Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities"

Transkript

1 TREASURE LIFE06 ENV/DK/ Silkeborg Kommune April 01, 2007 Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities Concrete design and operation specifications are produced for each of the 3 facilities. The specifications are to be applied for the detailed design. To avoid language problems when communicating with the responsible persons and companies, the concrete design and operational specifications are written in Danish. The action leading to the design and operational specifications is in the contract with the EC described as: Design specifications for each facility (Action B3, B4, B5). The design and operational guidelines (Action 2.1) are applied on each of the 3 demonstration facilities and concrete design specifications are formulated for each facility. Information on the catchments and construction sites is collected and analyzed. This includes a technical and hydrological analysis of the catchment, a technical and geotechnical analysis of the construction sites as well as information on stakeholders involved in and affected by the project (local communities, associations, public bodies, and etceteras). Operational parameters to be collected and monitored are included in the specifications; i.e. parameters that must be monitored to allow quantitative documentation of the technical and environmental performance of the facilities for removal of particulate, colloidal and dissolved pollutants from stormwater, as well as parameters to monitor stakeholder involvement and social impacts of the projects. The delivery consists of 3 separate files: Specifications for the facility in Aarhus Specifications for the facility in Odense Specifications for the facility in Silkeborg This file contains: Specifications for the facility in Silkeborg 1/1

2 LIFE-treasure bassin ved Højmarken i Silkeborg Billede 1 Billede 2 Billede 3 Billede 4 Billede 5 Billede 6 PH-Consult for Silkeborg Forsyning Marts 2007

3 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 1 1. Redegørelse for bindinger Oplandet Karakterisering af oplandet Afstrømning i oplandet Stofafstrømning Afledningsforhold Karakterisering af nedstrøms system Karakterisering af recipient Bassinets placering Involverede myndigheder Private interesser Jordbundsforhold Grundvandsforhold Moniteringsudstyr Etablering af måleudstyr Drift af moniteringsudstyr Moniteringsudstyr og specifikationer Hydrauliske parametre Meteorologiske parametre Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre Prøveudtagning for vandkvalitet Aluminiumsdosering Dataopsamling, datatransmission og styring af prøvetager Signalkabler og strømforsyning Udtagning og analyse af vandprøver De enkelte bygningsdele Udførsel af bassinanlæg Bassinfunktion Dimensionering af bassinvolumener Bassinudformning og design Indløbskonstruktion Bassinet Udløbskonstruktion Aluminiumsdosering Modellering af stoffjernelse Vedligeholdelsesplan...33 PH-Consult

4 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 2 1. Redegørelse for bindinger 1.1 Oplandet Karakterisering af oplandet Lokaliteten er placeret ved et villaområde i Silkeborg mellem Viborgvej, Nordre Ringvej og Nordre Højmarksvej, se figur 1. Området afvander ca. 8,8 red ha (21,5 ured ha) som ledes til to åbne kanaler. Det gennemsnitlige befæstede areal er vurderet til ca. 40 %. Modellen er opbygget på baggrund af ledningsregistrering fra kommunes afløbsdatabase, grundkort samt luftfoto. Modellen er ikke kaliberet. ± Oplande Befæstelsesgrad 30 % 40 % 65 % 90 % meter Teknisk Kort Silkeborg Kommune Ortofoto Cowi Figur 1: Lokalitet i Silkeborg Afstrømning i oplandet Afstrømningen i oplandet er beregnet på baggrund af nedbør fra SVK måler (Silkeborg Vandværk). Den gennemsnitlige årlige nedbør ved denne måler er 719 mm. Der antages en fordampning (initialtab) på 0,6 mm pr. regnhændelse. I beregningerne anvendes der en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,9, undtagen for beregningen af stuvning til terræn, hvor der anvendes en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Alle regn fra 1979 til og med september 2006 er medtaget. Observationsperioden er 26,8 år pga. udfald i måleperioden. Der er beregnet en gennemsnitlig årlig overfladeafstrømning på ca m³. PH-Consult

5 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 3 Stuvningsniveauet i oplandet er beregnet og sammenholdt med målsætningen for det separate regnvandssystem om maksimal stuvning til terræn hvert 5. år. Resultatet af dette kan ses på figur 2. Det kan ses, at målsætningen ikke er opfyldt på flere strækninger (vist med gult, orange og rødt på figur 2) < < 1.00 Figur 2: Gentagelsesperioder for stuvning til terræn. Beregnet med en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. En gennemgang af systemet viser at stuvningerne kan skyldes lokale begrænsninger på strækningerne der er vist i figur 3. I19120V I19110V I19100V I19090V I19080V I19070V I19060V I19050V I19040V I19030V I19020V I19010V I19011V I19012V I19013V I01240R I01230R I01222RI01221R I01220R I01139R I01250RI01260R I01270RI01271R I0113HR I0113GR I0113FR I01280R I0113AR I01138R I0113BR I0113YRI0113XR I01137R I01136R I01135R I01133R I01290R I01134R I01132R I01171R I0113ER I0113DR I0113CR I01190R I01170R I01131R I01130R I01110R I01200R I01120R I01210R I01180R I01140R I01100R I01150R I01160R I01090R I01080R I01161R I01162R I01163R I01600R I01070R I01490R I01480R I01470R I01471R I01438R I01460R I01452R I01451R I01450R I01440R I01420R I01410R I01400H I01437R I0143LR I01436R I01432R I01430R I01433R I01431R I01435R I01434R I0143AR I0143BR I0143CR I0143DR I01640R I01630R I01610R I01620R I01611R I0161AR I01052R I01051R I01060R I01050R IO1040R I0143ER I01650R I01612R I01651R I01840R I01660R I01652R I01613R I01850R I01670R I01942R I01860R I01970R I01614R I01941R I01960R I01870R I01950R I01940R I01615R I01930R I01880R I01920R I01910R I01900R I01890R I01830R I01030R I01820R I01810R I01020R I01800R I01010H Figur 3: Begrænsende ledninger vist med rødt. Stuvningsniveauer ved de berørte strækninger er vist i figur 4 figur 7. PH-Consult

6 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 4 [m] I19120V I19110V I19100V I19090V I19080V I19070V I19060V I19050V I19040V I19030V I19020V I19010V I01490R I01480R I01470R 2 years 5 years 10 years 1 years 68.0 Nordre Højmarksvej Begrænsende Højmarkstoften [m] Figur 4: Længdeprofil af stuvningsniveau ved Nordre Højmarksvej til Højmarkstoften. [m] I19013V I19012V I19011V I19010V I01490R I01480R I01470R years 5 years 10 years 1 years 65.0 Nordre Højmarksvej Begrænsende Højmarkstoften [m] Figur 5: Længdeprofil af stuvningsniveau ved Nordre Højmarksvej til Højmarkstoften. PH-Consult

7 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 5 [m] I01438R I01437R I01436R I01435R I01434R I01433R I01432R I01431R I01430R I01420R I01410R I01400H 2 years 5 years 10 years 1 years 60.0 Begrænsende Højmarkstoften Begrænsende [m] Figur 6: Længdeprofil af stuvningsniveau ved Højmarkstoften. [m] I01134R I01133R I01132R I01131R I01130R I01120R I01110R I01100R I01090R I01080R I01070R I01060R I01050R IO1040R I01030R I01020R I01010H 2 years 5 years 10 years 1 years Højmarksstien Begrænsende [m] Figur 7: Længdeprofil af stuvningsniveau ved Højmarksstien. PH-Consult

8 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg Stofafstrømning Stofafstrømningen er beregnet på baggrund af erfaringstal, se tabel 1, og regnafstrømning er baseret på en observationsperiode på 26,8 år. Flowproportional middel Kg/år SS mg/l COD mg/l Tot-N 2 mg/l 99 Tot-P 0.5 mg/l 25 Pb* µg/l 2,8-7,5 Zn µg/l 14,9-24,8 Cd µg/l 0,02-0,15 Cu 5-40 µg/l 0,25-1,98 Tabel 1: Stofafstrømning (PH-Consult, 1989).* Grundet udfasning af bly fra benzin, er indholdet af bly i afstrømmende regnvand i dag en del lavere end den rapporterede værdi. 1.2 Afledningsforhold Karakterisering af nedstrøms system Regnvand fra området ledes gennem regnvandsledninger til to åbne kanaler i Højmarken og videre gennem en fredskov. Herfra ledes vandet gennem regnvandsledninger til Søholt Bæk og videre til Silkeborg Langsø Øst. Strækningen er ca. 3 km. Søholt Bæk er C-målsat, mens Silkeborg Langsø er målsat til B. C-målsætning tillades væsentligt forureningspåvirket. B- målsætning tildeles områder som skal være upåvirkede eller kun svagt forureningspåvirket. Strækningen er vist på figur 8. PH-Consult

9 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 7 Søholt Bæk Figur 8: Oversigt over området. Det betragtede område er vist med stiplet omkreds. Den primære vandvej er vist med rødt Karakterisering af recipient Det skal undersøges, hvorvidt der er recipientbetingede bindinger ud over de hydrauliske bindinger opstillet af kommunen (afsnit 1.3.1). 1.3 Bassinets placering Bassinet placeres i Højmarken, se figur 9. Figur 9: Placering af bassin. PH-Consult

10 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg Involverede myndigheder Der er fra kommunes side opstillet krav til bassinets udformning og funktion: Maksimal udløbsvandføring 120 l/s af hensyn til nedstrøms system. Der skal tages hensyn til magasinering af alle regn indenfor området. Der må højst forekomme overløb fra bassinet 1 gang om året Grundejere er Silkeborg Kommune. Disse har givet tilsagn om godkendelse af placeringen af bassinet Private interesser Området skal indgå som et nærrekreativt element. Idet bassinet ligger i et naturskønt område og grænser op til fredskov, skal det tilstræbes, at bassinet indgår så naturligt som muligt i omgivelserne. Dette opnås bl.a. ved at tilpasse beplantningen i selve bassinet til det omgivende landskab (afsnit 3.2.2) Jordbundsforhold Der bør foretages undersøgelser for blød bund i forbindelse med detailprojekteringen Grundvandsforhold Grundvandsstand og grundvandets strømningsretning bør undersøges i forbindelse med detailprojekteringen. 2. Moniteringsudstyr Aluminiumsalt tilsættes flowproportionalt til det afstrømmende regnvand. Saltet tilsættes til tilløbet før vandet ledes ud til en stensætning, der skal bremse og fordele det indkomne vand. For at kunne bestemme den overordnede massebalance for bassinet samt bassinets rensefunktion, er bassinet udstyret med apparatur for kontinuerlig måling af indløbsflow, udløbsflow samt udvalgte vandkvalitetsparametre. Der er endvidere installeret prøvetagere til udtagning af flowproportionale vandprøver, der efterfølgende analyseres for en række stoffer. Det tilstræbes at vandprøverne omfatter alt tilløbs- og udløbsvand for hele måleperioden. Endvidere bestemmes der på stikprøvebasis et antal fysisk-kemiske vandkvalitetsparametre. I det efterfølgende beskrives og specificeres det anvendte udstyr. 2.1 Etablering af måleudstyr Der benyttes ensartet moniteringsudstyr til bassinerne i Århus, Silkeborg og Odense. Efter screening af leverandørmarkedet vurderes, at Gustaf Fagerberg A/S forhandler en komplet produktpalette, der i kvalitet og omfang opfylder behovet i nærværende projekt. Gustaf Fagerberg A/S vælges som udstyrsleverandør for alt måleudstyr. Kabelføring til udstyr, montering af udstyr, strømforsyning til udstyr samt etablering af internetforbindelse udføres af entreprenør/bygherre under anlæg af bassinerne. Gustaf Fagerberg A/S tilslutter, opstarter og tester udstyret og tilslutter det til en internet forbindelse. 2.2 Drift af moniteringsudstyr Moniteringsudstyret drives i sit fulde omfang af et eksternt firma. PH-Consult har det fornødne mandskab og kvalifikationer til at udføre denne opgave. Der vil på intet tidspunkt være behov for at involvere Silkeborg Kommunes eget driftspersonale i forbindelse med PH-Consult

11 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 9 moniteringen. Firmaet overvåger driften af moniteringsudstyret, herunder måling af hydrauliske parametre, vandkvalitetsparametre og prøvetagning. Firmaet udfører den daglige vedligehold og kalibrering af moniteringsudstyret og tilkalder om fornødent servicefirma i tilfælde af udstyrssvigt. Firmaet afhenter vandprøver jf. specifikationerne i afsnit 2.7, samt iværksætter den efterfølgende analyse. Firmaet indhenter endvidere alle yderligere data, der måtte være nødvendige til fortolkning af anlæggets drift. Endvidere analyserer og fortolker firmaet de indkomne data jf. Task E i EU kontrakten og medvirker ved formidling af forsøgsresultater jf. Task G i samme kontrakt. Ifald det er ønsket, sørger firmaet for, at udvalgte moniteringsdata bliver tilgængelige for Silkeborg Kommunes øvrige drift eksempelvis i form af registrering af overløbshændelser og vandstand i bassinet. Disse data gøres tilgængelige på den af Silkeborg Kommune ønskede form. 2.3 Moniteringsudstyr og specifikationer I forbindelse med bassinets drift anvendes der apparatur til måling af: Hydrauliske parametre o Indløbsflow, udløbsflow, overløb og vandspejlsniveau Meteorologiske parametre o Lufttemperatur, vindhastighed, solindstråling og nedbør Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre o Vandtemperatur, ph, ilt og turbiditet Prøveudtagningsudstyr o Prøvetagning i tilløb til bassinet, prøvetagning i udløb fra bassinet før sandfiltrene samt prøvetagning efter sandfiltrering Hydrauliske parametre Indløbsflow Vandføringen ind i bassinet måles med fuldtløbende magnetiske flowmålere. For at dække hele flowintervallet, kobles to flowmålere i serie. Den ene flowmåler måler ved små vandføringer, den anden ved store vandføringer. For at undgå tilsanding af flowmålerne etableres der et sandfang foran flowmålerne. For at optimere størrelse og udnyttelse af flowmålernes kapacitet etableres der endvidere et bypass (overløb), hvor igennem en del af vandet bliver ledt ved meget høje vandføringer. Vandføringen i bypasset bestemmes ved niveaumåling i sammenhæng med en teoretisk bestemt Q-H relation. Se afsnit for dimensionering af sandfang, bypass, flowmåler samt overløbskant. Der anvendes to fuldtløbende magnetiske flowmålere af fabrikat Krohne. Da flowmålerne placeres under niveau af det permanente vandspejl, kan der være risiko for oversvømmelse af selve flowmålerne, hvorfor disse skal kunne tåle at blive dykket. Som den stor flowmåler vælges Krohne Optiflux 2000, DN 400, PN 10, IP 68, hårdgummi liner og elektroder i HC4. Som den lille flowmåler vælges Krohne Optiflux 2000, DN 150, PN 16, IP 68, polypropylen liner og elektroder i HC4. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 2 og 3. De konkrete dimensioner og placeringer er beregnet i afsnit Der anvendes en ultralydsniveaumåler til måling af vandstanden i bypasset. Måleren skal have en nøjagtighed bedre end 0,5 cm og skal kunne tåle at blive dykket. Der anvendes fx en ultralydsmåler af fabrikat Krohne, type Optisound 3010 C, IP 67. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 4. Den konkrete placering i bypasset er vist i afsnit PH-Consult

12 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 10 Udløbsflow Det rensede vand forlader bassinet gennem tre sandfiltre af forskelligartet konstruktion. Sandfiltrene er dimensionerede i afsnit Flowet ud af hvert sandfilter måles med en fuldtløbende magnetisk flowmåler. Det enkelte sandfilter er designet med en kapacitet til hver især at kunne håndtere alt udgående vand. Hver af de tre flowmålere skal følgelig kunne håndtere den samlede udløbsvandføring. Der anvendes tre ens fuldtløbende magnetiske flowmålere af fabrikat Krohne. Da flowmålerne placeres under niveau af det permanente vandspejl, kan der være risiko for oversvømmelse af selve flowmålerne, hvorfor disse skal kunne tåle at blive dykket. Der vælges 3 ens Krohne Optiflux 2000, DN 100, PN 16, IP 68, polypropylen liner og elektroder i HC4. Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 7, 8 og 9. De konkrete dimensioner og placeringer er beregnet i afsnit Vandstand Vandstanden i bassinet måles med en tryktransducer. Transduceren skal være permanent dykket og have en opløsning bedre end 1 cm vandsøjle. Tryktransduceren placeres i den stillestående del af bassinet sammen med diverse udstyr for måling af vandkvalitet (jf. afsnit 2.3.4). Den principielle placering fremgår af figur 11, punkt 5. Der anvendes en tryktransducer af fabrikat Klay Instruments B.V., type Hydrobar I med måleområde 0,04-0,4 bar. Tryktransduceren leveres med fastmonteret kabel i den ønskede længde. Overløb Ved store regnhændelser er bassinets magasinkapacitet utilstrækkelig, og der vil følgelig ske overløb. Tid og varighed af sådanne overløb registreres som tiden og varigheden af vandstand over overløbskanthøjde. Vandføringen i overløbet bestemmes ved massebalance på de indkomne og udgående flow. Der placeres dermed ikke en selvstændig niveaumåler over overløbskanten, idet det vurderes, at en sådan ville være udsat for hærværksrisiko Meteorologiske parametre Lufttemperatur, vindhastighed og solindstråling Meteorologiske data i form af specielt lufttemperatur, vindhastighed og solindstråling måles ikke selvstændigt på anlægget. I stedet benyttes data fra Dansk Meteorologisk Instituts landsdækkende observationssystem, nærmere betegnet observationer fra målestationerne i Hald, Århus og Karup. Nedbør Nedbør måles ved vippekarmålere med en tidsmæssig opløsning på 1 minut. Spildevandskomiteen under Dansk Ingeniørforening driver i forvejen et landsdækkende system af sådanne målere, hvoraf to er placeret i Silkeborg. Den ene af disse er placeret på Silkeborg Forsyningsafdeling, cirka 2 km fra bassinets opland (stationsnummer 22419). Data fra denne måler vil blive anvendt i projektet, og der etableres derfor ikke en selvstændig regnmåler i bassinets opland Kontinuert måling af vandkvalitetsparametre Der placeres en ph sensor, ilt sensor, turbiditet sensor, temperaturmåler samt trykmåler til måling af vandstand i den nedstrøms sektion af bassinet (figur 11, punkt 5). Da bassinet er 3-delt med flydende vegetation i den nedstrøms del og rodfæstet vegetation i den midterste PH-Consult

13 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 11 del, placeres der endvidere en ph sensor, ilt sensor samt turbiditet sensor i den midterste sektion (figur 11, punkt 6). Sensorerne i hver sektion er placeret samlet i én målestation. Stationen står på bunden af bassinet på cirka 1 m vanddybde med sensorerne dækket af cirka 0,5 m vand (figur 10). For at sensorerne kan være let tilgængelige, er målestationen flytbar. Dvs. stationen er udformet som en skammel i rustfrit stål, der kan løftes ud af vandet og bæres ind på bredden. Målestationen er forbundet med nødvendigt landbaseret udstyr gennem transmissionskabler fra hver enkelt måler, der føres under vand til dæmningen. Fra en dybde af cirka 20 cm under det permanente vandspejl føres transmissionskablet gennem et Ø110mm førerør frem til styrings- og transmissionsstationen (figur 11). Det skal sikres, at vandet fra bassinet ikke kan stuve baglæns ind i styrings- og transmissionsstationen. Figur 10: Placering af målestation i bassinet. Til kontinueret måling af vandkvalitetsparametre benyttes udstyr af kvalitet svarende til, hvad der benyttes på kommunale renseanlæg. Alle sensorer skal kunne tåle at opererer neddykket. Sensorer, kabler og forbindelser skal derfor alle være udført som IP 68. Der benyttes udstyr af samme fabrikat til alle kontinuerede vandkvalitetsmålinger. Efter screening af leverandørmarkedet vurderes, at WTW har en produktpalette, der i kvalitet og omfang opfylder behovet i nærværende projekt. WTW forhandles i Danmark af Gustaf Fagerberg A/S. ph Vandets ph måles kontinueret med et ph-meter med en nøjagtighed bedre end ± 0,1 phenheder. Der anvendes 2 styk WTW SensoLyt 700 IQ ph armaturer med Sensolyt SEA elektrode. Ilt Opløst ilt måles med en nøjagtighed bedre end ± 0,1 g m -3. Idet iltmåleren skal kunne fungere i stillestående vand, benyttes en optisk iltmåler. Iltmålere der fungerer efter det traditionelle Clark celle princip er uegnede til iltmåling i et vådt regnvandsbassin. Der anvendes 2 styk WTW FDO 700 IQ optisk ilt sensor. Til rensning af ilt sensorerne anvendes renseventil modul CHV og der påmonteres rensehoved WTW CH på ilt sensorerne. Turbiditet Vandets turbiditet måles med en turbiditet måler med en nøjagtighed bedre end ± 0,1 FNU. Der anvendes 2 styk WTW VisoTurb 700 IQ turbiditet sensor. Til rensning af turbiditet måleren anvendes renseventil modul CHV og der påmonteres rensehoved WTW CH på turbiditet sensoren. PH-Consult

14 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 12 Vandtemperatur Vandtemperaturen måles kontinueret med en temperatursensor med en nøjagtig bedre end ± 0,5 C. Der benyttes temperatursensoren som er indbygget i ph-elektroden. Der installeres dermed ikke en selvstændig sensor for temperatur Prøveudtagning for vandkvalitet De anvendte autosamplere skal opfylde følgende funktionskriterier: Prøveflaskekarrusel med 24 styk 1-liters flasker Prøveudtagning ved slangepumpe eller vakuum pumpe Mulighed for batteridrift Prøvetagning på hændelsessignal (slutning af kontakt og/eller svagstrøms impuls) Der benyttes 3 prøvetagere af fabrikat MAXX Mess- und Probenahmetechnik GmbH, mærke MAXX TPII-24 med vakuum pumpe til prøvetagning. Prøvetageren forsynes over batterilader, der skal leveres i beskyttelsesklasse IP 65. Prøvetagerne leveres med option for start af program i eksternt stik. Prøvetagning i tilløb Indløbsprøver tages i indløbsbrønden, der samler de to ledninger fra oplandet. Prøvetageren placeres i et skur ved siden af brønden eller evt i en tør brønd (figur 11, punkt 1). Tilløbsbrønden etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i rustfri stål eller aluminium. Skuret eller den tørre brønd skal være aflåseligt, og der skal etableres et Ø110mm førerør til prøvetagningsbrønden, således at prøvetagerens sugeslange kan fremføres. Det skal godtgøres, at vandet fra tilløbet ikke kan stuve gennem førerøret fra indløbsbrønden og til prøvetageren. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. For at sikre fuld opblanding under prøvetagning designes prøvetagningsbrønden med størst mulig hydraulisk opblanding for øje (jf. afsnit 3.2.1). Prøverne udtages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de to indløbsflowmålere samt niveaumåleren i bypasset. For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.5. Prøvetagning i udløb fra bassin før sandfiltre Udløbsprøver fra det våde bassin tages i den nedstrøms del af den nedstrøms liggende bassinsektion, tæt på sandfiltrene. Prøverne tages i en dybde af cirka cm under overfladen af det permanente vandspejl samt mindst 20 cm over bassinets bund. Prøvetageren placeres i en tør brønd tæt ved udløbet, alternativt placeres prøvetageren i udløbsflowmålebrønden (figur 11, punkt 10 og 11). Der skal etableres nedgravet Ø110mm førerør fra skuret/brønden til prøvetagningspunktet, således at prøvetagerens sugeslange kan fremføres. Det skal godtgøres, at vandet fra bassinet ikke kan stuve gennem førerøret fra bassinet og til prøvetageren. Afstanden mellem prøvetager og prøvetagningspunkt skal holdes så kort som mulig. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere. For program til styring af prøveudtageren se afsnit 2.5. PH-Consult

15 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 13 Prøvetagning efter sandfiltre Udløbsprøver efter sandfiltrene tages i udløbsbrønden, der samler udløbsledningerne fra de tre sandfiltre, og hvor udløbsflowmålerne er placeret. Prøvetageren placeres i udløbsbrønden og det skal sikres, at prøvetageren ikke kan blive oversvømmet (figur 11, punkt 10) samt afsnit Udløbsbrønden etableres med hængslet og aflåseligt dæksel i rustfri stål eller aluminium. Prøvetageren opstilles som en permanent installation, dvs. den skal ikke flyttes under måleperioden. Prøverne tages flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de tre udløbsflowmålere. For program til styring af prøveudtageren se afsnit Aluminiumsdosering Aluminium doseres til det indgående vand umiddelbart efter den store indløbsflowmåler (figur 11, punkt 12). Doseringen sker flowproportionalt efter det kombinerede signal fra de to indløbsflowmålere samt nivemåleren i bypasset. Aluminiumsdoseringen er dimensioneret i afsnit Dataopsamling, datatransmission og styring af prøvetager Signalerne fra flowmålere, trykmåler, niveaumåler og vandkvalitetssensorer samles i en styre- og transmissionsstation (Figur 11). Stationen kan enten være placeret i et skur eller i en brønd. Der skal enten være en fast internetforbindelse (ADSL), eller en permanent internet-opkobling over G3-mobiltelefonnettet (obs: Hvis stationen er placeret i en brønd med ståldæksel, virker denne skærmende på signalet). En WTW IQ Sensor Net 2020 XT terminal samler de 7 indgående digitale signaler fra IQ Sensor Net systemet (2 ph sensorer, 2 ilt sensorer, 2 turbiditet sensorer, temperatur fra ph sensor). Terminalen overfører signalerne til en signalhåndteringsenhed via analoge udgange. Der installeres en signalhåndteringsenhed Paperless Recorder, Fuji Electric Systems Co., Ltd. med mindst 9 analoge indgange, 5 digitale indgange og 5 digitale udgange, jf tabel 2. Enheden skal have ethernet funktioner, herunder kunne tilgås som web-server og sende e- mail. Måler Signaler Type Ind-/udgang Flowmålere, 2 indløb, 3 udløb 5 digital indgang Niveauføler, ultralyd, indløb 1 analog indgang Trykmåler, vandstand, bassin 1 analog indgang Temperaturmåler, indbygget i ph elektrode 1 analog indgang Ilt sensor 2 analog indgang ph sensor 2 analog indgang Turbiditet sensor 2 analog indgang Prøvetager, alle, styring af udtagning af delprøve 3 digital udgang Prøvetager, indløb, start program 1 digital udgang Dosering af aluminium 1 digital udgang Sum digital indgang 5 digital indgang Sum digital udgang 5 digital udgang Sum analog indgang 9 analog indgang Tabel 2: Signalhåndtering i dataopsamlings- og styringsenheden. PH-Consult

16 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 14 Signalhåndteringsenheden afleverer signalet ved en ethernet udgang, der kobles til internettet via et G3 mobiltelefonmodem eller via en fast internetforbindelse (fx ADSL). Bygherren står for etablering af internet opkoblingen. Signalhåndteringsenheden udstyres med et program til styring af prøvetagning. Pga. den specielle udformning af indløbs- og udløbsflowmålingen, kan styreprogrammet ikke købes som færdigt produkt, men skal udvikles til formålet. Programmet integrerer flow- og niveaumålingerne til et samlet indløbs- hhv. udløbsflow, og generer et styresignal (event signal). For at igangsætte udtagning af delprøver sendes styresignalet via digitale udgange til autosamplerne. PH Consult har de fornødne faglige kompetencer til at kunne udvikle styreprogrammet. Signalhåndteringsenheden afsender endvidere om anlæggets driftstilstand, herunder hvornår prøvetagerne er ved at være fyldte. Data sendes en gang i døgnet via . PC programmet sender endvidere styresignal til doseringspumpe for dosering af aluminiumsulfat, se afsnit for dimensionering af doseringsudstyr. Via fjernskrivebordsfunktion eller ftp kan data downloades samlet. 2.6 Signalkabler og strømforsyning Der fremføres følgende signalkabler og forsyningskabler: Prøvetagere: Der fremføres 230 VAC forsyningsspænding. Der fremføres et skærmet signalkabel med 4 ledere (mindst 4x1 mm 2 med skærm), fra styrings- og transmissionsstationen til hver prøvetager Flowmålere: Der fremføres et KROHNE DS 300 signalkabel fra styrings- og transmissionsstationen til hver flowmåler Niveaumåler: Der fremføres et skærmet signalkabel med mindst 4 ledere (mindst 4x0,75 mm 2 med skærm) fra styrings- og transmissionsstationen til niveaumåleren. Målestation (jf. figur 10): Fra styrings- og transmissionsstationen til hver målestation fremføres der 3 styk IQ sensor kabel samt tryktransducer med tryktransducerkabel. Tryktransduceren leveres med fastmonteret kabel i den ønskede længde. Doseringspumpe for aluminium: Der fremføres et skærmet signalkabel med mindst 4 ledere (mindst 4x1 mm 2 med skærm) samt strømforsyningskabel fra styrings- og transmissionsstationen til doseringsstationen. PH-Consult

17 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 15 Figur 11: Oversigt over placering af måleudstyr, prøvetagningsudstyr og føring af transmissionskabler

18 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg Udtagning og analyse af vandprøver Hver prøvetager distribuerer prøverne i de 24 prøveflasker. Der udtages 10 delprøver af 100 ml til hver flaske. En delprøve udtages hver gang 18 m 3 vand har passeret indløbs- hhv. udløbsflowmåleren, dog ikke hyppigere end 1 gang hvert minut, idet prøvetageren ikke kan udtage prøver hyppigere end dette. Baseret på lokale regmålinger fra SVK regnmålersystemet, indtræffer sidstnævnte situation i gennemsnit 62 minutter om året. Prøver hjemhentes mindst en gang om måneden, hvorefter prøvetageren nulstilles. Det planlægges at afhente prøver hver 2-4 uger, hvilket med den valgte indstilling for prøvetagningen betyder, at gentagelsesperioden for fyldning af indløbsprøvetageren på mindre end 2 uger er 0,69 år. Gentagelsesperioden for fyldning af indløbsprøvetageren på mindre end 1 uge er 3,8 år. Afhængig af analyseomfang puljes vandet fra forskellige regnhændelser før analyse. Prøverne bringes enten direkte til analyse eller fryses ned med henblik på senere analyse. 2.8 De enkelte bygningsdele Alle brønde og skure sikres mod uautoriseret adgang. Brønde med prøvetagere, tilløbsbrønden samt styrings- og transmissionsstationen skal have gode adgangsforhold, dvs. aflåste låger eller aflåste, lette dæksler. Kabler føres i førerør således at der eventuelt kan trækkes ekstra kabler eller udskiftes kabler i tilfælde af brud. 3. Udførsel af bassinanlæg 3.1 Bassinfunktion Dimensionering af bassinvolumener Bassinet skal dimensioneres og udformes med henblik på en optimal fjernelse af uønskede stoffer i regnafstrømningen. Derudover skal bassinet have en hensigtsmæssig hydraulisk funktion. Bassinets funktionelle dele skal udformes således at skader i forbindelse med oversvømmelse minimeres. En fundamental designparameter i forbindelse med et vådt regnvandsbassin er størrelsen af det permanente volumen. Volumenet kan indledningsvist beregnes på baggrund af følgende forhold: Arealforhold baseret på en forudsætning om vandstandsvariation mellem 1 og 2 m. Optimal rensegrad opnås med et arealforhold på mellem m 2 /ha. For den givne lokalitet er arealbehovet m 2 Kendskab til medianregnen og en empirisk rensegrad baseret på det forhold, at det for stoffer med akkumulerende effekter er væsentligt for rensningen også at kunne fjerne stoffer ved mindre hændelser. Rensninger på op til 70 % af P tot og TSS giver et volumenbehov på ca. 240 m 3 /ha, svarende til ca m 3 for lokaliteten Tørvejrsperiodens varighed baseres på det forhold at rensningen foregår i de tørvejrsperioder der afgrænser regnhændelserne. Der foretages en analyse af tørvejrsperioder i en historisk regnserie. Ud fra en ønsket opholdstid, dvs. minimumsværdi for rensegrad og en fastlæggelse af gentagelsesperiode for

19 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 17 overskridelse af kriteriet kan volumenet beregnes. Typisk accepteres en overskridelse af tørvejrsperioden 2-4 gange om året. For Odense er beregnet forhold som vist i figur 12. Vælges en gentagelsesperiode på 3 mdr. for overskridelse (dvs. kortere opholdstid) beregnes et permanent volumen på ca m 3 Alle regn over 3 mm , år 2 år 1 år Regndybde [mm] mdr 4 mdr 3 mdr T 3 mdr Bassin vol. [mm] mdr mdr år Tørvejr mellem regn [timer] 2 år 3 år Figur 12: Sammenhæng mellem regndybde, tørvejsperiodens længde og gentagelsesperiode for overskridelse for nedbør fra SVK måler I tabellen er vist volumener for at opnå en opholdstid på 48 timer. De indledende beregninger viser et bassinbehov som vist i tabel 3. Det antages at vandstanden er ca. 1 m for det permanente volumen. Metode Bassinvolumen [m 3 ] Arealbehov Medianregn 2100 Tørvejrsperiodens længde 2580 Tabel 3: Volumenstørrelse estimeret på baggrund af forskellige metoder.

20 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 18 De tre metoder giver volumener i samme størrelsesorden. Det anbefales at anvende et volumen på ca m 3. Nødvendig magasinering for n=1 er beregnet til ca m 3. Nødvendig magasinering for den største regnhændelse målt i området (12. september 2006) er beregnet til yderligere 4700 m Bassinudformning og design En principskitse af et længdesnit gennem anlægget er vist i. Figur 13: Principskitse, længdesnit. Ved design af våde regnvandsbassiner skal de partikulære forureningsstoffer kunne nå at bundfældes i mellemliggende tørvejrsperioder, hvor vandet tilbageholdes i bassinerne. Ved kraftigere regnhændelser strømmer vandet derimod igennem bassinet med en reduceret stoffjernelse til følge. I det afstrømmende regnvand er koncentrationen af partikler typisk så lille, at sedimentationen af partikler i regnvandsbassiner sker uhindret. I stillestående vand vil det betyde, at partiklernes sedimentationshastighed primært afhænger af partiklernes densitet, størrelse og form. I virkelige bassiner vil partiklernes sedimentationshastighed dog også være påvirket af de hydrauliske forhold, idet vandet i et regnvandsbassin, pga. vindpåvirkninger og gennemstrømning, sjældent er helt stillestående. Rodfæstede vandplanter er ofte integreret i designet af våde regnvandsbassiner. I tilfælde, hvor sådanne planter ikke har været tænkt ind i designfasen, vil de alligevel typisk kolonisere bassinernes lavvandede områder. De rodfæstede vandplanter inddeles i undervandsplanter, der vokser under vandoverfladen, og rørsumps- og flydebladsplanter, hvor en del af planterne stikker op igennem vandoverfladen. Både undervandsplanter og rørsumps- og flydebladsplanter bidrager til en forbedret rensning af regnvandet, idet de er i stand til at optage opløste forureningsstoffer. Derudover vil de rodfæstede vandplanter også kunne adsorbere finpartikulære forureningsstoffer. I tillæg til en forbedret rensning kan de rodfæstede planter også bidrage til at give regnvandsbassinerne et indtryk af et semi-naturligt vådområde med en bredzone domineret af rørsump og et åbent vandspejl længere fra land. Udbredelsen af de rodfæstede vandplanter kan kontrolleres ved at kontrollere vanddybden i regnvandsbassinet. Rodfæstede vandplanter vil normalt kolonisere områder med vanddybder på mellem 0,3 og 1 meter. Tilsætning af aluminiumssalte har bl.a. været anvendt i forbindelse med restaurering af næringsrige søer, hvor tilgængeligheden af fosfor ønskes begrænset. Ved tilsætningen af aluminiumssalte vil der dannes aluminiumhydoxid (Al(OH)3(s)), der ved flokkulerings/koaguleringsprocesser danner større partikler som udfældes. Den udfældede aluminiumhydroxid har, ligesom jernhydroxid, en evne til effektivt at binde opløste fosfationer

21 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 19 og tungmetaller. I modsætning til jernhydroxid vil aluminiumhydroxid dog ikke omdannes til opløst form under iltfrie forhold. Derimod er der en risiko for, at de udfældede aluminiumshydroxider vil opløses ved høje ph værdier (>8.5-9). Herved frigives de adsorberede kolloider og fosfationer igen til vandsøjlen. Ved at filtrere udløbsvandet fra det våde regnvandsbassin igennem et porøst medie, som f.eks. kvartssand, vil partikulært materiale effektivt kunne tilbageholdes. Under filtrering vil der ske en afsætning af stof på filterets overflade, hvilket med tiden resulterer i, at de hydrauliske egenskaber forringes. En oversigt skitse af bassinudformningen er vist i figur 14. Prøveudtager Aluminiumsdosering Flowmåling Åben rende Barriere Ca m 3 Barriere Overløb Vandret sandfiltre Skrå sandfiltre Udløb Målerbygværk Figur 14: Skitsetegning af bassinudformning Indløbskonstruktion Indløbskonstruktionen består af følgende dele, se figur 15. 1) Nye ledninger (Ø600) over ca. 140 m, vist med rødt i figur 16 2) Samlebrønd samt målebrønd til bestemmelse af indløbskoncentrationer 3) Overløb i kote 48,5 m over ca. 1,5 m med tilhørende måling af overløbshøjden. Overløbet ledes til bassin gennem en Ø1000 4) Sandfang til opsamling af partikler så flowmålinger ikke forstyrres, min 8 m 3. Flowmåling vha. en Ø400 og Ø150 flowmåler 5) Kampesten til energidispersion

22 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 20 Ø600 Autosampler brønd Prøveudtagning 1,5 m* Overløbskant kote 48,5 m 1,5 m* Ø150 flow måler 75cm* 4 m* 2 m* Ultralydsmåler Ø400 flowmåler Ø600 *Min. værdier angivet for længder Figur 15: Principskitse af indløbskonstruktion. Ad 1 Vandet ledes til bassinet fra brønd I01020R og I01410R, se figur 16. Ø600 Ø600 Figur 16: Oversigt af koteforhold på eksisterende system.

23 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 21 Det permanente vandspejl er i kote 47,97 m. Det betyder, at der altid vil stå vand (ca. 15 m 3 ) i tilløbet til bassinet, se figur 17. Ledningerne kan evt. lægges med indløb til samlebrønd over det permanente vandspejl. Efter samlebrønd og til bassin skal ledninger ligger under det permanente vandspejl for at sikre, at flowmålerne til enhver tid er fuldtløbende. [m] I01020R 1 Samlebrønd I01410R I01420R [m] Figur 17: Permanent vandspejl er vist med blåt. Koten er 47,97 m. Ad 2 Det anbefales at vandet ledes tangentielt ind og vandprøver udtages i midten. Der skal tages hensyn til mængden af stillestående vand ved analyse af prøver, se evt. punkt 1. Ad 3 Overløb ved indløb skal være i kote 48,5 m samt have en længde på min. 1,5 m. Dette er en afvejning mellem acceptabel opstuvning opstrøms samt et ønske om at kunne føre mest muligt af tilløbet gennem en flowmåler, se punkt 4 for nærmere forklaring. Maksimal opstuvning er fastsat på baggrund af målsætningen om vand på terræn maks. hvert 5 år. Vandet fra overløbet kan ledes til bassin gennem en Ø1000 eller en åben rende. Forventet antal overløb fra indløb til bassin er beregnet til 10 pr. år med en årligt aflastet vandmængde på ca m 3, svarende til ca. 5 % af tilløbet. Stuvningskurver opstrøms indløbet samt gentagelsesperioder for stuvning til terræn er vist i Figur 18. Bemærk der er anvendt en hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Der beregnes vand på terræn for gentagelsesperioder over 5 år i brønd I01020R.

24 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 22 [m] I01430R I01420R I01410R Samlebrønd 1 I01020R I01800R år 2 år år år [m] Figur 18: Stuvningsniveau og gentagelsesperioder for stuvning til terræn opstrøms bassin. Ad 4 Der vælges at anvende elektromagnetiske flowmålere (EMF). Der måles på fuldtløbende rør. Ved valg af dimension på flowmåler bør følgende overvejes: Prisen stiger med diameteren og man skal derfor overveje at måle peakværdier gennem et overløb, se figur 19 for fordeling af indløbsflow Andel af tid Andel af volumen Flowmåler til høje vandføringer Flowmåler til lave vandføringer % Overløb Vandføring [m³/s] Figur 19: Fordeling af flow til bassinet. Beregnet fra

25 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 23 Hastigheden gennem flowmåleren skal være tilstrækkelig stor. På figur 20 ses karakteristikker af målere fra ABB. Ved hastigheder over 0,5 m/s er fejlen mindst. EH anbefaler hastigheder omkring 2 m/s. På grund af de store usikkerheder ved lave hastigheder bør der anvendes to koblede flowmålere til måling af hhv. høje og lave vandføringer Figur 20: Data for flowmålere fra ABB. Opstuvning/trykhøjde. Tryktabet gennem flowmåleren skal afvejes mod acceptabel opstuvning opstrøms Ud fra overstående anbefales det at anvende en Ø400 måler koblet med en Ø150 måler. Dette i kombination med et overløb i kote 48,5 m sikrer, at systemet overholder målsætningen samt, at der opnås en tilstrækkelig nøjagtig bestemmelse af indløbsflowet (95 % af tilløbet måles gennem EMF og kun 5 % måles via overløbet). Det beregnede flow gennem målere er vist i figur 21.

26 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg Q max[m 3 /s] Figur 21: Flow gennem flowmåler. Beregnet for perioden Af hensyn til tilsyn med flowmålerne bør der etableres en ventil, som sikrer at indløbet kan pumpes tørt og målerne tilses. For at sikre stabile forhold omkring målerne bør de placeres koblet som vist i figur m 2 m 1,5 m 75 cm Ø150 Ø400 Figur 22: Længder før og efter målere. Sandfanget er dimensioneret ud fra følgende kriterier: Partikler som ellers ville sedimentere ved flowmåleren ved en givet hastighed skal bundfældes i sandfanget. Det vil sige at de kritiske forskydningsspændinger, som lige netop holder en partikel som ikke er bundfældet i sandfanget i bevægelse, beregnes. Værdier er beregnet ud fra Stoke s lov og Shields parameter ( Sediment Transport, Zhou Liu, Aalborg Universitet, 2001) Sandfanget skal være stort nok til at det ikke skal tømmes for ofte. Her antages en tømningsfrekvens på 1 gang årligt for acceptabelt Anvendes en Ø400 flowmåler beregnes aktuelle og kritiske forskydningsspændinger (τ) som vist i figur 23 ved et sandfang på 2 m 3. Bemærk at de aktuelle forskydningsspændinger ved høje hastigheder er tilstrækkelige til at holde ledningen ren. Ved lave hastigheder holdes ledningen ikke ren (under ca. 50 l/s). Ved disse vandføringer anvendes Ø150 flowmåler. Udformningen af sandfanget har stor betydning for beregningerne.

27 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg Forskydningsspænding [N/m²] τ aktuel τ kritisk Vandføring [m³/s] Forskydningsspænding [N/m²] τ aktuel τ kritisk Vandføring [m³/s] Figur 23: Aktuelle og kritiske forskydningsspændinger ved et sandfang på 7,5 m 3, heraf 2 m 3 sedimentationsvolumen og 5,5 m 3 lagervolumen. Medtages en tømningsfrekvens på et år beregnes sandfangets størrelse til min. 7,5 m 3 (ca 4 m 3 ved to sandfang). Størrelse er beregnet ud fra værdier vist i tabel 4. Det antages at ca. 200 g TSS/m 3 bliver tilbageholdt. Sedimentproduktion pr år: kg/år Våd massefylde af dette sediment (gæt) 1800 kg/m 3 (sedimentproduktion i m 3 /år) 5,5 m 3 /år Tømmes en gang om året, ca. (sedimentationsvolumen + lagervolumen) 7,5 m 3 Tabel 4: Estimering af sandfang ud fra acceptabel tømningsfrekvens.

28 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 26 Vælges at lave separate sandfang fra hvert delopland, deles volumenet beregnet i tabel 4 ligeligt mellem de to sandfang Bassinet Bassinet skal indpasses bedst muligt i det eksisterende terræn. Ud fra dimensioneringspraksis i Silkeborg skal søen udføres med et skråningsanlæg med en hældning 1:5. Mod skoven er ydersiden af dæmningen anlagt 1:3. En modeloversigt af bassinet er vist i figur 24. Figur 24: 3d model af området. Den geometriske udformning (horisontalt plan) af bassinet med tilhørende tværsnit er vist i Figur 26. Vanddybden i det permanente volumen varierer mellem 1-1,2 m.

29 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 27 Snit 1 Snit 5 Snit 9 Snit h [m] 49 h [m] 49 h [m] 49 h [m] m m m m Snit 2 Snit 6 Snit 10 Snit h [m] h [m] h [m] h [m] m m m m Snit 3 Snit 7 Snit h [m] h [m] h [m] m m m Snit 4 Snit 8 Snit h [m] h [m] h [m] m m m Figur 25: Tværsnitsprofiler. Indtil snit 9 skal der foretages en udgravning, mens det eksisterende terræn anvendes til bund fra snit Der beregnes et jordoverskud på ca m 3.

30 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 28 Beplantningen i bassinet er vist i figur 26. Der skal være min 25 cm vækstlag over membranen på skråninger under det permanente vandspejl Figur 26: Beplantning anvist af AU. Beplantningen af anlægget foretages under hensyntagen til anlæggets funktion og drift, og således at anlægget kommer til at fremstå som en naturlig habitat der falder ind i omgivelserne. Der etableres to tværgående filtersektioner i anlægget hvor regnvandet ved lav vandføring filtreres igennem. Ved høj vandføring, når vandstanden stiger oversvømmes filterektionerne. Type 1: Filtersektionerne beplantes med plantes pottede Tagrør i en tæthed af 4 pr m 2. De pottede planter plantes direkte i filtergruset i den klump hvori de bliver leveret (pottede frøplanter i 1.4 liters potter) Type II: Ved bredden tæt på filtersektionerne plantes relativt store og robuste sumpplanter. Mulige arter er Tagrør, Dunhammer, Søkogleaks, Pindsvineknop, mv.. Der plantes fra -20 cm til + 30 cm i forhold til det permanente vandspejlsniveau. Tæthed ca. 4 per m 2 Type III: Ved bredzonen mellem filtersektionerne plantes sumpplanter med lavere vækst og evt. smukke blomster. Planterne plantes i grupper (længder af bredden på m). Arter vil afhænge af hvad der er tilgængeligt. Mulige arter inkluderer Gul Iris, Pindsvineknop, Næb-star, Lyse-siv, Kær-Mysse, Brudelys. Pilblad mv. Plantedybde fra -15 cm til +15 cm. Tæthed: 4 til 10 pr m 2 afhængig af art. Type IV: I det sidste bassinafsnit før udløbet etableres en bestand af Åkander. Desuden udsættes Krebseklo, således at hele vandfladen bliver dækket med plantevækst.

31 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 29 Endelig beplantningsplan udarbejdes efter en besigtigelse af lokaliteten og når der er fremskaffet information om hvilke arter der kan købes. Subsidiært om der vil være mulighed for at transplantere planter fra de nære omgivelser Udløbskonstruktion Ved at filtrere udløbsvandet fra det våde regnvandsbassin igennem et porøst medie, som f.eks. kvartssand, vil partikulært materiale effektivt kunne tilbageholdes. Under filtrering vil der ske en afsætning af stof på filtrets overflade, hvilket med tiden resulterer i, at de hydrauliske egenskaber forringes. Det er valgt at anvende tre forskellige sandfiltre i udløbet, se figur 27: 30 m filter i skråning Cirkulært lodret filter, Ø m 2 vandret filter i niveau med vandspejl 180 m 2 Ø m Figur 27: Placering og størrelse af sandfiltre i forbindelse med udløb fra bassinet. Størrelsen af filtrene er fastlagt på baggrund af målinger af den hydrauliske ledningsevne i filtre fra bassiner med 20 års drift. På grund af tilklokningseffekten er dette estimat på den sikre side. Filtre er dimensioneret efter en lækagefaktor baseret på filtertype, en maksimal udløbsvandføring på 26 l/s samt en maksimal vandstand på 0,55 m. Det antages at den største permeabilitet opnås i det lodrette filter, mens den laveste vil måles gennem det vandrette filter, som vil være delvist vanddækket, mens det lodrette filter samt filter i skråningen vil tørre ud mellem regnhændelserne. Den forventede Q/h-relation i udløbet er vist i figur 27.

32 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg l/s h [m] Vandret filter Filter i skråning Lodret filter Sum Figur 28: Udløbsvandføring fra de tre filtre. Udløbet fra de tre filtre samles i et bygværk, hvor det skal være muligt at kunne styre udløbet gennem ventiler. Der etableres tre Ø100 flowmålere til måling af vandføring fra de tre forskellige filtertyper. Flow skal kunne måles for de enkelte sandfilter-vandudtag samt for det samlede udløbsflow. Der skal kunne udtages vandprøver. En principskitse af målerbrønd efter sandfiltre er vist i figur 29. Kote 48,5 m Kote 47,97 m 0,55 m Dæksel Kote 47,97 m Udluftning Ca. 1 m Sandfilter Kote ca. 47 m Ø150 Ø100 Flowmåler Udløb Tør brønd Ø2000 Ø300 Ø150 Prøveudtagningtap Flowmåler Ø100 Ventil Fra sandfiltre Figur 29: Principskitse af udløbskonstruktion.

33 Life-Treasure bassin ved Højmarken, Silkeborg 31 Vandstanden samt udløbsvandføringen beregnet for perioden er vist i figur hmax [kote m] Qmax [l/s] Figur 30: Udløbsvandføring for perioden Der foreslås etableret overløb i kote 48,5 m. Kantlængden er beregnet til 5 m, hvilket giver en overhøjde på under 20 cm. Kronekanten bør derfor etableres i kote min. 48,7 m. Overløbet kan ledes til eksisterende kanal nedstrøms bassinet. Overløbskanten udføres i materialer, der falder naturligt ind med omgivelserne, fx som stensætning. Til sikring af hændelser med gentagelsesperioder over 1 år foreslås etableret en række dæmninger på ca. 1 m højde ned gennem skoven. Den beregnede opstuvning ved anvendelse af 5 dæmninger er vist i figur 31. Bemærk at det faktiske afløb der sikrer at opstuvningen sker kontrolleret på baggrund af gentagelsesperioder er ikke dimensioneret.

Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities

Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities TREASURE LIFE06 ENV/DK/000229 Århus Kommune April 01, 2007 Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities Concrete design and operation specifications

Læs mere

Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities

Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities TREASURE LIFE06 ENV/DK/000229 Odense Vandselskab as April 01, 2007 Task B, 4 th delivery: Concrete design and operational specifications for each of the 3 facilities Concrete design and operation specifications

Læs mere

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet

Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi EC LIFE-TREASURE Projekt VIDEREGÅENDE RENSNING AF REGNVAND Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi Projektdeltagere: Silkeborg Forsyning

Læs mere

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt

Læs mere

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1 Ringsted Kommune Miljø Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Beth Søeborg Lundholm Sendt på mail til: bsl@ringsted.dk Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1 I forbindelse med byggemodning

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Det bemærkes, at ved 30% befæstelse og en standard hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8, svarer 3,0 red. ha til et total opland på 12,5 ha.

Det bemærkes, at ved 30% befæstelse og en standard hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8, svarer 3,0 red. ha til et total opland på 12,5 ha. NOTAT Dato: 18-02-2013 Projektnavn: Provas Forsyningsplan Projekt nr.: 1124004 Udarbejdet af: Marcus Tranbjerg Kvalitetssikring: Claus K. Pedersen Modtager: Claus K. Pedersen Side: 1 af 10 Vedr.: SediPipe

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand VandCamp d. 2. december 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Viby renseanlæg modtager spildevand (og regnvand) fra et opland på ca. 1450 ha, hvoraf

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Vejle Spildevand a/s. Paradigme for etablering af regnvandsbassiner i Vejle Spildevands forsyningsområde. Udgave: 10.02.

Vejle Spildevand a/s. Paradigme for etablering af regnvandsbassiner i Vejle Spildevands forsyningsområde. Udgave: 10.02. Vejle Spildevand a/s Paradigme for etablering af regnvandsbassiner i Vejle Spildevands forsyningsområde Udgave: 10.02.2010 Revision: 2 Paradigme for regnvandsbassiner Vejle Kommune Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3. Notat Dato: 18.06.2014 Projekt nr.: 6529-003 T: +45 2540 0246 E: sal@moe.dk Projekt: Separatkloakering i Strøby Egede Etape 2 Emne: Regnvandsbassin - Åstedsforretning Notat nr.: 2 Fordeling: Heidi Kjær

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå

1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK Til: Anders Christensen Midtconsult P/S Fra: Mathias Nørlem og Merete Knudsen 1 Baggrund og opsummering I forbindelse med projekt Uptown

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Greve Solrød Forsyning

Greve Solrød Forsyning Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14 Til Dato 15. oktober 2018 Allerød Kommune Natur og Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14 Kort resume Ved denne ændring

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand Vi vil bade i byen Vi vil gerne have en grønnere og renere by

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - endelig vedtaget Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2012-2015 Administrationspraksis - regnvand Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax:

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER FORMÅL / FORDELE Vandplaner udledning 0,5-3 l/s ha Aflastning - Recipient Aflastning - Rensningsanlæg Reducere opstuvning Belægning vandret - muligt ANLÆGSBESKRIVELSE Principiel

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand Det samlede Vandkredsløb Mange niveauer (Overordnet planlægning til enkelt tilslutning)

Læs mere

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion

Læs mere

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt v. Gustav Mathiasen 12-06-2013 Klimatilpasning i Herlev Gennemførte projekter Magasinering af regnvand Åbent jordbassin nær beboelsesområde Terrænregulering

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Funktion, dimensionering og drift af våde bassiner for videregående rensning af afstrømmet regnvand i byer TEKNISK VEJLEDNING

Funktion, dimensionering og drift af våde bassiner for videregående rensning af afstrømmet regnvand i byer TEKNISK VEJLEDNING 1 EU LIFE-TREASURE EU LIFE2006 ENV/DK/229-TREASURE December 2009 Funktion, dimensionering og drift af våde bassiner for videregående rensning af afstrømmet regnvand i byer TEKNISK VEJLEDNING Udarbejdet

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Berislav Tomicic, DHI Agenda 1. Nye metoder til modellering af grønne løsninger i MIKE URBAN 2. MIKE URBAN Soakaway modellering

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via regnvandsbassin til Byrenden i Nr.

Læs mere

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

KLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å

KLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å Hydraulisk robusthedsanalyse for April 2017 Hydraulisk robusthedsanalyse for Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave: [0] Ordrenummer:

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Ballerup Forsyning. Måløvhøj 1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af nye bassiner samt Driftsvejledning for vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune

Læs mere

I nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.

I nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne. Teknisk Notat Afledning af overfladevand Emne Projekt: Container og ny krydstogtterminal Nordhavn Udfærdiget af: Zahid Syed Projektnummer: 30.8690.01 Dato: 29. januar 2019 Projektleder: Jens Peter Ringsted

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted

Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn Baggrund I forbindelse med skybrudssikring og afkobling af vejvand fra Uplandsgade ønsker Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR,at etablere

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere