Årsrapport 2009 for Sundhedstjenesten

Transkript

1 Årsrapport 2009 for Side 1 af 9

2 1. Sammendrag Pejlemærker: har henover året arbejdet med at inddrage de kommunale politikker, bl.a. sundhedspolitikken, mad og måltidspolitikken, den sammenhængende børnepolitik, børne og ungepolitikken, handicap og psykiatripolitikken, personalepolitikken, i arbejdets udførelse og fremtidige tilrettelæggelse. Resultatkrav: har i 2009 haft 7 resultatkrav, hvoraf 4 har været viksomhedens egne. De fleste af kravene er blevet indfriet, dog betegnes nogle af dem som delvist indfriet, idet der opstod udefra kommende ændringer i virksomhedens muligheder for at kunne planlægge og udføre arbejdet. Bl.a. har økonomien spillet en stor rolle, men også manglen på sekretær har fået betydning. Opfølgningen uddybes i de følgende afsnit. Egne mål: Der har i 2009 været arbejdet med det tværfagligt samarbejde, den behovsorientret indsats og motorisk usikre børn inden skolestart. Arbejdet med de motorisk usikre børn er nu sat i system og fungerer. Det tværfaglige samarbejde har haft stort fokus og skal forsat have det de næste år, ligeså den behovsorienterede indsats. Hvad har præget i 2009: Sekretær bemandingen har været noget turbulent, idet vi har måttet skifte sekretær 2 gange og da virksomheden kun råder over 1 sekretær har det haft stort betydning. Sundhedsplejerskerne skal overtage ind og udskolingsundersøgelserne, så denne planlægning og opkvalifisering er gået i gang. Ellers har vi endelig kunnet opstarte digitaliseringen af journalerne og de nye flytteplaner har også fyldt lidt. Dog er vi her meget glade for at vi igen kommer tættere på vores samarbejdspartnere. Regnskab: Budgettet er overholdt med en forbrugsprocent på knap 95%. Der er modsatrettede årsager hertil. Vikariat for frikøbt FTR er først dækket fra april, da medfinanseringen har været uvis, men nu endelig er på plads. Den vakante sekretærstilling var på papiret kun vakant i 1 md. Indkøbet af IT journalsystemet er først foretaget i juli, så derfor er driften hertil mindre end budgetteret.virksomheden har pga. kommunens økonomiske situation forsøgt at holde igen med alt indkøb og genbesættelse af stillinger. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: der har kontinuerligt henover året været arbejdet med resultatkravet i virksomheden. Nogle af de planlagte aktiviteter er gennemført andre ikke idet der bla. blev indskærpet at budgettet skulle overholdes og vi derfor ikke som planlagt kunne overføre et underskud på undervisning Side 2 af 9

3 resultatkravet? Der er lavet handleplan og fulgt op på APV Trivselsundersøgelsen 2008 s resultat er der fulgt op på. Der er arbejdet på at sætte arbejdsglæden i fokus. Sygefraværssamtaler er afholdt Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: Er indfriet til fulde. Der har i 2009 været arbejdet meget med kompetenceudvikling resultatkravet? Sparingsgrupperne fungerer og der er tid dertil. Mussamtalerne har været afholdt. De centrale kompetenceudviklingsmidler har jævnligt været medtænkt dog ikke benyttet. Andre kommuners opgaveløsning har været medindraget. har deltaget i både interne og eksterne uddannelser, kurser. Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: Egentligt er resultatkravet indfriet delvist idet en del af de planlagte aktiviteter ikke har kunnet nås at blive udført. Bl.a. pga. manglende sekretær og udskydelse af indkøbet af det elektroniske journal system resultatkravet? Der er blevet arbejdet med standerne for sundhedsplejerskebesøgene/samtalerne. Det elektroniske journalsystem er indkøbt og i fuld gang med at blive implementeret. De faglige ansvarsområder er blevet revideret og placeret på den enkelte sundhedsplejerske Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: At der er implementeret et nyt fagspecifikt IT modul. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: Egentligt er resultatkravet indfriet delvist i det it systemet er indkøbt og i fuld gang med at blive implementeret Side 3 af 9

4 resultatkravet? Der er arbejdet efter projektmodellen, og herefter indkøbt det rigtige it modul. Der er i oktober opstartet undervisning og implementering. Systemet forventes fuldt ud implementeret i sommeren 2010 Resultatkrav 5: Der er gennemført en screening i kommunen i forbindelse med 2 måneders besøget. Det forventes, at det primært vil være de milde former for fødselsdepression, som vil være nyfundne. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: indfriet til fulde. Det kan konkluderes at både sundhedsplejerskerne og familierne har fået mere fokus på mors velbefindende. 7,5% af mødrene scorer på 8 og derover 8 (svarende til efterfødselsreaktion). Antallet af mødre med efterfødselsreaktion er lavere end landsgennemsnittet, men her må tages højde for at der kun er et halvt års materiale og at både mødre og sundhedsplejersker har skullet indstille sig på den nye rutine. vil om et par år lave en ny opgørelse, denne gang over et helt år. Denne undersøgelse vil da kunne foregå elektronisk og ikke som i år med håndarbejde. resultatkravet? Der har været gennemført en screening og en spørgeskema undersøgelse hos sundhedsplejerskerne henover 2009 og der foreligger nu en opgørelse og evaluering. Se evt. bilag 1. Resultatkrav 6: Dels udeblivelser dels aflysninger registreres og monitoreres. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: Er indfriet til fulde. Der er markant flere udeblivelser end aflysninger. Og hvor aflysningerne for det meste skyldes akut opstået sygdom, indenfor 48 timer, hos personalet, så skyldes udeblivelserne hyppigst børn i skolen og læreren, men også familier der ikke var hjemme fylder. Så det er på de områder vi fremover skal have fokus. Vi har i virksomheden i forvejen fokus på fravær, som dog for virksomheden i forvejen kun er på 3,1% resultatkravet? Der har gennem året foregået en systematisk registrering og der foreligger nu en opgørelse som sundhedstjenesten har planlagt at arbejde videre med i Se evt. bilag 2. Side 4 af 9

5 Resultatkrav 7: Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at undersøge behovet for øget viden om håndhygiejne og forslag til eventuelle særlige initiativer. Uddybelse af resultatkravets indfrielse: Er indfriet til fulde. Konklusionen er, at medarbejderne i dagtilbuddene mangler viden om håndhygiejne og erfaring i korrekt håndvask. Der foreligger nu forslag til indsatser, hvoraf flere kræver et samarbejde på tværs af områderne. Se bilag 3. resultatkravet? Arbejdsgruppen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, og der foreligger en opgørelse på undersøgelsen og forslag til indsatser. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt 2009 har været et år, hvor sundhedstjenesten har været megt præget af kommunens økonomiske situation og udskiftningen af sekretæren. Der har været fokus på sygefravær og sundhedstjenesten kan bryste sig af en fraværsprocent på kun 3,1% fravær. skal i 2010 igen flytte, men denne gang bliver det tættere på dens samarbejdspartnere og det ser vi meget frem til. I forhold til sundhedstjenestens egne mål har sundhedstjenesten overtaget tilbuddet unge mødre mødre gruppe/åbent hus. Her har der i løbet af 2009 været afholdt 38 arrangementer med en gennemsnitlig deltagelse på 11,6. Der er pga. anonymiteten ikke opgjort, hvor mange gange den enkelte mor er mødt frem og hvor mange mødre, der har deltaget. Vi vil i 2010 forsøge at få lavet en opgørelse over hvad mødrene beskæftiger sig med, når de stopper i tilbuddet. Men vi har allerede flere eksempler på, at nogle af mødrene kommer i uddannelse i kraft af den støtte, de har fået fra det netværk, de har fået ved deltagelse i tilbuddet, og at andre er kommet i arbejde. Der er sammen med området familie og børn blevet planlagt et tilbud for præmature, som i 2010 sættes i drift i dagplejen. Vi har som opfølgning efter et julemærkehjemophold forsøgt med ekstra hjemmebesøg, hvilket dog ikke havde den ønskede effekt, og vi vil derfor i 2010 iværksætte en anden form for opfølgning. s almindelige Åbent hus er i løbet af året blevet ændret, så tilbuddet med undervisning og vejledning nu er både i Hundested og Frederiksværk. Sundhedsplejerskerne deltager i skoledistrikternes tværfaglige teams. Der er dog stadig meget stor forskel på, hvordan teamene fungerer. Sundhedsplejerskerne har siden marts haft yderligere fokus på forælderens alkoholvaner. Denne fokus opleves af forældrene som helt naturlig. Der er i løbet af 2009 blevet etableret et styrket samarbejde med Hillerød sygehus fødegang, barselsgang, tidlig indsats og børneafdeling. Indsatsen om at opfange motorisk usikre børn i førskolealderen er sat i system og er blevet kendt blandt samarbejdspartnerne. begyndte i starten af oktober at overgå til elektroniske journaler. Overgangen skrider planmæssigt frem og medarbejderne arbejder hårdt og entusiastisk med de nye rutiner. Den mangeårig kendte Barnets bog er blevet erstattet af en elektronisk for forældrene og kommunikationen med praktiserende læger og sygehuset erstattes i løbet af foråret med E-kommunikation. Side 5 af 9

6 Sundhedsplejerskerne har været på efteruddannelse i ind og udskolingsundersøgelserne og er nu gået i gang med at planlægge de fremtidige ind og udskolingsundersøgelser. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct , ,58 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal Uforbrugte midler er fremkommet pga. tilbageholdenhed i sundhedstjenesten og pga. at IT systemet kun har været i drift i 1/3 del af året. Alle midlerne ønskes overført til 2010 og tænkes forbrugt til bl.a. nyinvesteringer i inventar og til brug for en ekstra behovsorienteret indsats overfor borgerne, her er ikke endnu helt bestemt hvilken, da der er mange muligheder i spil. 5. Oversigt over bilag + bilag Bilag 1 Opsamling og konklusion screening nybagte mødre Bilag 2 opgørelse og konklusion udeblivelser og aflysninger Bilag 3 Status på resultatkravet fokus på børns sygelighed Side 6 af 9

7 Bilag 1 Opsamling og konklusion screening af nybagte mødre Opsamling: Der er lavet 160 screeninger på fødsler fra 1 marts til 31 august. Der er fundet 12 mødre der scorer på 8 og derover 8. Dette ville svare til at der på årsbasis vil blive opsporet 24 mødre med en score på 8 og derover. Svarende til 7,5% af mødrene i Halsnæs Kommune har en efterfødselsreaktion. Undersøgelsesgrundlaget er dog kun for et halvt år, men giver dog et fingerprej. Sundhedsplejerskernes evaluering: Det er blevet mere legalt at tale om mors velbefindende efter at skemaet er blevet indført. Sundhedsplejerskerne oplever at de har fundet flere mødre med en efterfødselsreaktion end tidligere. Flere oplever at specielt samarbejdet med de familier hvor der er en høj scorer fungere bedre. Mødrene oplever skemaet som ok og er glade for at vi spørger ind til deres velbefindende. De mødre der får tilbudt lyttebesøg er glade for det. Mødrene oplever det har taget brodden af. Mor var glad for at få sat ord på. Nogle har dog haft brug for yderligere hjælp i form af en psykolog. Det ville være rart, at vi i disse tilfælde havde mulighed for at henvise til en behandling i kommunen og ikke skulle bede mor og at gå til egen læge for at få en henvisning. Vi håber dog at vores nye mulighed for E-kommunikation med de praktiserende læger vil gøre det lettere for mor at få hjælp. Konklusion: Det kan konkluderes at både sundhedsplejerskerne og familierne har fået mere fokus på mors velbefindende. Antallet af mødre med efterfødselsreaktion er lavere end landsgennemsnittet, som ligger på 10-15%, men her må tages højde for at der kun er et halvt års materiale og at både mødre og sundhedsplejersker har skullet indstille sig på den nye rutine. vil om et par år lave en ny opgørelse, denne gang over et helt år. Denne undersøgelse vil da kunne foregå elektronisk og ikke som i år med håndarbejde. Side 7 af 9

8 Bilag 2 Opgørelse og konklusion aflysninger og udeblivelser 10mdr. i Udeblivelser 2009 pga. sundhedsplejerske 2 pga. fysioterapeut 0 barn i skolen 70 pga. lærer 81 pga. institution 0 pga. familie 37 i alt mdr. i Aflysninger 2009 Pga. sundhedsplejerske 106 Pga. fysioterapeut 1 barn i skolen 3 pga. familie 38 pga. institution 6 pga. lærer 7 I alt 161 Sundhedsplejerskes aflysninger er hovedsagligt pga. akut sygdom hos sundhedsplejersken. Familie der aflyser er hyppigst pga. akut sygdom i familien. Barn i skolen udeblivelser er hyppigst enten at barnet bare ikke kommer eller at det ikke er i skole og der er ikke meldt afbud. Lærers udeblivelser er hyppigst at læreren har glemt det aftalte og har aftalt andet med klassen eller ikke givet besked til de andre lærer. Familiers udeblivelser er typisk at ingen er hjemme. Institutioners aflysninger er hovedsagligt pga. barn eller forældre er syge. Konklusion Der er markant flere udeblivelser end aflysninger. Og hvor aflysningerne for det meste skyldes akut opstået sygdom hos personalet eller familien indenfor 48 timer, så skyldes udeblivelserne hyppigst børn i skolen og læreren, men også familier, der ikke var hjemme fylder. Så det er på de områder, vi fremover skal have fokus. Vi har i virksomheden i forvejen fokus på fravær, som dog for virksomheden i forvejen kun er på 3,1%. Side 8 af 9

9 Bilag 3 Status på resultatkravet fokus på børns sygelighed 2009 har gennem 2009 arbejdet med resultatkravet fokus på børns sygelighed. Der er blevet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der har haft til opgave at undersøge behovet for øget viden om håndhygiejne hos personale i dagtilbud og sundhedstjenesten og komme med forslag til eventuelle særlige initiativer. Arbejdsgruppen valgte at bruge undersøgelsesmetoden anonymt spørgeskema i både dagtilbud og sundhedstjenesten. Der er blevet lavet en opgørelse på dagtilbud og en på sundhedstjenesten. Se bilag opgørelse spørgeskema undersøgelse dagtilbud og sundhedstjenesten. Dagtilbuddene: Der har været besvarelser fra 17 dagtilbud. 183 medarbejder i dagtilbuddene har svaret. Ca. halvdelen vasker hænder efter anbefalingerne og er opmærksomme på hvor der skal være særligt fokus. Hånddesinfektionsmiddel er ikke et normalt brugt middel. : 14 medarbejdere har besvaret, og besvarelserne viser, at alle vasker hænder efter forskrifterne og bruger hånddesinfektionsmiddel men kunne blive bedre til dette. Konklusion er, at der skal sættes fokus på viden håndhygiejne, så flere vasker hænderne efter anbefalingerne, og der mangler viden om hånddesinfektionsmiddel. Arbejdsgruppens forslag til særlige initiativer: udfører hygiejne tilsyn i dagtilbuddene hvert 2. år (udgiftsneutral) Der sættes vaske hænder mærkater fra Sundhedsstyrelsen op ved alle håndvaske i dagtilbuddene ( hvem der afholder denne udgift skal afklares) Dagtilbuddene skal alle have bogen hygiejne i dagtilbud og den nyreviderede bo smitsomme børnesygdomme.(hvem der afholder denne udgift skal afklares) underviser personalet og børnene hvert. 2 år udførelsen af håndhygiejne (udgift til sundhedsplejerskens arbejdstid skal afklares ) Personalets undervisning skal helst ligge efter lukketid (Dette betyder en ekstra udgift i overarbejdsbetaling til sundhedstjenesten, som skal afklares) drøfter årligt håndhygiejne, undersøgelser og præparater ( udgiftsneutral) Side 9 af 9