsatser er udvalgt på baggrud af de 6 temakort og 3 potentialekort på de følende sider. Baggrund for den prioriterede indsat 1. Udvalgte indsatser for ruter og forbindelser Forløb langs havnen med størst behov for etablering af bedre forbindelse, for at få skabt et sammenhængende promenadeforløb omkring hele havnen - eller med størst behov for at få skabt en forbindelse mellem by og havn. Havnepromenaden er det der giver adgang til alle de forskellige muligheder i og ved havnen. Derfor prioriteres færdiggørelsen af en sammenhængende havnepromenade meget højt. Se temakort 3 og potentialekort, samt bilag 7 for flere detaljer. 2. Udvalgte indsatser for opholdssteder og adgang til vand Steder hvor udvikling eller opgradering af opholdssteder vil have stor værdi for byen, på grund af stedernes centrale placering, særlige udsyn eller bydelens behov for opholdsrum ved havnen. Udpegningen forholder sig kun til potentialer - ikke til ejerforhold. Der er således ikke taget hensyn til om området er privat eller kommunalt ejet. Et eventuelt projekt skal selvfølgelig foregå i samarbejde med ejeren og lokale interessenter. Se temakort 2 og potentialekort for flere detaljer. 3. Udvalgte indsatser for aktiviterer på vand Områder, hvor der er størst potentiale for aktiviterer på vand, enten fordi de ligger godt beskyttet i sidebassiner, eller fordi der er mulighed for en stor sammenhængende funktion. Udpegningen forholder sig kun til potentialer - ikke til ejerforhold. Et eventuelt projekt skal selvfølgelig foregå i samarbejde med både By og Havn, lokale kajkantejere og lokale interessenter. Se temakort 1 og potentialekort for flere detaljer. 4. Udvalgte indsatser for fokus på natur i havnen Områder, hvor der er bør være speciel fokus på naturoplevelser, fokus på formidling af havnens biologi og mulighed for at skabe mere natur i havnen. I Erdkehlgraven og ved Nokken er der grønne områder helt ned til vandet og der er mulighed for at nyde både vandet og den lokale natur. På udvalgte lavvandede områder er der mulighedfor at etablere små stenrev. Udpegningen forholder sig kun til potentialer - ikke til ejerforhold. Et eventuelt projekt skal selvfølgelig foregå i samarbejde med både By og Havn, lokale kajkantejere og lokale interessenter. Se temakort 5 og potentialekort for flere detaljer. 8

9 1. RUTER OG FORBINDELSER 2. OPHOLDSSTEDER OG ADGANG TIL VAND Etablering af forbindelse langs vandet mellem Nordre Tolbod og Langelinje Opgradering af forbindelse langs Christians Brygge Etablering af forbindelse langs vandet til Refshaleøen Forbedret forbindelse langs vandet på Nyholm (syd) Opgradering af opholdsrum og evt. den høje promenade på Langelinje Opgradering af grønne opholdsrum på Refshaleøen, eventuelt som midlertidig funktioner, og etablering af adgang til vandet Opgradering af opholdsrum på Papirøen/ Christiansholm Opgradering af forbindelse /byrum ved Bernstofsgade, samt forbedret sammenhæng mellem byen og havnen Opgradering af opholdsrum på spidsen af Havneholmen, eventuelt med adgang til vand Opgradering af opholdsrum foran Kalvebod Bastion lige nord for Langebro Opgradering af opholdsrum og adgang til vand og natur 3. AKTIVITETER PÅ VAND Mulig udvidelse af lystbådehavn/ gæstehavn i Sdr. Frihavn aktiviteter på vand i Nordhavnen 4. FOKUS PÅ HAVNENS HISTORIE OG NATUR I HAVNEN Fokus på havnens historie Fokus på havnens historie Sidebassiner med muligehed for aktiviteter på vand Mulighed for stenrev ved Skuespilhuset aktiviteter på vand langs Kalvebod Brygge aktiviteter på vand i Teglværkshavnen, evt. borgerdrevne og midlertidige museums- og gæstehavn ved Flådens Leje Mulighed for stenrev ved Havneholmen Mulighed for stenrev ved Metropolis Fokus på naturoplevelser, samt fred og ro, adgang til vand og link til Amager Fælled Fokus på naturoplevelser, samt fred og ro Fokus på havnens historie 9

10 10

11 FRA VISION TIL TEMAKORT Temakort På de følgende 6 temakort vises for hvert tema de begrænsninger der kan være og de udviklingspotentialer som hvert tema rummer. Temakortene ser meget overordnet på hvert tema. For flere detaljer henvises til de tre potentialekort for henholdsvis Yderhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. Dette dokument rummer en udpegning af potentielle placeringer for visionens temaer. De seks temaer er: Flere aktiviteter i havnen Flere opholdssteder og adgang til vandet Bedre ruter og forbindelser Events og midlertidige projekter Understøttelse af havnens natur En fortællende havn Temaerne Flere opholdssteder og Bedre adgang til og fra vandet fra visionen er samlet i temaet Flere opholdssteder og adgang til vandet. Temaerne En ren og indbydende havn og En havn med en sund natur fra visionen er samlet i temaet Understøttelse af havnens natur. TEMAKORT De udpegede potentialerne for hvert enkelt tema lokaliseres på baggrund af eksisterende funktioner, kvaliteter og bindinger. For hvert tema vises de begrænsninger der kan være og de udviklingspotentialer som hvert tema rummer. Der er 6 temakort på de næste sider.. 11

12 TEMA 1: FLERE AKTIVITETER PÅ OG I VANDET TEMA 2: FLERE OPHOLDSSTEDER OG BEDRE ADGANG TIL VANDET SIGNATUR Erhvervshavn (By & Havn) Sejlrender (søkort+havnebusrute) Potentielle overløb fra kloak aktivitet på vand SIGNATUR Eksisterende grønne arealer Områder med få grønne arealer i nærhed til havnen Steder med særligt godt udsyn eller central placering med et stort uudnyttet potentiale Byudvikling / udvikling af havnenære arealer i gang Grundlag for udpegning af potentialer for vandaktiviteter: Kortlægning af aktiviteter på vandet der kan begrænse aktiviteter. Grundlag for udpegning af potentialer for ophold ved vandet: Kortlægning af områder og steder med særlige potentialer. Tema 1: Flere aktiviteter på og i vandet Selv om der er blevet mindre erhvervstrafik i havnen, og der her er forkus på at udvikle havnen rekreativt, skal havnen fortsat fungere for skibstrafik og havnebusser. Det er funktioner, der kan hindre eller begrænse andre aktiviteter på vandet. Overløb fra kloaker, som forekommer ved kraftigt regnvejr, kan hindre andre aktiviterer, f.eks. badning og kajakpolo. Udviklingspotentialer Ud fra registreringer af sejlrender, havnebusser og overløb, udpeges arealer, der er mindst berørt af skibstrafik og overløb, og som derfor har det bedste potentiale for at kunne benyttes til aktiviteter på og i vandet. Det skal naturligvis ske under hensyn til fx lystbåde og husbåde. Der skal desuden tages højde for overløb, når det besluttes hvilken type aktivitet, der placeres hvor. Roning og kajak kan eksempelvis sagten foregå ved overløb. Svømning kan visse steder foregå ved mindre overløb, men det vil betyde lukning af havnebadet ved kraftig regn, som giver overløb fra kloak. Tema 2: Flere opholdssteder og bedre adgang til vandet Havnen rummer steder med store potentialer for nye opholdsrum. Nogle af de bedste steder i havnen benyttes ikke rekreativt, men ligger ubenyttet hen mens byudvikling afventes, eller de benyttes til parkering o.l. Der findes ikke mange grønne opholdsrum langs havnen og mange borgere har efterspurgt dette. Områder med få grønne områder udpeges som grundlag for udpegning af potentialer for grønne opholdsrum. Flere steder i havnen er der allerede gang i en udvikling af de havnenære arealer fx Teglholmen, Enghave Brygge, Havnevigen. Der udpeges generelt ikke potentialer i disse områder. Udviklingspotentialer Potentialer for nye eller forbedrede offentlige opholdsrum udpeges på baggrund af en vurdering af hvor de største rumlige kvaliteter findes, f.eks. i form af særlig udsigt eller særlig central placering i havnen (f.eks. forløbet mellem Langebro og Knippelsbro og Langelinje) eller hvor der er få grønne områder. 12

13 TEMA 3: BEDRE RUTER OG FOR- BINDELSER TEMA 4: EVENT OG MIDLERTIDIG ANVENDELSE AF HAVNEN SIGNATUR Brud på promenaden omkring havnen (se også bilag 7) Barrierer for adgang mellem by og havn Planlagte broer Behov for bådforbindelser over vand (jf. egenartsanalyse) forbindelse for kajakker o.l. (borgerønsker) Havnebus, nuværende rute SIGNATUR Områder med særligt potentiale for midlertidige borgerdrevne aktiviteter, som kan give ejerskab og som kickstart for byudvikling Allerede igangværende midlertidige projekter Grundlag for udpegning af potentialer for bedre ruter om havnen: Kortlægning af brud på forbindelser, barrierer og planlagte forbindelser. Grundlag for udpegning af områder for midlertidige projekter: Udvalgte steder med særligt potentialer for events m.m. Tema 3: Bedre ruter og forbindelser Langt de fleste kajkanter har offentlig adgang og er nogenlunde sammenhængende. Der er dog enkelte steder, hvor det ikke er muligt at passere langs vandet (se bilag 7). Broer og havnebusser giver mulighed for at krydse havnebassinet og binder dermed byen sammen på tværs af vandet. Sammenbindingen kan med fordel udbygges i den nordlige del af havnen, f.eks. med en udvidelse af havnebussens rute. Store trafikårer danner på enkelte strækninger barrierer for tilgængelighed til havnen og oplevelsen af nærheden til havnen. Udviklingspotentialer Der er mange ønsker om et godt og sammenhængende promenadeforløb langs hele havnen. Potentielle passager, hvor der er behov for bedre forbindelser, udpeges på baggrund af en registrering af missing links, dvs. passager, hvor det i dag ikke er muligt at færdes langs havnerummet, samt en registrering af barrierer, der adskiller byen fra havnen. Desuden er der set på de planlagte cykelruter. Tema 4: Events og midlertidig anvendelse, plads til alle Flere steder i havnen er byudvikling allerede i fuld gang og andre steder vil der ske en omdannelse indenfor de næste år (se bilag 5). Det kan være en strategisk fordel at åbne op for midlertidigt rekreativt brug af sådanne arealer, for eksempel for at sætte gang i bylivet eller for at skabe lokalt ejerskab. Udviklingspotentialer Der udpeges områder af havnen, hvor der som led i byomdannelsen vurderes at være potentiale for midlertidige tiltag, enten som katalysator for byliv, eller blot fordi arealerne rummer store rekreative potentialer. Der er et stort ønske fra brugerne af havnen om selv at deltage i udviklingen og mange aktiviteter og events er allerede i dag borgerdrevne. Udviklingen af havnen skal forsat sket i tæt dialog med fx foreninger og lokaludvalg. 13

14 TEMA 5: FOKUS PÅ VANDETS KVALITET OG HAVNENS NATUR TEMA 6: DEN FORTÆLLENDE HAVN / HAVNENES HISTORIE SIGNATUR Havnekant med blød (beplantet) kant / fokus på natur Vigtige lavvandede områder med ålegræs, havgræs og andre blomsterplanter Områder med potentiale for etablering af stenrev Områder med lystfiskeri SIGNATUR Områder med potentiale for udvikling med fokus på kulturspor fra København som havneby og hovedstad (gælder særligt kajkanter og byrum) Områder med potentiale for udvikling med fokus på industrimiljø Grundlag for udpegning af potentialer for natur: Kortlægning af naturområder og potentialer for ny natur Grundlag for udpegning af potentialer for historiske spor: Udpegning af potentialer for formidling af havnens historie / kultur. Tema 5: Understøttelse af havnens natur Havnen har en flot og frodig natur med stor udbredelse af ålegræs, havgræs og vandaks, som alle er tegn på en ren havn. Havnen er også fyldt med mange forskellige arter af fisk. Visse steder er der dog stadig for mange små brunalger (fedtmøg) som er tegn på for stor belastning med næringssalte. Ved Nokken og i Erdkehlgraven er der store grønne områder. Udviklingspotentialer Flere steder i havnen er der gode potentialer for at lave små lokale stenrev, som er gode levesteder for dyr og planter. Stenrev kunne f.eks. etableres nord for Metropolis, sydøst for Aller, ved Skuespilhuset og i Langelinjebugten. De lavvandede områder af havnen er vigtige at bevare og beskytte, da det er her de store koncentrationer af havgræs og ålegræs findes. De er vigtige for at have en god natur i havnen. De store åbne flader i havnen bør også bevares, da lyset er nødvendigt for livet i havnen. De grønne områder ved Nokken og i Erdkehlgraven rummer potentialer for gode naturoplevelser. Tema 6: En fortællende havn Havnen rummer mange vigtige historiske spor fra Københavns tid som handelsby, flådebase, industri- og erhvervshavn, samt som hovedstad med kongehus og folketing. Disse historiske spor rummer et stort potentiale i forhold til havnens videre udvikling, bl.a. i forhold til formidling og læring. Udviklingspotentialer Områder i havnen, der rummer særlige kulturspor, f.eks. fra tidligere industri, handel eller fra Københavns rolle som hovedstad, udpeges som områder med potentiale for udvikling med understøttelse og formidling af de særlige kulturspor. I udviklingen af disse områder bør der derfor være særligt fokus på at formidle havnens historie. Der bør envidere være fokus på at bevare havnebassinets størrelse og åbenhed, da det er vigtigt for oplevelsen af København som havneby. 14

15 FRA VISION TIL POTENTIALEKORT Potentialekort På potentialekortene er der peget på potentielle placeringer af nye funktioner og på steder, hvor man kunne opgradere byrum eller forbindelser. Det kan fx være nye grønne byrum ved vandet eller forbedring af et missing link i promenaden langs havnen. Potentialekortene viser for hvert tema en lidt mere detaljeret placering og en beskrivelse af mulighederne. Grundlag for udpegninger af potentialer Potentialekortene er udarbejdet på baggrund af følgende materiale: Visionen En Havn af Muligheder Hvidbog fra høring af visionen Havnerumsanalyser Havneatlas Input fra lokaludvalg og borgere Borgernes ønsker indgår på lige fod med input fra diverse analyser og baggrundsrapporter i de forskellige temaer eller som præciseringer af potentielle funktioner på potentialekortene. Det kan fx være potentiale for grønt opholdsrum eller potentiale for aktiviteter på vandet. De kategorier der er udpeget på potentialekortene er: Ophold og adgang til vandet Ruter og forbindelser Aktiviteter på vand Events og midlertidige projekter Understøtning af kulturspor Understøttelse af natur Se mere om ønsker til havnen fra høringen af visionen og fra borgermøder i bilag 1. POTENTIALEKORT FORDELT PÅ DE TRE HAVNERUM Temaernes potentielle placeringer vises i sammenhæng på tre kort, nemlig de tre havnerum; Yderhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. Disse kort viser temaernes mulige fysiske placeringer på et mere detaljeret niveau - med afsæt i temakortene. 15

16 POTENTIALEKORT 1 - YDERHAVNEN Levantkaj Nordhavn byudviklingsområde Århusgadekvarteret Orientkaj planlagt/foreslået byggeri aktiviteter på vand, jf. lokalplan understøttelse og formidling af industrihavnens kulturspor aktiviteter på vand, jf. lokalplan Marmormolen Evt. fremtidigt broforbindelse grønt opholdsrum Trekroner understøttelse og formidling af histo Amerika Plads Langelinie forbedring af opholdsrum/ promenade langs Langelinje gæstehavn / aktivitet på vand Midtermolen bådforbindelse Refshaleøen Mulighed for stenrev forbedret opholdsrum og adgang til vand aktiviteter på vand grønne opholdsrum evt. midlertidige opholdssted med adgang til vand understøttelse og formidling af skibsproduktionens kulturspor 16 Inderhavnen Kvæsthusbroen omdannelse igang Mulighed SIGNATUR museumshavn bådforbindelse Ophold og adgang til vand Steder med potentiale for nyt/ opgraderet opholdsrum ny forbindelse for kajakker o.l. Events og midlertidige projekter Områder med potentiale for midlertidige tiltag, events og Steder med særligt potentiale for borgerdrevne aktiviteter, som kan Havnebus grønt opholdsrum give lokalt ejerskab gæstehavn understøttelse og Ruter og forbindelser Understøttelse af kulturspor formidling af Områder med potentiale for Potentiale eller behov for forbedret marinens udvikling med fokus på understyttelse af industrimiljø eller forbindelse kulturspor ny forbindelse for kulturspor fra havnens historie små-både/kajakker potentiale for Potentiale og behov for bådforbindelse på tværs af vandet Områder med potentiale for Understøttelse af natur forbindelse Havnebus (nuværende Potentiale rute) for udvikling med understyttelse af opgradering af naturoplevelser, fred og ro Aktiviteter på vand grønne Operaen Arealer med særligt Grønne områder og opholdsrum opholdsrum potentiale for bløde rekreative evt. aktiviteter midlertidigt på vand Erdkehl- 50m 500m

17 POTENTIALEKORT 2 - INDERHAVNEN adgang til vand opholdssted med adgang til vand bådforbindelse museumshavn Potentiale f forbindelse f kajakker o.l. Havnebus gæstehavn understøttelse og formidling af marinens kulturspor potentiale for forbindelse Inderhavnen Kvæsthusbroen omdannelse igang Mulighed for stenrev Operaen opgradering af grønne opholdsrum evt. midlertidigt Holmen Erdkehlgraven understøttelse og formidling af kulturspor og historie Nyhavn både og skibe med publikumsrettede funktioner Skuespilhuset planlagt bro aktiviteter på vand opholdsrum ved vandet grønt opholdsrum understøttelse af naturoplevelser Slotsholmen potentiale for orbindelse langs vandet Laboratoriegraven Potentiale for grønt opholdsrum planlagt bro Knippelsbro Christiansbro understøttelse og formidling af kulturspor og historie Christianshavn Bryghusprojektet planlagt bro potentiale for opholdsrum/ promenade Langebro Islands Brygge grønt opholdsrum der forbinder Christianshavns Voldanlæg med havnen SIGNATUR Ophold og adgang til vand Steder med potentiale for nyt/ opgraderet opholdsrum Steder med særligt potentiale for grønt opholdsrum Ruter og forbindelser Potentiale eller behov for forbedret forbindelse ny forbindelse for små-både/kajakker Potentiale og behov for bådforbindelse på tværs af vandet Havnebus (nuværende rute) Aktiviteter på vand Arealer med særligt potentiale for bløde rekreative aktiviteter på vand Events og midlertidige projekter Områder med potentiale for midlertidige tiltag, events og borgerdrevne aktiviteter, som kan give lokalt ejerskab Understøttelse af kulturspor Områder med potentiale for udvikling med fokus på understyttelse af industrimiljø eller kulturspor fra havnens historie Understøttelse af natur Områder med potentiale for udvikling med understyttelse af naturoplevelser, fred og ro Grønne områder og opholdsrum 50m 500m 17

18 POTENTIALEKORT 3 - SYDHAVNEN Langebro opgradering af forbindelse til havnen byrum, der forbinder på tværs af vej Islands Brygge grønt opholdsr der forbinder Christianshavn Voldanlæg me havnen aktiviteter på vand Mulighed for stenrev Fisketorvet potentiale for grønt opholdsrum Planlagt/foreslået byggeri Havneholmen Bryggebroen Mulighed for stenrev Skibbroen Havnestaden Planlagt/foreslået byggeri Belvedere understøttelse af produktionens kulturspor Enghave Brygge byudvikling evt. kommende broforbindelse Artillerivej Syd byudvikling Havnevigen planlagt forbindelse mod havnen Teglholmen Frederiksholmsløbet evt. kommende broforbindelse forbindelse langs vandet Nokken borgerdrevede midlertidige projekter på vand Fordgraven Teglværkshavnen forbindelse Planlagt/foreslået byggeri Sluseholmen Sluseløbet Mulighed for stenrev ophold med adgang til/fra vand forbedret forbindelse for roere, o.l. (fx. selvbetjæning af slusen) HF Sønderbro understøttelse af naturoplevelser fred og ro under hensyn til fredning SIGNATUR Ophold og adgang til vand Steder med potentiale for nyt/ opgraderet opholdsrum Steder med særligt potentiale for grønt opholdsrum Ruter og forbindelser Potentiale eller behov for forbedret forbindelse ny forbindelse for små-både/kajakker Potentiale og behov for bådforbindelse på tværs af vandet Havnebus (nuværende rute) Aktiviteter på vand Arealer med særligt potentiale for bløde rekreative aktiviteter på vand Events og midlertidige projekter Områder med potentiale for midlertidige tiltag, events og borgerdrevne aktiviteter, som kan give lokalt ejerskab Understøttelse af kulturspor Områder med potentiale for udvikling med fokus på understyttelse af industrimiljø eller kulturspor fra havnens historie Understøttelse af natur Områder med potentiale for udvikling med understyttelse af naturoplevelser, fred og ro Grønne områder og opholdsrum 50m 500m 18

19 RELATIONER TIL ANDRE PLANER Lokalplaner De fleste områder omkring havnen er omfattet af lokalplaner. Vi har undersøgt, om de potentialer, der peges på i denne plan, er i overensstemmelse med det eksisterende plangrundlag. Generelt forholder de ældste lokalplaner sig ikke særlig specifikt til havnen. En lang række lokalplaner indeholder bestemmelser, der sikrer en offentlig tilgængelig promenade langs havnen. I de nyeste lokalplaner betragtes havnen og vandet som en væsentlig kvalitet. Disse planer indeholder derfor detailjerede bestemmelser om havnearealer, promenader og brugen af kajer og vandarealer. Generelt er der ikke modsætninger imellem de eksisterede lokalplaner og de potentialer, som denne plan peger på. I nogle få tilfælde peger denne plan dog på nogle muligheder, som er i konflikt med eksisterende lokalplaner - fx ved at pege på at man kunne lave nye grønne byrum på Dokøen og på Grønlands Handels Plads. Begge steder er der i lokalplanen mulighed for byggeri. Når man i denne plan peger på nye muligheder skal dette således opfattes som en opfordring til debat om denne mulighed. En anden udnyttelse vil både kræve en ny politisk beslutning og formentlig også kræve en ændring af lokalplanen. Promenader BR vedtog i 1999 en promenadepolitik for havnen og i langt de fleste lokalplanerne er der derfor meget specifikke angivelser af bredden på promenaderne og at der skal være en fri offentlig adgang til promenaden. Promenaden er, alt efter hvor det er, defineret som minimum 8-12 m bred. Klimatilpasningsplanen Denne plan har selvfølgelig forholdt sig til at der i disse år bliver lavet et stort antal klimatilpasningsprojekter, hvor mange af dem har relationer til havnen. I disse projekter er det dels en forudsætning at der tages hensyn til den gode vandkvalitet i havnen, dels en forudsætning at klimatilpasningsprojekterne så meget som muligt skal bidrage til udvikling af en rekreativ havn. Udviklingen skal således ske på en måde, hvor byen klimatilpasses og havnen udvikles rekreativt så det giver de største mulige synergier, hvor dette er muligt. Havvandsstigninger I denne plan er der ikke taget specifik stilling til havvandsstigninger, men det skal selvfølgelig indarbejdes i de enkelte projekter ved og i havnen. På kort sigt sker der kun havvandsstigninger på få centimeter, men på længere sigt må man regne med stigninger på op imod cm mod år Kommuneplan 2015 De ønsker der er i denne plan om en sammenhængende promenade om havnen, om flere opholdssteder ved vandet og om bedre adgang til vandet er i overensstemmelse med de ønsker der er i Kommuneplan 2015 for København. Grøn strategi De forslag der er om grønne tiltag ved havnen er ligeledes i overensstemmelse med de ønsker der er i den grønne strategi for byen. ANDRE PLANER Kommuneplan Lokalplaner Klimatilpasningsplan Visionen for havnen Kajkant-katalog Grøn strategi Metroplolvisionen Promenadepolitik Broåbningspolitik 19

20 DEN VIDERE PROCES Partnerskaber og finansiering Kommunen ejer kun en lille del af kajarealet langs Københavns Havn (se bilag 4), så udviklingen er i høj grad afhængig af de private grundejere. Derfor vil der i den videre proces løbende være behov for, at indgå i dialog med de berørte grundejere i forbindelse med etablering af nye tiltag ved havnen. Københavns Kommune må ikke anlægge og drifte anlæg på privat grund, medmindre nogle helt specifikke forudsætninger er opfyldt. Kommunen kan kun støtte projekter eller aktiviteter, der har en kommunal interesse, og som kommer det kommunale fællesskab til gode. Projektet skal være almennyttigt og dermed have et generelt sigte, samt skal være rettet mod kommunens borgere i almindelighed. Der skal således være en fri og lige adgang for kommunens borgere til at benytte aktiviteten. Borgerdialog For at sikre at projekterne svarer til Københavnernes behov og for at sikre synergieffekter mellem flere brugergrupper, vil det være nødvendigt at inddrage havnens brugere og relevante interessenter, når nye projekter skal konkretiseres. Der bør arbejdes for, at processen omkring brugernes deltagelse i udviklingen af havnen forbedres. Det kræver blandt andet en mere enkel og gennemskuelig administration. Muligheder og barrierer Eksempler på tiltag, der har medvirket til forbedrede muligheder for rekreativ brug af havnen og har skabt den havn vi har i dag: Forbedret vandkvalitet fra 1990 og frem til åbningen af det første havnebad i Broåbnings-politikken, som gør at det nu er gratis at få åbnet broerne. Store virksomheder og erhvervstrafik er rykket ud af Inderhavnen og Sydhavnen. Havnebusserne, som giver muligheder for at komme på tværs og på langs af havnen. Promenadepolitikken, som har sørget for 8-12 m promenader i det meste af havnen. Der er dog fortsat administrative og fysiske forhold i havnen, der vanskeliggør den rekreative brug af havnen og kan virke som barrierer for udvikling af havnen: De mange forskellige ejere og deraf følgende komplicerede administration af havnen (se bilag 4) Vandarealleje, som opkræves af By og Havn, også for små almene og ikke kommercielle tiltag Overløb fra kloak, der gør, at vandet forurenes, så der bl.a. ikke kan bades efter kraftig regn Ulovlig/ for hurtig sejlads med motorbåde og vandscootere gør det farligt at være blød bruger af havnen (kajak, svømmer, roer, o.l.) De høje kanter og mangel på adgang til vandet besværliggør den rekreative brug af vandet og begrænser direkte kontakt med vandet Mangel på gæstepladser og eller gæstehavn til besøgende skibe og lystsejlere Mangel på politisk og økonomisk prioritering af rekreative projekter i havnen fra kommunens side via budgetforhandlingerne. INDSATS Dialog og samskabelse Variation og plads til alle - respekt for de bløde brugere af havnen Havnen for alle - den blå fælled Havnen skal fremover i højere grad være med til at binde byen sammen og være byens store blå fælled. Havnen skal også være med til at afhjælpe det store behov for nye opholdssteder, som en øget tilflytning til byen vil skabe. I den sammenhæng er der rigtig store potentialer ved havnen. 20

21 GENERELLE RETNINGSLINJER Prioritering af havnen Havnerummets skal fremmes som et vigtigt offentligt rum, der samler byen. Arealer, der omgiver havnen skal under hensyn til deres karakter og evt. fredningsforhold udvikles med flere rekreative kvaliteter. Denne udvikling kan imødekommes ved at etablere nye opholdssteder langs havnen, ved at sammenbinde brudte forbindelser og ved at forbedre adgangen til vandfladen. Promenader langs havnen Der skal arbejdes for, at skabe en sammenhængende promenade omkring hele havnen. Det kan ske ved at udbedre missing links i forbindelserne omkring havnen og ved at der ved omdannelse af havnenære arealer, sikres en offentlig promenade på minimum 8 m bredde, med varierende rumforløb langs havnerummet. Adgang til vandet Der skal så vidt muligt etableres adgang til vandfladen ved byudvikling og omdannelse af havnenære arealer. De klassiske kajer kan godt bevares, men der skal punktvis skabes adgang til vandet. Opholdsrum og grønne områder Der skal arbejdes for, at etablere flere opholdssteder langs havnen og i højere grad grønne opholdsrum. Der bør indtænkes adgang til vandfladen ved anlæg eller omdannelse af opholdsrum. De naturprægede arealer langs havnen bør udvikles med fokus på understøttelse af naturoplevelser, fred og ro. Vandarealet Mulighederne for rekreativ brug af vandfladen til svømning, roning, dykning og anden blød vandsport bør forbedres. Interessenternes muligheder for at deltage i udviklingen af nye tiltag og aktiviteter på vandfladen bør ligeledes forbedres. Brugen af vandarealer på søterritoriet i tilknytning til udpegede byomdannelsesområder skal indgå i planlægningen af omdannelsen, så offentlighedens adgang til at benytte vandet til fritidsaktiviteter så vidt muligt sikres. Det bør i videst muligt omfang undgås, at vandarealet i havnen indskrænkes permanent. Private grundejere Det skal fremmes at andre grundejere langs vandet etablerer offentlige opholdsrum i høj kvalitet og får gode muligheder for at stille deres arealer til rådighed for arrangementer og aktiviteter. Disse aktiviteter bør kun begrænses af kommunale regler i det omfang væsentlige sikkerheds- eller miljøhensyn kræver det. Bygninger langs vandet bør i stueetagen i vid udstrækning rumme udadvendte anvendelser som f.eks. restauranter, gallerier, sports- og fritidstilbud, samt havnerelaterede aktiviteter. Facaden mod vandet skal i den forbindelse udformes med adgang til de publikumsrettede aktiviteter, så der muliggøres et samspil mellem forskellige former for byliv. Lokale hensyn Projekter i havnen skal tage hensyn til det lokale miljø de indgår i. Ved større projekter bør der udarbejdes en egenartsanalyse for området omkring projektet. 4 FINGERREGLER, SOM BØR FØLGES, NÅR HAVNEN UDVIKLES: Løs mere end én ting ad gangen Synergieffekter skal indtænkes og der skal tænkes i sammenhænge mellem flere af byens lag fx. gennem flerfunktionalitet. Potentialer i forhold til andre igangværende projekter skal indtænkes Strategisk prioriterede indsatser Der sættes ind, hvor effekterne er størst. Indsatser udvælges strategisk så effekten kan udbrede sig herfra Lokal karakter Udvikling af havnen skal afspejle stedets fysiske og funktionelle egenart Samskabelse I udvikling af havnen skal brugerne tages med på råd 21

22 22 BILAG

23 BILAG 1 GRUNDLAG FOR UDPEGNINGER AF POTENTIALER Input fra Københavnerne Ud fra borgerarrangementer og høringssvar i forbindelse af høring af visionen En havn af muligheder, er følgende pointer fra borgerne blevet tydelige: Der er opbakning til visionen og dens temaer og det bekræftes i mange høringssvar, at der er et stort behov for rekreativ udvikling af havnen. Der er ønsker om, at visionen gøres mere konkret og at den fører handling med sig Det ønskes, at yderligere opfyldning af vandarealerne undgås Der er bekymring for, om de komplicerede ejerforhold vil gøre det svært at gennemføre visionens intentioner Der er ønsker om, at der gøres mere for vandsport, sejlskibe og andre bløde trafikanter i havnen Der er ønsker om at der skabes flere og bedre offentlige arealer langs havnen Der er ønsker om fokus på natur og miljø Der er ønsker om fokus på historie Hvidbog 2014 Spørgeskemaundersøgelse 2013 Under udarbejdelse af visionen er der udført en spørgeskemaundersøgelse blandt 205 københavnere. De ønsker til fremtidens havn, der opnåede flest point er følgende: 1. Direkte adgang til vandet (røre ved) og flere broer og trapper ned til vandet 2. Flere grønne områder ved vandet 3. Bedre ruter og forbindelser ved og i havnen TMF 2013 Anbefalinger fra eksperthøring (ud over det, der er nævnt ovenfor) De bedste steder ved havnen bør være offentlige Hovedadgangsveje skal føre ned til/i vandet Nye broer skal være nye byrum Mængden af ålegræs i havnen skal øges Nye tiltag afprøves midlertidigt Skiltning til havnen skal opføres ved trafikale knudepunkter Borgermøde DAC 2013 Høring af og workshops om udkast til udviklingsplan / Intern høring for planlæggere m.fl. 11/ Møde med Kultur og Fritidsforvaltningen om udvikling af havnen 12/ Workshop med brugere af havnen (kajak, GoBoat, KFF, dykkere, REDA etc.) Borgermøde om Papirøen / Christiansholm (ØKF, KFF, TMF) 19/ Workshop med lokaludvalgene og Det Grønne Råd Byens Udvikling

24 BILAG 2 HAVNENS HISTORISKE UDVIKLING Ø.T.C. Ålborg Portland Frihavnen Lynetten Ø.K. Burmeister & Wain Slotsholmen Bremerholm Larsens Skibsværft Oslo Færgen K.G.H. Flåden Værfter Papirøen Prøvestenen Danisco B & W DSB Soyakagen H.C. Ørsted værket Uniscrab Ålborg Portland 24

25 BILAG 3 FREDNINGER M.M. OMKRING HAVNEN 25

26 26 BILAG 4 EJERFORHOLD KAJKANTER I HAVNEN

27 BILAG 5 BYUDVIKLING OG SKYBRUDSPROJEKTER 27

28 28 BILAG 6 REKREATIVE FUNKTIONER I HAVNEN

29 BILAG 7 HAVNEPROMENADER Promenader i havnen Primær promenade på vestside: 25 km Primær promenade på østside: 20 km Senundære promenader: Slotsholmen: 3,9 km Christianshavns Kanal: 4,3 km Teglværkshavnen: 2,8 km Erdkehlgraven og Laboratoriegraven: 4,8 km 29

30 BILAG 8 OMRÅDER MED MULIGHED FOR HUSBÅDE Husbåde i havnen Områder med mulighed for placering af husbåde ud fra Kommuneplan

31 BILAG 9 OVERSIGT LOKALPLANER VED HAVNEN Lokalplaner langs havnen 25 Larsens Plads 110 Det blå og det gule pakhus 183 B&W med tillæg 1 og Langebrogade 197 Søndre Frihavn med tillæg Fisketorvet med tillæg Refshaleøen 236 Christians Brygge 253 Havneparken Islandsbrygge 265 Dampfærgevej 303 Islands Brygge syd med tillæg 1 og Kalvebod Brygge Nord 2 med tillæg Teglværkshavnen med tillæg Holmen II 347 Pakhusvej 358 Esplanaden 374 Kvæsthusbroen 410 Artillerivej Syd 440 Marmormolen II 446 Broer over Inderhavenen ogkanaler på Christianshavn 477 Strandgade Nord 494 Enghave Brygge 507 Nokken 511 Cirkelbroen 512 Nyhavn og Gammelholm 31

32 UDVIKLINGSPLAN UDPEGNING AF POTENTIALER FOR REKREATIV UDVIKLING AF KØBENHAVNS HAVN Udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Tekst og tilrettelæggelse: Teknik- og Miljøforvaltningen Foto: Københavns Kommune og Henrik Schurmann Godkendt af TMU 14. december København

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Udviklingsplan for havnen

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering om Udviklingsplan for havnen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om Udviklingsplan for havnen Baggrund I forbindelse med vedtagelse af visionen En Havn af

Læs mere

En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn

En havn. af muligheder. Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn En havn af muligheder Visioner for mere liv ved og i Københavns Havn 1 2 Forord en havn af muligheder Et kæmpe potentiale Med denne vision ønsker Københavns Kommune at sætte fokus på det kæmpe potentiale,

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag til udvalgsindstilling. Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti. 28. februar 2008. Sagsnr. Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag til udvalgsindstilling Inderhavn, cykel-, gang- og løbesti Dette notat har baggrund i, at Borgerrepræsentationen den 29. marts 2007 tiltrådte et medlemsforslag stillet

Læs mere

En havn. af muligheder. Visioner for mere byliv i Københavns Havn. Udkast maj 2013

En havn. af muligheder. Visioner for mere byliv i Københavns Havn. Udkast maj 2013 1 En havn af muligheder Visioner for mere byliv i Københavns Havn Udkast maj 2013 2 3 Forord en havn af muligheder indhold Et kæmpe potentiale Med denne strategi ønsker vi at sætte fokus på det kæmpe potentiale,

Læs mere

NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE

NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler

Læs mere

En havn for alle - sammen

En havn for alle - sammen En havn for alle - sammen Kolofon: Titel: En havn for alle - sammen Udviklingsplan for havnen 2019 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Gyldenløvesgade 15 1600 København V Forsidefoto: Stenrev

Læs mere

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne: Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Lokaludvalget er blevet bedt om et høringssvar vedrørende

Læs mere

Referat fra borgermøde om ny bro over havnen 21. januar 2015 kl på Den Sorte Diamant. Ny bro over havnen

Referat fra borgermøde om ny bro over havnen 21. januar 2015 kl på Den Sorte Diamant. Ny bro over havnen Ny bro over havnen 1. DEL Oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Realdania. Spørgsmål og svar. 2. DEL Gruppediskussioner Deltagere: ca. 60 1. DEL Om den nye bro over havnen Lokaludvalgsformand, Bent

Læs mere

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010

Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn. December 2010 Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn December 2010 FORSLAG Indhold Forord Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Politikkens principper 17 Evaluering af politikken

Læs mere

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder.

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder. Danmarks Naturfredningsforening, København Formand Rune Kjærgaard Lange, tlf. 23 37 40 02, e-mail runeklange@hotmail.com Web: www.dn.dk/koebenhavn official email: koebenhavn@dn.dk Til Teknik og miljøforvaltningen

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Københavns Kommunes. kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET. KAJKANTKATALOG s1

Københavns Kommunes. kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET. KAJKANTKATALOG s1 Københavns Kommunes kajkantkatalog INSPIRATIONSKATALOG TIL MERE BYLIV VED VANDET KAJKANTKATALOG s1 s2 KAJKANTKATALOG Kajkant-kataloget er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Kommune (CPN, CBD, CTR,

Læs mere

bilag 2 IDÉKATALOG OM BYLIV OG HAVNELIV

bilag 2 IDÉKATALOG OM BYLIV OG HAVNELIV bilag 2 IDÉKATALOG OM BYLIV OG HAVNELIV Erhverv & fritid Yderhavnen Kultur & historie Inderhavnen Rekreation & fritid Sydlige del af havnen Byens blå fælled Kollektiv trafik Tursejlads Fritidssejlads Fritidsaktiviteter

Læs mere

for broerne i Københavns Havn

for broerne i Københavns Havn ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR BROÅBNING for broerne i Københavns Havn Marts 2011 Revideret August 2014 FORORD INDHOLD FORORD Forord 4 Vision og formål 5 Baggrund 7 Rammer og forudsætninger 11 Administrationsgrundlagets

Læs mere

Badevandskvaliteter i Københavns havn og Øresund

Badevandskvaliteter i Københavns havn og Øresund KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur NOTAT Badevandskvaliteter i Københavns havn og Øresund Indledning Det var en meget visionær Borgerrepræsentation, der i 1992 fastsatte

Læs mere

basisanalyse af københavns havn

basisanalyse af københavns havn basisanalyse af københavns havn Havneatlas 2011 HavneAtlas 2011 side 1 HavneAtlas 2011 side 2 Kolofon Udarbejdet af Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Lars Anker Angantyr

Læs mere

Økonomiforvaltningen

Økonomiforvaltningen Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen har sendt forslag til

Læs mere

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Status for broer i Københavns Havn

Status for broer i Københavns Havn Bilag 3 Status for broer i Københavns Havn Oktober 2008 INDLEDNING I maj 2007 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen inden årsskiftet at fremlægge et forslag til en

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEN BLÅ PLAN 1 Fra kommuneplan til blå plan Kommuneplanen er den overordnede ramme for brug og udvikling af havneområderne. Men den foreskriver

Læs mere

Vi vedlægger tegningsmateriale, som hører til ansøgningen.

Vi vedlægger tegningsmateriale, som hører til ansøgningen. Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri ORIENTERING VEDRØRENDE PLACERING AF RESTAU- RANTSKIBET VIVA VED HAVNEGADE Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at flytte restaurantskibet

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR BYUDVIKLINGSINITIATIVER I HOLBÆK HAVN

KOMMISSORIUM FOR BYUDVIKLINGSINITIATIVER I HOLBÆK HAVN KOMMISSORIUM FOR BYUDVIKLINGSINITIATIVER I HOLBÆK HAVN Baggrund Byrådet blev ved temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer for havneområdet. På temamødet blev drøftet,

Læs mere

Vedr.: Høringssvar fra Friluftsrådet Enghave Brygge, forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i offentlig høring

Vedr.: Høringssvar fra Friluftsrådet Enghave Brygge, forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg i offentlig høring Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 DK 1505 København V Fremsendt pr. e-mail til bydesign@tmf.kk.dk / www.blivhoert.kk.dk København, den 1. marts 2013 Vedr.:

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Administrationsgrundlag for broåbning for broerne i københavns havn

Administrationsgrundlag for broåbning for broerne i københavns havn Administrationsgrundlag for broåbning for broerne i københavns havn 1 Indhold Forord Forord 2 Vision og formål 3 Baggrund 4 Rammer og forudsætninger 6 Administrationsgrundlagets principper 8 Evaluering

Læs mere

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014.

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplanstrategi 2014 i offentlig høring med svarfrist den 13. oktober 2014. Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen har sendt forslag til

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK BORGERMØDE VED DEN POLITISKE HAVNEGRUPPE 17.JANUAR 2019

BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK BORGERMØDE VED DEN POLITISKE HAVNEGRUPPE 17.JANUAR 2019 BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK BORGERMØDE VED DEN POLITISKE HAVNEGRUPPE 17.JANUAR 2019 Velkommen og dagsorden for mødet 1) Velkommen ved Den Politiske Havnegruppe 2) Statusgennemgang af havneudviklingen

Læs mere

30. oktober Sagsnr

30. oktober Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen

Læs mere

Opsamling på dialogproces Generelt har holdningen til den nye cykel- og gangbro ved Vester Voldgade været positiv.

Opsamling på dialogproces Generelt har holdningen til den nye cykel- og gangbro ved Vester Voldgade været positiv. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4 Oversigt og opsamling på dialogprocessen Borgere, interessenter og andre interesserede er løbende blevet inddraget i dialog om

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM Program, 5.3.2009 afd. 7, spor 2, 8. semester Claus Nebelin, stud.: 3027 Forsidebilled: Daytime af Germaine Kruip (2004) INDHOLDSFORTEGNELSE Afdelingsmæssig

Læs mere

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 28-02-2019 Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 indeholder

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Beretning for 2016/2017

Beretning for 2016/2017 Beretning for 2016/2017 Velkommen Velkommen til årsmødet i Bryggens Borgerforening. Bryggens Borgerforening omfatter beboerne på Islands Brygge mellem Amager Boulevard i nord, Sjællandsbroen / Vejlands

Læs mere

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018 By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan 2019 20. november 2018 Område KP2015 KP2019 - Ønsker til rammeændring Baggrund for og kommentarer til rammeændring Nordhavn: Levantkaj Vest C2* Stjernebemærkning:

Læs mere

HVIDBOG EN HAVN AF MULIGHEDER. Visioner for mere liv i og ved Københavns Havn. Indhold. Bilag

HVIDBOG EN HAVN AF MULIGHEDER. Visioner for mere liv i og ved Københavns Havn. Indhold. Bilag EN HAVN AF MULIGHEDER Visioner for mere liv i og ved Københavns Havn HVIDBOG Indhold Bilag 1. Baggrund 2. Høringsperioden 3. Temaer i høringssvar og dialogmøder 4. Opsummering af spørgeskema 5. Konkrete

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

RETTELSESEKSEMPLAR NR. 4. 04-09-08 STIBROER OVER INDERHAVNEN OG KANALER PÅ CHRISTIANSHAVN. Lokalplan nr. 446

RETTELSESEKSEMPLAR NR. 4. 04-09-08 STIBROER OVER INDERHAVNEN OG KANALER PÅ CHRISTIANSHAVN. Lokalplan nr. 446 RETTELSESEKSEMPLAR NR. 4. 04-09-08 STIBROER OVER INDERHAVNEN OG KANALER PÅ CHRISTIANSHAVN Lokalplan nr. 446 Borgerrepræsentationen har den 10. februar 2011 vedtaget lokalplanen Lokalplanen er bekendtgjort

Læs mere

Plads til industrien? Natur og Miljø Konference, Envina 2017

Plads til industrien? Natur og Miljø Konference, Envina 2017 Plads til industrien? Natur og Miljø Konference, Envina 2017 Befolkningsprognose Dagens tekst Lidt forhistorie Noget om erhvervshavnen og eksisterende virksomheder Nogle konkrete miljøudfordringer, og

Læs mere

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring CHRISTIANSHAVNSRUTEN Oplæg til linjeføring Marts 2010 Udarbejdet af: TMF Center for Anlæg og Udbud Grontmij Carl Bro A/S Marts 2010 Københavns Kommune INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL 4 BAGGRUND 4 FINANSIERING

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

Oversigt over interessenter, dialogform, kommentarer til projektet og resultat af dialogen er angivet i skema nedenfor.

Oversigt over interessenter, dialogform, kommentarer til projektet og resultat af dialogen er angivet i skema nedenfor. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Udførelse af Anlæg Bilag 6 Opsamling på høring og dialog Forvaltningen har i opstarts- og dispositionsforslagsfasen været i dialog med lokale

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

4.22 Lys under vand Statuer under vand

4.22 Lys under vand Statuer under vand 4 RUTER OG FORBINDELSER 4.17 Brus Tilladt bølgebrus helt oppe ved kajens kant 4.18 Gejser Vandet som aktivt element inde på promenaden 4.19 Lys på vandoverfladen Visuel oplevelse på tværs af kanalerne

Læs mere

Applebys plads Karréen

Applebys plads Karréen Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.

Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG NR. 5 25. april 2019 Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Bilag 1, del 2

Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Bilag 1, del 2 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Bilag 1, del 2 53 Tegning nr. 2 Opfyldninger og kanaler 54 Kalvebod Kalvebod Brygge Brygge Tegning nr. 3 Anvendelse Tegning nr. 3 - Anvendelse UDKAST D. 04.12.12

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø

TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø Til: Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 10. marts 2014 7. februar 2014 Side 1 af 5 Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune 1. Konklusion

Læs mere

Jacobsen hus i carlsberg byen

Jacobsen hus i carlsberg byen Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Lokalplan nr. 440 tillæg 1

Lokalplan nr. 440 tillæg 1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 6 Referat af borgermøde den 18. august 2016 Dato: 18.09.2016 Tid: 19.00 21.00 Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103 Mødedeltagere: Kim

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen Agenda for dagens indlæg: Hvordan ser det samlede billede for Horsens Havn ud og hvor langt er vi kommet i planerne for omdannelse af arealerne til bylivsfaciliteter

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 8. november 2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 8. november 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 8. november 2013 Detailplan for FTL-havnens østside Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Forslag til anvendelse

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med

Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 27-11-2014 Bilag 2: Notat om miljøspørgsmål Enghave Brygge Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

ANBEFALING AF PLACERING

ANBEFALING AF PLACERING ANBEFALING AF PLACERING NATIONALT KYST- OG LYSTFISKERCENTER, 27.02.019 ET KYST- OG LYSTFISKERCENTER VED HELNÆS BUGTEN Lyst- og kystfiskeri er som udgangspunkt en naturoplevelse. Derfor skal et center for

Læs mere

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr.

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr. BILAG 1 Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008 Sagsnr. 2007-112334 Dokumentnr. 2008-302699 Kommuneplan 2005 - rammerne for lokalplanlægningen

Læs mere

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003

DEBATOPLÆG TIL DEN BLÅ PLAN FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 DEBATOPLÆG TIL FOR KØBENHAVNS HAVN JUNI 2003 1 Fra kommuneplan til blå plan Kommuneplanen er den overordnede ramme for brug og udvikling af havneområderne. Men den foreskriver ikke noget om vandfladernes

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager. 1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på

Læs mere

Godt nytår og tillykke med valget! Vi i Christianshavns Lokaludvalg ser frem til at arbejde sammen med jer i den kommende valgperiode.

Godt nytår og tillykke med valget! Vi i Christianshavns Lokaludvalg ser frem til at arbejde sammen med jer i den kommende valgperiode. Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Borgerrepræsentationen Kære medlemmer af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Christianshavns

Læs mere

Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018

Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018 Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018 For 2018 foreslår sekretariatet, at Lokaludvalget fokuserer på følgende:

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn

Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavn KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget 28. maj 2018 Orientering til Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade

Læs mere

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Østre Havnepromenade, Ø-gadekvarteret (1. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Østre Havnepromenade, Ø-gadekvarteret (1. forelæggelse) Punkt 6. Godkendelse af Lokalplan 1-4-114 Boliger, Østre Havnepromenade, Ø-gadekvarteret (1. forelæggelse) 2019-004838 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion

Læs mere

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S

Islands Brygges Lokalråd Leifsgade 7 st 2300 København S Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Sagsnummer 2016-0297671 2. februar 2017 Høringssvar: Tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 410-1 Artillerivej Syd Islands Brygges Lokalråd

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen har

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

11. marts Sagsnr

11. marts Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning

Læs mere

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF KOMMUNEPLANTILLÆG 2013-22 OG RAMMELOKALPLAN 2016-1, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE KP-TILLÆG 2013-22

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.

Læs mere

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring

Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. april 2017 Helhedsplanlægning for Tangkrogområdet forudgående høring Igangsætning af forudgående høring om kommuneplanlægning og

Læs mere