KRIMSVEJ Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 425

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIMSVEJ Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 425"

Transkript

1 Bilag 1 KRIMSVEJ Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 425 Teknik- og Miljøudvalget har den XX.XXX 2016 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxx til den xx. xxxx 2016

2 Indhold Redegørelse for tillæg nr. 2 til lokalplan nr Lokalplantillæggets baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 3 Byggeønsker... 5 Lokalplantillæggets indhold... 6 Helhedsplan for byrum og landskab...7 Miljøforhold...7 De kystnære dele af byzonerne...7 Skyggediagrammer... 8 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...9 Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret... 9 Miljø i byggeri og anlæg...10 Regnvand...10 Varmeplanlægning Tilladelser efter anden lovgivning Affald...12 Jord- og grundvandsforurening...12 Museumsloven...13 Lov om bygningsfredning...13 Rottesikring Formål Område Anvendelse Vej-, sti-, og adgangsforhold samt parkering Bebyggelsens omfang og placering Ubebyggede arealer Byrum Støj og anden forurening Regnvand Særlige fællesanlæg Ophævelse af lokalplaner og servitutter Kommentarer af generel karakter Tegning nr. 1 Lokalplantillæggets afgrænsning...18 Tegning nr. 2 Anvendelse, boliger...19 Tegning nr. 3 Anvendelse, erhverv Tegning nr. 4 Bebyggelsesplan...21 Tegning nr. 5 - Landskabsplan...22 Tegning nr. 6 - Kantzoner...23 Hvad er en lokalplan Lokalplan...24 Lokalplanforslagets retsvirkninger...24 Lokalplanens endelige retsvirkninger...24 Mindretalsudtalelser...25 Praktiske oplysninger... Bagsiden

3 Redegørelse for tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 425 Luftfoto af lokalplantillægsområdet. (JW luftfoto oktober 2015). Lokalplantillæggets baggrund og formål Baggrunden for lokalplantillægget er et ønske fra grundejerne om at nedrive erhvervsbygninger, som i lokalplan nr. 425 er forudsat bevaret og bygge nyt i stedet for. Ønsket begrundes for det første med at bygningerne er i så dårlig stand, at det bedst svarer sig at rive dem ned og bygge nyt. For det andet ønskes anvendelsen af ejendommene ændret, idet der ikke er efterspørgsel efter industribygninger som disse. I stedet ønskes opført boliger. Formålet med tillægget er at skabe mulighed for disse ændringer af anvendelsen samt at fastlægge rammerne for, hvad der i stedet kan bygges på de pågældende ejendomme med henblik på færdiggørelse af byomdannelsen i området. Tillægget skal desuden sikre, at udvidelsen af detailhandelsrammen i Kommuneplan 2015 kan udnyttes til at styrke bydelscentret ved metrostationen Øresund. Endvidere er det formålet med tillægget at samle publikumsorienterede erhverv langs Amager Strandvej og Øresundsvej og gøre anvendelsesbestemmelserne for erhverv andre steder i området bredere. Bebyggelsesprocenten på 130 for hele det område, som dækkes af lokalplan nr. 425 (lokalplanområdet), fastholdes, og kan beregnes for området under et. Af kommuneplanen fremgår det, at boligandelen i lokalplanområdet mindst skal udgøre 50 procent og erhvervsandelen mindst 25 procent af det samlede etageareal. Med de foreslåede ændringer er erhvervsandelen opgjort til 25,4 procent af etagearealet. Tillægget er således i overensstemmelse med Kommuneplan Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanområdet ligger mellem metroens tracé og Amager Strandvej og afgrænses mod nord af Øresundsvej. Mod syd støder det op til et vidtstrakt parcelhusområde. Mod nord består nabobebyggelsen af 6 etager høj stokhusbebyggelse. Mod vest på den anden side af metrobanen ligger der et karrélignende byggeri i 4 etager. Mod øst ligger Amager Strandpark. Udsigten over Øresund, nærheden til strandparken og de store friarealer langs strandparken er områdets store, landskabelige attraktion. Københavns Kommune 3

4 Det østlige Amager undergår i disse år en markant forvandling fra industrikvarter til et kystnært, blandet byområde. Krimsvejområdet er en del af denne udvikling. Området ændrer sig fra at være et broget erhvervsområde til at blive et byområde med mere end 1000 nye boliger. Krimsvejområdets attraktion skyldes især to store offentlige investeringer, nemlig metroen med de to stationer Øresund og Amager Strand samt Amager Strandpark. Disse investeringer har skabt nye muligheder for at udvikle Krimsvejområdet til et attraktivt kvarter, med en bymæssig tæthed og med en blanding af boliger og erhverv. Bygningstyper og etageantal varierer og spænder fra 1-2 etages rækkehuse, karré- og stokbebyggelser i 3-7 etager til enkelte høje, solitære bygninger i etager. Endvidere bevares og ombygges en del af den eksisterende bebyggelse og nogle steder er der mulighed for at bygge til i 1-2 etager. Sammen med de mange boliger som opføres, bliver Krimsvejområdet en blandet bydel med både butikker, caféer, erhverv og institutioner. Der bliver anlagt nye pladser omkring højhusene, et internt stiforløb gennem området samt en promenade langs Amager Strandvej med forskellige opholdsmuligheder. Selve Krimsvej forudsættes på længere sigt nedlagt som vej i takt med, at de planlagte tværveje med indkørsel fra Amager Strandvej etableres og kan betjene området. Herudover ligger området stationsnært i forhold til metrostationerne Øresund og Amager Strand. Krimsvej 17 B - den røde bygning - skal rives ned og give plads til Tværvej 4. Foran Baltic etableres en plads i forbindelse med promenaden langs Amager strandvej. Erhvervsbebyggelsen bunkeren til venstre i billedet er tom. Overfor ses rækkehusbebyggelsen Strandhusene. 4 Københavns Kommune

5 Illustration af projektet på Baltic-grunden set fra Amager Strandvej. I forgrunden anlægges der en plads. Illustration af Tegnestuen Vandkunsten. Byggeønsker Delområde A På delområde A, se situationsplanen herunder, ligger der i dag en industibygning (Baltic), som lokalplan nr. 425 forudsætter bevaret. Industribygningen er i dårlig stand og svær at anvende. Grundejeren ønsker derfor at nedrive bygningen og bygge nyt i stedet. Grundejeren foreslår at bygge en U-formet boligbebyggelse. Bebyggelsen er fem etager høj mod vest og mod øst trappes bebyggelsen ned til tre etager, se snit side 6. Herved får flest muligt glæde af udsigten til Øresund. Ud mod Amager Strandvej afsluttes med en plads og de to fløje afsluttes med publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagen ud mod pladsen. Delområde B Ejeren af delområde B ønsker at opføre en boligbebyggelse i 3-7 etager, svarende til ca m2. I den samlede opgørelse over etageareal, der skal sikre, at kommunepla- nens krav til fordelingen mellem erhvervsetageareal og boligetageareal overholdes, er der ikke plads til denne udvidelse af boligetagearealet. Forvaltningen foreslår derfor at delområde B forbeholdes erhverv Luftperspektiv af projektforslaget på delområde A. Illustration af Tegnestuen Vandkunsten. D: ERHVERV 1 etg. GÅRDRUM (eksisterende bygning) port: 6,5 meter B TVÆRVEJ 4 mellemzone mod stationen PLADS Port GÅRDRUM A PLADS mellemzone mod stranden TVÆRVEJ 5 J S E LEV ELIL ER OLM G V ELS KON C Situationsplan med de tre delområder indtegnet. Illustration af Tegnestuen Vandkunsten. V. 0 Københavns Kommune m 5

6 højhus 14 etg. 5 etg. husdybde max 12 m tilbagetrukket 5 etg. MATR gulvkote, gård kt:3,15 have plads kt: 1.8 gulvkote, p kælder kt:0 Snit gennem gårdrummet, til pladsen, og videre til promenaden og Amager Strandvej. Illustration af Tegnestuen Vandkunsten. leg Delområde C Delområde C skal ifølge lokalplan nr. 425 anvendes til erhverv. Lokalplan nr. 425 giver mulighed for at opføre 3 etager ovenpå den eksisterende bygning. Grundejeren ønsker at nedrive den eksisterende bebyggelse og opføre boliger. Idet der ikke er rummelighed til flere boliger i lokalområdet foreslår forvaltningen, at delområdet fastholdes til erhverv, at den eksisterende erhvervsbebyggelse kan nedrives og erstattes af ny erhvervsbebyggelse i op til 5 etager. Lokalplantillæggets indhold Tillægget udgør det planmæssige grundlag for byggeri i de tre delområder, beliggende i den sydlige del af tillægsområdet. Delområderne er benævnt A, B og C på tegning nr. 4. Den eksisterende bebyggelse på byggefelterne består af industri-, produktions- og lagerbygninger af blandet kvalitet. Erhvervsbygningerne er nedslidte og udtjente og rives derfor ned for at give plads til nyt byggeri. Størrelsen af byggemulighederne er defineret ved et byggefelt og et etageantal, jf tegning nr. 4 Bebyggelsesplan. Anvendelse Anvendelsesbestemmelserne justeres således at udvidelsen af detailhandelsrammen i Kommuneplan 2015 udnyttes til at styrke bydelscentret ved metrostationen Øresund. Anvendelsesbestemmelserne for erhverv har været kritiseret fra nogle grundejernes side. Grundejerne peger på, at der er afsat for store arealer til publikumsorienterede erhverv og at de derfor vil være vanskelige at afhænde. Bl. a. er det ikke muligt for liberale erhverv - f. eks. læger og tandlæger - at etablere sig i disse lokaler. Derfor foreslår forvaltningen, at anvendelsesbestemmelserne ændres således at publikumsorienterede erhverv samles langs Øresundsvej og bydelscentret ved metrostationen Øresund samt ved Amager Strandvej, hvor det er hensigten at udvikle en promenade på hele strækningen langs Amager Strandvej. Anvendelsesbestemmelserne for publikumsorienterede erhverv andre steder i området ændres til serviceerhverv, således at anvendelsesmulighederne bliver bredere. Det foreslås, at nye anvendelsesbestemmelser skal gælde for hele det område, der omfattes af lokalplan nr Bebyggelsesprocent Det foreslås, at bebyggelsesprocenten på 130 fastholdes for det område, som lokalplan nr. 425 dækker under et. Byggemulighederne på den enkelte ejendom fremgår af lokalplantillægget. Det er defineret ved et byggefelt og et etageantal. Nogle steder vil det være nødvendigt at købe byggeret fra andre ejendomme indenfor lokalplanens område, hvis byggemulighederne på den enkelte ejendom skal udnyttes fuldt ud. Herved kan nogle matrikler opnå en bebyggelsesprocent, der er højere end 130, til gengæld vil andre få en bebyggelsesprocent, der er mindre end 130, således at bebyggelsesprocenten overholdes for området under et. Parkering I lokalplan nr. 425 er parkeringsormen 1 plads pr. 100 m 2 etageareal. Det ændres således, at parkeringsnormerne 6 Københavns Kommune

7 4 etg. GÅRDRUM 3 etg. promenade fælles terrasse HALVT NEDGRAVET P-KÆLDER trappe plads AMAGER STRANDVEJ sidevej bilag i grundejerforeningens vedtægter. Planen skal forstås som en designmanual, der supplerer lokalplan nr. 425 Krimsvej. Planen angiver retningslinier for udformningen af fælles byrum, veje og stier. Lokalplantillægges bestemmelser om ubebyggede arealer vil så vidt muligt blive administreret i overensstemmelse med Helhedsplanen. terrasse sti vej Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter indenfor lokalplanområdet, der vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørelsen (bek. nr af 6. november 2014). TVÆRVEJ 5 Snit gennem Tværvej 5 der indrettes som 30 km/t vej med niveaufri stiforbindelse. Illustration af Tegnestuen Vandkunsten. ved nybyggeri på de på tegning nr. 4 viste delområder A, B og C følger parkeringsnormerne for bilparkering og cykelparkering i Kommuneplan 2015: Parkeringsnormen for biler er 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal og mindst 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m² etageareal (se 4 stk. 4 og 5). Helhedsplan for byrum og landskab I 2013 fik Grundejerforeningen Amager Strand udarbejdet en Helhedsplan for byrum og landskab, som indgår som MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Der er gennemført en miljøvurderng af lokalplan nr. 425 ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget i Lokalplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages yderligere miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). De kystnære dele af byzonerne Området ligger inden for den kystnære del af byzonen. Der er udarbejdet visualiseringer af kystlinien til miljøvurderingen af lokalplan nr Ændringerne som følge af nærværende tillæg i forhold til den gældende lokalplan vurderes ikke at have en væsentlig visuel betydning for kystlandskabet. Københavns Kommune 7

8 B B A A C C 21. marts kl juni kl :00 B B A A C C 21. marts kl : juni kl :00 B B A A C C 21. marts kl : juni kl :00 Skyggediagrammer Skyggediagrammerne viser den fremtidige bebyggelses skyggevirkninger for tre tidspunkter ved jævndøgn i marts måned og fire tidspunkter ved solhverv i juni. B A C Skyggediagrammer af Tegnestuen Vandkunsten. 21. juni kl :00 8 Københavns Kommune

9 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Kommuneplan 2015 Området er udpeget som byomdannelsesområde. I rammerne for lokalplanlægning er planområdet fastlagt som et C1*-område til boliger og serviceerhverv. Området kan anvendes til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervsog fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelserne for detailhandel. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. I lokalplanen kan den maksimale bygningshøjde fastsættes til 27 m, idet der endvidere kan fastlægges 9 punktvise byggefelter med mulighed for bebyggelse med en bygningshøjde på højst 64 m. Boligandelen skal udgøre mindst 50 % og erhvervsandelen mindst 25 % af etagearealet. Der åbnes mulighed for lettere industri, lager og lignende, der højst er i forureningsklasse 2 (ube ty delig forurening). Parkeringsnormen er en parkeringsplads pr. 150 m² etageareal og mindst 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m² etageareal. B4* B1 B, B1 B, B2-5 C, C1-3 T1 B3 B1 O1 B2 B3 Områder til boliger og serviceerhverv T1 Det aktuelle lokalplanområde Områder til boliger (1-2 etager) Områder til boliger (3-6 etager) C1* T, T1-4 Kommuneplanrammer i Kommuneplan 2015 O1 B1 O1* Områder til tekniske anlæg Områder til fritidsområder m.v. Områder med særlige bestemmelser Detailhandel Anvendelsesbestemmelserne justeres således at udvidelsen af detailhandelsrammen fra til m 2 i Kommuneplan 2015 udnyttes til at styrke bydelscentret ved metrostationen Øresund. Boligpolitik København vokser med nye indbyggere frem mod år 2027 i følge de seneste prognoser. Det forudsætter en balanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere og fastholder København som en mangfoldig by. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimeret. Grønne områder skal allerede i planlægningen tænkes ind. København skal vedblive at være en tryg by, hvor man kan færdes overalt på alle tidspunkter af døgnet. Byrum skal have høj kvalitet med plads til aktiv udfoldelse. Trafikstøj Trafikstøjniveauet langs Amager Strandvej ligger på Lden db i 1½ meters højde og på Lden i 4 meters højde. På nærmeste facade vil niveauet ligge på ca. Lden 63. Der vil således være behov for støjdæmpende tiltag ud mod Amager Strandvej for at overholde grænseværdien på Lden 58 db på det udendørs opholdsareal ud mod denne. Trafikstøjniveauet langs Krimsvej ligger på Lden db i 1½ meters højde. Bydelsplan Amager Øst Lokaludvalg har i 2013 i samarbejde med borgerne og forvaltningerne udarbejdet en bydelsplan, der også omfatter lokalplanområdet. Bydelsplanen omfatter 15 konkrete projekter, der er affødt af lokale ønsker og idéer. Man kan læse om alle projekterne på Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside Lokalplaner i kvarteret Lokalplan nr. 287 Engvej Lokalplanen fastlægger området til boligformål. Lokalplan nr. 326 Prøvestenen og Ny Amager Strandpark med tillæg 1 og 2 Lokalplanen fastholder Prøvestenen til havnerelaterede erhverv og muliggør opfyldninger til etablering af Ny Amager Strandpark. Københavns Kommune 9

10 Kravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri, byfornyelse og gårdhaver. Private opfordres også til at hente ideer fra de i alt 32 krav og 2 Miljø i byggeri og anlæg 2016 kan findes på hjemmesiden: Krimsvej tillæg 1 Regnvand Regnvandet i hverdagssituationer skal håndteres i overensstemmelse med Tillæg nr. 3 til Københavns Kommunes Spildevandsplan Tagvand og evt. overfladevand skal holdes i et separat system og afledes uden forsinkelse til Krimsvej eller direkte til Øresund. Regnvandet kan ledes i rør eller på overfladen. Aktuelt lokalplantillægsområde nr. 2 Gældende lokalplaner Lokalplanforslag Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes og fordampes. Lokalplaner i kvarteret. Lokalplan nr. 346 Østamager III Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for omdannelse af et delvist nedslidt industriområde til et område for helårsboliger og serviceerhverv. Lokalplan nr. 360 Østamagerbanen Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for etablering af Metro etape 3 samt en strækning af cykelruten Amagerruten. Lokalplan nr. 503 Lergravsvej Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for omdannelse af et erhvervsområde til boligformål med mulighed for at indpasse serviceerhverv. Lokalplanerne kan ses på Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune ønsker at gå foran ved at stille miljøkrav udover lovgivningens nuværende rammer, hvor det er muligt. Kravene skal sikre en høj miljøstandard i Københavns Kommunes egne og støttede investeringer på bygge- og anlægsområdet. Miljøkravene er et virkemiddel til at føre en række politiske strategier ud i livet, herunder KBH 2025 Klimaplanen, Ressource- og Affaldsplan 2018 og Klimatilpasningsplanen. Borgerrepræsentationen har besluttet krav i Miljø i byggeri og anlæg Kravene ligger indenfor temaerne el, vand og varme, materialer, indeklima, regnvand og bynatur, ressourcer og affald samt byggeplads. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl og tøjvask kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler (fraset skoler med elever over 6 år, fx voksenskoler), plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede) samt hospitaler. I øvrige institutioner og bygninger med offentlig adgang må brug af regnvand til WC-skyl kun ske med kommunal bestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen. På grund af den konstaterede jordforurening i lokalplanområdet kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af regnvand lokalt. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der generelt beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Skybrudssikring og stormflod Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011 beskriver blandt andet udfordringer for København som følge af havvandsstigninger. Det fremgår af planen, at nyanlæg og nybyggeri i områder, der er i risiko for oversvømmelse fra havet og stigende grundvandsstand, bør sikres. Løsningen kan fx være højere byggekoter, dvs. byggeri skal foretages på terræn, der er forhøjet i forhold til havets overflade, ændret anvendelse af stueetagen, sikring af bygningen eller sikring omkring bygningen, jf. også Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan I lokalplanen anbefales en designkote DVR for huse på 263 cm, jf. lokalplantillæggets 9, stk. 2. I arbejdet med sikring af bygningen bør indgå tiltag, der sikrer bygningerne 10 Københavns Kommune

11 inklusive det sædvanlige bygningsinventar, der er central for al drift af bygningen. Det kan eksempelvis være elanlæg, dagrenovationsanlæg, tele- og brandalarmsystemer samt fjernvarme. Københavns Kommune har i forlængelse af Klimatilpasningsplan 2011 vedtaget en Skybrudsplan i Skybrudsplanen beskriver metoder, prioriteringer og tiltag, der skal sikre, at København højst oplever skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud sjældnere end én gang hvert 100. år. Lokalplanområdet er omfattet af Konkretisering af Skybrudsplan for Amager og Christianshavn, I Krimsvej er der planlagt etablering af en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej, der skal lede vandet væk fra området til Øresund. Byggeri sikres mod stormflod og skybrud ved at tilpasse stuegulvskoter og ved en landskabsbearbejdning i det omfang det er muligt uden, at dette vil fremstå som en barriere. For områder med lavtliggende eksisterende og nyt byggeri skal der så vdt muligt suppleres med et beredskab (vandtætte skotter mv. der kan opsættes ved varsling) samt en indretning af bygningerne og placering af værdier, der sikrer at skader ved oversvømmelse minimeres. Varmeplanlægning I Københavns Kommune er der tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme for mindre ejendomme med en tilslutningseffekt under 250 kw. Der er ikke pligt til at aftage fjernvarme. Ejendomme med en tilslutningseffekt over 250 kw skal aftage fjernvarme og må ikke anvende andre varmekilder. I områder, hvor der ikke allerede er etableret fjernvarme, skal dette godkendes af Københavns Kommune efter reglerne i Projektbekendtgørelsen. Der vil kun blive godkendt fjernvarmeprojekter, hvis det er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige varmeløsning. I det aktuelle planområde er der etableret fjernvarme. Københavns Kommune 11

12 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum i gården eller i fælles miljøstationer. Affaldsrummet skal placeres bolignært for alle, og affaldet skal placeres, så det let kan afhentes. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m 2 per bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning. Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer m.m. Der henvises til Helhedsplan for byrum og landskab som er en designmanual udarbejdet af Opland Landskabsarkitekter for Grundejerforeningen Amager Strand og tiltrådt af Københavns Kommune. Publikationen indeholder retningslinier for udformning og placering af miljøstationer i Krimsvejområdet. Jord- og grundvandsforurening Center for Miljøbeskyttelse har følgende registreret: Matr Sundbyøster Matriklen er ikke kortlagt som jordforurenet. Matr Sundbyøster Matriklen er kortlagt på vidensniveau 1. Grundlaget for Miljøkontrollens beslutning om kortlægning er at der på matriklen har været metalvarefabrik, eget forbrugsanlæg for tankning af benzin og opbevaring af mere end l fyringsolie. I 1959 anvendes bygningerne på matriklen af Metalvarefabrikken Baltic A/S, der i 1959 får tilladelse til at nedgrave en l fyringsolietank. I 1960 etableres et eget forbrugsanlæg med en l benzintank, en påfyldeplads, en 1000 liters olieudskiller, og en pumpe (benzinstander). I 1963 installeres et sprøjtemalingsværksted i et hjørne af fabrikshallen. Den nedgravede fyringsolietank på l udskiftes i 1981 med en overjordisk konsoltank på l. I 1989 genopføres 1960 m 2 lagerhal efter brand. Matr. 643aa Sundbyøster Matriklen er kortlagt på vidensniveau 2. Matriklen er en del af en tidligere matrikel 643 Sundbyøster, der i 2006 blev kortlagt på vidensniveau 2. Grundlaget for Miljøkontrollens beslutning om kortlægning er at matriklen har været anvendt til industrielle formål siden 1957 af Castrol A/S under forskellige navne. Fra etableringen og frem til 1966 var der udelukkende tale om oplagring af smøreolieprodukter, men fra 1966 og frem til 1999 var der desuden produktion. Fra 1999 til 2002 har den egentlige produktion været lukket, og aktiviteterne har været koncentreret om lager og distributionsfaciliteter samt tapning til mindre emballage. I forbindelse med de industrielle aktiviteter har der været opstillet og nedgravet et større antal tanke gennem årene. Virksomheden har haft eget forbrugsanlæg til benzin, og muligvis servicestation. Siden 90 erene har der været gennemført mere eller mindre omfattende forureningsundersøgelser på grunden. I 2002 gennemførte COWI undersøgelser på grunden og konstaterede forurening med olie. På den konkrete matrikel 643aa blev der i 2008 konstateret en forurening med kulbrinter og benzen i poreluften udtaget i den eksisterende bygning. Desuden blev der konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler, herunder vinylchlorid i grundvandet på arealet. I 2015 blev der i forbindelse med ansøgning om byggeri af hotellejligheder gennemført en miljøundersøgelse. Prøver af poreluft og grundvand påviste ikke koncentrationer over afdampnings- eller grundvandskriterierne. Der blev i den forbindelse givet en 8 tilladelse til byggeriet. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på hjemmesiden publikationer eller rekvireres på tlf Jorden kan anmeldes via 12 Københavns Kommune

13 Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Jord og Affald inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Forurenende virksomhed tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og miljøforvaltningens Enhed for Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler og retningslinjer kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på tlf Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Lov om bygningsfredning Det kræver tilladelse fra fredningsmyndighederne at igangsætte bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, på bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning. På tegning nr. 1 er angivet fredede bygninger. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, fx havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Regler og retningslinjer kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på tlf Håndtering af grundvand Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Forurenende virksomhed tillige søges om tilslutningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og miljøforvaltningen, Center for Miljøbeskyttelse, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningen ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Københavns Kommune 13

14 I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset af Krimsvej, Øresundsvej, Amager Strandvej og en syd for liggende parcelhusbebyggelse. 1. Formål Tillæg nr. 2 udgør det planmæssige grundlag for: at muliggøre nedrivning og nybyggeri i de på tegning nr. 4 angivne tre delområder A, B og C samt ændring af anvendelse at ubebyggede arealer i delområderne A, B og C indrettes med varierede, oplevelsesrige og trygge muligheder for adgang, ophold og rekreation at muliggøre anvendelsen af den resterende detailhandelsramme for bydelscentret ved metrostationen Øresund at ændre anvendelsesbestemmelserne for erhverv for hele lokalplan-området således at publikumsorienterede erhverv koncentreres langs Øresundsvej og Amager Strandvej Området skal udvikles efter miljørigtige principper, hvor bæredygtige og klimamæssige tiltag er integreret i området og arkitekturen, og indikerer en bæredygtig klimasikret by (herunder ved fastsættelse af krav til terrænkote). at sikre, at bebyggelsesprocenten kan beregnes for området under et. 2. Område Områdeafgrænsning Tillægsområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr.nr. 1a, 61d, 61c, 643a, 643aa, 643ø, 643at, 643b-æ, 643ab-ai, 643ak-as, 3391a, 3391b, 3618, 3627, 3790, 3825, 4107, 4195, 4200, 4206a-s, 4222, 4226, 4227 og del af offentlig vej Amager Strandvej, del af umatr. baneareal (Amagerbanen), del af ejendommene matr.nr. 61a, 847a, b og c, 1776a og b, 3770, 4186, 4190, 4196, 4395 Sundbyøster, København, samt alle parceller der efter 25. januar 2016 udstykkes i området. 3. Anvendelse Stk. 1. Placering af boliger og erhverv Boliger skal placeres som vist på tegning nr. 2. Erhverv og publikumsorienterede erhverv skal placeres som vist på tegning 3. Stk. 2. Butiksarealer Etablering af butikker skal ske med henblik på betjening af lokalområdet, og skal etableres i stueetagen i bebyggelsen placeret som vist på tegning nr. 3. Der må ikke etableres butikker over stueplan. Det maksimale butiksareal, der må etableres inden for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af bydelscentret jf. tegning nr. 3, er 3.500m 2. For det øvrige område må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige m 2, hvoraf højst halvdelen må anvendes til dagligvarehandel. Bruttoetagearealet må ikke overstige 500 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Kommentar Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5t indeholder særlige regler om beregning af bruttoareal til butiksformål. Bydelscentret ved Øresundsvej må maksimalt have et bruttoetageareal på m 2. Heraf kan m 2 anvendes nord for og m 2 syd for Øresundsvej m 2 reserveres til Amager Strandvej Vej-, sti-, og adgangsforhold samt parkering Stk. 1 Intern vejstruktur og udlæg af arealer til vej Den interne trafikbetjening i delområderne A, B og C skal ske ved, at der udlægges og anlægges et system af private fællesveje, fællesstier og adgangsforhold, som vist på tegning 5. Stk.2. Udformning af veje og stier Veje, stier og adgangsarealer skal udformes således, at de er trygge at færdes og opholde sig på og tilgodeser tilgængelighed for alle. Stk. 3. Veje generelt (erstatter LP425 4 stk. 4) Om interne vej- og stianlæg med tilgang via Amager Strandvej gælder: Den interne trafikbetjening af området skal ske ved udlæg og anlæg af private fællesveje og -stier i princippet som vist på tegning nr. 5. Disse vej- og stianlæg skal i vides muligt omfang være med karakter af alléer. Vejog stianlæggene skal have en bredde på 6-10 m. Alle blinde veje udføres med vendeplads. Kommentar: Den nærmere udformning af de i stk. 1 fastlagte vejarealer, herunder træbeplantning sker efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse i henhold til vejlovgivningens regler. Endvidere henvises der til Helhedsplanen for byrum og landskab, jf. omtalen side 7. Etablering af nye overkørsler samt nedlæggelse af hidtidige overkørsler kræver vejmyndighedens tilladelse. Stk. 4. Bilparkering Parkeringsdækningen skal være 1 parkeringsplads pr. 150 m² etageareal, dog 1 plads pr. 100 m 2 etageareal til detailhandel, og 1 plads pr. 300 m 2 etageareal til kollegie- og ungdomsboliger samt plejeboliger. Højst 2/3 af parkeringsdækningen beregnet for området under ét må indrettes på terræn. Den øvrige parkering skal indrettes i kælder og have ind- og udkørsel så tæt 14 Københavns Kommune

15 på Amager Strandvej som muligt. Parkering på private fællesveje inden for tillægsområdet medregnes ved beregning af parkeringsdækningen. Parkeringsarealer på terræn skal primært placeres på arealer op til metroområdet og skal indpasses i omgivelserne og forsynes med træbeplantning. Undtagelsesvis kan 15 pct. af parkeringen til den enkelte bebyggelse placeres på nordsiden af bygningerne. Stk. 5. Cykelparkering Der skal mindst etableres følgende cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal: Boliger: 4 pladser Erhverv: 4 pladser (mindst 25 % skal være overdækket) Ungdomsboliger: 4 pladser (mindst 50 % skal være overdækket) Ældre- og plejeboliger: 1,5 pladser (mindst 50 % skal være overdækket) Uddannelses institutioner: Butikker: 0,5 pladser pr. studerende/ansat (mindst 50 % skal være overdækket) 4 pladser (mindst 50 % skal være overdækket) For boliger, erhverv og butikker, skal etableres 2 parkeringspladser for pladskrævende cykler pr m 2 etageareal. Cykelparkeringen skal anlægges i umiddelbar nærhed af indgangspartierne og skal være let tilgængelige for brugerne. Overdækket cykelparkering skal være i skure eller en integreret del af byggeriet. Kommentar Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsens omfang a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 130. Bebyggelsesprocenten beregnes for lokalplanområdet under ét. Nybyggeri eller ombygning kan indebære en bebyggelsesprocent, der er højere end 130 på den enkelte ejendom. Det kræver, at det dokumenteres, at der er erhvervet byggeret fra en anden ejendom i lokalplanområdet således, at bebyggelsesprocenten overholdes for lokalplanområdet under et. b) Etageareal, der inden for bygningsvolumenet medgår til tekniske anlæg, bil- og cykelparkering samt fastlagte åbninger og porte kan etableres udover bebyggelsesprocenten. Det samme gælder tårne og skulpturelt udformede bygningsdele i øvrigt, tekniske opbygninger, åbne fælles tagterrasser/opholdsarealer samt glasoverdækninger og åbne forbindelser, såfremt det er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionelle hensyn. c) En ejendoms maksimale bebyggelsesprocent må overskrides med den del af grundarealet, der måtte blive afskrevet af matriklen som led i kommunens overtagelse af arealet som offentlig vej. Stk. 2. Bebyggelsesplan Bebyggelse i delområde A, B og C skal opføres i overensstemmelse med de på tegning nr. 4 viste byggefelter med tilhørende etageantal. 6. Ubebyggede arealer Kommentar Tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer forudsætter dispensation. Hvis træerne er syge, døde eller fældet i en storm (naturligt forfald), kan der ikke stilles krav om genplantning. For at forhindre jordkomprimering bør eksisterende og kommende haver, andre grønne arealer samt eksisterende træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetablering og byggematerialeoplagring i nedrivnings- og anlægsperioder. Desuden anbefales det, at træers dryp- og vækstzoner beskyttes i samme perioder, så træerne ikke påføres skader. I forbindelse med byggeri skal der indsendes en redegørelse om beskyttelse af eksisterende beplantning og træer i byggeperioden til godkendelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. (Erstatter kommentaren til LP stk. 6) Stk. 2. Nyplantning af træer For træer plantet i muld gælder, at de skal plantes i åbne muldbede med minimum 10 m 2 bed pr. træ. For træer plantet i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, eller på etagedæk gælder, at der som minimum skal være 15 m 2 rodvenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal mindst 2,5 m 2 omkring stammen være åbent muldbed. Kommentar For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det, at plantehullet er mindst 1 m dybt og at eksisterende råjord under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer bør bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk bør have minimum 0,5 m muldlag. Inden for eksisterende træers drypzoner anbefales det, at der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller udgravning, der forringer træernes vækstvilkår. 7. Byrum Stk. 1. Byrum F For byrum F på tegning nr. 5 gælder: - at det skal indrettes med vægt på lege- og sportsaktiviteter - at der skal etableres gode opholdsmuligheder særligt orienteret mod eftermiddagssolen - at der skal plantes træer og buske i et omfang, der medvirker til at give rummet en markant grøn karakter Københavns Kommune 15

16 - at den niveaufri hovedsti skal indpasses i byrummet og markeres i belægning, beplantning, belysning og byrumsinventar. Stk 2. Byrum G For byrum G på tegning nr. 5 gælder: - at det skal indrettes til rekreativt brug - at der i byrummets skal plantes store træer for at modvirke vindturbulens fra tårnet Stk. 3. Byrum J For byrum J på tegning nr. 5 gælder: - at der skal etableres en plads, der tilgodeser muligheder for ophold og aktiviteter for beboere og strandgæster. - at pladsen skal udformes under hensyntagen til promenadeforløbet langs Amager Strandvej - at pladsen skal fremstå med en markant træbeplantning, som angivet på tegning nr. 5 - at eksisterende træer i videst muligt omfang skal bevares - at den niveaufri hovedsti skal indpasses i byrummet og markeres i belægning, beplantning, belysning og byrumsinventar. - at overgangen mellem det offentlige byrum og private gårdrum bearbejdes med trapper, åbne værn, begrønning og opholdsmuligheder, således den fremstår inviterende Stk. 4. Hovedstien For hovedstien, se tegning 5, gælder; - at hovedstien skal være niveaufri og dets forløb skal klart markeres i belægning, beplantnng, belysning og byinventar. Kommentar For nærmere beskrivelse af hovedstiens udformning henvises til Helhedsplanen for byrum og landskab. Stk. 5. Promenaden For promenaden, se tegning nr. 5, gælder: - at den skal etableres som en del af den sammenhængende promenade langs Amager Strandvej Kommentar For nærmere beskrivelse af promenadens udformning henvises til Helhedsplanen for byrum og landskab. Stk. 6. Kantzoner Der skal etableres kantzoner, som angivet på tegning nr.5 og nr. 6. Kommentar Kantzonen er en bearbejdning af mødet mellem bygning og byrum. Den har en funktionel og æstetisk betydning og definerer overgangen mellem offentligt og privat areal. Kantzonen skal udformes i samspil med stueetagens anvendelse og facadeudformning. Stk. 7. Kantzoner ved boliger mod gadeside. For disse kantzoner gælder: - at kantzonen skal være 1,5-3 m dyb - at kantzonen skal udformes med et arkitektonisk og materialemæssigt udtryk svarende til bygningsakitekturens primære facader - at udformningen af kantzonen skal sikre kontakt mellem stueetage og det omgivende byrum - at gelændere/værn, som er højere end 1,5 m målt fra det omgivende terræn skal fremstå åbne - at der, hvor kantzonens gulvkote ligger højere end 0,80 m over det omgivende byrum, skal den udformes med nedtrapninger som angivet på tegning 6, diagram b. Stk. 8. Kantzoner ved boliger mod gårdside For disse kantzoner gælder: - at kantzonen skal udformes som forhaver/terrasser afgrænset af mur i højst 1 m, som angivet på tegning 6, diagram a. - at kantzonen skal udformes med et arkitektonisk og materialemæssigt udtryk svarende til bygningsakitekturens primære facader - at kantzonen skal udformes med flerstammede træer og buskbeplantning. Stk. 9. Kantzoner ved erhverv For disse kantzoner gælder: - at de skal udformes med en grad af åbenhed, der sikrer fysisk og visuel kontakt mellem stuuetagens funktion og det tilstødende byrum - at de skal tilbyde opholdsmuligheder - at de ved publikumsorienteret serviceerhverv kan udformes med henblik på udeservering Stk. 10 Gårdrum For boligbebyggelsens gårdrum i delområde A gælder: - at det skal fremstå med en generel grøn karakter med græsser, buske og træer - at der skal etableres fælles opholdspladser, hvor der i gårdrummenene er mest sol og læ - at der minimum skal plantes træer som angivet på tegning nr. 5 - at cykel- og affaldsskures facader og tage skal begrønnes - at det skal tilbyde legefaciliteter for mindre børn 8. Støj og anden forurening Stk. 1. Støj fra trafik Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, at beboere i og brugere af lokalområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forurening fra vejtrafik. Støjniveauer må ikke overskride de nedenfor angivne værdier målt i Lden (db). 16 Københavns Kommune

17 Støjniveau på udendørs opholdsarealer i forbindelse med boliger: 58 Støjniveau på boligfacader: 68. Indendørs støjniveau i boligers opholdsrum med delvist åbne vinduer (0,35 m 2 ): 46 fra vejtrafik og 57 fra jernbanetrafik Indendørs støjniveau i boligers opholdsrum med lukkede vinduer: 33 Indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende med lukkede vinduer: 38 Kommentar Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje, hvor støjindikator Lden vægter støjen i forhold til dag, aften og nat. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Stk. 2. Støj fra virksomheder Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere beskyttes mod støj, jf. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. Kommentar Der henvises endvidere til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Stk. 3. Betingelse for ibrugtagning Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at det er dokumenteret, at de nævnte grænseværdier samt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. 9. Regnvand Stk. 1. Skybrudssikring Området skal sikres mod kraftig regn og skybrud ved udformning af byggeri og terræn på en måde, der sikrer at vandet kan håndteres på overfladen og strømme væk fra bygninger og videre ud til en kombineret skybruds- og forsinkelsesvej i Krimsvej eller til Øresund. Stk. 2. Sikring mod stormflod Bygninger sikres ved at der anvendes en designkote DVR for huse på 263 cm. I arbejdet med sikring af bygningen bør indgå tiltag, der sikrer bygningerne inklusive det sædvanlige bygningsinventar, der er central for al drift af bygningen. Det kan eksempelvis være el-anlæg, dagrenovationsanlæg, tele- og brandalarmsystemer samt fjernvarme. og evt. træer, der i fugtige perioder kan stå under vand. Stk. 4. Opsamling af regnvand Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Kommentar Ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg kan regnvand opsamlet fra tage bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine, uden at der er krav om, at vandet har drikkevandskvalitet. Dette er dog ikke tilladt i institutioner og bygninger med offentlig adgang, hvor brug af regnvand til wc-skyl kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og regnvand må ikke anvendes til tøjvask i disse bygninger. 10. Særlige fællesanlæg Der skal foreligge dokumentation for, at de enkelte grundejere via grundejerforeningen, jf. 15, forpligter sig til at deltage i finansieringen af fællesanlæggene med en forholdsmæssig andel. Betingelserne tinglyses på ejendommene. 11. Ophævelse af lokalplaner og servitutter I lokalplan nr. 425 Krimsvej bekendtgjort den 15. september 2019 ophæves 3, stk. 6, 4, stk. 4, 4. led, 5, stk. 1 og 8, stk. 4 og 5. Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Stk. 3. Aflednng af overfladevand Arealer/byrum vist på tegning nr. 5 skal udformes med render/kanaler / regnbede i belægningen til afledning af overfladevand. Regnbede skal udformes som bede med planter, siv, græsser Københavns Kommune 17

18 643o 643d 643p 643ar 643as Tegning nr. 1 Lokalplantillæggets afgrænsning Øresundsstien Øresundsvej Øresund Station M 4206a 4206b 4206c 4206d 4206e 4206f 4206g 4206h 4206i 4206k 4206m 4206n 4206o 4206p 4206q 4206r 4206s Amager Strandpark Krimsvej Amager Strandvej B A Engvej C 643aq 643ap 643q 643r 643s 643t 643u 643v 643x 643y 643z 643æ 643h 643i 643k 643l 643n 643m 643an 643ao 643e 643f 643g 643ab 643ac 643ad 643ae 643af 643ag 643ah 643ai 643at 643c 643ak 643al 643am 643b Roselillevej Tovelillevej Kong Volmers Vej Elselillevej Grænse for lokalplan nr. 425 Krimsvej Grænse for lokalplantillægsområdet Grænse for delområder Matrikkelskel Fredet bygning Bygninger med høj bevaringsværdi Bygninger, der forudsættes bevaret Eksisterende bebyggelse m 18 Københavns Kommune

19 Tegning nr. 2 Anvendelse, boliger Øresundsstien Øresundsvej Øresund Station M Amager Strandpark Krimsvej Amager Strandvej B A Engvej C Elselillevej Roselillevej Tovelillevej Kong Volmers Vej Grænse for lokalplantillægsområdet Grænse for delområder Boliger m Københavns Kommune 19

20 Tegning nr. 3 Anvendelse, erhverv Øresundsstien Øresundsvej Øresund Station M Amager Strandpark Krimsvej Amager Strandvej B A Engvej C Elselillevej Roselillevej Tovelillevej Kong Volmers Vej Grænse for lokalplantillægsområdet Grænse for delområder Erhverv Erhverv i stueetagen Publikumsorienteret serviceerhverv i stueetagen Bydelscenter m 20 Københavns Kommune

21 Tegning nr. 4 Bebyggelsesplan Øresundsstien Øresundsvej Øresund Station M Amager Strandpark Krimsvej +1-2 Amager Strandvej +1-5 B A 4 3 Engvej C 5 Roselillevej Tovelillevej Kong Volmers Vej Elselillevej +1-2 Grænse for lokalplantillægsområdet Grænse for delområder Eksisterende bygninger Byggefelter med maksimalt etageantal Mulig etageudvidelse m Københavns Kommune 21

22 Tegning nr. 5 - Landskabsplan Amager Strandpark Amager Strandvej BYRUM F BYRUM G BYRUM J Elselil Ro ve To ve Kon me m Byrum Gårdrum Bevaringsværdigt træ Nyt træ Privat fællesvej Kantzone erhverv Kantzone boliger, gade Kantzone boliger, gård Promenade Hovedsti 22 Københavns Kommune

23 Tegning nr. 6 - Kantzoner Kantzone 1,5-3 m Gårdrum Havezone 1,5-4 m Fordelingsvej A. Princip for kantzone mod gårdrum med lave mure og forhaver/ terrasser B. Princip for kantzoner ved boliger mod gade. Kantzonen er hævet med nedtrapninger mod omgivende byrum Princip for kantzone mod fordelingsvej med hævet terrasse. Bredde varierer fra 1,5 til 3 m. Københavns Kommune 23

24 Hvad er en lokalplan Lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad der kan ske i et område. Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udformning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og parkering m.v. Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan eventuelt i form af et lokalplantillæg. Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offentliggøres således, at alle interesserede har mulighed for at tage stilling og komme med bemærkninger, inden Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. Lokalplanforslagets retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år. Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan. Lokalplanens endelige retsvirkninger Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelige lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen. 24 Københavns Kommune

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV

UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 vedtaget forslag tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej. Lokalplanområdet

Læs mere

Østerbrogade Kaserne. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx.xx til den xx.xx Forslag til lokalplantillæg

Østerbrogade Kaserne. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx.xx til den xx.xx Forslag til lokalplantillæg Bilag Østerbrogade Kaserne Forslag til lokalplantillæg Borgerrepræsentationen har den XX.XX vedtaget forslag til tillæg nr. til lokalplan nr. Østerbrogade Kaserne Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro.

Læs mere

Jernbane Allé Forslag til lokalplan

Jernbane Allé Forslag til lokalplan Bilag 1 Jernbane Allé Forslag til lokalplan Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den XX.XXX 201X besluttet at offentliggøre forslag til lokalplan Jernbane Allé. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vanløse.

Læs mere

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Teknik- og Miljøudvalget har den 23. november 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Provstevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr.

Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej samt interessegrupper Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Krimsvej 11-17B og Amager Strandvej 108-124 samt interessegrupper NABOORIENTERING vedr.

Læs mere

B&W-Området ved Christianskirken

B&W-Området ved Christianskirken B&W-Området ved Christianskirken Lokalplan nr. 183 med tillæg 1 og 2 Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 1990 lokalplan 183. Lokalplanen er bekendtgjort den 4. marts 1991. Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390

Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Borgerrepræsentationen har den 8. oktober 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Kildebrøndevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

Område Byggeønske: Forvaltningens bemærkninger Løsning Underområde (Se vedhæftede tegning)

Område Byggeønske: Forvaltningens bemærkninger Løsning Underområde (Se vedhæftede tegning) Bilag 2. Oversigt over byggeønsker og -problemer ved Krimsvej Nedenstående oversigt over byggeønsker er lavet på baggrund af oplysninger fra grundejerne. Forvaltningens bemærkninger til de fremkomne ønsker

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 06-07-2015 Sagsnr. 2015-0137435 Dokumentnr. 2015-0137435-1 SUPPLERENDE HØRING Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 9-09-017 Sagsnr. 017-0497 Dokumentnr. 017-0497-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt

Læs mere

Lokalplan Tillæg 1 til lokalplan 218 for Plejehjemmet Egebjerg

Lokalplan Tillæg 1 til lokalplan 218 for Plejehjemmet Egebjerg Lokalplan 218.1 Tillæg 1 til lokalplan 218 for Plejehjemmet Egebjerg INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 218.1 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr.

23. juni 2011. Sagsnr. 2011-51278. Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 23. juni 2011 Intern høring vedrørende udarbejdelse af lokalplantillæg nr. 5 til lokalplan nr. 301 Ørestad Nord Introduktion og formål Denne høring omhandler et projekt for en rækkehusbebyggelse i Ørestad

Læs mere

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

LOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 LOKALPLAN NR. 064 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011 For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 December 2011 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Bygherre KPC København har i mail af 24. april 2012 kommenteret indsigelserne.

Bygherre KPC København har i mail af 24. april 2012 kommenteret indsigelserne. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Bilag 1. Notat om indsigelser Henvendelser i forbindelse med dispensation fra. bestemmelser i lokalplan nr. 425 Krimsvej på ejendommen

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

krimsvej tillæg 1 Supplerende høring fra den 6. juli til den 17. august 2015

krimsvej tillæg 1 Supplerende høring fra den 6. juli til den 17. august 2015 krimsvej tillæg 1 i supplerende høring I denne pjece kan du læse om forslag til ændring af det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om din mulighed for at fremsende bemærkninger til ændringerne

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse). SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5-9405 Boligbebyggelse ved Damgade BESKRIVELSE Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr. 5312 af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr. 5216 af Sønderborg

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2007 J.nr.: NKN-261-00024 macos Afgørelse i sagen om miljøvurdering af København

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

FORSLAG TIL. LOKALPLAN C PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

FORSLAG TIL. LOKALPLAN C PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk FORSLAG TIL LOKALPLAN C 16.00.02 PrÕstŒ Bymidte - Bebyggelsesprocenter Februar 2017 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Kommune- og lokalplaner Indeværende forslag er offentliggjort på kommunens hjemmeside

Læs mere

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge

LOKALPLAN Brugsen i Herfølge LOKALPLAN 5-13.1 Brugsen i Herfølge KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 5-13.1 BRUGSEN I HERFØLGE INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side Lokalplanens baggrund 3 - formål - - indhold 3 Forhold til ekst. planer 4

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Lokalplan 203. Udvidelse af Torsted Skole

Lokalplan 203. Udvidelse af Torsted Skole Lokalplan 203 Udvidelse af Torsted Skole TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2006 Lokalplan 203 Indhold Indhold Redegørelse Formål med lokalplanen 4 Fremtidige forhold 4 Tekniske forhold 6 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

Lersø Parkallé 2 Forslag til lokalplan

Lersø Parkallé 2 Forslag til lokalplan Bilag 1 Lersø Parkallé 2 Forslag til lokalplan Teknik- og Miljøudvalget har den 14. december 2015 vedtaget forslag til lokalplan Lersø Parkallé 2. Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro. Offentlig

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets

Læs mere

LOKALPLAN NR. 177a. For området ved Hotel Hillerød. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 177a. For området ved Hotel Hillerød. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 177a For området ved Hotel Hillerød Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Lokalplanens udarbejdelse er foranlediget af ønskerne om at kunne udvide hotellet

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg Lokalplan 01-040-0002. Spangsbjerg Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg Maj 2016 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den enkelte

Læs mere

Lokalplan nr. 210.16

Lokalplan nr. 210.16 okalplan nr. 210.16 Udvidelse af Super Best i Tårs Vedtaget 2. udkast, august 2003 Nord OKAPANOMRÅDE Bredgade Johs. Hansens Vej Vrejlev Klostervej HJØRRIN KOMMUNE TEKNISK FORVATNIN Den kommunale planlægning

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund l l Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Indre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet

Indre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Lokalplan 01-010-0018 Indre By, Esbjerg Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Oplæg af 10/9 2015 Byrådet udarbejder lokalplan for

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

Enghave Plads Metrostationsplads

Enghave Plads Metrostationsplads Enghave Plads Metrostationsplads Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2011 vedtaget forslag til lokalplan. Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro. Offentlig høring fra 13.

Læs mere

Lokalplan 252- Forslag

Lokalplan 252- Forslag 1 Lokalplan 252- Forslag Selandia Erhvervspark ved Haslevvej INDLEDNING September 2010 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.

Læs mere

Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr med et areal på ca m².

Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr med et areal på ca m². SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 3-9409 Bofællesskab, B.S. Ingemanns Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanen omfatter en del af ejendommen matr.nr. 3772 med et areal på ca. 3.600 m². Der kan opføres en

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere