1. Budgetområdet i hovedtal

Transkript

1 Budgetområdet indeholder budget til folkeskolen, skolefritidsordninger, befordring af skolebørn, kommunens specialskoler, sprogstimulering af førskolebørn, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler, produktionsskoler og ungdomsskolevirksomhed. Målet for folkeskolen er at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Samtidig skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt øge elevernes trivsel. Herudover er der fastsat en række lokale politiske mål for skolerne i Helsingør, der omhandler inklusion, bedre faglige resultater, bevægelse, åben skole samt de tosprogedes udbytte af undervisningen. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal kr. Oprindeligt budget Overførsel fra 2014* Omplaceringer/Tillægsbevillinger Korrigeret budget Forbrug Mer-/ mindreforb rug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/mindreindtægter/positive overførsler angives +, mindreforbrug/merindtægter/negative overførsler angives - * Merforbrug og frigivne indefrosne mindreforbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 513 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i. Der er på området ikke noget ikke-rammestyret budget. Regnskab viser et samlet merforbrug på kr. hvilket i forhold til 2014 er en stigning på kr. svarende til 1,9 pct. Resultatet er en samlet afvigelse på 4,2 pct. i forhold til det korrigerede budget. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. Områderne beskrives nærmere nedenfor. Myndigheden. Regnskab viser et samlet mindreforbrug i myndigheden på kr. Der har været mindreforbrug på nogle områder og merforbrug på andre områder. De væsentligste forklaringer på det samlede mindreforbrug er: 1

2 Mindreforbrug på kr. til Socialpædagogiske opholdssteder, som følge af færre børn der har modtaget undervisning Mindreforbrug på kr. til undervisning af plejeanbragte børn, som følge af færre børn Mindreforbrug på til, som følge af faldende børnetal i SFO erne Mindreforbrug på kr. til betaling af SFO elever i specialtilbud Merforbrug på kr. til Boost - kompetenceløft af hele Helsingørs skolesystem. Udgifterne til skolernes vikardækning og betaling af kurser har været højere end det afsatte budget i. Mindreindtægt på kr. til Team V, som skyldes et fald i antallet af betalende elever fra andre kommuner Folkeskolerne Folkeskolerne har i et samlet merforbrug på , hvilket er kr. større end i Alle skolerne undtagen Helsingør Skole har øget merforbruget i. Årsagen hertil er: 1. Fortsat højt sygefravær. Fraværet er stort set uændret ift. 2014, og skolerne har derfor stadig høje vikarudgifter. 2. Manglende undervisningstimer i den understøttende undervisning. Skolerne har ikke implementeret den underliggende forudsætning i skolereformen om at lærerne skulle bruge mindre forberedelsestid i den understøttende undervisning og derfor skulle undervise timer 3. Manglende tilpasning af medarbejderressourcer i forlængelse af skolereformen 4. Udgifter til etablering af inkluderende tilbud i den almindelige skole Vikarudgifterne er fortsat i en udfordring for skolerne. I 2014 havde skolerne en samlet vikarudgift på kr. og i er udgiften steget til kr. Vikarudgifterne er således vokset med kr. Disse udgifter er for både 2014 og renset for kompensation for vikarudgifter til studiekredse og vikarudgifter i forbindelse med Boost projektet. De fleste skoler har i tilpasset antallet af medarbejdere til de nye økonomiske rammevilkår i skolereformen, især på SFO området. Tilpasningerne er dog typisk sket midt i året og den økonomiske virkning vil derfor først slå fuldt igennem i Økonomien i folkeskolereformen blev i foråret undersøgt med henblik på om der var elementer i skolereformen, som var medvirkende årsag til skolernes voksende merforbrug i Undersøgelsen gav anledning til en mindre justering af skolernes budgetter, hvor der blev lagt ekstra midler ud til vikardækning og til undervisningstillæg. Det har vist sig, at skolerne ikke har skelnet mellem den klassiske undervisning og den understøttende undervisning i planlægningen af lærernes undervisningstimetal. Det betyder, at lærerne bruger den samme tid til undervisning i den understøttende undervisning som i den klassiske undervisning. Økonomien i skolereformen og de tildelte budgetter til skolerne er beregnet ud fra en forudsætning om at lærerne skulle undervise i den understøttende undervisning, og skolerne har på den baggrund haft merudgifter til ekstra lærerressourcer på omkring 5-6 mio. kr. Skolerne har oprettet forskellige tilbud til børn med særlige behov i den almindelige skole med henblik på at reducere antallet af ekskluderede børn i specialskoletilbud på lidt længere sigt. På den måde kan børn med specielle behov beholde tilknytningen til almenklassen, og samtidig 2

3 kan skolen yde en ekstra indsats til disse børn. Det er oplevelsen at disse tilbud har været omkostningstunge at etablere, men det er vanskeligt præcist at opgøre udgiften, da tilbuddene i forskellig grad er en del af eller hænger sammen med den almindelige undervisning. Skolerne har dog endnu ikke kunnet se et fald i antallet af elever i de dyrere tilbud på specialskolerne. Faldet jf. tabel 2 skyldes fald i børn i specialklasserne, som udfases. Generelt oplever skolerne at specialområdet er vanskeligt at økonomistyre, idet skolerne har svært ved at forudse hvor mange nye specialbørn der kommer i de kommende år. Nedenstående tabel 2 viser udviklingen i antallet af børn i specialtilbud. Tabel 2 udvikling i antal af børn i specialtilbud Forudsætninger skoleåret 2013/14 Skolesåret 2014/15 Skoleåret /16 Egne børn i Helsingør specialtilbud i alt Egne børn i andre tilbud (udenkommunale) Samlet antal børn i specialtilbud I budgetaftalen for budget blev det besluttet, at eftergive den gæld som skolerne havde ved skolesammenlægningerne i Nedenstående tabel 3 viser skolernes samlede økonomiske situation efter eftergivelse af den gamle gæld. Tabel 3 oversigt over skolernes økonomiske situation efter eftergivelse Merforbrug Eftergivelse af gammelt merforbrug Merforbrug efter eftergivelse 10. klasse Espergærde skole Hellebækskolen Hornbæk skole Helsingør skole Tikøb skole Skolerne i Snekkersten Total

4 Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4, Specifikation af totalrammeenheder Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/mindreindtægter/positive overførsler angives +, mindreforbrug/merindtægter/negative overførsler angives - * Inklusiv frigivne mindreforbrug Skolerne har fremsendt bemærkninger til regnskabet. 10.klasseskolen: 10. klasseskolen havde i regnskab 2014 et merforbrug på kr. hvoraf kun de kr. blev overført til. Skolen fik eftergivet et merforbrug på kr. ved overførslen fra 2014 til. Ved regnskabsafslutningen for har 10. klasse skolen et samlet merforbrug på kr. I budgetaftalen for budget blev det besluttet, at eftergive gælden til skoler, der havde merforbrug ved skolesammenlægningen i Som følge heraf vil 10. klasseskolens merforbrug blive nedskrevet med kr. Herefter vil 10. klasseskolens merforbrug i være på kr. Merforbruget skyldes, at skolen ikke har fået tilpasset aktiviteterne til et lavere elevtal og dermed et lavere budget. Herudover er enkelte lærere på 10. klasseskolen udlånt af Fredensborg Kommune, som fremsender regninger til 10. klasseskolen. I starten af 4

5 regnskabsår blev der fremsendt en forsinket afregning for de sidste 2 måneder i Samlet set er der i regnskabsår afregnet for i alt 14 måneder. 10. Klasseskolen er 1. januar 2016 blevet slået sammen med Ungdomsskolen, og der er i den forbindelse igangsat en proces med tilpasning af skolens aktiviteter. Tilpasningen forventes effektueret i foråret 2016 med virkning fra skoleåret 2016/17. Den økonomiske gevinst vil derfor først have helårs virkning fra Fra skoleåret 2016/17 omlægges undervisningen således at der kan opnås en ressourcebesparelse. Desuden hjemtages EUD10 fra Hillerød (som er et erhvervsrettet klasseforløb for elever der gerne vil begynde på en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder karakterkravet på 02 i dansk og matematik), hvilket giver mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne. En del af merforbruget forventes at kunne nedbringes i forbindelse med effektivisering og ændret organisering. Der vil dog tidligst kunne forventes balance til skoleåret 2018/19 idet der allerede fra 2016 er indarbejdet en effektivisering på kr. i budgettet. Espergærde skole: Espergærde skole havde i regnskab 2014 et merforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Espergærde skole et samlet merforbrug på kr., og merforbruget er således vokset med kr. I budgetaftalen for budget blev det besluttet, at eftergive gælden til skoler, der havde merforbrug ved skolesammenlægningen i Som følge heraf vil Espergærde skoles merforbrug blive nedskrevet med kr. Hertil kommer at skolen ved regnskabsafslutningen vil blive tilført kr. som følge af korrektion af elevtallet pr Denne korrektion skyldes at 2 af skolens specialelever teknisk var placeres på Tikøb skole, som ikke elevtalsreguleres. På den måde manglede Espergærde skole de to elever i elevtalsreguleringen pr Her efter vil Espergærde Skoles merforbrug i være på kr. Skolen har i løbet af reduceret i antallet af medarbejdere på SFO-området. En række medarbejdere er derfor fratrådt i løbet af, hvilket giver et merforbrug i forbindelse med feriepengeberegning. Den økonomiske effekt vil derfor først komme i 2016 Hellebækskolen: Hellebækskolen havde i regnskab 2014 et merforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Hellebæk skole et samlet merforbrug på kr., og merforbruget er således vokset med kr. I forbindelse med den nye budgettildelingsmodel og især med udlægningen af specialmidlerne fik Hellebæk Skole og Snekkersten Skole umiddelbart et tab. Det blev derfor besluttet, at tabet for de to skoler skulle indfases over en periode på 3 år, for at skolerne skulle kunne nå at tilpasse aktiviteterne. Det har for Hellebækskolen ikke været muligt, at nedbringe udgifterne til elever i specialtilbud i takt med denne indfasning. Hellebækskolen har i valgt at etablere et ressourcecenter for at kunne inkludere flere elever i skolen. Det har medført en merudgift til en ekstra medarbejder, som på lidt længere sigt forventes at blive finansieret via mindskede udgifter til specialskoletilbud. Hellebækskolen 5

6 har derudover haft ekstraudgifter til elever, der er blevet visiteret til et ekstra 10. klasses forløb. Hellebækskolen har i haft et højt sygefravær og dermed haft et øget forbrug til vikardækning. Skolen er opmærksom på sygefraværet, og vil fortsat forsøge at nedbringe fraværet i Der er i øjeblikket en proces i gang mellem Hellebækskolen og Center for Økonomi og Ejendomme med henblik på at afdække det voksende merforbrug og mulighederne for at skabe balance i budgettet. Der skal i løbet af 2016 udarbejdes en handleplan for nedbringelse af merforbruget. Hornbæk Skole: Hornbæk skole og PUK havde i regnskab 2014 et samlet merforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Hornbæk skole et merforbrug på kr., og merforbruget er således vokset med kr. Hornbæk Skole har i tråd med kommunens inklusionsplan oprettet et eget tilbud til elever der har brug for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, men samtidigt kan magte en stærk tilknytning til almenklassen. Det er skolens mål, at de på den lange bane, kan beholde elever, der tidligere blev visiteret til specialskoler. I en overgangsperiode vil der dog være udgifter til både specialskoler og Hornbæk skoles eget specialundervisningstilbud. Hornbæk skole forventer derfor også i 2016, at være udfordret på udgifter til specialtilbud. Hornbæk skole har i haft en del medarbejdere, der er fratrådt. Dels er der medarbejdere der har valgt at gå på pension og dels har skolen måttet opsige medarbejdere som følge af faldende børnetal og skolereformen. Dette har medført en merudgift i til feriepenge på ca kr. Skolens faldende elevtal skyldes, at der ikke er så mange børnefamilier i skoledistriktet og skolens ledelse har stor opmærksomhed på at følge antallet af elever i klasserne samt på at fastholde og rekruttere nye elever. Helsingør skole: Helsingør skole havde i regnskab 2014 et merforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Helsingør Skole et samlet merforbrug på kr., og merforbruget er således reduceret med kr. I budgetaftalen for budget blev det besluttet, at eftergive den gæld som skolerne havde ved skolesammenlægningerne i Som følge heraf vil Helsingør Skoles merforbrug blive nedskrevet med kr. Herefter vil Helsingør skoles merforbrug i være på kr. Skolen har i løbet af reduceret antallet af medarbejdere på SFO-området, hvilket giver et merforbrug i forbindelse med feriepengeafregning. Den fulde besparelse vil først komme i 2016 Helsingør skole har i haft et merforbrug på fagpersonale inkl. vikarlønninger, blandt andet på grund af øget sygefravær. Dette forventes at blive mindre i 2016, når folkeskolereformen bliver mere og mere integreret. 6

7 H-klasserne på Nygård skole udviser et mindreforbrug på kr. H-klasserne havde i januar 53 elever, og i løbet af året har skolen modtaget yderligere 10 elever. Da 8 elever gik ud i skoleåret 2014/15, har skolen været tilbageholdende med at ansætte yderligere personale indtil skolen var sikre på, at de ville opretholde elevtallet. H-klasserne forventer også i 2016 et elevtal på over 60 elever, og de er nu i gang med at ansætte yderligere personale. I overtog skolen opgaven med at opkræve betaling for elever, og skolen er ligeledes i gang med at ansætte yderligere sekretærhjælp til opgaven. Tikøb skole: Tikøb skole havde i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Tikøb skole et mindreforbrug på kr., og mindreforbruget er således faldet med kr. Tikøb skole og Tikøb Familiehus arbejder generelt som en matrikelstyret enhed både ledelsesmæssigt og økonomisk betragtet. Der arbejdes efter et styringsmæssigt princip, der tilgodeser det samlede resultat så tæt på 100 pct., som det kan lade sig gøre. Dette betyder at skole, familiehus, SFO og klub ses under ét som en samlet totalramme for matriklen. Årets resultat ligger samlet på et forbrug på 98,8 pct. af budgettet. Vikarudgifterne har i regnskabsåret på skolen været markant forøget. Dette skyldes dels vikardækning vedr. Boost projektet og dels en negativ udvikling i sygefraværet generelt i. Udviklingen af børn placeret i specialtilbud uden for Tikøb skole og Familiehus følges tæt og det skal bemærkes at der fra skoleåret 2014/15 og til skoleåret /16 er sket en reduktion i udgifterne på over kr. Skolerne i Snekkersten: Skolerne i Snekkersten havde i regnskab 2014 et merforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Skolerne i Snekkersten et samlet merforbrug på kr. og merforbruget er således vokset med kr. I budgetaftalen for budget blev det besluttet, at eftergive gælden til skoler, der havde merforbrug ved skolesammenlægningen i Som følge heraf vil Skolerne i Snekkerstens merforbrug blive nedskrevet med kr. Herefter vil Skolerne i Snekkerstens merforbrug i være på kr. I forbindelse med den nye budgettildelingsmodel og især med udlægningen af specialmidlerne fik Snekkersten Skole og Hellebækskolen umiddelbart et økonomisk tab. Det blev derfor besluttet, at tabet for de to skoler skulle indfases over en periode på 3 år, for at skolerne skulle kunne nå at tilpasse aktiviteterne. Det har for Snekkersten skole ikke været muligt, at nedbringe udgifterne til elever i specialtilbud i takt med denne indfasning. For at imødekomme kommunens inklusionsplan samt for på sigt, at nedbringe udgifterne til specialelever, har skolen etableret lokale specialgrupper i indskoling og udskoling. Disse grupper har været omkostningstunge at etablere, og det har endnu ikke resulteret i færre elever i specialtilbuddene. For at tilpasse driftsudgifterne, har Snekkersten skole i løbet af foretaget en personalereduktion. Den økonomiske helårseffekt vil på grund af opsigelses varsler, feriepengeafregning m.v. først komme i For at fortsætte den økonomiske tilpasning, 7

8 forventes der i 2016 at ske yderligere personalereduktioner, samtidigt med at skolen bl.a. vil have ekstra fokus på sygefravær og reduktion i brugen af vikarer. Naturcentret Nyruphus: Naturcentret Nyruphus havde i regnskab 2014 et merforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Naturcentret Nyruphus et samlet merforbrug på kr. og merforbruget er således faldet med kr. Naturcentret Nyruphus har i reduceret den eksterne brug af konsulenter til formidlingsopgaver, som ligger udenfor naturcentrets egne kompetencer. Samtidigt har der været en øget indtægt på arrangementer som børne- og voksenfødselsdage. Familiecentret Løvdal og Den lokale behandlingsskole Bregnehøj: Løvdal og Bregnehøj havde i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Løvdal og Bregnehøj et samlet mindreforbrug på kr. og deres mindreforbrug er således vokset med kr. Løvdal og Bregnehøj har i haft en vakant stilling som forventes besat i løbet af foråret Derudover har Løvdal og Bregnehøj haft en indtægtsgivende aktivitet i form af kurser afholdt for andre kommuner. Sprogstøttekorpset: Sprogstøttekorpset havde i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for har Sprogstimuleringen et samlet mindreforbrug på kr., og mindreforbruget er således vokset med kr. Sprogstøttekorpset er i blevet sammenlagt med Legeteket. Sprogstøttekorpset har derfor i været i en flytte- og sammenlægningsfase. Dette har medført tilbageholdenhed med personale ansættelser og anskaffelser, indtil der har været fuldt overblik over behov for medarbejdere, materialesamlinger og øvrigt udstyr. Sprogstøttekorpset forventer at ansætte 2-3 nye medarbejdere i Sprogstøttekorpset har i 1. budgetrevision pr fået tildelt på baggrund af øget asylkvote og har ligeledes i fået frigivet af indefrosne midler. Herefter har sprogstøttekorpset stadig kr. i indefrosne midler. Helsingør Ungdomsskole: Ungdomsskolevirksomheden havde i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. Ved regnskabsafslutningen for udviser Ungdomsskolevirksomheden et samlet merforbrug på kr. Situationen på flygtningeområdet har i medført et merforbrug på kr. på Ungdomsskolens Internationale Ungdomsklasser (IU- klasser). IU-klasserne har haft en fast budgetramme til elever, og ved budgetrevisionen pr blev IU-klasserne tilført kr. på baggrund af en stigning i elevtallet til 44 elever. I løbet af efteråret er dette elevtal yderligere steget til 60 elever ved årets udgang, heraf 7 elever fra andre kommuner. Helsingør Ungdomsskole har i iværksat nye tiltag i Almen Ungdomsskoleregi til understøtning af valgfag, lektiecafe, adfærdsregulerende foranstaltninger og aktiviteter, samt indkøb af diverse materialer. Derudover har der været behov for at indkøbe inventar til de 8

9 mange nye IU-elever. Dette har samlet bevirket et merforbrug ungdomsskolen på kr. i. Uddannelseshus Helsingør: Uddannelseshus Helsingør har i regnskab et mindreforbrug på kr. mod et mindreforbrug på kr. i regnskab Uddannelseshus Helsingør har været tilbageholdende med lønudgifter i både 2014 og for at kunne opnormere konsulenten for fremmedsprog til fuld tid. Dette vil styrke brugen af interne ressourcer og begrænse anvendelsen af eksterne konsulenter. Konsulenten for fremmedsprog forventes opnormeret pr. 1. juli Uddannelseshuset havde forventet at kunne etablere et nyt bibliotekssystem i /16. Etableringen af dette er nu rykket til Samtidigt har der være et mindreforbrug på budgettet til aktivitetsrettede udgifter på kr., som skyldes at skolerne på grund af kompetenceudvikling i Boost projektet, ikke har haft mulighed for at sende medarbejderne yderligere på kurser. Derudover har der været planlagt et kompetenceforløb i faget Håndværk og Design i skoleåret /16, som det først har vist sig muligt at gennemføre i skoleåret 2016/17. Primo er der overført kr. fra Center for Erhverv, Politik og Organisation til finansiering af interne kurser i Helsingør Kommune. Samlet se er der et mindreforbrug på interne kurser på kr., som primært skyldes udsættelse af kurser på grund af manglende tilmeldinger og implementering af nyt kursussystem. Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne der er bevilliget i løbet af på budgetområde 513 er vist i nedenstående tabel. Tabel 5, Oversigt over tillægsbevillinger kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret PL korrigering Driftoverførelser fra Frigivelser ifbm driftoverførelser Budgetrevision 30/ Budgetrevision 31/ Tillægsbevillinger på budgetområde drift Regnskabsbemærkninger Anlæg På budgetområde 513 udgør det korrigerede anlægsbudget netto kr. i. Regnskab viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,6 pct. i forhold til det korrigerede budget. Der har været tre anlægsprojekter på området: 9

10 1. Projekt Trådløst net på skolerne, ny hardware. Projektet er afsluttet i. 2. Projekt Bærbare enheder til alle elever har haft et merforbrug på kr. Baggrunden for budgetoverskridelsen er, at Byrådsbeslutningen om at anskaffe computere til eleverne baserede sig på et skøn over hvor stor en andel af 8. og 9. klasseeleverne der ville medbringe egen computer. Det har vist sig, at det skønnede antal computere ikke holdt, idet der var 310 elever mere, der ønskede at modtage en computer. 3. Projekt Personalecomputere til pædagoger. Projektet er afsluttet i. Tabel 6, Anlæg Tabel 6 anlæg Anlægsprojekter 1.000kr. Oprindeligt budget Overførsel fra 2014 Tillægsbevillinger Korrigeret budget Forbrug Mer- / mindreforbrug Trådløst net på skolerne, ny harware 0 0 Udgifter Indtægter Bærbare enheder til alle elever 0 0 Udgifter Indtægter Personalecomputere til pædagoger 0 0 Udgifter Indtægter Anlæg i alt Udgifter Indtægter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/mindreindtægter/positive overførsler angives +, mindreforbrug/merindtægter/negative overførsler angives - 10