Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning

Transkript

1 Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut studerende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Næstved, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavret af

2 Titelblad Titel: Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Pregnancy and physiotherapy: How physically active pregnant experience exercise counseling Forfattere: Gry Pil Kjær (GK) Nanna Molter West (NW) Vejleder: Liselotte Jensen Lektor ved Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland, Master rehabilitering Anslag med mellemrum: Nøgleord: Graviditet, fysisk aktivitet, motion, træningsvejledning, motivation Fysioterapeutstuderende: Dato: Navn: Gry Pil Kjær Dato: Navn: Nanna Molter West 2

3 Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Gry Pil Kjær og Nanna Molter West Fysioterapeutuddannelsen, University College Sjælland, hold F09C, jan Abstrakt Baggrund: Sundhedsstyrelsen anbefaler raske gravide at motionere 30 min. dagligt ved moderat intensitet. Mange kvinder dyrker i dag sport på højt plan og bliver også gravide. Er det tilfredsstillende og motiverende for dem at udføre fysisk aktivitet på moderat intensitet? Gælder denne intensitetsanvisning overhovedet for dem og hvilke muligheder har de for vejledning om motion og fysisk aktivitet når de bliver gravide? Formål: At undersøge hvorvidt de aktive gravide føler sig velinformerede og motiverede til at kunne fortsætte træning ved højere intensitet end moderat. Metode: Semistruktureret kvalitativt forskningsinterview har været anvendt som metode til at afdække hvorvidt tre aktive kvinder der er, eller har været, gravide, har følt sig velinformerede og motiverede til at fortsætte træningen på høj intensitet. Interviews er efterfølgende analyseret ved Systematisk Tekstkondensering. Resultater: Analysen resulterede i følgende kodegrupper: Aktivitet før graviditet, Aktivitet under graviditet, Informationer og Motivation. Konklusion: Som det ser ud er jordemødrene ikke rustet til at vejlede og motivere aktive gravide kvinder indenfor træning og motion. Så længe de gravide holder den fysiske aktivitet på et moderat niveau kan de finde råd og vejledning hos jordemoderen. Overstiger intensiteten denne, vil de ikke kunne finde støtte. Perspektivering: Et samarbejde mellem jordemødre og fysioterapeuter ville skabe tryggere rammer for træning under graviditet. Yderligere studier vil kunne etablere større evidens for grundlagene i træningsvejledning til gravide med højere intensitet end moderat. Nøgleord: Graviditet, fysisk aktivitet, motion, træningsvejledning, motivation. 3

4 Pregnancy and physiotherapy: How physically active pregnant experience exercise counseling Gry Pil Kjær and Nanna Molter West School of Physiotherapy, University College Zealand, class F09C, jan Abstract Background: The Danish National Board of Health recommends healthy pregnant women 30 minutes of moderate-intensity physical activity every day. Many women today are active at a high intensity level and they also get pregnant. Is it satisfying and motivating for them to be physically active of moderate intensity? Does this intensity recommendation even apply to them and what possibilities do they have for counseling about exercise and physical activity when they get pregnant? Purpose: To investigate whether active pregnant women feel well-informed and motivated to continue training at a higher intensity than moderate. Method: Semistructured personal interviews has been used as a way to identify whether the three active women who are, or have been, pregnant, have felt well-informed and motivated to continue exercising at high intensity. Interviews were subsequently analyzed by systematic text condensation. Results: Following categories appeared as a result of the analysis: Activity before pregnancy, Activity during pregnancy, Information and Motivation. Conclusion: As things are midwives are not equipped to guide and motivate active pregnant women in training and exercise. As long as the pregnant women perform physical activity at a moderate level, they can find advice and guidance from a midwife. If intensity exceeds this level, they will not be able to find support. In perspective: A collaboration between midwives and physiotherapists would create a safer environment for exercise during pregnancy Further studies will be able to establish greater evidence concerning training instruction for pregnant women with higher intensity than moderate. Keywords: Pregnancy, physical activity, exercise, exercise counseling, motivation. 4

5 Ansvarsfordeling Problembaggrund (Fælles) Formål (Fælles) Problemformulering (Fælles) Begrebspræcisering (Fælles) Teori Sundhedsstyrelsens anbefalinger (NW) Self efficacy (GP) Metode Tematisering (NW) Design (NW) Begrundet valg af metode (GK) Litteratursøgning (GK) Vurdering af litteratur (GK) Det kvalitative semistrukturerede interview (GK) Informanter (NW) Inklusions/eksklusionskriterier (NW) Kontakt til informanter (NW) Præsentation af informanter (NW) Interview (GK) Transskribering (GK+NW) Etiske overvejelser (GK) Analyse Databearbejdning (GK+NW) Rapportering (NW) Præsentation af resultater (GK+NW) Diskussion 5

6 Diskussion af resultater (GK+NW) Metode diskussion (GK) Litteratursøgning (GK) Semistruktureret interview (GK) Analyse af interview (GK) Kvalitetskrav (NW) Validitet (NW) Intern validitet (NW) Ekstern validitet (NW) Reliabilitet (NW) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) 6

7 Indhold Titelblad... 2 Abstrakt... 3 Abstract... 4 Ansvarsfordeling... 5 Problembaggrund... 9 Formål Problemformulering Begrebspræcisering er Teori Sundhedsstyrelsens anbefalinger Self efficacy Metode Tematisering Design Begrundet valg af metode Litteratursøgning Vurdering af litteratur Det kvalitative semistrukturerede interview Informanter Eksklusionskriterier Inklusionskriterier Kontakt til informanter Præsentation af informanter Interview Transskribering

8 Etiske overvejelser Analyse - databearbejdning Rapportering Præsentation af resultater Diskussion Diskussion af resultater Metode diskussion Litteratursøgning Semistruktureret interview Analyse af interview Kvalitetskrav Validitet Intern validitet Ekstern validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Referenceliste

9 Problembaggrund Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide motionerer 30 min. dagligt på moderat intensitet (1). Mange kvinder dyrker i dag sport på højt plan (2). Deres træning foregår dagligt, af mange timers varighed og ved høj intensitet. Disse veltrænede kvinder går også hen og bliver gravide og er det tilfredsstillende for dem at udføre fysisk aktivitet på moderat intensitet? Gælder denne intensitetsanvisning overhovedet for dem og hvilke muligheder har de for vejledning om motion og fysisk aktivitet når de bliver gravide? Nutidens videns samfund har nem adgang til information gennem internettet. Der findes utallige sider med råd og vejledning om graviditet og motion, men langt fra alle er lige fagligt underbyggede. På elefantino.dk (3) kan man bl.a. læse, at man som gravid kun må dyrke 20 min. motion om dagen. Derudover vil følgende citat kunne skræmme de fleste fra at fortsætte fysisk aktivitet gennem graviditeten. I forbindelse med graviditet vil du opleve temperaturstigninger, hvilket primært er udbredt i den første del af graviditeten. Denne graviditetsbestemte temperaturstigning kombineret med den forøgede kropsvarme der opstår som følge af motionen, kan bevirke at der opstår problemer med dit barns udvikling og med eventuelle misdannelser til følge (3). Der findes også store mængder tilgængelig litteratur i bogform. Kvaliteten er igen meget varierende og fælles for dem alle er, at de tilskynder den gravide til at spørge læge eller jordemoder til råds, hvis der opstår tvivl om træningen. Ingen steder finder vi helt konkrete råd til kvinder med højt fysisk aktivitetsniveau. Sundhedsstyrelsen kommer tættest på, i Håndbog for Fysisk aktivitet (1), med en guideline om at kvinder der tidligere har trænet ved høj intensitet og styrketrænet tungt, gerne må fortsætte aktiviteterne. Uvisheden opstår så når man læser i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger fra Svangreomsorgen (4), der er håndbog til jordemødre, hvor gravide opfordres til kun at dyrke siddende let styrketræning. De gravide står nu tilbage med de forhåndenværende eksperter, lægen og jordemoderen, men kan de vejlede tilfredsstillende, for en kvinde der er fysisk aktiv udover normalen? Ifølge Hegaard et al (5) bruger de gravide vejledning fra eksperter som en af de primære støtter, til at bevare den fysiske aktivitet. Disse faggrupper har derfor et stort ansvar i forbindelse med 9

10 træningsvejledning. De skal motivere og støtte den gravide så hun trygt kan fortsætte sin fysisk aktive livsstil uden bekymringer. Et bachelorprojekt fra 2011 (6) konkluderer at de gravide fejlfortolker Sundhedsstyrelsens råd Lyt til din krop. I stedet for at bruge rådet ansporende, så skaber det bekymring og usikkerhed omkring hvilke kropslige symptomer den gravide skal tolke som faresignaler. Rådet bliver derfor uigennemskueligt og hvis jordemoderen ikke formår at give den gravide andre retningslinjer at gå ud fra, vil hun stå på helt bar bund og ophøre med fysisk aktivitet. Findes der på nuværende tidspunkt ikke stor nok viden til at rådgive de aktive gravide? Eller har de faggrupper der arbejder med gravide bare ikke interesse indenfor området træningsvejledning? I et samfund hvor fysisk aktivitet er en livsstil og Danmark endda er det eneste land i Europa hvor flere kvinder end mænd er aktive (7), stilles der store krav til rådgivning om graviditetsmotion. 87% af alle kvinder står før eller siden i den situation at de er gravide (8). 14% af kvinder i alderen år dyrker konkurrenceidræt (2). Det svarer til at hver 5-6 kvinde der kommer hos jordemoderen, kan have et behov for træningsvejledning udover moderat intensitet. For lige kort at opsummere. I et samfund hvor en stor andel af kvinder. i den fødedygtige alder, er aktive over moderat intensitet. Er det da et problem at træningsvejledning til gravide varetages af læger og jordemødre, som ikke er træningseksperter? Formidles den viden der eksisterer om graviditet og motion på forsvarlig vis, og føler de gravide at de får støtte til at bevare deres aktive livsstil? Formål Formålet med opgaven er at belyse, hvorvidt de aktive gravide føler sig velinformerede omkring træning. Der findes store mængder tilgængelig information om træning og graviditet både på internettet og i bog og pjeceform. Hensigten er at undersøge om al denne information er målrettet til gruppen af aktive gravide og deres udvidede behov for træningsvejledning. Endvidere undersøges om det sundhedsfaglige personale, der arbejder med gravide, er rustet til at rådgive om træning med høj intensitet. Undersøgelsesfund sammenholdes med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet og relevant teori. Herudfra diskuteres kvindernes muligheder for tilfredsstillende træningsvejledning under deres graviditet. 10

11 Diskussionen omfatter ligeledes en vurdering af det sundhedsfaglige personales evne til at motivere den gravide til at opretholde træningsniveauet. Banduras teori om Self-Efficacy bruges til at diskutere vigtigheden af fagpersonalets rolle som indpisker og støtte for den aktive gravide. Problemformulering På hvilken måde oplever fysisk aktive gravide at de vejledes og motiveres til at fortsætte træningen graviditeten igennem? Føler de sig velinformerede og er den nuværende vejledning tilfredsstillende? 11

12 Begrebspræcisering Vejledning: Individuel eller kollektiv rådgivningsfunktion, hvor vejledere støtter vejledningssøgende i at træffe egne beslutninger (9). I nærværende projekt er meningen med ordet, den vejledning de gravide enten får eller søger hos sundhedsfagligt personale eller ved diverse søgninger på nettet med mere. Fysisk aktivitet: Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Begrebet bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning (10). Efterfølgende i projektet er fysisk aktivitet og motion benyttet og anvendt synonymt, da deltagerne kan have svært ved at skelne imellem de to begreber. Aktive gravide: Kvinder der har været meget fysisk aktive (konditionstræning af vægtbærende og ikke vægtbærende type) forud for graviditeten, kan fortsat være fysisk aktive under graviditeten (1). Kvinder der kan gå under denne betegnelse, er kvinder der på trods af deres graviditet, har fortsat deres aktive livsstil. Aktiviteten skal være på højere intensitet end moderat og af længere varighed end 30 min. pr dag. Motivation: Motivation er i psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker menneskers psykiske og kropslige aktivitet (11). I opgaven er begrebet brugt forklarende, for den lyst de gravide føler for at fortsætte træningen under graviditeten. er Teori I det følgende teori afsnit beskrives hvordan Sundhedsstyrelsen anbefalinger til de gravide kvinder ser ud. På nuværende tidspunkt er disse anbefalinger den mest pålidelige information omkring træning, man som gravid kan finde ved internetsøgninger. Dernæst gennemgås Albert Banduras social kognitive teori Self-Efficacy, der handler om egne evner og troen på at man kan udføre større bedrifter, ved at tro mere på sig selv og sit jeg. I 12

13 projektet bruges Self-Efficacy som en forklarende teori omkring kvindernes motivation. Det at motivationen opstår som følge af egne succesoplevelser, observation af rollemodeller og opbakning fra sundhedsfagligt personale. Sundhedsstyrelsens anbefalinger En gruppe studerende fra Esbjerg Fysioterapeutskole tog i deres bachelor projekt Lyt til din krop graviditet, fysisk aktivitet og motion fra januar 2011 (6), fat i Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring fysisk aktivitet til gravide og udtrykket Lyt til din krop. Projektet konkluderer at rådet om at lytte til kroppen fejlfortolkes og bruges snarere som stopsignal end som et værktøj til at fortsætte træningen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for gravide, er hvad de gravide hidtil har haft som informationsmateriale. Udover håndbogen om forebyggelse og behandling (1), har Sundhedsstyrelsen lavet folderen: Sunde vaner før under og efter graviditeten (12) Dette afsnit vil gennemgå de informationer de gravide har haft fra sundhedsstyrelsen omkring fysisk aktivitet. Deres anbefalinger gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet (13) min. moderat fysisk aktivitet om dagen, indeholdende både konditions- og styrketræning. Anbefalingen uddybes yderligere, ved at moderat fysisk aktivitet er når man bevæger sig i et tempo, hvor man bliver let forpustet. Sundhedsstyrelsen kommer efterfølgende med forslag til, hvordan moderat fysisk aktivitet kan opnås bl.a. ved en rask gåtur, en cykeltur, havearbejde, svømning og styrketræning. - Kvinder der før graviditeten var fysisk aktiv, rådes til at fortsætte aktiviteten, men på et let nedsat niveau. Ved ingen aktivitet inden graviditeten, rådes der til at motionere på et moderat niveau. - Aktiviteter som cykling, svømning og vandgymnastik nævnes som eksempler på aktiviteter, man kan dyrke gennem hele graviditeten. Samtidig nævnes der at det er aktiviteter, der er særligt velegnede i slutningen af graviditeten og for kvinder med ryg- eller bækkenproblemer. 13

14 - Der informeres om at man skal passe på med tunge løft, der belaster bækkenbunden og ryggen. Samt aktiviteter hvor der er stor risiko for hårde stød i maven eller voldsomme fald. Derudover frarådes dykning, da trykforandringerne under vandet kan skade barnet (12). Sundhedsstyrelsen sammenfatter deres anbefalinger, med at kvinder der har været meget fysisk aktive inden deres graviditet, kan fortsætte deres aktivitet på samme niveau eller reducere niveauet, uden at gøre skade på sig selv eller på barnet, såfremt den gravide føler sig tilpas. Derudover går deres informationer på, at styrketræning er godt for den gravide, som det er for alle andre mennesker, men at der rådes til at styrketræningen foregår siddende (1). Self efficacy Self Efficacy (14) Self Efficacy er en social kognitiv teori udarbejdet af psykologi professor Albert Bandura. Teorien handler om troen på egne evner til at nå et mål og den kapacitet man skal besidde for at bearbejde og formidle hvad der kræves. Troen på at være i stand til at handle som det er påkrævet for at nå sit mål. Du er ikke født med et vist niveau af Self-Efficacy. Self-Efficacy er noget du træner og påvirker gennem fire hovedkilder. Positive erfaringer, vikarierende erfaringer, verbal overtalelse og stressreaktioner. Positive erfaringer: De positive erfaringer stimuleres gennem udførelse af opgaver der matcher vores mestringsniveau. Altså det at udføre en handling og opleve at den lykkes. Dette giver tro på at man selv kan styre sit liv og påvirke sine omgivelser. Vikarierende erfaringer: Vikarierende erfaringer handler i høj grad om menneskets trang til at sammenligne sig med hinanden. Når du ser folk omkring dig lykkes og have succes med deres forehavender, vil det styrke din egen tro på, at du ligeledes kan opnå resultater, når du arbejder for det. Verbal overtalelse: Din Self-Efficacy kan højnes ved at du modtager opbakning og ros rent verbalt. Den verbale effekt afhænger selvfølgelig også af hvem der ytrer opbakningen/kritikken. Jo mere værdifuld den person er, eller jo højere agtelse den person har for dig, jo stærkere vil ordene virke. 14

15 Stressreaktioner: Kroppen bruger somatiske og følelsesmæssige reaktioner som en slags barometer for hvordan vores handlinger forløber. Måden at få effekt på denne kilde til Self- Efficacy, er ved at arbejde med sine stressreaktioner. Mange får stærke stressreaktioner, bare der er antydning af problemer og det er et område man kan arbejde med. At lære sig selv, at reagere roligt på uheldige situationer og håndtere smerte og træthed som naturlige processer, der ikke nødvendigvis dårlige. Graviditet og Self-Efficacy: Har den aktive gravide en høj Self-Efficacy, samt en god kropsfornemmelse og stor erfaring med fysisk aktivitet, vil hun være bedre rustet til, at tage sagen i egen hånd og fastholde sit aktivitetsniveau. Hendes tidligere erfaringer vil sige hende, at hun har en god fornemmelse, for at de valg hun træffer, er de rigtige. Det vil hjælpe den gravide, hvis hun har gode rollemodeller i sin omgangskreds. Kvinder der ligesom hun selv, har valgt at være aktive gennem svangerskabet. Det er Banduras vikarierende erfaringer der spiller ind her. Det at genkende sig selv og sit forehavende i andre styrker motivationen. Den vikarierende erfaring er trangen til at spejle sig i fx sine veninder og finde rollemodeller. Hvis man ser andre lykkes med lignende projekter, man selv arbejder på, vil troen på succes øges. Som gravid vil det øge troen på, at kunne træne ved høj intensitet, eller styrketræne, hvis du ser andre gravide i træningscenteret, der udfører lignende øvelser. Den verbale overtalelse er det punkt hvor det særligt ses, at det sundhedsfaglige personales rolle har betydning. De står som en autoritet, den gravide skal sætte sin lid til og deres ord har derfor større vægt end menigmand. Opbakning fra det sundhedsfaglige personale vil være både betryggende og tilskyndende for den gravide. Det er fra denne person, at de forventer alle vigtige informationer og gode råd kommer. Der findes forskellige graviditetssymptomer. Ledsmerter, kvalme, træthed og så videre. Symptomer som den gravide skal forstå, ikke er farlige i en træningssituation. Tolker hun naturlig træthed som en stressreaktion og bruger det som argument for at afbryde træningen, vil det være en fejltolkning af kropslige reaktioner. I fysiologisk øjemed vil dette være uhensigtsmæssigt da fysisk inaktivitet også leder til træthed. Løsningsmodellen på trætheden vil derfor virke selvforstærkende. Som forberedelse på fødslen vil kendskab til egen krop gennem fysisk aktivitet ligeledes være fordelagtig. Troen på at din krop er stærk og velforberedt. Den kombination af Self-Efficacy og en god fysisk form, vil give en selvforstærkende effekt. Self-Efficacy er ikke alene psykologisk, men 15

16 grundet stressreaktioner og brugen af tidligere erfaringer som målestok for succes, også fysiologisk betinget. Har du en lav Self-Efficacy og i fødselsøjemed føler at kroppen er svag og tolker smerte som en stressreaktion, vil din tro på egne evner svinde. Den motiverende effekt i at være velforberedt til fødslen har den mentale funktion, at dine stressreaktioner ikke aktiveres. Den gravide vil føle sig i fuld kontrol og vide at hun er velforberedt, til den fysiske opgave hun skal udføre. Lærer den gravide gennem svangerskabet at arbejde fysisk hårdt med sin krop, vil hendes kendskab til den gravide udgave af hende selv øges. Tiltroen til at graviditeten ikke er en hæmsko for styrke og udholdenhed vil give hende større tro på, at fødslen ikke bliver en uoverkommelig opgave. Metode I det følgende metode afsnit gennemgås fremgangsmåden for det kvalitative projekt. Metoden er en bærende del af opgaven og indeholder derfor mange informationer om hvordan det er tiltænkt at indsamle data. Metodeafsnittet indeholder bl.a. overvejelser omkring interviewets opbygning, hvordan litteraturen er søgt samt information om deltagerne. Tematisering Inden udførelse af interviewet, er det vigtigt at have gjort sig klart. Hvorfor undersøgelsen laves og afklaring af formål med interviewet. Hvad der ønskes undersøgt samt indhentning af viden om emnet. Hvordan data indhentes. Derudover skal man sørge for, at have et godt kendskab til forskellige interview og analyseteknikker og derudfra vælge hvilken/hvilke der er relevante, for lige det der ønskes undersøgt (15). Til denne fase er der gjort en masse overvejelser. Her skal det besluttes, hvad det er man ønsker at få ud af interviewet og hvordan man får den mest brugbare viden fra deltagerne. Der skal gøres et stort forarbejde gennem fordybelse i materiale omkring metoder, graviditet og træning, så udbyttet af interviewet bliver optimalt. Ved interviewet ønskes svar på hvilken information om træning, deltagerne mener der har manglet. Om de har følt sig på bar bund, med hensyn til hvilke signaler fra kroppen man skal reagere på og hvilke der er normale og ufarlige i forbindelse med træning. 16

17 Design Denne fase bygger på planlægningen af undersøgelsens procedurer og teknikker undersøgelsens hvordan. Hvordan man får struktureret det perfekte interview, der kan give nogle svar, man kan analysere og diskutere på. I designet beslutter man, om en enkelt metode vil kunne give nok svar, til at man vil kunne opnå formålet eller om der er behov for at kombinere flere metoder. Her besluttes det også, hvordan man skaber kontakt til deltagerne og hvor mange man har brug for at interviewe, for at få det optimale udbytte (15). Denne del af projektet kræver ofte et stort og grundigt forarbejde (16). Interview er valgt som metode til at indsamle data. Denne metode benyttes, da interview giver undersøgeren mulighed for, at indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen (15). For at gøre interviewet mere struktureret, er der lavet et kvalitativt semistruktureret interview. Et sådan interview kendetegnes ved en række spørgsmål og en ydre ramme for interviewet, men selve forløbet for interviewet er ikke fastlagt. Derudover er der ved det semistrukturerede interview slækket på standardiseringen, det gøres da variationen på interviewene er til stede, alt efter hvad der kommer på tale under interviewet (17). Denne interviewform er valgt, da den åbner mulighed for, at interviewer styrer interviewet, samtidig med at det giver deltagerne mulighed, for at uddybe og komme med aspekter og holdninger, som man f.eks. ved en spørgeskemaundersøgelse ikke vil få. For at kunne besvare problemformuleringen og udfylde formålet med denne undersøgelse, kræves det at der kommer nogle gode svar fra deltagerne, hvorudfra der kan fortolkes, analyseres og diskuteres. Der bestemmes nogle emner der skal tales om, og hjemmefra udfærdiges nogle åbne spørgsmål til deltagerne. Denne metode lægger op til, at deltagerne skal fortælle så meget som muligt uden restriktioner. På den måde åbnes der op for, at der kan komme emner op ved interviewet, man ikke selv har overvejet brugbarheden af (17). Udover interview med de gravide eller tidligere gravide, udføres der et ekspert interview, med jordemoder Camilla Gry Temmesen. Camilla Gry arbejder på Næstved sygehus, men er også medstifter af projektet Fantastisk Fødsel (18). Projektet er et privat fødselsforberedelseskursus, der fokuserer på den gravides egen medvirken i at have en fantastisk fødsel. En anden fase af hvordan i et projekt som dette, er hvordan der arbejdes med forståelsen for den empiri der indhentes. Med et humanistisk menneskesyn vil man traditionelt vægte mennesket som 17

18 et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, som det er en del af. Men hvordan kan der skabes viden om den bevidsthed, som mennesket oplever verden ud fra? (19). Informanterne vil give informationer, som skal kunne forstås, for at kunne bearbejdes til videre brug. For at forstå de oplysninger deltagerne giver, skal der gøres et forarbejde. Forarbejdet går derfor ud på, at intervieweren taler samme sprog som deltagerne. Deltagerne vil give udtryk for en subjektiv oplevelse, med begreber og sprog de forudsætter at intervieweren kender. Der kan, ved kommunikation med folk man ikke kender, være stor forskel på begrebsindholdet man tillægger forskellige ord (19). For at kunne komme nærmere på deltagernes forståelse, kræver det at sproget får lov til at virke som kommunikation. Jo bedre sproget får lov til at virke som kommunikation, jo bedre betingelser giver det undersøgeren, for at kunne forstå. Undersøgeren vil dog aldrig helt kunne erhverve, den forståelse deltageren har (19). Konsekvensen af dette bliver at intervieweren fortolker den interviewede og får resultater der er præget af interviewerens forforståelse. Herunder ligger arbejdet, med at søge at adskille forforståelse og kildens empiri. Projektet er grebet an fra den fænomenologiske vinkel. Der er skabt en datamængde, som bliver analyseret med det formål at kondensere og udtrække essensen af deltagernes erfaringer. Projektet befinder sig i en position, hvor erhvervelse af informanternes empiri danner grundlag for en vital forståelse. Deltagernes erfaringer skal fortælle hvilke overvejelser og spekulationer de har haft omkring træning og graviditet, hvilket giver nærværende projekt værdifuld information til bearbejdning. Fænomenologien har derfor et stærkt subjektivt præg og beskæftiger sig med den enkelte persons oplevelse (20). Dette er vigtigt, idet projektet har til hensigt at forstå den gravides bevæggrunde, for at til eller fravælge træning. Begrundet valg af metode Interview bliver benyttet som metode, til at skaffe empiri. Derved åbnes mulighed for at få en samtale med deltagerne, hvor der kan indhentes oplysninger, man ikke ville være kommet i besiddelse af ved f.eks. et spørgeskema. Ved et interview har man mulighed for at få supplerende oplysninger, i tilfælde af at et svar kan misforstås eller ikke er fyldestgørende nok (17). På den baggrund er det semistrukturerede interview blevet valgt til benyttelse. Dette giver intervieweren mulighed for, at styre interviewet til en vis grad. Til interviewet er der lavet en interviewguide, der ikke nødvendigvis følges slavisk, men hvor alle spørgsmålene er relevante og derfor skal 18

19 gennemgås på den ene eller anden måde. Denne form for interview giver intervieweren en mulighed for, at styre samtalen i den retning det ønskes, samt få en flydende konversation med informanten. Litteratursøgning For at lette sorteringen bør man inden begyndelsen af sin søgning, have gjort sig klart, hvad det er for nogle spørgsmål, der skal stilles til litteraturen (21). Litteratursøgningen følger med igennem hele skriveprocessen. Efterhånden som skriveprocessen bliver mere fokuseret, på det man ønsker svar på, bliver litteratursøgningen også mere fokuseret (16). Søgning af litteratur kan opdeles i faser: Bevidst tilfældig søgning som benyttes i starten, under problemindkredsningen og den første idéfase (22). Søgningen ændrer sig senere og bliver til en systematisk søgning (22), hvor man har sporet sig ind på emnet og hvor det er nødvendigt, at man er mere præcis. Man skal helst kunne vælge det relevante og udelukke det irrelevante i forhold til sit projekt (16). Den 3 fase i litteratursøgningen - kædesøgning bruges hvis man via en referenceliste fra en artikel, bog mm., finder relevant litteratur og via den litteratur igen finder ny litteratur. Ad den vej opbygger man en kæde fra emne til emne i litteraturen (16) Antallet af databaser er mange, hvilket også gør at forskellen på indholdet og på de kvalitetskrav der er til søgningerne på databaserne er forskellige. Ligeledes er der også en stor forskel på, hvor detaljeret man kan søge fra sted til sted. Søgeord i diverse databaser: Dansk Engelsk Graviditet Pregnancy Fysisk aktivitet Physical activity Inaktivitet Inactivity Konditionstræning Aerobic exercise Styrketræning Strength training Graviditets symptomer Pregnancy symptoms Konkurrence idræt Competitive sport Graviditets statistik Pregnancy statistics Tabel 1: Ord der er benyttet til søgning på div. databaser, dansk/engelsk. 19

20 For at finde frem til relevant litteratur er der foretaget søgninger på: PubMed, Cochrane library, PEDro, google scholar, bibliotek.dk, ucsj.dk/bibliotek og fysio.dk Da PubMed er den største medicinske database (16), med flest mulige artikler og tidsskrifter samt med gode muligheder for at lave detaljerede søgninger, er det den database vi har benyttet som 1 søgning og også her hvor vi har MeSH ed vores søgeord for at få den rigtige betydning. Graviditet og træning er et meget udforsket område, men med mange oplysninger der ikke er relevante for problemstillingen. Derfor har der været brugt en kombination af flere søgeord, bl.a. ved at anvende funktionen AND i PubMed. For at sortere yderligere i de hits der fremkom ved søgning, er der benyttet limits ved PubMed søgningen. Limits PubMed: RCT studie, free full text available, 5 years, humans, English, Adult: years. Databaser Søgeord Pregnancy AND physical activity Pregnancy AND physical inactivity Pregnancy AND aerobic exercise Pregnancy AND competitive sport Pregnancy symptoms AND physical PubMed Cochrane library PEDro Artikler til gennemsyn Artikler benyttet i projekt 34 artikler (3) 5 artikler (0) 6 artikler (2) 5-0 artikler 2 artikler (0) 0 artikler artikler 15 artikler 37 artikler 10-0 artikler 0 artikler 0 artikler artikler 4 artikler 1 artikel 5-20

21 activity Vurdering af litteratur Den fundne litteratur er i første omgang gennemlæst og vurderet ud fra gruppens kriterier om indhold i forhold til projektet. Derefter er der taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens udarbejdede tjeklister til litteraturvurdering (23). Tjeklisterne bruges til at vurdere kvaliteten af metoder i sundhedsvidenskabelige artikler. Der findes 5 tjeklister, en til hver af de 5 studiedesigns. Til hver tjekliste medfølger en vejledning i, hvordan listen skal forstås. Tjeklisterne er med til, at sikre at relevansen, validiteten og reliabiliteten i den fundne litteratur er høj. Det kvalitative semistrukturerede interview Det tilrådes at en interviewguide konstrueres ud fra den norske professor Steinar Kvales 7 interview faser. Jo bedre interviewet er struktureret, desto højere kvalitet vil den viden, der opnås ved interviewet være og efterfølgende behandling af interviewene bliver lettere (15). De 7 faser sætter os som undersøgere i stand til, at træffe velovervejede beslutninger inden, under og efter interviewet og dermed øge validiteten af interviewet. Informanter Efterfølgende gennemgås de overvejelser, der har været omkring udvælgelse af informanter til projektet. Hvilke eksklusions og inklusionskriterier der har været for sortering og hvordan kontakten skulle foregå. Eksklusionskriterier Kvinder der har haft komplikationer under nuværende eller ved tidligere graviditeter, er blevet fravalgt til interviewet. Komplikationerne indbefatter f.eks. bækkenløsning, blødninger, problemer med svangerskab, aborter og for tidlig fødsel. Derudover er kvinder, der ikke har været aktiv min. 7 timer om ugen før graviditeten og kvinder hvor deres læge har frarådet dem at træne, blevet fravalgt. 21

22 Inklusionskriterier Sunde og raske gravide eller tidligere gravide kvinder i alderen år, der ikke har eller har haft komplikationer, der kan være årsag til, at de har droppet træningen under graviditeten. Kvinder der før graviditeten var fysisk aktive min. 7 timer om ugen ved en eller flere aktiviteter, er blevet tilvalgt. Ønsket er at få fat i kvinder, med ambition om at vedligeholde deres høje aktivitetsniveau under graviditeten. Eller kvinder der tidligere har været gravide og har fortsat et højt aktivitetsniveau under pågældende graviditet. Kontakt til informanter Kontakten til kvinderne er skabt ved et opslag hvor projekt og dets formål præsenteres. Derudover er der informeret om inklusions- og eksklusionskriterier, for ikke at modtage irrelevante henvendelser. Opslaget er hængt op i jordemoder centeret på Næstved sygehus og er blevet udleveret til jordemødrene. Da en del gravide frekventerer svømmehaller har der ligeledes været ophængt opslag i svømmehallerne i Næstved. Efter opfordring fra Camilla Gry er der tillige lavet et opslag på graviditets debatforaet min-mave.dk (24). Ud fra kriterierne er der udvalgt 3 kvinder, der enten er aktuelt gravide eller har været og som rummer potentiale til at belyse problemstillingen bedst muligt. Præsentation af informanter Deltager: Alder: Job: Graviditet: Nr år Ergoterapeut, arbejder Gravid i 17. uge som handicaphjælper Nr år *(24 år) Gymnasielærer Har 2 børn interviewet om aktivitet under første graviditet. Nr år *(30 år) Dyrepasser Har 2 børn interviewet om aktivitet under første graviditet. * Tal i parentes = informantens alder under omtalte graviditet. Interview Før interviewet er der lavet en interviewguide (se bilag 3), som bygger på projektets formål. Interviewene er placeret et stykke henne i skriveperioden, så der har været mulighed for at få en god baggrundsviden om graviditet og træning Dertil er den metodiske baggrund for interviewteknik blevet indstuderet og spørgsmålenes karakter og ordlyd gennemgået flere gange. Interviewguiden er gennemgået grundigt, så interviewer har følt sig velforberedt og sikker inden mødet med 22

23 informanten. Dette grundlægger en professionel og afslappet stemning for på den måde kan få det mest optimale ud af det semistrukturerede interview. Spørgsmålene er opstillet ved, at der er lavet et hovedspørgsmål, hvorefter der er stillet x antal underspørgsmål, som knytter sig til hovedspørgsmålet. Der anføres tilstrækkeligt mange underspørgsmål til hovedspørgsmålene, i tilfælde af at informanten har svaret utilstrækkelig (25). Denne tilgang bevirker, som tidligere omtalt, at standardiseringen falder. Der åbnes op for at ingen af interviewene er ens og informanternes diversitet i empiri rummes (17). Ved alle interview er hovedspørgsmålet blevet stillet, alt efter hvad svaret har været på dette, har interviewene derefter taget en unik drejning. Alle underspørgsmål er dog blevet gennemgået, hvis ikke der undervejs er kommet svar på dem. For at minimere påvirkning fra intervieweren, har der været klar bevidsthed om, at sige så lidt som muligt og altid kommentere de svar deltageren giver i spørgeform (17). Til ekspert interviewet har spørgsmålene til Camilla Gry Temmesen været udfærdiget i en karakter, der knytter sig til hendes hverv som jordemoder. Der har særligt været spurgt ind, til den kontakt hun har med de gravide kvinder. Hvordan hendes forståelse og information om graviditet og træning er til de gravide og hvordan hun selv kan se en forbedring og eventuelle nye tiltag. Dertil har der været adspurgt om praksis og retningslinjer for jordemoderfagets informative område generelt. Interviewene er struktureret således, at den ene har stået for udførelsen af alle samtaler. Dette er gjort, for at få interviewene, til at være så homogene i fremgangsmåde som muligt. Imens har makkeren fungeret som observatør og siddet i baggrunden for at notere observationer. Observationerne har dels været på intervieweren for eventuelle forbedringer til næste interview og dels om den interviewede har reageret specielt på nogle spørgsmål. Observationen havde dertil den funktion at vurdere stemningen og forholdet mellem interviewer og informant. Dette forhold kan rumme potentielle fejlkilder, hvis der miskommunikeres eller tales forbi hinanden. Alle interview er startet med en briefing til deltageren (se bilag 1). Transskribering Transskriberingen gør at interviewene kommer fra tale til skrift. Det er foregået ved, at begge undersøgere har transskriberet, der har betydet at der har måttet udfærdiges en transskriberingsguide. Denne guide er lavet mundtligt i fællesskab og har til formål at homogenisere 23

24 transskriberingerne. Ved transskriptionen er det ofte ikke nødvendigt at transskribere hele interviewet, men kun de væsentlige dele. Normalt bortredigeres en masse information som tøvende udtryk (Øh, æh og hm), tonefald, pauser mm. (17). Da vi som undersøgere er nybegyndere indenfor interview, er dette blevet undladt. For at øge validiteten, er det nødvendigt at transskribere alt fra interviewene. Efter transskribering af alle interviews, er dokumenterne blevet udskrevet, hvorved der er skabt overblik. Dette overblik skaber mulighed for sammenligning af svarene fra de tre informanter. Svarene fra interviewet med Camilla Gry, er ligeledes transskriberet for overskueligheden og gennemskuelighedens skyld. Essensen heraf er derefter blevet brugt som teori i opgaven. Etiske overvejelser Som fysioterapeuter er der nogle etiske retningslinjer stillet af danske fysioterapeuters etiske udvalg, der skal følges. Det etiske udvalg har fokus på at skabe opmærksomhed og viden om den etiske dimension i fysioterapien (26). Som undersøgere er der nogle etiske overvejelser, man skal have in mente når man opsøger, modtager og udforsker deltagernes privatliv. Forskningsdeltagelse på eget initiativ giver informanterne krav på, at deltage med total anonymitet. Forskere skal kende de krav som etiske retningslinjer, lovgivninger og andre retsregler stiller til forskning som omfatter mennesker (27). I forbindelse med søgning efter deltagere, blev der på opslaget informeret om formålet med opgaven. Hvilke forventninger der stilles til deltagelse og at der tilbydes total anonymitet. Disse oplysninger har deltagerne ligeledes fået under briefingen ved interviewets start. Ved interviewstart har alle deltagere skrevet under på en samtykkeerklæring (se bilag 2). Denne erklæring indeholder information om anonymitet i opgaven samt mulighed for til enhver tid at kunne trække sin deltagelse tilbage. I forskningsøjemed er det derfor en pligt, at overholde disse løfter for at handle etisk korrekt. Ved interviewet møder interviewer i god tid, for ikke at lade deltagerne vente, da de frivilligt har stillet op til undersøgelsen. Interviewet er så vidt muligt udført i vante omgivelser, for at deltagerne har kunnet føle sig godt tilpas. Det er praktiseret ved, at informere deltagerne om, at interviewet f.eks. kan foregå i deres private hjem eller på arbejdspladsen, 24

25 Ved præsentation af deltagerne her i opgaven, har der været nogle overvejelser omkring, hvor meget der skal præsenteres. Det er vigtigt, kun at offentliggøre ting der er relevante for undersøgelsen. Der kan være familiemedlemmer m.fl., der kan identificere deltagerne ud fra få oplysninger. Ligeledes er der opmærksomhed på anvendelsen af citater i analysen, så der ikke er udtalelser, der kan føre til identifikation af deltagere. Interviewoptagelserne har været behandlet forsvarligt. De er blevet transskriberet kun ved deltagelse af undersøgerne, så ikke udenforstående har haft mulighed for at lytte med. Efter transskriberingerne er optagelserne blevet slettet, da interviewene er blevet optaget på private mobiltelefoner. Transskriberingerne har ligget på computeren, hvor kun undersøgerne har haft adgang. Hvis deltagerne har nævnt dem selv eller andre ved navns nævnelse, er dette blevet slettet fra transskriberingerne. Analyse - databearbejdning Projektet er analyseret efter metoden Systematisk tekstkondensering og fænomenologisk analyse fra Malteruds bog, på baggrund af Giorgis fænomenologiske analyse (28). Denne metode er valgt, da interview benytter fænomenologien, til at forstå deltageren. Giorgi anbefaler at analysen gennemføres ud fra 4 trin (28): 1. At få et helhedsindtryk: Dette opnås ved at læse transskriberingerne godt igennem og opdele interviewet i temaer. 2. At identificere meningsbærende enheder: Ved at organisere den del af materialet (meningsbærende enheder) som skal studeres nærmere, så det relevante materiale bliver skilt fra det irrelevante opdele i kodegrupper. 3. At abstrahere den kundskab som hver af kodegrupperne repræsenterer. Systematisk hente mening ved at kondensere indholdet fra de meningsbærende enheder der blev fundet i nr. 2 og lave kunstige citater. 4. At sammenfatte betydning af det fundne i form af genfortællinger. 25

26 I det første analysetrin har undersøgerne læst interviewene godt igennem hver for sig. Under læsningen er der efter behov gjort notater. Fokus har været på det læste og først ved afslutningen er indtryk opsummeret og der er gjort tanker om hvilke temaer der knytter sig til interviewet. Dette er gjort ved alle tre interview og derefter er der fundet frem til følgende syv temaer, der knytter sig til disse. - Aktivitet før graviditet - Aktivitet under graviditet - Begrænsninger - Informationssøgning - Information fra fagpersoner - Manglende informationer - Motivation Disse temaer er benyttet i 2. analysetrin, i skemaet (se bilag 4) er temaerne - kodegrupperne stillet op under deltagerne. Derefter er interviewene genlæst og meningsbærende enheder/citater er fundet. Citaterne er altså identificeret og derefter klassificeret steder i interviewet hvor deltageren snakker om noget, der knytter sig til kodegruppen. Linjerne i interviewene er blevet nummereret, så de citater der passer til en kodegruppe i skemaet, er nemmere at identificere i interviewet. I analysetrin 3, er nogle af kodegrupperne til nye kodegrupper samlet for at komme endnu dybere i analysen og kun det interessante fremhævet. Kodegrupperne er derfor kortet ned til: - Aktivitet før graviditet - Aktivitet under graviditet - Informationer - Motivation I dette trin opdeles også kodegrupperne til subgrupper, dvs. at der er fundet nogle undertemaer - subgrupper, der knytter sig til hovedtemaet - kodegruppen. (Se inddeling af kodegrupper og subgrupper bilag 5). For at få analyseret det deltagerne siger yderligere, fordeles de meningsbærende enheder i subgrupper. 26

27 Efter inddelingen i subgrupper er de ægte citater der knytter sig til subgruppen, samlet ind fra alle tre deltagere. Herefter er der fundet på et kunstigt citat, der fortæller noget om det konkrete indhold fra alle de meningsbærende enheder i hver subgruppe. Kodegruppen informationer er f.eks. her i analysepunkt nr. 3, opdelt i subgrupperne egen informationssøgning, information fra fagpersoner og manglende informationer. I subgruppen manglende informationer er bl.a. tilknyttet det ægtecitat fra deltager 2 Eller du kan jo bare gøre det så meget som du synes Til denne subgruppe er følgende kunstige citat: Jeg følte, at de ikke havde nok viden til at kunne svare på mine spørgsmål om træning. Jeg fik bare at vide at jeg skulle tage det roligt. Jeg manglede specifikke informationer. Kom de så med noget til mig var det til laveste fællesnævner Tilsvarende er bl.a. gjort i kodegruppen motivation, som er opdelt i subgrupperne vægtøgning og opretholde nuværende livsstil. Til subgruppen opretholde nuværende livsstil er taget et ægte citat fra deltager 2 Altså idræt er jo det jeg gør altså, det jo en integreret del af min hverdag og min families hverdag til den gruppe er lavet det kunstige citat Jeg ville rigtig gerne fortsætte min aktive livsstil under graviditeten, det er en del af mig og min familie I analysetrin nr. 4, skal bidderne sættes sammen igen. Sammenfatningen skal formidles på en måde, som er loyal overfor det informanterne har fortalt, samt give læseren indsigt og tillid. I de forrige analysetrin er de meningsbærende enheder udvalgt, som kunne give informationer. I dette analysetrin, sættes de meningsbærende enheder fra hver kodegruppe sammen igen. I en prosa tekst en indholdsbeskrivelse forklares hvilken indsigt der er opstået i hver kodegruppe, ud fra det informanten har berettet. Som afslutning på analysetrin nr. 4, er der fundet en meningsbærende enhed fra den enkelte kodegruppe og tilknyttet indholdsbeskrivelsen. Derefter er hver pakke (indholdsbeskrivelse og citat) blevet tildelt en overskrift der sammenfatter indholdets essens. Rapportering Som afslutning på Steiner Kvale s 7 interviewfaser, gennemgås rapporteringen. Denne bygger på, hvilke punkter en opgave skal indeholde, for at kunne leve op til de videnskabelige kriterier. I nærværende projekt er der taget udgangspunkt i IMRAD-formatet, hvilket er en hyppigt anvendt model indenfor sundhedsvidenskaben. IMRAD dækker over punkterne introduction, methods, 27

28 results and discussion (21). Det er fem hovedpunkter som ofte indgår i en sundhedsvidenskabelig opgave. Derudover indeholder hvert af punkterne i IMRAD nogle underpunkter, som er relevante for kvalitative projekter. Præsentation af resultater Følgende er essensen af de gennemførte interviews. Transskriberingerne er blevet analyseret og tekstkondenseret med et formål at have et produkt egnet til efterfølgende diskussion. Aktivitet før graviditet Høj før graviditets-aktivitet Deltagerne har alle været meget aktive inden graviditeten. Deres høje aktivitetsniveau bunder i en livsstil hvor fysisk udfoldelse er en naturlighed og er en del af hverdagen. Som den ene deltager udtaler jeg red to heste hver dag, jeg arbejdede på landbohøjskolens stordyrskirurgi og jeg mønstrede heste dagligt, mugede stalde og havde ekstra job i en dyrehandel ved siden af og jeg cyklede til og fra alt, så jeg cyklede vel km om dagen Deltagerne er fysisk aktive 3-6 gange om ugen, hvilket strækker sig op mod 8 timers organiseret træning, men langt flere timer hvis hverdags aktiviteter og transport medregnes. I praksis regnes alle typer fysisk aktivitet med der lever op til projektets begrebsdefinition for fysisk aktivitet. Aktiviteterne spænder over gymnastik, fitness, svømning, ridning og almindelige dagligdags fysiske aktiviteter. Denne før graviditetsaktivitet beskriver hvilket forhold deltagerne har til det at være fysisk aktive. Dertil danner denne før graviditets aktivitet grundlag for, hvilke belastninger Sundhedsstyrelsen anbefaler at en gravid udsætter sig for (1). Formålet i opgaven er netop at skildre de problematikker, denne type særligt aktive kvinder står med når de bliver gravide. Aktivitet under graviditet Agtpågivende men stor aktivitetsmængde. Under graviditeten ses en ændring i hvilke fysiske udfoldelser deltagerne giver sig af med. Typen af aktiviteter varierer fortsat mellem svømning, ridning, fitness, cykling og styrketræning. Træningen foregår primært i fitnesscenter eller under andre kontrollerede forhold. En deltager der endog har undervist i fitness siger Underviste i pilates og jeg underviste i yoga og jeg underviste i et hold der hedder bodyfit... hen i graviditeten må hun dog ændre på sin aktivitet Så underviste jeg i 28

29 fitness men, ja der blev jeg, hvornår stoppede jeg med det ja da jeg var en 5-6 måneder, 5 måneder henne. Samtlige deltagere oplevede periodisk at måtte holde pauser i aktiviteterne. Grundene kunne være at kroppen viste tegn på overbelastning eller det blev for krævende, kombineret med manglende vejledning resulterede det i ophør med aktivitet. Styrketræning var der dog lidt skepsis omkring, som deltager 2 udtrykker ved: Stoppede stort set med det samme med at styrketræne Denne deltager havde flere gange adspurgt jordemoder om specifikke retningslinjer for styrketræning, men kunne ikke få nogen svar. Hen mod slutningen af graviditeten oplevede flere deltagere at måtte stoppe med fysiske udfoldelser, det være sig både fritid og arbejdsrelaterede. Når deltagerne oplevede begrænsninger under graviditeten var det ofte forbundet med bækken og potentielle smerter. Dog mest udtalt i sidste del af graviditeten ved den sidste del af graviditeten, der havde jeg også nogle bækkensmerter. Denne deltager siger efterfølgende at hun ville ønske hun havde fortsat sin meget aktive livsstil, da smerter omkring bækken først blev udtalte da hun skar ned på den fysiske aktivitet. Smerterne optræder primært i forbindelse med aktivitet og typisk i bækken. En deltager påpeger Jeg blev hurtigt besværet i forhold til stabilitet omkring bækkenet og det kunne jeg jo mærke I yderste konsekvens medførte det ophør i aktiviteten. Derudover oplevede deltagerne ikke smerter i andre led og muskler som værende et problem og en grund til at forholde sig passive. Fælles for alle deltagere er at deres gennemsnitlige aktivitetsniveau og intensiteten af aktiviteterne, overstiger anbefalingerne om moderat intensitet. Informationer Informationerne har været uspecifikke og mangelfulde. Informationer er særligt blevet søgt over nettet, men kvaliteten af disse er blevet betvivlet og derfor ikke fulgt så punktligt. Deltagerne har ønsket at kende begrænsninger for udøvelse og hvilke specifikke anbefalinger der var om netop deres foretrukne motionsform Hvor meget må man og 29