ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
|
|
- Thomas Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGIONALFONDEN ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne indikatorer... 1 Hvordan kommer du i gang... 2 Beregning nr Beregning nr Metode... 8 Indledning Det danske regionalfondsprogram støtter udvikling og implementering af grønne forretningsmodeller. Denne vejledning forklarer, hvordan deltagervirksomhederne skal beregne de forventede grønne effekter af sådanne forretningsmodeller. Du vil som virksomhed kunne bruge resultaterne i et klima- og ressourceregnskab, som du kan formidle til medarbejdere, samarbejdspartnere, investorer og kunder. Ligeledes vil din virksomhed kunne bruge resultaterne til at målrette og systematisere jeres arbejde med energi- og ressourceeffektivitet. Vejledningen er udarbejdet af Cowi i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Grønne indikatorer Alle virksomheder, der modtager medfinansiering fra Regionalfonden til at udvikle eller implementere en grøn forretningsmodel, skal beregne virksomhedens 1) reduktion i udledning af drivhusgasser pr. år samt 2) reduktion i energiforbrug pr. år og 3) reduktion i materialeforbrug pr. år. Hvis flere virksomheder deltager i samme projekt, skal hver enkelt virksomhed foretage beregningerne. Denne vejledning beskriver, hvordan beregningerne konkret skal foretages. Din virksomhed skal foretage to beregninger. For alle virksomheder er fremgangsmåden til beregningerne beskrevet i det følgende. Din virksomhed skal indberette resultaterne til operatøren af regionalfondsprojektet. Henvend dig til operatøren, hvis din virksomhed har spørgsmål til beregningerne. 1
2 Hvordan kommer du i gang Du skal anvende Klimakompasset til at gennemføre de to beregninger. Klimakompasset er en hjemmeside ( hvor du kan beregne din virksomheds CO2-udledninger. Beregningerne foregår via en række af ikoner, der hver indeholder en beskrivelse og vejledning til indtastning af data. Du skal kun bruge ikonerne markeret med rød i figuren til dine beregninger, da det er dem, der direkte vedrører din virksomhed. Nedenfor kan du se, hvilke oplysninger du skal have klar, inden du bruger Klimakompasset samt udfører energiopgørelsen og materialeopgørelsen. Transport antal km og brændselsforbrug i egne og leasede køretøjer pr. år. Dette inkluderer også medarbejdertransport i arbejdsøjemed. Tallene fremgår af din virksomheds benzin- eller dieselregninger (eller anden brændstoftype). Medarbejdernes pendling mellem bopæl og arbejdsplads skal ikke indregnes. Seneste årsregninger på indkøb af f.eks. olie, naturgas, fuelolie, diesel og benzin forbruget kan komme fra oliefyr, naturgasfyr, kedler og maskiner, og forbruget skal opgøres pr. år. Tallene fremgår af din virksomheds årsregninger fra dit forsyningsselskab. Seneste års elregning der skal give dig overblik over elforbrug pr. år. Hvis virksomheden producerer egen grøn strøm via f.eks. egen vindmølle eller solceller, skal forbruget herfra også opgøres. Mange elselskaber tilbyder kunderne direkte adgang til de fjernaflæste data via log-in på elselskabets hjemmeside på internettet. Ellers fremgår elforbruget af din virksomheds elregninger. Materialeforbrug samlet forbrug af råvarer og andre produktionsmaterialermateriale, som indgår i de(t) af din virksomheds produkter, som vedrører udviklingen og implementering af den grønne forretningsmodel (ekskl. eventuelt spildmateriale som bliver videresolgt og inkl. emballage). Heraf skal opgøres mængden af genanvendt materiale i din virksomheds produkter (ekskl. emballage og eventuelt spildmateriale som bliver videresolgt og inkl. emballage). Begge mængder skal opgøres i ton pr. år. Genanvendt materiale kan stamme fra egen eller andre virksomheder og fra produkter, der har været i brug. Hvis udviklingen og implementeringen af din virksomheds grønne forretningsmodel ikke medfører ændringer i forbrug af råvarer og andre produktionsmaterialer skal din virksomhed ikke opgøre jeres materialeforbrug. 2
3 Beregning nr. 1 Beregning nr. 1 skal dokumentere din virksomheds samlede årlige CO₂-udledning, energiforbrug og materialeforbrug. En virksomhed, der får støtte til at udvikle en grøn forretningsmodel, skal foretage beregning nr. 1, når den grønne forretningsmodel er udviklet, men ikke implementeret. En virksomhed, der får støtte til at implementere en grøn forretningsmodel, skal foretage beregning nr. 1 umiddelbart, inden implementeringen af den grønne forretningsmodel påbegyndes. Vejledning til Klimakompasset Fremgangsmåden for alle virksomheder er: 1. Gå ind på Klimakompasset og opret en profil her og tryk på 'ny bruger'. Her indtaster du dine og din virksomheds kontaktdata. 2. Dernæst kommer du til startsiden, hvor du i fanebladene trykker på 'ny beregning'. Her indtaster du din virksomheds kontaktdata. 3. Når beregningen er oprettet, kommer du til beregningens startside. Her får du et billede med tre pile, der hver hedder scope 1', 'scope 2' og 'scope 3' 1. Her skal du starte med at trykke ind på ikonet 'egne og leasede transportmidler' på pilen 'scope 1'. 1 Scope 1 gælder for alle direkte drivhusgasemissioner, der forekommer af virksomhedens aktiviteter f.eks. afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, naturgas mv.). Scope 2 gælder for alle indirekte udledninger af drivhusgasser, der stammer fra forbruget af indkøbt energi, herunder elektricitet, varme eller damp. Scope 3 gælder for udledning af CO2 og andre drivhusgasser, som er relateret til virksomhedens aktiviteter, f.eks. underleverandørers udledninger, medarbejdertransport, udledninger i forbindelse med købte materialer mv. Scope 3 har derfor mere karakter af en livscyklus-betragtning, hvor de indkøbte materialers miljøpåvirkninger medtages i virksomhedens CO2-regnskab. 3
4 4. Nu ser du første fane, 'egne og leasede transportmidler', hvor du skal angive antal km eller literforbrug af brændsel til din virksomheds egne eller leasede transportmidler. 5. Når du har indtastet relevante oplysninger, går du videre til næste fane, dvs. næste fane på siden 'brændselsforbrug og relaterede udledninger'. Her skal du gøre brug af din virksomheds seneste årsregninger på indkøb af f.eks. olie, naturgas, fuelolie, diesel og benzin forbruget kan komme fra oliefyr, naturgasfyr, kedler og maskiner, og forbruget skal opgøres pr. år. Tallene fremgår af din virksomheds årsregninger fra dit forsyningsselskab. Herfra går du videre til sidste fane, elektricitet og anden energi. Du skal kun indtaste data for disse faner: Egne og leasede transportmidler Brændselsforbrug og procesrelaterede udledninger Elektricitet og anden energi Din virksomhed skal ikke indtaste data for de faner, der vedrører 'medarbejdertransport', 'outsourcede aktiviteter', 'varetransportydelser', 'produktion af indkøbte materialer', 'produktanvendelse' og 'bortskaffelse af affald'. Hver fane indeholder en beskrivelse og vejledning til indtastning af data. Klimakompasset vil enkelte steder efterspørge såkaldte emissionsfaktorer. Oftest bliver de automatisk udfyldt, når du indtaster oplysninger. På fanen 'Elektricitet og anden energi' bliver du dog bedt om selv at oplyse emissionsfaktorer. Vedrørende dit fjernvarmeforbrug anvend her 'default', som er oplyst på siden. Hvis din virksomhed f.eks. ikke har udledninger af drivhusgasser ved nogle aktiviteter, vælger du blot 'nej' i rullemenuen. Derefter spørger Klimakompasset, om du vil fjerne beregningen, hvortil du skal trykke 'ja'. 6. Når du har indtastet alle informationer og data for din virksomhed, trykker du 'afslut beregning' i fanen øverst på siden. 7. Herefter kommer du tilbage til startsiden, hvor du kan se din beregning. Her skal du trykke på 'åbn i Excel'. Du bedes her gemme og åbne filen på din egen computer. 4
5 8. Excel-filen fra Klimakompasset er født med fire faneblade; 'overblik', 'detaljer', 'konstanter' og 'detaljer varetransport'. Beregningerne af dine indtastninger står på disse fire faneblade, og det vil være en god idé at kontrollere, at dine indtastninger er korrekte. Under fanebladet 'detaljer' kan du ud fra 'scope 1' og scope 2 læse din virksomheds årlige CO₂-udledning opgjort i ton. Nogle af cellerne i Excel-arket vil være tomme, da de ikke direkte vedrører din virksomhed. Nu bevæger vi os videre fra Klimakompasset CO₂-beregning til opgørelse af 'energiforbruget' og 'materialeforbruget', som skal foretages i samme Excel-fil. Energiforbruget 9. Opret et nyt faneblad i Excel-arket ved at trykke på ikonet 'indsæt nyt faneblad'. Navngiv dette faneblad 'energiopgørelse'. I det nye faneblad skal du lave en tabel, hvor du angiver følgende oplysninger vedrørende din virksomhed (vær opmærksom på, at din virksomheds forbrug bedes oplyst i MWh pr. år): Samlet energiforbrug i MWh pr. år fordelt på energikilderne Energikilde MWh pr. år Elektricitet fra elnettet xxx Egen produceret CO₂-neutral strøm 2 xxx Fjernvarme xxx Samlet energiforbrug pr. år xxx Materialeopgørelsen 10. Opret et nyt faneblad i Excel-arket ved at trykke på ikonet 'indsæt nyt faneblad'. Her skal du lave en tabel, som vist nedenfor, hvor du navngiver fanebladet 'materialeopgørelse'. Vær opmærksom på, at din virksomheds forbrug bedes oplyst i ton pr. år har du ikke oplysningerne målt i ton, bedes du kontakte operatøren af dit projekt. 2 Fra f.eks. sol- eller vindenergi (fra egne solpaneler eller vindmølle) 5
6 Materialeopgørelsen Materialer A. Samlet mængde materiale i din virksomheds produkter i alt pr. år og opgjort i ton *. Ton pr. år - - B. Mængde af genanvendt materiale i din virksomheds produkter i alt pr. år og opgjort i ton **. Mængden af genanvendt materiale (B) skal være en delmængde af den samlede mængde materiale i din virksomheds produkter (A) - - * Svarende til din virksomheds årlige forbrug af råvarer og andre produktionsmaterialermateriale, som indgår i de(t) af din virksomheds produkter, som vedrører udviklingen og implementering af den grønne forretningsmodel (ekskl. eventuelt spildmateriale som bliver videresolgt og inkl. emballage). ** Svarende til din virksomheds samlede forbrug af genanvendt materiale, som indgår i de(t) af din virksomheds produkter, og som vedrører udviklingen og implementering af den grønne forretningsmodel (ekskl. eventuelt spildmateriale som bliver videresolgt og inkl. emballage). Genanvendt materiale kan stamme fra egen eller andre virksomheder og fra produkter der har været i brug. Hvis udviklingen og implementeringen af din virksomheds grønne forretningsmodel ikke medfører ændringer i forbrug af råvarer og andre produktionsmaterialer skal din virksomhed ikke opgøre jeres materialeforbrug, men blot skrive 0 i punkt A og B ovenfor. Status for virksomheden 11. Sidste punkt i målingen er, at du opretter et nyt faneblad i Excel-arket, hvor du angiver oplysninger vedrørende din virksomhed, som fremgår af følgende tabel. Oplysningerne skal gælde for samme år som de oplysninger, du har opgjort vedrørende din virksomheds CO2-udledning, energiforbrug og materialeforbrug. Nøgleoplysninger for virksomheden Virksomhed Data Dato for målingen (dd.mm.åååå) - Antal medarbejdere i virksomheden - Virksomhedens omsætning i seneste regnskabsår (kr.) - 6
7 Afrapportering for beregning nr. 1 Excel-filen er din afrapportering for din virksomheds CO₂-udledning, energiforbrug og materialeforbrug. Du skal gemme filen og lave backup af den i tilfælde af, at din computer går i stykker eller går tabt. Beregning nr. 2 Beregning nr. 2 skal dokumentere, hvordan den grønne forretningsmodel, som din virksomhed har udviklet/implementeret, vil påvirke din virksomheds samlede CO2-udledning, energiforbrug og materialeforbrug. En virksomhed, som får støtte til at udvikle en grøn forretningsmodel, skal foretage beregning nr. 2, når den grønne forretningsmodel er udviklet, dvs. umiddelbart efter beregning nr 1. Beregning nr. 2 skal (til forskel fra beregning nr. 1) ikke baseres på din virksomheds nuværende CO2-udledning, energiforbrug og materialeforbrug, men derimod på hvordan din virksomheds CO2-udledning, energiforbrug og materialeforbrug forventes at være om 2 år, forudsat at du implementerer den grønne forretningsmodel. Det vil i sagens natur være usikre tal, men du bedes give dit bedste estimat (skøn) på situationen om 2 år. En virksomhed, der får støtte til at implementere en grøn forretningsmodel, skal foretage beregning nr. 2, når den grønne forretningsmodel er implementeret. Beregning nr. 2 skal dokumentere, hvordan din virksomheds CO2- udledning, energiforbrug og materialeforbrug forventes at være om 2 år. Det vil i sagens natur være usikre tal, men du bedes give dit bedste estimat (skøn) på situationen om 2 år. Ligesom ved den første beregning er fokus på årlig CO2-udledning, energiforbrug og materialeforbrug for din virksomhed. Hvis flere virksomheder er involveret i samme projekt, skal alle virksomheder udføre både beregning nr. 1 og beregning nr. 2 for egen virksomhed. Fremgangsmåden ved beregning nr. 2 er for alle virksomheder den samme som for beregning nr. 1 med den vigtige forskel, at du ved beregning nr. 2 skal se to år frem i tiden: Indtast data i klimakompasset, åbn beregningen i Excel og indtast oplysninger for din virksomheds forventede energiforbrug, materialeforbrug samt nøgletalsoplysninger om 2 år (dato, antal medarbejdere og omsætning pr. år). De indtastede tal og data skal som nævnt reflektere din virksomheds forventede forbrug, når den grønne forretningsmodel er blevet implementeret. Før du gentager fremgangsmåden, skal du sikre dig, at du kun indtaster samme type data, som du også indtastede i beregning nr. 1. Følg derfor helt samme fremgangsmåde ved beregning nr. 2 som ved beregning nr. 1. Kun på denne måde bliver dine målinger sammenlignelige. 7
8 Hvis udviklingen og implementeringen af din virksomheds grønne forretningsmodel ikke medfører ændringer i materialeforbruget (forbrug af råvarer og andre produktionsmaterialer) skal du skrive 0 ud fra punkt A og B i opgørelse af materialeforbruget (svarende til fremgangsmåden i beregning nr.1). Hvis den grønne forretningsmodel øger din virksomheds konkurrenceevne og aktivitet betydeligt, kan det godt ske, at din virksomheds CO2-udledning samt materiale- og energiforbrug stiger det afgørende er, at den grønne forretningsmodel forbedrer din virksomheds energi- og ressourceeffektivitet. Endelig afrapportering Din samlede afrapportering er de to Excel-ark fra henholdvis beregning nr. 1 og beregning nr. 2. Dem skal du sende til operatøren af projektet, når operatøren efterspørger dem. Din operatør vil herefter beregne de grønne effekter af din virksomheds grønne forretningsmodel. Det sker ved at sammenligne resultaterne af de to beregninger. Kontakt derfor din operatør, hvis du vil anvende resultaterne i et klima- og ressourceregnskab. Metode Ved at følge denne instruktionsmanuel vil din virksomhed få en struktureret indsigt i de grønne effekter af at udvikle/implementere en grøn forretningsmodel. De grønne effekter af den grønne forretningsmodel fremkommer ved, at operatøren beregner forskellen mellem din virksomheds beregning nr. 1 og beregning nr. 2. At de to beregninger bliver gennemført samtidig for virksomheder med et udviklingsprojekt betyder, at emissionsfaktorerne bliver holdt konstante, og at ændringer i energimikset i Danmark i fremtiden ikke indgår i fremskrivningen. Ved at holde emissionsfaktorerne konstante, vil risikoen for, at selve målingen ikke blot afspejler en energi- og ressourceeffektivitet på grund af selve energimikset, forsvinde. De to beregninger giver ikke et fuldstændigt billede af de grønne effekter, som en virksomhed kan skabe ved at implementere en grøn forretningsmodel. En mere fuldstændig beregning af de grønne effekter vil kræve mere data om især de materialer, som bliver anvendt af virksomheden. Ligeledes vil det kræve en analyse af, hvad der sker med virksomhedens produkter mens og efter, at de er blevet anvendt. Dataoplysninger om især de materialer, som virksomheden indkøber, vil gøre beregningerne mere fuldstændige. Det vil dog kræve en livscyklusanalyse (LCA) at opnå en fuldstændig indsigt i de grønne effekter af en grøn forretningsmodel. Det kan være tidskrævende for virksomhederne at indhente disse oplysninger og gennemføre en LCA. Derfor har Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora valgt ikke at stille krav om sådanne avancerede beregninger. Ved spørgsmål til vejledningen bedes du rette henvendelse til operatøren af dit projekt. 8
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereVejledning til Bæredygtig Bundlinje Må leværktøj
Vejledning til Bæredygtig Bundlinje Må leværktøj Energi- og Ressourceeffektive SMV er Regionalfonden 2014-2020 Indhold Om Bæredygtig Bundlinje Måleværktøj... 2 Grønne indikatorer... 2 Overblik over måleværktøjet...
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSÅDAN BRUGES INDIKATORERNE I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGES INDIKATORERNE I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 4 Erhvervsstyrelsen, 24. januar 2019 1 Sådan bruges indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereIntroduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard
Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereIndsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.
Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som helhed
123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereVejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV
Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Registrering af virksomheder og personer Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora ønsker at styrke
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereButikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse
Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede
Læs mereKlimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015
Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning
Læs mereFinanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne
Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereGrønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 217 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereFokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse Ressourceprofilen
Fokuseret Værdikædesamarbejde design for optimal ressourceanvendelse OBS! Denne template skal ses som et udgangspunkt og som et minimumskrav for udarbejdelsen af Ressourceprofilen i dette projekt. Ressourceprofilen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mere