Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år.

Transkript

1 Notat fra DM til Folketingets arbejdsmarkeds- og finansordførere: De offentlige investeringer bør øges for at modvirke den aktuelle finanskrise Indtil i dag er antallet af ledige medlemmer af Magistrenes A-kasse (MA) heldigvis ikke steget dramatisk. Men en nedgang i den samlede beskæftigelse må også forventes at ramme medlemmer af DM og MA på et tidspunkt, selv om de aktuelle tal ikke viser det. Udviklingen i ledigheden fremgår af nedenstående figur. Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år. Magistre berørt af ledighed jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Kilde: MA, februar Problemstillingen handler om at udpege områder, hvor øgede offentlige investeringer vil have den største umiddelbare effekt i forhold til DM s medlemmer og samtidig have den største effekt i forhold til udviklingen af bæredygtighed inden for klima, miljø, kultur, uddannelse og forskning samt udviklingsbistand. Det er de områder, hvor øgede offentlige investeringer vil have den største beskæftigelsesmæssige effekt for DM's medlemmer. I forhold til især uddannelse og forskning har der i den seneste tid vist sig en særlig problemstilling i forhold til at disponere flere ressourcer. For hvordan sikres det, at øgede bevillinger og investeringer rent faktisk bruges til mere undervisning og forskning og ikke kun bruges på et stærkt forøget bureaukrati og voksende dokumentationskrav? Dette notat tager, som nævnt ovenfor, udgangspunkt i en forhøjelse af de offentlige investeringer

2 inden for områder, hvor det vil have størst effekt for DM s medlemmer. Dette udelukker dog ikke investeringer i for eksempel bygninger, som også vil have en gavnlig beskæftigelsesmæssig effekt på andre segmenter af arbejdsmarkedet. Investeringer i mere uddannelse bør på samme måde heller ikke begrænses til de lange eller mellemlange videregående uddannelser, selv om flertallet af DM s medlemmer inden for undervisningsområdet er beskæftigede her. At satse mere på alle former for uddannelse vil have en positiv beskæftigelsesmæssig effekt for de DM- medlemmer, som underviser. Men effekten vil trods alt være marginal i forhold til den generelle velfærds- og samfundsmæssige effekt af sådanne investeringer. Uddannelse må i denne sammenhæng tænkes bredest muligt og for eksempel ikke begrænses til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse. Man må også inddrage mulighederne på det private arbejdsmarked for efter- og videreuddannelse, jobglidning, jobrotation m.v. som alternativ til en fyring. DM har udpeget følgende områder, hvor øgede offentlige investeringer vil have den nævnte effekt: Kulturinstitutioner Miljø- og energiområdet Velfærdsområdet, offentlig transport m.v. Uddannelse og forskning Udviklingsbistand. DM s krav om forhøjede investeringer bør imidlertid også dække nye bygninger eller renovering af eksisterende samt forbedret og mere energirigtig infrastruktur m.v. Disse investeringer er ikke direkte rettet mod at øge beskæftigelsesgraden for DM s medlemsgruppe, men udgør en bredere samfundsmæssig nødvendighed, som derved også kommer medlemmerne af foreningen til gode. I det følgende vil forskellige investeringsområder blive behandlet. Områderne er så vidt muligt sorteret, så de alene handler om investeringer, som må forventes at ville have: Størst effekt for beskæftigelsen af medlemmer af DM Størst effekt for arbejdsmiljøet i den pågældende institution Størst effekt for bæredygtighed. Endelig er det vigtigt at bemærke, at DM ikke i dette notat har foretaget beregninger af hverken størrelsen af investeringer eller af deres samfundsøkonomiske effekt. DM ser det som en primær opgave at pege på områder, hvor der er behov for en øget aktivitet som følge af øgede offentlige investeringer, og hvor det samtidig vil være muligt at opfylde ovenstående kriterier. Det må så være op til politikerne at beslutte hvor meget, der kan investeres i de forskellige områder samt at beregne de konkrete effekter af de besluttede investeringer. Kulturområdet Den væsentligste andel af DM-medlemmer på dette område arbejder på museer, biblioteker, i arkiver eller på uddannelses- og forskningsinstitutionerne under Kulturministeriet samt i DR. Hele området har været udsat for kraftige besparelser siden 2002 jævnfør for eksempel artikel i Børsen 17. februar DR har en særstilling, idet DR alene finansieres gennem licensen. Men der vil principielt ikke være noget til hinder for, at staten for eksempel kan yde tilskud til DR s renteudgifter for byggeriet i den nye DR-by, så licens kan frigøres til programvirksomheden og dermed medføre flere potentielle job til DM ere i DR.

3 Arkiver, biblioteker og museer (ABM-området) vil kunne omfattes af en generel bygningsvedligeholdelses- og forbedringsinvestering. Mange museer m.v. kan omstilles til at bruge mindre energi og give bedre og mere tidssvarende plads til bevarings-, udlåns- og udstillingsvirksomheden. Det er funktioner, der kan øge beskæftigelsen blandt DM s medlemmer, også i forhold til de uddannelser, der er relevante inden for dette område. Fra medlemmerne på området, har DM kendskab til, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til registrering og konservering af nye fund. Der er således ikke alene behov for modernisering af de fysiske omgivelser, men også behov for en reel og varig udvidelse af antallet af medarbejdere. Det samme gør sig i vid udstrækning gældende på Kulturministeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner. Der vil være varierende behov for at udvide studenteroptaget på de forskellige institutioner. Men det er klart, at en udvidelse af kapaciteten på ABM-området i høj grad vil øge efterspørgslen efter kandidater fra både Biblioteks- og Konservatorskolen, og dermed vil der være behov for en udvidelse af lærerkapaciteten, som vil påvirke beskæftigelsen af DM ere positivt. Den samme effekt vil ikke gøre sig gældende på Arkitektskolerne. Dels er arbejdsløsheden blandt arkitekter steget hurtigst blandt alle akademikergrupper, så udbuddet i forvejen dækker behovet, og dels er Arkitektskolerne ikke store arbejdspladser for medlemmer af DM. Men en forøgelse af forskningsindsatsen på Kulturministeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner vil i højere grad være relevant end en ensidig fokusering på uddannelseskapaciteten. For at nævne et par eksempler på de samfundsmæssige fordele ved en sådan udvidelse vil ønsket om at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger være relevant på arkitektområdet. På samme måde vil øget forskning i informationsformidling og informationssøgning være en relevant problemstilling på biblioteksområdet, som er nødvendig i udviklingen af informationsstrømme bredt i samfundet. Men da DM principielt er tilhænger af en reduktion af strategisk afsatte forskningspuljer og en opprioritering af basisbevillingerne til institutionernes egen forvaltning, skal der ikke her udpeges andre eksempler på en samfundsmæssig nytte af øgede forskningsbevillinger på Kulturministeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner. Blot skal det holdes i erindring, at princippet om forskningsbaserede uddannelser er lige så relevant på de lange videregående uddannelser, som ligger under Kulturministeriets ressort, som på universiteterne under Videnskabsministeriet. Øgede forskningsbevillinger vil således understøtte en positiv udvikling af undervisningens kvalitet. Miljø og energi Her er tale om et af de områder, der blev skåret kraftigst ned i starten af Foghs regeringsperiode og som samtidig har været udsat for store omrokeringer i forbindelse med strukturreformen. Der er derfor et stort behov for genopbygning på alle fronter. På dette område vil der være gode muligheder for samarbejde mellem offentlige myndigheder og

4 private virksomheder, som vil kunne have en positiv effekt på beskæftigelsen for DM ere både på den private og den offentlige del af arbejdsmarkedet. Det er samtidig et område, som er i fokus over en bred kam af det politiske spektrum, og det vil være positivt at kunne fremvise, at man i Danmark investerer massivt op til klimakonferencen senere på året. Flere offentlige investeringer på området vil kræve et højere optag af studerende på de relevante uddannelser. Det vil have en positiv beskæftigelsesmæssig sideeffekt inden for forsknings- og undervisningsområdet, hvor netop naturvidenskab aktuelt er udsat for besparelser og reduktioner i staben af forskere og undervisere. Undervisning og forskning AC er i gang med at lancere behovet for at investere i modernisering af forskningslaboratorier ved mange universiteter. DM mener, at det også vil være nødvendigt at supplere dette initiativ med argumenter for også at modernisere undervisningsfaciliteterne i alle dele af uddannelsessystemet. Investeringer i modernisering af bygninger vil ikke have en direkte positiv effekt på DMmedlemmernes beskæftigelse. Men en udbygning både på miljø- og energiområdet samt på kulturområdet vil med stor sandsynlighed fastholde de nuværende ansatte på disse områder og vil også kræve en forhøjet uddannelseskapacitet. En sådan udvidelse er ikke kun nødvendig på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der vil for eksempel også være behov for flere lærere i folkeskolen og dermed kan en udvidelse fastholde og forøge antallet af lærere på professionshøjskoleområdet. Da der samtidig vil ske en ændring i befolkningens demografiske sammensætning over de nærmeste år med betragtelige fald i ungdomsårgangene, vil en udvidelse også kræve nyudvikling af alternative undervisningsformer, som vil passe bedre ind i et perspektiv om livslang læring end den traditionelle tilrettelæggelse af undervisning for unge fuldtidsstuderende. Det er vigtigt for DM at slå fast, at den grundlæggende undervisning af (professions)bachelorer, kandidater og ph.d.er stadig bør være den primære aktivitet på de videregående uddannelsesinstitutioner. Men pointen her er samtidig, at undervisning af nye grupper af studerende ikke bare kan foregå ved at gentage undervisningsforløb, der er tilrettelagt for en anden målgruppe, men derimod kræver investeringer i udvikling af nye undervisningsformer og undervisningsmetoder. Når balancen mellem aktiviteter på de traditionelle uddannelser på (professions)bachelor- og kandidatuddannelser rykkes til fordel for mere fleksibelt tilrettelagte forløb for ældre studerende, som måske har en job ved siden af studierne, vil det også komme ansatte i den private sektor til gode. Efteruddannelse kan derudover kombineres med krav om jobrotation, som både vil komme arbejdsløse DM-medlemmer og medlemmer med fuldtidsjob til gavn. Det vil kunne bevare medlemmernes employability og modvirke stress og udbrændthed. Flere offentlige investeringer på uddannelsesområdet kan derfor godt falde som højere tilskud til efter- eller videreuddannelse eller ved at reducere eller fjerne den brugerbetaling, der er på diplom- og masteruddannelser.

5 Men nye måder at tilrettelægge undervisningen på vil kræve en øget investering, som også må omfatte en nødvendig kompetenceudvikling af de lærere, som skal undervise på nye måder og eventuelt ved brug af mere elektronisk baseret undervisning. En øget indsats i forhold til pædagogisk forskning og udvikling er helt central, hvis en sådan udvikling skal være succesfuld. Som nævnt i indledningen betragter DM det som afgørende vigtigt at forskningskapaciteten konstant udbygges, hvis Danmark fortsat skal udvikle sig som vidensnation. Som bemærket under afsnittet om kulturinstitutionerne er det helt afgørende, at øgede investeringer sker som en forøgelse af basismidlerne og ikke placeres i politisk bestemte strategiske forskningsprogrammer. Derfor ønsker DM ikke at pege på særlige områder, hvor højere forskningsinvesteringer vil have en særlig positiv effekt. Men når en stor del af de hidtidige offentlige forskningsmidler er sat af til konkrete projekter inden for teknik, sundhedsvidenskab og til dels naturvidenskab, er det oplagt og naturligt - i et genopretningsperspektiv - at lægge hovedvægten af de forhøjede forskningsinvesteringer på humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Det er samtidig de fagområder, hvor investeringer vil have den største beskæftigelsesmæssige effekt for medlemmer af DM. Samtidig er det fagområder, hvor øgede investeringer vil understøtte Danmarks stærkt voksende eksport inden for serviceerhvervene. Udviklingsbistand På linje med kultur- og miljøområderne er udviklingsbistanden også et område, der har været ramt af store besparelser siden DM har tidligere markeret risikoen for brain drain i udviklingslande i forbindelse med ønskerne om forøget indvandring af højt uddannede fra tredje lande primært udviklingslande. Derfor vil projekter, som kan understøtte udviklingen i u-lande, være til gavn for opdyrkningen af nye markeder for eksport fra Danmark. Specielt i en situation, hvor afsætningen på de traditionelle eksportmarkeder stagnerer (eller ligefrem går tilbage). Samtidig vil sådanne projekter også have en positiv beskæftigelsesmæssig effekt, da der vil være behov for danske medarbejder i etableringen af projekterne. Beskæftigelseseffekten vil være positiv inden for både den private og den offentlige sektor i Danmark. Velfærdsområdet, offentlig transport m.v. Øgede offentlige investeringer på disse områder vil kun marginalt have positive beskæftigelsesmæssige effekter for medlemmerne af DM. De primære behov vil være forøgelse af antallet af lærere på de skoler/professionshøjskoler/universiteter, som uddanner plejepersonale m.v. På samme måde må højere investeringer i offentlig transport også kun forventes at få marginal betydning for den samlede beskæftigelsesgrad inden for DM s område. Men den samlede samfundsmæssige effekt af sådanne investeringer vil spille en betydelig rolle, og vil derfor naturligt finde plads blandt DM s anbefalinger. Den primære positive effekt vil ligge hos DM s privatansatte medlemmer, som må forvente en væsentlig rolle både i forbindelse med etablering og drift. Offentlige bygninger Bygningsområdet er hyppigt nævnt i den offentlige debat som et oplagt investeringsområde, da dette område akut kan modvirke en stærkt voksende arbejdsløshed i byggebranchen, og man her

6 kan investere i løsninger, som reducerer energibehovet i den renoverede bygningsmasse eller omlægge til alternative energikilder. På DM s område vil det bærende argument være: Arbejdsmiljøaspektet for allerede ansatte Bæredygtige frem for energislugende løsninger Kvaliteten af det arbejde, der udføres i bygningerne. Både på kulturområdet og inden for undervisning og forskning har bygningsrenovering med specielt henblik på et lavere energiforbrug ikke tidligere været prioriteret. Derudover er der et dokumenteret stærkt behov, da både undervisningslokaler og laboratorier lader meget tilbage at ønske. Endelig vil der i forlængelse af alle offentlige så vel som private anlægsarbejder være tale om en positiv beskæftigelsesmæssig effekt på DM s område, da der altid gøres nye fund fra fortiden i forbindelse med anlægsarbejder. Sådanne fund skal udgraves, registreres og opbevares, og er derfor med til at sikre en fortsat beskæftigelse på kulturinstitutionerne, som påpeget i indledningen af dette notat.