Mål, indikatorer og initiativer foreløbige

Transkript

1 Agenda 21 handlingsplan 2009 MTF 3. februar 2009 Mål, indikatorer og initiativer foreløbige Bilag I Mål og indikatorer for bæredygtighed foreløbige forslag Tema Klima Ressourcer Mål - lang sigt år Furesø Kommune har baseret sig 100 % på vedvarende energi Forbruget er reduceret i Furesø Kommune Mål CO 2 reduktion fra den kommunale virksomhed med 2 % pr. år fra 2008 til 2013 (Klimakommune) % CO 2 reduktion fra den kommunale virksomhed, i forhold til % af arealet i kommunale bygninger er opvarmet med vedvarende energi 50 % af kommunens køretøjer kører på ikke fossile brændsler 5 % reduktion af dagrenovation til forbrænding Indikatorer CO 2 fra kommunal virksomhed CO 2 fra den geografiske kommune Lavenergibebyggelse - antal projekter - m 2 Miljøvenligt byggeri, bl.a. solvarme, regnvand i toilet - antal projekter - m 2 nybyggeri - m 2 renovering/ ombygning Antal køretøjer og deres drivmidler Affaldsbehandlings- og genanvendelsesprocenter for bl.a. dagrenovation i den geografiske kommune Fortsat 6 % lavere vandforbrug i boliger i Furesø Kommune end landsgennemsnittet Vandforbrug pr. person i boliger % reduktion af vandforbruget i den kommunale virksomhed, i forhold til 2008 Vandforbrug i kommunale bygninger via keep focus Ressourceforbrug i den kommunale virksomhed måles årligt Grønt regnskab for den kommunale virksomhed findes 1

2 Tema Invasive arter/ Biodiversitet Mål - lang sigt år Alle invasive arter er under kontrol og stort set udryddet i Furesø Kommune Livsbetingelserne for hjemmehørende plante- og dyrearter er forbedret Mål Alle invasive arter på kommunale arealer og langs vandløb og banelegemer er kortlagt Bjørneklo er under kontrol i hele kommunen Gyldenris er synligt reduceret i væsentlig grad Indikatorer Antal af invasive arter Udbredelse af invasive arter Sjældne arter overlever Borgermedvirken Borgere, foreninger, organisationer og virksomheder realiserer bæredygtig udvikling Foreninger og arbejdsgrupper, medvirker til at realisere Agenda 21 handlingsplan 2009 Der findes foreninger og/ eller arbejdsgrupper, som har forpligtet sig til at medvirke til at realisere Agenda 21 handlingsplan Aktivitetsniveau i foreninger og Miljøråd 2

3 Nye initiativer i Agenda 21 handlingsplan 2009 foreløbige forslag Her præsenteres foreløbigt 12 initiativer, der foreslås indarbejdet i Agenda 21 handlingsplan Tre af initiativerne er interne, dvs. rettet mod den kommunale virksomhed. Fire initiativer skal sættes i værk snarest (2009) for at få den ønskede effekt. Forslag til Agenda 21 handlingsplan 2009 vil omfatte flere nye initiativer. Lyngholmskolen som klimaskole Gå-bus og cykel-bus (2009) Opstarten af Lyngholmskolen er en oplagt anledning til at etablere gode trafikvaner for elever og forældre. Det foreslås, at der etableres en gå-bus, hvor de mindste elever fra to-fire stoppesteder følges til skole med ældre elever, som er chauffører. Idéen med gå-busser er at reducere trafikbelastningen og dermed CO 2 udledning i forbindelse med den daglige transport, samtidig med at det gavner børnenes sundhed at bevæge sig til skole. Gå-bussen vil være synlige i lokalområdet. De ældre elever skal have jakker med logo og CO 2 / trafik/ sundhedsslogan. Gå-bussen udgår fra Farum Midtpunkt. Tilsvarende etableres der en cykel-bus fra Trevangsområdet. Lyngholmskolen skal delvist opvarmes via jord- og solvarme. Gå- og cykel-businitiativet vil være endnu ét af initiativerne, der gør Lyngholmskolen kendt for at gøre noget særligt for klimaet. Projektet skal udvikles af og forankres hos den trafikansvarlige på skolen, som er særdeles positiv overfor idéen. Tidsforbruget anslås til ca. 60 timer. Kampagne- og informationsmateriale til elever og forældre i klasse og aftaler med ældre elever skal være klar 1. juni Omkostninger til kampagnemateriale er anslået til ca kr. Jakker, hjelme, ekskursioner til chaufførerne koster ca kr. Alle Børn Cykler ABC For at introducere gode transportvaner for alle skoleelever i Furesø Kommune foreslås det, at Dansk Cyklistforbunds kampagne, Alle Børn Cykler ABC, udbredes til alle klasser i kommunen. Sidste år deltog 32 klasser fordelt på otte ud af kommunens ti skoler. Formålet er, at så mange børn som muligt cykler så meget som muligt i de to kampagneuger. Cykeltransport er meget synligt for de familier, der har børn med i ABC en. Eleverne tilmeldes klassevis og konkurrerer med de øvrige klasser om, hvem der cykler mest. For at få flere klasser og elever med foreslås det, at den grønne guide sender informationsmaterialer til alle skoler og udlover præmier til den klasse og den elev, der cykler mest. 3

4 Kampagnen kan senere suppleres med Vi cykler til skole, som nogle kommuner gennemfører i maj måned, samtidig med den landsdækkende Vi cykler til arbejde. Boligområde med klima- og miljøprojekter i samarbejde med forsyningsselskab Det foreslås, at Furesø Kommune udvælger ét eller flere boligområder, som vil være egnede til at afprøve energi- og miljøprojekter i mellemstor skala. Det kan være villaområder og/ eller etageboligområder. Projekterne kan omfatte forsyning med vedvarende energi, reduktion af el-, varme og vandforbrug, opsamling og nedsivning af regnvand, affaldsreduktion og genanvendelse, borgermedvirken mv. Initiativet vil have stor synlighed både i det pågældende boligområde og i omverden. Eksempelvis kan der opsættes displays, hvor el-, varme- og vandforbrug i området følges dag for dag. På et møde mellem Farum Fjernvarme og forvaltningen er bl.a. drøftet perspektiverne i at etablere solceller på taget af Stavnsholtskolen og Farum Midtpunkt samt muligheden for at etablere andelsselskaber, hvor borgere kan erhverve andele. De tekniske, økonomiske og juridiske spørgsmål i forbindelse med initiativet skal belyses og på den baggrund skal der udarbejdes en plan for initiativet. Projektforslag vil skulle indgå i budgetforhandlinger Klima i industrikvarterene i samarbejde med virksomheder På landsplan udgør energiforbruget i produktionserhvervene 23 % af det samlede energiforbrug. Samtidig har Energistyrelsen fået gennemført en ny evaluering af den danske energispareindsats, der peger på et væsentligt besparelsespotentiale i industrien. På den baggrund foreslås det, at Furesø Kommune sammen med Furesø Industriforening udvikler nogle projektforslag, som væsentlig nedsætter CO 2 udledningen fra industrikvartererne i kommunen. Det kan være energibesparelsesprojekter i produktionen, i bygninger og ved ombygninger, produktion af vedvarende energi, eller andre projekter, der kan fremme grøn vækst lokalt. Udover CO 2 besparelserne vil initiativet gavne Industriforeningen og de involverede virksomheder i form af positiv omtale. Initiativet forventes umiddelbart at kunne gennemføres inden for den eksisterende budgetramme. Projektforslag vil skulle indgå i budgetforhandlinger

5 Fra el- til fjernvarme og naturgas i kommunale bygninger Flere kommunale bygninger, herunder dele af Værløse Rådhus, er opvarmet med el. Ved at omlægge til fjernvarme eller naturgasopvarmning, afhængigt af forsyningsområde, kan der opnås væsentlige CO 2 reduktioner og væsentlige besparelser på de årlige varmeregninger. Hvis omlægningen gennemføres i alle bygninger, vil den i sig selv medføre CO 2 reduktion af en størrelse, så hovedparten af reduktionsmålet bliver opfyldt. Med investeringer, der enkeltvis ligger under 1 mio. kr., kan kommunens el-opvarmede bygninger én for én få opsat radiatorer og blive sluttet til fjernvarme- eller naturgasnettet. Tilbagebetalingstiden for omlægningen i de el-opvarmede bygninger ligger på 4 9½ år. Brug af vedvarende energi, som på dele af Lyngholmskolen, er CO 2 -mæssigt en endnu bedre løsning end fjernvarme og naturgas. Denne mulighed skal undersøges for hver af de enkelte bygninger. Eldrevne køretøjer løbende udskiftning (intern) (2009) Kommunens biler kører få kilometer pr. tur og sjældent over 80 km i timen. Vognparken, herunder bl.a. Hjemmeplejens og Materielgårdens køretøjer, erstattes derfor af eldrevne køretøjer, i takt med at de skal udskiftes. Elbilers energieffektivitet målt fra kilde til hjul er ca. tre gange så god som benzin- og dieselbiler. CO 2 udledningen fra elbiler er selv med nuværende elforsyning, der stammer fra kulkraft, ca. 40 % mindre end den bedste dieselbil. Dertil kommer at støjen reduceres væsentligt, og at de ikke lugter. Synligheden af de kommunale el-køretøjer vil være stor, navnlig da Hjemmeplejen kører hele døgnet, hele ugen. Bilerne skal påføres CO 2 slogans. En eksisterende norsk el topersonersbil kan køre km på en opladning. Bilen koster ca kr. og batterileje koster ca kr. pr. måned. Energistyrelsen har 20 mio. kr. til rådighed i Forsøgsordningen for elbiler i 2009 og 5 mio. kr. i de følgende tre år. Der ventes en ny ansøgningsrunde i foråret Der skal udarbejdes en detailplan for initiativet. Initiativet vil skulle indgå i budgetforhandlinger

6 Forvaltningscykler til korte afstande (intern) I 2008 blev der i Furesø Kommune kørt over km tjenestekørsel alene i private biler. Da mange ture er på under 5 km, købes der fire cykler og to elcykler til forvaltningens korte ture. Tre og tre har de station ved henholdsvis Værløse- og Farum Rådhuse. Initiativet kan suppleres med køb af el-cykler. Cyklerne skal have nemt justerbare styr og sadler og forsynes med Furesø Kommunes logo og CO 2 slogan. Cyklerne bookes elektronisk, og der udpeges en cykelansvarlig. Initiativet annonceres på Furenet samt på kommunens hjemmeside med opfordring til borgerne om også at bruge cyklen til korte ture. Plan for initiativet er udarbejdet. Initiativet vil koste ca kr. Furesø Countdown 2010-kommune (2009) Furesø Kommune gør en stor, målrettet indsats for standse tabet af biodiversitet, bl.a. via bekæmpelse af invasive arter. Ved at blive Countdown 2010-kommune vil dette arbejde blive yderligere synliggjort. En kommune bliver Countdown 2010-kommune ved at borgmesteren underskriver Countdown 2010-deklarationen og dermed forpligter kommunen til at støtte målet om at standse tab af biodiversitet. Danmark som nation samt en række jyske og fynske kommuner har underskrevet deklarationen. Furesø Kommune har chancen for at blive den første sjællandske Countdown 2010-kommune. Initiativet kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme. 6

7 Indsatsplan for bjørneklobekæmpelse I Furesø Kommune bidrager mange parter med en stor indsats for at bekæmpe bjørneklo. For at sikre optimal effekt af arbejdet er det nødvendigt at bekæmpe samtlige forekomster. En konsekvent bekæmpelse vil sikre biodiversiteten og øge tilgængeligheden. Med en endelig vedtaget og offentliggjort indsatsplan kan kommunen pålægge grundejere at bekæmpe bjørneklo på deres arealer. Furesø Kommune får årligt henvendelser fra borgere om bjørneklo. For de mange borgere, der kommer i naturen, vil initiativet have stor synlighed. På grundlag af borgerhenvendelser og Bjørnebandens arbejde er kommunens registrering af bjørnekloforekomster tæt på at være komplet. Registreringen skal suppleres og på den baggrund skal der udvælges indsatsområder. Det foreslås at Furesø Kommune i 2009 annoncerer, at en indsatsplan for bjørneklobekæmpelse vil træde i kraft fra 2010, at det indebærer bøder ikke at bekæmpe bjørneklo, hvor indsatsplanen gælder, og at grundejere derfor med fordel kan gå i gang i Der er omkostninger forbundet med at bekæmpe bjørneklo på de arealer, hvor grundejeren ikke gør det. Det beror på en nærmere vurdering, om initiativet kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme Fokus på gyldenrisbekæmpelse For sikre plantearternes udbredelse i Furesø Kommune er der behov for at intensivere bekæmpelse af gyldenris. Gyldenris danner tætte bestande, der udelukker andre planter. De er især synlige langs motorvejen, når de blomstrer i august. Forekomster af gyldenris er registreret i dele af kommunen. Det foreslås, at registreringen suppleres med en registrering af forekomster på kommunale arealer i hele kommunen i 2009, så en konsekvent bekæmpelse på de kommunale arealer kan sættes i værk fra Nabokommuner og jordejere, navnlig Vejdirektoratet og Bane Danmark, der har store områder med gyldenris op ad kommunens arealer, opfordres samtidigt til at intensivere gyldenrisbekæmpelsen. Dette vil øge synligheden af initiativet. Ud fra kommunens kendskab til arealer med gyldenris, vil det koste ca kr. årligt konsekvent at slå forekomster på kommunale arealer. Viden om, hvordan gyldenris bekæmpes effektivt, øges i disse år. På baggrund af resultater af nye videnskabelige forsøg udarbejdes en detailplan for initiativet. Initiativet vil skulle indgå i budgetforhandlinger

8 CO 2 indkøbsnet til borgerne (2009) Stofbæreposer med Furesø Kommunes logo og CO 2 slogan eller teksten Furesø Klimakommune omdeles til borgerne. Posen uddeles sammen med information om bæredygtighed og en opfordring til at erstatte plasticbæreposer med stofposen. Bæreposerne vil dels reducere brug af plasticposer, dels være synlige i gadebilledet, og derved bidrage til at fremme vaner, der tilgodeser miljø og klima muleposer med tryk koster kr. ex. moms. Poserne kan uddeles i november, før valget, som en hilsen fra kommunen. De kan husstandsomdeles, uddeles til vælgerne eller distribueres på anden måde. Fundraising ansætte eller trække på konsulent (intern) At være ajour med muligheder for tilskud til projekter og udarbejde ansøgninger er en disciplin i sig selv. Derfor foreslås det, at kommunen ansætter en medarbejder til fundraising eller trækker på en fundraiser i et konsulentfirma, som tilbyder denne ydelse. Formålet er, at Furesø Kommune optimerer sin indsats på klima- og miljøområdet ved bl.a. at sikre en maksimal udnyttelse af tilskudsmuligheder til miljø- og klimaprojekter i bred forstand. En række fonde samt ministerier og styrelser afsætter løbende store beløb til specifikke formål, se bl.a. ovenfor om eldrevne køretøjer. Initiativet kan eventuelt gennemføres i samarbejde med nabokommuner. Erfaringer med at ansætte og trække på fundraisere i bl.a. Lolland Kommune er positive. Også Thisted Kommune, som har tilbudt foreninger rådgivning fra fundraisingfirma, har opnået tilskud, man ellers ikke ville have fået. Initiativet vil skulle indgå i budgetforhandlinger