Læreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog

Transkript

1 Læreren er vigtig også for elever med dansk som andetsprog CFU Sjælland, 19.januar 2017 Lektor,

2 Pointer i oplægget: Læreren er helt central Når læreren tilrettelægger undervisningen som et kontinuum fra hverdagssprog til fagsprog, styrker det elevernes læring på andetsproget dansk Flersprogede elever har behov for at læreren arbejder systematisk med fagets ordforråd Lærerens interaktion med eleverne har stor betydning for trivsel og læring Inspiration til praksis baseret på forsknings- og udviklingsprojekter

3 Fra hverdagssprog til fagsprog

4 Hvad laver eleverne i de fire sprogbrugssituationer? Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s

5 Fra hverdagssprog til fagsprog Tekst 1 ELEVER SAMTALER UNDER FORSØG Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 ELEV FREMLÆGGER EFTER FORSØG Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 ELEVENS SKREVNE TEKST Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 LÆSER ET BØRNELEKSIKON En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får det til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s

6 Didaktisk strategi: Sæt eleverne i sprogbrugssituationer med progression fra hverdagssprog mod fagsprog Sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion Elevers skriftlige rekonstruktion Sprog som konstruktion - fagtekst

7 Omfattende inspirations- og vejledningsmateriale ift. at sikre sprogudviklende undervisning i fagene. Der er udviklet forløb i dansk, matematik, historie, idræt, natur/teknologi, samt et særskilt materiale henvendt til alle faglærere, resursepersoner på skolerne, skoleledelse og forvaltning. Vi skal senere se et eksempel fra N/T: Hvad gør du med affaldet? Følg med på emu.dk

8 Ordforrådsudviklende aktiviteter

9 Både direkte og indirekte ordforrådsarbejde Indirekte tilgang: meget og varieret input fremmer ordforrådstilegnelsen. Nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Direkte tilgang: metasprogligt fokus, øvelser. Eksplicit fokus på ord mere effektivt medfører kognitiv dybdebearbejdning. Interaktiv betydningsafklaring effektivt for produktivt ordforråd. Stenius Stæhr 2015

10 Den sprogbevidste lærer arbejder systematisk med ordforråd 1. Opstilling af sproglige mål 2. Interaktion eleverne skal bruge det udvalgte ordforråd i meningsfulde sammenhænge 3. Arbejde inden for semantiske netværk

11 Opstilling af sproglige mål ud fra de faglige mål Dansk, 6.kl: Eleverne kan beskrive gyserbilleder nuanceret Ordforråd dunkel, dyster, foruroligende, truende, ulmende, skræmmende, sitrende, hårrejsende mere end mindre end Sproghandlinger Eleven kan beskrive gyserbilleder med nuancerede adjektiver Eleven kan sammenligne billederne Pushed output Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Strandgårdsskolen og Nationalt Videncenter for Læsning,

12 Forhandling om betydning effektivt for sprogudviklingen! Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Strandgårdsskolen og Nationalt Videncenter for Læsning,

13 Byg bro til læsning med in-the-head-knowledge! Pauline Gibbons: The more high-level the text, the more schema / inthe-head-knowledge you need (Konference, 2013) Forberedelse til faglig læsning i historie, 5.klasse Mål: At aktivere elevernes hverdagssprog og lede dem mod fagsproget for at de kan indholdslæse en fagtekst. Aktiviteten er opbygget via visualisering og elevernes hverdagssprog Visualisering og dialog skaber in-the-head-knowledge

14

15 Elevers bud: Lærer skriver: Danmarks forskellige dele Delt op Forskellige stykker af Danmark Regioner samtale landsdele

16 Elevers bud: Lærer skriver: Der er krig De gemmer sig De venter på at angribe De vil overraske fjenden samtale baghold

17 Elevers bud: Lærer skriver: De slås mod hinanden De kommer fra samme land De har forskellige flag, hvorfor? samtale borgerkrig Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Nationalt Videncenter for Læsning,

18 Fra hverdagssprog til fagsprog Lærerne har udvalgt centrale begreber i teksten og fundet visuelle ressourcer der leder eleverne mod disse begreber Læreren lader eleverne tale ud fra billederne (hverdagssprog) og leder dem hen imod tekstens sprog (fagsprog), Læreren fastholder både hverdagssprog og fagsprog på tavlen Eleverne kan nu læse fagteksten med forståelse af centrale ord BONUS: eleverne lærer ikke kun fokusordene, men optager meget bedre andre nye ord fordi de har etableret in-the-head-knowledge at læse med.

19 Lærer-elev samtale: Mikrostilladsering Tydelighed i definitioner og feedback

20 Interaktionen i klasserummet lærerens rolle og ansvar Med udgangspunkt i Who knows what? The Teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom Anna-Vera Meidell Sigsgaard phd, 2013

21 Forløb i historie /dansk som andetsprog, 5.kl.: Sat ud

22 Forskningsspørgsmål (et blandt flere) Hvordan understøtter eller modvirker lærer-elev interaktionerne i undervisningen elevernes potentiale for den dansksproglige og historiefaglige udvikling som er i fokus under emnets forløb?

23 Sat ud

24 - kunne ikke betale husleje* - smidt ud af huset(?) - sat ud af en gruppe* - ikke plads nok*

25 Observationer Gennemgående interaktionsstruktur: IRF (Initiering Respons Feedback) Lærerens feedback: Stiller nye spørgsmål i stedet for at give feedback Forskellen mellem hvilke svar lærerne værdsætter og hvilke de anser for ukorrekte er ikke eksplicit Kropssprog og intonation stemmer ikke altid overens med indholdet (smilen, nikken)

26 Fortæl med dine egne ord: fattiggården Lærer: Fortæl med nogle andre ord hvad fattiggård betyder Samyra prøver sig frem, læreren svarer ikke bekræftende. Samyra: Lærer: der Ved du det egentlig? Ja, jeg ved godt hvad det er men det er ikke bare en gård hvor bor en fattig bondemand. Lærer forsøger at få Samyra til at gengive hvordan ordet bruges i materialet

27 Samyra: Lærer: Samyra: Lærer: Samyra: Lærer: De aaah - han sagde I kan bare gå i fattiggården og så kan din ø barn også din svigermor bo der [peger] og så sagde han hvad med min kone og dem? Og så kan jeg ikke huske mer. OK, så de kan gå hen og bo i en fattiggård? Ja? Hvad er det så for et sted? Så de kan hjælpe, det ved jeg ik', han sagde bare sådan. Hvad tror I det er for et sted hvis man bor der? Samyra: (****) Lærer: Samyra: Lærer: Der kan komme folk hen og bo der når de er fattige Ahh, ligesom hoteeel! Som et hotel?!

28 Lærer: Hvorfor, hvorfor? nej hvorfor?.. Prøv at hør, dengang hvorfor ville man ikke bo der? Samyra: Lærer: Samyra: (***) Saima: Samyra: Lærer: Samyra: Hakeem*: Samyra: Det var øø det var ik så luksus. [Peger på skærmen] (som i) deres eget hus Hvad tror I folk synes om èn når man bor der? Ligesom sigøjnere De tror de er sigøjnere Hvordan er det sigøjnere er? Jeg ved det ikke. Der er daaa... de kommer altid i Tyrkiet. De sælger alle mulige dyre (***) [gående forbi] Ad, sigøjnere! Ja, og de laver sådan de har alle mulige huller i tøjene. Det har de bare (**)

29 37 check K1 Lærer Øøøm. Altså fattiggården, ik`? Det er rigtig hvad I siger (og sådan noget). Det ER sådan et sted når man, når man IKKE har flere penge. Så kommer man der hen og så bor man RIGTIG dårligt. Og der er ikke så meget plads. Og man får.. DÅRlig mad.. og man skal arbejde. Man er nærmest det er nærmest.. tæt på at være slave man er. (og) man (hvad hedder det) man har ik' nogen penge og man har ikke sådan rettigheder. Det er virkelig ikke noget godt sted at bo. clrq:nv Samyra: [tager sin blyant i hånden og kigger på sit papir] cfrq Lærer: Okay? 38 A2 K1 K2f Samyra: Lærer: Samyra: Hvad skal vi så skrive? Jamen, mange af de ting I sagde var rigtige rigtig

30 39 K1:nv Samyra: (****) [viser at malke en ko] K2f Lærer: Ja. Men det er ik, det er, altsåø Det er ikke altid, det er ikke altid at det er en GÅRD altså. Det behøves ikke altid være en gård. 40 A2 Samyra: [visker ud hvad hun har skrevet] Hvad skal vi skrive? K1 Lærer: Det bare, det HEDDER bare fattiggården. Nogen gange er det bare.. er det øø, er det bare sådan et hus inde i byen hvor at øø hvor der ikke er køer og sådan noget. Det hedder bare fattiggården. A2f:nv Samyra: [banker let på skrivebordet med sin blyant] K1f Lærer: det HEDDER det altså!

31 41 A2:ls[K2] Samyra: Jeg kan ikke huske, hvad, hvad er det vi så skal skrive? [børster viskelædersmuld af sit papir]. Jeg har glemt det 42 Dk1 K2 Lærer: Samyra: Hvad var det, hvad var det vi snakkede om det var I ku skrive? Øøø dårlig (****) = De bor= 17 minutters interaktion omkring dette begreb

32 Vi kan konkludere 1. Samyra har ikke de nødvendige sproglige resurser til at opsummere og omformulere den viden hun har indsamlet via materialet og samtale med lærer. 2. Læreren var ikke forberedt på at skulle definere begreberne for eleverne; - var tilbageholdende med at give nøglebegreber, definitioner; - reagerede på elevers usikkerhed med flere spørgsmål

33 Et alternativ: lærerens mikrostilladsering af eleven Handler om at støtte elevernes sprogtilegnelse i enkelte ytringer og samtalesekvenser At blive ved eleven i flere sekvenser (ikke kun IRF) Give tænketid Optage og anvende /omformulere elevens udsagn (bygge videre) Bevidst brug af feedbackformer (implicit /eksplicit negativ positiv, anerkendende) Gibbons 2016 (dansk oversættelse)

34 Lærer: Så vi får et mere præcist resultat. Gibbons 2010, s.203 Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC Eksempel på lærers mikrostilladsering optage og omformulere elevernes udsagn Elev 1: De må gøre det mange gange så de kan se om der er nogen ændringer. Lærer: Ja, de vil se om de får lignende resultater. Elev 2: Og se om myten holder. Den holdt, men de blev ved indtil de beviste det modsatte. Lærer: De gentog altså forsøget mange gange. Jeres metode skal også indebære at I gentager forsøget et antal gange så I kan drage mere præcise konklusioner. Det kaldes replikation af et forsøg de gentog altså forsøget mange gange. Elev 3: De blev ved med det. Lærer: De blev ved med det. Og det skal I også gøre i jeres forsøg. I skal replicere jeres forsøg; i skal gentage det mange gange, replicere det. Og hvorfor skal man gøre det? Så vi får? Elev 2: Et præcist?

35 Lærer: ved du hvad veksle betyder Yusuf: Nej Lærer: Har du hørt om at veksle penge? Yusuf: Jaja Man kan fx få to tiere hvis man har en tyver. Lærer: Ja. Er det så det samme? Ignorerer forkert svar lytter efter elevens intenderede svar Yusuf: Nej Lærer: Er det det samme værd, to tiere og en tyver? Yusuf: (tavs) Lærer: Kan man købe lige meget slik for to tiere som for en tyver? Yusuf: Ja, Opsummerer Lærer: Så to tiere og en tyver er det samme værd. Lærer: (ud i klassen) Hvad kan man ellers veksle? Nadja: Tal, fx kan tal veksles til en tierstang og centicubes. Lærer: Ja. Viser et regnestykke på tavlen (13+18), og tegner en tierstang og en centicube. Lærer: Yusuf, hvad skal jeg veksle her? Yusuf: Tre plus otte giver 13, det er en tierstang og en centicube. Lærer: Ja, tak. Yusuf har forklaret os hvordan man veksler i matematik. Multikulturelle Skoler 2016 Positionerer eleven som vidende

36 Udfordringer i fagsproget Semantisk tæthed Semantisk tyngde Maton (2013) Undervisningens indhold karakteriseret ved høj semantisk tæthed og lav semantisk tyngde

37 Semantisk tyngde semantisk tæthed fattiggård i Sat Ud I fattiggården skulle børnene arbejde hårdt hele dagen Man kommer på fattiggården når man ikke kan betale sin husleje og skylder penge. sigøjnere (Maton, 2013)

38 Semantic development crosses the imaginary borders of language codes Andetsprog Modersmål Fremmedsprog

39 Opsamling: Den sprogbevidste lærer bygger bro til fagsproget Forbereder undervisningen med et sprogligt fokus på det faglige indhold: Hvilke betydningsforbindelser skal eleverne danne sig? (semantisk tæthed) Inden for hvilke kontekster (semantisk tyngde)? Muligheder for at bruge og udvikle skriftsprogsnære færdigheder altså fagsproget i tale og skrift

40 N/T 3. klasse: Hvad gør du med affaldet? Kommer snart på emu.dk! Omsatte læringsmål: Eleverne kan kategorisere affald efter hvilke stoffer og materialer, det indeholder Eleverne kan undersøge nedbrydning af affald i naturen Eleven kan beskrive nedbrydning af affald Eleven kan anvende fagord og fagbegreber fra emnet Eleven kan producere en beskrivende tekst om nedbrydning af affald

41 Sproglig udvikling i undervisningen via sprogbaserede aktiviteter Handling: undersøgelse af nedbrydning af forskellige typer affald; interview Rekonstruktion: mundtlig beretning om oplevelser; fælles skrivning af berettende tekst Transformation: kategorisering af affald; lytteaktivitet (fokuseret lytning); fagordbog; forsøg med nedbrydningstid; producere plancher Konstruktion: producere tekster om affald: først en lille film (fælles), herefter en informerende beskrivende tekst (individuel) Refleksion: egen læreproces fra at vide og bruge sproget på en hverdagsagtig måde til afslutningsvis at vide på en faglig ekspertmåde

42 Fokus på ordforråd i forløbet nedbryde, nedbrydning, nedbrydningstid, nedbrydelig, let nedbrydeligt/svært nedbrydeligt Kompostbunke Organisk, uorganisk affald, affaldssortering, grønt affald, henkastet affald Farligt affald, ufarligt affald Brænde, forbrænding genbruge, genbrug, genbrugsstation

43 Pointer i oplægget Når læreren tilrettelægger undervisningen som et kontinuum fra hverdagssprog til fagsprog, styrker det elevernes læring på andetsproget dansk Flersprogede elever har behov for at læreren arbejder systematisk med fagets ordforråd Lærerens interaktion med eleverne har stor betydning for trivsel og læring

44 7 gode råd til den sprogbevidste lærer 1. Byg alle forløb op som en kæde af sprogbrugssituationer fra hverdagssprog til fagsprog start med en handling, så alle er med fra starten. 2. Stilladsér på alle tænkelige måder: støt eleven i at kunne løse opgaverne og præstere så godt som muligt. 3. Opstil sproglige læringsmål ud fra de faglige læringsmål. Præcisér hvilket sprog eleven har brug for at opbygge, og undervis dem i det. 4. Visualisér så meget som muligt: billeder, film, ting, oplevelser, handlinger. 5. Giv eleverne mulighed for at være sprogligt aktive. 6. Lad eleverne arbejde med fagets ordforråd på en aktiv måde, der sikrer at de forstår ordene i dybden. 7. Inddrag elevernes flersprogede kompetencer aktivt i undervisningen. Ginman og Neumann Larsen: Sprogligt udviklende didaktik for nyankomne. I: Kom ind i sproget, Akademisk Forlag 2017

45 Litteratur Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Målrettet undervisning i det flersprogede klasseværelse. I: KvaN nr 106, 2016 (udkommer i december 2016) Katja Vilien m.fl: Styrk sproget, styrk læringen. Dansk oversættelse af Pauline Gibbons: Scaffolding language, scaffolding learning. Samfundslitteratur 2016 Birgit Henriksen: Det oversete ordforråd I: Sprogfag i forandring. Samfundslitteratur, 2015, 2. udgave Lars Stenius Stæhr: Tilegnelse og testning af ordforråd. I: Sprogfag i forandring. Samfundslitteratur, 2015, 2. udgave Anna-Vera Meidell Sigsgaard: Who knows what? The Teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom. PhD, KU 2013

46 Mere litteratur Derewianka, Beverly (oversat af Mette-Maria Rydén): Vilde med sten indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog. I: Bock, K. m.fl. (red.): Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Hans Reitzels Forlag, Mulvad, Ruth Kan det være sjovt at skrive om havdyr? I Madsbjerg og Friis (red): Skrivelyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag, 2011.

47 Links