Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp"

Transkript

1 Arbejderhistorie, nr 23, 1984, pp Ralf Pittelkow: Karl Marx og ytringsfriheden. Omkring Rheinische Zeitung , Skriftrække fra Institut for Litteraturvidenskab (SIL), bd. 10, i kommission hos C. A. Reitzels Forlag, København 1982, 223 s., kr Ralf Pittelkow har med den foreliggende afhandling sat sig for at bidrage til at besvare spørgsmålet, hvordan det forholder sig med de demokratiske rettigheder hos Marx selv, idet han dog indskrænker sig til en væsentlig side af dette spørgsmål, nemlig ytringsfriheden. Denne problemstilling har for Pittelkow et aktuelt sigte, idet afhandlingen er vendt mod formidlingen af marxismen inden for den kommunistiske verdensbevægelse såvel som mod de i de senere år, fra borgerligt hold fremførte beskyldninger mod marxismen i sin helhed, herunder Marx selv for at være antidemokratisk, totalitær (s. 5). Pittelkow gør altså front mod den marxistisk-leninistiske teori om proletariatets diktatur. Han vil vise, at denne teori ikke har dækning hos Marx selv og vil dermed samtidig dementere, at marxismen i sin helhed, herunder Marx selv skulle være antidemokratisk, totalitær. Logikken er, at Pittelkow opfatter proletariatets diktatur som antidemokratisk, totalitært. Pittelkow tilhører med andre ord den skole inden for marxologien, der bygger på totalitarismeteorien, og som på dette grundlag forsøger at anvende den unge Marx mod den ældre og mod marxismenleninismen. Selv om Pittelkow med front mod marxismen-leninismen vil vise, hvordan det forholder sig med de demokratiske rettigheder hos Marx selv, indskrænker han sig imidlertid til at undersøge Marx arbejder fra perioden , dvs. fra en periode, hvor Marx stod på et førproletarisk, revolutionært-demokratisk standpunkt og altså endnu ikke var blevet kommunist. Hvor uhyre interessante Marx skrifter fra denne periode end er i andre sammenhænge (som vidnesbyrd om netop overgangen til det kommunistiske standpunkt), så er det dog selvindlysende, at de ikke kan danne grundlag for udsagn om, hvordan det forholder sig med de demokratiske rettigheder hos Marx selv. Først i efteråret 1843 tog Marx det første skridt til kommunismen, for så vidt som han da nåede frem til at tilslutte sig, at ophævelsen af privatejendommen er afgørende nødvendig (Marx til Ruge, september 1843). Men der skulle gå flere år, før den marxistiske statsteori var udarbejdet blot i hovedtræk. I den af Pittelkow undersøgte fase opfattede Marx som revolutionær demokrat staten som legemliggørelsen af det abstrakt-almene, den store organisme, hvori den retlige, sædelige og politiske frihed må finde sin virkeliggørelse (Rheinische Zeitung, 14. juli 1842). I overensstemmelse hermed opfattede Marx så sent som sommeren og efteråret 1843 demokratiet som den sande stat : demokratiet er al statsforfatnings væsen, det socialiserede menneske som en særlig statsforfatning (Kritik af den hegelske retsfilosofi, sommeren 1843). Bestemmelsen af staten (og dermed demokratiet som en særlig statsform) som i det væsentlige et instrument for klassemæssigt herredømme måtte afvente flere års praktisk-politiske erfaringer og videnskabelige studier - først og fremmest udviklingen af forståelsen af samfundets økonomiske struktur som basis for den retlige, politiske osv. overbygning. Først i Den

2 tyske ideologi (skrevet ) nåede Marx og Engels frem til en -skitsemæssig - bestemmelse af statens klassekarakter. I Filosofiens elendighed (skrevet vinteren ) præciseredes denne statsopfattelse, og i Det kommunistiske partis manifest (skrevet omkring årsskiftet ) opnåede den marxistiske bestemmelse af statens væsen så endelig sin klassiske formulering: Politisk magt i egentlig forstand er én klasses organiserede magt til at undertrykke en anden med. Proletariatet må erobre det politiske herredømme, dvs. den organiserede magt til undertrykkelse af borgerlige klasseinteresser, altså (med det senere udtryk) proletariatets diktatur. Når proletariatet således ved en revolution gør sig til herskende klasse og som herskende klasse ophæver de gamle produktionsforhold med magt, så ophæver det med disse produktionsforhold eksistensbetingelserne for klassemodsætningen, for klasser overhovedet og dermed sit eget herredømme som klasse. Er klasseforskellene under denne udvikling forsvundet og al produktion samlet i hænderne på samfundets medlemmer selv, så mister den offentlige magt sin politiske karakter. - På grundlag af dette teoretiske fundament foregår så den videre udvikling af den marx ske statsteori, således som den kommer til udtryk i værkerne om klassekampene i Frankrig , i kritikken af anarkismen, i de politiskøkonomiske hovedværker, i værkerne om Pariserkommunen i 1871, i kritikken af lassalleanismen i den tyske arbejderbevægelse, i de etnologiske excerpter fra osv. Pittelkow ser ganske bort fra udviklingen af den marx ske statsteori efter 1843 og anvender Marx førproletariske, revolutionær-demokratiske statsopfattelse og den herpå baserede demokratiopfattelsc fra som belæg for, hvordan det forholder sig med de demokratiske rettigheder hos Marx selv. En sådan fremfærd kan næppe betegnes som mindre end grov og dilletantisk Marx-forfalskning. Marx tilhørte i den førproletariske venstrefløj i den bevægelse, der havde omfattet Rousseau, Robespierre, Babeuf, Buonarotti m.fl., og han delte bevægelsens lysende og militante tro på fornuft og fremskridt. Man kommer derfor i store vanskeligheder, hvis man forsøger at tage dette revolutionært-demokratiske standpunkt til indtægt for antikommunismen. Pittelkow tillægger således den unge Marx en politisk filosofi, der mest af alt ligner udgydelserne fra de nye filosoffer, der rebellerer mod fornuftens tyranni. F.eks. karakteriserer Pittelkow Marx politiske standpunkt på dette tidspunkt som konsekvent pluralistisk (s. 134), radikalt-pluralistisk (s. 168) etc., og hans frigørelsesperspektiv sammenfattes med udtryk som individernes autonomi (s. 189, 199). Marx var ikke mere pluralist end Rousseau og Robespierre eller Babeuf og Buonarotti. Hvad Marx mente om datidens pluralistiske højre, kan man læse ud af hans kritik af den historiske retsskole, der - som han udtrykker det - ikke længere ser noget fornuftigt i det positive (dvs. i det eksisterende), men kun for ikke længere at se noget positivt i det fornuftige (Rheinische Zeitung, 9. august 1842). På intet tidspunkt var Marx subjektiv idealist af nogen afskygning. Til forskel fra unghegelianerne.var hans standpunkt, forud for overgangen til materialismen i 1843, den objektive idealismes. At karakterisere et standpunkt, der - objektivtidealistisk - betragter staten som den store organisme, hvori den retlige, sædelige og politiske frihed må finde sin virkeliggørelse, som radikalt-pluralistisk er absurd.

3 Det falder uden for rammerne for en anmeldelse at dokumentere omfanget og graden af Marx-forfalskning i Pittelkows afhandling. En sådan dokumentation må fremlægges i en anden sammenhæng. Lad mig her blot nøjes med nogle få henvisninger. I sin artikel om stænderudvalgene i Preussen (Rheinische Zeitung, december 1842) kritiserer Marx stænderrepræsentationen. Artiklen er et konsekvent udtryk for den revolutionært-demokratiske opfattelse af staten som legemliggørelsen af det abstrakt-almene, som fornuftens og frihedens sæde og for den herpå baserede opfattelse af folkets selvrepræsentation, den demokratiske centralisme. I dristige formuleringer, kun nødtørftigt tilpasset den preussiske censur, agiterer Marx her for en revolutionær forfatningsgivende forsamling. Disse formuleringer finder Pittelkow dunkle, men det synes dog klart, bemærker han, at der er tale om en overskridelse af det almindelige begreb om politisk repræsentation, idet han her mener at kunne se antydninger om tilbageføringen af politikken i samfundslivet (s. 154, 168). I så fald vil Pittelkow også hos en Robespierre kunne finde en overskridelse af det almindelige begreb om politisk repræsentation og forestillinger om tilbageføring af politikken i samfundslivet! Det anførte eksempel er ikke nogen enkeltstående brøler. Konfusionen er systematisk og fundamental. Side definerer Pittelkow demokrati som tilbageføring af den politiske magt til folket, hvad han sætter lig med konsekvent pluralisme, og side og 168 udlægges folkets selvrepræsentation i den sande stat, dvs. demokratiet, som anført som ophævelse af repræsentation overhovedet, hvorved staten tilbageføres til den umiddelbare samfundsmæssige varen. På grundlag af en sådan konfusion skal det naturligvis gå helt galt, når han skal gengive indholdet af de tekster fra sommeren og efteråret 1843, hvor Marx begynder at beskæftige sig kritisk med det borgerlige demokrati, uden dog endnu at have løst de grundlæggende metodologiske problemer. Marx skelner her (i Kritik af den hegelske retsfilosofi og Om jødespørgsmålet ) mellem den politiske stat og demokratiet ( det sande demokrati, den sande stat ). Med udtrykket politisk stat refererer Marx til de statsformer, der var resultatet af den borgerlige ( politiske ) revolution, det være sig et konstitutionelt monarki eller en demokratisk republik. Når Marx skelner mellem den politiske stat og demokratiet, er det et udtryk for at han nu har påbegyndt kritikken af, hvad man kan kalde den borgerlige stats fetichkarakter, altså den omstændighed, at individernes almene anliggender fremtræder som en fremmed magt over for individerne - som den politiske stat. Endnu er han dog ude afstand til at pege på det materielle, samfundsmæssige grundlag for denne fordrejning, nemlig samfundets spaltning i antagonistiske klasser, statsmagtens karakter af et organisatorisk instrument til klassemæssig undertrykkelse. På dette stade deler Marx demokratiets illusioner om statsmagtens klassemæssige neutralitet, staten som legemliggørelsen af det abstrakt-almene. Marx forestillede sig derfor på dette stade, at den politiske stat går under i det sande demokrati ( den sande stat ). I konfusionen hos Pittelkow bliver den politiske stat imidlertid identisk med demokratiet. Han når således frem til den grinagtige konklusion, at Marx her - hvor han opfatter demokratiet som den sande stat - skulle kritisere

4 selve statsbegrebet, idet også demokratiet (ifølge Pittelkow) hos Marx udgør en begrænset form, der først kan ophæves i den fulde virkeliggørelse af den fornuftige frihed (s. 175). Men som for at fuldende konfusionen lader Pittelkow det således ophævede demokrati genopstå fem sider senere som det sande demokrati, hvor staten er overflødiggjort (s. 180). Pittelkow standser (nådigt) sin gennemgang af udviklingen af Marx stats- og demokratiteori i efteråret Han holder sig til dens forhistorie. Udviklingen af den marxistiske stats- og demokratiteori hos Marx selv omtales ikke, bortset fra nogle få linjer om analysen af Pariserkommunen i 1871 (s. 187f., 191). Ifølge Pittelkow skulle Kommunen for Marx repræsentere en model og som angiveligt belæg anfører han, at Marx med udgangspunkt i Pariserkommunen har angivet (!) den endelig opdagede politiske form, hvorunder arbejdets økonomiske befrielse realiseres. Hos Marx selv står der om Kommunen: Dens sande hemmelighed var denne: Den var i sit væsen en arbejderklassens regering, resultatet af den producerende klasses kamp mod den udbyttende klasse, den endelige (at last) opdagede politiske form, hvorunder arbejdets økonomiske befrielse realiseres. Det afgørende er altså, at Kommunen i sit væsen var en arbejderklassens regering, dvs. proletariatets diktatur. Hvorfor skriver Marx, at denne form at last (endelig, omsider) var blevet opdaget? Naturligvis ikke fordi det skulle være en ny teoretisk indsigt hos ham selv. Brodden er rettet mod de samtidige anarkister, der jo havde bekæmpet den marxistiske tese om nødvendigheden af arbejderklassens erobring af den politiske magt, men som under Kommunen af livet selv var blevet tvunget til at deltage aktivt i arbejderklassens regering. Det forbilledlige ved Kommunen var for Marx, at arbejderklassen havde erobret den politiske magt og med dette organisatoriske instrument påbegyndt kampen for arbejdets økonomiske frigørelse. Det forbilledlige var ikke Kommunens specifikke forfatning, snarere tværtimod. Marx og Engels kritiserede både samtidig og senere Kommunen for manglende centralisering og autoritet. - Hvis Pittelkow imidlertid ser en model i Kommunens specifikke forfatning, må han også medtage undertrykkelsen af kontrarevolutionens pressefrihed i modellen, idet Kommunen jo - trods alt - beordrede en række kontrarevolutionære aviser lukket. Men hvad er der så tilbage af formålet med Pittelkows Marx-forfalskning? Pittelkow slår fast, at Marx frigørelsesbegreb er alt andet end individualitetsfjendsk (s. 189), og med denne polemik mod den kommunistiske verdensbevægelse fastslår han kun sin egen omhyggelige uvidenhed, hvad angår formidlingen af marxismen inden for den kommunistiske verdensbevægelse. Hvad Pittelkow ikke kan forlige sig med i marxismen-leninismen, såvel som i marxismen hos Marx selv, er fraværet af den abstrakte liberalistiske individualitetsfetichisme, dyrkelsen af individernes autonomi osv. For marxismen, også hos Marx selv, er proletariatets diktatur den nødvendige statsform for overgangsfasen mellem det kapitalistiske og det kommunistiske samfund. Pressefriheden må som alle andre politiske friheder anskues konkret-politisk, klassemæssigt. Arbejderklassens økonomiske frigørelse er som bekendt ifølge Marx det store mål, som enhver politisk

5 bevægelse må underordnes... Pressefriheden er et våben i kampen for arbejderklassens økonomiske frigørelse - og må anskues netop på denne måde. Pittelkow har naturligvis ret til at være uenig heri. Men så må han diskutere problemerne reelt (f.eks. de problemer, der rejser sig af de monstrøse kontrarevolutionære propaganda- og terrormaskiners omfattende og målrettede brug af pressefriheden, jvf. CIA i Chile). Det, han i stedet gør - at tillempe Marx til sit eget formål-, er videnskabeligt og politisk bedrageri. Hvor meget nærværende anmelder end gerne vil støtte Marx-Engels-forskningen herhjemme, også den ikke-marxistiske, kan den foreliggende afhandling desværre ikke anbefales. Kjeld Schmidt

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Opgør i VS kan ende med at sprænge

Opgør i VS kan ende med at sprænge 102 VENSTRE- SOCIA- LISTERNE OG DEMO- KRATIET VS s demokratidebat i foråret og efteråret 1980 Af Anders Dalsager Hvordan opfattede koldkrigsperiodens venstrefløj demokratiet? Det spørgsmål er med stigende

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Undervisningshæfte 3 Ideologi og samfund

Undervisningshæfte 3 Ideologi og samfund Café Marx Undervisningshæfte 3 Ideologi og samfund Indholdsfortegnelse 1. Ideologi og samfund......................... 1 1.1 Fremtræden og væsen...................... 1 1.2 Ideologien.................................

Læs mere

Oplæg til RUCs konference i anledning af Manifestets jubilæum afholdt i december 1998.

Oplæg til RUCs konference i anledning af Manifestets jubilæum afholdt i december 1998. Den manifeste kommunisme Morten Thing Oplæg til RUCs konference i anledning af Manifestets jubilæum afholdt i december 1998. I februar 1998 var det 150 år siden ét af de mest trykte og mest læste skrifter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Er revolutionen reaktionær? Om marxisme og revolution

Er revolutionen reaktionær? Om marxisme og revolution Er revolutionen reaktionær? Om marxisme og revolution Af Andreas Beck Holm Det er ikke mange år siden, forestillingen om revolution stort set kun fandt tilslutning på den yderste politiske venstrefløj.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Marx-Engels-Jahrbuch, bd. 1-10. Dietz Verlag, Berlin 1978-1987, 404-488 sider pr. bind. 38,- M pr. bind.

Marx-Engels-Jahrbuch, bd. 1-10. Dietz Verlag, Berlin 1978-1987, 404-488 sider pr. bind. 38,- M pr. bind. Arbejderhistorie, nr. 33, oktober 1989, pp. 96-100 Marx-Engels-Jahrbuch, bd. 1-10. Dietz Verlag, Berlin 1978-1987, 404-488 sider pr. bind. 38,- M pr. bind. I årtier var opkomsten og udviklingen af den

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag

Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag 1 Dansk referat af statsminister Krags samtaler i Moskva med ministerpræsident Khrusjtjov den 20. og 21. februar 1964. 1 Uddrag Den 20. februar 1964 Dette møde var i programmet sat af som en visit, men

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

6. Kritisk teori. Asger Sørensen

6. Kritisk teori. Asger Sørensen 6. Kritisk teori Asger Sørensen Kritisk teori er som videnskabsteori kendetegnet ved at tildele statskundskab, sociologi og mere generelt samfundsvidenskab en ganske særlig rolle som videnskab. Mens positivismen

Læs mere

Kampen om legen i konkurrencestaten

Kampen om legen i konkurrencestaten En artikel fra KRITISK DEBAT Kampen om legen i konkurrencestaten Skrevet af: Kirsten Gunvor Løth Offentliggjort: 15. april 2013 Kampen om folkeskolen er ved at være ved vejs ende. Dermed indleder Børne-

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN?

HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN? HVILKEN KLASSE SKAL STYRTES I AFGRUNDEN? REPLIK TIL ARTIKLEN: HVEM PLYNDRER STATEN? Allan Andreassen og Tyge Kjær I denne korte kommentar er det ikke muligt for os at gå ind på alle de områder, som berøres

Læs mere

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsen DEN NYTTIGE IDIOT En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed c/o Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K 11. marts 2014 Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Maximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af

Maximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af Rædselsherredømmet Maximillian Robespierre blev en hovedperson i den franske revolutions sidste fase. Som en af de toneangivende jakobinere argumenterede Robespierre for at revolutionen ikke var forbi,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Problemformulering. Problemstillinger. Metoder

Problemformulering. Problemstillinger. Metoder Indledning I 1970 erne og 80 erne var debatten blandt samfundsfilosoffer og sociologer præget af ideen om, at samfundet og kulturen havde bevæget sig ind i en ny tilstand den såkaldte postmoderne tilstand.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen:

Jeg vælger at beskrive de tre filosoffers opfattelse af økonomi i tre separate afsnit i rækkefølgen: Spørgsmål 1 Redegør ud fra primærteksterne for henholdsvis Platons, Adam Smiths og Marx opfattelse af økonomi. I forlængelse heraf ønskes en sammenlignende diskussion af de tre økonomiske teorier. Tilgang

Læs mere

Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse

Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse Herbert Marcuse: Utopi og frigørelse For den tyske sociolog og samfundsforsker Herbert Marcuse kunne en revolution frigøre det moderne menneske. Ifølge Marcuse var det moderne menneske ufrit, idet det

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere