Langtidstest af oxidationskatalysator til lean-burn gasmotor. Projektrapport November 1998
|
|
- Tina Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Langtidstest af oxidationskatalysator til lean-burn gasmotor Projektrapport November 1998
2 / Langtidstest af oxidationskatalysator til lean-burn gasmotor Projektrapport Brian Schmidt Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1998
3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Langtidstest af oxidationskatalysator tillean-burn gasmotor Projektrapport Brian Schmidt November 1998 Dansk Gasteknisk Center a/s ; \\DAT ASERVBR\PROJ\715\35\rapport\Langti.dstest oxidationskat.doc Langtidstest af oxidationskatalysator Forydelser cif enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelserfor rekn.isk rådgivning & bistand (ABR 89)", som i øvrigt ems es for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl ellerforsømmelse og altid begrænses til JOD% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pllgældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning-omlevere egne ydelser i forbindelse medfejl og forsømmelser i DGC's materiale. Juli 1997
4 DG C-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side l Indledning Resume og konklusion Summary and conclusion Formål Baggrund Emission af uforbrændt kulbrinte fra gasbaserede KV -anlæg Oxidationskatalysatorers reduktionseffektivitet for uforbrændt kulbrinte Valg af katalysator Installationsbeskrivelse l Test si te l: Lundtofteparkens kraftvarmeanlæg Test site 2: HNG's kraftvarmeinstallation Projektforløb Udførte målinger/anvendt udstyr l Emission Katalysatorvask Logbog Resultater Test si te l: Lundtofteparkens kraftvarmeanlæg Test site 2: HNG's kraftvarmeinstallation Katalysatorvask Lignende arbejder andre steder l O Forslag til opfølgende opgaver Referencer... 23
5 DG C-rapport 2 Bilag B il ag l: Beskrivelse af an vendt måleudstyr B ilag 2: Smøreolieforbrug mv. for HNG's gasmotorinstallation Bilag 3: Grafisk afbildning af katalysatorens reduktionseffektivitet for røggaskomponenterne CO oguhc
6 DGC-rapport 3 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet for gasselskabernes Fagudvalg 2 (større gasinstallationer). Rapporten beskriver arbejdet med, og resultaterne af, at følge en udvalgt oxidationskatalysators reduktionseffektivitet af røggaskomponenterne CO og specielt uforbrændt kulbrinte (UHC). Katalysatoren har været installeret på Lundtofteparkens kraftvarmeinstallation og på Hovedstadsregionens Naturgas I/S' (HNG) kraftvarmeinstallati- Oll. Målingerne er udført af: Brian Schmidt Malene Nielsen Jan de Wit Henrik Andersen Endvidere har: ErikFunck Jørn Larsen John Hansen fra HNG under projektet været behjælpelige med oplysninger om gasmotoranlæggets drift og været til rådighed under målinger samt ved mekanisk ændring af KV -anlæg og installation af katalysator. Hørsholm, november 1998 ~:J~ Brian Schmidt Projektingeniør Afd. for Gasanvendelse 13 Bjarne Spiegelhauer Afdelingschef Afd. for Gasanvendelse
7 DGC-rapport 4 2 Resume og konklusion Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har i et projekt for gasselskabernes Fagudvalg 2 (større gasinstallationer) fulgt en udvalgt oxidationskatalysators reduktionseffektivitet for røggaskomponenterne CO og uforbrændt kulbrinte (UHC) over en testperiode på ca driftstimer. Katalysatoren har været installeret i Lundtofteparkens gasmotoranlægs udstødningssystem i testperiodens første 1200 driftstimer. I den resterede testperiode har katalysatoren været installeret i gasmotoranlægget hos Hovedstadsregionens Naturgas lis (HNG). Under hele projektet har reduktionseffektiviteten for CO været bedre end 98%. Reduktionseffektiviteten for UHC har derimod under hele testperioden været støt aftagende og er sluttet på en reduktionseffektivitet på 30%. Det har i løbet af projektet ikke været muligt entydigt at fastslå årsagen hertil. For at undersøge muligheden for forgiftning af katalysatorens overflade blev det efter ca driftstimer forsøgt at regenerere katalysatoren ved en katalysatorvask foretaget ved katalysatorfabrikanten. Lige før demonteringen af katalysatoren blev dens reduktionseffektivitet for UHC målt til38%. Ved geninstallation af katalysatoren blev reduktionseffektiviteten for UHC målt ti130%. Der kunne derfor ikke dokumenteres en forbedring af reduktionseffektiviteten ved denne katalysatorvask Da reduktionseffektiviteten for UHC sluttelig var utilfredsstillende, blev projektet afsluttet.
8 DGC-rapport Summary and conclusion Danish Gas Technology Centre a/s has carried out a project with the purpose of foliowing the reduction efficiency of an oxidation catalyst for the exhaust components CO and unbumed hydrocarbons (UHC) from natura! gas fuelled lean-bum engines. The project was carried out for the Danish gas companies over a period of approx operation hours. The catalyst was tested at two different installations. For the first 1200 operations hours the catalyst was instalied and tested at the gas engine installation in Lundtofteparken (a block of flats). In the remaining test period the catalyst was instalied and tested at a gas engine installation at Hovedstadsregionens Naturgas I/S (The Greater Capenhagen Natura! Gas).. During the entire project period, the reduction efficiency for the exhaust component CO has been better than 98%. The reduction efficiency for UHC has been decreasing during the test period. The final efficiency w as 30%. During the project it has not been possible to definitively establish the reason for this. To in vestigate the possible toxification and possibility ofre generating the catalyst, the catalyst was regenerated by a wash after approx operation hours, which the manufacturer carried out. Just before the dismantling of the catalyst the reduction efficiency for UHC was measmed to 38%. After the reinstallation the reduction efficiency for UHC was measmed to 30%. Thus, an improvement of the catalyst by the regeneration could not be documented. Since the reduction efficiency of UHC w as unsatisfactory, i t w as decided to close the project.
9 DGC-rapport 6 3 Formål Formålet med projektet har været at følge en udvalgt oxidationskatalysators reduktionseffektivitet for røggaskomponenterne UHC og CO over en tidsperiode på op til 3~ år.
10 DGC-rapport 7 4 Baggrund 4.1 Emission af uforbrændt kulbrinte fra gasbaserede KVanlæg Der er i Danmark installeret c a. 900 MW e gasmotor- og gasturbinebaserede kraftvarmeanlæg fordelt på enheder mindre end 25 MW e. De 900 MW e er fordelt således: Naturgasbaserede gasturbiner, ca. 152 MW e Naturgasbaserede gasmotorer, ca. 716 MWe Biogasbaserede gasmotorer, ca. 32 MW e Den årlige emission af uforbrændt kulbrinte (UH C) for gasmotorbaserede kraftvarmeanlæg mindre end 25 MW e er estimeret til ca ton svarende til ca. 29 millioner m 3 n naturgas. 4.2 Oxidationskatalysatorers reduktionseffektivitet for uforbrændt kulbrinte Det har indtil nu ikke været muligt at identificere en kommerciel oxidationskatalysator, der kan bibeholde en tilfredsstillende reduktionseffektivitet af uforbrændt kulbrinte. Hidtidige forsøg, hvor der er installeret en oxidationskatalysator efter en gasmotor, har vist, at katalysatorens reduktionseffektivitet tit falder til et uacceptabelt lavt niveau i løbet af katalysatorens første få hundrede driftstimer /2/. Der er p.t. ikke fundet nogen klar grund hertil. Dog er der en mistanke om, at det skyldes svovlforgiftning af katalysatorens overflade. Svovlet stammer fra motorolien samt gassens indhold af svovlbrinte (H2S) og odorantstof (THT). I gennemsnit forventes smøreolien og naturgassen at bidrage omtrent lige meget til røggassens svovlindhold. 4.3 Valg af katalysator Der er foretaget en dellaboratorieforsøg med nyudviklede oxidationskatalysatorer. Laboratorieforsøgene har ofte vist en længere levetid for en given katalysator, end hvis den samme katalysator blev installeret efter et gasmotoranlæg (field-test site).
11 DG C-rapport 8 DGC har i forbindelse med Energistyreisens Energiforskningsprogram EFP93 projektet: "Katalysatorteknologi tillean-burn gasmotorer" bl.a. testet en række nyudviklede samt kommercielle oxidationskatalysatorer på en fieid-test gasmotorenhed. Katalysatorerne blev her testet i op til 1200 fuldlasttimer. Kun een af de afprøvede katalysatorer havde fortsat en tilfredsstillende emissionsreduktion af UHC efter 1200 driftstimer. Denne katalysators reduktionseffektivitet af UHC ønskes derfor fortsat fulgt for bl.a. at følge reduktionseffektiviteten.
12 DGC-rapport g 5 Installationsbeskrivelse Katalysatoren er testet på to forskellige installationer (test sites). Den første installation ( driftstimer) er Lundtofteparkens kraftvarmeinstallation, og den anden er HNG's kraftvarmeinstallation (1200 driftstimer til projektafslutning). Begge installationer kører udelukkende fuldlast 5.1 Test site 1: Lundtofteparkens kraftvarmeanlæg Lundtofteparkens gasmotorinstallation har følgende data: Motorfabrikat Motortype: Effekt: Overvågningssystem Tændingssystem: U dstødstemperatur efter turbolader (målt før katalysator): Caterpillar G 3516 SI-TA 970 kw e (mærkepladeeffekt) S RO-system Altrorric III CPU Ignition System (Kapacitiv: En tændspole til hver cylinder) Gasmotoren er af en sådan størrelse, at det ikke er muligt at lede hele røggasmængden gennem katalysatoren. Katalysatoren er derfor placeret i et isoleret bypass, som er indbygget i motorens udstødningssystem mellem turbolader og røggaskedel Systemet er skitseret på Figur Dette muliggør justering af røggasflow gennem katalysator.
13 DGC-rapport 10 Røggas fra gasmotor j Spjæld / Katalysator Målepunkt før katalysator Målepunkt efter katalysator Målepunkt i røggaskedel Røggaskedel Figur Principtegning (snit) af katalysatorindbygning på test sit e l ( Lundtofteparken) Figure Princip le drawing ( sectional view) of the catalyst casing at test site l (Lundtofteparken) Røggasflowet gennem katalysatoren reguleres ved det viste spjæld. Det totale røggasflow kan estimeres ud fra røggassens iltindhold og installationens gasforbrug. Ved at måle røggassens CO-indhold på de på skitsen viste steder, bestemme røggasflowet gennem katalysatoren efter følgende formel. _ V CO røggaskedel - CO før kat V katalysator- total CO _CO efter kat før kat Denne tegning forventer at give det bedste estimat for røggasmængde gennem katalysator.
14 DGC-rapport Test site 2: HNG's kraftvarmeinstallation Katalysatoren er tilsluttet HNG' s gasmotorinstallation og aftager den fulde røggasmængde herfra. Installationens data er som følger: Motorfabrikat Motortype: Effekt: Overvågningssystem: Tændings system: Smøreolietype: Olieforbrug: U dstødstemperatur (målt før katalysator): MAN E2842E 150 kw e S RO-anlæg, som fører log med lagring af fejlmeldinger mv. Kapacitiv (En tændspole til hver cylinderrække) Mobil Gasmotor Olie Pegasus SHC 50 l pr driftstimer a 150 kw e- 0,08 g/kwhe (se Bilag 2) Katalysatoren er indbygget i en specialbygget indkapsling, som er placeret lige efter motorens udstødningssamlemanifold. Røggassen ledes fra gasmotorens udstødningssamlemanifold ind gennem katalysatoren og herefter videre gennem røggasveksleren, som er placeret under gasmotoren, og ud gennem skorstenen. Gasmotoren er ikke forsynet med turbolader. Når røggassen ledes ind i katalysatorindkapslingen, bringes denne i rotation. Rotationsretningen er på tværs af katalysatorens længdeakse ( røggassens strømningsretning gennem katalysatoren). Ved at lede røggassen ind i katalysatorindkapslingen på denne måde, sikres den bedste opblanding af røggassen, før den ledes ind i katalysatoren. En skitse af installationen er vist i Figur Gasmotorens olieforbrug er meget lavt sammenlignet med andre motorer. Det lave olieforbrug medfører, at ca. 85 masse% af røggassens svovlindhold formentlig stammer fra naturgassen. Smøreoliens svovlindhold er af Mobil Oil, DK, oplyst til 0,32 masse-%.
15 DG C-rapport 12 Udstødningsmanifold Ga.smotor Røggassens strømningsretning Katalysatorindkapsling Skorsten Figur Principskitse af gasmotorinstallationen, test site 2 (HNG) Pigure 5.2. J Principle drawing oj the gas engine installation, test site 2 (HNG) I katalysatorindkapslingen er monteret: Termoføler til roåjing af temperatur før og efter katalysatoren Målestuts for måling af statisk tryk før og efter katalysatoren Røggasudtag før og efter katalysator Stuts for tryktransmitter tilsluttet motorovervågning Termoføler tilsluttet motorovervågning
16 DGC-rapport 13 6 Projektforløb Projektforløbet er skitseret i nedenstående skema. Dato Katalysatorens driftstid Sted Handling o LTP Installering af katalysator LTP Måling nr LTP Måling nr LTP Måling nr LTP Måling nr LTP Måling nr LTP Måling nr LTP Måling nr LTP Udtagning af katalysator HNG Installation af katalysator HNG Måling nr. 8 (inkl. lugtmåling) HNG Måling nr HNG Måling nr. 1 O HNG Udtagning for regenerering HNG Geninstallering HNG Måling nr HNG Udtagning af katalysator LTP: Lundtofteparkens gasmotonnstallatwn HNG: Hovedstadsregionens Naturgas' gasmotorinstallation
17 DGC-rapport 14 7 Udførte målinger/anvendt udstyr 7.1 Emission Alle målinger på hver af de to installationer er udført som korttids præcisionsmålinger, såvel før som efter katalysator. Målingerne før og efter katalysator er foretaget lige efter hinanden, og måleresultaterne kan derfor umiddelbart sammenlignes. Der er ved hver måling før og efter katalysator målt: CO-emission UHC-emission Røggastemperatur Trykfald over katalysatoren Ved Lundtofteinstallationen (det første installationssted) var det muligt at ændre flowet gennem katalysatoren. Alle målinger er dog udført ved det samme røggasflow gennem katalysatoren. Dette er kontrolleret ved måling af trykfald over katalysatoren, før hver emissionsmåling er påbegyndt. Efter hver måling er trykfaldet indstillet til en bestemt værdi. For at kunne konstatere evt. tilsmudsning af katalysatoren, og dermed ændret flow ved det samme trykfald, er det kontrolleret, om trykfaldet har ændret sig mellem de to målinger. Dette var ikke tilfældet, så trykforøgende tilsmudsning af katalysatoren anses derfor ikke for at have fundet sted. På HNG's installation er røggasmængden bestemt med større sikkerhed, da hele gasmotorens røggasmængde passerer katalysatoren. Trykfaldet over katalysatoren er kontrolleret for at kunne konstatere evt. tilsmudsning af katalysatoren. Emissionsmålingerne er foretaget med DGC's måleudstyr, der er kalibreret før og kontrolleret efter målingen med medbragte, certificerede prøvegasser. Måleresultaterne er registreret på computer ved hjælp af datalogger. Måleudstyr er beskrevet i Bilag l. Måleresultater er indført i Afsnit 8.
18 DGC-rapport Katalysatorvask Efter at reduktionseffektiviteten for UH C-emission var reduceret til under 50%, blev det besluttet at forsøge at regenerere katalysatoren ved en katalysatorvask. Det var katalysatorfabrikanten, der foretog denne regenerering. Efter regenerering blev katalysatoren geninstalleret på HNG's gasmotorinstallation, og en enkelt måling blev foretaget. Resultatet af denne måling er indført i Afsnit Logbog HNG har igennem projektperioden ført logbog for anlægget. Denne føres elektronisk, og servicearbejdet udføres i overensstemmelse hermed. Anlægget har haft stabil drift i projektperioden, og der er ikke udført u planlagte reparationer eller ændringer på anlægget. Der har heller ikke været konstateret mekaniske- eller tændingsproblemer i projektperioden. Der foretages løbende måling af 0 2, CO, C02, NOx og udstødningstemperatur.
19 DGC-rapport 16 8 Resultater Efterfølgende reduktionseffektiviteter er beregnet på baggrund af målte emissionsværdier før og efter katalysatoren. Alle emissionsværdier refererer til tør røggas. Værdierne er korrigeret for evt. drift af måleinstrumenter under måleperioden. Det skal bemærkes, at reduktionseffektiviteten for CO ikke angives større end 98%. Dette fordi detektionsgrænsen for det anvendte CO-måleudstyr af DGC er vurderet til 5 ppm, og at målte værdier mindre end 5 ppm afrundes hertil. 8.1 Test site 1: Lundtofteparkens kraftvarmeanlæg Der er i alt foretaget 7 emissionsmålinger på test site l. Disse målinger beskriver katalysatorens reduktionseffektivitet for demonstrationsprojektets første 1198 driftstimer. Reduktionseffektiviteten er målt på basis af en røggasvolumenstrøm gennem katalysatoren på ca. 550 m 3 n røggas/h, svarende tilenspace velacity på m 3 n røggas1m 3 katalysator pr. time. Røggasvolumenstrømmen giver her et trykfald over katalysatoren på 350 Pa. Den for røggaskomponenterne CO og UHC fundne reduktionseffektivitet ved de forskellige målinger er grafisk afbilledet på Figur Røggassens iltindhold er før katalysatoren målt til ca. 7,7-8,5 %-vol. Der blev målt en reduktion af røggassens iltindhold på ca. 0,2 %-vol. ved passage af katalysatoren.
20 DG C-rapport t: f 60 R 1 ~ ~o et Reduktionseffekivitet for perioden O til1198 driftstimer Røggastemperatur 'C, space velacity ca rn"n l (h m') - - CO "?" r-- -UHC o o Driftslimer [h] Figur Reduktionseffektivitet for perioden O driftstimer Figure Reduction efficiency during the period O operation hours Der er udført måling afnox og NO under målingen , dvs. ved 335 driftstimer. Fordelingen af NO/NOx før katalysatoren blev målt til 0,80 og efter katalysatoren 0,96. NOx består af NO, N0 2 og N 2 0 ( N 2 0 mindre end l promille af den emitterede mængde NOx). NOx-emissionen før og efter katalysatoren var uændret, hvilket vil sige, at en del af røggassens N0 2 - indhold er reduceret til NO. Målingen af NO før og efter katalysatoren viste en stigning i NO-koncentrationen på ca. 20% ved passage af katalysatoren. Røggastemperaturen før katalysatoren var på test site l mellem 450 og 460 C før katalysatoren og mellem 470 og 480 C efter katalysatoren. 8.2 Test site 2: HNG's kraftvarmeinstallation Der er i alt foretaget 4 emissionsmålinger på test site 2. Disse målinger beskriver katalysatorens reduktionseffektivitet for demonstrationsprojektets sidste 2801 driftstimer (1198 til i alt 3999 driftstimer). Reduktionseffektiviteten er målt på basis af en røggasvolumenstrøm gennem katalysatoren på 620 m 3 n røggas/h, som svarer til en space velacity på ca.
21 DGC-rapport m 3 n røggas1m 3 katalysator pr. time. Der er målt et trykfald over katalysatoren på ca. 500 Pa. Den for røggaskomponenterne CO og UHC fundne reduktionseffektivitet ved de forskellige målinger på test site 2 er grafisk afbilledet på Figur BO ~! 60 t o li 40 ~ 20 o Reduktionseffektivitet for perloden driftstimer Røggastemperatur ' C, s pace velacity ca m' n l (h m') CO - r- UHC - -- Måling '-.. l l l v l M:lllnø umiddelbart før loatalyaoioivasl< l l l J l Måling umiddelbart efter løtnly60101vao' _ l l l l l l l l l l l l umiddelbart før katalysetorvask - 1\ r-- \ r-x. / Måling umiddelbart efter 1<411\tyaotOIV.J.L_ l l l l l l Drlft811mor (h] Figur Reduktionseffektivitet for perioden driftstimer Figure Reduction efficiency during the period operation hours En grafisk afbildning af hele projektperioden er indført i Bilag 3. Der er målt en iltkoncentration i røggassen på ca. 7,7 %-vol. før katalysator og 7,6 %-vol. efter katalysator. Der er udført måling afnox og NO under målingen , dvs. ved 3909 drifts timer. Fordelingen af NO/NOx før katalysatoren blev målt til O, 78 og efter katalysator 0,44. NOx-emissionen før og efter katalysator var uændret, hvilket vil sige, at en del af røggassens NO-indhold er oxideret til N0 2. Målingen af NO før og efter katalysator viste et fald i NO-koncentrationen på ca. 45% ved passage af denne.
22 DG C-rapport 19 Ved at sammenligne fordelingen af NOINOx på de to test si tes ses det, at der på test si te l sker en reduktion af N0 2 til NO, og at der på test si te 2 sker en oxidation af NO til N0 2. Der kan ud fra de kendte data ikke ses en entydig forklaring herpå. Dog er den måltenox-koncentration før og efter katalysatoren uforandret på begge test sites. Røggastemperaturen før katalysatoren var på test site 2 mellem 455 og 465 C før katalysatoren og mellem 462 og 475 oc efter katalysatoren. 8.3 Katalysatorvask Det er på test site 2 forsøgt at regenerere oxidationskatalysatoren ved en katalysatorvask mellem 10. og 11. emissionsmåling (3975 driftstimer). Katalysatorvasken blev foretaget af katalysatorfabrikanten. Reduktionseffektiviteten målt under 10. og 11. måling fremgår aftabel måling blev foretaget 66 driftstimer før udtagning af katalysatoren, og 11. måling blev foretaget umiddelbart efter geninstallering. Tabel Reduktionseffektiviteter målt lige før og efter katalysatorvask Table Reduction efficiency measured befare and after regeneration Måling nr. Måledato Katalysatorens Reduktionsef- Reduktionsefdriftstid fektivitet CO fektivitet UHC 10 (før) > (efter) >98 30 Der ses ikke nogen forbedring af katalysatorens reduktionseffektivitet for UHC ved den forsøgte regenerering. Katalysatorfabrikanten har oplyst, at der er to forskellige vaskemetoder, hvorved deres katalysator kan regenereres. Forskellen består i hvilke kemikalier, der benyttes til vasken. Efter resultatet af den 11. måling har katalysatorfabrikanten oplyst, at det desværre er den forkerte vask, der er benyttet. Katalysatorfabrikanten har dog ikke vist interesse i at udføre den anden vask og ved en efterfølgende måling at se, om denne vask skulle forbedre reduktionseffektiviteten. Sammenholdes reduktionseffektiviteten før og efter katalysatorvasken, har vasken ikke haft den ønskede regenererende virkning for UHC - nærmere tværtimod.
23 DGC-rapport 20 9 Lignende arbejder andre steder Der pågår DGC bekendt i øjeblikket to lignende internationale arbejder for stationære gasmotorer. GERG (European Gas Research Group) Fælleseuropæisk katalysatorprojekt GERG-projektet har følgende deltagere: Ruhrgas, Thyssen Gas, Gasunie Research og DGC. Disse parters ejerkreds repræsenterer hovedparten af gassalget til gasmotorbaseret kraftvarme i Europa. Det er GERG-projektets formål at initiere/forstærke førende katalysatorfabrikanters interesse for udvikling af effektive katalysatorer til dette anvendelsesområde ved praktiske tests på udvalgte "sites" og feedback til de enkelte fabrikanter angående resultaterne. Projektarbejdet foregår som praktisk afprøvning for fabrikanterne, 2-parts diskussion med disse om de opnåede resultater, og fører således forhåbentligt til udvikling af bedre og billigere produkter. RELUF (Reduktion af luftforurening) Projektet gennemføres under Energistyreisens Forskningsprogram (EFP) 96, og er et samarbejde mellem Haldor Topsøe AIS, Svenskt Gastekniskt Center AB, NESA AIS og DGC. Projektet består af to del projekter, som hver især rummer en række aktiviteter: Udvikling af effektive oxidationskatalysatorer til UHC-reduktion for lean-burn motorer Anvendelse af additiver i brændstoffet eller i udstødningssystemet til minimering af CO og UHC fra lean-burn forbrændingsprocessen. Hovedformålet med det første delprojekt er at udvikle en effektiv rensningsteknologi, specielt med sigte på vedvarende høj reduktionseffektivitet
24 DG C-rapport 21 over for UHC (uforbrændte kulbrinter) i røggassen fra lean-bum naturgasforbrænding under praktiske forhold. Projektet vil forsøge: at finde årsagen til det pludselige fald i UHC-omsætningen, der er konstateret for oxidationskatalysatorer. at finde bedre egnede aktive katalysatormaterialer. at finde andre løsningsmuligheder (omdannelse/rensning af forgiftede forbindelser, regenerering af katalysatorer "on site" lean-bum forbrænding ved ekstern røggasrecirkulation og 3-vejs katalysatorteknologi). Projektets formål er at kortlægge årsagen til de forskellige resultater, der opnås ved laboratorie- og praktisk drift for at finde årsagen til toxificeringen af katalysatorerne. Parallelt med ovennævnte udvikling undersøges muligheder for alternative processer, eksempelvis rensning/omdannelse af de komponenter, der forgifter katalysatorerne. Processerne afprøves først smallscale i DGC's eller Haldor Topsøes laboratorium. Den ekstra luft (der ikke deltager aktivt i forbrændingen) kan alternativt erstattes af (inert) røggas. Herved kan opnås samme lave NOx-emission, temperaturforhold og el virkningsgrad. Røggassen efter anlægget (og efter motor) vil nu ikke indeholde overskydende ilt. I en reducerende røggasatmosfære vil traditionel 3-vejs katalysatorteknologi eventuelt kunne anvendes. Svovlforbindelser forventes under disse omstændigheder ikke at toxificere katalysatoren. Anvendeligheden af bl.a. dette princip undersøges.
25 DGC-rapport 22 1 O Forslag til optøigen de opgaver Det har under projektforløbet været diskuteret om tænctingssvigt, som forårsager en kraftig stigning i udstødningstemperatur eller UHC-emissiou (af kort varighed), kan reducere katalysatorens reduktionseffektivitet Ved at følge en katalysatorinstallations reduktionseffektivitet, samtidig med at gasmotorens driftstilstand følges med måle-/dataloggingsudstyr, vil det kunne vurderes, om dette eventuelt er tilfældet. En anden mulighed for at konstatere, om kortvarige kraftige stigninger i UHC-koncentration i røggassen skader katalysatoren ville være at tilsætte gas til røggassen foran katalysatoren samticlig med at katalysatorens ældningsforløb følges. Kraftige kortvarige stigninger kan fx forekomme ved start/stop af gasmotoren.
26 DGC rapport Referencer.1. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17, 1997: Emissionsforhold for gasdrevne kraftvarmeanlæg < 25 MW e 2. EFP 93 projekt: Katalysatorteknologi tillean-bum gasmotorer, Dansk Gasteknisk Center a/s, Haldor Topsøe AJS, NESA AJS, Svenskt Gastekniskt Center AB 3. Katalysatorer tillean-bum gasmotorer, Jan de 'Wit og Malene Nielsen, Dansk Gasteknisk Center a/s, "Fjernvarmen" 8/96
27 DGC-rapport 24 Anvendt måleudstyr BILAG 1
28 DG C-rapport 25 Kvælstofilte i røggas Røggassens indhold af kvælstofilter er målt med en kemiluminiscensanalysator, som bygger på måling af lysemissionen fra kvælstofiltes reaktion med ozon. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Type: DGC-nr.: Måleområde: Anvendt måleområde: Reproducerbarhed: Linearitet: Kalibrering: Thermo Environmental Instruments Ine. l O AIR - kemiluminiscens SIN O - 2,5 til O - l ppm i 8 områder O- 250 ppm l% af fuld skalaværdi ± l% fra 0, ppm med luft til ozongenerator ± l% fra 0, ppm med ilt til ozongenerator N 2 og kalibreringsgas med ca. 200 ppm NO i kvælstof Kulilte i røggas Røggassens indhold af kulilte er målt med en infrarød absorptionsanalysator. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Type: DGC-nr.: Måleområde r: Anvendt måleområde: Reproducerbarhed: Linearitet: Kalibrering: Hartmann & Braun AG Uras 3 G O- 200 til O ppm i 4 områder O- 500ppm :::;; 0,5% af måleområde :::;; l% af måleområde l N 2 og kalibreringsgas med hhv. ca. 180 og ca. 450 ppm CO i kvælstof
29 DG C-rapport 26 Røggas - konditionering Den røggasdelstrøm, som udtages til analysatorerne, er konditioneret på følgendemåde: Grov fugtighed opsamles i en dråbeudskiller Røggassen tørres i en køletørrer med kapacitet O- lo l/m med sænkning af vanddugpunktet ti] 2 ± l C Røggassen filtreres i et partikelfinfilter med en effektivitet på >99 9% for partikler på O 3 J1.1U Røggassen fordeles via flowmetre til de enkelte analysatorer DGC-nr.: Iltindhald i røggas Røgga sen s iltindhold er målt med en paramagneti k ijtmåler på tørret røggas. Utmåleren har følgende data: Fabrikat: Type: DGC-nr.: Måleområde: Nøjagtighed: Kalibrering: SERVO:rv1EX paramagneti k SIN O- 25%-vol. ±O l %-vol. N 2 og atmosfærisk luft Termoføler: Fabrikat: Type: DGC-nr.: DGC-nr.: Frode Petersen PT 100 SIN 2773 (før katalysator installeret på HNG) S/N 2774 (efter katalysator installeret på HNG)
30 DGC-rapport 27 Smøreolieforbrug mv. for HNG's gasmotor BILAG 2
31 EM/PA Code: Maskine Nummer Kundenr. Olietype.,...-, -... o:l,.,.,.. EM/PA ø-j- ~.~~~~ =-- =--::- ----~_~; c~ ~ ~ ) ( l. '~;~et~ in-:3:0-t -t=- - -h --- -~.:-.:., : ~ 1 ~~ -:--, --~~~~DLET /t-~~-- ': Birkerød 09/12/96 0 :. - n. D t:. r;!: i Q-GH-G\G G>3!... "... M.A.N. E 2842 E HNG I/S, VARMECENTRALEN ATT. JØRN LARSEN GLADSAXE RINGVEJ 11 MOBIL PEGASUS SHC 2860 SØBORG 3 ~~;) _,_-!J: 5 l" l.taget dato 16/01/96-01/03/96 24/06/96 19/07/96 06/12/96 O... letype PSHC PSHC PSHC :.'.. PSHC PSHC Motor (timer) ;1:-3'0 o o Olie (timer) Tilspædning (ltr.) 15 lo lo lo 5. ALX:S.~..:.~.E8"~~~R "., ~:J u...~~~t l Viskositet v/40 C Vand i olie vægt% Glykol neg/pos Oxidation A/cm Basetal TBN mg KOH/g Sod vægt% Nitration A/cm Nitro compounds A/cm Svretal TAN mg KOH/g l.tial-ph 70 <0.1 NEG < l <0.1 NEG 5.3 <0.1 lo < l , <0.l <0.1 NEG NEG N/A <0.1 < < l < l <0.1 NEG 5.8 <0.1 6 < l slidmetaller: Silicium :Jern < Krom 1 ~uminium Kobber Bly :Tin ppm ppm ppm ppm ppm ppm ppm < l lo l l 4 5 < 3 < l 12 < < < l < l J l l < l <; l < 3 < l 7 < l < < bagsiden! E KOMMENTARER : Olien repræsenteret ved den modtagne prøve er egnet til fortsat brug. Vurderet af: Jan Christensen
32 DGC-rapport 29 BILAG 3 Grafisk afbildning af katalysatorens reduktionseffektivitet for røg gaskomponenterne CO og UHC
33 ,..., cf.... åi 60 :!:::::.::: ~ i Ul 1: o ~ ~ 20 ~r :,. ;;:;;,.'"\. "" -~~---- Y-... " "" ""' Reduktionseffektivitet - -. "' ""'\ / 1 l CO ' Første måling på test sile 2: HNG / l "-.. "' l l y l / l Sidste måling før regenerering af katalysatoren / Sidste måling på test ~ ite 1: Lundtoftepark~ n l l l l Første måling på test site 2: HNG \ / \ / ~ --- : _ ----~ ~ UHC Første måling efter regenerering af katalysator< n ~... ~"'--... ~ / \ Sidste måling før regenerering af katalysatoren ) / l l / Første måling efter regenerering af katalysatoren - Trykfald over katalysatoren de første 1198 driftstimer: 350 Pa Røggasflow gennem katalysatoren de o. '. L _l o Driftstimer [h] DGC første 1198 driftstimer: 550 nm3/h Røggasflow gennem katalysatoren efter de første 1198 driftstimer: 620 nm3/h
Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAfprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005
Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25 Titel
Læs mereAnlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009
Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mereEmission af uforbrændt gas/kulbrinter under start og stop af gasmotorer. Kunderapport Juni 2004
Emission af uforbrændt gas/kulbrinter under start og stop af gasmotorer Kunderapport Juni 2004 Emission af uforbrændt gas/kulbrinter under start og stop af gasmotorer Jan de Wit og Steen Andersen Dansk
Læs mereAnlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereAf Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk
Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på
Læs mereAnlæg # 8. Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4. Målerapport November 2009
Anlæg # 8 Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4 Målerapport 731-28-8 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 8 1/25 Anlæg # 8 Gasmotor: Rolls Royce KVGS-18G4 Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereAnlæg # 1. Dieselmotoranlæg, grundlastværk. Målerapport November 2009
Anlæg # 1 Dieselmotoranlæg, grundlastværk Målerapport 731-28-1 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 1 1/23 Anlæg # 1 Dieselmotor, grundlastværk Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereEmissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs mereAnlæg # 5. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 316, deponigas. Målerapport November 2009
Anlæg # 5 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 316, deponigas Målerapport 731-28-5 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 5 1/25 Anlæg # 5 Gasmotor, Jenbacher J 316, deponigas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereMinikraftvarmeenhed med Stirling-motor. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s
Minikraftvarmeenhed med Stirling-motor Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center a/s DGC har på vegne af de danske gasselskaber fulgt et svensk ledet projekt med udvikling af lavemissions brændkammer til en
Læs mereRAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012
Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereKogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning
1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR
Læs merePlasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt:
Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Emissionsreduktion ved hjælp af lavtemperaturplasma, Elkraft PSO projekt nr. FU341, 3-5 Samarbejde mellem Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) og Forskningscenter
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mereReduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg
Reduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg Knud B. Larsen & Preben Hansen Pon Power A/S Miljøprojekt Nr. 1258 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereMåleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007
DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereDemonstration af lav-nox-brænder i væksthus
Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus Projektrapport Februar 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Demonstration
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereKondensat fra naturgasfyrede enheder
Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereStirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)
Stirling-motorer Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Introduktion Stirling-motoren er en spændende motortype, der baserer sig på et noget anderledes princip end de mere traditionelle forbrændingsmotorer.
Læs mereAnlæg # 19. Gasturbineanlæg, Alstom GT35C2. Målerapport 731-28-19 November 2009
Anlæg # 19 Gasturbineanlæg, Alstom GT35C2 Målerapport 731-28-19 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 19 1/14 Anlæg # 19 Gasturbine Alstom GT 35 C2 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereReduktion af NOx emission
Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereRAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereBERGEN ENGINES DENMARK A/S
BERGEN ENGINES DENMARK A/S Kim Larsen Ansat siden 1997 Justering af gas motorer Akkrediterede emissionsmålinger Bergen Engines Denmark A/S trading as Rolls-Royce Reciprocating Power Systems Baggrund for
Læs mereNår motoren bruger gas
Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer
Læs mereLugtreduktion med additiver
Lugtreduktion med additiver Nordborg Kraftvarmeværk Projektrapport December 1998 Lugtreduktion med additiver Nordborg Kraftvarmeværk Ulstein Bergen, KVSG 18G, S/N 10029, SIN 10030 December 1998 Per Gravers
Læs mereVejledning i forbrugskorrektion
Vejledning i forbrugskorrektion Fælles principper for forbrugskorrektion ved fejlbehæftet gasmåling i naturgasselskabernes distributionssystem 1. udgave November 2006 Vejledning i forbrugskorrektion Fælles
Læs mereForbedret sikkerhed mht. uforbrændt under start/ stop af KV-gasmotorer
Forbedret sikkerhed mht. uforbrændt under start/ stop af KV-gasmotorer Anvendelse af skylleluftblæsere under dellast mv. Projektrapport September 2008 1. reviderede udgave RAPPORT Dansk Gasteknisk Center
Læs mereInformation om reduktion af NO x -emission
Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereElektroniske røggasmålere
Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereKontrolmanual til måling af bionaturgas
Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :
Læs mereRask Mølle Kraftvarmeværk
Rask Mølle Kraftvarmeværk A.m.b.a. TEST: Reg.nr. 310 Rolls Royce KRGS-9G4 gasmotor Prøvningsrapport November 2007 730.77 UB32 Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond DANAK administrerer den danske
Læs mereBeregning af metantal
Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet
Læs mereEfterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.
Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereBEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling
Læs mereMåling af overfladetemperatur
Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs merePurefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Læs mereKortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker
Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Eltra PSO projekt 3141 Delrapport 2 Anlægskarakterisering og emissionsdata for gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg < 25 MW e Maj 22 Dansk Gasteknisk
Læs mereImport af gas & kraftvarmeanlæg
Import af gas & kraftvarmeanlæg Jan de Wit og Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center (DGC) DGC har af Energinet.dk fået i opdrag At undersøge tekniske konsekvenser af import af gastyper med lavt Wobbetal/brændværdi
Læs mereIndustriel kraftvarme og C02-gødskning med røggas fra gasmotor med katalysator i gartneri
Industriel kraftvarme og C02-gødskning med røggas fra gasmotor med katalysator i gartneri Projektrapport December 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax
Læs mereEnergiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997
Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center
Læs mereRensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme
Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme Temadag om biogas, forgasningsgas og gas til transport, Skive 12. juni 2014 Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Baggrund Baggrund for arbejdet er
Læs mereRekuperativ katalytisk udstødsreaktor til stationære gasmotorer
Rekuperativ katalytisk udstødsreaktor til stationære gasmotorer Projektrapport Februar 2004 550 0 C 5000C Katalysator Bypass til regulering VARME VEKSLER Fra motor Til skorsten 400 0 C Bypass 450 0 C PSO
Læs mereRapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013
Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins
Læs mereBilag 4 Strategiskema til faglæsning. Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger.
Bilag Strategiskema til faglæsning. Før under- og efter læsning af fagtekster Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger. Hvad er dit indtryk
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereAnlæg # 15. Gasmotoranlæg, Deutz MWM TBG 604. Målerapport 731-28-15 November 2009
Anlæg # 15 Gasmotoranlæg, Deutz MWM TBG 604 Målerapport 731-28-15 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 15 1/15 Anlæg # 15 Gasmotor: Deutz MWM TBG 604 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereNOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen
NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen www.industrivarme.dk Din fleksible energipartner Vi har altid energien til dig Hvem er INDUSTRIVARME Moderne industrivirksomhed Mere end 30 års erfaring Agerer
Læs mereSystematisk lugtmåling på gasmotorbaserede kraftvarmeanlæg. Malene Nielsen
Systematisk lugtmåling på gasmtrbaserede kraftvarmeanlæg Malene Nielsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørshlm 1998 Titel Rapprt kategri Frfatter Dat fr udgivelse Cpyright Sagsnummer Sagsnavn ISBN Systematisk
Læs mereGasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk
1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18
Læs mereVE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI
Forgasningsgas i naturgasnettet VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI HMN Naturgas - Gladsaxe 09 december 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Hvad er forgasning? Hvad
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mereNO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013
NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,
Læs mereMobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser - Levetid og D&V Mobilisering af gasfyret KV 1
Mobilisering af gasfyret KV til balance- og spidslastydelser - Levetid og D&V 1 Indhold Baggrund for arbejde med levetid og D&V Opsummering af resultater 2 Baggrund for levetid og D&V Levetid: Identificere
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mereLars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereBilag 2013. Bilagsfortegnelse
Bilagsfortegnelse Bilag 2013 Bilag 01 - Principskitse af affaldsforbrændingen... 1 Bilag 02 - Flowsheet, diagram der viser røggasrensingen... 2 Bilag 03 - Idegrundlag for emnevalg... 3 Bilag 04 - Trend
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereRAPPORT. Myndighedskrav til CopenHydrogen. Kunderapport December 2013
Myndighedskrav til CopenHydrogen Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Myndighedskrav til CopenHydrogen
Læs mereManual for kalibrering af volumengasmålere
Manual for kalibrering af volumengasmålere Naturgasselskabernes manual for kalibrering af volumengasmålere - ved kundeklage - efter modtagekontrol - kalibrering ved stikprøve eller - individuel kalibrering,
Læs mereFyld en reaktor spillet
Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere
Læs merePrincipgodkendelsesordning for partikelfiltre
Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereIndregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre
Læs mere