DANNELSE OG UDDANNELSE FOR ALLE I INKLUDERENDE SKOLER

Transkript

1 RINGSTED KOMMUNE DANNELSE OG UDDANNELSE FOR ALLE I INKLUDERENDE SKOLER KATALOG OVER DEN FÆLLES SKOLEUDVIKLING Indledning...2 Overblik...3 Hvad er inklusion...4 Kvalitet i skoleudvikling...4 Samspillet mellem centrale funktioner og den enkelte skole...5 Aktiviteter i Udviklingsprojekter...6 Almindelige kurser Netværksgrupper Udviklingsgrupper Implementeringsprojekter Studieture Konferencer Konsulentfunktioner

2 INDLEDNING PAMPÆDIA - SUMMEN AF DE FÆLLES SKOLEUDVIKLINGSAKTIVITETER I RINGSTED KOMMUNE Dette katalog er de fælles aktiviteter, som Ringsted Kommune sætter i gang for at hjælpe den enkelte medarbejder, teamet, skolen og skolevæsenet med at skabe mere inklusion i skolerne. Hver eneste side i kataloget beskriver initiativer, som på den ene eller anden måde understøtter opgaven med at få mere inklusion på skolerne. Målet er, at viften af de fælles udviklingsinitiativer Pampædia - skal understøtte og befordre et skolevæsen, hvor alle børn og unge oplever at være deltagere i og bidrager til fællesskaber. Skoleudvikling i Ringsted sker i en blanding af lokale udviklingsarbejder, skoleledergruppens og forvaltningens initiativer, samt de opgaver Udviklingsnetværket PPRs løser. Pampædia er navnet på den fælles del af skoleudviklingen i kommunen. Ved fælles skoleudvikling Pampædia - forstås: UPPRs kurser Udviklingsprojekter Implementeringsprojekter Udviklingsgrupper Netværksgrupper Studieture Konferencer UPPRs konsulentbetjening Pampædia bygger på visionerne og målene i Børne- og Ungepolitikken. Udviklingsaktiviteterne er forankret i skoleledergruppen, forvaltningen og UPPR. Det er alles ambition, at Pampædias forskellige aktiviteter på hver sin måde skal løfte, inspirere, sætte fokus på aktuelle udfordringer og fastholde et udviklingsorienteret syn på det samlede skolevæsens drift. Pampædiaaktiviterne skal være både trækkraft for og være opsamlende på den enkelte skoles egne initiativer. Det er et stort ønske, at Pampædia skal være fokuseret og vedholdende på specifikke temaer fra Børne- og Ungepolitikken. Pampædia skal medvirke til et fælles løft af et område. I dette katalog over den fælles skoleudvikling Pampædia - er medtaget alle de initiativer og ordninger, som involverer samarbejdet mellem den centrale udviklingsafdeling (UPPR), skoleledergruppen, forvaltning og den enkelte skole. Kataloget er omfattende. Det betyder, at der lægges op til en række valg på den enkelte skole. Det er ikke muligt at deltage i det hele. Der lægges op til at den enkelte skole vælger sin egen vej og sit eget fokus i vejen mod MERE INKLUSION; og derefter bruger kataloget til at understøtte bevægelsen. Kataloget indeholder en række anbefalinger. Disse anbefalinger skal ses i lyset af, hvad der tjener sagen mere inklusion bedst. På næste side præsenteres et overblik. På de efterfølgende sider uddybes aktiviteterne. Kataloget suppleres af oplysninger, tilmelding mm. på det pædagogiske intranet - FællesNet Ringsted d. 22. marts 2009 Bo Clausen, Udviklingsleder - 2 -

3 OVERBLIK PAMPÆDIAAKTIVITETER I SKOLEÅRET Aktiviteter, der understøtter mere inklusion på kommuneniveau, skoleniveau og medarbejder/teamniveau. KURSER Skolestartskursus Røsnæskursus (bibliotekarer) Læseløft 1 Læseløft 2 Individuel testning og tolkning i læsning Opfølgning på læsevejlederuddannelsen Årets børnelitteratur Litteratursøgning for børn og unge IKT rygsæk NETVÆRKSGRUPPER Skolebibliotekarer IT vejledere Koordinerende specialundervisningslærere Inklusion / AKT ressorcepersoner Udviklingskoordinatorer UDVIKLINGSPROJEKTER Skolernes UdviklingsNetværk (Fremtidens Skolebibliotek) Fra stamklasse til eksperimentarium Hvorfor er inklusion en god ide? AKT funktionens indhold, funktion og metode Teorierne bag Positiv Psykologi, Cooperative Learning og Læringsstile Skolestarten og inklusion. Forældre og inklusion. Virkningsevaluering i praksis IMPLEMENTERINGSPROJEKTER Læsning i fagene Inklusion / AKT STUDIETURE SkoleIntratræf Uddannelsesforum Bogmesse Skolebogsmesse KONFERENCER Skolernes UdviklingsNetværk i Ringsted Mithraskonference 2010 UDVIKLINGSGRUPPER Børnehaveklassen, ny lovgivning og sprogvurderinger Læsning i fagene, læsevejlederen som tovholder og inspirator Ressourceperson IKT rygsæk udvikling af området KONSULENTFUNKTIONER IT og Digitale læremidler Idræt, leg og bevægelse Læsning Specialpædagogik / inklusion Biblioteksfaglig bistand Organisationsudvikling Pædagogisk vejl. og sparring Teamsupervision - 3 -

4 SKOLEUDVIKLING - PÅ VEJ MOD MERE INKLUSION HVAD ER INKLUSION At være inkluderet betyder, at barnet og den unge oplever sig som en værdifuld og naturlig deltager af et fællesskab. Man taler om, at den inkluderede elev er en del AF institutionen og ikke en del I institutionen. Centralt er ordet oplever. Grundlæggende kan man tale om to former for inklusion i skolen: Social inklusion og faglig inklusion. I praksis hænger de to former dog tæt sammen. Social inklusion vil sige at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af det person-relationelle fællesskab, der eksisterer mellem skolens jævnaldrende: eleven har med andre ord venner. Faglig inklusion vil sige, at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen. Når man taler om inklusion ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt. Alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre. Alle er specielle. Man anerkender stadig, at nogle elever har påfaldende kognitive, emotionelle, sociale og/eller adfærdsmæssige profiler, der gør dem mere indsatskrævende end andre jævnaldrende. men de er ikke mere specielle af den grund, de kræver blot en mere omfattende indsats. Man kategoriserer ikke eleverne i kasser med bestemte etiketter. I den inkluderende skole er det magtpåliggende at håndhæve alle individers ret til uddannelse og socialt fællesskab, uanset personlige eller fysiske egenskaber. Man forholder sig således ikke til, om eleven har ret til deltagelse, men til hvordan deltagelsen kan muliggøres. Hvor rummelighed oftest er en kvantitativ og objektiv størrelse, er inklusion mere kvalitativ og et subjektivt fænomen. Det betyder, at man har menneskets OPLEVELSE i fokus, og ikke de rammer, der omgiver mennesket. Således kan man ikke inkludere ved bare at placere eleven i en klasse blandt andre elever f.eks. Det er først når eleven oplever sig inkluderet, at han eller hun er det. Omvendt kan en elev godt opleve sig inkluderet uden nødvendigvis at skulle være i klassen hele tiden. I den inkluderende skole er princippet om gensidig tilpasning centralt og afgørende. Skolens praksis må konstant forholde sig til sin målgruppe det vil sige eleverne og deres forældre og forandre sig efter det, hvis det er nødvendigt. Ligeledes må eleverne tilpasse sig de rammer skolen opstiller. Personalet og ledelsen må tilpasse sig hinanden og så videre. Skolen forholder sig løbende reflekterende til sin opgave (socialisering og læring) og sin målgruppe (elever og forældre) og tilrettelægger praksis (undervisning og SFOaktiviteter) i forhold til disse. Det modsatte at ydelsen er den samme, uanset målgruppe og opgave er ekskluderende og udsætter skolen for et ekstremt stort pres, som truer med at sprænge skolen som organisation, medarbejderens arbejdsglæde og/eller elevernes trivsel. Idet man i den inkluderende skole lægger vægt på tilrettelæggelse af opgaver i forhold til målgruppen i stedet for ensidigt at tilpasse målgruppen til organisationens vaner og systemer, forholder man sig konstant undersøgende til de REDSKABER OG METODER, HOLDNINGER og ORGANISERINGSFORMER som kan befordre opgavevaretagelsen. Dette katalog indeholder en vifte af skoleudviklingsaktiviteter, der virker befordrende på den inkluderende skolekultur og som med fordel kan bringes i spil i skolens løbende tilpasning til opgave og målgruppe. KVALITET I SKOLEUDVIKLING Skoleudvikling befinder sig hele tiden i et dilemma mellem forventninger til konkrete resultater og metoder, der kan hjælpe her og nu i hverdagen; og så tilsyneladende unyttig og abstrakt viden, som måske viser sig nyttig og kan bruges en dag i en uvis fremtid. Det er en kvalitet i Pampædia, at begge sider af dilemmaet er med. Skoleudvikling er også en blanding af initiativer, som kommer ovenfra fra politisk hold, forvaltning, ledergruppe og udviklingsafdeling og nedefra fra medarbejdere, elever og forældre. Skoleudvikling foregår på mange niveauer i organisationen. Pampædia skal rumme dem alle. Pampædia er også skolevæsnets fælles hukommelse. Derfor er det en kvalitet, at skriftligheden er præcis, korrekt og tilpas omfattende til at andre kan få et udbytte og tage ved lære af de opnåede resultater. Dette kvalitetskrav gælder også ved kurser og netværksgruppers arbejde. I det hele taget skal de forskellige initiativer fastholdes i en høj grad af - 4 -

5 skriftlighed og systematik man skal tænke i formidling så viden kan deles og udbredes. Formen denne vidensdeling kan ske på er individuelt, men hukommelsen lagres på det fælles intranet FællesNet. Specielt i udviklingsprojekterne skal deltagerne være opmærksomme på ressourceforbruget i forhold til emnernes bredde. Det er vigtigere at få høj kvalitet i et relativt afgrænset felt end jævn kvalitet, der breder sig langt ud. Ikke alt kan nås og netop FÆLLES udviklingsprojekter skal have dybde og grundighed for at andre kan få glæde af dem. SAMSPILLET MELLEM CENTRALE FUNKTIONER OG DEN ENKELTE SKOLE Skoleledergruppen og UPPR ønsker at skabe en tættere sammenhæng mellem Pampædia og så den lokale skoleudvikling. Formålet er at sikre et større udbytte for deltagerne og skolen, sådan at der sker en koordineret og fokuseret indsats, der dels kan mærkes, dels kan kvalitetssikres, så indsatsen har varig virkning. Tanken er, dels at HELE skolen skal have udbytte af, at en medarbejder er af sted og den enkelte medarbejder, som er af sted skal opleve, at hun er godt hjulpet og understøttet hjemmefra. Dels at det fælles binder an til og supplerer det, som sker lokalt. Derfor etableres der et netværk af en lokal udviklingsfunktion / -koordinering og så UPPR. Udviklingsfunktionen / koordineringen BISTÅR skoleledelsen i at få skolens egen udvikling knyttet sammen med den fælles skoleudvikling. Udviklingsfunktionen kan placeres hos en eller flere medarbejdere fra Skolernes UdviklingsNetværk, en funktionslærer med ansvar for kurser og udvikling, en navngiven medarbejder fra skolens udviklingsgruppe eller lignende. Det afgørende er, at funktionen har fingeren på pulsen mht. skolens egen udviklingsproces samtidig med, at der er styr på, hvad der sker og hvem der deltager i hvad og hvornår uden for skolen. Følgende opgaver KUNNE lægges i funktionen: Koordinerende opgaver: Hjælp til skoleledelsens afdækning af efteruddannelsesbehov på skolen, f.eks. ved kontakt til teams og udviklingsgruppe. Opmærksomhed på sammenkædning af skolens udviklingsplaner, medarbejdernes ønsker og så de fælles aktiviteter. Koordinere skolens egne udviklingsopgaver med resultaterne skabt i Pampædia Tilrettelæggelse af skolens interne kurser (evt. i samarbejde med UPPR) Administrationsopgaver: Annoncering af kurser og udviklingsprojekter Læringsopgaver: Formidling af overblik over skolens deltagelse i kurser og projekter til skolens medarbejdere og ledelse Ansvar for at der bliver lavet temaudstillinger med bøger, metodikker, lærematerialer og andet, som understøtter det skolen deltager i og selv har gang i. Evaluering af medarbejdernes deltagelse og sammen med dem aftale, hvordan den interne formidling skal ske. Understøtte skolens forberedelse af Mithraskonferencen Følge medarbejderens deltagelse i kurser og projekter løbende og evt. hjælpe, hvor det er nødvendigt

6 AKTIVITETER I UDVIKLINGSPROJEKTER Udviklingsprojekter er tværkommunale, overordnede projekter, som udspringer af enten fælles udfordringer i skolevæsnet eller af de udfordringer som lovgivning, politikker og styrelsesvedtægt giver. Udviklingsprojekterne har et element af forskning og er ofte kritisk analyserende i forhold til gældende praksis. I udviklingsprojekter udvikles ny pædagogik, nye organiseringsformer og der foreslås forandringsstrategier. Bemanding af udviklingsprojekter Udviklingsprojekterne bemandes af medarbejdere, som har søgt om at blive tilknyttet projektet. Rent praktisk sker det ved at den interesserede medarbejder sender en kort ansøgning til koordineringsgruppen. Ansøgningen skal være en slags interessetilkendegivelse og må ikke være på mere end en halv A4 side. Den skal indeholde en motivation for interessen, samt en kort beskrivelse af det man kan bidrage med til projektet. Af ansøgningen skal det fremgå, om man er interesseret i at være projektgruppemedlem og / eller projektleder. Ansøgningen sendes til koordineringsgruppen med påtegning af skolelederen. Koordineringsgruppen sammensætter derefter projektgruppen. Udviklingsprojekterne søges bemandet med medarbejdere fra både SFO og UNDERVISNING, SPECIALISEREDE TILBUD og RÅDGIVENDE FUNKTIONER. Projektlederen skal deltage i et lokalt kursus om projektledelse. SKOLERNES UDVIKLINGSNETVÆRK (FREMTIDENS SKOLEBIBLIOTEK/LÆRINGSCENTER) Skoleafdelingen ønsker, at der i sættes fokus på udvikling af Skolernes UdviklingsNetværk, deres rolle, samarbejdet med Folkebiblioteket og sammenhængen mellem: Skolernes UdviklingsNetværk, lokal skoleudvikling, lærernes læring og elevernes Blended Learning (Kombinationen af face to face læring og virtuel læring på nettet). Skoleledergruppen ønsker iværksat en opsamling og formidling af de fælles visions- og udviklingsarbejder om Skolernes UdviklingsNetværk, som har været etableret de seneste år. Formålet er: at få formidlet et fælles billede af Skolernes UdviklingsNetværk til alle centrale aktører, f.eks. forvaltning, skoleledere, bibliotekarer, læsevejledere, IT vejledere, AKT ressourcepersoner, konsulenter osv. at få lagt en udviklingsplan for skolevæsnet samlet set, som angiver retningen for, men ikke takten i udviklingen af Skolernes UdviklingsNetværk i Ringsted Kommune. at få sat skub i udviklingen af Skolernes UdviklingsNetværk Krav til resultat: 1. Indsamle og ordne eksisterende materiale om Skolernes UdviklingsNetværk i fremtiden, opdatere den allerede beskrevne vision og undersøge status i kommunen, samt foreslå handlestrategier og komme med udkast til en udviklingsplan 2. Arrangere en formidlingskonference om udviklingsgruppens resultater Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 40 Gratis 2 skoleledere 2 konsulenter (IT + Bibliotek) 4 medarbejdere fra læringscentrene Udviklingslederen Ansøgning til UPPR, att. Christina Skovgaard Petersen

7 FRA STAMKLASSE TIL EKSPERIMENTARIUM Forud for udbuddet af den nye skole på kaserneområdet (Solhammerskolen) var der udarbejdet et pædagogisk grundlag for skolen. Det pædagogiske grundlag bygger på viden indhentet i forskellige Pampædiaprojekter og bryder på afgørende punkter med traditionel dansk skolebyggeri. Det pædagogiske program blev vedtaget af Børne- og undervisningsudvalget i 2005 og går i daglig tale under navnet Udbudsmaterialet bilag 245/2005. Solhammerskolen var oprindelig tænkt som en modelskole for den nye måde at organisere skolens læringsmiljø på. Meningen var at der skulle gøres erfaringer med den nye funktionalitet og efterfølgende skulle principperne og erfaringerne bredes ud til skolevæsnets øvrige skoler. I forbindelse med udskydelse af byggeriet af Solhammerskolen besluttede Børne- og Undervisningsudvalget den 18/6-08, at modelforsøget skulle springes over og at skolerne skulle gå i gang med implementeringen af udbudsmaterialets tanker og ideer. Beslutningen lød: Principperne fra projekt Pampædia herunder faglaboratorier, indføres som indsatsområde. Formål: Projektet skal gøre skolevæsnet i stand til at indføre de principper og funktioner, som ligger i det pædagogiske byggeprogram for Solhammerskolen på alle kommunens skoler. Projektet skal indeholde en undersøgelse og afklaring af principperne og hvilken betydning det får for de eksisterende skolers indretning, organisering, evt. ombygningsbehov og øvrige funktionalitet. Krav til resultat: 1. Projektet skal munde ud i en implementeringsplan, som både indeholder en strategi for kommunikation om sagen mellem skolens interessenter og en plan for successiv igangsætning på den enkelte skole og i skolevæsnet som helhed. Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 40 Gratis 5 skoleledere Udpeges i skoleledergruppen Udviklingslederen HVORFOR ER INKLUSION EN GOD IDE? Inklusion er et fagligt begreb, som også bruges i ikke-faglige diskussioner. Dette indebærer en fare for, at inklusionens pædagogiske og pragmatiske debat forurenes af politiske og fagpolitiske dagsordener. Der er tendenser til at den gode pædagogiske ide overskygges af andre ikke-pædagogiske dagsordener. Projektet skal bygge videre på den systematik, som er beskrevet i projektet Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur. Formål: Krav til resultat: Projektet formål er undersøge, hvorfor og hvordan inklusion i en pædagogisk sammenhæng kan være en farbar vej til at imødegå de barrierer for børns deltagelse, som aktuelt findes i Folkeskolen. Projektet skal være meget tæt på dagligdagen og tilvejebringe en række gode argumenter for at mere inklusion, er en god måde at håndtere skolens opgave på. 1. En begrundelse for at mere inklusion er at foretrække og er en hjælp i dagligdagens praksis. 2. En formel / metode for teamets løbende refleksion over målgruppen og barriererne for mere inklusion 3. Illustrative forslag til konkrete aktiviteter med børn og unge, som befordrer mere inklusion. Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 40 Gratis 7 projektdeltagere Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller 60 Gratis 1 projektleder Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller - 7 -

8 AKT FUNKTIONENS INDHOLD, FUNKTION OG METODE AKT funktionen er i Ringsted bundet sammen i et netværk af skolernes ressourcepersoner. AKT funktionen er under forandring og forventningerne til AKT funktionens evne til at skabe mere inklusion er øget betydeligt. Samtidig er der en tendens til at AKT funktionen betragtes isoleret som en navngiven persons ansvar. Dette udviklingsprojekt skal have skarpt fokus på den organisatoriske del af AKT funktionen og et bredere fokus på AKT personligheden, da denne del af AKT funktionen også udvikles i netværksgruppen for inklusions / AKT ressourcepersoner Formål: Krav til resultat: Projektet formål er at undersøge, hvordan AKT funktionen kan være en del af den samlede organisations ansvar og kompetence. Hvordan kan AKT funktionen gøres uafhængig af enkeltindividet og komme til at fungere som en lærende organisations måde at håndtere elever i trivselsvanskeligheder. Hvordan kan AKT funktionen etablere videnoverføring blandt medarbejderne i organisationen, skabe motivation for at finde løsninger og få tingene til at virke på distancen. 1. Projektet skal munde ud i forslag til organisatoriske ændringer, der kan styrke skolens samlede AKT funktion. Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 40 Gratis 7 projektdeltagere Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller 60 Gratis 1 projektleder Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller TEORIERNE BAG POSITIV PSYKOLOGI, COOPERATIVE LEARNING OG LÆRINGSSTILE Det pædagogiske fag har en række redskaber og metoder. Flere af disse vinder i øjeblikket kraftigt frem, når arbejdet går på at skabe mere inklusion. Ofte er der ikke tid til at vurdere metodernes bagvedliggende teori og videnskabelige grundlag. Dertil kommer, at den gren af psykologien som drejer sig om, hvad der skal til for at mennesker trives og udvikler sig positiv psykologi er kommet i fokus og har en stigende betydning for den anvendte psykologi og for pædagogikken Formål: Krav til resultat: Projektet formål er at undersøge, de nævnte metoders og positiv psykologis videnskabelige grundlag, således at den enkelte medarbejder bliver i stand til at afgøre, om metoderne er egnede i forhold til undervisningens og SFO aktivitetens formål og indhold 1. Projektet skal munde ud i en kort og overskuelig redegørelse for teorien bag metoderne: Cooperative Learning, Læringsstile og teorien positiv psykologis indflydelse på pædagogikken. Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 50 Gratis 7 projektdeltagere Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller 70 Gratis 1 projektleder Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller - 8 -

9 SKOLESTARTEN OG INKLUSION Inklusion i skolestarten er grundlaget for succes i resten af skoleforløbet. Mere inklusion er målet med de handlinger og pædagogikken, som kan iagttages i skolestarten. Skolestarten har en afgørende betydning for succesen af elevens hele skoleforløb. Ligeledes er der skabt mulighed for at forsøge med nye former for skolestart (Aldersintegrerede klasser, rullende skolestart). Endelig har SFOen med kravene om mål- og indholdsbeskrivelser for en større betydning i det læringstilbud eleverne får. Formål: Krav til resultat: Projektets formål er at undersøge skolestartens betydning for elevens samlede skoleforløb og oplevelsen af at være inkluderet i skolen. De pædagogiske muligheder i en anderledes organiseret skolestart skal undersøges. 1. Projektet skal munde ud i en redegørelse, der dels beskriver afgørende faktorer i elevens sociale og faglige inklusion til skolekulturen. 2. Projektet skal beskrive de pædagogiske fordele og ulemper ved aldersintegrerede klasser og rullende skolestart. 3. Projektet skal beskriver elementer og tegn i praksis, der indikerer reelle inkluderende tiltag og at der reelt er tale om inklusion. Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 60 Gratis 7 projektdeltagere Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller 80 Gratis 1 projektleder Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller FORÆLDRE OG INKLUSION Ofte opstår opmærksomheden om forældrenes manglende opbakning til en Folkeskole for alle børn i en tilspidset situation, som kræver stor indsats for at blive vendt til noget godt for alle parter i konflikten. Men hvad kan skolen som organisation gøre for at imødegå den tilspidsede situation. Formål: Krav til resultat: Projektet skal undersøge, hvilke muligheder skolen kan bruge for at skabe den nødvendige accept og forståelse for den inkluderende skole. Projektet skal fokusere på de muligheder, der ligger i at foregribe uhensigtsmæssigheder og barrierer. 1. Projektet skal munde ud i forslag til aktiviteter på skolen, ordnet efter hvad medarbejder/team, ledelse, skolen overordnet kan gøre og på hvilken måde dette arbejde kan understøttes af instanser uden for skolen. 2. Projektet skal komme med forslag til, hvordan skolen skaber et inviterende skolemiljø, der helt fra skolestarten giver rum for forældres aktive deltagelse i udviklingen af en inkluderende skolekultur, samt konkrete forslag til, hvordan skolen skaber rum for at forældre kan bidrage. Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 40 Gratis 7 projektdeltagere Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller 60 Gratis 1 projektleder Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller - 9 -

10 VIRKNINGSEVALUERING I PRAKSIS I skoleåret 2008/09 blev et lokalt udviklingsarbejde på Sdr. Park Skolen fulgt af en evalueringsgruppe, der skulle foretage en virkningsevaluering. Forarbejdet til denne evaluering er gjort, men selve evalueringen er endnu ikke udført. Formål: Formålet er at udføre en virkningsevaluering på det lokale udviklingsarbejde på Sdr. Parkskolen med henblik på: Krav til resultat: At vurdere, i hvor høj grad den opstillede programteori for det lokale udviklingsarbejde holder At give anden ordens perspektiv på processen i forbindelse med at udføre en virkningsevaluering At undersøge med- og modvindsfaktorer i den forandringsproces, der er initieret af det lokale udviklingsarbejde på Sdr. Park Skolen.Udgangspunktet for projektgruppen skal være den vision og de understøttende strategier, som skoleledergruppen startede udviklingen af på planseminaret den 2. og 3. februar En tydelig beskrivelse af skolens programteori og virkningsforestillinger 2. En evaluering af resultaterne hidtil samt rapportere erfaringer med metoden virkningsevaluering, som alle i kommunen kan blive klogere af. 3. Belyse med- og modvindsfaktorer i en forandringsproces eksemplificeret ved initiativer iværksat i forb. med det lokale udviklingsprojekt). Timetal Pris Målgruppe Tilmelding 30 Gratis 7 medarbejdere Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller 40 Gratis 1 projektleder Ansøgning til UPPR, att. Marianne Møller

11 ALMINDELIGE KURSER Almindelige kurser planlægges og gennemføres inden for kommunens konsulentområder. En nærmere beskrivelse af kurserne med kursusplan, datoer, sted, instruktører osv. findes på FÆLLESNET. Alle kurser er med forplejning. SKOLESTARTSKURSUS Kursets formål er at give børnehaveklasseledere og dansklærere i 1. klasse indsigt i forskellige teorier og metoder i tilknytning til den allerførste skriftsprogsindlæring. Desuden sigter kurset mod at give den enkelte inspiration til organisering, tilrettelæggelse og evalueringen af den tidlige læse- og skriveundervisning, således at de allerfleste børn kommer ind i en positiv skriftsproglig udvikling i løbet af 1. klasse. Kurset veksler mellem foredrag, drøftelser, præsentation af metoder og øvelser. Der er indlagt 8 timers studiekredsarbejde inklusiv præsentation for gruppen af kursister med henblik på fordybelse, implementering og gensidig inspiration. 34 Kr. 2300,- Organisering af den tidlige læse- og skriveundervisning Kurset udbydes først igen i skoleåret Dansklærere i indskoling Via FællesNet LÆSELØFT 1 Kursets formål er at introducere teorier og metoder for lærere, som skal i gang med at arbejde med det tidlige og foregribende program: LÆSELØFTET. Læseløftet er et dokumenteret succesfuldt individuelt læse- og skriveprogram, som led i en tidlig foregribende indsats til elever, som ikke er kommet i gang med at læse og skrive i løbet af det første halve år i første klasse. Undervisning foregår to gange i Ringsted og to gange i Køge. Der må forventes deltagelse fra andre kommuner. 24 Kr. 1000,- Læseløftundervisningens metoder, Specialundervisningslærere Via FællesNet materialer og organisationsformer og dansklærere LÆSELØFT 2 Studiekreds for lærere der vil vedligeholde og udvikle metoderne i Læseløftet Studiekredsens formål er at skabe et forum for lærere, som arbejder, med det tidlige og foregribende program: LÆSE- LØFTET. For at opnå gode resultater kræver det, at den enkelte lærer kontinuerligt arbejder med at udvikle egen praksis. Studiekredsen veksler mellem oplæg, øvelser, drøftelser, udvikling, vidensdeling og konkret supervision 6 Kr. 200,- Videndeling om brug af Læseløft Specialundervisningslærere Via FællesNet og dansklærere

12 IKT RYGSÆK Kursets formål er at gøre deltagerne dansklærere, men også andre faggrupper, der har elever, der bruger eller påtænkes at bruge kompenserende IT - bekendte med de pædagogiske og informationsteknologiske læringsmuligheder, der findes for læse- og skrivesvage elever, således at disse får gode muligheder for at lære og deltage på lige fod med deres klassekammerater. Kurset veksler mellem instruktion, selvstændig afprøvning, pædagogiske drøftelser, afprøvning på skolen og en eftermiddag med opfølgning og spørgsmål m.v. 12 Kr. 1400,- IT anvendt som kompenserende Dansklærere og faglærere Via FællesNet værktøj for elever i læse- og skrivevanskeligheder Kurset udbydes to gange i henholdsvis efterår og forår RØSNÆSKURSUS Eksternt kursus om børnelitteraturens mange vinkler Program udarbejdes af Folkebiblioteket i samarbejde med skolebibliotekarerne Afholdes som internat over to dage på Røsnæs Hotel og kursuscenter i Kalundborg 16 Kr. 2000,- Skolebibliotekarkursus Skolebibliotekarer Via FællesNet OPFØLGNING PÅ LÆSEVEJLEDERUDDANNELSEN Alle med gennemført læsevejlederuddannelse tilbydes et opfølgningskursus i regi af UC Sjælland. Formålet er praksisforankring, vidensdeling og inspiration til læsevejlederens arbejde i tilknytning til styrkelse af læsning og læseforståelse i alle fag. Foregår i Ringsted 37 Kr. 750,- Læsevejledningen Læsevejledere Via FællesNet INDIVIDUEL TESTNING OG TOLKNING I LÆSNING Kursets formål er at give deltagerne læsevejledere og specialundervisningslærere indsigt i hvilke test der med fordel kan anvendes samt hvad de forskellige tests er velegnede til i forhold til afdækning af specifikke skriftsproglige vanskeligheder. På kurset vil de forskellige test blive gennemgået, og der lægges op til, at man efterfølgende afprøver og vender tilbage med konkrete testresultater, som anonymt gøres til genstand for drøftelse og tolkning. Afslutningsvis vil pædagogiske interventionsmuligheder blive drøftet. 8 Kr. 400,- Test og tolkning Læsevejledere og specialundervisningslærere Via FællesNet

13 ÅRETS BØRNELITTERATUR Kom og hør Steffen Larsen fortælle om årets børneudgivelser. Hør om tidens udgivelser, trends og andre tanker. Steffen Larsen arbejder som foredragsholder og anmelder af børne- og ungdomslitteratur for Politiken. 3 gratis Årets børnelitteratur Dansklærere og læsevejledere Via FællesNet LITTERATURSØGNING FOR BØRN OG UNGE Hjælp dine elever til bedre at søge kunne relevante informationer frem i forbindelse med f.eks. projektopgave. Vi gennemgår bl.a. søgebaserne Faktalink, Spørg Olivia, Bibliotekernes Netguide, Infomedia, Netpunkt og Duda. Vi kombinerer undervisningen så I også selv får mulighed for at søge i baserne. Vi starter med en kort introduktion til hvad I som lærere kan forvente af biblioteket i forbindelse med elevernes projektopgaver. Hvornår i forløbet er det mest hensigtsmæssigt at sende eleverne på biblioteket? Hvornår er det sidste frist for bestilling af materialer fra andre biblioteker? 3 gratis Litteratursøgning Dansklærere og skolebibliotekarer Via FællesNet Kurset udbydes efterår og forår

14 NETVÆRKSGRUPPER En netværksgruppe er en samling af ressourcepersoner inden for et specifikt område på skolerne. Ressourcepersonerne er typisk alene eller næsten alene om at varetage en opgave på skolen. Opgaven kræver en særlig indsigt, kompetence og succes er afhængig af en markant løbende faglig vedligeholdelse. Netværksgrupperne faciliteres af UPPR. I den angivne tid for hver gruppe er der udelukkende beregnet tid til de fælles aktiviteter. Tiden til aktiviteterne på den enkelte skole aftales særskilt på skolen. KOORDINERENDE SPECIALUNDERVISNINGSLÆRERE Netværksgruppens formål er at koordinere og kvalificere den kommunale indsats, samt dele viden om ny forskning og praksis på området 5 Gratis Specialundervisning Koordinerende specialundervisning Anne Marie kontakter skolen INKLUSION / AKT RESSOURCEPERSONER Netværksgruppens formål er at dele viden med henblik på kvalificering af de lokale indsatser herunder styrke kendskabet til konkrete, succesfulde metodiske tilgange. 12 Gratis Inklusion Inklusion / akt lærere Anne Marie kontakter skolen SKOLEBIBLIOTEKARER Netværksgruppens formål er at koordinere og kvalificere den skolebiblioteksfaglige del af læringscentrenes arbejde. Gruppen håndterer materialevalg, biblioteksfaglige IT systemer, indretning af læringscentre, nye tendenser i litteraturen, generel opkvalificering af området og løbende tilpasninger til skolernes virksomhed. Netværksgruppen har løbende møder og to faglige sammen med IT vejlederne. 20 Gratis Læringscentret (herunder materialevalg) Skolebibliotekarer Malene og Christina kontakter skolen 12 Gratis Faglige dage med ITvejl. Skolebibliotekarer + andre interesserede Malene og Christina kontakter skolen

15 IT VEJLEDERE Netværksgruppens formål er at koordinere og kvalificere den IKT faglige del af læringscentrenes arbejde. Gruppen håndterer valg af software, generelle IT faglige problemstillinger, indretning af læringscentre, nye tendenser indenfor IKT og læring, generel opkvalificering af området og løbende tilpasninger til skolernes virksomhed. Netværksgruppen har løbende møder og to faglige sammen med skolebibliotekarerne. 20 Gratis Skolernes UdviklingsNetværk og IKT IT vejledere Malene og Christina kontakter skolen 12 Gratis Faglige dage sammen med skolebib. IT vejledere + andre interesserede Malene og Christina kontakter skolen UDVIKLINGSKOORDINATORER (SAMARBEJDE OM LOKAL OG FÆLLES SKOLEUDVIKLING) Netværksgruppens formål er at sikre et større udbytte for deltagerne i udviklingsaktiviteter og for skolen, sådan at der sker en koordineret og fokuseret indsats, der dels kan mærkes, dels kan kvalitetssikres, så udviklingsindsatsen får varig virkning. Netværksgruppen skal sikre en tæt kontakt mellem den enkelte skole og UPPR. Denne kontakt skal tilgodese, dels at der ikke sker administrative kiks og forglemmelser, dels at den enkelte skole kan forberede og udnytte, at der er medarbejdere af sted på udviklingsaktiviteter / kurser uden for skolen. Tanken med dette er, at hele skolen skal have udbytte af, at en medarbejder er af sted og den enkelte medarbejder, som er af sted skal opleve, at hun er godt hjulpet og understøttet hjemmefra. Se nærmere beskrivelse ovenfor på side 5. 6 Gratis 2 årlige møder om koordinering af kurser, Udviklingskoordinatoren Via FællesNet udviklingsprojekter mm

16 UDVIKLINGSGRUPPER Udviklingsgrupper er en forholdsvis stor gruppe af medarbejdere med en fælles opgave, der kræver udvikling. Typisk er opgaven defineret af nye politiske initiativer, som kræver fælles afklaring af, hvordan de skal håndteres og implementeres. INDHOLDET I BØRNEHAVEKLASSEN Gruppen skal undersøge og foreslå egnede metoder og modeller til at gennemføre den nye lov om indhold i børnehaveklassen og sprogvurderinger for skolestartere ,- Sprogvurderinger Børnehaveklasseledere Via FællesNet LÆSNING I FAGENE Udviklingsgruppen skal kvalificere læsevejlederen tovholderfunktion og udvikle konkrete initiativer, materialer mv. til understøttelse af skolernes arbejde med læsning i fagene ,- Tovholderfunktion og Læsevejledere Via FællesNet læsning i fagene IKT RYGSÆK Udviklingsgruppen skal dele viden og kontinuerligt medvirke til udviklingen af et område, der er i hastig udvikling. Målet er at alle elever i læse- og skrivevanskeligheder sikres gode muligheder for at deltage og lære i kraft af den bedst udviklede teknologi og software ,- Faglig opdatering IKT rygsæk ressourceperson Via FællesNet

17 IMPLEMENTERINGSPROJEKTER Implementeringsprojekter er initiativer der omsætter generel viden til pædagogisk praksis. Implementeringsprojekterne sker i form af en fortolkning, oversættelse, bearbejdning og afprøvning i skolernes praksis. Implementeringsprojekterne er bygget op over skabelonen: lokal forberedelse og undersøgelse fælles vidensformidling og inspiration lokal opfølgning og kvalitetssikring. I forbindelse med implementeringsprojekterne er der på den enkelte skole en tovholderfunktion, der i tæt samarbejde med skoleledelsen og en centralt placeret konsulent har ansvaret for at den lokale skoleudvikling understøttes og koblingen til den fælles del af implementeringsprojektet sker. Implementeringsprojekterne i er fælles for alle skolerne, men omfanget aftales på den enkelte skole. Den fælles vidensformidling og inspiration tilrettelægges med eksterne oplægsholdere og finder sted på eftermiddage i Ringsted Kongrescenter. LÆSNING I FAGENE Formålet med implementeringsprojektet er at få godt begyndt på at indarbejde ændringerne i Folkeskolens læseplaner. (Fælles Mål II) En markant ændring er forpligtelsen til at sikre læsningen i alle fag. Implementeringsprojektet skal give inspiration og metoder til læreren og lærerteamet, samt medvirke til at læseplansændringerne slår igennem i skolernes undervisning. Implementeringsprojekt progredierer over tre år. Hvert år forløber i tre faser Fase 1: Lokal forberedelse: Læsevejleder, skoleleder og evt. andre ressourcepersoner laver en afdækning af skolens aktuelle udfordringer (læsevejleder ved hvordan). Læsevejledernetværket laver understøttende materiale til skolens arbejde. En beskrivelse sendes til Anne Marie Østergaard. Fase 2: Fælles vidensformidling og inspiration: 1. Fælles formidling for samtlige lærere om de nye læseplaner og læsning i alle fag. 2. Formidling for lærere fra 4. klasse og op inden for faggrupperne: NATURVIDENSKAB (Matematik, fysik/kemi, biologi, geografi, Natur/Teknik). HUMANIORA (Dansk, Sprog). SAMFUNDSVIDENSKAB (Samfundsfag, Kristendom, Historie) Fase 3: Lokal opfølgning: Det enkelte team, faggruppe, årgangsgruppe udarbejder handleplan som efterfølgende evalueres sammen med læsevejlederen med henblik på det kommende års fase 1. Handleplanen videndeles på FællesNet. 3 Kr. 150,- Nye læseplaner og læsning i fagene Samtlige lærere Via FællesNet 3 Kr. 150,- Faglig læsning i naturfagene Naturfagslærere 4. til 9. kl. Via FællesNet 3 Kr. 150,- Faglig læsning i humanistiske fag Humaniora 4. til 9. klasse Via FællesNet 3 Kr. 150,- Faglig læsning i samfundsvidenskab Samf.vid.fag fra 4. til 9. kl. Via FællesNet 22 Kr. 600,- Deltagelse i alle moduler + lokal forberedelse Læsevejledere Via FællesNet og opfølgning Foregår i efterårssemestret

18 INKLUSION/AKT Inklusion er et gennemgående tema i kommunens Børne- og Ungepolitik, der fastslår, at skolevæsnet er forpligtet til at rumme mangfoldigheden af børn og familier. Det er dog forbundet med en række vanskeligheder at realisere Byrådets vision og mange oplever inklusion som en udfordring nærmere end en hjælp til at give børnene et godt skoletilbud. Formålet med implementeringsprojektet er at understøtte og befordre skolernes arbejde med at skabe en inkluderende skolekultur. Implementeringsprojektet skal dels give inspiration og stof til eftertanke, dels hjælpe lærerteamet videre i sit inklusionsarbejde. Fase 1: Lokal forberedelse: AKT / ressourcelærer og skoleleder laver en afdækning af skolens udfordringer ved hjælp af f.eks. Inklusionshåndbogen. Beskrivelsen sendes til Anne Marie Østergaard. Fase 2: Fælles vidensformidling og inspiration: Fælles inspirationsoplæg for samtlige medarbejdere om inkluderende skolekultur. Valgfrie moduler med formidling af egnede tilgange og metoder inden for: Teamarbejdets formål og organisering Cooperativ learning Klasserumsledelse LP modellen Positiv Psykologi og Læringsstile. Modulerne lægges forskudt, så man kan vælge flere. Det afgøres af den enkelte skole, hvad man fokuserer på. Fase 3: Lokal opfølgning: Udarbejdelse af handleplaner for de to (tre) afdelinger på skolen. Handleplaner lægges til inspiration på FællesNet. 3 Kr. 150,- Inkluderende skolekultur Samtlige lærere Via FællesNet 3 Kr. 150,- Teamarbejde og inklusion Lærere Via FællesNet 3 Kr. 150,- Cooperative Learning Lærere Via FællesNet 3 Kr. 150,- Klasserumsledelse Lærere Via FællesNet 3 Kr. 150,- LP modellen Lærere Via FællesNet 3 Kr. 150,- Positiv Psykologi og Læringsstile Lærere Via FællesNet 23 Kr. 900,- Deltagelse i alle moduler + lokal forberedelse AKT ressourcepersoner Via FællesNet og opfølgning Foregår i forårsemestret STUDIETURE 20 Kr. 3000,- SkoleIntratræf 2 dage SkoleIntraansvarlige Aftales med Christina 8 Kr. 1500,- Uddannelsesforum IT vejledere Aftales med Christina 8 Kr. 100,- Bogmesse i Forum Skolebibliotekarer Aftales med Malene 8 Kr. 50,- Skolebogsmesse Skolebibliotekarer Aftales med Malene

19 KONFERENCER SKOLERNES UDVIKLINGSNETVÆRK (FREMTIDENS SKOLEBIBLIOTEK) Formidlingskonference for samtlige medarbejdere om Skolernes UdviklingsNetværk, som er navnet på fremtidens skolebibliotek eller læringscentret i Ringsted Kommune. Resultat af udviklingsprojektet. 8 Kr. 300,- Skolernes UdviklingsNetværket Alle med tilknytning til skolebibliote- Via FællesNet / læringscentret / SUN MITHRASKONFERENCE 2010 Det er formålet med Mithras at implementere visionerne i kommunens Børne- og Ungepolitik, hvilket bl.a. er formuleret i sloganet Fra vision til handling. Som et gennemgående tema i politikken er INKLUSION, dvs. der skal skabes muligheder for at børn, unge og familierne kan opleve sig som deltager i og bidrager til fællesskaber. Den praktiske del af Mithras er kendetegnet ved en tværfaglig tilgang på tværs af de forskellige sektorer på hele børne- og ungeområdet, dvs. skoler, dagtilbud, specialiserede tilbud, sundhedspleje og de rådgivende funktioner. For at inklusion bliver et fælles anliggende mellem de mange forskellige typer institutioner skønnes det nødvendigt at skabe begivenheder, der understøtter den tværgående og lærende dimension i implementeringsopgaven. Et mål i Mithras er også, at skabe mange PRODUKTIVE RELATIONER på kryds og tværs i organisationen. Filosofien er, at ved at have et praktisk fællesskab om en opgave, skabes der kendskab til hinandens funktioner og måder at gøre tingene på. Dette er et godt grundlag for at gøre tingene på nye og mere hensigtsmæssige måder. En begivenhed, der befordrer både den tværgående og lærende dimension, og som skaber nye produktive relationer, kunne være en fælles Mithraskonference, hvor læring og vidensdeling i fællesskabet af de fire sektorer om faglige emner og projekter er omdrejningspunktet. Formålet med Mithraskonferencen er at alle medarbejdere inden for børne- og ungeområdet i Ringsted Kommune deltager i et INTERNT LÆRINGSFORLØB med en konference som anker og omdrejningspunkt. Endelig skal der være et tydeligt fagligt læringsindhold, som forudsætter forberedelse og efterbehandling i de enkelte afdelinger. 5 Kr. 200,- Det tværfaglige arbejde Samtlige medarbejdere Aftales med børn og unge

20 KONSULENTFUNKTIONER Skolevæsnets konsulentfunktioner er placeret i eller tilknyttet UPPR. Opgaverne varetages af dels psykologer og talehørelærere, dels konsulenter med en særlig profil inden for et fagområde og / eller organisatorisk område. Konsulenterne arbejder i høj grad selvstændigt og vejledning og almindelig konsultativ bistand kan aftales direkte med den enkelte medarbejder. Egentlig udviklingsopgaver og projekter forudsætter en tydelig afklaring af forventninger og formål, herunder forventninger til konsulentens rolle i projektet. Sådanne opgaver kan også aftales direkte med den enkelte konsulent, men udviklingslederen skal godkende aftalen og fastlægge evt. pris sammen med skolelederen. Konsulentfunktionens prioriteringer bygger på visionen og målene i Børne- og Ungepolitikken. Ved større udviklingsprojekter indgår UPPR underleverandøraftaler med eksterne partnere. FAGLIGE OMRÅDER Christina Skovgaard Petersen: IT og læremidler, Skolernes UdviklingsNetværk. chs@ringsted.dk Anne Marie Østergaard Andersen: Læsning, Specialpædagogik, Inklusion og AKT. amo@ringsted.dk Torben Krogh Johansen: Idræt, Skolesport, samarbejde med idrætsforeninger. tokj@ringsted.dk Karen Sørensen: Motorik, trivsel i skolestart, forbindelsen til småbørnsområdet. kas@ringsted.dk GENERELLE OMRÅDER Lisbeth Ræbild: Organisationsudvikling og ledelsesudvikling. lrae@ringsted.dk Kamilla Kamp Paaby: Organisationsudvikling, psykisk arbejdsmiljø og lignende. kkp@ringsted.dk Winnie Horst Jensen: Teamsupervision. whj@ringsted.dk Mathilde Løvig Simonsen: Teamsupervision. mls@ringsted.dk Birgit Høybye: Teamsupervision. bih@ringsted.dk Bo Clausen: Strategiudvikling, organisationsudvikling og ledelsesudvikling. boc@ringsted.dk EKSTERNE PARTNERE TILKNYTTET UPPR Malene Køhler-Johansen, Folkebiblioteket: Biblioteksfaglig bistand. mkj@ringsted.dk Jørn Sahl, Sdr.Parkskolen/ITafdelingen: IT support til skolernes netværk. jsa@ringsted.dk Birgitte Randrup-Thomsen, Specialiserede Tilbud: Organisationsudvikling. bit@ringsted.dk Derudover er alle øvrige medarbejdere i UPPR i større eller mindre grad med i løsningen af udviklingsopgaver. Se en oversigt over medarbejderne på