Til udtalelse. Udkast til kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler 2013/14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til udtalelse. Udkast til kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler 2013/14"

Transkript

1 Til udtalelse Udkast til kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler 2013/14 Billede fra Grauballe Skole Side 1 af 51

2 Kvalitetsrapport 2013/14 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Helhedsvurdering og sammenfatning af årets kvalitetsrapporter... 4 Opsamling på handleplaner Nøgleresultater pædagogiske processer Indledning Dialogspind for læsning og skolernes arbejde med læsning Dialogspind for inklusion og skolernes arbejde med inklusion Dialogspind for forpligtende fællesskaber og skolernes arbejde med trivsel Skolernes egne mål for skoleåret 2013/ Metoder og processer fremtidig udvikling Folkeskolereformen Andre mål i tilknytning til skolereformen Ledelse og strategi skoleledernes anbefalinger Resurser Skolernes arbejde med bevillingsmålene Kompetencedækning af fagene Skolerne egne kommentarer til efter- og videreuddannelse Medarbejderresultater rammebetingelser Undervisningsandel af totaltid Elev/lærer kvotient Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Læseresultater Nationale fastsatte mål og resultattal Afgangsprøveresultater Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Socioøkonomisk reference Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Andel af 9. klasse, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år Ungdomsuddannelsesstatus efter 9 måneder Inklusion og andelen af elever der undervises i almenundervisningen Resultater for tosprogede elever Klagesager Brugerresultater skolebestyrelsernes anbefalinger Skolechefens anbefalinger for skoleåret 2013/ Skolechefens anbefalinger for kommende skoleår Kvalitetsrapporten er udarbejdet af pædagogisk konsulent Inge Helboe Kruhøffer med redaktionelt bidrag fra fuldmægtig Helle Præsius Busk Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune, den 5. januar 2015 Side 2 af 51

3 Indledning Ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter 2.0 I forbindelse med den nye Folkeskolelov trådte i kraft den 1. august 2014, kom Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter nr. 698 af 23. juni 2014 samt bemærkningerne i L150 (forenkling af regelsæt Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Bekendtgørelsen, jævnfør 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, fastsætter hvilke minimumskrav kvalitetsrapporten skal indeholde, for at kommunalbestyrelsen kan vurdere skolevæsenet og de enkelte skolers niveau. Kommunalbestyrelsen kan træffe nærmere beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporten. Tænkningen bag kvalitetsrapport 2.0. fokus på elevernes læring og trivsel. Tænkningen bag kvalitetsrapporter er ændret fundamentalt med Kvalitetsrapport 2.0. Det er en intention med folkeskolereformen, at så meget opmærksomhed som muligt rettes mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Der er hermed skabt fokus på, at en god folkeskole skal styrkes gennem målstyring. Kvaliteten skal måles i de resultater, børnene opnår, og ikke gennem de input og resurser, der afsættes. Den nye kvalitetsrapport understøtter dermed i langt højere grad end tidligere, at rapporten bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj (jf. KL s inspirationsmateriale). Erfaringerne fra blandt andet Ontario i Canada viser, at det er afgørende for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at forbedre praksis, dele viden mellem medarbejder og mellem skoler og til at understøtte samarbejdet mellem skole og hjem. Der stilles samtidigt større krav til, at Skoleafdelingen og skolernes ledelser i højere grad anvender viden og data om resultater som baggrund for prioriteringer af indsatser. Det enkelte barns læring og trivsel skal fremover følges. Derfor bliver fokus i kvalitetsrapporterne rettet mod progression, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Undervisningsministeriet har til brug for dette oprettet et centralt register, hvor skolernes ledere og Skoleafdelingen kan indhente de nødvendige data, som gør det muligt at følge udviklingen hos klassen og skolen tre år tilbage. Informationssystemet kaldes lederenes informationssystem (LIS). Det har ikke været muligt for den enkelte skole at bruge LIS til dette års kvalitetsrapporter, da systemet først har været tilgængeligt efter skolernes afleveringsfrist. Kvalitetsrapporten 2.0 vil fremadrettet fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj i dialogen mellem den enkelte skole og Skoleafdelingen og mellem skolerne og kommunalbestyrelsen. Krav i bekendtgørelsen til resultatopgørelse og handleplan Bekendtgørelsen beskriver, hvilke resultatopgørelser der skal indgå i kvalitetsrapporten. Hvis der er forhold i f.eks. resultatopgørelsen, der begrunder det, skal der udarbejdes en handleplan. Handleplanen skal indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen, samt hvilke tiltag der anvendes for at forbedre niveauet. Hvis der er relevant, skal kvalitetsrapporten også omfatte en redegørelse for virkningen af tidligere iværksatte initiativer og handleplaner til forbedring af niveauet samt en vurdering af deres virkning. Til brug for en særskilt vurdering af målsætningen om fuld kompetencedækning, jf. folkeskolelovens 40, stk. 7, skal kvalitetsrapporten frem til 2021/22 indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Side 3 af 51

4 Med henblik på belysning af kommunens arbejde med inklusion skal kvalitetsrapporten frem til 2019/20 indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Fremover skal kvalitetsrapporter udarbejdes hvert andet år, men med henblik på at understøtte gennemførelsen af folkeskolereformen skal der desuden udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14, som skal vedtages i kommunalbestyrelsen senest den 31. marts Den næste rapport omhandler skoleåret 2014/15, og den skal vedtages i kommunalbestyrelsen den 31. marts Skoleafdelingen vil i 2015 udarbejde nyt design for kvalitetsrapport 2.0 og bl.a. lægge fokus på etablering af videns- og datagrundlag, opfølgning på resultater gennem kvalitetssamtaler med skoleledelserne og andre tiltag, der kan understøtte fokus på elevernes resultater. Børne- og Ungeudvalgets beslutning Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 12. august 2014, at skolerne skal bruge den hidtil kendte skabelon sammen med tilføjelse fra Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, jævnfør 40 a, stk. 5 i lov om folkeskolen, til udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14. Børne- og Ungeudvalget har til kvalitetsrapport 2013/14 valgt dialogspindene Læsning, Inklusion og Forpligtende fællesskaber trivsel til udfyldelse på samtlige skoler, og de resterende dialogspind er mulige tilvalg efter skolens egen beslutning. Dialogspindene udarbejdes af den enkelte skoles medarbejdere og skolebestyrelse. Dialogspindene blev oprindelig udarbejdet som et selvevalueringsredskab til den tidligere skolepolitik. Børne- og Ungeudvalget har fastlagt succeskriterierne for læsning i pkt. 7 Faglige resultater, således: Den enkelte skole og det samlede skolevæsen fastholder læseresultaternes niveau fra 2012/13 til 2013/14 i 1. og 2. klasse. Herudover har skolerne i afsnit 4 beskrevet, hvordan de har arbejdet med bevillingsmålene for 2013/14: Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken Lokale samarbejder Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform Kvalitetsrapportskabelonen sikrer samtidig, at der er størst mulig sammenhæng mellem kommunens kvalitetsmodel, Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, Lærings- og Trivselspolitikken og 0-18 års områdets politikker, strategier og projekter. Det vil med andre ord sige, at opbygningen og udformningen af nærværende rapport ligner tidligere kvalitetsrapporter meget, samtidig med at den opfylder kravende fra gældende bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten har derfor karakter af en overgangsrapport mellem den gamle og den nye forståelse. Sammenskrivningen af kvalitetsrapporterne omfatter 27 folkeskoler samt 1 specialskole og 1 ungdomsskole. Helhedsvurdering og sammenfatning af årets kvalitetsrapporter Arbejde med folkeskolereformen I sidste års kvalitetsrapport stod der i sammenfatningen: Side 4 af 51

5 På baggrund af alle de udviklingstiltag, der har været i de senere år på skolerne, vurderes det, at skolerne er godt rustede til at implementere den nye Folkeskolereform. Det er Skoleafdelingens vurdering ud fra årets kvalitetsrapporter, at skolerne har været rustet til at arbejde med at implementere Folkeskolereformen. Flere skoler skrev sidste år, at de ville tage de bedste ting fra deres egen dagligdag med over og spejle deres eget værdigrundlag i den nye folkeskolereform. Når man læser skolerens kvalitetsrapporter om deres arbejde med egne mål, arbejdet med bevillingsaftalerne om skolereformen, skoleledernes og skolebestyrelserne bemærkninger, giver det et godt billede af, hvordan den enkelte skole har grebet opgaven an. Skolerne har i den grad taget opgaven på sig og været meget optaget af at løse opgaven med at implementere folkeskolereformen. Reformen har gennem det sidste år domineret skolernes interne møder, der har været nedsat særlige arbejdsgrupper, afholdt kurser, pædagogiske dage mv., hvor alle medarbejdergrupper har haft mulighed for at drøfte og komme med forslag til en anderledes og længere skoledag. På flere skoler har eleverne været inddraget og kommet med idéer til indhold og struktur. Det fremgår også tydeligt, at skolebestyrerne har været meget optaget af skolereformen og i høj grad har været aktive medspillere i at virkeliggøre den nye skolereform med forslag til udformning og indhold af skoledagen. Den enkeltes skoles løsning til en anderledes og længere skoledag er således sket i et konstruktivt samspil mellem den enkelte skoles medarbejdere og skolebestyrelsen. Målet for skolerne har været at sikre drift fra dag 1, vel vidende at der sandsynlighed vil ske justeringer af strukturen og forskellige omorganiseringer i løbet af de næste par år. Fra Skoleafdelingen er der stor anerkendelse og ros til skoleledelserne, medarbejderne, eleverne og skolebestyrelserne for det store og grundige arbejde, der er foregået med at omstille sig til den nye virkelighed med en længere og mere varieret skoledag og ændrede arbejdsforhold for medarbejderne. Det er i høj grad deres fortjeneste, at implementeringen af reformen er kommet så godt fra start. Kompetencedækning og efter- og videreuddannelse Som følge af folkeskolereformen skal alle elever senest i 2020 i 95 % af tiden undervises af lærere, der har undervisningskompetence i fagene. Silkeborg Kommune har i 2014 samlet fået tilført eksterne midler fra KL-puljen til kompetenceløft af medarbejdere på 1,273 mio. kr. og kr. til kompetenceløft af ledere. Om kompetencedækningen i undervisningsfagene kan det konkluderes (se afsnit 5) At kompetencedækningen er en smule lavere i Silkeborg end på landsplan, men kompetencedækningen er steget 2,2 % i forhold til sidste år. At kompetencedækningen ligger højest i overbygningen og en smule lavere i indskolingen og på mellemtrinnet. Om de faglige resultater kan det konkluderes (se afsnit 7) Det samlede skolevæsen og den enkelte skole har været i stand til at fastholde læseresultaterne fra sidste år til i år. Ud fra en overordnet vurdering har Silkeborg Kommunes skoler haft et stabilt karaktergennemsnit de seneste 3 år. Gennemsnittet ligger en smule over landsgennemsnittet i de bundne prøver, herunder dansk og matematik. Side 5 af 51

6 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik ligger i gennemsnit højere end på landsplan. Der er sket en stigning på kommunalt niveau over en 3 årig periode med undtagelse af 8. klasse, hvor der er et fald på 4 % fra sidste år til i år. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik ligger under landsgennemsnittet. Der er især i matematik, der er sket et fald over de seneste 3 år. Andelen af elever med gennemsnitskarakteren i dansk og matematik i 9. klasse ligger over landsgennemsnittet. Over en 3 årig periode er den i kommunen steget med 2,8 %. Ud fra en socioøkonomisk ramme fremgår det, at langt hovedparten af skolerne over en 3 årig periode ligger på niveau eller lidt over det niveau, man kan forvente i forhold til skolens forældregrundlag. Skolerne lever dermed op til målsætningen om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Se figur At der er forskelle på gennemsnitskarakteren for piger og drenge. Pigernes karakter er, især i dansk, højere end drengenes karakter for skoleåret 2013/14. I matematik fordeler det sig mere jævnt mellem piger og drenge. Det er dog ikke specielt for Silkeborg Kommune, at der i de bundne prøvefag er forskelle på gennemsnitskarakteren for drenge og piger. På landsplan ligger pigernes gennemsnitskarakter ca. 1 karakter højere. At andelen af elever i Silkeborg, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 måneder, ligger lidt under landsgennemsnittet. Til gengæld ligger andelen lidt over landsgennemsnittet efter 9 måneder. Inklusion På landsplan undervises 95,2 % af eleverne i den almene undervisning i skoleåret 2013/14. Som det fremgår i afsnit 7, har Silkeborg Kommunes skoler for skoleåret 2013/14 opnået målsætningen om, at 96 % af eleverne skal undervises i den almene undervisning. En procent der har ligget stabilt over en 3 årig periode. Skoleafdelingen vurderer, at de forgange års massive satsning på efter- og videreuddannelse af medarbejdere i inklusion, omlægningen af specialområdet samt et fælles kommunalt MindSet har været en afgørende faktor for at nå målsætningen om, at 96 % af eleverne undervises i den almene undervisning. MindSettet og efter- og videreuddannelsen har været medvirkende til at skabe en bevægelse fra at tænke inklusion af børn med særlige behov til at tænke i inkluderende lærings- og trivselsfællesskaber. Uddannelsesløftet har givet et godt grundlag for forståelsen af at arbejde med inkluderende lærings- og trivselsfællesskaber. Flere skoler og skolebestyrelser udtrykker dog, at en forudsætning for at fastholde de gode resultater er, at der kontinuerligt foregår et efter- og videreuddannelsesløft på området, og at der afsættes flere resurser til at løfte grundydelsen og inklusionsopgaven (Dybkærskolen). Opsamling på handleplaner Kommunen er forpligtet til at igangsætte handleplaner på baggrund af kvalitetsrapportens indhold og konklusioner. Ifølge 40, stk. 4. skal kommunalbestyrelsen offentliggøre kvalitetsrapporter med eventuelle handlingsplaner og skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Skoleafdelingen finder ikke anledning til at iværksætte handleplaner over for enkeltskoler eller grupper af skoler på baggrund af skolernes kvalitetsrapporter, karaktergennemsnit ud fra en socialøkonomisk ramme eller de nationale måltal. Side 6 af 51

7 Kompetenceplan Skoleafdelingen har udarbejdet en kompetenceplan på baggrund af aftalen og de forandringer, som de nye mål i skolereformen medfører på skoleområdet. Formålet med kompetenceplanen er at redegøre for, hvordan kommunen anvender egne midler og centrale midler til at understøtte kompetenceudviklingen. Kompetenceplan findes på reformbloggen. Børne- og Ungeudvalget er løbende blevet orienteret om arbejdet med kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere. På mødet den 2. december 1214 fik udvalget en orientering om den færdige kompetenceplan for skoleområdets medarbejdere (lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere og konsulenter). I skoleåret 2014/15 gennemføres de første kompetenceløft for lærere i dansk, matematik og engelsk. Kompetenceløftet foregår i samarbejde med VIA University College. VIA har på baggrund af skolelederens indsendte skemaer gennemført kompetenceafklaringssamtaler med lærerne. På den baggrund er der tilrettelagt undervisningsforløb, der tilgodeser den enkeltes lærers behov for at opnå undervisningskompetence i de fag, læreren underviser i. 1. Nøgleresultater pædagogiske processer 1.1 Indledning Dette afsnit indeholder skolernes selvevaluering fra de obligatoriske dialogspind, som Børne- og Ungeudvalget har valgt. 3 skoler har derudover udarbejdet dialogspind for Skole-hjem samarbejde, 2 for Læringsmiljø, 1 for Internationalisering og 1 skole for Udvikling af faglighed, Sammenhæng, Organisation, Netværk og Politisk indsatsområde. Disse dialogspind er mulige tilvalg efter skolens egen beslutning enten eksisterende dialogspind eller dialogspind, som den enkelte skole selv har udviklet. Alle dialogspind inklusive de obligatoriske spind har skolerne haft mulighed for at justere efter lokale forhold. Den mulighed er der dog kun få skoler, der har benyttet sig af. I skoleåret 2013/14 har Børne- og Ungeudvalget valgt, at alle skoler skal udfylde dialogspindene Læsning (med fokus på mellemtrin og udskoling), Inklusion samt Forpligtende fællesskaber - trivsel. Dialogspindene er blevet brugt i forbindelse med selvevaluering. På de enkelte skoler er der forskellige traditioner for, hvem der udfylder og forholder sig til spindene. Evalueringerne er foretaget af nøglemedarbejdere, i fag- eller årgangsteam eller i dialog mellem ledelse og team. I arbejdet med udfyldelse af dialogspindet Læsning har læsevejlederne som oftest medvirket. Udover evaluering af dialogspindene er der i dette afsnit en opremsning af skolernes arbejde med de pædagogiske mål for skoleåret 2012/13. Det vil sige, det er de mål, som den enkelte skole selv har valgt at arbejde med. Skolerne har i deres egen kvalitetsrapport skrevet målene ind i en skabelon under følgende overskrifter: Skolens mål 2012/13 ( vores mål var ), Handlinger ( vi gennemførte det ved at ) og Succeskriterier ( vi nåede målet, da ). Skabelonen er hentet fra den kommunale kvalitetsmodel. 1.2 Dialogspind for læsning og skolernes arbejde med læsning Den viste figur og tallene er udregnet som et gennemsnit af skolernes egne spind. Som det ses ud af hvor vigtigt er det for os, tillægger skolerne alle kvalitetskategorier stor værdi. Set i forhold til sidste års kvalitetsrapporter er der sket et lille fald i vurderingen af hvor vigtigt er det for os, når man ser på Strategier for læsning og Udvikling. Der er ligeledes sket et fald i skolernes vurdering af gør vi det?, i forhold til Strategier for læsning. Side 7 af 51

8 Den kategori, der scorer lavest i forhold til gør vi det, er Strategier for læsning med 2,9. Den kategori, der scorer højest, er Dokumentation af læseniveau med 3,6 point. Herefter kommer Stimulerende læsemiljø (3,3), Udvikling (3,2) og Metodeudvikling (3,1) Det fælles spind indikerer samlet set, at skolerne er nået lidt længere i forhold til indsatsområdet læsning, bortset fra kategorien Strategier for læsning, hvor der altså ses et lille fald. Tallene i gør vi det viser en spredning fra 2 til 4, med en enkelt undtagelse fra Silkeborg Ungdomsskole, som vurderer Dokumentation af læseniveau til 1. Langt de fleste vurderinger ligger på mellem 3-4, med en jævn spredning på alle 5 succeskriterier. Vurdering af egen placering i dialogspindene kan dog ikke umiddelbar tages som et udtryk for, at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng med testresultaterne i læsning. En skole kan godt placere sig højt i deres egen evaluering af kvalitetskategorierne, men testresultaterne er afhængige af mange forskellige parametre for eksempel socioøkonomiske forhold, antal af elever med særlige udfordringer og mangel på kontinuitet. Læs mere om de kommunale læseresultater under afsnittet om resultater, afsnit 7.1. Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 2012/ / / /14 Dokumentation læseniveau 3,4 3,6 3,9 3,9 Metodeudvikling 3,0 3,1 3,8 3,8 Stimulerende læsemiljø 3,2 3,3 3,9 3,9 Strategier for læsning 3,1 2,9 4,0 3,8 Udvikling 3,2 3,2 3,8 3,7 Skolernes arbejde med læsning Af dette års kvalitetsrapporter fremgår det, at der fortsat arbejdes målrettet med læsning. Flere skoler nævner, at de har været i gang med udviklingstiltag på læseområdet gennem flere år og oplever, at de er godt i gang. Side 8 af 51

9 Nogle af skolerne skriver, at de i forbindelse med kvalitetsrapporten har prioriteret drøftelse af udviklingstiltag relateret til skolereformen, men fortsat har fokus på læsning i det daglige. Andre skoler skriver, at de sideløbende med forberedelserne til skolereformen har arbejdet videre med læsning som et særligt indsatsområde. Skolernes udviklingsarbejde handler fortrinsvist om at udforme fælles læsestrategier for hele skolen, bedre udnyttelse af læsevejledernes viden og kompetencer i forhold til det øvrige personale i de forskellige teams. Alle skoler arbejder på forskellig vis med at udvikle og forbedre læsemiljøet på den enkelte skole, eksempelvis ved: brug af testsystemer, udvikling af inspirerende læsemiljøer for børnene, uddannelse af læsevejledere, uddannelse af læsemakkere, øget forældreinvolvering, workshops på enkelte årgange, faglig læsning hvor alle skolens lærere involveres, brug af it-hjælpemidler, forskellige typer støtteforanstaltninger til børn med afsæt i skolens resurseperson/-team, læsestund hvor hele skolen læser på samme tid, læsebånd samt systematiseret overblik over alle elevers læsefærdigheder. 1.3 Dialogspind for inklusion og skolernes arbejde med inklusion Den viste figur og tallene er udregnet som et gennemsnit af skolernes egne dialogspind. Som det ses ud af hvor vigtigt er det for os, skiller Integration sig ud med stor spredning skolerne imellem. Det skyldes, som flere skoler nævner, at de ikke har børn eller kun meget få børn af anden etnisk baggrund end dansk. Den kategori, som scorer lavest i forhold til gør vi det, er Integration med 1,9 point. De kategorier, der scorer højest i forhold til gør vi det, er Specialpædagogisk bistand (3,7) og Undervisningsmiljø (3,6). Herefter kommer AKT (3,4) og Inklusion (3). Sammenlignet med sidste års kvalitetsrapporter ser der ud til at være sket en lille stigning i gør vi det i forhold til Integration. Ser man på gennemsnitstallene for alle 5 indsatsområder inden for inklusion, er der ikke sket markante ændringer siden sidste år. Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 2012/ / / /14 Specialpædagogisk bistand 3,8 3,7 4,0 3,9 AKT 3,3 3,4 3,8 3,8 Undervisningsmiljø 3,7 3,6 3,9 3,9 Inklusion 2,9 3 3,9 3,8 Integration 1,7 1,9 3,1 2,9 Side 9 af 51

10 Skolernes arbejde med inklusion Skolernes dialogspind vidner om, at der fortsat er fokus på inklusion, og at der arbejdes på flere fronter i forhold til at udvikle inkluderende lærings- og trivselsfællesskaber for eleverne. Kvalitetsrapporterne vidner om, at det har været et travlt efterår, og at resurserne er blevet brugt på andet end at beskrive de konkrete indsatser på hver skole. Det fremgår dog, at der fortsat bliver arbejdet meget med teamsamarbejdets betydning for at løfte opgaven med at skabe inkluderende lærings- og trivselsfællesskaber. Flere skoler skriver, at de har arbejdet med at analysere og reorganisere lokale resurser, således at skolens resursepersoner bedst muligt kan understøtte inkluderende processer på skolen. Brug af holddeling nævnes også som et pædagogisk redskab, der bliver arbejdet meget med. Nogle skoler skriver, at de har fået udviklet handleplaner for modtagelse af tosprogede børn eller er på vej til det, således at de er klar til at modtage familier med anden etnisk baggrund. Vinderslev Skole skriver eksempelvis, at de har indledt et særligt samarbejde med Kjellerup Skole omkring sprogstøtte til en nyankommet hollandsk familie. På Sjørslev Skole har man hele sidste år arbejdet med inklusion på alle forældremøder, hvor opgaven var at snakke med forældrene om deres muligheder/ansvar i forhold til at få inklusionsopgaven til at lykkes. Både Buskelundskolen og Kjellerup Skole nævner K-møderne som et vigtigt rum for sparring for ledelse og medarbejdere. Skolerne kunne dog ønske sig flere månedlige møder eller mere tid på det månedlige møde med PPR. Kjellerup Skole nævner også det positive i at have en socialrådgiver tilknyttet skolen. 1.4 Dialogspind for forpligtende fællesskaber og skolernes arbejde med trivsel Den viste figur og tallene er udregnet som et gennemsnit af skolernes egne dialogspind. Alle 5 kategorier vægtes højt på skolerne. Den kategori, som scorer lavest i forhold til gør vi det, er Elevdemokrati med 2,7. De kategorier, som scorer højest i forhold til gør vi det, er Elevernes trivsel (3,4) og Spilleregler (3,3). Kategorien Medarbejdernes trivsel har den næstlaveste score (3), herefter kommer Fællesskaber (3,1). Det er ikke muligt at spore en udvikling siden sidste år, idet Forpligtende fællesskaber trivsel ikke var med som et obligatorisk dialogspind i kvalitetsrapporterne. Side 10 af 51

11 Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevdemokrati 2,7 3,8 Fællesskaber 3,1 3,9 Trivsel elever 3,4 4 Trivsel medarbejdere 3 3,9 Spilleregler 3,3 4 Skolernes arbejde med forpligtende fællesskaber Det, der kendetegner kvalitetsrapporterne, er skolernes fælles fokus på læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Men også arbejdsfællesskaber på tværs af alder og årgange, hvor børnene kan understøtte hinandens læring, er i fokus mange steder. På Hvinningdalskolen er børnene således også blevet fortalt, at de gerne må tænke i dag skal jeg i skole for at blive så dygtig, som jeg kan, men med den ekstra pointe men jeg kan også være med til, at DU kan blive så dygtig, som DU kan. På Thorning Skole har man valgt at arbejde med pauserne som en ekstra mulighed for fremme børns venskaber og trivsel på tværs. Enkelte skoler skriver, at de gerne vil blive dygtigere til at arbejde mere systematisk med forpligtende fællesskaber, end de gør i dag. Flere skoler nævner elevinddragelse, både i form af elevråd og trivselsambassadører. Eleverne arbejder både med at udvikle fælles spilleregler, skabe sammenhold i klassen og planlægge trivselsarrangementer for hele skolen. Endelig nævnes øget forældreinddragelse og fællesskaber for forældrene som særskilte indsatser. Side 11 af 51

12 1.5 Skolernes egne mål for skoleåret 2013/14 Dette afsnit indeholder en opsummeret beskrivelse af skolernes egne mål for skoleåret 2013/14. De enkelte mål er mere udførligt beskrevet i afsnit 1 Nøgleresultater - pædagogiske processer i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Her har skolerne desuden beskrevet, hvilke handleplaner der er iværksat for nå målene, samt hvilke succeskriterier der er opstillet for målopfyldelse. En del skoler har arbejdet med deres mål over en flerårig periode. Skolerne har for langt hovedpartens vedkommende opnået de mål, de har opstillet for skoleåret 2013/14. Enkelte skoler har dog skrevet, at de ikke er nået så langt eller har nedprioriteret nogle af målene grundet det store arbejde med skolereformen. Ans Skole Forberede implementeringen af skolereformen ved at udvikle ejerskab for alle personalegrupper, forældre og elever. Succeskriteriet var sikker drift fra dag 1. Det blev gennemført ved at finde spor, som udmøntede sig i 12 forskellige punkter, som skolen skulle følge og arbejde med. Balleskolen Producere en implementering plan for folkeskolereformen, så den understøtter drømme og visioner for skolen. Målet var nået, da skoleåret startede. Den nye struktur har basis i det særlige og umistelige. Opdyrke en god relation mellem ledelse og personale og skabe en klar organisationsplan ved Keep it simple og gennemskuelighed. Målene er nået bl.a. gennem afprøvning af forskellige processer og refleksionsmøder. Mål om videndeling under projekt Lærer- og ledelsesarbejde i forandring gennemføres ikke, fordi det blev for omfattende. Bryrup Skole Implementering af skolereformen, hvor succeskriteriet har været sikker drift fra skoleårets start. Dette mål blev opnået, men 2 gange lederskift og økonomiske udfordringer har bevirket, at nogle af idéerne endnu ikke er blevet til hverdag på skolen, og processen med inddragelse af medarbejdere ikke har været som planlagt. Målet med at formulere skolens værdi- og læringsgrundlag er nået. Dette vil være en grundsten for skolen pædagogiske virke fremover. Målet med det fleksible læringsmiljø på tværs af årgange i alle afdelinger er nået, og det er nu en integreret del af skolens hverdag. Buskelundskolen Evaluering af Nye fællesskaber i samarbejde med Skoleafdelingen og Rambøll. Den endelige rapport belyste tre grundlæggende spørgsmål, således at det var muligt at bruge konklusionerne til at føre det bedste med over i skolereformen. Rapporten er fremvist for Undervisningsministeren og medvirkende til, at skolen har fået forlænget dispensationen med aldersintegrerede klasser i to år. Videreudvikling og fornyelse af den fælles IT-portal i samarbejde med daginstitutionen Buskelund og dagplejen. Arbejdsgrupper har konkretiseret indholdet, og der har været kontakt til eksterne firmaer, som vil udvikle et produkt, der kan leve op til erfaringerne med videndeling af det enkelte barns læreprocesser. Målet er ikke nået, men der er lavet en ny køreplan. Dybkærskolen At sætte skoleåret i gang med folkeskolereformen. Målene er bl.a. nået gennem udviklingsmøder med deltagelse af alle medarbejdere, kurser i bevægelse, informationsmøder for forældre, skolebestyrelsesmøder, mindre opbygninger/rokeringer og ændret ledelsesstruktur. Side 12 af 51

13 At videreføre arbejdet med skolens skoleudviklingsprojekt. Målet er nået, så hele skolen fungerer efter de lodrette spors princip. Frisholm Skole Folkeskolereformen, hvor succeskriteriet er implementering med ejerskab. Medarbejderne, der har fokus på det musisk-kreative, har været inddraget i arbejdet med en udvidet læringsdag, lektiecafé og stort valgfagsudbud for klasse. Læsemakker, hvor morgenbåndet er udvidet for at skabe fællesskab om læsning. Klar-parat-skolestart, hvor succeskriteriet er, at børnene i indskolingen er klar til en læringsdag i fællesskab. E-Læsning, hvor målet er at forsætte med de fine læseresultater fra indskolingen til mellemtrinnet. Funder og Kragelund Skoler At foretage en status på en række pædagogiske områder i forhold til Lærings- og Trivselspolitikken med henblik på at implementere dele heraf med skolereformens tre hovedformål. Der blev igangsat en proces for hele personalet, hvor der blev sat afgørende milepæle i forhold til skolereformen og Læring- og Trivselspolitikken. Fårvang Skole Forberede implementering af den nye folkeskolereform ved deltagelse i kommunale arrangementer gennem dialog og processer, hvor elementer fra folkeskolereformen (understøttende undervisning, bevægelse og valgfag) blev drøftet. Skoleudviklingssamtaler gennemført inden skolestart. Udvikling af samarbejde mellem dagpleje, børnehave, skole og SFO ved afholdelse af fællesmøder og gennemførsel af fællesprojekt. Gjern Skole At beslutte en ny model for den nye folkeskolelov. Der er arbejdet med lovens nye temaer ved at generere idéer, se på muligheder og bekymringspunkter. Følgende temaer har været drøftet: indhold, mål, begreber, revision af forældresamarbejde, pædagogernes rolle, organisering af skoledagen, mødestruktur og samarbejde med det omgivende samfund. Lærerne har gennem foråret afprøvet tilstedeværelseskravet og set, at lærer-/pædagogsamarbejdet fungerer. Lærerarbejdspladser er etableret. Skolebestyrelsens mål er fortsat, at der skal være 2 fælles pauser med legepatrulje, og at store lærer små en gang om ugen. Gjessø Skole At arbejde videre med at udvikle børneklassen, som er en videreudvikling af projekt Gjessøs Børn, hvor de ældste fra børnehaven og børnehaveklassen er sammen 4 dage om ugen gennem hele året. Grauballe Skole At alle børn og ansatte dagligt skal bruge Google-platformen i planlægning og undervisning. Microsoft Office er afprøvet, men er erstattet af Google-platformen. Revision af trivselsstrategien målet er nået. Alle ansatte og skolebestyrelsesmedlemmer har på et fællesmøde rettet den endelige strategi til. Gødvadskolen Under hovedoverskriften Inkluderende læringsfællesskaber har skolen i dette skoleår arbejdet videre med delmålene: blive skarpe på og få en fælles forståelse af skolens definition af inklusion, alle elever føler sig værdifulde i fælleskabet, teamet bliver omdrejningspunktet i arbejdet Side 13 af 51

14 med eleverne, forældrenes forståelse for deres rolle som medspillere, de fysiske rammers indretning samt beskrive og synliggøre de handleplaner og redskaber, der skal til for at arbejde med eleverne i den inkluderende skole. Implementeringen af folkeskolereformen med udgangspunkt i eget læringsgrundlag. Reformen vil over de næste 3 år medføre større forandringer på skolen. Hvinningdalskolen At lande en model for fremtidens skole med skolens egen vision i højsædet. Gennem involverende processer har forskellige medarbejdergrupper ud fra kommissorier arbejdet med fordybelse/lektiecafe, motion og bevægelse, struktur-skoledagens forløb, valgfag og understøttende undervisning. Efter drøftelse i skolebestyrelsen er eleverne efterfølgende blevet involveret. Modellen er døbt Hvinningdal 1.0, den rummer elementer som ILT (individuel læringstid), moduler i stedet for lektioner, understøttende undervisning og fokus på mål for læring. Kjellerup Skole At arbejde med læringsledelse, innovation og foretagsomhed gennem samarbejde med VIA. Der er etableret et resurseteam. Succeskriteriet er, at innovation og foretagsomhed medtænkes i undervisningsforløb. Sproglig udvikling og brug af it på tværs af daginstitutioner og skoler. Testresultater er drøftet på tvært af daginstitutioner og skole med henblik på at få børn med bedre læseresultater. At få mere bevægelse i undervisningen i form af pauser og egentlig bevægelse i undervisningen. Et resurseteam holder gang i initiativet og samarbejder med DGI. Langsøskolen Etablering af et forpligtende samarbejde på ledelsesniveau mellem Langsøskolen og Bakkegården om en sammenhængende sprog- og læsestrategi. Der er bl.a. etableret en Taskforce af lærere og pædagoger, årshjul og forskellige tiltag, der skal lette overgangen fra børnehave til skole. Forældrene har udtrykt, at det har givet en god og tryg skolestart. Erfaringerne vil blive brugt som afsæt for samarbejde med de øvrige børnehaver i skoledistriktet. At som mange som muligt af eleverne fra distriktsskolen og inklusionscenteret går til og får taget Folkeskolens Prøver. Der er udarbejdet en detaljeret plan for 9. klasse. Resenbro Skole Målet er at skabe en god proces for implementering af skolereformen, hvor de bedste elementer fra den gamle skole skulle med i den nye Skole. Elever, skolebestyrelse og medarbejdere har været inddraget i processen. Sejs Skole At indføre computing for årgang ved at spørge forældre om bring your own device og investere i det nødvendige antal computere til eleverne. Målet er nået og digitale læremidler anvendes dagligt. At de fysiske rammer for læringscenter og pædagogisk værksted lever op til Folkeskoleloven. Ombygningen planlagt, men afventer ekstrabevilling fra BUU. Sjørslev Skole En bedre skoledag for alle, hvor der blev indført læsebånd for alle i en lektion hver dag. Succeskriteriet har været, at der bliver skabt flere fællesskaber og spare resurser. At fortsætte samarbejdet omkring motorik mellem dagpleje, børnehave og skole i arbejde med den røde tråd. Der er uddannet en motorikvejleder og assistenter med henblik på at styrke og udvikle børnenes primære sanser, således at læring og trivsel øges. Fælles fagsamarbejde i tysk med Kjellerup Skole og Vinderslev Skole. Succeskriteriet var at skabe større sammenhæng mellem grundskolen og overbygningen. Side 14 af 51

15 Skægkærskolen Udvikling af skolens inklusionsstrategi. Gennemført ved at medarbejderen har været på 3-dages kursus i Cooperative Learning og AKT-timer lagt ud decentralt. Trivselssamtaler gennemført med enkeltelever og grupper. Udvikling af Web 2.0 værktøjer. Skolen deltager i demonstrationsskoleprojektet (Comenius). Det har afsmittende virkning på digitale læringstilgange i hele organisationen. Sorring Skole En ny og spændende indretning af skolens læringsrum med henblik på at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Projekt Lærer- og ledelsesarbejde i forandring betød fælles forberedelse om møder om eftermiddagen. Målet er nået og lærerne erfarede bedre trivsel og samarbejde. Der er udarbejdet en rapport om forsøget. Sølystskolen At skolen anvender supplerende midler mest rationelt ved at etablere et resursecenter. Her samarbejdes der om at koordinere alle ekstra resurser bedst muligt, således at man undgår overlap. Der arbejdes med at oparbejde en fælles professionsforståelse. Arbejde målrettet med inklusion gennem etablering af Familieklasser. Forældrene er sammen med børnene i skolen. Inspirationen kommer fra England. Evaluering har vist, det har været godt for eleverne, og at forældrene har fået en positiv tilgang til skolen. Lærerne har fået værktøjer og metoder til at tackle eleverne på, når de kom tilbage til klassen. Thorning Skole Projekt Lærer- og ledelsesarbejde i forandring medførte en ny struktur og organisering gennem arbejde med fremtidsværkstedsmodel. Der er arbejdet med ny struktur på skoledagen, nye læringsformer, kulturkanon og organisering med henblik på at opfylde målene for skolereformen. Ændring af den fysiske placering for inklusions- og indskolingsklasser med henblik på et øget samarbejde. Målet er et stadig tættere samarbejde mellem grundskolen og inklusionsklasserne. Et nyt læringsmiljø i pausearealerne med IT-udstyr mv. for skolens ældste klasser. Trivsel og læring og nye venskaber opstår mellem grundskolen og inklusionsklasserne. Vestre Skole At øge inklusionen gennem deltagelse i drengeprojektet for at sikre, at de oplever det menighedsfuldt og relevant i forhold til egen læring og fællesskabet på skolen. En 3-årigt it- og fagdidaktisk arbejde, hvor målet har været at ændre medarbejdernes didaktiske praksis. Skolen har indgået et flerårigt samarbejde med VIA Læreruddannelse i Silkeborg om udveksling og IT/medieklasser. Derudover er skolen netop blevet udpeget som demonstrationsskole af Undervisningsministeriet. I arbejdet med skolereformen har elevrådet været inddraget på skolebestyrelsesmøder. En ny struktur med fase- og hustænkning er med til at understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vinderslev Skole At samle alle indsatser og formulere rammerne for en skoledag, under Et faglig løft for livsduelige børn et flerårligt projekt sammen med 5 andre skoler. Skolen og skolebestyrelsen har drøftet, hvad der skal til for at børn kan blive så dygtige, som de kan, og er nået frem til en lang række konkrete handlinger og mål for lærere, elever og forældre. De opstillede tegn viser, om elever og lærere er på vej mod målet. Side 15 af 51

16 Virklund Skole Arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer ved udvikling af medarbejdernes kompetence bl.a. gennem uddannelse i Cooperative Learning og forbedring af de fysiske rammer for at muliggøre, at eleverne kan arbejde selvstændigt i hold. Med udgangspunkt i skolens egen model for fremtidens skole er der arbejdet med at blive klar til folkeskolereformen. Arbejdet er sket gennem dialogprocesser for medarbejderne med fokus på nytænkning, innovation og kreativitet. Et af succeskriterierne har været, at medarbejdere og ledelse skulle se frem til at komme i gang med den nye skolereform. Voel Skole Styrke børnenes motorik for at forbedre deres almene faglige læring motorikken er på skemaet. Der er samtidig et tværfagligt samarbejde med 0-6 årsområdet, hvor der er skaffet eksterne midler. Etablering af et styrket kompetencecenter. AKT-kompetencen er placeret hos pædagogerne, hvilket giver mere fleksibilitet. Læsevejleder placeret i læringscentret med læsevejledning af eleverne. Det giver overblik over alle eleverne færdigheder og dermed skræddersy forløb for enkeltelever. At arbejde med dialogspind på forskellige niveauer i organisationer. Målet er ikke nået grundet en gennemgribende organisationsændring. Dybkær Specialskole Implementering af tværfag, hvor elever med samme undervisningsbehov samles på tværs af elevgrupper. Målet er nået og fungerer nu som en naturlig del af skolens ugeprogram. Gevinsten er, at undervisningen er målrettet den enkelte elev. Ændringen er gennemført gennem forskellige forløb som skole i naturen og skolesport samt mindre tværfagsforløb som f.eks. dans, musik, pigegruppe og billedkunst. Gennemførsel af en ny 3-årig kompetenceudviklingsplan med fokus på elevernes læring og udpegning af en række faguddannede medarbejdere til forskellige faglige funktioner. Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskoles overordnede ramme er Ungdomsskoleloven. Den er derfor ikke forpligtet af lovgivningen om folkeskolen til at udarbejde en kvalitetsrapport, men skolen er forpligtet til at udarbejde en institutionsaftale. Silkeborg Ungdomsskole har alligevel valgt at benytte den samme skabelon som de øvrige folkeskoler. Ungdomsskolen består af forskellige afdelinger, hvoraf flere er for unge med særlige behov. Skolen har udarbejdet en virksomhedsplan for skolens samlede virksomhed. Skolens fokus er at bidrage til målet om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der samarbejdes derfor med byens ungdomsuddannelser for at give de enkelte elever det bedst mulige grundlag for at træffe et valg om deres fremtidige uddannelse. 50 % af eleverne forsætter på en gymnasial uddannelse. Højmarkskolen er udvalgt som en af 5 modelskoler for heltidsundervisning. Evalueringsinstituttet (EVA) følger skolen de kommende år. Skolens mål var været at genoprette arbejdsglæden efter sidste års lockout og arbejde med en ny struktur og hverdag for bedst muligt at understøtte de unges skoletid. Derudover er skolen påbegyndt et samarbejde med folkeskolerne om overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser. 2. Metoder og processer fremtidig udvikling I dette afsnit beskriver skolerne, hvad de vil arbejde med i skoleåret 2014/15. Side 16 af 51

17 Skolerne har beskrevet mål, hvilke handlinger de iværksætter, og hvilke tegn der er på, at målene nås (succeskriterier). I nedenstående underafsnit er det kort beskrevet, hvilke emner flere af skolerne vil arbejde med. I de enkelte skolers kvalitetsrapporter er det muligt at læse skolens samlede mål for skoleåret 2014/ Folkeskolereformen Samtlige skoler nævner skolereformen som et mål, der skal arbejdes videre med i 2014/15. Sidste års mål havde fokus på sikker drift, på organisering af en længere og mere varieret skoledag, indretning af lærerarbejdspladser og hvordan man med udgangspunkt i egen praksis kunne implementere skolereformen. Målene for 2014/15 er i langt højere grad rettet mod læringsmålstyret undervisning og ledelse af læringsprocesser. Fokus på medarbejderne og arbejdsmiljøet Der er en opmærksom på, at medarbejderne i forbindelse med skolereformen og de ændrede arbejdsvilkår oplever en hektisk og stressende hverdag. Ans Skole skriver: Derfor bliver det vigtig at finde en arbejdsform og samarbejde, der giver tid og rum for en tilfredsstillende hverdag. På Sjørslev Skole er et af succeskriterierne, at medarbejderne oplever, de har gode muligheder for forberedelse og samarbejde. Balleskolen vil afholde en række evalueringsmøder i løbet af skoleåret, nogle af evalueringspunkterne vil være Er det en god ramme for den professionelle voksnes opgave? Er det en god arbejdsplads og dagligdag som medarbejder? Holddeling og en mere varieret skoledag Flere skoler har fortsat et mål om at udvikle og arbejde med holddannelse og den traditionelle fagopdelte dag (Funder/Kragelund Skoler). Bryrup Skoles mål er at gøre fleksibel holddannelse til en naturlig del af måden hvormed vi arbejder på at udfolde børnenes faglige og sociale potentialer bedst muligt. Gødvadskolen vil organisere sig mere med holddeling som ude/hjemme, projektdage i faste strukturer og inddrage SFO som læringsrum. Balleskolen vil bruge tid på at udnytte muligheden for holddeling og herefter opsætte mål for, hvor stor del af tiden børnene skal være i klassen og på hold med fokus på skolereformens formulering alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Fårvang Skole og Skægkærskolen vil arbejde på at udvikle en mere varieret og spændende skoledag. Thorning Skole har opbygget en helt ny struktur med 2 daglige moduler med fælles morgenbånd til aktiviteter og faglig fordybelse. Frisholm Skole vil også arbejde med morgenbånd med fordybelsestid, bevægelsestid for klasse og ekstra motion for klasse to gange ugentligt. Vestre Skole har nytænkt skolestrukturen, således at der kun er to faser på skolen. Fra undervisningsmål til læringsmål og ledelse af læringsprocesser Mange skoler beskriver i deres mål, at de vil gå fra undervisning til læring med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål. Funder/Kragelund Skoler vil gennem de næste to år have målrettet fokus på ledelse af læringsprocesser, hvor synlige læringsmål skal være en væsentlig del af deres praksis. Silkeborg Ungdomsskole vil ligeledes arbejde med synlig læring, hvor der er en klar målsætning for faglig og social læring. Et af målene er også at skabe et fælles sprog for alle medarbejderne og læringsstyret undervisning. Gjern Skole vil bruge udvalgte emner til at øve sig i at arbejde med læringsmål, operationalisere læringsmålene og afprøve redskaber til at følge op på, i hvilken grad målene nås. Virklund Skoles mål er, at personalet ved udgangen af skoleåret 2014/15 er klar til at udfolde arbejdet med læringsmål i den daglige praksis. Side 17 af 51

18 Bryrup Skole skriver: at få skabt en fælles bevidsthed om, hvad det at arbejde med læringsmål fremfor undervisningsmål har af betydning i de professionelles daglige praksis. Hvinningdalskolens mål er også at arbejde målstyret og vidensbaseret med henblik på at styrke alle elevers læring. Et af Sølystskolen succeskriterier er, at medarbejderne i fritidsdelen også bliver i stand til at opstille læringsmål for deres aktiviteter. Grauballe Skole er inspireret af Stonefield School fra New Zealand, der arbejder med et nyt koncept for børns læring. Buskelundskolen arbejder med implementering af skolereformen gennem Nye Fællesskaber. Målet er bl.a. en rapport og en film, der skal formidle skolens resultater. Flere skoler har haft eller vil afholde kursusdage eller pædagogiske dage, hvor temaet er synlig læring. Her anvendes eksterne oplægsholdere, herunder læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet (Hvinningdalskolen, Bryrup Skole og Thorning Skole). Fremme af elevernes læring og trivsel samt udvikling af elevplaner Skolerne er meget optaget af at fremme elevernes læring og trivsel. For at fremme denne udvikling ønsker flere at arbejde med en ny version af elevplanen. Skægkærskolen vil i samarbejde med bestyrelsen udvikle trivselsgrupper og konflikthåndteringstiltag med eleverne og øge bemandingen i pauserne. Voel Skole vil gennem videndeling i teams få en fælles procedure for læring, trivsel og en fælles konfliktløsningsmodel. Resenbro Skole og Frisholm Skole vil arbejde med en ny version af dynamiske elevplaner med fokus på læring og trivsel. Dybkærskolen vil formulere en inklusionsplan, der kan supplere deres trivselspolitik, og Thorning Skole ønsker et tættere samarbejde mellem børn og voksne fra grundskolen og inklusionsklasserne. Langsøskolen har udover det fælles indsatsområde om læringsmål og læringsfællesskaber valgt at arbejde med særlige indsatsområder for indskoling, mellemtrin og overbygningen. I indskolingen er der særligt fokus på en styrkelse af forældresamarbejdet ved andre strukturer på forældresamtaler, etablering af trivselsgrupper og afholdelse af temaarrangementer. Målet for mellemtrinnet er sammenhæng omkring de praktisk-musiske fag, og for overbygningen er målet at koble valgfag til projektopgaver. Indretning, læringscenter og en mere varieret skoledag Skolerne er optaget af at skabe varierede læringsmiljøer med henblik på at understøtte læring og trivsel for børnene. Et af målene for Sorring Skole er at få indrettet skolen, så den er inspirerende, kreativ og rummelig, så der er gode og varierede læringsmiljøer. Dybkær Specialskole vil fokusere på, hvordan de fysiske rum, æstetikken, og elevernes læring kan gå op i en højere enhed, så de rammer, vi har til rådighed, i endnu højere grad bliver en hjælpende medspiller i det pædagogiske arbejde. Sejs Skole vil reorganisere deres læringscenter i tråd med den nye bekendtgørelse og forsøge at knytte specialcenter og læringscenter tættere sammen. Vinderslev Skole vil ændre deres skolebibliotek til et pædagogisk læringscenter med henblik på at styrke medarbejdernes læringsforståelse og gøre brugen af digitale læremidler nemmere. Fårvang Skoles mål er at være med til at udvikle en mere varieret skoledag og udvikle den understøttende undervisning. Ans, Kjellerup og Vestre Skolers mål er udvikling af konceptet omkring Side 18 af 51

19 FabLab (Fabrication Laboratorium), hvor IT bruges til at fremstille fysiske genstande, der er med til at understøtte en mere varieret skoledag. Synlig ledelse, feedback og evalueringskultur En af forudsætningerne for at lykkes med implementering af folkeskolereformen er synlig ledelse, feedback og evalueringskultur. Dybkærskolens mål er at arbejde med læringsledelse og evaluering. Gjern Skoles mål er at evaluere det arbejde, de er i gang med, med henblik på tilpasning og justering af skoledagen, så træning er en del af skoledagen for alle elever. Sølystskolen samarbejder med en læringskonsulent fra Undervisningsministeriet. Målet er synlig ledelse ved at ledelsen arbejder med feedback, således at medarbejderne oplever en tættere dialog med mellemleder med fokus på deres kvalitet i arbejdet. Hvinningdalskolens røde tråd er ligeledes arbejdet med læringsmål og læringsledelse i en erkendelse af, at alt det, vi gør, skal flytte noget hos børnene Andre mål i tilknytning til skolereformen Flere skoler arbejder med andre mål, der på forskellig vis knytter sig til arbejdet med folkeskolereformen. De fleste af målene er der arbejdet med i flere år, og nogle af målene indbefatter samarbejde mellem flere skoler. Buskelundskolen samarbejder med børnehaven og dagplejen om udvikling af digital portfolio, der skal kunne bruges som læringsredskab med udgangspunkt i det enkelte barn. Vinderslev Skoles mål er lokale samarbejder, hvor medarbejdere i dagtilbud og skoler får inspiration fra hinandens faglighed. Der gennemføres i løbet af året mindst et initiativ, der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole. Kjellerup Skole vil styrke deres internationale profil ( Erasmus-projekt og Kina på Skemaet ) ved at tænke det ind i undervisningsforløb, hvor det er relevant. Skolens har også et mål om at udvikle en model, så tosprogede elever hurtigt bliver tilknyttet en almindelig klasse. Gjessø Skoles mål er at gøre Projekt Gjessøs Børn permanent. En evalueringsrapport skal være med til at overbevise beslutningstagere om projektets bæredygtighed. Grauballe Skole har modtaget kr. fra en sundhedspulje og skal i samarbejde med en frivillighedskoordinator, DGI og med elever fra overbygningsskolen Fårvang arbejde med målet Åben skole og en ny frivillig forening. Virklund Skole er valgt som demonstrationsskole af Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Målet er at videreudvikle deres udeskolepraksis, så det kan bruges af alle klassetrin og fag. Silkeborg Ungdomsskole arbejder videre med målet om at være en del af en fælles valgfagsportefølje for overbygningsskolerne i Silkeborg. 3. Ledelse og strategi skoleledernes anbefalinger I dette afsnit er skoleledernes anbefalinger grupperet i små underafsnit. De fleste anbefalinger vedrører skolereformen, men berører også andre områder. Skoleledernes anbefalinger er i overvejende grad i overensstemmelse med den enkelte skoles skolebestyrelser. Se bilag A. Her er alle skoleledernes anbefalinger samlet. Side 19 af 51

20 Bilag A lægges på Silkeborg Kommunes hjemmeside sammen med den endelige kvalitetsrapport Rød tråd i indsatserne og tid til implementering Noget af det, som skolelederne understreger tydeligt, er betydningen af at skabe en rød tråd i indsatserne og at få arbejdsro til implementering af indsatser i forbindelse med skolereformen. En skoleleder skriver: Det vil være godt for udviklingen, hvis der var krav om, at skolelederne skulle forholde sig til maksimalt to fokusområder, der havde direkte relation til skolereformen, og at de valgte indsatsområder havde et tidsperspektiv, der er længere end et skoleår. En skoleleder nævner, at det er vigtigt, at de gamle fokusområder omkring tildelingsmodel, inklusion og læsning fortsat har Skoleafdelingens bevågenhed, så de seneste års store indsatser ikke drukner. Holde dialogen mellem skole, forvaltning og det politiske niveau varm Et andet forhold, der berøres i skoleledernes anbefalinger, er, at der er stor brug for politisk støtte og forståelse i forhold til det omfattende forandringsarbejde, som skolerne er i gang med. En skoleleder opfordrer til at fortsætte den konstruktive linje med tillid til professionelle ledere og medarbejdere og offentlig anerkendelse af det arbejde, der dagligt udføres på skolerne. En anden skoleleder skriver: Der er brug for, at den respekt, der skal være omkring arbejdet, italesættes også fra politisk hold. Flere skoleledere opfordrer politikerne til at komme på besøg og på den måde holde dialogen varm. Kompetenceudvikling og støtte til ledere I ledelsesøjemed er udfordringen for flere skoleledere at blive bedre til at skabe rum og tid til at være mere omkring undervisningen og at give sparring til lærerne på dette. Nogle skoleledere peger på, at der er brug for tæt ledelsesopfølgning og praksisnær kompetenceudvikling, mens andre peger på støtte til udvikling af nye organisationsformer. Hertil kræves kompetencer, som ikke automatisk er en del af skoleleder-værktøjskassen, som en skoleleder udtrykker det. En skoleleder fremsætter forslag om, at der på kommunalt plan bliver udviklet en kompetenceoversigt for, hvad det fordrer at give lederen/ledelsen et kompetenceløft. Enkelte skoleledere opfordrer politikerne til at kigge på strukturen for det samlede skolevæsen og stiller spørgsmålet: Passer vores struktur og tildelingsmodel til fremtidens skole? Tydelig rammesætning med stort lokalt ledelsesrum Et andet aspekt, som nævnes, er betydningen af tydelig rammesætning og et stort lokalt ledelsesrum. Hermed menes bl.a. en så fleksibel lærerarbejdstidsaftale som muligt. Andre påpeger, at positiv mobilisering af alle professionelle kræfter er vigtigt og at det er godt med ro på den kommunale aftale med de professionelle parter. Økonomi og resurser Mange skoleledere anbefaler yderligere investeringer for at kunne indfri skolereformens mål. Dette gælder bl.a. i forhold til skolereformens målsætning om, at alle børn skal blive så dygtige, de kan. En skoleleder skriver: Den afsatte økonomi for skoleåret 2014/15 er ikke tilstrækkelig til at tilgodese børn, som skal modtage supplerende undervisning, børn som er dygtige, men skal have yderligere udfordringer, samt børn der har adfærdsmæssige udfordringer inklusion. Dermed er det rigtig svært at indfri forventningerne til den nationale målsætnings punkt 1. En anden skoleleder skriver: Vi glæder os over det store fokus, der er på skoleområdet, og vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at det også fremadrettet er nødvendigt med betragtelige investeringer for at nå i mål med reformen. Noget af det, som påpeges i denne sammenhæng, er nødvendigheden af modernisering af de fysiske rammer på skolerne. Skolereformen fordrer fleksibilitet i skolernes organisering af undervisningen, som igen stiller nye krav til de fysiske rammer. Side 20 af 51

21 Efter og videreuddannelse af medarbejdere Flere skoleledere nævner kompetenceudvikling af medarbejdere som et vigtigt element i udrulningen af skolereformen og ser Skoleafdelingen som en vigtig samarbejdspartner i at få dette gennemført. En skoleleder udtrykker ønske om, at der er muligheder for at uddannelsen kan gennemføres sideløbende med at passe den øvrige del af jobbet, da det også har betydning for medarbejderne. Pædagogernes rolle i skolereformen Nogle skoleledere nævner pædagogernes rolle i skolereformen og efterspørger en tydeligere strategi for skolefritidsordningernes virke i den fremtidige skole. En skoleleder skriver: Det pædagogiske personale spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe en varieret skoledag, nye muligheder for trivselsarbejde, og bryde den sociale arv deres opgaver må ikke nedprioriteres. De er vigtige for børnenes læring og trivsel i skolereformen. En anden skoleleder nævner klasserumsledelse som et potentielt kompetenceudviklingsområde for ansatte i SFO og klub. 4. Resurser Skolernes budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 2013 og Budget Se skolernes rammebetingelser i bilag B Bilag B lægges på Silkeborg Kommunes hjemmeside sammen med den endelige kvalitetsrapport 4.1 Skolernes arbejde med bevillingsmålene I skoleåret 2013/14 har skolerne arbejdet med de politisk besluttede bevillingsmål: Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken. Lokale samarbejder. Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform. Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der er beskrevet 5 succeskriterier for skolernes arbejde med dette bevillingsmål. Kvalitetsrapporterne vidner om, at skolerne er godt med på de fleste succeskriterier. I forhold til anvendelse af digital portfolio til dokumentation og dialog med henblik på samspil med forældre skriver flere skoler, at de enten er i gang med eller skal i gang med at udvikle praksis herfor. Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken Skolerne har dels sendt medarbejdere på kompetencegivende kurser i læringsforståelse og mediepædagogik, men har også brugt videndeling på skolen som kompetenceudvikling. Skolerne giver generelt udtryk for, at de har en god kompetencedækning. Lokale samarbejder Skolerne har mange forskellige typer af lokale samarbejdsformer. Heraf kan nævnes: fælles faglige møder og samarbejdsfora mellem dagtilbud og skole, årlige trivselsarrangementer på tværs af dagtilbud og skole, afprøvning af digital sprogvurdering i børnehaven, 0. og 3. klasse, tværfagligt samarbejde med fokus på motorik, mediepatruljer, hvor skolebørn underviser børnehavebørn i brugen af ipads, strategidag for ledere i børnehave og skole med ideudveksling m. fl. Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform Kvalitetsrapporterne vidner om, at skolerne har arbejdet med kvalitetsudvikling af skolen gennem medskabende og dialogbaserede processer på skolerne. Skolerene har bl.a. arbejdet med at udvikle Side 21 af 51

22 en ny ramme for skoledagen og nye arbejdspladser til lærere og pædagoger. Sorring Skole nævner f.eks., at projekt Lærer- og ledelsesarbejde i forandring gav dem gode muligheder for at forberede reformen og finde løsninger. Med hensyn til at synliggøre kvalitetsudviklingen, bl.a. gennem udarbejdelse af indikatorer, der viser status og udvikling af skolens kvalitet, skriver flere skoler, at de afventer udarbejdelsen af disse indikatorer, men at de naturligvis arbejder med obligatoriske testformer. I forhold til målindikatorer for børnenes trivsel har skolerne fortrinsvist brugt eksisterende værktøjer eller købt værktøjet Klassetrivsel. Enkelte skoler venter på den nye nationale trivselsundersøgelse. Flere skoler skriver, at deres trivselsundersøgelse viser god trivsel blandt eleverne. Der foreligger ikke et samlet billede på baggrund af kvalitetsrapporterne. I forhold til forbedring af arbejdsmiljøet skriver flere skoler, at de har set en positiv udvikling siden sidste undersøgelse. 5. Kompetencedækning af fagene Indholdet i afsnit 5.1 er ændret i forhold til tidligere kvalitetsrapporter. De tilhørende figurer kommer fra LIS (ledernes informationssystem) og skal ifølge bekendtgørelsen indgå i kvalitetsrapport 2.0. Det er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22 at redegøre for, i hvilket omfang kommunens lærere har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i fagene. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning, som beskrevet i aftalen om folkeskolereformen. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 i 95 % af tiden skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Figurerne 5.1 til 5.4 omfatter 1. til 10. klassetrin i fagene: dansk, engelsk, tysk (tilbudsfag), kristendomskundskab, historie, samfundsfag, idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, madkundskab, matematik, fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik. Af figur 5.1 fremgår det, hvor stor kompetencedækningen er i Silkeborg i de planlagte undervisningstimer for skoleårene 2012/13 og 2013/14. Heraf fremgår det, at kompetencedækningen er en anelse lavere i Silkeborg end på landsplan. I figur 5.2 ses det, hvordan kompetencedækningen fordeler sig på fag, i figur 5.3 hvordan fordelingen er på klassetrin og i figur 5.4, hvordan kompetencedækningen ser ud på de enkelte skoler. Side 22 af 51

23 Figur 5.1 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Figur 5.2 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Side 23 af 51

24 Figur 5.3 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Figur 5.4 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole 5.1 Skolerne egne kommentarer til efter- og videreuddannelse I kvalitetsrapporten har skolerne under dette punkt skrevet, hvilke efter- og videreuddannelser, kurser og pædagogiske arrangementer medarbejderne har været på i skoleåret 2013/14. Alle skoler har haft medarbejdere afsted på en eller anden form for efter- og videreuddannelse. Medarbejderne har bl.a. været på uddannelse i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anderken- Side 24 af 51

25 dende Pædagogik) og AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel). Mange lærere har færdiggjort eller er i gang med uddannelse i undervisningsfagene (tidligere linjefag) i dansk, engelsk og matematik, i praktik- og læsevejleder, i medie- og it-pædagogik samt andre fagrelaterede kurser. En del af skolernes ledere er i gang med diplom i ledelse. Kursusafgiften er for hovedpartens vedkommende betalt af Skoleafdelingens centrale pulje for efterog videreuddannelse. Herudover har skolerne selv arrangeret forskellige kurser for dele eller hele af medarbejdergruppen. Der har bl.a. været afholdt visionsdage om udmøntning af skolereformen, teamsamarbejde og organisering af den længere skoledag. Flere af de afholdte kurser og temadage er foregået i samarbejde med eksterne oplægsholdere. Erfaringen er flere steder, at det giver større effekt, når flere medarbejdere er afsted på samme kompetenceudvikling. Man prioriterer også længerevarende forløb fremfor korte kurser. 6. Medarbejderresultater rammebetingelser 6.1 Undervisningsandel af totaltid Se rammebetingelserne i bilag C med en oversigt over klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisningen. 6.2 Elev/lærer kvotient Se rammebetingelserne i bilag C med opgørelse over elev/lærer-kvotienten for skoleåret 2013/14. Bilag C lægges på Silkeborg Kommunes hjemmeside sammen med den endelige kvalitetsrapport 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdet i afsnit 7 er ændret meget i forhold til tidligere kvalitetsrapporter. Langt hovedparten af underafsnittene med tilhørende figurer skal ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapport 2.0 indgå som en del af den kommunale kvalitetsrapport. Det vil fremgå af de enkelte underafsnit, om de kommer fra den gamle kvalitetsrapport, er besluttet af Børne- og Ungeudvalget, eller om kravet kommer fra den nye bekendtgørelse. 7.1 Læseresultater Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde den 12. august 2014, at skolerne skulle udfylde dialogspind for læsning. Desuden besluttede de succeskriterierne for læsning i pkt. 7 Faglige resultater: Den enkelte skole og det samlede skolevæsen fastholder læseresultaternes niveau fra 2012/13 til 2013/14 i 1. og 2. klasse. Af sidste års kvalitetsrapport fremgik det, at resultaterne fra skoleåret 2012/13 ikke kunne holde i forhold til foregående år. En af faktorerne var, at kontinuiteten i undervisningen blev brudt i flere uger i forbindelse med påske og lockout. Brud på kontinuiteten i læseindlæringen har især stor betydning i forhold til gruppen af usikre og svage læsere. Se figur 7.3.5, hvor der er sket en lille stigning i antallet af dårlige læsere fra skoleåret 2012/13 til 2013/14 i 2. klasse i de nationale test. Læsning har fortsat skolernes store bevågenhed. Den enkelte skole er meget opmærksom på at fastholde, systematisere, videreudvikle og forbedre arbejdet med bl.a. udvikling af læsestrategier og Side 25 af 51

26 brug af læsevejledere. I afsnit 3.1 er det mere udførligt beskrevet med eksempler, hvordan skolerne arbejder med læsning. Anvendelse af et nyt læseprøvesystem I skoleåret 2014/15 har hovedparten af skolerne anvendt et nyt læseprøvesystem Skriftsprogsudvikling. Den hidtil anvendte test (OS) er på nogle områder forældet. Eleverne kunne f.eks. ikke genkende flere af illustrationerne i testmaterialet. Det nye læseprøvesystem giver lærerne flere muligheder for at følge læse- og skriftsprogsudviklingen hos den enkelte elev og klassen. I forhold til den hidtil anvendte test er læseprøvesystemet derfor et bedre redskab til at vurdere den enkeltes elevs læsestrategi og få et overblik over færdighederne i klassen. Prøven kan bruges til at vurdere en elevs eller klassens fremskridt i løbet af året. Måden at opgøre elevernes læsefærdigheder ikke er umiddelbart sammenligelig i de to test. Derfor har det været nødvendigt at udarbejde en omskrivningsfaktor for at sammenligne resultaterne af de nye ordlæseprøver med de tidligere OS-prøver. Læs mere om omskrivningsfaktorerne i bilag D. Bilag D lægges på Silkeborg Kommunes hjemmeside sammen med den endelige kvalitetsrapport På trods af den usikkerhed der er i, at de to test ikke er umiddelbart sammenligelige, er det Skoleafdelingens vurdering, at den enkelte skole og det samlede skolevæsen har været i stand til at fastholde læseresultaterne fra 2012/13 til 2013/14 i 1. og 2. klasse (se bilag D). Det underbygges i de nationale test, hvor testresultaterne over en 3 årig periode viser fremgang for alle 2. klasserne og fremgang i antal af de allerdygtigste elever. 7.3 Nationale fastsatte mål og resultattal I Kvalitetsrapport 2.0 er nedenstående seks mål og resultattal obligatoriske indikatorer. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Oplysningerne om den enkeltes skoler resultater er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Målene er, at Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Side 26 af 51

27 Af figur ses det, at andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning ligger en smule over landsgennemsnittet. Set over en 3 årig periode er der sket en stigning af elever med gode resultater på 3 % i 2., 4. og 6. klasse. I 8. klasse er der til gengæld sket et fald på 4 % fra 2012/13 til 2013/14. Andelen af elever med gode resultater i matematik er på niveau med eller over landsgennemsnittet. I 3. klasse er der over en 3 årig periode sket en stigning på 7 % og i 6. klasse er stigningen på 10 %. Se figur Over en 3 årig periode ligger andelen af de allerdygtigste elever til dansk, læsning i 2. klasse et par procent over landgennemsnittet. I 4. og 6. klasse ligger antallet af de allerdygtigste elever en smule lavere både i forhold til landgennemsnittet og i forhold til 2. klasse. I 8.klasse er der sket en markant stigning på 8 % over en 3 årig periode. Se figur I figur ses andelen af de allerdygtigste elever til matematik. I 4. og 6. klasse har der været en stigning på henholdsvis 3 % og 4 %. Stigningen har ligget stabilt i 2 år. Andelen af de allerdygtigste elever ligger over landgennemsnittet. Af figur fremgår det, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning gennem 3 år og på alle klassetrin ligger under landsgennemsnittet. Andelen af dårlige læsere er en smule højere på mellemtrinnet sammenlignet med 2. og 8.klasse. I matematik ligger andelen af elever med dårlige resultater i Silkeborg også under landsgennemsnittet. Der er sket et fald på 4 % fra 2011/12 til 2013/14. Se figur Figur Andel elever med gode resultater i dansk, læsning Side 27 af 51

28 Figur Andel elever med gode resultater i matematik, Silkeborg Figur Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Silkeborg Figur Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Silkeborg Side 28 af 51

29 Figur Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Silkeborg Figur Andel elever med dårlige resultater i matematik, Silkeborg 7.4 Afgangsprøveresultater Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Som det fremgår af nedenstående figurer for karaktergennemsnittet i de bunde prøver, har skolerne i Silkeborg ligget en smule over landsgennemsnittet de seneste 3 år. Det fremgår også, at gennemsnitskarakteren er steget både på landsplan og i kommunen. Af figur til ses det, at skolerne samlet set gennem de sidste 3 år har ligget over landsgennemsnittet i de bundne prøver og i dansk og matematik. Figur viser karaktergennemsnittet i bundne prøvefag pr. skole. Tre skoler placerer sig lige under landsgennemsnittet. Af figur 7.4.6, karaktergennemsnit i dansk pr. skole, fremgår det, at to skoler ligger en smule under landsgennemsnittet. I figur 7.4.7, karaktergennemsnit i matematik, ligger to skoler også under landgennemsnittet. Side 29 af 51

30 Ser man på karaktergenemsnittet for piger og drenge i de bundne prøvefag, er der en forskel i hele kommunen på 1,2 (figur 7.4.8). Figur viser, at karaktergennemsnittet i dansk for pigernes vedkommen ligger højere end drengenes, det omvendte gør sig gældende for matematik (figur ). Et resultat der også gør sig gældende på landsplan. Figur viser karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fordelt på piger og drenge på kommunens skoler. Den røde streg viser landsgennemsnittet, og den grå steg viser Silkeborg Kommunes gennemsnit. Figuren viser, at der er stor forskel på pigernes og drengenes karkaktergennemsnit ved de afsluttende prøver i de bundne prøvefag. På elleve skoler ligger drengens gennemsnit under landsgennemsnittet. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Silkeborg Figur Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Side 30 af 51

31 Figur Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, 2014 Side 31 af 51

32 Figur Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, 2014 Figur Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Silkeborg Side 32 af 51

33 Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn, 9. klasse Figur Karaktergennemsnit i dansk fordelt på køn, 9. klasse Figur Karaktergennemsnit i matematik fordelt på køn, 9. klasse Side 33 af 51

34 Figur Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). 7.5 Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik I kvalitetsrapport 2.0 er det en obligatorisk indikator at beskrive, hvor stor en andel af 9. klasse fra et skoleår, der får mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved Folkeskolens Prøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal forlade skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Side 34 af 51

35 Af figur ses det i hvor høj grad Silkeborg Kommunes skoler opfylder målsætningen om, at alle elever skal opnå mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Over en 3 årig periode er andelen af elever med karakteren 2 steget fra 91,9 % til 94,8 %. Den røde streg angiver landsgennemsnittet. Statistikken er beregnet ud fra normalklasser, der indgår således ikke specialskoler i statistikkerne. Der har ikke været tidligere været udarbejdet en målsætning for, hvordan skolerne skal arbejde med at løfte andelen af elever, der forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I figur ses det, at fire skoler i skoleåret 2013/14 opfylder målet om, at alle elever mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. I figur fremgår det, hvordan fordelingen er for drengenes og pigernes vedkommende og af figur 7.5.4, hvordan fordelingen er mellem drenge og piger er på de enkelte skoler. De røde streger viser landsgennemsnittet. Figur Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Side 35 af 51

36 Figur Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Silkeborg Figur Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole og køn, 9. klasse Side 36 af 51

37 Figur Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse 7.6 Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne i de bundne prøver for 9. klasse er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau, uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Side 37 af 51

38 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Karaktergennemsnittet set ud fra socioøkonomisk referenceramme er over 3 årig periode tilfredsstillende. Enkelte skoler placerer sig en smule under den socioøkonomiske referenceramme et enkelt år. Se tabel og tabel Tabel Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Ans Skole 6,8 6,5 0,3 7,2 6,8 0,4 6,4 6,2 0,2 Balleskolen 6,9 7,0-0,1 8,1 7,1 1,0* 7,1 6,8 0,3 Bryrup Skole 7,0 6,7 0,3 6,9 6,7 0,2 6,0 6,3-0,3 Buskelundskolen 7,8 7,7 0,1 7,7 7,6 0,1 7,6 7,6 0,0 Dybkærskolen 7,5 7,0 0,5 7,4 6,8 0,6 6,1 6,2-0,1 Frisholm Skole 6,6 6,6 0,0 6,9 6,4 0,5 6,1 6,1 0,0 Funder Skole 6,8 6,7 0,1 6,8 6,7 0,1 6,5 6,6-0,1 Fårvang Skole 7,4 6,9 0,5 6,8 6,3 0,5 6,3 6,3 0,0 Hvinningdalskolen 7,3 7,4-0,1 8,0 7,7 0,3 7,5 7,2 0,3 Kjellerup Skole 6,6 6,3 0,3 6,4 6,3 0,1 6,2 6,2 0,0 Langsøskolen 7,3 6,8 0,5 6,3 6,3 0,0 6,7 6,6 0,1 Sejs Skole 7,7 7,6 0,1 7,9 7,8 0,1 8,6 8,0 0,6* Skægkærskolen 6,7 6,7 0,0 6,8 7,0-0,2 7,2 7,0 0,2 Sølystskolen 6,9 6,6 0,3 6,6 6,4 0,2 6,4 6,3 0,1 Thorning Skole 7,0 6,6 0,4 6,6 6,4 0,2 6,8 6,7 0,1 Vestre Skole 7,3 7,2 0,1 7,2 7,4-0,2 6,9 7,0-0,1 Virklund Skole 7,3 7,3 0,0 7,6 7,7-0,1 7,4 7,3 0,1 Side 38 af 51

39 Tabel Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skoleår 2011/ /2014 Skole Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Ans Skole 6,7 6,3 0,4 Balleskolen 7,5 6,9 0,6* Bryrup Skole 6,7 6,6 0,1 Buskelundskolen 7,7 7,6 0,1 Dybkærskolen 7,1 6,8 0,3 Frisholm Skole 6,6 6,4 0,2 Funder Skole 6,6 6,5 0,1 Fårvang Skole 6,9 6,5 0,4* Hvinningdalskolen 7,6 7,5 0,1 Kjellerup Skole 6,4 6,2 0,2 Langsøskolen 6,7 6,5 0,2 Sejs Skole 8,0 7,6 0,4* Skægkærskolen 6,9 6,9 0,0 Sølystskolen 6,6 6,4 0,2 Thorning Skole 6,8 6,5 0,3 Vestre Skole 7,1 7,2-0,1 Virklund Skole 7,4 7,4 0,0 7.7 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne tre måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have mindst én ungdomsuddannelse. Figur viser, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, ligger på 27,8 % i Silkeborg mod 34,2 % på landsplan (figur 7.7.1). Af figur fremgår, hvor mange % af eleverne der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 måneder. Elleve skoler liggger under landsgennemsnittet. Side 39 af 51

40 Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Silkeborg Side 40 af 51

41 Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne som 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Figur 7.8.1, figur og figur viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis på landsplan, i Silkeborg og for skolerne i Silkeborg. Her placerer eleverne i Silkeborg sig lidt over landsgennemsnittet. På tretten skoler ligger gennemsnittet over og nogle steder langt over landsgennemsnittet. Side 41 af 51

42 Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Silkeborg Side 42 af 51

43 Figur Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Silkeborg Andel af 9. klasse, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel og er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Figur viser, at andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, i Silkeborg procentvis er steget en anelse fra 2010 til Side 43 af 51

44 Figur Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Silkeborg 7.10 Ungdomsuddannelsesstatus efter 9 måneder Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Af figur fremgår det, hvordan status er, 9 måneder efter at de unge forlader grundskolen. Andelen, der er i gang, har afbrudt deres uddannelse eller ikke har påbegyndt deres uddannelse, har ligger stabilt de sidste 3 år. I 2011/12 har 80,4 % påbegyndt deres ungdomsuddannelse, heraf har 95,3 % fastholdt deres uddannelse efter 9 måneder (figur ). Side 44 af 51

45 Figur Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Silkeborg Figur Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Silkeborg 7.11 Inklusion og andelen af elever der undervises i almenundervisningen Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om andelen af elever, der undervises i den almene undervisning og andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve. Formålet med indikatorerne er at følge op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Der er en målsætning om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. På landsplan er der 95,2 % der i skoleåret 2013/14 modtager undervisning i den almene undervisning i hele landet. Det fremgår af figur at Silkeborg Kommunes skoler i skoleåret 2013/14 har opnået målsætningen om, at 96 % af eleverne skal undervises i den almene undervisning. Side 45 af 51

46 Figur Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i Silkeborg (bopælskommune) 7.12 Resultater for tosprogede elever Indikatoren Andel elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog beskriver, hvor stor en andel af kommunens elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Indikatorerne er ikke en obligatorisk i kvalitetsrapport 2.0, men hører med i den nuværende kvalitetsrapport. Det samlede antal af tosprogede elever er pr. 16. januar 2014 ca. 731, hvilket svarer til ca. 6,5 % af det samlede antal elever i folkeskolen samt 10. klasser på Silkeborg Ungdomsskole. Den 19. februar 2009 var der 588 tosprogede elever. Tabellen angiver gennemsnitskarakterer for 9. klasses elever med et andet modersmål end dansk samt for elever med dansk som modersmål i de obligatoriske prøvefag. Tabel Folkeskolens Prøver 2013 og 2014, Silkeborg Kommune Karaktergennemsnit FSA FSA Tosprogede elever Etniske danske elever Disciplin Dansk Mundtlig 7,35 7,04 7,90 7,84 Dansk Retskrivning 5,27 5,65 6,84 6,65 Dansk Læsning 5,04 5,54 6,83 6,88 Dansk - Skr. fremstilling 5,92 6,46 7,01 6,89 Engelsk Mundtlig 7,15 6,84 7,73 7,86 Matematik Problem 4,96 4,62 7,00 6,81 Matematik Færdighed 5,59 5,19 7,50 7,38 Fysik/kemi - Praktisk/mundtlig 5,19 4,81 6,50 6,91 Kilde: Tabulex Side 46 af 51

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER. Skoleåret 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR SILKEBORG KOMMUNES FOLKESKOLER Skoleåret 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLECHEFENS FORORD... 5 1. INDLEDNING... 7 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med

Læs mere

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15. Billede fra FabLab

Kvalitetsrapport. for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15. Billede fra FabLab Kvalitetsrapport for Silkeborg Kommunes folkeskoler Skoleåret 2014/15 Billede fra FabLab Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Skolechefens forord... 3 1. Indledning... 5 1.1 Arbejdet

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Dagsordenpunkt Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: Dr16610 Sags-ID: EMN-2015-01327 Resume Den 11 april 2016 er der tiltrådt en bred politisk aftale om den fremtidige

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Voel Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler

Udkast til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Udkast til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 0. Sammenfatning af årets kvalitetsrapport... 3 1. Nøgleresultater pædagogiske

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017 Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere