DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL

Transkript

1 12. MARTS 2012 DOM OM ULYKKESFORSIKRING OG SLAGSMÅL Der opstår ikke helt sjældent tvist om, hvorvidt forsikringstagerens tilskadekomst ved slag og lignende vold skal anses som et overfald (der dækkes) eller som en skade opstået under deltagelse i slagsmål, i hvilket tilfælde skaden er undtaget fra forsikringsdækning. Denne problemstilling illustreres af en ny dom afsagt den 7. marts 2012 af retten i Glostrup. Forsikringstageren A anmeldte til forsikringsselskabet F, at han ved en familiesammenkomst mistede det ene øje. Om årsagen hertil anførtes: "Kom op at skændes med en svoger, hvorefter slagene bare haglede ned". F anmodede A om at uddybe hændelsesforløbet, hvorefter A bl.a. oplyste: "En diskussion om min svogers mærkelige kvindesyn Diskussionen udviklede sig i en uheldig retning, hvor vi begge sprang op og fik væltet et bord og kom op at slås". I skadestuejournalen stod anført, at øjenskaden var sket "efter slagsmål". Sygehuset havde opfordret A til at anmelde sagen til politiet, hvilket A imidlertid ikke gjorde. F afviste at dække skaden under henvisning til forsikringsbetingelsernes dækningsundtagelse for "personskade opstået ved forsikredes deltagelse i slagsmål/håndgemæng". A bestred, at der havde været tale om slagsmål. Det var kun svogeren, der havde slået, og A havde ikke været indstillet på at deltage i et slagsmål. A fandt, at F havde stillet spørgsmål til ham på ledende vis. Ankenævnet for Forsikring henviste til domstolsbehandling, da nævnet fandt, at en realitetsbehandling af sagen forudsatte bevisførelse i form af bl.a. vidneforklaringer. A udtog herefter stævning mod F.

2 2/3 12. MARTS 2012 A bestred, at der havde været tale om slagsmål. Han havde ikke haft mulighed for at forlade stedet, da svogeren umotiveret slog ham efter deres diskussion. A anførte, at F havde bevisbyrden for, at dækningsundtagelsen fandt anvendelse. Det kunne ikke føre til andet resultat, at A for retten havde forklaret, at tidligere uenigheder mellem ham og svogeren ikke havde givet anledning til problemer, og at A derfor ikke havde en forventning om, at uenigheden ville udvikle sig som sket. F gjorde bl.a. gældende, at der måtte lægges afgørende vægt på A's oprindelige forklaringer om hændelsesforløbet. Herefter måtte det antages, at øjenskaden var opstået i forbindelse med slagsmål med svogeren. Tvivl om, hvor meget vold der er udvist af henholdsvis den ene og den anden part i et håndgemæng, kommer efter praksis ikke forsikringstageren til gode i sådanne sager. Endvidere forudsætter anvendelsen af dækningsundtagelsen ikke, at sikrede selv har slået. Hvis det må antages, at sikrede har givet rimelig anledning til, at han blev slået, eller at sikrede har været indstillet på at slås, antages sikrede for at have deltaget i slagsmål i forsikringsretlig forstand. Retten bemærkede, at A havde bevisbyrden for, at skaden var omfattet af forsikringen. Ved vurderingen af, om dækningsundtagelsen fandt anvendelse, skulle der foretages en objektiv vurdering af, om A havde givet rimelig anledning til, at han var blevet slået, eller om han havde været indstillet på at slås. I den forbindelse lagde retten særligt vægt på de oplysninger, som A selv havde givet umiddelbart efter ulykken. F blev herefter frifundet. A var under sagen repræsenteret af advokat Jens Rye-Andersen, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kommentar: Dommen viser, at anvendelse af ulykkesforsikringens dækningsundtagelse for "slagsmål" ikke forudsætter, at sikrede selv har uddelt slag eller på lignende vis selv fysisk har deltaget i håndgemæng. Dommeren lagde til grund, at A ikke selv havde slået. Det er tilstrækkeligt, at sikrede enten har givet rimelig anledning til hændelsen eller at sikrede har været indstillet på at slås. Dette er i overensstemmelse med Ankenævnet for Forsikrings praksis. Endvidere er dommen et eksempel på, at såfremt sikrede/skadelidte i en forsikrings- eller erstatningsretlig sag ændrer forklaring undervejs, vil man sædvanligvis lægge afgørende vægt på den oprindelige forklaring om hændelsesforløbet. Retten fandt, at efter A's egne skriftlige oplysninger til F samt hans forklaring for retten, hvorefter et heftigt skænderi med svogeren førte til, at de begge samtidigt rejste sig på en måde, hvorved bordet mellem dem væltede, havde A medvirket til, at de verbale meningsudvekslinger udviklede sig til fysiske argumenter. A havde først for retten - mere end 3 år efter hændelsen - forklaret, at han rejste sig i den hensigt at forlade selskabet. Herefter fandt retten, at A ikke havde godtgjort, at der forelå en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Endelig illustrerer dommen, at når sikrede er kommet til skade under håndgemæng, uden at det umiddelbart fremgår, at sikrede er blevet overfaldet eller på anden måde må anses som "offer", må sikrede sandsynliggøre, at tilskadekomsten skete under sådanne omstændigheder, at han ikke kan anses for at have deltaget i slagsmål i forsikringsretlig forstand.

3 3/3 12. MARTS 2012 Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel Fax DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.

4

5

6

7

8

9

10

11

12