BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteksårbog 2002"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2002 København 2003 Biblioteksårbog

3 Biblioteksårbog 2002 Redaktion: Charlotte Cathrine Pedersen, Annette Schneider, Lissa Shin og Jens Thorhauge Udgivet 2003 Af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame & Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk, Århus Foto: Nils Lund Pedersen Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Biblioteksårbog 1999

4 Indhold Indhold Forord 5 Børn og kultur 6 Validitet mere end en god anledning og perfect timing. Bente Buchhave 9 Børnekulturportalen børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor. Jan Helmer-Petersen 13 Nye ydelser og produkter i folkebibliotekerne 16 Et refleksivt læringsmiljø et projekt på Nordfyn. Sven Nilsson 19 Dansk RessourceCenter for e-bøger. Pia Bechmann og Rikke Kristensen 23 Projektet: Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Rubina Kausar Afzal 27 ForbrugerINFOpunkter i bibliotekerne. Inger Frydendahl 31 Konturer af en overbygningsfunktion. Charlotte Cathrine Pedersen 35 Folkebiblioteker 40 Eventyr, samarbejde, profilering og hårdt arbejde. Kirstine Lundsgaard 43 Fortsat kompetenceudvikling. Helle Wiese 47 Centralbiblioteksreformen. Johannes Balslev 51 Ny rådgivningsstruktur for overbygningsfunktionerne og bibliotekspuljerne. Lone Hansen 57 Nye ydelser og produkter i forskningsbibliotekerne 58 Netbaseret læring og bibliotekets rolle. Tove Bang 61 En dansk matematik-preprint server. Jørn Børling Olsson 65 Elektronisk sagsbehandling. Arne Sørensen 68 Illustreret Tidende online. Gitte Petersen 71 Forskningsbiblioteker 76 Fagportaler 2002 En ny fase på vej. Lise Mikkelsen 79 DEF-nøglen. Arne Sørensen 85 DEF projektet afsluttet deff.dk i drift. Jakob Heide Petersen 89 DEF-Lån Direkte Postfremsendte Lån Bøger til Døren. Hugo R. Skou 96 ABM-samarbejde 100 Fyns Lokalhistoriske Portal, Historiefyn.dk. Birte Christensen-Dalsgaard 103 Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase. Kirsten Boel, Mogens Thøgersen og Jens Topholm 107 Biblioteksbyggeri og indretning 110 Bispen Haderslevs nye folkelige kulturhus. Per Månson 113 Det Digitale Bibliotek. Rolf Hapel 116 DTUs forskningsbibliotek fra DTB til en komponent i LearningLab DTU. Frede Mørch 119 Biblioteksårbog

5 Bibliotekernes tal 122 Forskningsbibliotekernes budgetmodel. Jan Trane Hansen 125 Forskningsbibliotekernes elektroniske ressourcer statistisk set. Peter Søndergaard 129 Hvad statistikken fortæller om Niels Ole Pors 133 Nye reviderede love konsekvenser 138 Biblioteksafgiften. C.H. Henriksen 141 Ændring af lov om ophavsret. Anders K. Jensen 145 De fælles elektroniske tjenester og baser 150 Sammensmeltningen af e-referencetjenesterne og Biblioteksvagten. Susanne Dalsgaard Krag 153 Stigende benyttelse og større brugervenlighed år to med bibliotek.dk. Leif Andresen og Ann K. Poulsen 158 Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. Leif Andresen 161 Internationalt 166 Europæisk og internationalt samarbejde mellem erhvervsliv, forskere og kulturinstitutioner om digital distribution af musik. Charlotte Cathrine Pedersen 169 NAPLE et europæisk netværk. Jens Thorhauge 174 Henvisninger 177 Bidragydere til Biblioteksårbog Biblioteksårbog 2002

6 Forord Aktivitetsniveauet er højt i bibliotekerne. Det kan blandt andet ses af at det er en kamp at holde årbogen på et overskueligt niveau således som det fra første færd har været Biblioteksstyrelsens hensigt. Årbogen rapporterer om flere milepæle der er nået i En af de væsentligste er afslutningen af projekt Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek som det trods en stram finanspolitik er lykkedes at få politisk opbakning til at bringe i permanent drift fra 2003, grundlæggende med samme organisation og opgaver. Den sidste og afgørende brik i realiseringen af den oprindelige vision for det elektroniske forskningsbibliotek var DEF-nøglen der kom i drift på de store forskningsbiblioteker i årets løb var også året hvor implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed blev gennemført. Det udvidede biblioteksbegreb er nu etableret i alle kommuner. Aktivitetsniveauet afspejles også i de mange projekter hvoraf kun et fåtal kan finde omtale her. På folkebibliotekssiden er forsøg med e-bøger et nyt område der kan blive ganske væsentligt hvis det lykkes at få et frugtbart samarbejde med forlagene. Forsøg med etniske bibliotekskonsulenter der skal hjælpe folkebibliotekerne med at udnytte de generelt gode relationer til etniske minoriteter til at udvikle nye integrationsfremmende ydelser i bibliotekerne er et andet område. Et af de tidligere års interessante forsøg er forbrugerinformation i bibliotekerne. Projektet er nu i permanent drift i et samarbejde med Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformation, og planen er at skabe ForbrugerINFOpunkter på et flertal af danske folkebiblioteker. Blandt de spektakulære forsøg i forskningsbibliotekerne er forsøget med at bringe bøger direkte til døren hos brugerne, men også den fortsatte udvikling af fagportalerne. Traditionen tro indeholder årbogen også rapporter om biblioteksbyggeri. Det fysiske byggeri har været småt i Til gengæld rapporteres om bygningen af det virtuelle bibliotek, henholdsvis fra Det Digitale Bibliotek i Århus og fra Danmarks Tekniske Bibliotek hvor bøgerne træder mere og mere i baggrunden til fordel for de elektroniske ressourcer og LearningLab DTU. Tendensen til tværgående samarbejde er også ganske tydelig. Årbogen afrapporterer fra det fortsatte projekt med at fremme tværkommunalt samarbejde der skal føre til bæredygtige enheder i folkebibliotekssektoren. En række store forskningsbibliotekers beslutning om at indgå i et samarbejde med folkebibliotekerne om driften af biblioteksvagten.dk er grænseoverskridende og kan være det første af en række tiltag der vil fremme sektorernes samarbejde til gavn for brugerne. Et andet grænseoverskridende samarbejde er i gang inden for ABM-området hvor flere projekter sigter mod at realisere visionen om en fælles portal. Alt i alt er det en tilfredsstillende udvikling der hermed afrapporteres: en række skridt imod udviklingen af bibliotekssamarbejdet så det i stigende grad kan imødekomme brugernes behov i netværkssamfundet. Jens Thorhauge Biblioteksårbog

7 Haderslev Bibliotek 6 Biblioteksårbog 1999

8 Børn og kultur Børnekulturen har især udviklet sig stærkt de sidste 5-10 år, hvor opfattelsen af børnekultur indebærer hele spektret af kultur for, med og af børn. Folkebibliotekerne har noget at byde på i den sammenhæng, men ikke ved at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer, men ved at analysere behov, indgå alliancer og redefinere, målrette og videreudvikle konceptet så barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse optimeres. Biblioteksårbog

9 8 Biblioteksårbog 1999

10 Bente Buchhave Validitet - mere end en god anledning og perfekt timing At have en anledning til udvikling Børn og Kultur. Redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats (af 24. juni 1999) blev en anledning til Biblioteksstyrelsens målrettede satsning på børnekultur, i den hensigt at opfylde flere forbundne formål: at udnytte folkebibliotekets potentialer i arbejdet med at sikre større sammenhæng og kvalitet i det lokale udviklingsarbejde at udvikle institutionen folkebibliotek og bibliotekarprofessionen i lyset af børnekulturelle sager og i mødet med samarbejdspartnerne. Det er Biblioteksstyrelsens grundlæggende opfattelse at folkebiblioteket har noget at byde på i det lokale udviklingsarbejde, og at det kan være nødvendigt at afsløre potentialerne på nye måder. Kontakten skal måske i højere grad etableres uden for institutionsrummet med fokus på de aktuelle brændpunkter der har kommunal og faglig bevågenhed på tværs af sektorer. Det er altså ikke et spørgsmål om at flytte dele af bibliotekskonceptet ud på andre arenaer. Det er snarere et spørgsmål om at analysere behovet, indgå alliancer og i det lys redefinere, målrette, videreudvikle og konkretisere dele af et bibliotekskoncept. Det bliver et spørgsmål om at sætte institutionsforståelsen og professionen i spil i den hensigt at kvalificere og optimere barnets forudsætninger for dannelse og uddannelse, og det kan være i form af støttefunktioner (fx børnehavebiblioteker) på andre arenaer. Timingen var perfekt i 1999, og det gav opdrift at der var politisk bevågenhed om og økonomi i det børnekulturelle område. Biblioteksstyrelsens satsede således strategisk med udgangspunkt i et kulturbegreb der nærmest var synonymt med barnets livsbetingelser og trivsel, og hvor indholdselementerne var mindre håndgribelige. Og Biblioteksstyrelsen satsede ikke alene, for det lykkedes at finde samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet og Kulturrådet for Børn. At give rum for større satsninger I erkendelse af at det kan være vanskeligt at lære af enkeltstående projekter, valgte Biblioteksstyrelsen i stedet at arbejde med læringsorienterede koncepter hvor flere samtidige, lokale projekter arbejder med den samme sag. Vi ønskede at sikre dynamikken i mødet mellem projektdeltagerne og konsulenterne på landsplan, for det var samtidig et forsøg på at udvikle konsulentrollen i Biblioteksstyrelsen i retning af at sætte egen viden i spil til gavn for projektdeltagerne og udvikle støttefunktioner i form af kurser, møder, konferencer, synliggørelse, evaluering - uden at være decideret agerende i projekterne, og uden at anfægte det lokale ejerskab. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 9

11 Det blev til tre koncepter. Regionale børnekulturkonsulenter med base i 8 centralbiblioteker (statslig støtte i 2000 og 2001) med flere arbejdsområder - støtte de lokale folkebiblioteker - støtte det børnekulturelle arbejde i amtet (geografisk enhed) - udvikle stifinderprojekter (f.eks. børnekulturnat, børnekulturtog) - stillingen blev primært varetaget af bibliotekarer og næsten alle på max 1/2 tid. På samme hammel et fælles initiativ: Uddannelsesstyrelsen og Biblioteksstyrelsen et krav at folke- og skolebiblioteker samarbejder, men samarbejdskredsen må gerne udvides til andre faggrupper 28 kommuner ( ) med afsæt i centralt definerede temaer og knudepunkter - sproglig stimulering og læsning - IT og projektopgaven - IT og æstetisk skaben - biblioteket som idé. Lokale børnekulturkonsulenter et fælles initiativ: Kulturrådet for Børn og Biblioteksstyrelsen ( ) 71 (af 275) kommuner søgte 13 konsulenter i 14 kommuner en kommunalt defineret platform de bor på folkebiblioteket stillingen varetages af bibliotekarer, lærere, kunstnere, kunsthistorikere på minimum 1/2 tid. At vurdere målopfyldelsen og de centrale forudsætninger I 2002 var det tid til at gøre status over forsøget med de regionale børnekulturkonsulenter, På samme hammel og lokale børnekulturkonsulenter. På tværs af projekterne er erfaringerne at målene nås i en kombination af: timing dynamisk samarbejde over tid værdimæssig og indholdsmæssig fokusering konkretisering - afprøvning af projekter, defineret af fællesskabet videnskabelighed. 10 Biblioteksårbog 2002

12 Når det lykkes at skabe et projektmiljø der giver rum for læring, modvirker man dels tendensen til forsinkelse og giver den nødvendige tryghed og energi til at søge nye veje hver for sig og sammen. Videnskabeligheden må imidlertid være til stede som udfordrer og sikkerhedsnet. Det kan være i form af indlæg på konferencer, målrettede kursusforløb for projektdeltagerne, publikationer med videnskabeligt indhold, evalueringer på lokalt og nationalt plan. Dr. Sven Nilsson er evaluator for projektet På samme hammel, og han har således udøvet videnskabelig og dialogbaseret evaluering på mange planer: oplæg på konference for alle projektdeltagere fra de 28 lokale projekter dialogmøder med hver enkelt af de 28 lokale projekter udgivelse og formidling af evalueringsrapporter. Fire delrapporter på vejen mod den endelige evalueringsrapport (afleveret i foråret 2003) deltagelse i Styregruppen På samme hammel bidrag til tre På samme hammel -publikationer der henvender sig til en bred kreds af interessenter anvendt erfaringer fra På samme hammel i øvrigt videnskabeligt arbejde og formidlet resultaterne i andre lande. Sven Nilsson har bragt refleksionen ind i et strategisk tænkt og timet projekt, og han har tilført projektets validitet. I 2002 fik vi brug for denne læring i arbejdet med rapporten om samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker (rapport afgivet 20. maj 2002), i tænkningen i forbindelse med kulturministeriets satsning på læselyst og læseglæde (pressemeddelelse december 2002), ligesom vi kunne bibringe flere frie forsøg aktuelle informationer og formidle kontakter til beslægtede, igangværende forsøg. Viden blev delt og anvendt i nye sammenhænge. At finde en ny anledning I 2002 blev det en kendt sag at der måtte findes en ny anledning til udvikling af sammenhæng, institutioner og faglige professioner. Det blev offentliggjort at Kulturrådet for Børn skal nedlægges i sommeren 2003, og at rådets mange fornemme landvindinger, erfaringer, netværk og kompetencer fremover skal danne grundlag for et børnekulturelt netværk hvor Biblioteksstyrelsen vil være én af flere partnere. Redegørelsen Børn og Kultur er ikke længere den aktuelle anledning. Kultur medvirker også fremover til børnenes trivsel, og der er fortsat brug for timing, men i første omgang må vi med videnskabens og de professionelle aktørers hjælp Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 11

13 analysere og vurdere den aktuelle formel for livsoplysning, og vi må anstrenge os for at afkode og forstå tidens centrale begreber (fx kompetencer), og at kunsten tillægges fornyet betydning. Udgangspunktet er på den ene side barnets dannelse og uddannelse og på den anden side lokalsamfundets betingelser for at understøtte barnets livsoplysning via større sammenhængskraft og ansvarlighed på tværs af politiske udvalg, forvaltninger, sektorer, professioner og i civilsamfundet. Der bliver brug for at reflektere over og anvende dele af den erhvervede viden samt reflektere over værdisættet og den indholdsmæssige afgrænsning af den aktuelle indsats. I drøftelserne af værdisættet og det aktuelle indhold i arbejdet er det nødvendigt at turde at brede diskussionen ud internt i folkebiblioteket og eksternt i kommunen - i den hensigt at give livsoplysningen de optimale betingelser. Og derefter tage de nødvendige hensyn til alder, køn, etnicitet m.v. 12 Biblioteksårbog 2002

14 Jan Helmer-Petersen Børnekulturportalen - børnekulturens store Hvem-Hvad-Hvor Børnekulturportalen er genvejen på nettet til de mange institutioner, organisationer, personer og offentlige myndigheder som på forskellig vis er engageret i børnekulturelle spørgsmål. Børnekulturen har gennem de seneste 25 år udviklet sig som begreb, som aktivitet og som politikområde. Det er især gået stærkt de sidste 5-10 år hvor opfattelsen af børnekultur som omfattende hele spektret af kultur for, med og af børn for alvor er slået igennem. Børnekultur i dag handler om langt mere end børnebøger, børne-tv, børnefilm osv., og selv for dem som har været med i arbejdet gennem længere tid, kan det være svært at holde overblikket og holde sig ajour. For nye såvel som gamle aktører fungerer portalen nu som indgangen til det børnekulturelle område i al dets mangfoldighed. Portalen er udviklet af Kulturrådet for Børn i samarbejde med Sekretariat for Børnekulturnetværk, Danmarks Pædagogiske Universitet. Formålet er at synliggøre børnekulturen som aktivitet, som politikområde og som forskningsområde og at lette adgangen til viden og faglige netværk primært i Danmark, til dels i Norden og i mindre omfang i det øvrige Europa. Vision Portalen er udviklet med følgende vision og hensigt: Portalen skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration Portalen skal være stedet hvor man kan komme i kontakt med andre der arbejder med og har erfaring med børnekulturelle aktiviteter. På længere sigt kunne en vision være at skabe en børneportal som ser på tværs af det kulturelle, det sociale, undervisning m.v. Målgruppe Børnekulturportalen henvender sig til voksne som kan karakteriseres ved: At være engagerede i børnekulturelt arbejde enten i professionel sammenhæng eller på frivillig basis At være rammeskabere eller projektengagerede Ikke nødvendigvis at have det store forhåndskendskab til området. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 13

15 Eller sagt på en anden måde: Folk, som opererer på politisk niveau, forvaltningsniveau, institutionsniveau eller på projektniveau. Portalen har p.t unikke brugere om måneden, og besøgstallet er støt stigende. Type og struktur Portalen er i stil med Bibliotekernes Netguide et stort linkbibliotek som danner genvej til andre institutioners og projekters hjemmesider og databaser, til andre portaler og til information som er indsamlet enten specielt til portalen eller i anden offentlig sammenhæng. For at lette adgangen til det relevante materiale på fx andre institutioners hjemmesider, linkes der så vidt muligt direkte til den underside hvor informationen findes. Det vil for eksempel sige at portalen linker direkte til det sted på Silkeborg Kommunes hjemmeside hvor børnekulturen er beskrevet. Stoffet er lagt ind i en struktur som forsøger at afspejle den faglige og politiske tænkning som er gældende i dag, og som den primære målgruppe opererer i. Og i og med at den primære målgruppe er de voksne som på mere eller mindre professionelt og politisk plan arbejder med børn og kultur, er der lagt mere vægt på det organisatoriske, det rammeskabende og det politikdannende end på en opdeling som en børnefamilie ville finde indlysende og interessant. Portalens profil og genre Visionen for Børnekulturportalen er at den skal kunne fungere som de professionelles og de engagerede voksnes primære kilde til viden og inspiration. Portalen er genvejen til viden, som hentes fra: Eksisterende hjemmesider og databaser Andre portaler Information, som er indsamlet specielt til Børnekulturportalen. Portalen adskiller sig fra en almindelig hjemmeside ved at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret, dvs. at hensynet til brugernes behov vejer tungere end portalens ejeres behov for at synliggøre, profilere og forklare sig. Portalens fremtid Portalen har allerede vist sit store potentiale, men der er fortsat mange udfordringer af både indholdsmæssig og teknisk karakter. En egentlig nyhedstjeneste står højt på ønskelisten, ligesom søgefunktionen kan forbedres og udvides. Kulturrådet for Børn har bekostet hele planlægnings- og etableringsfasen og har stået for den daglige drift. Med overgangen til det nye Børnekulturens Netværk bliver portalen overdraget til en institution som nok skal forstå at værdsætte dens store potentiale og sikre den i tiden fremover til glæde for alle børn som voksne. 14 Biblioteksårbog 2002

16 Portalens indhold 1 Kultur for børn: Omfatter kulturområderne, deres institutioner og tilbud til børn om voksenproduceret kunst og kulturelle tilbud. 2 Musiske aktiviteter/kultur med børn: Såvel undervisnings- som fritidstilbud hvor professionelle og semiprofessionelle voksne tilbyder aktiviteter hvor børn selv kan være udøvende. 3 Leg og bevægelse: Kategorien indbefatter idrætsområdet, men beskæftiger sig desuden med nogle af de mange mindre organiserede aktiviteter hvor leg og bevægelse glider ind over hinanden. 8 Nyhedsbreve: Links til nyhedsstof fra organisationer, statslige myndigheder, lokale og regionale institutioner. 9 Børn og kultur hvorfor?: Afdelingen for udviklingsarbejder og debat- og artikelstof som perspektiverer det daglige arbejde. 10 Amter og kommuner: Giver adgang til beskrivelser af modelkommuneforsøg på børnekulturområdet, ungdomskommuner, børn og ungepolitikker generelt, regionale kulturaftaler samt oversigter over relevante organisationer samt forsøgsarbejder. 4 Projekter: Beskrivelser af projekter fra hele landet som de findes beskrevet på andre institutioners egne hjemmesider. Desuden mulighed for at brugerne kan indskrive deres projektbeskrivelser direkte i portalens projektdatabase. 5 Konsulenter og kunstnere: Opdaterede oversigter over landets efterhånden mange børnekulturkonsulenter samt adgang til andre organisationers og myndigheders kataloger med navne på kunstnere og kulturarbejdere, som engagerer sig i arbejdet med børn. 6 Støtte og fonde: Oversigter over de steder, hvor man kan søge om midler til sine projekter og aktiviteter, privat såvel som offentligt, i Danmark, Norden og EU. 7 Internationalt: Større institutioner og organisationer i Norden og Europa, som danske aktører kan have interesse i at danne netværk med. 11 Lovgivning og politik: Udover at linke til gældende love og bekendtgørelser indeholder denne kategori også et afsnit om børns rettigheder med basis i FNs Børnekonvention. 12 Forskning: Beskrivelser af forskere inden for alle fagområder, oversigter over universiteter, forskningsprogrammer og projekter. Indeholder desuden oversigt over mulige foredragsholdere med forskningstilknytning. 13 Uddannelse: Fokuserer på mulighederne for efter- og videreuddannelse for voksne som ønsker at kvalificere sig yderligere på det børnekulturelle område. 14 Publikationer: Bøger, rapporter, blade, tidsskrifter samt adgang til forskellige biblioteksdatabaser. 15 Kalender: Særligt tilpasset udgave af Kultunaut med en opdeling af arrangementerne i Foredrag og møder om børn, Forestillinger for børn samt Aktiviteter med børn. Biblioteksårbog 2002 Børn og kultur 15

17 Haderslev Bibliotek

18 Nye ydelser og produkter i folkebibliotekerne Det vælder frem med nye ydelser og videreudvikling af kendte produkter i folkebibliotekerne. Det handler både om nye medier, om nye udnyttelser af teknologien og om nye arbejdsmetoder. Målet er ydelser der er så tæt på borgernes behov som muligt. Biblioteksårbog 2002 Lovimplementering 17

19 18 Biblioteksårbog 2000

20 Sven Nilsson Et refleksivt læringsmiljø et projekt på Nordfyn Verden forandres, og skolen og bibliotekerne må også forandres, selv om den forandring altid synes at gå langsommere. For fremtiden kommer selvstændig og kreativ håndtering af viden til at være det som gør en forskel, det vil sige det afgør om du skal have succes eller ikke med dine studier og din erhvervskarriere. Vi ser en hastig indstrømmen af nye perspektiver og nye arbejdsformer i alt som har med det at lære at gøre: Det at lære styres af lyst og nysgerrighed og kræver mange forskellige intelligenser, arbejdsformer og præsentationsformer Overgangen fra formidling til skabelse af læringsmiljøer Projektarbejde individuelt og i gruppe Problembaseret læring Betoningen af skolen som kompetencemiljø Forståelsen af informationskompetencens betydning Behovet for at eleven kan bedømme resultaterne løbende De store lærebøger erstattes af en mangfoldighed af materiale Læreren bliver vejleder Biblioteket bliver et laboratorium for kundskabssøgning, og bibliotekaren bliver vejleder Disse nye perspektiver og de nye arbejdsformer danner grundlaget for projektet Det refleksive læringsmiljø på Otterup Bibliotek og Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Interessen for at skabe et refleksivt læremiljø genspejler den dybtgående forandring skolen gennemgår for tiden. Sådan kan denne forandring beskrives: Det gamle Det nye Formidling af viden med eleven som passiv modtager Refleksiv undervisning, aktiv søgen efter viden fra elevernes side Fokus på begrænsede fakta-kundskaber Fokus på helheder, integration, lære at lære Måling baseret på test og diagnoser Måling baseret på selvvurdering og refleksion Informerede forældre Delagtige forældre Ideologi: skolen og samfundet Ideologi: Skolen i samfundet Det er åbenbart at projektet Det refleksive læringsmiljø bygger på de nye forudsætninger. Det indebærer et nyt syn på eleverne, metoderne til at lære, værktøj og miljøer, Biblioteksårbog 2002 Folkebiblioteker 19

21 og på de partnerskaber som behøves for en succesfuld læring. I projektet ligger tyngdepunktet ikke bare eller overhovedet i første række på at øge elevernes viden, men på at træne og reflektere over det at lære at lære. I Det refleksive læringsmiljø skal man ifølge ansøgningen (dateret 31. oktober 2001) medvirke til at implementere det nye syn på læringen og udforske hvilke roller og samarbejdsformer som tilbydes gymnasium og bibliotek i et samfund hvor viden og menneskelige ressourcer står i centrum. Projektet Det refleksive læringsmiljø har en forhistorie. På Otterup Bibliotek har man i flere år arbejdet med at støtte skoleelevernes studiekompetence. Projekt Studiemiljø handlede om folkeskoleelever og deres projektopgaver. I evalueringen fra år 2001 konstateres at det tager tid før tærsklen mellem at lære at bruge it til at bruge it til at lære, overskrides. I projektet Det refleksive læringsmiljø mødtes Otterup Biblioteks ambitioner om at udvide sine roller og Nordfyns Gymnasiums stræben efter at styrke elevernes studiekompetencer. Projektet løber i skoleåret Det evalueres af Birgitte Gottlieb der er ansat på Danmarks Evalueringsinstitut. Undertegnede deltager i projektet som dialogpartner blandt andet for at medvirke til at biblioteksperspektivet i projektet uddybes og kvalificeres. Målet for projektet er at opnå en højere kvalitet i elevernes læring, involvere biblioteksfunktionerne dybere i læreprocesserne og undersøge synergieffekterne af samarbejde mellem folkebibliotek, gymnasiebibliotek og gymnasium. Projektbibliotekaren Mette Tamborg har et kontor uden vægge i direkte tilslutning til gymnasiets store studie- og opholdshal, og hun deltager i undervisningen som ekspert i informationssøgning og fungerer som konsulent både for lærere og elever. Sammen med projektkoordinatoren Jess Dalsgaard har hun skrevet en engageret artikel i Bibliotekspressen 3/2003 hvor de præsenterer erfaringerne fra den første større projektperiode: I dag ser eleverne ikke længere så måbende ud når bibliotekaren træder ind i klassen. Alle elever i 1.g har fået introduktion til de boolske operatorer, frasesøgning og trunkering. Tillige har de fået undervisning i grundlæggende søgning på internettet og kvalitetsvurdering af internetkilder. Flere klasser har benyttet POLINFO/Infomedia og andre databaser i forbindelse med undervisningen, ligesom andre andre har haft håndbogsopslag og atter andre har fået introduktion til litteraturportaler som Litteratursiden og Kalliope. De ældre klasser har også haft besøg af bibliotekaren i undervisningen når der var tid og plads hertil. I løbet af foråret skal nye tiltag i undervisningen afprøves, nye former for lærer- samt elevsamarbejde skal testes. 20 Biblioteksårbog 2002

22 Hvis indsatserne i den første etape har været fokuseret på informationssøgningens teknikker, vil den anden lægge tyngdepunktet på reflektionerne. Midtvejsevalueringen viser at projektet er nogenlunde vel forankret, og at både lærere og elever er enige om at projektets succes beror på i hvilket omfang det kan integrere informationssøgningen og det at forholde sig reflekterende i den daglige undervisningspraksis. Eleverne lægger vægt på at lærerne anvender de nye færdigheder om informationssøgning og systematisering af kundskaber i al undervisning: Det er godt at vi lærer at søge, men det har været meget adskilt fra timerne. Der er ikke nogen lærer der har sagt: Det her er godt, det vil vi bruge i timerne. Min egen medvirken i projektet i efteråret 2002 bestod i at følge undervisningen på Nordfyns Gymnasium i to dage og da også have samtaler med projektlederne og evaluatoren samt holde et oplæg for alle lærerne om informationssøgning og kundskabsopbygning. Tesen i mit oplæg var at informationssøgning støttes af forskellige teknikker, mens kundskabsopbygningen involverer hele personligheden. Når vi begynder at søge information og skaber os et billede af et område som vi intet kender til, befinder vi os på ukendt område. Uro, usikkerhed og tvivl hører til denne fase. Deri ligger også forklaringen på at de fleste flygter fra vidensøgningens åbne felt og usikkerheden til trygheden i fact finding, elementær informationssøgning og pensumlæsning af grundlæggende lærebøger. Jeg pegede også på det forhold at de fleste lærere eller bibliotekarer egentlig ikke er særlig bevidste om informationssøgnings- og informationsbearbejdningsprocessens karakter. De ser som oftest ikke elevernes usikkerhed og forvirring som et normalt indslag i informationsprocessen, og de savner som regel selv bevidste mentale modeller for informationssøgning og ditto bearbejdning. De har også en manglende indsigt i både elevernes og deres egne principper og metoder til tolkning, vurdering og kundskabsopbygning eftersom dette er noget som så at sige sker i bevidsthedens mørke, usynligt for såvel lærere og bibliotekarer såvel som elever. Her findes således et af de vigtigste områder for udvikling af både skolerne og bibliotekerne og for et samarbejde mellem dem. I projeket Det refleksive læringsmiljø findes sprængstof. Er det muligt at realisere idéen om en søgende og reflekterende læring indenfor rammerne for en i grund og bund pensumbaseret skole, altså en skole hvor kundskab ikke er noget som skabes eller opdages, men noget som formidles i passende store portioner til elever som bare har at tage imod? Eller leder det nye syn på læring med en form for nødvendighed til en projekt- og problembaseret undervisning? Mine iagttagelser på Nordfyns Gymna- Biblioteksårbog 2002 Folkebiblioteker 21

23 22 Biblioteksårbog 2002 sium peger på at den reflekterende læring har lettest ved at trænge ind i de sproglige, humanistiske og samfundsmæssige fag mens de naturvidenskabelige fag holder fast ved formidling og pensumlæring. Hvorledes kanaliserer man de naturvidenskabelige og tekniske emners krav om bare at lære et pensum ud i en virkelig refleksiv læring og udforskning af et tema? Her ligger en af de store udfordringer fremover.

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

! " #$% &#% ' (% ' # )# *

!  #$% &#% ' (% ' # )# * ! " #$% &#% ' (% ' # )# *!+,% ) 31-05-2006 Kontaktmøde med folkebibliotekerne den 18. maj 2006 Dias 1 ) Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere