Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration"

Transkript

1 Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration NGO FORUM 13. april 2012

2 Vækst og Beskæftigelse - Undersøgelse af danske miljø- og udviklings-ngoers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration Udgivet af Commons Consultants København 2012 Kronprinsessegade 46E, 1306 København K Tlf ii

3 Hovedkonklusioner og anbefalinger Commons Consultants har på vegne af NGO FORUM gennemført en undersøgelse af medlemsorganisationernes erfaring med projekter, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, og set på internationale erfaringer på området. Som led i undersøgelsen er der gennemført en spørgeundersøgelse og interviews blandt NGO FORUMs medlemsorganisationer samt desk-studier af danske og internationale erfaringer med arbejdet med vækst og beskæftigelse. Undersøgelsen har dokumenteret, at danske NGOer har en ganske bred erfaringsbase, som kan placeres under temaet vækst og beskæftigelse. Den peger også på, at et flertal af de danske NGOer forventer at have et øget fokus på vækst og beskæftigelse og markedsbaserede tilgange til udviklingsarbejdet i de kommende år. Undersøgelsen præsenterer samtidig en vifte af danske og internationale erfaringer, som danske NGOer kan udnytte i deres fremtidige arbejde med vækst og beskæftigelsestiltag. Lokale samarbejdspartnere i udviklingslandene søger ofte at vægte en indsats, der fremmer indkomstskabende aktiviteter, anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Samtidig forventes der at være flere muligheder for at samarbejde med danske virksomheder, der har fokus på CSR og nye markedsmuligheder i udviklingslandene. NGOerne spiller en vigtig rolle som garant for, at indsatsen kommer de fattigste til gode og er miljømæssigt bæredygtig. I det følgende opsummeres undersøgelsen i seks hovedkonklusioner og et sæt anbefalinger til, hvordan danske NGOer kan styrke deres arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingsindsatsen. Kommunikation og vidensdeling blandt NGO FORUMs medlemsorganisationer Danske NGOer har ganske omfattende erfaring med tiltag relateret til vækst og beskæftigelse. Der er de seneste fem år udført en bred vifte af projekter, som fremmer bl.a. indkomstskabende aktiviteter, anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Men de danske NGOer har endnu ikke fastlagt en særlig tydelig position for hvordan de gerne ser indsatsen udvikle sig i de kommende år. Indsatsen for vidensudvikling på området har også været ganske begrænset. NGO FORUM kan med fordel fortsætte med tiltag, der søger at tydeliggøre og styrke danske NGOers positioner og forventninger til temaet vækst og beskæftigelse De danske NGOer, der har bidraget til undersøgelsen, har udtryk ønske om yderligere vidensdeling på området. NGO FORUM bør overveje at tage initiativ til regelmæssig dokumentation og deling af erfaringer omkring indkomstskabelse og beskæftigelsesfremmende initiativer i udviklingslandene Behov for styrket evidensgrundlag for NGOernes arbejde med vækst og beskæftigelse På trods af at der er et voksende erfaringsgrundlag omkring forskellige typer af tiltag til at fremme vækst og beskæftigelse, så er den tilgængelige dokumentation på området meget begrænset. Der er behov for en større vilje til at anerkende at resultaterne på området endnu ikke altid er veldokumenterede. Flere NGOer efterspørger redskaber som for iii

4 eksempel guidelines til forskellige typer af tiltag. Der peges også på behov for efterprøvning af effekten på de mest lovende og udbredte typer af indsatser. Danske NGOer og Danida bør i fællesskab undersøge muligheden for at iværksætte en tværgående monitorering af tiltag relateret til vækst og beskæftigelse med henblik på at samle erfaringer på tværs af organisationer og projekttyper og, på sigt, at udvikle en tydeligere definition af de typer af tiltag på området, som man ønsker af fremme I forlængelse af tidligere undersøgelser af partnerskaber kan danske NGOer aktivt efterspørge, at universiteter og andre videnscentre løbende arbejder for at udvide vidensbasen omkring vækst- og beskæftigelsestiltag og virksomhedssamarbejder Begrænset indsats rettet mod at præge rammebetingelser Kun ganske få danske NGOer indtager en aktiv rolle som vagthund på sociale og miljømæssige spørgsmål i forhold til regeringer og andre parter med indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift i udviklingslandene. De danske NGOer bør fastholde fortalervirksomhed omkring de fattigstes rettigheder, navnlig i forhold til internationale handels- og skatte-spørgsmål Danske NGOer bør fastholde en kant til den private sektor, så virksomhederne holdes ansvarlige, hvis de udnytter deres magtposition og ikke overholder gældende standarder for bl.a. miljø og anstændigt arbejde Danske NGOer kan gøre mere for at fremme kendskabet til et alternativt vækstbegreb, der bygger på principperne om social retfærdighed, fordeling og bæredygtighed Pragmatisme i valg af samarbejdspartnere Ideologi og divergerende målsætninger kommer regelmæssigt i vejen for at de danske NGOer udnytter muligheder for at indlede samarbejder med virksomheder. Dette kan betyde at virksomhedssamarbejder med potentiale til at have en markant positiv indvirkning på sociale og miljømæssige forhold i vigtige forsyningskæder ikke realiseres. En række danske NGOer kan ofte vinde ved at anlægge en mere pragmatisk tilgang til samarbejde med den private sektor. Det vil hjælpe dem til i højere grad at opnå strategiske alliancer med virksomheder og åbne bedre muligheder for at påvirke arbejdsvilkår og miljømæssige forhold Herunder kan danske NGOer generelt blive mere bevidste om, at motiver og målsætninger ikke nødvendigvis bør ensrettes, for at projektet kan blive en succes Kompetencer indenfor markedskendskab og forretningsudvikling Markedskendskab og forretningsudvikling ligger et godt stykke fra danske NGOers kompetencefelt. Men disse kompetencer kan være nødvendige for at blive en relevant samarbejdspartner for virksomheder, der søger at styrke sociale og miljømæssige standarder i deres forsyningskæde. En styrkelse af disse kompetencer kan også være relevant for, at NGOer, der har et strategisk ønske om det, vil være bedre i stand til at forfølge muligheder for nye projekter omkring vækst og beskæftigelse. NGOer der ønsker at udvide deres aktiviteter omkring vækst og beskæftigelse kan med fordel investere i at udvikle deres adgang til viden om markedsforhold og generel virksomhedsdrift. Det kan være gennem rekruttering eller intern vidensudvikling. En styrkelse af disse redskaber kan hjælpe NGOernes dialog i forhold til virksomhedssamarbejder og styrke effekten af arbejdet i udviklingslandene iv

5 En række NGOer kan med fordel blive mere tydelige om hvad de strategisk ønsker at opnå med virksomhedssamarbejder. Det kan hjælpe med til at sikre, at der ikke opstår konflikter under forløbet om tidslinje, engagement og målsætninger. Samtidig kan det hjælpe en NGO til at sige fra over for eventuelle samarbejder, før der er påløbet betydelige omkostninger til projektudvikling Utilstrækkelig dialog med Danida og virksomheder om privatsektor-indsatsen NGOernes rolle i forhold til vækst og beskæftigelse er endnu ikke veldefineret i dansk udviklingsbistand. I forhold til Danidas rammer vil der være gode muligheder for en udvidet rolle for NGOerne på området dels gennem Civilsamfundsstrategien og dels gennem Danida Business Partnerships. Samtidig er dialogen mellem NGOer og virksomheder ofte ganske begrænset og ustruktureret. De danske NGOer bør satse på en mere aktiv dialog for at afstemme forventninger med Danida omkring, hvordan civilsamfundsrammen og rammen for vækst og beskæftigelse i højere grad kan udnyttes til at fremme vækst- og beskæftigelsestiltag NGOer og virksomheder kan med fordel arbejde hen i mod en mere regelmæssig og struktureret dialog om mulige strategiske samarbejder. NGOerne kan i denne sammenhæng mere tydeligt understrege deres unikke kompetencer i forhold til inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper og identifikation af nye projektmuligheder, samt viden om lokale markeder, kulturer og myndigheder v

6 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Undersøgelsens metode Interviews Survey Desk-studie Metodens begrænsninger 4 3 Vækst og Beskæftigelse Danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse Betydning og omfang af tiltag NGOernes roller typologi Omfang af projektaktiviteter Virksomhedssamarbejder der fremhæves i undersøgelsen Netværksinitiativer 14 5 Danske NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelse Resultater Udfordringer forbundet med virksomhedssamarbejder Andre forhold - Rammebetingelser 24 6 Danske case-eksempler Internationale erfaringer med vækst og beskæftigelse Internationale undersøgelser af virksomhedssamarbejder Inspiration fra internationale NGOer Internationale case-eksempler 29 Appendiks I: Danske case eksempler Appendiks II: Internationale case eksempler Appendiks III: Anbefalet læsning Appendiks IV: Interviewdeltagere Appendiks V: Interviewguide Appendiks VI: Surveydeltagere Appendiks VII: Surveytekst Appendiks VIII: Projektoversigt Bibliografi Slutnoter vi

7 1 Introduktion Siden efteråret 2010 har Vækst og Beskæftigelse været et prioritetsområde for NGO FORUM. NGO FORUM har i alt 59 medlemsorganisationer, der har interesse i dansk udviklingsbistand og Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. NGO FORUM nedsatte i juni 2011 en arbejdsgruppe omkring temaet der skulle kigge nærmere på danske NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag samt NGOernes fremtidige rolle i en vækst og beskæftigelseskontekst. Commons Consultants har på vegne af NGO FORUM gennemført en undersøgelse af medlemsorganisationernes erfaring med projekter, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, og set på internationale erfaringer på området. Dette notat præsenterer resultaterne af undersøgelsen. Kapitel 2 beskriver undersøgelsens metode. Kapitel 3 introducerer og afgrænser temaet Vækst og Beskæftigelse i forhold til danske NGOers udviklingsarbejde. Kapitel 4 giver et overblik over de danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Kapitel 5 beskriver NGOernes erfaringer med vækst og beskæftigelse med et fokus på resultater og udfordringer. Kapitel 6 beskriver seks danske case-eksempler, som præsenteres i appendiks I. Kapitel 7 beskriver udvalgte internationale erfaringer med virksomhedssamarbejde i udviklingsarbejdet og beskriver fem internationale case-eksempler, som præsenteres i appendiks II. Endeligt præsenteres i appendiks også anbefalet læsning og oversigter over undersøgelsens kilder og belyste projekter. 1

8 2 Undersøgelsens metode Inspirationsnotatet tager udgangspunkt i en undersøgelse af et udsnit af danske miljø- og udviklingsorganisationer, som har erfaring med vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Derved tegner notatet et nuanceret billede af danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelsesfremmende initiativer samtidig med, at beskrive tilgange og idéer, som kan være med til at inspirere til nye initiativer og partnerskaber. Notatet inddrager også internationale erfaringer med at arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingsindsatsen og med samarbejder mellem NGOer og virksomheder, som inddrages til at perspektivere undersøgelsen af de danske NGOer og dele konkrete case-eksempler. Overordnet omfatter undersøgelsen følgende elementer: Interviews med en række danske NGOer, netværk og eksterne aktører Survey blandt NGO FORUMs medlemsorganisationer Desk-studie af internationale tendenser og erfaringer Hvert element er beskrevet nærmere nedenfor. 2.1 Interviews Interviewrunden blev gennemført mellem den 23. november og 15. december, 2011 og havde tre primære formål: At afdække danske NGOers positioner i forhold til temaet vækst og beskæftigelse At kortlægge deres erfaring med initiativer og samarbejder, som søger at fremme vækst og beskæftigelse At få input fra eksterne aktører og netværk om deres syn på NGOernes rolle i forbindelse med temaet Interviewrunden omfattede samtaler med i alt 12 danske NGOer, som udgør et repræsentativt udsnit af danske miljø- og udviklingsorganisationer: CARE Danmark, Dansk Røde Kors, Educat, FIC, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Kono Business, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Ulandssekretariatet, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. Desuden gennemførtes interviews med: Danida, Håndværksområdet, Uddannelsesnetværket, OPENinnovation Lab og Dansk Forum for Mikrofinans. 1 En komplet liste over interviewpersoner er inkluderet i appendiks IV. Alle samtaler var uden for citat, og notatet referer derfor ikke til specifikke interviews eller kommentarer. Guiden, som lå til grund for interviewrunden, fremgår af Appendiks V. 2

9 2.2 Survey Surveyen blev gennemført sideløbende med interviewrunden og blev afsluttet den 14. december, Surveyen var målrettet alle NGO FORUMs medlemsorganisationer for at give det bredest mulige billede. Survey-spørgsmålene omfattede følgende temaer: Omfanget af organisationens forskellige initiativer og samarbejder Resultaterne forbundet med de forskellige initiativer og samarbejder Konkrete erfaringer og eksempler på relevante projekter Udfordringer og perspektiver for arbejdet med vækst og beskæftigelse Surveyen blev udsendt til godt 50 medlemsorganisationer, som i varierende omfang arbejder med miljø- og udviklingsspørgsmål. I alt svarede 30 organisationer på undersøgelsen, hvoraf 18 havde erfaring med tiltag, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslande. En liste over deltagere fremgår af appendiks VI. Antallet af besvarelser er tilfredsstillende og vurderes, suppleret med interviewrunden, at give et repræsentativt billede af, hvordan danske NGO ser på arbejdet med vækst og beskæftigelse i forbindelse med udviklingsarbejdet. Surveyteksten, som lå til grund for undersøgelsen, fremgår af Appendiks VII. 2.3 Desk-studie Formålet med desk-studiet var at identificere internationale NGOers erfaringer med indsatser for at fremme vækst og beskæftigelse og samarbejder mellem NGOer og virksomheder til inspirationsnotatet. De internationale case-eksempler er udvalgt med fokus på strategiske samarbejder mellem NGOer og virksomheder. Det vil sige den type samarbejde, der relaterer sig målrettet til både NGOens mål og kernekompetencer samt bidrager til fremme af virksomhedens kerneforretning. 2 Overordnet fokuserede søgningen på udviklingsarbejde i Afrika. Dog blev enkelte særligt inspirerende eksempler på virksomhedssamarbejder i Asien og Latinamerika også medtaget i søgningsprocessen. Desk-studiet fokuserede på erfaringer fra Holland og England. Dog inkluderede desk studiet også enkelte amerikanske NGOer med relevante erfaringer fra deres arbejde med vækst og beskæftigelse gennem samarbejde med virksomheder. Følgende udvælgelseskriterier har derudover guidet søgningen: Målgruppe: Er samarbejdet målrettet fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i udviklingslandene? Diversitet i NGOens rolle og bidrag: Giver eksemplerne samlet set et mangfoldigt billede af NGOers roller og bidrag i samarbejder? 3

10 Værdiskabelse ift NGO-målsætninger: Giver samarbejdet værdi til NGOens kernemålsætninger og organisatoriske arbejde? Værdiskabende for partnervirksomhed: Giver samarbejdet værdi til virksomhedens kernemål og kerneforretning? Økonomisk bæredygtighed: Er samarbejdet finansielt selvkørende og uafhængigt af statsstøtte på lang sigt? Ekstern evaluering og anerkendelse: Er samarbejdet blevet anerkendt i form af eksterne evalueringer eller priser, der dokumenter samarbejdets succesfulde virkninger? I tillæg til desk-studiet blev der også gennemført interviews og korrespondance med eksperter i særligt England og Holland, herunder: UK Department for International Development; BOND; The Partnerships Resource Centre, Rotterdam School of Management, Erasmus University Rotterdam; SNV Netherland s Development Organization. 2.4 Metodens begrænsninger Undersøgelsen inddrager ikke erfaringer fra alle danske NGOer. Et udsnit på 18 danske organisationer har besvaret surveyen og delt specifikke oplysninger om deres arbejde med vækst- og beskæftigelsestiltag. Undersøgelsens konklusioner bygger både på surveyen og på interviewrunden, som omfattede hovedparten af de største danske NGOer. Analysen forventes derfor samlet set at give et ganske retvisende billede af erfaringerne inden for vækst og beskæftigelse. Vækst og beskæftigelse er ikke en entydigt afgrænset kategori, men dækker over en række indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende tiltag. Vækst og beskæftigelse spænder over aktiviteter fra mindre spare-låne grupper over kooperativer i landbruget til initiativer, som involverer både myndigheder og multinationale selskaber. 4

11 3 Vækst og Beskæftigelse Vækst og Beskæftigelse anvendes her som samle-betegnelse for en række indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, som grundlæggende sigter mod at styrke målgruppens muligheder for selvforsørgelse og samtidig sikre anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det er en udviklingspolitisk prioritet at bistå de fattigste udviklingslande med at få andel i fordelene ved økonomiske vækst. Både donorer og udviklingslandene selv vægter privatsektorudvikling og andre indsatser, der har til formål at bidrage til øget økonomisk vækst. I den danske udviklingsstrategi fra 2010 blev denne indsats udmøntet i en strategisk ramme, der fordoblede midlerne til at fremme vækst og beskæftigelse i Afrika over de kommende år i forhold til 2009 for at nå 2 milliarder DKK om året i På det grundlag er der behov for en debat omkring hvilke udviklingsmodeller, som bedst kombinerer økonomisk vækst med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed og sikrer, at væksten kommer de fattigste til gode. Et udvidet vækstbegreb, der bygger på principperne om social retfærdighed, fordeling og bæredygtighed, kan bidrage til at samle danske NGOer omkring en udviklingsindsats, der præges af en mere offensiv tilgang til markedets forskellige aktører. Vækst og Beskæftigelse er en vigtigt tema i danske NGOers udviklingspolitiske arbejde. Indsatsen fokuserer typisk på målgrupper, som lever over et absolut eksistensminimum og har en vis adgang til lokale og nogle tilfælde internationale markeder. De tiltag der fremhæves i undersøgelsen dækker forskellige målgrupper og roller: Den primære målgruppe for vækst- og beskæftigelsestiltag er selverhvervende og mikrovirksomheder, hvor danske NGOer bistår med indkomstskabende aktiviteter, som teknisk træning, basal mikrofinans (låne-spare grupper) og generel kapacitetsopbygning. Denne type, ofte mindre, projekter udgør langt hovedparten af danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse og dominerer undersøgelsens opgørelser. En sekundær målgruppe er små og mellemstore virksomheder (SMV), som typisk engageres i samarbejde med danske virksomheder. Her vedrører tiltag ofte implementeringen af sociale eller miljømæssige standarder. Disse projekter udgør et mindretal af de dokumenterede tiltag, men modtager ganske stor eksponering. Vækstog beskæftigelsestiltag forbindes derfor ofte med samarbejdsprojekter, der involverer større danske eller internationale virksomheder. Endeligt indtager enkelte danske NGOer en rolle som aktiv opposition overfor store multinationale selskaber og fungerer som vagthund i forhold til virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar. 5

12 4 Danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse Dette kapitel giver et overblik over de konsulterede danske miljø- og udviklingsorganisationers arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Afsnittet struktureres omkring surveyen og suppleres med input fra interviewrunden. 7, Betydning og omfang af tiltag Af de 30 NGOer som deltog i undersøgelsen svarede 18, at de havde konkret erfaring med vækst og beskæftigelsestiltag. Erfaringerne varierer meget fra NGO til NGO. Figur 1 viser hvor stor en andel af NGOernes samlede budget, der er relateret til vækst og beskæftigelse. 28 % af de adspurgte angiver, at vækst og beskæftigelsestiltag i udviklingslandene udgør mindre end 5 % af deres budget til projektaktiviteter. 17 % angiver at temaet udgør mere end 50 % af budgettet. Et tilsvarende antal allokerer mellem 20 og 50 % af budgettet til vækst- og beskæftigelsestiltag. Det skal bemærkes, at vækst og beskæftigelse er et bredt begreb, jf. kapitel 3, hvorfor figuren udelukkende er indikativ for omfanget af vækst- og beskæftigelsesaktiviteter. 12,28 12,20 Figur 1: "Hvor stor en andel af jeres samlede budget (til projektaktiviteter) allokeres ca. til vækst- og beskæftigelsestiltag i udviklingslandene?" 17% 17% Over 50 % Mellem 20 og 50 % Mellem 5 og 20 % Under 5% Ved ikke 6% 33% 28% 8,60 Note: N =18 Source: Vækst og Beskæftigelse survey, Commons Consultants 6

13 Det fremgår af undersøgelsen, at hovedparten af NGOerne forventer, at en stærkere markedsorientering vil præge deres arbejde de kommende år. Som det fremgår af tabel 1 vurderer 72 %, at aktørerne omkring miljø- og udviklingsarbejdet i stigende omfang forventer en højere grad af privatsektororientering. Tilsvarende angiver 67 % af de adspurgte, at danske NGOer i højere grad bør prioritere vækst og beskæftigelse i udviklingsarbejdet, mens 61 % markerer, at danske NGOer i højere grad bør opsøge virksomhedssamarbejder. Tabel 1. Holdning og forventning til vækst og beskæftigelse Spørgsmål Ja Nej Ved ikke Vurderer du, at der er en stigende tendens til, at aktørerne omkring miljø- og udviklingsarbejdet forventer en højere grad af privatsektor orientering? Bør danske NGOer i højere grad prioritere vækst og beskæftigelse i udviklingsarbejdet? Bør danske NGOer i højere grad opsøge virksomhedssamarbejder i forbindelse med udviklingsarbejdet? 72% 6% 22% 67% 17% 17% 61% 28% 11% N=18 Hovedparten af de 18 NGOer der svarede på surveyen angav, at deres primære fokus koncentreres omkring traditionelt udviklingsarbejde, mens knap en femtedel har miljøarbejde som det primære fokus. På ovenstående spørgsmål udtrykte NGOerne, der primært arbejder med miljøspøgsmål, generelt en større tilbøjelighed til at prioritere vækst og beskæftigelse, herunder opsøge virksomhedssamarbejder i forbindelse med udviklingsarbejdet. Interviewrunden bekræftede billedet af en tiltagende prioritering af vækst og beskæftigelse som tema i udviklingsarbejdet. Dog blev det i flere interviews understreget, at NGOerne længe har arbejdet med indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, hvorfor Danmarks udviklingsstrategi Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring 3 fra 2010 og den strategiske ramme for vækst og beskæftigelse ikke skal ses som den konkrete anledning til NGOernes fokus på området. 4.2 NGOernes roller typologi Danske NGOer udfører i dag en bred vifte af opgaver, som er relateret til at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Arbejdet udføres både med lokale erhvervsdrivende i udviklingslandene og i samarbejde med private virksomheder i Danmark eller andre donorlande. NGOerne fungerer også som rådgivere eller partnere for lokale civilsamfundsorganisationer og i nogle tilfælde myndighederne. Overordnet identificerer undersøgelsen fire aktivitetsområder, som repræsenterer fire arketyper og viser, hvordan NGOerne kan antage forskellige roller i arbejdet med vækst- og projektaktiviteter. 7

14 Styrkelse af civilsamfundsorganisationer repræsenterer en rolle, som har domineret danske NGOers udviklingsarbejdet gennem de sidste år. Tilgangen fokuserer i mindre grad på økonomisk vækst og vedrører primært arbejdet med andre civilsamfundsorganisationer for at sikre rettigheder for arbejdstagere og socialt udsatte grupper gennem indsatser, der blandt andet fremmer organisering og ejerskab. Fremme af indkomstskabende aktiviteter har reelt i årtier været en vigtig del af danske NGOers udviklingsarbejde. Arbejdet udføres primært i samarbejde med lokale NGOer og indebærer bl.a. træning og kompetenceudvikling i forbindelse med mikrolandbrug og basal virksomhedsdrift. Indsatsen sigter desuden mod at sikre de fattigste grupper basale låne-, opsparings- og forsikringsmuligheder, hvor danske NGOer bl.a. hjælper målgruppen med at administrere interne lån og formidler kontakten til relevante mikrofinansinstitutioner. Samarbejde med virksomheder fra donorlande har de seneste år fået et større fokus og har i flere tilfælde betydet, at mulighederne forbundet med virksomhedssamarbejde i højere grad indtænkes i NGOernes strategi. NGOerne søger oftere at gå videre end den traditionelle filantropiske relation med virksomheder og opbygge strategiske samarbejder, hvor parterne alle bidrager med deres kernekompetencer. Samarbejde med virksomheder kan både gennem vidensdeling og nye afsætningsmuligheder skabe muligheder for vækst og beskæftigelse, ligesom tilgangen i andre tilfælde kan sikre sociale og miljømæssige rettigheder gennem kampagner og teknisk sparring. Fortale omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift repræsenterer en aktiv tilgang, hvor NGOerne kan påvirke udformningen såvel som implementeringen af konkrete retningslinjer for markedets udnyttelse af menneskelige og miljømæssig ressourcer. Denne rolle kan udføres både i samarbejde med - eller aktiv opposition til - private virksomheder, ligesom andre NGOer eller myndigheder kan involveres. Arbejdet omkring rammebetingelser og standarder har typisk et overvejende fokus på sociale og miljømæssige rettigheder. Denne tilgang lægger mindre vægt på indkomstgenerering og økonomisk vækst, snævert defineret. Organisationer der vægter denne tilgang vælger ofte at fokusere på at gå i rette med virksomhedernes brud på sociale og miljømæssige standarder. Figur 2 nedenfor placerer de fire aktivitetstyper på en rettigheds/vækst-akse, som repræsenterer det primære udviklingspolitiske fokus, og en NGO/virksomhed-akse, som repræsenterer valget af samarbejdspartner. Det betyder at jo længere opad og til højre i diagrammet en aktivitet er placeret, jo længere er den fra den traditionelle NGO-rolle. Figuren illustrerer, at NGOer ikke begrænses af de forskellige aktiviteter og sagtens kan repræsentere flere typer på samme tid. Derfor kan den bruges som udgangspunkt for en generel overvejelse af, i hvilken grad man ønsker at positionere sig inden for de forskellige aktivitetstyper og hvordan denne positionering influerer den overordnede udviklingsindsats. 8

15 Rollen som samarbejdspartner for lokale civilsamfundsorganisationer er et traditionelt fokusområde, hvor danske NGOer er ansvarlige for kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke rettigheder, understøtte folkelig deltagelse, promovere ejerskab og sikre fattigdomsorientering. Rollen beskrives således i Civilsamfundsstrategien fra 2008: De danske civilsamfundsorganisationers rolle er at støtte udvikling af kapacitet hos deres partnere i udviklingslandene med henblik på, at disse kan varetage medlemmernes og baglandets interesser og selv påtage sig fortalervirksomhed og relevante udviklingsaktiviteter. 4 Tendenserne til at vægte målsætninger relateret til vækst og beskæftigelse samt i stigende grad at opsøge samarbejde med private virksomheder betyder, at mange NGOer aktivt udvikler deres arbejde i nye retninger, hvilket indebærer at NGO FORUMs medlemmer i stigende omfang har aktiviteter, der supplerer det traditionelle rettighedsfokus og fokuserer på samarbejdspartnere, der ikke nødvendigvis involverer lokale NGOer. 12,28 12,20 Figur 2: Tendenser i danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse 7,30 Vækst Fremme af indkomstskabende aktiviteter Primært fokus Samarbejde med virksomheder fra donorlande Rettigheder Styrkelse af civilsamfundsorganisationer Fortale omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift NGO Virksomheder 8,60 Samarbejdspartner Det skal understreges, at figuren ikke foreslår et modsætningsforhold mellem vækst og rettigheder, men blot indikerer hvordan prioriteringen af forskellige fokusområder, som i høj grad kan være hinandens forudsætninger, influerer den konkrete indsats. 9

16 4.3 Omfang af projektaktiviteter Med afsæt i de fire typer af aktiviteter, som er beskrevet ovenfor, blev der i undersøgelsen anvendt en typologi som hjalp med til at kategorisere de danske NGOers forskellige roller i arbejdet med vækst og beskæftigelse. 5 Undersøgelsen gav de deltagende medlemsorganisationer mulighed for at indikere omfanget af projektaktiviteter relateret til vækst og beskæftigelse. Tabel 2 nedenfor giver en samlet oversigt over projekter relateret til vækst og beskæftigelse siden 2005 fordelt på NGO-roller. Samlet blev der rapporteret mere end 900 projekter, hvoraf godt 150 overvejende vedrører miljøprojekter. Tabellen indikerer desuden den relative fordeling af henholdsvis udviklings- og miljøprojekter, hvor et + angiver om den pågældende rolle overvejende spilles af udviklings- eller miljøprojekter. Det skal bemærkes, at projekterne er komplekse størrelser, som sjældent dækkes fuldstændigt eller alene af foruddefinerede typer eller roller. Det enkelte projekt kan typisk omfatte flere samarbejdspartnere, ligesom NGOen kan udfylde flere forskellige roller i forskellige stadier af projektet. Desuden repræsenterer opgørelsen kun en delmængde af danske NGOer, hvorfor den primære information er det indbyrdes forhold mellem de forskellige roller rettere end de rapporterede totaler. Tabel 2. Omfang af projekter relateret til vækst og beskæftigelse siden 2005 Samarbejdspartnere NGO roller Udvikling Miljø Antal Private virksomheder baseret i udviklingslandene Private virksomheder baseret i Danmark og andre donorlande Civilsamfundsorganisationer Regeringer og andre parter, der har indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift Total Udbud af finansielle serviceydelser + - >100 Teknisk assistance og kompetenceudvikling + - >100 Støtte til iværksætteri + - >100 Risikohåndtering og certificering - + >50 Kilde til inspiration - + > 50 Fælles markedsføring + - >100 Kompetenceudvikling + - >150 Styrkelse af markedsføring og adgang til internationale markeder - + < 20 Fremme af social inclusion + - >150 Udvikling af standarder og certificeringsordninger - + < 20 Rettighedssikring - + >50 >900 Der tages forbehold for, at surveyen er besvaret med udgangspunkt i en forståelse af begrebet vækst og beskæftigelse, som dækker et bredt spektrum af forskellige projektaktiviteter, hvor type og størrelse varierer betydeligt. Nogle NGOer har derfor rapporteret en række samtlige projekter store som små mens andre kun har angivet 10

17 større projekter med en direkte erhvervsorientering. Konkret betyder dette, at enkelte NGOer i nogen grad dominerer oversigten, hvor 3 organisationer udgør mere end halvdelen af opgørelsen. Derfor skal antalsangivelserne opfattes som estimater, der antyder den indbyrdes fordeling og giver en overordnet landskabsbeskrivelse af danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse. Til sammenligning identificerede en nyligt publiceret rapport fra Copenhagen Business School 6 knap 2000 projekter, der involverede samarbejde mellem danske NGOer og private virksomheder. CBS-rapporten fokuserer ikke på arbejdet i udviklingslandene og søgte i mindre grad at udelukke samarbejder baseret alene på filantropi og fundraising. CBSrapporten havde et mere isoleret fokus på private virksomheder end det er tilfældet i nærværende gennemgang. Oversigten viser, at NGOernes projektaktiviteter fordeler sig nogenlunde jævnt på tværs af typologien, mens aktiviteter, som vedrører samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundsorganisationer, dog dominerer billedet. Samarbejder med lokale virksomheder giver ofte støtte til iværksættere samt generel teknisk assistance og kompetenceudvikling. Flere end 100 projekter vedrører desuden udbud af finansielle serviceydelser, hvor opgaverne typisk har en praktisk karakter, som oprettelse af låne- og sparegrupper eller assistance til kapitalrejsning. I samarbejdet med lokale civilsamfundsorganisationer spiller danske NGOer typisk en rolle i forhold til kompetenceudvikling, herunder kapacitetsopbygning og styrkelse af indsatsen for social inklusion på arbejdsmarkedet. Hjælp til at få adgang til markeder anerkendes af de fleste NGOer som et væsentligt område, men kun få har i praksis de nødvendige kompetencer til at gennemføre en effektfuld indsats. Tabellen viser desuden, at disse samarbejdsprojekter primært udføres af NGOer, som vægter traditionel udvikling højt i forhold til miljøarbejdet. Der synes altså at være et potentiale for, at danske NGOer i højere grad engagerer sig i markedsorienterede indsatser, der bidrager til at lokale forbund og interesseorganisationer kan hjælpe mindre landbrug og producenter med afsætning og forretningsudvikling, navnlig på internationale markeder. De danske NGOer rapporterer også ganske betydelige projektaktiviteter, der involverer samarbejde med private virksomheder i Danmark og andre donorlande. Kategorien domineres af rollen fælles markedsføring, som i overvejende grad beskriver danske udviklingsorganisationers virksomhedssamarbejde. Danske miljøorganisationer spiller ofte en mere strategisk rolle og bidrager både med idéer til nye markeder og produktlinjer, ligesom de bistår med risikohåndtering og certificering. Eksempelvis har Verdens Skove indgået et samarbejde med FDB/COOP om at udvikle en unik produktlinje af FSCcertificerede varer fra regnskoven i Honduras, som både giver FDB/COOP en strategisk fordel og samtidig støtter lokale producenter i miljørigtigt skovbrug. Undersøgelsen peger på, at samarbejdet med regeringer og andre parter med indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift er det mindst udbredte område. 11

18 Dette er en potentiel svaghed set i sammenhæng med NGOernes udtrykte fokus på at bidrage til at sikre sociale og miljømæssige rettigheder. Danske NGOer udfører primært fortale- og lobbyarbejde, som fokuserer på de fattiges rettigheder i forhold til arbejdsvilkår og ressourceudvinding, som også kan indebære naming and shaming af lokale og internationale virksomheder. I enkelte tilfælde har danske NGOer, primært miljøorganisationer, dog bidraget til udviklingen af standarder og certificeringsordninger, hvor fokus er at sikre hensynet til naturens ressourcer og samtidig inddrage lokale producenter. 4.4 Virksomhedssamarbejder der fremhæves i undersøgelsen Surveyen og interviewrunden indhentede en række konkrete eksempler på projekter, der kan inspirere andre NGOer til at udvikle deres arbejde i nye retninger. Projekterne er alle relateret til temaet vækst og beskæftigelse og giver et udmærket billede af det samlede mulighedspektrum for danske miljø- og udviklingsorganisationer. Appendiks IV viser den samlede oversigt over de i alt 39 projekter, der er indrapporteret. Hovedparten af projekterne foregår i Afrika, mens de primære aktionsområder vedrører landbrug, miljø og beskæftigelse. Samarbejder med virksomheder i Syd En række af projekterne vedrører direkte samarbejde med lokale erhvervsdrivende, herunder mikrovirksomheder, smålandbrug og i enkelte tilfælde mellemstore virksomheder. Langt størsteparten af projekterne vedrører enten teknisk assistance og kompetenceudvikling eller mere specifik støtte til iværksættere, mens kun Børnefonden angav et projekt, i kategorien udbud af finansielle serviceydelser. Udbud af finansielle serviceydelser Børnefondens igangværende arbejde med lokale kvindeforeninger i Mali er et eksempel på hvordan danske NGOer styrker målgruppens finansielle forståelse. Kvindeforeninger i ca. 50 landsbyer bliver trænet i at lave budgetter, planlægning samt generel styring af mindre virksomhed. Samtidig får kvinderne, enkeltvis eller i grupper, adgang til mikrolån udstedt af etablerede mikrofinansinstitutioner, hvor kvinderne selv bestemmer hvilken virksomhed, typisk inden formproduktion eller service, de ønsker at starte. Børnefonden spiller en særlig rolle ift. at udvælge engagerede kvinder til grupperne, samtidig med at disse tidligt i processen modtager undervisning i opstart og basal virksomhedsdrift. Teknisk assistance og kompetenceudvikling Red Barnets Work2Learn program er godt eksempel på, hvordan danske NGOer kan samarbejde med det lokale erhvervsliv og dermed løfte deres målgruppe ind i beskæftigelse. Work2Learn er et uddannelsesforløb for unge mellem 16 og 18 år, der udover almindelig undervisning også indebærer ni måneders faglig uddannelse inden for eksempelvis tekstilindustrien. Uddannelsesforløbet er tilrettelagt og gennemføres i samarbejde med en lokal uddannelsesinstitution, en dansk tekstilskole, danske brancheorganisationer, de skandinaviske virksomheder og deres underleverandører. Red barnet samarbejder med en 12

19 række lokale virksomheder, som efter endt uddannelse, forpligter sig til at tilbyde et job med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Et eksempel på hvordan danske NGO kan samarbejde med lokale kooperativer er Landsforeningen for Levende Havs samarbejde med The Eritrean Fishery Cooperatives Society, der løber fra 2006 frem til Målet er, ved udelukkende at arbejde med naturskånsomme fiskerimetoder at udvikle Eritreas kystfiskeri ved at danne 14 fiskerikooperativer langs kysten i Massawa regionen, samt omkring Dalak-øgruppen. Projektet indebærer direkte samarbejde med de lokale fiskere, ligesom der holdes en løbende dialog med de relevante myndigheder. Støtte til iværksættere Kono Business arbejde med kvindelige skræddere i Sierra Leone er et eksempel på, hvordan danske NGOer kan støtte iværksættere i udviklingslandene. Kono Business er en mindre NGO, som bl.a. hjælper marginaliserede kvindelige skræddere med at producere og sælge tørklæder og tasker designet af danske designere. Desuden arbejder Kono Development tæt sammen med en lokal partnerorganisation Advocate for Vulnerable Aid (AVA), der driver en skole, fra hvilken skrædderne fra Kono Business er uddannet. Samarbejder med danske virksomheder I forhold til samarbejder med danske virksomheder 10 projekter særligt interessante. Disse præsenteres i tabel 3 nedenfor. De er alle af nyere dato og udgør eksempler på, hvordan NGOerne i praksis kan spille en væsentlig rolle i samarbejdet med en privat dansk virksomhed. Det skal igen understreges, at disse udgør et relativt fåtal ift. de hundredevis af beskæftigelsesfremmende og indkomstskabende tiltag, som dominerer arbejdet med vækst og beskæftigelse. Tabel 3. Samarbejdsprojekter med en større dansk virksomhed 7 Organisation Samarbejdspartner(e) Projekttitel Start år Land(e) CARE FDB/COOP Opkvalificering af forsyningskæder i Afrika CARE Folkekirkens Nødhjælp IBIS DSB, DSB S-tog, DSB First, Movia og Metro Grønne SMS billetter i hovedstadsområdet 2012 Kenya 2009 Vietnam Grundfos Markvanding i Malawi 2010 Malawi Claus Meyers Fond "Melting Pot" IBIS Toms Toms og IBIS samarbejde om kakaoproduktion i Ghana Dansk Røde Kors Grundfos Claus Meyers Fond "Melting Pot" 2011 Bolivia Community-based adaptation to climate change through environmentally sustainable water resources management 2007 Ghana 2010 Kenya Verdens Skove FDB/COOP FSC-varer fra Honduras 2009 Honduras Verdens Skove Kvik, Aubo, Horn, Spekva 100 % i 2015 kampagnen (køkkener) 2011 Mellemamerika WWF FDB /COOP FSC certificering af landsbyskove 2009 Tanzania WWF Butler s Choice, Nordic Seafood ASC certificering af små-rejefarmere 2009 Vietnam 13

20 Risikohåndtering og certificering WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove har eksempelvis samarbejdet med lokale myndigheder og producenter om at fremme bæredygtig skovdrift ved at sikre FSCcertificerede producenters afsætningsmuligheder over for internationale opkøbere. I begge tilfælde indledtes et samarbejde med FDB. WWF faciliterede den konkrete kontakt til landsbyerne og savværket, hvilket har resulteret i et besøg fra FDB/COOP og en købsaftale, som pt. er under forhandling. Verdens Skove og FDB/COOP har samarbejdet om, at producere tre, i forhold til det danske marked, unikke FSC-mærkede produkter til Kvicklys butikker. FDB/COOP støtter samtidig Verdens Skoves arbejde med uddannelse og sociale projekter, der skaber grundlag for bæredygtig udnyttelse af regnskoven i Honduras. CARE har desuden indledt samarbejde med FDB/COOP om opkvalificering af forsyningskæder i Kenya, hvor CARE vil bistå med udvælgelsen og certificeringen af et varesortiment, som produceres under rimelige sociale og miljømæssige forhold. Fælles markedsføring Et eksempel på fælles markedsføring, som både øger opmærksomheden om et givet projekt og sikrer alternativ fundraising, er CAREs kampagne med DSB fra 2009 om Grønne SMS billetter i hovedstadsområdet. Her indgik hovedstadsområdets trafikselskaber i et klimainitiativ, der donerede to kroner for hver solgt SMS-billet til et klimatilpasningsprojekt forestået af CARE. Selvom donationerne i udgangspunktet udelukkende blev finansieret af DSB, blev forbrugeren via kampagnen også opfordret til selv at bidrage yderligere. Resultatet blev nye, beskyttende mangrovetræer på Vietnams østkyst. Konceptet skabte både opmærksomhed om DSBs nye betalingsformer, ligesom de styrkede opmærksomheden omkring CARE og klimaindsatsen generelt. Kilde til inspiration Det nylige partnerskab mellem IBIS og Claus Meyers Fond er et udmærket eksempel på hvordan en dansk virksomhedsaktør kan lade sig inspirere af NGOernes arbejde og udvikle nye forretningskoncepter - geografisk såvel som socialt. Det konkrete initiativ, "Melting Pot", indebærer udviklingen af en madskole for ressourcesvage unge i La Paz, Bolivia. Skolen forventes at åbne i løbet 2012 og vil tage afsæt i erfaringerne med at udvikle forretningsmuligheder omkring nordiske madtraditioner. Konkret bidrager IBIS med grunduddannelse og lokalkendskab, mens Claus Meyers Fond skal sikre, at skolen følger danske kokketraditioner og standarder for madlavning. 4.5 Netværksinitiativer Danske NGOer bidrager også til vækst og beskæftigelse gennem deres engagement i forskellige netværksinitiativer. Der er gode eksempler på at disse initiativer kan være med til at udvikle innovative løsninger og nye tilgange i udviklingsindsatsen med inputs fra en række forskellige institutioner og sektorer. Blandt disse fremhæves Access2Innovation, Dansk Initiativ for Etisk Handel, DanWatch, Dansk Forum for Mikrofinans og samarbejde mellem Uddannelsesnetværket og Børne- og Ungdomsnetværket. 14

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Total 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr.

Total 726.817 kr. 538.137 kr. Total til rådighed til kapacitetsudvikling 1.300.000 kr. 1.300.000 kr. Stående Udvalg den 5. maj 2014 Bilag C: Godkendelse af støtte af mindre kapacitetsopbygningsinitiativer NGO FORUM modtog i marts 2014 fem ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer:

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet nedlagt, hvor også DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel var repræsenteret.

Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet nedlagt, hvor også DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel var repræsenteret. 16. december 2015 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstministeriet min@evm.dk Kære Troels Lund Poulsen Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 6 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den 12. maj.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1. 1 of 5 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 1 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder

Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Vejledning til ansøgning om tilskud til socialøkonomiske virksomheder Læs denne vejledning omhyggeligt inden du udfylder ansøgningsskemaet. I. Puljens formål Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere