Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013"

Transkript

1 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013 Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse ("traditionelle byfornyelsesområder") Jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 5. februar 2010 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Ansøgningsfrist mandag den 8. april 2013 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: byfornyelse@mbbl.dk Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes, men kan dog besvares med Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: Områdefornyelse i Grenaa Midtby 2. Kommunens adresse Navn på kommune:norddjurs Kommune Gade/vej og nr.:torvet 3 Postnr.:8500 By: Grenaa 3. Kontaktperson i kommunen Navn:Kirsten Bjerg Titel:Udviklingskonsulent Telefon: Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: 5 mill. Kirsten Bjerg (kib@norddjurs.dk)

2 KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort: Kort over området: bilag 1 Oversigtskort: bilag 2 Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. særlige landskabelige karakteristika, byområdets rolle i byen m.v.) Det udvalgte område er Grenaa middelalderby og overgangsarealerne mellem middelalderbyen og de nyere boligområder. Grenåen, som forløber gennem midtbyen kunne være et vigtigt element i identifikationen af Grenaa, men åen i dag er temmelig usynlig i bybilledet. Med dette projekt vil vi gøre Grenåen til et synligt element i bybilledet. Som i mange andre provinsbyer lider detailhandelen under, at der bliver færre butikker, dels på grund af internethandlen, og dels på grund af butikscentrene i de større byer. Projektet skal bruges til at skabe rammer, så detailhandelen komprimeres med centrum i midtbyen og samtidig skabe attraktive bynære bomiljøer rundt om butikscentrum. Specielt i det udvalgte geografiske område er der er særligt behov for at støtte de eksisterende ejendomme med bygningsfornyelse. F.eks. i form af støtte til istandsættelsesarbejder eller til omdannelse af tomme butikker til beboede lejligheder, der hvor det vurderes, at handlen er opgivet for stedse. Der er en lang række ungdomsuddannelser i Grenaa, og en række af disse er landsdækkende inden for eksempelvis spiludvikling og datamatiker-uddannelse, hvilket betyder, at unge kommer til byen, og mange bosætter sig her i en periode. Ved at skabe gode forbindelseslinjer mellem bymidten og ungdomsuddannelserne kan de være med til at skabe god energi og give føde til en levende by. Giv en kort sammenfattende karakteristik af det valgte byområde og dets udfordringer: Grenaa har omkring indbyggere. Byen er Djurslands største handels- og industriby, og byen har desuden en større havn, som har ekspanderet væsentligt i de senere år. Det særlige ved Grenaa er, at havnen på trods af byens størrelse i øvrigt ligger 3 km fra bymidten og ikke som i mange andre danske byer bidrager med liv til bymidten. Det forholdsvis store bycenter med butikker og andre servicefaciliteter ligger i den gamle købstad omkring torvet og de tilstødende gader inden for det udvalgte område. I nærheden af bycentret ligger Kulturhuset Pavillonen, som henvender sig til et stort opland. I byen er der tre folkeskoler, offentlige og private børnehaver og en række ungdomsuddannelser, blandt andet Djurslands Erhvervsskoler, gymnasium og voksenuddannelser personer af Grenaas indbyggere bor i det udvalgte område. Det valgte område er et fællesområde for hele byen og oplandet. Som nævnt er det middelalderbyen med omkringliggende zoner, der er udvalgt, og middelalderbyen har altid udgjort centrum i Grenaa. Det er vigtig at bevare et centrum samt fortætte byen fremfor at lade den sprede sig udad. Herved kan skabes mulighed for, at byen kan overleve som en god handels- og bosætningsby. Områdets største udfordring er, at handlen er vigende, butikker står tomme og at byrummet fremtræder trist og nedslidt og dermed er byen ved at tabe sit centrum. At butikslokaler står tomme er naturligvis udbredt i mange byer, men i det udvalgte område af Grenaa er det desværre stærkt medvirkende til at alt liv i centrum er i risiko for at forsvinde. Så der er ønske om at fortætte byens handel, skabe mere liv og aktivitet i byrummet samt skabe andet grundlag for at trække både mennesker og aktivitet ind i centrum. Samtidig er det udvalgte område væsentligt mere belastet på flere måder - end resten af Grenaa og resten af Norddjurs Kommune. Antal beboere i det valgte byområde:

3 Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om der er karréer, stokke, punkthuse, rækkehuse eller andet, og om der er mange små eller store boliger): Grenaa by hører til de ældre købstæder, der opstod i overgangen til 1200-årene, og følger næsten entydigt det byplanprincip, som kendetegner købstæderne fra denne periode. Kirken er placeret på bygrundens højeste sted. Parallelgaderne Storegade og Lillegade, de forbindende stræder samt (kirke)torvet, hvor gaderne udmunder, danner grundstrukturen i købstadens middelalderlige byplan. En struktur, der er velbevaret, og som samtidigt er et enestående eksempel på en byplan, der har holdt i 800 år. Bebyggelsen består hovedsagelig af karrébebyggelse i form af 2-3-etagesejendomme med butikker, kontorer og boliger. Mange boliger i området er små lejeboliger opført som arbejderboliger i 1800-tallet. Bebyggelsen i den ældre bydel fremstår meget autentisk og i større harmoni end i andre købstæder, men er meget nedslidt og i fare for at affolkes. Syd for Grenaaen er den nyere bydel vokset frem med en mere rationel struktur i form af retvinklet gadenet og større byggegrunde. Her ligger ligeledes en del boligkareer samt den del af boligmassen, der er ejerboliger. Den eksisterende bygningsmasse repræsenterer væsentlige værdier i arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig henseende, men udviklingen er på vej i en forkert retning, og området er nedslidt og affolket. I det valgte område er der mange ældre boliger, mange boliger med installationsmangler og mange mindre boliger. Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger): Kun 33 % af boligerne i det valgte område er ejerboliger. Det er en markant forskel i forhold til ejerforholdene i resten af kommunen, hvor 64 % af boligerne er ejerboliger. Der er rigtig mange lejelejligheder i området; 28 % af boligerne er almene udlejningsboliger, og 31 % er private udlejningsboliger. Resten udgøres af almene udlejningsboliger, andelsboliger, offentligt ejede udlejningsboliger, privat ejede udlejningsboliger og boliger med uoplyst ejer-form. Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet? Der er mange bygninger med høj bevaringsværdi i den ældste bydel. Som udgangspunkt skal de bevaringsværdige sammenhænge, bygninger og arkitektoniske kvaliteter i de nævnte områder bevares for at sikre de kulturhistoriske spor for eftertiden og for at bevare områdernes særlige identitet. Som eksempler kan nævnes det gamle rådhus, der er sammenbygget med det nu nedlagte fængsel. Dette bygningskompleks er fredet og er p.t. ikke i brug. Museet, som er en del Museum Østjylland, er en karakteristisk bygning i bybilledet og medvirker til at give et billede af, at der er tale om en gammel middelalderby museet er en tidligere købmandsgård. Kirken er en markant bygning i centrum af byen. Beskriv hvad der karakteriserer boligernes vedligeholdelsesstand. Hvilke fysiske problemer er der i boligerne (ud over installationsmangler)? Er der behov for at forskønne bygningerne ved f.eks. renovering af facader eller indgangspartier? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet herfor at være? 8 % af bygningerne har installationsmangler, hvilket svarer til 138 af beboelsesenhederne i det udvalgte område. Det skal sammenholdes med, at der er ca. 5 % boliger med installationsmangler i Norddjurs Kommune som helhed. Begge tal viser også, at det er et udsat område i en udkantskommune, hvor der som helhed er

4 en forholdsvis ringe boligstandard. I andre områdefornyelsesområder er det jo ikke udsædvanligt, at der kun er mellem 2 og 6 % boliger med installationsmangler. Det vurderes, at der er behov for facaderenoveringer i forbindelse med at tomme butikker på sigt vil blive konverteret til boliger. Lejlighederne i området er små; således er der 17 % af områdets boliger, der er under 60 m² mod kun 8 % af boligerne i kommunen som helhed, hvilket stemmer med at den gennemsnitlige boligstørrelse i området er 91 m² mod 124 m² i kommunen i øvrigt. Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for istandsættelse ved bygningsfornyelse via byfornyelsesloven? Som nævnt har 8 % af boligerne svarende til 138 boliger - installationsmangler, men det vurderes, at endnu flere boliger har renoveringsbehov uden at have installationsmangler. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Kombinationen af mange små boliger, mange lejelejligheder, mange boliger med installationsmangler og endnu flere boliger, der ikke er fuldt tidssvarende uden dog direkte at være med installationsmangler, trækker mange resursesvage mennesker til. Private friarealer: Er der behov for etablering af fælles private friarealer (friarealsforbedringer) med støtte efter byfornyelsesloven? Hvis ja, hvor stort vurderes behovet af være? Der er behov for opgradering af eksisterende smøger og passager til gavn for almenheden. Et vigtigt element for at skabe den tidligere beskrevne sammenhæng mellem åen, uddannelsesområdet og karreområdet syd for åen. Det vurderes, at nogle af opgraderingerne kan gennemføres også på private arealer og dermed få karakter af egentlige fælles friarealer. Der er i området for ca. 15 år siden gennemført 2 fælles private friarealer efter byfornyelsesloven, hvilket har vist sig særdeles positivt for byområdet. Det vil derfor blive undersøgt i programperioden, om der er den fornødne opbakning blandt områdets interessenter til at etablere fælles friarealer andre steder. Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet: Erhvervstyper i midtbyen: Rådhus, pengeinstitutter, advokater, revisorer, læger, tandlæger, restauranter, cafeer, Detailhandelsbutikker: Tøj, sko, Matas, apotek, boligudstyr, blomster, dagligvarer, garn, foto, bøger Er der tomme erhvervslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde? Ja der er stort behov for at omdanne nedlagte erhvervsbygninger til andre formål. En række bygninger står tomme såvel i middelalderbyen som i de ældste industriområder. Mindre, privatejede butikslokaler i stueetagen i bevaringsværdige ejendomme i periferien af middelalderbyen, og hvor erhvervsformålet vurderes permanent ophørt, kunne med fordel og muligvis med bygningsfornyelsesstøtte ombygges til ældreegnede beboelseslejligheder. Det tidligere Dampvæveri er ikke mere en aktiv virksomhed. Bygningerne forfalder samtidig med, at man gerne ser bygningerne bevaret med nyt indhold. Ligeledes er Grenaa Papfabrik lukket, og der er ønske om, at fabrikkens område bliver ryddet og anvendt til boligformål. Byens sygehus er nedlagt og skal anvendes til nye formål. Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller en negativ rolle i områdets udvikling? Grenaa er i en fase, hvor den skal konvertere fra at have været en udpræget industriby til at være en by med vægt på serviceerhverv og uddannelser i stedet for. Det er en proces, som er langt fra målet endnu. Havnearealet, som forsyner byen med de fleste arbejdspladser, er under omdannelse til højteknologisk industri og til virksomheder med behov for en havnenær beliggenhed, da Grenaa Havn er en aktiv erhvervshavn

5 Aktiviteterne på Grenaa Havn kan medvirke positivt til denne proces, idet der her kan vise sig behov for etablering af nye uddannelser. Projektet Havets Hus kan ligeledes medvirke til denne proces. Havets Hus er et udviklingsprojekt, der arbejder på at bygge forsknings-, formidlings- og erhvervsfaciliteter i sammenhæng med Kattegatcentret i Grenaa. Formålet med projektet er at etablere et miljø i sammenhæng med Kattegatcentret på Grenaa Havn, hvor der forskes i havets resurser og mulighederne for kommerciel udnyttelse af disse sideløbende med, at der formidles om samme emner. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: De tomme butikker i handelsområdets periferi ønskes konverteret til boliger i bestræbelse på at indsnævre og gøre butiksområdet mere koncentreret, mere levende og attraktivt. Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: Eventuel lukning af Mogensgade med det formål at skabe et sammenhængende byrum omkring nuværende rådhus, gamle rådhus/fængsel og kirken med de tilhørende torve. Det er ikke hensigten at tage den kørende trafik ud af midtbyen, idet trafik også er med til skabe liv, men en vis begrænsning er ønskelig, ligesom trafiksikkerhedshensyn ønskes indtænkt i den forbindelse. I området blev der for ca. 15 år siden gennemført et støjforsøg med støtte fra Boligministeriet. Det har været attraktivt for de tilstødende boliger, og man ønsker som opfølgning på dette forsøg i programfasen at undersøge om yderligere vejstrækninger kan støjdæmpes på grundlag af de tidligere erfaringer. Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet: Der er behov for at gøre strækningen mellem uddannelsesmiljøet og bymidten rig på oplevelser. Der er p.t. en meget uinspirerende strækning at færdes på, og den giver dermed ikke de unge lyst til at bevæge sig ind i bymidten. Der er ligeledes behov for at skabe alternative ruter omkring åen med henblik på motion og sundhed, men også for at åbne byen mod åen, herunder via information og skiltning at gøre såvel områdets beboere som handlende og turister opmærksomme på det attraktive element midt i byen. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Torvet i midtbyen trænger til forbedringer og nyt liv. Det er hensigten at skabe et sammenhængende byrum omkring nuværende rådhus, gamle rådhus og kirken. Den nye plads skal kunne rumme aktiviteter i form af udeservering, både lille og større scene, legeredskaber, vand og beplantning. Pladsen tænkes opdelt i flere rum, således at der skabes mulighed for både større og mindre aktiviteter og arrangementer. 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning): I perioden fra 2008 til 2012 har befolkningstallet i det udvalgte området svinget mellem og personer, uden at der dog kan udledes en meget klar tendens. Dog er der muligvis en svagt stigende tendens

6 på under 1 %. Til gengæld er der i samme periode et fald i befolkningsudviklingen i kommunen som helhed; her er indbyggertallet i Norddjurs Kommune faldet fra til personer et fald på små 2 %. Altså et billede af fraflytning fra landområderne til enten Grenaa by eller til større byer uden for kommunen. Det tegner også et billede af, at befolkningen i denne kriseperiode er blevet boende lidt længere i lejeboligerne og er flyttet lidt tættere sammen i den ældre boligmasse. Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde: Antallet af fuldtidspersoner uden for ordinær beskæftigelse i pct. af personer i aldersgruppen er 26 i det udvalgte område i Grenaa mod 19 i Norddjurs Kommune. Dette tal medvirker til at tegne billedet af et noget belastet område. Sociale udfordringer: Beskriv om der er sociale problemer i det valgte byområde og om der er behov for sociale indsatser: Området er socialt belastet på flere områder. Dels pga. forholdsvis flere resursesvage personer i området og dels pga. de lidt ringere boligforhold her i forhold til resten af kommunen. I området er andelen af beboere, som er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11 mod kun 3 i kommunen som helhed. Dvs. 11 % af de beboere i området,svarende til 309 personer, er fra ikke vestlige lande. Der er altså en betydelig koncentration af de oftest mindre resursestærke personer fra ikke-vestlige lande i det udvalgte område, hvilket også viser sig i bybilledet. Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk: Ved henvendelse til Østjyllands Politi i Grenaa er det oplyst, at bymidten er det mest belastede område med hensyn til kriminalitet og hærværk. Bymidten er det sted, man samles, og er derfor det mest belastede område. Derudover er det attraktive boligområde Åbyen belastet i mild grad, idet adgangsvejen fra midtbyen til boligblokkene og ungdomsuddannelserne ledes igennem her via en gangbro over Grenåen. Forenings- og kulturlivet: Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i byområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet: I Grenaa er der en naturlig række af foreninger og organisationer, og der er allerede etableret et fint samarbejde med flere af disse. Således holdes der f.eks. jævnlige møder mellem Norddjurs Kommune og Shopicity, byens handelsstandsforening ShopiCity Grenaa er en forening, der er båret af detailhandelen, hotel & restaurationsvirksomheder, liberale, finansielle og kulturelle aktører, som har en særlig interesse i liv og oplevelser i Grenaa. ShopiCity Grenaa arbejder for at styrke Grenaas position på ethvert område, og gennemfører en lang række af events, markedsføringskampagner og oplevelser spredt ud over hele året. Målsætningen er at fastholde og udvikle de gode og hyggelige indkøbsoplevelser og manifestere Grenaa som en på alle måder rigtig god handelsby. Men også i blandt forhold til øvrige organisationer er der ønske om at samarbejde for at styrke centrum i Grenaa; f.eks. i forhold til Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Viden Djurs, idrætsforeningerne og Norddjurs Ungdomsskole. Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: Ja, i centrum af Grenaa savnes uformelle mødesteder. Et af ønskerne med lukningen af Mogensgade er bl.a. at få skabt netop en eller flere muligheder, for at både områdets beboere og handlende samt turister kan mødes i attraktive udendørs rum. Ved lukning af Mogensgade skabes et sammenhængende byrum af pladserne foran det nuværende rådhus, det gamle rådhus og det gamle fængsel. Pladsen kan deles op i mindre rum og herved give mulighed for forskellige former for aktiviteter. Som fx legeområde, sceneområder både en mindre og en lidt større scene udendørs cafeområder, noget med vand, torvepladser.

7 Der mangler også attraktive opholdsrum i tilknytning til Grenåen, ligesom beboernes nærmiljøer i deres baggårde trænger til et betydeligt løft. Her vil det være naturligt fx at opstille udendørs motionsredskaber, fælles grillpladser, små haver. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Ombygning af det gamle fængsel som et multimødested særlig med fokus på de unge og på kreative udfoldelsesmuligheder 8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier: Det største og mest naturlige potentiale i det udvalgte område af Grenaa er netop den fysiske placering; det er og har altid været centrum i Grenaa by. Og selvom kommunen har en stor geografisk udstrækning og strækker sig næsten helt til Randers, er Grenaa by og dermed centrum i Grenaa stadig meget vigtig for hele området. Det er her, handlen altid har været, til dels stadig er og i fremtiden også skal forblive. Det er netop dette område i hele Norddjurs Kommune, der har en karakter af storby. Med Grenåen flydende gennem området samt nærheden til havnen og stranden, industriområderne og parcelhusområder omkring centrum giver området stort potentiale og dets naturlige attraktionsværdi ønskes opretholdt og styrket gennem områdefornyelsen. Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen): Som hovedstad i såvel Norddjurs Kommune som store dele af Djursland i det hele taget har Grenaa, og især Grenaa centrum fine muligheder for at fastholde og styrke store dele af det private erhvervsliv uagtet der lige nu er store udfordringer for såvel butikker, liberale erhverv og større private virksomheder. Norddjurs Kommunes rådhus ligger i dette område. Dette forhold kombineret med områdets øvrige offentlige servicetilbud gør at området både er og også fremover vil være velforsynet med offentlig service, således at den naturlige udvikling af området i hvert fald understøttes heraf. Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Letbanen mellem Grenaa og Aarhus er med til at understøtte udviklingen af Grenaa. 9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen) Områdefornyelsen skal give et løft til byen og give mulighed for øget tilflytning Samtidig skal det gøre byen mere interessant og til et sted, man får lyst til at tage hen og tilbringe noget tid. Det skal styrke turismen og øge dagligvarehandlen.

8 Grenaa bymidte skal fremstå som en moderne by, men med respekt for kulturarven middelalderbyen. 10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner): Vi vil gerne inddrage ShopiCity, som er byens handelsorganisation, og som vi allerede i dag har en god dialog med. Ligeledes er uddannelsesstederne samt ungdomsorganisationerne interessante samarbejdspartnere. Turistforeningen/Destination Djursland ønskes inddraget i arbejdet, og det samme gælder borgere i byen og ejere af forretningsejendommene. Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller): Vi har 3 scenarier for inddragelse af samarbejdspartenere: 1. En koncentreret indsats over 3 dage, hvor inddragelsen foregår på et planværksted 2. Holde et offentligt møde, invitere relevante samarbejdspartnere særskilt, nedsætte arbejdsgrupper, som der afholdes 2 3 møder med over 1 måned. 3. Gennemføre processen som en kombination af møder og dialog via kommunens hjemmeside. 11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.): Udviklingsforvaltningen, som består af afdelinger for planlægning, drift og vedligeholdelse vil være ansvarlig for projektets gennemførelse. Udviklingsforvaltningen refererer politisk til kultur- og udviklingsudvalget samt til miljø- og teknikudvalget. Kultur- og udviklingsudvalget vil fungere som politisk styregruppe. Administrativstyregruppe består af Udviklingsdirektør, kultur- og udviklingschef, natur- og miljøchef samt teknik- og driftschef. Desuden nedsættes en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra udviklingsforvaltningen med mulighed for at inddrage medarbejdere fra andre forvaltninger efter behov fra velfærdsforvaltningen der repræsenterer børn og unge, ældre, sundhed og fra økonomiforvaltningen, der repræsenterer arbejdsmarked og økonomi. 12. Beskrivelse af de initiativer I på ansøgningstidspunktet ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 6-8 og målsætningerne fra punkt 9: (se eksempler i vejledningen)

9 Inddragelse af interessenter fra området: Der er som nævnt flere steder ovenfor et stærkt ønske fra kommunens side i at inddrage alle områdets interessenter, og det gælder både i programfasen og i gennemførelsesfasen efterfølgende. Torve, pladser, opholdsarealer mv.: Byomdannelse: Der ønskes etableret et antal aktivitets-, lege- og oplevelsessteder i det udvalgte område. Grønne områder: En generel forskønnelse af de eksisterende gade- og byrum, nyindretning og kvalitetsløft af eksisterende områder ved Åbyen, forskønnelse af BaneDanmark-arealerne, kortlægning af ønsker og behov for private fælles friarealer samt styrkelse af sti-forbindelser mellem centrum og de omkringliggende uddannelsesområder. Kulturelle og boligsociale aktiviteter: Skiltning og formidling: bedre og mere koordineret skiltning om områdets og naboområders allerede eksisterende attraktioner; strand, å, havn, plantage mv. Den gode fortælling: opsamling og formidling af de gode historier fra området, dels i form af apps og QR-koder, dels i foldere og infotavler. Understøtning af kulturelle aktiviteter i gade- og byrum i det udvalgte område; eksempelvis forskellige events med byens foreninger eller lignende. Særlige trafikale tiltag: muligvis lukning af en eller få gader i området, hastighedsdæmpende foranstaltninger flere steder i området samt opfølgning på tidligere forsøg med støjdæmpende foranstaltninger med henblik på igangsætning af nye og opdaterede støjdæmpningsforanstaltninger. Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om: Nej, der er ikke pt. andre områdebaserede indsatser i området. 13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen. (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?): I samarbejde med Shopicity, en række ejendomsinvestorer i området og uddannelsesmiljøet i og lige uden for området ønskes det i programfasen undersøgt, hvilke øvrige muligheder, der er for at støtte en samlet forbedring af det centrale område i Grenaa. Flere investorer i området har ejendomme med et betydeligt potentiale, der muligvis kan frigøres, hvis det sker koordineret med områdefornyelsen. LAG-Djursland ønskes også inddraget i områdefornyelsen uagtet Grenaa by ikke falder ind under den særlige pulje til fordel for byer under indbyggere. I det omfang LAG-Djursland har midler inden for landdistriktsprogrammet eller inden for fiskeriprogrammet, og såfremt ordningen forlænges eller fornyes i et nyt program, ser Norddjurs Kommune det som en styrke at kunne gennemføre et eller flere af delprojekterne i samarbejde med LAG-Djursland. Almindelig bygningsfornyelse orienteret primært mod facaderenoveringer og fælles friarealer ønskes gennemført via medfinansiering fra de omfattede ejendommes ejere. 14. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet: (se et eksempel i vejledningen) Der henvises til det udfyldte skema i vejledningen nederst.

10 15. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse) Kommunens egenfinansiering Områdefornyelsens forventede samlede udgifter Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er? Relevante fonde vil blive undersøgt i programfasen Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet? Ja, Norddjurs Kommune ønsker at igangsætte en undersøgelse af det nærmere bygningsfornyelsesbehov i området; bygningers istandsættelse, ombygning fra tomt erhverv til udlejet bolig, nedrivninger, etablering af private fælles friarealer. Bilag: Bilag 1: Kort over det udvalgte område i Grenaa by Bilag 2: Kort med angivelse af Grenaas placering Bilag 3: Datapakke OF Grenaa 2013 Bilag 4: Fotos fra det udvalgte område VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet. Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning: Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem

11 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem VURDERINGSSKEMA FOR: Ældre byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse I hvor høj grad er følgende forhold efter jeres vurdering et problem for området: Fysiske forhold i området Vurdering på en skala nedslidte boliger med dårlig standard? 4 - ensidig boligstruktur? 4 - behov for fælles friarealforbedring ved boligerne? - behov for nedrivning, renovering eller omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger eller byrum? 4 - trafikproblemer? 3 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 3 - nedslidte eller manglende friarealer? 3 Sociale forhold i området - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 4 - mange beboere, som har sociale problemer? 4 - integrationsproblemer? 4 - problemer med misbrugere? 4 - problemer med kriminalitet og hærværk m.v.? 4 Erhverv - genevoldende erhverv? 1 - mangler erhverv, som kan bidrage positivt til områdets udvikling? Organisatoriske forhold i området - et svagt foreningsnetværk? 3 - svært at etablere samarbejdspartnere til områdefornyelsen? Byfunktioner i området - manglende nærhed til privat service? 2 - manglende nærhed til offentlig service? 1 - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 3 Bilag: Bilag 1: Kort over det udvalgte område i Grenaa by Bilag 2: Kort med angivelse af Grenaas placering

12 Bilag 3: Datapakke OF Grenaa 2013 Bilag 4: Fotos fra det udvalgte område

13 TJEKLISTE Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold Ansøgers kontaktoplysninger er angivet Vurderingsskemaet er udfyldt Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside:

14 Vejledning til ansøgningsskema om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Områdefornyelsesprojektets titel oplyses. Vælg en entydig og dækkende titel, der relaterer sig til byområde, I søger om områdefornyelse til. 2. Kommunes adresse Kommunens adresse angives. 3. Kontaktperson i kommunen Det oplyses, hvem der vil være projektets kontaktperson/projektleder. Det vil sige den person, som ministeriet kan henvende sig til med spørgsmål om projektet. Kontaktpersonens telefonnummer og mailadresse bedes oplyst. Ved ansøgning erklærer I jer indforstået med, at kommunenavn, titel, projektbeskrivelse og udgiftsramme samt kontaktpersons navn og telefonnummer offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. 4. Ansøgt udgiftsramme Angiv hvilket beløb ekskl. moms, der ansøges om tilskud til/reservation af støtte til. Det bemærkes, at den statslige udgiftsramme/støtte til den enkelte beslutning om områdefornyelse højst kan udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til områdefornyelse, dog højst 10 mio. ekskl. moms. Dvs. at et projekt der støttes med 10 mio. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, skal matches af en kommunal medfinansiering på minimum 20 mio. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning (det enkelte områdefornyelsesprojekt) vil variere og kan være mindre end det ansøgte beløb. I forhold til områdetypen Ældre nedslidte byområder i større byer kan ministeriet give støtte/refusion til følgende udgifter: 1. Udgifter til programudarbejdelse. 2. Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats. 3. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere. 4. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. 5. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål. Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til særlige beboergrupper, f.eks. børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. 6. Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder.

15 Det gælder endvidere, at ministeriet ikke yder refusion af udgifter til: 1. Aktiviteter der er igangsat inden tilsagnet. Det vil sige, at det er en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat. Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet er dog undtaget. 2. Almindelige kommunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kommunale medarbejdere, bortset fra projektledere, der udelukkende har til opgave at planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet. 3. Udgifter afholdt af private. Kommunens egen medfinansiering kan ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lignende. Reglerne om refusion af udgifter til områdefornyelse fremgår af ministeriets bekendtgørelse nr. 480 af 7. maj 2010 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Læs mere på: Læs også bekendtgørelse nr. 911 af 16. september 2008 om udvælgelseskriterier for reservation af udgiftsramme til områdefornyelse efter lov om byfornyelse og udvikling af byer: KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 5. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Under dette punkt beskrives byområdet, hvortil der søges om reservation af udgiftsramme. 1. Indsæt kort over byområdet eller vedhæft kortet som bilag til denne ansøgning. Angiv bilagsnummeret i ansøgningsskemaet og på kortet. 2. Byområdes geografiske afgrænsning beskrives kort. 3. Der gives en kort sammenfattende karakteristik af byområdet og dets udfordringen samt angivelse af antallet af beboere. For yderligere om karakteristik af ældre byområder i større byer se beskrivelse heraf på ministeriets hjemmeside under menupunktet "Områdefornyelse". 6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Under dette punkt beskrives de fysiske og erhvervsmæssige forhold ud fra følgende punkter: 1. Bebyggelsesstruktur og boligforhold 2. Friarealer 3. Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme 4. Trafikforhold, infrastruktur og byrum. 7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Begrebet "foreningsliv" dækker over bl.a. handelsstandsforeninger, frivillige foreninger, sports- og kulturforeninger, pendlerforeninger m.v. 8. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Under dette punkt beskrives potentialer i det valgte byområde ud fra følgende punkter: 1. Det valgte byområdes beliggenhed 2. Det valgte byområdes økonomiske udvikling

16 3. Det valgte byområdes udbud af privat og offentlig service. 9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Beskriv de resultater og virkninger, som I forventer, der vil kunne nås ved gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt i det valgte byområde. En relevant overordnet målsætning for de ældre byområder i større byer kunne være at udvikle området med henblik på at bevare de eksisterende kvaliteter samtidigt med, at området forbedres og udvikles, så det kan tilfredsstille borgernes behov, så de ikke søger væk fra området. Relevante konkret målsætninger for indsatsen kan være, at: 1. forbedre faciliteter og fysiske forhold i området 2. mindske de sociale problemer i området 3. udnytte og udvikle erhvervsmuligheder og byfunktioner i området 4. forbedre udbuddet af boliger og forbedre boligernes stand 5. fremme lokal netværksdannelse. 10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Det er en forudsætning for støtte, at I inddrager de parter, som berøres af områdefornyelsen. Ved parterne forstås borgere og andre relevante aktører og interessenter i området, som f.eks. det lokale erhvervsliv, beboerne, grundejerne, foreninger, skoler, daginstitutioner m.v. Der er ikke særlige krav om, hvem der skal inddrages og hvordan. Det vil afhænge af områdets karakter og aktører samt kommunens eksisterende praksis. 11. Organisering af områdefornyelsesprojektet Under dette punkt beskrives, hvordan den I påtænker at organisere områdefornyelsesprojektet. Den angives hvilke forvaltninger, som vil blive inddraget i områdefornyelsen, og hvilken rolle de vil få. Endvidere beskrives hvilken forvaltning, der forventes at få hovedansvaret for områdefornyelsen, og hvordan det politiske niveau og andre relevante parter vil blive inddraget undervejs. Eventuelt organisationsdiagram kan indsættes eller vedhæftes om bilag. I så fald oplys venligst under punktet hvilket bilagsnummer organisationsdiagrammet har. 12. Beskrivelse af de initiativer kommunen påtænker i byområdet Under dette punkt beskrives de initiativer, som I på nuværende tidspunkt forventer at kunne igangsætte for at løse de problemer og udfordringer, som tidligere er beskrevet i ansøgningen. Beskrivelsen af initiativerne bør ligeledes tage udgangspunkt i de mål og visioner, som kommunen har skrevet for områdefornyelsen (jf. punkt 9). Det bemærkes, at den endelige fastlæggelse af indsatsen og initiativerne skal ske i et samarbejde med lokalområdets beboere og øvrige lokale aktører i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Områderne kan have meget forskellige forudsætninger. Der er i de fleste tilfælde brug for en kombination af fysiske og sociale indsatser. Tiltagene kan bl.a. være: 1. Forbedring af uderum (pladser og grønne arealer). Indretning og forskønnelse af torve, pladser og gader med tilføjelse af nyt byinventar og skiltning. En offentlig indsats på dette område kan føre til følgeinvesteringer, idet mange butiksejere selv går i gang med at renovere facader m.v. for at bidrage til de fælles ambitioner om et mere attraktivt butiksmiljø. 2. Trafiksanering (trafikregulering, støjdæmpning, forbedring af de bløde trafikanters forhold m.v.). 3. Forbedring af parkeringsforhold. Dette kan støtte den lokale detailhandel og mindske belastningen af gaderum. 4. Etablering af kultur- og aktivitetshuse. Indretning af forskellige former for beboerlokaler: Foreningslokaler, mødelokaler, cafeer, væresteder for særlige grupper, ungdomsklubber, hobbyrum og sportsfaciliteter m.v. (Der kan ikke via

17 områdefornyelsen opnås støtte til etablering af lokaler, der ikke har adgang for alle). 5. Opholdsarealer for børn og unge. Forbedring af muligheder for forskellige udendørs aktiviteter, som ophold, leg og sport. Der kan desuden være behov for fysiske ændringer i området, som virker kriminalitetsforebyggende. 6. Sociale foranstaltninger. Indsatser målrettet grupper, som skaber synlige sociale problemer i området. Der kan være tale om misbrugere, psykisk syge, unge med kriminalitetsproblemer og andre med særlige sociale problemer. Der kan desuden være særlige problemer med integration af forskellige grupper af etniske minoriteter. 7. Bolig- og friarealforbedringer med støtte gennem en beslutning om bygningsfornyelse m.v. Forbedring og forskønnelse af boligejendomme og friarealer gennemføres i samarbejde med private ejendomsejere om. Sammenlægning af lejligheder, hvis der er for mange små lejligheder i området. 8. Der gives ikke støtte til forbedring af privat service, men især serviceerhverv kan medvirke til at styrke byområdet og fremme investeringer i området. Det kan eksempelvis styrkes gennem udbud af tomme lokaler til erhvervsbrug. Kommunen kan endvidere lokalisere en større del af deres service lokalt i området for at understøtte udviklingen. Herudover beskrives, om der allerede eksisterer andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om. 13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen spiller en vigtig rolle i områdefornyelsen, og der lægges vægt på, at I arbejder aktivt for at fremme private investeringer i det udvalgte byområde. Beskriv, hvordan I på nuværende tidspunkt vurderer, at mulighederne er for at inddrage private midler og ressourcer, og hvordan I konkret påtænker at inddrage disse midler. 14. Overordnet forventet budget De overordnede budgetposter for projektet oplistes med udgangspunkt i de initiativer, som I har beskrevet under punkt 12. Et eksempel herpå kan være: UDGIFTER Kommunens andel Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger Ministeriets andel Anden finansiering I ALT

18 15. Finansiering af områdefornyelsesprojektet På baggrund af det overordnede budget under punkt 14 oplyses den ansøgte udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt kommunens egenfinansiering. I forhold til "ansøgt udgiftsramme" bemærkes det, at dette beløb skal svare til det ansøgte beløb under punkt 4. I bedes endvidere beskrive, om I påtænker at søge andre finansieringskilder til områdefornyelsen (og i så fald hvilke), og om kommunen har planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser ud over områdefornyelsen i byområdet. Bilag: Bilag 1: Kort over det udvalgte område i Grenaa by Bilag 2: Kort med angivelse af Grenaas placering Bilag 3: Datapakke OF Grenaa 2013 Bilag 4: Fotos fra det udvalgte område

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Byfornyelse i mindre byer

Byfornyelse i mindre byer - 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper Områdefornyelse i mindre byer i samarbejde med de lokale aktionsgrupper 19-03-2009 2 Byfornyelsesloven gælder for alle byer store som små - og der er 4 beslutningstyper. Områdefornyelse Bygningsfornyelse

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

Evalueringens hovedresultater. Thorkild Ærø, SBi

Evalueringens hovedresultater. Thorkild Ærø, SBi Evalueringens hovedresultater Thorkild Ærø, SBi Menu Evalueringens setup og grundlag Ny lov i 2004 Aktiviteter - investeringer Konklusioner og perspektiver - Det fortsatte behov for byfornyelse - Målopfyldelse

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Byfornyelse i Bramming bymidte Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017 Dagsorden Velkomst og introduktion til byfornyelsesindsatsen v/ formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker Områdefornyelsens sammenhæng

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016 // DAGENS GANG 17:30-18:30 Byvandring 18:30-19:00 Fællesspisning og info 19:00-20:00 Workshop og opsamling // INFO Områdefornyelse i Klejtrup

Læs mere

8. Landdistriktsudvalget Anlæg

8. Landdistriktsudvalget Anlæg 8. Landdistriktsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 8. Landdistriktsudvalget Skattefinansieret anlæg Pulje til indsats mod dårlige boliger... 3 Pulje til byfornyelsesprojekter... 4 Forsøgsprojekt Hald...

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme).

HVAD ER BYFORNYELSE? BILAG 3. ÅRLIG INDSATS: Energirenovering af ca boliger. Heraf 100 boliger med installationsmangler. fjernvarme). BILAG 3 HVAD ER BYFORNYELSE? Byfornyelse er overordnet reguleret af Lov om byfornyelse og udvikling af byer (Byfornyelsesloven) og gennemføres i et samarbejde mellem kommune og stat. Byfornyelsesloven

Læs mere

Områdefornyelse i Bjergby 2016

Områdefornyelse i Bjergby 2016 Områdefornyelse i Bjergby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af udviklingsplanen for Bjergby kl 19.00 Information om områdefornyelse

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

Områdefornyelse i Sundby 2016

Områdefornyelse i Sundby 2016 Områdefornyelse i Sundby 2016 Informationsmøde Aftenens program kl 17.30 Velkomst ved Morsø Kommune og fællesspisning kl 18.15 Præsentation af Udviklingsplanen for Sundby, status fra arbejdsgruppe og Fremtidens

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Renovering og byfornyelse

Renovering og byfornyelse Renovering og byfornyelse 2018-2021 26 mio kr til investering i Bogense, Otterup, Morud og Søndersø Forfatter: Teknik, Erhverv og Kultur Revideret den 30. januar 2018 Indhold Formål... 2 Budget... 3 Tidsplan...

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals. Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016

Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals. Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016 Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016 Program for borgerworkshop den 9. april 11.00 Velkomst v. Jørgen Christensen, medlem af Byrådet 11.05

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Har du en god Løjt-idé?

Har du en god Løjt-idé? Har du en god Løjt-idé? - så har vi penge du kan søge Løjt Kirkeby områdefornyelsespuljer Puljeregler Opdateret: 17. Oktober 2017 1 Indhold - Puljernes formål - Områdeafgrænsning - Hvad kan der søges til.

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Byfornyelse i mindre byer

Byfornyelse i mindre byer - 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT JULI 2013 BYFORNYELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE...

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Detailhandel. 2 byer 2 strategier Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Ældre nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse Ansøgningsfrist

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2016 Nedslidte byområder i mindre byer med færre end 3.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling, herunder omstilling

Læs mere

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar 2016. sbs

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar 2016. sbs Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 20. Januar 2016 sbs Områdefornyelse i Nykøbing Sj. Aftenens program 19.00 Velkomst v/ Borgmester Thomas Adelskov 19.15 Om områdefornyelse v/bjørk Trøst Bigum, sbs 19.30 soplæg

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene

Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene Notat 13. december 2015 Sags id: 15/26271 Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene 2017-2019 Rammer for anvendelsen Byrådet har i Budgetaftale 2016-2019 afsat midler

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema 2. oktober 2018 Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema Side 1 6 Den samlede ansøgning må højst fylde 10 sider (A4), dertil kan vedlægges bilag. Under hvert enkelt punkt er det forventede indhold og omfang

Læs mere

Landsbypulje, notat vedrørende anvendelsesområde Anja/Byplan

Landsbypulje, notat vedrørende anvendelsesområde Anja/Byplan For anvendelse af puljemidlerne gælder bestemmelser i Byfornyelsesloven (BFL), der åbner mulighed for støtte til følgende aktiviteter på bygninger, beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere samt

Læs mere

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere

Læs mere

STRATEGISK MIDTBYPLAN

STRATEGISK MIDTBYPLAN STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi

Læs mere

Der er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/

Der er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/ Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening

Læs mere

Pulje til Landsbyfornyelse 2017

Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Retningslinjer for ansøgning om støtte Assens Kommune har fået del i de statslige landsbypuljemidler og yder støtte til forskønnende indsatser. Nedenfor kan du se, hvad

Læs mere

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender: 6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,

Læs mere

Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm

Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord

Læs mere

Områdefornyelse i Varde midtby

Områdefornyelse i Varde midtby Områdefornyelse i Varde midtby Dagsorden: 19.00 Velkomst ved Connie Høj, næstformand i Udvalget for Plan og Teknik 19.10 Områdefornyelse rammer og muligheder oplæg ved Tove Wolff,Varde Kommune og Mogens

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Læs venligst vejledningen, inden ansøgningsskemaet udfyldes. For

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

ANSØGNING VEDR. STØTTE TIL GENNEMFØRELSE AF BESLUTNINGER OM KONKRETE, FYSISKE BYFORNYELSESFORSØGS-PROJEKTER

ANSØGNING VEDR. STØTTE TIL GENNEMFØRELSE AF BESLUTNINGER OM KONKRETE, FYSISKE BYFORNYELSESFORSØGS-PROJEKTER ANSØGNING VEDR. STØTTE TIL GENNEMFØRELSE AF BESLUTNINGER OM KONKRETE, FYSISKE BYFORNYELSESFORSØGS-PROJEKTER a. Titel på forsøgsbeslutning om områdefornyelse eller bygningsfornyelse. RUDKØBING BYMIDTE KØBSTADEN

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget REFERAT Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 18-12-2008 Mødested: 202 Starttidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:41 Afbud: Fraværende: Ingen Bemærkninger: Økonomiudvalget, 18-12-2008

Læs mere