Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år

Transkript

1 Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv april 212 Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Udsigterne for de tre private hovederhverv tegner lidt lysere end i efteråret 211. Samlet set genvindes frem mod 213 imidlertid kun 9. af de i alt knapt 18. tabte arbejdspladser. Dermed er der tale om en historisk stilstand i jobskabelsen, som vi skal helt tilbage til 7 erne for at finde tilsvarende. Jobfremgangen er især trukket af den private servicesektor, hvor beskæftigelsen ventes at vokse med 12. personer, hvilket dog kun svarer til et sted mellem hver sjette og hver syvende af de tabte arbejdspladser. Industrien har haft en flot produktivitetsfremgang, mens produktiviteten i den private servicesektor i 213 kun lige akkurat kommer tilbage på 26-niveau. af Senioranalytiker Erik Bjørsted 7. april 212 Prognosens hovedkonklusioner Udsigterne for de tre private hovederhverv, Bygge- og anlæg, Industrien og privat service, tegner lidt bedre end i efteråret 211. Generelt er væksten dog for lav til for alvor at sætte skub i arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. illustreres ved, at vi skal helt tilbage til 7 erne for at finde en tilsvarende stilstand i jobskabelsen. Af de knapt 18. tabte arbejdspladser i de tre hovederhverv genvindes kun 9.. I 213 ventes beskæftigelsen fortsat at være markant under 26 niveau. Industrien forventes at tabe yderligere ca. 4. arbejdspladser frem mod 213. Bliver den globale afmatning værre end forudsat i prognosen, bliver tabet af arbejdspladser endnu større. Industrien er dog bedre rustet, end branchen var før krisen ikke mindst takket være en meget flot produktivitetsfremgang, som har forbedret industriens lønkonkurrenceevne. For den private servicesektor forventes beskæftigelsen at vokse med ca. 12. personer frem mod 213, hvilket er en beskeden jobfremgang for en sektor, hvor beskæftigelsen de sidste 2 år er vokset med personer årligt. Fremgangen svarer til, at blot mellem hver sjette og syvende af de tabte arbejdspladser kommer igen frem mod 213. Samtidig tegner produktivitetsudviklingen sløj, og produktiviteten kommer kun tilbage på 26-niveau. Bygge- og anlægssektoren forventes at få en beskæftigelsesfremgang på 1. personer i perioden Boliginvesteringerne er begyndt at falde igen, ligesom der fortsat er risiko for faldende boligpriser. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 1. Resumé af arbejdsmarkedsprognosen 211 blev et hæderligt år for de tre private hovederhverv; bygge- og anlægsbranchen, industrien og den private servicesektor. Specielt oplevede industrien en flot eksportfremgang. Samtidig voksede boliginvesteringerne med 8,8 pct. i 211, hvilket byggeriet nød godt af, og den private servicesektor oplevede takket være tjenesteeksporten også en pæn vækst. Beskæftigelsen i de tre private hovederhverv ændrede sig dog stort set ikke i 211, hvilket må tilskrives, at den indenlandske efterspørgsel i 211 fortsat var særdeles underdrejet. Det gælder ikke mindst det private forbrug og erhvervslivets investeringer. Arbejdsmarkedet kom derfor ikke rigtigt op i omdrejninger i 211. Tiderne tegner dog lidt lysere for de tre private hovederhverv. Eksporten har på trods af gældskrise vist sig forholdsvis robust og det private forbrug voksede i 4. kvartal 211 for første gang i et år. Samtidig har der i 211 været en aftagende tendens i arbejdsløsheden og forbrugertilliden er begyndt at vokse igen. Omvendt er der fortsat modvind fra boligmarkedet, og usikkerheden omkring gældskrisen er stor og den store stigning i arbejdsløsheden fra januar til februar 212 viste, at arbejdsmarkedet fortsat balancerer på en knivsæg. Samlet er AE s jobprognose for de tre private hovederhverv dog opjusteret lidt, sammenlignet med vores prognose fra efteråret 211. Figur 1 viser den forventede beskæftigelsesudvikling frem mod 213 i de tre private hovederhverv sammenlignet med jobtabet fra Figur 1. Beskæftigelsesprognose for de tre private hovederhverv 1. pers pers Industrien Bygge- og anlæg Privat service I alt Mest lovende ser det ud i den private servicesektor, hvor der ventes en jobfremgang på ca. 12., hvilket svarer til at et sted mellem hver sjette og hver syvende af de tabte arbejdspladser i privat service kommer igen i løbet af de næste to år. Det er dog en meget beskeden jobfremgang for den private servicesektor, hvor beskæftigelsen trendmæssigt siden 199 er vokset med personer årligt. 2

3 Industrien ventes netto at tabe ca. 4. arbejdspladser de kommende to år, men i forhold til at beskæftigelsen i industrien også i mere normale tider plejer at falde med ca. 6.5 årligt, er en jobtilbagegang på ca. 4. over to år et forholdsvist moderat jobtab. I byggeriet ventes en lille beskæftigelsesfremgang på 1. personer, som dækker over at beskæftigelsen ventes at vokse med 4. fra 211 til 212, men så ventes at falde med 3. personer fra 212 til 213. Samlet ventes altså ca. 9. af de knapt 18. tabte arbejdspladser at komme tilbage i løbet af 212 og 213. Ser man på de tre private hovederhverv under ét genvindes derfor stort set ingen af de tabte arbejdspladser og beskæftigelsen ventes i 213 kun ligge lidt over 25-niveau og der er fortsat et stykke op til niveauet i 26. I 213 er beskæftigelsen således fortsat slået mange år tilbage. Det fremgår af figur 2. Dermed risikerer vi, at beskæftigelsen vil være nogenlunde uændret tre år i træk. En sådan stilstand i beskæftigelsen har vi ikke set lignende siden 7 erne, hvor beskæftigelsen fra altså lige op til 2. oliekrise - også lå nogenlunde undret. Det fremgår også af figur 2. Figur. 2. Samlet beskæftigelse i de tre private hovederhverv 1. pers pers I alt 3

4 2. Industriens beskæftigelse overrasker positivt Indikatorerne for industrien ser forholdsvis pæne ud. Den sammensatte konjunkturindikator er svagt positiv. Det dækker bl.a. over stigende ordrebeholdning og højere produktionsforventninger omkring årsskiftet. Samtidig er beskæftigelsesindikatoren for industrien svagt positiv. Det fremgår af figur 3, som viser den sammensatte konjunkturindikator samt beskæftigelsesindikatoren for industrien. Figur 3. Konjunkturbarometer og beskæftigelsesindikator for industrien Nettotal, pct. Nettotal, pct Sammensat konjunkturindikator, i alt Beskæftigelsesindikator Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Indikatorerne tyder således på, at industrien har været forholdsvis robust, på trods af uroen omkring gældskrisen i Europa, som dog fortsat må vurderes at udgøre et betydeligt risikomoment for industrien. På trods af de lidt mere positive takter i industrien forventer AE, at beskæftigelsen i industrien falder med samlet 4. personer i løbet af 212 og Det fremgår af figur 4, som viser udviklingen i industriens beskæftigelse samt trenden (tendensen) i beskæftigelsen. Af figuren fremgår det også, at beskæftigelsen i mange år har haft en faldende tendens. I gennemsnit er beskæftigelsen de sidste 2 år faldet med 6.5 personer årligt. Udviklingen afspejler bl.a. at flere opgaver indenfor industrien outsources til enten udlandet eller den private servicesektor og at der hele tiden indføres ny teknologi, som kræver mindre arbejdskraft. Beskæftigelsen i industrien ventes derfor ikke at falde så voldsomt de næste to år, som den gør under normale omstændigheder. 4

5 Figur 4. Beskæftigelsen i industrien 1. pers. 1. pers Beskæftigelse Trend Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Beskæftigelsen er dog under denne krise kommet langt under trendniveau, hvilket illustrerer, hvor hårdt industrien blev ramt af krisen. Havde det ikke været for krisen ville beskæftigelsen med mere normal jobudvikling have været ca. 35. personer højere i 213 (afstanden mellem den mørkeblåkurve og den lyseblå rette linje). Beskæftigelsesfaldet skyldes dog også, at produktiviteten er steget kraftigt under krisen. Produktiviteten steg med imponerende 9 pct. i 21 og ventes at vokse yderligere de kommende år. Dermed kommer produktiviteten faktisk lidt over trendniveau. Det viser figur 5. Figur 5. Produktivitetsudvikling i industrien Produktion pr. ansat Mio. 211-kr Produktion pr. ansat Mio. 211-kr Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten og den lodrette streg markerer prognosens begyndelse. Trenden er estimeret for og forlænget frem til 213. Slutåret 28 er valgt fordi 28 er sidste endelige år i ADAMs databank. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. Kilde: AE pba. ADAM. 5

6 Den øgede produktivitet gavner industriens konkurrenceevne. Det giver et vist håb om, at beskæftigelsen i industrien ikke kommer til at falde lige så voldsomt, som man måske kunne have frygtet set i lyset af den truende globale afmatning. Hvis afmatningen i udlandet bliver værre end forudsat i prognosen, vil industrien dog tabe flere arbejdspladser end det er ventet i prognosen. Tabel 1 viser nøgletallene for industrien fra AE s prognose. 211 blev et fornuftigt år for industrien med en vækst i industrieksporten på ca. 8 pct.. I 212 og 213 gearer væksten sandsynligvis ned og vil formentlig lande i omegnen af 2 pct. Nedgearingen skyldes, at eksportvæksten pga. den internationale afmatning aftager kraftigt. Til gengæld trækker vareforbruget og maskininvesteringerne op i væksten. Tabel 1. Nøgletal for industrien * 212* 213* Realvækst i pct. Privat forbrug -4,2 1,9 -,5 1,2 1,6 Maskininvesteringer -11,9 3,1-1, 3, 4,5 Industrieksport -12,7 5,6 8,2 2,5 3,5 Værditilvækst -11,1 1,5 3,1 2,2 1,7 Vækst i pct. Produktivitet -,3 8,9 4,2 2,5 2,7 Niveau Ændring i 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) ,7-3,7-1, -3, Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Industrien er ekskl. forsyning af el og varme. * prognose Usikkerheden i prognosen for industrien er ikke mindst i lyset af gældskrisen meget stor. Den gode nyhed er dog, at industrien denne gang er bedre rustet til en krise, idet konkurrenceevnen er betydeligt forbedret både fordi produktiviteten er vokset markant og lønstigningstakten er lav. Samtidig viser de historiske erfaringer at industrieksporten typisk klarer sig relativt godt i krisetider, hvilket også har været tilfældet under denne krise, hvor industrieksporten er tilbage på førkrise niveau, ligesom det er tilfældet i Sverige og Tyskland. Endelig ligger der et stort potentiale for industrien, hvis man kan øge eksporten til Brasilien, Kina og Indien. 6

7 3. Jobfremgang for privat service Den private servicesektor var synonym med det jobboom vi var vidner til fra Fra steg beskæftigelsen indenfor de tre private hovederhverv med i alt 218. personer og af den fremgang stod den private service sektor for ca. 8 pct. Den private servicesektor har stort set været forskånet for jobttab af betydning under de forskellige økonomiske kriser. Eneste undtagelse var under 2. oliekrise, hvor beskæftigelsen faldt med ca. 3 pct. og selv under de syv magre år var beskæftigelsen nogenlunde stabil. Under denne krise er beskæftigelsen i den private servicesektor derimod blevet hårdt ramt. Omtrent 8. arbejdspladser er gået tabt for den private servicesektor svarende til ca. 5½ pct. af beskæftigelsen. Det afspejler bl.a. at det private forbrug og tjenesteeksporten har været hårdt ramt, men nedturen i byggeriet og industrien rammer i dag også den private servicesektor hårdere end tidligere, fordi de leverer input til byggeriet og industrien. Den hårde medfart den private servicesektor har fået ses også tydeligt i beskæftigelsesindikatoren, som er vist i figur 6. Indikatoren styrtdykkede da krisen brød ud. Siden begyndelsen af 29 og frem til årsskiftet 21/211 var der dog en klar opadgående tendens i indikatoren, som dog aldrig nåede op på førkrise niveau. Siden juli 211 har indikatoren været negativ og tillige aftagende. De sidste par måner har indikatoren dog stabiliseret sig lidt, men den er fortsat negativ. Figur 6. Beskæftigelsesindikator Nettotal, pct Nettotal, pct Privat service Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. På trods af den ikke alt for opløftende beskæftigelsesindikator er beskæftigelsen i den private service sektor faktisk vokset lidt i 211 og AE forventer en fortsat beskæftigelsesfremgang på ca. 12. personer frem mod 213. Væksten forventes at blive omkring 1½ pct. i 212 og 213, hvilket i princippet er nok til at forhindre yderligere jobtab. Omvendt er det ikke en vækst som giver anledning til jobfest i den private servicesektor givet at produktivitetsvæksten i sektoren plejer at ligge omkring 1-1½ pct. om året. 7

8 En beskæftigelsesfremgang på 12. personer over de næste to år i den private servicesektor, er da heller ikke imponerende i lyset af, at beskæftigelsen de sidste 2 år er vokset med gennemsnitligt 2. personer årligt. Det fremgår af figur 7, som viser den historiske beskæftigelsesudvikling og AEs beskæftigelsesprognose for den private servicesektor. Figur 7. Beskæftigelsen i servicesektoren 1. personer 1. personer Beskæftigelse Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Siden 26 er produktiviteten i servicesektoren faldet med 7½ pct., således at servicesektoren i 29 ikke var mere produktiv end i år 2. Det viser figur 8. Produktiviteten steg dog pænt i 21 med knapt 5 pct., men fremadrettet ventes produktiviteten ikke at vokse med meget mere end 1-1½ pct. de næste to år, hvilket betyder at det produktivitetsefterslæb der blev skabt fra 26 til 29 ikke bliver indhentet de kommende år. Hvis produktivitetsefterslæbet skulle have været indhentet kunne man faktisk have forventet et endnu større beskæftigelsesfald i servicesektoren, end det har været tilfældet selvom beskæftigelsen, er faldet med godt ca. 8. personer siden 28. 8

9 Figur 8. Produktivitetsudviklingen i servicesektoren Produktion pr. ansat Mio. kr. 211-priser Produktion pr. ansat Mio. kr. 211-priser Produktivitet Trend Anm: Linjen i figuren afspejler den lineære tendens i produktiviteten. Trenden er estimeret for Slutåret 28 er valgt fordi 28 er sidste endelige år i ADAMs databank. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. Kilde: AE pba. ADAM. Tabel 2 viser prognosens nøgletal for den private servicesektor. Væksten i 211 blev primært trukket af tjeneeksporten, som voksede med næsten 7 pct. Væksten i tjenesteeksporten gearer dog sandsynligvis ned i 212, hvilket trækker væksten ned. Dog ventes det private forbrug at vokse igen, så væksten kommer op på ca. 1½ pct. Det samme billede tegner sig for 213, hvor der dog er kommet lidt mere gang i det private forbrug. Tabel 2. Nøgletal for servicesektoren * 212* 213* Realvækst i procent Privat forbrug -4,2 1,9 -,5 1,2 1,6 Tjenesteeksport (ex. søtransport) -8,7,5 6,8 4,3 3,7 Værditilvækst -7,1 2,2 1,9 1,6 1,7 Vækst i procent Produktivitet -3,7 4,7 1,7 1,4,9 Niveau Ændring, 1. pers. Beskæftigelse (1. personer) ,3 3, 2, 9,9 Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. Den private servicesektor er opgjort ekskl. søtransport. * prognose Der er flere usikkerheder omkring prognosen for privat service. Først og fremmest vil den globale afmatning og de finanspolitiske stramninger i Europa trække eksporten af tjenester ned. Afmatningen og de finanspolitiske stramninger vil også ramme industrien, hvilket igen rammer de servicefag, som leverer tjenesteydelser til industrien i form af fx transport, handel og rådgivning. 9

10 Omvendt gemmer den store private nettoopsparing, som er oparbejdet under krisen på et stort vækstpotentiale, som kan fremme den private indenlandske efterspørgsel, og som vil gavne den private servicesektor. Indtil videre er pengene dog ikke kommet ud at arbejde. 4. Usikkert boligmarked præger byggeriet Bygge- og anlægssektoren har været meget påvirket af krisen på boligmarkedet, og har mistet ca. 15½ pct. af beskæftigelsen og hele den fremgang man høstede i de gode år fra er sat over styr. Beskæftigelsesindikatoren for bygge- og anlæg har været meget ustabil siden 21. Det kan ses i figur 9. Indikatoren for beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren har efter det voldsomme fald i 28 ligget på et meget negativt niveau, svarende til faldende beskæftigelse. Herefter har indikatoren rettet sig og er nu svagt positiv. Figur 9. Beskæftigelsesindikator Nettotal, pct Nettotal, pct Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Beskæftigelsesindikatoren tyder altså på, at de største beskæftigelsesfald er overstået, men at der omvendt heller ikke skal forventes nogen væsentlig beskæftigelsesfremgang den kommende tid. Den forventning bekræftes af, at væksten i bygge- og anlægssektoren tegner svag de kommende år. Den drivende vækstmotor for bygge- og anlægssektoren er boliginvesteringerne og de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer. Godt nok har boliginvesteringerne som den eneste private efterspørgselskomponent, udviklet sig positivt i 211, men i 4. kvartal 211 faldt boliginvesteringerne med næsten 2 pct. Faldet var ventet fordi det påbegyndte boligbyggeri igennem længere tid har været kraftigt faldende, hvilket påvirker boliginvesteringerne med et par kvartalers forsinkelse. En anden god indikator for at boliginvesteringerne vil udvikle sig svagt de kommende år, er boligpriserne. Figur 1 viser udviklingen i boliginvesteringerne og den reale boligpris (prisen for at købe divideret 1

11 med prisen for at bygge). Som det ses, har der været en meget pæn sammenvariation mellem den reale kontantpris og boliginvesteringerne. AE forventer let faldende boligpriser i prognose perioden, hvilket bekræfter at boliginvesteringerne vil udvikle sig svagt. Figur 1. Udviklingen i boligpriserne og boliginvesteringerne Boliginvesteringer, mio. 25-kr. (kædede værdier) Real kontantpris (25=1) 1,2 1,,8,6,4, , Boliginvesteringer Real kontantpris Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik. På baggrund af indikatorerne og det vækstbillede der tegner sig for bygge- og anlægssektoren forventer AE, at beskæftigelsen set over de næste to år, at være nogenlunde uændret det fremgår af figur 11. Figur 11. Beskæftigelsen i bygge- og anlæg 1. fuldtidspersoner fuldtidspersoner Anm.: Stregen i figuren markerer prognosens begyndelse. 11

12 Tabel 3 viser nøgletallene for bygge- og anlægssektoren. Som det fremgår voksede boliginvesteringerne i 211 med knapt 9 pct., men ventes som nævnt at vokse meget svagt i 212 og 213. Den anden vækstmotor de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer ventes som følge af de fremrykkede offentlige investeringer at vokse med 5,5 pct. i 212. Som følge af, at de offentlige investeringer tilsvarende sænkes i 213 falder de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer så igen i 213. Det store usikkerhedsmoment i prognosen er selvfølgelig boligmarkedet. Hvis den højere forbrugertillid bider sig fast, kan det måske forplante sig til boligmarkedet og stoppe nedturen, hvilket vil gavne investeringerne. Tabel 3. Nøgletal for bygge- og anlægssektoren * 212* 213* Realvækst i procent Boliginvesteringer -14, -7,4 8,8, 2, Øvrige bygge og anlægsinvesteringer -15,3-12,9-6, 5,5-5, Værditilvækst -14,2-8,8 3, 1,9 1,7 Vækst i procent Produktivitet -4, -2,5 2,7 -,6 3,6 Niveau Ændring 1. pers. Beskæftigelse ,2,5 4, -3, Anm.: Produktiviteten er målt som produktionen pr. ansat. * prognose De tre private hovederhverv mangler den sidste gnist Som det fremgår af prognosen er der ikke udsigt til nogen jobfest i de tre private hovederhverv. Regeringens vækstinitiativer er med til at standse blødningen på arbejdsmarkedet, men hvis vi skal undgå et langstrakt forløb med ingen eller svag jobvækst, skal vi have mere fokus på vækst og beskæftigelse i den økonomiske politik. Med de bindinger vi har på finanspolitikken i form af EU-henstillingen og den netop indgåede finanspagt er det dog begrænset, hvor meget mere vi kan gøre finanspolitisk. Alternativt kan man overveje at øge private investeringer i renovering og alment boligbyggeri via fx Landsbyggefonden. Der vil i så fald være tale om private investeringer, som ikke belaster de offentlige budgetter, men som man politisk har indflydelse på. Man kunne også overveje privat finansierede investeringer i infrastruktur med brugerbetaling. Indtil videre har arbejdsmarkedet overrasket positivt arbejdsløsheden er på trods af en underdrejet indenlandsk efterspørgsel og modvind fra boligmarkedet faldet svagt de seneste måneder, hvorfor der måske ikke skal så meget til før dødvandet på arbejdsmarkedet kan brydes. Det kræver dog en lille gnist. 12

13 Hvis gnisten imidlertid får tændt lidt op under arbejdsmarkedet, kan vi få et mere markant knæk i ledighedskurven, hvilket kan få forbrugerne til at se mere lyst på fremtiden. Den større optimisme blandt forbrugerne kan senere hen forplante sig til boligmarkedet, og så vil der være en reel mulighed for at slippe ud af risens klør. Alternativet er at arbejdsløsheden bider sig fast, flere marginaliserede, som falder ud af arbejdsmarkedet og høj ungdomsarbejdsløshed. 13