Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)"

Transkript

1 BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS Senere ændringer til forskriften BEK nr 44 af 19/01/2011 BEK nr 902 af 17/08/2011 BEK nr 1831 af 16/12/2015 Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1) I medfør af 21 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Bekendtgørelsen omfatter regler om fastsættelse af referencetilstand og miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand og godt økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kvalitetselementer: De biologiske elementer og de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer, samt specifikke forurenende stoffer som defineret i bilag 1. 2) Referencetilstand: En overfladevandtilstand svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i bilag 2 A. 3) Økologisk tilstand: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E. 4) God økologisk tilstand: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E. 5) Godt økologisk potentiale: Tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A og F. 6) Kemisk tilstand for overfladevand: Den tilstand, der er nået i et overfladevandområde udtrykt ved koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af bilag 3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 7) God kemisk tilstand for overfladevand: Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand, jf. miljømålslovens kapitel 6, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for stoffer omfattet af bilag 3 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 8) Grundvandstilstand: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest. 9) God kvantitativ tilstand for grundvand: Den kvantitative tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel 1. 1

2 10) God kemisk tilstand for grundvand: Den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel 2. 11) Kvalitetskrav for grundvand: Et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. 12) Tærskelværdi: Et kvalitetskrav for grundvand, som er fastsat i medfør af ) Væsentlig og vedvarende opadgående tendens: Statistisk signifikant og miljømæssigt betydende stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvandet, der kræver, at tendensen vender, jf. bilag 4. 14) Baggrundskoncentration: Den koncentration af et stof eller værdien af en indikator i en grundvandsforekomst, der svarer til ingen, eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold. 15) Kvantitativ tilstand: Et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte eller indirekte indvinding. 16) Basislinje-koncentration: Den gennemsnitlige værdi i det mindste målt i løbet af referenceårene 2007 og 2008 på grundlag af de overvågningsprogrammer for grundvandsforekomster, der er indført i henhold til miljømålslovens 22, eller, for så vidt angår stoffer, der er identificeret efter disse referenceår, i løbet af den første periode, for hvilken der foreligger en repræsentativ periode med overvågningsdata. Kapitel 2 Generelle bestemmelser 3. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter værdier for miljømål for overfladevandområder for de kvalitetselementer, der fremgår af bilag 1 og efter de parametre, der er angivet i bilag 5. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter værdier for miljømål for grundvandsforekomster for de elementer, der fremgår af bilag 3. Stk. 3. Ved fastsættelse af referencetilstand for overfladevandområder anvendes metoderne i bilag 6, og 1) for vandløb indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2 A-B, 2) for søer indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2C, 3) for overgangsvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2D, 4) for kystvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2E, og 5) for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2F. Stk. 4. Fastsættelsen af værdier efter stk. 1 og referencetilstand efter stk. 3 skal ske i overensstemmelse med typeinddelingen af overfladevandområder efter 3 i bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. 4. Fastsættelsen af mindre strenge miljømål skal for overfladevandområder ske som moderat, ringe eller dårlig tilstand i henhold til bilag 2 A-E og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder som moderat, ringe eller dårlig økologisk potentiale i henhold til bilag 2 A og F. Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge miljømål skal for grundvandsforekomster ske som ringe tilstand i henhold til bilag By- og Landskabsstyrelsen skal ved vurdering af om miljømål for overfladevandområder er opfyldt, sammenholde resultaterne af overvågningsprogrammerne i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitionerne i bilag 1, de normative definitioner i bilag 2 A-F, parametrene i bilag 5, og vandplanen og efter fremgangsmåden i bilag 7. 2

3 Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen skal ved vurdering af, om miljømål for grundvandsforekomster er opfyldt, sammenholde resultaterne af karakteriseringen efter 5 i bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer samt resultaterne i overvågningsprogrammerne efter 1, stk. 2, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitioner og parametre i bilag 3. Kapitel 3 Klassifikation af tilstanden for overfladevandområder 6. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikationen af økologisk tilstand anvende definitionerne i bilag 1 (tabel 1-4), fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6, værdierne i bilag 5 og den gældende vandplan. Stk. 2. For vandområder, der ikke er fastsat værdier for i bilag 5, tabel , skal disse tabeller anvendes på baggrund af principperne i bilag 5, pkt Stk. 3. For et overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til god økologisk tilstand som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af 1) bilag 2 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, 2) konkrete afgørelser udstedt i henhold til 10 og 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller 3) den gældende vandplan, skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer. Stk. 4. Den kemiske tilstand i et overfladevandområde henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke-god kemisk tilstand. Kapitel 4 Klassifikation af tilstanden for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder 7. For stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. miljømålslovens 15, anvendes udtrykket»økologisk potentiale i stedet for»økologisk tilstand«. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikation af økologisk potentiale anvende definitionerne i bilag 1, fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6 og værdierne for parametre fastsat i den gældende vandplan. Stk. 3. For et kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til godt økologisk potentiale som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af 1) bilag 2 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, 2) konkrete afgørelser udstedt i henhold til 10 og 11 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller 3) den gældende vandplan, skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårligt økologisk potentiale ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer. Stk. 4. Den kemiske tilstand i kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke god kemisk tilstand, jf. 2, stk. 1, nr. 6 og 7. 3

4 Kapitel 5 Klassifikation af kvantitativ og kemisk tilstand for grundvandsforekomster 8. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikation af kvantitativ tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel 1. Stk. 2. De resultater, som overvågningsnettet i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. 9. By- og Landskabsstyrelsen skal ved klassifikation af kemisk tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel 2. Stk. 2. Ved vurderingen af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. God kemisk tilstand for en grundvandsforekomst forudsætter, at middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes, og at disse middelværdier anvendes til at vise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand. 10. By- og Landskabsstyrelsen skal ved vurdering af den kemiske tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende de kvalitetskrav for nitrat og pesticider, som fremgår af bilag 8 og de tærskelværdier, som fastsættes i overensstemmelse med bilag 9. Stk. 2. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter tærskelværdier for de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, hvor det er fastslået, at de bidrager til karakteriseringen af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som er truet, idet der mindst skal tages hensyn til forurenende stoffer og indikatorer i bilag 9, tabel 1. Stk. 3. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter tærskelværdier på nationalt niveau for et vanddistrikt eller for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster. Listen over tærskelværdier indgår i vandplanen. Stk. 4. By- og Landskabsstyrelsen fastsætter tærskelværdierne i overensstemmelse med bilag 9, idet der navnlig tages hensyn til grundvandsforekomstens indvirkninger på og indbyrdes forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af den, og der skal bl.a. tages humantoksikologisk og økotoksikologisk viden i betragtning. Stk. 5. Listen over tærskelværdier ændres hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der bør fastsættes en tærskelværdi for et yderligere stof, at en eksisterende tærskelværdi bør ændres eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Tærskelværdier kan slettes af listen, når den pågældende grundvandsforekomst ikke længere er udsat for risiko fra tilsvarende forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer. 11. En grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anses for at have god kemisk tilstand, når 1) den relevante overvågning viser, at betingelserne i bilag 3, tabel 2, er opfyldt, 2) kvalitetskravene for grundvand, som er anført i bilag 8, og de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i medfør af 10 og bilag 9, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, eller 3) kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdien overskrides i et eller flere overvågningspunkter, men en relevant undersøgelse i overensstemmelse med bilag 10 bekræfter, at a) det på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i bilag 10, 3. afsnit, kan fastslås, at koncentrationerne af forurenende stoffer, der overskrider kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdi- 4

5 erne, ikke anses for at udgøre en væsentlig miljørisiko, idet der i relevant omfang tages hensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, der berøres, b) de øvrige betingelser for god kemisk tilstand for grundvand, som anført i bilag 3, tabel 2, er opfyldt, jf. bilag 10, 4. afsnit, c) for grundvand udpeget til drikkevandsforekomster, jf. miljømålslovens 8, opfyldes kriterierne i miljømålslovens 13 i overensstemmelse med bilag 10, 4. afsnit, eller d) grundvandsforekomsten eller nogle af forekomsterne i gruppen af grundvandsforekomster ikke er så forurenende, at menneskers mulighed for at anvende dem er blevet væsentligt forringet. Kapitel 6 Udviklingstendenser for grundvand 12. By- og Landskabsstyrelsen skal ved fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster anvende reglerne i bilag 4. Kapitel 7 Præsentation af tilstandsklassifikationen af overfladevandområder og grundvandsforekomster 13. By- og Landskabsstyrelsen skal udarbejde kort over tilstandsklassifikationen af de forskellige vandforekomster, jf. bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. Stk. 2. Kort over tilstandsklassifikationen af overfladevandområder udarbejdes efter reglerne i bilag 11, og kort over tilstandsklassifikationen af grundvandsforekomster udarbejdes efter reglerne i bilag 12. Kapitel 8 Ikrafttrædelse 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Miljøministeriet, den 6. december 2009 TROELS LUND POULSEN / Helle Pilsgaard 5

6 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006 nr. L 372, side 19, og dele af Kommissionens beslutning af 30. oktober 2008 om fastsættelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer som resultat af interkalibreringen EU-Tidende 2008 nr. L 332, side 20. 6

7 Bilag 1 Tabel 1: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for vandløb, jf. 3, 5, 6 og 7. 7

8 Biologiske elementer Den akvatiske floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Hydrologisk regime vandstrømningens volumen og dynamik forbindelse til grundvandsforekomster Vandløbets kontinuitet Morfologiske forhold variation i vandløbets dybde og bredde bundforhold (struktur og substrat) bredzonens struktur Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle kemiske og fysisk-kemiske Specifikke forurenende stoffer elementer, der understøtter de biologiske elementer Termiske forhold Forurening med alle Iltforhold prioriterede stoffer, som det er Salinitet blevet påvist udledes i Forsuringstilstand overfladevandområdet Næringsstofforhold Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet 8

9 Tabel 2: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for søer, jf. 3, 5 6 og 7. 9

10 Biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Hydrologisk regime vandstrømningens volumen og dynamik opholdstid forbindelse til grundvandsforekomster Morfologiske forhold variation i søens dybde volumen og bundforhold (struktur og substrat) søbreddens struktur Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle kemiske og fysisk-kemiske Specifikke forurenende stoffer elementer, der understøtter de biologiske elementer Sigtdybde Forurening med alle Termiske forhold prioriterede stoffer, som det er Iltforhold blevet påvist udledes i Salinitet overfladevandområdet Forsuringstilstand Forurening med andre Næringsstofforhold stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet 10

11 Tabel 3: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for overgangsvande, jf. 3, 5, 6 og 7. Biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Morfologiske forhold dybdevariation bundforhold (struktur og substrat) tidevandszonens struktur Tidevandsregime ferskvandsstrømning bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle kemiske og fysisk-kemiske Specifikke forurenende stoffer elementer, der understøtter de biologiske elementer Sigtdybde Forurening med alle Termiske forhold prioriterede stoffer, som det er Iltforhold blevet påvist udledes i Salinitet overfladevandområdet Næringsstofforhold Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet 11

12 Tabel 4: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand for kystvande, jf. 3, 5, 6 og 7. Biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Morfologiske forhold dybdevariation volumen og bundforhold (struktur og substrat) tidevandszonens struktur Tidevandsregime De dominerende strømmes retning Bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer Generelle kemiske og fysisk-kemiske Specifikke forurenende stoffer elementer, der understøtter de biologiske elementer Sigtdybde Forurening med alle Termiske forhold prioriterede stoffer, som det er Iltforhold blevet påvist udledes i Salinitet overfladevandområdet Næringsstofforhold Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i overfladevandområdet 12

13 Tabel 5: Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandsområder, jf. 3, 5, 6 og 7. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandsområder I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest. 13

14 Bilag 2.A. DEFINITIONER AF KLASSIFIKATIONER AF ØKOLOGISK TILSTAND, jf. 2, stk. 1, nr. 2-5, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand for hver kategori overfladevand er anført i bilag 2 B 2 F. 14

15 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Generelt Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer og afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte forhold. forstyrrede end under forhold med god tilstand. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområde t svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, ikke forekommer. 15

16 Bilag 2.B. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 16

17 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Makrofyter og bundvegetation Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysiskkemiske kvalitet. Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysiskkemiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet. 17

18 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 18

19 Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. Fiskefauna Artssammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. 19

20 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5. stk. 1. Hydromorfologiske kvalitetselementer 20

21 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrologisk regime Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Vandløbets kontinuitet Morfologiske forhold Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport. Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 21

22 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk

23 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Specifikke ikkesyntetiske forurenende stoffer Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, ph, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Temperatur, iltbalance, ph, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 23

24 1) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. 24

25 Bilag 2.C. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. 2, stk. 1, nr.3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 25

26 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplankton biomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. 26

27 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 27

28 Makrofyter og bundvegetation Bentisk invertebratfauna Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund. Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation. Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet. Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer. Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke. Forholdet mellem miljøfølsomme og ikkemiljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand. 28

29 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 29

30 Fiskefauna Artssammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art. Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer. Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysiskkemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed. 30

31 Hydromorfologiske kvalitetselementer 31

32 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Hydrologisk regime Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 32

33 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk

34 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Specifikke ikkesyntetiske forureningskompo nenter Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, ph, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold. Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Temperatur, iltbalance, ph, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 34

35 2) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. 35

36 Bilag 2.D. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 36

37 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Der er svage ændringer i planktontaxas svarer til uberørte forhold. sammensætning og tæthed. Makroalger Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer. Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. 37

38 Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. 2, stk. 1, nr , stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 38

39 Angiospermer Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet. Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold. Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse. Bentisk invertebratfauna Fiskefauna Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Artssammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysiskkemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer. 39

40 Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Hydromorfologiske kvalitetselementer 40

41 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 41

42 Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk

43 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Generelle forhold De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Specifikke syntetiske forurenende stoffer Specifikke ikkesyntetiske forureningskompo nenter Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker. Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold (baggrundsniveauer = bgn). Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Koncentrationerne overstiger ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i vandplanerne eller i medfør af den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 43

44 3) Følgende forkortelser anvendes: bgn = baggrundsniveau, EQS = miljøkvalitetskrav. 44

45 Bilag 2.E. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 45

46 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Fytoplankton Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed viser Planktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. svage tegn på forstyrrelse. viser tegn på mindre forstyrrelse. Makroalger og Angiospermer Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold. Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer. De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse. Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne. Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke. Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet. 46

47 Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande, jf. 2, stk. 1, nr. 3-4, 3, stk. 3, 4, stk. 1 og 5, stk. 1. Biologiske kvalitetselementer 47

48 Bentisk invertebratfauna Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer. Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke. 48

49 Hydromorfologiske kvalitetselementer 49

50 Element Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Tidevandsregime Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Morfologiske forhold Dybdevariation, bundforhold, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer. 50

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1) BEK nr 833 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) BEK nr 439 af 19/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00050 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) BEK nr 1070 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. Nst-4205-00010 Senere ændringer

Læs mere

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017

BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 BEK nr 1071 af 09/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4205-00010 Senere ændringer

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr.

(Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen. Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4800-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om overvågning

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. BEK nr 835 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015. Udkast. til

Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015. Udkast. til Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1 Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Læs mere

BEK nr 1001 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017

BEK nr 1001 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 BEK nr 1001 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Forslag. Lov om vandplanlægning 1)

Forslag. Lov om vandplanlægning 1) Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2013-14 Fremsat den 14. november 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om vandplanlægning 1) Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Loven har til formål at fastlægge

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Lov om vandplanlægning 1)

Lov om vandplanlægning 1) LOV nr 1606 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00012 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1251

Læs mere

Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love 1) LOV nr 1730 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-

Læs mere

Bekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1)

Bekendtgørelse om visse kriterier for vurdering af, om der foreligger en miljøskade og om krav til afhjælpning af visse miljøskader 1) BEK nr 652 af 26/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 8. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1440-00006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om beskyttelse af grundvandet mod forurening

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om beskyttelse af grundvandet mod forurening KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.9.2003 KOM(2003) 550 endelig 2003/0210 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om beskyttelse af grundvandet mod forurening

Læs mere

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1) BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1) LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF 22.12.2000 L 327/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand

Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 1) LBK nr 1531 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Lokal nedsivning og udledning af regnvand miljømål og miljøkvalitetskrav. Lasse Baaner

Lokal nedsivning og udledning af regnvand miljømål og miljøkvalitetskrav. Lasse Baaner Lokal nedsivning og udledning af regnvand miljømål og miljøkvalitetskrav Lasse Baaner 225 IFRO Rapport 225 Lokal nedsivning og udledning af regnvand Miljømål og miljøkvalitetskrav Forfatter: Lasse Baaner

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandplaner

Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandplaner Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Vandplaner 2010-2015 Miljøministeriet Naturstyrelsen, maj 2012 Indhold INDHOLD 3 INDLEDNING 9 1 ANVENDELSESOMRÅDE OG REFERENCEFORHOLD 11 1.1 VANDFOREKOMSTERNES

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Århus Bugt Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.6 Djursland. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Miljømålslovens vandopgaver

Miljømålslovens vandopgaver R EDSKAB Miljømålslovens vandopgaver Indledning Miljømålsloven 1 samler implementeringen af en række EU-direktiver i den danske lovgivning. Der er først og fremmest tale om vandrammedirektivet 2 og habitatdirektivet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land 1)

Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land 1) BEK nr 1453 af 11/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 29. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 009-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin.

BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin. BEK nr 1488 af 20/11/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., BLS-466-00122 Senere ændringer til forskriften BEK nr 953 af 27/06/2016

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

Bekendtgørelse om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler 1)

Bekendtgørelse om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler 1) BEK nr 1360 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1211494 Senere ændringer til

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 1) BEK nr 958 af 27/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Klassificering af de danske vandløb

Klassificering af de danske vandløb HØJ TILSTAND GOD TILSTAND MODERAT TILSTAND RINGE TILSTAND DÅRLIG TILSTAND Klassificering af de danske vandløb Jeanette Fryhstyck Specialeafhandling, Aalborg Universitet 2016 1 Specialeafhandling Titelblad

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 1)

Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 1) BEK nr 1778 af 16/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø og Fødevaremin.,, j.nr. 01900522 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017

BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 BEK nr 1410 af 20/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1212174 Senere ændringer til

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere