Indhold. C-Nyt. 2 Leder. 3 Mere tid til børnene! Ansvarshavende redaktør. 5 Formandsberetning for Redaktionssekretær

Transkript

1 Indhold C-Nyt Nr årgang 2012 Ansvarshavende redaktør Morten Weiss-Pedersen Redaktionssekretær Lis Gregersen I redaktionen Flemming Hansen C-Nyt s adresse Kåsvænget 11, Strib 5500 Middelfart Telefon Stof til næste nr. modtages senest den 15. i måneden før udgivelsen. Bladet udkommer i marts, juni, september og december. De i C-NYT fremkomne artikler afspejler ikke nødvendigvis vælger foreningens holdninger. 2 Leder 3 Mere tid til børnene! 5 Formandsberetning for Referat af generalforsamling En lokal erhvervspolitik med globalt udsyn 13 Konservative svar på fremtidens udfordringer 16 Folketingskandidaten mener 17 EU skal bruges til de store strategiske udfordringer Oplag 100 stk. Layout og tryk MV-Tryk A/S C-NYT MIDDELFART MARTS

2 Leder Af gruppeformand Morten Weiss-Pedersen Venstre i Middelfart har igennem snart mange år haft den samme formand, Erik Rasmussen, just genvalgt til en ny tørn her primo Og Erik Rasmussen er ikke en helt almindelig formand; nej han ligefrem strutter af selvtillid og en ubetvingelig lyst til at svinge den verbale pisk over ikke bare Venstre internt i Middelfart, men også over Middelfart Kommune i almindelighed og vi lokale konservative i særdeleshed. Gang på gang farer han kækt og ordrigt i blækhuset som oftest båret af stor lyst til at kritisere andre og kloge sig på disses bekost-ning og mere sjældent ud fra et ønske om at formulere positive tanker og forslag. Det er selvfølgelig også sværere og mere personligt krævende. Og helt fint med det. Grundlovens 77, der knæsætter Ytringsfriheden, men ikke Ytringspligten gælder også for den ildsprudlende Erik Rasmussen. Det er Venstres klare ret i Middelfart selv at vælge deres formand. Blot lidt trist for det borgerlige samarbejde, at partiets førstemand så tydeligt ikke prioriterer et samarbejde med Det Konservative Folkeparti. Nå; det er selvfølgelig fordi, at Erik Rasmussen og hans bagland i Venstre båret af eufori over partiets øjeblikkelige fremgang i meningsmålingerne regner med selv at erobre mindst 13 mandater i Middelfart Byråd ved næste kommunalvalg november 2013 og således ikke har brug for Dansk Folkeparti og vi konservative. Et godt råd kunne være at i politik er den eneste konstant, at der ikke er nogen konstant, ej heller når det gælder vælgergunst. Det har Det Konservative Folkeparti måttet lære på den hårde måde. Og så til noget mere væsentligt. Meget tyder på, at vi har fået bedre styr på økonomien i 2011 og lander med et fornuftigt regnskab for året. Det er ikke bare glædeligt, men også afgørende hvis vi i krisetider skal fastholde en sund økonomi ikke bare i 2012, men også i forhold til budget 2013, der venter lige om hjørnet. Skal vi fremadrettet have råd til at fastholde en anstændig standard for de kommunale kerneydelser til børn, unge, marginaliserede og ældre, skal en stram økonomistyring fastholdes, og den konservative byrådsgruppe vil også i 2012 fastholde målet om at sikre velfærden for borgerne via fokus på at passe på borgernes penge. Ikke for pengenes skyld, men for at bevare Middelfart som et rart bosted for alle. Både dem med ressourcer til at klare sig selv, men især for borgere med hjælp behov. 2 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

3 Mere tid til børnene! Af Mai Henriksen, MF, børne- & uddannelses-, arbejdsmarkeds- og ligestillingsordfører Det er helt afgørende at vores børn oplever nærvær, omsorg og voksenkontakt i vuggestuen og børnehaven. Vi er kendte for vores gode daginstitutioner men de kan blive endnu bedre. I dag er der store kvalitetsforskelle på danske institutioner selv hvis normeringen er stort set ens. Små børn i nogle vuggestuer har så lidt kontakt med voksne, at det går ud over deres sprog og sociale udvikling. Helt ned til et kvarters opmærksomhed fra en pædagog i løbet af en dag er realiteten for nogle af samfundets yngste borgere, viser forskning. En klar struktur forøger opmærksomheden på det enkelte barn Forklaringen skal findes i den måde, hverdagen organiseres på. Og forskellen er til at føle på. Et forskningsprojekt har vist, at vuggestuepædagogerne kan give hvert barn ekstra 18 minutters voksenkontakt per time, hvis hverdagen bliver mere struktureret og organiseret. I en travl hverdag bliver de voksnes opmærksomhed let koncentreret om gruppen. Det gør pædagogikken defensiv, og pædagogerne reduceres til sociale brandslukkere, der venter på, at C-NYT MIDDELFART MARTS 2012 der sker noget, de skal håndtere i børnegruppen. Men faktisk kan hverdagen blive bedre for både børn og voksne, hvis der er en tydelig struktur i såvel aktiviteter som tid og rum. Det giver plads til en offensiv pædagogik med opmærksomhed på det enkelte barn, ligesom små grupper øger muligheden for tilknytning. Tryg tilslutning øger børns livskvalitet og selvstændighed Konkret fik hvert enkelt barn 21 minutters voksenkontakt i timen i organiserede vuggestuer, mens børn i uorganiserede vuggestuer i gennemsnit må nøjes med tre minutters kontakt med voksne. Det er for lidt i en periode af livet, hvor verden skal introduceres og alt læres. Og det kan få konsekvenser for børnenes udvikling, hvis det sproglige og sociale input svigter. En tryg tilknytning øger børnenes livskvalitet, styrker selvstændigheden og gør dem i 3

4 stand til at knytte varige kontakter. På samme måde giver tæt kontakt og sproglig stimulation børnene vigtige redskaber, påpeger PH.D. Stipendiat Ole Henrik Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der på minutter og sekunder har observeret børns mulighed for interaktion med voksne i danske daginstitutioner. Behov for større politisk opmærksomhed om daginstitutioner Vi har en hær af dygtige pædagoger rundt i landet, som hver dag passer vores små poder. Men der er behov for en revision af vuggestuer og børnehaver, hvor nærvær, omsorg, kontakt og sprogstimulering er i fokus. Daginstitutionerne må aldrig udvikle sig til bare bevidstløs pasning for det er det samme som opbevaring. Børn skal have mulighed og rammer til at udvikle sig - og børn skal udfordres gennem leg, nærvær og omsorg. Ikke mindst i vuggestuen og børnehaven. Alligevel er der en tendens til at glemme daginstitutionerne og koncentrere den politiske opmærksomhed om skolen - og hvordan vi her giver børnene de bedste udvik lingsmuligheder. Alt for ofte kommer debatten alene til at handle om normeringen i vores daginstitutioner. Normeringen har en betydning. Men kvaliteten bliver ikke nødvendigvis bedre af, at der kommer én eller to flere medarbejdere i vuggestuen eller i børnehaven, hvis man ikke samtidig kigger på, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Det, der gør en forskel, er, at børnenes udvikling er i fokus, og at pædagogerne kan få deres faglighed i spil. Benedikte Kiærs initiativ Hvordan vi bedst gør det i praksis, satte Benedikte Kiær som daværende socialminister en task force til at undersøge. Gruppen, der bestod af blandt andre Ole Henrik Hansen, besøgte en række institutioner for at se på, hvordan vuggestuer og børnehaver tackler den udfordring optimalt. Task forcen skulle efter planen allerede sidste efterår være kommet med bud på, hvordan kvaliteten i dagtilbuddene kan hæves. Desværre har den nye regering ikke prioriteret den indsats, så arbejdet har ligget brak i månedsvis. I starten af februar satte Konservative dette emne på den politiske dagsorden, og det har heldigvis fået Børne- og Undervisnings minister Christine Antorini til at genoptage task forcen. Børnene skal inddrages i de daglige gøremål Men opgaven med at sikre vores børn de bedste udviklingsmuligheder allerede i vuggestuen og børnehaven er alt for vigtig til at blive overskygget af andre dagsordener. Der skal spotlight på de tidlige år. Derfor planlægger Konservative i foråret en høring på Christiansborg om kvaliteten i dagtilbuddene. Som på andre områder kan vi lære af hinanden og med små ændringer gøre store forskelle i hverdagen. Eksempelvis ved at være opmærksom på at stille åbne i stedet for lukkede spørgsmål til børnene og på den måde bevidst stimulere deres sproglige udvikling. På samme måde udvikles bør- 4 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

5 nene, hvis de inddrages i de daglige gøremål - selv vælger pålæg, øver sig i at smøre maden og tage tøj på i stedet for at få det serveret eller ordnet af de voksne. Verden skal introduceres for det enkelte barn Allerede tilbage i begyndelsen af nullerne tog VK-regeringen med loven om læreplaner i dagtilbud fat på at kvalitetsudvikle de mindstes hverdag. Tidligere var der ikke krav om, at vuggestuer og børnehaver mv. skulle arbejde systematisk med indlæring. Nu skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan børnene får rum for leg, læring og udvikling. Det har sat gang i vigtige pædagogiske diskussioner. Men læreplanerne er et redskab for det pædagogiske arbejde og må ikke misbruge til yderligere dokumentationskrav. Så for at gøre arbejdet med læreplaner-ne mere ligetil skal de seks hoved-temaer reduceres til fire. Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sprog skal fortsat være obligatoriske temaer, mens det sidste skal være valgfrit for institutionen. Pædagogerne skal væk fra skrivebordet og ud på legepladsen og introducere verden for det enkelte barn. Formandsberetning 2011 Flemming Hansen, formand Den 16. januar oktober 1912 så Middelfart Konservative Vælgerforening lyset for første gang. Vælgerforeningen har altid været garant for de Konservative grundværdier. Mange formænd før mig har gjort status for foreningens virke i det forgangne år. En forening, hvis fornemste opgave er at opstille Konservative kandidater til Byrådet og Folketinget, når der er valg. Med et medlemstal på 91 er det ikke helt status quo i forhold til sidste års medlemstal på 98. Vi har gennem året C-NYT MIDDELFART MARTS 2012 haft lidt afgang af forskellige årsager. Der er dog også kommet nye medlemmer til. Jeg er glad for, at vi kan fast- 5

6 holde medlemmerne på trods af den megen uro, der har været omkring vort parti i Et gammelt ordsprog siger, at valg vindes mellem valg. Det gjorde vi hen over påsken 2010 idet vores byrådsgruppe blev øget fra to til tre mandater. Nicoline Damkjær som tidl. var valgt i byrådet for Venstre skiftede til vort parti. Selvom vi i forvejen havde to mandater med pondus i byrådet, så har det stor betydning at være tre. Det giver nemlig mulighed for at være med i alle udvalg. Igen i det forgangne år har konservative byrådsmedlemmer været dem, der har fået flest spalte-millimeter i den lokale presse. Og gang på gang får de sat markante konservative fingeraftryk på kommunens budgetter. Særligt i sidste års budgetforhandlinger fik byrådsgruppen vist, at vælgerne og politiske modstandere kunne regne med jer og jeres mod til at stå ved jeres valgløfter om skolelukninger og økonomisk ansvarlighed. Jeg tror aldrig et budgetforlig i Middelfart Kommune har været så udpræget konservativt. Jeres politiske modstandere i Byrådet har stor respekt for jeres til tider irriterende udholdenhed og ved godt, at når Morten taler om økonomisk ansvarlighed, så bliver han ved, til der er strammet op. I tre gør virkelig en forskel. Tak for det gode arbejde. Vi har en sund og god økonomi i vælgerforeningen. Der bliver sat penge fra til 100 års festen i 2012 og vi sætter årligt et beløb af til vores Folketingskandidat. Der er 2 grunde til, at vores valgfond havde så flot en beholdning. Den ene er den partiskat som byrådsmedlemmerne betaler hver måned, og den anden er den del af kontingentet som ikke bliver brugt på den daglige drift. C-Nyt bidrager desværre ikke længere. C-Nyt som i 30 år har været et fast bindeled i vores vælgerforening. Jeg mener dog, at bladet har så stor betydning for foreningen, at vi skal tage os råd til fortsat at udgive det. For det store arbejde med C-Nyt skal Lis Gregersen, Inge Jørgensen (vores super annoncesælger) og Morten Weiss- Pedersen have stor tak for uvurderlig indsats. Tak! En stor tak skal også lyde til alle dem, der har bidraget med indlæg og kommentarer i C-Nyt. Vores annoncører skal også have stor tak, uden dem var der slet ikke noget C-Nyt. Aktivitetsudvalget med Inge Jør-gensen i spidsen har i 2011 stået bag gode og interessante arrangementer. Der er lagt mange timer i forbere-delser og afvikling. Det skal I have stor tak for. Traditionen tro i forbindelse mellem byrådets 1. og 2. behandling af næste års budget afholdt vælgerforeningen budgetmøde den 6. september i Østergades Forsamlingshus. Middelfart Kommunes Løn- & Økonomichef Thomas Foged gen-nemgik administrationens budgetforslag. Byrådsgruppen gennemgik partiernes forslag til budget og fortalte, hvad de havde lagt særlig vægt på i forhandlingerne. Lidt ost og rødvin gjorde det lettere at få de store tal ned. Besparelser og over-forbrug fik en del ord med på vejen fra salen. Endnu en tradition er jo det årlige julemøde, og den 29. november lagde 6 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

7 Øster gades Forsamlingshus endnu engang lokaler til. Aktivitetsudvalget havde stillet det store julefrokostbord an. Vi var omkring 30 fremmødte den aften. Morten Weiss-Pedersen talte om kernen i, hvad det vil sige, at være konserva-tiv. De konservative værdier/tanker og forskellene over til liberalismen. En rigtig hyggelig aften som helt sikkert også er på programmet i Den 16. januar var bestyrelsesmed-lem Anne Henriksen og jeg i Bella Centeret til ekstraordinær generalforsamling i Det konservative Folkeparti. Formålet var at vælge Lars Barfoed til ny partiformand. Sædet under daværende formand Lene Espersen havde længe været meget varmt. Partiet fik meningsmå-linger, der var starten på et af de værste år i partiets historie. Lars Barfoed sagde i sin tale, at det ville blive en sej kamp og et meget langt træk før partiet var på rette kurs igen. Han forudsagde også, at vi skulle forberede os på en syngende lussing ved det kommende folketingsvalg. I slutningen af april deltog jeg på vegne af vælgerforeningen i Formandsmødet, denne gang på Børsen i København. Partiets generalsekretær aflagde beretning for partiets organisation, og derefter var der politisk oplæg ved partiformand Lars Barfoed. Den 26. august var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for endnu en gang at få valgt en folketingskandidat til Middelfartkredsen. Den tidl. udpegede kandidat Simon Birch havde meddelt, at han trak sig p.gr.a. et tilbud om job i Århus. Desværre var 1500 valgplakater klistret og brochurer til husstandsomdeling trykt. Alle tilskudspengene fra Storkredsen var brugt. De to bestyrelser i Middelfart Kredsen indstillede undertegnede som folketingskandidat. Der blev ført en knap så stor kampagne som tidl. planlagt. Ved valget den 15. september blev det til en 6. plads ud af de 9 opstillede konservative kandidater Lørdag den 1. oktober afholdt Det konservative Folkeparti Landsråd i Herning. Bestyrelsesmedlem Anne Henriksen deltog på vegne af vælgerforeningen. Det var et Landsråd præget af de store tæsk som partiet fik ved folketingsvalget. Vi har hen over året afholdt en række bestyrelsesmøder med passende mellemrum. Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde i bestyrelsen. Det er ikke alt vi er helt enige om, men så tager vi gerne en rask diskussion og finder en løsning på de små udfordringer, vores arbejde byder på. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke medlemmerne af bestyrelsen for den store indsats I hver især yder. Tak! C-NYT MIDDELFART MARTS

8 8 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

9 Alt i belysning - indendørs - udendørs Stort udvalg Hårde hvidevarer - salg - reparation Odensevej Middelfart jesper@bennike-el.dk Tlf Fax Mobil C-NYT MIDDELFART MARTS

10 Referat af generalforsamling 2012 Af Anne Henriksen, sekretær Middelfart Konservative Vælgerforening Den 16. januar 2012 på Restaurant Holm s, Middelfart. Kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Bragt i forslag Ivan Sejersen - Valgt 2. Beretning om foreningens virke i det forløbende år. Formanden aflagde fyldig beretning - beretningen taget til efterretning med applaus 3. Godkendelse af det reviderede regnskab. Kassereren fremlagde regnskab for Vælgerforning/Valgfond Jubilæums fond - Godkendt 4. Fastsættelse af kontingent for Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen: Uændret kontingent - Vedtaget 5. Indkomne forslag. Ingen forslag indkommet 6. Beretning fra den Konservative byrådsgruppe om gruppens politik. Punktet flyttet til punkt Valg af formand Flemming Hansen (modtager genvalg). Flemming Hansen genvalgt uden modkandidater 8. Valg af næstformand Inge Jørgensen (modtager genvalg). Inge Jørgensen genvalgt uden modkandidater 9. Valg af 3 medlemmer til bestyrelsen samt 1. & 2. suppleant, på valg er: 1. Lis Gregersen (modtager genvalg) - Genvalgt 2. Inge Jørgensen (modtager genvalg) - Genvalgt 3. Christian Jørgensen (modtager ikke genvalg). Bragt i forslag Ole Krarup Juel - Valgt 4. Bragt i forslag som suppleant Christian Jørgensen - Valgt 10. Valg af 2 delegerede til partiets Landsråd 2012 samt suppleanter for disse. Bragt i forslag Inge Jørgensen og Anne Henriksen Valgt, suppleanter: Ivan Jørgensen og Ole Krarup Juel 11. Valg af delegerede til Storkredsforsamlingen, jfr. Vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisations 25 stk.1 samt suppleanter for disse. Bragt i forslag: Inge Jørgensen og Anne Henriksen Valgt, suppleanter: Ivan Jørgensen og Ole Krarup Juel 10 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

11 12. Valg af 2 revisorer samt suppleanter for disse. Bragt i forslag: Mar-garetha Sejersen og Ivan Sejersen Valgt, suppleanter: Bragt i forslag Anne Marie Kortbæk-Sandal og Ivan Jørgensen - Valgt 13. Valg af Folketingskandidat (Flemming Hansen modtager genvalg) Flemming Hansen genvalgt uden modkandidater og med applaus 14. Valg af Borgmesterkandidat til kommunalvalget 2013 Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at opstille Morten Weiss-Pedersen til borgmesterkandidat - indstilling godkendt med applaus 15. Politisk drøftelse. Nicoline Damkjær Meltofte leverede et grundigt oplæg, der gav god debat med fyldestgørende svar på de stillede spørgsmål 16. Evt. Formanden takkede dirigenten for vanlig god mødeledelse En lokal erhvervspolitik med globalt udsyn Af Jacob Madsen og Jan Ditlevsen formand og medlem af DI Trekantområdets bestyrelse Ulvehalevej 61, Vejle. Gl. Banegårdsvej 25, Middelfart Vækst kræver en aktiv erhvervspoli-tik, som understøtter og driver den. En sådan erhvervspolitik har fire centrale hjørnestene. Det gælder for det første en god og tidssvarende infrastruktur. Det gælder opgaven om at sikre veluddannet arbejdskraft gennem en aktiv indsats fra grundskolen over erhvervsskolerne til universitetet. Det gælder for det tredje en serviceindstillet kommune, C-NYT MIDDELFART MARTS 2012 som yder en effektiv og fremadrettet erhvervsservice. Og sidst men ikke mindst skal vi sikre, at virksomhedernes rammer er konkurrencedygtige i forhold til de lande, vi samarbejder med. En effektiv erhvervs politik drejer sig ikke om at udvikle et erhvervsliv eller erhvervsområde, som er konkurrencedygtigt med nabokommunen eller naboregion. Nej, konkurrenceevne skal altid ses i et internationalt perspektiv. Spørgsmålet i denne sammenhæng er, om vi gør tilstrækkeligt for at opfylde den vision for virksomheder i Middelfart, i Trekantområdet og i hele Danmark. Lige nu glæder vi os over, at Syddanmark har 11

12 fået en fælles holdning på transportområdet. Vi er enige om at prioritere udvidelse af hele den vestfynske motorvej, Lillebæltsforbindelsen, Hærvejsmotorvejen og timedriften med tog fra Aarhus til Odense med stop i Trekantsområdet. Nu er tiden inde til at gennemføre de investeringer, som er samfundsøkonomiske fornuftige. Velkvalificeret arbejdskraft er en klar forudsætning for erhvervsmæssig udvikling. Vi taber fortsat små 20 pct. af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse her i Trekantområdet. Uddannelse starter i grundskolen, og allerede der må vi være bedre til at give både de faglige og de sociale forudsætninger for, at vores unge fortsætter i uddannelsessystemet. Vi må arbejde for at uddanne flere faglærte og flere med lange videregående uddannelser - og få dem ind i vores virksomheder. De kommunale rammer og den kommunale erhvervsservice er en vigtig del af vores virksomheders konkurrenceevne. Evnen til at omstille sig hurtigt - både med hensyn til salg, produktudvikling og produktion - er en vigtig konkurrenceparameter for en virksomhed i dag. Kommunal sagsbehandling skal kunne følge med og være hurtig og kvalitetsbetonet. Det er ikke mindst vigtigt, når nye virksomheder overvejer at etablere sig i området. Middelfart hører i dag til blandt de bedste danske kommuner på dette felt. Næste vigtige skridt er at erkende, at konkurrencen på dette felt også er international og derfor kræver en fortsat udvikling og effektivisering. Trekantområdet skal også være et godt område at bo i, og der skal være let adgang til attraktiv erhvervsjord. Vi skal aktivt tiltrække nye virksomheder og nye borgere. Fordi vækst netop kræver, at vi er blandt de bedste til at tiltrække de virksomheder, som skaber den. Vi har et både et højt velstandsniveau og et højt omkostningsniveau i Danmark. Vi ønsker at bevare og udvikle vor velstand, men det kræver et sundt og stærkt erhvervsliv, som effektiviserer, etablerer og viderefører arbejdspladser. Heldigvis er effektivisering også ved at vinde indpas i det offentlige. Det er en nødvendighed for, at erhvervslivet ikke belastes med afgifter og andre omkostninger, som skader vores konkurrenceevne. Den løbende diskussion om offentlige effektiviseringer går des værre alt for ofte på, at effektivisering giver besparel-ser og dermed serviceforringelser. Det behøver absolut ikke være tilfældet så længe effektiviseringerne går hånd i hånd med udvik-ling, innovation og villighed til at gå nye veje. Vi skal alle lære at se udvikling som noget positivt. Hvis vi formår det og samtidig fører en aktiv og effektiv erhvervspolitik, som også understøtter virk somhedernes udvikling, har vi et godt udgangspunkt for at skabe ny vækst og velstand. I Middelfart, i Trekantområdet og i hele Danmark. 12 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

13 Konservative svar på fremtidens udfordringer Af Lars Barfoed, formand for Det Konservative Folkeparti Vores parti er sat på en prøve. Det har været en kritisk tid for Konservative. Men det er også en tid med store muligheder. Dem skal vi gribe derfor er vi i fuld gang med at udvikle og nytænke vores parti. Efter 10 års VK-regering står vi i en ny tid. Flertallet på Christiansborg er forandret verden er forandret. En ny tid stiller nye spørgsmål, som kræver nye svar, nye dagsordener, nye mål og ny politik. Såvel Danmark som Konservative har brug for, at vi fremlægger vores syn på udviklingen af fremtidens samfund. Og heldigvis rummer Konservatismen svarene. Borgerne skal have mere frihed til at tage et større ansvar Hvordan styrker vi personlig frihed og ansvar? Hvordan skaber vi bedre vilkår for det private initiativ, og hvordan fremmer vi vores fælles nationale og kulturelle værdier? Netop de spørgsmål er grundlaget for den politiske del af det strategiske projekt, der er sat i gang i folketingsgruppen og partiets ledelse. Tiden er derfor helt rigtig til et nyt konservativt partiprogram, der skal vedtages på landsrådet til efteråret. C-NYT MIDDELFART MARTS 2012 De seneste ti år har vi opnået gode konservative resultater og vi har sat den borgerlige dagsorden. Arbejdsmarkedsreformer, fjernelse af efterlønnen, lavere skat på arbejde, kulturkanon, skrappere retspolitik og afskaffelse af amterne, så vi kun har to skatteudskrivende led i Danmark. Alt sammen er det konservative forslag, der i vid udstrækning er gennemført. Men naturligvis var det ikke alt i VK-regeringstiden, der udsprang af konservative tanker. Nu skal vi benytte den mere frie rolle, vi har i opposition til at udvikle den politik, der skal vise billedet af vores parti i en ny tid. Vi skal vise, hvordan borgerne i Danmark får mere frihed til at tage større ansvar for fællesskabet. Det er en opgave, vi kun kan løse sammen. Vi skal tegne et klart billede af vores parti og politik. Vi kan ikke være 13

14 noget for alle. Men vi skal være noget for de danskere, som ønsker mere frihed, større personligt ansvar og et stærkere fællesskab, der bygger på vores værdier. Kun indholdet afgør vor holdning til nye reformer I den kommende tid vil den røde regering lancere en række reformforslag om blandt andet kontanthjælp, førtidspension og skat. Her vil Konservative været optaget af sagens indhold. Vi vil koncentrere os om, hvad der er godt for Danmark og for den enkelte dansker også selv om medierne vil fokusere på taktik og spekulere på, om Venstre går med i det ene og Konservative med i det andet. Men vi tager ikke taktiske hensyn - hvis vi har mulighed for at få danskere ud af afhængighed af offentlige ydelser. Hvis vi kan hjælpe unge psykisk syge væk fra førtidspension og tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis vi kan sætte skatten markant ned på arbejde og begrænse den offentlige sektors størrelse. Så gør vi det uanset hvilken forhandlingsleder, der sidder for bordenden. På samme måde vil vi IKKE øge størrelsen på den offentlige sektor. Det må ikke blive dyrere at være dansker. Flere skal kunne forsørge sig selv. Det samlede skattetryk må ikke stige, og skatten skal lettes dér, hvor det skaber mest værdi for samfundet. Der skal være harmoni mellem vore principper og vor politik Det Konservative Folkeparti er ikke et designprodukt med politik på tre udvalgte områder og castede kandi-dater. Vi har holdninger til alle aspekter af livet og omgivelserne omkring os. Men det er vigtigt, at der er en fælles linje i vores politik på alle områder. Derfor har folketingsgruppen udviklet et kompas, der udstikker retningen for vores politiske arbejde. Kompasset indeholder en række principper og værdier, som vi vil lade os lede af. Vi vil føre politik, der styrker personlig frihed og ansvar. Vi vil føre politik, der skaber bedre vilkår for det private initiativ. Vi vil føre politik, der fremmer vores fælles nationale værdier og kultur. Principperne skal skabe sammenhæng og retning i vores politik, så borgerne kan aflæse de konservative holdninger i denne. Principperne har derfor stor betydning for vores kommunikation og udviklingen af ny konservativ politik. Det er med de principper in mente, vi arbejder med de mange forslag, der er kommet fra vælgerforeninger i hele landet. Det er de principper, som skal gennemsyre det endelige partiprogram, der skal vedtages på landsrådet til efteråret. Arbejdet kommer på det rigtige tidspunkt, og der er brug for alle gode kræfter. Vores partis styrke og tradition kommer til udtryk ved opgaver som dette. Det konservative kompas har vi fælles. Kompasset indeholder de grundlæggende konservative værdier, der skal hjælpe os videre frem mod en ny tid med fremgang og indflydelse på alle politiske niveauer i Danmark. Vi har alle et ansvar for at bruge og vise de værdier i konkret politik. Vi skal vise 14 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

15 vejen til at få flere borgere til at forsørge sig selv, så de bliver uafhængige. Hvordan borgerne får ansvaret tilbage, så vi skaber et stærkere fællesskab uafhængigt af staten. Vores organisatoriske beslutnings- og handlekraft skal styrkes Men vi skaber ikke fremgang for Det Konservative Folkeparti ved politik alene. Ikke mindst skal vi hele tiden udvikle og forbedre vores kommunikation, så vi styrker vores gennemslagskraft. Der er også brug for, at vi er meget målrettede, når det gælder rekruttering og udvikling af talenter, som kan repræsentere partiet på politiske tillidsposter ikke mindst i kommunalbestyrelser, regionsråd og i Folketinget. Vi skal styrke partiets netværk overalt i samfundet. Alt det kan vi som parti kun udvikle, hvis vi har en effektiv og stærk organisation. Derfor skal vi modernisere og professionalisere denne, så vi styrker vores beslutnings- og handlekraft, sikrer velfungerende interne kommunikationsveje og øger merværdien ved at være medlem. Vi oplever i øjeblikket en tid, hvor omgivelserne sætter vores partis styrke på prøve. Det skal vi stå imod. Vi skal stå sammen, have is i maven og være faste i vores tro på, at vi opnår fremgang ved hårdt arbejde. Første milepæl bliver landsrådet i efteråret, hvor vi bl.a. skal vedtage partiprogrammet. Her bliver kursen sat for de kommende års politiske arbejde men forude venter hårdt arbejde for at få de ønskede forandringer. Og så har vi alle øjnene rettet mod kommunalvalget i Det er vigtigt, at vi alle gør en fælles indsats for at sikre stærk konservativ repræsentation i kommunalbestyrelserne i hele landet. Vi har gode muligheder for at videreføre den konservative arv Vi bærer alle et ansvar for at bringe arven videre fra Emil Piper, Christmas Møller, Poul Sørensen, Poul Møller, Poul Schlüter og alle de andre kvinder og mænd, der har gjort Det Konservative Folkeparti til et indflydelsesrigt parti, der præger det samfund, vi er en del af. Vi har mulighederne foran os og svarene med os fra vores historie. Tidens udfordringer kræver konservative løsninger. Dem leverer vi - og jeg er fuld af fortrøstning. Det skal nok lykkes. C-NYT MIDDELFART MARTS

16 Folketingskandidaten mener Flemming Hansen, formand Nu viser den røde regering sit sande ansigt Nu er vi forbi det punkt, hvor den røde regering og dens støtteparti har udtømt posen med tomme løfter om guld og grønne skove. Den skjulte dagsorden kan så virkelig komme frem i lyset. Det er hus-, bil- og virksomhedsejerne, der sædvanen tro skal holde for, når socialdemokraterne har magten. Har de ikke snart fattet, at jo flere skatter og afgifter man pålægger dem, der skaber arbejdspladserne, jo mere begrænser man dem i konkurrenceevne. Uden private virksomheder er der jo ingen offentlig sektor. Senest har de røde (læs Frank Aaen, EL) sammen med SF fundet på, at Nordsø aftalen fra 2003 skal genforhandles. Aftalen blev bakket op af en bred tilslutning i folketinget, så Staten skal som hidtil respektere aftalen. Løftebrud overfor selskaber, som har investeret milliarder af kroner i tillid til en aftale, er særdeles skadeligt for Danmark. Stabile rammevilkår, hvor man overholder aftaler med selskaberne, sikrer investeringer til gavn for os alle. Det er Danmarks troværdighed som aftalepartner, der er på spil. Derfor skal vi stå fast i aftalen og afvise enhver form for ændringer. Staten har jo også tjent flere penge p.gr.a. de stigende oliepriser. 40 timers arbejdsuge Jeg mener, vi er nød til at se på timetallet for en alm. arbejdsuge. Det ville have en kæmpe effekt, hvis vi hæver en arbejdsuge til 40 timer i stedet for 37. Vi skal alle arbejde 36 minutter mere om dagen, så arbejdstiden går fra 37 til 40 timer om ugen. Det er, hvad der skal til, hvis Danmark skal være konkurrencedygtig med nabolande som Sverige og Tyskland. Vel og mærke hvis vi får det samme i løn for at arbejde 40 timer, som vi i dag får for at arbejde 37 timer. Det vil give en stigning i konkurrenceevnen og med ét hug udligne de ekstravagante lønstigninger, vi har haft i Danmark i forhold til lande som Sverige og Tyskland. For år siden lå vi pænt under tyskernes lønninger - i dag ligger vi pænt over lønningerne i Tyskland. Vi skal lave et nationalt kompromis, der øger arbejdstiden til 40 timer om ugen. I denne krisetid er det nød-vendigt, at politikerne tager ansvar og træffer denne beslutning udenom arbejdsmarkedets parter. Hvis det er en politisk beslutning, vil der gå en uge, og så vil folk ikke længere tænke over det. Vi har jo tidligere arbejdet 40 timer om ugen, så det er jo bare tilbage til, hvor vi var. Der er blevet udflaget megen produktion i de senere år, og hvis Danmark fortsat skal være et produktionsland, må vi skabe vilkår, der er lige så gode som i udlandet. 16 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

17 EU skal bruges til de store strategiske udfordringer Af Connie Hedegaard, EU-kommissær for Klima Med en efterhånden meget lang føljeton om økonomisk krise og gældsproblemer er det europæisk samarbejde ikke noget, der sælger billetter i stor stil for tiden. Selv konservative vælgere kan mærke tvivlen nage. Men når nogle af os bliver stædigt ved med at forsvare EU, så handler det helt grundlæg-gende om, at vi ikke vil kunne klare os uden. Hvis man løfter blikket og ser på de lidt mere langsigtede udfordringer, vi står overfor fra klima- og ressourcekrise over kon-kurrenceevne til geopolitisk indfly-delse ja, så er der simpelthen ikke nogen vej uden om samarbejde. Den politiske magt i verden er under forskydning Europa er stadig verdens største økonomi. Med økonomisk magt følger normalt også politisk magt. Men man behøver desværre ikke være professor i international politik for at se, at vores politiske magt i verden ikke står mål med vores økonomiske magt. Og vores magt skrumper. Det samme gør af mange grunde også USA s geostrategiske magt. Til gengæld vokser andre økonomier med rivende hast. Og selv om de med Kina i C-NYT MIDDELFART MARTS 2012 spidsen også har vældige udfordringer, bør vi ikke være blinde for, at når andre økonomier fylder mere, så vil deres værdier også komme til at fylde mere. Udbredelse af de europæiske værdier kræver et stærkt EU-samarbejde Set fra et konservativt synspunkt er det afgørende, at europæiske værdier præger verden. Det var sandt for den generation, der med Det Konservative Folkeparti som stærk advokat bragte Danmark ind i EU. Det var sandt for den generation, der under Poul Schlüters ledelse fik Danmark med i det indre marked. Og det var sandt for den generation, der under VK-regeringen stod for udvidelsen mod øst og fik forenet det delte Europa. Sådan skal det også meget gerne være i det 21. århundrede. De økonomiske og geostrategiske forskydninger, vi oplever i disse år, er derfor et helt afgørende argu- 17

18 ment for et stærkt europæisk samarbejde. Dels fordi det i mødet med værdisættet i andre verdensdele står klart, at vi trods de mange forskelle faktisk har nogle traditioner og værdier fælles, f.eks. omkring klare, fælles regler og demokratisk medbestemmelse. Dels fordi det i de kommende års benhårde konkurrence om markeder vil stå klart for stadigt flere, at vi kun kan gøre os gældende og bevare vores nuværende velfærdsniveau, hvis vi formår at pulje kræfterne bedre i Europa. Klimaproblemernes løsning kræver en styrket fælles økonomi i Europa Med klima- og ressourcekrisen forholder det sig på samme måde. Indimellem får man i medierne nærmest indtryk af, at den økonomi-ske krise helt har fortrængt klima- og ressourcekrisen. Gid det var så vel. At få ligningen til at gå op med stadigt flere mennesker, der vil efterspørge stadig flere goder på en klode med en begrænset mængde ressourcer, er stadig vores største udfordring og vil være det i de næste mange årtier. Og den kan kun løses med en målrettet og gennemgribende grøn transformation af vores økonomier. Tror vi, vi bedst gør det individuelt 27 lande hver for sig? Eller tror vi, vi gør det bedre ved at arbejde sammen om både mål og midler? Jeg er ikke i tvivl. Og det gælder ikke mindst, når det handler om at gøre sig gældende internationalt og få andre, mere fodslæbende parter med på vognen. Durban viste, at en fælles EU-linje gør stærk Klimakonferencen i Durban leverede et eksempel på, hvordan EU kan spille en rolle internationalt vel at mærke når vi sørger for at sige det samme og stå fast på en fælles linje OG når vi laver de rigtige alliancer. Der er masser af ting, som vi kan klare bedre på nationalt og lokalt niveau, og som EU derfor ikke skal blande sig i. Men når det handler om de store strategiske udfordrin-ger, vi står overfor, er vi nødt til at erkende, at vi simpelthen ikke kan undvære det europæiske samarbejde. Ved afslutningen af Klimakonferencen COP 17 den 11. december 2011 i Durban fremsatte Connie Hedegaard følgende udtalelse om dens forløb og resultat: EU s strategi virkede. Medens mange parter efter Cancun sagde, at Durban kun kunne implementere afgørelser truffet i København og Cancun, var EU mere ambitiøs - og fik mere. Vi ville ikke gå ind i en ny Kyoto-periode, med mindre vi til gengæld fik en arbejdsproces for fremtiden, som alle lande måtte forpligte sig til at følge. Hvor Kyoto-aftalen deler verden i to kategorier, vil vi nu få et system, som afslører virkeligheden i nuti-dens fælles verden i en gensidig afhængighed. Og da vi er indbyrdes afhængige, må det, vi lover at gøre, have den samme juridiske vægt. Med enigheden om en arbejdsproces hen imod en ny juridisk ramme i 2015, som vil omfatte alle lande, der kæmper for en klimaforandring, har EU opnået sit hovedmål for Durban Klimakonferencen. 18 C-NYT MIDDELFART MARTS 2012

19 - Tid til forkælelese ALGADE 73 MIDDELFART TLF C-NYT MIDDELFART MARTS

20 Ønsker du nyt velvære i badeværelset - så kontakt os og få en pris Sofiendalvej 8 Besøg også vores showroom! vvs-strib@stribnet.dk Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej Middelfart Tlf Fax C-NYT MIDDELFART MARTS 2012