Dit fag på

Transkript

1 f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på

2 Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes i centrum. Siden har vi i Teknik og service sektoren beskæftiget os meget med emnet, men hvis vi for alvor skal skabe faglig identitet og fagligt fællesskab, er det dig og dine kolleger, der skal være drivkraften. Vi har spurgt en række medlemmer fra de forskellige faggrupper om deres arbejde. Hvad de laver, og hvilke gode og mindre gode ting der er i arbejdet. I denne pjece kan du se en række udsagn, som giver et billede af arbejdet inden for de forskellige fag. Disse udsagn giver selvfølgelig ikke det eneste sande billede. Der kan være stor forskel på at være arbejdsleder i X-købing og i Y-rup. Sådan skal det måske også være. Men det er vigtigt, at man inden for faggruppen har kendskab til hinandens arbejdsformer. Det kunne jo være, at man kunne lære af hinandens erfaringer. Derfor har Teknik og service sektoren oprettet faggruppens hjemmeside. Her kan du finde relevant stof, som har betydning for netop dit fag. Og du har også mulighed for gennem sektorens debatside at gå i dialog med kolleger inden for din faggruppe. På de næste sider kan du se en oversigt over, hvad faggruppens hjemmeside indeholder.

3 Jeg håber, at faggruppens hjemmeside kan være med til at udvikle det faglige fællesskab og være et nyttigt redskab for dig og dine kolleger. Med venlig hilsen Reiner Burgwald Sektorformand INDLEDNING

4 Hjemmesiden Faggruppens hjemmeside Formålet med faggruppens hjemmeside er, at det skal være let at finde de oplysninger, du har brug for og at den er et naturligt sted for faglig debat. På faggruppens hjemmeside kan du finde følgende temaer: Om faget Du ved selvfølgelig godt, hvad du laver, når du er på arbejde. Men hvad laver dine kolleger på andre arbejdspladser? Og hvordan ser den ideelle jobbeskrivelse ud? På din faggruppes hjemmeside kan du se, hvordan kolleger beskriver deres job og hvad de synes kunne være bedre. Måske kan du her hente inspiration til at udvikle jobbet på din egen arbejdsplads. Faglig debat FOA er ikke et forsikringsselskab, som kun hjælper, når uheldet er ude f.eks. en fyring eller en arbejdsskade. FOA er også et fagligt fællesskab, hvor vi beskæftiger os med kvalitet i arbejdet og i arbejdslivet. Sektoren har en debatside, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer fra arbejdet og i samarbejde med andre at udvikle dit fag. Overenskomster At sikre gode løn- og arbejdsforhold er FOAs kerneopgave. Men det skal naturligvis også være let for medlemmerne at finde deres rettigheder. På din faggruppes hjemmeside kan du finde de overenskomster og aftaler, der gælder netop for dig. Og du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål.

5 Uddannelse Alle fag udvikles, og der stilles nye krav til, hvad man skal kunne. Og dermed også krav til dig som ansat. Men hvilke uddannelser er der? Hvordan er økonomien? Og hvilke regler gælder, når du vil uddanne dig? Det kan du også læse om på din faggruppes hjemmeside. Arbejdsmiljø Løn- og ansættelsesforhold skal være i orden. Men man skal også kunne holde til arbejdet. På din faggruppes hjemmeside kan du læse om, hvad FOA gør for arbejdsmiljøet, og hvad du selv kan gøre, hvis der problemer. Indenfor mange fag er der desuden lavet rapporter om arbejdsmiljøet, som du også kan finde på din faggruppes hjemmeside. Det faglige udvalg Hver faggruppe har et fagligt udvalg, som beskæftiger sig med de områder, der berører faggruppens medlemmer og som er dit talerør overfor sektoren og forbundet. På faggruppens hjemmeside kan du se, hvem der sidder i dit faglige udvalg og du kan også skrive til dem, hvis du har en god ide, som du synes, de skal arbejde videre med. hjemmesiden

6 AmbulAncebehAndlere Det er jo drengedrømmen. I alle små drenge, er der jo babu-babu og blå blink. Og det der med at være med hvor tingene sker. udrykning og blå blink Mange ambulancebehandlere oplever faget som en kombination af en drengedrøm og et kald. Hurtig udrykning og action kombineret med det tunge ansvar der følger med. Og så de ting, der er det hele værd: En fødsel i ambulancen, en genoplivning af en patient efter hjertestop, en pårørendes taknemmelighed, en kollegas respekt. Alle skal have den samme hjælp. Hvis du bliver slået ned på gaden, så hjælper vi dig, men hvis ham, der har slået dig ned, har brækket sin hånd, så hjælper vi også ham.

7 Man har nok den med, at man er en lidt hård nyser. Det har meget at gøre med, at man har sin jakke på som skjold. Den professionelle maske. Professionelle mennesker Som ambulancebehandler arbejder man professionelt ud fra nogle faste standarder. Det primære fokus er klart: Når patienten er i bedring har man løst opgaven. Omstilling er vigtig. En situation kan hurtigt udvikle sig i en anden retning end forventet. Så skal man kunne danne sig et nyt overblik på få sekunder. Sætter man sig ind i bilen med sin makker, og der er lidt stille, ja så spørger man ind til, hvorfor er du så stille? Nære kollegaer Ambulancebehandlere er ofte meget sociale med hinanden. Man kommer tæt på hinandens psyke, særligt i forhold til sin makker. Et godt makkerskab kan redde liv. Jargonen kan være hård blandt ambulancebehandlere. En spade er en spade. Man skal kunne stole på kollegaens ord når der skal træffes hurtige beslutninger. AMBULANCEbehandlere

8 arbejdsledere Når vi har haft en opgave hvor medarbejderne og jeg har været på bølgelængde fra om morgenen og til vi går hjem så har jeg en rar fornemmelse i maven. Man skal lede og lytte Som arbejdsleder er opgaven at holdet når sine mål. Det kræver at man både kan lede og lytte til sine folk og lade dem få indflydelse på vejen til målet. Privatlivet kan fylde meget på arbejdspladsen, og som leder skal man også nogle gange kunne sætte sig ned og lytte til, hvad folk har af private problemer. Så ringer en politiker og siger: Nu ligger der altså et stykke papir foran min hoveddør groft sagt og så skal det fjernes med det samme. Når politikerne sætter dagsordenen Når man har ansvaret for at løse kommunale opgaver er man en naturlig del af et politisk system. Ens arbejde påvirkes af den politiske dagsorden i kommunen. En opgave kan pludselig opstå fra den ene dag til den anden, fordi en politiker har fanget interesse for et eller andet. Og den skal gerne løses ligeså hurtigt.

9 Det er en del af jobbet, det er en del du må tage med dig. Der kan man godt få sved i hænderne nogle gange, men du kan lære det. At lære de svære samtaler Med ansvaret for medarbejderne følger også ansvaret for de svære samtaler. Det kan være en afskedigelse eller en snak om en kollegas alkoholforbrug. De svære samtaler kan man uddanne sig til at blive bedre til. Man kan lære at håndtere dem professionelt. Men de bliver ved med at være svære samtaler. Det var sådan, at jeg i en periode på 15 år var tillidsmand. Så de har nok haft deres skumle tanker med at sende mig op i den stilling, jeg så kom op i. Arbejdsledere

10 brandpersonale Jobbet kræver omstillingsparathed. Du skal være klar første gang, den lyder om natten. Det nytter ikke først at gnide søvnen ud af øjnene. Ét minuts beredskab Når alarmen lyder er der ét minuts beredskab. Så er det ned i bukserne, på med udstyret og ud i bilen. Her viser en GPS, hvor brandmændene skal hen. Det kan være en kat i et træ. Men det kan også være en brand, hvor man skal hente personer ud af røgfyldte rum. Hvis der er en kat, der er kravlet op i et træ og folk ringer, så kommer vi med stigen og hiver den ned. Folk ser katten og synes, det er synd for den i stedet for at lade den sidde, til den selv kravler ned.

11 Jeg tror alle tit siger, det her er ikke rart, men man løser opgaven. Det er man nødt til. Det er derfor, vi er professionelle. At bevare roen Som brandmand kommer man ud for ubehagelige oplevelser. Man ser mennesker, der er kommet slemt til skade. Der kan være døde i blandt. Så handler det om at bevare roen og fokusere på opgaven. Men det er også vigtigt, at man kan dele grimme oplevelser med kollegaerne over en kop kaffe. Det kammeratlige sammenhold er meget stærkt. Det er ligesom en anden familie. Hverdag på stationen Når der ikke er udrykning går tiden med øvelser, vedligeholdelse af materiel, bygninger samt mange andre opgaver for kommunen, eks vagtpasning/alarmovervågning, og en masse fysisk aktivitet. For jobbet kræver, at man er i fysisk topform. På stationen laver man også varm mad med kollegaerne, ser fjernsyn med dem kollegerne er nærmest en ekstra familie. brandpersonale

12 buschauffører Hvis man skal være chauffør, så kræver det, at man kan lide at køre bil. Man skal kunne manøvrere en bil ordentligt. glæden ved at køre bus Der følger et stort ansvar med, når man trækker i sin uniform og sætter sig bag rattet, for at flytte mere end 20 tons bus og passagerer sikkert gennem trafikken. Opgaven er ikke uoverkommelig, for det er ret enkelt at orientere sig fra førersædet i en bus. Men selv en erfaren chauffør kan alligevel støde ind i en bil ind i mellem. En lille ting, som når en børnehave har været med bussen, og der står 30 børn af, som alle sammen siger: Tak for turen, bussemand! Det er sådan noget, der kan få mit humør til at stige.

13 Man skal kunne læse folk, der kommer ind i bussen. En vis psykologisk sans og tålmodighed, det er en god ting. Passagerer har forskelligt humør Nogle passager er glade når de stiger ind i bussen andre er sure. Og nogle af de sure lader deres frustrationer gå ud over buschaufføren uden videre grund. Så kan der selvfølgelig godt ryge en finke af panden, men som chauffør gælder det om at holde hovedet koldt og huske, at man ikke er skyld i passagerens humør. Hvis man passer sit job, når sin rute og ikke kører ind i andre biler, så er der ikke nogen der blander sig. Chaufføren styrer Der er ikke noget med at sove bag rattet. At køre bus kan være stressende, og man skal ofte være på dupperne for at nå køretiderne. Men så har man også en vis frihed i jobbet. Der er ingen arbejdsformand der kigger en over skuldrene. I bussen er det chaufføren, der bestemmer. buschauffører

14 maritimt personale Alle kan køre en bil, men det er ikke alle der kan køre en racerbil. Det er det samme med en færge; den er nem at sejle i stille vejr, men den er svær at sejle i storm. udfordringer i stille vejr og storm Det kan være udfordrende at bemande en mindre færge i de danske farvande. Dagene veksler; så stormer det, så regner det og så hakker motoren. Men mange dage er også stille og rolige. Man laster færgen, snakker med kunderne og nyder naturen mens man sejler færgen frem og tilbage. De gør ikke mere, end det er forlangt af Søfartsstyrelsen. Det er kommunalt, så det første, de siger, når man kommer ind ad døren, det er vi skal spare : Men vi får det, vi skal bruge.

15 Det er en måde at leve på; der er nogen der kan, og nogen kan jo ikke. Frihed og skæve arbejdstider På mange maritime arbejdspladser veksles der mellem dag- og aftenvagter. Og flere steder arbejder man i skift med f.eks. tre dages arbejde og tre dages fri. Når man sejler alene med en færge eller holder opsyn med en bro, så tilbringer man meget tid for sig selv. Der er ingen, der kommanderer rundt med en. Det er jo sådan en arbejdsplads hvor folk er blevet trætte af at sejle langfart eller fiske. Folk der er lidt oppe i årene. Folk der er ovre alt det der ræs. Med erfaring i lasten De danske færger, havne og broer betjenes ofte af ansatte med mange års maritim erfaring fra Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og de andre verdenshave. I de danske farvande er størrelsesforholdene anderledes. Men ansvaret for passagerer og skibets vedligeholdelse er det samme. maritimt personale

16 Ambulancebehandlere arbejdsledere brandpersonale buschauffører maritimt personale Det faglige fællesskab er et vigtigt element i FOA Fag og Arbejdes virke. I denne folder præsenteres en række faggrupper i Teknik og Service sektoren gennem kommentarer fra medlemmerne. Samtidig er folderen en præsentation af faggruppens hjemmeside det naturlige sted for faglig debat og nem adgang til oplysninger. Der er udarbejdet to foldere. I denne folder kan du læse om ambulanceredere, arbejdsledere, brandpersonale, buschauffører og maritimt personale. I den anden folder kan du læse om badepersonale, biblioteksbetjente, idrætsassistenter, parkeringsvagter, plejehjemspedeller, rådhusbetjente og skolebetjente. Staunings Plads København V. Tlf.: Tekst: Rhetor / Layout: Os / Tryk: FOA / maj 2009