Jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald

Transkript

1 Jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Januar 2012

2 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Opgradering Hobro-Aalborg Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé Jord og jordhåndtering Råstof- og materialeforbrug samt affald 7 3 Lovgrundlag Jordforureningsloven Miljøbeskyttelsesloven Jordflytningsbekendtgørelse Affaldsbekendtgørelser og kommunale regulativer 11 4 Metode for undersøgelserne Jord og jordhåndtering Ressourceforbrug og affald 16 5 Skørping Jord og jordforurening Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram 29 6 Ombygning af Skørping Station Jord og jordforurening Eksisterende forhold Ombygning af Skørping Station, Alternativ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Ressourceforbrug og affald, Skørping Station, Alternativ Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Ombygning af Skørping Station, Alternativ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 39

4 6.4.3 Eventuelt overvågningsprogram Ressourceforbrug og affald, Skørping Station, Alternativ Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram 40 7 Udvidelse af dæmninger Jord og jordhåndtering Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram 43 8 Ellidshøj Jord og jordforurening Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram 52 9 Svenstrup Jord og jordforurening Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Eventuelt overvågningsprogram Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer 72

5 1 Indledning Med Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 er der afsat 6 mio. kr. til udarbejdelse af et grundlag for politisk beslutning om opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg. Der er i trafikaftalen reserveret 200 mio. kr. til projektet. Det indgår desuden i aftalen, at der frem til 2013 skal gennemføres en forundersøgelse af den sydlige del af strækningen mellem Hobro og Aarhus. Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastigheden på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Det forudsætter, at broer og dæmninger på strækningen forberedes for den højere hastighed. I det omfang det er muligt inden for den økonomiske ramme til projektet foretages desuden nedlæggelse af jernbaneoverkørslerne i byerne Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygning af Skørping Station. Der har i foråret 2010 været sendt en række løsningsforslag for erstatningsanlæg for overkørslerne i offentlig høring, som et led i idéfasen for projektet. I høringsfasen er der indkommet 15 ideer og forslag, som alle er behandlet i et høringsnotat, der er offentliggjort på Banedanmarks hjemmeside i sommeren På baggrund af disse idéer er der foretaget en vurdering af konsekvenser for trafikafvikling, trafiksikkerhed, miljø- og planforhold samt anlægsøkonomi for alternative forslag til erstatningsanlæg for de tre overkørsler. Dette arbejde er afrapporteret i en screeningsrapport, som har haft til formål at udvælge, hvilke løsningsforslag, der er arbejdet videre med i VVM-redegørelsen. De anviste løsningsforslag er forelagt for Rebild og Aalborg Kommune. På baggrund af kommentarer fra kommunerne samt en gennemført trafiksikkerhedsrevision er løsningerne tilpasset bl.a. i forhold til foranstaltninger for cyklister og gående. De valgte løsninger vurderes at være nødvendige og tilstrækkelige erstatningsanlæg for de eksisterende jernbaneoverkørsler. Nærværende fagnotat er et bilag til VVM-redegørelsen og er en beskrivelse og vurdering af virkninger for jord og jordhåndtering samt ressourceforbrug og affald ved de tre erstatningsanlæg, som blev anbefalet i screeningsrapporten. 5

6 2 Ikke-teknisk resumé 2.1 Jord og jordhåndtering Der er på nuværende stade i projektet udarbejdet et estimat af udgravede jordmængder fordelt på blød bund og råjord samt jordmængder til indbygning i erstatningsanlægget fordelt på råjord/friktionsmaterialer. Der er ikke foretaget et estimat af, hvilken andel af den opgravede jord, som er lettere forurenet på grund af diffus forurening, og hvilken andel af den opgravede jord, som er forurenet på grund af punktkildeforureninger. Der er ligeledes ikke foretaget et estimat over fordelingen af den eventuelt forurenede jord på jordklasser eller i hvilket omfang lettere forurenet jord kan genindbygges i erstatningsanlæggene. Det forudsættes på nuværende stade i projektet, at eventuel geoteknisk egnet overskudsjord fra et erstatningsanlæg kan genindbygges i et andet erstatningsanlæg, hvor der er jordunderskud. Der er ikke udarbejdet forslag til, hvor eventuel overskudsjord fra projektet skal slutdisponeres. I nedenstående Tabel 1 er der udarbejdet et overordnet estimat af jordmængder til håndtering i forbindelse med etableringen af de tre erstatningsanlæg for overkørslerne samt de to alternativer for ombygningen af Skørping Station, Alternativ 1 og Alternativ 2. Tabel 1 Estimat af opgravede jordmængder fordelt på blød bund og råjord samt jordmængder til genindbygning fordelt på råjord og friktionsmaterialer (enhed m³)* Skørping, tunnel Ellidshøj, bro Svenstrup, tunnel Svenstrup, bro Afgravning af råjord til bortskaffelse Ikke estimeret Afgravning af råjord til midlertidig depot for genindbygning Afgravning af blød bund til bortskaffelse Indbygning af råjord fra mellemdepot Levering og indbygning af friktionsmaterialer a): Skøn af opgravet jordmængde *):De samlede jordmængder ved ombygning af Skørping Station, Alternativ 1 og Alternativ 2 er ikke estimeret Der er indhentet oplysninger fra Region Nordjylland om kortlagte lokaliteter i områderne, hvor der skal foretages gravearbejder i forbindelse med etableringen af erstatningsanlæggene. Der er kun oplysninger om få kortlagte lokaliteter, som bliver berørt. 6

7 Der er på baggrund af historiske kort og flyfotos samt indledende geotekniske undersøgelser indsamlet oplysninger om, hvor der kan forventes jord, som ikke er genindbygningsegnet, f.eks. mose- og engarealer, opfyldte vandhuller mv. Ved erstatningsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup skal der foretages blødbundsudskiftning. Der er indhentet oplysninger om eventuelle volde i nærheden af erstatningsanlæggene, men der er ikke oplysninger om nærliggende volde. Der er indhentet oplysninger om, hvilke af erstatningsanlæggene der ligger indenfor områdeklassificerede arealer og vejarealer, idet de respektive kommuners regulativer for flytning og dokumentation af forureningsgrad skal følges i disse områder. Der er indhentet oplysninger fra DSB og Banedanmark om eventuelle kendte forureninger ved Skørping Station og i de områder, hvor erstatningsanlæggene krydser banearealerne. Der er ingen oplysninger om kendte forureninger, men der kan være lettere diffust forurenet eller punktkildeforurenet som følge af jernbanedriften. For dæmningsudvidelserne nord for Lindenborg Ådal er der indhentet oplysninger om kortlagte lokaliteter. Den sydlige dæmning berører et areal, der er V1 kortlagt (område udlagt til knallertcross og flugtskydningsbane). På nuværende stade i projektet er det ikke afklaret, om der skal forestages gravearbejder på den V1 kortlagte lokalitet. 2.2 Råstof- og materialeforbrug samt affald Råstof- og materialeforbruget til etablering af anlægget består hovedsageligt af skærver af granit, stabilt grus, betonsveller og stål til banearbejdet, beton og stål til konstruktioner (broer, støttevægge/trug og tunneller) og asfalt og grus til omlægning af vejanlæg. Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af råstof- og materialeforbrug i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt vurderes det - baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter - at mængderne er så små, at anlægsarbejdet ikke vil udgøre et råstofmæssigt problem. Granitskærver til sporarbejdet kan ikke leveres lokalt og vil typisk blive importeret fra Norge eller leveret fra Bornholm. Betonsvellerne vil typisk ikke blive produceret lokalt, men leveret som standardvare f.eks. fra fabrik beliggende i Fredericia. Forbruget af grus til spor og vejarbejde forventes at være ubetydeligt i forhold til den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Region Nordjylland på ca. 4,25 mio. m 3 (set over en 4-årig periode ). Anlægsarbejdet foregår ikke i områder, der er udlagt til råstofindvinding, og der er ikke fundet større forekomster af grus i det valgte tracé. Det er derfor meget begrænset, hvad der bliver til rådighed af lokalt opgravede mængder af grus fra anlægsarbejdet. Da grus ikke er en fornyelig ressource, anbefales det, at sand/grus fra opbrydning af eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. Forbruget af nyt asfalt, beton, og stål er set på national plan lille og vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Opbrudt gammel asfalt genanvendes i asfaltindustrien. 7

8 De affaldsfraktioner, der forventes at opstå ved anlægsarbejdet, inkluderer bygge- og anlægsaffald, farligt affald, samt en vis mængde dagrenovationslignende affald. Ved nedrivning af bygninger og broer og opbrydning af veje, stier, ledninger og kabler opstår der nedrivningsaffald, der består af et stort antal forskellige materialer. Disse inkluderer hovedsageligt beton, stål, asfalt og plastmaterialer. Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. opbrudt asfalt er ikke opgjort på nuværende tidspunkt men det vurderes, at produktionen set på national og lokal plan er relativ lille. De producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte kommunes anvisning. Overholdelse af bestemmelserne om kildesortering, anvisning og anmeldelse af erhvervsaffald i kommunernes regulativer samt overholdelse af bestemmelserne om genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Bekendtgørelse nr om affald og i Bekendtgørelse Nr om anvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald vil sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt. Det søges indbygget i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder også de opgravede mængder sand/grus, selv om det er svært at genanvende mængderne som bundsikringsmateriale fuldt ud. Såfremt de opgravede mængder ikke kan genanvendes direkte på stedet, kan materialet sendes til sorteringsanlæg for oparbejdning/genanvendelse. For opbrydning og nedrivning kan benyttes selektiv nedrivning og afgravning iht. NMK 97, Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning af Dette er en forudsætning for at kunne foretage kildesortering og dermed at udnytte materialer for genanvendelse. Det er vigtigt, at nedrivningen udføres af professionelle nedrivningsentreprenører med fokus på korrekt sortering af byggematerialerne, herunder frasortering af asbest, pvc trykimprægneret træ eller blyholdige byggematerialer. For dæmningsudvidelserne nord for Lindenborg Ådal er der endnu ikke foretaget beregninger af materiale, der skal afgraves, flyttes og genanvendes. Der skal desuden fældes og bortskaffes et areal med fredskov. Det vurderes dog, at mængderne er små, og de dertil knyttede miljøkonsekvenser uvæsentlige. 8

9 3 Lovgrundlag Det følgende giver en oversigt over potentielle lovmæssige bindinger i forbindelse med jord og jordhåndtering samt affald og affaldshåndtering, som kan være relevante for Hobro-Aalborg -strækningen. Disse er gengivet, uagtet at projektet vedtages ved anlægslov, hvor disse kan være indarbejdet, samt at der er tale om et statsligt anlæg, som giver visse tilladelser efter forhandling med den berørte myndighed. Det er dog vores erfaring, at anlægsloven ikke medtager alle forholdene i detaljer, og at man i de konkrete forhandlinger skal tage stilling til de samme spørgsmål, som man gør i en egentlig ansøgning. Kapitlet vil i øvrigt være anvendeligt som input til den efterfølgende myndighedsplan. 3.1 Jordforureningsloven Kortlagte arealer på vidensniveau 1 og 2, områdeklassificerede arealer og jordforurening generelt er reguleret af lov om forurenet jord (jordforureningsloven) /1/. I henhold til jordforureningsloven skal byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden kan være lettere forurenet. Offentligt vejareal klassificeres i henhold til jordforureningsloven ikke på vidensniveau 1, men der vil generelt under/langs med vejarealer være en diffus forurening af overfladejorden med bly, tungere olieprodukter og polyaromatiske kulbrinter (PAH'er) fra trafikken. Hvis et kortlagt areal af regionen er udpeget som indsatsområde, skal der indhentes 8 tilladelse fra den kommune, som det kortlagte areal er beliggende i, inden et bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes. Indsatsområde kan være udpeget i forhold til følsom arealanvendelse (f.eks. bolig) eller grundvandsbeskyttelse. Ejendomme, der er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder) og indenfor indvindingsopland til almen vandforsyning er omfattet af denne bestemmelse. Der henvises til fagnotatet for Grundvand og drikkevand for nærmere en beskrivelse. I forbindelse med en 8 tilladelse kan der blive stillet vilkår, som kan have anlægsmæssig betydning. Hvis der under bygge- og anlægsarbejde på et areal, som ikke er kortlagt, konstateres forurening, skal arbejdet ifølge 71 standses. Det samme gælder, hvis der på et kortlagt areal konstateres en forurening, som ikke er beskrevet i kortlægningen af arealet. Forpligtigelsen gælder ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. 3.2 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven indeholder bl.a. bestemmelser i forhold til midlertidig oplagring af forurenet jord og genindbygning af forurenet jord /2/. Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal opbevares forurenet jord midlertidigt i et arbejdsdepot, kan kommunen kræve tilladelse i henhold til 19 eller kapitel 5 ( 33). Tilladelse efter kapitel 5 kan være relevant, hvis der f.eks. er tale om mellemdeponering 9

10 af større omfang, eller langvarige aktiviteter der kan sidestilles med en virksomhed, eller hvis kommunen vurderer, at der kan opstå gener for det omgivende miljø. Ved genindbygning af lettere forurenet jord og forurenet jord skal kommunen søges om tilladelse efter 19 eller evt. en kap. 5 godkendelse. Indenfor beskyttelseszoner omkring vandforsyningsboringer og indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser kan der blive begrænsninger på, om der må genindbygges lettere forurenet jord og forurenet jord. Der kan blive stillet vilkår, som kan have anlægsmæssig betydning. 3.3 Jordflytningsbekendtgørelse Flytning af jord fra et kortlagt eller områdeklassificeret areal samt fra offentligt vejareal reguleres efter bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Flytning af jord indenfor vejarealet er ikke omfattet af bestemmelserne, hvis jorden kun er diffust forurenet. Hvis jorden er forurenet fra en punktkildeforurening, er flytning af jord indenfor vejarealet omfattet af bestemmelserne. Flytning af jord fra et kortlagt eller områdeklassificeret areal samt fra offentligt vejareal skal anmeldes til den pågældende kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte flytning. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om jordens forureningsgrad, jordmængder, tidspunkt for flytningen, samt om hvor jorden ønskes bortskaffet til, alternativ at kommunen anviser modtagested. Hvis myndighederne kræver supplerende oplysninger, afbrydes 4 ugers fristen, indtil nye oplysninger er modtaget, og herefter har kommunen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplysninger. Jorden skal i forbindelse med flytningen ledsages af en oplysningsseddel, som indeholder oplysningerne fra anmeldelsen, eller en kopi af anmeldelsen. I bekendtgørelsen findes endvidere retningslinjer for, hvorledes akutte jordflytninger i forbindelse med bl.a. ledningsbrud skal håndteres. Jorden kan flyttes umiddelbart efter anmeldelse, hvis det sker fra en områdeklassificeret grund eller et offentligt vejareal til et modtageanlæg, der er godkendt til at håndtere jord med den pågældende forurening, eller hvis der er udarbejdet en jordhåndteringsplan, der forinden er godkendt af kommunen. Aalborg Kommune har udarbejdet et regulativ for jordflytning, som skal følges ved arbejder i Aalborg Kommune /4/. Flytning af jord skal anmeldes til Renovationsvæsenet. På kommunens hjemmeside er der bl.a. oplysninger om krav til analysehyppighed og analyseparametre /5/. På hjemmesiden fremgår også, hvilke områder i byzonen, som er blevet udtaget af områdeklassificeringen. Renovationsvæsenet har mulighed for at undtage grunde i bestemte områder fra analysepligten, hvis kommunen har et dokumentationsgrundlag, der gør, at jorden med høj grad af sikkerhed tilhører kategori 1 eller 2. Aalborg Kommune har marts 2011 kun dette dokumentationsgrundlag for jord fra offentlige veje. Definitionerne af kategori 1 og 2 jord er i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. Kategori 1 jord er jord, som indeholder forureningskomponenter i koncentrationer under Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier (ren jord), mens kategori 2 jord er jord, som indeholder forureningskomponenter over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men under Miljøstyrelsens afskæringskriterier (lettere forurenet jord) /4, 6/. 10

11 Rebild Kommune har udarbejdet et jordflytningsregulativ, som skal følges ved arbejder i Rebild Kommune /7/. Flytning af jord skal anmeldes til kommunen. Af regulativet fremgår, at skal der flyttes jord fra en kortlagt eller delvis kortlagt grund, skal kommunen godkende en plan for jordhåndteringen. Hvis jorden flyttes direkte til et godkendt modtageanlæg, kan jorden flyttes straks efter, at kommunen har modtaget anmeldelsen. I regulativets bilag 1 samt på kommunens hjemmeside fremgår, hvilke områder i kommunen, som er omfattet af områdeklassificeringen. Af bilaget og kommunens hjemmeside fremgår desuden, hvilke områder i byzone, der er undtaget fra områdeklassificeringen, og hvilke områder uden for byzonen som er omfattet af områdeklassificeringen. Krav til analysehyppighed og analyseparametre fremgår desuden af regulativet. 3.4 Affaldsbekendtgørelser og kommunale regulativer Projektet omfatter anlægsarbejder i Rebild og Aalborg kommuner. De producerede affaldsmængder skal som udgangspunkt sorteres og behandles efter den enkelte kommunes anvisning. Bygge- og anlægsaffaldet skal genanvendes eller bortskaffes i henhold til relevante bekendtgørelser og bestemmelserne vedrørende erhvervsaffald i de kommunale regulativer. Rebild Kommune har p.t. intet regulativ for erhvervsaffald (er under udarbejdelse men ikke godkendt endnu). Aalborg Kommune har for tiden et "Overgangsregulativ for affald fra virksomheder", der gælder i en kort overgangsperiode indtil standardregulativ udarbejdes. Bestemmelser om håndtering af bygge- og anlægsaffald skal derfor primært findes i de relevante bekendtgørelser. Håndteringen af bygge- og anlægsaffald skal således overholde bestemmelserne om genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Bekendtgørelse nr om affald og bestemmelserne i Bekendtgørelse Nr om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Det producerede bygge- og anlægsaffald skal som hovedregel sorteres i affald til genanvendelse, affald til forbrænding, affald til deponering og affald til specielbehandling. I henhold til 74, stk. 2 og stk. 5 i Bekendtgørelse nr om affald skal affaldsproducerende virksomheder sortere deres bygge- og anlægsaffald til genanvendelse på stedet, såfremt mængden fra et bygge- og anlægsarbejde overstiger 1 ton, og skal som minimum sortere affaldet i følgende fraktioner, jf. dog nedenstående: 1. Natursten, f.eks. granit og flint 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) 3. Beton 4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton 5. Jern og metal 6. Gips 11

12 7. Stenuld 8. Jord 9. Asfalt 10. Blandinger af beton og asfalt. Den affaldsproducerende virksomhed kan dog vælge at sende usorteret genanvendeligt bygge- og anlægsaffald til videre sortering på et sorteringsanlæg, som er registreret på Affaldsregisteret som indsamlingsvirksomhed med behandlingskapacitet. Affaldsproducerende virksomheder skal ved kildesortering af affaldsfraktionerne nr. 1-4 sikre, at alt andet end mørtel og eventuelt armeringsjern er frasorteret, herunder at PCBholdigt fugemateriale er identificeret og frasorteret. Såfremt termoruder forekommer, skal den affaldsproducerende virksomhed sikre, at disse udsorteres og om muligt genanvendes. Termoruder, der ikke er egnede til genanvendelse, skal destrueres eller deponeres. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald skal følge reglerne i Bekendtgørelse Nr om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald omfatter: 1. Natursten, f.eks. granit og flint 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) 3. Beton 4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton 5. Jern og metal 6. Gips 7. Stenuld. Ved uforurenet bygge- og anlægsaffald forstås bygge- og anlægsaffald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at anvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed. Affaldet må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ, PCBfugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak. Senest to uger før anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen indeholdende oplysninger om: 1. Hvor bygge- og anlægsaffaldet agtes anvendt 2. Datoen for projektets påbegyndelse 3. Mængden og typen af affald, der agtes anvendt i projektet. 12

13 4 Metode for undersøgelserne 4.1 Jord og jordhåndtering Den anvendte metode bygger på indhentning og vurdering af oplysninger af nuværende kendt viden om forurening samt beregnede opgravningsmængder på baggrund af de skitserede erstatningsanlæg. Indenfor en undersøgelseskorridor på 200 m på hver side af løsningsforslagene for erstatningsanlæggene for overkørslerne samt en undersøgelseskorridor på m på hver side af den nuværende banestrækning Hobro-Aalborg er der søgt oplysninger hos Region Nordjylland om lokaliteter, hvor der enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1). Region Nordjylland har sendt GIS-filer (ESRI shapeformat, status-flader) med oplysninger om V1 og V2 kortlagte grunde, grunde som er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning eller efter kortlægning samt grunde hvis kortlægningsstatus er uafklaret. Der er efterfølgende efter aftale med regionen hentet lokalitetsoplysninger for de pågældende grunde fra Region Nordjyllands JAR-database /8/. Oplysningerne om områdeklassificerede arealer er hentet fra Danmarks Miljøportal samt de respektive kommuners hjemmesider /9/. Der er indhentet oplysninger fra Banedanmark og DSB om mulig og kendt forurening på Banedanmarks og DSBs arealer indenfor undersøgelseskorridoren for overkørselsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygningen af Skørping Station /11, 12/. De historiske kort i form af målebordsblade i perioden fra og og flyfotos fra 1944, , 1979 og 1995 er gennemgået for at undersøge, om der er områder indenfor undersøgelseskorridoren for overkørselsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygningen af Skørping Station, hvor der evt. kan være foretaget opfyldninger i terrænet, primært i perioden efter /13, 14, 15/. Opfyldningerne kan betyde, at jorden de pågældende steder har en begrænset bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning, f.eks. i vejdæmninger. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. Det er undersøgt, om der er eksisterende støjvolde indenfor undersøgelseskorridoren for overkørselsanlæggene i Skørping, Ellidshøj og Svenstrup samt ombygningen af Skørping Station. Eksisterende støjvolde kan bestå af både ren og forurenet jord og være etableret på baggrund af en myndighedstilladelse eller uden en sådan. Er der givet tilladelse, vil der være vilkår for, hvad der er tilført til støjvolden. Erfaringer viser dog, at der kan være tilført affald og jord i forureningsgrader, der går ud over det tilladte. Såfremt der skal udføres anlægsarbejde på arealer med støjvolde, skal der derfor tages højde for, at jorden kan være forurenet. Der er ingen oplysninger om støjvolde/volde indenfor undersøgelseskorridoren for de enkelte erstatningsanlæg og for ombygningen af Skørping Station. 13

14 Jordens generelle forureningsgrad langs den eksisterende banestrækning og på Skørping, Ellidshøj og Svenstrup stationsområder er beskrevet på baggrund af undersøgelser, som Banedanmark tidligere har fået udført langs andre banestrækninger og på materiale modtaget fra DSB. På baggrund af disse generelle erfaringer er forureningsgraden i jorden, som skal håndteres, blevet skønnet /15, 12/. De generelle erfaringer er beskrevet nedenfor. Potentielle forureningskilder i forbindelse med jernbanedrift omfatter olieprodukter (kulbrinter), tjærestoffer (PAH'er), metaller, næringsstoffer og sprøjtemidler (pesticider). Der kan endvidere være punktkildeforureninger stammende fra uheld i forbindelse med godstransport af farlige stoffer eller uheld med det kørende materiel. De generelle erfaringer er beskrevet nedenfor og beskrives efterfølgende for de enkelte erstatningsanlæg i afsnit 5.1, 6.1, 7.1 og 8.1. Oplysninger om ballast og underballast vil blive beskrevet i de enkelte afsnit om ressourceforbrug og affald. I forbindelse med arbejdet med den ny banestrækning København Ringsted er erfaringer fra tidligere undersøgelser af forureningssituationen med hensyn til indhold af total kulbrinter (olieprodukter), PAH (tjærestoffer) og tungmetaller langs eksisterede banestrækninger sammenfattet. Der er bl.a. sammenfattet resultater fra undersøgelser på Sydbanen og fra Fyn /18/. I 2009 blev der i forbindelse med sporkassefornyelse og etablering af forbedret afvanding på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg udtaget et meget stort antal jordprøver til analyse /18/. Prøverne blev både udtaget på frie strækninger og på stationerne Glumsø og Lundby. Andelen af rene jordprøver var % på de frie strækninger og % på de to stationer, se Tabel 2 nedenfor. De parametre, som forårsagede, at de resterende prøver skulle klassificeres som forurenede, var middel- og tungtflygtige kulbrinter, PAH er i form af benz(a)pyren samt tungmetallerne bly, cadmium og zink. Tabel 2 Fordelingen af de analyserede jordprøver på jordklasser ved anlægsarbejder på Sydbanen /18/ Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Højre spor, 93 % 4 % 2 % 0,6 % Sydbanen Venstre spor, 89 % 8 % 3 % 0,1 % Sydbanen Glumsø Station 82 % 8 % 7 % 3 % Lundby Station 81 % 12 % 3 % 4 % Note: Jordklasser er i henhold til Jordplan Sjælland /19/ Banestyrelsen undersøgte i 2000 topjorden ved sporarealer på hovedstrækningen på Fyn (km 132,5 km 219,4) /18/. Resultatet af denne undersøgelse var, at der inden for de tidligere stationsområder var et væsentligt højere forureningsniveau i forhold til olieprodukter og tjærestoffer end på de frie banestrækninger, og på områder hvor der var foretaget dæmningsstabilisering. Der blev generelt ikke konstateret indhold af metaller over jordkvalitetskriterierne. På baggrund af erfaringsopsamlingen udført i forbindelse med København-Ringstedprojektet blev det konkluderet, at jord under og langs eksisterende jernbaner i væsentligt omfang kan betragtes som ren jord (klasse 1) ud fra jordkvalitetskriterierne. Generelt er prøver udtaget i sporet fundet at være renere end prøver udtaget i umiddelbar nærhed af sporet. De steder, hvor der er påvist forurening, har det ikke umiddelbart kunne afgøres, om bidraget skyldes jernbanedrift eller udefra kommende påvirkninger. Endvidere er den 14

15 geografiske udbredelse af forureningen meget begrænset på steder, hvor der er påvist kraftig forurening. I andet regi er der på baggrund af en række større jernbaneanlægsarbejder i de senere år udført statistiske beregninger af forureningsanalyser /18/. Beregningerne viser den gennemsnitlige fordeling på jordklasser, som angivet i nedenstående Tabel 3. I forhold til de ovenfor refererede resultater fra Sydbanen er der her fundet en større andel af forurenede prøver, dvs. klasse 2-4. Tabel 3 Gennemsnitlig fordeling af jord fra banestrækninger i jordklasser /18/ Jordklasse 1 Jordklasse 2 Jordklasse 3 Jordklasse 4 Stationsområde 40 % 50 % 6 % 4 % Fri strækning 70 % 16 % 10 % 4 % Blødbundsområder 10 % 50 % 38 % 2 % Note: Jordklasser er i henhold til Jordplan Sjælland /19/ Samlet set må det forventes, at der er større risiko for jordforurening med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller ved stopsignaler, sporskifter og stationer end på de frie banestrækninger. Banedanmark anvender sprøjtemidler til bekæmpelse af uønsket plantevækst på banestrækningerne. Der anvendes i dag hovedsagelig produktet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat. Sprøjtningen sker med moderne sporsprøjteteknologi og efter en nøje fastlagt strategi, som ud fra såvel miljømæssige som økonomiske hensyn har til formål at begrænse pesticidanvendelsen mest muligt. Det kan dog ikke udelukkes, at pesticidanvendelsen kan medføre risiko for forekomst af sprøjtemiddelrester i jord, grundvand og recipienter. Svenske undersøgelser viser dog, at jernbaneunderlag har en evne til at binde og omsætte glyphosat, og at der i dybden cm i baneunderlaget kun kan påvises spor af aktivstoffet og af nedbrydningsproduktet AMPA /18/. Der vil generelt under/langs med vejarealer være en diffus forurening af overfladejorden med tungmetaller (bly), tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH'er) fra trafikken. Mindre områder indenfor vejarealet kan desuden være punktkildeforurenet på grund af spild af f.eks. olieprodukter ved trafikulykker eller uheld /16/. De generelle erfaringer er beskrevet nedenfor. Den diffuse forurening af overfladejorden forventes at være sammenlignelig med evt. lavere end, hvad der i en række undersøgelser er konstateret langs danske motorveje. Generelt forventes overjord (defineret som jord 0-0,3 m u.t.) fra 0-1 m fra belægningskant at kunne karakteriseres værende over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, men under Miljøstyrelsens afskæringskriterier /6/ svarende til kategori 2 i jordflytningsbekendtgørelsen /3/. Overjord fra 1-3 m fra belægningskant forventes at kunne karakteriseres som kategori 1-2. Jord under 0,3 m u.t. (defineret som råjord) forventes som udgangspunkt at kunne karakteriseres som kategori 1 jord /3/. Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med udførelsen af anlægsarbejderne konstateres ukendte/ikke kortlagte forureninger. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Håndteringen af ukendte/ikke kortlagte forureninger beskrives i afsnit 9. 15

16 Oplysninger om afgravningsmængder og indbygningsmængder er opgjort som skønnede mængder ud fra anlægsbeskrivelsen. Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke foretaget en samlet vurdering af, i hvilket omfang opgravet jord kan genanvendes til genindbygning i projektet, herunder genindbygning i et af de øvrige erstatningsanlæg i projektet. Der er ligeledes ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord, som er lettere forurenet på grund af en diffus forurening, og hvor stor en andel der er forurenet på grund af punktkildeforureninger, hvor erstatningsanlæggene skal etableres. Denne vurdering vil blive foretaget i en senere fase i projektet. Der er ikke udarbejdet forslag til jordlogistik, da den overordnede jordlogistik først besluttes i detailfasen. Der er således kun udarbejdet opgørelser over mængder af opgravet jord fordelt på blød bund og råjord, mængder af blød bund og råjord til bortskaffelse, mængder råjord til mellem depot for senere genindbygning samt mængder af tilkørt friktionsmaterialer, som skal genindbygges. På nuværende stade i projektet er der ikke taget stilling til, om der eventuelt skal anvendes slaggeholdige materialer til indbygning i dæmninger mv. til erstatning for levering og indbygning af nye friktionsmaterialer. I afsnit 9 er beskrevet reglerne for genanvendelse af slagger mv. 4.2 Ressourceforbrug og affald Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt, vurderes det imidlertid baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter, at mængderne er relativt små. 16

17 5 Skørping 5.1 Jord og jordforurening Eksisterende forhold Kortlægning af forurenede arealer Oplysninger om kortlagte arealer, arealer udgået af kortlægningsarbejdet samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, er modtaget fra Region Nordjylland /8/. Lokaliteternes placering fremgår af nedenstående Figur 1. Figur 1 Oplysninger om kortlagte lokaliteter mv. modtaget fra Region Nordjylland /8/ I dette afsnit nævnes arealer udgået af kortlægningsarbejdet og arealer hvis kortlægningsstatus er uafklaret, hvis de vurderes at kunne blive berørt i forbindelse med etablering af erstatningsanlægget, mens de V1 og V2 kortlagte arealer nævnes i afsnit De i dette afsnit nævnte ejendomme ligger alle i områdeklassificeret område, se afsnit Lok. nr med lokalitetsnavn Rangerterræn med oliespild, DSB, Sverriggårdsvej 3A, 9520 Skørping består dels af en V1 kortlagt matrikel (del af matr. nr. 24a Teglgård, Skørping) og dels af fem matrikler, hvis kortlægningsstatus er uafklaret (matr. 17

18 nr. 10x, 4k, 10cl og 24e samt del af 24a Teglgård, Skørping). Et samlet areal på m² er V1 kortlagt, og kortlægningsstatus er uafklaret for et samlet areal på m². Matriklerne anvendes til baneareal, beboelse eller rekreative formål. En eller flere af matriklerne bliver berørt af erstatningsanlægget. Matr. nr. 24a omfatter dels et mindre ubebygget areal øst for banen og dels et moseområde med tilgroede tørvegrave vest for banen. En del af arealet vest for banen er fredskovområde. Den V1 kortlagte del af ejendommen bliver ikke berørt af erstatningsanlægget, men bliver berørt i forbindelse med ombygningen af Skørping Station og beskrives i afsnit Erstatningsanlægget anlægges over matr. nr. 24a på hele strækningen fra rundkørslen ved Mosskovvej/- Himmerlandsvej frem til banen, under banen og frem til Møldrupvej. Matr. nr. 4k berøres desuden af erstatningsanlægget. Lok. nr med lokalitetsnavn Nedlagt træimprægnering, Skørping og med hovedadresse Torvegyden 3, 9250 Skørping omfatter både V1 og V2 kortlagte arealer samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, og arealer som er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning. Lokaliteten omfatter matriklerne 10ml, 10lb, 10na, 10cm, 10la, 10eq, 10cn, 10bd og 10ab, alle Teglgård, Skørping. De V1 og V2 kortlagte arealer beskrives i afsnit Matriklerne 10ml, 10lb, 10cm, 10eq, 10cn, og 10bd er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning. To af matriklerne matr. nr. 10ml (Torvegyden 2) og matr. nr. 10eq (Møldrupvej 7) vurderes at blive berørt af erstatningsanlægget på den vestligste del af matriklerne. Matr. nr. 10ml har desuden lok. nr på grund af oplysninger om en tidligere nedgravet olietank på ejendommen. Tanken har dog formodentlig ikke ligget på denne matrikel, men på en af de øvrige matrikler i forbindelse med den tidligere træimprægneringsvirksomhed. Lok. nr Himmerlandsvej 21, 9250 Skørping, matr. nr. 1bu Teglgård, Skørping er delvist V2 kortlagt, og den resterende del af ejendommen er udgået efter kortlægning. På ejendommen har der i perioden fra har været en servicestation med værksted og vaskehal. Oliebranchens Miljøpulje har gennemført oprensning i 2008, og en del af ejendommen (1.189 m²) udgik efterfølgende af kortlægningsarbejdet. Den V2 kortlagte del af ejendommen er beskrevet i afsnit Den sydlige del af matr. nr. 1bu berøres af erstatningsanlægget. Den sydlige del af matriklen er udgået af kortlægningsarbejdet Områdeklassificerede arealer I henhold til jordforureningsloven skal byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden kan være lettere forurenet. Rebild Kommune har områdeklassificeret byzonen i Skørping /9/. I områdeklassificerede arealer forventes de øvre jordlag som udgangspunkt at være lettere forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller som følge af en diffus forurening fra trafik, afbrænding af kul og koks, industri mv. Nord for Jyllandsgade/Himmerlandsvej er et område mellem banen og vest for Sverriggårdsvej ikke omfattet af områdeklassificeringen. Området ligger i landzone og er omfattet af en rammelokalplan nr. 238 for overførsel af landzone til byzone /10/. 18

19 De områdeklassificerede arealer fremgår af nedenstående Figur 2. Figur 2 Områdeklassificeret areal i Skørping /9/ V1- og V2-kortlagte arealer Der er modtaget oplysninger om fire V1 kortlagte arealer og fire V2 kortlagte lokaliteter /8/, se nedenstående Figur 3. 19

20 Figur 3 V1 og V2 kortlagte lokaliteter i Skørping / 8/ Lok. nr Himmerlandsvej 21, 9520 Skørping, matr. nr. 1bu Teglgård, Skørping er delvist V2 kortlagt på grund af aktiviteter i forbindelse med et tidligere autoværksted med benzinsalg. Ejendommen omfatter et areal på m². Der har i perioden fra ca til 2005 været servicestation med værksted og vaskehal. Ejendommen er blevet undersøgt af Oliebranchens Miljøpulje i 2005, hvor der blev konstateret forurening af jorden. I 2008 blev der bortgravet i alt 411 tons olieforurenet jord samt fjernet tanke og nedgravede installationer i tilknytning til benzinanlægget. Der blev efterladt restforurening beliggende fra 1,3-3,5 m u.t. ind mod en bygning, og det er vurderet, at der blev efterladt ca. 500 kg benzin på ejendommen. Efter oprensningen blev der udtaget vandprøver fra eksisterende boringer, og der blev konstateret indhold af total kulbrinter i 3 ud af 5 boringer med et indhold mellem 4 µg/l og µg/l. Region Nordjylland har undersøgt en eventuel forurening i forbindelse med autoværkstedet. Ved undersøgelsen er der konstateret indhold af benz(a)pyren over jordkvalitetskriteriet, men under afskæringskriteriet. Der er desuden påvist indhold af bly, cadmium, kobber og arsen over jordkvalitetskriterierne, og indholdet af kobber og arsen overskrider desuden afskæringskriterierne. Ejendommen udgør et samlet areal på m², og i alt m² er V2 kortlagt. Den øvrige del af matriklen er udgået af kortlægningsarbejdet. Den sydligste del af ejendommen, som er udgået af kortlægningsarbejdet, vurderes at blive berørt af erstatningsanlægget (midlertidig ekspropriation). 20

21 Lok. nr med lokalitetsnavn Nedlagt træimprægnering, Skørping og med hovedadresse Torvegyden 3, 9520 Skørping omfatter både V1 og V2 kortlagte arealer samt arealer hvis kortlægningsstatus er uafklaret og arealer som er udgået af kortlægningsarbejdet inden kortlægning. Lokaliteten omfatter matriklerne 10ml, 10lb, 10na, 10cm, 10la, 10eq, 10cn, 10bd og 10ab, alle Teglgård, Skørping. Arealer hvis kortlægningsstatus er uafklaret eller udgået af kortlægningen beskrives i Hele matr. nr 10ab med adressen Torvegyden 3 er V2 kortlagt, i alt m², og en del af matr. nr. 10la med adressen Torvegyden 4 er V2 kortlagt, i alt 30 m² ud af det samlede areal på m². Den resterende del af ejendommen Torvegyden 4 er ikke kortlagt. Den vestligste del af Torvegyden 4, som ikke er V2 kortlagt, bliver berørt af erstatningsanlægget. Matr. nr. 10na med adressen Torvegyden 5 er V1 kortlagt, i alt m². Den vestligste del af ejendommen mod Møldrupvej vurderes at blive berørt af erstatningsanlægget. Lok. nr , Møldrupvej 2, 9520 Skørping, matr. nr. 10ez Teglgård, Skørping er beliggende øst for banen. Lokaliteten er V1 kortlagt (1202 m²) på grund af tidligere aktiviteter i forbindelse med et varmeværk, herunder nedgravede og overjordiske tankanlæg. Ejendommen vurderes ikke at blive berørt i forbindelse med etablering af erstatningsanlægget. Lok. nr Møldrupvej 6, 9520 Skørping matr. nr. 10mh Teglgård, Skørping er V1 kortlagt på grund af aktiviteter i forbindelse med oplagsplads for en træimprægneringsvirksomhed (før 1973) og et autoværksted med lakering fra 1973 til i dag. Der er desuden nedgravede tanke i tilknytning til autoværkstedet. Ved en undersøgelse i 1993 blev der analyseret jordprøver for kobber og arsen, men der blev ikke påvist en overskridelse af jordkvalitetskriterierne. Ejendommen udgør et areal på m². Der blev ikke undersøgt for alle de potentielle stoffer, som kan have været anvendt i forbindelse med træimprægneringsvirksomheden. Ejendommen vurderes ikke at blive berørt af erstatningsanlægget. Lok. nr Møldrupvej 10, 9520 Skørping, matr. nr. 10kv Skørping er V1 kortlagt på grund af, at der siden 1965 har været servicestation med værksted på ejendommen. Ejendommen udgør et areal på m². Før 1965 har dele af ejendommen været anvendt til oplag af bark og savsmuld fra den tidligere Skørping Træimprægnering (lok. nr ), men Region Nordjylland har vurderet, at aktiviteterne i forbindelse med Skørping Træimprægnering ikke har givet anledning til forurening. Ejendommen vurderes ikke at blive berørt af erstatningsanlægget Arealer registreret i Banedanmarks og DSB s forureningsdatabaser Der er i Banedanmarks forureningsdatabase ingen oplysninger om forurenede arealer beliggende i Skørping /11/. Fra DSB er modtaget oplysninger om Skørping Station /12/. En del af materialet er korrespondance fra Banestyrelsen. Skørping Station havde i 1954 hovedbygning og sidesporsanlæg. Banestyrelsen havde ikke kendskab til uheld i forbindelse med godshåndteringen på Skørping Station, og der har ikke været tankningssteder eller olietanke til opvarmning af stationsbygningen. 21

22 Banestyrelsen sammenlignede Skørping Station med en typisk landstation og henviste til en undersøgelse udført i 1998 af Vejle Amt på en typisk landstation, Hampen station. Der blev her udført 4 boringer, og den eneste forurening der blev påvist, var slagger på godspladsen. I rapporten blev det konkluderet, at indholdet af tungmetaller og PAHforbindelser var så lavt, at de ikke udgjorde en risiko for grundvandet og arealanvendelsen i området. DSB benyttede tidligere kulslaggen fra damplokomotiver til at forbedre adgangsveje og godspladser, og det kan ikke udelukkes, at dette også er sket på Skørping Station. Erstatningsanlægget for overkørslen krydser jernbanen syd for Skørping Station og de tilhørende stationsarealer Opfyldninger, vandhuller, søer mv. I områder, hvor der i tidens forløb har været foretaget opfyldninger, kan opfyldningerne betyde, at jorden i de pågældende områder har forringet bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning som bærelag. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. For de fleste af områderne kendes beskaffenheden af den jord, som er blevet anvendt til opfyldning ikke, men ved supplerende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser kan dette efterfølgende kunne afklares. På det historiske kort fra perioden er der i området øst for baneanlægget eng- /mosearealer, og i området vest for baneanlægget og i det planlagte tracé for erstatningsanlægget er der mose-/engarealer i tilknytning til et vandløb. På det historiske kort fra er der vist tørvegravning i mosearealerne øst og vest for banearealet. Der er vist en del afvandingskanaler i området /13/. På flyfotos fra ses i et bevokset område to søer/vandhuller vest for baneanlægget i området tæt ved hvor erstatningsvejen skal placeres, men på flyfoto fra 1979 er den sydligste af søerne/vandhullerne forsvundet. I dag ligger der stadig en sø/vandhul i området tæt ved, hvor erstatningsvejen skal placeres. På flyfotos fra ses enkelte mindre huller, men disse er fyldt op i På flyfotos fra er der begyndende byggeri i området umiddelbart øst for banen, hvor erstatningsanlægget skal etableres. Områderne med de tidligere tørvegrave er fyldt op øst og vest for banen, men hvilke materialer, der er anvendt ved opfyldningerne, vides ikke. Tidligere geotekniske undersøgelser udført i området viser, at der er et blødbundsområde vest for banen med blødbundsmægtigheder op til 4 m med tørv. Længst mod vest, hvor erstatningsanlægget tilsluttes Himmerlandsvej/Mosskovvej, er der ikke truffet blød bund Oversvømmet areal Rebild Forsyning har planer om at etablere et oversvømmelsesareal som forsinkelsesbassin i det lavtliggende areal umiddelbart syd for erstatningsvejen. Dette er vurderet at være uden betydning i forhold til håndtering af jord for erstatningsanlægget, idet det forudsættes, at tilladelser til oversvømmelsesarealet foregår i separat projekt, og der ikke er andre grænseflader eller kumulative virkninger i forhold til indbygning af jord. 22

23 Supplerende undersøgelser Den faktiske mængde af overskudsjord og den præcise fordeling af jorden på forureningsklasser kendes endnu ikke. Dette er helt normalt for projektets nuværende stade. Inden erstatningsanlægget bliver udført, vil der blive udført en række undersøgelser, som vil give det fornødne videngrundlag for en præcis og detaljeret opgørelse over både mængder og forureningsindhold i jorden. De processer, der følges, og de metoder, der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres forurenet jord ved større anlægsarbejder, følger den gældende praksis inden for området. Der anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de arealer, hvor der skal foretages gravearbejder. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en miljøhandlingsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der har tidligere været flere løsningsforslag til placering af erstatningsvejen for overkørslen i Skørping, og i en screeningsrapport var der tre løsningsforslag i spil. Efter en nærmere analyse blev det bestemt, hvilket løsningsforslag der skulle arbejdes videre med. Der blev foretaget fravalg på baggrund af en vurdering af bl.a. vej- og trafikale forhold, trafiksikkerhed, natur, planforhold, arealforhold mv. For yderligere begrundelser for fravalgene henvises der til screeningsrapporten /17/. I Skørping anlægges erstatningsanlægget for overkørslen i form af en tunnel under banen placeret syd for den nuværende overkørsel. Erstatningsvejen tilsluttes mod vest den rundkørsel, der i øjeblikket anlægges i krydset Himmerlandsvej/Mosskovvej/- Buderupholmvej og mod øst i et nyt T-kryds med kanaliseringsanlæg på Møldrupvej. Kanaliseringsanlægget på Møldrupvej forventes anlagt i samme niveau som i dag. Som følge af erstatningsvejen er det nødvendigt at ændre adgangsforholdene for flere ejendomme. Sønder Banevej gennemskæres af erstatningsvejen, hvilket betyder, at ejendommene på Sønder Banevej syd for erstatningsvejen fremover vil få adgang via Mosskovvej. Nord for erstatningsvejen vil ejendommene beliggende på Sønder Banevej fortsat have adgang fra Himmerlandsvej. Samtidig forlænges Hyldalsvej mod nord ud til Himmerlandsvej. Både på Sønder Banevej og Hyldalsvej vil der blive etableret en vendeplads. Boliger syd for vejen betjenes via Mosskovvej og Sønder Banevej. Mosskovvej tilsluttes den nye rundkørsel. I forbindelse med etableringen af tunnelen under banen, skal der ske en midlertidig sænkning af grundvandet. For nærmere beskrivelse af grundvandssænkningen henvises til fagnotatet vedrørende grundvand og drikkevand /20/. Erstatningsanlægget udføres med spunsvægge under banen samt på delstrækningen op mod banen, henholdsvis øst og vest for krydsningen af banen. På den resterende del udføres erstatningsvejen i afgravning med skråninger. På en delstrækning vest for banekrydsningen mod den nye rundkørsel ved Himmerlandsvej, Mosskovvej og Buderupholmvej etableres på dæmning Jord og jordforurening De beregnede opgravede jordmængder samt jordmængder til genindbygning fremgår af anlægsbeskrivelsen, og der henvises til dette notat for nærmere beskrivelse /22/. På 23

24 nuværende stadie i projektet er der kun foretaget en vurdering af blødbundsmængder og råjord til opgravning, blødbund og råjord til bortskaffelse, råjord til mellemdeponering og efterfølgende genindbygning samt friktionsmaterialer til levering og indbygning. Overskudsråjord fra Skørping kan eventuel genindbygges i erstatningsanlæggene i Ellidshøj og Svenstrup, hvis broløsningen vælges i Svenstrup. Der er ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord som er forurenet eller foretaget en vurdering af forureningsgraden fordelt på jordklasser/kategorier Forurenede og potentielt forurenede arealer Etableringen af erstatningsanlægget for overkørslen syd for Skørping Station foregår i arealer, som er omfattet af områdeklassificeringen i Rebild Kommune. En del af den terrænnære jord forventes at være lettere forurenet på grund af diffus forurening i hele det område, hvor der foregår anlægsarbejder. En del af arbejdet vil desuden foregå indenfor eksisterende vejarealer dels på Møldrupvej, dels ved krydsning af eksisterende veje og dels ved tilslutningsanlægget i rundkørslen ved Himmerlandsvej/Mosskovvej. De eksisterende vejarealer kan være lettere forurenet i overfladejorden på grund af diffus forurening, og der kan være punktkildeforureninger på grund af spild af f.eks. olieprodukter på grund af uheld eller trafikulykker. I forbindelse med krydsningen af banearealet vil der ikke blive udført gravearbejder på et kortlagt areal. Generelt forventes der på de frie banestrækninger en mindre risiko for jordforurening med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller end ved stopsignaler, sporskifter og stationer. Erstatningsanlægget ligger tæt på et eksisterende sporskifte, og der kan derfor lokalt være jordforurening i området. Øst for krydsningen af banearealet skal der i forbindelse med etableringen af kanaliseringsanlægget på Møldrupvej foretages gravearbejder på den vestligste del af den V1 kortlagt lokalitet lok. nr med adressen Torvegaden 2. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er punktkildeforurenet på det berørte areal. I forbindelse med etablering af tunnelen under banen skal der foretages mindre gravearbejder på de to V1 kortlagte lokaliteter på adresserne Møldrupvej 6 (lok. nr ) og Møldrupvej 10 (lok. nr ). Det kan derfor ikke udelukkes, at der er punktkildeforurenet på de delarealer, som berøres ved gravearbejderne. Vest for baneanlægget udføres der ikke gravearbejder på V1-kortlagte grunde eller V2 kortlagte arealer. Det skal ved anlægsarbejdet på V1 kortlagte arealer sikres, at en evt. senere offentlig indsats for undersøgelse og fjernelse af evt. forurening med henblik på grundvandsbeskyttelse ikke bliver væsentligt fordyret på grund af etableringen af erstatningsanlægget. Det skal desuden sikres, at en evt. grundvandsforurening stammende fra de kortlagte arealer ikke bliver spredt, som følge af den midlertidige grundvandssænkning. Dette kan imødegås ved at undersøge forureningsforholdene på ejendommene, og om nødvendigt fjerne forurening eller sikre at forureningen ikke bliver mobiliseret ved etableringen af tunnelen. Størstedelen af erstatningsanlægget er placeret i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kun den vestligste del af område er beliggende i område med 24

25 drikkevandsinteresser (OD). Der henvises til fagnotatet for grundvand og drikkevand for nærmere beskrivelse af dette /20/. Områderne er vist på nedenstående Figur 4. Figur 4 Drikkevandsinteresser I forbindelse med etablering af erstatningsanlægget skal retningslinjerne i Rebild Kommunes jordflytningsregulativ og jordflytningsbekendtgørelsen følges /7, 3/. Der er på nuværende stade i projektet angivet arbejdspladsarealer for bro- og vejarbejder, men der er ikke foretaget en vurdering af, om der samlet er plads på disse arealer til mellemdeponering af den opgravede jord, eller om jorden skal mellemdeponeres et andet sted. Dette afklares på et senere tidspunkt i projektet Blødbundsområder Ved etableringen af erstatningsanlægget vil der dels blive gravet i tørveaflejringer og dels i områder med tidligere opfyldning. En del af den opgravede jord er blød bund, som skal udsættes, og det må forventes, at det kan blive nødvendigt at foretage udgravning af blød bund under den nødvendige gravedybde af hensyn til etablering af erstatningsanlægget. Samlet forventes der at skulle foretages en blødbundsudskiftning på ca m³ i området vest for jernbanen /22/. Blødbundsmaterialerne køres til udsætning uden for projektet, men på nuværende tidspunkt i projektet kendes udsætningsstedet ikke Jordbalance Der er på nuværende stade i projektet udarbejdet et estimat af udgravede jordmængder samt jordmængder til indbygning i erstatningsanlægget. Oplysninger om ballastskærver fremgår af afsnit 5.2. Estimatet er udarbejdet ud fra nedenstående forudsætninger /22/: 25

26 Der nedbringes spunsprofiler på begge sider af den nye vej ved jernbanen, ca. 75 m på hver side af banen. Der foretages udgravning såvel indenfor spunsvæggene som udenfor spunsvæggene til erstatningsanlægget. Der skal i alt udgraves en jordmængde i størrelsesordenen m 3, hvoraf blødbundsudskiftning i området vest for jernbanen udgør i størrelsesorden m 3. Der forventes indbygget m 3 råjord/friktionsmaterialer i forbindelse med vejdæmningen og m 3 råjord/friktionsmateriale primært i forbindelse med blødbundsudskiftningen. Blødbundsudskiftningen omfatter afgravning og bortkørsel af sætningsgivende jord. Ved udskiftningen tilføres indbygningsegnet råjord eller friktionsfyld. Der udføres belægningsarbejder og tilslutninger til den nye rundkørsel ved Himmerlandsvej og T-krydset øst for banen. De samlede jordmængder til håndtering ved etablering af erstatningsanlægget i Skørping er estimeret til: Afgravning af blød bund til bortskaffelse: m³ Afgravning af råjord til mellemdepot for senere genindbygning: m³ Afgravning af råjord til bortskaffelse: m³ Indbygning af råjord fra mellemdepot: m³ Levering og indbygning af friktionsmaterialer: m³ Spildhændelser Under hele anlægsarbejdet skal det sikres, at spild og lignende af brændstof og eventuelle miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering af brændstof og eventuelle kemikalier (råvarer og affaldsprodukter) skal foregå i henhold til gældende regler. Entreprenøren bør sørge for, at arbejdspladsen er indrettet, således at sundhedsmæssige risici ved kontakt med forurenet jord kan afhjælpes i henhold til gældende regler. Jordentreprenøren bør sikre, at transporten af jord på lastbiler foregår i henhold til gældende regler, herunder bør det sikres, at der ikke sker tilsmudsning ved spild på transportvejene. Transport af jord ud og ind af området, og herunder de afledte luft- og støjmæssige forhold, for både den rene og forurenede jord, er behandlet i andre fagnotater /23, 24/ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Jord og jordforurening Ved etablering af erstatningsanlægget erstattes en vejoverkørsel med en tunnel under banen. Dette medfører ikke øget risiko for jordforurening i driftsfasen. Evt. spild fra det kørende togmateriel ændres ikke på grund af etableringen af en tunnel under banen. Ved etablering af erstatningsanlægget bliver der etableret vejanlæg i områder, hvor der ikke tidligere har været vej. På sigt kan der eventuelt i nærområdet af vejen komme en øget diffus jordforurening stammende fra vejtrafikken. Da erstatningsvejen etableres i 26

27 områder, som i dag er omfattet af områdeklassificeringen, vurderes belastningen være af mindre betydning. Desuden er der især tale om flytning af trafik fra anden vej Spildhændelser Spild i forbindelse med trafikuheld kan forekomme på erstatningsvejen, men samtidig er risikoen for spild på den gamle overkørsel blevet mindsket. Samlet forventes ikke øget frekvens af uheld med spild til følge på grund af etableringen af erstatningsanlægget Eventuelt overvågningsprogram Der forventes ikke behov for udarbejdelse af overvågningsprogram i forhold til forurenet jord i driftsfasen. 5.2 Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Der findes ingen råstoffer i eller omkring løsningsforslaget ved Skørping, jfr. kommuneplanen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ressourceforbrug og affald Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt, vurderes det baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter, at mængderne er små Ressource, råstof og materiale forbrug Oplysninger om jordmængder og jordhåndtering er beskrevet i forudgående afsnit vedrørende jord og jordforurening og indgår derfor ikke i dette afsnit. Råstof- og materialeforbruget til etablering af anlægget består hovedsageligt af granitskærver, stabilt grus, betonsveller og stål til banearbejdet, beton og stål til konstruktioner (broer, støttevægge/trug og tunneller) og asfalt og grus til omlægning af vejanlæg. Granitskærver til sporarbejdet kan ikke leveres lokalt og vil typisk blive importeret fra Norge eller leveret fra Bornholm. Betonsvellerne vil typisk ikke blive produceret lokalt, men leveret som standardvare, f.eks. fra fabrik beliggende i Fredericia. Forbruget af grus til spor og vejarbejde forventes at være under 1-2 % i forhold til den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Region Nordjylland på ca. 4,25 mio. m 3 (set over en 4-årig periode ). De eksakte mængder af forbruget af grus regnes først ud i detailprojekteringsfasen. Anlægsarbejdet foregår ikke i områder, der er udlagt til råstofindvinding, og der er ikke fundet større forekomster af grus i det valgte tracé. Det er derfor meget begrænset, hvad der bliver til rådighed af lokalt opgravede mængder af grus fra anlægsarbejdet. 27

28 Da grus ikke er en fornyelig ressource, anbefales det, at sand/grus fra opbrydning af eksisterende vejarealer samt afgravning i så stor udstrækning som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. Forbruget af nyt asfalt, beton, og stål vurderes set på national plan at være lille og vurderes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Opbrudt gammel asfalt genanvendes i asfaltindustrien Affald De affaldsfraktioner, der forventes at opstå ved anlægsarbejdet, inkluderer bygge- og anlægsaffald, farligt affald, samt en vis mængde dagrenovationslignende affald. Byggeaffaldet består hovedsageligt af spild og kassering af forskellige byggematerialer, f.eks. træ, beton, gips, stål, metal, tegl, granit, keramik og glas. En del af affaldet består også af dagrenovationslignende, der kommer fra skurbyer og byggepladser. Derudover produceres der affald fra service og reparationer af maskiner og andet udstyr på byggepladsen. Ved nedrivning af bygninger og broer og opbrud af veje, stier, ledninger og kabler opstår der nedrivningsaffald, der består af et stort antal forskellige materialer. Disse inkluderer hovedsageligt beton, stål, asfalt og plastmaterialer. En lille andel af bygge- og nedrivningsaffaldet består af farligt affald som skal håndteres efter særskilte regler. Dette gælder f.eks. olieaffald, lim og fugemasser, tjæreasfalt, malingsrester og isolerings- og eternitmaterialer indeholdende asbest. Belægninger på befæstede arealer på parkeringspladser og oplagspladser må forventes at være forurenet med olie og kan derfor ikke umiddelbart genbruges. Det skønnes, at bortskaffelse af genererede affaldsmængder er af mindre betydning for miljøet, da hovedparten af de genererede affaldsmængder genanvendes. Overholdelse af bestemmelserne om genanvendeligt bygge- og anlægsaffald i Bekendtgørelse nr om affald og i Bekendtgørelse Nr om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald vil sikre, at langt størstedelen af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild samt jern og metal vil blive genanvendt. Det søges indbygget i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. Dette gælder også de opgravede mængder sand/grus, selvom det er svært at genanvende mængderne som bundsikringsmateriale fuldt ud. Såfremt de opgravede mængder ikke kan genanvendes direkte på stedet, kan materialerne sendes til sorteringsanlæg for oparbejdning/genanvendelse. For opbrydning og nedrivning kan benyttes selektiv nedrivning og afgravning iht. NMK 97, Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning af Dette er en forudsætning for at kunne foretage kildesortering og dermed at udnytte materialer for genanvendelse. Det er vigtigt, at nedrivningen udføres af professionelle nedrivningsentreprenører med fokus på korrekt sortering af byggematerialerne, herunder frasortering af asbest, pvc trykimprægneret træ eller blyholdige byggemateriale Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ikke aktuelt. 28

29 5.2.4 Eventuelt overvågningsprogram Ikke aktuelt. 29

30 6 Ombygning af Skørping Station 6.1 Jord og jordforurening Eksisterende forhold Skørping Station har i dag tre spor med hver sin smalle sideliggende perron. Til at komme mellem sporene er der en intern perronovergang på stationen ud for stationsbygningen. Herudover benyttes overkørslen i den sydlige ende af stationen som overgang Kortlægning af forurenede arealer Oplysninger om kortlagte arealer, arealer udgået af kortlægningsarbejdet samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, er modtaget fra Region Nordjylland /8/. Der er modtaget oplysninger om to lokaliteter, som vil blive berørt af anlægsarbejderne i forbindelse med ombygningen af Skørping Station: en V1 -kortlagt lokalitet og en lokalitet, hvis kortlægningsstatus er uafklaret. Lokaliteterne fremgår af nedenstående Figur 5. Figur 5 Oplysninger om kortlagte lokaliteter mv. modtaget fra Region Nordjylland /8/ 30

31 I dette afsnit nævnes arealet hvis kortlægningsstatus er uafklaret, mens det V1 kortlagte areal nævnes i afsnit Lok. nr med lokalitetsnavn Rangerterræn med oliespild, DSB, Sverriggårdsvej 3A, 9520 Skørping består dels af en V1 kortlagt matrikel (del af matr. nr. 24a Teglgård, Skørping) og dels af fem matrikler, hvis kortlægningsstatus er uafklaret (matr. nr. 10x, 4k, 10cl og 24e samt del af 24a Teglgård, Skørping). Et samlet areal på m² er V1 kortlagt, og kortlægningsstatus er uafklaret for et samlet areal på m². Matriklerne anvendes til baneareal, beboelse eller rekreative formål. En del af matr. 24a og matr. 24e vil blive berørt af ombygningsarbejderne på Skørping Station. Den V1 kortlagte del af ejendommen beskrives i afsnit En del af lok. nr ligger delvist i områdeklassificeret areal, se afsnit Områdeklassificerede arealer I henhold til jordforureningsloven skal byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden kan være lettere forurenet. Rebild Kommune har områdeklassificeret byzonen i Skørping /9/. I områdeklassificerede arealer forventes de øvre jordlag som udgangspunkt at være lettere forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller som følge af en diffus forurening fra trafik, afbrænding af kul og koks, industri mv. Nord for Jyllandsgade/Himmerlandsvej er et område mellem banen og arealet vest for Sverriggårdsvej ikke omfattet af områdeklassificeringen, mens området vest for banen og øst for Sverriggårdsvej er omfattet af områdeklassificeringen. Området, som ikke er omfattet af områdeklassificeringen, ligger i landzone og er omfattet af en rammelokalplan nr. 238 for overførsel af landzone til byzone /10/. Ved ombygning af Skørping Station vil der delvist blive arbejdet i områder, som er omfattet af områdeklassificeringen. De områdeklassificerede arealer fremgår af nedenstående Figur 6. 31

32 Figur 6 Områdeklassificeret areal i Skørping /9/ En del af arbejdet på Skørping Station vil foregå på arealer, som er omfattet af områdeklassificeringen, mens den resterende del af arbejdet vil foregå på arealer, som ikke er omfattet af områdeklassificeringen V1- og V2-kortlagte arealer Der er modtaget oplysninger om én V1 kortlagte lokalitet, som vil blive berørt af ombygningsarbejderne på Skørping Station /8/, se nedenstående Figur 7. 32

33 Figur 7 V1 og V2 kortlagte lokaliteter i Skørping / 8/ Lok. nr med lokalitetsnavn Rangerterræn med oliespild, DSB, Sverriggårdsvej 3A, 9520 Skørping består dels af en V1 kortlagt matrikel (del af matr. nr. 24a Teglgård, Skørping) og dels af fem matrikler, hvis kortlægningsstatus er uafklaret (matr. nr. 10x, 4k, 10cl og 24e samt del af 24a Teglgård, Skørping). De områder, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, er beskrevet i afsnit Et samlet areal på m² er V1 kortlagt. En del af matriklen er V1 kortlagt, fordi der er oplysninger om rangerterræn og omlastningsareal med driftsperioden siden Det V1-kortlagte areal ligger nord for Skørping Station og er ikke omfattet af områdeklassificeringen. Området bliver berørt i forbindelse med ombygning af Skørping Station Arealer registreret i Banedanmarks og DSB s forureningsdatabaser Der er i Banedanmarks forureningsdatabase ingen oplysninger om forurenede arealer beliggende i Skørping /11/. Fra DSB er modtaget oplysninger om Skørping Station /12/. En del af materialet er korrespondance fra Banestyrelsen. Skørping Station havde i 1954 hovedbygning og sidesporsanlæg. Banestyrelsen havde ikke kendskab til uheld i forbindelse med godshåndteringen på Skørping Station, og der har ikke været tankningssteder eller olietanke til opvarmning af stationsbygningen. Banestyrelsen sammenlignede Skørping Station med en typisk landstation og henviste til en undersøgelse udført i 1998 af Vejle Amt på en typisk landstation, Hampen station. Der 33

34 blev her udført 4 boringer, og den eneste forurening der blev påvist, var slagger på godspladsen. I rapporten blev det konkluderet, at indholdet af tungmetaller og PAHforbindelser var så lavt, at de ikke udgjorde en risiko for grundvandet og arealanvendelsen i området. DSB benyttede tidligere kulslaggen fra damplokomotiver til at forbedre adgangsveje og godspladser, og det kan ikke udelukkes, at dette også er sket på Skørping Station. I forbindelse med ombygningen af Skørping Station vil der foregå gravearbejder på det eksisterende bane-/stationsareal Opfyldninger, vandhuller, søer mv. I områder, hvor der i tidens forløb har været foretaget opfyldninger, kan opfyldningerne betyde, at jorden i de pågældende områder har forringet bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning som bærelag. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. For de fleste af områderne kendes beskaffenheden af den jord, som er blevet anvendt til opfyldning ikke, men ved supplerende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser kan dette efterfølgende afklares. På det historiske kort fra perioden og fra er der i området ved stationsarealet ikke angivet vådområder, søer eller vandløb /13/. Det forventes derfor ikke, at der er blødbund eller større opfyldninger i området ved Skørping Station Supplerende undersøgelser Den faktiske mængde af overskudsjord og den præcise fordeling af jorden på forureningsklasser kendes endnu ikke. Dette er helt normalt for projektets nuværende stade. Inden erstatningsanlægget bliver udført, vil der blive udført en række undersøgelser, som vil give det fornødne vidensgrundlag for en præcis og detaljeret opgørelse over både mængder og forureningsindhold i jorden. De processer, der følges, og de metoder, der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres forurenet jord ved større anlægsarbejder, følger den gældende praksis inden for området. Der anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de arealer, hvor der skal foretages gravearbejder. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en miljøhandlingsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi 6.2 Ombygning af Skørping Station, Alternativ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Beskrivelse af anlægsarbejder Skørping Station er i dag udformet som en station med tre spor med hver sin tilhørende smalle sideperron. Adgangen til perroner sker i dag over sporene. Dette tillades ikke ved opgraderingen af hastigheden på strækningen, og det er derfor nødvendigt at etablere adgang til perronerne. Ved Alternativ 1 nedlægges de interne perronovergange over sporene på stationen. De tre perroner bevares, men afkortes i sydenden, da de her er for smalle i forhold til dagens 34

35 krav. Der etableres to gangbroer: én hovedgangbro ved Himmerlandgade og én til perronerne nord for stationen. Endvidere opsættes der hegn i bagkanten af perron 2 og 3, samt på begge sider af stationen, så det ikke er muligt at krydse sporene i niveau. For at sikre den fornødne plads til anlægget eksproprieres en beboelsesejendom umiddelbart vest for den nuværende overkørsel samt et mindre areal øst for. Gangbroen mod nord vil også medføre en mindre arealafståelse. Som et tilvalg kan den nordlige gangbro til Egholmsvej forlænges, og gangbroen ved Himmerlandsvej kan erstattes med en perrontunnel Jord og jordforurening Ved Alternativ 1 vil der primært ske gravearbejder i forbindelse med etableringen af byggegruber til de nye fundamenter mv. til gangbroerne. På nuværende stade i projektet er der ikke foretaget en vurdering af de opgravede jordmængder /22/. Der er ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord, som er forurenet, eller foretaget en vurdering af forureningsgraden fordelt på jordklasser.eventuel overskudsjord kan eventuel genindbygges i erstatningsanlæggene i Ellidshøj og Svenstrup, hvis broløsningen vælges i Svenstrup Forurenede og potentielt forurenede arealer Ved alternativ 1 vil den overvejende del af anlægsarbejdet foregå på den del af matrikel 24a, hvor kortlægningsstatus i henhold til jordforureningsloven er uafklaret. En mindre del vil foregå på den V1 kortlagte del af matr. 24a. Arbejdet foregår delvist på eksisterende sporarealer, hvor der kan være forureninger. Som tilvalg kan gangbroen ved Himmerlandsvej erstattes med en perrontunnel. Perrontunnelen vil blive udført i vejarealet, hvor Jyllandsgade/Himmerlandsvej tidligere krydsede banen. I forbindelse med etableringen af perrontunnellen vil der blive gravet i overkørslens tracé samt i vejarealerne Jyllandsgade/Himmerlandsvej på begge sider af banen. Det fremgår ikke entydigt af Rebild Kommunes materiale, hvor stor en del af matr. 24a ved Skørping Station, som er omfattet af områdeklassificeringen. Det skal ved anlægsarbejdet på V1 kortlagte arealer sikres, at en evt. senere offentlig indsats for undersøgelse og fjernelse af evt. forurening med henblik på grundvandsbeskyttelse ikke bliver væsentligt fordyret på grund af etableringen af erstatningsanlægget. Det forventes ikke, at der skal etableres midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med etablering af gangbroerne i Alternativ 1 eller den nye perrontunnel, hvis denne tilvælges. Størstedelen af erstatningsanlægget er placeret i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kun den nordligste del af området ligger i område med drikkevandsinteresser (OD-område). Der henvises til fagnotatet om grundvand og drikkevand for nærmere beskrivelse /20/. Områderne er vist på nedenstående Figur 8. 35

36 Figur 8 Drikkevandsinteresser I forbindelse med etablering af erstatningsanlægget skal retningslinjerne i Rebild Kommunes jordflytningsregulativ og jordflytningsbekendtgørelsen følges /7, 3/. Der er på nuværende stade i projektet angivet arbejdspladsarealer for bro- og vejarbejder, men der er ikke foretaget en vurdering af, om der samlet er plads på disse arealer til mellemdeponering af den opgravede jord, eller om jorden skal mellemdeponeres et andet sted. Dette afklares på et senere tidspunkt i projektet Blødbundsområder Det forventes ikke, at der vil blive udført jordarbejder i blødbundsområder i forbindelse med ombygningen af Skørping Station, Alternativ Jordbalance Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget et estimat af udgravede jordmængder og jordmængder til indbygning Spildhændelser Under hele anlægsarbejdet skal det sikres, at spild og lignende af brændstof og eventuelle miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering af brændstof og eventuelle kemikalier (råvarer og affaldsprodukter) skal foregå i henhold til gældende regler. Entreprenøren bør sørge for, at arbejdspladsen er indrettet således, at sundhedsmæssige risici ved kontakt med forurenet jord kan afhjælpes i henhold til gældende regler. Jordentreprenøren bør sikre, at transporten af jord på lastbiler foregår i henhold til gældende regler, herunder bør det sikres, at der ikke sker tilsmudsning ved spild på transportvejene. Transport af jord ud og ind af området, og herunder de afledte luft- og støjmæssige forhold, for både den rene og forurenede jord, er behandlet i andre fagnotater /23, 24/. 36

37 6.2.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ved ombygningen af Skørping Station sker der ikke ændring af arealanvendelsen, og det vurderes derfor, at der ikke vil være yderligere påvirkninger i driftfasen, end hvad der har foregået ved den nuværende anvendelse af arealet. I forbindelse med ombygningen af Skørping Station forventes der ikke etableret afværgeforanstaltninger i driftfasen i forhold til forurenet jord Jord og jordforurening I driftsfasen kan der ske oliespild fra togmateriellet. Spildet kan ske diffust (dryp) eller i forbindelse med uheld. Endvidere kan der ske spild ved tankning og ved lækage fra eventuelle tankanlæg. Det forventes ikke, at ombygningen af Skørping Station giver øget risiko for jordforurening end ved den nuværende udformning af Skørping Station Spildhændelser Ombygningen af Skørping Station vurderes ikke at give større risiko for spildhændelser end ved den nuværende anvendelse Eventuelt overvågningsprogram Det forventes ikke, at der skal etableres overvågningsprogram i forhold til forurenet jord i driftsfasen. 6.3 Ressourceforbrug og affald, Skørping Station, Alternativ Eksisterende forhold Der findes ingen råstoffer i eller omkring erstatningsanlægget ved Skørping, Station, jfr. kommuneplanen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ressourceforbrug og affald Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt, vurderes det imidlertid baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter, at mængderne er små Ressource, råstof og materiale forbrug Se afsnit Affald Se afsnit Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ikke aktuelt. 37

38 6.3.4 Eventuelt overvågningsprogram Ikke aktuelt. 6.4 Ombygning af Skørping Station, Alternativ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Beskrivelse af anlægsarbejder Skørping Station er i dag udformet som en station med tre spor med hver sin tilhørende smalle sideperron. Adgangen til perroner sker i dag over sporene. Dette tillades ikke ved opgraderingen af hastigheden på strækningen, og det er derfor nødvendigt at etablere adgang til perronerne. Ved Alternativ 2 nedlægges de interne perronovergange over sporene på stationen, og der anlægges en ny midtliggende perron for spor 2 og spor 3. Perronen for spor 1 renoveres. Som perronadgang og gangforbindelse mellem øst- og vestsiden af banen anlægges en perrontunnel med tilhørende trapper og elevatorer. Tunnelen anlægges samme sted som den nuværende overkørsel. For at sikre den fornødne plads til anlægget eksproprieres en beboelsesejendom umiddelbart vest for den nuværende overkørsel samt et mindre areal øst for Jord og jordforurening De beregnede opgravede jordmængder samt jordmængder til genindbygning ved Alternativ 2 fremgår af anlægsbeskrivelsen, og der henvises til dette notat for nærmere beskrivelse /22/. På nuværende stade i projektet er der kun foretaget en vurdering af opgravede mængder i forbindelse med etablering af perrontunnelen. Eventuel overskudsjord kan eventuelt genindbygges i erstatningsanlæggene i Ellidshøj og Svenstrup, hvis broløsningen vælges i Svenstrup. Der er ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord, som er forurenet, eller foretaget en vurdering af forureningsgraden fordelt på jordklasser Forurenede og potentielt forurenede arealer Ombygningen af perronerne og sporene ud for perronerne vil overvejende foregå på den del af matrikel 24a, hvor kortlægningsstatus i henhold til jordforureningsloven er uafklaret. En mindre del vil foregå på den V1 kortlagte del af matr. 24a. Arbejdet foregår delvist på eksisterende sporarealer, hvor der kan være forureninger. Den nye perrontunnel udføres i vejarealet, hvor Jyllandsgade/Himmerlandsvej tidligere krydsede banen. I forbindelse med etableringen af den nye perrontunnel vil der blive gravet i overkørslens tracé samt i vejarealerne Jyllandsgade/Himmerlandsvej på begge sider af banen. Det fremgår ikke entydigt af Rebild Kommunes materiale, hvor stor en del af matr. 24a ved Skørping Station, som er omfattet af områdeklassificeringen. Det skal ved anlægsarbejdet på V1 kortlagte arealer sikres, at en evt. senere offentlig indsats for undersøgelse og fjernelse af evt. forurening med henblik på grundvandsbeskyttelse ikke bliver væsentligt fordyret på grund af etableringen af erstatnings- 38

39 anlægget. Det forventes ikke, at der skal etableres midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med den nye perrontunnel. Der henvises til afsnit for nærmere beskrivelse af grundvandsforholdene. Der er på nuværende stade i projektet angivet arbejdspladsarealer for bro- og vejarbejder, men der er ikke foretaget en vurdering af, om der samlet er plads på disse arealer til mellemdeponering af den opgravede jord, eller om jorden skal mellemdeponeres et andet sted. Dette afklares på et senere tidspunkt i projektet Blødbundsområder Det forventes ikke, at der vil blive udført jordarbejder i blødbundsområder i forbindelse med ombygningen af Skørping Station, Alternativ Jordbalance Der er på nuværende stade i projektet udarbejdet nedenstående estimat af udgravede jordmængder samt jordmængder til indbygning i forbindelse med ombygningen af Skørping Station, Alternativ 2. Oplysninger om ballastskærver fremgår af afsnit 6.5. Estimatet er udarbejdet ud fra nedenstående forudsætninger /22/: Afgravning i forbindelse med ombygning af perron 1 og etablering af ny ø- perron for spor 2 og 3 (Ikke vurderet) Afgravning i forbindelse med etablering af nye spor langs de nye perroner (ikke vurderet) Afgravning for den nye perrontunnel. Der skal udgraves en jordmængde i størrelsesordenen m 3 Tilfyldning omkring perrontunnelen (ikke vurderet) Spildhændelser Der henvises til beskrivelsen i afsnit Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ved ombygningen af Skørping Station, Alternativ 2, sker der ikke ændring af arealanvendelsen, og det vurderes derfor, at der ikke vil være yderligere påvirkninger i driftfasen, end hvad der har foregået ved den nuværende anvendelse af arealet. Efter etablering af perrontunnelen i det tidligere vejareal forventes der i driftsfasen ikke at være risiko for spild. I forbindelse med ombygningen af Skørping Station forventes der ikke etableret afværgeforanstaltninger i driftfasen i forhold til forurenet jord Jord og jordforurening I driftsfasen kan der ske oliespild fra togmateriellet. Spildet kan ske diffust (dryp) eller i forbindelse med uheld. Endvidere kan der ske spild ved tankning og ved lækage fra eventuelle tankanlæg. Det forventes ikke, at ombygningen af Skørping Station, Alternativ 2, giver øget risiko for jordforurening end ved den nuværende udformning af Skørping Station. 39

40 Spildhændelser Ombygningen af Skørping Station, Alternativ 2, vurderes ikke at give større risiko for spildhændelser end ved den nuværende anvendelse Eventuelt overvågningsprogram Det forventes ikke, at der skal etableres overvågningsprogram i forhold til forurenet jord i driftsfasen. 6.5 Ressourceforbrug og affald, Skørping Station, Alternativ Eksisterende forhold Der henvises til beskrivelsen i afsnit Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ressourceforbrug og affald Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet ved den alternative udformning af Skørping Station. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt, vurderes det imidlertid baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter, at mængderne er små Ressource, råstof og materiale forbrug Se afsnit Affald Se afsnit Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ikke aktuelt Eventuelt overvågningsprogram Ikke aktuelt. 40

41 7 Udvidelse af dæmninger 7.1 Jord og jordhåndtering Eksisterende forhold Kortlægning af forurenede arealer Oplysninger om kortlagte arealer, arealer udgået af kortlægningsarbejdet samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, er modtaget fra Region Nordjylland /8/. Figur 9 Støvring Dæmningsudvidelse, der tangerer lokalplanlagt og V1 kortlagt område i 41

42 For dæmningsudvidelserne nord for Lindeborg Ådal er der oplysninger om et V1 kortlagt areal, som grænser op til området ved den sydlige dæmning. Lok. nr har adressen Banesvinget 7B, 9530 Støvring og omfatter et areal på m 2. Der har været skydebane på arealet siden 1970/1973, og skydebanen er stadig i drift. Der har endvidere været et renseanlæg for 1970 og en knallertbane i en periode omkring Områdeklassificerede arealer Området, hvor der foretages dæmningsudvidelse, er ikke omfattet af områdeklassificering /10/ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen På nuværende stade i projektet er det ikke afklaret, om der skal graves i det V1 kortlagte areal i forbindelse med dæmningsudvidelsen. Hvis der skal graves i det V1 kortlagte areal, skal retningslinjerne i Rebild Kommunes jordflytningsregulativ og jordflytningsbekendtgørelsen følges /7, 3/. Såfremt der graves i arealet, skal forureningsgraden undersøges, ligesom det skal afklares, om materialet kan indbygges i den udvidede dæmning eller skal bortskaffes. I forbindelse med etablering af erstatningsanlægget skal retningslinjerne i Rebild Kommunes jordflytningsregulativ og jordflytningsbekendtgørelsen følges /7, 3/ For dæmningsudvidelserne nord for Lindeborg Ådal er der endnu ikke foretaget beregninger af materiale, der skal afgraves, flyttes og genanvendes Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ikke aktuelt Eventuelt overvågningsprogram Ikke aktuelt. 7.2 Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Der findes ingen råstoffer i eller omkring dæmningsudvidelsen jf. kommuneplan Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen For dæmningsudvidelserne nord for Lindeborg Ådal er der endnu ikke foretaget beregninger af materiale, der skal afgraves, flyttes og genanvendes. Der skal desuden fældes og bortskaffes et areal med fredskov. Det vurderes dog, at mængderne er små og de dertil knyttede miljøkonsekvenser uvæsentlige Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ikke aktuelt. 42

43 7.2.4 Eventuelt overvågningsprogram Ikke aktuelt. 43

44 8 Ellidshøj 8.1 Jord og jordforurening Eksisterende forhold Kortlægning af forurenede arealer Oplysninger om kortlagte arealer, arealer udgået af kortlægningsarbejdet samt arealer, hvis kortlægningsstatus er uafklaret, er modtaget fra Region Nordjylland /8/. Lokaliteternes placering fremgår af nedenstående Figur 9. Figur 10 V1 og V2 kortlagte lokaliteter i Ellidshøj / 8/ Områdeklassificerede arealer I Ellidshøj er kun en del af byzonen omfattet af områdeklassificeringen, se nedenstående Figur 10. Den resterende del af byzonen er undtaget for områdeklassificering. 44

45 Figur 11 Områdeklassificeret areal i Ellidshøj /9/ Som udgangspunkt er arealerne øst for jernbanen ikke områdeklassificeret, og vest for jernbanen og syd for den tidligere Ellidshøj Station er det hovedsageligt arealet mellem banen og Ellidshøjvej som er omfattet af områdeklassificeringen. Ved etablering af erstatningsanlægget vil en del af gravearbejderne vest for banearealet foregå i områdeklassificerede arealer V1- og V2-kortlagte arealer Oplysningerne fra Region Nordjylland omfatter en V1 kortlagt ejendom /8/. Placering af lokaliteten fremgår af nedenstående Figur

46 Figur 12 V1 og V2 kortlagte lokaliteter i Ellidshøj / 8/ Lok. nr Ærtebjergvej 1, 9230 Svenstrup J, matr. nr. 1ap Ellidshøj By, Ellidshøj er kortlagt på vidensniveau 1 på grund af oplysninger om, at der har været bilforhandler på ejendommen fra og autoværksted med tilhørende vaskeplads med sandfang og olieudskillere på ejendommen siden Der er oplysninger om en fyringsolietank på l, som blev afblændet i 1987, og i 2009 var der oplysninger om brug af 8 indendørs tanke. Ejendommen omfatter et areal på m². Ejendommen bliver ikke berørt ved gravearbejder i forbindelse med etableringsanlægget Arealer registreret i Banedanmarks og DSB s forureningsdatabaser Der er ingen oplysninger om forurenede arealer beliggende i Ellidshøj i Banedanmarks forureningsdatabase /11/. Fra DSB er modtaget oplysninger om Ellidshøj Station /12/. Der er modtaget planer over stationens indretning i 1953, hvoraf det fremgår at stationen havde hovedbygning, pakhus og sidesporsanlæg. Af oplysninger fra Banestyrelsen til Nordjyllands Amt i 2001 fremgår, at Ellidshøj Station i 1950'erne havde hovedbygning, pakhus og sidesporsanlæg. Der var vedlagt planer fra Banestyrelsen havde ikke kendskab til uheld i forbindelse med godshåndteringen på Ellishøj Station, og der har ikke været tankningssteder eller olietanke til opvarmning af stationsbygningen. Banestyrelsen sammenlignede Ellidshøj Station med en typisk landstation og henviste til en undersøgelse udført i 1998 af Vejle Amt på en typisk landstation, Hampen station. Der blev her udført fire boringer, og den eneste forurening, der blev påvist, var slagger på godspladsen. I rapporten blev det konkluderet, at indholdet af tungmetaller og PAHforbindelser var så lavt, at de ikke udgjorde en risiko for grundvandet og areal- 46

47 anvendelsen i området. DSB benyttede tidligere kulslaggen fra damplokomotiver til at forbedre adgangsveje og godspladser, og det kan ikke udelukkes, at dette også er sket på Ellidshøj Station Opfyldninger, vandhuller, søer mv. I områder, hvor der i tidens forløb har været foretaget opfyldninger, kan opfyldningerne betyde, at jorden i de pågældende områder har forringet bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning som bærelag. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. For de fleste af områderne kendes beskaffenheden af den jord, som er blevet anvendt til opfyldning ikke, men ved supplerende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser kan dette efterfølgende kunne afklares. På det historiske kort fra perioden er der indenfor undersøgelseskorridoren øst for banearealet engarealer med afvandingskanaler. Hvor Mjels Brovej krydser jernbanen, er der vist en mindre sø nordvest for krydsningen. Vest for banearealet er der landbrugsarealer. På det historiske kort fra perioden er engarealerne øst for banearealet blevet mindre, men afvandingskanalerne ses stadig. Søen ses stadig. Vest for banearealet er der landbrugsarealer med beplantning med træer ved flere af gårdene /13/. På flyfotos fra 1964 kan det ikke vurderes, om søen ved krydsningen mellem bane og Mjels Brovej er forsvundet. Engarealerne op mod banen kan ikke ses, men der er begyndende beplantning langs østsiden af banen / 15/. Det vides ikke, hvilke materialer der er anvendt i forbindelse med opfyldningerne. Opfyldningerne kan være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord, eller som ikke er geoteknisk egnet til genindbygning. Der er som led i den forberedende arbejder for etablering af erstatningsanlægget udført geotekniske boringer i området øst for banearealet. Der er truffet tørve- og gytjeaflejringer til dybder af 0,6-1,8 m u.t Supplerende undersøgelser Den faktiske mængde af overskudsjord og den præcise fordeling af jorden på forureningsklasser kendes endnu ikke. Dette er helt normalt for projektets nuværende stade. Inden erstatningsanlægget bliver udført, vil der blive udført en række undersøgelser, som vil give det fornødne vidensgrundlag for en præcis og detaljeret opgørelse over både mængder og forureningsindhold i jorden. De processer, der følges, og de metoder, der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres forurenet jord ved større anlægsarbejder, følger den gældende praksis inden for området. Der anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de arealer, hvor der skal foretages gravearbejder. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en miljøhandlingsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der har tidligere været flere løsningsforslag til placering af erstatningsvejen for overkørslen i Ellidshøj, og i en screeningsrapport var der fem løsningsforslag i spil. Efter 47

48 en nærmere analyse blev det bestemt, hvilket løsningsforslag der skulle arbejdes videre med. Der blev foretaget fravalg på baggrund af en vurdering af bl.a. vej- og trafikale forhold, trafiksikkerhed, natur, planforhold, arealforhold mv. For yderligere begrundelser for fravalgene henvises der til screeningsrapporten /17/. Efterfølgende er der foretaget en justering i form af en s-kurve ved tilslutningen til Ellidshøjvej. I s-kurven vil der være et behov for breddeudvidelse af hensyn til tunge køretøjer. Breddeudvidelsen vil have en marginal indflydelse på projektet og er ikke undersøgt nærmere i denne fase. Den nuværende overkørsel i Ellidshøj er beliggende midt i Ellidshøj by. Det meste af byen er beliggende på den vestlige side af jernbanen. Jernbanen skærer Mjels Brovej, som ca. 100 m længere mod vest tilsluttes Ellidshøjvej i et T-kryds. Der er en del tung trafik gennem Ellidshøj via Mjels Brovej på grund af en stor kridtgrav øst for Mjels. Kridtgraven har netop søgt tilladelse til at udvide området for kridtindvinding. Erstatningsvejen i Ellidshøj tilsluttes mod vest Ellidshøjvej og mod øst Mjels Brovej i nye t-kryds. Erstatningsvejen tilsluttes Ellidshøjvej og Mjels Brovej i eksisterende niveau. Vejens tracé føres over jernbanen i en vejbro. Mjels Brovej forlægges som følge af anlæggelsen af erstatningsvejen og tilsluttes erstatningsvejen i et t-kryds. Eksisterende kørebanebredder, rabatter mv. bibeholdes på Mjels Brovej. Mjels Brovej forlægges som følge af anlæggelsen af erstatningsvejen og tilsluttes erstatningsvejen i et t-kryds. Som følge af erstatningsvejen og nedlæggelse af den eksisterende overkørsel er det nødvendigt at ændre adgangsforholdene for de ejendomme, der ligger øst for banen. Fremover skal disse beboere benytte erstatningsvejen og Mjels Brovej Jord og jordforurening De beregnede opgravede jordmængder samt jordmængder til genindbygning fremgår af anlægsbeskrivelsen, og der henvises til dette notat for nærmere beskrivelse /22/. På nuværende stadie i projektet er der kun foretaget en vurdering af blødbundsmængder og råjord til opgravning, blødbund og råjord til bortskaffelse, råjord til mellemdeponering og efterfølgende genindbygning samt friktionsmaterialer til levering og indbygning. Der forventes jordunderskud ved etableringen af erstatningsanlægget i Ellidshøj, og overskudsjord fra erstatningsanlæggene i Skørping og Svenstrup, hvis tunnelløsningen vælges, kan eventuel genindbygges i erstatningsanlægget i Ellidshøj. Der er ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord som er forurenet eller foretaget en vurdering af forureningsgraden fordelt på jordklasser/- kategorier Forurenede og potentielt forurenede arealer I området øst for banen etableres erstatningsanlægget på arealer, som ikke er byzone. Vest for banearealet etableres erstatningsanlægget på arealer, som ligger i byzone, men kun en mindre del ligger i områdeklassificeret areal. En del af den terrænnære jord forventes at være lettere forurenet på grund af diffus forurening i det områdeklassificerede areal. En del af arbejdet vil desuden foregå indenfor eksisterende vejarealer dels ved tilslutningen til Mjels Brovej og dels ved tilslutningen til Ellidshøjvej. De eksisterende 48

49 vejarealer kan være lettere forurenet i overfladejorden på grund af diffus forurening, og der kan være punktkildeforureninger på grund af spild af f.eks. olieprodukter på grund af uheld eller trafikulykker. I forbindelse med krydsningen af banearealet vil der ikke blive udført gravearbejder på et kortlagt areal. Generelt forventes der på de frie banestrækninger en mindre risiko for jordforurening med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller end ved stopsignaler, sporskifter og stationer. Erstatningsanlægget er en bro over banen, så der forventes gravearbejder i banearealet til brofundamenter mv. Der udføres ikke gravearbejder på arealer, som er V1 eller V2 kortlagte. Erstatningsanlægget er placeret i område med drikkevandsinteresser (OD). Området er vist på nedenstående Figur 12. Figur 13 Drikkevandsinteresser I forbindelse med etablering af erstatningsanlægget skal retningslinjerne i Aalborg Kommunes jordflytningsregulativ og jordflytningsbekendtgørelsen følges /4, 3/. Der er på nuværende stade i projektet angivet arbejdspladsarealer for bro- og vejarbejder, men der er ikke foretaget en vurdering af, om der samlet er plads på disse arealer til mellemdeponering af den opgravede jord, eller om jorden skal mellemdeponeres et andet sted. Dette afklares på et senere tidspunkt i projektet Blødbundsområder Ved etableringen af erstatningsanlægget vil der blive gravet i tørveaflejringer øst for banen og eventuelt i områder med tidligere opfyldning. En del af den opgravede jord er blød bund, som skal udsættes, og det må forventes, at det kan blive nødvendigt at foretage udgravning af blød bund under den nødvendige gravedybde af hensyn til etablering af erstatningsanlægget. Samlet forventes der at skulle foretages en blødbundsudskiftning på ca m³ i området øst for jernbanen /22/. 49

50 Blødbundsmaterialerne køres til udsætning uden for projektet, men på nuværende tidspunkt i projektet kendes udsætningsstedet ikke Jordbalance Der er på nuværende stade af projektet udarbejdet et estimat af udgravede jordmængder samt jordmængder til indbygning i erstatningsanlægget. Oplysninger om ballastskærver og belægningsarbejder fremgår af afsnit 7.2. Estimatet er udarbejdet ud fra nedenstående forudsætninger /22/: Der foretages muldafrømning og blødbundsudskiftning for den nye vej. Der skal udgraves en jordmængde i størrelsesordenen m 3, hvoraf blødbundsudskiftning i området øst for jernbanen udgør i størrelsesorden m 3. Blødbundsudskiftningen omfatter afgravning og bortkørsel af sætningsgivende jord. Ved udskiftningen tilføres indbygningsegnet råjord/friktionsfyld. Det kan ikke udelukkes at det kan blive nødvendigt med en mindre midlertidig sænkning af grundvandsspejlet i forbindelse med udgravning til broens fundamenter. Dæmningerne op mod broen opbygges på begge sider af broen, og der etableres vejafvanding, hvortil broens afvandingssystem tilsluttes. Der forventes indbygget m 3 råjord/friktionsmateriale i dæmningerne. De samlede jordmængder til håndtering ved etablering af erstatningsanlægget i Ellidshøj er estimeret til: Afgravning af blød bund til bortskaffelse: m³ Afgravning af råjord til mellemdepot for senere genindbygning: m³ Afgravning af råjord til bortskaffelse: Ikke estimeret m³ Indbygning af råjord fra mellemdepot/friktionsmaterialer: m³ Levering og indbygning af friktionsmaterialer: m³ Der forventes jordunderskud ved etableringen af erstatningsanlægget i Ellidshøj. Overskudsjord fra erstatningsanlæggene i Skørping og Svenstrup, hvis tunnelløsningen vælges i Svenstrup, kan eventuel genindbygges i erstatningsanlægget i Ellidshøj. Alternativt skal der indbygges friktionsmaterialer Spildhændelser Under hele anlægsarbejdet skal det sikres, at spild og lignende af brændstof og eventuelle miljøfremmede stoffer undgås. Opbevaring og håndtering af brændstof og eventuelle kemikalier (råvarer og affaldsprodukter) skal foregå i henhold til gældende regler. Entreprenøren bør sørge for, at arbejdspladsen er indrettet således at sundhedsmæssige risici ved kontakt med forurenet jord kan afhjælpes i henhold til gældende regler. 50

51 Jordentreprenøren bør sikre, at transporten af jord på lastbiler foregår i henhold til gældende regler, herunder bør det sikres, at der ikke sker tilsmudsning ved spild på transportvejene. Transport af jord ud og ind af området, og herunder de afledte luft- og støjmæssige forhold, for både den rene og forurenede jord, er behandlet i andre fagnotater /23, 24/ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Jord og jordforurening Ved etablering af erstatningsanlægget erstattes en vejoverkørsel med vejbro over banen. Dette medfører ikke øget risiko for jordforurening i driftsfasen. Evt. spild fra det kørende togmateriel ændres ikke på grund af etableringen af en bro over banen. Ved etablering af erstatningsanlægget bliver der etableret vejanlæg i områder, hvor der ikke tidligere har været vej. På sigt kan der eventuelt i nærområdet af vejen komme en øget diffus jordforurening stammende fra vejtrafikken Spildhændelser Spild i forbindelse med trafikuheld kan forekomme på erstatningsvejen, men samtidig er risikoen for spild på den gamle overkørsel blevet mindsket. Samlet forventes ikke øget frekvens af uheld med spild til følge på grund af etableringen af erstatningsanlægget Eventuelt overvågningsprogram Der forventes ikke behov for udarbejdelse af overvågningsprogram i forhold til forurenet jord i driftsfasen. 8.2 Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold Der findes ingen råstoffer i eller omkring løsningsforslaget ved Ellidshøj, jf. kommuneplanen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Ressourceforbrug og affald Der er på nuværende stade af projektet ikke foretaget en opgørelse af ressourceforbrug og affaldsproduktion i forbindelse med anlægsarbejdet. Da der er tale om et relativt lille anlægsprojekt, vurderes det imidlertid baseret på erfaringer fra andre tilsvarende projekter, at mængderne er små Ressource, råstof og materiale forbrug Se afsnit Affald Se afsnit

52 8.2.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Ikke aktuelt Eventuelt overvågningsprogram Ikke aktuelt. 52

53 9 Svenstrup 9.1 Jord og jordforurening Eksisterende forhold Kortlægning af forurenede arealer Oplysninger om kortlagte arealer, arealer udgået af kortlægningsarbejdet samt arealer hvis kortlægningsstatus er uafklaret indenfor undersøgelseskorridoren er modtaget fra Region Nordjylland. /8/. Placeringen af lokaliteterne fremgår af nedenstående Figur 13. Figur 14 Oplysninger om kortlagte lokaliteter mv. modtaget fra Region Nordjylland /8/ Der er oplysninger om tre lokaliteter, som enten vil blive berørt ved etableringen af erstatningsanlægget eller som ligger i umiddelbar nærhed af erstatningsanlægget. For to 53

54 af lokaliteterne er kortlægningsstatus uafklaret, mens én lokalitet delvist er V2 kortlagt, og den resterende del af lokaliteten er V1 kortlagt. I dette afsnit nævnes arealerne hvis kortlægningsstatus er uafklaret, mens den V1 og V2 kortlagte lokalitet nævnes i afsnit Lok. nr med lokalitetsnavn DSB, omlastnings- og materielplads, og med hovedadresse Hobrovej 765, 9230 Svenstrup Jylland omfatter arealer hvis kortlægningsstatus er uafklaret. Lokaliteten omfatter matriklerne 44a og 44b Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Erstatningsanlægget krydser banearealet syd for Svenstrup Station. Lok. nr med adressen Hobrovej 786, 9230 Svenstrup Jylland, matr. nr. 2at Sdr. Svenstrup By, Svenstrup omfatter et areal, hvor kortlægningsstatus er uafklaret. Der har på ejendommen i perioden fra været oplag af olie i en l olietank. Tanken er afblændet. Der vil ikke blive udført gravearbejder på ejendommen i forbindelse med etablering af erstatningsanlægget Områdeklassificerede arealer I henhold til jordforureningsloven skal byzone som udgangspunkt klassificeres som et område, hvor jorden kan være lettere forurenet. I områdeklassificerede arealer forventes de øvre jordlag som udgangspunkt at være lettere forurenet med oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller som følge af en diffus forurening fra trafik, afbrænding af kul og koks, industri mv. Aalborg Kommune har områdeklassificeret en del af byzonen i Svenstrup /5/. Den resterende del af byzonen er undtaget for områdeklassificering. De områdeklassificerede arealer fremgår af nedenstående Figur 14 /5/ 54

55 Figur 15 Områdeklassificeret areal i Svenstrup /5/ Ved etablering af erstatningsanlægget vil der kun i begrænset omfang blive udført jordarbejder på arealer, som er omfattet af områdeklassificeringen. Det områdeklassificerede område ligger mellem Hobrovej og sporarealerne V1- og V2-kortlagte arealer Der er modtaget oplysninger om én lokalitet, som delvist er V2 kortlagt, og den resterende del af lokaliteten er V1 kortlagt. Placeringen af lokaliteten fremgår af nedenstående af nedenstående Figur

56 Figur 16 V1 og V2 kortlagte lokaliteter i Svenstrup /8/ Lok. nr , Hobrovej 796, 9230 Svenstrup Jylland, matr. nr. 10r Sdr. Svenstrup, Svenstrup By, er delvist V2 kortlagt, og den resterende del af lokaliteten er V1 kortlagt. Ejendommen, som omfatter et areal på m 2, blev i 2001 V1 kortlagt på grund af oplysninger om benzinsalg, autoværksted og vognmandsforretning. Oliebranchens Miljøpulje udførte i 2006 undersøgelser ved benzinsalgsstedet. Der blev udført seks boringer til 4,5-5 m u.t., og fire af boringerne blev filtersat. Otte jordprøver blev analyseret, og der blev påvist indhold af olieprodukter på op til mg/kg TS. Der blev analyseret fire vandprøver, og i en af vandprøverne blev der påvist indhold af olieprodukter på 160 µg/l. Det daværende Nordjyllands Amt udførte undersøgelser ved autoværkstedet. Der blev udført 11 boringer til 3-5 m u.t., og der blev udtaget 15 jordprøvet og to vandprøver til analyse. I tre af de analyserede jordprøver blev der konstateret indhold af olieprodukter på op til mg/kg TS. Der blev i vandprøverne ikke konstateret indhold af olieprodukter over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Ved undersøgelsen blev der ikke undersøgt for diffus overfladeforurening. Efterfølgende er tre delområder blevet V2 kortlagt, og den resterende del af området, i alt m², er V2 kortlagt. Ejendommen ligger ca. 100 meter sydvest for erstatningsanlægget og vil ikke blive berørt af gravearbejder i forbindelse med etableringen af erstatningsanlægget. 56

57 Arealer registreret i Banedanmarks og DSB s forureningsdatabaser Der er i Banedanmarks forureningsdatabase ingen oplysninger om forurenede arealer beliggende i Svenstrup /11/. Fra DSB er modtaget oplysninger om Svenstrup Station /12/. En del af materialet er korrespondance fra Banestyrelsen. Der er modtaget planer over stationens indretning i 1953, hvoraf det fremgår, at stationen havde hovedbygning, pakhus, kolonnehus og sidesporsanlæg. Af oplysninger fra Banestyrelsen til Nordjyllands Amt i 2001 fremgår, at Svenstrup Station i 1950'erne havde hovedbygning, pakhus, kolonnehus og sidesporsanlæg. Der var vedlagt planer fra Syd for stationen var der sidespor til Nibe. Banestyrelsen havde ikke kendskab til uheld i forbindelse med godshåndteringen på Svenstrup Station, og der har ikke været tankningssteder eller olietanke til opvarmning af bygningen. Banestyrelsen oplyste desuden i 2001, at der på hjørnet af Hobrovej og Dall Møllevej havde ligget et benzinudsalg på et umatrikuleret areal. Nordjyllands Amt skrev efterfølgende i 2001 til DSB og oplyste om en undersøgelse, der var udført på arealet for Oliebranchens Miljøpulje i Tanken i tilknytning til det tidligere benzinsalg kunne ikke lokaliseres ved en tankscreening. Der blev udført to boringer i området, og tre jordprøver blev analyseret. Der blev ikke konstateret forurening i jordprøver fra boringerne. Området ved det tidligere benzinsalg bliver ikke berørt ved etablering af erstatningsanlægget. Det tidligere sidesporsanlæg til Nibe lå i området mellem Hobrovej og det nuværende sporareal, og erstatningsanlæggets tilslutning til Hobrovej syd for Svenstrup Station ligger i dette område Opfyldninger, vandhuller, søer mv. I områder, hvor der i tidens forløb har været foretaget opfyldninger, kan opfyldningerne betyde, at jorden i de pågældende områder har forringet bæreevne, eller at jorden efter opgravning ikke vil være geoteknisk egnet til genindbygning som bærelag. Opfyldningerne kan desuden være foretaget med jord, som ikke kan klassificeres som ren jord. For de fleste af områderne kendes beskaffenheden af den jord, som er blevet anvendt til opfyldning ikke, men ved supplerende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser kan dette efterfølgende afklares. På det historiske kort fra perioden er der indenfor undersøgelseskorridoren syd for Svenstrup Station og øst for banearealet engarealer med afvandingskanaler. Vest for banearealet og syd for Dall Møllevej er der vist en del afvandingskanaler. Syd for stationsarealet mellem banearealet og Hobrovej er der vist en mindre sandgrav. På det historiske kort fra perioden er engarealerne øst for banearealet angivet større og tættere på stationsarealet. Der er vist et større antal afvandingskanaler /13/. På flyfotos fra 1960 og senere er arealerne umiddelbart øst for banearealet opdyrkede/græsarealer /15/. 57

58 Der er som led i den forberedende arbejder for etablering af erstatningsanlægget udført geotekniske boringer i området øst for banearealet. Der er truffet tørve- og gytjeaflejringer samt sandaflejringer med planterester til dybder af 1,1-2,2 m u.t Supplerende undersøgelser Den faktiske mængde af overskudsjord og den præcise fordeling af jorden på forureningsklasser kendes endnu ikke. Dette er helt normalt for projektets nuværende stade. Inden erstatningsanlægget bliver udført, vil der blive udført en række undersøgelser, som vil give det fornødne vidensgrundlag for en præcis og detaljeret opgørelse over både mængder og forureningsindhold i jorden. De processer, der følges, og de metoder, der anvendes, når der skal opgraves og genanvendes eller bortkøres forurenet jord ved større anlægsarbejder, følger den gældende praksis inden for området. Der anvendes kendte teknikker til at tilvejebringe det tilstrækkelige datagrundlag for afklaring af forureningsbelastningen på de arealer, hvor der skal foretages gravearbejder. Inden disse aktiviteter igangsættes, udarbejdes der en miljøhandlingsplan, der skal godkendes af miljømyndighederne, således at det sikres, at jordhåndteringen sker på en hensigtsmæssig måde både i relation til miljø og økonomi Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Der har tidligere været flere løsningsforslag til placering af erstatningsvejen for overkørslen i Svenstrup, og i en screeningsrapport var der fire løsningsforslag i spil. Efter en nærmere analyse blev det bestemt, hvilket løsningsforslag der skulle arbejdes videre med. Der blev foretaget fravalg på baggrund af en vurdering af bl.a. vej- og trafikale forhold, trafiksikkerhed, natur, planforhold, arealforhold mv. For yderligere begrundelser for fravalgene henvises der til screeningsrapporten /17/. Det løsningsforslag, som det blev valgt at arbejde videre med, var en tunnelløsning under banen og Svenstrup Banevej. Ved etablering af en tunnelløsning vil erstatningsvejen blive ført ned i et niveau væsentligt under grundvandsspejlet ved underføringen under banen og Svenstrup Banevej. Der arbejdes derfor også med en løsning, hvor erstatningsanlægget udføres som et broanlæg. Tunnel- og broløsningen er forudsat at følge samme linjeføring. Begge løsningsforslag beskrives i dette fagnotat. I Svenstrup tilsluttes erstatningsvejen Hobrovej mod vest og Dall Møllevej mod øst. Erstatningsvejen består af en niveaufri krydsning af såvel jernbane og Svenstrup Banevej øst for banen. Ved tilslutningen til Hobrovej bliver hele længden af det ubebyggede areal mellem Hobrovej og banen benyttet for at få erstatningsvejen i niveau med Hobrovej. Tunnelløsningen Ved tunnelløsningen føres erstatningsvejen under den eksisterende jernbane og Svenstrup Banevej. Vejen skal føres ned i et niveau væsentligt under grundvandsspejlet, og der skal derfor etableres tætte tunnelvægge og betonbundplade på en strækning af ca. 300 m. Over en strækning på ca. 150 m skal spunsprofilerne forankres med jordankre. Ved tilslutning til Hobrovej udføres den resterende del ligeledes med spunsvægge, men uden betonbundplade. På østsiden af tunnelen skal erstatningsvejen føres op over det eksisterende terræn indenfor spunsvæggene, og skal herefter anlægges på en mindre dæmning i vejens videre forløb mod øst, hvor tilslutningen til Dall Møllevej sker i niveau. 58

59 Der henvises til fagnotatet om grundvand og drikkevand for nærmere beskrivelse af grundvandsforholdene /20/. Broløsningen Ved broløsningen føres erstatningsvejen over banen og Svenstrup Banevej. Broen udføres som en 4-fags bro med to hovedfag på hver ca. 30 m og sidefag på ca. 24 m. Den samlede brolængde bliver hermed ca. 110 m lang. Den ca. 100 m lange dæmning/rampe mod Hobrovej etableres med lodrette spunsvægge i begge sider gensidigt forankrede. Øst for broen etableres en vejdæmning mod Dall Møllevej, hvor tilslutningen sker i niveau. Længdeprofilet for vejen er med toppunkt øst for broen Jord og jordforurening De beregnede opgravede jordmængder samt jordmængder til genindbygning fremgår af anlægsbeskrivelsen, og der henvises til dette notat for nærmere beskrivelse /22/. På nuværende stadie i projektet er der kun foretaget en vurdering af blødbundsmængder og råjord til opgravning, blødbund og råjord til bortskaffelse, råjord til mellemdeponering og efterfølgende genindbygning samt friktionsmaterialer til levering og indbygning. Hvis tunnelløsningen vælges i Svenstrup, vil der være overskudsråjord, som eventuelt kan indbygges i erstatningsanlægget i Ellidshøj. Hvis broløsningen vælges i Svenstrup, kan overskudsråjord fra erstatningsanlæggene i Skørping og Ellidshøj eventuelt anvendes i Svenstrup. Der er ikke foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af den opgravede jord som er forurenet eller foretaget en vurdering af forureningsgraden fordelt på jordklasser/kategorier Forurenede og potentielt forurenede arealer Etableringen af erstatningsanlægget i Svenstrup vil berøre de samme arealer, uanset om der vælges en tunnelløsning eller en broløsning. Ved etablering af erstatningsanlægget vil der kun i begrænset omfang blive udført jordarbejder på arealer, som er omfattet af områdeklassificeringen. Det områdeklassificerede område ligger mellem Hobrovej og sporarealerne. En del af den terrænnære jord forventes at være lettere forurenet på grund af diffus forurening i det områdeklassificerede areal. I forbindelse med krydsningen af banearealet vil der ikke blive udført gravearbejder på kortlagt areal. Generelt forventes der på de frie banestrækninger en mindre risiko for jordforurening med olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller end ved stopsignaler, sporskifter og stationer. I forbindelse med etableringen af erstatningsanlægget i Svenstrup vil der blive gravet i offentligt vejareal ved tilslutningen til Mjels Brovej mod øst, Hobrovej mod vest og ved krydsningen af Svenstrup Banevej. De eksisterende vejarealer kan være lettere forurenet i overfladejorden på grund af diffus forurening, og der kan være punktkildeforureninger på grund af spild af f.eks. olieprodukter på grund af uheld eller trafikulykker. Der vil ikke blive udført gravearbejder i V1 eller V2 kortlagte grunde i forbindelse med etableringen af erstatningsanlægget. 59

60 I området øst for banen skal der foretages blødbundsudskiftning i forbindelse med etableringen af erstatningsanlægget, i størrelsesorden ca m³. Der kan eventuelt i dette område være tidligere opfyldninger, hvor den anvendte jords beskaffenhed ikke kendes. Ved tunnelløsningen skal det vurderes, om grundvandsforureningen ved den V1 og V2 kortlagte lokalitet med lok.nr , Hobrovej 796, 9230 Svenstrup Jylland, matr. nr. 10r Sdr. Svenstrup, Svenstrup By kan blive spredt som følge af den midlertidige grundvandsforurening. Erstatningsanlægget er placeret i et område med drikkevandsinteresser (OD). Der henvises til fagnotatet om grundvand og drikkevand for nærmere beskrivelse af grundvandsforholdene /20/. Området er vist på nedenstående Figur 16. Figur 17 Drikkevandsinteresser I forbindelse med etableringen af erstatningsanlægget i Svenstrup skal retningslinjerne i Aalborg Kommune jordflytningsregulativ og jordflytningsbekendtgørelsen følges /4, 3/. Der er på nuværende stade i projektet angivet arbejdspladsarealer for tunnel-/bro- og vejarbejder, men der er ikke foretaget en vurdering af, om der samlet er plads på disse arealer til mellemdeponering af den opgravede jord, eller om jorden skal mellemdeponeres et andet sted. Dette afklares på et senere tidspunkt i projektet Blødbundsområder Ved etableringen af erstatningsanlægget vil der blive gravet i tørveaflejringer øst for banen og eventuelt i områder med tidligere opfyldning. En del af den opgravede jord er blød bund, som skal udsættes, og det må forventes, at det kan blive nødvendigt at foretage udgravning af blød bund under den nødvendige gravedybde af hensyn til etablering af erstatningsanlægget. 60