Tabeller for LCA-analyser.
|
|
- Caspar Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tabeller for LCA-analyser. Flg er en samling af data for forskellige processer til brug ved LCA-analyser. Der er usikkerhed ved alle data. Ofte er de for gamle. Kvaliteten af dem må vurderes, og evt. ganges med en faktor. Tabel-oversigt: Tabel no. Emne 1 Een persons samlede bidrag til miljøeffekter 2 Produktion af CO 2 pr indbygger for forskellige regioner i verden 3 Boligens elforbrug fra forskellige apparater 4 Transportdata for 1000 kg transporteret 1 km. 5 Data for lastbiltransport 6 Data for fremstilling af plast 7 Data for fremstilling af ler. 8 Global produktion af en række stoffer, naturlig og menneskeskabt. 9 Brandværdi for forskellige materialer 10 Data for fremstilling af emballage 11 Data for energiforsyning 12 Data specielt for en families forbrug af 1000 KWh el. 13 Effektfaktor ( farlighed ) for drivhusgasser 14 Effektfaktor ( farlighed ) for fotokemisk ozondannelse 15 Effektfaktor ( farlighed ) for syreregn 16 Effektfaktor ( farlighed ) for næringssaltbelastning Side 1 af 28
2 Hver verdensborger påvirker årligt omgivelserne med flg. tal (pr ) Tallene tilstræbes reduceret ca. 20 % år Tallene angiver en persons samlede bidrag til miljøeffekterne. Kommer fra mange ting, fra forbrug af el ( lys, madlavning, radio, TV osv. ) opvarmning af bolig ( med fx. oliefyr eller naturgas ), transport, fremstilling af mad, tøj og diverse materielle goder som møbler mm. Alle disse bidrag giver tilsammen det, der kaldes 1 person-ækvivalent ( PE ) i gennemsnit for en verdensborger. Tabel 1, 1 persons samlede bidrag til miljøeffekter Udledning Kg / år Påvirkning CO Drivhuseffekt SO Forsuring NO 3 58 (300?) Næringssalte C 2 H 4 20 Fotokemisk Forbrug Naturgas 310 Råolie 590 Stenkul 570 Vand, gnmsn. Vand, 2 voksne + 2 børn 150 l/døgn 200 m 3 /år Affald Volumenaffald Slagge og aske 350 Tabel 2, Produktion af CO 2 pr indbygger for forskellige regioner i verden. Ton/år Region Afrika 0,4 0,7 1,0 Asien 0,2 1,1 1,7 Sydamerika 0,8 1,5 1,8 Nordamerika 13,4 16,5 14,4 USSR 3,9 9,5 13,2 Oceanien 5,4 8,9 13,2 Europa 4,9 9,0 9,7 Danmark 12,6 Verden 2,4 4,0 4,2 Side 2 af 28
3 Tabel 3, Boligens elforbrug: (Kilde K5 ) ELAPPARAT Effekt i Watt Elforbrug pr. time, kwh Benyttelsestid pr. Døgn Benyttelsestid pr. år (timer) Elforbrug kwh pr. år Akvarium 130 0, Barbermaskine 20 0,02 5 min Brødrister 850 0,85 10 min Cirkulationspumpe 60 0,06 24 timer Computer 65 0,065 1 time EL-kedel ,11 / liter 7 min EL-ur 2 0, Emhætte 150 0,15 1 time Fryseskab ny 100 1,2 /døgn liter Fryseskab gl ,5 /døgn liter Glødelampe 60 0,06 4 timer Kaffemaskine 800 0,1 / liter 15 min Komfur ( 4 2,0 / døgn 730 personer ) Kummefryser 100 1,2 / døgn 420 ny 285 liter Kummefryser 150 1,7 / døgn 630 gl. 285 liter Køleskab ny 110 0,7 / døgn liter Køleskab gl ,9 / døgn liter Lavenergipære 11 0,011 4 timer Lysstofrør 40 0,04 4 timer Mikrobølgeovn min Oliefyr Opvaskemaskin 1,6 /gang 5-6 g/uge 435 e, ny 4 pers. Opvaskemaskin 2,0 / gang 5-6 g/uge 580 e, gl. 4 pers. Ovn g/uge 195 Stereoradio 100 0,1 3 timer Strygejern ,4 1 time/uge Støvsuger time/uge TV Farve 100 0,1 3 timer Tørretumbler 2,3 pr gang 4-5 g/uge 715 Vaskemaskine 4 personer Video 55 0,055 2 timer ( kogevask) 155 ( kulørt ) 100 ( finvask ) Side 3 af 28
4 Data for transport, pr 1000 kg transporteret 1 km. Tallene er under forudsætning af gennemsnitlig udnyttelse af lastkapaciteten, iregnet tom retur. ( 93 % for jernbane, 40 % for små lastbiler, 70 % for store lastbiler og 50 % for skibe. Tabel 4, Data for transport, pr 1000 kg transporteret 1 km Jernbane, eldrevet Jernbane, dieseldrevet Pr Kg*km Lastbil, lasteevne 10 ton. Pr Kg*km Lastbil, lasteevne 40 ton. Pr Kg*km Skib, (1) langdistance Pr Kg*km El KWh 0,06-0,10 Fuelolie Kg 0,001-0,008 Gasolie Liter 0,015-0,025 0,08-0,15 0,019-0,029 (1), lave tal for bulkcarriers, høje for containerskibe.) Tabel 5, Data for lastbiltransport excl. egenvægt Kørsel i by ( 40 km/t Kørsel på landevej ) ( 65 km/t ) Kørsel på motorvej ( 80 km/t ) Energiforbrug (1) 4,9 4,0 3,3 MJ /ton km Kuldioxid ( CO 2 ) g/ton km Kulmonooxid ( CO ) 9,4 3,7 2,0 g/ton km Nitrogenoxid ( NO x ) 4,7 4,0 3,3 g/ton km Kulbrinter ( HC ) 0,33 0,27 0,22 g/ton km Flygtige organiske 1,3 0,37 0,30 g/ton km forbindelser Svovldioxid SO 2 0,71 0,60 0,48 g/ton km Partikler 0,53 0,44 0,33 g/ton km (1) Brændselsforbrug gange brændværdi. I virkeligheden bruges der mere energi, da der også bruges energi til udvinding. De øvrige, udledninger, er data incl. emissioner fra udvinding af olie, raffinering og transport og fra udstødning, når lastbilen kører. Side 4 af 28
5 Tabel 6, Plast-fremstilling Energi der medgår til produktionen Materiale der indgår i plasten. Til fremstilling af 1 Kg. 0,28 Kg råolie 0,55 Kg råolie plast indgår: 0,40 Kg naturgas 0,45 Kg naturgas Tabel 7, Ler ( keramik ) fremstilling: Energi der medgår til produktionen Til fremstilling af 1 Kg. 0,014 Kg naturgas ler indgår: 0,035 kwh el Materiale der indgår Tabel 8, Global produktion af en række stoffer: Stof Naturlig produktion Mio tons pr år Menneskeskabt produktion Mio tons pr år Menneskeskabt produktion % af total Carbondioxid CO ,5 Carbonmonooxid CO Carbonhydrider C x H y Nitrogenoxider NO x ,5 Dinitrogenoxid N 2 O Ammoniak NH ,6 Svovloxider SO x Støv Side 5 af 28
6 Tabel 9, Brandværdier: Materiale Brændværdi: Bruger el ( kwh / kg ) Benzin 42,7-46,0 MJ / kg Dieselolie 41,9-44,8 MJ / kg Fyringsolie 42,3-44,8 MJ / kg Fuelolie 42,5 MJ / kg Stenkul Antracit Brunkul Koks Bygas Flaskegas Nordsøgas Methan Ethan Propan Butan Ethyn ( acetylen ) Hydrogen 27,2-33,5 MJ / kg 33,0-33,9 MJ/kg 16,5-17,8 MJ/kg 29,1-29,3 MJ/kg 23,2-25,7 MJ/kg 46,0-50,0 MJ/kg 48,6-53,8 MJ/kg 50,4-56,0 MJ/kg 46,9-51,3 MJ/kg 46,2-48,0 MJ/kg 45,8-49,6 MJ/kg 48,1-57,4 MJ/kg 120,1-142,5 MJ/kg Pap kan fortrænge MJ Fossilt brændsel / kg. 0,05-0,1 Træ 19 MJ / kg tørt brænde Flis 20 MJ/kg Bark MJ/kg Halm 13,5-15,9 MJ/kg Madaffald kan fortrænge 4 MJ Fossilt brændsel / kg. Plast 43 MJ / kg Aluminium kan fortrænge MJ Fossilt brændsel / kg. 0,05-0,1 Side 6 af 28
7 Tabel 10, Data vedr. fremstilling af emballage Enhed Aluminium pr 1000 kg Glas pr 1000 kg Pap pr 1000 kg Stål pr 1000 kg Indgående Fossilt råmateriale Gj (1) Al i bauxit Kg Fe i malm Kg El kwh Fuelolie l Gasolie l 0,6-0,8 Naturgas m Træ GJ Udgående til vand N total Kg 0,35-0,60 Pb Kg 0,001 Zn Kg 0,003 Udgående til luft Fossilt CO 2 Kg NO x Kg 0,18-0,22 0,3-0,4 SO 2 Kg ,40-0,70 1,1-1,5 Affald Kg (1)Fossilt råmateriale er den mængde fossil energireserve, naturgas eller olie, der er bundet i produktet. For aluminium og stål er der dog tale om kulstofforbindelser, som indgår i fremstillingsprocessen og som ikke senere kan udnyttes. Tabel 11, Energiforsyning: Indgående Fossile brændsler Enhed El, leveret til forbruger, pr kwh Naturgas, stort fyr pr m 3 Fuelolie, stort fyr pr liter Fuelolie, skib pr kg Gasolie stationært pr liter Gasolie, mobilt (1) pr liter Gj 0,010-0,012 0,043-0,044 0,045-0,046 0,047-0,048 0,039-0,040 0,039-0,040 Udgående Til luft CH 4 kg 0,002-0,006 0,003 0,0005 0,0005 0,0004 0,0005 Fossil CO 2 kg??? 0,53-0,92 2,3-2,4 3,4-3,5 3,3-3,4 2,9-3,0 2,7-2,9 NH 3 kg 0, NO x kg 0,002-0,003 0,003-0,006 0,008-0,013 0,06-0,07 0,005-0,007 0,015-0,041 N 2 O kg 0, ,0003 0, , ,0001 SO 2 kg 0,004-0,005 0,0005 0,014-0,016 0,06-0,08 0,0027 0,0027 VOC (Volatile kg 0,001 0,003 0,003 0,0025 0,004-0,012 organic compounds ) Undt. CH 4 Hg milligram 0,013 0,003 0,003 0,004 0,004 Pb milligram <0,1 0,002 1,0 1,0 0,1 0,1 Affald kg 0,08-0,21 0,004 0,006 0,005 0,004 0,004 (1)Traktorer ligger i den høje ende, Dieseltog i midten, Lastbiler spænder over hele intervallet, laveste gældende for motorvejskørsel, højeste i byerne. Side 7 af 28
8 EL mere specifikt: En families elforbrug er gennemsnitlig 5084 kwh årligt. ( kwh i enfamiliehus, og kwh i lejlighed. Et ekstra barn kan betyde kwh mere om året.?? antal personer?? ) Tabel 12 Ressourcer, udledninger og affald fra en families forbrug af 1000 kwh strøm Ressourceforbrug Naturgas, brændsel Råolie, Brændsel Stenkul, brændsel Emmisioner til vand Nitrat NO 3 -N Uspec. nitrogen Emmisioner til luft Kuldioxid CO 2 Kulmonooxid CO Diverse kulbrinter HC Methan CH 4 Nitrogenoxider NO x Svovldioxid SO 2 Fast affald Uspec. volumenaffald Uspec. slagge & aske 8330 g g 317,711 kg 4,9 mg 18 mg 965 kg 241 g 164,4 g 3956 g 3599 g 4997 g 167 kg 25,8 kg Side 8 af 28
9 Udledningen af forskellige typer af stoffer giver alle et bidrag til fx. drivhuseffekten, men deres farlighed for fx. drivhuseffekten er forskellige. For at få en enkel størrelse at arbejde med omregnes udslip af betydning for pågældende problem. For drivhuseffekt omregnes til CO 2 og kaldes så CO 2 -ækvivalent. Tabel 13 Drivhuseffekt Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til CO 2 - ækv. CO 2 1 CO 2 Div. kulbrinter 3 Metan 25 Total bidrag Tabel 14 Fotokemisk ozondannelse CO 0,04 Metan 0,007 Div. kulbrinter 0,4 Total bidrag Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til C 2 H 4 - ækv. Tabel 15 Forsuring Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til SO 2 - ækv Nitrogenoxider 0,7 Svovldioxid 1 Total bidrag Tabel 16 Næringssaltbelastning Effektfaktor Mængde Bidrag omregnet til NO 3 - ækv. Nitrogenoxider til luft 0,3 Nitrat 1 Uspec. nitrogen 1 Total bidrag Fra: Side 9 af 28
10 Overfladebehandling Side 10 af 28
11 Forbrug og reserver af væsentlige ressourcer i 1999 (Wenzel et al, 1996) Kendte forsyningshorisonter og globale reserver pr. person Side 11 af 28
12 Noter: 1) Godskrivning, hvis materialet kan genbruges som nyt. Husk, at energiforbruget ved genvindingsprocessen skal tilskrives for at godskrivningen kan foretages. 2) Ved forbrænding godskrives 80% af materialets brændværdi 3) Aluminiums brændværdi sættes til 27 MJ/kg for folie og 0 MJ/kg for øvrige materialetyper Energiforbrug til visse transportformer Side 12 af 28
13 _til_lcc_1999.pdf Ressourceindhold i visse materialer Se: Næste: Side 13 af 28
14 Energiforbrug ved fremstilling og energiindhold for udvalgte materialer. Side 14 af 28
15 Energiforbrug ved oparbejdning af udvalgte materialer. Energiforbrugene er estimeret fra UMIPdatabasen. Side 15 af 28
16 Energiforbrug ved processer. Energiindhold i energiressourcer. Side 16 af 28
17 Do fra : Årlig produktion, reserver og forsyningshorisont for udvagte ressourcer Se : CO2 Emision Side 17 af 28
18 Kilde: CO2-emission (=udslip) for forskellige typer af aktiviteter/apparater carbon footprint? Carbon intensity factors 1 KWh = 0,846 kg CO El-produktion Varme-produktion Fjernvarme: Individuel varmeproduktion: Transport Personbil Coal Gas Nuclear Renewable Gennemsnitlig CO2- faktor, DK, 2004 Naturgas LPG Heating oil Coal Woodfuel (if sustainable) Gasoline / Petrol Diesel Kulfyret Oliefyret Naturgasfyret Oliefyr Naturgasfyr Elvarme Cykel Gå Bykørsel (benzin) Bykørsel (diesel) Landkørsel (benzin) Landkørsel (diesel) af Danmarks elektricitetsproduktion 0.92 kg CO2 /kwh 0.52 kg CO2 /kwh 0.0 kg CO2 /kwh 0.0 kg CO2 /kwh 494,5 g CO2/kWh kg CO2 /kwh 0.21 kg CO2 /kwh 0.27 kg CO2 /kwh 0.32 kg CO2 /kwh 0.0 kg CO2 /kwh 2.30 kg CO2 /litre 2.63 kg CO2 /litre = 59 kg CO2/GJ = 49 kg CO2/GJ = 36 kg CO2/GJ = 99 kg CO2/GJ = 71 kg CO2/GJ = 0,872 kg CO2/KWh = 0,000 kg CO2/km = 0,000 kg CO2/km = 0,234 kg CO2/bil/km = 0,198 kg CO2/bil/km = 0,199 kg CO2/bil/km = 0,142 kg CO2/bil/km Side 18 af 28
19 Tog Bus Fly El-drevet Dieseldrevet S-tog Bykørsel Landkørsel Jetfly Propelfly = 0,019 kg CO2/plkm (dvs. per person/km) = 0,017 kg CO2/plkm = 0,059 kg CO2/plkm = 0,092 kg CO2/plkm = 0,071 kg CO2/plkm. = 0,277 kg CO2/plkm = 0,184 kg CO2/plkm Affald, Genbrug Genbrug af papir = 0,6 kg CO2 pr. kg papir (spares der) Genbrug af glas = 0,2 kg CO2 pr. kg glas (spares der) Side 19 af 28
20 Side 20 af 28
21 Side 21 af 28
22 Side 22 af 28
23 GaBi4 studenter-version (kun til download), 85 MB Side 23 af 28
24 Ifølge Danmarks rapport til FN s klimasekretariat i 2007 var den samlede udledning af CO2 i Danmark i 2005 på 52 mio. ton. [Kilde: Denmark s National Inventory Report 2007]. Det giver en samlet CO2-udledning på 9,6 ton CO2 per indbygger. Den samlede udledning af drivhusgasser, dvs. CO2 plus de andre drivhusgasser som fx metan eller lattergas, var på 65,5 mio. ton. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2005 i alt 5,4 mio. indbyggere i Danmark. Hvis man altså medtager alle drivhusgasser er udslippet pr. indbygger omkring 12,1 ton CO2 om året. I CO2-beregneren medtages kun CO2-udledning, andre drivhusgasser er altså ikke medtaget. Desuden medtages i CO2-beregneren kun den CO2-udledning et individ selv har direkte indflydelse på gennem sit forbrug af el og varme derhjemme, transport og sit forbrug af dagligvarer. I 2004 var det 6 ton pr. person pr. år. Alle beregnede CO2-udledninger angives i kg eller tons CO2 pr. person om året. Energiforbruget er angivet i kwh pr. person om året. Ifølge Danmarks rapport til FN s klimasekretariat i 2007 var den samlede udledning af CO2 i Danmark i 2005 på 52 mio. ton. [Kilde: Denmark s National Inventory Report 2007]. Det giver en samlet CO2-udledning på 9,6 ton CO2 per indbygger. Den samlede udledning af drivhusgasser, dvs. CO2 plus de andre drivhusgasser som fx metan eller lattergas, var på 65,5 mio. ton. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2005 i alt 5,4 mio. indbyggere i Danmark. Hvis man altså medtager alle drivhusgasser er udslippet pr. indbygger omkring 12,1 ton CO2 om året. brugt elektricitet i husholdningerne i 2004, TJ Kilde: Energistyrelsen, Energi Statistiks 2005 CO2-udslip i 2004 Husholdningernes totale energiforbrug, varme & El Varme Elektricitet Total i ton ,54 Per person* indbyggere: 5,40 mio i ton/år 1,59 0,95 Persontransport ,02 Vareforbrug ,49 Side 24 af 28
25 Kilde: Danmarks Statistik, 2006 Persontransportarbejde i Danmark, 2004, i mio personkilometer Cykler/Knallerter max. 30 km/t 2353 Motoriserede køretøjer i alt Private biler Disel 3135 Benzin Taxier 403 Motorcykler 735 Knallert 45 max. 45 km/h 95 Varevogne under 2001 kg 1250 Busser og rutebiler i alt 8978 Bybusser 3458 Rutebiler og andre busser 3439 Busser til privat kørsel 2081 Tog 5550 Skibe 248 Fly 285 Kilde: Danmarks Statistik, 2006 Vareforbrug Udledningerne fra det totale forbrug af varer inden for kategorierne fødevarer, drikkevarer, beklædning, bolig, møbler, husholdningstekstiler og -redskaber, husholdningsapparater, medicinske produkter, køretøjer, kommunikations- og underholdningsmidler samt forsikringsog finansielle serviceydelser stammer fra udledningsdata fra Danmarks Statistik og er beregnet til at være 8,04 millioner tons CO2 pr. år. Denne værdi divideres med antal indbyggere i Danmark i 2004 nemlig 5,401 mio. (Kilde: Danmarks Statistik) i beregningen af den gennemsnitlige CO2-udledning ved forbrug af ovennævnte varer pr. person om året. Udledning fra eksporterende virksomheder, fra offentlige institutioner og fra en række andre kilder indgår i Danmarks gennemsnitlige CO2- udslip på 9,6 ton pr. indbygger, men altså ikke i de 6 ton, som et individ gennemsnitligt selv er ansvarlig for. Side 25 af 28
26 EL-pærer Pære Levetid, timer Pris, Kr Glødepære ca timer 10 EL-sparepære , typisk og 60 kr God? fil Global Warming Potential : CO2 udledning Indbygger i Land Ton CO2 pr indbygger om året USA 21 Danmark 10, 6 ton pr person, + 4 fra industri Kina 4 Afrika 1,5 1 Madvare 2 Mængde CO2 udledning Gram Oksekød, hakkebøf 200 g ?? Oksemørbrad 1 Kg Andre tal 1 JP, Onsdag 27 Aug 08 2 JP, Onsdag 27 Aug Side 26 af 28
27 Fisk 200 g g Svinekød 200 g 580 g 3,6 kg CO2 / kg rent svinekød Kylling 200 g Pasta 200 g glas vin 15 cl Portion ris, 75 g Ost, 2 skiver 30 g Chokolade 50 g porre 125 g dansk tomat 80 g glas mælk cm dansk augurk 50 g kopper kaffe 14 g skiver brød 160 g æg 55 g sydeuropæisk tomat 80 g cm sydeuropæisk augurk 50 g 100 Hvidkål 200 g 100 max 5 buketter blomkål 125 g 100 max 1 øl 33 cl 99 max 2 æbler 240 g 96 max 3 spsk sukker 48 g 96 max 2 spsk olie 30 g 90 max Halvt salathoved 150 g 90 max 10 løg 200 g 76 kartofler 200 g gulerødder 200 g 24 Udledning af CO2: gram oksekød: 5,6 kg CO2 200 gram svinekød: 580 gram CO2 200 gram fjerkræ: min. 520 gram CO2 30 gram ost: min. 300 gram CO2 1 dansk tomat: 280 gram CO2 1 glas mælk: 240 gram CO2 160 gram brød: 128 gram CO2 2 æbler: 96 gram CO2 200 gram kartofler: 44 gram CO2 Kilde: Institut for Jordbrugsvidenskab og Miljø, Aarhus Universitet Side 27 af 28
28 Transport Mængde Gram CO2 pr km Skib: 1 ton 10 Lastbil 1 ton 230 Fly 1 ton Mest ved kort afstand 1 ton bananer fra Mellemamerika til Europa: 80 Kg CO2 Med skib: godt 8 Kg CO2. 6 Se: JP, 27 Aug 08 Side 28 af 28
TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs mereTal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.
1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereTal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?
1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1
Læs merePRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)
PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) Produkt PRIMO side bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side bundhængt vindue i PVC profil,
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereIndledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata
CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at
Læs mere-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning
Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereHVEM ER JEG? HVEM ER JEG? 22 år med forbrugeradfærd og kommunikation i internationale reklamebureauer. 10 år med skandinaviske kunder
ONE SMALL STEP HVEM ER JEG? HVEM ER JEG? 22 år med forbrugeradfærd og kommunikation i internationale reklamebureauer 10 år med skandinaviske kunder Siden 2004 selvstændig med livsstil, forbrugeradfærd
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereOpsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune
Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereKONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER
KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereStørst CO2-udslip blandt de rigeste familier
Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen. Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.
ELMODEL-bolig Seneste opgørelser for udbredelse og anvendelse af elapparater i boligen Troels Fjordbak Larsen IT Energy tfl@it-energy.dk ELMODEL-bolig Kort om IT Energy Introduktion hvad er ELMODEL-bolig?
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mere1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3
Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereScenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten
Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse
Læs mereCO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.
1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mere