Pensionsformodel - DMP
|
|
- Arthur Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger vi på den mdileridige pensionsopsparing (DMP). Ordningen er særdeles simpel a modellere, ide der kun blev foreage indbealinger i e år, Men de modelekniske spørgsmål er dog generelle nok il a kunne dække de flese øvrige ordninger. Papire er her også ænk som dokumenaion af daa. maj doc Nøgleord: pensionsformodel, demografi, den midleridige pensionsopsparing Modelgruppepapirer er inerne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndre inden opsillingen af nye modelversioner. De hensilles derfor, a der kun cieres fra modelgruppepapirerne efer afale med Danmarks Saisik.
2 1. Indledning I de følgende konsrueres en model, som holder syr på ind- og udbealinger for den midleridige pensionsopsparing (DMP). Ved hjælp af indkomser fordel på eårsinervaller, en demografisk fremskrivning ligeledes på eårsinervaller og de dealjerede regler for DMP holdes syr på pensionsformuen og udbealinger fra denne. Formåle er a kunne lave muliplikaor eksperimener, der rækker ud over ADAM modellens evner i dag, såsom a ændre pensionsalder. Vi sarer med a gennemgå fonden se fra de enkle årganges synsvinkel og aggregerer koniene (i de følgende er en kono de samme som en årgangs indesående) op il den samlede formue. Dernæs kigger vi på regnskabe fra DMP, som vi har il rådighed i perioden Kilder og beregningsmeoder il fremsilling af kono gennemgåes i sekion 4, hvorefer vi diskuerer resulaer og juseringer for a ramme regnskabsallene. Endelig kommer vi il sagens kerne, nemlig e eksperimen med modellen, hvor vi indfører a udbealinger følger den nye pensionsalder (65 år) fra 2005, hvor vores baseline er 67 år Koni og fondens regnskab I denne sekion kigger vi lid på udbealinger fra fonden. De anages a udbealinger før de 67. år kun udbeales i forbindelse med død, sam a ved de 67. år udbeales hele indesående. Lid om daering af variable. Formuen er daere primo åre. De samme gælder alder. Denne sekion er mes en konsekvens af a ingene sker gennem åre (iden er koninuer); men a vi observerer fondens ilsand på specifikke idspunker. Derfor hvis vi har en dynamisk kono for generaion j, som er under 67 år på idspunk. Vi definerer her alder il a være -j. A = ( r q ) A j j j hvor A er formuen, r er afkase efer ska og q dødssandsynligheden og j og refererer il årgang og idspunk henholdsvis. Hvis r og q er konsane i inerval, kan vi opskrive den diskree udgave som, A j A = j ( r + qj ) A j sæ = 1 og lad r og q være små, så kan ovensående skrives som, A = 1 (1 + r q ) A = (1 + + r)(1 q ) A j j j j j hvilke er udgangspunk for formlerne nedenfor. Hvis fx r og/eller q ændrer sig væsenlig i perioden er de ikke sikker a approksimaionen holder. Og nu il de enkle koni og de aggregerede budge. Vi anager a død og fødselsdag sker mid i åre. Dvs. a den 'årlige' afkasrae skal divideres med 2 for a afspejle dee. Koni for årgang j udvikler sig ifølge denne ligning: A = 1 (1 + j r )(1 + qj ) Aj, j < 67 1 Bemærk a allerede i dag ændres udbealingsalderen il 65 år fra 2004; men dee har vi endnu ikke implemenere i modellen. Så eksperimene er e skrid i reningen af a implemenere dee. 2
3 hvor udbealingen er il konohavere som dør før de 67. år. Dem som fylder 67 bliver de hele udbeal, så den samlede udbealing bliver, U = ( r)( q A + A ) j j 67, j j< 67 De aggregerede budge er, A = (1 + r) (1 q ) A + 1 j j j j< 67 I regnskabe nedenfor er summen af primo formue, afkas efer ska og udbealinger lig den nye formue. Dee er ikke ilfælde her. Vi kan dog udvide beregningerne så a de bliver ilfælde. A = (1 + r) A (1 + r) q A ( r)( q A A ) + ( r)( q A A ) + 1 j j j j j 67, j j 67, j j< 67 j j< 67 j j< 67 j j< 67 hvilke vi kor kan skrive A = (1 + r) A U 0.5 r( q A + A ) + 1 j j 67, j j< 67 hvis vi anager (og senere benyer os af) a afkase defineres som r = R A nærmer vi os. De ses af disse beregninger a de er nødvendig a jusere de aggregerede budge for enhver anagelse om hvornår udbealingerne finder sed i løbe af åre. I vores implemenering har vi valg a ignorere dee og de kan med DMP også forsvares ud fra ordningens sørrelse. Med sørre ordninger bør man måske overveje hvad de kan beyde. 3. Regnskabe fra DMP Fra DMP's budge kender vi formuen, kursgevinser, pensionsafgifska, afkas, adminisraionsomkosninger, aggregerede ind- og udbealinger (se abel 1). De skal her bemærkes a DMP ophøre fra 1. januar 2003, som en selvsændig ordning, ide adminisraion og inveseringer overgik il sp (særlige penionsopsparing) ordningen. Derfor vil DMP i fremidig pensionsformodel være en del af sp ordningen; men de er sadig en forudsæning a kende udbealingsprofilen, som konsruere i papire her. 3
4 Tabel 1. DMP regnskab, Formue (primo) Indbealinger Afkas Pensionsafkasska Udbealinger Admin.- og inv omkosninger Fomue (ulimo) Kursgevinser Formue inkl kursgevinser Kilde: DMP regnskab, årgang Anmærkning: Udbealinger er inkl. forrenning. Vi holder endvidere kun syr på indesåender, hvor regnskab inkluderer yderligere akiver gennem gæld. Vi laver følgende korrekioner for a simplificere beregningerne af de årlige udbealinger: Indbealinger sker alle i 1998, dvs 6265 millioner indbeales. Herfra frarækker vi 13 millinoner, som burde være udbeal inden år 2000 pga. alder og død; men som førs udbeales januar Dvs. den iniial indbeale formue er 6252, hvor vi desværre miser rener og reners rene på disse beløb. Derudover aggregerer vi afkas og kursgevinser og adminisraions- og inveseringsomkosninger. Vi ender med følgende. Tabel 2. DMP regnskab, , egen konsrukion Formue (primo) Indbealinger Afkas pensionsafkasska Udbealinger Formue (ulimo) Kilde: Egne beregninger fra abel 1. Fra ovensående regnskab kan vi beregne afkase. Lad os blo beregne afkase efer ska, dvs for R-T. Her definerer vi så skaen il a være T τ = R De aggregrede budge fra abel 2 kan vi skrive som, A = A + + R U 1 4
5 hvor vi har udelad indbealinger. 2 En hurig måde a definere afkase på er, r = R A Mens denne definiion ikke er hel præcis, ide noge af fonden udbeales i løbe af åre skønnes de a abe er mege lille ved denne definiion (se sekion 2) Saisik kilder og meoder il fordeling af ind- og udbealinger på årgange Ovenfor gennemgik vi de dealjerede budge. De gælder nu om a få fordel ind- og udbealinger på årgange. Vi kan konsruere indbealinger ved a beregne udskrivningsgrundlage for hver årgang. Mens udbealinger vil afhænge af dødssandsynligheder og befolkningensalderssrukur. For DMP er beregning af indbealinger særdeles simple ide kun 1998 var indbealingsår. Udskrivningsgrundlage (hvoraf 1% svares) for DMP fremgår af lov bekendgørelse xxxxx, hvoraf de væsenligse krierier er 1. Indkoms sørre end Ikke pensionis eller eferløn/overgangsydelse. 3. På visse indkomser beales ikke 1% af bruoindkomsen, men derimod 1300 kroner om åre. Vi sarer derfor med bruoindkomsen fordel på indkoms- og aldersinervaller i Disse kan findes i abel IF221. De o nederse indkomsgrgupper er under og , hvor vi fjerner alle agener/indkomser under og halvdelen af gruppen for a imødekomme a indkomsen skal være sørre end Dernæs inerpolererer vi 'lineær' gennemsnisindkomsen for aldersinervallerne, så vi ender med bruoindkoms på e års inervaller for befolkningen med over i indkoms. Vi har fordelingen af modagere af overgangsydelse/eferløn og pensioniser på e årsinervaller fra den sammenhængende socialsaisik. Derudover anager vi a indkomsen fra disse kilder er uafhængig af alder, hvorved vi kan fordele de samlede ransfereringer på aldersgrupper og række fra bruoindkomsen. Nedenfor i figur 1 er angive den gennemsnilige indkoms på e årsinervaller og de aggregerede indbealinger på eårsinervaller, figur 2. 2 De er ligefrem a inkludere disse. I ilfælde af påbegyndelse og afbrydelse af indbealinger kan de overvejes hvorvid reneilskrivningen skal foreages for hele åre, ligesom ilfælde var for udbealinger ved død og 67 år. 3 Vi har fakisk eksperimenere med en mere præcis beregning af afkase, som ager højde for a udbealigner sker mid i åre; men der var ikke nogen forskel. For simpelhedens skyld holder vi os iul den jordnære definiion. 5
6 Figur 1 Gennemsnilig indkoms, 1998 kroner Gns. indkoms Figur 2 Toale indbealinger, 1998 mio. kroner Toale indbealinger Figur 1 giver de sædvanlige billede af indkoms over livsløbe. Desværre har inerpolaion ikke hel udglae figuren som vi ønskede de (arbejdes der på). Figur 2 illusrerer udover livsløbs beydningen af indkoms også befolkningens sørrelse for de samlede indbealinger. Denne sidse figur genfinder vi igen i udbealingerne. Den er bare vend om fordi de yngse får udbeal il sids oesv. Herfra ender vi så med en bidrags profil fra 2,83 mio. bidrags personer (2,84 iføge regnsklab fra DMP). Den samlede indkoms har vi beregne il mio. kroner, dvs. bidrag på 6,85 mia. kroner; som vi dog nivellerer ned il 6,252 mia ifølge abel 2 ovenfor. Indbealingsprofilen er selvfølgelig ikke korrek; derfor ager vi en række forbehold i forolkningen. Usikkerheden ved a inerpolere indkoms vil være sørs for de ældse og yngse, ide a endepunkerne ikke har samme søe i daa som de inderse punker. Dee er speciel uheldig i forhold il evaluering af de førse udbealingsår (se næse sekion), hvor de er de ældse som får udbeal ved 67 år. E ande forbehold er a bruoindkomsen inkluderer kapialindkoms, hvoraf der ikke indbeales il ordningen
7 Speciel kunne de ænkes a kapialindkoms varierer sysemaisk over alder (lille for de unge og sor for de ældre), men i e forsøg for a konrollere for dee vise de sig a kapialindkomsen er for lille i forhold il anden indkoms il a virkelig ændre resulaerne. En anden fejlkilde er a vi ikke ager hensyn il reglen om a ledige skal bidrage med 1300 kroner om åre fremfor 1% af bruolønnen. Endelig vil vi fremhæve o demografiske forhold som ofe viser sig a være indflydelsesrige på denne ype beregninger, nemlig forskellen mellem mænd og kvinder; sam ind- og udvandring. Vi mangler ganske enkel a age højde for disse fakorer og risikerer sysemaisk bias i ind- og udbealinger. Til brug for beregning af udbealinger har vi fakiske befolkningsal for 1998 il 2002 på eårsinervaller. Her bruges kun befolkningen primo; sam analle af døde. For årene 2003 og frem anvender vi 2002 aldersbeingede dødssandsynligheder. Tallene er fra (TMK kilde). 5. Resulaer af vores model Til sammenligning med abel 2 angiver vi her formue og udbealinger for årene Tabel 3. Simulere regnskab, Formue (primo) 6638 (pr. def.) Udbealinger Afkas efer ska Formue (ulimo) Som de ses rammer vi formuen forholdsvis præcis de o førse år. 1, 0 og 5 mio. kroner over regnskabe fra DMP for årene 2000, 2001, og 2002 henholdsvis. Dee dækker over a udbealinger og afkas ikke er præcis beregne, i de o førse år neer fejl i afkas efer ska og udbealinger ud med hinanden; mens i 2002 er fejlen i afkas efer ska mege sor. Vi ser a udbealinger er 3, 3, og 3 over regnskabe; mens afkas efer ska er 3, 2, og 8 over regnskabe. Bemærk a de er nødvendig a indføre o K-fakorer for a få jusere alle allene på plads. Disse skal anvendes på udbealinger og afkas eferska. De varierer fra år il år og holdes konsan fra 2002 og frem. 4 Heldigvis er de sådan a vi forvener a fremskrivninger for de førse år er de mes usikre. De skyldes bland ande a inrapolaionen for denne gruppe (se sekion 4) ikke er særlig god. Endvidere var 2000 e år med mege usabil afkas over åre (se DMP regnskab 2001 og argumener i sekion 2). Vi er dog sadig nødsage il a inroducere en K-fakor i udbealingerne; men den forerækker vi er konsan. Derfor vil den være gældende fra 2001.Så vi nedjuserer en anelse vores udbealinger og ilsvarende nedjuserer vi også vores formue en anelse. Ved a lade udbealinger så i forhold il formue får vi udbealings koefficienen. Udbealinger sarer i år 2000 (hvor de er minds i forhold il den samlede formue). Udbealinger sluer i år 2049, hvor de 15 årige (1998) fylder 67 år. 6. Muliplikaor eksperimen med DMP For a illusrere syrken ved den nye formodel lader vi som om a udbealinger foregår indil 67 år i grundforløbe. Herefer vil vi ændre udbealingen il 65 år i 2004, som loven fakisk er skrue sammen 4 Vi kender også fordelingen mellem udbealinger ved død og ved 67 år fra DMP's regnskab. For a ramme denne fordeling har de være nødvendig a anage a ældre bidragere i 1998 har en beydelig lavere dødelighed end ældre uden bidragsplig (pensioniser og overgangsydelse/eferløn). Korrekion er så lav som 0.61 i de o førse år og 0.67 i Dernæs er den anage sigende. Så befolkningen der bidrog i 1998 med iden vil have samme dødelighed som gennemsnisbefolkningen. 7
8 efer den nye eferlønsreform. Effeken er en hurigere udbealing fra fonden, som speciel giver sig udryk i 2005, hvor o eksra årgange får udbeal penge. Figur 3 mio. korner 700 Udbealinger fra dmp, baseline scenario Figur 3 viser a udbealinger følges ad indil 2005, hvor vi sænker pensionsalderen il 65 år. Der er mege sore udbealinger her ide både årige får udbeal af fonden. Herefer er profilen rykke o år il vensre ide den udbeales ved 65 år fremfor 67 år. Effeken på de aggregerede forbrug er mege modera. Men vi kan ydelig fornemme syrken af denne nye ype beregninger, hvor vi kan manipulere med dealjerne i pensionssyseme. Lieraur DMP regnskab, Lov nr. 803 af 03/11/ TMK kilde 8
Ny ligning for usercost
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om
Læs mereDokumentation for regelgrundskyldspromillen
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen
Læs mereFunktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereBilbeholdningen i ADAM på NR-tal
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.
Læs mereFysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen
Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer
Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion
Læs mereAfrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne
1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer
Læs mereEfterspørgslen efter læger 2012-2035
2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive
Læs mereDynamiske identiteter med kædeindeks
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 2. mars 2007 Dynamiske idenieer med kædeindeks Resumé: den nye modelversion er vi gåe fra fasbase over il kædeprissørrelser. De beyder a de gamle
Læs mereSammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken
6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og
Læs mereEstimation af markup i det danske erhvervsliv
d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne
Læs mereBankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereØresund en region på vej
OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen
Læs mereUdkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske
Læs mereModellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin
Læs mereHvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling
Hvad er en diskre idsmodel? Diskree Tidsmodeller Jeppe Revall Frisvad En funkion fra mængden af naurlige al il mængden af reelle al: f : R f (n) = 1 n + 1 n Okober 29 1 8 f(n) = 1/(n + 1) f(n) 6 4 2 1
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige
Læs mereDynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug
Læs mereBilag 1E: Totalvægte og akseltryk
Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,
Læs mereUdlånsvækst drives af efterspørgslen
N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra
Læs mereHvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II
Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre
Læs mereProjekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.
Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereEjendomsinvestering og finansiering
Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning
Læs mere8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...
Læs mereØkonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S
Økonomisk/Teknisk grundlag Pensionskassen under Alm. Brand A/S 1. Grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser sam pensionshensæelser Teknisk grundlag: Dødelighed/invalidie: G82 Opgørelsesrenen
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN
RÅDET FOR DEN ROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. maj 2007 (25.05) (OR. en) Inerinsiuionel sag: 2006/0039 (CNS) 9851/07 ADD 2 FIN 239 RESPR 5 CADREFIN 32 ADDENDUM 2 TIL I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekreariae
Læs mereRETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003
RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år
Læs mereSkriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag
Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn
Læs mereUndervisningsmaterialie
The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan
Læs mereBilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner.
Budge- og regnskabsregulaiv Bilag 10.12 Opbevaring og regisrering af midler ilhørende borgere - herunder beboere på insiuioner. Generel Dee regelsæ har il formål a skabe e klar og sikker grundlag i de
Læs mereBaggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst
d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs merei(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)
EE Basis - 2010 2/22/10/JHM PE-Kursus: Kredsløbseori (KRT): ECTS: 5 TID: Mandag d. 22/2 LØSNINGSFORSLAG: Opgave 1: Vi ser sraks, a der er ale om en enkel spole, hvor vi direke pårykker en kend spænding.
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 0. okober 204 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: I e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8
Læs merePensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014
Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? : simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Dee maeriale er lagre i henhold il afale mellem DBC og
Læs mereBeregningsgrundlag til opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi Alm. Brand Liv og Pension
eregningsgrundlag il opgørelse af livsforsiringshensæelser il maredsværdi lm. rand Liv og Pension 1. eregningsgrundlagene G82, G82*, 01UNI, 01ULI, UL2, UL3, 01ILI, IL2, IL3, U74, U66 og L66 I henhold il
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om
Læs mereBadevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011
Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke
Læs mereArbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)
Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode
Læs mereKovarians forecasting med GARCH(1,1) -et overblik
Kovarians forecasing med GARCH(1,1) -e overblik Hvorfor volailies-forecase? Risikosyring Dela-normal Value-a-Risk Mone Carlo Value-a-Risk Prisfassæelse Opionsproduker Realkrediobligaioner Mone Carlo simulaion
Læs merePrisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement
Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...
Læs mereI dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.
Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion
Læs mereKan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?
59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering
Læs mereDommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Lautrup Niels Bohr Institutet. 23. oktober 1998
Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Laurup Niels Bohr Insiue 3. okober 1998 Der har alid være fanaikere, som har men, a dommedag var nær, og for en del år siden kom nogle naurvidenskabelige forskere
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.
Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereEn model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem
En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,
Læs mereVækst på kort og langt sigt
12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4
Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne
Læs merePorteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab
Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences
Læs mere2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk
Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger
Læs mereHvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?
Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:
Læs merePrisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer
Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%
Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015
Læs mereVærdien af den traditionelle pensionskontrakt
Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen
Læs mereUdviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked
Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-
Læs mereMAKRO 2 ENDOGEN VÆKST
ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.
Læs mereNewtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver
Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var
Læs mereFinansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer
Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereFitzHugh Nagumo modellen
FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.
Læs mereData og metode til bytteforholdsberegninger
d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen
Læs mereNATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK FINANSIERINGSTEORI
NAURVIDENSKABELIG KANDIDAEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSIE MAEMAISK FINANSIERINGSEORI 4 imers skriflig eksamen, 9-3 orsdag 3/ 2. Alle sædvanlige hjælpemidler illad. Anal sider i sæe: 5. Opgave Spg..a [
Læs mereEn-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud
En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk
Læs mereDen erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri
N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereDiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004
DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies
Læs mereNote om pensionsmodellens data i ADAM-okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 12.september 2016 Michael Osterwald Lenum Note om pensionsmodellens data i ADAM-okt15 Resumé: Ved beregning af pensionsformuernes afkast og kursudvikling
Læs mereg(n) = g R (n) + jg I (n). (6.2) Analogt med begreberne, som benyttes ved det komplekse spektrum, kan man også notere komplekse signaler på formerne
KAPITEL SEKS Komplekse signaler I forbindelse med en række signalbehandlingsopgaver er de hensigsmæssig a benye komplekse signaler, f.eks. ved karakerisering af den diskree fourier ransformaion (se kapiel
Læs mereØger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen
Læs mereTjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008
Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke
Læs mereRetfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer
Refærdig fordeling af nye mellem nulevende og fremidige personer Flemming Møller, Aarhus Universie, Danmarks Miljøundersøgelser (e-mail: syfm@dmu.dk) 1. De generelle fordelingsproblem De fundamenale grundlag
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage
Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige
Læs mereHvor mange er der?
A Familien Tal 9 0 Hvor mange er der? Tæl ing Læs hisorien om Familien Tal høj. Se lærervejledningen..-. Tæl analle af de vise ing og skriv, hvor mange der er. Tæl ing fra asken 0 Tæl ing fra klassen 9
Læs mereCS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri
CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker
Læs mereEstimering af CES-efterspørgselssystemer - En Kalman Tilgang
Esimering af CES-eferspørgselssysemer - En Kalman Tilgang Anders F. Kronborg, Chrisian S. Kasrup og Peer P. Sephensen, DREAM May 18, 2018 1 Indledning Dee papir beskriver hvordan Kalman-filere - muligvis
Læs mereSelskabsskatterelationen i april 2007
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony M. Kristensen 2. oktober 2007 Selskabsskatterelationen i april 2007 Resumé: I papirets første afsnit beskrives selskabsskatterelationen, som den ser ud
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereHvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?
Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere
Læs mereATP og LP data. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Junge 3. november 25 whatwif ATP og LP data Resumé: MAJ Nøgleord: Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne,
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mere5 Lønindeks for den private sektor
57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes
Læs mereOptimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder
Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen
Læs merePricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne
Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:
Læs mere1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst
Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem
Læs mereEn ny mellemfristet holdbarhedsindikator
En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire
Læs mereOmskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet
Læs mereFARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!
FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig
Læs mereMultivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked
Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:
Læs mere1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...
Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.
Læs mere