Ressource-camp 2012 Afholdt af DAKOFA i samarbejde med DI, KL, Landbrug & Fødevarer og Dansk Byggeri

Transkript

1 Ressource-camp 2012 Afholdt af DAKOFA i samarbejde med DI, KL, Landbrug & Fødevarer og Dansk Byggeri 1

2 Forord Ressource-campens resultat oversendes herved til Miljøministeren. Jeg vil gerne takke de organisationer, som ved en ekstraordinær indsats har bidraget til afvikling af ressource-campen og tilblivelsen af vedhæftede notat: DAKOFAs samarbejdspartnere: Dansk Industri Dansk Byggeri Landbrug og Fødevarer Kommunernes Landsforening Øvrige organisationer som har medvirket ved at stille personer til rådighed som facilitatorer: Copenhagen Ressource Institute Affald Danmark DPA-System Ressource-campens afholdelse har modtaget økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen Frederiksberg d 29. marts 2012 På DAKOFAs vegne Suzanne Arup Veltze 2

3 VISION, MÅL OG INITIATIVER 1 Indledning DAKOFA igangsatte i foråret 2011 processen med at forberede et bidrag til Miljøministeriets nye affaldshåndteringsplan, som i mellemtiden er blevet til en national ressourcestrategi. Resultatet af arbejdet Visioner for den nationale affaldsplan blev publiceret i november 2011 og er et vigtigt grundlag for den videre proces i DAKOFA, som skal bidrage til at styrke medlemmerne frem mod et ressource-effektivt samfund. Den overordnede vision er, at affaldet skal ses som en ressource, der skal udnyttes optimalt, og at affaldssektoren udvikler sig til at blive en ressourcesektor frem til Det betyder, at affaldssektoren opfylder rollen som ressourceforvalter, der sikrer kvaliteten i oparbejdning af affaldets ressourcer og bidrager til at lukke materialekredsløbene. Dette kræver bl.a., at sektorens kompetencer udnyttes til udvikling af nye teknologier og løsninger, som kan sikre danske arbejdspladser og bidrage til Danmarks grønne økonomiske vækst. En forudsætning for, at dette skal kunne lykkes er en meget ambitiøs strategi, hvor affaldets ressourcer og ressourceeffektivitet står meget centralt samt, at ressourcehensynet er integreret i alle regeringsbaserede initiativer og koordineret i alle fagministerier. Det kræver også, at Danmark strategisk arbejder på at blive et ressourceeffektivt foregangsland i EU og sætter standarden for nye teknologier og styringsinstrumenter Danmark skal så at sige udvikle sig til et EU + 10 %. For at sikre en høj ressource-effektivitet i hele samfundet kræves en koordineret og ambitiøs implementering af langtidsholdbare målsætninger. Dette indebærer også en håndhævelse af affaldshierarkiet og mulighederne for at afvige dette, hvis det kan begrundes ved LCT (livscyklus tænkning). På nationalt plan skal der opstilles mål for øget effektivitet og kvalitet i genanvendelsen, så det sikres, at de værdifulde og kritiske ressourcer bringes i kredsløb. Fokus skal derfor være på, at affaldsmaterialerne bringes på en form som reelt erstatter højværdige ressourcer og råstoffer. For de affaldsmaterialer, hvor genanvendelse af høj kvalitet ikke er mulig eller miljømæssig fordelagtig, må anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse med høj energieffektivitet ud fra en LCT vurdering fortsat være løsningen. Energiudnyttelse kan således fortsat være en kilde til ressourceeffektiv behandling, som finder anvendelse i det omfang øvrige niveauer i affaldshierarkiet ikke modsvarer de fastsatte kvalitetskriterier. Uanset valg af løsning er det dog vigtigt, at der på systemniveau kan påvises en miljømæssig og/eller samfundsøkonomisk gevinst. DAKOFA har indledt et samarbejde med DI, KL, Landbrug og Fødevarer samt Dansk Byggeri om etablering af et Ressource Innovations Forum (RIF), som danner rammen om et forløb i tre faser, hvor centrale aktører inden for sektorerne giver input til de kommende nationale ressourcestrategier. Nærværende dokument er et resultat af RIF s første fase, afholdelse af en Ressource-camp, og viderebringer derved de konkrete input, som et bidrag til den Nationale Ressourcestrategi (I). Ressourcecampen fandt sted d. 19. marts Resultaterne fra Campen blev efterfølgende diskuteret og prioriteret d. 28 marts i DAKOFAs tekniske råd, hvor også repræsentanter fra DI, KL, Landbrug og Fødevarer samt 3

4 Dansk Byggeri deltog. De 2 øvrige faser i RIF er afholdelse af en kredsløbs-camp og en projekt-camp til implementering af Ressource-campens resultater. Indsatsen på Ressource-campen var rettet direkte mod de hovedindsatsområder, som er prioriteret af Miljøstyrelsen (j.f. Dorthe Hermansen, indlæg på DAKOFAs konference d. 29. februar 2012): A. Organisk affald fosfor og kulstof som ressource B. Bygge- og anlægsaffald C. Affaldsproducenter med potentiale (Øget genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast- og metalemballager samt organisk affald fra husholdninger og servicesektor) D. Elektronisk og elektrisk affald - udnyttelse af sjældne eller kritiske metaller og jordarter Som et femte indsatsområde blev der på campen endvidere sat fokus på Fremtidens ressourcemarked og styringsinstrumenter, som er en vigtig forudsætning for at bringe sekundære ressourcer i kredsløb. Deltagerne på Ressource-campen var udvalgt og inviteret af DI, KL, Landbrug og Fødevarer og Dansk Byggeri. Fra DAKOFA deltog medlemmer fra DAKOFAs netværk, som var udpeget af formændene fra de enkelte netværk. I bilag 1 findes en liste over deltagerne på campen. Deltagerne blev inddelt i grupper, og det blev tilstræbt, at et bredt udsnit af relevante aktører var repræsenteret i alle grupper. Forud for campdagen modtog deltagerene relevant materiale om emnerne, som kan ses på DAKOFAs hjemmeside ( 4

5 2 Ressource-campens fem indsatsområder På camp-dagen d. 19. marts 2012 fik deltagerene til opgave for hvert indsatsområde at formulere en vision for 2050, sætte mål for 2024 og delmål for Der skulle endvidere gives forslag til konkrete initiativer, som skal igangsættes nu, for at målene vil kunne nås senest i Resultaterne fra Camp-dagen er vist i deres helhed i bilag 2 for hver af de 5 indsatsområder. I det følgende gives en sammenfatning af resultaterne for hver af de 5 områder, som blev udarbejdet d. 28. marts på DAKOFAs Teknisk Råds møde. 2.1 Organisk affald fosfor og kulstof som ressource Vision 2050 Forudsætningen for at vision og mål opfyldes er, at der så tidligt som muligt gerne i 2013 med den nationale ressourcestrategi meldes klart ud fra politisk side om hvor man vil hen inden for området og hvad der skal til. Organisk affald recirkuleres i kredsløb, hvor de værdifulde ressourcer, som næringsstoffer og kulstof udnyttes Der anvendes ikke processer, der gør næringsstofferne bl.a. fosfor utilgængelige Der akkumuleres ikke fosfor i de danske jorde, hvor fosforindholdet er højt MÅL 2024 Der produceres produkter af organiske materialer, som substituerer fossilt kulstof og ikkefornybare ressourcer som f.eks. råfosfat, spagnum mv. Mindst 50 % af det organiske materiales gaspotentiale udnyttes til biogasproduktion, der substituerer fossilt baserede drivmidler og naturgas Der skabes forståelse, rammer og lovgivning for produktion og afsætning af bioraffinerede produkter (biomaterialer og biochemicals). DELMÅL 2018 De organiske materialer er holdt adskilt fra andre affaldsfraktioner for at sikre en høj kvalitet af slutproduktet. Høj kvalitet sikrer en høj grad af genanvendelse af værdifulde ressourcer i det organiske affald som fosfor og kulstof. Der sættes ambitiøse effektivitets- og kvalitetsmål for de enkelte organiske materialer. En stor del af de organiske affaldsmaterialer energiudnyttes til biogas med efterfølgende næringsstofudnyttelse. De lovgivningsmæssige rammer, herunder juridisk/økonomiske styringsmidler giver incitamenter til udbygning af kapacitet og afsætning. Der etableres aktørsamarbejder og partnerskaber til udvikling af forretningsmodeller for realisering af biogasudbygningen. Forsknings- og udviklingsprogrammer for biomaterialer og biochemicals understøttes, herunder etablering af offentlige/private forskningsmiljøer. INITIATIVER Krav til kildesortering af organisk husholdningsaffald. Regler der sikrer et mindre fosforoverskud på landbrugsjorder med højt indhold af fosfor samt sikrer incitamenter til en optimal fordeling af fosfor. 5

6 Biogas task force, der undersøger muligheder og barrierer for udbygning af biogasproduktionen Effektivitets- og kvalitetsmål for genanvendelse fastsættes 2.2. Bygge- og anlægsaffald VISION 2050 Stor set alt bygge- og anlægsaffald er en ressource, som efterspørges og har en positiv værdi. Anvendelse og genbrug samt nyttiggørelse har ingen negativ effekt på miljø og sundhed i et CO 2 regskab, og ressourceforbruget ved oparbejdning er minimal. Specielt for nybyggeri (inklusiv renovering): Legokonceptet skal være indtænkt i byggeriet. Komponenter der anvendes skal let kunne adskilles og genbruges MÅL 2024 Alle bygninger skal deklareres (på komponentniveau) under opførelse, renovering og nedrivning Farlige stoffer (som f.eks. PCB) er elimineret fra affald, der genbruges, genanvendes eller nyttiggøres. Kritiske råstoffer fra affaldet genvindes Ved renovering og nybyggeri skal de anvendte byggevarer være miljørigtige, let adskillelige, og der skal være krav om minimalt energiforbrug i igennem hele kæden Ressourcer fra bygge- og anlægsaffald skal genanvendes med højest mulig kvalitet Fastsat ambitiøse men realistiske mål for genbrug af specificerede materialer (e.g. mursten, tegl og andre) og for materialer, der kan opnå EoW status Fastsat ambitiøse men realistiske mål for materialenyttiggørelse af specificerede materialer (materialer, der ikke kan genbruges eller genanvendes) Incitamentstruktur til at øge efterspørgsel af genbrugsmaterialer og nyttiggørelse af sekundære materialer etableret. Økonomiske, markeds- og miljømæssige hensyn er taget i betragtning DELMÅL 2018 Deklarationsordning etableret og implementeret Fuldt overblik over indhold af uønskede stoffer i bygge og anlægsaffald set i relation til materialernes genanvendelsesmuligheder Fuldt overblik over kritiske råstoffer i byggeriet, og hvor de forekommer Retningslinjer til arkitekter, håndværker og andre om konstruktive forhold ved renovering og nybyggeri, som understøtter valg af ufarlige materialer, adskillelse og genanvendelse Indført krav om, at der ligger en nedrivningsplan ved nybyggeri med fokus på maksimal genanvendelse Krav om uddannelse og certificering af nedrivningsvirksomheder Krav om at byggevare er omfattet af mærkningsordning, der skaber gennemsigtighed for køberen til at kunne vælge miljø- og sundhedsmæssige rigtige byggematerialer. Ordningen skal også omfatte anvisning af, hvordan produkterne skal genbruges/nyttiggøres Standard for materialegenbrug udarbejdet Standard for materialenyttiggørelse af visse bygge- og anlægsmaterialer er udarbejdet 6

7 Regelsættet for bygge- og anlægsaffald, genanvendelse af jord og restprodukter samt for deponering er harmoniseret. INITIATIVER Etablering af web-baseret deklaringssystem Gennemføre national udredningsarbejde identificering af problemetatiske stoffer og kritiske ressourcer tydeliggøres på en national liste, som løbende opdateres Udarbejdelse af konstruktive retningslinjer for arkitekter, håndværkere og andre Etablering af certificeringsordning, herunder etablering af undervisning (nedrivere og myndigheder) Udarbejdelse af et standardiseret metodegrundlag for carbon footprint på byggevarer Udarbejdelse af standard/teknisk forskrift for o materialegenbrug, herunder oversigt over materialer, der skal genbruges, kvalitetskrav til genbrug rettet mod specifikke produkter og oversigt over sparede ressourcer (herunder energi) ved genbrug o materialer til anden materialenyttiggørelse herunder oversigt over materialer, der er egnet til materialenyttiggørelse, kvalitetskrav i relation til nyttiggørelsesformålet (indhold og udvaskning) og oversigt over sparede ressourcer (herunder energi) ved materialenyttiggørelse Etablering af EoW kriterier for bygge- og anlægsmaterialer i Danmark Opstilling af procedurer for kontrol, prøvetagning og testning National liste over materialer, der udgør en sundheds- og/eller miljømæssig risiko ved genanvendelse skal udarbejdes Analyse af barrierer og incitamenter for genbrug og nyttiggørelse Det skal nævnes, at der i gruppen var enighed om, at de fremsatte delmål for 2018 og mål for 2024 vil og bør kunne opnås inden for en kortere tidshorisont, og at initiativer bør igangsættes snarest muligt 2.3. Husholdningsaffald og serviceaffald de tørre fraktioner Vision 2050 Vi gør alt det, vi taler om i dag (2012); affaldssektoren er blevet en ressourcesektor og vi er blevet ressourceforvaltere (i en tid, hvor der er skabt en miljømæssig forsvarlig balance mellem energi- og ressourcenyttiggørelse). Affaldet (pap/papir, plast og metal) er rykket så langt op i hierarkiet, at det nu (2050) betragtes som en ressource, som markedet naturligt efterspørger. Mere end 60 % af de tørre fraktioner underkastes egentlig genanvendelse (målt ved afsætning til en genvindingsvirksomhed og ikke blot en sorteringsvirksomhed). Det drejer sig om både husholdnings- og service/erhvervsaffald. Der findes fællesløsninger for affaldet i form af centrale sorteringsanlæg, hvor mængderne puljes. Der anvendes en kombination af kildesortering og centralsortering. Et sektorsamarbejde er etableret og velfungerende. MÅL % af de tørre fraktioner underkastes egentlig genanvendelse (målt ved afsætning til en genvindingsvirksomhed og ikke blot en sorteringsvirksomhed). Det drejer sig om både husholdnings- og service/erhvervsaffald. Det er skabt fællesløsninger for begge affaldskilder, som puljes på centrale sorteringsanlæg. 7

8 DELMÅL % af de tørre fraktioner underkastes egentlig genanvendelse (målt ved afsætning til en genvindingsvirksomhed og ikke blot en sorteringsvirksomhed). Det drejer sig om både husholdnings- og service/erhvervsaffald. Det er skabt fællesløsninger for begge affaldskilder, som puljes på centrale sorteringsanlæg. INITIATIVER Der skal skabes fælles løsninger i et offentlig-privat samarbejde, idet der oprettes centrale sorteringsanlæg i Danmark, hvor affaldet puljes (mulighed for sammenblanding af husholdnings- og erhvervsaffald). Sorteringen skal have en sådan kvalitet, at den ikke kan afvises af genvindingsindustrien. Der skal etableres rammebetingelser (ingen lovgivningsmæssige skel), hvis formål det er at understøtte de offentlig-privat samarbejder/løsninger. Erfaringer med forskellige indsamlingsmodeller, herunder forskellige kombinationer af særskilt indsamling og centralsortering opsamles og analyseres. De optimale løsninger (3 4 modeller) udpeges af kommunerne og affaldssektoren i samarbejde. 2.4 WEEE kritiske metaller Vision 2050: 0-tab af kritiske metaller EU er foran når det gælder udvinding af kritiske metaller o det kan betale sig at udvinde de kritiske metaller i EU Danmark er førende inden for særlige nicher (f.eks. udvinding fra specifikke komponenter, leverandører af procesudstyr til den globale procesindustri) MÅL 2024 Et ressource-effektivt producentansvarssystem De nationale forretningspotentialer der er identificeret i 2018 er udviklet, på baggrund af de pilotforsøg der har kørt. De projekter der har været støttet er markedsmodne. Ikke-monitorerede WEEE-flows er stoppet og alt indsamles inden for systemet Standarder for identifikation af indholdet af kritiske metaller følges og teknologien hertil fungerer Standarder for kvalitet i genvinding følges og indeholder krav til udvinding af de kritiske metaller. Der er etableret standardmonitorering af, at kvalitetskravene følges En incitamentsstruktur er etableret baseret på de modeller der blev testet frem til Systemet understøtter: o et ressource-effektivt producentansvarssystem o et ressourcedifferentieret finansieringssystem, der honorerer den enkelte producents indsats. DELMÅL 2018 Identificeret danske nicheområder for forretningsudvikling. Der er udviklet standarder for: o identifikation af indholdet af kritiske metaller o for genvinding af kritiske metaller Mål for udvinding af kritiske metaller er opstillet WEEE-flowet er kortlagt og veje til lukning af lækager er identificeret. De væsentlige huller er lukket 8

9 Div. Incitamentsstrukturer for producenter og industriens øgede udvinding af kritiske metaller er undersøgt og testet Indsamlingen i Danmark opfylder EU-målet og øges kontinuerligt frem mod 2024 INITIATIVER Analyse: Der skal udarbejdes analyser af indholdet af kritiske metaller. Flow-analyser af de kritiske metallers vej gennem genvinding. Disse analyser kobles med værdianalyser i alle flows, med henblik på at vurdere danske forretningsmuligheder. Via analyserne identificeres forretningspotentialet for danske nicher inden for udvinding fra produkter og potentiale for teknologispring/udnyttelse af teknologi fra andre brancher. WEEE-flowet skal kortlægges af Miljøstyrelsen (mere fokus på erhverv). Herunder udvikles et mere solidt informationssystem og målepunkter. Forretningsudvikling: Med henblik på at udvikle nationale forretningspotentialer etableres strategiske. I partnerskabet indgår producenter, genvindingsvirksomheder, universiteter, underleverandører til industrien, med flere. Regeringen igangsætter sammen med industrien i Danmark et projekt/partnerskab med henblik på at udarbejde standarder for identifikation af kritiske metaller i WEEE og at udarbejde standarder for udvinding af de kritiske metaller fra WEEE. I partnerskabet indgår producenter, genvindingsvirksomheder, universiteter, underleverandører til industrien, med flere. 2.5 Fremtidens ressourcemarked - styringsinstrumenter Vision 2050 Tæt på et lukket ressourcekredsløb Alle ressource forvaltes på en ressourceeffektiv måde MÅL 2024 Individuelle producentansvar -> giver bedre miljømål Rammebetingelser understøtter bæredygtig teknologiudvikling DELMÅL 2018 Skabt konsensus om vurdering af bæredygtighed/ressourceeffektivet fx environmental footprint hvor eksternaliteterne indregnes Øget ressourcebevidsthed i befolkning bringe ressourcene tilbage til samfundet -> der skal en holdningsændring til Adgang til affaldet i mængder der sikre investeringer > offentlig privat samarbejde INITIATIVER Mål for ressource udnyttelse i stedet for genanvendelsesmål Danmark prioriterer at Environmental footprint udvikles i EU og går foran i brugen til prioriteringen af ressourceindsatsen i Danmark Innovationsudbud Sæt fokus på OPI lad det offentlige være med til at afdække risikoen og fordele gevinsten Fremme af pant/leasing koncepter fx via skattefordele ved leje i forhold til køb Undervisnings/informationskampagne der fremmer holdningsbearbejdning. 9

10 BILAG 1 Deltagere på Ressouce-camp

11 Deltagere Organisationer Gruppe Bente Munk Affaldplus 1 Charlotte Thy Danish Crown 1 Erik Olesen HedeDanmark 1 Helle Nielsen Arla Foods, EHS Engineer 1 Henrik Bang Jensen Landbrug og fødevarer 1 Inge Werther DAKOFA 1 Kjær Andreasen DAKA 1 Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Planteproduktion 1 Linda Bagge Miljøstyrelsen 1 Morten Brøgger Solum 1 Per Haugsted Rambøll 1 Sander Bruun KU-Life 1 Thomas Friis Jørgensen Rødovre Kommune 1 Anne Sofie Nielsen Miljøstyrelsen 2 Christian H. Abildtrup NCC 2 Claus Jul Nielsen Gamle mursten 2 Henning Ettrup Affaldvarme Aarhus 2 Jens Arre Nord RGS 90 2 Jens Nejrup KMC 2 Jette Bjerre Hansen DAKOFA 2 Louise Kreilgård NIRAS 2 Niels Trap Golder Associates 2 Ole Hjelmar DHI 2 René Møller Rosendal RenoSam 2 Simon Stig-Gylling Dansk Byggeri 2 Dorte Hvid-Jacobsen Herlev Kommune 3 Henrik Wejdling Affaldplus 3 Lars Blom Plastindustrien 3 Bente Kallesen Amagerforbrænding 3 Ole Kaysen Econet 3 Anette Sejersen Roskilde Kommune 3 Palle Meng Nomi 3 Kirsten Boysen Vestforbrænding I/S 3 Janus Kirkeby COWI 3 Tore Hulgaard Rambøll 3 Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen 3 Marianne Munch Jensen Affald danmark 3 Thomas Astrup DAKOFA Teknisk Råd 3 Suzanne Arup Veltzé DAKOFA 11

12 Navn Organisation Gruppe nr. Tonny Pedersen Københavns kommune 4 Helle Liltorp Lego 4 Christina Busk DI 4 Kirsten Henriksen 3R 4 Johnny Bøwig DPA-System 4 Henrik Jacobsen Elretur 4 Martin Therkelsen ERP Danmark Bodil Stenholt Sony 4 Jesper Cramer FORCE 4 Tom Ellegaard Averhoff 4 Anne Harborg Larsen Miljøstyrelsen 4 Ulf Moth Gilberg DPA 4 Annette Mejia Braunstein DAKOFA 4 Nikolaj Hänselt DAKOFA 4 Anne Ohm Landbrug & Fødevarer Samfundsanalyser 5 Per Thomas Dahl Danske Byggematerialer 5 Henning Jørgensen RenoSam 5 Bjørn Bauer PlanMiljø 5 Lotte Wammen Rahbek Helsingør kommune 5 Mads Roesen Combineering 5 Christian Poll Danmarks Naturfredningsforening 5 Hanne Johnsen Affalddanmark 5 Hanne Juel Region Midtjylland 5 Jeanett Vikkelsøe Marius Pedersen 5 Lone Lykke Nielsen Miljøstyrelsen 5 Svend-Erik Jepsen DI 5 Birgitte Kjær Copenhage Resource Institute 5 Kim Mikkelsen DAKOFA 5 12

13 BILAG 2 Resultater fra Camp-dagen d. 19. marts

14 Gruppe 1: Det organiske affald fosfor som ressource Forudsætningen for at vision og målopfyldelse er, at der så tidligt som muligt gerne i 2013 med den nationale ressourcestrategi meldes klart ud fra politisk side om, hvor man vil hen inden for området og hvad der skal til. Vision 2050 Organisk affald recirkuleres i et biologisk kredsløb Der anvendes ikke processer, der gør fosfor og andre næringsstoffer utilgængelige Der akkumuleres ikke fosfor i de danske jorder, hvor fosforindholdet er højt Organisk materiale indeholder en række vigtige ressourcer som f.eks. fosfor og kulstof. Der er fokus på anvendelsen af non-fossilt kulstof til fremstilling af f.eks. biomaterialer og kemikalier, farvestoffer, biobrændsler mv. Det betyder, at kulstof kan blive en knap ressource i fremtiden eller en ressource som skal recirkuleres, hvis udviklingen mod et biobaseret samfund skal realiseres. Kulsstof skal derfor anvendes bæredygtigt, hvor der tages hensyn til både arealanvendelse, ressourceforbrug og klima. Fosfor er en knap og uerstattelig ressource og er en forudsætning for verdens fødevareproduktion. Derfor er det vigtigt at sikre, at fosfor og andre stoffer i det organiske affald ikke gå tabt, men recirkuleres og forbliver i kredsløb det vil sige, at fosforkredsløbet lukkes. Fosfor findes i alt organisk materiale. Derfor skal det organiske materiale ikke behandles på en måde, der umuliggør, at fosforen kan recirkuleres f.eks. ved at den bindes i beton eller lignende eller forurenes af tungmetaller fra andre affaldsfraktioner. I dag er der en skæv fordeling af fosforreserven i de danske jorde. Nogle jorde med høj husdyrtæthed kan have et stort fosforoverskud mens der kan være underskud i jorde med ren planteavl. Ved at undgå at fosfor akkumuleres i jorde, hvor fosforindholdet allerede er højt, gives et incitament til både udvikling af behandlingsteknologier og fordelingssystemer, hvorved fosforressourcen kan udnyttes optimalt. Hvis ressourcen i det organiske affald ikke kan udnyttes nationalt skal de kunne eksporteres til andre egne i EU, hvor der er behov for dem. Mål 2024 På den længere bane frem til 2024 er det vigtigt at holde fast i den linje, som er meldt ud i visionen og delmålene i 2018 samt at fokusere retningen yderligere. I 2024 opstilles følgende mål: De organiske materialer I 2024 er genanvendelsen og/eller recirkuleringen af de forskellige organiske fraktioner gennemsnitlig 90 %. Der produceres End-of-Waste kompost- og digestatprodukter af 50 % af de organiske fraktioner, som afsættes til jordbrugsformål, jordforbedringsformål eller plantemedie. Intet organisk affald deponeres eller samforbrændes med mindre, der er sundhedsmæssige hensyn, der skal opfyldes. De økonomiske styringsmidler, herunder afgifter understøtter udviklingen mod øget genanvendelse/recirkulering. Udvikling af biomaterialer 14

15 Organisk affald udnyttes til biomateriale/biochemicals med efterfølgende recirkulering. Delmål 2018 På den korte bane frem til 2018 er det vigtigt, at vejen frem mod vision 2050 etableres. Det betyder, at grundlæggende viden og data skal tilvejebringes, lovgivning og økonomiske incitamenter, konkrete mål mv. understøtter en udvikling i retning af visionen og som opfylder de opstillede mål som skal nås i Generelt gælder, at indsatsen skal fokusere på de organiske materialer, som i dag ikke indgår i effektive og økonomisk rentable systemer og hvor ressourcerne tabes. For 2018 opstilles følgende delmål: Organiske materialer De organiske materialer er holdt adskilt fra andre affaldsfraktioner for at sikre en høj kvalitet af slutproduktet. Høj kvalitet sikrer en høj grad af genanvendelse af værdifulde ressourcer i det organiske affald som fosfor og kulstof. Spildevandsslam: 80 % energiudnyttes med efterfølgende næringsstofudnyttelse* Organisk husholdningsaffald: 60 % kildesorteres og indsamles separat med henblik på energiudnyttelse med efterfølgende næringsstofudnyttelse* Husdyrgødning: 50 % energiudnyttes i biogasanlæg eller med anden teknologi, og der sikres en effektiv næringsstofudnyttelse* efterfølgende via et logistisk fosfor fordelings-system. Fosforholdig husdyrgødning fordeles efter gødningsbehov eller eksporteres, hvorved fosforoverskud og akkumulering i jord med højt fosforindhold minimeres. Organisk materiale fra detail- og fødevareproduktion, samt storkøkkener og catering: 70 % kildesorteres og indsamles separat med henblik på energiudnyttelse med efterfølgende næringsstofudnyttelse* Have/parkaffald: 95 % næringsstofudnyttes* Kød/benmel (kategori 2): 100 % udnyttes til gødning (næringsstofudnyttelse*) [* Næringsstofudnyttelse: Med næringsstofudnyttelse menes ikke blot udnyttelse af fosforressourcen, men også udnyttelse af andre stoffer med næringsstofværdi, jordforbedringsværdi eller biomaterialeværdi.] Biogasproduktion Biogasanlæg og -kapacitet er på plads på renseanlæg eller separate anlæg. Der er sket en afkobling af biogasproduktion fra varmeforsyningsloven. En andel af biogassen oprenses og anvendes på naturgasnettet eller til transport. Biomaterialer Plastmaterialer af fossile ressourcer erstattes af materialer fremstillet af biomaterialer. Lovgivning og regulering Der er en klar politisk udmelding om udviklingsretningen. Der er sammenhæng i lovgivningen (tværsektorielt), så den understøtter en udvikling i retning af visionen. Der er udviklet nationale EoW-kriterier for forskellige organiske affaldsprodukter. Der er fastsat kvalitets- og effektivitetsmål for genanvendelsen/recirkuleringen. Viden og data De kvantitative data over organiske affaldsmaterialer (mængder, sammensætning mv.) er opgjort og opdateres løbende. Forskning og udvikling Der er udviklet LCA-metode til værdifastsættelse af recirkulering af næringsstoffer, kulstof mv. 15

16 Der er udviklet finansieringsmodeller. Der er etableret innovationspartnerskaber/platforme f.eks. inden for: Udvikling af forbehandlingsteknologier og udvikling af biomaterialer. Informationskampagner mv. Borgerne er informeret om det biologiske kredsløb og vigtigheden af at kildesortere det organiske affald. Initiativer I det følgende listes en række initiativer, som bør sættes i gang for at nå i mål i Initiativerne er kategoriseret i forhold til: Staten Der nedsættes en tværministeriel embedsmandsgruppe, der har til formål at undersøge og revidere relevante lovgivning på tværs af sektorer, så de lovgivningsmæssige rammebetingelser understøtter vision og mål. Der nedsættes en projektgruppe, der skal udarbejde og igangsættes projekter om udvikling af Endof-Waste kriterier for udvalgte organiske gødnings- og jordforbedringsprodukter Der igangsættes et udredningsarbejde om vægtning af affaldshierarkiet over en LCT-afvigelse med henblik på en politisk udmelding Forskning og udvikling Der igangsættes et forskningsprojekt om tilgængeligheden af fosfor fra forskellige kilder i jord/plantesystemet Der igangsættes et udviklingsprojekt, der skal udvikle en LCA-metode til værdifastsættelse af recirkulation af næringsstoffer og kulstof Der igangsættes yderligere forskningsprojekter, der skal undersøge muligheden for at anvende organisk affald til biomateriale/biochemicals Regulering Der stilles krav om kildesortering af organisk husholdningsaffald Det tillades at indføre køkkenkværne under specifikke forhold (etageejendomme, genanvendelse af slam mv.) I forbindelse med byggetilladelser stilles krav til bygherre om, at der skal sikres faciliteter til kildesortering af organisk affald, såvel som de tørre genanvendelse fraktioner ved renovering af ejendomme og nybyggeri Varmeforsyningsloven revideres, så biogas ikke er omfattet Der udvikles regler, der sikrer et mindre fosfor-overskud på enkelte landbrugsjorder (skal foregå ved en løbende overgang) Der indføres regler, der sikrer, at affaldshierarkiet efterleves i praksis Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udvikle effektivitets- og kvalitetskrav til genanvendelse og recirkulering af organiske fraktioner Der fastsættes en national afregningspris på biogas til naturgasnettet Der etableres en ordningen, der understøtter biogas, som drivmiddel i transportsektoren Standardisering Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder en national standard for farvekoder til skraldespande i henhold til kildesortering 16

17 Kommunikation Der udbydes et projekt om gennemførelse af en national informationskampagne om vigtigheden af borgernes kildesortering og recirkulering af ressourcerne i affaldet Viden Der nedsættes en projektgruppe, der udarbejder et overblik over eksisterende og kommende sorterings- og behandlingsteknologier i udlandet og her hjemme Der igangsættes et projekt til indsamling og opdatering af data om mængder, sammensætning mv. af forskellige organiske fraktioner fra både kommuner og erhverv Marked, teknologi og kapacitet Der nedsættes en projektgruppe, der skal undersøge muligheder og barrierer for at etablere den nødvendige forbehandlingskapacitet i Danmark Der nedsættes en projektgruppe, der undersøger og udvikler afsætningskanaler for forskellige organiske affaldsfraktioner og biprodukter Der igangsættes et samarbejde blandt aktører inden for biogasbranchen, kommunerne og staten, der skal udvikle forskellige finansieringsmodel til gyllebaserede biogasanlæg Der igangsættes et projekt, der skal afsøge og udvikle forskellige mulige forretningsmodeller for indsamling, behandling og afsætning af organiske gødnings- og jordforbedringsmidler baseret på bl.a. organiske affaldsfraktioner 17

18 Gruppe 2: Bygge- og anlægsaffald Indledning I følge Miljøstyrelsens affaldsstatistik har genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald gennem mange år været meget høj i Danmark (over 90 %), men bag tallene gemmer der sig nogle sygdomme, som gør, at tallene ikke er imponerende. Gruppens deltagere pegede på nogle helt centrale problemer, som bør adresseres i en kommende ressourcestrategi: Betydelige mængder bygge- og anlægsaffald bliver ikke registreret og havner i dag ukontrollerede steder En betydelig del af den genanvendelse, der pågår i dag, minder i høj grad om skjult deponering som fyld i støjvolde, vejunderlag m.m. Bygge- og anlægsaffald, som det forekommer i dag, er en blanding af affald fra både nyere og ældre byggeog anlægsarbejder. Det betyder, at fortidens brug af farlige stoffer vedbliver at forekomme i forbindelse med renovering og nedrivning af ældre bygninger og skal håndteres sammen med affaldet i mange år fremover. Der vil derfor i lang tid fremover være behov for at visse typer af bygge- og anlægsaffald pga. farlighed ikke genanvendes, men bortskaffes på forsvarlig vis. I mange år har det været fuldt ud legalt og acceptabelt at genanvende bygge- og anlægsaffald til forskellige formål. Hvis blot affaldet er sorteret, så kan det genanvendes frit. Der er for nylig sat fokus på PCBindholdet i affaldet, men det er offentligt kendt, at bygge- og anlægsaffald indeholder mange andre problematiske stoffer som f.eks tungmetaller, salte, olie og kulbrinter i ganske høje koncentrationer, og at genanvendelsen af materialer med et højt indhold af disse stoffer kan medføre en spredning af stofferne og hvormed de kan være til fare for mennesker, miljø og sundheden. Arbejdsgruppen har med baggrund i ovenstående sat fokus på at øge kvaliteten i genanvendelse af byggeog anlægsaffald. Der var fælles forståelse i gruppen for, at deres visioner og virkemidler ville afstedkomme, at mængden af genanvendt bygge- og anlægsaffald i nogle år fremover vil falde til et lavere niveau. Til gengæld vil kvaliteten af genanvendelsen blive forbedret, idet farlige stoffer vil blive elimineret fra genanvendte materialer, og materialerne vil blive genbrugt til det oprindelige formål og, hvis ikke det er muligt, nyttiggjort som erstatning for jomfruelige materialer i egnede projekter. Det skal afslutningsvis nævnes, at der i gruppen var enighed om, at de fremsatte delmål for 2018 og mål for 2024 vil og bør kunne opnås inden for en noget kortere tidshorisont. Vision 2050 Stor set alt bygge- og anlægsaffald er en ressource, som efterspørges og har en positiv værdi. Anvendelse og genbrug samt nyttiggørelse har ingen negativ effekt på miljø og sundhed i et CO2 regskab. Ressourceforbruget ved oparbejdning er minimal. Specielt for nybyggeri (inklusiv renovering) Byggeriet skal bidrage positivt til energiregnskabet under hele livsforløbet. Dette skal gælde på komponentniveau, dvs. Hver enkelt komponent, der anvendes i byggeriet skal bidrage positivt. Legokonceptet skal være indtænkt i byggeriet. Komponenter, der anvendes, skal let kunne adskilles og genbruges. 18

19 Mål 2024 Deklaration og kortlægning Alle bygninger skal deklareres (på komponentniveau) under opføring, renovering og nedrivning Farlige stoffer er elimineret fra affald, der genanvendes Kritiske råvarer/ressourcer genvindes uanset mængder Opførelse, renovering og nedrivning Nedrivning er ikke en barriere for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, Ved nedrivning frigøres betydelige ressourcer, som skal genbruges og hvis det ikke er muligt nyttiggøres Nedrivning foretages kun af certificerede virksomheder Bygge- og anlægsvarer Miljørigtige byggevarer, som let kan adskilles igen, anvendes ved renovering og nybyggeri Ambitiøse kvantitative genanvendelsesmål for nye bygninger opført efter 2018 er fastsat Genanvendelsen skal foregå efter materialestandarder (udarbejdet senest i 2018 helst før) Krav til maksimal CO2-belastning (XX tons CO2/m2) ved nybyggeri/anlæg i byggefasen Ved valg af byggematerialer er krav om minimalt energiforbrug ved renovering og nybyggeri igennem hele kæden (dvs. ved fremstilling af byggematerialer, ved udførsel og ved drift og genanvendelse) i fokus Genbrug og genanvendelse Ressourcer fra bygge- og anlægsaffald skal genanvendes med højest mulig kvalitet (dvs. Så højt i affaldsherakiet som muligt) Fastsat ambitiøse men realistiske mål for genbrug af specificerede materialer Fastsat ambitiøse men realistiske mål for materialer, der kan opnå EoW status Kvalitetskrav for materialer, der genanvendes under kategorien anden materialenyttiggørelse og som inddrager nyttiggørelsesformålet er implementeret 100 % kontrolleret håndtering af materialer, der udgør en sundheds- og/eller miljømæssig risiko Incitamenter og barrierer for genanvendelse Incitamentstruktur til at øge efterspørgsel af genbrugsmaterialer og nyttiggørelse af sekundære materialer etableret Infrastruktur til håndtering og oparbejdning af ressourcer fra bygge- og anlægsaffald etableret. Økonomiske, markeds- og miljømæssige hensyn er taget i betragtning Delmål 2018 Deklaration og kortlægning Deklarationsordning etableret. Deklarationen skal indeholde oplysninger om materialer, energiforbrug (produktion og drift), forbrug af kritiske råstoffer, indhold af farlige stoffer. Fuldt overblik over indhold af uønskede stoffer i bygge- og anlægsaffald set i relation til materialernes genanvendelsesmuligheder Fuldt overblik over kritiske råstoffer i byggeriet, og hvor de forekommer Opførsel, renovering og nedrivning Retningslinjer om konstruktive forhold ved renovering og nybyggeri, som understøtter genanvendelse Krav om: o at der foreligger en nedrivningsplan, ved nybyggeri er indført 19

20 o o o o kortlægning før nedrivning er indført 100 % selektiv nedrivning er indført om registrering af affaldsmængder fra nedrivning og renovering er indført uddannelse og certificering af nedrivningsvirksomheder Bygge- og anlægsvarer Ordning til mærkning af miljø- og sundhedsrigtige byggevarer. Ordningen skal skabe gennemsigtighed for køberen til at kunne vælge miljø- og sundhedsmæssige rigtige byggematerialer. Ordningen skal også omfatte anvisning af, hvordan produkterne skal genbruges/nyttiggøres Metodegrundlag for bestemmelse af carbon footprint på byggevare udarbejdet Konkrete anvisninger til hvordan arkitekter og byggevareproducenter kan gøre det lettere at nedrive og adskille genanvendelige materialer er udarbejdet Krav om: o at nye byggevarer ikke må indeholde stoffer, der nedgraderer anvendelsesmulighederne af materialerne, er indført. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der stilles de samme miljømæssige krav til virgine byggematerialer som til genanvendte materialer ligesom i Holland. Det ville forenkle kontrollen og risikoen ved EoW. o at byggevareprodukter skal kunne adskilles er indført Genbrug og genanvendelse Fuld kontrol med hvordan bygge- og anlægsaffald disponeres Øget bevidsthed omkring sparet ressourceforbrug ved anvendelse af genbrugsmaterialer Krav om ressourceudnyttelse efter kvalitetsstandarde/tekniske specifikationer er etableret Standard for materialegenbrug udarbejdet (inklusiv kvalitetskrav) o Liste over materialer, der kan genbruges (genbrug til oprindeligt formål) o Liste over materialer, der har været/er energi- og ressourcetunge at producere EoW kriterier for bygge- og anlægsmaterialer indført o Liste over materialer, for hvilke EoW kan anvendes Standard for materialenyttiggørelse af visse bygge- og anlægsmaterialer er udarbejdet o Liste over materialer, der kun anvendes til anden materialenyttiggørelse er udarbejdet Krav til bortskaffelse er indført Regelsættet for bygge- og anlægsaffald, genanvendelse af jord og restprodukter samt for deponering er harmoniseret Incitamenter og barrierer for genanvendelse Analyse af barrierer for og incitamenter til at fremme efterspørgsel på genbrugsmaterialer og til nyttiggørelse af sekundære materiaer gennemført National plan for lokalisering af virksomheder, som skal tage sig af ressourceforvaltningen (oparbejdning og distribution) vedtaget Initiativer Deklaration og kortlægning Etablering af Web-baseret deklareringssystem, der skal anvendes ved opføring, renovering og nedrivning. I tilknytning hertil skal der etableres mulighed for indrapportering af affaldsmængder, - typer, og påtænkt disponering samt oplysning om indhold af farlige stoffer samt kritiske ressourcer Gennemføre nationalt udredningsarbejde identificering af problemetatiske stoffer og kritiske ressourcer tydeliggøres på en national liste 20

21 Opførsel, renovering og nedrivning Udarbejdelse af retningslinjer for konstruktive forhold Udarbejdelse af nationale retningslinjer for indhold af nedrivningsplaner og retningslinjer for kortlægning Der skal etableres en kontrolordning, der sikre, at nedrivningen foregår selektivt Etablering af certificeringsordning, herunder etablering af undervisning (nedrivere og myndigheder) Bygge- og anlægsvarer Der skal udarbejdes et standardiseret metodegrundlag for at udarbejde carbon footprint på byggevarer, således at producenter, der f.eks. genbruger ressourcer i deres produktion kan dokumentere, at deres produktion er mindre klimabelastende end de gængse varer. Der udarbejdes et katalog over carbon footprint for byggevarer Undervisning til relevante aktører i forbindelse med uddannelse (arkitekter, håndværkere oa.) om brugen af genbrugsmaterialer og andre materialer fremstillet af sekundære materialer Kursus for myndigheder, som instruerer i krav til anvendelse af materialerne (genbrugs og materialenyttiggørelse) Genbrug og genanvendelse Anvisningsret og -pligt af bygge- og anlægsaffald for kommuner indføres Udarbejdelse af standard/teknisk forskrift for o materialegenbrug, herunder oversigt over materialer, der skal genbruges, kvalitetskrav til genbrug rettet mod specifikke produkter og oversigt over sparede ressourcer (herunder energi) ved genbrug o materialer til anden materialenyttiggørelse herunder oversigt over materialer, der er egnet til materialenyttiggørelse, kvalitetskrav i relation til nyttiggørelsesformålet (indhold og udvaskning) og oversigt over sparede ressourcer (herunder energi) ved materialenyttiggørelse Etablering af EoW kriterier for bygge- og anlægsmaterialer i Danmark Opstilling af procedurer for kontrol, prøvetagning og testning National liste over materialer, der udgør en sundheds- og/eller miljømæssig risiko ved genanvendelse skal udarbejdes Regelsæt for for bygge- og anlægsaffald, genanvendelse af jord og restprodukter samt for deponering skal harmoniseres, så der er overensstemmelse mellem kravene i de forskellige regelsæt, herunder præcisering af termer e.g. forarbejdning forud for anvendelse Incitamenter og barrierer for genanvendelse Analyse af barrierer og incitamenter for genbrug og nyttiggørelse (økonomisk støtte til produktion af virgine byggematerialer bør kompenseres på en eller anden måde, så det ikke bliver en barriere for genbrug (e.g. CO2-afgiftsfritagelse for teglværker virker som skjult tilskud og er en barriere for genbrugsmarkedet) 21

22 Gruppe 3: Husholdningsaffald og serviceaffald de tørre fraktioner Vision 2050 Vi gør alt det, vi taler om i dag: Vi er ressourceforvaltere. Vi har fokus på og mål for substitueringen af jomfruelige råvarer, når vi genanvender. Genanvendelsen bygger på End of Waste-kriterier og gode data. Målet er en samlet genanvendelse på 90 % af de tørre fraktioner. Der er tale om et mål for den egentlige genanvendelse (den andel der indgår i nye produkter). Der anvendes en kombination af kildesortering og centralsortering (der omfatter ALLE fraktioner af affald, ikke kun de tørre) og på de centrale sorteringscentre puljes og opsorteres (i nødvendigt omfang) fraktionerne til kvaliteter, der modsvarer modtagekravene på anlæg, der oparbejder til End of Waste-kriterier. Alt plast produceres på basis af kemikalier fremstillet ved bioraffinering, og der findes fortsat et væld af forskellige plasttyper velegnet til specifikke formål. Alle plasttyper indeholder uskadelige sporstoffer, der gør det muligt at sortere plast 100 % automatisk/maskinelt, og 90 % af alle plasttyper kan genanvendes. Et sektorsamarbejde er etableret og velfungerende. Mål 2024 Målet er en samlet genanvendelse på ca. 80 % af de tørre fraktioner under forudsætning af, at erfaringsopsamlingen i 2018 og gennemførte LCA er begrunder dette. Der er tale om et mål for den egentlige genanvendelse (den andel der indgår i nye produkter). 80 % af den samlede tørre fraktion opsorteres til det stadie, hvor de matcher de modtagekriterier, som findes på diverse oparbejdningsanlæg i nabolandene eller fastsatte End of Waste-kriterier. Der er fastsat særskilte genanvendelsesmål for hver af de kendte tørre fraktioner og eventuelt også for nye fraktioner. Alle husstande og bolignære virksomheder udsorterer i flere særskilte tørre fraktioner, men kildesorteringen forfines på centrale centre, der puljer og opsorterer til nødvendige kvaliteter. Implementeringen af de optimale kombinationer af kildesortering og centralsortering er færdig. Der er metodefrihed i relation til valget mellem de 3-4 modeller, der er udpeget af kommunerne og affaldssektoren i samarbejde. Etableringen af innovationsplatforme/partnerskaber, som også omfatter producenterne, er fuldendt. Delmål 2018 Målet er en samlet genanvendelse på 50 % af de tørre fraktioner. Der er tale om et mål for den egentlige genanvendelse (den andel der indgår i nye produkter). 50 % af den samlede tørre fraktion opsorteres til det stadie, hvor de matcher de modtagekriterier, som findes på diverse oparbejdningsanlæg i nabolandene. Alternativ er der End of Waste-kriterier knyttet til fraktionerne. Koncentrationen er primært rettet mod de kendte tørre fraktioner. Erfaringer med forskellige indsamlingsmodeller, herunder forskellige kombinationer af særskilt indsamling og centralsortering er opsamlet og analyseret. De optimale løsninger (3-4 modeller) udpeges af kommunerne og affaldssektoren i samarbejde. Der arbejdes på etableringen af innovationsplatforme/partnerskaber, som også omfatter producenterne. Energisystem og affaldssystem samtænkes, idet ressourcehensynet er den overordnede faktor. 22

23 Initiativer Etablering af sektorsamarbejde på tværs af den offentlige/private sektor og med inddragelse af udenlandske virksomheders erfaringer og med afsæt i en innovationsplatform, hvor der sigtes mod etablering af et antal fælles centre, hvor tør fraktion fra såvel husstande som service puljes og forsorteres i nødvendigt omfang til opfyldelse af modtagekriterier hos (udenlandske, da næppe basis for dansk oparbejdning) anlæg, der oparbejder til End of Waste-niveau. Centrene forestår overførslerne af de enkelte fraktioner efter transportforordningens regler, idet MST og partnerskabet i fællesskab lægger niveauet for graden af opsortering i f.t. notificeringsbehov. Innovationsplatformen skal også omfatte producenterne, som ved medfinansiering enten direkte eller via afgifter (som eksempelvis de eksisterende emballageafgifter) beskyttes mod eventuelle producentansvarsordninger med, hvad dette måtte indebære af dyre og ineffektive løsninger. Rammebetingelser tilpasset ovenstående mål, idet der skabes politisk løsning for problemet med, at et fællescenter med kommunalt medejerskab pr. definition ikke må modtage genanvendeligt erhvervsaffald, og at kommuner omvendt ikke må benytte et fællescenter med privat medejerskab uden forudgående udbud. En del af løsningen vil være den i Miljøstyrelsens høringsnotat af lovede læsningsmodel f.s.v.a. opkrævning via BBR i blandet bolig og erhverv. Driften af centrene finansieres dels via de eksisterende (emballage)afgifter, dels via gate fee s, afstemt efter graden af sortering, målt op imod de modtagekriterier, centrene skal honorere ved videreeksport af materialerne (kommuner og private indsamlere med høj kildesorteringsgrad/stor renhed i det indsamlede vil således alene skulle afholde omkostninger ved at pulje og overføre de rene fraktioner, mens kommuner og private indsamlere, der leverer kildeopdelte materialer, også skal afholde omkostningerne til sortering). Sorteringsresten fra centrene oparbejdes til RDF, som opfylder CEN-standarderne herfor, og som efterfølgende afsættes på de tilgængelige markeder herfor. Mere fokus på hele kæden, og herunder afsætningen, idet modtagekriterierne på oparbejdningsanlæggene forplanter sig bagud i forsyningskæden under skyldig hensyntagen til centrenes teknologiske muligheder for at opsortere, for at ende som velargumenterede, letforståelige sorteringskrav hos borgere og servicevirksomheder. Ikke nødvendigvis dansk oparbejdning, derfor etableres en lettere adgang til udenlandsk oparbejdning (jf. aftalen nævnt ovenfor mellem MST og partnerskabet om fastlæggelse af niveauet for graden af opsortering i f.t. notificeringsbehov, idet centrene forpligtes til en høj grad af egenkontrol, suppleret med kontraktlige forpligtelser til opfyldelse af givne modtagekriterier på anlæg, der oparbejder til End of Waste-kvalitet). Lette og forståelige budskaber til borgerne (jf. ovenstående beskrivelse af budskaber bagud i forsyningskæden), som forklarer baggrunden for og effekten af deres kildesortering. For den del af affaldet, som forbrændes, hentes en del værdifulde og knappe ressourcer (fosfor, salte og metaller, herunder sjældne jordmetaller) fra indholdet i slagge og aske fra forbrænding. Metoder til udvinding udvikles. På EU-plan bør der arbejdes for at revidere genanvendelseskriterier, så der alene fokuseres på de sparede/genvundne råvarer og den ressourcemæssige værdi heraf, således at End of Wastekriterierne ikke relaterer sig til bestemte typer af processer/anlæg. Allerede nu kan der arbejdes for en sådan tilgang på nationalt plan. 23

24 Gruppe 4: WEEE kritiske metaller Baggrund: Danmark ønsker at være så uafhængig som muligt Den europæiske elektronik-, vind-, bil- og cleantech-industri har brug for kritiske metaller til deres produktion. Kina er i dag nærmest enerådig leverandør af de jomfruelige ressourcer. Dette er en udfordring for ovennævnte erhverv, idet Kina udnytter sin magtposition. De kritiske metaller er essentielle for udvikling af elektronik-, vind-, bil- og cleantech-industrien i EU, som identificeret af Kommissionen i planen for sikring af råvareforsyningen i EU 1. Der ligger derfor et uudnyttet potentiale i at udvinde disse metaller fra udtjent elektrisk udstyr, såkaldt WEEE, i EU. I Danmark har vi i dag indsamling af udtjent udstyr, der indeholder de kritiske metaller og en vis grad af sortering, hvorefter vi sender ressourcerne til videre udnyttelse ude i verden. I dag udnyttes de kritiske metaller i ringe omfang. Der findes et potentiale hos danske virksomheder for, at blive førende inden for nicher af det globale marked for udvinding af kritiske metaller fra specifikke produkter og som leverandører af udstyr til sektoren for udvinding af kritiske metaller. Vision for tab af kritiske metaller I 2050 har Danmark sammen med de øvrige EU-lande etableret et marked for udnyttelse af kritiske metaller i WEEE. Der er etableret et velfungerende og gennemsigtigt marked, hvor det betaler sig at udvinde de kritiske metaller i Europa. Det er således ikke længere rentabelt at eksportere elektronikskrot ud af EU. Danmark har udviklet sig til ét af de førende EU-lande for udvinding af kritiske metaller i processerne op til smeltningen, i kraft af teknologi og knowhow på området. Den danske udvindingsindustri har indtaget en vigtig plads i Danmarks grønne økonomi og bidrager positivt til en høj ressource-effektivitet i det danske samfund. Industrien for udvinding af kritiske metaller består i Danmark af mange virksomheder og videninstitutioner, der skaber arbejdspladser og vækst. En mineindustri for såkaldt urban udvinding af de kritiske metaller er herved skabt. Virksomhederne er førende leverandører og underleverandører af teknisk udstyr og viden til udvinding af de kritiske metaller og andre værdifulde ressourcer, til processerne frem til smeltning. Herudover er den eksisterende procesindustri blevet førende, på udvinding af kritiske metaller, frem til smeltning. Vision 2050: 0-tab af kritiske metaller - Danmark/EU er foran når det gælder udvinding af kritiske metaller - det kan betale sig at udvinde de kritiske metaller i EU 1 Meddelelse fra Kommissionen om imødegåelse af udfordringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer (KOM(2011) 25) 24