Der har de seneste dage været en del presseomtale i vejsagen (omklassificering).

Transkript

1 Kære Teknik- og Miljøudvalg (kopi til byrådet m.fl.) Der har de seneste dage været en del presseomtale i vejsagen (omklassificering). Kritikken handler om følgende: Der er fremsat kritik af, at de foreløbige tilstandsrapporter for vejene er fremsendt til boligforeningerne og ikke direkte til lejere m.v. Der er fremsat kritik af kvaliteten af de foreløbige tilstandsrapporter. I får lige en kort orientering så I er klædt på, hvis I skulle blive konfronteret med kritikken. Hvem har modtaget de foreløbige tilstandsrapporter? De foreløbige tilstandsrapporter er fremsendt til boligforeningerne og andelsforeningerne med adresse på de vejstrækninger, der påtænkes nedklassificeret (og med vejadgang til disse). Kritikken går her på, at de enkelte lejere m.v. ikke har modtaget den foreløbige tilstandsrapport direkte fra kommunen. Valget af denne fremgangsmåde skyldes følgende forhold: 1. Det er boligforeningernes (ejernes) opgave at forholde sig til de foreløbige tilstandsrapporter og bære udgiften til vedligehold såfremt vejen besluttes nedklassificeret. Dette er ikke den enkelte lejers/andelshavers ansvar. 2. Det ville rent praktisk være meget vanskeligt at sikre, at alle lejere m.v. modtog materialet. Det skyldes dels manglende viden om fremlejere m.v. og det forhold, at lejere heller ikke er forpligtede til at videreformidle den foreløbige tilstandsrapport til efterfølgende lejere (som det ifølge lovgivningen påhviler en ejer at videreformidle denne til den efterfølgende ejer i forbindelse med eksempelvis en hushandel). 3. Hvis vi i forbindelse med udsendelsen af de foreløbige tilstandsrapporter også havde sendt dem direkte til de enkelte lejere mv. så ville vi have forstyrret en række borgere unødigt og samtidig ville en del ejere formodentligt havde problematiseret involveringen af lejerne. Ingen af delene er vi interesseret i. For alle interesserede lejere m.fl. ligger de foreløbige tilstandsrapporter tilgængelige på vores hjemmeside, så de er fuldt tilgængelige. 4. Den valgte fremgangsmåde er i overensstemmelse med vejloven ifølge vores eksterne juridiske rådgivere.

2 Kvaliteten af de foreløbige tilstandsrapporter Der er i medierne rejst tvivl om af kvaliteten af de foreløbige tilstandsrapporter, eksempelvis i MJA i forbindelse med Hagenstrup Parken og deres egen tilstandsrapport fra Teknologisk Institut. Meningerne om kvaliteten af tilstandsrapporterne kender vi også fra de skurvognsmøder som vi i Teknik og Kultur har gennemført over de seneste uger. Til denne kritik vil jeg gerne orientere om følgende 1. De foreløbige tilstandsrapporter (udarbejdet af Rambøll) er udarbejdet i overensstemmelse med kravene hertil i Vejdirektoratets vejledning. Denne vejledning er ganske detaljeret i forhold til såvel form som indhold. 2. Der er i sagens natur når de foreløbige tilstandsrapporter er sendt i høring tale om foreløbige tilstandsrapporter og ikke endelige tilstandsrapporter. Det er altså en del af processen, at der skal ske en videre bearbejdning af de foreløbige tilstandsrapporter på baggrund af den indhentede viden osv. Når dette er sagt, er der dog ingen tvivl om, at nogle af de foreløbige tilstandsrapporter ikke rammer tilstrækkeligt præcist til at skabe den fornødne tillid til processen. Det skal jeg naturligvis beklage. Vi planlægger i Teknik og Kultur derfor at gøre følgende 1 Vi er i gang med at tage nogle stikprøver af de foreløbige tilstandsrapporter, så vi får et klarere billede af problemernes omfang. 2 Vi mødes inden jul med Rambøll på ledelsesniveau, så vi kan drøfte kvaliteten af det udførte arbejdet. 3 Vi planlægger efter høringens afslutning at gennemføre en række supplerende besigtigelser (med særlig fokus på de veje, hvor der opleves uoverensstemmelser mellem tilstandsrapporterne og borgernes oplevelser af vejenes standard), så vi er så sikre, vi kan være på, at de endelige tilstandsrapporter ikke har fejl og mangler. Vi vil på denne baggrund i forbindelse med en kommende pressemeddelelse om, at høringsfristen 7. januar 2017 nærmer sig gøre borgerne opmærksomme på: At der forud for udarbejdelsen af de endelige tilstandsrapporter vil

3 blive foretaget en række supplerende besigtigelser, hvis der er indsendt bemærkninger til den foreløbige tilstandsrapport m.v. At ingen borgere vil komme til at overtage en vej uden, at kvaliteten af den endelige tilstandsrapport er i orden. Skulle I have spørgsmål og/eller kommentarer til ovenstående er I naturligvis velkomne til at kontakte til mig. Venlig hilsen Jørgen Bjelskou Direktør for Teknik og Kultur Direkte: Mobil: Besøgsadresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Hovednummer: Postadresse: Skovvej 20, 8382 Hinnerup, DK

4 Jeg er som borger blevet bedt om at kommentere Teknik og Kulturs "påklædningsnotat" af 15. december 2016, og jeg tillader mig her, at sende dig mine kommentarer til din orientering. PHK Vedrørende brugere Jura: Vejloven (1048) 90 Stk. 5. Vejbestyrelsens påtænkte beslutninger efter stk. 1-4 skal kundgøres i de stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Ejere og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig underrettes om denne. Kundgørelsen mv. skal indeholde oplysning om bestemmelserne i stk. 2 og 6 samt Stk. 10. I forbindelse med høringen efter stk. 5, 2. pkt., sender vejbestyrelsen sin tilstandsrapport, jf. stk. 8, til de ejere og brugere af ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen, med en frist på mindst 12 uger til at fremkomme med indsigelser m.v. mod rapporten. Vejbestyrelsen offentliggør samtidig tilstandsrapporten med en tilsvarende frist. 90 Stk. 11. Efter udløbet af fristen i stk. 10 udfærdiger vejbestyrelsen en endelig tilstandsrapport, der sendes til de berørte ejere og brugere, forsynet med oplysning om klageadgangen, jf. 4, stk. 2. Vejbestyrelsen offentliggør samtidig tilstandsrapporten. Bemærkningerne til den nye vejlovs (1520) 124: "I forbindelse med en revision af reglerne ses der ikke at være grundlag for at fastholde, at brugere af ejendomme, som ikke er ejere af ejendommene, skal have en udtrykkelig partsstatus. Der henvises til den gældende vejlovs 90, stk. 5 og 10. I de fleste tilfælde må det være en del af en ejers forpligtelser at varetage sine lejeres tarv i forhold til regulering af ejendommens adgangsforhold. I de tilfælde, hvor lejere af ejendomme måtte være så anderledes og mere intensivt berørt af den påtænkte afgørelse, vil disse lejere efter den almindelige forvaltningsret have partsstatus og dermed have de samme rettigheder som ejere af berørte ejendomme. (s ) Se vedlagte notat fra LE34 til Favrskov Kommune Jeg synes, at forvaltningen klæder politikkerne rigtig dårligt på, når man ikke starter med at definere begrebet "Brugere". I en til Initiativgruppen Tommesensvej af 5. september 2016 skriver forvaltningen dog: "Med udtrykket "brugere af ejendomme" er der først og fremmest tænkt på lejere. Dette fremgår af bemærkningerne til 124 i den nye vejlov. Bestemmelsen i den nye vejlovs 124, stk. 6, svarer til bestemmelsen i den tidligere vejlovs 90, 1

5 stk. 5. Dog indgår ordene "og brugere af ejendomme" ikke længere i bestemmelsen." Forvaltningen bør vel i grunden også tages stilling til, hvordan man lovligt kan tilsidesætte vejlovens helt klare beskrivelse af, hvem der skal have de særskilte underretninger. Som jeg læser forvaltningens svar, så findes der ingen brugere på de berørte veje i Favrskov Kommune. AD 1: Selvfølgelig er det ejerne, der i første omgang skal betale udgifterne til vejvedligeholdelse, men der hersker vel næppe nogen tvivl hos nogen om, at disse udgifter lægges på huslejen for lejerne, der derfor selvfølgelig har en umiddelbar partsstatus jvnf. forvaltningsloven. Jeg vil anslå, at det vil betyde en gennemsnitlig huslejestigning pr. hustand på kr. om året. Forvaltningens argumentation vedr. dette punkt forekommer mig søgt. AD 2: Her synes argumentet at være, at hvis vi ikke kan sikre alle brugere får de foreløbige tilstandsrapporter, så så skal ingen brugere have dem. Sådan klæder man ikke politikkere på! Favrskov Kommune er uden tvivl tilknyttet folkeregistret, man kender vejene og ved hvilke bebyggelser, der er lejeboliger og andelsboliger, man har cpr.nr. på beboerne og kender derfor beboerne alder, så derfor kunne man uden problemer finde samtlige myndige brugere på de berørte veje. AD 3: Argumentationen om ikke, at "forstyrre" borgere unødigt er så patetisk, at jeg savner ord! Skulle det virkelig være en grund til at kunne tilsidesætte lovgivningen? Og hvordan skulle de "ikke forstyrrede" borgere overhovedet vide, at der skulle foregå en nedklassificering af deres vej, når de aldrig er blevet underettet om det? Hvordan skulle de overhovedet kende til begreberne "omklassificering", "nedklassificering"? Desuden kunne det jo tænkes, at en del af de "ikke forstyrrede" borgere ikke har adgang til internet, og hvis de har det, kunne det nemt tænkes, at de ikke aner, hvordan man finder rundt på kommunens hjemmeside eller internettet i det hele taget. Sådan klæder man slet, slet ikke politikkere på! AD 4: LE34 siger noget ganske andet i notat til Favrskov Kommune (vedlagt) Bemærk vejdirektoratets jurists principielle bemærkning i FavrskovPosten : "Med bruger menes den er registreret som bruger af vejen. Hvis der opstår tvivl, ville jeg personligt høre lejerne også. Men det er afgørende, om man er bruger i lovens forstand." Hvilket må betyde, at man er bruger, hvis man har folkeregisteradresse på den pågældende vej. 2

6 Vedr. tilstandsrapporternes kvalitet AD 1: For at kunne vurdere hvor vidt der er overenstemmelse mellem kontrakten mellem Rambøll og Favrskov Kommune, så kræver det, at den præcise beskrivelse af opgaven foreligger. Har Favrskov Kommune ønsket tilstandsrapporter på laveste nivo, så har kommunen bestemt også fået det. En sådan ordning vil i øvrigt være til stor gavn for Rambøll, der mig bekendt skal tjekke indsigelsernes tekniske del, skadeomfang mm. på regning og jeg tillader mig at spå om en ganske betragtelig regning til Favrskov Kommune. I øvrigt mangler der en mere teknisk beskrivelse af, hvordan besigtigelsen er sket. Man kan jo undre sig over, hvordan personen fra Rambøll kan besigtige op til 30 veje på samme dag, når Teknologisk Institut brugte 4 timer på Hagenstrupparken. AD 2: Tilliden til processen bliver selvfølgelig ikke mindre af, at de foreløbige tilstandsrapporter står i skærende kontrast til, hvad borgerne kan se med deres egne øjne på deres privatiseringstruede veje. Men den helt store mistillidsskabende brist ligger langt tilbage i tiden, nemlig da Favrskov Kommune overså/glemte/negligerede(?) følgende i sagsfremstillingen til bl.a. pkt. 169 i byrådets dagsorden 22. november 2011 (s. 2): "INDDRAGELSE/KOMMUNIKATION Kommunens første beslutning, om at man agter at omklassificere veje og dermed harmonisere serviceniveauet i kommunen, skal annonceres i lokale aviser og på kommunens hjemmeside. Om fire år eller i foråret " Og herefter er det bare gået slag i slag med det, der i virkeligheden intet har med trafik at gøre, men alene er ren besparelse/nedskæring af den kommunale service, hvor vejene naturligvis burde være en kommunal kerneydelse. Med venlig hilsen PER HOLM KNUDSEN PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG Tommesensvej 2, Hammel

7 Favrskov Kommunes omklassificering af veje - Procedure for nedklassificering Odense Hestehaven 21J 5260 Odense S René Aggersbjerg D M rag@le34.dk Projekt: Dokument: D Gammel vejlov sagen startet før 1. juli 2015 Ny vejlov sagen startet efter 1. juli januar juli 2015 Beslutning om nedlæggelse af vejen som offentlig vej ( 23) og beslutning om, at vejen opretholdes som privat fællesvej ( 90, stk. 1) Beslutning om nedlæggelse af vejen som offentlig vej ( 15) og beslutning om, at vejen opretholdes som privat fællesvej ( 124) Offentliggørelse (f.eks. på hjemmesiden) af Offentliggørelse (f.eks. på hjemmesiden) af planen påtænkt beslutning ( 90, stk. 7). Offentliggørelsestidspunktet er udgangspunkt for den periode på min. 4 år og max. 6 år efter offentliggørelsen, hvor afgørelsen kan træffes. om nedklassificering ( 124, stk. 3). Offentliggørelsestidspunktet er udgangspunkt for den periode på min. 4 år og max. 6 år efter offentliggørelsen, hvor afgørelsen kan træffes. F.eks. 1. januar juli 2015 F.eks. 1. juli januar 2019 Udarbejdelse af foreløbig tilstandsrapport ( 90, stk. 8) Udarbejdelse af foreløbig tilstandsrapport ( 125, stk. 1) Foreløbig tilstandsrapport sendes til ejere og brugere af de ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen ( 90, stk. 10) sammen med høringen (underretningen) af de samme (jf. nedenfor). Ejere og brugere skal have en frist på 12 uger til at sende indsigelser til den foreløbige tilstandsrapport ( 90, stk. 10). Den foreløbige tilstandsrapport skal offentliggøres (f.eks. på hjemmesiden) ( 90, stk. 10). Foreløbig tilstandsrapport sendes til ejere (kun brugere, hvis de må anses som parter) af de ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen ( 125, stk. 2) sammen med høringen af ejerne (jf. nedenfor). Ejerne skal have en frist på 8 uger til at sende indsigelser til den foreløbige tilstandsrapport ( 125, stk. 2). Den foreløbige tilstandsrapport skal offentliggøres (f.eks. på hjemmesiden) ( 125, stk. 2). Høring vedrørende selve nedklassificeringen: Høring vedrørende selve nedklassificeringen: Vejbestyrelsens påtænkte beslutninger om Vejmyndighedens påtænkte beslutninger om opretholdelse af vejen som privat fællesvej ( 90, stk. 1), om vejret ( 90, stk. 4), og om hvem der skal være ejer af vejarealet ( 90, stk. 4) skal opretholdelse af vejen som privat fællesvej ( 124, stk. 1), om vejret ( 124, stk. 5), og om hvem der skal være ejer af vejarealet ( 124, stk. 5) skal Landinspektørfirmaet LE34 A/S Medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening DS/EN ISO 9001 Certificeret

8 kundgøres i stedlige blade, og samtidig skal ejere og brugere underrettes om beslutningerne ( 90, stk. 5). (Både kundgørelse og underretning skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 90, stk. 2 og 6, samt 91). OBS! Der er ikke fastsat en specifik frist for bemærkninger til selve nedklassificeringen. Det kan være hensigtsmæssigt at give samme frist (12 uger) som gælder for bemærkninger til tilstandsrapporten. 12 uger efter udsendelse og offentliggørelse af tilstandsrapport Efter udløbet af fristen på 12 uger til indsigelser udfærdiges den endelige tilstandsrapport med en stillingtagen til indsigelser. Den endelige tilstandsrapport sendes til de berørte ejere og brugere med klagevejledning (4 uger). Samtidig offentliggøres den endelige tilstandsrapport. Alt i henhold til 90, stk. 11. Vejbestyrelsen behandler indsigelser mod selve nedklassificeringen og forbereder den endelige beslutning. Efter udløb af klagefrist over tilstandsrapport, eller når Vejdirektoratet har behandlet eventuelle klager (og når der er gået 4 år efter den første offentliggørelse af den påtænkte nedklassificering Endelig beslutning om nedklassificering træffes og sendes til de berørte ejere og brugere med klagevejledning (4 uger) ( 90, stk. 12). Efter den endelige beslutning Bestemmelser om vejret og adkomst til arealet skal tinglyses ved vejbestyrelsens foranstaltning ( 90, stk. 4). De ændrede ejendomsretlige forhold skal berigtiges matrikulært af vejbestyrelsen ( 91, stk. 5). offentliggøres, og samtidig skal ejere (kun brugere, der må anses som parter) høres om beslutningerne ( 124, stk. 6). (Både offentliggørelse og høring skal indeholde oplysning om bestemmelserne i 124, stk. 2 og 7). OBS! Der er ikke fastsat en specifik frist for bemærkninger til selve nedklassificeringen. Det kan være hensigtsmæssigt at give samme frist (8 uger) som gælder for bemærkninger til tilstandsrapporten. 8 uger efter udsendelse og offentliggørelse af tilstandsrapport Vejmyndigheden behandler indsigelser mod både tilstandsrapporten og selve nedklassificeringen og tager på den baggrund stilling til, om nedklassificeringen skal fastholdes ( 125, stk. 3). Efter udløbet af fristen på 8 uger til indsigelser udfærdiges den endelige tilstandsrapport med en stillingtagen til indsigelser. Den endelige tilstandsrapport og den endelige afgørelse meddeles til parterne i sagen med klagevejledning (4 uger). Samtidig offentliggøres den endelige afgørelse og tilstandsrapport. Alt i henhold til 125, stk. 3. OBS! Den endelige afgørelse skal ikke længere afvente eventuelle klager over tilstandsrapporten, men Vejdirektoratet kan som ved alle andre klager tillægge klagen opsættende virkning. Efter den endelige beslutning Bestemmelser om vejret og adkomst til arealet skal tinglyses ved vejbestyrelsens foranstaltning ( 124, stk. 5). De ændrede ejendomsretlige forhold skal berigtiges matrikulært af vejbestyrelsen ( 127, stk. 2). Landinspektørfirmaet LE34 A/S Medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening DS/EN ISO 9001 Certificeret

9 SAGSFREMSTILLING: Harmonisering af private fællesveje - ÅBENT Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, , pkt. 173 (Byrådets vedtagelse af budget ) TM-U, ØK, BY Lov om offentlige veje, Lov om private fællesveje Byråd 22. november 2011 Sagsnr Dok.nr Sagsbehandler DPATH SAGENS INDHOLD Byrådet vedtog med budget , at der skulle ske en harmonisering af vejenes klassificering i Favrskov Kommune. Der er siden gennemført en lovændring, som ændrer grundlaget for nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. Der er fortsat behov for en harmonisering af vejklassificeringen. I det følgende beskrives forslag til proces i henhold til den nye lovgivning. Boligvejene i kommunen er klassificeret forskelligt og har derfor forskelligt serviceniveau for vedligeholdelsen. I områderne i de gamle kommuner Hvorslev, Hammel og Langå er hovedparten af boligvejene kommunale. I områderne i de gamle kommuner Hinnerup og Hadsten er hovedparten af boligvejene private fælleveje. Teknik og Kultur har lavet en gennemgang af vejnettet med det formål at lave et forslag til en harmonisering af vejenes klassificering. Gennemgangen er sket ud fra nogle faste kriterier, der kan gælde for alle private fællesveje i hele kommunen. Teknik og Kultur foreslår, at nedenstående kriterier bør være gældende for, at ansvaret for vedligeholdelsen af vejene overdrages til vejens brugere, og at vejen bliver klassificeret som privat fællesvej. Der kan indgå et eller flere af kriterierne ved den konkrete vej: At der er tale om relativ lav trafikintensitet At der er tale om boligveje og/eller At der er tale om lukkede veje og/eller At der er tale om veje, der kan lukkes uden trafikale og betjeningsmæssige konsekvenser og/eller At der er tale om grusveje. Veje eller adgangsveje til folkeskoler og ældrecentre bliver opretholdt som offentlige veje, uanset at de primært kan kategoriseres som boligveje. Boligveje, der blandt andet trafikforsyner andre mindre kommunale institutioner som f.eks. børnehaver, vil ved opfyldelse af ovenstående kriterier kunne nedklassificeres. Der er tale om ganske få steder, hvor den kommunale ejendom som lodsejer vil skulle betale et vejbidrag i lighed med de øvrige lodsejere på vejen. Da det samlet set drejer sig om et mindre beløb, foreslås det, at udgiften afholdes over kommunens konto for vejvedligeholdelse. Industriveje foreslås fortsat klassificeret som offentlige veje. Enkelte industriveje i Hammel er i dag private fællesveje. De opklassificeres til offentlige veje og vil dermed blive harmoniseret med serviceniveauet for andre industriveje i kommunen. Ved valg af ovenstående kriterier for nedklassificering af offentlige veje og opklassificering af nogle få industriveje, vil der skulle omklassificeres: 108 km boligveje (sekundære lokalveje) til private fællesveje, heraf 40 km grusveje 5 km industriveje opklassificeres til offentlige veje. Fremadrettet skal Favrskov Kommune således vedligeholde 738 km trafikveje, mens der samlet set vil være 217 km private fællesveje. Den tidligere nævnte lovændring vedrørende nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje betyder i hovedtræk, at: 1 af 4 15/02/

10 SAGSFREMSTILLING: Der skal udarbejdes to tilstandsrapporter, en foreløbig tilstandsrapport og en endelig tilstandsrapport for hver vej, ved nedklassificering af veje. Den foreløbige tilstandsrapport skal sendes i høring hos de berørte lodsejere, der kan komme med indsigelser og forslag til forbedringer af vejen. Den endelige tilstandsrapport skal dokumentere, at vejen er i en rimelig stand, eller klarlægge hvilke forbedringer af vejen, der skal til for at vejens standard bringes op på et rimeligt niveau. Den endelige tilstandsrapport kan påklages til Transportministeriet (Vejdirektoratet). Processen for nedklassificering skal mindst løbe over fire år. Det vil sige, at den endelige beslutning om nedklassificering tidligst kan ske fire år efter offentliggørelsen om, hvilke veje det drejer sig om og senest seks år efter. Den endelige beslutning om nedklassificering kan først blive foretaget efter klagefristens udløb, og såfremt at tilstandsrapporten er påklaget, tidligst når der er truffet afgørelse i klagesagen. Nedklassificering skal således som følge af lovændringen ske med fire års varsel. I varslingsperioden skal Favrskov Kommune dokumentere vejenes tilstand. Kommunen har derefter max to år til at aflevere vejene til vejberettigede og lodsejere. Tilstanden af kommunens asfaltbelægninger er forholdsvis veldokumenteret, idet der bliver lavet eftersyn på alle offentlige veje hvert tredje år. I henhold til retningslinjer for nedklassificering skal restlevetiden på asfaltbelægninger ved aflevering være mindst 25 %. Det vil ved gennemgangen blive sikret, at de konkrete veje forud for afleveringen overholder noget mere end minimumskravet for restlevetid. Kommunen kan allerede nu vælge at begynde istandsættelsen af vejene, således at de er klar til aflevering om fire år og senest om seks år. Det kan være en fordel at istandsætte nogle veje, inden skaderne bliver større og dermed dyrere. Tilstanden af kommunens fortove er ikke dokumenteret eller gennemgået. I retningslinjerne for nedklassificering er der beskrevet et tilstandskrav på maksimalt 2 cm opspring på fortove og betonbelægningssten. På nuværende tidspunkt vil det økonomiske overslag for opretning være usikkert, men vurderes at udgøre en anlægsudgift på ca kr. Der er endnu ikke fastlagt et tilstands- eller funktionskrav for standarden af kantsten på de nedklassificerede veje. Der findes ikke en registrering af tilstanden for kantsten på de offentlige veje. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere omfanget og den økonomiske konsekvens for opretning af denne del af vejanlægget. Umiddelbart vurderer Teknik og Kultur, at der bør afsættes omkring kr. til formålet. Rendestensbrønde og stikledninger er en del af vejanlægget og vil være omfattet af nedklassificeringen. Tilstanden af kommunens vejafvandingsanlæg er ikke veldokumenteret, og mange steder ikke registreret eller kortlagt. Teknik og Kultur vurderer i første omgang, at istandsættelsen af stikledninger vil være begrænset, idet der kun stilles funktionskrav til anlægget. Der skal formentligt udskiftes en del betonregnvandsbrønde, og en del rendestensriste skal udskiftes eller vendes vinkelret på færdselsretningen. Teknik og Kultur vurderer, at der bør afsættes kr. til formålet. Favrskov Kommune har i forbindelse med nedklassificering også mulighed for at overdrage vejbelysningsanlæg til grundejerne. Det anbefales dog, at vejbelysningsanlæggene forbliver kommunale, således som de også er det ved de eksisterende private fællesveje. Teknik og Kultur vurderer, at der til drift og vedligehold heraf bør afsættes kr./år. Favrskov Kommune har også fremadrettet myndighedsopgaven ved de private fællesveje. Der kan derfor ikke påregnes en administrativ besparelse ved nedklassificeringen. Selve gennemførelsen af nedklassificeringen vil lægge beslag på en del administrative ressourcer. INDDRAGELSE/KOMMUNIKATION Kommunens første beslutning, om at man agter at omklassificere veje og dermed harmonisere serviceniveauet i kommunen, skal annonceres i lokale aviser og på kommunens hjemmeside. Om fire år eller i foråret 2016 og frem til foråret 2018 kan Favrskov Kommune træffe endelig beslutning omkring nedklassificering. På det tidspunkt skal den endelige tilstandsrapport for den enkelte vej foreligge. Alle lodsejere og vejberettigede skal til den tid have et brev, hvori Favrskov Kommune informerer om den påtænkte nedklassificering. I brevet vil der blive informeret omkring processen. Vejberettigede og lodsejere vil få mulighed for at klage over proces og tilstandsrapport til Vejdirektoratet. 2 af 4 15/02/

11 SAGSFREMSTILLING: ØKONOMISKE KONSEKVENSER Den samlede udgift for istandsættelse af offentlige veje vil således udgøre: Slidlag kr. Fortove kr. Kantsten kr. Afvanding kr. Administration, tilstandsrapporter, tinglysning kr. Tinglysning af vejret for vejberettigede kr. Samlet set en anlægsudgift på 6,25 mio. kr. Udgiften skal afholdes i perioden fra Udgifter, der alligevel ville være anvendt til forbedringer på boligveje, bør fratrækkes istandsættelsesudgiften. Driftsudgifterne (ekskl. vedligeholdelse og renovering) i perioden udgør skønsmæssigt i alt 1 mio. kr. Nettoudgiften ved istandsættelsen vurderes dermed at udgøre ca. 5,25 mio. kr. Udgiften til istandsættelse påregnes finansieret over vejbudgettet, idet belægningsarbejderne vil indgå i den årlige prioritering over de nævnte fem år. Samlet set sparer kommunen ca. 0,85 mio. kr. i 2016 på driftsbudgettet, hvis man antager, at halvdelen af de private fællesveje afleveres i Efterfølgende vil der kunne spares omkring 1,7 mio. kr./år på driftsbudgettet. Dertil kommer besparelse til vintervedligeholdelse, der budgetmæssigt udgør en udgift på omkring 0,9 mio. kr./år ved en gennemsnitsvinter. Den samlede årlige kommunale driftsudgift ved overtagelse af private belysningsanlæg, overtagelse af industriveje og vejbidrag ved kommunale institutioner vurderes at blive på ca. 0,5 mio. kr./år (fordelt med 0,2 + 0,2 + 0,1 mio. kr./år.) Økonomisk oversigt Anlægsudgifter Istandsættelse forud for nedklassificering Driftsudgifter Kommunal driftsudgift ved de private fællesveje Reduktioner af udgifter Reduktion i 2016 Reduktion af udgift til vejdrift ekskl. vinter efter 2016 Budgetteret reduktion af udgift til vinter (budget 2012) Reduktion af udgift til vejdrift inkl. vinter efter 2016 Kommunal nettoreduktion af driftsudgifter (reduktion 2,6 årlig driftsudgift 0,5 = 2,1 mio. kr./år) 5,25 mio. kr. 0,5 mio. kr./år 0,85 mio. kr. 1,7 mio. kr./år 0,9 mio. kr./år 2,6 mio. kr./år 2,1 mio. kr./år Det økonomiske overslag er dannet på grundlag af en forudsætning om, at det er tre gange så dyrt pr. meter at drive trafikveje som at drive boligveje. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgettet for var der i budgetblokken for nedklassificering af kommunale boligveje til private fællesveje regnet med en besparelse på 1,5 mio. kr./år. Besparelsen var forsigtigt anslået på et forholdsvist spinkelt grundlag. Ved forberedelsen af denne sag er der foretaget en mere grundig gennemgang af vejnettet, og der er anlagt de tidligere nævnte kriterier for nedklassificeringen. Det har blandt andet medført, at den samlede længde af veje, der foreslås nedklassificeret, er steget fra ca. 75 km til ca. 108 km, og den kommunale 3 af 4 15/02/

12 SAGSFREMSTILLING: nettoreduktion af driftsudgifterne forventes at blive på skønsmæssigt 2,1 mio. kr. INDSTILLING Teknik- og kulturdirektøren indstiller til Byrådet: 1. At godkende, at der igangsættes en nedklassificerings- og harmoniseringsproces efter de fremlagte retningslinjer, med henblik på ny politisk behandling primo 2012, hvor præcis nedklassificeringsliste med vejnavne og længder fremlægges til beslutning. BESLUTNING Teknik- og Miljøudvalget, 7. november 2011: Fraværende: Ingen Indstilles godkendt. Økonomiudvalget, 15. november 2011: Fraværende: Nikolaj Per Schøler Indstilles godkendt. Bilag Nedklassificering af vejen - kort af hele kommunen Byråd, 22. november 2011: Fraværende: Thomas Storm Godkendt. 4 af 4 15/02/