CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning
|
|
- Tina Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Ole Kveiborg, olek@cowi.com, Jørgen Jordal_Jørgensen, jjd@cowi.com og Sandra Friis-Jensen, safj@cowi.com COWI A/S Abstrakt Emissionerne fra transportsektoren er stadig betydelige i alle de nordiske lande. Stramningen af emissionsmål frem mod 2030 betyder, at der vil være behov for nye tiltag. Derfor er der behov for en tværgående analyse af udviklingen i personbilernes CO₂-emissioner set i forhold til den udvikling, der har været i de økonomiske virkemidler i perioden 2011 til De nordiske lande har hver især implementeret forskellige tiltag gennem de seneste år til fremme af energivenlig transport og personbiler, men hvordan har effekterne af disse tiltag været. Pga. af de mange ligheder i de nordiske lander giver det god mening, at sammenligne særligt disse lande mhp. at finde inspiration til videre udvikling af CO2 emissionerne. Men der er også inspiration at hente internationalt særligt for at få overblik over effekten af forskellige økonomiske styringsmidler. Nordisk Ministerråd igangsatte derfor i foråret 2016 en undersøgelse af status for CO2 udviklingen i de nordiske lande og anvendelsen af styringsmidler. Paperet sammenfatter de væsentligste resultater fra projektet med fokus på bl.a. udviklingen i CO₂ emissionerne, hvordan er beskatningen af personbiler i de nordiske lande, hvilke erfaringer findes internationalt med beskatning af personbiler og hvor mangler vi stadig viden om, hvordan vi kan regulere og hvad effekterne af reguleringen er. Indledning De nordiske lande har forskellige strukturerer til beskatning af personbiler. I Sverige er der f.eks. ikke nogen registreringsafgift, mens Norge og Danmark har nogle af de største afgifter i Europa. Disse forskelle har betydning for bilkøbernes valg af bil og derfor også for størrelsen af CO₂ emissionerne fra transportsektoren. Nordisk Ministerråds Miljø- og økonomigruppe fik i 2008 gennemført projektet Traffic Charges and Climate Impact, der indeholdte en gennemgang af beskatningen mht. lastbiler og personbiler samt en oversigt over en række nøglekarakteristika indenfor transport og køretøjsflåderne i de nordiske lande. Oversigten viste, at der var store forskelle mellem de nordiske lande både mht. de anvendte skatter og afgifter og i sammensætningen såvel som i anvendelsen af bilflåderne; dermed var der også forskelle i virkningen for CO₂ emissionerne. Studiet blev fulgt op i 2011 med endnu en oversigt og en status for CO₂ emissionernes sammensætning i bilparken. Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
2 For at få en bedre forståelse af disse forskelle og for at lære mere om de muligheder der måtte være for at reducere CO₂ emissionerne, bad Nordisk Ministerråd COWI om at gennemføre et nyt studie af personbilernes CO₂ emissioner. Dette paper beskriver resultaterne af dette nye studie og kan ydermere opfattes som en opdatering og fortsættelse af de tidligere rapporter fra 2008 og Selve rapporten udgives af Nordisk Ministerråd i foråret 2017, hvor der kan læses flere detaljer end i nærværende paper. Metode Vores metode tager udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af de økonomiske styringsmidlers påvirkning af transportsektorens udledninger af CO2. Disse årsagssammenhænge er illustreret i nedenstående figur, der tager udgangspunkt i den samme tilgang til analysen af CO₂-besparelser, som bl.a. det danske Transportministerium har benyttet til deres CO₂-handlingsplaner og senest til Road Mapanalyserne i Ændringer i CO₂-besparelserne kan komme fra adfærdsændringer (transportomfang), udnyttelsen af køretøjerne (transport-effektivitet), brændstofanvendelse (transporteffektivitet) og i teknologiske forbedringer (brændstofeffektivitet): CO2 emissioner fra transport Transportmidlernes brændstof effektivitet og CO2 emissioner g CO2 / Køretøjskilometer CO2 korrelation i beskatning og afgifter Private biler Firmabiler Transport-effektivitet Belægningsgrad Fordeling modes Fordeling brændstoffer Pris og afgift på transport Niveau Kr. / km Relativ pris modes Pris brændstoffer (fx. elbiler) Transportomfang Geografi, Lokalisering Infrastruktur Aktivitetsniveau Pris og afgift på transport Niveau for marginal omk. Kr. / km Brændstofafgift Vejafgift Figur Error! No text of specified style in document.-1 Økonomiske styringsmidler i transportens CO₂-emissioner Udledningerne af CO2 fra transportsektoren afhænger derfor grundlæggende af: Transportomfanget, altså efterspørgslen efter transport af personer og gods. Denne efterspørgsel bestemmes af en lang række faktorer, herunder af de privatøkonomiske omkostninger, der er forbundet med transporten og påvirkes således af variable afgifter som brændstofafgifter og kørselsafgifter, der øger de variable omkostninger forbundet med transporten og på baggrund af registreringsafgifter og årlige køretøjsafgifter. Transporteffektiviteten, hvormed transportefterspørgslen imødekommes. Transporteffektiviteten bestemmes af en række forhold, såsom valg af transportmiddel og antallet af passagerer i bilen. Disse forhold kan også påvirkes gennem afgifter på biler og bestemte anvendelser samt generelle økonomiske virkemidler. Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
3 Sammensætningen af de drivmidler, der anvendes til transporten. Udledningen af drivhusgasser som følge af transportens energiforbrug afhænger af det brændstof, der anvendes. Udledningen af klimagasser ved anvendelse af biobrændstoffer er eksempelvis ofte mindre end ved brug af fossil benzin og diesel, afhængig af brændstof og produktionsmetode. Valg af drivmiddel kan også påvirkes gennem skatter og afgifter, der fastsættes i forhold til bestemte typer af brændstoffer. Det er f.eks. lavere afgifter på køretøjer, der benytter alternative drivmidler og forskellige afgifter på fossile brændstoffer. Energieffektiviteten hvormed transportefterspørgslen imødekommes. Energieffektiviteten bestemmes af en række forhold, såsom valg af brændstof og bilens energieffektivitet. Disse forhold kan også påvirkes gennem afgifter og andre økonomiske virkemidler. I nogle lande fastsættes afgifterne på bilerne i forhold til, hvor langt bilerne kører på literen; men også energiafgifterne varierer mellem brændstofferne og kan f.eks. fastsættes i forhold til CO₂-udledning pr. energienhed. Udviklingen i personbilflåderne og deres CO₂ intensiteter er fastlagt med udgangspunkt i indsamlet statistik for hver af de fem nordiske lande. Der er et antal forskelle i bilflåderne, der går det nødvendigt at antage nogle forhold om, hvad en standard personbil er. Dette har været nødvendigt for at kunne sammenligne mellem de enkelte lande. Men målet med denne rapport har dog først og fremmest været at undersøge ændringerne i CO₂ intensiteten i bilflåderne og forstå, hvordan disse er opstået. Afgifter i de nordiske lande I rapporten sammenlignes de forskellige typer af skatter og afgifter på de nordiske lande. Der sammenlignes på: registreringsafgifter årlige afgifter brændstofafgifter afgiftsfritagelser firmabilbeskatningen andre økonomiske instrumenter Registreringsafgifterne Bortset fra Sverige har alle de nordiske lande registreringsafgifter. Disse har alle et CO₂ relateret element i sig. Figur 2 Registreringsafgifter for forskellige størrelseskategorier af benzinbiler. Kilde: Egne beregninger baseret på ACEA, 2016 Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
4 Danmark har for de fleste kategorier af biler de højeste afgifter blandt de nordiske lande. Dette betyder også, at den gennemsnitlige bilstørrelse i Danmark er mindre end i de andre nordiske lande. For at fremme alternative drivmidler er der i alle landende indført reduktioner i registreringsafgifterne for elbiler (eller særligt miljøvenlige biler). Disse vises i nedenstående tabel. Sevlom Sverige ikke har registreringsafgift, har de alligevel indført et "Supermiljöbil" program, der giver en form for tilskud til elbiler. Tabel 1 Reduktioner i registreringsafgifter for elbiler, 2016 Norway Denmark Finland Iceland Sweden Reduction in tax (%) 100% 80% 70% 100% 0% Avg. reduction ( ) 7,000 11,800 3,200 1, Note: A minimum reduction of 1,300 is included in Danish numbers. Årlige afgifter De årlige afgifter i de nordiske lande vises i Figur 3. Her varierer billedet noget mellem landene i forhold til, hvad der prioriteres. I litteraturen (Gerlagh et al, 2012) er der dog fundet evidens for, at de årlige afgifter grundet deres begrænsede størrelse ikke har stor indflydelse på valget af personbil. Annual tax EUR / Car / Year Petrol Hybrid petrol Plug-in hybrid Diesel Electric Gas DK IS FI No Sw Figur 3 Årlige ejerafgifter for forskellige typer af drivmiddelbiler som gennemsnit. Brændstofafgifter Der er ikke stor variation i brændstofafgifterne i de nordiske lande. Dog har Island generelt lidt lavere afgifter sammenlignet med de andre lande. De væsentligste forskellige består i differentieringen mellem benzin og diesel. Sverige skelner stort set ikke mellem disse i afgiftsniveauerne, mens især Danmark har meget stor variation i disse. Det afspejler sig også i andelen af dieselbiler i landene, hvor Sverige har væsentligt færre dieselbiler end i de andre nordiske lande. Tabel 2 Brændstofafgifter. Euro/1000 liter, November 2016 Unleaded Diesel Petrol Denmark Finland Iceland Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
5 Norway Sweden Firmabilbeskatning Alle landene har beskatning af firmabiler, der stilles til brug for privat anvendelse. Datagrundlaget for at forstå, hvilken anvendelse, der er af de biler, der er registreret til virksomheder, er dog meget dårligt. Det har kun været muligt at komme ind bag tallene i Danmark for at få en ide om, hvor meget, der køres privat i firmaejede biler. Som det fremgår af figuren nedenfor er det i størrelsesordenen 20-25% af de firmaejede biler, der anvendes privat. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 4: Den private brug af firmaejede biler. Andelen af firmaejede biler, der er registreret til privat brug. Beskatningen af firmaejede biler er i nogen udstrækning relateret til bilernes CO₂ udledning. Dette sker gennem differentieringen i bl.a. registreringsafgifterne som virksomhederne også skal betale. Derved kommer de private brugere af firmabilerne også indirekte til at blive beskattet af dette og det vil derfor også have en lille betydning for valget af bil som firmabil (alle nordiske lande beskatter privat brug ud fra prisen på bilen inkl. afgifter). Som det fremgår af tabellen nedenfor er det kun i Finland, at der er en form for sammenhæng mellem den private brug af firmabilen og den beskatning man pålægges. Men det er kun ved kørsel udover km. om året, at der sker en privat beskatning. Derfor er det meget begrænset, hvad der er af incitamenter til at begrænse kørslen i den firmabetalte bil, hvilket er skævt i forhold til private bilejere, der påvirkes direkte gennem brændstofagifterne. Tabel 3: Incitamenter i firmabilbeskatningen Mileage CO2 direct CO2 reg tax Denmark X X Finland (X) X Island Norway Sweden X Effekter af økonomiske incitamenter De indsamlede data kan ikke vise alle detaljer og forskelle. Dermed er det heller ikke muligt at forstå alle de ændringer, der er sket i de senere år. Det er ydermere svært at koble ændringerne sammen med de Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
6 forskellige skatte og afgiftssystemer eller sammen med de økonomiske incitamenter, der findes i de enkelte lande. Alle landene har der i de seneste ti år været gennemført forskellige ændringer i incitamenterne. Det har vist sig, at det er svært at skelne mellem effekter af de økonomiske instrumenter, idet mange forskellige instrumenter anvendes samtidigt. Grundlaget for at forstå sammenhængene er derfor også blevet søgt gennem international litteratur. Overordnet set er litteraturen ret enig om de forskellige instrumenters betydning, dog primært om, hvilken type af effekt et instrument har og i mindre grad om størrelsesordenen af effekterne. De fleste af de internationale kilder betragter ser på variationer mellem lande og mellem instrumenterne, men giver ikke konkret elasticiteter. Derudover er der variation i de grundlæggende forhold såvel som de specifikke parametre i de enkelte lande. Dette er der typisk ikke kontrolleret for i de studier, der er gennemgået. For eksempel når man ser på de høje afgifter i Norge og Danmark eller ser på forskelle i indkomst niveauerne i de nordiske lande i sammenligning med de fleste andre lande. Dette er ting, der bør tages hensyn til, når effekter af forskellige instrumenter skal forsøges fastlagt. Udviklingen i CO₂ intensiteten CO₂ intensiteten i de nordiske lande er generelt faldende (se Figur 2). Der udledes mindre CO₂ per kørt kilometer, Dette skyldes en lavere CO₂ intensitet i de nye biler, der sælges i alle landende. Der er en stærk nedadgående trend i hele perioden, der har været set på. Men det er tydeligt, at ændringerne er påvirket af de ændringer, der sket i beskatningen af biler i de nordiske lande. I Norge skyldes en stor del af udviklingen den stadigt stigende andel af elbiler, der nyregistreres. Denne ændring blev indført fra 2012, men allerede i 2007 indførte Norge en ændring, der påvirkede nybilsalget over mod mindre udledende biler. Ændringen i 2012 indeholdte en NO X relateret afgift, der har været så stor, at sammensætningen af bilsalget i Norge ændredes mod færre dieselbiler og flere mindre benzinbiler og især de mange elbiler. I de andre lande er der også omkring 2007/8 lavet væsentlige ændringer i bilbeskatningen som også kan ses i knækkene i kurven i figuren. CO2 per km Denmark Sweden Finland Norway Avg EU (15) Figur 5: Gennemsnitlige CO₂ emissioner per km. for nye biler. Kilde: Eurostat Men tager man også hensyn til brugen af bilerne og anvendelsen af de ældre biler, er reduktionen i CO₂ mindre udtalt. I Norge ser det endda ud til at CO₂ udledningen er svagt stigende på trods af tilgangen af de helt CO₂ frie elbiler. Der er indikationer af, at det er en kombination af stadig større ældre biler, der benyttes til længere og længere ture, som er årsagen til stigningen (Figur 3). Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
7 Finland Norge Sverige Danmark Figur 6: Den gennemsnitlige CO₂ udledning i gram/km. Kilde: EEA Andelen af dieselbiler er relativt høj i de nordiske lande. Der er dog observeret en ændring i andelen af dieselbiler i bilsalget set over de seneste ti år. Tendenser er, at Danmark, Norge og Finland har oplevet markante fald i andelen af solgte dieselbiler, mens Sverige lader til at have stigende andele af nye dieselbiler. I Island svinger antallet af nye dieselbiler omkring 50 %. Forskellene kan måske henledes til nogle de ændringer, der er sket i bilbeskatningen. F.eks. i Danmark har ændringerne i afgifterne betydet, at de helt små benzinbiler er blevet så billige, at de kan konkurrere med de små dieselbiler. Der er med andre ord kommet et stort antal af disse minibiler på markedet. Som nævnt for Norge, bidrager indfasningen af elbiler også til reduktionen i CO₂ intensiteten i nybilsalget. Det gælder i særlig grad det norske marked, hvor afgifterne har været særligt favorable for elbiler med fritagelserne fra både registreringsafgiften og moms. Derudover er der en række andre incitamenter, der fremme salget af elbiler. I Norge er andelen af elbiler i nybilsalget tæt på 20 %. Men også de andre nordiske lande har haft et stigende antal elbiler de senere år. I Danmark har ændringerne i afgifterne på elbiler siden 2015 dog sat en bremse i udviklingen og der er i 2016 registreret ¼ af antallet af nye elbiler sammenlignet med En del af resultaterne og de efterfølgende anbefalinger, der nås frem til i rapporten minder om tidligere anbefalinger og resultater. De udviklingstendenser, der blev observeret i 2011 er fortsat i årene efter. Den måske væsentligste forskel er det stigende antal biler med alternative brændstoffer (elbiler og hybridbiler som de mest markante af disse). Økonomisk regulering af bilsalget i de nordiske lande De nordiske lande har i de seneste fem år introduceret flere incitamenter til at understøtte CO₂ reduktioner. De fleste af disse har do været relateret til anskaffelsen af bilerne. F.eks. afgifts og momsfritagelserne på køb af nye biler. Men et andet instrument, der også kan have betydning er inddragelsen af et CO₂ element i beskatningen af firmabiler som det er set i Finland. Dette er et eksempel på den type af incitamenter, der tales meget om i litteraturen, hvor fokus er på incitamenter, der retter sig mod brugeradfærden som man gerne vil påvirke. CO₂ intensiteterne i nybilsalget er i hele Europa nedadgående. Dette drives bl.a. af afgifter, der understøtter reduktion i anvendelsen af bilerne, anskaffelse af mere energivenlige køretøjer gennem bl.a. differentierede registreringsafgifter, men også EU's krav om reduktioner i de gennemsnitlige CO₂ udledninger fra nye biler har haft en væsentlig betydning for denne udvikling. En del af udviklingen skal derfor findes i teknologiudviklinger og i den internationale regulering af bilerne. Litteraturen viser dog også, at ændringerne i afgifterne i Norge (2006), Danmark (2007) og i Finland (2007/8) klart har medvirket til den Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
8 positive udvikling. Sverige har ligeledes gennemført en række ændringer, der har understøttet introduktionen af mere energi- og klimavenlige køretøjer ("Supermiljöbil" programmet). Den fortsatte forbedring af den svenske lovgivning gennem de seneste tyve år er et eksempel til efterfølgelse. Godt nok er der ingen afgift på nye biler, men de forskellige støtteordninger, fritagelse for bompenge, tilskud til anskaffelsen af biler mv. samt det, at der kontinuert kommer nye ting til, er med til at holde fokus blandt forbrugerne på, at de skal vælge mere klimavenligt, når nye biler anskaffes. Danmark og Norge har fortsat de mest CO₂ effektive bilflåder. I Norge skyldes som nævnt primært antallet af nye elbiler, mens det i Danmark skyldes væksten i de meget små biler med et lavt energiforbrug. Der er med andre ord kommet en større bilflåde og derfor køres også mere end tidligere. Det har dog ikke kunnet off-sette den positive trend i CO₂ udledningerne. Konklusioner På baggrund af analyserne af CO₂ udviklingen og intensiteten i de nordiske lande, de anvendte økonomiske instrumenter, der anvendes og en gennemgang af litteraturen, gives i rapporten følgende anbefalinger: Beskatningen af firmabiler skal i større grad gøres CO₂ afhængig. Dette bør ske ved dels at lægge en større del af afgiften på i forhold til CO₂ emissionerne i registreringsafgiften og dels ved at beskatte brugen af firmabilen til privatbrug ud fra hvor meget bilen køres privat kørsel Den CO₂ afhængige del af skatter og afgifter på personbilerne skal øges. Differentieringen mellem biler med lav og biler med høj CO₂ udledning skal gøres større. Afgiftsniveauer og grænserne for, hvornår CO₂ afgifter pålægges bilerne skal løbende tilpasse den teknologiske udvikling, så incitamenterne til fortsat at vælge de mest energieffektive og CO₂ venlige biler bevares. Fastholde og udbygge de økonomiske incitamenter til at købe alternative drivmiddel biler (elbiler, hybridbiler og biler, der kan køre på de nyeste biobrændstoffer). f.eks. afgifts- og momsfritagelse, fri parkering, ingen bompengebetaling osv. Anvende den rette kombination af virkemidler, så effekterne ikke modvirker hinanden. Eksempelvis reduktionen i afgift for meget små (energieffektive) biler, der har ledt til en stor stigning i antallet af små benzinbiler. Udover disse anbefalinger er der nogle områder, hvor viden stadig ikke er tilstrækkelig. F.eks. er viden om effekten af det enkelte virkemiddel i sammenhæng med andre virkemidler ikke særligt godt fastlagt. Der er også behov for at forstå, hvordan knækpunkter i afgifterne skal fastsættes og tilpasses teknologien, så den rette sammensætning af bilparken opnås. Der er behov for at få lavet tilpassede studier, der ser på anvendelsen af de økonomiske instrumenter i en nordisk kontekst, hvor der tages hensyn til indkomst og sammensætningen af befolkningen, kørselsbehovene og den eksisterende bilpark. Endelig er viden om, hvordan firmabiler kan og skal beskattes begrænset. Særligt er datagrundlaget her meget dårligt, så det er svært at adskille, hvordan de firmaregistrerede biler anvendes (leasingfirmaer, arbejdskøretøjer eller biler, der anvendes til privat brug). Trafikdage på Aalborg Universitet 2016 ISSN
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereChristian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008
Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereGrønne transportløsninger og det danske afgiftssystem
Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereKlimavenlig transport vejen derhen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereChristian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd
, Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale
Læs mereFirehjulstrækkernes CO2 emissioner
Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereØkonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet
, Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter
Læs mereTitel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGreen Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU
Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup Thy, Danmark Incentive Schemes
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereTrafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk
1 Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd, Hejn@bane.dk Opgave, formål I EU-kommissionens forslag af 23.1.8 til EU s energi- og klimapakke skal landenes CO 2 -udledning fra landbrug,
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereBilsalget i december samt hele 2016
Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår
Læs mereFolketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af
Læs mereTEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereScenarier for et fossil-frit dansk transportsystem
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereUdvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005
Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4
Læs mereStatus og vejen frem for elbilen
Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereL 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereen grøn bilbeskatning
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren
Læs mereRegistreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )
Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Opgaveløsning 2. 3 Bilpark Nysalg af el-biler 4
EMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Opgaveløsning 2 3 Bilpark
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereTransportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050
Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At
Læs merepr. liter for dieselbiler.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereE-mobilitet Køreplan 2020
E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne
Læs mereTitel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.
Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)
Læs mereTrafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande
Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Fremlæggelse for Embedsmandskomiteen 22. september 2008 Projektets formål At evaluere brug af afgifter som middel til at reducere bilers CO2-udslip
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. / Karsten Aasberg Karlsen
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt J.nr. 2011-238-0188 Dato: 28. november 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 58 af 31.
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereØget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål
Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereSkatter og afgifter Indfasning af registreringsafgift for elbiler Omkostninger ved at understøtte udbredelse af elbiler...
. 28. februar 2017 Baggrundsnotat om elbiler Indhold Resume... 1 Baggrund... 1 Skatter og afgifter... 1 Indfasning af registreringsafgift for elbiler... 2 Underlse af udbredelsen af elbiler... 3 Omkostninger
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereEnergiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006
Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse
Læs mereProvenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren
Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930 af 14. september. / Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt J.nr. 12-0200893 Dato:18. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.
Læs merePROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM
PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause
Læs merePrioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet
Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereGasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012
Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereForetræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007
Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke
Læs mereElbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011
Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) /2260(INI))
P5_TA-PROV(2003)0486 Beskatning af personbiler Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) 431-2002/2260(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser
Læs mereSamfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.
Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning
Læs mereTransportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København
Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereTrafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012
Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereEL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017
EL OG GAS TIL TRANSPORT Analyse af fremtidens drivmidler September 217 2 BAGGRUND INDHOLDSFORTEGNELSE Forbrug af el og gas til transport er vigtig viden for Energinet 3 Stort potentiale for anvendelse
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.
Læs mereSkatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt
Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet
Læs mereOmlægning af registreringsafgiften
DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde
Læs mereKlimaeffekter af den Danske bilbeskatning
Klimaeffekter af den Danske bilbeskatning EPRN Anders Munk-Nielsen 17. juni, 2016 1 Overblik Overordnet spørgsmål Hvordan skal vi beskatte køb og brug af bil? 2 Overblik Overordnet spørgsmål Hvordan skal
Læs mereNationale rammevilkår kan give nye muligheder
Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs mere#DEA16. Så lidt kan gøre så meget
side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på
Læs mereEn model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil
En model for elbilers energiforbrug baseret på GPS-data fra Test en elbil Gebeyehu Fetene og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data Analyser ECR vs. rækkevidde
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mere