Mål, indikatorer og initiativer foreløbige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål, indikatorer og initiativer foreløbige"

Transkript

1 Agenda 21 handlingsplan 2009 MTF 3. februar 2009 Mål, indikatorer og initiativer foreløbige Bilag I Mål og indikatorer for bæredygtighed foreløbige forslag Tema Klima Ressourcer Mål - lang sigt år Furesø Kommune har baseret sig 100 % på vedvarende energi Forbruget er reduceret i Furesø Kommune Mål CO 2 reduktion fra den kommunale virksomhed med 2 % pr. år fra 2008 til 2013 (Klimakommune) % CO 2 reduktion fra den kommunale virksomhed, i forhold til % af arealet i kommunale bygninger er opvarmet med vedvarende energi 50 % af kommunens køretøjer kører på ikke fossile brændsler 5 % reduktion af dagrenovation til forbrænding Indikatorer CO 2 fra kommunal virksomhed CO 2 fra den geografiske kommune Lavenergibebyggelse - antal projekter - m 2 Miljøvenligt byggeri, bl.a. solvarme, regnvand i toilet - antal projekter - m 2 nybyggeri - m 2 renovering/ ombygning Antal køretøjer og deres drivmidler Affaldsbehandlings- og genanvendelsesprocenter for bl.a. dagrenovation i den geografiske kommune Fortsat 6 % lavere vandforbrug i boliger i Furesø Kommune end landsgennemsnittet Vandforbrug pr. person i boliger % reduktion af vandforbruget i den kommunale virksomhed, i forhold til 2008 Vandforbrug i kommunale bygninger via keep focus Ressourceforbrug i den kommunale virksomhed måles årligt Grønt regnskab for den kommunale virksomhed findes 1

2 Tema Invasive arter/ Biodiversitet Mål - lang sigt år Alle invasive arter er under kontrol og stort set udryddet i Furesø Kommune Livsbetingelserne for hjemmehørende plante- og dyrearter er forbedret Mål Alle invasive arter på kommunale arealer og langs vandløb og banelegemer er kortlagt Bjørneklo er under kontrol i hele kommunen Gyldenris er synligt reduceret i væsentlig grad Indikatorer Antal af invasive arter Udbredelse af invasive arter Sjældne arter overlever Borgermedvirken Borgere, foreninger, organisationer og virksomheder realiserer bæredygtig udvikling Foreninger og arbejdsgrupper, medvirker til at realisere Agenda 21 handlingsplan 2009 Der findes foreninger og/ eller arbejdsgrupper, som har forpligtet sig til at medvirke til at realisere Agenda 21 handlingsplan Aktivitetsniveau i foreninger og Miljøråd 2

3 Nye initiativer i Agenda 21 handlingsplan 2009 foreløbige forslag Her præsenteres foreløbigt 12 initiativer, der foreslås indarbejdet i Agenda 21 handlingsplan Tre af initiativerne er interne, dvs. rettet mod den kommunale virksomhed. Fire initiativer skal sættes i værk snarest (2009) for at få den ønskede effekt. Forslag til Agenda 21 handlingsplan 2009 vil omfatte flere nye initiativer. Lyngholmskolen som klimaskole Gå-bus og cykel-bus (2009) Opstarten af Lyngholmskolen er en oplagt anledning til at etablere gode trafikvaner for elever og forældre. Det foreslås, at der etableres en gå-bus, hvor de mindste elever fra to-fire stoppesteder følges til skole med ældre elever, som er chauffører. Idéen med gå-busser er at reducere trafikbelastningen og dermed CO 2 udledning i forbindelse med den daglige transport, samtidig med at det gavner børnenes sundhed at bevæge sig til skole. Gå-bussen vil være synlige i lokalområdet. De ældre elever skal have jakker med logo og CO 2 / trafik/ sundhedsslogan. Gå-bussen udgår fra Farum Midtpunkt. Tilsvarende etableres der en cykel-bus fra Trevangsområdet. Lyngholmskolen skal delvist opvarmes via jord- og solvarme. Gå- og cykel-businitiativet vil være endnu ét af initiativerne, der gør Lyngholmskolen kendt for at gøre noget særligt for klimaet. Projektet skal udvikles af og forankres hos den trafikansvarlige på skolen, som er særdeles positiv overfor idéen. Tidsforbruget anslås til ca. 60 timer. Kampagne- og informationsmateriale til elever og forældre i klasse og aftaler med ældre elever skal være klar 1. juni Omkostninger til kampagnemateriale er anslået til ca kr. Jakker, hjelme, ekskursioner til chaufførerne koster ca kr. Alle Børn Cykler ABC For at introducere gode transportvaner for alle skoleelever i Furesø Kommune foreslås det, at Dansk Cyklistforbunds kampagne, Alle Børn Cykler ABC, udbredes til alle klasser i kommunen. Sidste år deltog 32 klasser fordelt på otte ud af kommunens ti skoler. Formålet er, at så mange børn som muligt cykler så meget som muligt i de to kampagneuger. Cykeltransport er meget synligt for de familier, der har børn med i ABC en. Eleverne tilmeldes klassevis og konkurrerer med de øvrige klasser om, hvem der cykler mest. For at få flere klasser og elever med foreslås det, at den grønne guide sender informationsmaterialer til alle skoler og udlover præmier til den klasse og den elev, der cykler mest. 3

4 Kampagnen kan senere suppleres med Vi cykler til skole, som nogle kommuner gennemfører i maj måned, samtidig med den landsdækkende Vi cykler til arbejde. Boligområde med klima- og miljøprojekter i samarbejde med forsyningsselskab Det foreslås, at Furesø Kommune udvælger ét eller flere boligområder, som vil være egnede til at afprøve energi- og miljøprojekter i mellemstor skala. Det kan være villaområder og/ eller etageboligområder. Projekterne kan omfatte forsyning med vedvarende energi, reduktion af el-, varme og vandforbrug, opsamling og nedsivning af regnvand, affaldsreduktion og genanvendelse, borgermedvirken mv. Initiativet vil have stor synlighed både i det pågældende boligområde og i omverden. Eksempelvis kan der opsættes displays, hvor el-, varme- og vandforbrug i området følges dag for dag. På et møde mellem Farum Fjernvarme og forvaltningen er bl.a. drøftet perspektiverne i at etablere solceller på taget af Stavnsholtskolen og Farum Midtpunkt samt muligheden for at etablere andelsselskaber, hvor borgere kan erhverve andele. De tekniske, økonomiske og juridiske spørgsmål i forbindelse med initiativet skal belyses og på den baggrund skal der udarbejdes en plan for initiativet. Projektforslag vil skulle indgå i budgetforhandlinger Klima i industrikvarterene i samarbejde med virksomheder På landsplan udgør energiforbruget i produktionserhvervene 23 % af det samlede energiforbrug. Samtidig har Energistyrelsen fået gennemført en ny evaluering af den danske energispareindsats, der peger på et væsentligt besparelsespotentiale i industrien. På den baggrund foreslås det, at Furesø Kommune sammen med Furesø Industriforening udvikler nogle projektforslag, som væsentlig nedsætter CO 2 udledningen fra industrikvartererne i kommunen. Det kan være energibesparelsesprojekter i produktionen, i bygninger og ved ombygninger, produktion af vedvarende energi, eller andre projekter, der kan fremme grøn vækst lokalt. Udover CO 2 besparelserne vil initiativet gavne Industriforeningen og de involverede virksomheder i form af positiv omtale. Initiativet forventes umiddelbart at kunne gennemføres inden for den eksisterende budgetramme. Projektforslag vil skulle indgå i budgetforhandlinger

5 Fra el- til fjernvarme og naturgas i kommunale bygninger Flere kommunale bygninger, herunder dele af Værløse Rådhus, er opvarmet med el. Ved at omlægge til fjernvarme eller naturgasopvarmning, afhængigt af forsyningsområde, kan der opnås væsentlige CO 2 reduktioner og væsentlige besparelser på de årlige varmeregninger. Hvis omlægningen gennemføres i alle bygninger, vil den i sig selv medføre CO 2 reduktion af en størrelse, så hovedparten af reduktionsmålet bliver opfyldt. Med investeringer, der enkeltvis ligger under 1 mio. kr., kan kommunens el-opvarmede bygninger én for én få opsat radiatorer og blive sluttet til fjernvarme- eller naturgasnettet. Tilbagebetalingstiden for omlægningen i de el-opvarmede bygninger ligger på 4 9½ år. Brug af vedvarende energi, som på dele af Lyngholmskolen, er CO 2 -mæssigt en endnu bedre løsning end fjernvarme og naturgas. Denne mulighed skal undersøges for hver af de enkelte bygninger. Eldrevne køretøjer løbende udskiftning (intern) (2009) Kommunens biler kører få kilometer pr. tur og sjældent over 80 km i timen. Vognparken, herunder bl.a. Hjemmeplejens og Materielgårdens køretøjer, erstattes derfor af eldrevne køretøjer, i takt med at de skal udskiftes. Elbilers energieffektivitet målt fra kilde til hjul er ca. tre gange så god som benzin- og dieselbiler. CO 2 udledningen fra elbiler er selv med nuværende elforsyning, der stammer fra kulkraft, ca. 40 % mindre end den bedste dieselbil. Dertil kommer at støjen reduceres væsentligt, og at de ikke lugter. Synligheden af de kommunale el-køretøjer vil være stor, navnlig da Hjemmeplejen kører hele døgnet, hele ugen. Bilerne skal påføres CO 2 slogans. En eksisterende norsk el topersonersbil kan køre km på en opladning. Bilen koster ca kr. og batterileje koster ca kr. pr. måned. Energistyrelsen har 20 mio. kr. til rådighed i Forsøgsordningen for elbiler i 2009 og 5 mio. kr. i de følgende tre år. Der ventes en ny ansøgningsrunde i foråret Der skal udarbejdes en detailplan for initiativet. Initiativet vil skulle indgå i budgetforhandlinger

6 Forvaltningscykler til korte afstande (intern) I 2008 blev der i Furesø Kommune kørt over km tjenestekørsel alene i private biler. Da mange ture er på under 5 km, købes der fire cykler og to elcykler til forvaltningens korte ture. Tre og tre har de station ved henholdsvis Værløse- og Farum Rådhuse. Initiativet kan suppleres med køb af el-cykler. Cyklerne skal have nemt justerbare styr og sadler og forsynes med Furesø Kommunes logo og CO 2 slogan. Cyklerne bookes elektronisk, og der udpeges en cykelansvarlig. Initiativet annonceres på Furenet samt på kommunens hjemmeside med opfordring til borgerne om også at bruge cyklen til korte ture. Plan for initiativet er udarbejdet. Initiativet vil koste ca kr. Furesø Countdown 2010-kommune (2009) Furesø Kommune gør en stor, målrettet indsats for standse tabet af biodiversitet, bl.a. via bekæmpelse af invasive arter. Ved at blive Countdown 2010-kommune vil dette arbejde blive yderligere synliggjort. En kommune bliver Countdown 2010-kommune ved at borgmesteren underskriver Countdown 2010-deklarationen og dermed forpligter kommunen til at støtte målet om at standse tab af biodiversitet. Danmark som nation samt en række jyske og fynske kommuner har underskrevet deklarationen. Furesø Kommune har chancen for at blive den første sjællandske Countdown 2010-kommune. Initiativet kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme. 6

7 Indsatsplan for bjørneklobekæmpelse I Furesø Kommune bidrager mange parter med en stor indsats for at bekæmpe bjørneklo. For at sikre optimal effekt af arbejdet er det nødvendigt at bekæmpe samtlige forekomster. En konsekvent bekæmpelse vil sikre biodiversiteten og øge tilgængeligheden. Med en endelig vedtaget og offentliggjort indsatsplan kan kommunen pålægge grundejere at bekæmpe bjørneklo på deres arealer. Furesø Kommune får årligt henvendelser fra borgere om bjørneklo. For de mange borgere, der kommer i naturen, vil initiativet have stor synlighed. På grundlag af borgerhenvendelser og Bjørnebandens arbejde er kommunens registrering af bjørnekloforekomster tæt på at være komplet. Registreringen skal suppleres og på den baggrund skal der udvælges indsatsområder. Det foreslås at Furesø Kommune i 2009 annoncerer, at en indsatsplan for bjørneklobekæmpelse vil træde i kraft fra 2010, at det indebærer bøder ikke at bekæmpe bjørneklo, hvor indsatsplanen gælder, og at grundejere derfor med fordel kan gå i gang i Der er omkostninger forbundet med at bekæmpe bjørneklo på de arealer, hvor grundejeren ikke gør det. Det beror på en nærmere vurdering, om initiativet kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme Fokus på gyldenrisbekæmpelse For sikre plantearternes udbredelse i Furesø Kommune er der behov for at intensivere bekæmpelse af gyldenris. Gyldenris danner tætte bestande, der udelukker andre planter. De er især synlige langs motorvejen, når de blomstrer i august. Forekomster af gyldenris er registreret i dele af kommunen. Det foreslås, at registreringen suppleres med en registrering af forekomster på kommunale arealer i hele kommunen i 2009, så en konsekvent bekæmpelse på de kommunale arealer kan sættes i værk fra Nabokommuner og jordejere, navnlig Vejdirektoratet og Bane Danmark, der har store områder med gyldenris op ad kommunens arealer, opfordres samtidigt til at intensivere gyldenrisbekæmpelsen. Dette vil øge synligheden af initiativet. Ud fra kommunens kendskab til arealer med gyldenris, vil det koste ca kr. årligt konsekvent at slå forekomster på kommunale arealer. Viden om, hvordan gyldenris bekæmpes effektivt, øges i disse år. På baggrund af resultater af nye videnskabelige forsøg udarbejdes en detailplan for initiativet. Initiativet vil skulle indgå i budgetforhandlinger

8 CO 2 indkøbsnet til borgerne (2009) Stofbæreposer med Furesø Kommunes logo og CO 2 slogan eller teksten Furesø Klimakommune omdeles til borgerne. Posen uddeles sammen med information om bæredygtighed og en opfordring til at erstatte plasticbæreposer med stofposen. Bæreposerne vil dels reducere brug af plasticposer, dels være synlige i gadebilledet, og derved bidrage til at fremme vaner, der tilgodeser miljø og klima muleposer med tryk koster kr. ex. moms. Poserne kan uddeles i november, før valget, som en hilsen fra kommunen. De kan husstandsomdeles, uddeles til vælgerne eller distribueres på anden måde. Fundraising ansætte eller trække på konsulent (intern) At være ajour med muligheder for tilskud til projekter og udarbejde ansøgninger er en disciplin i sig selv. Derfor foreslås det, at kommunen ansætter en medarbejder til fundraising eller trækker på en fundraiser i et konsulentfirma, som tilbyder denne ydelse. Formålet er, at Furesø Kommune optimerer sin indsats på klima- og miljøområdet ved bl.a. at sikre en maksimal udnyttelse af tilskudsmuligheder til miljø- og klimaprojekter i bred forstand. En række fonde samt ministerier og styrelser afsætter løbende store beløb til specifikke formål, se bl.a. ovenfor om eldrevne køretøjer. Initiativet kan eventuelt gennemføres i samarbejde med nabokommuner. Erfaringer med at ansætte og trække på fundraisere i bl.a. Lolland Kommune er positive. Også Thisted Kommune, som har tilbudt foreninger rådgivning fra fundraisingfirma, har opnået tilskud, man ellers ikke ville have fået. Initiativet vil skulle indgå i budgetforhandlinger

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Status og evaluering Agenda 21 handlingsplan 2009

Status og evaluering Agenda 21 handlingsplan 2009 Status og evaluering 2010 - Agenda 21 handlingsplan 2009 Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt borgermedvirken

Læs mere

Agenda 21 handlingsplan 2009

Agenda 21 handlingsplan 2009 Agenda 21 handlingsplan 2009 3 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Fra ord til handling... 4 Mål og indikatorer... 6 Klima... 8 Ressourcer...16 Invasive arter og natur...22 Tids- og aktivitetsplan 2009-10...28

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Agenda 21 handlingsplan 2009

Agenda 21 handlingsplan 2009 3 Agenda 21 handlingsplan 2009 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Fra ord til handling... 4 Mål og indikatorer... 6 Klima... 8 Ressourcer...16 Invasive arter og natur...22 Tids- og aktivitetsplan 2009-10...28

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat.

Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat. Dato: torsdag 29. april 2010 16.00 Kære alle på min liste over bjørneklobekæmpere, Tak for et godt møde i mandags! - Dejligt, at aktive borgere vil fortsætte indsatsen mod de invasive planter. Hermed mødereferat.

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling

Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling Region Sjælland en grøn politik Bæredygtige løsninger som sikrer, at vi på kort og lang sigt optimerer energianvendelsen. Nyt syn på hvordan

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Grøn Transport & Grønne Politikker

Grøn Transport & Grønne Politikker Grøn Transport & Grønne Politikker Transportoptimeringsprojekt -Vi kunne spare 21 biler uden at forringe brugernes services -Vi kunne spare 2 millioner kr. år ved at centralisere vognparken -Vi kunne reducere

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Side 1 af 5. Bemærkninger til udkast til. Kommunestrategi Målsætninger og resultatkrav. Fra Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

Side 1 af 5. Bemærkninger til udkast til. Kommunestrategi Målsætninger og resultatkrav. Fra Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Side 1 af 5 Bemærkninger til udkast til Kommunestrategi 2010-2013 Målsætninger og resultatkrav Fra Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Det er særdeles glædeligt at der indledningsvis tales om bæredygtig balance

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien: BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion

Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion Til: Miljø-, Teknik- og Flyvestationsudvalget Fra: By, Erhverv og Natur Forslag til Arbejdsplan 2010 for energibesparelser og CO 2 -reduktion Denne arbejdsplan indeholder forslag til væsentlige forebyggende

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Proces- og handleplan

Proces- og handleplan Mindskelse af klimaforandr. 27-05-2013 Side 1 Proces- og handleplan Nr. Mål og aktivitet År for gennemførelse Prioritering Udgiftsniveau Ansvarlig myndighed Evt. potentielle partnere samt finansiering

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune

Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune Miljø- og klimaambassadørordningen i Furesø Kommune 63 Miljø- og klimaambassadører på 48 arbejdspladser Ledere fra skoler, kulturhuse, haller,

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Årsrapport 2010 for Den Grønne Guide

Årsrapport 2010 for Den Grønne Guide Årsrapport 2010 for Den Grønne Guide Aktiviteter Beskrivelse Samarbejds-partnere Tidsforbrug Borgerrettede arrangementer Miljødag 8. maj 2010 Miljødagen blev afholdt i opholdsvejr og var meget velbesøgt

Læs mere

Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014

Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014 Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014 2. maj Viderebearbejdes! Råskitse til Miljø- og Klimapolitik 2014 1 Velkommen til Furesø Kommunes Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014! Forord - Blandt andet

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Klimafamilier i Faurskov Kommune

Klimafamilier i Faurskov Kommune Klimafamilier i Faurskov Kommune Udarbejdet af Lea Munkholm, Energitjenesten Midt- og Østjylland og Torkil Forman. 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Projektforløb... 3 3. Registrering af

Læs mere

ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne

ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne 2 ENERGISPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Status på forandringer i Budget

Status på forandringer i Budget Status på forandringer i Budget 2014-2017. Indholdsfortegnelse 1. Miljø- og Planudvalget... 2 1.1. Vedvarende energi:... 2 1.2. Reduktion af energiforbrug i kommunens bygninger:... 2 1.3. Badestrande:...

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet

Notat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere