Folkeråd om digital dannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeråd om digital dannelse"

Transkript

1 Folkeråd om digital dannelse Teknologi er et redskab, vi skal bruge, men ikke et liv, vi skal leve. Ordene faldt i forbindelse med folkerådets drøftelser, og de indkapsler en stor del af netop den form for tænkning, som digital dannelse i DANSK IT s optik handler om. Som udløber af DANSK IT s Udvalg for Digitale Kompetencers arbejde med digital dannelse og at formulere tre digitale nøglekompetencer indledte vi et samarbejde med Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Hensigten var at trække på den traditionelle folkeoplysningsånd og inddrage en bred folkelig skare for at drøfte de nødvendige tiltag til at sikre danskernes digitale dannelse. Dermed afholdtes Folkeråd for Digital Dannelse d. 30. november. Scenen var sat i historiske rammer på Rødding Højskole i Sønderjylland, grundlagt i 1844 for at sprede dannelsens lys blandt bondebefolkningen. Alle, der havde lyst til at sætte en dag af til at diskutere, hvordan vi sikrer danskernes digitale dannelse, var velkomne, og deltagerskaren var mangfoldig: Der var DANSK ITmedlemmer, en kunsthåndværker, folk fra oplysningsforbund, folkeskoler, gymnasier, universiteter, embedsværket, private borgere og højskoleelever. På bedste højskolemanér indledte vi dagen med en sang, der satte rammen for en fortsættelse af højskolebevægelsens oplysningsprojekt i den digitale tidsalder og gav en indledning, som kun et samarbejde med Folkehøjskolerne kunne give. Klaus Kvorning Hansen, formand for Udvalget for Digitale Kompetencer, og Jonas Møller, Folkehøjskolernes Forening, styrede slagets gang, og Klaus Kvorning indledte drøftelserne på dagen ved at redegøre for kerneelementerne i vores opfattelse af digital dannelse. Dagens drøftelser I løbet af dagen drøftede vi, hvad der skal til for at sørge for, at alle danskere besidder grundlæggende digitale brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer, og vi drøftede, hvordan den enkelte, civilsamfundet og politikerne kunne bidrage til dette. Til at levere indspark havde vi blandt andet DANSK IT s bestyrelsesmedlem Michael Ørnø fra Statens IT, der fortalte om sine bestræbelser på at holde sig anonym på nettet, Thomas Vigild fra Vallekilde Højskole, der berettede om brugen af spildesign til at lære unge digitale kompetencer, Niels Jakob Pasgaard fra edidaktik, der talte om forholdet mellem klassisk og digital dannelse samt Janne Bavnhøj og Astrid Søe fra Højskolerne, der fortalte om deres baggrund for at bringe Grundtvig ind i den digitale verden med en Twitter-profil. Alle disse og flere til bidrog til en dag præget af konstruktive drøftelser, som danner grundlag for konklusionerne på de følgende sider. En stor tak skal gå til alle deltagere og Rødding Højskole, og vi ser frem til at bære konklusionerne ind på Christiansborg til vores høring den 22. februar.

2 Konklusioner om digitale nøglekompetencer I DANSK IT s Anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer skitseres tre slags digitale nøglekompetencer brugerkompetencer, skaberkompetencer og refleksive kompetencer -, som er nødvendige for at sikre, at så mange danskere som muligt får redskaberne til at gribe de digitale muligheder og begå sig i det digitale samfund. I DANSK IT tror vi ikke på begrebet digitalt indfødte, for den digitale dannelse er en opgave for alle alders- og samfundsgrupper. Det er nemt at påpege, at den digitale dannelse bør sikres ved politisk handling og lovgivning, eksempelvis med digital dannelse på skoleskemaet, men i DANSK IT mener vi, at opgaven er meget større end dette. Ligesom med højskolebevægelsens oplysningsprojekt skal den enkelte, civilsamfundet og det politiske system løfte i flok. Folkerådets drøftelser koncentrerede sig om hver type af nøglekompetencer og beskæftigede sig med tre spørgsmål: Hvad kan den enkelte gøre? Hvad kan civilsamfundet gøre? Hvad kan politikerne gøre? I de følgende afsnit fremlægger vi de vigtigste pointer og citater fra drøftelserne. Der var mange flere, og snakken gik livligt i alle grupper, så vi har ikke kunnet få alt med, men vi har forsøgt at opsummere væsentlige og repræsentative udsagn fra de mange engagerede folkerådsdeltagere. Digitale brugerkompetencer Kende til og forstå digitale værktøjer At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden. Tilgå og evaluere information At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed. Håndtere information At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde. Hvad kan den enkelte gøre? Den enkelte kan sørge for at tage ansvar for at tillære sig kompetencerne det gælder ikke blot de digitale. Meget kan opnås med en simpel Google-søgning, og endnu mere kan opnås ved nysgerrighed og ved at opsøge frivillige med særlige kompetencer, som kan lære fra sig. Sådanne kan findes i familien, på arbejdspladsen eller i foreningslivet. Dertil er det særligt vigtigt ikke blot med opmærksomhed på svindel og spam, men også en bevidsthed om, hvad man betaler med, når man bruger tjenester, der umiddelbart er gratis. Datadrevne forretningsmodeller har også enorm værdi og den værdi skal man være bevidst om. Du har pligten til at deltage i det samfund, du er en del af. Vær nysgerrig.

3 Vær opmærksom på hvilke data og rettigheder, man giver afkald på en købs/brugssituation. Lær at bruge teknologien nuanceret til det, den er god til, ikke til alt, den kan. Hvad kan civilsamfundet gøre? Civilsamfundets rolle i forhold til digitale brugerkompetencer handler om at stille muligheder til rådighed for den enkelte og fora til at oplyse og løse problemer. Dertil har civilsamfundet en rolle i forhold til at formidle forskellen mellem sociale mediers uredigerede nyheder og redaktionelle nyheder, så man på den måde kan undgå, at problemerne med falske nyheder ikke kommer helt ud af kontrol. Vi skal have digitale værger. Man skal gøre sine nyheder færdige. Hvad kan politikerne gøre? Politikernes ansvar for at sikre digitale brugerkompetencer ligger bl.a. i at sørge for en ordentlig datasikkerhed, særligt for offentlige data men også for private. En lige adgang til teknologien i form af at sørge for ordentlig udbredelse af bredbånd og andre muligheder for at være aktivt på internettet er en central forpligtelse for det offentlige, ligesom andre former for kerneinfrastruktur er det. Det ville naturligvis være optimalt, at man gjorde den digitale del af pensum i uddannelsessystemet langt mere fremtrædende, og at minimumskrav til digitale brugerkompetencer indgik på linje med minimumskrav til læsning, stavning, regning osv. Det er også essentielt, at de offentlige IT-systemer bliver mere brugerorienterede, hvis man ikke skal tabe mange danskere, når det gælder digital interaktion med det offentlige (læs mere herom i DANSK IT s Anbefalinger til lovgivning i det digitale samfund). Det er ikke helt gået op for politikerne, at der er et opsparet behov for digital dannelse.

4 Digitale skaberkompetencer Omdanne information At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål. Skabe information At designe og udarbejde it-produkter til bestemte målgrupper og formål. Dele information At kunne forstå og bruge digitale værktøjer til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer. Konstruere At kunne forstå og bruge strukturer og algoritmer, herunder at forholde sig skabende til dem. Hvad kan den enkelte gøre? Den enkelte kan sørge for at opsøge muligheder for digital skabelse. Gerne gennem leg, der bl.a. på Vallekilde Højskoles spiludviklingslinje udgør den mest lærerige vej til evner udi bl.a. kodning. Mange ligger inde med en naturlig skabertrang, der udtrækkes eksempelvis gennem leg med LEGO-klodser, som man bør overveje at udnytte digitalt også. Nogle gange er den bedste vej til digital læring at gå mere gammeldags til værks, hvilket man også bør være opmærksom på. Overvej hvornår fysiske redskaber såsom bøger fungerer bedre. Du skal selv opsøge muligheder og anledning. Øv dig Hvad kan civilsamfundet gøre? Civilsamfundet kan tilbyde muligheder og rammer for at udvikle folks digitale skaberkompetencer. Det gælder ikke bare de mest oplagte steder som på biblioteker og uddannelsessteder, men også i det brede foreningsdanmark hos spejdere, fagforeninger og aftenskoler, eksempelvis. Her bør man sætte de frivillige med særlige kompetencer i spil, så disse får en mulighed for at mødes og koordinere, så deres indsigter kan udbredes bredt. Man kan også gøre meget ved at tilskynde til, at folk erhverver sig skaberkompetencer, så deres muligheder socialt og professionelt udvides. Det skal være lige så attraktivt at kode som at spille fodbold. Vi skal udvikle et starter-kit i digital førstehjælp. Der skal være status forbundet med at være digitalt skabende.

5 Hvad kan politikerne gøre? Politikerne skal sørge for, at der skabes broer mellem brugere og profession, og at der ikke blot tænkes i effektivisering, når der tænkes på digitale skaberkompetencer. Det handler ikke bare om, at man kan spare penge ved at sikre disse kompetencer hos befolkningen. Derfor er det nødvendigt, at det offentlige fastholder en sammenhæng i indsatserne, så de ikke gennemføres fragmenterede. IT skal fylde mere end et egentlig fag den digitale naturlighed med eksempelvis kobling mellem forskellige fag bør styrkes. Skab en sammenhæng. Der er mening med galskaben. Refleksive digitale kompetencer Anvende information trygt At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. Identitetsskabelse At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. Samfundsforståelse At kunne forstå hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet og dets institutioner og virksomheder. Digital dannelse At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold. Hvad kan den enkelte gøre? Først og fremmest kan man opdrage på sig og sine ligesom i den virkelige verden er den bedste kilde til både god opførsel og dybe refleksioner, at familierne tager opgaven på sig. Vi har alle et ansvar for at svække de rå miljøer, som findes mange steder på nettet. Det adskiller sig ikke fra at bekæmpe andre former for mobning og dårlig opførsel. Klassisk dannelse kommer før digital dannelse skabes i skolen, af civilsamfundet og individerne. At opsøge refleksion er at reflektere, og dette gælder såvel analogt som digitalt. Opsøg ny viden og undersøg mulighederne.

6 Hvad kan civilsamfundet gøre? Ligesom højskolebevægelsen spillede en afgørende rolle i folkeoplysningen, så bør en stor del af opgaven med at højne den digitale dannelse løftes af frivillige fællesskaber, hvor man mødes og bliver klogere i fællesskab. Det gælder mere end nogensinde med de digitale platforme, hvor man har muligheden for at skabe flere forskellige identiteter og optræde i et utal af roller. En digitalt oplyst borger kan via dannelsen i fællesskaberne langt bedre udnytte det konstante bombardement af informationer, der kan være sande, hele eller halve løgne. Og eksempelvis kan højskolebevægelsen i fuld overensstemmelse med sin tradition påtage sig en særlig opgave i at befæste det digitalt oplyste menneske, der kan forstå og begå sig i det samfund, som digitaliseringen i den grad præger. Vi har brug for digitale forsamlingshuse og diskussionsklubber på nettet. Hvad kan politikerne gøre? Det offentlige bør være en rollemodel i digitaliseringen. Det indebærer, at de digitale muligheder bør udfoldes bedst muligt gennem politisk handling og ikke sidde fast i bureaukrati, særinteresser og forældet lovgivning og regler. Det er svært at sikre den digitale dannelse, hvis det offentlige slet ikke følger med. Derfor skal juraen gøres tydelig og det offentlige bør bestræbe sig på at kommunikere så enkelt og simpelt til borgerne, som de lader sig gøre og på borgernære platforme. Særligt vigtigt er det, at man fastholder den klassiske forståelse af dannelse, også i en digital verden dannelse kan ikke måles og vejes, og de politiske bestræbelser på at sikre den digitale dannelse bør ikke tage udgangspunkt i et simpelt mål om kompetenceoptimering. Den digitale dannelse er et fundamentalt behov i det samfund, vi allerede lever i, og det bliver kun mere afgørende i fremtiden. Teknologi er et redskab, vi skal bruge, men ikke et liv, vi skal leve. Ikke alt kan måles f.eks. ikke dannelse I det offentlige burde man forsøge sig med også at kunne kommunikere sit budskab til borgeren på 140 tegn.

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Eller: HVORFOR, HVAD OG HVORDAN? Anne Wieth-Knudsen Specialkonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Digital dannelse i erhvervsuddannelserne

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Tilbud til skolerne i Solrød efterår 2017

Tilbud til skolerne i Solrød efterår 2017 Tilbud til skolerne i Solrød efterår 2017...Sammen skaber vi læring og læselyst solbib.dk Kære lærer, Vi vil gerne invitere dig og dine elever indenfor på biblioteket og har her samlet vores Åben Skole

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge

Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg, 26. november 2018 Vartov, København Dagsorden Fem pointer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Indledning. Mål. Målgruppe

Indledning. Mål. Målgruppe 1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet

Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet Opgaver og formål for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet Dette dokument er områdeudvalget for Sundheds- og omsorgsområdets strategipapir

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Antimobbestrategi for Thyregod Skole Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

ITS MEDARBEJDERMØDE 14. december 2018

ITS MEDARBEJDERMØDE 14. december 2018 ITS MEDARBEJDERMØDE 14. december 2018 PROGRAM 13.00 13.10 14.00 14.20 14.40 15.00 Velkomst ved Flemming Koch Digital Dannelse v/klaus Kvorning Hansen, it-direktør KU Spørgsmål Pause Tak for i år Tak for

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel? Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal

Læs mere

Bilag B: Spørgeskema: Undersøgelse af 2.e s opfattelse af informationskompetence

Bilag B: Spørgeskema: Undersøgelse af 2.e s opfattelse af informationskompetence : Spørgeskema: Undersøgelse af 2.e s opfattelse af informationskompetence Om dig Hvad er dit navn? Hvor gammel er du? Dit køn Kvinde Mand 1 Kategori 1 Kunne bruge IT Jeg bruger IT til at søge efter informationer.

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google?

Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Jeg har søgt på nettet, men det er uoverskueligt! er en standardreplik bibliotekaren møder igen og igen. Kender du Faktalink? er et ligeså ofte stillet

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter

Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter Dansk Folkeoplysnings Samråd 2018 Materialet er udviklet af: Stine Hohwü-Christensen, DFS Helle H.

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5 Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Anti-mobbestrategi for Risingskolen Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens

Læs mere

Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk

Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk København 4. februar 2019 Lex.dk Danmarks Biblioteksforening finder idéen om Lex.dk særdeles relevant. Etablering af en online nationalencyklopædisk portal med afsæt

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Evaluering af Medieleg i dagtilbud Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi. Social media playbook En guide til afdelinger og ansatte i Tønder Kommunes tilstedeværelse på de socialee medier. 1 Indledning Kommunikationsafdelingen har udviklet et praktisk redskab til at hjælpe ansatte

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen 0. 3. klasse Side 1 af 8 Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 1. marts 2001 1 stk. 5 skal hensynet til undervisningens fremme

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

DIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang

DIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang DIGI-TRYG Gør eleverne i stand til at færdes trygt på nettet. Fag og mål Dansk, indskoling (0.-3. klasse). Kommunikation It og kommunikation. Omfang Forløbet strækker sig over 6 lektioner á 45 minutter.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Sæt strøm på dit kvarter

Sæt strøm på dit kvarter Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød. Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger: Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet

Læs mere