1.1 Problemformulering AFGRÆNSNING DEFINITIONER Fordelingspolitik Velfærdspolitik...7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Problemformulering...4 2.0 AFGRÆNSNING...5 3.0 DEFINITIONER...6. 3.1 Fordelingspolitik...6. 3.2 Velfærdspolitik...7"

Transkript

1 1.1 Problemformulering AFGRÆNSNING DEFINITIONER Fordelingspolitik Velfærdspolitik REDEGØRELSE FOR VÆRDIPOLITIK I PERIODEN Værdipolitikkens udvikling fra valget i 1990 til valget i Medierne Vælgerne Værdipolitikken ved valgene i 2001 og Medierne Vælgerne LITTERATUR OG TEORI Forfattere Det Danske Valgprojekt Jørgen Goul Andersen Ole Borre Jimmy van der Brugge og Henning Voss Kenneth Thue Nielsen Teori Ronald F. Inglehart Anthony Giddens Issue voting METODE Vægtning Empiri Betalingsavisernes dagsorden Gratisavisernes dagsorden ANALYSE OG Vælgernes dagsorden 2005 i forhold til Anthony Giddens Ronald F. Inglehart Issue voting...22 Side 1 af 34

2 7.1.4 Sammenfatning af 1990 i forhold til Vælgernes dagsorden ved valget i Avisernes dagsorden 1990, 2005 og KONKLUSION LITTERATURLISTE...33 Bøger...33 Bidrag til bøger...33 Avisartikler...33 Rapporter, artikler og blogs fra internettet...34 Supplerende litteratur...34 Bilag...34 Side 2 af 34

3 Forfattere og rettigheder: Rapporten er udarbejdet til Netavisen Altinget af journalisterne Povl D. Rasmussen og Ole Hall som en del af deres fagspeciale i politisk journalistisk ved Danmarks Journalisthøjskole. Spørgsmål vedrørende rapporten kan rettes til olehall123@gmail.com. Der må citeres frit fra rapporten og de medfølgende journalistiske artikler, såfremt der tydeligt angives, at kilden er Netavisen Altinget.. Side 3 af 34

4 1.0 Indledning og motivation Dette projekt tager udgangspunkt i den debat, som blomstrede op i kølvandet på februar og marts måneds politiske begivenheder. Netop i den periode dukkede der adskillige historier om værdipolitik op i de danske medier. I første omgang var det SF s leder, Villy Søvndal, der tiltrak sig de store overskrifter i de danske medier. Han havde i et interview med morgenavisen Jyllands-Posten sagt, at medlemmerne af den islamistiske organisation, Hizb ut-tahrir, kunne gå ad helvede til 1. Forinden havde han skrevet et blogindlæg, hvor hans tone var mere diplomatisk: Find andre græsgange. Jeres forehavende har intet perspektiv og ingen fremtid i Danmark 2. Godt to uger senere kom værdidebatten endnu engang i spil. Denne gang var det Dansk Folkeparti, der bragte værdipolitik på banen i forbindelse med finansloven. Her skulle partiet lægge de afgørende stemmer til regeringens finanslov, men det blev ikke uden betingelser. Dansk Folkeparti krævede, at deres værdipolitiske tryghedspakke også skulle indgå i forhandlingerne. Med den havde partiet adskillige krav, der drejede sig om andet end samfundsøkonomiske spørgsmål. Blandt de værdipolitiske krav, som partiet fik trumfet igennem, var, at der kom øget tv-overvågning i de danske gader, ligesom det også skulle have konsekvenser for forældre, når deres børn udførte kriminelle handlinger 3. Det var førstnævnte og i endnu højere grad sidstnævnte eksempel, der fik os til at overveje, om der ikke kunne skrives et interessant projekt om værdipolitikkens plads i dansk politik. Er det et fænomen, der i stigende grad indtager den politiske dagsorden i Danmark, og hvor stor en plads har værdipolitikken i dag i forhold til tidligere? Det er kernen i det, som vi gerne vil undersøge. For os er det dog ikke tilstrækkeligt at afdække, hvor meget værdipolitikken fylder i dag i forhold til tidligere. Vi ønsker også at kunne forklare, hvorfor udviklingen har formet sig sådan, som den har. Derfor er vi nået frem til nedenstående problemformulering, som også indeholder visse afgrænsninger, der vil blive nærmere forklaret i vores afgrænsningsafsnit. 1.1 Problemformulering Hvor meget fylder værdipolitikken i dag i forhold til folketingsvalget i 1990? Hvilke årsager kan der være til udviklingen? Det første spørgsmål vil blive besvaret i forhold til to grupper; medierne og vælgerne. Der foreligger allerede undersøgelser for, hvor meget værdipolitik fylder i medierne under valgkampene i perioden 1990 til 2005, mens en undersøgelse for 2007-valget endnu ikke foreligger. I den forbindelse ønsker vi at udføre vores egen medieanalyse for at finde frem til, hvor meget værdipolitikken fyldte i den seneste valgkamp. Det bør her bemærkes, at der i perioden 1990 til 2005 også indgår tv i mediebilledet, mens vores egen analyse er baseret udelukkende på aviser. I forhold til vælgerne foreligger der valganalyser fra de tidligere valg udført af Det Danske Valgprojekt, som udgiver en publikation efter hvert valg med undersøgelser 1 Jyllands-Posten, , Hizb ut-tahrir: I er gået forkert! 3 Berlingske Tidende, , Ledende artikel: Værdifuld finanslov, 1. sek., side 2 Side 4 af 34

5 om vælgeradfærd samt andet relevant, mens der for 2007-valget kun foreligger begrænsede data fra Det Danske Valgprojekt. Det andet spørgsmål i problemformuleringen søges besvaret med tendenser, som vi har observeret i de tidligere udgivne bøger og undersøgelser fra Det Danske Valgprojekt 4, ligesom vi ønsker at forklare udviklingen med forskellige teorier, som vil blive præsenteret i projektets teoriafsnit. 2.0 Afgrænsning Som tidligere nævnt undersøger vi udviklingen i værdipolitikkens indflydelse på dansk politik i perioden 1990 til i dag. Dette gør vi ved at se nærmere på to forhold: Vælgernes værdipolitiske dagsorden og mediernes værdipolitiske dagsorden. I vores undersøgelse af vælgernes dagsorden sammenligner vi folketingsvalget 1990 med folketingsvalget i Dette gør vi med udgangspunkt i data fra Det Danske Valgprojekt jf. litteraturafsnittet. Fra folketingsvalget i 2007 har Det Danske Valgprojekt endnu ikke færdiggjort indsamlingen af data. Derfor vil vores analyse af vælgernes dagsorden ved 2007-valget bero på målinger udarbejdet af Synovate Vilstrup for Ugebrevet Mandag Morgen. Dette betyder, at vi har at gøre med et mere overfladisk og mindre sammenligneligt datagrundlag end fra de øvrige folketingsvalg. Derfor vil vi beskrive vælgernes dagsorden under 2007-valget betydeligt mere overordnet end ved folketingsvalgene i 1990 og I vores undersøgelse af mediernes dagsorden sammenligner vi folketingsvalget i 1990 med folketingsvalget i Dette gør vi ligeledes med udgangspunkt i data fra Det Danske Valgprojekt. Fra det seneste folketingsvalg i 2007 har Det Danske Valgprojekt endnu ikke færdiggjort indsamlingen af data. Derfor vil vores analyse af mediernes dagsorden ved 2007-valget bero på egen dataindsamling. Til dataindsamling benytter vi os af præcis samme indsamlingsmetode, som er blevet anvendt af først Henning Voss og Jimmy van der Brugge og senere Det Danske Valgprojekt fra 1990-valget og frem. Af hensyn til opgavens omfang fravælger vi at analysere valgkampsindslag fra tv, radio, internet, ikke-landsdækkende aviser, B.T. og Ekstra Bladet. Fravalg som Det Danske Valgprojekt også har gjort i flere omgange af hensyn til den megen tid, det tager. I stedet retter vi vores indsamlingskræfter mod at undersøge udviklingen i Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. Sammenligneligheden i data fra vores indsamling ved 2007-valget og Det Danske Valg Projekts indsamling af data fra 1990 og 2005-valgene er mulig, idet vi med særlig tilladelse fra valgprojektets forskere har fået adgang til Valgprojektets rådata og derved har kunnet rense tallene for de medier, som vi ikke undersøger ved valget. Yderligere overvejelser om vores indsamlingsmetode fremgår af metodeafsnittet. Siden 2005 er såvel antallet af gratisaviser som antallet af gratisavislæsere steget væsentligt. Således havde en del af gratisaviserne i 2. halvår 2007 flere læsere end de traditionelle morgenaviser 5. Som de første i Danmark har vi derfor besluttet at kortlægge gratisaviserne dækning af 2007-valget. Da vi antager, at gratisaviserne 4 Se mere om Det Danske Valgprojekt i afsnit Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår Side 5 af 34

6 valgdækning adskiller sig væsentligt fra betalingsaviserne, vil kortlægning af gratisaviserne ske i et afsnit for sig. 3.0 Definitioner Hensigten med dette afsnit er at klarlægge, hvad vi forstår ved værdipolitik. Det er imidlertid ikke nok at definere, hvad vi forstår ved værdipolitik. For at kunne forklare, hvad værdipolitik er, er det også nødvendigt at klarlægge, hvilke kategorier værdipolitikken ikke falder ind under. Her i projektet har vi valgt at inddele de tre typer politik som følgende: Fordelingspolitik (gammel politik) Velfærdspolitik Værdipolitik (ny politik) Valget af netop disse tre kategorier er ikke tilfældigt. De er hentet fra specialet Højredrejningen i 1990 erne skrevet af Jimmy van der Brugge og Henning Voss 6. Grunden til, at vi har valgt netop deres kriterier, er, at vi ønsker at gøre vores egen undersøgelse sammenlignelig med de data, som de to forfattere tidligere har indsamlet til deres medieundersøgelse ved valgene i 1990, 1994, 1998 og 2001 samt Det Danske Valgprojekts data fra Udover ovenstående er en fjerde unavngivet kategori også anvendt, hvor EU samt uplacerbare emner er kategoriseret. 3.1 Fordelingspolitik I Højredrejningen i 1990 erne opererer Jimmy van der Brugge og Henning Voss med termerne gammel politik og ny politik. Den førstnævnte form for politik er den, som den traditionelle venstre/højre-akse er inddelt efter. Det er et spørgsmål om, hvordan samfundets ressourcer skal fordeles. De to forfattere formulerer det som nedenstående: [ ] Overordnet er gammel politik altså kendetegnet ved at omhandle kampen om de økonomiske ressourcer i et samfund. [ ] 7 I specialet bruger de betegnelsen gammel politik om ovenstående, men i deres senere bidrag kalder de det fordelingspolitik 8, og derfor vælger vi også at bruge begrebet fordelingspolitik i dette projekt. De overordnede emner i denne kategori hedder skat og arbejdsmarked. Tidligere hed sidstnævnte arbejdsløshed, men problematikken er i de senere år blevet vendt til mangel på arbejdskraft. 6 Se mere om Jimmy van der Brugge og Henning Voss i afsnittet om forfatterne. 7 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Højredrejningen i 1990 erne, side 33 8 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i Det nye politiske landskab, side 130 Side 6 af 34

7 3.2 Velfærdspolitik Umiddelbart ville denne term kunne placeres ind under fordelingspolitikken, men de to forfattere argumenterer for, hvorfor netop velfærdspolitik kan løsrives fra fordelingspolitikken. [ ] Velfærdsspørgsmål er nemlig karakteriseret ved, at den ideologiske komponent er mere nedtonet. Det er således ikke umiddelbart givet, hvad det vil sige at være liberal på ældreområdet 9. [ ] Vi er derfor klar over, at flere penge til ældreplejen i bund og grund er en forøgelse af den offentlige sektor og dermed et fordelingsspørgmål. Men diskussioner om eksempelvis ældre handler ofte om, hvordan de gamle plejes, og ikke nødvendigvis hvor mange penge, der skal afsættes til dem. Samtidig er det vigtigt at understrege nødvendigheden af, at vi fastholder den samme inddeling som de to forfattere bag Højredrejningen i 1990 erne. Hvis vi ikke gør brug af deres kategorisering vil det være umuligt at sammenligne de data, vi indsamler, med dataene tidligere indsamlet ved valgene. De overordnede emner i denne kategori hedder sundhed, ældre, børn (eller familie) og uddannelse. 3.3 Værdipolitik Den tredje kategori, ny politik eller værdipolitik, kan ikke på samme måde som gammel politik deles op i mere eller mindre omfordeling af samfundets ressourcer. Derimod er der tale om værdier. En af dem kan eksempelvis være hårdere eller mildere straffe, mens en anden kan være blødere kontra strammere udlændingepolitik. Det mest omfattende værk, der er skrevet om ny politik, er udført af den amerikanske politolog Ronald F. Inglehart, og det er hans teorier fra 1970 erne og frem til i dag, som van der Brugge og Voss baserer en del af deres definition på. Ifølge Ronald F. Inglehart er der i det moderne samfund en modsætning mellem materialister og post-materialister. Teorien er i korte træk, at når de grundlæggende behov i dagligdagen er dækket, så opstår der højerestående behov end økonomisk tryghed 10. Imidlertid ser van der Brugge og Voss en afgørende forskel på deres måde at anskue politik på i forhold til Inglehart. I Ingleharts terminologi opererer han med en endimensional akse, der har materialister i den ene ende, mens post-materialister er i den anden. De to forfattere arbejder i stedet med to akser, hvor den fordelingspolitiske diskussion indtager den klassiske højre/venstre-skala, mens værdierne indplaceres på en nord-syd-akse. Van der Brugge og Voss argumenterer, at den todimensionale tilgang eksempelvis gør det forståeligt, at en del vælgere ønsker en strammere kurs over for flygtninge, samtidig med at de samme vælgere ønsker en udbygning af velfærdsstaten 11. De overordnede emner i denne kategori hedder udlændinge, lov og orden, miljø og ulandshjælp. 9 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Højredrejningen i 1990 erne, side Gundelach, Peter; Riis, Ole; Danskernes værdier, side Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Højredrejningen i 1990 erne, side 37 Side 7 af 34

8 4.0 Redegørelse for værdipolitik i perioden I dette afsnit vil vi kort redegøre for, hvor meget værdipolitikken har fyldt ved de danske valg fra 1990 og frem til valget i Fokus vil være rettet mod vælgernes og mediernes dagsorden. Redegørelsen for vælgernes dagsorden er baseret på de undersøgelser, som Det Danske Valgprojekt har stået bag, mens Jimmy van der Brugge og Henning Voss har indsamlet dataene for mediernes dagsorden i forbindelse med deres speciale, Højredrejningen i 1990 erne 12. Det bør bemærkes, at der ved vælgernes dagsorden også henvises til de to ovennævnte forfatteres bidrag til bogen Det nye politiske landskab. Forklaringen er, at her er de forrige undersøgelser foretaget af Det Danske Valgprojekt samlet i én tabel. Alle tal i forhold til mediernes og vælgernes dagsorden er i det følgende afsnit baseret på netop denne tabel, med mindre andet er anført. For overskuelighedens skyld inddeler vi det i to etaper; og Værdipolitikkens udvikling fra valget i 1990 til valget i Medierne Tilbage ved 1990-valget udgjorde værdipolitik kun en lille andel af de danske mediers dagsorden. Faktisk udgjorde værdipolitikken kun 11 pct., mens fordelingspolitikken lagde sig klart i spidsen med 62 pct. En af årsagerne til, at fordelingspolitikken fyldte så meget hænger ifølge flere forskere sammen med, at daværende statsminister Poul Schlüter (K) udskrev valget på baggrund af et ønske om skattelettelser 13. Et forslag, han ikke kunne få flertal til i Folketinget. Dermed var der lagt op til, at der skulle diskuteres fordelingspolitik i valgkampen. I tabel 1 kan det også aflæses, at skatten udgjorde 19 pct. af artiklerne i valgkampen. Derudover fyldte EU med sine 19 pct. ret meget i valgkampen, mens velfærdsemner kun udgjorde 7 pct. Ved det efterfølgende valg, som var det første med Poul Nyrup Rasmussen (S) som statsminister, udgjorde værdipolitikken næsten dobbelt så meget som i Som det fremgår af tabel 1, er det tydeligt, at indvandrerspørgsmålet med 11 pct. begynder at fylde i de danske medier. Over halvdelen af de værdipolitiske emner handlede i 1994 om indvandrere, men alle de andre værdipolitiske emner gik også frem i forhold til valget fire år tidligere. Udover værdipolitikken gik også velfærdspolitikken kraftigt frem, mens fordelingspolitikken og i særdeleshed EU-spørgsmålet gik tilbage. I 1998 fortsætter værdipolitikken sin fremmarch i de danske medier. Denne gang er det specielt debatten om lov og orden, der trækker værdipolitikken frem. Samtidigt er det værd at bemærke, at udlændinge er det emne, der berettes mest om i de danske medier ved valget i Frem til da havde det mest omtalte emne begge gange placeret sig inden for det fordelingspolitiske område henholdsvis skat i 1990 og arbejdsløshed i Se mere om Jimmy van der Brugge og Henning Voss i det efterfølgende afsnit om forfatterne. 13 Andersen, Jørgen Goul; m.fl.; Datamateriale fra valgundersøgelsen 1990, side 60 Side 8 af 34

9 Tabel 1 14 : Emners andel af mediernes samlede valgdækning i pct Arbejdsløshed Skat Økonomi i øvrigt Fordelingspolitik i alt Sundhed Ældre Børn Uddannelse Velfærd i øvrigt Velfærd i alt Udlændinge Lov og orden Miljø Ulandshjælp Værdipolitik i alt EU mv Andre emner I alt Vælgerne Ligesom i medierne buldrede værdipolitikken også frem, når vælgerne skulle redegøre for, hvilke emner de fandt vigtigst i valgkampen. Faktisk var vælgerne i 1990 mere optagede af værdipolitik end medierne. Dengang var det dog ikke udlændinge, men derimod miljøpolitikken, som optog vælgerne, hvilket kan ses i tabel 2. Samlet set udgjorde værdipolitikken 16 pct., mens fordelingspolitikken toppede med 59 pct. Det er værd at bemærke, at vælgerne afviger kraftigt fra medierne i forhold til EU og skat. Miljøet indtog igen i 1994 førstepladsen blandt de emner, som vælgerne var mest optagede af i den værdipolitiske kategori. Værdipolitikkens fremgang begrænser sig til 3 procentpoint, mens velfærden går 16 frem. Fordelingspolitikken skrumper derimod ind til 41 pct., og i 1998 er fordelingspolitikken efterhånden kun en tredjedel af, hvad den var i Mens fordelingspolitikken er gået tilbage, er værdipolitikken vokset til 27 pct. i 1998, og ved dette valg er det specielt udlændinge, der får vælgerne til at vægte værdipolitikken højt. Med 15 pct. er udlændinge sammen med sundhed det vigtigste emne for vælgerne ved valget, hvor Poul Nyrup Rasmussen sikrede sin sidste regeringsperiode. Dermed følger vælgerne medierne, som også havde udlændinge som det vigtigste emne i 1998-valgkampen. Det bør i øvrigt bemærkes, at dette var første gang, at Dansk Folkeparti, som slår stærkt på udlændingespørgsmål, førte valgkamp. 14 I perioden 1990 til og med 2005 dækker medierne over aviser såvel som tv-indslag. Senere i opgaven er mediedataene renset for tv, fordi det øger sammenligneligheden med vores egne indsamlede data. 15 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i Det nye politiske landskab, side 131 Side 9 af 34

10 Tabel 2: Vælgernes dagsorden Arbejdsløshed Skat Økonomi i øvrigt Fordelingspolitik i alt Sundhed Ældre Børn Uddannelse Velfærd i øvrigt Velfærd i alt Udlændinge Lov og orden Miljø Ulandshjælp Værdipolitik i alt EU mv Andre emner I alt Værdipolitikken ved valgene i 2001 og Medierne Værdipolitikken fortsatte sin fremmarch ved 2001-valget, som af mange er blevet betegnet som et jordskredsvalg. Mediernes fokus på udlændingepolitikken i denne valgkamp er uden sidestykke i de andre år. Således handlede 42 pct. af alle artikler og valgprogrammer om udlændinge, mens skat på andenpladsen kun udgjorde 14 pct. Dermed udgjorde værdipolitik en rekordstor andel af mediestrømmen med samlet 47 pct. Igen ved valget i 2005 var udlændinge det mest beskrevne emne, men denne gang var det langt fra så dominerende som ved valget i Denne gang udgjorde udlændinge 24 pct., og samlet udgjorde værdipolitikken nu 32 pct. et fald på 15 procentpoint siden 2001-valget. De to partier, der markerede sig mest på udlændingeområdet, Dansk Folkeparti og De Radikale, gik begge frem ved dette valg Vælgerne Mens medierne var stærkt optagede af udlændinge ved valget i 2001, var det knap så udpræget hos vælgerne. Det var ganske vist det mest populære emne med 22 pct., men det var ikke langt fra velfærdspolitiske emner som sundhed og ældre, der udgjorde 17 pct. hver. Fordelingspolitikken når et lavpunkt hos vælgerne ved dette 16 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i Det nye politiske landskab, side Nielsen, Kenneth Thue; Partivalg ud fra holdning men hvordan? i Det nye politiske landskab, side Dansk Folkeparti gik to mandater frem, mens Det Radikale Venstre vandt 8 mandater. Side 10 af 34

11 valg, hvor fordelingspolitikken samlet fylder 13 pct. af vælgernes dagsorden. Samlet er velfærdspolitikken med 54 pct. det mest interessante emne for vælgerne. Ved 2005-valget er udlændinge stadig det vigtigste emne for vælgerne, men denne gang tegner det sig for 17 pct. og dermed lavere end ved sidste valg. I alt fylder værdipolitikken 25 pct. ved dette valg. På de efterfølgende pladser kommer de velfærdspolitiske emner ældre og uddannelse, som fylder henholdsvis 13 og 11 pct. På trods af udlændingespørgsmålets førsteplads, så er det langt fra nok til at komme i nærheden af velfærdspolitikken, som ved dette valg scorer mest med 46 pct. 5.0 Litteratur og teori I dette afsnit gør vi rede for de vigtigste forfattere, vi bruger i dette projekt. Idéen er at give læseren et overblik over forskningslitteraturen inden for området, ligesom vi også ønsker at forklare nogle af de teorier, som vi senere anvender som forklaringsmodeller. Det vil fremgå, at vi specielt henviser meget til bogen Det nye politiske landskab, som omhandler valget i 2005 og opsummerer udviklingstendenser fra 1990 og frem til valget i Forfattere I dette afsnit vil vi kort præsentere de forfattere, som vi har anvendt mest i projektet. Det er gjort for at give læseren et overblik over, hvem personerne er, og på hvilke områder de kan bidrage til projektet Det Danske Valgprojekt Fælles for de følgende danske forfattere er, at de alle har bidraget til Det Danske Valgprojekt. Siden 1971 har forskere tilknyttet projektet gennemført undersøgelser af de danske valg, og senest i 2007 udgav de den omfattende publikation Det nye politiske landskab, der omhandler valget i Der foreligger endnu ikke en udgivelse om 2007-valget, men Det Danske Valgprojekt har allerede lagt foreløbige data ud på deres hjemmeside 19. De er dog baseret på eksterne analysebureauers indsamling af data under valgkampen Jørgen Goul Andersen Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Aalborg Universitet, er koordinator på Det Danske Valgprojekt, som han har været en del af siden I udgivelsen fra 2005-valget, Det nye politiske landskab, trækker han de store linjer op i bogens indledende afsnit Ole Borre Professor emeritus Ole Borre har taget del i den danske valgforskning siden begyndelsen af 1970 erne, og han var leder af valgprojektet fra 1971 til Han er - selvom han nu er pensioneret - tilknyttet Institut for Statskundskab ved Aarhus 19 Det Danske Valgprojekt har hjemmesideadressen Side 11 af 34

12 Universitet, og i vores projekt har vi specielt brugt hans artikel i bogen Det nye politiske landskab. Heri bidrager han med kapitlet Issue voting i Danmark , som omhandler fænomenet issue voting ved valgene i 2001 og Selve begrebet issue voting vil blive nærmere forklaret i det afsnit Jimmy van der Brugge og Henning Voss I 2003 skrev de to studerende Jimmy van der Brugge og Henning Voss deres speciale i statskundskab på Aarhus Universitet. Specialet havde titlen Højredrejningen i 1990 erne, og elementer fra deres speciale er siden hen inddraget i Det Danske Valgprojekt. Mest interessant for vores projekt er deres analyse af mediernes dagsorden. Igennem indsamling af data fra flere medier dannede de sig et overblik over, hvor meget fordelingspolitik, velfærdspolitik og værdipolitik fyldte i medierne under valgkampene fra 1990 til og med 2001, mens data fra 2005-valget blev indsamlet af den i dag PhD-studerende Theresa Lyngdahl fra Aalborg Universitet 20. Det er netop Jimmy van der Brugge og Henning Voss data, vi bruger i medieanalysen i dette projekt. Derudover supplerer vi med egne indsamlede data i forbindelse med valget i Dataindsamlingerne sker efter den metode, som de to nævnte forfattere har udarbejdet. Metoden er forklaret yderligere i afsnit Kenneth Thue Nielsen Specielt i forbindelse med det efterfølgende teoriafsnit har vi brugt Kenneth Thue Nielsen, da han i det seneste værk fra Det Danske Valgprojekt har beskrevet, hvordan de to modeller inden for issue voting forklarer vælgeradfærd. Kenneth Thue Nielsen har tidligere været tilknyttet Statskundskab ved Aarhus Universitet som ekstern lektor, mens han i dag er ekstern lektor ved Syddansk Universitet. 5.2 Teori I dette afsnit redegør vi for teorier, der kan bruges til at besvare det andet spørgsmål i vores problemformulering: Hvilke årsager kan der være til udviklingen? Tanken er, at disse teorier kan være med til at forklare, hvorfor udviklingen har formet sig, som det er tilfældet. Allerede i vores redegørelse har vi fået en indikation af, at værdipolitikken siden 1990 er vokset støt i omfang Ronald F. Inglehart Vi har tidligere i afsnit 3.3 om definitioner nævnt Ronald F. Inglehart. Han er essentiel i dette projekt, fordi hans teorier var med til at bane vejen for det, som vi i definitionsafsnittet kalder ny politik eller værdipolitik det som også kaldes den anden politiske akse. Som tidligere beskrevet, mener Inglehart, at der hos menneskene opstår højerestående behov end økonomisk tryghed, når menneskets grundlæggende behov i dagligdagen er dækket 21. De grundlæggende behov er materialistiske, mens de behov, der opstår derefter, er post-materialistiske. I sin bog Modernization and 20 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i Det nye politiske landskab, side Gundelach, Peter; Riis, Ole; Danskernes værdier, side 181 Side 12 af 34

13 Postmodernization. Cultural, Economic, and Political Change in 43 Societies skriver Inglehart følgende: [ ] Postmaterialister placerer ikke en negativ værdi på økonomisk og fysisk sikkerhed de vurderer det positivt ligesom alle andre, men modsat materialister, prioriterer de selvrealisering og livskvalitet endnu højere. [ ] 22 Hans teori kan være med til at forklare, at værdipolitiske emner ifølge valgundersøgelserne fylder mere i det nye årtusinde end i Anthony Giddens Den britiske sociolog skrev i 1998 bogen The Third Way. The Renewal of Social Democracy. Heri redegør Anthony Giddens for, hvorfor socialdemokratierne ikke har den samme stærke base i samfundet, som de havde tidligere. I forbindelse med vores projekt er hans teorier brugbare til at forklare, hvorfor værdipolitikken har udviklet sig, som det er tilfældet. Ifølge ham har økonomiske værdier i dag en faldende betydning i takt med den øgede levestandard, som de vestlige lande oplever 23. Det kan dermed være med til at forklare, hvis økonomiske emner har måttet vige for værdipolitik i de danske valgkampe. Han skriver direkte i sin bog, at økonomiaksen er langt mindre fremtrædende 24 end tidligere. Desuden skriver han i sit værk, at socialismen er død som økonomisk teori, og at der ikke længere er et alternativ til kapitalismen, men at det kun er et spørgsmål om, hvorvidt og på hvilke måder kapitalismen kan styres og reguleres 25. Den erkendelse har ifølge Giddens lagt en dæmper på den økonomiske diskussion, mens der i stedet er opstået: [ ] økologiske spørgsmål, men også forhold der vedfører ændringer i familielivet, arbejdet og den personlige og kulturelle identitet 26. [ ] Issue voting For at forklare de stemmemønstre, som vi senere konstaterer i projektet, er det nødvendigt at kende teorier, som netop kan forklare vælgernes adfærd. En af de grundlæggende teorier til at forklare dette er issue voting. Kenneth Thue Nielsen definerer begrebet således: [ ] Issue voting handler om, at vælgerne stemmer på det parti, som bedst repræsenterer vælgernes holdninger, på de få politikområder, der er afgørende for vælgeren 27. [ ] 22 Inglehart, Ronald; Modernization and Postmodernization. Cultural, Economic, and Political Change in 43 Societies, side 35; Princeton University Press, Giddens, Anthony; Den tredje vej, side Giddens, Anthony; Den tredje vej, side Giddens, Anthony; Den tredje vej, side Giddens, Anthony; Den tredje vej, side Nielsen, Kenneth Thue; Partivalg ud fra holdning men hvordan? i Det nye politiske landskab, side 195 Side 13 af 34

14 Det vil sige, at hvis det alt afgørende emne for en vælger er kraftige stramninger på udlændingeområdet, vil vælgeren stemme på det parti, der har givet løfte om stramninger også selvom vælgeren måske er mere enig med et andet parti på de resterende områder. Selve ordet issue kan bedst oversættes som politisk emne 28. Der er dog to forskellige modeller til at forklare den ovenstående type vælger. Den ene model hedder nærhedsmodellen, mens retningsmodellen er den anden. De to modeller kan forklares ud fra figur 1. Figur 1: Nærheds- og retningsmodellen I figur 1 indikerer de to P er to forskellige partiers standpunkt, V indikerer vælgerens standpunkt, mens 0 indikerer en neutral holdning. Lad os antage, at 0 er en uændret offentlig sektor, mens sektoren skal skæres ned mod venstre og øges i stigende grad, jo længere til højre for 0. Ifølge nærhedsmodellen vil vælgeren altid stemme på det parti, der ligger nærmest. I det her tilfælde vil vælgeren, som med sin placering ønsker lidt mere offentlig sektor, stemme på P 1, selvom det parti ønsker en lidt mindre offentlig sektor. Det hænger sammen med, at afstanden til P 1 er kortere end til P 2. Det er også derfor, at modellen i nogle tilfælde beskrives som afstandsmodellen 29. Det forholder sig dog anderledes med den såkaldte retningsmodel. Her vil vælgeren altid vælge det mest ekstreme parti inden for troværdighedsgrænsen. Derfor vil V i det her tilfælde pege på P 2, da dette parti trækker vælgerens synspunkt i den mest ekstreme retning 30. Ifølge Ole Borre har issue voting i de senere år spillet en stadig vigtigere rolle 31, mens Kenneth Thue Nielsen skriver, at det efterhånden er blevet et alment kendt faktum, at danskerne i høj grad stemmer efter enkeltsager 32. Netop derfor finder vi det relevant at have issue voting med for at kunne forklare udviklingen under de danske valgkampe. Der er, som tidligere beskrevet, to forskellige modeller, men vi fastlægger os på den ene i dette projekt. Vi har valgt at anvende nærhedsmodellen, fordi den er mere håndterbar end retningsmodellen, som har en klar svaghed. Ifølge retningsmodellen ønsker vælgerne at stemme på det synspunkt, der trækker deres standpunkt i mest ekstrem retning inden for troværdighedsgrænsen. Det er sidstnævnte forbehold, som får os til at fravælge modellen, da det troværdige er en svag formulering. Nærhedsmodellen er derimod mere klar uden svage formuleringer, og derfor fastlægger vi os på at bruge nærhedsmodellen i dette projekt. 28 Van der Brugge, Jimmy & Voss, Henning; Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i Det nye politiske landskab, side Nielsen, Kenneth Thue; Partivalg ud fra holdning men hvordan? i Det nye politiske landskab, side Nielsen, Kenneth Thue; Partivalg ud fra holdning men hvordan? i Det nye politiske landskab, side Borre, Ole; Issue voting i Danmark i Det nye politiske landskab, side Nielsen, Kenneth Thue; Partivalg ud fra holdning men hvordan? i Det nye politiske landskab, side 195 Side 14 af 34

15 6.0 Metode For at finde ud af, hvor meget de værdipolitiske emner fyldte i de danske avisers dækning af folketingsvalgkampen i 2007 undersøger vi, hvilke emner aviserne skrev om i valgkampen i perioden fra valgets udskrivelse d til valgets afholdelse d I vores gennemgang af aviserne gælder, at vi kun har registreret valgkampsrelateret stof, når det har været sat i forbindelse med et politisk emne (sundhed, skat, udlændinge osv.). Dermed har vi udelukket de artikler, som, uden henvisning til politiske emner, har fokuseret på partiledere og mulige regeringskonstellationer. De artikler, der udelukkende har handlet om eksempelvis statsministerkandidaternes styrker/svagheder, eller om et partis taktiske/strategiske muligheder har vi således ikke talt med. Vi har heller ikke medtaget artikler, som godt nok omhandlede et politisk emne, men som ikke blev politiseret. En artikel om, at der er store forskelle på priserne på grøn strøm medtages eksempelvis ikke, medmindre der i artiklen laves en kobling til valgkampen eller til regeringens energipolitik. Artiklerne kategoriseres efter 14 emner (sundhed, skat, udlændinge osv.). Disse 14 emner hører under fire overordnede emner, som vi jf. afsnittet om definitioner benævner således: Fordelingspolitik (gammel politik) Velfærdspolitik Værdipolitik (ny politik) Andre emner Emneopdelingen og kategoriseringen, vi benytter os af, er den samme, som Det Danske Valgprojekt har anvendt. Da der er udsving i antallet af artikler, der bringes i forbindelse med de forskellige folketingsvalgkampe, omregnes antallet af artikler inden for hvert emne til den procentvise andel af det samlede antal artikler, som avisen har bragt i relation til valgkampen. Dette sikrer, at data fra de forskellige aviser og folketingsvalgkampe er sammenlignelige. 6.1 Vægtning Hver artikel vægtes, så eksempelvis en stor forsideartikel vægtes højere end en lille notits inde i avisen. Artiklerne vægtes desuden efter antallet af læsere. Se en uddybende forklaring nedenfor. 1. Forsideartikler tæller dobbelt så meget som andre artikler, og med hensyn til artiklernes længde er de for Politiken og Jyllands-Posten, der udkommer i broadsheetformat, inddelt i følgende fem kategorier: Helside (vægt 5), halvside (vægt 4), almindelig artikel (vægt 3), lille artikel (vægt 2) og notits (vægt 1). For Berlingske Tidende, Nyhedsavisen, 24timer, metroxpress og Urban, der udkommer i det halvt så store tabloidformat, er kategorierne følgende: Dobbeltside (vægt 5), helside (vægt 4), halvside (vægt 3), lille artikel (vægt 2) og notits (vægt 1). Side 15 af 34

16 2. Da aviserne ikke bliver læst af lige mange, er de vægtet efter deres læsertal 33. Vi har beregnet et vægtet gennemsnit af læsertal på hverdage og lørdage og læsertal om søndagen 34. Jyllands-Posten var med i alt 3,7 mio. læsere om ugen i gennemsnit den mest læste avis, mens Urban var den mindst læste af de aviser, vi har inddraget i undersøgelsen, idet Urbans ugentlige gennemsnitlige læsertal er beregnet til 2,2 mio. Vi er klar over, at mange af avislæserne er gengangere, men det ændrer ikke på noget i forhold til vægtningen. Aviserne har således fået følgende vægtning: Morgenavisen Jyllands-Posten: 0,25; Politiken: 0,21; Nyhedsavisen 0,19; 24timer: 0,18; Berlingske Tidende: 0,18, metroxpress: 0,17; Urban: 0,15. Metoden og vægtningen af artiklerne anerkendes af professor Jørgen Goul Andersen, der bl.a. er leder af Det Danske Valgprojektet. Med undtagelse af, at vi har lavet en anderledes vægtning af artiklerne i Berlingske Tidende, grundet en formatomlægning, er den overordnede metode og vægtning den samme, som Det Danske Valgprojekt har anvendt. Derfor er sammenligneligheden mellem vores data og den allerede etablerede forskning tilstede. Da ordvalg og konjunkturer ændrer sig over tid, har det denne gang, som i tidligere forskning fra Det Danske Valgprojekt, været nødvendigt at redefinere enkelte af emnekategorierne. Eksempelvis giver det ikke så megen mening at tale om arbejdsløshedsproblematikken ved 2007-valget som ved eksempelvis 1994-valget, da problemstillingen nu snarere er manglen på arbejdskraft. Derfor hedder kategorien i vores indsamling arbejdsmarked. Tidligere har det ikke været tydeliggjort, hvor bredt miljø defineres. Vi har i vores opgørelse valgt at definere energi og klima som miljø, da det efter vores mening bør placeres under det mest beslægtede emne under værdipolitikken. Afslutningsvist skal det nævnes, at metoden har den svaghed, at inddelingen af artikler efter emne beror på subjektive vurderinger. Der kan således være tilfælde, hvor det kan diskuteres, hvorvidt en artikel er valgkampsrelateret eller ej og i givet fald under hvilket emne den skal kategoriseres. 6.2 Empiri For at blive klogere på værdipolitikkens tyngde i de danske aviser under valgkampen har vi valgt at kortlægge det valgkampsrelaterede indhold i Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Nyhedsavisen, 24timer, metroxpress og Urban fra den 20-dage-lange valgkamp. Således har vi i vores dataindsamling inddraget i alt 125 aviser, hvori enheder er blevet vurderet som valgkampsrelateret indhold. Efter de i metodeafsnittet nævnte kriterier har vi opdelt de enheder efter 14 emner, som igen er blevet delt ind i tre overordnede kategorier; fordelingspolitik, 33 Til at vægte aviserne, anvender vi Gallups læsertal. Van der Brugge, Voss og Det Danske Valgprojekt har i deres vægtning anvendt oplagstal, men oplagstal er ikke et udtryk for, hvor mange læsere en avis har, idet nogle aviser nyder godt af at have flere læsere per avis end andre. Dette gør sig i særdeleshed gældende inden for gratisaviserne, der indbyrdes oplever store udsving i antallet af læsere per avis og i forhold til betalingsaviserne har langt færre læsere per avis. Derfor vælger vi at lave samme vægtning som tidligere men med udgangspunkt i en anden opgørelsesmetode. Da vi baserer vægtningen på en anden opgørelsesmetode end tidligere forskning, kan man være bekymret om, hvorvidt dette gør dataene usammenlignelige. Vores vurdering er, at forskellen bliver marginal og i øvrigt betyder vægtningen af aviserne ganske lidt i forhold til det samlede billede. 34 Se læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår 2007 på den vedlagte cd-rom. Side 16 af 34

17 velfærdspolitik og værdipolitik. Nedenfor præsenterer vi kort de væsentligste resultater af vores dataindsamling i relation til projektets problemformulering. Af datamaterialet kan man gøre sig flere interessante iagttagelser, som vi ikke har mulighed for at gennemgå på denne begrænsede plads. Derfor vil ønsket data så vidt muligt blive fremsendt på foranledning, så interesserede selv kan danne sig deres eget indtryk af materialet og arbejde videre med det Betalingsavisernes dagsorden Betalingsaviserne Morgenavisen Jyllands-Posten, Dagbladet Politiken og Berlingske Tidende udgør grundstammen i forskningen i mediernes dagsorden fra 1990-valget til og med 2005-valget. Derfor er det af væsentlig interesse at kortlægge de tre avisers dagsorden under 2007-valget. Først om et år eller to vil Det Danske Valgprojekt præsentere data herom. Men allerede nu kan vi præsentere et samlet overblik over de tre avisers dagsorden under valgkampen 2007 i tabel 3. Da vi har anvendt samme opgørelsesmetode, som Det Danske Valgprojekt anvender, er vores data sammenlignelige med forskningen fra valgene 1990, 1994, 1998, 2001 og Tabel 3: Betalingsavisernes dagsorden, 2007-valget 35 Politiken JP Berlingske I alt i pct. Arbejdsmarked 3,9 8,5 5,9 6,3 Skat 9,4 12,8 14,1 12,1 Økonomi i øvrigt 4,3 4,2 8,4 5,4 Fordelingspolitik 17,7 25,5 28,4 23,8 Ældre 2,9 6,5 0,7 3,7 Sundhed 6,4 6,3 9,0 7,1 Familie 2,0 1,8 4,6 2,7 Uddannelse 5,1 3,5 4,7 4,4 Velfærd i øvrigt 7,0 6,7 5,8 6,6 Velfærdspolitik 23,5 24,8 24,8 24,4 Miljø 13,4 8,4 9,2 10,2 Udlændinge 32,9 30,3 25,4 29,8 Lov og orden 1,6 1,1 1,2 1,3 Ulandshjælp 0,9 0,0 0,4 0,4 Værdipolitik 48,7 39,8 36,2 41,7 EU og udenrigspolitik 6,8 6,2 5,4 6,2 Andet 3,2 3,7 5,2 4,0 Total Efter en række kriterier er artiklerne vægtet efter længde og placering, og aviserne er vægtet efter læsertal (se metodeafsnittet). Jyllands-Posten var med 289 artikler (heraf 126 læserindlæg) den avis, der bragte flest valgkampsrelaterede artikler, mens Berlingske Tidende med 218 artikler (heraf 148 læserindlæg) var den avis, der bragte færrest. Samtlige landsdækkende sektioner fra Jyllands-Posten og Politiken fra valgkampen 2007 indgår i opgørelsen. Pga. huller i Statsbibliotekets avissamling indgår Berlingske Tidende fra 4. og 12. november ikke i opgørelsen. Da det samlede antal artikler i opgørelsen er oppe på 763 stk., vurderes manglerne til kun at have en lille betydning i forhold til det samlede billede af avisernes dagsorden. Side 17 af 34

18 Som det fremgår af tabel 3 fik værdipolitikken med 42 pct. næsten dobbelt så meget opmærksomhed som henholdsvis velfærdspolitikken og fordelingspolitikken, der hver udgjorde en andel på 24. pct. af betalingsavisernes valgdækning. Udlændinge blev det suverænt mest dækkede enkeltstående emne med en andel på 30 pct. af den samlede valgdækning i de tre aviser. Herefter følger skat med en andel på 12 pct. og miljø med en andel på 10 pct. Sammenligner man de tre aviser er det gennemgående træk, at emnerne er blevet prioriteret forholdsvist ens. Således har de tre aviser været enige om at prioritere udlændinge, skat og miljø højest af alle emner, men Politikken adskiller sig fra de andre aviser ved at give miljødækningen mere vægt end skattedækningen. Endvidere er det værd at bemærke, at Politiken generelt har prioriteret værdipolitikken højere end Berlingske Tidende, der til gengæld har lagt mere vægt på fordelingspolitikken. Jyllands-Posten indtager en midterplacering i begge kategorier. Ser man på emnerne, der prydede betalingsavisernes forsider under valgkampen i 2007, flugter det nogenlunde med avisernes generelle indhold. Af tabel 4 fremgår det, at udlændinge, skat og miljø (i nævnte rækkefølge) var de emner, der oftest figurerede på forsiderne. Tabel 4: Antal forsideplaceringer i betalingsaviserne under 2007-valget 36 Politiken JP Berlingske I alt Arbejdsmarked Skat Økonomi i øvrigt Fordelingspolitik Ældre Sundhed Familie Uddannelse Velfærd i øvrigt Velfærdspolitik Miljø Udlændinge Lov og orden Ulandshjælp Værdipolitik EU og udenrigspolitik Andet Med otte forsidehistorier under valgkampen var udlændinge det emne, der oftest var på forsiden af betalingsaviserne. Jyllands-Posten og Politiken leverede de syv af udlændingeforsiderne. Berlingske Tidende anvendte dens sparsomme plads på dets tabloidformats forside mere jævnt på forskellige emner. 36 Forsideartiklerne er i denne tabel ikke vægtet efter størrelse. Men der er tale om reelle historier og ikke blot noter i topbåndet. Side 18 af 34

19 6.2.2 Gratisavisernes dagsorden Gratisaviserne er de seneste år steget markant i antal og i antal læsere 37 og udgør derfor en større del af vælgernes medieforbrug end ved de tidligere valg. Derfor har gratisaviserne vakt vores interesse i relation til dette projekt. Gallups målinger dokumenterer, at gratisavisernes læsertal fuldt ud er på højde med betalingsavisernes 38. Ydermere har gratisaviserne godt fat i børnefamilier og ikke mindst de unge, som ikke i så rigt omfang er repræsenteret blandt betalingsavisernes læsere. Derfor har vi fundet det relevant at supplere vores kortlægning af betalingsavisernes dagsorden med en kort gennemgang af gratisavisernes dagsorden. Af tabel 5 fremgår, at de fire gratisaviser, Nyhedsavisen, 24timer, metroxpress og Urban, i lighed med betalingsaviserne har værdipolitikken som det mest dækkede politikområde under valgkampen i Udlændingepolitikken er også i gratisviserne det mest dækkede enkeltområde, selvom det ikke tildeles så stor vægt som i betalingsaviserne. Tabel 5: Gratisavisernes dagsorden, 2007-valget 39 Nyhedsavisen 24timer metroxpress Urban I alt i pct. Arbejdsmarked 5,9 9,4 4,9 4,7 6,3 Skat 10,2 13,2 13,5 12,6 12,3 Økonomi i øvrigt 2,8 1,9 1,9 3,2 2,4 Fordelingspolitik 18,9 24,5 20,3 20,6 21,1 Ældre 2,1 4,2 0,7 0,0 1,8 Sundhed 15,3 19,8 8,4 6,7 12,9 Familie 3,8 0,5 2,3 1,6 2,1 Uddannelse 5,9 7,1 12,1 13,0 9,3 Velfærd i øvrigt 8,8 4,7 3,5 11,1 6,9 Velfærdspolitik 35,9 36,2 27,0 32,4 33,0 Miljø 9,9 0,0 12,8 8,7 7,8 Udlændinge 25,8 18,8 19,8 27,3 22,8 Lov og orden 2,4 1,2 4,2 6,3 3,4 Ulandshjælp 1,2 0,9 0,5 0,8 0,9 Værdipolitik 39,3 20,9 37,3 43,1 34,9 EU og udenrigspolitik 4,2 7,5 6,1 4,0 5,5 Andet 1,7 10,8 9,3 0,0 5,6 Total Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår Læsertal fra Index Danmark/Gallup 2. halvår Efter en række kriterier er artiklerne vægtet efter længde og placering, og aviserne er vægtet efter læsertal (se metodeafsnittet). MetroXpress var med 175 artikler (heraf 25 læserindlæg) den gratisavis, der bragte flest valgkampsrelaterede artikler, mens Urban med 88 artikler (heraf 5 læserindlæg) var den avis, der bragte færrest. Samtlige aviser fra metroxpress, Nyhedsavisen og 24 timer fra valgkampen 2007 indgår i opgørelsen. Pga. huller i Statsbibliotekets avissamling indgår Urban fra d. 26. oktober ikke i opgørelsen. Da det samlede antal artikler i opgørelsen er oppe på 889 stk. vurderes manglen til at have en meget lille betydning i forhold til det samlede billede af avisernes dagsorden. Side 19 af 34

20 Værdipolitikken fylder samlet set mindre i gratisaviserne end i betalingsaviserne, idet en del af fokus er flyttet over på velfærdspolitiske emner som sundhed og uddannelse i gratisaviserne. Særligt 24timer prioriterede brist i sygehusvæsenet og manglen på læger og sygeplejersker under valgkampen, mens samtlige af gratisaviserne, sandsynligvis qua deres yngre målgrupper, lagde mere vægt på uddannelsesstoffet end betalingsaviserne. Med særlig fokus på værdipolitikken vil vi i det afsnit 7.3 analysere udviklingen i avisernes dagsorden fra valgkampen i 1990 til valgkampen i 2007 samt diskutere, hvilke årsager der ligger til grund for udviklingen. 7.0 Analyse og 2007 I det følgende afsnit vil vi analysere og diskutere værdipolitikkens indflydelse på dansk politik i perioden 1990 og frem til folketingsvalget i Først gennemgår vi vælgernes dagsorden. Det sker ved brug af de data, som vi tidligere har præsenteret i projektet, samt data relateret til de tidligere præsenterede teorier. Derefter analyserer og diskuterer vi avisernes værdipolitiske dagsorden. Det gør vi på baggrund af egen kortlægning af avisernes dagsorden under seneste valgkamp og ved at inddrage Det Danske Valgprojekts tidligere kortlægninger af mediernes dagsorden. 7.1 Vælgernes dagsorden 2005 i forhold til 1990 Som vi allerede fastslog i redegørelsen, fyldte værdipolitikken mere hos vælgerne ved valget i 2005 end i Mens værdipolitikken tegnede sig for 16 pct. af vælgernes præferencer i 1990, var dette tal steget til 25 pct. i Den udvikling vil vi i dette afsnit forsøge at forklare. Inden er det dog værd at notere på hvis bekostning, dette er sket. Tallene viser med al tydelighed, at det er fordelingspolitikken, der er den store taber i perioden. Således er den faldet fra 59 pct. i 1990 til 21 pct. i 2005, mens velfærd er steget til 46 pct. i 2005 mod 21 i Udviklingen forsøges forklaret ud fra de teorier, som vi fremlagde i vores afsnit om teori. Derefter vil vi tage stilling til, hvad vi mener, der virker mest plausibelt Anthony Giddens Værdipolitikkens øgede indflydelse kan sættes i forhold til den teori, som Anthony Giddens forklarer i sin bog The Third Way. Ifølge ham forsvandt tanken om et alternativ til kapitalismen med murens fald, og dermed mener han også, at en stor del af de økonomiske spørgsmål ikke længere er interessante. I den tredje vej skriver han: [ ] Med socialismens død som økonomisk teori er en af de store skillelinjer mellem højre og venstre forsvundet [ ] Se tabel 2 41 Giddens, Anthony; Den tredje vej, side 50 Side 20 af 34

21 I forhold til den teori er det værd at bemærke, at vores basisår 1990 er året, hvor Østblokken er tæt på det endelige kollaps. Berlin-muren faldt i 1989, mens Sovjetunionen blev opløst i Teorien kan dermed være med til at forklare, hvorfor vælgerne satte den økonomiske diskussion højt i 1990, hvor økonomiske spørgsmål tegnede sig for 59 pct. af vælgernes dagsorden, mens fordelingspolitikken kun fylder 21 pct. i I stedet for økonomiske spørgsmål vil vælgerne i stedet koncentrere sig om emner, der ikke passer ind på den klassiske højre/venstre-skala, skriver Giddens og fremhæver emner som økologiske spørgsmål, familielivet, arbejdet og den personlige og kulturelle identitet 42. Økologiske emner såvel som den personlige og kulturelle identitet er emner, som passer ind i den værdipolitiske kategori, og de kan dermed være med til at forklare, hvorfor værdipolitikken i 2005 fyldte mere hos vælgerne end i Samtidig arbejder Giddens også ud fra teorien om, at en øget levestandard betyder en faldende interesse for fordelingspolitik. Det er meget den samme tese, som Ronald F. Inglehart har udarbejdet i forbindelse med teorien om materialister kontra postmaterialister. Dette bliver behandlet nærmere i det følgende Ronald F. Inglehart Ingleharts teori behandlet i Modernization and Postmodernization fra 1997 finder støtte i den udvikling, der har fundet sted. Ikke kun fordi værdipolitikken fylder mere hos vælgerne, men også fordi den økonomiske politik fylder mindre. Ifølge Inglehart vil vælgerne eller borgerne interessere sig for ny politik/værdipolitik, når de har økonomisk tryghed. Netop dette synspunkt vil vi forsøge at underbygge med den danske ledighedskurve fra 1990 og frem til Se figur Giddens, Anthony; Den tredje vej, side 51 Side 21 af 34

22 Figur 2: Ledigheden i Danmark 43 Ledigheden i Danmark, 1990 til Ledige i pct År Som det fremgår, lå ledigheden ved valget i 1990 på 9,7 pct., mens tallet var 12,3 pct. i Det er netop disse to valg, hvor arbejdsløsheden dominerer vælgernes dagsorden mest med henholdsvis 30 pct. i 1990 og 29 pct. i Dermed er arbejdsløsheden stærkt medvirkende til, at fordelingspolitiske spørgsmål fylder så meget hos vælgerne og dermed også på bekostning af værdipolitik og velfærdspolitik. I 2005, hvor ledigheden er 5,7 pct., fylder arbejdsløsheden kun 10 pct. af vælgernes dagsorden. Dermed er der ikke helt overraskende sammenhæng mellem den aktuelle ledighed, og hvor meget borgerne interesserer sig for det fordelingspolitiske emne arbejdsløshed. I stedet er de højest prioriterede emner blandt vælgerne i 2005 udlændinge (17 pct.), ældre (13 pct.) og uddannelse (11 pct.). Det er emner, som ikke har materialistiske rødder, derimod er der snarere tale om post-materialistiske emner, fordi det er emner, som ligger ud over økonomisk tryghed. Ud fra ovenstående kunne noget dermed tyde på, at det er den positive samfundsøkonomiske udvikling, som har været med til at flytte fokus fra fordelingspolitik til værdipolitik og velfærdspolitik Issue voting Som en sidste forklaringsmodel på vælgernes øgede fokus på værdipolitik ved valget i forhold til 1990 ønsker vi at inddrage teorien bag issue voting. Tidligere har vi i projektet defineret dette begreb som nedenstående: 43 Kilde: Danmarks Statistik Side 22 af 34

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Nærmere om projektet og forfatterne

Nærmere om projektet og forfatterne Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019 Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg.

4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Pressemeddelelse D. 12. september, 2011, Aalborg De unge har stemt 4423 elever fra landets ungdomsuddannelser har stemt i Aalborg Universitets ungdomsvalg. Gymnasieeleverne ville stemme rødt Står det til

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup I 2008 har Metodeudvalget gennemført en række test for at optimere metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup. Disse test har resulteret i en ny tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

AVIS/PRINT HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION

AVIS/PRINT HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN AVIS/PRINT HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X AVIS/PRINT Introduktion Kapitlet Avis/print er struktureret

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Analyse 10. juni 2015

Analyse 10. juni 2015 Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Analyse fra Cevea, 3. juni 2009

Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284

Gallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284 Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jesper Hjort-Hansen

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Karisma og Troværdighed. September 2011

Karisma og Troværdighed. September 2011 Karisma og Troværdighed September 2011 Agenda 1. Metode p. 3 2. Resultater p. 7 Karisma og Troværdighed Februar 2011 TNS Gallup Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsoe Sverre Riis Christensen Berlingske 57576

Læs mere

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907

Gallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907 Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vest - Esbjerg (Grindsted

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August- maj 2017-2018 Institution Skive-Viborg HF&VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere