Ung på vej. En svær besked. Hastværk er. Apropos evidens

Transkript

1 10. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Ung på vej Men hvorhen? Mange unge har svært ved at skabe en hverdag, hvor det er muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Side 4 En svær besked Diagnosen sclerose kaster mange ud i krise. I Scleroseforeningen har man et psykologisk tilbud. SIDE 8 Apropos evidens Hver anden kommune har evidensbaserede programmer for børn, unge og familier. Hvorfor? SIDE 12 Hastværk er Hvor er psykoterapien på vej hen, når den skal tilpasse sig kravet om hurtige løsninger? SIDE 16

2 10. januar årgang Dansk Psykolog Forening Diagnosen sclerose kaster mange ud i krise. I Scleroseforeningen har man et psykologisk tilbud. SIDE 8 Hver anden kommune har evidensbaserede programmer for børn, unge og familier. Hvorfor? SIDE 12 Men hvorhen? Mange unge har svært ved at skabe en hverdag, hvor det er muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. SIDE 4 1 Hvor er psykoterapien på vej hen, når den skal tilpasse sig kravet om hurtige løsninger? SIDE 16 LEDER Vi må og skal udvikle os og forene demokratiet svær med det vilkår, at handlekraft ofte kræver hurtige bedre.en beslutninger. Vi kan godt gøre det besked Ung på vej Apropos evidens Hastværk er Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening På vej ind i 2014 N æsten ni ud af ti danskerne mener, at det er mere accepteret at have en fysisk sygdom end en psykisk. Det viste En af os -kampagnen, som dermed desværre bekræftede, at psykisk syge ud over sygdommen også må kæmpe mod omverdenens fordomme. Ved indgangen til 2014 kan vi måske glæde os over, at vi i de forgangne år er nået nogle få skridt nærmere ligestillingen mellem psykisk og somatisk sygdom og sundhed. Men der er så sandelig brug for, at Psykologforeningen i de kommende år eller årtier arbejder videre på at bringe både samfundets holdninger og sundhedsvæsenets muligheder i balance. Viljen til at skubbe på er der mange steder, også landspolitisk, men det er som bekendt ikke gjort med den. Om to en halv måned holder foreningen generalforsamling. Den indkalder vi til med annoncen på bagsiden af dette Psykolog Nyt. Trods de mange interne dagsordener glemmer vi ikke, at vores egne politiske mål bør flugte med, hvad der samtidig tjener samfundsmæssige mål. Sådan kommer vi ganske enkelt længst. Når vi taler om at udvikle foreningen i retning af større resultatskabelse og øget effektivitet, handler det derfor om at koble psykologernes visioner med de samfundsmæssige tendenser. På den måde finder vi også eksterne samarbejdspartnere, der vil det samme som os. Forslagene til DP-reformen udspringer af den løbende medlemsdialog, og det er en underliggende præmis, at reformen har foreningsdemokratiet som et urokkeligt fundament. Men vi må og skal udvikle os og forene demokratiet med det vilkår, at handlekraft ofte kræver hurtige beslutninger. Siger vi: Vi kan godt gøre det bedre tager vi måske en kliché i munden, men vi skylder at efterleve udsagnet. I en forening med medlemmer ligger der potentiale og kompetencer, der skal aktiveres yderligere. Vores erfaringer med at arbejde anderledes og tænke nyt er fortrinlige. Psykologkampagnen, som vi nu skal evaluere, er et bevis på, hvor meget vi kan rykke på ingen tid. Vi tager nytænkning og optimisme med ind i Jeg ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere et godt nytår. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 20/1 7/2 4 3/2 21/2 5 17/2 7/3 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM Teknologiske smutveje Telepsykiatri er et relativt nyt fænomen i Danmark, men der er for nylig sat en række pilotprojekter i gang i Psykiatrien i Region Syddanmark. Regionsrådet har således afsat 8 millioner kr. årligt i tre år til drift af Telepsykiatrisk Center i Odense, som åbnede i november Blandt opgaverne er depressionsbehandling af unge patienter via tele- og omsorgstelefon og et projekt om telekommunikation mellem borger, praktiserende læge og psykiatrisygehuset. Ifølge udenlandske erfaringer kan telepsykiatrisk behandling sikre større effektivitet og sammenhæng, hjælpe med at fastholde patienter, der måske ellers ville falde ud af systemet ifølge regionen uden at man går på kompromis med kvaliteten i behandlingen. Ved centrets åbning mindende landsformanden for SIND, Knud Kristensen, om, at teknologi ikke må erstatte den menneskelige kontakt, kun supplere den. Region Syddanmark markerer sig ligeledes som frontløber med et tilbud om internetpsykiatri mod depression, som åbnede kort før jul. Tilbuddet giver adgang til behandling af let til moderat de pression. Se jc De usynlige behov Sundhedstilbud på arbejdspladsen skal ramme medarbejdernes behov, for ellers gør de ikke brug af dem. Især medarbejdere med usynlige skavanker er tilbøjelige til ikke at deltage i klassiske sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladserne, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De, der vurderer, at deres eget helbred er dårligt, bruger ikke de fysiske træningstilbud i særlig grad sammenlignet med medarbejdere, der har et højt selvvurderet helbred. Derimod tager de gerne imod tilbud om fx psykolog eller fysioterapi på arbejdspladsen. Det tyder på, at klassiske sundhedsfremmende tilbud ikke rammer dem, der har det største behov. Link: jc App mod eksamensangst Kæmper du med eksamensangst eller præstationsproblemer? Sådan lyder det retoriske spørgsmål fra Studenterrådgivningen, i anledning af at man lancerer en app mod eksamensangst og præstationsproblemer. App en kommer med gode råd til, hvad man kan gøre, så eksamensangsten ikke får magten. Den indeholder desuden en række øvelser, der kan hjælpe den studerende med at håndtere angsten. App en gratis og kan hentes i i App Store og i Google Play. jc Forskel på folk Beskæftigelsesministeren har haft et forslag til særlov for krigsveteraner til høring, som skal gøre det gøre det nemmere for udsendte at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Men hvorfor adskille denne gruppes traumatiserende forhold fra dem, som politifolk, sygeplejesker, psykologer og andre udsættes for? Hvorfor kan de skader, de får, ikke anerkendes som arbejdsskade? spørger Politiforbundet. - Skal det, at man er krigsveteran, være vigtigere end at være kommet til skade under urolighederne på Nørrebro i 1993 eller under kampe på Christiania eller rydningen af Ungdomshuset. Den forskel er dybt forunderlig og tilsidesætter normal praksis i behandlingen af arbejdsskader, siger forbundssekretær Flemming Olsen i et interview med newsbreak.dk. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 DEN BEDSTE VEJ? Af Dorthe Carlsen Unge under uddannelse Presset på de unge i samfundet er stort og mange har svært ved at skabe en hverdag, hvor det er muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med psykologtilbud på skolerne oplever flere unge, at det kan lykkes. At være ung i dagens Danmark er udfordrende. Man skal vide, hvad man vil med sit liv, man skal have de rigtige venner, den rigtige telefon, det rigtige tøj og det rigtige fritidsjob. Håret skal sidde rigtigt, kroppen skal være veltrænet, og maden skal være sund. Dertil kommer, at man skal vælge den rigtige uddannelse. Her støder man på samfundets målsætning om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle disse valg og aspekter af livet bliver lagt frem for de unge som et stort tag selv-bord. Der er dog en sideeffekt af alle disse tilsyneladende valgmuligheder nemlig ansvaret for succes: Man har kun sig selv at skyde skylden på, hvis man ikke når sine mål. Dette individuelle ansvar stresser mange unge, og nyere undersøgelse viser, at flere end hver femte unge ofte eller altid føler sig stresset [1]. Nogle bliver bange for at træffe et valg, for hvad nu hvis det er forkert? Det bliver meget hurtigt et spørgsmål om rigtig eller forkert, og dermed bliver der også skabt et hierarki i valgene og uddannelserne. Som en ung på en erhvervsuddannelse har udtrykt det: Hvis jeg ikke kan gennemføre et grundforløb, hvad kan jeg så? Graden af frustration og forventning til uddannelsesvalget er ikke ligeligt fordelt. For nogle er det forbundet med glæde og spænding, mens det for andre er kilde til forvirring og frustration. Enkelte føler et urimeligt stort pres fra samfundet, familien og sig selv, og de ender i mistrivsel, som gør det svært for dem at opretholde en hverdag og gennemføre en uddannelse. Fem procent af alle unge mistrives, siger statistikken. Derfor er det relevant at udforske betydningen af de kontekster, de unge optræder i. Det er her, ungdomspsykologer gør en forskel, da vi sammen med den unge undersøger, hvad det er for en fortælling, den unge skaber med sin adfærd og reaktionsmønstre. Undersøgelsen af den unges situation har fokus på, hvad den unge selv og sammen med sit netværk kan gøre for at overkomme det, der skaber mistrivsel i hverdagen. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: Colourbox Presset på de unge Jeg arbejder som psykolog på Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland, UPCN [2]. Her yder vi rådgivning og psykologisk støtte til unge i aldersgruppen år, der tilsyneladende er i risiko for at falde fra, blive afbrudt eller unødigt forsinket i deres ungdomsuddannelse på grund af mistrivsel, psykologiske eller eksistentielle problemstillinger. Vi møder cirka hver tiende af de unge, der er tilknyttet ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland, og næsten ni ud af ti af dem, vi taler med, fortsætter i uddannelse, gennemfører eller skifter ungdomsuddannelse. En tredjedel af disse unge kæmper med identitetsproblematikker og forestillingen om, hvem og hvad de skal være senere i livet. At uddannelse er den bedste vej, som det står i regeringsgrundlaget, synes at være en anerkendt antagelse. En rapport fra CeFU viser, at tre gange så mange af de ledige unge som gennemsnittet af alle de unge i undersøgelsen (tilkendegiver), at deres liv lige nu er dårligt eller meget dårligt. [3] Dette pres på at gennemføre en uddannelse kan også komme fra familien, i form af at den unge skal opnå resultater, som forældrene ikke har opnået, eller som minimum opnå samme resultater som forældrene og eventuelle søskende. Men hvad sker der med en ung, som ikke kan? Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hed det i regeringsgrundlaget. Det er imidlertid ikke altid muligt at få tilbudt fleksuddannelser eller få særligt tilrettelagt undervisning, hvad der kan være meget frustrerende for de unge, som har svært ved at klare de almindelige uddannelseskrav. Også her kan en ungdomspsykolog være med til at afklare, hvilke særlige behov der kan være for at trives og dermed gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er netop, hvad der efterlyses i en rapport fra tænketanken DEA [4], som lægger vægt på, at de unge har behov for bedre støtte til afklaring af deres uddannelsesvalg. De unge har også behov for personlig og faglig vejledning, så den enkelte bliver i stand til PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 OM UPCN selv af kunne tage ansvar for egen uddannelse. Ungdomspsykologer vil især have fokus på den personlige del af uddannelsesvalget. I UPCN har hver ottende unge skolerelaterede problematikker, som gør det svært at gennemføre en ungdomsuddannelse. Psykologernes sammensatte kompetencer betyder, at vi har en meget bred tilgang til livsproblemer og trivsel, der gennem samtalerne styrker de unges handlekraft og greb om livet. Dermed opnår de unge tro på sig selv og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere kvinder end mænd Ofte er det ganske få samtaler, de unge har brug for, hvad bedringen i statistikken vidner om. I UPCN er fastholdelsesprocenten steget de sidste fire år, fra at tre ud af fire, der talte med ungdomspsykologerne, er fastholdt i uddannelse, til at det sidste skoleår var næsten ni ud af ti. Det er dog vigtigt at huske på, at mange unge holder problemerne for sig selv og har brug for at blive opdaget, før de kan kom- Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland har eksisteret siden 2007 og er et psykologtilbud på ungdomsuddannelserne i Nordvestsjælland. Siden januar 2012 har UPCN været organiseret i et samarbejde mellem Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner og ungdomsuddannelserne. Dvs. erhvervsuddannelser, almene gymnasier, handelstekniske gymnasier, produktionsskoler, SOSU-skoler og VUC. Der er i øjeblikket ansat syv psykologer svarende til 5,6 fuldtidsstillinger. Psykologerne har årligt samtaler med ca. 500 unge. Derudover er der tilbud om åben rådgivning, hotline på telefon og mail samt gruppetilbud. I mindre omfang yder psykologerne også supervision og tilbyder undervisning/opkvali ficering til studievejledere og undervisere. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 At være ung i dagens Danmark er udfordrende. Man skal vide, hvad man vil med sit liv, man skal have de rigtige venner, den rigtige telefon, det rigtige tøj og det rigtige fritidsjob. Vi må dog sande at vores psykologtilbud ligesom så mange andre har en tendens til at henvende sig til kvinder. Tre fjerdedel af de unge, vi møder, er kvinder. Vi forsøger med nye tiltag særligt rettede mod de unge mænd, og det ser ud til, at især den opsøgende kontakt er en vigtig faktor for at få unge mænd til at tale med psykologer. me godt igennem deres uddannelse. [5] Derfor er det afgørende med et tæt samarbejde mellem psykologerne og skolerne. I den forbindelse har det stor effekt, at vi sidder ude på skolerne, da det både er muligt for studievejledere, undervisere og elever at tage direkte kontakt til psykologen. Sagt med andre ord: synlighed og tilgængelighed er nøglebegreber i arbejdet med de unge. Et andet aspekt af tilgængelighed er ventetiden. Vi har som målsætning, at de unge maksimalt må vente to uger på at få tilbudt en samtaletid, men typisk er ventetiden kortere. Dermed afhjælpes de problemer, der kan virke uoverstigelige for de unge, når de er midt i dem, og de unge finder hurtigere deres ståsted igen og fortsætter deres uddannelse. I UPCN får de unge i gennemsnit fem samtaler med en psykolog, hvor vi gør os umage med at forstå den enkelte unge og dennes liv med nysgerrighed og åbenhed. Det er selvfølgelig forskelligt fra ung til ung, hvor mange samtaler der er behov for, for at være fastholdt i en uddannelse. Nogle får rigtig mange samtaler, mens andre kan klare sig med en enkelt. Hvad er det, vi gør? Mange frafaldstruede unge har personlige kriser: pludselig sygdom i familien, mobning, rusmiddelforbrug, manglende kognitive evner, psykiske eller fysiske lidelser men det er de færreste, der fortæller det uopfordret, da de ikke ønsker at ligge nogen til besvær. Det er her samarbejdet med studievejledere og lærere er vigtigt, da de har meget bedre mulighed for at observere mistrivsel hos de unge. Vores erfaring er, at en narrativ, ikke-vurderende, ikke-dømmende tilgang hjælper den unge til selv at sætte ord på sin situation. Vi faciliterer processer, der hjælper den unge med at reflektere over sin situation. Dermed bliver det muligt for den unge selv at komme frem til nye handlemåder eller få bestyrket allerede eksisterende ideer om, hvad der skal til for at få det bedre og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derudover tilbyder vi opkvalificering og supervision til uddannelsesinstitutionerne for at bedre forståelsen af de unge og de særlige problemstillinger, de tumler med. Vi har særligt fokus på tidlig opsporing. Den støtte og opbakning, voksne kan give de unge, har stor betydning for, om de unge overkommer mistrivsel eller bukker under for den. Noter: Dorthe Carlsen, psykolog, UPCN [1] Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal (2010): Desuden: Støtte til sårbare elever (2012): [2] Se [3] Når det er svært, side 234 [4] Parat til uddannelse? de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse, 2011: [5] op.cit., side 43 PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 TILBUD Af Michael Nissen Til psykolog med sclerose Psykologisk intervention er et af Scleroseforeningens vigtige tilbud. Brugerne er præget af sygdommens uforudsigelighed og værdsætter, at psykologerne har specialkendskab til sclerose. D et at få en kronisk sygdom som multipel sclerose, MS, kan for mange føre til chok og krisereaktioner. Det kan føles, som om alt er ændret: Kommer jeg til at sidde i kørestol, skal jeg dø før tid, kan jeg nu tage en uddannelse, kan jeg få børn, kan jeg passe de børn, jeg allerede har, forlader min kæreste eller ægtefælle mig, fordi jeg er blevet syg? Det er ofte store eksistentielle spørgsmål, der melder sig, samtidig med at identiteten ofte bliver rystet (Bache & Østerberg, 2005). Forløbet op til den endelige diagnose kan have været langvarigt og skræmmende. Nogle oplever den endelige diagnose som en lettelse, fordi de endelig har fået et svar på, hvad der er galt. MS kan påvirke både de kropslige og de psykiske funktioner. Mange undersøgelser viser, at der desuden er forøget depression ved MS, og enkelte undersøgelser viser forøget angst ved MS (Thomas, P.W. et al., 2009). MS er en kronisk progredierende sygdom, der rammer centralnervesystemet, hvilket vil sige hjerne og rygmarv. Nervetrådenes isolerende fedtskeder bliver angrebet, og der opstår en betændelsesagtig reaktion, så at de elektriske impulser, der fører informationer fra et sted i centralnervesystemet til et andet, ikke ledes med samme hastighed som tidligere eller slet ikke kan nå frem. På sigt kan det føre til både tab af nervefibre og nerveceller (Soelberg Sørensen et al., 2004). Man regner MS for at være en autoimmun sygdom, hvor der forekommer en immunreaktion mod organismens egne bestanddele, dvs. at personens immunsystem angriber i stedet for at forsvare. I Danmark er der inden for de senere årtier sket en stigning i antallet af mennesker, der får MS. Ifølge statistikkerne lever i dag danskere med sygdommen. Scleroseforeningen tilbyder gratis psykologhjælp til personer med MS og deres pårørende. Tilbuddet er korterevarende, oftest tre-fem samtaler. Der arbejder 12 psykologer i Scleroseforeningen, og tilbuddet er landsdækkende. Psykologerne i Scleroseforeningen arbejder på et fælles teoretisk og praktisk grundlag, som er psykodynamisk, hvor det relationelle aspekt vægtes højt. Derudover har psykologerne en eksistentiel tilgang til psykoterapi. Psykologordningen i Scleroseforeningen er kendetegnet ved en rummelighed i forhold til metoder, enkelte psykologer benytter fx hypnoterapi, kropsorienteret psykoterapi og mindfulness. Psykologisk intervention For at få et mere nuanceret billede af psykologernes arbejde og effekten heraf, har vi gennemført en evaluering. Vi har benyttet et mixed method design med en virkningsevaluering (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2009) bestående af en programteori, en kvalitativ undersøgelse, der bygger på programteorien, og en kvantitativ undersøgelse, der bygger på programteorien og den kvalitative undersøgelse (Syberg Henriksen, C., nov. 2010). I undersøgelsen kunne vi se, at sygdommen påvirker ens selvværd og selvforståelse, og at alle områder tilbagevendende bliver påvirket på grund af sygdommens uforudsigelighed. Oplevelsen af at have ressourcer rammes. En af brugerne af Scleroseforeningens psykologtilbud udtrykker det således: Hva f tænker jeg så, er jeg blevet social taber?... Jeg er blevet 20 år ældre på kort tid Jeg har mistet noget dybest set mig selv. En anden kommer med følgende udtalelse: Jeg føler mig mindre værd især på arbejdsmarkedet. Begge udtalelser viser, hvor meget selvværd og selvforståelse kan blive påvirket af at få en kronisk sygdom som MS. Effekten af de psykologiske interventioner beskriver to af klienterne således: Psykologen fik mig i gang med at fokusere på mine ressourcer Jeg stortudede hos psykologen, men det var OK. Det er jo en selv-reparations-proces, og det er mig der skal få styr på det. Psykologen fik mig til at indrømme, at det er en facade. En, jeg skal arbejde med. At jeg skal tage imod hjælp i stedet for at lukke mig inde. Det har jeg kunnet bruge til noget det føltes ikke som et nederlag at være ved det. (Frühling Larsen & Allermand, 2010). Begge disse klienter beskriver her, hvordan de psykologiske interventioner fører til en konfrontation med klien- SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 modelfotos: scanpix Om sygdommen Multipel sclerose er en kronisk progredierende sygdom, som kan ramme synsnerverne, hjernen og rygmarven. Sygdommen kan vise sig i form af attakker eller som en fremadskridende udvikling. Symptomerne kan være føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær. Nogle oplever kun enkelte attakker og vil kunne leve et stort set almindeligt liv, mens enkelte kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække. Der er inden for de senere år sket en stor udvikling af den medicinske behandling af sygdommen. Læs om psykologtilbuddet på scleroseforeningen.dk tens selvopfattelse og en emotionel bearbejdelse, der virker forløsende. Det kan medføre en krise at få en kronisk sygdom som MS at forholde sig til. Dette nye vilkår kan føre til regression. Krisen kan være den ny-diagnosticeredes oplevelse af kaos og afmagt, men den kan lige såvel findes hos den, der har haft sclerosen i en længere årrække. De tilbagevendende krisereaktioner forbindes med den fremadskridende sygdom, der med skiftende intervaller udløser store beslutninger og ændringer i livssituationen (skilsmisse, tab af arbejde, flytning m.m.). Fx fortæller en mand i slutningen af fyrrerne: Det er måske en midtvejskrise %, jeg er i. Jeg har ikke haft nogen 40-årskrise og nu bliver jeg 50. Før var jeg på vej ind i livet nu er jeg på vej ud af livet. Det er kernen det talte vi om. En anden fortæller: Det med min fornægtelse af sygdommen havde også gjort det svært tidligere at tage mig sammen til at blive medlem af Scleroseforeningen En tredje: Den første gang, jeg snakkede med psykologen, kan jeg slet ikke huske jeg var for langt nede, men jeg er sikker på, at hvis jeg ikke var kommet til psykolog, ville jeg ikke have siddet her i dag. Mange beskytter de pårørende De kognitivt ramte eller personlighedsmæssigt og adfærdsmæssigt ramte har brug for fokuseret, mere vejledende, støttende og konkrete interventioner. Klienterne, der er ramt på områder i hjernen, der styrer adfærd, affektregulering og empati, kan have brug for en forbedret regulering af adfærd og affekt. Gennem psykoedukation ekspliciteres de kognitive, personlighedsmæssige og adfærdsmæssige problemer, der forekommer i samtalen. Psykologen bevidstgør og taler om paralleller til klientens hverdag og kommer med løsningsforslag. Psykologen er vidne til deres situation, både deres fysiske, kognitive og deres emotionelle. Psykologen hjælper klienten PSYKOLOG NYT NR SIDE 9 fotos: Colourbox

10 med at strukturere sin tænkning, fx ved at tale om ét emne ad gangen og ved at fokusere. En af brugerne af tilbuddet udtrykker det sådan: Når jeg får struktur inde i mig selv så er det godt. Klienter, der er hårdt ramt fysisk af MS, har gavn af at få bevidnet deres historie, og det hjælper dem til at udholde deres situation: Andre gange, jeg har henvendt mig til psykologerne, har været, når sclerosen angreb hårdt. Jeg har jo ikke attaks men den skrider bare hele tiden fremad. (Frühling Larsen & Allermand, 2010) Det kan endvidere være hjælpsomt for klienter, der er hårdt fysisk ramt af MS, at psykologen kan rumme meningsløsheden og eventuelle selvmordstanker. Klienterne mærker, at de kan dele disse tanker med en professionel, som de ikke behøver at beskytte. Mange beskytter deres pårørende for sådanne tanker og går derfor alene med tankerne. Den angst, som en del mennesker med MS får, kan bearbejdes ved psykologisk intervention. Den psykologiske behandling kan afhjælpe depression hos mennesker med MS. Angst og depression hos mennesker med MS kan både skyldes krisereaktioner, eksistentielle temaer og neurologiske ændringer. Den svære uforudsigelighed Undersøgelsen af psykologtilbuddet i Scleroseforeningen har vist os, at det gør en forskel, om psykologbistanden er med eller uden MS-faglig indsigt. En bruger af Scleroseforeningens psykologtilbud beskriver det således: Det betyder alt for mig. Jeg ville ikke orke at skulle sidde og sætte en anden ( almindelig psykolog ) ind i min sygdom. Så var jeg ikke kommet i gang med psykologhjælpen. En anden beskriver effekten af de psykologiske interventioner således: Jeg vil sige, at jeg oplever at have fået mere ud af mine to gange hos NN end de otte-ni gange med den anden psykolog (der var uden sclerosefaglig indsigt, men som også var god, forf.). Flere andre brugere af vores psykologtilbud har ligeledes erfaring med andre psykologer og bekræfter lige som denne deltager den større effekt hos en psykolog med sclerosefaglig indsigt (Frühling Larsen & Allermand, 2010). En af brugerne sagde, at han havde læst alt om sygdommen, da personen fik diagnosen, denne person forventede så, at psykologen kunne sortere i al denne information og hjælpe til at finde ud af, hvad der var relevant for klienten. MS er en kompleks sygdom, der kan ramme både fysikken og psyken. Sygdommen kan udvikle sig lige fra meget langsomt til i få tilfælde meget hurtigt. I og med at det er centralnervesystemet, der angribes, kan der forekomme et utal af fysiske symptomer. Derudover påvirkes kognitionen hos mange med MS, og flere får, især senere i sygdomsforløbet, personlighedsmæssige ændringer. Sygdommens uforudsigelighed er svær at håndtere for mange med MS, for hvor meget udvikler sygdommen sig og hvordan? Det er tydeligt, at det har stor betydning for klienterne, at psykologerne har en viden om sygdommen. Mange klienter kommer med krise- og traumereaktioner, og mange kommer med identitetsproblemer og med eksistentielle problemer. Det er således ikke nok at kunne benytte én metode, og der er ikke én form for interventioner, der alene har effekt. Der kræves en viden om sygdommen, om sundhedspsykologi generelt, og om mange forskellige tilgange til psykologisk intervention med mennesker med MS. litteratur Michael Nissen, psykolog, Scleroseforeningen Bache, M. & Østerberg, B. (2005). At være i verden med kronisk sygdom. Dansk Psykologisk Forlag. Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, H.K. (2009). Nye Veje i Evaluering. Academica. Frühling Larsen, L. & Allermand, G. (2010). Scleroseforeningens psykologtilbud. Et virkningsevalueringsprojekt (Den kvalitative del). Nissen, M. Challenges and possibilities: design of an evaluation of psychological interventions for newly diagnosed PwMS in The Danish Society of Multiple Sclerosis. The 14th Annual Conference of RIMS, April Nissen, M. What works, why and for whom? Psychodynamic psychotherapy with PwMS in Denmark: Qualitative and quantitative outcomes. The 16th Annual Conference of RIMS, May 2011 Soelberg Sørensen, P., Ravnborg, M. & Jønsson, A. (2004). Dissemineret sklerose. En bog for patienter, pårørende og behandlere. Munksgaard. København. Syberg Henriksen, C. (Nov. 2010). Scleroseforeningens Psykologordning. Et virkningsevalueringsprojekt Den kvantitative del. Center for Alternativ Samfundsanalyse. Thomas, P.W., Thomas, S., Hillier, C., Galvin, K. & Baker, R. (2009). Psychological interventions for multiple sclerosis (Review). The Cochrane Library. 2009, Issue 1. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 NYE BØGER Sigmund Karerud; Theresa Wilberg; Øyvind Urnes: Personlighedspsykiatri. Karaktertræk i personligheden spiller en afgørende rolle, ikke bare for de traditionelle personlighedsforstyrrelser, men også for psykiske lidelser, mener forfatterne. De underbygger denne tilgang med en samlet fremstilling af den nyeste viden og teori om personlighedsudvikling og personlighedsforstyrrelser belyst gennem evolution, temperament, tilknytning, selvudvikling, mentalisering, socialisering og neurobiologi. Akademisk Forlag, 2013, 529 sider, 598 kr. Leo Bormans (red.): Lykke. The World Book of Happiness. Danskerne er verdens lykkeligste folk, fastslog Columbia University s Earth Institute i rapporten World Happiness Report. Men hvad er det så, der gør os lykkeligere end andre folkeslag? Hvad er lykke egentlig, hvordan opnår vi lykkefølelse, og hvordan fastholder vi den? Det giver 100 fø rende eksperter i positiv psykologi fra 50 forskellige lande deres bud på i denne unikke bog. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 335 sider, 298 kr. Malene Friis Andersen; Svend Brinkmann (red.): Nye perspektiver på stress. Mange er stressede, og stress koster samfund og virksomheder dyrt. Hvorfor er stress så ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser? Klim, 2013, 226 sider, 299 kr. Susan Yarney & Jude Welton & Amita Jassi: Skal jeg fortælle dig om Serie på fire bøger til børn på 7 år og opefter (og voksne i deres nærhed). Bøgerne introducerer til forskellige sygdomme og tilstande, der kan være svære at forstå: OCD, Aspergers syndrom, demens og ADHD. I hver bog optræder en karakter, der på en lettilgængelig måde fortæller om sig selv og de udfordringer, tilstanden giver i hverdagen. Dansk Psykologisk Forlag, 2013, sider, 148 kr. Lotte Rienecker; Peter Stray Jørgensen m.fl. (red.): Universitetspædagogik. Rummer erfaringsbaserede og forskningsrelaterede forslag til, hvordan man tilrettelægger, gennemfører, evaluerer og videreudvikler egen undervisningspraksis inden for de rammer som universitetet og forskningsbaseringen danner om undervisningen hvad enten det drejer sig om traditionelle forelæsnings- og vejledningsaktiviteter, case- og projektarbejde eller e-læring. Forfatterne giver desuden den enkelte underviser redskaber til at overveje sit læringsteoretiske fundament. Samfundslitteratur, 2013, 500 sider, 398 kr. Steen Visholm: Forfremmede søskende. Trods mange forbindelser mellem familie og arbejdsliv glimrer familien ved sit fravær i organisationslitteraturen. Vores adfærd i familien og på arbejdspladsen har imidlertid dybe rødder i familiens dynamik: alliancer, rivalisering, generationsskifte, omsorg, dominans, tradition, fornyelse etc. Med den nyere psykoanalytiske litteratur om søskenderelationer er den psykodynamiske familieforståelse blevet mere hel, nuanceret og præcis. Hans Reitzels Forlag, 2013, 288 sider, 300 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier, men fortsat udvikling af evidensbaserede indsatser kan være en vej til at blive klogere. Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen i rigtig meget socialt og pædagogisk arbejde. Omkring halvdelen af landets 98 kommuner har fx valgt at have evidensbaserede programmer for børn, unge og deres familier som en del af deres tilbudsvifte, og den nationale hjemløsestrategi, der har vist sig at kunne hjælpe ni ud af ti ud af hjemløshed, er funderet på evidensbaserede metoder. Socialstyrelsen har fra begyndelsen været en del af det mangeartede arbejde på området. Blandt andet har vi siden 2004 arbejdet med en stribe programmer til børn og unge, især med fokus på uddannelse af fagfolk og implementering. Men hvad mener man egentlig, når man taler om, at en indsats er baseret på evidens? I debatten kommer det indimellem til SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 foto: Colourbox Centrale begreber program er en ramme om en eller flere metoder. Et program indeholder en detaljeret metodebeskrivelse, som sikrer systematik i den måde, praktikerne anvender programmet på. En metode er en kendetegnet ved at indeholde struktureret og problemløsende viden, som er konkretiseret i en beskrevet indsats for en bestemt målgruppe. Fx anvendes Motiverende interview som metode i MultifunC-programmet. Evidens: Både programmer og metoder kan være evidensbaserede. En evidensbaseret indsats er systematisk og har et solidt teoretisk grundlag. Der skal desuden være dokumentation for, at indsatsen kan forventes at have en positiv effekt. (Kilde: Faglig leder i Socialstyrelsen Jakob Tjalve, Social Fokus, juni 2012) at lyde, som om evidens er identisk med en positiv effekt. Men at en behandlingsform eller forebyggelsesindsats er evidensbaseret, betyder ikke, at der er garanti for, at den altid virker. Faktisk ved vi, at selv når det drejer sig om de bedste evidensbaserede familieprogrammer altså dem, der har vist størst effekt så vil mellem en fjerdedel og en tredjedel af familierne ikke profitere af behandlingen (se fx Scott & Dadds, 2009). Evidens betyder derimod, at indsatsen dels er systematisk og teoretisk velfunderet, dels at der er forskningsmæssig dokumentation for, at indsatsen har effekt over for en bestemt målgruppe i højere grad, end hvis målgruppen ingen behandling fik, eller i sammenligning med en kontrolgruppe, der har fået treatment as usual. Det hører også med i billedet, at evidens findes i mange grader jf. den såkaldte evidensstige, som mange vil kende. Nederst på stigen er der de helt simple før-og-efter-målinger. I den modsatte ende af spektret har vi de såkaldte RCT-studier dvs. randomiserede forsøg, hvor indsatsgruppen sammenlignes med en kontrolgruppe (lodtrækningsforsøg). Den højeste evidens for effekt finder vi der, hvor flere uafhængige RCT-studier dokumenterer en sammenhæng mellem en given indsats og et positiv resultat naturligvis i forhold til sammenlignelige målgrupper og i sammenlignelige kontekster. At en given indsats virker i fx USA, er jo ikke det samme, som at den virker herhjemme og at den virker over for årige, er ikke ensbetydende med, at den vil have den samme effekt over for 9-10-årige. Det vil først skulle undersøges. Et evidensbaseret tiltag er altså en dynamisk størrelse. Der måles løbende på indsatsen eller behandlingsformen, der sættes måske fokus på at undersøge et delelement særlig grundigt, eller der justeres og udvikles på metoden generelt måske som følge af forudgående undersøgelser eller for at tilpasse den til nye målgrupper. Man stiller sig selv spørgsmål som: Hvordan kan implementeringen blive bedre? Hvordan motiverer vi familien? Nøjagtig hvilke delelementer eller mekanismer er det, der virker? Hvad ville effekten være, når der er co-morbide vanskeligheder til stede? osv. Disse spørgsmål undersøges både ved hjælp af kvantitative og kvalitative forskningsdesign og alt sammen med det mål at blive klogere. Mange af disse tiltag er stadig i deres vorden, og der er fx heller ikke den samme grad af evidens og forskning bag alle de programmer og øvrige forskningsbaserede indsatser, vi arbejder med i Socialstyrelsen. Fx er forældreprogrammet PMTO efterhånden velbelyst; vi har solide data fra Norge og USA, og tilsvarende er der en omfattende international forskning bag programserien De PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Utrolige År. Når det gælder institutionsprojektet MultifunC, som jeg selv er tilknyttet som psykolog, ved vi derimod endnu ikke så meget. En langsommelig proces MultifunC er et behandlingstilbud for unge årige i meget svære adfærdsvanskeligheder, herunder kriminalitet eller antisocial adfærd. Programmet indebærer et midlertidigt institutionsophold, hvor der samtidig arbejdes med familien og inklusion i normalsamfundet, og endelig er der et udslusningsforløb. MultifunC er udviklet i Norge og Sverige og er sat sammen af en række metoder, der hver især er evidensbaserede. Programmet som helhed er det dog ikke endnu, om end effektundersøgelserne fra vores nabolande er på trapperne. Alligevel har vi valgt at afprøve MultifunC herhjemme, fordi det bygger på nogle solide forskningsbaserede principper. Fx er der god dokumentation for, at unge, der er i meget høj risiko for fortsat antisocial eller kriminel adfærd, profiterer af et intenst behandlingsforløb og mulighed for at afprøve deres nye færdigheder i normalsamfundet fx ved at gå i en almindelig skole og til fritidsaktiviteter, hvor de er i kontakt med almindelige unge. Andre programmer har en række RCT-undersøgelser i ryggen og kan derved kalde sig evidensbaserede, men vi mangler stadig at undersøge, om disse programmer har samme effekt i Danmark. Det er en besværlig og langsommelig proces at dokumentere på RCT-niveau, om en indsats virker, men samtidig er det også meget vigtigt. Uden solid dokumentation for, at det, vi gør, rent faktisk virker, er der altid en risiko for, at vi trods de bedste intentioner udfører behandling, der har enten utilstrækkelig virkning eller endog gør mere skade end gavn (se fx Rhule, 2005). Manualen som støtteredskab Pædagoger og terapeuter, der arbejder med evidensbaserede metoder, vil ofte bruge manualer i deres arbejde. Hensigten er at sikre, at modtageren af indsatsen rent faktisk får den indsats, der er planlagt, og som evidensen er afhængig af. Men manualbaseret arbejde eksisterer ikke i et vakuum; manualen virker ikke i sig selv, men er et værktøj, som den dygtige behandler skal bruge i den situation, hvor der er et behov, og det kræver en velfunderet faglighed at anvende den rigtigt. Derfor er der heller ikke tale om, at manualen overflødiggør anden viden, fx om systemisk teori, specifikke målgrupper, tilknytning og udviklingspsykologi generelt. En manual er i denne sammenhæng en detaljeret beskrivelse af, hvordan en given metode udføres i praksis. Men den må forstås som et støtteredskab i en terapeutisk interaktion og ikke som en blot og bar brugsanvisning, der indebærer, at psykologens øvrige viden, indsigt og evne til refleksion sættes på stand by. Manualen arbejder sammen med terapeutens øvrige færdigheder og står ikke i modsætning til disse. Det gælder også behandlerens evne til at indgå i en positiv arbejdsalliance med klienten. Manualen kan sætte rammerne, men relationsarbejdet skal fortsat tilpasses klienten, og fx de pædagoger, der arbejder med MultifunC, må som i så meget andet pædagogisk og terapeutisk arbejde bruge sig selv for at skabe en tillidsfuld relation til den unge. En nyere undersøgelse af behandlingen af børn og unge med angst og depression (Langer et al., 2011) underbygger, at kontakten mellem terapeut og klient er mindst lige så god i manualbaserede indsatser som i ikke-manualbaserede; faktisk blev relationen især i den indledende fase vurderet til at være mere velfungerende i den gruppe, hvor der var brugt manual. Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn I manualbaseret arbejde vil relationen mellem klienten og den professionelle dog aldrig være vigtigere end metoden, sådan som der i andre sammenhænge er argumenteret for (se fx Asay og Lambert, 1999), og det, der er væsentligt i relationen, er ikke så meget personerne selv som det, de er fælles om nemlig målet for indsatsen. Hermed er vi tilbage ved udgangspunktet: Målet for indsatserne eller effekterne af det, vi gør, som psykologer, socialrådgivere, pædagoger m.fl. Politisk og samfundsmæssigt er der generelt ønske om at bruge ressourcerne så hensigtsmæssigt som muligt. Men først og fremmest har vi et ansvar over for de børn, unge og voksne, som indsatserne er rettet mod. De har krav på at få, hvad der efter bedste viden og vurdering er den mest relevante hjælp. Fortsat udvikling af evidensbaserede indsatser kan være en af vejene til at blive klogere. Sine Møller, psykolog, vejleder på MultifunC i Danmark,Socialstyrelsen SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 KLUMME Befri dit liv! En 7-trinsguide Er du afhængig af selvhjælpsbøger? Falder du den ene uge for mindfulness og den næste for positiv tænkning? Har du taget flere uddannelser som terapeut eller coach? Spiser du efter din blodtype eller lever af stenalderkost? Ønskede du dig Syv trin til spirituel intelligens eller Syv gode vaner i julegave? I så fald er du højst sandsynligt afhængig af livsstilsvejledning, terapi og selvhjælp. Her kommer en 7-trinsguide til at undslippe denne afhængighedstilstand: (1) Hold op med at mærke efter i dig selv. Jo mere du mærker efter, desto dårligere får du det. Lægerne har i 25 år talt om sundhedens paradoks: Jo bedre patienterne bliver hjulpet, og jo mere de mærker efter, desto dårligere oplever de at have det. Det gælder alment. Vi kender alle til oplevelsen af at læse om symptomer på den ene eller anden lidelse og straks mærker vi symptomerne selv. De fleste selvhjælpsguruer vil også have dig til at træffe beslutninger ved at mærke efter i maven. Det er en dårlig idé. Især hvis du har spist rødkål. Gør det til en vane kun at mærke efter i dig selv en gang om året. For eksempel i sommerferien. Det værste ved at mærke efter er, at det ofte er et redskab til at finde sig selv. Det ender næsten altid med en skuffelse, da man typisk finder sig selv i sofaen i færd med at spise slik. (2) Læs en roman ikke en selvhjælpsbog eller en biografi. Biografier er altid på toppen af bestsellerlisten, men de fejrer blot trivielle menneskers successer og binder dig til forestillingen om, at du kan kontrollere din tilværelse. Selvhjælpsbøger gør det samme, og i længden bliver du blot i dårligt humør over, at du ikke kan leve op til deres løfter om lykke, rigdom og sundhed. Romaner giver dig til gengæld mulighed for at forstå menneskers liv som komplekse og ustyrlige. Læs mindst én om måneden. Stadig 5 trin tilbage (3) Fokusér på det negative i dit liv. Det er meget sjovere at være en sur gammel mand/kvinde end en lalleglad hurraråber. Der er jo ofte grund til at bekymre sig. Du bliver gammel, syg og til sidst dør du. Hvis du tænker over dette hver dag, vil du uden tvivl værdsætte livet mere. (4) Tag nej-hatten på. Der er enorm styrke og integritet i at sige Det gider jeg ikke. Kun programmerede robotter siger altid ja. Når nogen, fx til en medarbejderudviklingssamtale, vil have dig til personlig udvikling, så sig pænt nej tak. Sig, at du hellere vil have kageordning. Øv dig i at sige nej til mindst fem ting hver dag. (5) Undertryk dine følelser. Hvis du altid er glad og positiv, vil andre mennesker tolke dine begejstrede ord som falske. Og hvis du ikke kan lægge låg på din vrede, er du som et uregerligt barn. Som et voksent menneske skal du vælge værdigheden frem for autenticiteten. Øv dig derfor i at kontrollere dine følelser. Du kan fx dagligt tænke på et menneske, der har fornærmet dig, og sende vedkommende et overbærende smil i tankerne. (6) Dvæl ved fortiden. Hvis du synes, at tingene er dårlige nu, så forvis dig selv om, at de altid kan blive værre. Og sikkert bliver det. Fortiden har det derimod med at blive lysere og lysere, jo længere væk vi kommer fra den. Når nogen kommer med innovationsplaner og visioner om fremtiden, så fortæl dem, at alting var bedre i gamle dage. Forklar dem, at ideen om fremskridtet kun er et par hundrede år gammel og i virkeligheden er ødelæggende. Øv dig i at gentage dig selv. Led efter forbilleder, der er kørt fast. Insistér på retten til at stå stille. (7) Stol aldrig på en 7-trinsguide. Det siger sig selv. Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for kommunikation Aalborg Universitet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 SNUPTAG Af Jørn Toustrup Et quick fix Hvor er psykoterapien på vej hen, når den skal tilpasse sig kravet om hurtige løsninger og der ikke levnes plads til det under overfladen? Jørn Toustrup peger på, hvad han ser som et mørkt perspektiv for fag og brugere. Igennem de senere år er de praktiserende læger ofte blevet mødt af kritik for at tilbyde deres depressive og angstplagede patienter et quick fix i form af en pille i stedet for at henvise patienterne til psykologbehandling. Men flere og flere steder er de offentlige tilbud om psykologbehandling efterhånden også på vej til at få karakter af et quick-fix-tilbud. Det sker i form af forskellige pakkeløsninger med fastlagte behandlingsrutiner. Rutiner, der tegner et meget firkantet billede af, hvordan psykologisk behandling foregår. Tendensen er problematisk, især når tilbuddene rettes mod mennesker med eksistentielle og følelsesmæssige problemer. Her vil sådanne pakkeløsninger ofte være helt utilstrækkelige. Og hvis tilbuddene præsenteres med autoritet og garanti for dokumenteret effekt, vil de i værste fald kunne efterlade nogle af klienterne med en oplevelse af, at det er dem, der er utilstrækkelige, når de ikke kan drage nytte af behandlingen. Udviklingen hen imod sådanne standardiseringer må ses i lyset af, at psykologiske behandlingstilbud i offentligt regi i stigende grad baseres på et krav om effektivitet og udgiftsminimering et krav, som en række forsikrings- og serviceudbydere i næste omgang forsøger at profitere af, når de skal finde samarbejdspartnere til deres tilbud. Men hvis sådanne krav gøres til et kardinalpunkt i den psykologiske behandling, er der en risiko for, at en stor gruppe mennesker kommer til at møde en standardiseret behandling præget af overfladiskhed og problemforsimpling i forhold til deres livssituation. Ideen bag de standardiserede pakkeløsninger ser ud til at være, at det offentlige ønsker fuld kontrol over, hvilken behandling der tilbydes, og ønsker at sikre sig den billigste behandling i forhold til en ønsket effekt. Standardiseringen af de forskellige behandlingstyper gør det netop muligt at sammenligne en række behandlingers effektivitet og pris i forhold til et givet mål, ligesom den i næste omgang gør det muligt at sikre sig, at alle klienter specifikt får den valgte behandling. Den ønskede adfærd En sådan standardisering har imidlertid også en bagside. Al psykoterapi involverer nemlig både tanker, følelser og adfærd, og alle psykologer ved, at der er et kompliceret og dynamisk samspil imellem disse tre størrelser. Der er således tale om et samspil, som det er vanskeligt at standardisere. Når man alligevel forsøger at præsentere denne kompleksitet i nogle forsimplede modeller, indebærer det en forringelse af terapien. Typisk tager disse forenklede modeller udgangspunkt i den banale erfaring, at det er lettere at kontrollere et menneskes adfærd end et menneskes tanker, og at det typisk er lettere at kontrollere tankerne end følelserne. Derfor forsøger man at effektivisere og standardisere den psykologiske behandling ved primært at fokusere på den ønskede adfærd om klienten gør det rigtige eller det forkerte ligesom kontrollen af klientens adfærd først og fremmest søges gennemført ved hjælp af kognitive metoder, det vil blandt andet sige positive og konstruktive tanker. Denne fokusering på rigtig eller forkert adfærd og på det kognitive muliggør endvidere en positivistisk orienteret forskning med henblik på at udvikle en viden- skabeligt underbygget instrumentel viden om, hvilken praksis der mest effektivt kan fremkalde den ønskede adfærd. Men hvis nogle af de adfærdsmæssige mål i disse pakkeløsninger når så lidt ned i menneskets dybde, at de kan virke som en forfladigelse af dette at være menneske, og hvis de kognitive metoder, der indgår i pakkerne, nogle gange er så forsimplede i forhold til menneskets kompleksitet, at det kan virke som en krænkelse af menneskets værdighed, så er der grund til at stoppe op og vurdere udviklingen. Underbygget og nødvendigt Tidspunktet for indførelsen af forsimplede og standardiserede terapeutiske løsninger må siges at være ideelt valgt. Som alle ved, befinder vi os i en periode, hvor den største rædsel for mange mennesker er truslen om at miste arbejdet, det gælder naturligvis også for psykologerne. Vi ser derfor ikke mange kritiske indvendinger over for indførelsen af disse pakkeløsninger. Men det er næppe hele forklaringen på, at udviklingen har været relativt ubemærket igennem længere tid. En supplerende forklaring ligger i, at en kritik af pakkeløsningsstrategien let fejes af bordet ved hjælp af tidens to største buzzwords: økonomisk nødvendigt og videnskabeligt underbygget. Med udtalen af disse ord forstummer ethvert tilløb til kritik. Hvem tør være økonomisk uansvarlig? Og hvem tør betvivle videnskabens landevindinger? Som alle imidlertid ved, er det billigste tilbud ikke altid det bedste tilbud. Og som alle burde vide, er det vores eget valg, hvad vi vil bruge pengene på. Det SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR