BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2002"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2002 København 2003 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2002 Redaktion: Charlotte Cathrine Pedersen, Annette Schneider, Lissa Shin og Jens Thorhauge Udgivet 2003 Af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk, Århus Foto: Nils Lund Pedersen Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Indhold Forord 5 Børn og kultur 6 Validitet mere end en god anledning og perfect timing. Bente Buchhave 9 Børnekulturportalen børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor. Jan Helmer-Petersen 13 Nye ydelser og produkter i folkebibliotekerne 16 Et refleksivt læringsmiljø et projekt på Nordfyn. Sven Nilsson 19 Dansk RessourceCenter for e-bøger. Pia Bechmann og Rikke Kristensen 23 Projektet: Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Rubina Kausar Afzal 27 ForbrugerINFOpunkter i bibliotekerne. Inger Frydendahl 31 Konturer af en overbygningsfunktion. Charlotte Cathrine Pedersen 35 Folkebiblioteker 40 Eventyr, samarbejde, profilering og hårdt arbejde. Kirstine Lundsgaard 43 Fortsat kompetenceudvikling. Helle Wiese 47 Centralbiblioteksreformen. Johannes Balslev 51 Ny rådgivningsstruktur for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne. Lone Hansen 57 Nye ydelser og produkter i forskningsbibliotekerne 58 Netbaseret læring og bibliotekets rolle. Tove Bang 61 En dansk matematik-preprint server. Jørn Børling Olsson 65 Elektronisk sagsbehandling. Arne Sørensen 68 Illustreret Tidende online. Gitte Petersen 71 Forskningsbiblioteker 76 Fagportaler 2002 En ny fase på vej. Lise Mikkelsen 79 DEF-nøglen. Arne Sørensen 85 DEF projektet afsluttet deff.dk i drift. Jakob Heide Petersen 89 DEF-Lån Direkte Postfremsendte Lån Bøger til Døren. Hugo R. Skou 96 ABM-samarbejde 100 Fyns Lokalhistoriske Portal, Historiefyn.dk. Birte Christensen-Dalsgaard 103 Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase. Kirsten Boel, Mogens Thøgersen og Jens Topholm 107 Biblioteksbyggeri og indretning 110 Bispen Haderslevs nye folkelige kulturhus. Per Månson 113 Det Digitale Bibliotek. Rolf Hapel 116 DTUs forskningsbibliotek fra DTB til en komponent i LearningLab DTU. Frede Mørch 119 Biblioteksårbog

5 Bibliotekernes tal 122 Forskningsbibliotekernes budgetmodel. Jan Trane Hansen 125 Forskningsbibliotekernes elektroniske ressourcer statistisk set. Peter Søndergaard 129 Hvad statistikken fortæller om Niels Ole Pors 133 Nye reviderede love konsekvenser 138 Biblioteksafgiften. C.H. Henriksen 141 Ændring af lov om ophavsret. Anders K. Jensen 145 De fælles elektroniske tjenester og baser 150 Sammensmeltningen af e-referencetjenesterne og Biblioteksvagten. Susanne Dalsgaard Krag 153 Stigende benyttelse og større brugervenlighed år to med bibliotek.dk. Leif Andresen og Ann K. Poulsen 158 Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. Leif Andresen 161 Internationalt 166 Europæisk og internationalt samarbejde mellem erhvervsliv, forskere og kulturinstitutioner om digital distribution af musik. Charlotte Cathrine Pedersen 169 NAPLE et europæisk netværk. Jens Thorhauge 174 Henvisninger 177 Bidragydere til Biblioteksårbog Biblioteksårbog 2002

6 Forord Aktivitetsniveauet er højt i bibliotekerne. Det kan blandt andet ses af at det er en kamp at holde årbogen på et overskueligt niveau således som det fra første færd har været Biblioteksstyrelsens hensigt. Årbogen rapporterer om flere milepæle der er nået i En af de væsentligste er afslutningen af projekt Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek som det trods en stram finanspolitik er lykkedes at få politisk opbakning til at bringe i permanent drift fra 2003, grundlæggende med samme organisation og opgaver. Den sidste og afgørende brik i realiseringen af den oprindelige vision for det elektroniske forskningsbibliotek var DEF-nøglen der kom i drift på de store forskningsbiblioteker i årets løb var også året hvor implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed blev gennemført. Det udvidede biblioteksbegreb er nu etableret i alle kommuner. Aktivitetsniveauet afspejles også i de mange projekter hvoraf kun et fåtal kan finde omtale her. På folkebibliotekssiden er forsøg med e-bøger et nyt område der kan blive ganske væsentligt hvis det lykkes at få et frugtbart samarbejde med forlagene. Forsøg med etniske bibliotekskonsulenter der skal hjælpe folkebibliotekerne med at udnytte de generelt gode relationer til etniske minoriteter til at udvikle nye integrationsfremmende ydelser i bibliotekerne er et andet område. Et af de tidligere års interessante forsøg er forbrugerinformation i bibliotekerne. Projektet er nu i permanent drift i et samarbejde med Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformation, og planen er at skabe ForbrugerINFOpunkter på et flertal af danske folkebiblioteker. Blandt de spektakulære forsøg i forskningsbibliotekerne er forsøget med at bringe bøger direkte til døren hos brugerne, men også den fortsatte udvikling af fagportalerne. Traditionen tro indeholder årbogen også rapporter om biblioteksbyggeri. Det fysiske byggeri har været småt i Til gengæld rapporteres om bygningen af det virtuelle bibliotek, henholdsvis fra Det Digitale Bibliotek i Århus og fra Danmarks Tekniske Bibliotek hvor bøgerne træder mere og mere i baggrunden til fordel for de elektroniske ressourcer og LearningLab DTU. Tendensen til tværgående samarbejde er også ganske tydelig. Årbogen afrapporterer fra det fortsatte projekt med at fremme tværkommunalt samarbejde der skal føre til bæredygtige enheder i folkebibliotekssektoren. En række store forskningsbibliotekers beslutning om at indgå i et samarbejde med folkebibliotekerne om driften af biblioteksvagten.dk er grænseoverskridende og kan være det første af en række tiltag der vil fremme sektorernes samarbejde til gavn for brugerne. Et andet grænseoverskridende samarbejde er i gang inden for ABM-området hvor flere projekter sigter mod at realisere visionen om en fælles portal. Alt i alt er det en tilfredsstillende udvikling der hermed afrapporteres: en række skridt imod udviklingen af bibliotekssamarbejdet så det i stigende grad kan imødekomme brugernes behov i netværkssamfundet. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7 Haderslev Bibliotek 6 Biblioteksårbog 1999

8 Børn og kultur Børnekulturen har især udviklet sig stærkt de sidste 5-10 år, hvor opfattelsen af børnekultur indebærer hele spektret af kultur for, med og af børn. Folkebibliotekerne har noget at byde på i den sammenhæng, men ikke ved at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer, men ved at analysere behov, indgå alliancer og redefinere, målrette og videreudvikle konceptet så barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse optimeres. Biblioteksårbog

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Bente Buchhave Validitet - mere end en god anledning og perfekt timing At have en anledning til udvikling Børn og Kultur. Redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats (af 24. juni 1999) blev en anledning til Biblioteksstyrelsens målrettede satsning på børnekultur, i den hensigt at opfylde flere forbundne formål: at udnytte folkebibliotekets potentialer i arbejdet med at sikre større sammenhæng og kvalitet i det lokale udviklingsarbejde at udvikle institutionen folkebibliotek og bibliotekarprofessionen i lyset af børnekulturelle sager og i mødet med samarbejdspartnerne. Det er Biblioteksstyrelsens grundlæggende opfattelse at folkebiblioteket har noget at byde på i det lokale udviklingsarbejde, og at det kan være nødvendigt at afsløre potentialerne på nye måder. Kontakten skal måske i højere grad etableres uden for institutionsrummet med fokus på de aktuelle brændpunkter der har kommunal og faglig bevågenhed på tværs af sektorer. Det er altså ikke et spørgsmål om at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer. Det er snarere et spørgsmål om at analysere behovet, indgå alliancer og i det lys redefinere, målrette, videreudvikle og konkretisere dele af et bibliotekskoncept. Det bliver et spørgsmål om at sætte institutionsforståelsen og professionen i spil i den hensigt at kvalificere og optimere barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse, og det kan være i form af støttefunktioner (fx børnehavebiblioteker) på andre arenaer. Timingen var perfekt i 1999, og det gav opdrift at der var politisk bevågenhed om og økonomi i det børnekulturelle område. Biblioteksstyrelsens satsede således strategisk med udgangspunkt i et kulturbegreb der nærmest var synonymt med barnets livsbetingelser og trivsel, og hvor indholdselementerne var mindre håndgribelige. Og Biblioteksstyrelsen satsede ikke alene, for det lykkedes at finde samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet og Kulturrådet for Børn. At give rum for større satsninger I erkendelse af at det kan være vanskeligt at lære af enkeltstående projekter, valgte Biblioteksstyrelsen i stedet at arbejde med læringsorienterede koncepter hvor flere samtidige, lokale projekter arbejder med den samme sag. Vi ønskede at sikre dynamikken i mødet mellem projektdeltagerne og konsulenterne på landsplan, for det var samtidig et forsøg på at udvikle konsulentrollen i Biblioteksstyrelsen i retning af at sætte egen viden i spil til gavn for projektdeltagerne og udvikle støttefunktioner i form af kurser, møder, konferencer, synliggørelse, evaluering - uden at være decideret agerende i projekterne, og uden at anfægte det lokale ejerskab. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 9

11 Det blev til tre koncepter. Regionale børnekulturkonsulenter med base i 8 centralbiblioteker (statslig støtte i 2000 og 2001) med flere arbejdsområder - støtte de lokale folkebiblioteker - støtte det børnekulturelle arbejde i amtet (geografisk enhed) - udvikle stifinderprojekter (f.eks. børnekulturnat, børnekulturtog) - stillingen blev primært varetaget af bibliotekarer og næsten alle på max 1/2 tid. På samme hammel et fælles initiativ: Uddannelsesstyrelsen og Biblioteksstyrelsen et krav at folke- og skolebiblioteker samarbejder, men samarbejdskredsen må gerne udvides til andre faggrupper 28 kommuner ( ) med afsæt i centralt definerede temaer og knudepunkter - sproglig stimulering og læsning - IT og projektopgaven - IT og æstetisk skaben - biblioteket som idé. Lokale børnekulturkonsulenter et fælles initiativ: Kulturrådet for Børn og Biblioteksstyrelsen ( ) 71 (af 275) kommuner søgte 13 konsulenter i 14 kommuner en kommunalt defineret platform de bor på folkebiblioteket stillingen varetages af bibliotekarer, lærere, kunstnere, kunsthistorikere på minimum 1/2 tid. At vurdere målopfyldelsen og de centrale forudsætninger I 2002 var det tid til at gøre status over forsøget med de regionale børnekulturkonsulenter, På samme hammel og lokale børnekulturkonsulenter. På tværs af projekterne er erfaringerne at målene nås i en kombination af: timing dynamisk samarbejde over tid værdimæssig og indholdsmæssig fokusering konkretisering - afprøvning af projekter, defineret af fællesskabet videnskabelighed. 10 Biblioteksårbog 2002

12 Når det lykkes at skabe et projektmiljø der giver rum for læring, modvirker man dels tendensen til forsinkelse og giver den nødvendige tryghed og energi til at søge nye veje hver for sig og sammen. Videnskabeligheden må imidlertid være til stede som udfordrer og sikkerhedsnet. Det kan være i form af indlæg på konferencer, målrettede kursusforløb for projektdeltagerne, publikationer med videnskabeligt indhold, evalueringer på lokalt og nationalt plan. Dr. Sven Nilsson er evaluator for projektet På samme hammel, og han har således udøvet videnskabelig og dialogbaseret evaluering på mange planer: oplæg på konference for alle projektdeltagere fra de 28 lokale projekter dialogmøder med hver enkelt af de 28 lokale projekter udgivelse og formidling af evalueringsrapporter. Fire delrapporter på vejen mod den endelige evalueringsrapport (afleveret i foråret 2003) deltagelse i Styregruppen På samme hammel bidrag til tre På samme hammel -publikationer der henvender sig til en bred kreds af interessenter anvendt erfaringer fra På samme hammel i øvrigt videnskabeligt arbejde og formidlet resultaterne i andre lande. Sven Nilsson har bragt refleksionen ind i et strategisk tænkt og timet projekt, og han har tilført projektets validitet. I 2002 fik vi brug for denne læring i arbejdet med rapporten om samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker (rapport afgivet 20. maj 2002), i tænkningen i forbindelse med kulturministeriets satsning på læselyst og læseglæde (pressemeddelelse december 2002), ligesom vi kunne bibringe flere frie forsøg aktuelle informationer og formidle kontakter til beslægtede, igangværende forsøg. Viden blev delt og anvendt i nye sammenhænge. At finde en ny anledning I 2002 blev det en kendt sag at der måtte findes en ny anledning til udvikling af sammenhæng, institutioner og faglige professioner. Det blev offentliggjort at Kulturrådet for Børn skal nedlægges i sommeren 2003, og at rådets mange fornemme landvindinger, erfaringer, netværk og kompetencer fremover skal danne grundlag for et børnekulturelt netværk hvor Biblioteksstyrelsen vil være én af flere partnere. Redegørelsen Børn og Kultur er ikke længere den aktuelle anledning. Kultur medvirker også fremover til børnenes trivsel, og der er fortsat brug for timing, men i første omgang må vi med videnskabens og de professionelle aktørers hjælp Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 11

13 analysere og vurdere den aktuelle formel for livsoplysning, og vi må anstrenge os for at afkode og forstå tidens centrale begreber (fx kompetencer), og at kunsten tillægges fornyet betydning. Udgangspunktet er på den ene side barnets dannelse og uddannelse og på den anden side lokalsamfundets betingelser for at understøtte barnets livsoplysning via større sammenhængskraft og ansvarlighed på tværs af politiske udvalg, forvaltninger, sektorer, professioner og i civilsamfundet. Der bliver brug for at reflektere over og anvende dele af den erhvervede viden samt reflektere over værdisættet og den indholdsmæssige afgrænsning af den aktuelle indsats. I drøftelserne af værdisættet og det aktuelle indhold i arbejdet er det nødvendigt at turde at brede diskussionen ud internt i folkebiblioteket og eksternt i kommunen - i den hensigt at give livsoplysningen de optimale betingelser. Og derefter tage de nødvendige hensyn til alder, køn, etnicitet m.v. 12 Biblioteksårbog 2002

14 Jan Helmer-Petersen Børnekulturportalen - børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor Børnekulturportalen er genvejen på nettet til de mange institutioner, organisationer, personer og offentlige myndigheder som på forskellig vis er engageret i børnekulturelle spørgsmål. Børnekulturen har gennem de seneste 25 år udviklet sig som begreb, som aktivitet og som politikområde. Det er især gået stærkt de sidste 5-10 år hvor opfattelsen af børnekultur som omfattende hele spektret af kultur for, med og af børn for alvor er slået igennem. Børnekultur i dag handler om langt mere end børnebøger, børne-tv, børnefilm osv., og selv for dem som har været med i arbejdet gennem længere tid, kan det være svært at holde overblikket og holde sig ajour. For nye såvel som gamle aktører fungerer portalen nu som indgangen til det børnekulturelle område i al dets mangfoldighed. Portalen er udviklet af Kulturrådet for Børn i samarbejde med Sekretariat for Børnekulturnetværk, Danmarks Pædagogiske Universitet. Formålet er at synliggøre børnekulturen som aktivitet, som politikområde og som forskningsområde og at lette adgangen til viden og faglige netværk primært i Danmark, til dels i Norden og i mindre omfang i det øvrige Europa. Vision Portalen er udviklet med følgende vision og hensigt: Portalen skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration Portalen skal være stedet hvor man kan komme i kontakt med andre der arbejder med og har erfaring med børnekulturelle aktiviteter. På længere sigt kunne en vision være at skabe en børneportal som ser på tværs af det kulturelle, det sociale, undervisning m.v. Målgruppe Børnekulturportalen henvender sig til voksne som kan karakteriseres ved: At være engagerede i børnekulturelt arbejde enten i professionel sammenhæng eller på frivillig basis At være rammeskabere eller projektengagerede Ikke nødvendigvis at have det store forhåndskendskab til området. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 13

15 Eller sagt på en anden måde: Folk, som opererer på politisk niveau, forvaltningsniveau, institutionsniveau eller på projektniveau. Portalen har p.t unikke brugere om måneden, og besøgstallet er støt stigende. Type og struktur Portalen er i stil med Bibliotekernes Netguide et stort linkbibliotek som danner genvej til andre institutioners og projekters hjemmesider og databaser, til andre portaler og til information som er indsamlet enten specielt til portalen eller i anden offentlig sammenhæng. For at lette adgangen til det relevante materiale på fx andre institutioners hjemmesider, linkes der så vidt muligt direkte til den underside hvor informationen findes. Det vil for eksempel sige at portalen linker direkte til det sted på Silkeborg Kommunes hjemmeside hvor børnekulturen er beskrevet. Stoffet er lagt ind i en struktur som forsøger at afspejle den faglige og politiske tænkning som er gældende i dag, og som den primære målgruppe opererer i. Og i og med at den primære målgruppe er de voksne som på mere eller mindre professionelt og politisk plan arbejder med børn og kultur, er der lagt mere vægt på det organisatoriske, det rammeskabende og det politikdannende end på en opdeling som en børnefamilie ville finde indlysende og interessant. Portalens profil og genre Visionen for Børnekulturportalen er at den skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration. Portalen er genvejen til viden, som hentes fra: Eksisterende hjemmesider og databaser Andre portaler Information, som er indsamlet specielt til Børnekulturportalen. Portalen adskiller sig fra en almindelig hjemmeside ved at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret, dvs. at hensynet til brugernes behov vejer tungere end portalens ejeres behov for at synliggøre, profilere og forklare sig. Portalens fremtid Portalen har allerede vist sit store potentiale, men der er fortsat mange udfordringer af både indholdsmæssig og teknisk karakter. En egentlig nyhedstjeneste står højt på ønskelisten, ligesom søgefunktionen kan forbedres og udvides. Kulturrådet for Børn har bekostet hele planlægnings- og etableringsfasen og har stået for den daglige drift. Med overgangen til det nye Børnekulturens Netværk bliver portalen overdraget til en institution som nok skal forstå at værdsætte dens store potentiale og sikre den i tiden fremover til glæde for alle børn som voksne. 14 Biblioteksårbog 2002

16 Portalens indhold 1 Kultur for børn: Omfatter kulturområderne, deres institutioner og tilbud til børn om voksenproduceret kunst og kulturelle tilbud. 2 Musiske aktiviteter/kultur med børn: Såvel undervisnings- som fritidstilbud hvor professionelle og semiprofessionelle voksne tilbyder aktiviteter hvor børn selv kan være udøvende. 3 Leg og bevægelse: Kategorien indbefatter idrætsområdet, men beskæftiger sig desuden med nogle af de mange mindre organiserede aktiviteter hvor leg og bevægelse glider ind over hinanden. 8 Nyhedsbreve: Links til nyhedsstof fra organisationer, statslige myndigheder, lokale og regionale institutioner. 9 Børn og kultur hvorfor?: Afdelingen for udviklingsarbejder og debat- og artikelstof som perspektiverer det daglige arbejde. 10 Amter og kommuner: Giver adgang til beskrivelser af modelkommuneforsøg på børnekulturområdet, ungdomskommuner, børn og ungepolitikker generelt, regionale kulturaftaler samt oversigter over relevante organisationer samt forsøgsarbejder. 4 Projekter: Beskrivelser af projekter fra hele landet som de findes beskrevet på andre institutioners egne hjemmesider. Desuden mulighed for at brugerne kan indskrive deres projektbeskrivelser direkte i portalens projektdatabase. 5 Konsulenter og kunstnere: Opdaterede oversigter over landets efterhånden mange børnekulturkonsulenter samt adgang til andre organisationers og myndigheders kataloger med navne på kunstnere og kulturarbejdere, som engagerer sig i arbejdet med børn. 6 Støtte og fonde: Oversigter over de steder, hvor man kan søge om midler til sine projekter og aktiviteter, privat såvel som offentligt, i Danmark, Norden og EU. 7 Internationalt: Større institutioner og organisationer i Norden og Europa, som danske aktører kan have interesse i at danne netværk med. 11 Lovgivning og politik: Udover at linke til gældende love og bekendtgørelser indeholder denne kategori også et afsnit om børns rettigheder med basis i FNs Børnekonvention. 12 Forskning: Beskrivelser af forskere inden for alle fagområder, oversigter over universiteter, forskningsprogrammer og projekter. Indeholder desuden oversigt over mulige foredragsholdere med forskningstilknytning. 13 Uddannelse: Fokuserer på mulighederne for efter- og videreuddannelse for voksne som ønsker at kvalificere sig yderligere på det børnekulturelle område. 14 Publikationer: Bøger, rapporter, blade, tidsskrifter samt adgang til forskellige biblioteksdatabaser. 15 Kalender: Særligt tilpasset udgave af Kultunaut med en opdeling af arrangementerne i Foredrag og møder om børn, Forestillinger for børn samt Aktiviteter med børn. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 15

17 Haderslev Bibliotek

18 Nye ydelser og produkter i folkebibliotekerne Det vælder frem med nye ydelser og videreudvikling af kendte produkter i folkebibliotekerne. Det handler både om nye medier, om nye udnyttelser af teknologien og om nye arbejdsmetoder. Målet er ydelser der er så tæt på borgernes behov som muligt. Biblioteksårbog 2002 Lovimplementering 17

19 18 Biblioteksårbog 2000

20 Sven Nilsson Et refleksivt læringsmiljø et projekt på Nordfyn Verden forandres, og skolen og bibliotekerne må også forandres, selv om den forandring altid synes at gå langsommere. For fremtiden kommer selvstændig og kreativ håndtering af viden til at være det som gør en forskel, det vil sige det afgør om du skal have succes eller ikke med dine studier og din erhvervskarriere. Vi ser en hastig indstrømmen af nye perspektiver og nye arbejdsformer i alt som har med det at lære at gøre: Det at lære styres af lyst og nysgerrighed og kræver mange forskellige intelligenser, arbejdsformer og præsentationsformer Overgangen fra formidling til skabelse af læringsmiljøer Projektarbejde individuelt og i gruppe Problembaseret læring Betoningen af skolen som kompetencemiljø Forståelsen af informationskompetencens betydning Behovet for at eleven kan bedømme resultaterne løbende De store lærebøger erstattes af en mangfoldighed af materiale Læreren bliver vejleder Biblioteket bliver et laboratorium for kundskabssøgning, og bibliotekaren bliver vejleder Disse nye perspektiver og de nye arbejdsformer danner grundlaget for projektet Det refleksive læringsmiljø på Otterup Bibliotek og Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Interessen for at skabe et refleksivt læremiljø genspejler den dybtgående forandring skolen gennemgår for tiden. Sådan kan denne forandring beskrives: Det gamle Det nye Formidling af viden med eleven som passiv modtager Refleksiv undervisning, aktiv søgen efter viden fra elevernes side Fokus på begrænsede fakta-kundskaber Fokus på helheder, integration, lære at lære Måling baseret på test og diagnoser Måling baseret på selvvurdering og refleksion Informerede forældre Delagtige forældre Ideologi: skolen og samfundet Ideologi: Skolen i samfundet Det er åbenbart at projektet Det refleksive læringsmiljø bygger på de nye forudsætninger. Det indebærer et nyt syn på eleverne, metoderne til at lære, værktøj og miljøer, Biblioteksårbog 2002 Folkebiblioteker 19

21 og på de partnerskaber som behøves for en succesfuld læring. I projektet ligger tyngdepunktet ikke bare eller overhovedet i første række på at øge elevernes viden, men på at træne og reflektere over det at lære at lære. I Det refleksive læringsmiljø skal man ifølge ansøgningen (dateret 31. oktober 2001) medvirke til at implementere det nye syn på læringen og udforske hvilke roller og samarbejdsformer som tilbydes gymnasium og bibliotek i et samfund hvor viden og menneskelige ressourcer står i centrum. Projektet Det refleksive læringsmiljø har en forhistorie. På Otterup Bibliotek har man i flere år arbejdet med at støtte skoleelevernes studiekompetence. Projekt Studiemiljø handlede om folkeskoleelever og deres projektopgaver. I evalueringen fra år 2001 konstateres at det tager tid før tærsklen mellem at lære at bruge it til at bruge it til at lære, overskrides. I projektet Det refleksive læringsmiljø mødtes Otterup Biblioteks ambitioner om at udvide sine roller og Nordfyns Gymnasiums stræben efter at styrke elevernes studiekompetencer. Projektet løber i skoleåret Det evalueres af Birgitte Gottlieb der er ansat på Danmarks Evalueringsinstitut. Undertegnede deltager i projektet som dialogpartner blandt andet for at medvirke til at biblioteksperspektivet i projektet uddybes og kvalificeres. Målet for projektet er at opnå en højere kvalitet i elevernes læring, involvere biblioteksfunktionerne dybere i læreprocesserne og undersøge synergieffekterne af samarbejde mellem folkebibliotek, gymnasiebibliotek og gymnasium. Projektbibliotekaren Mette Tamborg har et kontor uden vægge i direkte tilslutning til gymnasiets store studie- og opholdshal, og hun deltager i undervisningen som ekspert i informationssøgning og fungerer som konsulent både for lærere og elever. Sammen med projektkoordinatoren Jess Dalsgaard har hun skrevet en engageret artikel i Bibliotekspressen 3/2003 hvor de præsenterer erfaringerne fra den første større projektperiode: I dag ser eleverne ikke længere så måbende ud når bibliotekaren træder ind i klassen. Alle elever i 1.g har fået introduktion til de boolske operatorer, frasesøgning og trunkering. Tillige har de fået undervisning i grundlæggende søgning på internettet og kvalitetsvurdering af internetkilder. Flere klasser har benyttet POLINFO/Infomedia og andre databaser i forbindelse med undervisningen, ligesom andre andre har haft håndbogsopslag og atter andre har fået introduktion til litteraturportaler som Litteratursiden og Kalliope. De ældre klasser har også haft besøg af bibliotekaren i undervisningen når der var tid og plads hertil. I løbet af foråret skal nye tiltag i undervisningen afprøves, nye former for lærer- samt elevsamarbejde skal testes. 20 Biblioteksårbog 2002

22 Hvis indsatserne i den første etape har været fokuseret på informationssøgningens teknikker, vil den anden lægge tyngdepunktet på reflektionerne. Midtvejsevalueringen viser at projektet er nogenlunde vel forankret, og at både lærere og elever er enige om at projektets succes beror på i hvilket omfang det kan integrere informationssøgningen og det at forholde sig reflekterende i den daglige undervisningspraksis. Eleverne lægger vægt på at lærerne anvender de nye færdigheder om informationssøgning og systematisering af kundskaber i al undervisning: Det er godt at vi lærer at søge, men det har været meget adskilt fra timerne. Der er ikke nogen lærer der har sagt: Det her er godt, det vil vi bruge i timerne. Min egen medvirken i projektet i efteråret 2002 bestod i at følge undervisningen på Nordfyns Gymnasium i to dage og da også have samtaler med projektlederne og evaluatoren samt holde et oplæg for alle lærerne om informationssøgning og kundskabsopbygning. Tesen i mit oplæg var at informationssøgning støttes af forskellige teknikker, mens kundskabsopbygningen involverer hele personligheden. Når vi begynder at søge information og skaber os et billede af et område som vi intet kender til, befinder vi os på ukendt område. Uro, usikkerhed og tvivl hører til denne fase. Deri ligger også forklaringen på at de fleste flygter fra vidensøgningens åbne felt og usikkerheden til trygheden i fact finding, elementær informationssøgning og pensumlæsning af grundlæggende lærebøger. Jeg pegede også på det forhold at de fleste lærere eller bibliotekarer egentlig ikke er særlig bevidste om informationssøgnings- og informationsbearbejdningsprocessens karakter. De ser som oftest ikke elevernes usikkerhed og forvirring som et normalt indslag i informationsprocessen, og de savner som regel selv bevidste mentale modeller for informationssøgning og ditto bearbejdning. De har også en manglende indsigt i både elevernes og deres egne principper og metoder til tolkning, vurdering og kundskabsopbygning eftersom dette er noget som så at sige sker i bevidsthedens mørke, usynligt for såvel lærere og bibliotekarer såvel som elever. Her findes således et af de vigtigste områder for udvikling af både skolerne og bibliotekerne og for et samarbejde mellem dem. I projeket Det refleksive læringsmiljø findes sprængstof. Er det muligt at realisere idéen om en søgende og reflekterende læring indenfor rammerne for en i grund og bund pensumbaseret skole, altså en skole hvor kundskab ikke er noget som skabes eller opdages, men noget som formidles i passende store portioner til elever som bare har at tage imod? Eller leder det nye syn på læring med en form for nødvendighed til en projekt- og problembaseret undervisning? Mine iagttagelser på Nordfyns Gymna- Biblioteksårbog 2002 Folkebiblioteker 21

23 22 Biblioteksårbog 2002 sium peger på at den reflekterende læring har lettest ved at trænge ind i de sproglige, humanistiske og samfundsmæssige fag mens de naturvidenskabelige fag holder fast ved formidling og pensumlæring. Hvorledes kanaliserer man de naturvidenskabelige og tekniske emners krav om bare at lære et pensum ud i en virkelig refleksiv læring og udforskning af et tema? Her ligger en af de store udfordringer fremover.

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes

Dialogforummet er nedsat fordi B&M ønsker en dialog med folkebibliotekerne om perspektiverne i projektideerne set fra kundernes Referat 30. november 2009 Kamma Kirk Sørensen Konsulent ksk@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 39 Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Referat af møde i B&M s dialogforum Tirsdag den 10.

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket Slutrapport fra projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket Indholdsfortegnelse Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Målgruppen... 4 Kort beskrivelse af delprojekterne... 4 Mål og succeskriterier...

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek TILSTEDE: Elisabeth Kaper Buch, Herning Bibliotekerne Lone Westphall, Herning Bibliotekerne (Konsulent) Henrik

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Udkast. til. udviklingsplan Holbæk Bibliotek

Udkast. til. udviklingsplan Holbæk Bibliotek Udkast til udviklingsplan 2015-2020 Holbæk Bibliotek But libraries are about freedom. Freedom to read, freedom of ideas, freedom of communication (Neil Gaiman: Why our future depends on libraries, reading

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund - behov for bibliotekstjenester til urbefolkning, nationale og sproglige minoriteter og det norske majoritetssamfund 25. marts 2006 Det 70. norske

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011

Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011 Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011 Ansøgt mandag 1. november 2010 kl. 16.00. Projekttitel 1. Titel Læselysten voks(n)er 2. Projekttype Udviklingsprojekt Hjælpetekst

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Vandringer på fortællingens hovedvej

Vandringer på fortællingens hovedvej Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere