BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2002

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2002 København 2003 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2002 Redaktion: Charlotte Cathrine Pedersen, Annette Schneider, Lissa Shin og Jens Thorhauge Udgivet 2003 Af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk, Århus Foto: Nils Lund Pedersen Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Indhold Forord 5 Børn og kultur 6 Validitet mere end en god anledning og perfect timing. Bente Buchhave 9 Børnekulturportalen børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor. Jan Helmer-Petersen 13 Nye ydelser og produkter i folkebibliotekerne 16 Et refleksivt læringsmiljø et projekt på Nordfyn. Sven Nilsson 19 Dansk RessourceCenter for e-bøger. Pia Bechmann og Rikke Kristensen 23 Projektet: Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Rubina Kausar Afzal 27 ForbrugerINFOpunkter i bibliotekerne. Inger Frydendahl 31 Konturer af en overbygningsfunktion. Charlotte Cathrine Pedersen 35 Folkebiblioteker 40 Eventyr, samarbejde, profilering og hårdt arbejde. Kirstine Lundsgaard 43 Fortsat kompetenceudvikling. Helle Wiese 47 Centralbiblioteksreformen. Johannes Balslev 51 Ny rådgivningsstruktur for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne. Lone Hansen 57 Nye ydelser og produkter i forskningsbibliotekerne 58 Netbaseret læring og bibliotekets rolle. Tove Bang 61 En dansk matematik-preprint server. Jørn Børling Olsson 65 Elektronisk sagsbehandling. Arne Sørensen 68 Illustreret Tidende online. Gitte Petersen 71 Forskningsbiblioteker 76 Fagportaler 2002 En ny fase på vej. Lise Mikkelsen 79 DEF-nøglen. Arne Sørensen 85 DEF projektet afsluttet deff.dk i drift. Jakob Heide Petersen 89 DEF-Lån Direkte Postfremsendte Lån Bøger til Døren. Hugo R. Skou 96 ABM-samarbejde 100 Fyns Lokalhistoriske Portal, Historiefyn.dk. Birte Christensen-Dalsgaard 103 Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase. Kirsten Boel, Mogens Thøgersen og Jens Topholm 107 Biblioteksbyggeri og indretning 110 Bispen Haderslevs nye folkelige kulturhus. Per Månson 113 Det Digitale Bibliotek. Rolf Hapel 116 DTUs forskningsbibliotek fra DTB til en komponent i LearningLab DTU. Frede Mørch 119 Biblioteksårbog

5 Bibliotekernes tal 122 Forskningsbibliotekernes budgetmodel. Jan Trane Hansen 125 Forskningsbibliotekernes elektroniske ressourcer statistisk set. Peter Søndergaard 129 Hvad statistikken fortæller om Niels Ole Pors 133 Nye reviderede love konsekvenser 138 Biblioteksafgiften. C.H. Henriksen 141 Ændring af lov om ophavsret. Anders K. Jensen 145 De fælles elektroniske tjenester og baser 150 Sammensmeltningen af e-referencetjenesterne og Biblioteksvagten. Susanne Dalsgaard Krag 153 Stigende benyttelse og større brugervenlighed år to med bibliotek.dk. Leif Andresen og Ann K. Poulsen 158 Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. Leif Andresen 161 Internationalt 166 Europæisk og internationalt samarbejde mellem erhvervsliv, forskere og kulturinstitutioner om digital distribution af musik. Charlotte Cathrine Pedersen 169 NAPLE et europæisk netværk. Jens Thorhauge 174 Henvisninger 177 Bidragydere til Biblioteksårbog Biblioteksårbog 2002

6 Forord Aktivitetsniveauet er højt i bibliotekerne. Det kan blandt andet ses af at det er en kamp at holde årbogen på et overskueligt niveau således som det fra første færd har været Biblioteksstyrelsens hensigt. Årbogen rapporterer om flere milepæle der er nået i En af de væsentligste er afslutningen af projekt Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek som det trods en stram finanspolitik er lykkedes at få politisk opbakning til at bringe i permanent drift fra 2003, grundlæggende med samme organisation og opgaver. Den sidste og afgørende brik i realiseringen af den oprindelige vision for det elektroniske forskningsbibliotek var DEF-nøglen der kom i drift på de store forskningsbiblioteker i årets løb var også året hvor implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed blev gennemført. Det udvidede biblioteksbegreb er nu etableret i alle kommuner. Aktivitetsniveauet afspejles også i de mange projekter hvoraf kun et fåtal kan finde omtale her. På folkebibliotekssiden er forsøg med e-bøger et nyt område der kan blive ganske væsentligt hvis det lykkes at få et frugtbart samarbejde med forlagene. Forsøg med etniske bibliotekskonsulenter der skal hjælpe folkebibliotekerne med at udnytte de generelt gode relationer til etniske minoriteter til at udvikle nye integrationsfremmende ydelser i bibliotekerne er et andet område. Et af de tidligere års interessante forsøg er forbrugerinformation i bibliotekerne. Projektet er nu i permanent drift i et samarbejde med Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformation, og planen er at skabe ForbrugerINFOpunkter på et flertal af danske folkebiblioteker. Blandt de spektakulære forsøg i forskningsbibliotekerne er forsøget med at bringe bøger direkte til døren hos brugerne, men også den fortsatte udvikling af fagportalerne. Traditionen tro indeholder årbogen også rapporter om biblioteksbyggeri. Det fysiske byggeri har været småt i Til gengæld rapporteres om bygningen af det virtuelle bibliotek, henholdsvis fra Det Digitale Bibliotek i Århus og fra Danmarks Tekniske Bibliotek hvor bøgerne træder mere og mere i baggrunden til fordel for de elektroniske ressourcer og LearningLab DTU. Tendensen til tværgående samarbejde er også ganske tydelig. Årbogen afrapporterer fra det fortsatte projekt med at fremme tværkommunalt samarbejde der skal føre til bæredygtige enheder i folkebibliotekssektoren. En række store forskningsbibliotekers beslutning om at indgå i et samarbejde med folkebibliotekerne om driften af biblioteksvagten.dk er grænseoverskridende og kan være det første af en række tiltag der vil fremme sektorernes samarbejde til gavn for brugerne. Et andet grænseoverskridende samarbejde er i gang inden for ABM-området hvor flere projekter sigter mod at realisere visionen om en fælles portal. Alt i alt er det en tilfredsstillende udvikling der hermed afrapporteres: en række skridt imod udviklingen af bibliotekssamarbejdet så det i stigende grad kan imødekomme brugernes behov i netværkssamfundet. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7 Haderslev Bibliotek 6 Biblioteksårbog 1999

8 Børn og kultur Børnekulturen har især udviklet sig stærkt de sidste 5-10 år, hvor opfattelsen af børnekultur indebærer hele spektret af kultur for, med og af børn. Folkebibliotekerne har noget at byde på i den sammenhæng, men ikke ved at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer, men ved at analysere behov, indgå alliancer og redefinere, målrette og videreudvikle konceptet så barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse optimeres. Biblioteksårbog

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Bente Buchhave Validitet - mere end en god anledning og perfekt timing At have en anledning til udvikling Børn og Kultur. Redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats (af 24. juni 1999) blev en anledning til Biblioteksstyrelsens målrettede satsning på børnekultur, i den hensigt at opfylde flere forbundne formål: at udnytte folkebibliotekets potentialer i arbejdet med at sikre større sammenhæng og kvalitet i det lokale udviklingsarbejde at udvikle institutionen folkebibliotek og bibliotekarprofessionen i lyset af børnekulturelle sager og i mødet med samarbejdspartnerne. Det er Biblioteksstyrelsens grundlæggende opfattelse at folkebiblioteket har noget at byde på i det lokale udviklingsarbejde, og at det kan være nødvendigt at afsløre potentialerne på nye måder. Kontakten skal måske i højere grad etableres uden for institutionsrummet med fokus på de aktuelle brændpunkter der har kommunal og faglig bevågenhed på tværs af sektorer. Det er altså ikke et spørgsmål om at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer. Det er snarere et spørgsmål om at analysere behovet, indgå alliancer og i det lys redefinere, målrette, videreudvikle og konkretisere dele af et bibliotekskoncept. Det bliver et spørgsmål om at sætte institutionsforståelsen og professionen i spil i den hensigt at kvalificere og optimere barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse, og det kan være i form af støttefunktioner (fx børnehavebiblioteker) på andre arenaer. Timingen var perfekt i 1999, og det gav opdrift at der var politisk bevågenhed om og økonomi i det børnekulturelle område. Biblioteksstyrelsens satsede således strategisk med udgangspunkt i et kulturbegreb der nærmest var synonymt med barnets livsbetingelser og trivsel, og hvor indholdselementerne var mindre håndgribelige. Og Biblioteksstyrelsen satsede ikke alene, for det lykkedes at finde samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet og Kulturrådet for Børn. At give rum for større satsninger I erkendelse af at det kan være vanskeligt at lære af enkeltstående projekter, valgte Biblioteksstyrelsen i stedet at arbejde med læringsorienterede koncepter hvor flere samtidige, lokale projekter arbejder med den samme sag. Vi ønskede at sikre dynamikken i mødet mellem projektdeltagerne og konsulenterne på landsplan, for det var samtidig et forsøg på at udvikle konsulentrollen i Biblioteksstyrelsen i retning af at sætte egen viden i spil til gavn for projektdeltagerne og udvikle støttefunktioner i form af kurser, møder, konferencer, synliggørelse, evaluering - uden at være decideret agerende i projekterne, og uden at anfægte det lokale ejerskab. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 9

11 Det blev til tre koncepter. Regionale børnekulturkonsulenter med base i 8 centralbiblioteker (statslig støtte i 2000 og 2001) med flere arbejdsområder - støtte de lokale folkebiblioteker - støtte det børnekulturelle arbejde i amtet (geografisk enhed) - udvikle stifinderprojekter (f.eks. børnekulturnat, børnekulturtog) - stillingen blev primært varetaget af bibliotekarer og næsten alle på max 1/2 tid. På samme hammel et fælles initiativ: Uddannelsesstyrelsen og Biblioteksstyrelsen et krav at folke- og skolebiblioteker samarbejder, men samarbejdskredsen må gerne udvides til andre faggrupper 28 kommuner ( ) med afsæt i centralt definerede temaer og knudepunkter - sproglig stimulering og læsning - IT og projektopgaven - IT og æstetisk skaben - biblioteket som idé. Lokale børnekulturkonsulenter et fælles initiativ: Kulturrådet for Børn og Biblioteksstyrelsen ( ) 71 (af 275) kommuner søgte 13 konsulenter i 14 kommuner en kommunalt defineret platform de bor på folkebiblioteket stillingen varetages af bibliotekarer, lærere, kunstnere, kunsthistorikere på minimum 1/2 tid. At vurdere målopfyldelsen og de centrale forudsætninger I 2002 var det tid til at gøre status over forsøget med de regionale børnekulturkonsulenter, På samme hammel og lokale børnekulturkonsulenter. På tværs af projekterne er erfaringerne at målene nås i en kombination af: timing dynamisk samarbejde over tid værdimæssig og indholdsmæssig fokusering konkretisering - afprøvning af projekter, defineret af fællesskabet videnskabelighed. 10 Biblioteksårbog 2002

12 Når det lykkes at skabe et projektmiljø der giver rum for læring, modvirker man dels tendensen til forsinkelse og giver den nødvendige tryghed og energi til at søge nye veje hver for sig og sammen. Videnskabeligheden må imidlertid være til stede som udfordrer og sikkerhedsnet. Det kan være i form af indlæg på konferencer, målrettede kursusforløb for projektdeltagerne, publikationer med videnskabeligt indhold, evalueringer på lokalt og nationalt plan. Dr. Sven Nilsson er evaluator for projektet På samme hammel, og han har således udøvet videnskabelig og dialogbaseret evaluering på mange planer: oplæg på konference for alle projektdeltagere fra de 28 lokale projekter dialogmøder med hver enkelt af de 28 lokale projekter udgivelse og formidling af evalueringsrapporter. Fire delrapporter på vejen mod den endelige evalueringsrapport (afleveret i foråret 2003) deltagelse i Styregruppen På samme hammel bidrag til tre På samme hammel -publikationer der henvender sig til en bred kreds af interessenter anvendt erfaringer fra På samme hammel i øvrigt videnskabeligt arbejde og formidlet resultaterne i andre lande. Sven Nilsson har bragt refleksionen ind i et strategisk tænkt og timet projekt, og han har tilført projektets validitet. I 2002 fik vi brug for denne læring i arbejdet med rapporten om samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker (rapport afgivet 20. maj 2002), i tænkningen i forbindelse med kulturministeriets satsning på læselyst og læseglæde (pressemeddelelse december 2002), ligesom vi kunne bibringe flere frie forsøg aktuelle informationer og formidle kontakter til beslægtede, igangværende forsøg. Viden blev delt og anvendt i nye sammenhænge. At finde en ny anledning I 2002 blev det en kendt sag at der måtte findes en ny anledning til udvikling af sammenhæng, institutioner og faglige professioner. Det blev offentliggjort at Kulturrådet for Børn skal nedlægges i sommeren 2003, og at rådets mange fornemme landvindinger, erfaringer, netværk og kompetencer fremover skal danne grundlag for et børnekulturelt netværk hvor Biblioteksstyrelsen vil være én af flere partnere. Redegørelsen Børn og Kultur er ikke længere den aktuelle anledning. Kultur medvirker også fremover til børnenes trivsel, og der er fortsat brug for timing, men i første omgang må vi med videnskabens og de professionelle aktørers hjælp Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 11

13 analysere og vurdere den aktuelle formel for livsoplysning, og vi må anstrenge os for at afkode og forstå tidens centrale begreber (fx kompetencer), og at kunsten tillægges fornyet betydning. Udgangspunktet er på den ene side barnets dannelse og uddannelse og på den anden side lokalsamfundets betingelser for at understøtte barnets livsoplysning via større sammenhængskraft og ansvarlighed på tværs af politiske udvalg, forvaltninger, sektorer, professioner og i civilsamfundet. Der bliver brug for at reflektere over og anvende dele af den erhvervede viden samt reflektere over værdisættet og den indholdsmæssige afgrænsning af den aktuelle indsats. I drøftelserne af værdisættet og det aktuelle indhold i arbejdet er det nødvendigt at turde at brede diskussionen ud internt i folkebiblioteket og eksternt i kommunen - i den hensigt at give livsoplysningen de optimale betingelser. Og derefter tage de nødvendige hensyn til alder, køn, etnicitet m.v. 12 Biblioteksårbog 2002

14 Jan Helmer-Petersen Børnekulturportalen - børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor Børnekulturportalen er genvejen på nettet til de mange institutioner, organisationer, personer og offentlige myndigheder som på forskellig vis er engageret i børnekulturelle spørgsmål. Børnekulturen har gennem de seneste 25 år udviklet sig som begreb, som aktivitet og som politikområde. Det er især gået stærkt de sidste 5-10 år hvor opfattelsen af børnekultur som omfattende hele spektret af kultur for, med og af børn for alvor er slået igennem. Børnekultur i dag handler om langt mere end børnebøger, børne-tv, børnefilm osv., og selv for dem som har været med i arbejdet gennem længere tid, kan det være svært at holde overblikket og holde sig ajour. For nye såvel som gamle aktører fungerer portalen nu som indgangen til det børnekulturelle område i al dets mangfoldighed. Portalen er udviklet af Kulturrådet for Børn i samarbejde med Sekretariat for Børnekulturnetværk, Danmarks Pædagogiske Universitet. Formålet er at synliggøre børnekulturen som aktivitet, som politikområde og som forskningsområde og at lette adgangen til viden og faglige netværk primært i Danmark, til dels i Norden og i mindre omfang i det øvrige Europa. Vision Portalen er udviklet med følgende vision og hensigt: Portalen skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration Portalen skal være stedet hvor man kan komme i kontakt med andre der arbejder med og har erfaring med børnekulturelle aktiviteter. På længere sigt kunne en vision være at skabe en børneportal som ser på tværs af det kulturelle, det sociale, undervisning m.v. Målgruppe Børnekulturportalen henvender sig til voksne som kan karakteriseres ved: At være engagerede i børnekulturelt arbejde enten i professionel sammenhæng eller på frivillig basis At være rammeskabere eller projektengagerede Ikke nødvendigvis at have det store forhåndskendskab til området. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 13

15 Eller sagt på en anden måde: Folk, som opererer på politisk niveau, forvaltningsniveau, institutionsniveau eller på projektniveau. Portalen har p.t unikke brugere om måneden, og besøgstallet er støt stigende. Type og struktur Portalen er i stil med Bibliotekernes Netguide et stort linkbibliotek som danner genvej til andre institutioners og projekters hjemmesider og databaser, til andre portaler og til information som er indsamlet enten specielt til portalen eller i anden offentlig sammenhæng. For at lette adgangen til det relevante materiale på fx andre institutioners hjemmesider, linkes der så vidt muligt direkte til den underside hvor informationen findes. Det vil for eksempel sige at portalen linker direkte til det sted på Silkeborg Kommunes hjemmeside hvor børnekulturen er beskrevet. Stoffet er lagt ind i en struktur som forsøger at afspejle den faglige og politiske tænkning som er gældende i dag, og som den primære målgruppe opererer i. Og i og med at den primære målgruppe er de voksne som på mere eller mindre professionelt og politisk plan arbejder med børn og kultur, er der lagt mere vægt på det organisatoriske, det rammeskabende og det politikdannende end på en opdeling som en børnefamilie ville finde indlysende og interessant. Portalens profil og genre Visionen for Børnekulturportalen er at den skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration. Portalen er genvejen til viden, som hentes fra: Eksisterende hjemmesider og databaser Andre portaler Information, som er indsamlet specielt til Børnekulturportalen. Portalen adskiller sig fra en almindelig hjemmeside ved at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret, dvs. at hensynet til brugernes behov vejer tungere end portalens ejeres behov for at synliggøre, profilere og forklare sig. Portalens fremtid Portalen har allerede vist sit store potentiale, men der er fortsat mange udfordringer af både indholdsmæssig og teknisk karakter. En egentlig nyhedstjeneste står højt på ønskelisten, ligesom søgefunktionen kan forbedres og udvides. Kulturrådet for Børn har bekostet hele planlægnings- og etableringsfasen og har stået for den daglige drift. Med overgangen til det nye Børnekulturens Netværk bliver portalen overdraget til en institution som nok skal forstå at værdsætte dens store potentiale og sikre den i tiden fremover til glæde for alle børn som voksne. 14 Biblioteksårbog 2002

16 Portalens indhold 1 Kultur for børn: Omfatter kulturområderne, deres institutioner og tilbud til børn om voksenproduceret kunst og kulturelle tilbud. 2 Musiske aktiviteter/kultur med børn: Såvel undervisnings- som fritidstilbud hvor professionelle og semiprofessionelle voksne tilbyder aktiviteter hvor børn selv kan være udøvende. 3 Leg og bevægelse: Kategorien indbefatter idrætsområdet, men beskæftiger sig desuden med nogle af de mange mindre organiserede aktiviteter hvor leg og bevægelse glider ind over hinanden. 8 Nyhedsbreve: Links til nyhedsstof fra organisationer, statslige myndigheder, lokale og regionale institutioner. 9 Børn og kultur hvorfor?: Afdelingen for udviklingsarbejder og debat- og artikelstof som perspektiverer det daglige arbejde. 10 Amter og kommuner: Giver adgang til beskrivelser af modelkommuneforsøg på børnekulturområdet, ungdomskommuner, børn og ungepolitikker generelt, regionale kulturaftaler samt oversigter over relevante organisationer samt forsøgsarbejder. 4 Projekter: Beskrivelser af projekter fra hele landet som de findes beskrevet på andre institutioners egne hjemmesider. Desuden mulighed for at brugerne kan indskrive deres projektbeskrivelser direkte i portalens projektdatabase. 5 Konsulenter og kunstnere: Opdaterede oversigter over landets efterhånden mange børnekulturkonsulenter samt adgang til andre organisationers og myndigheders kataloger med navne på kunstnere og kulturarbejdere, som engagerer sig i arbejdet med børn. 6 Støtte og fonde: Oversigter over de steder, hvor man kan søge om midler til sine projekter og aktiviteter, privat såvel som offentligt, i Danmark, Norden og EU. 7 Internationalt: Større institutioner og organisationer i Norden og Europa, som danske aktører kan have interesse i at danne netværk med. 11 Lovgivning og politik: Udover at linke til gældende love og bekendtgørelser indeholder denne kategori også et afsnit om børns rettigheder med basis i FNs Børnekonvention. 12 Forskning: Beskrivelser af forskere inden for alle fagområder, oversigter over universiteter, forskningsprogrammer og projekter. Indeholder desuden oversigt over mulige foredragsholdere med forskningstilknytning. 13 Uddannelse: Fokuserer på mulighederne for efter- og videreuddannelse for voksne som ønsker at kvalificere sig yderligere på det børnekulturelle område. 14 Publikationer: Bøger, rapporter, blade, tidsskrifter samt adgang til forskellige biblioteksdatabaser. 15 Kalender: Særligt tilpasset udgave af Kultunaut med en opdeling af arrangementerne i Foredrag og møder om børn, Forestillinger for børn samt Aktiviteter med børn. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 15

17 Haderslev Bibliotek

18 Nye ydelser og produkter i folkebibliotekerne Det vælder frem med nye ydelser og videreudvikling af kendte produkter i folkebibliotekerne. Det handler både om nye medier, om nye udnyttelser af teknologien og om nye arbejdsmetoder. Målet er ydelser der er så tæt på borgernes behov som muligt. Biblioteksårbog 2002 Lovimplementering 17

19 18 Biblioteksårbog 2000

20 Sven Nilsson Et refleksivt læringsmiljø et projekt på Nordfyn Verden forandres, og skolen og bibliotekerne må også forandres, selv om den forandring altid synes at gå langsommere. For fremtiden kommer selvstændig og kreativ håndtering af viden til at være det som gør en forskel, det vil sige det afgør om du skal have succes eller ikke med dine studier og din erhvervskarriere. Vi ser en hastig indstrømmen af nye perspektiver og nye arbejdsformer i alt som har med det at lære at gøre: Det at lære styres af lyst og nysgerrighed og kræver mange forskellige intelligenser, arbejdsformer og præsentationsformer Overgangen fra formidling til skabelse af læringsmiljøer Projektarbejde individuelt og i gruppe Problembaseret læring Betoningen af skolen som kompetencemiljø Forståelsen af informationskompetencens betydning Behovet for at eleven kan bedømme resultaterne løbende De store lærebøger erstattes af en mangfoldighed af materiale Læreren bliver vejleder Biblioteket bliver et laboratorium for kundskabssøgning, og bibliotekaren bliver vejleder Disse nye perspektiver og de nye arbejdsformer danner grundlaget for projektet Det refleksive læringsmiljø på Otterup Bibliotek og Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Interessen for at skabe et refleksivt læremiljø genspejler den dybtgående forandring skolen gennemgår for tiden. Sådan kan denne forandring beskrives: Det gamle Det nye Formidling af viden med eleven som passiv modtager Refleksiv undervisning, aktiv søgen efter viden fra elevernes side Fokus på begrænsede fakta-kundskaber Fokus på helheder, integration, lære at lære Måling baseret på test og diagnoser Måling baseret på selvvurdering og refleksion Informerede forældre Delagtige forældre Ideologi: skolen og samfundet Ideologi: Skolen i samfundet Det er åbenbart at projektet Det refleksive læringsmiljø bygger på de nye forudsætninger. Det indebærer et nyt syn på eleverne, metoderne til at lære, værktøj og miljøer, Biblioteksårbog 2002 Folkebiblioteker 19

21 og på de partnerskaber som behøves for en succesfuld læring. I projektet ligger tyngdepunktet ikke bare eller overhovedet i første række på at øge elevernes viden, men på at træne og reflektere over det at lære at lære. I Det refleksive læringsmiljø skal man ifølge ansøgningen (dateret 31. oktober 2001) medvirke til at implementere det nye syn på læringen og udforske hvilke roller og samarbejdsformer som tilbydes gymnasium og bibliotek i et samfund hvor viden og menneskelige ressourcer står i centrum. Projektet Det refleksive læringsmiljø har en forhistorie. På Otterup Bibliotek har man i flere år arbejdet med at støtte skoleelevernes studiekompetence. Projekt Studiemiljø handlede om folkeskoleelever og deres projektopgaver. I evalueringen fra år 2001 konstateres at det tager tid før tærsklen mellem at lære at bruge it til at bruge it til at lære, overskrides. I projektet Det refleksive læringsmiljø mødtes Otterup Biblioteks ambitioner om at udvide sine roller og Nordfyns Gymnasiums stræben efter at styrke elevernes studiekompetencer. Projektet løber i skoleåret Det evalueres af Birgitte Gottlieb der er ansat på Danmarks Evalueringsinstitut. Undertegnede deltager i projektet som dialogpartner blandt andet for at medvirke til at biblioteksperspektivet i projektet uddybes og kvalificeres. Målet for projektet er at opnå en højere kvalitet i elevernes læring, involvere biblioteksfunktionerne dybere i læreprocesserne og undersøge synergieffekterne af samarbejde mellem folkebibliotek, gymnasiebibliotek og gymnasium. Projektbibliotekaren Mette Tamborg har et kontor uden vægge i direkte tilslutning til gymnasiets store studie- og opholdshal, og hun deltager i undervisningen som ekspert i informationssøgning og fungerer som konsulent både for lærere og elever. Sammen med projektkoordinatoren Jess Dalsgaard har hun skrevet en engageret artikel i Bibliotekspressen 3/2003 hvor de præsenterer erfaringerne fra den første større projektperiode: I dag ser eleverne ikke længere så måbende ud når bibliotekaren træder ind i klassen. Alle elever i 1.g har fået introduktion til de boolske operatorer, frasesøgning og trunkering. Tillige har de fået undervisning i grundlæggende søgning på internettet og kvalitetsvurdering af internetkilder. Flere klasser har benyttet POLINFO/Infomedia og andre databaser i forbindelse med undervisningen, ligesom andre andre har haft håndbogsopslag og atter andre har fået introduktion til litteraturportaler som Litteratursiden og Kalliope. De ældre klasser har også haft besøg af bibliotekaren i undervisningen når der var tid og plads hertil. I løbet af foråret skal nye tiltag i undervisningen afprøves, nye former for lærer- samt elevsamarbejde skal testes. 20 Biblioteksårbog 2002

22 Hvis indsatserne i den første etape har været fokuseret på informationssøgningens teknikker, vil den anden lægge tyngdepunktet på reflektionerne. Midtvejsevalueringen viser at projektet er nogenlunde vel forankret, og at både lærere og elever er enige om at projektets succes beror på i hvilket omfang det kan integrere informationssøgningen og det at forholde sig reflekterende i den daglige undervisningspraksis. Eleverne lægger vægt på at lærerne anvender de nye færdigheder om informationssøgning og systematisering af kundskaber i al undervisning: Det er godt at vi lærer at søge, men det har været meget adskilt fra timerne. Der er ikke nogen lærer der har sagt: Det her er godt, det vil vi bruge i timerne. Min egen medvirken i projektet i efteråret 2002 bestod i at følge undervisningen på Nordfyns Gymnasium i to dage og da også have samtaler med projektlederne og evaluatoren samt holde et oplæg for alle lærerne om informationssøgning og kundskabsopbygning. Tesen i mit oplæg var at informationssøgning støttes af forskellige teknikker, mens kundskabsopbygningen involverer hele personligheden. Når vi begynder at søge information og skaber os et billede af et område som vi intet kender til, befinder vi os på ukendt område. Uro, usikkerhed og tvivl hører til denne fase. Deri ligger også forklaringen på at de fleste flygter fra vidensøgningens åbne felt og usikkerheden til trygheden i fact finding, elementær informationssøgning og pensumlæsning af grundlæggende lærebøger. Jeg pegede også på det forhold at de fleste lærere eller bibliotekarer egentlig ikke er særlig bevidste om informationssøgnings- og informationsbearbejdningsprocessens karakter. De ser som oftest ikke elevernes usikkerhed og forvirring som et normalt indslag i informationsprocessen, og de savner som regel selv bevidste mentale modeller for informationssøgning og ditto bearbejdning. De har også en manglende indsigt i både elevernes og deres egne principper og metoder til tolkning, vurdering og kundskabsopbygning eftersom dette er noget som så at sige sker i bevidsthedens mørke, usynligt for såvel lærere og bibliotekarer såvel som elever. Her findes således et af de vigtigste områder for udvikling af både skolerne og bibliotekerne og for et samarbejde mellem dem. I projeket Det refleksive læringsmiljø findes sprængstof. Er det muligt at realisere idéen om en søgende og reflekterende læring indenfor rammerne for en i grund og bund pensumbaseret skole, altså en skole hvor kundskab ikke er noget som skabes eller opdages, men noget som formidles i passende store portioner til elever som bare har at tage imod? Eller leder det nye syn på læring med en form for nødvendighed til en projekt- og problembaseret undervisning? Mine iagttagelser på Nordfyns Gymna- Biblioteksårbog 2002 Folkebiblioteker 21

23 22 Biblioteksårbog 2002 sium peger på at den reflekterende læring har lettest ved at trænge ind i de sproglige, humanistiske og samfundsmæssige fag mens de naturvidenskabelige fag holder fast ved formidling og pensumlæring. Hvorledes kanaliserer man de naturvidenskabelige og tekniske emners krav om bare at lære et pensum ud i en virkelig refleksiv læring og udforskning af et tema? Her ligger en af de store udfordringer fremover.