Kirkebladet Rønninge Sogn December 2014 Januar Februar 2015

Transkript

1 Kirkebladet Rønninge Sogn December 2014 Januar Februar 2015

2 HÅNDARBEJDSCAFÉ I GRUBEHUSET Kunne du tænke dig, at mødes med andre, der også synes at håndarbejde er sjovt og dejligt, eller kunne du måske tænke dig at lære at strikke eller hækle? Vi har startet en håndarbejdscafé i Grubehuset. Vi mødes én torsdag aften om måneden fra kl , men man kan gå tidligere hvis man vil. Det er ikke en fast torsdag, men datoerne frem til februar er bestemt og står forneden og vil også fremgå af hjemmesiden under punktet håndarbejdscafé. Der er ingen aldersbegrænsning og man kan lave lige det håndarbejde man har lyst til indenfor mulighedernes begrænsning. Deltagelse er gratis og det er ikke nødvendigt med tilmelding. Bare kom, medbring håndarbejde og godt humør. Vi giver kaffen/teen, som er gratis. De første gange vil vi have lidt garn og pinde med, til dem der har lyst til at lære at strikke eller hækle, så man lige kan komme i gang. På sigt planlægger vi at arrangere emne-aftener og måske få besøg af designere eller garnbutikker. Vi har også planer om mulige udflugter selvfølgelig håndarbejdsorienteret. Kom og vær med, vi glæder os til at se dig/jer. Foreløbige café-datoer: 20. november, 11. december, 15. januar, 26. februar. Alle dage er torsdage og tidspunkt er kl i Grubehuset ved Rønninge Kirke. Rønninge Menighedsråd Menighedsrådets formand Erik Jørgensen Grønvangen 74, 5550 Langeskov Tlf Kirkeværge Flemming Nielsen Valmuevænget 6, 5550 Langeskov Tlf Organist Birgit Nedergaard Madsen Fasanvej 1, 5540 Ullerslev Tlf Graver Anne Jensen, Gl. Skolevej 7, Rønninge, 5550 Langeskov Tlf Privat tlf (Mandag er fridag) Gravermedhjælper Jens Ove Kristensen Pilelunden Langeskov Kirkesanger Asbjørn Mach Albanigade 11,3, 5000 Odense C Tlf Kirkesanger Birgit Baagøe, Åløkkevej 40, 5800 Nyborg Tlf Grubehuset Tlf

3 Siden sidst Døbte: 3. august Malthe Voxen Mortensen 17. august Sia Uglebjerg Outze 14. september Sebastian Salazar Møller Jørgensen 28. september Alexander Prang Christensen 12. oktober Frida Lindholm Jacobsen 19. oktober Oliver Lissau Gotfredsen Viede: 8. august Helle Lykkegaard Ludvigsen og Kent Jørgen Spanggaard Jørgensen 6. september Ninna Overgaard Hansen og Ulrich Overgaard Andreasen Kirkelig velsignelse: Ingen Begravede/bisatte: 19. juli Elly Ruth Pedersen, 72 år 2. august Hans Erik Hansen, 71 år 29. august Arne Johannes Christiansen, 97 år 11. september Kirsten Marie Linde Sørensen, 86 år 13. september Ellen Hansen, 94 år 21. oktober Grethe Elisabeth Madsen, 90 år Ny hjemmeside Når dette blad udkommer, skulle vores nye hjemmeside meget gerne være i luften. Du finder den, som altid, på enten eller Vi har så meget vi gerne vil have med, at indholdet sikkert vokser fra dag til dag. Ud over alt om kirken, dens historie, præsten og de ansatte, vil du kunne finde alt om vores kommende arrangementer og gudstjenester, samt onlineudgaver af kirkebladet. Prøv at kigge på den! Mere information i næste kirkeblad. 3

4 HVAD SKATTEK Velbesøgt søndagsgudstjeneste i det store telt på kræmmermarkedet i Langeskov Traditionen tro var der igen i år gudstjeneste på kræmmermarkedet i Langeskov, og igen var der mange både kræmmere og lokale, der samledes i det store telt på festpladsen. Den kirkelige handling blev for første gang forrettet af Rønninge Sogns nye præst Arendse Wulff-Jørgensen, som sammen med menigheden kunne glæde sig over et stort fremmøde. Ullerslev Koret bidrog til den gode oplevelse med sin sang. Koret yder det ypperste med musikken. De synger musicals, danske og udenlandske sange og viser, klassiske satser og salmesang. I sin prædiken over dagens tekst fortalte Arendse Wulff-Jørgensen en historie fra et af teologen Søren Kierkegaards skrifter: Historien handler om en skattekiste, der ligger nede på bunden af en sø. Længe har folk gerne ville have fisket skattekisten op. Men det er vanskeligt og besværligt. Så endelig en dag lykkes det dem. De får deres skattekiste op på land, men støder der på endnu et problem: Skattekisten er låst, og de kan ikke finde nøglen. Hvad gør man? De vil jo så gerne have den op og se, hvad den gemmer på af skatte. De forsøger med vold og magt at åbne den. De river og flår, og til sidst lykkes det dem da også at få kisten op. De kigger med stor forundring ned i skattekisten, for gæt, hvad den indeholdt 4

5 ISTEN GEMTE nøglen. Nøglen var væk, fordi skattekisten gemte den. Når jeg synes, det er oplagt at fortælle denne historie for jer, er det, fordi den siger noget særligt om det at gå på skattejagt. Uanset om det er gudsriget, vi gerne vil finde, eller om det er en skat her på kræmmermarkedet, vi gerne vil finde, eller måske en helt anden skat skatten kan jo f.eks. også være kærligheden er teksten sigende. Det er helt naturligt, at vi føler os draget til at finde en skat, sådan var det også med folkene i den lille landsby i historien. Men vi skal jo huske, at det er skatten selv, der bestemmer, hvornår den vil åbne sig for os. Hvis vi om lidt skal ud og kigge på markedets mange boder, så finder vi nok ikke en stor skat, hvis det er noget bestemt, vi går og leder efter. Nej, vi skal være åbne, og så lige pludselig sker det, at der ligger noget foran os, som fortæller os, at det her må jeg eje. Gudsriget, det åbner sig også for os. Vi kan ikke åbne gudsriget. Vi kan ikke ved f.eks. at være på en bestemt måde få adgang til nøglen eller til gudsriget. Vi har ikke nøglen. Den har Gud selv. Men vi bliver derimod lukket ind, fordi vi i vores tro på Gudsriget bliver draget til at finde det. Og så fordi, at vi i vor Herres øjne hver er en særlig skat, som han ikke kan undvære. Amen. Leif Hansgaard, journalist, Langeskov 5

6 SOGNEUDFLU Atter i år havde menighedsrådet fundet midler så de kunne medfinansiere sogneudflugten, der blev planlagt til med start fra formiddagen af. Om det ændrede tidspunkt har haft indflydelse på tilslutningen, skal jeg lade være usagt, men vi mødte 73 på parkeringspladsen de fleste i rigtig god tid. Da alle var budt velkomne, hilste vi særligt på vores nye præstepar, da det var deres første arrangement uden for kirken. Efter den traditionelle og lidt kedelige tur ad motorvejen til Kolding kørte vi den kønne tur over Skamlingsbanken til Taps, hvor vi spiste middag i de historiske og inspirerende lokaler på Den gl. Grænsekro. Vi var lidt presset af tiden, men det tog alle med oprejst pande. Mætte og veltilfredse passerede vi Grænsestenen lige syd for kroen, hvor Christian den 10. på hesten Malgré Tout red oven grænsen i sommeren Der har jo verseret mange historier omkring hesten, var den naturligt hvid eller havde den fået hjælp til at blive hvid? Det bliver formentlig aldrig helt opklaret, men fakta skulle være, at den få år senere p.g.a. dårligt ben blev slået ned på Visborggård ved Hadsten. Her står i alt fald en mindesten med teksten: Den hvide hest Jeg kongen bar over grænsen hen Da Sønderjylland blev dansk igen 10. juli Efter den megen hestesnak fortsatte vi til Gråsten slot, hvor tre guider ventede os. Det blev til en meget spændende vandring i parken, hvor vi fik meget at vide om

7 UGT Lillebælt L i l bælt ill b lltt»rundtru»rruunndt d dt dronning Ingrids engagement i blomstervældet. Vi blev oplyst, at efter dronningens død, er antallet af gartnere halveret og mange bede er nedlagt. Dronningen havde nemlig den holdning, at hvis budgettet omkring parken ikke strakte til det ønskede, så betalte hun selv. Besøget sluttede med at vi mødtes i slotskirken, der i dag også fungerer som sognekirke, hvorfor alle har adgang til den smukke barokkirke, der som det eneste overlevede en slotsbrand i Herfra gik turen videre mod Fynshav, hvor vi havde bestilt plads på færgen til Bøjden, så vi ikke skulle køre de mange kilometer en gang til. Eftermiddagskaffen blev med stor begejstring og mange syntes, at de havde ventet længe indtaget under den blide og rolige sejltur til Fyn. På Fyn satte vi kursen mod Rønninge. Turen blev ledet af sognepræst Arendse og undertegnede, der foruden den store deltagelse også glædede os over, at menighedsrådets formand Erik Jørgensen deltog. Omkring spisetid var vi tilbage i Rønninge, hvor Arendse rundede dagen af. Vores»minirejse«omkring store dele af Lillebælt var afsluttet efter en god dag. Med de mange positive tilkendegivelser og det gode humør, der blev udvist un- dervejs, vil jeg gerne sige alle tak for et godt samarbejde før, under og efter turen. Med venlig hilsen Flemming Nielsen»rejseleder«Lørdagsdåb Som noget nyt vil Rønninge Kirke fremover gøre det mulig for forældre at få deres barn døbt om lørdagen. Vi tilbyder lørdagsdåb én lørdag hver anden måned kl Der er tale om følgende lørdage: Lørdag den 22. november, lørdag den 24. januar, lørdag den 21. marts og lørdag den 23. maj. Tilmelding sker, ligesom ved en søndagsdåb, på kirkekontoret eller ved sognepræsten. 7

8 KONFIRMANDFOTOS 2013 Konfirmanderne har sikkert allerede massevis af fotos fra deres konfirmationer. Alligevel har vi her, som lovet i sidste nr. af kirkebladet, fundet et par billeder frem fra kameraet. 14. maj maj 2013

9 HØSTGUDSTJENESTE I oktober afholdt vi vores årlige høstgudstjeneste. Igen i år var der rigtigt mange, der havde lagt vejen forbi den smukt pyntede kirke. Vores præst, Arendse Wulff- Jørgensen, holdt denne smukke prædiken: Vi er ved at være godt inde i trinitatistiden. Tiden på kirkeåret, der begyndte efter pinsen, hvor vi fejrer den treenige Gud, og derfor også navnet trinitatis, der er latinsk og betyder»trehed«. Det er i dag 16. søndag efter trinitatis, men alligevel klinger dagens tekster af en helt anden tid på kirkeåret, nemlig påske. Teksterne klinger af langfredag og påskedag. Af død og opstandelse. Fra alteret hørte vi hos Paulus, at døden kom ind i verden med Adam, og opstandelsen kom med Jesus. I evangeliet hører vi nu fortællingen om opvækkelsen af Lazarus. Lazarus, der dør og søstrene Martha og Maria, der i deres sorg går til Jesus for at finde trøst og hjælp. Martha og Maria bebrejder først Jesus, at han ikke havde været der inden Lazarus døde, for så kunne han have helberedt Lazarus. Martha og Maria har jo set, hvordan Jesus har helbredt både blinde og spedalske, hvorfor så ikke også helbrede deres bror Lazarus. De siger på skift:»herre, havde du været her, var min bror ikke død«. Jesus beder derefter om at blive ført til Lazarus grav og derefter om, at Martha skal fjerne stenen fra graven. Jesus vil naturligvis vise dem, at Lazarus er opstået. Og hvad skete der ud kom han af graven, da stenen blev flyttet væk. Ja, det er da næsten helt som fortællingen om Jesus død og opstandelse, som vi hører om langfredag og påskedag. Teksten i dag kan man med rette kalde»efterårets påskedag«. En tekst der, her hvor efteråret er begyndt at nærme sig, skal minde os om Jesus, der sejrede over døden og om Jesus, der bringer liv, selv når der er død.»jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø«, siger Jesus i teksten. Jesus forsøger med disse ord at fortælle os, at selv efter døden, er der liv. Det er vel ikke så mærkeligt, at vi lige netop på den- 9

10 HØSTGUDSTJENESTE 10 ne tid af året, skal høre netop sådan en tekst. Efteråret har også brug for en påskedag. Måske endnu mere end foråret har det. Efteråret er tiden, hvor dagene bliver kortere, der bliver mørkere. Bladene sidder ikke længere på træerne og lyser grønne, men ligge på jorden og ser døde, brune og visne ud, jo mindre de selvfølgelig allerede er revet væk eller støvsuget op. Blomsterne er plukket, måske også allerede visnet. Æblerne er ved at falde ned, hvis ikke også de allerede er plukket. Ja alt liv synes at forsvinde. Vores kirkeklokker ringer solen op noget senere og ned noget tidligere. Solen skinner på os færre timer i døgnet. Efteråret har også brug for en påskedag. I efteråret har vi også brug for at blive mindet om, at Jesus bringer liv, selv når der er død. Mørke og kulde. Men alt sammen er jo kun for en stund. Vi ved, at efter efteråret, kommer der forår. Alt det, som nu forsvinder og dør, kommer der liv i igen. Blomsterne kommer frem, lyset, de grønne træer. Alt det døde kommer igen, der kommer liv i det igen, og lige netop denne viden er det håb, der er med til at hjælpe os igennem denne mørke tid, som for mange kan føles trist og lang. Efteråret gør os ikke modløse, højst lidt vemodige. Vi taber ikke modet, og det gør vi ikke, fordi vi ved, at på den anden side af efterår og vinter kommer foråret igen. Efter vinteren bryder livet atter frem af jorden. I dag her i kirken fejrer vi høsten, og når vi ligefrem kan fejre, at det liv vi plantede i foråret, nu er høstet og plukket, og på sin vis også dødt, skyldes det jo, at vi ved, at livet kommer igen næste år. Æblerne, der ligger nede for enden af kirkegangen, som er en del af årets høst fra præstegårdshaven, og så kornet, der står så fint på gulvet, er i sin tid blevet sået for at vokse sig stort. Nu har vi høstet det, og næste år kan vi forhåbentligt samme sted høste nye æbler og nyt korn. At efterår og vinter efterfølges af forår og sommer, er et rigtig godt billede på Jesu

11 HØSTGUDSTJENESTE sejr over døden. En sejr, der giver os håb om, at døden heller ikke skal få det sidste ord i vort liv. Men høsten er også et rigtig godt billede på, hvorfor vi, vores liv en dag bliver plukket. I evangelieteksten plukker vor Herre det liv, som han havde givet Lazarus. Nogle af os kan sikkert genkende den reaktion, som Martha og Maria viser over at have mistet deres bror. Hvorfor var Jesus der ikke? Hvorfor lige min bror? Hvorfor greb Gud ikke ind? Alle disse spørgsmål kan så nemt fare igennem hovedet, hvis man som Martha og Maria har mistet mødt døden, og svaret på alle disse spørgsmål er måske i virkeligheden meget enkle. Hvor Herre ser på sin vis vores liv som med høsten. Han ser hvert enkelt liv, som han plukker i dets helhed i livets helhed. Det plukkes, men efter døden er der igen liv. Når det så er sagt, skal vi også huske det glædelige ved høsten. Høsten er en glæde over, at et liv har båret frugt. Lysene er tændt i bænkerækkerne, fordi det endnu engang er højtid i Rønninge Kirke. Udenfor kan man så småt mærke kulden måske blæsten, men herinde er der varmt. Uberørt af byens travlhed, starter næste salme. Jeg ved ikke, om der er travlhed i Rønninge, måske i Langeskov, men uberørt af trafikkens tunge brus, er vi i hvert fald her i dette helle midt i larmen, som salmen så smukt beskriver det. Høsten er i hus, efteråret har set sine første spor, og selv i denne mørke og kolde tid, vi går i møde, vil Jesus sørge for at bringe os lys og liv. Amen 11

12 ARRANGEMENTER Tirsdag den 9. december kl »DE NI LÆSNINGER«Som optakt til julen vil vi samles i kirken til en gudstjeneste under navnet»de ni læsninger«. Det er en anderledes gudstjeneste, hvor medlemmer af menigheden vil læse bibeltekster op. Teksterne spænder fra skabelsen over syndefaldet til profetier om Jesus og slutter med juleevangeliernes beretning om Jesu fødsel. Undervejs vil vi synge nogle af vores smukke advents- og julesalmer. Nytårsdag kl NYTÅRSGUDSTJENESTE Den 1. januar vil vi efter gudstjenesten i kirken samles i Grubehuset, hvor vi over et glas portvin og et stykke kransekage, vil ønske hinanden et godt nytår. Tirsdag den 20. januar kl SKUMRINGSGUDSTJENESTE En gudstjeneste kan have mange navne. Navnet»skumringsgudstjeneste«dækker over en gudstjeneste, som finder sted ved solnedgang når tusmørket falder på, og lyset forsvinder. Gudstjenesten er en kortere gudstjeneste uden nadver og prædiken. Vi synger salmer hører tekster ikke nødvendigvis bibelske tekster, det kan også være digte. Gudstjenesten afsluttes med aftenbøn, fadervor og velsignelse. Søndag den 15. februar kl FASTELAVNSGUDSTJENESTE Igen i år vil vi i fejre fastelavn i Rønninge Kirke. Vi mødes i kirken til en børnegudstjeneste (børn meget gerne udklædte). Efter gudstjenesten vil vi slå katten af tønden og spise fastelavnsboller i Grubehuset. 12

13 KOR, MUSIK OG KONCERTER Julekoncert Søndag den 14. december kl Medvirkende:»Morgenfruerne m/k«og kirkens børnekor.»morgenfruerne m/k«er et blandet, rytmisk kor fra Hindsholm. Kirkens børnekor medvirker også, og programmet vil byde på både nyere rytmiske ting og traditionelle julesange og salmer. Korene vil synge et par sange i fællesskab, og der vil selvfølgelig være julesalmer fælles med publikum.»morgenfruerne«var oprindeligt et 3-stemmigt»pigekor«, men blev omdannet til et blandet kor for snart halvandet år siden. Derfor har koret med et glimt i øjet tilføjet»m/k«til navnet. Koret er kendetegnet ved en usædvanlig flot klang og flair for det rytmiske. Korene ledes af organisten, som også medvirker på orgel/klaver. Menighedsrådet byder på kaffe og lidt julegodter i våbenhuset efter koncerten. Gratis adgang! Tag familien med. Babysalmesang, foråret 2015 Forårets babysalmesangshold begynder tirsdag den 3. marts kl og fortsætter hver tirsdag samme tid i marts og april måneder (undtagen den 31. marts og 7. april). Babysalmesang er et tilbud til babyer mellem 3. og 10 mdr. og deres mor/far eller anden omsorgsperson. Vi synger, danser og laver sansestimulering med de små i kirkens dejlige rum. Der kræves ingen særlige forudsætninger; vi lærer tingene undervejs og alle kan være med. Det er gratis at deltage. Man tilmelder sig ved at kontakte præstesekretær Lisbeth Hesselholt Andersen (se kontakttteoplysninger på under Kontakt/Ansatte) senest tirsdag den 24. februar. 13

14 KOR, MUSIK OG KONCERTER Nyt om kirkens børnekor Der er godt nyt om kirkens børnekor: I september kom nye, sangglade børn til, og det fungerer allerede så fint, at de nye har kunnet medvirke ved høstgudstjenesten og ved BUSK-gudstjenesten, begge dele i oktober måned. Der blev lært mange salmer på rekordtid af de nye børn, ligesom gudstjenestens liturgi blev indøvet hurtigt! De kommende uger frem til advent og jul skal koret lære mange nye advents- og julesalmer og desuden øve på sange, de skal synge til julekoncerten. I september fik jeg lov til at dukke op i en musiktime i hver klasse på 4. og 5. årgang på skolen i Langeskov (»Bakken«). Jeg brugte timerne på at synge med børnene og fortælle om kirkens børnekor og kunne efterfølgende glæde mig over, at 10 børn viste interesse for at være med i koret. Som nævnt er vi kommet godt i gang, og det er altid sjovt at mærke, hvordan børn trods det gamle, fremmedartede sprog i salmerne og en musikstil, der nok er lige så fremmed for dem som sproget, alligevel viser interesse og nysgerrighed. De lærer salmerne relativt hurtigt og tager dem til sig. Og for ethvert barn er det noget særligt at møde på søndage i sin korbluse og synge til gudstjeneste! Og når far, mor, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer kommer med, gør det glæden endnu større for alle.»kirken er altid en generation fra at uddø«er der en klog mand, der engang har sagt. Derfor er det vigtigt, at børnene får kendskab til kirken og alt det, der er til dem der. At de føler sig velkomne og at de er en vigtig del af kirkens liv. Og ikke mindst, at de lærer at synge og blive fortrolige med vores fantastiske salmer. Organist Birgit Nedergaard PS: Der er stadig plads til flere nye i koret. Man er velkommen fra januar måned Vi begynder i uge 1 se mere på hjemmesiden og tilmeld dig ad den vej. Du er velkommen til at være med 3 gange, før du beslutter, om det er noget for dig. 14

15 NY BISTANDSPRÆST I RØNNINGE KIRKE KNUD ERIK KRISTENSEN Med den nye struktur, som er indført i Kerteminde Provsti skal jeg hjælpe til som præst i Rønninge Sogn. Og det glæder jeg mig til. Jeg har allerede haft flere møder med Arendse, og jeg glæder mig til fortsat godt samarbejde. Et godt samarbejde mellem præster betyder meget også for et sogns trivsel. Hermed en kort præsentation af mig selv. Jeg er født i 1954 på en gård i Vestjylland, som den yngste af fem søskende. Jeg er student fra Varde Gymnasium i Og året efter begyndte jeg at læse teologi i Aarhus. Et studie jeg faktisk allerede havde besluttet mig for, da jeg gik til konfirmationsforberedelse. I februar 1983 kom jeg til Kølstrup sogn, hvor jeg har været lige siden. To år efter blev jeg feltpræst, som har fyldt en god del af mit præstearbejde de seneste år med blandt andet udsendelser til Bosnien, Kosovo, Irak og Afghanistan. I 1977 blev jeg gift med Birgit. Og sammen fik vi tre børn. Desværre døde Birgit i Tre år efter mødte jeg min nuværende hustru, Ingrid, som er født og opvokset i Canada. Ingrid havde to børn med ind i ægteskabet, og sammen har vi fået to børn. Tre børnebørn er kommet til og en fjerde på vej. Som sagt glæder jeg mig til ved siden af mit virke i Kølstrup også at skulle fungere som en slags hjælpepræst i Rønninge. Kapellan hed det i gamle dage. Denne hæderkronede titel er desværre afskaffet. 15

16 Gudstjenester i Rønninge kirke November December Januar Februar Sønd. 16. november 22. s.e. trin. kl Knud Erik Kristensen Sønd. 23. november 23. s.e. trin. kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 30. november 1. s. i advent kl Arendse Wulff-Jørgensen (1. søndag i advent med kirkekaffe). Sønd. 7. december 2. s. i advent, børnegudst. kl Arendse Wulff-Jørgensen Tirsd. 9. december De ni læsninger kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 14. december 3. s. i advent kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 21. december 4. s. i advent kl Knud Erik Kristensen Onsd. 24. december Juleaften kl Arendse Wulff-Jørgensen kl Arendse Wulff-Jørgensen kl Arendse Wulff-Jørgensen Torsd. 25. december Juledag kl Knud Erik Kristensen Fred. 26. december Anden juledag kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 28. december Julesøndag kl Lone Wellner Jensen Torsd. 1. januar Nytårsdag kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 4. januar Helligtrekongers søndag kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 11. januar 1. s. e. h. 3 k. kl Arendse Wulff-Jørgensen, kirkekaffe Sønd. 18. januar 2. s. e. h. 3 k kl Knud Erik Kristensen Tirsd. 20. januar Skumringsgudstjeneste kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 25. januar Sidste s. e. h. 3 k. kl Knud Erik Kristensen Sønd. 1. februar Septuagesima kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 8. februar Seksagesima kl Arendse Wulff-Jørgensen, kirkekaffe Sønd. 15. februar Fastelavn, børnegudst. kl Arendse Wulff-Jørgensen Sønd. 22. februar 1. s. i fasten kl Knud Erik Kristensen Sognepræst Arendse Wulff-Jørgensen træffes på tlf og på kontoret efter aftale. arw@km.dk. Har fridag mandag. Info Kirkekontor Præstesekretær Lisbeth Hesselholt Andersen, træffes på kirkekontoret i præstegården Kirkestræde 1, 5550 Langeskov Tirsdag og torsdag fra kl , eller efter nærmere aftale. Tlf Mail: liand@km.dk Kirkebilen Kirkebilen er gratis og kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer brug den endelig! Der ringes til Taxa Fyn, tlf , hvorefter Rønninge kirkes kontonr skal oplyses. Husk at bestille tid til både ud- og hjemtransport, da det ikke nødvendigvis er samme vogn, som kører begge veje. Ring gerne dagen før. Udgivet af Rønninge menighedsråd (ansv. Jan Kristensen) Næste nummer af Kirkebladet udkommer ultimo februar 2015