Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen"

Transkript

1 Ton CO2/år År Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 5 Baggrund for EU-Borgmesteraftalen 6 Frederikshavn Kommunes tiltrædelse af Borgmesteraftalen og forpligtelserne heraf 6 2. Vision og målsætning 7 3. Virkemidler 8 4. Planlægning og strategier 9 5. Handlingsplanens evaluering og revision Organisering Indsatsområder og handlingsplaner Frederikshavn Kommune som virksomhed Kommuneplaner, lokalplaner og byudviklingsstrategier Integration af vedvarende energi 12 Kortsigtede handlingsplaner (3-5 år) 13 Langsigtede handlinger (frem til 2020) 13 Kystnære vindmøller 13 Biogasanlæg 14 Transport 15 Indsatsen for energibesparelser i Frederikshavn Kommune 17 Energirådgivere, private boliger i byer og i landdistrikter 17 Kommunale bygninger 18 Budget til Energitiltag 18 Frederikshavn Havn Energiforsyningsselskaber Frederikshavn Forsyning A/S Skagen Fjernvarme Strandby Varmeværk Sæby Varmeværk Almene boligforeninger Frederikshavn Boligforening Boligforeningen Vesterport Konklusion 30 2

3 Forord Frederikshavn Kommune har som målsætning at blive en af de første fossilfri kommuner i Danmark. Det overordnede mål er, at lave et klimamæssigt statement og aftryk, som vi kan bruge som revitalisering, der åbner nye horisonter for alle borgere, tilflyttere og virksomheder. Frederikshavn Kommune har besluttet sig for aktivt at bidrage til, at Danmarks udledning af drivhusgasser kan nedbringes markant og at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer i I Frederikshavn Kommune er der en lang tradition for at prioritere energi og miljø særlig højt. Som den første kommune i Danmark underskrev Frederikshavn Kommune i 2007 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 3% reduktion af kommunens egne CO 2 pr. år, og som den første kommune i Region Nordjylland tiltrådte Frederikshavn Kommune EU s Borgmesteraftale. forsøgsområde, kaldet Energibyen Frederikshavn, skal forsynes med 100 % vedvarende energi, hvor vedvarende energi skal dække alt forbrug af el, varme og transport. Frederikshavn vil være blandt de første byer i den moderne verden til at skifte fra fossil- over til vedvarende energiforsyning. Desuden vil Frederikshavn være et Demonstratorium, hvor Danmarks førende energi-teknologi vil blive udviklet, afprøvet og demonstreret i fuld 1:1 skala. Frederikshavn Kommunes handlingsplan 2012 tager udgangspunkt i Energibyens scenarier for overgang til vedvarende energi, suppleret med kommunens massive indsats på energispareområdet både i regi af klimakommuneaftalen og de igangværende energispare-aktiviteter i kommunen som geografisk afgrænset område. Energibyen Frederikshavn har fået til opgave at generere aktiviteter, som tilgodeser kommunens visioner på klima og miljø som et vækstspor, der også kan fremme kommunens erhvervsudviklingsstrategi, bosætningspolitik og uddannelsespolitik. Frederikshavn vil fortsætte med at være kendt for at markedsføre sig selv som, en grøn by. Kort sagt forsøger Frederikshavn Kommune, at skabe nye bæredygtige leveveje for kommunens borgere og virksomheder. Med venlig hilsen Lars M. Møller Borgmester i Frederikshavn Kommune I november 2006 var en række førende danske energieksperter samlet på Energy Camp 06, hvor de udpegede Frederikshavn som den mest oplagte danske by, som havde potentiale til at blive Danmarks vedvarende energi by. Eksperterne understregede byens kvaliteter som værende særlig gunstige for netop dette projekt. Frederikshavn Byråd vedtog energieksperters anbefaling og besluttede i foråret 2007 at et geografisk afgrænset 3

4 4

5 1. Sammenfatning Denne handlingsplan er udarbejdet af Energibyen Frederikshavn for Frederikshavn Kommune. Handlingsplanen er Frederikshavn Kommunes køreplan for EU Kommissionens Borgmesteraftale. Udarbejdelse af handlingsplanen er sket i fuld overensstemmelse med EU Kommissionens retningslinjer for CO2-kortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner. Ved opgørelse af kommunens samlede CO2-udledning har Frederikshavn Kommune valgt at tage udgangspunkt i kommunens eksisterende energi- og CO2-kortlægning, som var udarbejdet af Frederikshavn Kommune og Cowi fra 2007, hvor EU s nøgletal for CO2-opgørelse er anvendt. Der er tillige foretaget ny kategorisering af kortlægningen, så den stemmer overens med EU Kommissionens krav for CO2-opgørelse. Frederikshavn Kommunes referenceår for denne handlingsplan er således år Denne handlingsplan viser, at Frederikshavn Kommune, ved gennemførelse af de angivne tiltag kan reducere kommunens CO2-udledning til el- og varmeproduktion samt transport med ton/år, svarende til en CO2- reduktion på 53%, sammenlignet med referenceåret Gennemførelse af handlingsplanerne på transportområdet kan desuden reducere kommunens CO2-udledning med ton/år, svarende til en CO2- reduktion på 1% sammenlignet med Yderligere vil gennemførelse af hand lingsplanerne for integration af vedvarende energi i kommunens energiproduktion øge andelen af vedvarende energiproduktion i Frederikshavn Kommune fra det nuværende 16% til 70%. Kommunens samlede CO2-reduktion er hermed opgjort til ton i år Dette svarer til en samlet CO2-besparelse i Frederikshavn Kommune på 53% sammenlignet med Nedenstående diagram angiver Frederikshavns CO2-regneskab for henholdsvis 2007 og MWh/år År 2007 År El og varmeforbrug CO2-emission, Energi CO2-emission, Transport VE-andel 5

6 Baggrund for EU-Borgmesteraftalen I 2007 opstartede EU Kommissionen et initiativ om Borgmesteraftalen, som et redskab for europæiske byer, der ønskede at gå foran på klimaområdet. Ved tiltrædelse af Borgmesteraftalen binder byerne sig til at foretage en konkret indsats for at reducere CO2-udledning i en mængde, som ligger over EU s mål om 20% CO2-reduktion i år Byerne skal indlevere en handlingsplan for reduktionerne senest et år efter deres tiltrædelse samt jævnligt aflevere gennemførelses-indberetninger. Desuden skal byerne bidrage til at kommunikere budskabet videre gennem blandt andet en årlig borgmesterkonference samt bidrage til erfaringsdeling og udveksling af know how med de andre underskrivere af Borgmesteraftalen. Frederikshavn Kommunes tiltrædelse af borgmester AFTALEN og forpligtigelserne heraf Ved Borgmester Lars Mejlvang Møllers underskrift den 19. maj 2011 tiltrådte Frederikshavn Kommune EU-Borgmesteraftalen. Ved tiltrædelsen har Frederikshavn Kommune forpligtiget sig til følgende: At opnå højere mål end de af EU fastsatte klimamålsætninger for 2020 om at reducere CO2-emissionerne i overensstemmelse med aftalens retningslinjer for CO2-reduktion med mindst 20%. At forelægge en handlingsplan for fremme af bæredygtig energi med henblik på evaluering, overvågning og kontrol senest et år efter ovennævnte indtrædelsesdato. At arrangere energidage i samarbejde med EU Kommissionen samt andre berørte parter, som skal give borgerne mulighed for at drage direkte nytte af de muligheder og fordele, som mere intelligent energianvendelse tilbyder. Samt regelmæssigt at informere de lokale medier om forløbet af handlingsplanen. At deltage i og bidrage til den årlige EU-Borgmesterkonference. 6

7 2. Vision og målsætning Med vedtagelse af projektet Energibyen Frederikshavn besluttede kommunen i 2007 at omlægge et geografisk afgrænset områdes forbrug af elektricitet og varme til 100% vedvarende energi ultimo Desuden har Frederikshavn Kommune en vision om at være en fossilfri kommune i For at indfri sin vision, har Frederikshavn Kommune fastsat følgende mål: Kommunens fossile energiproduktion skal omlægges til vedvarende energi i så vidt omfang som muligt. Energispareindsatsen skal prioriteres særlig højt både i kommunen som virksomhed og i kommunen som geografisk område. Bæredygtig omgang med energi, ressourcer og klimahensyn skal være en integreret del af dagligdagen for alle ansatte- og borgere i kommunen. Frederikshavn Kommune ønsker at være rollemodel for transportsektorens overgang til vedvarende energi herunder inkludere bæredygtige køretøjer i ansattes og borgeres dagligdag til gavn for miljø og sundhed. Frederikshavn Kommunes samlede energiforbrug til el, varme og transport er opgjort til 1.561,3 GWh. Andelen af vedvarende energi i Frederikshavn Kommune i 2007 var på 249,8 GWh, svarende til 16% af kommunens samlede energiforbrug. Den vedvarende energi kommer hovedsagelig fra installerede vindmøller i land og til vands. Ved underskrivelse af Borgmesteraftalen har Frederikshavn Kommune som geografisk afgrænset område forpligtiget sig til at reducere kommunens samlede CO2-udledning med 20% i forhold til referenceåret 2007 i overensstemmelse med EU Kommissionens retningslinjer for CO2-opgørelse. Frederikshavn Kommune har sat sig som mål at implementere energispareindsatsen i bygge- og boligsektoren. Dette omfatter udarbejdelse af deciderede handlingsplaner for energispareindsatsen i kommunen som virksomhed, i kommunens private boliger og hos de almene boligforeninger, svarende til 20% af disse bygningers energiforbrug, sammenlignet med forbruget i

8 3. Virkemidler Frederikshavn Kommunes Byråd godkendte enstemmigt Energibyens Forretningsplan og Scenarieplan ved et Byrådsmøde, afholdt den 25. marts 2009, som en indikation på kommunalbestyrelsens vilje, opbakning og fokus på vækstsporet: bæredygtig energi. Ved dette har Frederikshavn Kommune markeret sin vilje til at tage alle legitime virkemidler i brug for at realisere sit mål om at skabe vækst og beskæftigelse inden for bæredygtighed samtidig med, at kommunen overgår til et fossilfrit samfund. Virkemidlerne hertil er følgende: 1 Implementering af vedvarende energi i al kommunal Klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. 2 Omlægning til vedvarende energiproduktion i form af vind-energi, biogas, sol-energi, bølge-energi i Frederikshavn Kommune. 3 Udbygning og driftsoptimering af fjernvarmeforsyning over alt i kommunen. 4 Implementering af vedvarende energi i den kollektive transport og kommunens egen flåde samt facilitering af brændsler og infrastruktur for bæredygtig transport. 5 Energibesparende foranstaltninger i kommunen som virksomhed og som geografisk område. 6 Borgerinddragelse. 8

9 4. Planlægning og strategier Frederikshavn Kommunes vision for at skabe en 100% bæredygtig kommune og kommunens ønske om at blive 100% uafhængig af fossile brændsler i 2030, er det bærende element i Frederikshavn Kommunes energihandlingsplan. De enkelte indsatsområders handlingsplaner er underkastet energitekniske og økonomiske analyser, som belyser sandsynligheden for gennemførelse af hver enkel handlingsplan. En sammenfatning af samtlige indsatsområder viser, at Frederikshavn Kommune vil være i stand til ar facilitere gennemførelse af handlingsplanerne, når de enkelte handlingsplaner er videreudviklet til konkrete projekter. Den nærværende handlingsplan er også at betragte som værende Frederikshavn Kommunes handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen. Handlingsplanen indeholder forskellige bæredygtige tiltag, som kommunen ønsker at implementere. Handlingsplanen beskriver tillige de enkelte indsatsområders konkrete mål således, at der er sammenhæng mellem de enkelte handlingsplaners klimamål og økonomi. Denne handlingsplan revideres hver 3. år, første gang ultimo

10 5. Handlingsplanens evaluering og revision Denne handlingsplan er gældende for år 2013 til og med 2015 og skal revideres herefter. Inden den førnævnte periode skal denne handlingsplan evalueres hvert år ved årets afslutning i december måned. Evalueringsprocessen omfatter bl.a. udarbejdelse af et tillæg til denne handlingsplan, som beskriver evt. nødvendige ændringer, begrundelserne for ændringerne samt hvilke korrigerende handlinger, der skal foretages for at sikre, at Frederikshavn Kommune som minimum kan indfri EU Kommissionens målsætninger på klimaområdet. 10

11 6. Organisering Det er vigtigt at fastholde, at alle mennesker i Frederikshavn Kommune er uundværlige aktører for indfrielse af kommunens vision om overgang til 100% vedvarende energi. Rollerne er fordelt således, at hver aktør bidrager med hver sin evne og kompetence. For at konkretisere nøgleaktørernes roller og opgaver har kommunen valgt at opdele de vigtigste aktører på følgende vis: Frederikshavn Kommune, som virksomhed Energiforsyningsselskaber i Frederikshavn Kommune Almene boligforeninger Private husejere i byer og landdistrikter Erhvervsvirksomheder, beliggende i Frederikshavn Kommune Samtlige borgere i kommunen 11

12 7. Indsatsområder og handlingsplaner 7.1 Frederikshavn Kommune som virksomhed Kommuneplaner, lokalplaner og byudviklingsstrategier Vision: Frederikshavn Kommune ønsker at implementere vedvarende energi i al kommunal klima- og energiplanlægning, herunder byplanlægning, kommuneplaner, lokalplaner i byer og landdistrikter. Mål: Målet er på sigt at skabe en model for et fossilfrit samfund inden for kommunens geografiske afgrænsning, at minimere kommunens CO2 -udledning, at tage sit ansvar for implementering af statens energistrategi Energiplan 2050, og som minimum at leve op til EU s klimamål for Handlingsplaner: Kommunalbestyrelsen har udmeldt, at ved udarbejdelse af kommuneplaner, lokalplaner, trafikplaner og øvrig kommunal planlægning, samt i forbindelse med udarbejdelse af tillæg til disse, skal energieffektivitet, reduktion af CO2 og integration af vedvarende energi indgå i planerne. Det samme gælder udarbejdelse eller revision af kommunale bygge- og bygningsrenoveringsprojekter, indkøbspolitik med flere, hvor reduktion af CO2, energibesparelser og integration af vedvarende energi skal være en naturlig del af kommunens gøremål Integration af vedvarende energi Strategien for integration af vedvarende energi koncentrerer sig på følgende indsatsområder: Vindmøller i land og til vands Biogas Solenergi Industriel overskudsvarme Affald Vindmøller i land og til vands Vision: Frederikshavn Kommune har en vision om at fremme vedvarende energiproduktion fra vindmøller både i egnede landområder og til vands. Mål: Målet er at øge produktionsandelen af vedvarende energi fra vindmøllerne og samtidig reducere CO2- udledningen fra energiproduktion således, at visionen om etablering af et fossiltfrit modelsamfund kan realiseres. Målet er ligeledes at leve op til Borgmesteraftalens krav om integration af vedvarende energi og CO2 reduktion. Handlingsplaner: Frederikshavn Kommune har udarbejdet en vindmølleplan, som Byrådet vedtog på møde, onsdag den 21. december Planen indeholder reviderede retningslinjer for opstilling af vindmøller og udlægger 5 områder til større vindmøller, underforstået vindmøller med totalhøjde på m. Disse områder er: Vindmøller ved Kvissel Brænding Vindmøller ved Højstrup Vindmøller ved Tamholt Vindmøller ved Østkystvejen Vindmøller ved Donsted Frederikshavn Kommune har modtaget ansøgning om igangsætning af detaljeret planlægning med lokalplan, kommuneplantillæg og VVM for alle 5 områder. Desuden har kommunen modtaget ansøgninger om opstart af detaljeret planlægning for yderligere 5 områder, som ikke indgår i vindmølletemaplanen. Disse områder er: Vindmøller i Gårdbo Sø Vindmøller ved Fæbroen Vindmøller syd for Dybvad Vindmøller ved Kærskov Vindmøller ved Faurholt 12

13 Kortsigtede handlingsplaner (3-5 år) Nedenstående skema angiver fakta om de forskellige områder og deres omfang: Projekter: Antal Effekt pr. Effekt i alt i Totalhøjde: Produktion: Opførelse vindmøller: mølle: projektet: m MWh/år År Stk. MW MW Højstrup 4 3,0 12, Kvissel Brænding 3 2,0 6, Tamholt 5 2,0 10, Donsted 4 3,0 12, Gårdbo Sø 12 3,0 36, Østkystvejen 4 og 3 3,075 & 2,0 18,3 107 & 150 Ikke oplyst Fæbroen 3 2,0 6, Ikke igangsat Dybvad 3 2,0 6, Ikke igangsat Kærskov 3 3,0 9,0 140 Ikke oplyst Ikke igangsat Faurholt 4 3,0 12,0 125 Ikke oplyst Ikke igangsat I alt , Kilde: Ansøgninger og beregninger modtaget af ansøgere. Med udgangen af 2011 blev opstillet 2 stk. 2,0 MW vindmøller med en totalhøjde på 107 m syd for Sæby ved ejendommen Kragelund. Der blev planlagt 3 vindmøller, af hvilke man forventer en årlig produktion på omkring MWh/år. Langsigtede handlinger (frem til 2020): Der kan komme nye vindmølleansøgninger, der igangsættes i denne periode. Kystnære vindmøller Planlægning for vindmøller med en totalhøjde større end 150 m eller planlægning for vindmøller på havet varetages af Staten. Frederikshavn Kommune er høringspart. Frederikshavn Kommune er pt. vidende om, at der arbejdes med planlægning og placering af vindmøller på havet med følgende projekter: - Dong Energy har besluttet at installere 6 stk. 3-7 MW kystnære forsøgsmøller uden for Frederikshavns havn med en samlet installeret effekt på 12 MW og en samlet årligt elproduktion på MWh/år. Dong Energy har udtalt, at den enkelte mølles installerede effekt kan forventes at have større installeret effekt end de i planlægningsfasen oplyste værdier. Ifølge planen er implementeringsperioden fastsat til Etablering af en 200 MW kystnær vindmøllepark mellem Sæby og Frederikshavn (forarbejde igangsat). - Opførelse af 7 stk. 3,6 MW vindmøller i forbindelse med udvidelse af Frederikshavn Havn (forarbejde igangsat). 13

14 Biogasanlæg Vision: Udnyttelse af biomasse til produktion af vedvarende energi er et vigtigt led i Frederikshavn Kommunes samlede strategi for overgang til vedvarende energi. Frederikshavn Kommune ønsker optimal udnyttelse af kommunens biomasse-ressourcer. Mål: Målet er at inddrage kommunens biomasse-ressourcer til produktion af vedvarende energi således, at kommunen kan realisere visionen om at etablere et fossiltfrit modelsamfund. Målet er ligeledes at leve op til Borgmesteraftalens krav om integration af vedvarende energi og CO2-reduktion. Handlingsplaner: I dag råder Frederikshavn Kommune over 4 mindre biogasanlæg, hvoraf 2 anlæg er etableret på de kommunalt ejede vandrenseanlæg i henholdsvis Skagen og Frederikshavn. De to resterende anlæg er etableret af to landmænd på eget initiativ. Disse anlæg producerer tilsammen MWh el. For 3 af de 4 anlæg gælder, at varmeproduktionen aftages på stedet, og derfor ikke indgår i beregningerne. På Frederikshavn renseanlæg produceres 1,1 GWh varme til det kollektive fjernvarmenet. Frederikshavn Kommune har gennem længere tid foretaget undersøgelser for at afgøre muligheden for optimal udnyttelse af bio-ressourcerne. Resultatet af disse undersøgelser konkluderer, at der er belæg for at opføre et stort biogasanlæg i Frederikshavn Kommune. I den forbindelse er kommunen i færd med at udfærdige et tillæg til en kommuneplan, der åbner mulighed for at opføre et sådan anlæg. Biogasanlægget er dimensioneret som et Biogas-fællesanlæg, hvor der er flere råvareleverandører, der leverer biomasse til anlægget. Biomasseressourcen i kommunen er opgjort til følgende: - Husdyrgødning: ton/år - Industriaffald: ton/år - Energiafgrøder: ton/år Biogasproduktionen er opgjort til m3/dag og metanproduktionen er opgjort til ca. 10 mio. m3/år i form af opgraderet biogas. Anlæggets produktion af vedvarende energi er opgjort til MWh el/ år og MWh varme/år, såfremt produktionen af biogas udelukkende skulle indgå i kraftvarmeproduktion. Skal biogassen bruges til tung transport, svarer den vedvarende energimængde til 30 mio. km lastbil- og buskørsel. VVM-undersøgelsen forventes iværksat straks efter udfærdigelsen af kommuneplantillægget. Der er anslået et investeringsbeløb på knap 200 mio. kr. og der er fundet en investor, som ligeledes vil stå for organisering af landmændenes leverancer og aftag til/fra anlægget. Den praktiske opførelse af anlægget forventes iværksat medio

15 Transport Vision: Frederikshavn Kommune som virksomhed ønsker at lægge sit energiforbrug til transport om til vedvarende energi. Derudover har kommunen en vision om både at implementere vedvarende energi i den kollektive transport samt at facilitere adgang til bæredygtige brændsler og infrastruktur for transportsektoren inden for kommunens grænser. Mål: Frederikshavn Kommunes mål er at facilitere borgernes adgang til bæredygtige brændsler, svarende til MWh/år, inklusive infrastruktur. Den førnævnte andel af kommunens energiforbrug til transport er opgjort på baggrund af kortlægningsmaterialet fra forretningsplan for Energibyen Frederikshavn, der er udarbejdet af Cowi i Frederikshavn Kommune som virksomhed medvirker pt. i et pilotprojekt med assistance fra en studerende fra AAU, hvor der sættes fokus på adfærd og vaner inden for brug af kommunale køretøjer. Der er udvalgt en række køretøjer, hvor kørte km. registreres pr. måned, for at give et billede af kørselsmønstre mv. Dette forsøges opskaleret til et samlet billede, for at vurdere, om der er rationale i at lave et kørselskontor, som sætter fokus på kommunal flådestyring. Konkrete handlinger: 40 ældreplejebiler overgår til biogas i Indfasning af 5 elbiler pr. år i kommunens bilflåde Omlægning af kollektiv trafik fra bybusser og interkommunale busser, svarende til en årlig buskørsel på km fra diesel- til biogasdrift Omlægning af frederikshavnske renovationsvognenes forbrug af diesel, svarende til km lastbilskørsel pr. år til biogas. Handlingsplaner: Frederikshavn Kommune har kortlagt sin flåde af køretøjer. Kortlægningsmaterialet bruges til analysearbejde med henblik på at udpege potentielle køretøjer, der vil være egnede til at blive udskiftet til bæredygtige køretøjer i form af el- eller biobrændsel køretøjer. Desuden er kommunen i færd med at etablere et flådestyringssystem til håndtering af samtlige kommunale køretøjer. Endvidere opføres der i 2012 en batteriskiftestation til udskiftning af elbilers batterier, som en del af den sam arbejdsaftale Frederikshavn Kom mune har indgået med Better Place Denmark A/S, og samtidig etableres der fortsat ladestandere i Frederikshavn og Skagen. 15

16 Nedenstående skema angiver Frederikshavn Kommunes kortsigtede handlingsplaner på transportområdet: Nr. Handlingsplan CO2- besparelse Investering Projektperiode [ton/år] [DKK] SFG 1) [%] 1 Omlægning af 40 stk. ældrepleje biler fra diesel drift til biogasdrift Erstatning af 5 konventionelle kommunale biler med 5 elbiler pr. år Omlægning af kollektiv trafik fra bybusser og interkommunale busser, svarende til en årlig buskørsel på km fra diesel- til biogasdrift. 4 Omlægning af renovationsvognenes forbrug af diesel, svarende til km lastbilskørsel pr. år til biogas. I alt ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 16

17 Indsatsen for energibesparelser i Frederikshavn Kommune Energi rådgivere, private boliger i byer og i landdistrikter Vision: Det er Frederikshavn Kommunes vision at nedbringe private boligers energiforbrug og motivere boligejerne til at inddrage vedvarende energi i forsyning af deres boliger i byer og i landdistrikter. Mål: Målet er at reducere private boligers varmeforbrug med 700 MWh/år for hermed at reducere den private boligsektors CO2-udledning. Sammen med integration af vedvarende energi i den private boligsektor har kommunen som mål at kunne indfri sin vision om at blive 100% fossilfri kommune i 2030 og samtidigt leve op til EU-Borgmesteraftalens klimamål for år Handlingsplaner: Frederikshavn Kommune har, sammen med Frederikshavn Forsyning, besluttet at etablere en uvildig og vederlagsfri rådgivningsfunktion til energirådgivning af private boligejere i Frederikshavn Kommune. Derudover arbejdes der med at lave deciderede handlingsplaner for klyngeenergirenoveringer i landdistrikter, klubber og foreninger. Pr. 10. september 2012 er der i alt installeret 280 solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 1,437 MW i Frederikshavn Kommune, inklusiv installerede solcelleanlæg i kommunale bygninger. Nedenstående skema angiver Frederikshavn Kommunes kortsigtede handlingsplaner på privat boligrådgivning: Nr. Handlingsplan 1 Varmerådgivning af den private boligsektor 2 El-rådgivning af den private sektor VE-produktion/ Energi besparelse Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] 700 MWh varme/år ,2 MWh el/år

18 Kommunale bygninger Vision: Frederikshavn Kommune har en vision om fortsat at reducere kommunale bygningers energiforbrug og integrere mest mulig vedvarende energi i forbindelse med nybygning, renoveringer og bygningsvedligehold. Mål: Målet er at reducere kommunale bygningers CO2-udledning med 20% i 2020, at integrere vedvarende energikilder i kommunale bygningers energiforsyning svarende til 20% og at opnå en energibesparelse i disse bygninger på 20% sammenlignet med Handlingsplaner: Følgende handlingsplan er udarbejdet af Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter: Institutions- og skoleområderne er fortsat fokusområder ved Frederikshavn Kommune, også i fremtiden. En af årsagerne hertil er, at kvalitetsfondsmidler fra staten har fokus på netop disse områder. Samtidig fusio neres skoler, eksempelvis er der foretaget en sammenlægning af Ankermedets Skole og Hedeboskolen, og det samme er sket for Fladstrand Skole og Abildgårdskole. Der er udarbejdet et institutionsatlas, som sammenholder pasningsbehov i Frederikshavn Kommune med kommunale institutioner på både eje- og lejebasis. Processen har allerede medført, at der fra 2010 er nedlagt visse institutioner samtidig med, at enkelte institutioner tilbygges og andre udvider. Blandt andet er der bygget en ny institution i Skagen, som kommer til at erstatte 3 eksisterende institutioner. Desuden arbejder kommunen videre på en institutionsstruktur, som kommer til at betyde færre, men større institutioner. Nye tilbygninger eller nybyggerier opføres som minimum energiklasse 2015 byggeri. Der er igangsat 2 byggerier i 2012, som bliver udført som 2020 byggeri. I 2011 er Kappelborg blevet taget i brug som kulturhus, og det samlede bygningsareal er øget i forhold til Budget til Energitiltag Frederikshavn Kommunes byråd vedtog efteråret 2011 en investeringsplan for energitiltag, som er angivet i nedenstående tabel: Investeringsår Energistyringssystem energimærker munale projekter rende anlæg Projekter iht. ESCO eller kom- Energiproduce- Budget ,5 mio. kr. 3,5 mio. kr. 4 mio. kr. 1 mio. kr. 10 mio. kr ,5 mio. kr. 1,5 mio. kr. 5 mio. kr. 1 mio. kr. 8 mio. kr ,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 4 mio. kr. 1 mio. kr. 6 mio. kr ,5 mio. kr. - 3 mio. kr. 0,5 mio. kr. 4 mio. kr. 18

19 Energistyringssystem Frederikshavn Kommune har gennem en årrække foretaget systematisk energiregistrering af de kommunale ejendomme, men kan se nødvendigheden i at få aflæst disse mål automatisk i stedet for at gøre dette manuelt, som det sker på de fleste forbrugssteder. Derfor er der afsat et væsentligt beløb i 2012 til at få dette skudt i gang. Der overvejes ligeledes at investere i E-rapport, som et værktøj for håndtering af energitiltag. Projekter i henhold til energimærker Frederikshavn Kommune foretager løbende energimærkning af kommunale ejendomme, hvor vi som offentlig bygningsejer er forpligtet til at gennemføre rentable energibesparelsestiltag med en tilbagebetalingstid på op til 5 år. En lang række tiltag er løbende blevet gennemført, men der viser sig et mønster i hvilke tiltag, der har en kort tilbagebetalingstid. Af tiltag der bliver sat fokus på kan nævnes, hulmurs og loftisolering, styring af belysning, udskiftning af pumper og teknisk isolering. Der er igangsat en systematisk gennemgang af disse tiltag, hvilket betyder, at bygningsansvarlige får foretaget en systematisk registrering af cirkulationspumper med henblik på at beregne en besparelse på udskiftning af disse i prioriteret rækkefølge. Første runde er nu gennemført på 3 skoler, og det viser sig, at størstedelen har en tilbagebetalingstid på under 5 år. Disse pumper står nu til udskiftning. Når dette er gennemført foretages en gennemgang omkring teknisk isolering, hvor dette bringes up to date, så der sikres et minimalt varmespild. ESCO/energirenoveringsprojekter Energirenovering af eksisterende ejen domme har høj prioritet i mange henseender. Den kommunale bygningsmasse skal bestå i mange år, da størstedelen af bygningsmassen er af ældre dato, og dermed skal renoveres løbende. Fordelen her er, at bygningsmassen får en lang levetid. Set i et bæredygtighedsperspektiv giver det mening at nedbringe disse bygningers energiforbrug frem for at nedbryde og bygge nyt. Kommunen har i 2010/2011 energirenoveret døgninstitutionen Granly, og er i færd med at energirenovere Børnehuset Bangsbo. Endvidere overvejes gennemførelse af screeninger for nogle institutioner med henblik på at anvende ESCO-modellen. Energiproducerende anlæg Energiproducerende anlæg har stor fokus i Frederikshavn Kommune som virksomhed. Kommunen har et ønske om at være på forkant på dette område, og har derfor løbende investeret i både solceller- og solvarmeanlæg. I 2012 er der etableret solcelleanlæg på Strandby Skole, ca. 500 m2, og på Bødkergården, knap 100 m 2, og ligeledes opføres der et anlæg på godt 700 m 2 på Nordstjerneskolen. Det er i 2012 lykkedes Frederikshavn Kommune at overgå målet med 3% reduktion af CO2-udledningen jf. kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening, idet kommunen opnåede en CO2-reduktion på 4,3% i forhold til året før. Byrådet har fra budgetår 2012 afsat ekstra midler til iværksættelse af tiltag på energiområdet, hvor der vil ske markante investeringer i perioden Fremadrettet vil der også være bygninger som lukkes ned eller sælges, da man i disse år bygger en del nyt eller bygger til, for efterfølgende at kunne effektivisere ved at reducere kommunens arealanvendelse. 19

20 Frederikshavn Havn Frederikshavn Havn, hvor Frederikshavn Kommune ejer aktiemajoriteten, har udarbejdet en omfattende handlingsplan for havneudvidelse. Med henblik på at udvikle aktiviteterne i havnen, besluttede havnens bestyrelse i 2011 at igangsætte en miljøvurdering (VVM), som en del af havneudvidelsesprocessen med følgende oplysninger: Minimum 12 meter dybgang (i dag 8 meter) Minimum 150 meter bredde af havneindsejlingen (i dag 95 meter) meter ny kaj forberedt til tung last m 2 nyt bagland Faciliteter for off-shore rigge - reparation, eftersyn og ophugning Forberedt op til 1. million m 2 nyt bagland Terminaler til biobrændsel og genanvendelse Opførelse af moler, forberedt til opsætning af 7 stk. 3,6 MW off-shore vindmøller Projektet har et foreløbigt budget på DKK 500 mio. Den lokale industri har lavet en prognose der viser, at der vil være et potentiale for at generere 1000 nye jobs lokalt. Opførelse af 7 stk. 3,6 MW vindmøller vil bidrage med MWh CO2 neutral el om året. Projektet forventes færdigt i 3. kvartal

21 7.2 Energiforsyningsselskaber Vision: Forsyningsselskaberne i Frederikshavn Kommune arbejder intenst på at reducere virksomhedernes CO2- udledning og reducere energitab i alle led fra energiproduktion over ledningstab til effektiv udnyttelse hos de enkelte forbrugere. Derudover bestræber forsyningsselskaberne sig på at omlægge selskabers energiproduktion til vedvarende energi. Mål: Forsyningsvirksomhedernes mål er at reducere disse virksomheders CO2- udledning, sikre stabil forsyning, levere billig energi til alle i Frederikshavn Kommune og gradvist at overgå til vedvarende energiforsyning. Dele af varmeforsyningsselskaberne er påbegyndt integration af solvarme i den kollektive energiforsyning. Handlingsplaner: Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S, som ejes af Frederikshavn Kommune, har udarbejdet deciderede handlingsplaner for reduktion af CO2-udledning bl.a. ved at reducere fjernvarmeforsyningens ledningstab. Handlingsplanen indebærer, at fjernvarmeforsyningens samlede varmetab skal reduceres med 1% pr. år frem til år Reduktion af ledningstab har været i gang siden Beregningerne fra aktivitetsåret 2011 viser, at fjernvarmens ledningsrenovering har resulteret i en energibesparelse på MWh. Ligeledes har forbedring af styring af fjernvarmetransmission og distribution resulteret i en varmebesparelse på 513 MWh. Fra 2009 og 2010 har en kampagne for forbedret afkøling hos slutforbrugerne på 1,52 ⁰C resulteret i en beregnet varmebesparelse på MWh. Denne kampagne fortsætter, hvor der forventes tilsvarende varmebesparelse fremover. Frederikshavn Forsyning A/S er i færd med at undersøge muligheden for at udfase et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk til fordel for nyttiggørelse af industriel spildvarme og etablering af et flisfyret kraft-varmeanlæg. Da Frederikshavn Forsyning A/S ejer, driver og vedligeholder samtlige gade- og stibelysningsanlæg i Frederikshavn Kommune, arbejder forsyningen løbende med at reducere driftsudgifterne, herunder energiforbruget til området. 21

22 Nedenstående skema angiver Frederikshavn Forsyning A/S s kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Udskiftning af lyskilder i gadebelysning til LED + regulering af tænd-sluk funktion. 2 Etablering af et 37,3 MW flisfyret kraftvarmeværk til erstatning for eksisterende Naturgasfyret anlæg. 3 Etablering af en 900 kw mega varmepumpe til produktion af fjernvarme. 4 Renovering af fjernvarmenet i Frederikshavn by resulterer i 1% procent point i reduktion af fjernvarmetab på 42,9 GWh. 5 Optimering af driften af fjernvarmenet i form af optimal styring og regulering. 6 Forbedring af afkølingsforhold hos slutforbrugerne 7 Udnyttelse af industri spildvarme til Fjernvarmeproduktion VE-produktion/ Energibesparelse El-besparelse: 412 MWh El: MWh/år Varme: MWh/år Elforbrug: 660 MWh Varmeproduktion: MWh Varmebesparelse: MWh/år Varmebesparelse: 3,6 MWh Varmebesparelse: MWh Varmeproduktion: 10,1 MWh/år Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] En del af almindelige vedlige- 100 holdelse En del af driftsoptimering ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. Nedenstående skema angiver Frederikshavn Forsyning A/S s langsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan VE-produktion/ Energi besparelse Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] 1 Konvertering af individuel naturgasfyret varme- Undersøgelse Kendes Kendes forsyning i Elling by ved etablering af fjernvarme- pågår ikke p.t. ikke p.t. ledningsnet mellem Frederikshavn og Strandby fortrænger MWh naturgas. 22

23 7.2.2 Skagen Fjernvarme Skagen Fjernvarme er et kraftvarmeværk, der producerer fjernvarme til forbrugere. Produktion af fjernvarme er hovedsagelig baseret på naturgas via 3 stk. gasmotorer, der hver levere 14,1 MW el og 17 MW varme. Fjernvarmeværket køber årligt MWh varme fra Skagen Affaldskraftvarmeværk. Derudover produceres varme gennem 4 naturgasdrevne spidslastkedler med et årligt gasforbrug på 46 MW og fyringsolieforbrug på 20 MW samt 1 stk. 11 MW elkedel. I 2007 indledte Skagen Fjernvarme udarbejdelse af strategisk handlingsplan med bl.a. en vision om at reducere kraftvarmeværkets samlede naturgasforbrug med 50 % frem til år 2017, sammenlignet med gasforbruget i Skagen Fjernvarme har siden 2008 haft følgende tiltag i sin strategiske handlingsplan: Etablering af en eldrevet kedel til bedre udnyttelse af vindmøllestrøm Opførelse af 3 stk. absorptionsvarmepumper, drevet af gasmotores røggas Forøgelse af fjernvarmeproduktion, baseret på affald fra MWh/år til MWh/år Forøgelse af fjernvarmeproduktion, baseret på industrioverskudsvarme fra MWh/år til MWh/år Nedenstående skema angiver Skagen Fjernvarmes kortsigtede handlingsplaner: Nr Handlingsplan Udnyttelse af overskudsvarme fra Fiskernes Fiskeindustri til Skagen Fjernvarme, etape 1. Udnyttelse af overskudsvarme fra fiskernes Fiskeindustri til Skagen Fjernvarme, etape 2. Etablering af el-kedel, drevet af vindmøllers overskudsstrøm. Udskiftning af pumper i transmissions- og distributionsnet. Etablering af 3 absorptionsvarmepumper og røggaskondenseringsanlæg (economizer). VE-produktion/ Projektperiode [%] SFG1) Investering [DKK] Energi besparelse Fiskernes MWh/år Fiskeindustri har 100 investeret MWh/år Fiskernes Fiskeindustri investerer 100 N-gasbesparelse: MWh Elbesparelse: 50 MWh N-gasbesparelse: MWh ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 23

24 7.2.3 Strandby Varmeværk Strandby Varmeværk er et naturgasdrevet fjernvarmeværk. Fjernvarmen produceres hovedsagelig på en gasmotor, en gasdreven spidslastkedel og en elkedel. Fjernvarmeværkets samlede energiforbrug i 2011 var på 2,8 mio. m 3 naturgas. Elkedlen er taget i brug i sep og der forventes et årligt forbrug på MWh el pr. år for elkedlens varmeproduktion. Elkedlen er installeret med henblik på at udnytte billig overskudsstrøm fra vindmølleproduktion. I 2011 solgte kraftvarmeværket ,6 MWh varme og 7.665,3 MWh el. Strandby Varmeværk har 857 tilsluttede forbrugere. Nedenstående skema angiver Strandby Fjernvarmeværks kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Etablering af m 2, 6,0 MW solvarmeanlæg. 2 Etablering af en 10 MW elkedel, drevet af vindmøllers overskudsstrøm. VE-produktion/ Energi besparelse MWh/år N- gasbsparelse: m 3 (1 m 3 = 10,8 kwh) CO2-besparelse: 15 ton/år Skønnet elforbrug: MWh/år Projektperiode Investering [DKK] SFG1) [%] ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 24

25 7.2.4 Sæby Varmeværk Vision: Sæby Varmeværk ønsker at reducere varmeværkets CO2-udledning og energitab i alle led fra energiproduktion over ledningstab til effektiv udnyttelse hos de enkelte forbrugere. Derudover bestræber forsyningsselskaberne sig på at erstatte en del af sit naturgasforbrug med vedvarende energi. Mål: Fjernvarmeværkets mål er at reducere værkets CO2-udledning, sikre stabil forsyning, levere billig fjernvarme til sine forbrugere og gradvist at overgå til vedvarende energiforsyning. Sæby Varmeværks mål er tillige at integrere solvarme i den kollektive fjernvarmeforsyning. Nedenstående skema angiver Sæby Varmeværks kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Etablering af m 2, 8,2 MW solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme, etape 1. 2 Etablering af en 12 MW elkedel, drevet af vindmøllers overskudsstrøm. 3 Reduktion af ledningstab, svarende til 2% af varmeproduktionen i de kommende 3-5 år. Det samlede teoretiske besparelsespotentiale er opgjort til 16% af varmeproduktionen. 4 Fjernvarmeforsyning af Sæby campingsplads, Hedebo eliminerer forbruget af liter fyringsolie pr. år, svarende til 240 MWh til fordel for fjernvarme. 5 Etablering af 8,2 MW solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme, etape 2. VE-produktion/ Energi besparelse N-gasbesparelse: 1,35 mio. m 3 /år (1 m 3 = 10,8 kwh) MWh. VE-produktion: MWh varme pr. år Elforbrug: MWh/år Varmebesparelse: MWh/ år i 5 år, i alt MWh/år. CO2-besparelse: (0,265-0,137) kg CO2 /kwh x kwh x 10-3 = 30,7 ton CO2 N-gasbesparelse: 1,35 mio. m 3 (1 m 3 = 10,8 kwh) MWh. VE-produktion: MWh varme/år Projektperiode Investering [DKK] SFG1) [%] Ej oplyst ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 25

26 7.2.5 Almene boligforeninger Frederikshavn Kommune råder over en række almene boligforeninger. I dette afsnit beskrives to af de største boligforeningers handlingsplaner for at reducere energiforbrug ved at foretage energirenoveringer, opførelse af lavenergibyggeri og integration af vedvarende energi i almene boliger Frederikshavn Boligforening Frederikshavn Boligforenings hovedbestyrelse har vedtaget følgende energipolitik: Vision: For Frederikshavn Boligforening er energibesparelse og begrænsning af CO2 udslip en samfundsmæssig forpligtelse og et konkurrenceparameter i udlejning af foreningens boliger. Frederikshavn Boligforening vil: Begrænse energiforbrug og CO2 udslip i boligforeningen Skabe et markant fald i energiforbruget fra fossile brændstoffer og i CO2 udslip Være foregangsforening for sin branche Gøre forsøg og stille forslag til udvikling Holde sig ajour med viden, udvikling og nye tiltag Deltage i debat og formidle resultater Som minimum følge regler og love for begrænsning af energiforbrug og CO2 udslip Søge at påvise uhensigtsmæssigheder ved regler og love, der har praktisk eller økonomisk betydning for denne politik, og påvirke politikere og myndigheder til at fjerne disse Støtte Frederikshavn Kommune i ønsket om at være førende på energispareområdet og medvirke til, at kommunen når sit klimamål Formidle politikken til beboere, ansatte og andre interessenter og søge at påvirke disse, så energipolitikken bliver en naturlig del af det at bo, i det daglige arbejde, og interessenters samarbejde med boligforeningen ved leverancer og rådgivning med mere Måle og evaluere resultater og grad af målopfyldelse Formidle boligforeningens resultater med hensyn til begrænsning af energiforbrug og CO2 udslip 26

27 Mål: Målet for Frederikshavn Boligforening er at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i For år 2020 gælder det, at varmeforbruget i boligforeningens 2600 boliger skal reduceres med 75% sammenlignet med varmeforbruget i Elforbruget i de samme boliger skal tilsvarende reduceres med 75 % i år Politikken for energiforbrug og CO2- reduktion i boligforeningen omhandler enhver form for forbrug af energi fra fossile til vedvarende energikilder. Boligforeningen har opdelt forbrugsområderne i 5 kategorier: 1. Alle bygninger 2. Biler og maskiner 3. Apparater og andet el-forbrug. 4. Beboernes energiforbrug 5. Energiforbrug og CO2 udslip hos leverandører og producenter af varer, ydelser og rådgivning til boligforeningen. Energipolitikken omfatter også rådgivning og vejledning omkring energi og CO2 udslip samt formidling af boligforeningens opnåede resultater. Denne formidling skal blandt andet ske via boligforeningens hjemmeside og ved deltagelse i og afholdelse af kurser, foredrag, messer, besigtigelser og offentlig debat i det hele taget. Handlingsplaner: Boligforeningen Frederikshavn er i færd med at udfærdige kortlægning af energiforbrug i Besparelsespotentialerne for el- og varmeforbrug kan herefter kvantificeres. Boligforeningen vil nedsætte energiforbruget og udslip af CO2 med det mål, at boligforeningen i 2050 samlet er helt udgiftsneutral ved: 1. At indsætte kravet til byggerier og renoveringer i byggeprogrammer, at bygningsreglementets krav i år 2020 skal overholdes 2. Effektiv isolering af bygninger og udskiftning af bygningsdele, til dele der isolerer bedre og/eller forbruger mindre energi 3. Anvendelse af vedvarende energiformer 4. Genvinding af varme ved effektive ventilationssystemer 5. At anvende bedst mulige styringssystemer, programmer og automatik 6. Løbende udskiftning af biler, maskiner, apparater med mere til energieffektive modeller og typer 7. At holde fokus på energiforbrug og CO2 belastning ved indkøb 8. Oplysning og motivering af ansatte, oprettelse af samarbejdsgrupper om energibesparelser 9. Omlægning af drift og administration til energivenlige funktioner med begrænset CO2 belastning 10. Implementering af Bolig-Energiskolen i hele boligforeningen for at rådgive beboere om energibesparelser og motivere til nedsættelse af forbrug og begrænsning af CO2 udslip 11. At stille krav til leverandører og servicevirksomheder, der har boligforeningen som kunde Energisamarbejdsgrupper Boligforeningen har pr. 1. april 2012 oprettet energisamarbejdsgrupper, der på tværs af funktioner og fysiske arbejdspladser og placeringer, skal finde, foreslå og iværksætte energibesparelser, efter princippet lavest hængende frugter først. Det betyder, at de forbedringer, der har ingen eller lille anskaffelsessum skal iværksættes straks. Grupperne skal måle og registrere resultater, der offentliggøres på boligforeningens hjemmeside. Grupperne skal have relevant uddannelse og mulighed for at indhente oplysninger med mere og skal være energiambassadører i Frederikshavn Boligforening. Ændring i vaner og rutiner Boligforeningen vil i samarbejde med energi-samarbejdsgrupperne søge at ændre vaner og rutiner, hvor det er muligt at spare på ressourcer, herunder især forbrug af elektricitet eller varme. Dette skal ske ved at sikre, at alle ansatte er bevidste om boligforeningens politik for energi og CO2 udslip og kender muligheder for at ændre forbrug. Boligforeningen vil bede ansatte om forslag til forbedringer og vil præmiere de bedste. 27

28 Nedenstående skema angiver Frederikshavn Boligforenings kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Udskiftning af lyskilder i adm. bygninger, værksteder og lagere. 2 Energirenovering af 66 boliger i Afdeling 1, Vinkelgården. 3 Energirenovering af 30 boliger i Afdeling 2, Højbo. 4 Energirenovering af Afdeling 3, Bakkegården. 5 Energirenovering af Afdeling 4, Cloosparken. 6 Energirenovering af 192 boliger i Afdeling 14, Lindebo. 7 Etablering af 500 m 2 solvarmeanlæg i forbindelse med nybyggeri ved Sæby Strand. VE-produktion/ Energi besparelse [DKK] [%] Investering SFG 1) Projektperiode Elbesparelse: 20 MWh/år Elbesparelse: 237 MWh Varmebesparelse: 492 MWh (Fj.varme) Elbesparelse: 120 MWh Varmebesparelse: 197 MWh (fj.varme) Elbesparelse: 351 MWh Varmebesparelse: 867 MWh (fj.varme) Elbesparelse: 108 MWh Varmebesparelse: 229 MWh (fj.varme) Elbesparelse: 864 MWh Varmebesparelse: MWh (fj.varme) Varmebesparelse: 400 MWh En del af (fj.varme) projektet 1): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. Nedenstående skema angiver Frederikshavn Boligforenings langsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan 1 Udskiftning af lyskilder i fællesområder, såsom gildesale, fælles vaskerum og udendørsbelysning, til LED og styring af disse. 2 Afd. 46: Omlægning af Sæby Rådhusbygning til almene boliger efter gældende bygningsreglement for Afd. 47: Opførelse af almene boliger ved Sæby Havn efter bygningsreglement. VE-produktion/ Energi besparelse Projektperiode Investering [DKK] Elbesparelse: Kendes ikke MWh/år p.t. Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t SFG 1) [%] 80 Kendes ikke p.t. Kendes ikke p.t. 1): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 28

29 Boligforeningen Vesterport Boligforeningen Vesterport blev etableret i 1946, hvor de første 120 boliger blev opført i Frederikshavn by. I dag har boligforeningen boligenheder, fordelt over 12 afdelinger i byerne Frederikshavn, Ravnshøj, Strandby, Elling og Ålbæk. Vision: Boligforeningen Vesterport betragter gennemførelse af energibesparelse og begrænsning af CO2-udledning som en samfundsmæssig forpligtelse og ønsker derfor at reducere boligforeningens CO2-udledning gennem en målrettet energispareindsats og produktion af vedvarende energi. Mål: Målet for Boligforeningen Vesterport er at reducere CO2-udleningen mest muligt og at integrere vedvarende energi i boligforeningens bygninger i forbindelse med boligrenoveringer samt ved opførelse af nye boliger. Nedenstående skema angiver Boligforeningen Vesterports kortsigtede handlingsplaner: Nr. Handlingsplan VE-produktion/ Energi besparelse 1 Installation af 14,6 kw solcelleanlæg i 15 nyopførte flex El-produktion: boliger ved Koktvedstien. 12 MWh/år 2 Installation af 29,2 kw solcelleanlæg som udvidelse af El-produktion: de under pkt. 1 angivne ved Koktvedstien. 24 MWh/år 3 Etablering af 4 stk. DVE-varmepumper til varmeforsyning El-forbrug: af 15 stk. 70 m 2 lejligheder opført efter 2020-krav Varmebespa- samt 280 m 2 fælles servicebygning ved Koktvedvej. relse: 4 Etablering af ca. 20 varmepumper til varmeforsyning af i El-forbrug: Varmebesparelse: alt 113 nye boligenheder ved GL. Skagensvej. 5 Etablering af 117 kw Solcelleanlæg i forbindelse med El-produktion: opførelse af 113 nye boligenheder ved GL. Skagensvej. 96 MWh/år 6 Opførelse af 15 nye klasse 1 boligenheder ved Ravnshøj, El-produktion: forsynet med 29,2 kw solcelleanlæg. 24 MWh/år 7 Etablering af 29 kw solcelleanlæg i Fælledbo. El-produktion: 24 MWh/år 8 Etablering af 73 kw solcelleanlæg i afdelingen, Lindegårdsvej. El-produktion: 60 MWh/år 9 Engparken, energirenovering af 165 lejligheder, udskiftning til tre lags vinduer, ny udvendig klimaskærm og nyt tag. 10 Engparken, totalenovering af 350 m 2 facilitetsbygning Varmebesparelse: (Mulitihuset). 22,18 MWh/ år. 11 Afdeling 4, Provst Dreslersvej, energirenovering af 249 lejligheder, delvis udskiftning af vinduer, ny udvendig klimaskærm og nyt tag. Projektperiode Investering [DKK] SFG 1) [%] En del af projektet En del af projektet Ca Ca Ca ): SFG er en forkortelse af Sandsynlighed For Gennemførelse og angives i procent. 29

30 8. Konklusion Det er Frederikshavn Kommunens overbevisning at gennemførelse af de omtalte handlinger, som er beskrevet i denne handlingsplan, vil indfri EU-Borgmesteraftalens klimamål for år En samlet opgørelse af de kortsigtede handlingsplaners miljømæssige gevinster i form af CO2-reduktion, produktion af vedvarende energi og energispareaktiviteter viser, at gennemførelse af handlingsplanerne vil reducere Frederikshavn Kommunes samlede CO2-emission med 53% i år 2020, sammenlignet med Ligeledes vil andelen af vedvarende energiproduktion i 2020 være på 70% af kommunens samlede energiforbrug. Dette betyder, at andelen forøges med hele 54%, sammenlignet med forbruget i referenceåret

Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen

Ton CO2/år. Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen Ton CO2/år 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 2007 2020 År Handlingsplan for EU-Borgmesteraftalen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 5 Baggrund for EU-Borgmesteraftalen 6 Frederikshavn

Læs mere

Klima kommune indberetning 2011

Klima kommune indberetning 2011 Klima kommune indberetning 2011 Billede viser solcelleanlæg etableret ved udendørs laboratorium ved natur/teknik på Sæbygårdskolen Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2011 Målsætning er,

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimakommune statusrapport for 2018

Klimakommune statusrapport for 2018 Klimakommune statusrapport for 2018 Mariagerfjord kommunes opgørelse af CO2-udledning fra 20122017 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen. Titel Klimakommune statusrapport 2018 - Mariagerfjord

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere