Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration

Transkript

1 Vækst og Beskæftigelse Undersøgelse af danske miljø- og udviklings- NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration NGO FORUM 13. april 2012

2 Vækst og Beskæftigelse - Undersøgelse af danske miljø- og udviklings-ngoers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag og eksempler til inspiration Udgivet af Commons Consultants København 2012 Kronprinsessegade 46E, 1306 København K Tlf ii

3 Hovedkonklusioner og anbefalinger Commons Consultants har på vegne af NGO FORUM gennemført en undersøgelse af medlemsorganisationernes erfaring med projekter, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, og set på internationale erfaringer på området. Som led i undersøgelsen er der gennemført en spørgeundersøgelse og interviews blandt NGO FORUMs medlemsorganisationer samt desk-studier af danske og internationale erfaringer med arbejdet med vækst og beskæftigelse. Undersøgelsen har dokumenteret, at danske NGOer har en ganske bred erfaringsbase, som kan placeres under temaet vækst og beskæftigelse. Den peger også på, at et flertal af de danske NGOer forventer at have et øget fokus på vækst og beskæftigelse og markedsbaserede tilgange til udviklingsarbejdet i de kommende år. Undersøgelsen præsenterer samtidig en vifte af danske og internationale erfaringer, som danske NGOer kan udnytte i deres fremtidige arbejde med vækst og beskæftigelsestiltag. Lokale samarbejdspartnere i udviklingslandene søger ofte at vægte en indsats, der fremmer indkomstskabende aktiviteter, anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Samtidig forventes der at være flere muligheder for at samarbejde med danske virksomheder, der har fokus på CSR og nye markedsmuligheder i udviklingslandene. NGOerne spiller en vigtig rolle som garant for, at indsatsen kommer de fattigste til gode og er miljømæssigt bæredygtig. I det følgende opsummeres undersøgelsen i seks hovedkonklusioner og et sæt anbefalinger til, hvordan danske NGOer kan styrke deres arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingsindsatsen. Kommunikation og vidensdeling blandt NGO FORUMs medlemsorganisationer Danske NGOer har ganske omfattende erfaring med tiltag relateret til vækst og beskæftigelse. Der er de seneste fem år udført en bred vifte af projekter, som fremmer bl.a. indkomstskabende aktiviteter, anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Men de danske NGOer har endnu ikke fastlagt en særlig tydelig position for hvordan de gerne ser indsatsen udvikle sig i de kommende år. Indsatsen for vidensudvikling på området har også været ganske begrænset. NGO FORUM kan med fordel fortsætte med tiltag, der søger at tydeliggøre og styrke danske NGOers positioner og forventninger til temaet vækst og beskæftigelse De danske NGOer, der har bidraget til undersøgelsen, har udtryk ønske om yderligere vidensdeling på området. NGO FORUM bør overveje at tage initiativ til regelmæssig dokumentation og deling af erfaringer omkring indkomstskabelse og beskæftigelsesfremmende initiativer i udviklingslandene Behov for styrket evidensgrundlag for NGOernes arbejde med vækst og beskæftigelse På trods af at der er et voksende erfaringsgrundlag omkring forskellige typer af tiltag til at fremme vækst og beskæftigelse, så er den tilgængelige dokumentation på området meget begrænset. Der er behov for en større vilje til at anerkende at resultaterne på området endnu ikke altid er veldokumenterede. Flere NGOer efterspørger redskaber som for iii

4 eksempel guidelines til forskellige typer af tiltag. Der peges også på behov for efterprøvning af effekten på de mest lovende og udbredte typer af indsatser. Danske NGOer og Danida bør i fællesskab undersøge muligheden for at iværksætte en tværgående monitorering af tiltag relateret til vækst og beskæftigelse med henblik på at samle erfaringer på tværs af organisationer og projekttyper og, på sigt, at udvikle en tydeligere definition af de typer af tiltag på området, som man ønsker af fremme I forlængelse af tidligere undersøgelser af partnerskaber kan danske NGOer aktivt efterspørge, at universiteter og andre videnscentre løbende arbejder for at udvide vidensbasen omkring vækst- og beskæftigelsestiltag og virksomhedssamarbejder Begrænset indsats rettet mod at præge rammebetingelser Kun ganske få danske NGOer indtager en aktiv rolle som vagthund på sociale og miljømæssige spørgsmål i forhold til regeringer og andre parter med indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift i udviklingslandene. De danske NGOer bør fastholde fortalervirksomhed omkring de fattigstes rettigheder, navnlig i forhold til internationale handels- og skatte-spørgsmål Danske NGOer bør fastholde en kant til den private sektor, så virksomhederne holdes ansvarlige, hvis de udnytter deres magtposition og ikke overholder gældende standarder for bl.a. miljø og anstændigt arbejde Danske NGOer kan gøre mere for at fremme kendskabet til et alternativt vækstbegreb, der bygger på principperne om social retfærdighed, fordeling og bæredygtighed Pragmatisme i valg af samarbejdspartnere Ideologi og divergerende målsætninger kommer regelmæssigt i vejen for at de danske NGOer udnytter muligheder for at indlede samarbejder med virksomheder. Dette kan betyde at virksomhedssamarbejder med potentiale til at have en markant positiv indvirkning på sociale og miljømæssige forhold i vigtige forsyningskæder ikke realiseres. En række danske NGOer kan ofte vinde ved at anlægge en mere pragmatisk tilgang til samarbejde med den private sektor. Det vil hjælpe dem til i højere grad at opnå strategiske alliancer med virksomheder og åbne bedre muligheder for at påvirke arbejdsvilkår og miljømæssige forhold Herunder kan danske NGOer generelt blive mere bevidste om, at motiver og målsætninger ikke nødvendigvis bør ensrettes, for at projektet kan blive en succes Kompetencer indenfor markedskendskab og forretningsudvikling Markedskendskab og forretningsudvikling ligger et godt stykke fra danske NGOers kompetencefelt. Men disse kompetencer kan være nødvendige for at blive en relevant samarbejdspartner for virksomheder, der søger at styrke sociale og miljømæssige standarder i deres forsyningskæde. En styrkelse af disse kompetencer kan også være relevant for, at NGOer, der har et strategisk ønske om det, vil være bedre i stand til at forfølge muligheder for nye projekter omkring vækst og beskæftigelse. NGOer der ønsker at udvide deres aktiviteter omkring vækst og beskæftigelse kan med fordel investere i at udvikle deres adgang til viden om markedsforhold og generel virksomhedsdrift. Det kan være gennem rekruttering eller intern vidensudvikling. En styrkelse af disse redskaber kan hjælpe NGOernes dialog i forhold til virksomhedssamarbejder og styrke effekten af arbejdet i udviklingslandene iv

5 En række NGOer kan med fordel blive mere tydelige om hvad de strategisk ønsker at opnå med virksomhedssamarbejder. Det kan hjælpe med til at sikre, at der ikke opstår konflikter under forløbet om tidslinje, engagement og målsætninger. Samtidig kan det hjælpe en NGO til at sige fra over for eventuelle samarbejder, før der er påløbet betydelige omkostninger til projektudvikling Utilstrækkelig dialog med Danida og virksomheder om privatsektor-indsatsen NGOernes rolle i forhold til vækst og beskæftigelse er endnu ikke veldefineret i dansk udviklingsbistand. I forhold til Danidas rammer vil der være gode muligheder for en udvidet rolle for NGOerne på området dels gennem Civilsamfundsstrategien og dels gennem Danida Business Partnerships. Samtidig er dialogen mellem NGOer og virksomheder ofte ganske begrænset og ustruktureret. De danske NGOer bør satse på en mere aktiv dialog for at afstemme forventninger med Danida omkring, hvordan civilsamfundsrammen og rammen for vækst og beskæftigelse i højere grad kan udnyttes til at fremme vækst- og beskæftigelsestiltag NGOer og virksomheder kan med fordel arbejde hen i mod en mere regelmæssig og struktureret dialog om mulige strategiske samarbejder. NGOerne kan i denne sammenhæng mere tydeligt understrege deres unikke kompetencer i forhold til inklusion af marginaliserede befolkningsgrupper og identifikation af nye projektmuligheder, samt viden om lokale markeder, kulturer og myndigheder v

6 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Undersøgelsens metode Interviews Survey Desk-studie Metodens begrænsninger 4 3 Vækst og Beskæftigelse Danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse Betydning og omfang af tiltag NGOernes roller typologi Omfang af projektaktiviteter Virksomhedssamarbejder der fremhæves i undersøgelsen Netværksinitiativer 14 5 Danske NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelse Resultater Udfordringer forbundet med virksomhedssamarbejder Andre forhold - Rammebetingelser 24 6 Danske case-eksempler Internationale erfaringer med vækst og beskæftigelse Internationale undersøgelser af virksomhedssamarbejder Inspiration fra internationale NGOer Internationale case-eksempler 29 Appendiks I: Danske case eksempler Appendiks II: Internationale case eksempler Appendiks III: Anbefalet læsning Appendiks IV: Interviewdeltagere Appendiks V: Interviewguide Appendiks VI: Surveydeltagere Appendiks VII: Surveytekst Appendiks VIII: Projektoversigt Bibliografi Slutnoter vi

7 1 Introduktion Siden efteråret 2010 har Vækst og Beskæftigelse været et prioritetsområde for NGO FORUM. NGO FORUM har i alt 59 medlemsorganisationer, der har interesse i dansk udviklingsbistand og Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. NGO FORUM nedsatte i juni 2011 en arbejdsgruppe omkring temaet der skulle kigge nærmere på danske NGOers erfaringer med vækst og beskæftigelsestiltag samt NGOernes fremtidige rolle i en vækst og beskæftigelseskontekst. Commons Consultants har på vegne af NGO FORUM gennemført en undersøgelse af medlemsorganisationernes erfaring med projekter, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, og set på internationale erfaringer på området. Dette notat præsenterer resultaterne af undersøgelsen. Kapitel 2 beskriver undersøgelsens metode. Kapitel 3 introducerer og afgrænser temaet Vækst og Beskæftigelse i forhold til danske NGOers udviklingsarbejde. Kapitel 4 giver et overblik over de danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Kapitel 5 beskriver NGOernes erfaringer med vækst og beskæftigelse med et fokus på resultater og udfordringer. Kapitel 6 beskriver seks danske case-eksempler, som præsenteres i appendiks I. Kapitel 7 beskriver udvalgte internationale erfaringer med virksomhedssamarbejde i udviklingsarbejdet og beskriver fem internationale case-eksempler, som præsenteres i appendiks II. Endeligt præsenteres i appendiks også anbefalet læsning og oversigter over undersøgelsens kilder og belyste projekter. 1

8 2 Undersøgelsens metode Inspirationsnotatet tager udgangspunkt i en undersøgelse af et udsnit af danske miljø- og udviklingsorganisationer, som har erfaring med vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Derved tegner notatet et nuanceret billede af danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelsesfremmende initiativer samtidig med, at beskrive tilgange og idéer, som kan være med til at inspirere til nye initiativer og partnerskaber. Notatet inddrager også internationale erfaringer med at arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingsindsatsen og med samarbejder mellem NGOer og virksomheder, som inddrages til at perspektivere undersøgelsen af de danske NGOer og dele konkrete case-eksempler. Overordnet omfatter undersøgelsen følgende elementer: Interviews med en række danske NGOer, netværk og eksterne aktører Survey blandt NGO FORUMs medlemsorganisationer Desk-studie af internationale tendenser og erfaringer Hvert element er beskrevet nærmere nedenfor. 2.1 Interviews Interviewrunden blev gennemført mellem den 23. november og 15. december, 2011 og havde tre primære formål: At afdække danske NGOers positioner i forhold til temaet vækst og beskæftigelse At kortlægge deres erfaring med initiativer og samarbejder, som søger at fremme vækst og beskæftigelse At få input fra eksterne aktører og netværk om deres syn på NGOernes rolle i forbindelse med temaet Interviewrunden omfattede samtaler med i alt 12 danske NGOer, som udgør et repræsentativt udsnit af danske miljø- og udviklingsorganisationer: CARE Danmark, Dansk Røde Kors, Educat, FIC, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Kono Business, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Ulandssekretariatet, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. Desuden gennemførtes interviews med: Danida, Håndværksområdet, Uddannelsesnetværket, OPENinnovation Lab og Dansk Forum for Mikrofinans. 1 En komplet liste over interviewpersoner er inkluderet i appendiks IV. Alle samtaler var uden for citat, og notatet referer derfor ikke til specifikke interviews eller kommentarer. Guiden, som lå til grund for interviewrunden, fremgår af Appendiks V. 2

9 2.2 Survey Surveyen blev gennemført sideløbende med interviewrunden og blev afsluttet den 14. december, Surveyen var målrettet alle NGO FORUMs medlemsorganisationer for at give det bredest mulige billede. Survey-spørgsmålene omfattede følgende temaer: Omfanget af organisationens forskellige initiativer og samarbejder Resultaterne forbundet med de forskellige initiativer og samarbejder Konkrete erfaringer og eksempler på relevante projekter Udfordringer og perspektiver for arbejdet med vækst og beskæftigelse Surveyen blev udsendt til godt 50 medlemsorganisationer, som i varierende omfang arbejder med miljø- og udviklingsspørgsmål. I alt svarede 30 organisationer på undersøgelsen, hvoraf 18 havde erfaring med tiltag, der søger at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslande. En liste over deltagere fremgår af appendiks VI. Antallet af besvarelser er tilfredsstillende og vurderes, suppleret med interviewrunden, at give et repræsentativt billede af, hvordan danske NGO ser på arbejdet med vækst og beskæftigelse i forbindelse med udviklingsarbejdet. Surveyteksten, som lå til grund for undersøgelsen, fremgår af Appendiks VII. 2.3 Desk-studie Formålet med desk-studiet var at identificere internationale NGOers erfaringer med indsatser for at fremme vækst og beskæftigelse og samarbejder mellem NGOer og virksomheder til inspirationsnotatet. De internationale case-eksempler er udvalgt med fokus på strategiske samarbejder mellem NGOer og virksomheder. Det vil sige den type samarbejde, der relaterer sig målrettet til både NGOens mål og kernekompetencer samt bidrager til fremme af virksomhedens kerneforretning. 2 Overordnet fokuserede søgningen på udviklingsarbejde i Afrika. Dog blev enkelte særligt inspirerende eksempler på virksomhedssamarbejder i Asien og Latinamerika også medtaget i søgningsprocessen. Desk-studiet fokuserede på erfaringer fra Holland og England. Dog inkluderede desk studiet også enkelte amerikanske NGOer med relevante erfaringer fra deres arbejde med vækst og beskæftigelse gennem samarbejde med virksomheder. Følgende udvælgelseskriterier har derudover guidet søgningen: Målgruppe: Er samarbejdet målrettet fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i udviklingslandene? Diversitet i NGOens rolle og bidrag: Giver eksemplerne samlet set et mangfoldigt billede af NGOers roller og bidrag i samarbejder? 3

10 Værdiskabelse ift NGO-målsætninger: Giver samarbejdet værdi til NGOens kernemålsætninger og organisatoriske arbejde? Værdiskabende for partnervirksomhed: Giver samarbejdet værdi til virksomhedens kernemål og kerneforretning? Økonomisk bæredygtighed: Er samarbejdet finansielt selvkørende og uafhængigt af statsstøtte på lang sigt? Ekstern evaluering og anerkendelse: Er samarbejdet blevet anerkendt i form af eksterne evalueringer eller priser, der dokumenter samarbejdets succesfulde virkninger? I tillæg til desk-studiet blev der også gennemført interviews og korrespondance med eksperter i særligt England og Holland, herunder: UK Department for International Development; BOND; The Partnerships Resource Centre, Rotterdam School of Management, Erasmus University Rotterdam; SNV Netherland s Development Organization. 2.4 Metodens begrænsninger Undersøgelsen inddrager ikke erfaringer fra alle danske NGOer. Et udsnit på 18 danske organisationer har besvaret surveyen og delt specifikke oplysninger om deres arbejde med vækst- og beskæftigelsestiltag. Undersøgelsens konklusioner bygger både på surveyen og på interviewrunden, som omfattede hovedparten af de største danske NGOer. Analysen forventes derfor samlet set at give et ganske retvisende billede af erfaringerne inden for vækst og beskæftigelse. Vækst og beskæftigelse er ikke en entydigt afgrænset kategori, men dækker over en række indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende tiltag. Vækst og beskæftigelse spænder over aktiviteter fra mindre spare-låne grupper over kooperativer i landbruget til initiativer, som involverer både myndigheder og multinationale selskaber. 4

11 3 Vækst og Beskæftigelse Vækst og Beskæftigelse anvendes her som samle-betegnelse for en række indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, som grundlæggende sigter mod at styrke målgruppens muligheder for selvforsørgelse og samtidig sikre anstændige arbejdsforhold og en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det er en udviklingspolitisk prioritet at bistå de fattigste udviklingslande med at få andel i fordelene ved økonomiske vækst. Både donorer og udviklingslandene selv vægter privatsektorudvikling og andre indsatser, der har til formål at bidrage til øget økonomisk vækst. I den danske udviklingsstrategi fra 2010 blev denne indsats udmøntet i en strategisk ramme, der fordoblede midlerne til at fremme vækst og beskæftigelse i Afrika over de kommende år i forhold til 2009 for at nå 2 milliarder DKK om året i På det grundlag er der behov for en debat omkring hvilke udviklingsmodeller, som bedst kombinerer økonomisk vækst med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtighed og sikrer, at væksten kommer de fattigste til gode. Et udvidet vækstbegreb, der bygger på principperne om social retfærdighed, fordeling og bæredygtighed, kan bidrage til at samle danske NGOer omkring en udviklingsindsats, der præges af en mere offensiv tilgang til markedets forskellige aktører. Vækst og Beskæftigelse er en vigtigt tema i danske NGOers udviklingspolitiske arbejde. Indsatsen fokuserer typisk på målgrupper, som lever over et absolut eksistensminimum og har en vis adgang til lokale og nogle tilfælde internationale markeder. De tiltag der fremhæves i undersøgelsen dækker forskellige målgrupper og roller: Den primære målgruppe for vækst- og beskæftigelsestiltag er selverhvervende og mikrovirksomheder, hvor danske NGOer bistår med indkomstskabende aktiviteter, som teknisk træning, basal mikrofinans (låne-spare grupper) og generel kapacitetsopbygning. Denne type, ofte mindre, projekter udgør langt hovedparten af danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse og dominerer undersøgelsens opgørelser. En sekundær målgruppe er små og mellemstore virksomheder (SMV), som typisk engageres i samarbejde med danske virksomheder. Her vedrører tiltag ofte implementeringen af sociale eller miljømæssige standarder. Disse projekter udgør et mindretal af de dokumenterede tiltag, men modtager ganske stor eksponering. Vækstog beskæftigelsestiltag forbindes derfor ofte med samarbejdsprojekter, der involverer større danske eller internationale virksomheder. Endeligt indtager enkelte danske NGOer en rolle som aktiv opposition overfor store multinationale selskaber og fungerer som vagthund i forhold til virksomhedernes sociale og miljømæssige ansvar. 5

12 4 Danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse Dette kapitel giver et overblik over de konsulterede danske miljø- og udviklingsorganisationers arbejde med vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Afsnittet struktureres omkring surveyen og suppleres med input fra interviewrunden. 7, Betydning og omfang af tiltag Af de 30 NGOer som deltog i undersøgelsen svarede 18, at de havde konkret erfaring med vækst og beskæftigelsestiltag. Erfaringerne varierer meget fra NGO til NGO. Figur 1 viser hvor stor en andel af NGOernes samlede budget, der er relateret til vækst og beskæftigelse. 28 % af de adspurgte angiver, at vækst og beskæftigelsestiltag i udviklingslandene udgør mindre end 5 % af deres budget til projektaktiviteter. 17 % angiver at temaet udgør mere end 50 % af budgettet. Et tilsvarende antal allokerer mellem 20 og 50 % af budgettet til vækst- og beskæftigelsestiltag. Det skal bemærkes, at vækst og beskæftigelse er et bredt begreb, jf. kapitel 3, hvorfor figuren udelukkende er indikativ for omfanget af vækst- og beskæftigelsesaktiviteter. 12,28 12,20 Figur 1: "Hvor stor en andel af jeres samlede budget (til projektaktiviteter) allokeres ca. til vækst- og beskæftigelsestiltag i udviklingslandene?" 17% 17% Over 50 % Mellem 20 og 50 % Mellem 5 og 20 % Under 5% Ved ikke 6% 33% 28% 8,60 Note: N =18 Source: Vækst og Beskæftigelse survey, Commons Consultants 6

13 Det fremgår af undersøgelsen, at hovedparten af NGOerne forventer, at en stærkere markedsorientering vil præge deres arbejde de kommende år. Som det fremgår af tabel 1 vurderer 72 %, at aktørerne omkring miljø- og udviklingsarbejdet i stigende omfang forventer en højere grad af privatsektororientering. Tilsvarende angiver 67 % af de adspurgte, at danske NGOer i højere grad bør prioritere vækst og beskæftigelse i udviklingsarbejdet, mens 61 % markerer, at danske NGOer i højere grad bør opsøge virksomhedssamarbejder. Tabel 1. Holdning og forventning til vækst og beskæftigelse Spørgsmål Ja Nej Ved ikke Vurderer du, at der er en stigende tendens til, at aktørerne omkring miljø- og udviklingsarbejdet forventer en højere grad af privatsektor orientering? Bør danske NGOer i højere grad prioritere vækst og beskæftigelse i udviklingsarbejdet? Bør danske NGOer i højere grad opsøge virksomhedssamarbejder i forbindelse med udviklingsarbejdet? 72% 6% 22% 67% 17% 17% 61% 28% 11% N=18 Hovedparten af de 18 NGOer der svarede på surveyen angav, at deres primære fokus koncentreres omkring traditionelt udviklingsarbejde, mens knap en femtedel har miljøarbejde som det primære fokus. På ovenstående spørgsmål udtrykte NGOerne, der primært arbejder med miljøspøgsmål, generelt en større tilbøjelighed til at prioritere vækst og beskæftigelse, herunder opsøge virksomhedssamarbejder i forbindelse med udviklingsarbejdet. Interviewrunden bekræftede billedet af en tiltagende prioritering af vækst og beskæftigelse som tema i udviklingsarbejdet. Dog blev det i flere interviews understreget, at NGOerne længe har arbejdet med indkomstskabende og beskæftigelsesfremmende aktiviteter, hvorfor Danmarks udviklingsstrategi Frihed fra Fattigdom Frihed til Forandring 3 fra 2010 og den strategiske ramme for vækst og beskæftigelse ikke skal ses som den konkrete anledning til NGOernes fokus på området. 4.2 NGOernes roller typologi Danske NGOer udfører i dag en bred vifte af opgaver, som er relateret til at fremme vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Arbejdet udføres både med lokale erhvervsdrivende i udviklingslandene og i samarbejde med private virksomheder i Danmark eller andre donorlande. NGOerne fungerer også som rådgivere eller partnere for lokale civilsamfundsorganisationer og i nogle tilfælde myndighederne. Overordnet identificerer undersøgelsen fire aktivitetsområder, som repræsenterer fire arketyper og viser, hvordan NGOerne kan antage forskellige roller i arbejdet med vækst- og projektaktiviteter. 7

14 Styrkelse af civilsamfundsorganisationer repræsenterer en rolle, som har domineret danske NGOers udviklingsarbejdet gennem de sidste år. Tilgangen fokuserer i mindre grad på økonomisk vækst og vedrører primært arbejdet med andre civilsamfundsorganisationer for at sikre rettigheder for arbejdstagere og socialt udsatte grupper gennem indsatser, der blandt andet fremmer organisering og ejerskab. Fremme af indkomstskabende aktiviteter har reelt i årtier været en vigtig del af danske NGOers udviklingsarbejde. Arbejdet udføres primært i samarbejde med lokale NGOer og indebærer bl.a. træning og kompetenceudvikling i forbindelse med mikrolandbrug og basal virksomhedsdrift. Indsatsen sigter desuden mod at sikre de fattigste grupper basale låne-, opsparings- og forsikringsmuligheder, hvor danske NGOer bl.a. hjælper målgruppen med at administrere interne lån og formidler kontakten til relevante mikrofinansinstitutioner. Samarbejde med virksomheder fra donorlande har de seneste år fået et større fokus og har i flere tilfælde betydet, at mulighederne forbundet med virksomhedssamarbejde i højere grad indtænkes i NGOernes strategi. NGOerne søger oftere at gå videre end den traditionelle filantropiske relation med virksomheder og opbygge strategiske samarbejder, hvor parterne alle bidrager med deres kernekompetencer. Samarbejde med virksomheder kan både gennem vidensdeling og nye afsætningsmuligheder skabe muligheder for vækst og beskæftigelse, ligesom tilgangen i andre tilfælde kan sikre sociale og miljømæssige rettigheder gennem kampagner og teknisk sparring. Fortale omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift repræsenterer en aktiv tilgang, hvor NGOerne kan påvirke udformningen såvel som implementeringen af konkrete retningslinjer for markedets udnyttelse af menneskelige og miljømæssig ressourcer. Denne rolle kan udføres både i samarbejde med - eller aktiv opposition til - private virksomheder, ligesom andre NGOer eller myndigheder kan involveres. Arbejdet omkring rammebetingelser og standarder har typisk et overvejende fokus på sociale og miljømæssige rettigheder. Denne tilgang lægger mindre vægt på indkomstgenerering og økonomisk vækst, snævert defineret. Organisationer der vægter denne tilgang vælger ofte at fokusere på at gå i rette med virksomhedernes brud på sociale og miljømæssige standarder. Figur 2 nedenfor placerer de fire aktivitetstyper på en rettigheds/vækst-akse, som repræsenterer det primære udviklingspolitiske fokus, og en NGO/virksomhed-akse, som repræsenterer valget af samarbejdspartner. Det betyder at jo længere opad og til højre i diagrammet en aktivitet er placeret, jo længere er den fra den traditionelle NGO-rolle. Figuren illustrerer, at NGOer ikke begrænses af de forskellige aktiviteter og sagtens kan repræsentere flere typer på samme tid. Derfor kan den bruges som udgangspunkt for en generel overvejelse af, i hvilken grad man ønsker at positionere sig inden for de forskellige aktivitetstyper og hvordan denne positionering influerer den overordnede udviklingsindsats. 8

15 Rollen som samarbejdspartner for lokale civilsamfundsorganisationer er et traditionelt fokusområde, hvor danske NGOer er ansvarlige for kapacitetsopbygning af lokale civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke rettigheder, understøtte folkelig deltagelse, promovere ejerskab og sikre fattigdomsorientering. Rollen beskrives således i Civilsamfundsstrategien fra 2008: De danske civilsamfundsorganisationers rolle er at støtte udvikling af kapacitet hos deres partnere i udviklingslandene med henblik på, at disse kan varetage medlemmernes og baglandets interesser og selv påtage sig fortalervirksomhed og relevante udviklingsaktiviteter. 4 Tendenserne til at vægte målsætninger relateret til vækst og beskæftigelse samt i stigende grad at opsøge samarbejde med private virksomheder betyder, at mange NGOer aktivt udvikler deres arbejde i nye retninger, hvilket indebærer at NGO FORUMs medlemmer i stigende omfang har aktiviteter, der supplerer det traditionelle rettighedsfokus og fokuserer på samarbejdspartnere, der ikke nødvendigvis involverer lokale NGOer. 12,28 12,20 Figur 2: Tendenser i danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse 7,30 Vækst Fremme af indkomstskabende aktiviteter Primært fokus Samarbejde med virksomheder fra donorlande Rettigheder Styrkelse af civilsamfundsorganisationer Fortale omkring rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift NGO Virksomheder 8,60 Samarbejdspartner Det skal understreges, at figuren ikke foreslår et modsætningsforhold mellem vækst og rettigheder, men blot indikerer hvordan prioriteringen af forskellige fokusområder, som i høj grad kan være hinandens forudsætninger, influerer den konkrete indsats. 9

16 4.3 Omfang af projektaktiviteter Med afsæt i de fire typer af aktiviteter, som er beskrevet ovenfor, blev der i undersøgelsen anvendt en typologi som hjalp med til at kategorisere de danske NGOers forskellige roller i arbejdet med vækst og beskæftigelse. 5 Undersøgelsen gav de deltagende medlemsorganisationer mulighed for at indikere omfanget af projektaktiviteter relateret til vækst og beskæftigelse. Tabel 2 nedenfor giver en samlet oversigt over projekter relateret til vækst og beskæftigelse siden 2005 fordelt på NGO-roller. Samlet blev der rapporteret mere end 900 projekter, hvoraf godt 150 overvejende vedrører miljøprojekter. Tabellen indikerer desuden den relative fordeling af henholdsvis udviklings- og miljøprojekter, hvor et + angiver om den pågældende rolle overvejende spilles af udviklings- eller miljøprojekter. Det skal bemærkes, at projekterne er komplekse størrelser, som sjældent dækkes fuldstændigt eller alene af foruddefinerede typer eller roller. Det enkelte projekt kan typisk omfatte flere samarbejdspartnere, ligesom NGOen kan udfylde flere forskellige roller i forskellige stadier af projektet. Desuden repræsenterer opgørelsen kun en delmængde af danske NGOer, hvorfor den primære information er det indbyrdes forhold mellem de forskellige roller rettere end de rapporterede totaler. Tabel 2. Omfang af projekter relateret til vækst og beskæftigelse siden 2005 Samarbejdspartnere NGO roller Udvikling Miljø Antal Private virksomheder baseret i udviklingslandene Private virksomheder baseret i Danmark og andre donorlande Civilsamfundsorganisationer Regeringer og andre parter, der har indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift Total Udbud af finansielle serviceydelser + - >100 Teknisk assistance og kompetenceudvikling + - >100 Støtte til iværksætteri + - >100 Risikohåndtering og certificering - + >50 Kilde til inspiration - + > 50 Fælles markedsføring + - >100 Kompetenceudvikling + - >150 Styrkelse af markedsføring og adgang til internationale markeder - + < 20 Fremme af social inclusion + - >150 Udvikling af standarder og certificeringsordninger - + < 20 Rettighedssikring - + >50 >900 Der tages forbehold for, at surveyen er besvaret med udgangspunkt i en forståelse af begrebet vækst og beskæftigelse, som dækker et bredt spektrum af forskellige projektaktiviteter, hvor type og størrelse varierer betydeligt. Nogle NGOer har derfor rapporteret en række samtlige projekter store som små mens andre kun har angivet 10

17 større projekter med en direkte erhvervsorientering. Konkret betyder dette, at enkelte NGOer i nogen grad dominerer oversigten, hvor 3 organisationer udgør mere end halvdelen af opgørelsen. Derfor skal antalsangivelserne opfattes som estimater, der antyder den indbyrdes fordeling og giver en overordnet landskabsbeskrivelse af danske NGOers arbejde med vækst og beskæftigelse. Til sammenligning identificerede en nyligt publiceret rapport fra Copenhagen Business School 6 knap 2000 projekter, der involverede samarbejde mellem danske NGOer og private virksomheder. CBS-rapporten fokuserer ikke på arbejdet i udviklingslandene og søgte i mindre grad at udelukke samarbejder baseret alene på filantropi og fundraising. CBSrapporten havde et mere isoleret fokus på private virksomheder end det er tilfældet i nærværende gennemgang. Oversigten viser, at NGOernes projektaktiviteter fordeler sig nogenlunde jævnt på tværs af typologien, mens aktiviteter, som vedrører samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundsorganisationer, dog dominerer billedet. Samarbejder med lokale virksomheder giver ofte støtte til iværksættere samt generel teknisk assistance og kompetenceudvikling. Flere end 100 projekter vedrører desuden udbud af finansielle serviceydelser, hvor opgaverne typisk har en praktisk karakter, som oprettelse af låne- og sparegrupper eller assistance til kapitalrejsning. I samarbejdet med lokale civilsamfundsorganisationer spiller danske NGOer typisk en rolle i forhold til kompetenceudvikling, herunder kapacitetsopbygning og styrkelse af indsatsen for social inklusion på arbejdsmarkedet. Hjælp til at få adgang til markeder anerkendes af de fleste NGOer som et væsentligt område, men kun få har i praksis de nødvendige kompetencer til at gennemføre en effektfuld indsats. Tabellen viser desuden, at disse samarbejdsprojekter primært udføres af NGOer, som vægter traditionel udvikling højt i forhold til miljøarbejdet. Der synes altså at være et potentiale for, at danske NGOer i højere grad engagerer sig i markedsorienterede indsatser, der bidrager til at lokale forbund og interesseorganisationer kan hjælpe mindre landbrug og producenter med afsætning og forretningsudvikling, navnlig på internationale markeder. De danske NGOer rapporterer også ganske betydelige projektaktiviteter, der involverer samarbejde med private virksomheder i Danmark og andre donorlande. Kategorien domineres af rollen fælles markedsføring, som i overvejende grad beskriver danske udviklingsorganisationers virksomhedssamarbejde. Danske miljøorganisationer spiller ofte en mere strategisk rolle og bidrager både med idéer til nye markeder og produktlinjer, ligesom de bistår med risikohåndtering og certificering. Eksempelvis har Verdens Skove indgået et samarbejde med FDB/COOP om at udvikle en unik produktlinje af FSCcertificerede varer fra regnskoven i Honduras, som både giver FDB/COOP en strategisk fordel og samtidig støtter lokale producenter i miljørigtigt skovbrug. Undersøgelsen peger på, at samarbejdet med regeringer og andre parter med indflydelse på rammebetingelser og standarder for virksomhedsdrift er det mindst udbredte område. 11

18 Dette er en potentiel svaghed set i sammenhæng med NGOernes udtrykte fokus på at bidrage til at sikre sociale og miljømæssige rettigheder. Danske NGOer udfører primært fortale- og lobbyarbejde, som fokuserer på de fattiges rettigheder i forhold til arbejdsvilkår og ressourceudvinding, som også kan indebære naming and shaming af lokale og internationale virksomheder. I enkelte tilfælde har danske NGOer, primært miljøorganisationer, dog bidraget til udviklingen af standarder og certificeringsordninger, hvor fokus er at sikre hensynet til naturens ressourcer og samtidig inddrage lokale producenter. 4.4 Virksomhedssamarbejder der fremhæves i undersøgelsen Surveyen og interviewrunden indhentede en række konkrete eksempler på projekter, der kan inspirere andre NGOer til at udvikle deres arbejde i nye retninger. Projekterne er alle relateret til temaet vækst og beskæftigelse og giver et udmærket billede af det samlede mulighedspektrum for danske miljø- og udviklingsorganisationer. Appendiks IV viser den samlede oversigt over de i alt 39 projekter, der er indrapporteret. Hovedparten af projekterne foregår i Afrika, mens de primære aktionsområder vedrører landbrug, miljø og beskæftigelse. Samarbejder med virksomheder i Syd En række af projekterne vedrører direkte samarbejde med lokale erhvervsdrivende, herunder mikrovirksomheder, smålandbrug og i enkelte tilfælde mellemstore virksomheder. Langt størsteparten af projekterne vedrører enten teknisk assistance og kompetenceudvikling eller mere specifik støtte til iværksættere, mens kun Børnefonden angav et projekt, i kategorien udbud af finansielle serviceydelser. Udbud af finansielle serviceydelser Børnefondens igangværende arbejde med lokale kvindeforeninger i Mali er et eksempel på hvordan danske NGOer styrker målgruppens finansielle forståelse. Kvindeforeninger i ca. 50 landsbyer bliver trænet i at lave budgetter, planlægning samt generel styring af mindre virksomhed. Samtidig får kvinderne, enkeltvis eller i grupper, adgang til mikrolån udstedt af etablerede mikrofinansinstitutioner, hvor kvinderne selv bestemmer hvilken virksomhed, typisk inden formproduktion eller service, de ønsker at starte. Børnefonden spiller en særlig rolle ift. at udvælge engagerede kvinder til grupperne, samtidig med at disse tidligt i processen modtager undervisning i opstart og basal virksomhedsdrift. Teknisk assistance og kompetenceudvikling Red Barnets Work2Learn program er godt eksempel på, hvordan danske NGOer kan samarbejde med det lokale erhvervsliv og dermed løfte deres målgruppe ind i beskæftigelse. Work2Learn er et uddannelsesforløb for unge mellem 16 og 18 år, der udover almindelig undervisning også indebærer ni måneders faglig uddannelse inden for eksempelvis tekstilindustrien. Uddannelsesforløbet er tilrettelagt og gennemføres i samarbejde med en lokal uddannelsesinstitution, en dansk tekstilskole, danske brancheorganisationer, de skandinaviske virksomheder og deres underleverandører. Red barnet samarbejder med en 12

19 række lokale virksomheder, som efter endt uddannelse, forpligter sig til at tilbyde et job med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Et eksempel på hvordan danske NGO kan samarbejde med lokale kooperativer er Landsforeningen for Levende Havs samarbejde med The Eritrean Fishery Cooperatives Society, der løber fra 2006 frem til Målet er, ved udelukkende at arbejde med naturskånsomme fiskerimetoder at udvikle Eritreas kystfiskeri ved at danne 14 fiskerikooperativer langs kysten i Massawa regionen, samt omkring Dalak-øgruppen. Projektet indebærer direkte samarbejde med de lokale fiskere, ligesom der holdes en løbende dialog med de relevante myndigheder. Støtte til iværksættere Kono Business arbejde med kvindelige skræddere i Sierra Leone er et eksempel på, hvordan danske NGOer kan støtte iværksættere i udviklingslandene. Kono Business er en mindre NGO, som bl.a. hjælper marginaliserede kvindelige skræddere med at producere og sælge tørklæder og tasker designet af danske designere. Desuden arbejder Kono Development tæt sammen med en lokal partnerorganisation Advocate for Vulnerable Aid (AVA), der driver en skole, fra hvilken skrædderne fra Kono Business er uddannet. Samarbejder med danske virksomheder I forhold til samarbejder med danske virksomheder 10 projekter særligt interessante. Disse præsenteres i tabel 3 nedenfor. De er alle af nyere dato og udgør eksempler på, hvordan NGOerne i praksis kan spille en væsentlig rolle i samarbejdet med en privat dansk virksomhed. Det skal igen understreges, at disse udgør et relativt fåtal ift. de hundredevis af beskæftigelsesfremmende og indkomstskabende tiltag, som dominerer arbejdet med vækst og beskæftigelse. Tabel 3. Samarbejdsprojekter med en større dansk virksomhed 7 Organisation Samarbejdspartner(e) Projekttitel Start år Land(e) CARE FDB/COOP Opkvalificering af forsyningskæder i Afrika CARE Folkekirkens Nødhjælp IBIS DSB, DSB S-tog, DSB First, Movia og Metro Grønne SMS billetter i hovedstadsområdet 2012 Kenya 2009 Vietnam Grundfos Markvanding i Malawi 2010 Malawi Claus Meyers Fond "Melting Pot" IBIS Toms Toms og IBIS samarbejde om kakaoproduktion i Ghana Dansk Røde Kors Grundfos Claus Meyers Fond "Melting Pot" 2011 Bolivia Community-based adaptation to climate change through environmentally sustainable water resources management 2007 Ghana 2010 Kenya Verdens Skove FDB/COOP FSC-varer fra Honduras 2009 Honduras Verdens Skove Kvik, Aubo, Horn, Spekva 100 % i 2015 kampagnen (køkkener) 2011 Mellemamerika WWF FDB /COOP FSC certificering af landsbyskove 2009 Tanzania WWF Butler s Choice, Nordic Seafood ASC certificering af små-rejefarmere 2009 Vietnam 13

20 Risikohåndtering og certificering WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove har eksempelvis samarbejdet med lokale myndigheder og producenter om at fremme bæredygtig skovdrift ved at sikre FSCcertificerede producenters afsætningsmuligheder over for internationale opkøbere. I begge tilfælde indledtes et samarbejde med FDB. WWF faciliterede den konkrete kontakt til landsbyerne og savværket, hvilket har resulteret i et besøg fra FDB/COOP og en købsaftale, som pt. er under forhandling. Verdens Skove og FDB/COOP har samarbejdet om, at producere tre, i forhold til det danske marked, unikke FSC-mærkede produkter til Kvicklys butikker. FDB/COOP støtter samtidig Verdens Skoves arbejde med uddannelse og sociale projekter, der skaber grundlag for bæredygtig udnyttelse af regnskoven i Honduras. CARE har desuden indledt samarbejde med FDB/COOP om opkvalificering af forsyningskæder i Kenya, hvor CARE vil bistå med udvælgelsen og certificeringen af et varesortiment, som produceres under rimelige sociale og miljømæssige forhold. Fælles markedsføring Et eksempel på fælles markedsføring, som både øger opmærksomheden om et givet projekt og sikrer alternativ fundraising, er CAREs kampagne med DSB fra 2009 om Grønne SMS billetter i hovedstadsområdet. Her indgik hovedstadsområdets trafikselskaber i et klimainitiativ, der donerede to kroner for hver solgt SMS-billet til et klimatilpasningsprojekt forestået af CARE. Selvom donationerne i udgangspunktet udelukkende blev finansieret af DSB, blev forbrugeren via kampagnen også opfordret til selv at bidrage yderligere. Resultatet blev nye, beskyttende mangrovetræer på Vietnams østkyst. Konceptet skabte både opmærksomhed om DSBs nye betalingsformer, ligesom de styrkede opmærksomheden omkring CARE og klimaindsatsen generelt. Kilde til inspiration Det nylige partnerskab mellem IBIS og Claus Meyers Fond er et udmærket eksempel på hvordan en dansk virksomhedsaktør kan lade sig inspirere af NGOernes arbejde og udvikle nye forretningskoncepter - geografisk såvel som socialt. Det konkrete initiativ, "Melting Pot", indebærer udviklingen af en madskole for ressourcesvage unge i La Paz, Bolivia. Skolen forventes at åbne i løbet 2012 og vil tage afsæt i erfaringerne med at udvikle forretningsmuligheder omkring nordiske madtraditioner. Konkret bidrager IBIS med grunduddannelse og lokalkendskab, mens Claus Meyers Fond skal sikre, at skolen følger danske kokketraditioner og standarder for madlavning. 4.5 Netværksinitiativer Danske NGOer bidrager også til vækst og beskæftigelse gennem deres engagement i forskellige netværksinitiativer. Der er gode eksempler på at disse initiativer kan være med til at udvikle innovative løsninger og nye tilgange i udviklingsindsatsen med inputs fra en række forskellige institutioner og sektorer. Blandt disse fremhæves Access2Innovation, Dansk Initiativ for Etisk Handel, DanWatch, Dansk Forum for Mikrofinans og samarbejde mellem Uddannelsesnetværket og Børne- og Ungdomsnetværket. 14