TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE

Transkript

1 TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

2 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 10. oktober 2014 til 8. december OPBYGNING Tillæg 05 til Kommuneplan 2013 udgøres af en redegørelse, hovedstruktur og en miljørapport med en sammenfattende redegørelse inklusiv et overvågningsprogram. Redegørelsen beskriver planens baggrund, formål og forudsætninger samt redegør for udpegningen af indsatsområder. Redegørelsen analyserer dernæst bebyggede områder og udviklingsområder for fremtidige potentielle oversvømmelser og redegør for den nødvendige tilpasning af planlægningen for by og det åbne land. Hovedstrukturen fastlægger Byrådets mål og retningslinjer for klimatilpasning i Varde Kommune samt udpeger indsatsområder. Miljørapporten og den sammenfattende redegørelse forholder sig til VVM-pligt og miljøvurderer kommuneplantillægget. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Planens tilblivelse... 4 Ideoplæg (for offentlighed)... 4 Forslag (Offentlig høring)... 4 Baggrund... 5 Hvad er en klimatilpasningsplan, og hvad er formålet?... 5 De statslige krav til klimatilpasningsplanen... 5 Hvordan udarbejdes en klimatilpasningsplan?... 5 Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan Forhold til anden lovgivning og andre planer... 6 Forudsætninger... 8 De lokale klimaudfordringer i Varde Kommune... 8 Klimaudfordringerne i byområder... 8 Klimaudfordringerne i det åbne land... 8 Klimaudfordringerne i kystområder herunder sommerhusområder... 8 Fokus i klimatilpasningsplanen... 8 Indsatsområder Indledningen Udpegning af indsatsområder Indsatsområderne Analyse af bebyggede områder og udviklingsområder Indledning Metode Nødvendig tilpasning af planlægningen for by og land Kommuneplanretningslinje Rammebestemmelser Planudpegning Indsatsområder Oversvømmelseskort Indledning Hydrologisk tilpasset højdemodel Gentagelsesperioder og statistisk sandsynlighed Ekstrem regn Samlet oversvømmelseskort for ekstrem regn

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Stormflod Havstigning Vandløb Grundvand Værdikort Indledning Metode - arealvægtig beregning i point Udarbejdelse af pointsystem Værdikort for Varde Kommune Risikokort Indledning Oversvømmelseskort og risikokortlægning Metode udarbejdelse af det separate risikokort Metode for udarbejdelse af samlet risikokort Hvad er lille, middel og stor risiko? Citerede værker Kommuneplantillæggets retsvirkninger Vedtagelsespåtegning BILAGSRAPPORTER Bilag 1 - Hovedstruktur Bilag 2 - Miljøvurdering Bilag 3 - Modelberegning af oversvømmelser fra nedbør i kloakerede områder. Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Bilag 5 Datagrundlag for værdisætning Bilag 6 - Varde Forsynings bemærkninger til bilag 3 Bilag 7 Indkomne bemærkninger Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering af disse Bilag 9 En samlet oversigt over fremtidige rammebestemmelser Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering 3

5 REDEGØRELSE PLANENS TILBLIVELSE Ideoplæg (for offentlighed) Ideoplægget til klimatilpasningsplan for Varde Kommune var i offentlig høring i perioden den 30. september 2013 til og med den 25. oktober Ideoplægget blev offentligt gjort på Varde Kommunes hjemmeside og sendt til orientering til interessenter for kommuneplanlægning samt til alle sommerhusgrundejerforeninger, som Varde Kommune har kendskab til. Forslag (Offentlig høring) Forslag til Tillæg 05 til Kommuneplan 2013, Varde Kommune var i offentlig høring i 8 uger fra den 10. oktober 2014 til den 8. december I forbindelse med den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, Klimatilpasningsplan, har Varde Kommune modtaget bemærkninger fra følgende: Vejdirektoratet, Banedanmark, Grundejerforeningen Hejbøl, Grundejerforeningen Guldvangen, Lønne, Grundejerforeningen Gammelgab, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Indkomne bemærkninger kan ses i bilag 7 og Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering af disse kan ses i bilag 8. 4

6 REDEGØRELSE BAGGRUND I dette afsnit redegøres der nærmere for baggrunden for udarbejdelse af klimatilpasningsplanen og planens sammenhæng med den øvrige planlægning. Klimaet ændrer sig. Klimaet i Danmark forventes at blive varmere, vådere og mere ekstremt. De vigtigste ændringer, som forventes i Danmark, er: Mere regn, mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydække. De seneste års voldsomme skybrud har betydet, at en række områder har været ramt af kraftige oversvømmelser, hvor skaderne har været i milliardklassen. Hvad er en klimatilpasningsplan, og hvad er formålet? En klimatilpasningsplan er en plan, som indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og prioriterer indsatsen mod oversvømmelser. Formålet med en klimatilpasningsplan er at sikre, at borgere og virksomheder kan se, hvor der er risiko for oversvømmelse, hvilke værdier der er truet af oversvømmelse, og hvilke konkrete indsatser, der planlægges for at modvirke konsekvenserne. De statslige krav til klimatilpasningsplanen Regeringen har besluttet, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner som følge af de seneste års voldsomme oversvømmelser. Klimatilpasningsplanen skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af konkrete indsatser, som Varde Byråd planlægger at gennemføre. Der er ikke formelle krav til, hvad omfanget af indsatsen for klimatilpasning skal være. Hvordan udarbejdes en klimatilpasningsplan? Udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan tager udgangspunkt i en analyse af vandkredsløbet og består af tre faser: Fase 1 er udarbejdelse af oversvømmelseskort og værdikort. Et oversvømmelseskort omfatter hele kommunen, og viser hvilke områder, der kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og regn. Et værdikort omfatter ligeledes hele kommunen, og skal som minimum vise værdien af bygninger, som bliver oversvømmet. Fase 2 er udarbejdelse af et risikokort. Risikokortet udarbejdes ved, i de enkelte områder, at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelser med værdierne, der kan gå tabt. Fase 3 er en politisk prioritering af de indsatser, der skal modvirke konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer. Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan Det betyder, at kortlægningen og indsatser indarbejdes i kommuneplanen. Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan 2013 Planstrategi 2012 fokuserer på investeringssikkerhed i forhold til vandstandsstigning samt tilgængelighed i forhold til ekstremt vejr. Planstrategi 2012 fastlægger mere præcist, at det er vigtigt at få overblik over, hvor byggeri kan opføres, og hvordan infrastrukturen opbygges, så fremtidige investeringer kan ske i anlæg med lang levetid, ikke mindst set i lyset af, at behovet for mobilitet og forsyningssikkerhed er højt i et moderne samfund. Klimatilpasningsplanen konkretiserer Planstrategi 2012 ved at skabe overblik over, hvor det er hensigtsmæssigt at opføre fremtidigt byggeri og ved at tilpasse planlægningen for by og land. Klima og klimatilpasning er allerede på nuværende tidspunkt en del af Kommuneplan Derfor har Byrådet vedtaget politiske krav til udarbejdelse af klimatilpasningsplanen via Kommuneplan

7 REDEGØRELSE De politiske krav fra Kommuneplan 2013 er, at: skabe overblik over klimaforandringernes mulige konsekvenser i Varde Kommune, kortlægge områder, hvor der er risiko for oversvømmelse som følge af højere vandstand i havet, åer og søer samt stigning i grundvandsspejlet, lokalisere områder, der er egnede til periodevis oversvømmelse og opstuvning af vand, sikre at den fremtidige planlægning af byudvikling og byggeri i det åbne land sker uden for områder med stor risiko for oversvømmelse, sikre at de langsigtede kommunale investeringer til byggeri og anlæg, herunder veje, stier, kloak og forsyning vurderes under hensyntagen til de forventede konsekvenser af klimaforandringerne. Forhold til anden lovgivning og andre planer Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune må ikke stride imod den nationale planlægning som eksempelvis landsplanlægning som statslige interesser, relevante vejledninger samt Vand- og Natura planer, herunder også de kommunale handleplaner. Klimatilpasningsplanen skal dernæst være i overensstemmelse med den øvrige lovgivning, som kommunerne administrerer, og som forskellige sektorplaner udarbejdes efter. Klimatilpasningsplanen skal koordineres med den øvrige planlægning, som Varde Kommune udarbejder, og klimatilpasningsplanen vil derfor påvirke udarbejdelsen af sektorplaner, efterhånden som de revideres. Sektorplaner skal ses som et vigtigt redskab til at realisere de tiltag handleplanerne fastlægger. Derfor skal initiativer fra handleplanerne koordineres med eksempelvis spildevandsplan, beredskabsplan, handleplaner for Natura 2000-områder, vandhandleplaner og indsatsplaner for grundvand. Klimatilpasningsplanen vil dernæst få konsekvenser for udarbejdelsen af lokalplaner og forskellige tilladelser til anlæg i det åbne land, hvor kommuneplanen anvendes som administrationsgrundlag. Figur 1 illustrerer sammenhænget mellem klimatilpasningsplan, handleplaner og øvrige planlægning i kommunen. 6

8 REDEGØRELSE Figur 1: Oversigt af sammenspillet mellem klimatilpasningsplan, handleplan for klimatilpasning og sektorplaner. 7

9 REDEGØRELSE FORUDSÆTNINGER Formålet med dette afsnit er at præsentere hvilke typer af potentielle klimaudfordringer, der forventes i Varde Kommune, og som Byrådet har valgt at fokusere på ved udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen. Afsnittet præsenterer dernæst hvilke principper og serviceniveauer, der indgår i udarbejdelsen. De lokale klimaudfordringer i Varde Kommune De fremtidige ændringer i klimaet forventes at medføre, at havvandsspejlet langs kysterne stiger, at vandstanden i vandløbene øges, at der oftere forekommer stormflod, i forøget omfang, og at grundvandsspejlet stiger lokalt. Klimaudfordringerne i byområder Øget nedbør og især kraftige regnskyl og skybrud kan potentielt give udfordringer, da byområder har mange befæstede arealer, der hurtigt afleder vandet til kloakken. Derudover har byområderne en høj tæthed af bygninger og infrastrukturer. Det betyder både en øget sandsynlighed for oversvømmelse og for skadesomkostninger. Varde Kommune har mange mindre byområder med lav befæstningsgrad. Det betyder, at udfordringerne ved kraftigt nedbør ikke forventes at blive markante i forhold til, hvad der kan forventes i større byer. Ved kraftigt regnskyl eller skybrud kombineret med stormflod vil specielt Varde By have en klimaudfordring. Varde Å s uregulerede udløb i Ho Bugt i kombination med at Varde Å afvander et stort opland, vil betyde øget vandstand i hele Varde Å-systemet. Højtstående grundvandsspejl er på nuværende tidspunkt en udfordring i dele af Varde Kommune. Derfor forventer Varde Kommune, at der vil være byområder, der potentiel vil have fremtidige udfordringer med stigende grundvandsspejl. Grundvandsspejlet forventes at stige som følge øget nedbør og stigende havspejl. Klimaudfordringerne i det åbne land Den forøgede nedbør og stigningen af grundvands- og havvandsspejlet vil øge sandsynligheden for oversvømmelser af lavbundsarealer og skabe flere vandlidende arealer. Flere områder forventes i fremtiden at blive oversvømmet som følge af længere perioder med vedvarende nedbør kombineret med ekstrem nedbør og en stigning i grundvandsspejlet. Mindre nedbør om sommeren vil øge behovet for markvanding, mens mere nedbør om vinteren potentielt kan øge udvaskningen af bekæmpelsesmidler og næringsstoffer til grundvandet. Klimaudfordringerne i kystområder herunder sommerhusområder En stigning i havvandsspejlet og hyppigere stormflod kan både hver for sig og i kombination med kraftig nedbør medføre oversvømmelser af lavtliggende kystområder. En stigning i grundvandsspejlet kan både alene og i kombination med stormflod eller kraftig nedbør påvirke afløbssystemer i kystområder og øge risikoen for oversvømmelse med både spilde- og overfladevand. Dernæst kan en stigning i grundvandsspejlet medføre udfordringer i forhold til fremtidige arealanvendelser. En stigning i havvandsspejlet kan i samspil med ændrede og mere ekstreme vindforhold øge erosionen af kystlinjen og ændre den eksisterende kystlinje. Fokus i klimatilpasningsplanen Varde Kommune har valgt at følge statens anbefalinger til hvilke klimaforudsætninger, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan. Klimascenariet betegnes A1B for perioden frem mod A1B angiver et middel scenario for det fremtidige klima sammenlignet med de øvrige hovedscenarier. Det er vigtigt at være opmærksom på, at konsekvenser på klimaet for de enkelte hovedscenarier er meget ens for perioden 2021 til Det er et scenario som FN s klimapanel, IPCC, har opstillet for fremtidens 8

10 REDEGØRELSE klima. Scenarierne er opstillet ud fra antagelser om samfundsudviklingen. På baggrund af disse scenarier er konsekvenserne for klimaet beregnet (Niras, 2014 a). I forlængelse af statens krav til indholdet i en klimatilpasningsplan har Varde Kommune valgt at fokusere på oversvømmelser fra truslerne: Nedbør, stormflod, vandløb og grundvand. Den forventede generelle havstigning indgår indirekte i kortlægningen for stormflod, men behandles også særskilt. Derfor inddrager Varde Kommune ikke trusler som ændringer i vind og temperatur direkte i klimatilpasningsplanen. Årsagen er, at formålet med en klimatilpasningsplan er at sikre, at borgere og virksomheder kan se, hvor der er risiko for oversvømmelse, hvilke værdier der er truet af oversvømmelse, og hvilke konkrete indsatser der planlægges for at modvirke konsekvenserne. 9

11 REDEGØRELSE INDSATSOMRÅDER Dette afsnit præsenterer, hvilke indsatsområder klimatilpasningsplanen udpeger i Varde Kommune. Afsnittet præsenterer også hvilke valg og overvejelser, der ligger bag valg af indsatsområder, samt hvilke konsekvenser udpegningen af indsatsområderne har. Indledningen En klimatilpasningsplan skal blandt andet resultere i udpegning af indsatsområder i Varde Kommune. Et indsatsområde kan være et konkret geografisk område, men et indsatsområde kan også være et emne, der skal undersøges nærmere eller fastholdelse af et fokusområde. Indsatsområder skal efterfølgende konkretiseres i handleplaner. Der skal inden udgangen af 2017 udarbejdes selvstændige handleplaner for de enkelte indsatsområder. En handleplan detailplanlægger enten, hvordan indsatsen konkret skal modvirke konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer i et geografisk område, eller hvordan et emne konkret skal undersøges nærmere. Hvis et indsatsområde omhandler et emne, er det fordi, den nuværende viden om problemstillingen ikke er tilstrækkelig til, at Varde Kommune kan foretage en prioritering eller igangsætte en konkret handling. Udpegning af indsatsområder Et indsatsområde kan udpeges på baggrund af risikokort eller et oversvømmelseskort. Kortgrundlaget afhænger af fokus. Er fokus at modvirke konsekvenserne af oversvømmelse af eksisterende værdier, eksempelvis eksisterende bygninger, skal risikokortet anvendes. Er fokus derimod at analysere, om det eksisterende kloaknet er tilstrækkelig til at håndtere de forventede regnmængder i år 2050 uden, at der opstår kapacitetsproblemer i kloaksystemet, skal oversvømmelseskortene anvendes. Som tidligere nævnt illustrerer risikokortene de mest kritiske arealer ud fra en afvejning af sandsynligheden for oversvømmelse fra nedbør, hav og vandløb i år 2050 målt op mod de værdier, der kan gå tabt. Risikokortene er udarbejdet for begivenheder, der, i år 2050, statistisk set kan ske hver 5., , 50. eller 100. år. Varde Kommune har kortlagt risikoen for oversvømmelse og prioriteret de indsatsområder, hvor der skal udarbejdes handleplaner inden udgangen af 2017: Der skal udarbejdes en samlet handleplan for sommerhusområder, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. Det fremtidige grundvandsspejl skal kortlægges nærmere i dele af kommunen. Der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan for Varde By. Der skal udarbejdes en ny beredskabsplan for Varde Kommune. Det er Varde Forsyning som skal udarbejde en kloakfornyelsesplan for Varde By. Ved udarbejdelse af en ny beredskabsplan for Varde Kommune skal potentiel vandstand ved Storm Flod i Varde Havn iagttages. Varde Kommune ønsker at fortsætte samarbejdet om reguleringen af vandstanden i Ringkøbing Fjord gennem Sluseudvalget for Ringkøbing Fjord. Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø er potentielle forureningskilder, som Varde Kommune fortsat vil have fokus på i forhold til potentielle fremtidige oversvømmelser. Figur 2 illustrerer de indsatsområder, der kan afgrænses geografisk til dele af Varde Kommune. 10

12 REDEGØRELSE Figur 2: Kortet illustrerer de indsatsområder, der geografisk kan afgrænses til dele af Varde Kommune. 11

13 REDEGØRELSE Indsatsområderne Afsnittet redegør for de bagvedliggende overvejelser, der har medført, at indsatsområderne er udpegede, samt hvilke konsekvenser valget har. Varde Kommune er bekendt med, at der er udfordringer med håndtering af både spildevand og overfladevand i en del sommerhusområder i kommunen som følge af det nuværende grundvandsspejl og bebyggelsestætheden i samspil de øgede nedbørsmængder. Varde Kommune har ikke tilstrækkelig konkret viden om udfordringerne i de enkelte sommerhusområder til, på nuværende tidspunkt, at foretage en prioritering eller igangsætte konkrete handlinger. Derfor fastlægger klimatilpasningsplanen, at der skal udarbejdes en samlet handleplan for sommerhusområder, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. Klimatilpasningsplanen fastlægger, at der er områder af Varde Kommune, hvor grundvandsspejlet i fremtiden enten vil medføre oversvømmelser, stå meget højt under terræn, eller hvor usikkerheden i kortlægningen vurderes at være stor. Derfor vil der være områder i Varde Kommune, hvor grundvandsspejlet i fremtiden skal kortlægges mere detaljeret. Varde Forsyning har i forbindelse med gennemgang af oversvømmelseskortene konstateret, at der er steder, specielt i Varde By, hvor vandets naturlige strømningsveje er blokeret af bygninger, dæmninger eller lignende. Det er vigtigt, at blandt andet Varde Forsyning A/S kloakledninger er fuldt funktionsdygtige i sådanne situationer. Kloakfornyelsesplanen for Varde By skal undersøge, hvor naturlige strømningsveje er blokkeret. Klimatilpasningsplanen udpeger ikke konkrete projekter, da der ikke er konstateret væsentlige kapacitetsproblemer i kloaksystemet i Varde Kommune, se bilag 6. Dernæst fastlægger den eksisterende spildevandsplan separatkloakering i flere byer i Varde Kommune. Separatkloakeringen vil bidrage yderligere til, at væsentlige kapacitetsproblemer ikke forventes frem til år Klimatilpasningsplanen giver Beredskabet nye data, som de ønsker at anvende til udarbejdelse af en revurdering af risikobilledet for Varde Kommune til håndtering af klimaforandringer. Revurderingen af risikobilledet skal sikre, at Beredskabet udarbejder de nødvendige indsatsplaner til at håndtere fremtidige udfordringer som følge af klimaforandringerne. Eksempelvis giver opstuvende kloakvand risiko for smitte fra rotter. Nogle relevante spørgsmål er: Vil den potentielle fremtidige vandstand ved stormflod ændrer risikobilledet for Varde By? Vil den potentielle fremtidige havstigning ændre risikobilledet for Blåvand? Klimatilpasningsplanen fastlægger, at Varde Kommune ønsker at fortsætte samarbejdet om regulering af vandstanden i Ringkøbing Fjord gennem Sluseudvalget for Ringkøbing Fjord. Årsagen er, at slusedriften for Ringkøbing Fjord, i samspil med den forventede havstigning og øget nedbør, i fremtiden vurderes at få en mere afgørende betydning for vandmængderne i Ringkøbing Fjord. Ringkøbing Fjord kan potentielt oversvømme store dele af Varde Kommune omkring Nørre Nebel. Ligeledes fastægger Klimatilpasningsplanen, at Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø er potentielle forureningskilder, som Varde Kommune fortsat vil have fokus på i forhold til potentielle fremtidige oversvømmelser. Årsagen er, at øgede nedbørsmængder, grundvandsstigning og havstigning medfører, at der fortsat skal være fokus på at formindske spredning fra forureningskilderne. Kategorierne og detaljering af indsatsområderne i Varde Kommune betyder, at der i første omgang vil være få konkrete fysiske og tekniske tiltag som følge af klimatilpasningsplanen. Kloakfornyelsesplanen for Varde By samt Beredskabets risikovurdering og indsatsplaner kan resultere i fysiske og tekniske tiltag, men specielt udarbejdelsen af en samlet plan for sommerhusområderne og undersøgelse af den reelle grundvandstrussel i udvalgte områder kan medføre fysiske og tekniske tiltag på længere sigt. 12

14 REDEGØRELSE ANALYSE AF BEBYGGEDE OMRÅDER OG UDVIKLINGSOMRÅDER Dette afsnit præsenterer, hvorfor Varde Kommune ønsker at få kortlagt potentielle fremtidige oversvømmelser i forhold til nuværende og fremtidige bebyggede områder. Afsnittet præsenterer også, hvordan områderne er udvalgt, hvilket kortmateriale der indgår og hvorfor, samt hvordan analysen praktisk er gennemført. Til sidst præsenterer afsnittet analysens resultater. Indledning Varde Kommune har ønsket at få kortlagt områder, hvor der i fremtiden kan være potentielle udfordringer med forskellige typer af oversvømmelser. Dette skal også ses i lyset af, at højden på det potentielle fremtidige grundvandsspejl i år 2050 ikke indgår i risikokortlægningen. Kortlægningen omhandler forskellige typer af planlagte områder samt hele byer og sommerhusområder. Det vil sige, at det både er eksisterende og fremtidige bebyggelse. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det ikke hensigtsmæssigt at planlægge for udvikling på lokaliteter, hvor potentialet for fremtidige oversvømmelser er stort. Ønsket om udvikling på enkelte lokaliteter kan dog være stort af både samfundsmæssige og private årsager. I disse tilfælde er det i planlægningsfasen vigtigt at være opmærksom på, hvilke potentielle udfordringer fremtidige oversvømmelser kan give. Resultatet af kortlægningen skal derfor anvendes som et beslutningsgrundlag for at prioritere forskellige handlinger. Handlingerne skal sikre, at der ved udvikling tages højde for potentielle fremtidige oversvømmelser. Metode Områder, som indgår i screeningen, er udvalgt således, at kortlægningen kan give svar på følgende spørgsmål: Hvilke områder er kommuneplanlagt men ikke lokalplanlagt, og hvor kan der forventes potentielle fremtidige udfordringer med oversvømmelser? Hvilke områder er lokalplanlagt men har en restrummelighed i forhold til udvikling, og hvor kan der forventes potentielle fremtidige udfordringer med oversvømmelser? Hvilke hele byer eller sommerhusområder kan forvente potentielle fremtidige udfordringer med oversvømmelser? Områderne er alle omfattet af kommuneplanrammer eller udlagt som perspektivarealer. Områderne er udvalgt ud fra følgende kriterier: Alle bolig- og erhvervsområder i Kommuneplan 2013, som har en restrummelighed for udvikling. Opgørelsen over restrummeligheden for bolig- og erhvervsområder er taget fra bybøgerne i Kommuneplan Rekreative områder i Kommuneplan 2013, som har en restrummelighed for udvikling. Alle sommerhusområder i Kommuneplan Oversigtskort over hele byer. 13

15 REDEGØRELSE Områder med potentielle fremtidige udfordringer kortlægges ved at screene de udvalgte områder i Varde Kommune i forhold til oversvømmelseskort for nedbør, vandløb, havstigning og grundvand. Områder screenes i forhold til oversvømmelseskortene, fordi kortene er sandsynlighedskort. Ved byudvikling er problemstillingen oftest at planlægge for ny bebyggelse på bar mark. I forhold til værdisætning betyder dette, at der planlægges på lokaliteter med lav værdi (bar mark). Såfremt et område inddrages i byudvikling, vil det medføre, at området får en høj værdi (bebygget område). Derfor er det korrekt i forbindelse med planlægningen at anvende oversvømmelseskortene som datagrundlag for en screening. En del af arealudlæggene til udvikling fremgår ikke af risikokortene på grund af områdernes lave værdi. Kortlægningen af områderne er gennemført i GIS ved at gennemse alle udvalgte områder i forhold til alle kategorier af oversvømmelser og forskellige årshændelser. Herefter er det noteret, om der er sandsynlighed for oversvømmelse i de enkelte områder, hvilken type af oversvømmelser der er tale om og dens geografiske udbredelse. 14

16 REDEGØRELSE NØDVENDIG TILPASNING AF PLANLÆGNINGEN FOR BY OG LAND Varde Kommune ønsker at indarbejde ændringer i Kommuneplan 2013 på baggrund af analysens resultater for, hvilke bebyggede områder og perspektivarealer, der kan forvente fremtidige potentielle udfordringer med oversvømmelse i år Ændringerne skal medvirke til at skabe bedre rammer for klimatilpasningsindsatsen med særlig fokus på at forebygge oversvømmelser. Dernæst skal ændringerne sikre, at der gennem en helhedsorienteret og tværgående planlægning skabes en entydig forståelse for klimatilpasningstiltagene, og at tiltagene ikke medfører uhensigtsmæssige konsekvenser for andre områder. Kommuneplanretningslinje Varde Kommune tilpasser planlægningen for by og land ved at tilføje følgende kommuneplanretningslinjer: 13.7 Der skal udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder Der må ikke udlægges nye områder til bebyggelse i områder, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser Ved lokalplanlægning skal det sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Ved byggeri under kote 5,5 i Varde By skal det kunne dokumenteres, hvordan oversvømmelser håndteres Tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser. I forlængelse af kommuneplanretningslinjerne tilføjes et afsnit til tilkendegivelserne, som præciserer, at der ved lokalplanlægning skal tages stilling til decentral håndtering af regnvand, og at løsninger til decentral håndtering af regnvand skal udformes således, at de medvirker til at give byområderne karakter, har en reel brugsværdi samt giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Ligeledes skal decentral håndtering af regnvand medvirke til at skabe attraktive omgivelser i bebyggede områder ved, at løsningerne harmonerer med de landskabelige omgivelser. Kommuneplanretningslinje 13.8 sikrer, at der fremadrettet sker en hensigtsmæssig udlægning af nye områder til bebyggelse i forhold til risikoen for oversvømmelser. Kommuneplanretningslinje 13.9 sikrer i samspil med tilhørende tilkendegivelser, at der ved udarbejdelse af lokalplaner tages hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser ved planlægning af forskellige aktiviteter, og at der tages stilling til decentral håndtering af regnvand. Der vil være områder, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at etablere decentral håndtering af vand på grund af eksempelvis højtstående grundvand eller stor risiko for oversvømmelse. Derfor er tilkendegivelserne formuleret således, at decentral håndtering af vand er en mulighed og ikke et krav. Tilkendegivelserne omkring løsninger til decentral håndtering af vand er formuleret således, at løsningerne også skaber mulighed for leg og rekreation i byrum, hvilket betyder, at løsningerne vil være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 6.7. Retningslinjen sikrer, at nye boligområder ikke placeres, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser, og at de grønne arealer placeres og indrettes med mulighed for at danne reservoir for regnvand ved ekstreme regnskyl. Tilkendegivelserne om decentral håndtering af vand vil også være i overensstemmelse med kommuneplanretningslinje 3.8. Retningslinjen sikrer, at erhvervslokalplaner skal indeholde bestemmelser om håndtering af tag- og overfladevand med henblik på at minimere belastningen af kloaknettet og afstrømningen til vandløb og åer. 15

17 REDEGØRELSE Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke kommuneplanretningslinjer, der stiller krav om decentral håndtering af vand ved udarbejdelse af lokalplaner for rekreative områder som campingpladser, fritidsbebyggelse mv. Ved denne type bebyggelse kan spørgsmålet om decentral håndtering af vand også være relevant. Dette sikrer retningslinje 13.9 i samspil med tilhørende tilkendegivelser. Retningslinje sikrer, at, hvis det er nødvendigt, kan tilladelser til anlæg i det åbne land ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser. Samtidig udgår følgende kommuneplanretningslinjer fra Kommuneplan 2013, Tema 13 Agenda 21 og Klima, da Varde Kommune vurderer, at de nye kommuneplanretningslinjer er dækkende for indholdet i nedenstående retningslinjer i kombination med retningslinjerne 6.7 og 3.8. Derudover er nedenstående retningslinje 13.7 en gentagelse af retningslinje 6.7, som bibeholdes Ved lokalplanlægning skal det sikres, at boliger og erhvervsbygninger ikke placeres hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser, og at de grønne arealer placeres og indrettes med mulighed for at danne forsinkelsesbassin for regnvand ved ekstreme regnskyl Der skal i forbindelse med klimatilpasningsplan, sektorplanlægning og den konkrete planlægning af infrastrukturprojekter, byggeri- og anlægsprojekter med videre foretages risikovurdering affødt af de forventede fremtidige stigende nedbørsmængder og hermed forbundne risici for oversvømmelser, grundvandsstigning m.m. I forbindelse med revidering af retningslinjer for planlægning ændres nummereringen af eksisterende retningslinjer og en enkelt formulering: 13.8 til Nye naturområder skal planlægges nær byer for at give karakter og oplevelser til by- og boligområder til Ved planlægning af nye byområder skal der være fokus på brug af bæredygtige og miljørigtige materialer og ikke mindst på at sikre, at energiforsyningen til områderne bliver bæredygtig. Biologisk mangfoldighed til Projekter med naturpleje og naturgenopretning, planlægning for nye naturområder og grønne byområder samt driften af de kommunale grønne områder skal ske med henblik på at sikre spredningskorridorer og andre tiltag, der kan fremme den biologiske mangfoldighed. Rammebestemmelser Varde Kommune har vurderet resultatet af screeningen af, hvilke bebyggede områder og perspektivarealer, der kan forvente fremtidige potentielle udfordringer med oversvømmelse i år For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af områderne tilføjer Varde Kommune en bemærkning til relevante rammebestemmelser. Bemærkningen skal sikre, at der først må udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelserne kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Tilføjet tekst: Inden for området må der først udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde. 16

18 REDEGØRELSE Tabel 1: Bemærkningen tilføjes følgende rammeområder for bolig og erhverv. Bynavn Agerbæk Agerbæk Alslev Alslev Ansager Billum Janderup Lunde Lunde Nørre Nebel Nørre Nebel Oksbøl Oksbøl Outrup Outrup Outrup Tistrup Varde Varde Varde Varde Ølgod Ølgod Kommuneplanramme B B B E B B E E B B E B B B E E B C B E B B E17 17

19 REDEGØRELSE Tabel 2: Bemærkningen tilføjes følgende rammeområder for sommerhus og rekreativitet. Sommerhusområde/Rekreativt område Ansager Jegum Ho Nordenskov Hejbøl Hejbøl Jegum Jegum Gærup Kommuneplanramme R R R R S S R S S02 En samlet oversigt over de fremtidige rammebestemmelser kan ses i bilag 8. Planudpegning Varde Kommune reviderer dernæst planlægningen for by og land ved at tilføje en planudpegning, der illustrerer lavbundsarealer. Den nye planudpegning tager udgangspunkt i en lavbundsregistrering udarbejdet af det tidligere Landbrugsministerium i forbindelse med okkerplanlægning i start 1980 erne. Udpegningen er en digitalisering af arealer med eng, mose og marsksignatur på målebordsbladene fra begyndelsen af 1900-tallet samt inddæmmede og tørlagte arealer samt arealer, der geologisk var karakteriseret som marsk, littorina eller yngre marint forland (Olesen, 2007). Varde Kommune vurderer, at denne kategori af arealer har stor sandsynlighed for fremtidige oversvømmelser fra specielt grundvand og vandløb på grund af deres placering i terræn og nærheden af vand. Dernæst tilføjes kommuneplanretningslinjer, der sikrer afgrænsning af fremtidige vådområdeprojekter, og at der ikke gives tilladelse til anlæg, der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Nye kommuneplanretningslinjer for lavbundsområder er: Vådområdeprojekter afgrænses endeligt indenfor lavbundsområder. Overstående kommuneplanretningsretningslinje sikrer, at områder med stor sandsynlighed for oversvømmelse indgår i fremtidige vådområdeprojekter Lavbundsarealer skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Overstående retningslinje skal sikre, at der ikke meddeles godkendelse eller dispensationer til byggeri, anlæg mv., der vil være uhensigtsmæssigt at placere på lavbundsområder på grund af sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser af specielt grundvand og vandløb. Her tænkes eksempelvis på erhvervsbyggeri, forskellige typer af spildevandsanlæg i det åbne land og boligbebyggelse. Denne type af anlæg i lavbundsområder er oftest uhensigtsmæssig af forskellige miljøhensyn. 18

20 FORUDSÆTNING INDSATSOMRÅDER Dette afsnit redegør for, hvordan oversvømmelses-, værdi- og risikokort er udarbejdet. Afsnittet præsenterer også hvilket datamateriale, der indgår, hvilke valg der er truffet undervejs i databearbejdningen og hvorfor, samt hvilke konsekvenser valgene har for resultatet. Oversvømmelseskort Indledning Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune arbejder med fire typer af oversvømmelser: Ekstrem nedbør, stormflod, grundvandsstigning og vandløb. Et oversvømmelseskort angiver hvilke områder, som potentielt kan blive oversvømmet i år Oversvømmelseskortene skal derfor ses som et sandsynlighedskort, der præsenterer en fremskrivning af klimaet og illustrerer mulige konsekvenser i år Det er vigtigt at være opmærksom på, at kortene præsenterer separate oversvømmelser fra henholdsvis ekstrem nedbør, stormflod, grundvandsstigning og vandløb. Varde Kommune vurderer, at hvis forskellige hændelser sker samtidigt, vil konsekvenserne af oversvømmelserne forstærkes. Hydrologisk tilpasset højdemodel Alle oversvømmelseskort er udarbejdet på baggrund af en tilpasset hydrologisk højdemodel. Formålet med modellen er at beregne vandets veje og udpege områder, hvor vandet vil ophobes på jordoverfladen. Derfor kan oversvømmelseskort udarbejdet på baggrund af en hydrologisk tilpasset højdemodel anvendes til at udpege områder, der potentielt kan blive oversvømmet (Geodatastyrelsen, 2014 ). En almindelig højdemodel viser jordoverfladen, som en fugl vil se den, med eller uden bygninger, træer og anden vegetation. Det er således en 3D-model, som beskriver jordoverfladen ret nøjagtigt i tre dimensioner (bredde, længde og højde). En hydrologisk tilpasset højdemodel er derimod en højdemodel, som viser jordoverfladen, hvor alle vandveje er gjort synlige fra et fugleperspektiv. Det vil sige, at hvis en bro eller lignende dækker udsynet til vandet fra oven, bliver objekterne fjernet fra højdemodellen, så vandet kan passere frit. På den måde udarbejdes et mere retvisende billede af, hvor vandet vil flyde hen og samle sig ved forskellige typer af oversvømmelser (Geodatastyrelsen, 2014 ). Det må forventes, at der i fremtiden vil blive foretaget løbende tilpasninger af højdemodellen. Det vil forbedre kortlægningen af vandets transportveje og dermed udpegningsgrundlaget for oversvømmelser på jordoverfladen (Niras, 2014 a). Usikkerhed I og med at en hydrologisk højdemodel omhandler vandveje på jordoverfladen, er den nuværende dræning af landbrugsjorder ikke medtaget. Det er forventeligt, at dræning af landbrugsjorder har en indflydelse på nedbørsmængden, der skal til for at fylde en lavning med vand. Dette er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med fortolkning af oversvømmelseskort af det åbne land, ikke mindst set i lyset af at det åbne land arealmæssigt udgør størstedelen af Varde Kommune. Ligeledes indgår afløb fra lavningen ikke med mindre de enkelte afløb er tilføjet den tilpassede hydrologiske højdemodel. Det er forventeligt at størstedelen af afløbene fra lavning i det åbne land ikke er medtaget. Denne usikkerhed betyder, at nogle vandfyldte lavninger i virkeligheden vil have en mindre udbredelse, og at nogle lavninger ikke vil være vandfyldte. Der forekomme udløb fra vandløb til havet, som ikke er medtaget i modellen. Denne usikkerhed har en betydning for havets mulighed for indløb ved havstigning og ved en stormflod (Niras, 2014 a). Gentagelsesperioder og statistisk sandsynlighed En oversvømmelse er en begivenhed, der statistisk indtræffer med års mellemrum. Oversvømmelseskort udarbejdes med udgangspunkt i den klimasituation, der forventes i år Der udarbejdes oversvømmelseskort, der præsenterer potentielle oversvømmelser fra ekstrem nedbør og stormflod, som 19

21 FORUDSÆTNING statistisk set vil ske hvert 5., 10., 20., 50. eller hvert 100. år i år Dette udarbejdes på baggrund af nedbørs- og højvandsstatistik. Udviklingen i vejret har de seneste år vist, at der oftere indtræffer begivenheder som statistisk set burde ske sjældnere. Derfor indarbejdes der en klimafaktor i beregningerne for oversvømmelseskortene for ekstrem regn og havstigning, som tager højde for denne udvikling (Niras, 2014 a). Oversvømmelser fra vandløb er vanskeligt at relatere til en begivenhed, der statistisk indtræffer med års mellemrum. Stigningen i et vandløb ved en begivenhed varierer fra vandløb til vandløb som følge af vandløbets tværsnit, bundkote i forhold til terræn, grøde, dræn fra det åbne land, overfladevand fra byer osv. Derfor har Varde Kommune i stedet for valgt at udarbejde et generelt oversvømmelseskort for alle kommunens vandløb ved at hæve vandspejlet i de største vandløb med en 1 meter (Niras, 2014 a). Højden af grundvandet er en mere eller mindre permanent tilstand. Derfor kan et oversvømmelseskort, der præsenterer højden af grundvand, ikke relateres til en begivenhed, som statistisk indtræffer med års mellemrum. Oversvømmelseskortet for grundvand viser derfor, hvor langt under terræn grundvandet potentielt vil stå i år 2050 (Niras, 2014 a). Ekstrem regn Varde Kommune ønsker at udarbejde et samlet oversvømmelseskort for ekstrem regn, der illustrerer, hvor nedbøren vil samle sig på jordoverfladen og medføre oversvømmelse. Det betyder, at der udarbejdes et samlet oversvømmelseskort for hver valgt årshændelse. Altså et samlet oversvømmelseskort for ekstrem regn, der statistisk set sker hver 5., 10., 20., 50. eller 100. år (Niras, 2014 a). Oversvømmelseskort i kloakerede områder skal udarbejdes i forhold til hvilken mængde regn, der vil falde på fire timer. Derfor udarbejdes alle oversvømmelseskort på den forudsætning. Tabel 3 viser den forventede nedbørsmængde ved de valgte årshændelser i år Tallene er udarbejdet på baggrund af nedbørsstatisk. Ved at klimakorrigere nedbørmængden sikres det, at der tages hensyn til, at nedbørsmængden forventes at stige i fremtiden (Niras, 2014 a). Tabel 3: Den forventede nedbørsmængde ved forskellige årshændelser i år 2050 (Niras, 2014 a). Årshændelser. En begivenhed, der statistisk set sker hver X år Forventet klimakorrigeret regnmængde på fire timer (mm) i år 2050 Et oversvømmelseskort udarbejdes på to forskellige måder alt afhængig af, om der er tale om et kloakeret område eller et ikke kloakeret område. Ikke kloakerede områder omtales herefter som det åbne land. 20

22 FORUDSÆTNING Kloakerede områder For kloakerede områder opbygges en model i et system kaldet Mike Urban. Modellen indarbejder, hvordan afløbssystemet er opbygget i samspil med terræn, og beregner hvordan vandet vil løbe både i afløbssystemet og på jordoverfladen. Modellen opbygges på baggrund af en detaljeret kortlægning og opmåling af hele afløbssystemet samt i kombination med den tilpassede hydrologiske højdemodel (Niras, 2014 a). Oversvømmelseskort for de kloakerede områder viser derfor både oversvømmelser forårsaget af strømmende vand og vandfyldte lavninger (Niras, 2014 a). Oversvømmelseskortet viser ikke dybden af oversvømmelsen, men kun om et areal kan forventes at blive oversvømmet. I kloakerede områder vil vandet ved oversvømmelse som udgangspunkt ikke være stillestående som i en lavning i det åbne land. Det skyldes afløbssystemet. Der er udarbejdet oversvømmelseskort for alle kloakerede områder i Varde Kommune og data er leveret af Varde Forsyning A/S. Figur 3 viser et eksempel på et oversvømmelseskort af et kloakeret område i Varde By. De bagvedliggende rapporter kan ses som bilag 3 til denne redegørelse. 21

23 FORUDSÆTNING Figur 3: Eksempel på oversvømmelseskort fra ekstrem nedbør i et kloakeret område i Her vises Varde By i området omkring Varde Å (Niras, 2014 a). Usikkerhed Der er altid tilknyttet usikkerheder til opbygning af en model. I en model af et afløbssystem omhandler usikkerhederne almindeligvis unøjagtige rørdimensioner eller unøjagtigheder i registreringen af selve rørsystemet. Derudover vil usikkerheder tilknyttet den tilpassede hydrologiske højdemodel også påvirke resultatet. Derfor ses der bort fra oversvømmelser, som er under 10 cm dybe (Niras, 2014 a). 22

24 FORUDSÆTNING Det åbne land For det åbne land udarbejdes oversvømmelseskortene ved at simulere fastsatte nedbørsmængder på jordoverfladen via den tilpassede hydrologiske højdemodel. Herefter fremtræder et oversvømmelseskort, der viser lavninger fyldt med vand (Niras, 2014 a). Derfor viser et oversvømmelseskort i det åbne land kun vandfyldte lavninger og ikke strømmende vand (Niras, 2014 a). Det skal bemærkes, at oversvømmelseskortene for det åbne land i Varde Kommune er udarbejdet på baggrund af de samme forudsætninger som det offentlige tilgængelige oversvømmelseskort for nedbør fra Naturstyrelsen. Forskellen er, at Varde Kommunes kort er udarbejdet på baggrund af den tilpassede hydrologiske højdemodel, og at nedbørsmængderne er identiske med kravene til de kloakerede områder (Niras, 2014 a). Et eksempel på et oversvømmelseskort for ekstrem regn i det åbne land nord for Nørre Nebel ses i figur 4. 23

25 FORUDSÆTNING Figur 4. Et eksempel på et oversvømmelseskort for ekstrem regn i det åbne land ved en fem års hændelse i 2050 (Niras, 2014 a). Usikkerhed Usikkerheder tilknyttet oversvømmelseskortene fra nedbør i det åbne land bygger udelukkende på de usikkerheder, der er tilknyttet den tilpassede hydrologiske højdemodel. Se afsnit ovenfor. Usikkerhederne betyder, at der ses bort fra oversvømmelser, som er under 10 cm dybe (Niras, 2014 a). 24

26 FORUDSÆTNING Samlet oversvømmelseskort for ekstrem regn Varde Kommune ønsker, som tidligere nævnt, at udarbejde et samlet oversvømmelseskort for ekstrem nedbør. Derfor samles oversvømmelseskortene for kloakerede områder og det åbne land i et kort. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er enkelte områder i byerne, der ikke er omfattet af et kloakopland. Det vil typisk være områder som boldbaner og grønne rekreative områder i byer. I denne typer af områder i byerne anvendes oversvømmelseskortet for det åbne land (Niras, 2014 a). Usikkerhed Ved at udarbejde et samlet oversvømmelseskort for ekstrem nedbør antages det, at de to kort er udarbejdet under de samme forudsætninger, hvilket kun tilnærmelsesvis er rigtigt (Niras, 2014 a). På grænsefladen mellem kloakerede områder og det åbne land vil oversvømmelseskortet i nogle tilfælde ikke vise det fulde omfang af oversvømmelsen. I Varde Kommune vil det oftest være ved tøbrud, hvor vand fra marker i det åbne land vil strømme ind i kloakerede områder på grund af terrænforhold. Derudover vil enkelte lavninger i det åbne land ikke være vandfyldte, selvom oversvømmelseskortene angiver det. Denne upålidelighed opstår, hvis en lavning modtager vand fra et kloakeret område. I dette tilfælde vil vandet løbe i afløbssystemet i stedet for at fylde lavningerne op (Niras, 2014 a). Det er derfor nødvendigt at inddrage lokalkendskab til afvandingsforhold i fortolkning af oversvømmelseskortene. Stormflod Et stormflodskort viser de områder, der potentielt vil blive oversvømmet ved en given stormflodshændelse i år Den forventede havstigning ved en stormflod er forskellig afhængig af, om der er tale om en begivenhed, der statistisk set sker hver 5., 10., 20., 50. eller 100. år (Niras, 2014 a). I år 2050 forventes det generelle havspejlsniveau omkring Danmark at stige med 0,3 m (+/- 0,2 m) i forhold til i dag. Derudover har Kystdirektoratet udarbejdet kurver, der viser udviklingen af vandstanden ved stormflod frem til år Specifikt for Vadehavet har Kystdirektoratet anslået, at den forventede ændring af vandstanden ved stormflod vil stige med ca. 40 cm frem til år 2050 (Niras, 2013). Det er efter det klimascenarie, denne klimatilpasningsplan er udarbejdet. Den forventede vandstand ved stormflod i år 2050 er derfor en kombination af den generelle havstigning og stigningen af selve vandstanden ved stormflod. Derfor vil den potentielle vandstand ved en stormflod i år 2050 gennemsnitlig være 70 cm højere end i dag (Niras, 2014 a). Tabel 4 viser den forventede vandstand ved stormflod ved de valgte årshændelser i år Tallene er udarbejdet på baggrund af højvandsstatistik. Nærmeste lokalitet med højvandsstatistik er Esbjerg Havn. Varde Kommune vurderer derfor, at data fra denne lokalitet er det bedst tilgængelige grundlag for fremskrivning af vandstande ved stormflod i Vadehavet og i Ho Bugt. Højest målte vandstand siden 1874 var 422 cm over Dansk Vertikal Reference 1990 den 24. november 1981 (Niras, 2014 a). Højvandsstatistikken bliver klimakorrigeret ved, at den potentielle vandstand hæves med gennemsnitlig 70 cm. Stigningen er en kombination af den generelle havstigning og stigningen af selve vandstanden ved stormflod (Niras, 2014 a). 25

27 FORUDSÆTNING Tabel 4: Forventet vandstand ved forskellige stormfloder i år Vandstanden ved stormflod i år 2050 udregnes ved, at vandstand ved stormflod i perioden hæves med 70 cm, hvoraf 30 cm er den forventede generelle havstigning, og 40 cm er den forøgede havstigning ved stormflod (Niras, 2014 a). Årshændelser. En begivenhed, der statistisk set sker hver X år. Vandstand ved stormflod i perioden (cm) Forventet vandstand ved stormflod i år 2050 (cm) Afrundet forventet vandstand ved stormflod i år 2050 (cm) Et stormflodskort viser de områder, der potentielt vil blive oversvømmet af en given stormflod i år Kortet udarbejdes ved at simulere den potentielle fremtidige vandstand i havet ved en given stormflod. Herefter simuleres, hvordan havvandet vil oversvømme jordoverfladen. I dette scenarie antages det, at havvandet har uendelig lang tid til at oversvømme den tilpassede hydrologiske højdemode (Niras, 2014 a). Figur 5 viser hvilke områder, der potentielt kan blive oversvømmet i år 2050 ved forskellige stormflodshændelser i Varde Kommune. 26

28 FORUDSÆTNING Figur 5: Potentielle oversvømmelser ved forskellige stormflodshændelser i år 2050 (Niras, 2014 a). 27

29 FORUDSÆTNING Usikkerhed En af de væsentligste usikkerheder ved stormflodskortene er, at havet beregningsteknisk antages at have uendelig lang tid til at strømme ind over land. Derfor illustrerer stormflodskortene den værst tænkelige situation (Niras, 2014 a). Det vil ikke nødvendigvis være korrekt i alle tilfælde. En stormflod vil beregningsteknisk få uendelig lang tid til at strømme ind i Varde Å og oversvømme tilhørende landområder, da udmundingen af Varde Å ikke reguleres af en sluse, men i virkeligheden vil der oftest blive iværksat tiltag der mindsker ødelæggelserne. Tilsvarende vil havet ved et digebrud eller lignende ikke få uendelig lang tid at strømme ind over land, da det oftest vil blive iværksat tiltag, der mindsker ødelæggelserne. Oversvømmelseskortene fra stormflod bygger ligeledes på den tilpassede hydrologiske højdemodel og de usikkerheder, der generelt er tilknyttet. Her er det igen vigtigt at nævne at vandløb med udløb i havet ikke indgår i den tilpassede hydrologiske højdemodel. Se afsnit ovenfor. Usikkerhederne betyder, at der ses bort fra oversvømmelser, som er under 10 cm dybe (Niras, 2014 a). Slusen ved Hvide Sande indgår ikke som en barriere i den tilpassede hydrologiske højdemodel. Dette betyder, at stormflodskortene ikke har medtaget den eksisterende slusedrift, som sikrer en maksimal vandstand i Ringkøbing Fjord på 0-0,3 m (Dansk Vertikal Reference 1990). Derfor illustrerer stormflodskortene i området ved Nørre Nebel et digebrud (Niras, 2014 a). Havstigning Et havstigningskort viser de områder, der potentielt vil blive oversvømmet ved en given højvande i år I år 2050 forventes det generelle havspejlsniveau omkring Danmark at stige med 0,3 m (+/- 0,2 m) i forhold til i dag. Den forventede generelle vandstand ved højvande er forskellig afhængig af, om der er tale om en begivenhed, der statistisk set sker hver 5., 10., 20., 50. eller 100. år. Der er ikke udarbejdet selvstændige oversvømmelseskort for den generelle forventede vandstand ved højvande i år 2050 i denne klimatilpasningsplan, og den generelle forventede havstigning indgår ikke selvstændigt i risikokortlægning. Årsagen er, at Varde Kommune har valgt at indarbejde fremtidige stormflodshændelser i risikokortlægningen for at tage udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie. Oversvømmelsernes udbredelse ved fremtidige højvande vil have en mindre udbredelse end stormflodshændelserne, men oversvømmelserne forventes at ske på de samme lokaliteter. Af bebyggede områder er det hovedsageligt Blåvand by og tilhørende sommerhusområder, der potentielt kan blive påvirket ved fremtidige højvande i år Terrænet i samspil med den forventede generelle havstigning medfører, at Skallingen og det sydligste sommerhusområde i Blåvand potentielt kan forventes at blive oversvømmet ved en fem års hændelse i Årsagen til, at de øvrige sommerhusområder ikke forventes at blive oversvømmet, er, under forudsætning af, at de eksisterende diger holder. Vandløb Oversvømmelseskortet for vandløb viser hvilke områder, der kan forventes at blive oversvømmet, hvis vandspejlet i vandløbene stiger med en fastsat højde. Som nævnt ovenfor, så er oversvømmelser fra vandløb vanskelige at relatere til en begivenhed, der statistisk indtræffer med års mellemrum (Niras, 2014 a). Oversvømmelseskortet for vandløb er udarbejdet ved at hæve vandspejlet i de største vandløb med 1 m. Ved at hæve vandspejlet med 1 m vil vandløb generelt blive påvirket, uanset om der er tale om små eller store vandløb (Niras, 2014 a). Se figur 6 for hvilke områder, der potentielt kan blive oversvømmet ved en hævning af vandspejlet på en meter i de største vandløb i Varde Kommune. 28

30 FORUDSÆTNING Figur 6: Kort over hvilke områder, der potentielt kan blive oversvømmet ved en hævning af vandspejlet på 1meter i de største vandløb i Varde Kommune (Niras, 2014 a). Usikkerhed Der tages udgangspunkt i data fra Miljøministeriet (Geodatastyrelsen, 2013). Vandspejlet i vandløbene er fastsat ved overflyvning af området en given dag. Det er ikke muligt at vide, om vandstanden i vandløbene den pågældende dag var høj eller lav. Dette udgør en usikkerhed i sig selv (Niras, 2014 a). Konsekvenserne af, at vandspejlet i et vandløb stiger, varierer fra vandløb til vandløb. Årsagen er forskellen i vandløbets tværsnit, bundkote i forhold til terræn, grøde, dræn fra det åbne land samt tilførsel af overfladevand fra byer osv. Derfor vil et oversvømmelseskort for vandløb være behæftet med usikkerheder (Niras, 2014 a). Dernæst bygger oversvømmelseskortet for vandløb ligeledes på den tilpassede hydrologiske højdemodel og de usikkerheder, der generelt er tilknyttet. Se afsnit ovenfor (Niras, 2014 a). Usikkerhederne betyder samlet, at der ses bort fra oversvømmelser, som har en dybde under 10 cm (Niras, 2014 a). 29

31 FORUDSÆTNING Grundvand Oversvømmelseskortet for grundvand angiver hvor langt under terræn, grundvandet kan forventes at stå i år Dermed illustrerer oversvømmelseskortet også hvilke områder, hvor der kan forventes potentielle udfordringer med højtstående grundvand i år 2050 (Niras, 2014 a). Analysen af grundvandsspejlet i år 2050, baseret på den nationale grundvandsmodel, DK-modellen, har vist, at store dele af Varde Kommune kan forvente potentielle udfordringer med højtstående grundvand i år DK-modellen indeholder data udleveret af Miljøministeriet (Niras, 2014 b). Varde Kommunes umiddelbare vurdering er, at de potentielle udfordringer med højtstående grundvand er overvurderet. Derfor har Varde Kommune fået udarbejdet en analyse, hvor forholdene og de potentielle fremtidige udfordringer vurderes nærmere ud fra tilgængelige faktuelle data. Analysen giver et mere retvisende billede af nuværende områder med højtstående grundvand og områder med højtstående grundvand i 2050, se bilag 4 (Niras, 2014 b). Til vurdering af det nuværende terrænnære grundvandsspejl anvendes data fra den nationale boringsdatabase, Jupiterdatabasen (Niras, 2014 b). Grundvandsspejlet måles (pejles) i en boring ved at fastlægge dybden til grundvandspejlet i boringen ud fra et givet pejlepunkt f.eks. brøndkanten (Susie Mielby, 2009). Data lægges ind over et kvadratnet på 100 x 100 m i kortet, og middelværdien for målingerne giver et billede af grundvandspejlet i hvert enkelt kvadrat. Et kort over dybden til det nuværende grundvandsspejl bliver udarbejdet ved at relatere højden af grundvandsspejlet til den hydrologiske tilpassede højdemodel. Et kort, der viser den forventede dybde til grundvandsspejlet i år 2050, udarbejdes ved at lægge den forventede stigning i grundvandsspejl frem til år 2050 sammen med kortet over dybden til det nuværende grundvandsspejl. Figur 7 viser den forventede dybde til grundvandsspejlet i år 2050 (Niras, 2014 b). 30

32 FORUDSÆTNING Figur 7: Kortet viser den forventede dybde til grundvandsspejlet i år 2050 (Niras, 2014 b). Usikkerhed Den væsentligste usikkerhed ved beregning af dybden til det fremtidige grundvandsspejl i år 2050 er boringstætheden. Det er specielt områderne nord for Oksbøl og områderne langs kysten, at boringstætheden er lav og usikkerheden størst. Dernæst er der indsat støttepunkter langs vandløb og kyststrækninger i forbindelse med beregning af grundvandsspejl. I den forbindelse er det antaget, at vandløbets kote er 1 meter under terræn, og havspejlet er i kote 0, hvilket kun tilnærmelsesvis rigtigt (Niras, 2014 b). Dernæst bygger kortet for dybden til det fremtidige grundvandsspejl tildels også på den tilpassede hydrologiske højdemodel og de usikkerheder, der generelt er tilknyttet. Se afsnit ovenfor. 31

33 FORUDSÆTNING VÆRDIKORT Indledning Et værdikort viser, hvor store værdier i et område, der potentielt kan gå tabt eller blive skadet ved en oversvømmelse. Dermed illustrerer et værdikort også de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser af en oversvømmelse (Niras, 2014 a). Store værdier vil som regel lide større økonomisk skade end mindre værdier. Derfor er der en vis sammenhæng mellem den nuværende værdi og det potentielle værditab ved en oversvømmelse. Et værdikort udarbejdes derfor på baggrund af nuværende værdier (Niras, 2014 a). Et værdikort kan udarbejdes efter forskellige metoder. Varde Kommune har valgt, at værdikortet skal udarbejdes på baggrund af et pointsystem. Derfor viser værdikortet de potentielle skadesomkostninger ved oversvømmelse (Niras, 2014 a). Varde Kommune har valgt at anvende forventede skadesomkostninger i stedet for tab af ejendomsværdi. Kommunen har vurderet, at et værdikort, udarbejdet efter denne metode, vil medføre et mere retvisende billede af hvor store værdier, der potentielt kan blive skadet ved oversvømmelse. Denne metode sikrer, at alt får tildelt en værdi også de temaer, som ikke kan værdisættes via ejendomsværdi, eksempelvis natur-, kultur- og landskabsværdier samt indtjeningskilder. Dernæst har Varde Kommune vurderet, at et pointsystem sikrer en mere principiel diskussion af det potentielle værditab ved oversvømmelse sammenlignet med et værdikort udarbejdet i kroner. Metode - arealvægtig beregning i point Værdikortet er udarbejdet efter metoden arealvægtig beregning i point. Metoden er baseret på et pointsystem. Pointsystemet tildeler hvert enkelt tema (bygninger, sommerhuse, landbrugsområder, natur osv.) point efter deres potentielle værditab i forbindelse med oversvømmelse. Værdien af de enkelte temaer bliver udregnet på baggrund af temaets arealmæssige udbredelse (m 2 ). Eksempelvis tildeles beboelsesbygninger 8 point pr. m 2, veje 6 point pr. m 2 og natur 0,1 point pr. m 2. Arealet antages derfor at være et udtryk for, hvor stort et værditab, der potentielt vil tage skade i et område ved oversvømmelse. Det vil sige, at jo større en beboelsesbygning er, jo større værdi vil det have på værdikortet. Samtidig vil en større tæthed, af for eksempel bygninger med en høj værdi, også betyde, at området er mere synligt på værdikortet (Niras, 2014 a). Værdikortet udregnes i celler med en størrelse på 100x100 m. Temaernes værdi i point vægtes i forhold til, hvor stort et areal, de udgør af det samlede areal (100x100 m = m 2 ). Figur 8 viser et eksempel på, hvordan beregningen foretages på en celle, som et arealvægtet gennemsnit af værdierne (hus og vej) (Niras, 2014 a). I de tilfælde, hvor der er et overlap mellem et eller flere gis-temaer, vælges temaet med den højeste værdi. Denne metode sikrer, at der regnes med den størst mulige værdi, som kan tage skade ved en oversvømmelse (Niras, 2014 a). 32

34 FORUDSÆTNING 100 m 100 m Hus 500 m2 = 1/20 = 0,05 Vej m2 = 1/10 = 0,1 Vej: 6 point Hus: 8 point Resterende areal: 0 point Vægtet middel: Vej 0,1*6 Hus + 0,05*8 Rest. areal + 0,85*0 = 1,0 Figur 8: Principielt eksempel af arealvægtet beregning i point (Niras, 2014 a). Udarbejdelse af pointsystem Pointsystemet tager udgangspunkt i Region Midtjyllands Skabelon til klimatilpasningsplan (Region Midtjylland, 2013), men er tilpasset til Varde Kommune. Varde Kommune har tilføjet temaerne: Byudviklingsområder, jernbane, forureningsdepoter, udpegede og bevaringsværdige kulturmiljøer, nationalpark, naturpark og forsvarets arealer. Varde Kommune har fastsat en værdi for de tilføjede temaer. Ligeledes har temaerne sommerhusområder og campingplads fået tildelt en større værdi end i Region Midtjylland. Forsvarets arealer er sidestillet med landbrugsarealer, og væsentlige forureningsdepoter er værdisat højt. Justeringerne er sket således, at pointsystemet afspejler Varde Kommunes interesser i turismeerhvervet (herunder også natur, kultur og landskab) og i forsvaret og for at sikre opmærksomhed på forureningsdepoter (Niras, 2014 a). Værdierne i pointsystemet ligger i intervallet 0-10 point. Bilag 5 præsenterer den samlede værdisætning for de enkelte temaer i Varde Kommune med tilhørende argumentation. Ligeledes fremgår samtlige gistemaer, som indgår i værdikortlægningen af bilag 5. Datagrundlaget er GIS-data fra Varde Kommune, FOTdanmark og Areal Information System (Geodatastyrelsen, 2013) og (Miljøministeriet, 2013). Værdikort for Varde Kommune Værdikortet for Varde Kommune viser, at de største værdier relaterer sig til byer, infrastruktur og udvalgte områder med særlig værdisætning. Eksempelvis campingpladser og forureningsdepoter som Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø. Figur 9 viser en række eksempler på værdisætninger i kortet. Det er værd at bemærke, at værdierne generelt bliver lavere i forhold til pointværdierne i bilag 5. Forklaringen er, at for eksempel bygninger med 8 point aldrig dækker en hel 100x100 m celle, men er arealvægtet i forhold til sin udbredelse, som regneeksempel i figur 9 illustrerer. Den gennemsnitlige værdi for en celle på 100x100 m er 0,42 point for hele Varde Kommune. Det skyldes, at hovedparten af Varde Kommunes arealer har lave værdier i pointsystemet som følge af natur- forsvars- og landbrugsområder (Niras, 2014 a). 33

35 FORUDSÆTNING Figur 9: Pointfordeling i Varde Kommune (Niras, 2014 a). Figur 8 viser, at over 60 % af kommunen har 0,2 point eller derunder. Byer, som optræder med cellepoint omkring ca. 2 point, udgør arealmæssigt en lille andel af kommunens samlede areal. De høje værdier over 5 point udgør blot 1 procent af kommunes samlede areal. Kortet på figur 3 er udarbejdet på baggrund af data fra grafen på figur 2 og illustrerer nogle eksempler på den gennemsnitlige værdi for forskellige temaer. Kortet på figur 9 giver en forklaring på, hvorfor eksempelvis campingpladser, byudviklingsområder og forurenede områder fremtræder som områder med høj værdi, mens byområder fremtræder som en middel værdi (Niras, 2014 a). Figur 11 viser et eksempel på værdikortlægningen i Oksbøl by. Figur 10: Eksempler på værdisætninger i værdikortet. Point angiver point fra pointsystemet. Cellepoint er det arealvægtede point for en given celle (Niras, 2014 a). 34

36 FORUDSÆTNING Figur 11: Et eksempel på værdisætning i et byområde. Her ses Oksbøl by og byudviklingsområder. 35

37 FORUDSÆTNING RISIKOKORT Indledning Et risikokort udarbejdes ved i de enkelte områder at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med værdier, der kan tage skade ved oversvømmelse. Dermed fremkommer et risikokort, som præsenterer hvilke områder, der i 2050 potentielt er oversvømmelsestruede, og som har en høj værdi. Det er relevant at udarbejde risikokort, fordi store men sjældne skader ikke nødvendigvis er værre end små hyppige skader set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Dette tager risikokortlægningen højde for (Niras, 2014 a). Oversvømmelseskort og risikokortlægning Værdikortet udregnes i celler med en størrelse på 100x100 m, hvilket betyder, at risikokortlægning skal udregnes på samme skalaniveau. Oversvømmelseskortene har en større detaljeringsgrad (med undtagelse af grundvandskortet) og kan i princippet registrere en vandpyt på 3 m 2. Derfor har det været nødvendigt at definere, hvornår et område på 100x100 m skal registreres som oversvømmet. Dette skal sikre en overskuelighed i risikokortlægningen, der efterfølgende gør det muligt at prioritere indsatsområder (Niras, 2014 a). Varde Kommune har fastlagt, at minimum 50 % af en celle på 100x100 m skal være oversvømmet, før cellen registreres som oversvømmet og indgår i risikokortlægningen. Det svarer til et sammenhængende oversvømmet areal på 5000 m 2 (Niras, 2014 a). Denne grænse er fastsat ved at gennemføre beregningsscenarier med forskellige procentsatser. Varde Kommune har efterfølgende vurderet resultatet og besluttet, at det mest retvisende oversvømmelseskort fremkommer, hvor kun celler, der minimum er 50 % oversvømmet, indgår. Samtidig sikrer grænsen en overskuelighed i risikokortlægningen (Niras, 2014 a). Det kan nævnes til eksempel, at Esbjerg Kommune har anvendt tilsvarende grænse i deres oversvømmelseskortlægning. Metode udarbejdelse af det separate risikokort Der udarbejdes separate risikokort for de enkelte typer oversvømmelser: Nedbør, hav og vandløb. Der kan ikke udarbejdes risikokort for grundvandstemaet, da det relaterer sig til en permanent tilstand med højtstående grundvand. Grundvand vil derfor ikke direkte indgå i risikokortlægningen (Niras, 2014 a). Risikokortet beregner et tal for risikoen pr. celle. Et risikokort bliver rent matematisk udregnet via metoden: Risiko = sandsynlighed *skadeomkostning Sandsynligheden stammer fra oversvømmelseskortene, og skadesomkostningerne stammer fra værdikortet (Niras, 2014 a). Oversvømmelseskortene er udarbejdet for begivenheder, der statistisk set sker hver 5., 10., 20.; 50. og 100. år. En begivenhed, der statistiske set sker hver 5. år, svarer til der er en sandsynlighed på 1/5 = 0,2= 20 % for, at hændelsen sker i år, mens en 100 års begivenhed svarer til en sandsynlighed på 1/100 = 0,01 = 1 % for, at hændelsen sker i år. Et risikokort angiver derfor skadeomkostningerne pr. år. Det er vigtigt at huske, at værdien af sandsynligheden har stor betydning for værdien af risikoen. Eksempelvis vil en stormflodshændelse, der statistisk set sker hvert hundrede år, ikke nødvendigvis resulterer i en stor risiko, selvom skadesomkostningerne må forventes at være høje. Forklaringen er, at sandsynligheden for, at hændelsen sker, er lille (0,01). Risikoen bliver lille, hvis sandsynligheden for hændelsen er lille, selvom skadesomkostninger er høje (Niras, 2014 a). 36

38 FORUDSÆTNING Figur 11 viser sammenhængen mellem sandsynlighed for oversvømmelse i år 2050 og skadeomkostninger i værdi. Figur 12: Sammenhæng mellem sandsynlighed for oversvømmelse i år 2050 og skadeomkostninger i værdi (Niras, 2014 a). Risikokortlægningen for Varde Kommune resulterer i første omgang i 15 kort. Forklaringen er, at oversvømmelseskortene er udarbejdet for begivenheder, der statistisk set sker hver 5., 10., 20., 50. og 100. år i år 2050, altså fem begivenheder. Samtidig indgår der tre typer af oversvømmelser i risikokortlægningen henholdsvis nedbør, hav og vandløb. Altså 5*3=15. For overskuelighedens skyld har Varde Kommune valgt at udarbejde et samlet risikokort for nedbør, hav og vandløb for hver begivenhed. Dette resulterer i yderligere fem risikokort (Niras, 2014 a). Metode for udarbejdelse af samlet risikokort Et samlet risikokort viser hvilke områder, der er oversvømmelsestruede fra enten nedbør, hav og vandløb i år 2050 og som har en høj værdi (Niras, 2014 a). Princippet for udarbejdelse af et samlet risikokort er vist på figur 13. Øverste del af figuren viser ved en given begivenhed, at der ikke er sandsynlighed for oversvømmelse fra nedbør og vandløb, men kun fra hav. Hermed får det samlede risikokort værdien 1. Nederste del af figuren viser, at der er sandsynlighed for oversvømmelse fra nedbør og vandløb, men ikke hav. Det betyder, at det er forventeligt, at arealet bliver oversvømmet fra både nedbør og vandløb i løbet af en given begivenhed (Niras, 2014 a). Et samlet risikokort kan udarbejdes efter forskellige metoder. Det centrale spørgsmål er, om to oversvømmelser er afhængige eller uafhængige af hinanden? Varde Kommune har vurderet, at de to oversvømmelser er uafhængige af hinanden, da der ikke regnes på akkumulerede effekter af oversvømmelser i denne klimatilpasningsplan. Det vil sige, at de to typer oversvømmelser forekommer på hvert sit tidspunkt. Valget sikrer, at alle oversvømmelser bliver inkluderet i klimatilpasningsplanen, og at det vil være det værst tænkelige scenarie, der indgår i risikokortlægningen. Derfor summeres de enkelte risikokorts værdier i det samlede risikokort, svarende til nederste eksempel på figur 13. Hvis der er risiko for oversvømmelse fra både nedbør og vandløb (begge med værdien 2), er den summerede risiko 4, som er den værdi, der vises på risikokortet (Niras, 2014 a). 37

39 FORUDSÆTNING Figur 13: Principskitse for forskellige udregningsmetoder for et samlet risikokort (Niras, 2014 a). Hvad er lille, middel og stor risiko? Som tidligere nævnt beregner et risikokort et tal for risikoen pr. celle. For at kunne præsentere et simpelt samlet risikokort med tre kategorier af risiko (lille, middel og stor), fastsættes en grænse for, hvad der er stor, middel eller lille risiko. Varde Kommune har vurderet den beregnede risiko for eksemplerne i figur 13 og på den baggrund fastsat grænsen for lille, middel og stor risiko til: Lille risiko: < 0,04 point/år Middel risiko: 0,04-0,1 point/år Stor risiko: >0,1 point/år Figur 14: Risikomatrice og valg af intervaller for henholdsvis stor, middel og lav risiko. De lodrette kolonner viser eksempler på temaer og deres værdi i pointsystem. Vandret vises sandsynligheden fra de samlede oversvømmelseskort i år For hver kombination af værdi og sandsynlighed er der udregnet en risiko (Niras, 2014 a). I forbindelse med at fastlægge grænsen for, hvad der udgør en lille, middel og stor risiko, har Varde Kommune foretaget forskellige valg. Ved fastsættelsen af grænsen for risiko er der taget hensyn til serviceniveauet i den eksisterende spildevandsplan. Dernæst har Varde Kommune vurderet, at en sandsynlighed for oversvømmelser af landbrugsområder eller forsvarets arealer hver femte år udgør en lille 38

40 FORUDSÆTNING risiko, mens eksempelvis en sandsynlighed for oversvømmelse hver femte år af veje, sommerhusområder, campingpladser og forureningsområder udgør en stor risiko. Disse hensyn og valg har haft betydning for den endelig fastlæggelse af grænse mellem lille, middel og stor risiko. Figur 15 viser et eksempel på et samlet risikokort for Varde Kommune ved fem års hændelser. Figur 15: Samlet risikokort ved 5 års hændelser i Varde Kommune i år 2050 (Niras, 2014 a). Beregningerne for oversvømmelser fra stormflod og ekstrem nedbør i området ved Nørre Nebel er behæftet med store usikkerheder. Som tidligere nævnt skyldes det, at Slusen ved Hvide Sande ikke indgår i beregninger og derfor regnes der med et digebrud ved stormflodshændelser. Ligeledes er området ved Gødel Kanal præget af en pumpestation ved Boelsvej. Denne pumpestation indgår ikke i beregningerne, og derfor viser oversvømmelseskortet ved ekstrem nedbør ikke det faktiske billede. Derfor bør der på 39

41 FORUDSÆTNING nuværende tidspunkt ses bort fra området ved Nørre Nebel også i det samlede risikokort, og der bør ved revision af klimatilpasningsplanen foretages nye beregninger i området ved Nørre Nebel. Ud fra det samlede risikokort for Varde Kommune kan der lokaliseres tre større geografiske områder med stor eller middel risiko. Det drejer sig om området ved Skallingen, udmundingen af Varde Å og sommerhusområderne nord for Blåvand langs Vestkysten. Som det fremgår af figur 16 nedenfor, har området ved Skallingen og nord for Skallingen ved Ho middel risiko i en samlet vurdering ved en 5 års hændelse i år Forklaringen er, at der er meget stor sandsynlighed for, at området oversvømmes ved en stormflod. Selvom området er værdisat lavt, da det er et naturområde, bliver den samlede risiko middel, da sandsynligheden for oversvømmelse er meget stor. Figur 16: Samlet risikokort ved en 5 års hændelse i området ved Skallingen i år 2050 (Niras, 2014 a). 40

42 FORUDSÆTNING Der indarbejdes ikke foranstaltninger i klimatilpasningsplanen, der sikrer Skallingen og Ho Enge mod oversvømmelser fra stormflod, da områderne er naturområder, som er kendetegnede ved med jævne mellemrum at blive oversvømmet og ændre formation. Som det fremgår af figur 17 nedenfor, har området mellem ved udmundingen af Varde Å og Varde By middel til stor risiko i en samlet vurdering ved en 5 års hændelse i år Forklaringen er, at der er meget stor sandsynlighed for, at området oversvømmes ved stormflod og en vandstigning i vandløbet. Selvom området kun har lav værdi, i form af natur- og landbrugsområder, så bliver den samlede risiko middel eller stor, da sandsynligheden for oversvømmelse er meget stor. Figur 17: Samlet risikokort for området mellem udmundingen af Varde Å og Varde By ved en 5 års hændelse i år 2050 (Niras, 2014 a). 41

43 FORUDSÆTNING Der indarbejdes ikke foranstaltninger i klimatilpasningsplanen, der sikrer området mellem Varde Ås udmunding og Varde By mod oversvømmelser fra stormflod eller vandstigning i vandløb, da områderne er natur- og landbrugsområder, som er kendetegnede ved med jævne mellemrum at blive oversvømmet. Figur 18 nedenfor viser, at området ved Vejers og Gærup Strand har middel til stor risiko i en samlet vurdering ved en 5 års hændelse i år Dette er et eksempel på en problematik, som er kendetegnede for sommerhusområderne nord for Blåvand langs Vestkysten. Forklaringen er, at der er meget stor sandsynlighed for, at området oversvømmes ved en stigning i vandstanden af vandløbene og til dels også ved nedbør i lavninger. Sommerhusområderne er samtidig højt værdisat, hvilket betyder, den samlede risiko bliver middel elle stor, da både sandsynligheden for oversvømmelser og værdien er stor. Figur 18: Samlet risikokort ved en 5 års hændelse ved Vejers og Gærup Strand i år 2050 (Niras, 2014 a). 42

44 FORUDSÆTNING Klimatilpasningen udpeger alle sommerhusområder som et indsatsområde, hvor der skal udarbejdes en samlet handleplan, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. Varde Kommune er bekendt med, at der er udfordringer med håndtering af både spildevand og overfladevand i en del sommerhusområder i kommunen som følge af det nuværende grundvandsspejl og bebyggelsestætheden i samspil med de øgede nedbørsmængder. Problematikken skal også ses i sammenhæng med nogle eller dele af sommerhusområder potentielt kan forvente yderligere udfordringer med højt stående grundvand. Varde Kommune har ikke tilstrækkelig konkret viden om udfordringer i de enkelte sommerhusområder. Derfor ønsker Varde Kommune at kortlægge problematikken i de enkelte sommerhusområder og på den baggrund udarbejde en samlet handleplan, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. 43

45 FORUDSÆTNING Miljøvurdering af planer og programmer Klimahandlingsplanen, skal som del af kommuneplanen, ledsages af en miljøvurdering jf. lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 med de ændringer, der følger af lov nr. 250 af 31. marts Se bilag 2. 44

46 FORUDSÆTNING CITEREDE VÆRKER Geodatastyrelsen. (2013). Landsdækkende gis-temaer releateret til klimatilpasning. Hentet fra Kortforsyningen Download: Geodatastyrelsen. (28. April 2014 ). Kortforsyningen.dk. Hentet fra Højdemodel - nu med vand: Kystdirektoratet. (2013). Fremtidens vandstande. Hentet fra Vandstande: Miljøministeriet. (2013). Areal Informations Systemet. Hentet fra Download af Areal Informations Systemets data: Naturstyrelsen. (2013). Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner vejledning. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Niras. (2013). Oversvømmelseskort over Varde Kommune, Varde Forsyning. Niras, Udarbejdet af RBN/JHRK, kontrolleret af LLKR og godkendt af DPI. Niras. (2014 a). Varde Kommune - Klimatilpasningsplan Oversvømmelses-, værdi- og risikokortlægning. Niras A/S, Udarbejdet af JSJ og godkendt af CFK. Niras. (2014 b). Analyse af højtstående grundvand i Varde Kommune. Niras, Udarbejdet af JSJ, kontrolleret af CFK og JBJ, godkendt af JBJ. Olesen, S. E. (2007). Jordtyper på lavbund. Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK). DJF intern rapport markbrug nr. 10. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Region Midtjylland. (2013). Skabelon til klimatilpasningsplan. Cowi. Udarbejdet af Cowi for Region Midtjylland. Susie Mielby, C. D. (2009). Potentialekortlægning, Vejledning i udarbejdelse af potentialekort, geovejledning 4. GEUS, DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND. Sørensen, C. M. (2012). Højvandsstatistikker. Kystdirektoratet. 45

47 FORUDSÆTNING KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER I henhold til Lov om planlægning, 12, stk. 2 og 3, kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser samt modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, såfremt området er omfattet af en gældende lokalplan eller byplanvedtægt. Derudover kan forbud efter 12, stk. 3 ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentligt formål i kommuneplanen. VEDTAGELSESPÅTEGNING Forslag til Tillæg 05 til Kommuneplan 2013, Varde Kommune er vedtaget med henblik på offentlig høring, i henhold til 24 i lov om planlægning, af Varde Byråd den 7. oktober P.b.v. Erik Buhl Nielsen / Mogens Pedersen Borgmester Kommunaldirektør Tillæg 05 til Kommuneplan 2013, Varde Kommune er endelig vedtaget, i henhold til 27 i lov om planlægning, af Varde Byråd den 3. februar P.b.v. Erik Buhl Nielsen / Mogens Pedersen Borgmester Kommunaldirektør 46

48 FORUDSÆTNING 47

49

50 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

51

52 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar for at reducere den negative påvirkning af de globale klimaforandringer. Varde Kommune vil derfor arbejde for at mindske miljøbelastningen ved at udbrede kendskabet til miljøforbedrende initiativer og ved at reducere miljøbelastningen fra kommunens egne aktiviteter og virksomheder. Byrådet vil forebygge værditab som følge af klimaforandringer, og Varde Kommune vil gennem dialog, i vores planlægning, og gennem myndighedsudøvelse arbejde med forebyggelse og konsekvenser af klimaforandringer. Byrådet vil udarbejde en strategisk energiplan med henblik på at fremme en miljørigtig, effektiv og sikker energiforsyning ved blandt andet at fremme brugen af vedvarende energi og bioenergi. Byrådet i Varde Kommune vil koordinere beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af kommunens resurser og sikre en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig udvikling. Byrådet vil inddrage udviklingsrådene, Den Lokale Aktionsgruppe (LAG), de af kommunen nedsatte råd i et samarbejde om fremtidig Klima- og Agenda 21tiltag. Miljøbelastning og resurseforbrug 13.1 Udbygning og omstilling af energiforsyningen skal ske på et bæredygtigt grundlag Ved renovering af kommunale bygninger skal der benyttes energirigtige og miljøvenlige metoder og materialer Ved nybyggeri af kommunale bygninger skal bestemmelserne for bygningsstand 2020 anvendes Borgere og virksomheder skal tilskyndes til at benytte miljøvenlig energiforsyning og til at mindske resurseforbruget blandt andet via øget genanvendelse Lokalplaner skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for, at nye boliger indrettes miljøvenligt med lavt energiforbrug og at den energi, der anvendes, så vidt muligt er CO2-neutral Kommunen skal tage miljø-, resurse- og energimæssige hensyn i forbindelse med indkøb, vedligeholdelse og byggeri. Bæredygtig byudvikling og klimatilpasning 13.7 Der skal udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder Der må ikke udlægges nye områder til bebyggelse i områder, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser Ved lokalplanlægning skal det sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Ved byggeri under kote 5,5 i Varde By skal det kunne dokumenteres, hvordan oversvømmelser håndteres Tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Nye naturområder skal planlægges nær byer for at give karakter og oplevelser til by- og boligområder Ved planlægning af nye byområder skal der være fokus på brug af bæredygtige og miljørigtige materialer og ikke mindst på at sikre, at energiforsyningen til områderne bliver bæredygtig. Lavbundsområder Vådområdeprojekter afgrænses endeligt indenfor lavbundsområder Lavbundsområder skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med potentielle fremtidige oversvømmelser. Biologisk mangfoldighed Projekter med naturpleje og naturgenopretning, planlægning for nye naturområder og grønne byområder samt driften af de kommunale grønne områder skal ske med henblik på at sikre spredningskorridorer og andre tiltag, der kan fremme den biologiske mangfoldighed.

53 TILKENDEGIVELSER MILJØBELASTNING OG RESURSEFORBRUG Varde Kommune vil udarbejde en strategisk energiplan med henblik på at fremme omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug mere vedvarende energi samt et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning. Varde Kommune vil arbejde for at mindske miljøbelastningen ved at udbrede kendskabet til miljøforbedrende initiativer og ved at evaluere udviklingen af miljøbelastningen - også for kommunens egne virksomheder. Desuden opfordrer kommunen borgere og virksomheder til at formindske eller stabilisere mængden af affald i kommunen. Ved at sortere og genanvende mest muligt affald kan den enkelte borger og virksomhed være med til at skåne miljøet. Kommunen vil tage miljø-, resurse og energimæssige hensyn i forbindelse med indkøb. Dette gælder både ved valg af leverandør og ved valg af produkter, herunder miljøbelastningen i forbindelse med produktion af varer, tjenesteydelser og den efterfølgende anvendelse heraf. Ved planlægning af nye byområder vil der blive fokuseret på brug af bæredygtige og miljørigtige materialer og ikke mindst på at sikre, at energiforsyningen til områderne bliver bæredygtig. Udover disse foranstaltninger er det vigtigt, at miljøet indtænkes i planlægning og udvikling af nye og gamle byområder. For eksempel bør håndtering af regnvand og omfang af belægningsarealer vurderes nærmere. Kommunen vil sikre, at nye boligområder indrettes og bebygges under hensyn til miljøet og de fremtidige effekter af et ændret klima. Ved den fremtidige lokalplanlægning vil byrådet i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om der skal stilles krav om, at boliger opføres som lavenergiboliger. AKTIVITETER I PERIODEN Der skal udarbejdes handleplaner for de fire indsatsområder inden udgangen af 2017: Samlet handleplan for sommerhusområder, nærmere kortlægning af fremtidig grundvandsspejl, kloakfornyelsesplan for Varde By og ny beredskabsplan for Varde Kommune. Strategisk energiplanlægning skal blandt andet fremme et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE Varde Kommune vil gradvist udarbejde udviklingsplaner for de enkelte byer på lang sigt. Udviklingsplanerne skal tage udgangspunkt i områdernes kvaliteter i forhold til kulturmiljø, landskab, natur, kultur, lokal identitet og bæredygtighed.

54 BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Varde Kommune ønsker at foretage en klar afvejning af landskabelige interesser i forhold til fødevareproduktion samt byformål og at fremme biologisk mangfoldighed i arbejdet med såvel de store naturområder som de bynære landskaber. KLIMATILPASNING Klimaændringerne medfører mere regn, mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og større skydækkenedbør. Derfor er der behov for initiativer, som medvirker til, at samfundet tilpasses det forventede fremtidige klima. Varde Kommune har kortlagt risikoen for oversvømmelse og prioriteret de indsatsområder, hvorpå der skal udarbejdes handleplaner inden udgangen af 2017: Der skal udarbejdes en samlet handleplan for sommerhusområder, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. Det fremtidige grundvandsspejl skal kortlægges nærmere i dele af kommunen. Der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan for Varde By. Der skal udarbejdes en ny beredskabsplan for Varde Kommune. Varde Kommune ønsker herved at fortsætte samarbejdet om reguleringen af vandstanden i Ringkøbing Fjord gennem Sluseudvalget for Ringkøbing Fjord. Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø er potentielle forureningskilder, som Varde Kommune fortsat vil have fokus på i forhold til potentielle fremtidige oversvømmelser. For at imødegå fremtidige problemer med oversvømmelser, afvanding og bortskaffelse af spildevand vil der ved lokalplanlægning blive stillet krav om, at byggeri ikke kan placeres, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser. Herudover skal lokalplaner indeholde bestemmelser, der sikrer, at de grønne arealer placeres og indrettes med mulighed for at danne reservoir for regnvand ved ekstreme regnskyl, så overbelastning af kloaksystemer og vandløb minimeres mest muligt. Ved lokalplanlægning skal det desuden sikres, at der tages stilling til decentral håndtering af regnvand. Herved kan der, hvor det er muligt, reserveres arealer til decentral håndtering af vand, så overbelastning af kloaksystemer og vandløb minimeres mest muligt. Løsninger til decentral håndtering af regnvand skal udformes således, at de medvirker til at give byområderne karakter, har en reel brugsværdi og giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Ligeledes skal decentral håndtering af regnvand medvirke til at skabe attraktive omgivelser i bebyggede områder ved, at løsningerne harmonerer med de landskabelige omgivelser. INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIV Varde Kommune vil i samarbejde med blandt andet Det Grønne Råd styrke og bruge naturen i kommunen som grundlag for udvikling. Det skal blandt andet gøres ved at samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer og borgere om at sikre og udvikle de store, sammenhængende naturområder i en balance mellem beskyttelse og benyttelse. For at fastholde fokus på og fremme en bæredygtig udvikling vil Varde Kommune løbende udvikle nye samarbejdsformer og metoder til at inddrage borgerne. I kommunen benyttes den såkaldte Varde-model, som er en særlig samarbejdsmodel med ni lokale udviklingsråd, et fælles udviklingsråd og Den Lokale Aktionsgruppe. Kommunen vil udvikle Varde-modellen med at inddrage udviklingsrådene, Den Lokale Aktionsgruppe og de af kommunen nedsatte råd i et samarbejde om lokalsamfundene.

55

56

57

58 Miljøvurdering Bilag 2 Kommuneplantillæg 05 Klimatilpasningsplan for Varde Kommune

59 Indhold Ikke teknisk resume... 1 Indledning... 1 Introduktion til klimatilpasningsplanen for Varde Kommune... 1 Begrundelse for miljøvurdering... 2 Fastlæggelse af niveau for miljøvurdering... 3 Planprocessen! høring af berørte myndigheder... 3 Forhold til anden lovgivning og andre planer... 4 Miljøstatus referencerammen for miljøvurderingen... 4 Varde By... 4 Det åbne land... 4 Kystområder herunder sommerhusområder... 4 Relevante internationale/nationale miljøbeskyttelsesmål... 4 Miljøvurdering... 5 Indledning... 5 Miljø... 5 Jordforurening... 5 Grundvandsinteresser/grundvandsstand... 5 Kloakering, håndtering af spildevand... 5 Befolkning... 5 Boligforhold, rekreation, friluftsliv og grønne områder samt... 5 Attraktive omgivelser, livskvalitet og visuel værdi... 6 Konklusion... 6 Afhjælpende foranstaltninger !alternativ... 6 Overvågning... 8

60 Ikke teknisk resume Udgangspunktet for klimatilpasningsplanen er at udpege indsatsområder, der, i samspil med tilpasning af den fysiske planlægning, skal skabe bedre grundlag for klimatilpasningsindsatsen med særlig fokus på at forebygge oversvømmelser. Derfor tilføjes der syv nye retningslinjer i kommuneplanen for Varde Kommune. Konklusion på miljøvurderingen er, at realiseringen af planen samlet set vil medføre en positiv effekt for følgende parametre: Grundvandsinteresser. Kloakering og håndtering af spildevand. Boligforhold, rekreation og grønne områder. Attraktive omgivelser. Varde Kommune vurderer samtidig, at klimatilpasningsplanen ikke har direkte negativ påvirkning af andre miljøparametre. Miljøvurderingen giver ikke anledning til væsentlige afhjælpende foranstaltninger. Indledning De seneste års voldsomme skybrud har betydet, at en række områder har været ramt af kraftige oversvømmelser, hvor skaderne har været i milliardklassen. Regeringen har derfor besluttet, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Varde Kommune har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 05, Klimatilpasningsplan for Varde Kommune. Kommuneplantillægget består af nyt tema 13 Agenda 21 og klima til hovedstrukturen med tilhørende redegørelse. Varde Kommune har vurderet, at kommuneplantillægget skal miljøvurderes. Introduktion til klimatilpasningsplanen for Varde Kommune Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune kortlægger risikoen for oversvømmelser, prioriterer indsatser mod oversvømmelser og reviderer plangrundlaget for by og land med særlig fokus på at forebygge oversvømmelse. Varde Kommune har kortlagt risikoen for oversvømmelse og prioriteret de indsatsområder, hvor der skal udarbejdes handleplaner inden udgangen af 2017: Der skal udarbejdes en samlet handleplan for sommerhusområder, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. Det fremtidige grundvandsspejl skal kortlægges nærmere i dele af kommunen. Der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan for Varde By. Der skal udarbejdes en ny beredskabsplan for Varde Kommune. Varde Kommune ønsker at fortsætte samarbejdet om regulering af vandstanden i Ringkøbing Fjord gennem Sluseudvalget for Ringkøbing Fjord. Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø er potentielle forureningskilder, som Varde Kommune fortsat vil have fokus på i forhold til potentielle fremtidige oversvømmelser. 1

61 Varde Kommune tilpasser planlægningen for by og land ved at tilføje følgende kommuneplanretningslinjer: 13.7 Der skal udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder Der må ikke udlægges nye områder til bebyggelse i områder, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser Ved lokalplanlægning skal det sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Ved byggeri under kote 5,5 i Varde By skal det kunne dokumenteres, hvordan oversvømmelser håndteres Tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser. I forlængelse af kommuneplanretningslinjerne formuleres et afsnit til tilkendegivelserne, som præciserer, at der ved lokalplanlægning skal tages stilling til decentral håndtering af regnvand, og at løsninger/håndteringer skal udformes således, at de medvirker til at give byområderne karakter, har en reel brugsværdi samt giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Ligeledes skal decentral håndtering af regnvand medvirke til at skabe attraktive omgivelser i bebyggede områder ved, at løsningerne harmonerer med de landskabelige omgivelser. For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af områderne tilføjes en bemærkning til relevante rammebestemmelser. Bemærkningen skal sikre, at der først må udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelserne kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Tilføjelse Inden for området, må der først udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Varde Kommune tilføjer en planudpegning, der illustrerer lavbundsområder på baggrund af en lavbundsregistrering med tilhørende kommuneplanretningslinjer for afgrænsningen af vådområdeprojekter og tilladelser til anlæg, der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Nye kommuneplanretningslinjer for lavbundsområder er: Vådområdeprojekter afgrænses endeligt indenfor lavbundsområder Lavbundsområder skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Begrundelse for miljøvurdering Varde Kommune vurderer, at forslag til kommuneplantillæg 05, klimatilpasningsplan, skal miljøvurderes, da planen omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse. Ifølge miljøvurderingslovens 3, stk. 1, er der obligatorisk miljøvurderingspligt for planer, som omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse. Dernæst vurderer Varde Kommune, at klimatilpasningsplanen ikke falder ind under miljøvurderingslovens undtagelsesbestemmelse i 3, stk. 2, om en plan for et mindre område på lokal plan eller mindre ændringer i det eksisterende plangrundlag. 2

62 Fastlæggelse af niveau for miljøvurdering Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune er en plan for fysisk planlægning og arealanvendelse på et overordnet planlægningsniveau. Derfor vil miljøvurderingen indeholde overordnede vurderinger for de miljøtemaer, som klimatilpasningen er vurderet at kunne påvirke væsentligt. Planlægningsniveauet i klimatilpasningsplanen betyder også, at planens konkrete konsekvenser for en del miljøtemaer ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVM!screening af planen/projektet. Planprocessen høring af berørte myndigheder Varde Kommune skal ifølge miljøvurderingslovens 4, stk. 3, høre berørte myndigheder, inden der træffes afgørelse, om der skal gennemføres miljøvurdering. Varde Kommune skal dernæst ifølge miljøvurderingslovens 7, stk. 4, høre berørte myndigheder om miljørapportens indhold. Varde Kommune har gennemført høring af berørte myndigheder i lovens forstand i perioden den 28. maj til den 20. juni Der er ikke indkommet høringssvar. Varde Kommune har scopet klimatilpasningsplanen for at kortlægge, hvilke miljøtemaer planen kan påvirke væsentligt. Scopingen tager højde for kriterierne nævnt i miljøvurderingslovens bilag 2. Resultatet fastlægger hvilke miljøtemaer, miljøvurderingen skal forholde sig nærmere til. Sammenfattende vurderer Varde Kommune, at klimatilpasningsplanen kan påvirke følgende miljøtemaer væsentligt: Miljø Befolkning o Jordforurening. o Grundvandsinteresser/grundvandsstand. o Kloakering og håndtering af spildevand. o Boligforhold. o Rekreation, friluftsliv og grønne områder. o Attraktive omgivelser, livskvalitet og visuel værdi. Scopingen, der kan ses i bilag I, har særlig fokus på, at klimatilpasningsplanen udarbejdes på et overordnet planlægningsniveau. Derfor kan planens konkrete konsekvenser for en del miljøtemaer ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVM!screening af planen/projektet. Klimatilpasningsplanen prioriterer indsatser mod oversvømmelser og tilpasser planlægningen for by og land med særlig fokus på at forebygge oversvømmelse. Derfor er fokus i scopingen også oversvømmelse. Det endelige indhold af klimatilpasningsplanen for Varde Kommune i forhold til fysisk planlægning og arealanvendelse adskiller sig lidt fra scopingens indhold, men Varde Kommune vurderer ikke, at ændringerne er væsentlige, og derfor er en fornyet høring af berørte myndigheder ikke aktuel. 3

63 Forhold til anden lovgivning og andre planer Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune må ikke være i strid med den nationale planlægning som eksempelvis statslige interesser og relevante vejledninger samt Vand! og Natura 2000!planer, herunder også de kommunale handleplaner. Klimatilpasningsplanen skal dernæst være i overensstemmelse med den øvrige lovgivning, som kommunerne administrerer, og som forskellige sektorplaner udarbejdes efter. Klimatilpasningsplanen skal koordineres med den øvrige planlægning, som Varde Kommune udarbejder, og klimatilpasningsplanen vil derfor påvirke udarbejdelsen af sektorplaner, efterhånden som de revideres. Sektorplaner skal ses som et vigtigt redskab til at realisere de tiltag, handleplanerne fastlægger. Derfor skal initiativer fra handleplanerne koordineres med eksempelvis spildevandsplan, beredskabsplan, handleplaner for Natura 2000!områder og vandhandleplaner samt indsatsplaner for grundvand. Klimatilpasningsplanen vil dernæst få konsekvenser for udarbejdelsen af lokalplaner og forskellige tilladelser til anlæg i det åbne land, hvor kommuneplanen anvendes som administrationsgrundlag. Miljøstatus referencerammen for miljøvurderingen Varde Kommunes nuværende udfordringer med oversvømmelser kan overordnet set inddeles i tre kategorier; Varde by, det åbne land og kystområderne! herunder sommerhusområderne. Varde By Ved kraftigt regnskyl eller skybrud kombineret med stormflod har specielt Varde By en udfordring i forhold til oversvømmelse. Varde Å s uregulerede udløb i Ho Bugt, i kombination med at Varde Å afvander et stort opland, betyder, at vandstanden i hele Varde Å!systemet øges med risiko for oversvømmelser i Varde By. Det åbne land Langvarige perioder med nedbør i kombination med højt grundvandsspejl betyder, at hele oplandet til å! systemer fyldes op, og afstrømningstiden øges. Det resulterer i, at arealer i det åbne land bliver vandlidende eller oversvømmet i vinterhalvåret. Det er oftest landbrugsarealer langs vandløb, der påvirkes af denne type oversvømmelse på nuværende tidspunkt. Kystområder herunder sommerhusområder På nuværende tidspunkt påvirker højtstående grundvand alene eller i kombination med kraftig nedbør afløbssystemerne i nogle sommerhusområder med risiko for oversvømmelse med overflade! og spildevand. Relevante internationale/nationale miljøbeskyttelsesmål På EU!plan stiller habitatbekendtgørelsen krav om, at planen ikke må skade Natura 2000!områder. Habitat! og fuglebeskyttelsesområder, der er beliggende i Varde Kommune, og som udgør Natura 2000!områderne er: Natura 2000 område nr. 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Natura 2000 område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 20002område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter. Natura 2000 område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage. Natura 20002område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å. Natura 20002område nr. 89 Vadehavet. 4

64 Områderne er nærmere beskrevet i bilag 2, Internationale naturområder. Da klimatilpasningsplanen udarbejdes på et overordnet planlægningsniveau, kan planens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Det forudsættes derfor, at handleplaner og konkrete projekter for klimatilpasningsplanens 4 indsatsområder udarbejdes således, at det sikres, at der ikke er uoverensstemmelse med Natura 2000!handleplanernes målsætninger og forventede indsatser. Miljøvurdering Indledning Varde Kommune vurderer sammenfattende, at klimatilpasningsplanen kan påvirke temaerne miljø og befolkning væsentligt. Derfor miljøvurderes temaerne i de følgende afsnit: Miljø Jordforurening Klimatilpasningen sikrer et fortsat fokus på Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø, hvilket vil sikre hensyntagen til de specifikke jordforureninger ved planlægning af aktiviteter. Det er vigtigt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner og tilkendegivelser om decentral håndtering af regnvand at være opmærksom på jordforurening. Beskyttelse af det primære grundvand og drikkevandsinteresser sikres i forbindelse med sektorplaner, lokalplaner og konkret sagsbehandling. Grundvandsinteresser/grundvandsstand. Det skal være muligt at nedsives overfladevand i områder, hvor det er muligt og miljømæssigt forsvarligt. Derfor skal fremtidige aktiviteter i lokalplanområder skal udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser, og der skal tages stilling til decentral håndtering af regnvand. Retningslinjen om, at lavliggende områder skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser, sikrer, at der ikke meddeles godkendelse eller dispensationer til byggeri, anlæg mv., der vil være uhensigtsmæssig at placere på lavtliggende områder på grund af sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser af specielt grundvand og vandløb. Her tænkes eksempelvis på erhvervsbyggeri, forskellige typer af spildevandsanlæg i det åbne land og boligbebyggelse. Denne type af anlæg i lavtliggende områder er oftest uhensigtsmæssig af forskellige miljøhensyn. Kloakering, håndtering af spildevand Klimatilpasningsplanen sikrer, at der udarbejdes en kloakfornyelsesplan for Varde By, og at der samtidig gennemføres nærmere undersøgelse af henholdsvis sommerhusområders udfordringer med spildevand, overfladevand og højt grundvand. Befolkning Boligforhold, rekreation, friluftsliv og grønne områder samt Retningslinjerne om, at der ikke må udlægges nye områder til bebyggelse i områder, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser, sikrer, at fremtidige bebyggede områder, herunder også boligområder, ikke 5

65 udlægges, hvor der er risiko for oversvømmelser. Herved sikres det, at der ikke sker en uhensigtsmæssig fysisk planlægning, som efterfølgende vil have negative konsekvenser for beoerne. Retningslinjen om, at det ved lokalplanlægning skal sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser kan i samspil med tilhørende tilkendegivelser om decentral håndtering af regnvand medvirke til at skabe flere grønne områder i bebyggede områder. Områderne kan også udformes således, at de medvirker til at give områderne karakter, har en reel brugsværdi og giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Det er til gavn for både boligforhold samt grønne områder og miljø i et større perspektiv, at tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår. Eventuelle vilkår sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidiges oversvømmelser. Attraktive omgivelser, livskvalitet og visuel værdi Tilkendegivelserne omkring decentral håndtering af regnvand kan medvirke til at skabe attraktive omgivelser i bebyggede områder ved, at løsningerne harmonerer med de landskabelige omgivelser. Konklusion Varde Kommune vurderer, at realiseringen af planen samlet set vil medføre en positiv effekt for følgende parametre: Grundvandsinteresser. Kloakering og håndtering af spildevand. Boligforhold, rekreation og grønne områder. Attraktive omgivelser. Varde Kommune vurderer samtidig, at klimatilpasningsplanen ikke har direkte negativ påvirkning af andre miljøparametre. Afhjælpende foranstaltninger Klimatilpasningsplanen fastsætter retningslinjer og principper på et overordnet niveau, og derfor skal planen også miljøvurderes på et overordnet niveau. Klimatilpasningsplanen giver i sig selv ikke anledning til egentlige ændringer i det fysiske niveau. Derfor vil afhjælpende foranstaltninger først bliver iværksat i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne eller ved den konkrete sagsbehandling. 0alternativ 0!alternativet til klimatilpasningsplanen er, at planen ikke gennemføres. Årsagen er, at dette planforslag ikke arbejder med andre typer af alternativer, da der ikke eksisterer rimelige alternativer. I nedstående skema sammenlignes klimatilpasningsplanens forslag til kommuneplanretningslinjer med 0!alternativet. Kommuneplanretningslinje Virkning på miljøet 0alternativ Der skal udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder. Retningslinjen sikrer, at der udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder. I samspil med aktiviteter i planperioden skal handleplanerne være udarbejdet 6 At der ikke bliver udarbejdet en handleplan for de udpegede indsatsområder.

66 Der må ikke udlægges nye områder til bebyggelse, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser. Ved lokalplanlægning skal det sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Vådområdeprojekter afgrænses endeligt i forhold til lavtliggende områder. Lavtliggende områder skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. inden udgangen af Retningslinjen sikrer, at der fremadrettet sker en hensigtsmæssig udlægning af nye områder til bebyggelse i forhold til risikoen for oversvømmelser. Retningslinjen sikrer, at der ved planlægning af forskellige aktiviteter, tages stilling til decentral håndtering af vand. Der vil være områder, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at etablere decentral håndtering af vand på grund af eksempelvis højtstående grundvand eller stor risiko for oversvømmelse. Derfor er tilkendegivelserne formuleret således, at der skal tages stilling til om decentral håndtering af vand er en mulighed og ikke et krav. Retningslinjen sikrer, at hvis det er nødvendigt, kan tilladelser til anlæg i det åbne land ledsages af vilkår for potentielle fremtidige oversvømmelser. Kommuneplanretningslinjen sikrer, at områder, med stor sandsynlighed for oversvømmelse, indgår i fremtidige vådområdeprojekter. Retningslinjen skal sikre, at der ikke kan gives godkendelse eller dispensationer til byggeri, anlæg mv., der vil være uhensigtsmæssig at placere på lavtliggende områder på grund af sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser af At der potentielt etableres byggeri, der sandsynligvis vil blive oversvømmelse i fremtiden, og hvor der ikke er taget hensyn til denne problematik ved etableringen. Potentielt at fremtidige aktiviteter bliver oversvømmet, og ikke er udformet til at håndtere oversvømmelserne. Potentielt mere overfladevand til afledning i kloaknettet Potentielt at fremtidige aktiviteter bliver oversvømmet, og ikke er udformet til at håndtere oversvømmelserne. At der genoprettes vådområder på arealer, der ikke har stor sandsynlighed for at blive oversvømmet At der potentielt gives godkendelser eller dispensationer til byggeri og anlæg på arealer med sandsynlighed for oversvømmelse. specielt grundvand og vandløb. Som tidligere nævnt tilføjes der en bemærkning til relevante rammebestemmelser for at sikre en hensigtsmæssig udvikling af områderne. Bemærkningen skal sikre, at der først må udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelserne kan afværges på en hensigtsmæssig måde. 0!alternativet til denne ændring er, at der kan etableres byggeri på lokaliteter, der potentielt vil blive oversvømmet, eller oversvømmelserne ikke kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Da klimatilpasningsplanen kun fastlægger overordnede kommuneplanretningslinjer for fremtidig arealanvendelse og projekter, vurderes det ikke at være relevant at udarbejde en mere detaljeret vurdering af 0!alternativet. 7

67 Varde Kommune vurderer samlet set, at 0!alternativet medfører en mindre hensigtsmæssig fysisk planlægning. 0!alternativet vil betyde en større sandsynlighed for, at vådområder ikke genoprettes, hvor det er mest hensigtssigt. Dernæst at byggeri og anlæg kan placeres, hvor det er uhensigtsmæssigt i forhold til oversvømmelser, og at der vil blive afledt mere overfladevand til kloaknettet. I samspil med de forventede klimaforandringer vil oversvømmelsesproblemerne potentielt vokse. Overvågning Varde Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt at iværksætte konkret overvågning, da klimatilpasningsplanen i sig selv ikke medfører ændringer i det fysiske niveau. Overvågning af kommuneplantillæggets miljømæssige konsekvenser vil ske i forbindelse med den generelle kommunale miljøtilsynsordning på blandt andet følgende områder: Vandløb Natur Spildevandsanlæg 8

68 Dok.nr i sag BILAG 1 Scoping af forslag til Kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Obligatorisk miljøvurderingspligt 1

69 Dok.nr i sag INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Miljøscreeningen Konklusion

70 Dok.nr i sag MILJØSCREENINGEN SAGSFAKTA Sagsnr: Dok. nr.: Sagsbehandler: Slyn Hvor: Varde Kommune Sagskarakteristik: Hvad: Klimatilpasningsplan for Varde Kommune Karakteristik af området: Forslag til Kommuneplantillæg 05, Klimatilpasningsplan for Varde Kommune Karakteristik af planændringen: Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, prioriterer indsatser mod oversvømmelser og tilpasser planlægningen for by og land med særligt fokus på at forebygge oversvømmelse. Varde Kommune udarbejder klimatilpasningsplanen som et tillæg til Kommuneplan Varde Kommune forventer at udpege syv indsatsområder i forbindelse med Klimatilpasningsplanen. Et indsatsområde kan være et konkret geografisk område, men et indsatsområde kan også være et emne, der skal undersøges nærmere eller fastholdelse af et fokusområde. Indsatsområder skal efterfølgende konkretiseres i handleplaner. Der skal inden udgangen af 2017 udarbejdes selvstændige handleplaner for de enkelte indsatsområder. En handleplan detajlplanlægger enten, hvordan indsatsen konkret skal modvirke konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer i et geografisk område, eller hvordan et emne konkret skal undersøges nærmere. Hvis et indsatsområde omhandle et emne, er det fordi, den nuværende viden om problemstillingen ikke er tilstrækkelig til, at Varde Kommune kan foretage en prioritering eller igangsætte en konkret handling. Varde Kommune forventer at udpege to emner, der skal undersøges nærmere hhv. sommerhusområders udfordringer med spildevand, overfaldevand og højt grundvand samt Varde Kommunes reelle grundvandstrussel. Dernæst forventer Varde Kommune at udpege to fokusområder, hhv. sluseudvalget for Ringkøbing Fjord og de potentielle forureningskilder Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø. Varde Kommune forventer at vedtage, at der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan for Varde By, og at beredskabet skal udarbejde en risikovurdering og indsatsplan for Varde Kommune til håndtering af klimaforandringer. Til sidst forventer Varde Kommune at vedtage et konkret anlægsprojekt, der omhandler en underføring af en bæk ved en jernbaneoverskæring. Varde Kommune forventer at tilpasse planlægningen for by og land ved for det første at tilføje en arealudpegning, der illustrerer lavtliggende områder på bagrund af en lavbundsregistrering og tilhørende kommuneplanretningslinje for prioritering af genopretning af og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Dernæst forventer Varde Komne at tilpasse planlægningen for by og land ved at gennemføre en analyse af bebyggede områder og udviklingsområder. Varde Kommune ønsker at få kortlagt, områder, hvor der i fremtiden kan være potentielle udfordringer med forskellige typer af oversvømmelser. Analysen kan resultere i udtagning af arealudlæg eller yderligere undersøgelsesemner. Til sidst forventer Varde Kommune at tilføje kommuneplanretningslinjer, der sikrer: Bedre rammer for klimatilpasningsindsatsen med særlig fokus på oversvømmelse. En helhedsorienteret og tværgående planlægning. At tiltagene ikke medfører uhensigtsmæssige konsekvenser for andre områder. 3

71 Dok.nr i sag Kommuneplanretningslinjerne forventes at omhandle: At der skal i forbindelse med etableringen af en bebyggelse og tilhørende udendørsareal sandsynliggøres, at oversvømmelser fra nedbør, vandløb og havvand samt grundvandsstigning kan afværges på en hensigtsmæssig måde i bebyggelsens forventede levetid. At der ved udarbejdelse af lokalplaner for bolig, erhverv, sommerhus og rekreativ byggeri tages stilling til decentral håndtering af regnvand herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad. At der ved nybyggeri og større ombygninger tages stilling til decentral håndtering af regnvand, herunder LAR og forsinkelse. 1: Planens karakteristika Hvad kendetegner planens påvirk2 ninger? Hvilket omfang af afledte projekter eller aktiviteter medfører planen Ja Nej Mindre Større Ved ikke Bemærkninger x Udarbejdelse af handleplaner for de forventede syv indsatsområder. Ny retningslinje i Kommuneplan 2013 for administration af genopretning af våd områder. Ny retningslinje i Kommuneplan 2013 for anlæg, der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. VÆSENTLIGHEDSBEGREBET Nye retningslinjer i Kommuneplan 2013 for etablering af bebyggelse og ved stør re ombygninger. Ny retningslinje i Kommuneplan 2013 ved udarbejdelse af lokalplaner. Omfang af trafikmængde, ændret tra X fikmønster Forbrug af naturressourcerne? X Der kan forventes et mindre forbrug af naturresurser ved det konkrete anlægs projekt omkring en underføring af en bæk ved en jernbaneoverskæring. Kumulation med andre aktiviteter (eksi X sterende og planlagte)? Har planen indflydelse på andre planer x Udarbejdelse af handleplaner for indsatsområderne. Udarbejdelse af fremtidige lokalplaner. Spildevandsplanen. Kloakfornyelsesplanen for Varde By. Beredskabets risikovurdering og indsatsplaner for Varde Kommune. Indeholder planen særlige tiltag for at x Stillingtagen til decentral håndtering af regnvand. fremme bæredygtighed Miljøproblemer i planen X Relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning x Spilvandsplanlægningen. 2: Kendetegn ved det berørte områ2 Ved Ja Nej Mindre Større de ikke Bemærkninger Sårbarhed / kvalitativ værdi X Hele kommunes areal. Det vurderes, at arealudpegningerne indenfor disse kate gorier omfatter størstedelen af kommunes areal. Som følge af klimatilpasnings planen er på et overordnet planlægningsniveau, kan planens konkrete konse 4

72 Dok.nr i sag Områder eller landskaber med aner kendt beskyttelsesstatus på nationalt, fællesskabsplan eller internationalt plan kvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udar bejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. x Hele kommunens areal. Det vurderes, at arealudpegningerne indenfor disse kategorier omfattes størstedelen af kommunes areal. Som følge af klimatilpas ningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan planens konkrete kon sekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. MILJØPARAMETRE SANDSYNLIG VÆSENTLIG IND2 VIRKNING HVILKEN Væsentlig Ikke væsentlig Ikke relevant BEMÆRKNINGER NATUR MILJØ Biologisk Mangfoldighed Søer, åer, kyst, hede, skov (fx 3 områder) X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Skovrejsning/nedlæggelse X Planen påvirker ikke skovrejsningsmulighederne i kommunen. Grønne strukturer X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad kan medvirke til at skabe flere grønne strukturer i bebyggede områder. Disse grønne strukturer kan anlægges efter principper, der sikrer ekstensiv drift og høj biodiversitet. Det vil på et generelt plan medvirke til at øge den biologiske mangfoldighed i generelt. Fauna og Flora Biotoper (særlige arter) X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Spredningskorridorer X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad kan medvirke til at skabe flere grønne strukturer i bebyggede områder og dermed også fremtidige spredningskorridorer alt afhængig af den konkrete lokalitet og udformning. Jordbund Jordbundsforhold / geologisk sær X præg Jordforurening X Et forsat fokus på Kærgård Plantage og Karlsgårde Sø vil sikre hensyntagen til de speci fikke jordforureninger ved planlægning af aktiviteter. 5

73 Dok.nr i sag Vand Grundvandsinteresser/ grund vandsstand Udledning til søer, åer/overfladevand Kloakering, håndtering af spilde vand Luft Emissioner (partikler, luftarter) / smog Lugt X Klima Energiforbrug/ afgivelse X Vandstandsændringer (fx lav bundsområder) Vindforhold (fx turbulens ved høje bygninger) Det er vigtigt i forbindelse med administration af retningslinjer omkring decentral håndte ring af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad at være opmærksom på jordforurening. Beskyttelse af det primære grundvand og drikkevandsinteresser sik res i forbindelse med sektorplaner, lokalplaner og konkrete sagsbehandling. X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad vil medvirke til at der nedsives overfladevand i områder, hvor det er muligt og miljømæssigt forsvarligt. X X Udarbejdelse af kloakfornyelsesplan for Varde By. Undersøges nærmere hhv. sommerhusområders udfordringer med spildevand, overfal devand og højt grundvand. X X Den ny arealudpegning vil blive anvendt til at prioritere vådområdeprojekter i fremtiden, da arealudpegning er en digitalisering af de oprindelige vådområder i det åbne land. Udpegningen anvendes på nuværende tidspunkt til den endelige afgrænsning af vådom rådeprojekter. X BEFOLKNING Befolkning (levevilkår generelt) Trafikal tilgængelighed X Svage grupper (ældre, handicappet X m.fl.) Adgang til udannelse og arbejde X Boligforhold X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad kan medvirke til at skabe flere grønne områder i bebyggede områder. Områderne kan også udformes således, at de medvirker til at give områderne karakter, har en reel brugsværdi og giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Menneskers sundhed (individet) Støj, vibrationer, lysgener, smog, X arbejdsmiljø Trafiksikkerhed X Fare ved brand, eksplosion, giftud X slip, mv. Rekreation friluftsliv/ grønne områ der X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad kan medvirke til at skabe flere grønne områder i bebyggede områder. 6

74 Dok.nr i sag Områderne kan også udformes således, at de medvirker til at give områderne karakter, har en reel brugsværdi og giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Materielle goder Adgang til service X Udviklingsvilkår/muligheder (fx landområder) X Der forventes blive tilføjet en retningslinje til Kommuneplan 2013, som sikrer, at det i forbindelse med etableringen af en bebyggelse og tilhørende udendørsareal sandsynlig gøres, at oversvømmelser fra nedbør, vandløb og havvand samt grundvandsstigning kan afværges på en hensigtsmæssig måde i bebyggelsens forventede levetid. Retningslinjen vurderes ikke at påvirke udviklingsvilkårene generelt i kommunen. Der imod vurderes retningslinje at medvirke til at ny bebyggelse lokaliseres og udføres hen sigtsmæssigt i forhold til sandsynligheden for oversvømmelse. Retningslinjen, der omhandler anlæg, der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser, vurderes ikke at få en væsentlig betydning, da retningslin jen forventes at omhandle en hensigtserklæring om, at disse lavtliggende områder for ventes at blive mere våde i fremtiden. KULTUR Attraktive omgivelser / livskvalitet /visuel værdi Affaldsmængder (håndtering) X Landskab Landskabsværdi / særlige land skabstræk Beskyttelsesområder nationalt /internationalt X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad kan medvirke til at skabe flere grønne områder i bebyggede områder. Områderne kan også udformes således, at de medvirke til at give områderne karakter, har en reel brugsværdi og giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. X Retningslinjer omkring decentral håndtering af regnvand, herunder LAR, forsinkelse og befæstelsesgrad kan medvirke til at skabe flere grønne områder i bebyggede områder. Områderne kan også udformes således, at de harmonerer med de landskabelige omgi velser. X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Fredninger X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Kulturarv Kirker og deres omgivelser X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Bygningskulturel arv / bymiljø /kulturmiljø X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter 7

75 Dok.nr i sag skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Fortidsminder X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Arkæologisk arv X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Almene bevaringsinteresser (fx lokalt) X Som følge af klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan pla nens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projekter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. RESSOURCER Ressourceforbrug Arealforbrug X Energiforbrug X Vandforbrug X Produkter, materialer, råstoffer X Kemikalier, miljøfremmende stoffer X Affald, genanvendelse X 2. KONKLUSION Varde Kommune har gennemført overstående scoping, da der er obligatorisk miljøvurderingspligt på klimatilpasningsplanen. Scopingen er gen nemført for at kortlægge, hvilke miljøtemaer klimatilpasningsplanen vurderes at kunne påvirke væsentligt. Miljøscreeningen tager højder for kri terierne nævnt i mvl s bilag 2. Derfor kan resultatet af scopingen anvendes i scopingen til at fastlægge, hvilke miljøtemaer, som miljøvurderingen nærmere skal forholde sig til. Sammenfattende vurderer Varde Kommune, at klimatilpasningsplanen kan påvirke følgende miljøtemaer væsentligt. Miljø o Jordforurening o Grundvandsinteresser/grundvandsstand o Kloakering, håndtering af spildevand Befolkning o Boligforhold o Rekreation, friluftsliv og grønne områder o Attraktive omgivelser, livskvalitet og visuel værdi 8

76 Dok.nr i sag Scopingen har særligt fokuseret på, at klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau. Derfor kan planens konkrete konsekven ser for en del miljøtemaer ikke vurderes. Derimod kan det forventes, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner eller konkrete projek ter skal udarbejdes miljøscreening eller VVMscreening af planen/projektet. Klimatilpasningsplanen prioriterer indsatser mod oversvømmelser og tilpasser planlægningen for by og land med særligt fokus på at forebygge oversvømmelse. Klimatilpasningsplanens fokus på oversvømmelse har også påvirket scopingens fokus. /Suzi LynnPedersen, den 28/

77 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering Bilag 2 Natura 2000 Natura 2000 områderne i Varde Kommune er kort gennemgået nedenfor. Af gennemgangen fremgår beliggenheden, udpegningsgrundlaget samt de trusler, målsætninger og forventede indsatser, der fremgår af Natura 2000 planlægningen, herunder kommunens Natura 2000 handleplaner. Da klimatilpasningsplanen er på et overordnet planlægningsniveau, kan planens konkrete konsekvenser for de enkelte områder ikke vurderes. Det forudsættes derfor, at handleplaner og konkrete projekter for klimatilpasningsplanens fire indsatsområder udarbejdes således, at det sikres, at der ikke er uoverensstemmelse med Natura 2000 handleplanernes målsætninger og forventede indsatser. Natura 2000 område nr. 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde Området omfatter Habitatområde H77 De centrale elementer i området er de store fredede hede og skovområder ved Nørholm Gods samt Karlsgårde Sø med omgivende naturarealer. Derudover omfatter området Varde Å opstrøms Varde og mindre strækninger af Ansager Å og Grindsted Å med tilstødende eng og mosearealer. Udpegningsgrundlaget er en række arter, der er knyttet til vandløbene i området samt en lang række naturtyper: Flodperlemusling Grøn kølleguldsmed Havlampret Bæklampret Flodlampret ) Laks Snæbel Odder Indlandsklitter med lyng og visse Indlandsklitter med lyng og revling Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det overordnede mål for området er at sikre god høj naturtilstand for områdets skov og lysåbne naturtyper, 1

78 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering og de vigtigste trusler imod dette mål er næringsstofbelastning fra luften med kvælstof, fragmentering af naturtyperne rigkær og hængesæk samt uhensigtsmæssig hydrologi og tilgroning. Blandt de forventede indsatser for at sikre områdets målsætning kan følgende fremhæves: Rydning og fjernelse af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi, samt sikring af levesteder og af ekstensiv drift. Natura 2000 område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Området omfatter Habitatområde H62 og Fuglebeskyttelsesområde F43 Området består af den store lavvandede brakvandsfjord, Ringkøbing Fjord (i Ringkøbing Skjern Kommune) og af Nymindestrømmen (i Varde Kommune) samt af en række strandengs og klitarealer omkring vandområderne. Udpegningsgrundlaget er en lang række fugle og andre dyrearter, der yngler eller raster i dette område samt en række naturtyper: Rørdrum Skestork Pibesvane Sangsvane Bramgås Havørn Rørhøg Blå kærhøg Fiskeørn Vandrefalk Plettet rørvagtel Klyde Pomeransfugl Hjejle Engryle Brushane Lille kobbersneppe Splitterne Fjordterne Havterne Mosehornugle Knopsvane Kortnæbbet gås Grågås Mørkbuget knortegås Gravand Pibeand Krikand Spidsand Skeand Hvinand Stor skallesluger Blishøne Almindelig ryle Havlampret Flodlampret Majsild Stavsild Laks Odder Vandranke Flodmundinger Kystlaguner og strandsøer Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser 2

79 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Fugtige klitlavninger Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Rigkær Det overordnede mål for området er at sikre en god vandkvalitet i vandområderne samt en god høj naturtilstand for områdets øvrige naturtyper. Det gælder især strandenge og grå/grøn klit. Ligeledes prioriteres levesteder for vandranke og en lang række fuglearter. Nogle af de vigtigste trusler imod dette er næringsstofbelastning af vandområderne og næringsstofbelastning fra luften med kvælstof af klitnaturtyperne, invasive arter, forstyrrelser, fragmentering af visse naturtyper samt uhensigtsmæssig hydrologi og tilgroning. Blandt de forventede indsatser for at sikre områdets målsætning kan følgende fremhæves: Rydning og fjernelse af uønsket opvækst, sikring af levesteder og af ekstensiv drift samt eventuelt forbedring af hydrologi og reduktion af forstyrrelser. Natura 2000&område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter Området omfatter Habitatområde H72 Området består af de store klit og hedeområder nord for Henne i Varde Kommune. De store fredede klitheder, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter, er sammen med Blåbjerg Egekrat centrale elementer i området. Udpegningsgrundlaget er en række naturtyper især forskellige klitnaturtyper: Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Rigkær Det overordnede mål for området er at sikre god høj naturtilstand for områdets skov og lysåbne naturtyper. Skovklit prioriteres højt, fordi naturtypen udgør mere end 5 % af det samlede kortlagte areal i den Atlantiske Region. Nogle af de vigtigste trusler imod dette er næringsstofbelastning fra luften med kvælstof af de næringsfattige naturtyper, tilgroning, dæmpet dynamik og invasive arter. 3

80 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering Indsatsen forventes overvejende at dreje sig om at sikre habitatnaturtyperne gennem en for naturtyperne hensigtsmæssig drift og pleje og fremme en naturlig dynamik i klitnaturtyperne. Invasive arter søges bekæmpet, og deres spredning søges forebygget. Endelig forsøges arealet med skovklit og tørvelavning udvidet. Natura 2000 område nr. 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø og Kærgård Plantage Området omfatter Habitatområde H73 samt Fuglebeskyttelsesområde F50 og F56 Området er stort og rummer meget varierede landskabs og naturforhold. Det domineres af naturtyper som klitter, klithede, klitlavninger og klitsøer. Oksbøl Skyde og Øvelsesterræn udgør hovedparten af den sydlige del af beskyttelsesområdet, og i nord findes den genskabte Filsø. Udpegningsgrundlaget er en række fugle og andre dyrearter, der yngler eller raster i dette område, samt en lang række naturtyper: Hedehøg Plettet rørvagtel Tinksmed Mosehornugle Natravn Hedelærke Rødrygget tornskade Rørdrum Pibesvane Sangsvane Rørhøg Trane Pomeransfugl Kortnæbbet gås Grågås Odder Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger Kystklitter med enebær Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet f lydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 4

81 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering Det overordnede mål for området er at sikre god/høj naturtilstand for områdets skov og lysåbne naturtyper og sikre deres funktion som levesteder for dyre og fuglearterne på udpegningsgrundlagene. Skovklit, grå/grøn klit, klithede, tørvelavning, klitlavning og enebærklit prioriteres højt, fordi naturtyperne udgør mere end 5 % af det samlede kortlagte areal i den atlantiske region. Våd hede, surt overdrev, rigkær, tinksmed og plettet rørvagtel prioriteres højt, fordi det er nationalt truede naturtyper og arter. Nogle af de vigtigste trusler imod disse mål er næringsstofbelastning fra luften med kvælstof af de næringsfattige naturtyper, tilgroning, dæmpet dynamik, invasive arter, fragmentering af visse naturtyper samt uhensigtsmæssig hydrologi,. Indsatsen forventes overvejende at dreje sig om at sikre habitatnaturtyperne en hensigtsmæssig drift, pleje og hydrologi samt at fremme en naturlig dynamik i klitnaturtyperne. Invasive arter søges bekæmpet og deres spredning søges forebygget. Der skabes forudsætning for, at arealet med skovklit kan øges. Der arbejdes på at sammenbinde fragmenterede forekomster af tør hede, tørvelavning og rigkær og fragmenterede levesteder for tinksmed. Der skabes forudsætning for, at arealer med de truede naturtyper våd hede, surt overdrev og rigkær kan øges. Der sikres egnede leve og rastesteder for fuglearterne på udpegningsgrundlaget, hvor plettet rørvagtel er særlig truet. Hedehøgens redesteder på omdriftsarealer sikres om muligt. Natura 2000&område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å Området omfatter Habitatområde H79 Området ligger i en smeltevandsdal mellem Esbjerg Bakkeø og Holsted Bakkeø. Habitatområdet dækker et areal på ca. 514 ha, hvor de centrale elementer er selve vandløbene med tilstødende eng og moseområder. Udpegningsgrundlaget er en række arter, der er knyttet til vandløbene i området samt en række naturtyper: Havlampret Bæklampret Flodlampret Laks Snæbel Odder Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det overordnede mål for området er at sikre områdets økologiske integritet i form af naturlig hydrologi, hensigtsmæssig drift, lav næringsstoftilførsel, og gode spredningsmuligheder for flora og fauna. Det prioriteres højt at sikre vandløbene som egnede levesteder for den akut truede snæbel, ligesom sure overdrev, rigkær og kildevæld prioriteres højt, da naturtyperne er truede nationalt eller prioriteret i EU. Nogle af de vigtigste trusler imod dette er næringsstofbelastning, tilgroning, arealreduktion af visse naturtyper samt vandløbsspærringer og regulering af vandløb. Blandt de forventede indsatser for at sikre områdets målsætning kan følgende fremhæves: Rydning og fjernelse af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi, sammenkædning af naturarealer samt sikring af 5

82 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering levesteder og af ekstensiv drift. Natura 2000&område nr. 89 Vadehavet Området omfatter i Varde Kommune habitatområderne H78 og H239 samt Fuglebeskyttelsesområde F49, F55 og F57 Det meget store område strækker sig ud over arealer i Vadehavet og i Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde kommuner. I Varde Kommune omfatter området udover selve Vadehavet Varde Ådal vest for Varde, Skallingen og Langli, engarealer ved Ho Bugt samt Alslev Ådal. Udpegningsgrundlaget er en lang række fugle og andre dyrearter, der yngler eller raster i dette område samt en lang række naturtyper: Hedehøg Engsnarre Klyde Blåhals Skestork Sorthovedet måge Sandterne Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Mosehornugle Mørkbuget knortegås Pibeand Bramgås Havørn Blå kærhøg Vandrefalk Hvidbrystet præstekrave Hjejle Lille kobbersneppe Dværgmåge Kortnæbbet gås Grågås Lysbuget knortegås Gravand Krikand Spidsand Skeand Ederfugl Sortand Strandskade Strandhjejle Islandsk ryle Sandløber Almindelig ryle Stor regnspove Rødben Hvidklire Havlampret Bæklampret Flodlampret Stavsild Laks Snæbel Marsvin Odder 6

83 _v1_Beskrivelse af Natura 2000 områder, bilag 2 til Miljøvurdering Gråsæl Spættet sæl Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Flodmundinger Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Vadegræssamfund Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Fugtige klitlavninger Indlandsklitter med lyng og visse Indlandsklitter med lyng og revling Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det overordnede mål for området er at sikre områdets økologiske integritet og en god/høj naturtilstand for områdets naturtyper og at sikre deres funktion som levesteder for dyre og fuglearterne på udpegningsgrundlagene, således at disse opnår en god/høj artstilstand. Nogle af de vigtigste trusler imod dette mål er næringsstofbelastning og belastning med miljøfarlige stoffer, invasive arter, forstyrrelser, fragmentering af visse naturtyper, reduktion af levesteder, invasive arter, dæmpet dynamik samt uhensigtsmæssig hydrologi og tilgroning. På grund af det omfattende udpegningsgrundlag og det brede spænd af trusler forventes der også et bredt spænd af indsatser for at sikre områdets målsætning. Følgende kan fremhæves: Rydning og fjernelse af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi, sammenkædning af naturarealer, reduktion af forstyrrelser samt sikring af levesteder og af ekstensiv drift. 7

84

85 Bilag 3 Modelberegning af oversvømmelser fra nedbør i kloakerede områder

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98 Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand

99 Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af JSJ Kontrolleret af CFK, JBJ Godkendt af JBJ 1 Baggrund Formål Beskrivelse af datagrundlag Pejlinger Vandløb og Kyst Udarbejdelse af kort over terrænnær grundvandsstand Højtstående grundvand i år Opsummering Leveret data og anvendelse BAGGRUND I forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen for Varde Kommune har analyser af den nuværende og fremtidige grundvandsstand vist, at store dele af Varde Kommune har højtstående grundvand nu og i fremtiden. Analysen er baseret på modelberegninger med DK.modellen. Varde Kommunes umiddelbare vurdering er at problemet er overvurderet. Varde Kommune har derfor efter. spurgt en analyse, hvor forholdende og trusselsbilledet vurderes nærmere ud fra tilgængelige faktuelle data. 2 FORMÅL Formålet er at give et mere retvisende billede af dels nuværende områder med højtstående grundvand, dels områder med højtstående grundvand i Det primære datagrundlag udgøres af pejlinger af grundvandsstanden fra Jupiterda. tabasen. NIRAS A/S CVR.nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: jsj@niras.dk Postboks E: niras@niras.dk 8000 Aarhus C

100 3 BESKRIVELSE AF DATAGRUNDLAG 3.1 Pejlinger Den nationale boringsdatabase Jupiter.databasen indeholder informationer om. kring målt vandspejl i boringer, som er det primære datagrundlag til vurdering af det terrænnære grundvandsspejl. Der laves et Jupiterudtræk for Varde Kommune. Boringerne karakteriseres efter: Boringer med pejlinger inden for de sidste 10 år Boringer med pejlinger der er ældre end 10 år Hvis en boring er pejlet efter år 2000 findes højeste og laveste grundvandsspejl samt et middel grundvandsspejl. Tilsvarende findes disse værdier hvis boringen senest er pejlet før år På Figur 1 ses alle boringer med målt vandspejl, inddelt efter alder. Figur 1 Inddeling af pejlinger efter alder. Alle boringer kategoriseres efter hvorvidt de vurderes at repræsentere et terræn. nært grundvandsspejl. I områder med udelukkende sandaflejringer fra boringens filterniveau til terræn vil selv dybe boringer give et godt bud på et terrænnært grundvandsspejl. I områder med ler tæt på terræn er det kun meget korte borin. ger der vil vise et terrænnært grundvandsspejl. Et stort lerdække tæt på terræn 2

101 vil virke som en barriere og grundvandsspejlet vil sandsynligvis være anderledes under lerlaget, hvilket er årsagen til at disse boringer undlades i denne analyse. På Figur 2 ses boringer og lerdækket mellem indvindingsniveau (filterniveau) og terræn. Det ses at boringstætheden er god, selvom boringer med ler udelades. Når boringer med ler frasorteres vil der dog stadig være områder hvor borings. tætheden er meget lav som f.eks. nord for Oksbøl samt langs kysten ml. Nymin. degab og Henne Strand. Disse områder er dog tyndt befolket og de negative følger af højtstående grundvand er her mindre ift. omkring de større byer i kom. munen. Figur 2 Lertykkelse over filterniveau Det vurderes at datagrundlaget for Varde Kommune vil være tilstrækkeligt ved kun at medtage boringer, hvor der ikke findes ler mellem terræn og indvindings. niveau (filterniveau). 3.2 Vandløb og Kyst Langs alle vandløb etableres støttepunkter til brug i interpoleringen af et terræn. nært grundvandsspejl. Det antages her at vandløbets vandspejlskote er belig. gende 1 meter under terræn. På samme måde som for vandløb indsættes der støttepunkter langs kysten, svarende til et grundvandsspejl beliggende i kote 0 m. På Figur 3 er der vist alle støttepunkter, der ligger til grund for interpoleringen af det terrænnære grundvandsspejl. 3

102 Figur 3 Anvendte støttepunkter i udarbejdelsen af terrænært potentialekort. Pej. lingerne viser koten i meter over havniveau. 3.3 Udarbejdelse af kort over terrænnær grundvandsstand På baggrund af støttepunkter (vandløb og kyst) og pejlinger, der repræsenterer det terrænnære grundvandsspejl, interpoleres et potentialekort vha. interpolati. onsrutinen kriging. På Figur 4 er vist det interpolerede terrænnære grundvands. spejl med tilhørende støttepunkter (pejlinger). I områder med lav boringstæthed er usikkerheden størst. 4

103 Figur 4 Terrænnært potentialekort med støttepunkter. Pejlingerne viser koten i meter over havniveau. Med udgangspunkt i en terrænmodel og det interpolerede potentialekort genereres et kort over dybden til det terrænnære grundvand. Dette kort svarer til den nuværende tilstand, se Figur 5 og bilag 1. Figur 6 og bilag 2 viser det samme kort med en alternativ farveinddeling. Figur 5 Dybden til terrænnært grundvand i meter. 5

104 Figur 6 Dybden til terænnært grundvand i meter. Samme datagrundlag som Fi. gur 5, men med alternativ tematisering. 3.4 Højtstående grundvand i år 2050 Med henblik på vurdering af den terrænnære grundvandsstand i år 2050, anven. des data fra den nationale grundvandsmodel DK.modellen. Disse data ligger offentligt tilgængelig på kortforsyningen.dk. GEUS har beregnet ændringen i det terrænnære grundvandsspejl i år 2050, se Figur 7. I klimatilpasningsplanen for Varde Kommune tages der udgangspunkt i middelscenariet, hvilket også anven. des i dette tilfælde. Som det ses er stigningen i grundvandsstand under 0,25 m i langt størstedelen af kommunen. Mod nordøst stiger grundvandsstanden i af. grænsede områder til 0,5.2 meter. 6

105 Figur 7 Ændring i terrænnært grundvandsspejl i 2050 ift Ved at anvende Figur 7 med det udarbejdede terrænnære potentialekort, kan dybden til det terrænnære grundvandsspejl beregnes, ved at addere ovenståen. de kort med det udarbejdede terrænnære potentialekort, jf. afsnit 3.3. Som det ses af Figur 8 (og bilag 3) er arealerne med højtstående grundvand tilknyttet ådalene, dvs. langs vandløb. I en række områder er dybden til grundvandsspejlet mindre end 0 m. Det er primært områder hvor der ikke findes pejlinger og områder, som typisk ligger lavere end det omkringliggende terræn. Derfor bør det i disse områder undersøges nærmere om dette er tilfældet. 7

106 Figur 8 Grundvandsstand i år 2050 (NIRAS) Sammenlignes Figur 8 med Figur 9 ses det at der er forskel på hvilke områder de to kort udpeger som værende kritiske ift. højtstående grundvand. Figur 9 er desuden vist på bilag 4. Figur 9 Afstanden til det terrænnære grundvandsspejl (grundvandsstand) i 2050 ifølge beregninger fra GEUS. 8

107 Arealmæssigt har GEUS grundvandskort samlet set udpeget et knap dobbelt så stort areal med dybde under 1 m ift. denne analyse, se Tabel 3.1. Kommunens samlede areal er km 2, svarende at det oversvømmelsestruede areal er 19 og 40 % for hhv. NIRAS analyse og GEUS analyse. Heraf er nogle af disse arealer allerede i dag oversvømmelsestruet. Areal, NIRAS 2050 (km 2 ) Areal, GEUS 2050 (km 2 ) Dybde < 0 m 14,2 14,8 Dybde < 0,5 m 48,2 311,8 Dybde < 1 m 231,9 497,0 Tabel 3.1. Opgørelse over arealer med højtstående grundvand i år 2050 i Varde Kommune. 4 OPSUMMERING Nærværende notat har vurderet i hvilket omfang der er problemer med højtstå. ende grundvand i Varde Kommune. Pba. oplysninger om grundvandsstand fra Jupiter.databasen og GEUS vurde. ring af stigningen i det terrænnære grundvandsstand i 2050, er der foretaget en udpegning af områder hvor det terrænnære grundvand vil stå tættere end 1 mut i år Det fundne arealer er betydeligt mindre end dem som fremgår af GEUS kortgrundlag. Det vurderes derfor at GEUS analyse af højtstående grundvand i år 2050 er overvurderet. Resultaterne af dette notat vil kunne anvendes i det videre arbejde med udarbejdelse og implementering af klimatilpasningsplan for Varde Kommune. 5 LEVERET DATA OG ANVENDELSE Følgende kortmateriale leveres: Filnavn Beskrivelse AllePejlinger.shp [Periode]: Alder af pejling (nyeste pejling før/efter år 2000) [LerOverFil]: Lertykkelse (m) over filterniveau Stottepkt_pejl_vl_kyst.shp [Type]: Type af støttepunkt (pejling, vandløb eller kyst) [VS]: Vandspejlskote GV_potentiale [Value]: Grundvandsspejl, kote i meter over havniveau. GV_potentiale_dybde [Value]: Dybde til grundvandsspejl i meter. GEUS_change_2050 [Value]: Ændring i grundvandsstand NIRAS_2050 [Value]: Dybde til grundvandsspejl i meter. GEUS_2050 [Value]: Dybde til grundvandsspejl i meter. Usikkerheden på kort over områder med højtstående grundvand nu og i 2050 er meget afhængig af datakvaliteten (alder på pejling, antal pejlinger i boring, dybde af filtersætning) og datatæthed. 9

108 Det anbefales at pejlepunkter altid plottes sammen med kort over højtstående grundvand og at udpegningssikkerheden vurderes ud fra primært datatæthed og sekundært ud fra datakvalitet. 10

109 Bilag 5 Datagrundlag for værdisætning

110 Bilag 5 Datagrundlag for værdikort Tema Geometritype Gisfil Anvendelse Enhed Kr/m 2 Point Datakilde Evt. kriterie Bygninger Bygningspolygon Listevirksomheder.shp Industri m Punkttema fra Varde Kommune* Bygningspolygon Aeldreomraadet.shp og Hjertecenter.shp Sundhedssektoren (sygehus, plejehjem m.m.) m Punkttema fra Varde Kommune* Bygningspolygon Dagtilbud.shp og Skoler.shp Offentlige institutioner m Punkttema fra Varde Kommune* Bygningspolygon Kultur.shp Kultur (museum, bibliotek mv.) m Punkttema fra Varde Kommune* Bygningspolygon Kirke.shp Kirkebygninger m Punkttema fra Varde Kommune* Bygningspolygon Fritid.shp Sportsanlæg m Punkttema fra Varde Kommune* Bygningspolygon 55shxx05_region.shp Sommerhuse m AIS** Bygningspolygon reg_bevar_bygn.shp Bevaringsværdige bygninger m Varde Kommune*** Bygningspolygon BYGNING.shp Bygninger (eksl. ovenstående) m Bygninger fra FOT Polygon Byudvikling.shp Byudvikling m 2? 4 Varde Kommune camping.shp Campingpladser m AIS** Forsyning FOT=teknisk areal Renseanlaeg.shp Renseanlæg m Punkttema fra Varde Kommune* Punkt Listevirksomheder.shp Fjernvarmeværk og energiforsyningsanlæg m Punkttema fra Varde Kommune* Anlæg Linietema JERNBANE.shp Jernbane (9 m bred) m FOT Digitaliseret polygon Listevirksomheder.shp Affaldsdeponier og genbrugspladser m Punkttema fra Varde Kommune* Punkt VINDMOELLE.shp Vindmøller Antal til FOT øvrig cellescore Forurening Polygon V2=områder i Kærgård Kærgård Plantage, forurening m 2? 9 Varde Kommune Plantage Polygon Karlsgårde Sø m 2 9 Varde Kommune Listevirksomheder ex. K211, G201 og G202* Bowling, idrætshal, minihal, ridehal og svømmehal Listevirksomheder: G201 og G202 Listevirksomheder: K211

111 Tema Datatype Gisfil Anvendelse Enhed Kr/m 2 Point Datakilder Evt. kriterie Veje Linietema VEJMIDTE.shp Trafikvej=Gennemfart (9m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Sti, diverse (1m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Anden vej (2 m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Hovedsti (1.5 m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Indkørsel (2 m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Lokalvej=Sekundær (6 m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Lokalvej=Tertiær (4.5 m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Lokalvej=Primær (7.5 m bred) m FOT Linietema VEJMIDTE.shp Cykelsti langs vej (2 m bred) m FOT Kulturarv Polygon KIRKEGAARD.shp Kirkegård m FOT = KIRKEGAARD Polygon FREDEDE_OMR.shp Fredede områder m 2 = 0,4 Arealinfo Polygon Fredede_fortidsminder Fredede fortidsminder m besk. linie m 2 = 2 Varde Kommune _Varde.shp Polygon Kulturarvsarealer_KUA Kulturarvslevn / Fortidsminder m ,4 Varde Kommune Marksystem udeladt S.shp Polygon Bevar_kulturmiljoer.sh Udpegede / bevaringsværdige m Varde Kommune p og Udp_kulturmiljoer kulturmiljøer Natur Polygon Beskytt_naturtyper_DA 3=områder m Varde Kommune I.shp Polygon / bygningspolygon Fritid.shp Sportsanlæg m Punkttema fra Varde Kommune* Flyveplads, golfbane, skydebane, Speedway/motocross, stadion og tennisbane Polygon Nationalpark_vadehav. Nationalpark/Naturpark m 2? 0.1 Varde Kommune shp og Naturpark_vesterhav.s hp Landbrug Polygon Markblok_ s Markblokkort m 2 0, Varde Kommune hp Forsvar Polygon Forsvar.shp Forsvarets arealer m 2 0, Varde Kommune *Punkttema er rekvireret af Varde Kommune. Bygnings=/områdeafgrænsningerne er herefter defineret på baggrund af bygningstema fra FOT. ** Punkttema fra AIS=arealinfo. Campingpladser er udvalgt ved digitalisering af polygon pba. AIS punkttema. Sommerhuse er udvalgt som alle bygninger, der ligger indenfor AIS polygontema med sommerhusområde=altså zonestatus som sommerhusområde. *** Punkttema fra Varde Kommune. Bygninger hvori der findes et punkt, eller hvor afstanden mellem bygning og punkt er under 5 meter medtages som bevaringsværdige bygninger.

112 Uddybning af værdisætning Temaer uden kommentarer følger værdisætning ifølge Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1) (Indsæt kilde). Bygninger industri: = Bygninger sundhedssektoren: 10 point. Værdisætningen sker pba. bygningernes vigtige funktioner og det tilhørende værditab. Bygninger off. institutioner: 10 point. Værdisætningen sker pba. bygningernes vigtige funktioner og det tilhørende værditab. Bygninger kultur: 10 point Værdisætningen sker pba. bygningernes vigtige funktioner og det tilhørende værditab. Bygninger kirkebygninger: 10 point. Bygninger sportsanlæg: 10 point. Sportsanlæg i Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1) omfatter kun fodboldbaner mv. I dette tilfælde er der tale om f.eks. sportshaller, som vurderes at være have høj værdi på niveau med offentlig service og sættes derfor til 10 point. Bygninger sommerhuse: 10 point. Sommerhuse repræsenterer, udover bygningsværdien, en turistmæssig værdi ift. sommerhusudlejning og sættes derfor højt 10 point. Bygninger Bevaringsværdige bygninger: 9 point, grundet de kulturhistoriske værdier som bygningerne repræsenterer. Bygninger bygninger: = Bygninger byudvikling: Værdien af byudviklingsområder afspejler ikke den reelle værdi af arealet i dag men afspejler, at arealerne i fremtiden vil rumme store værdier. Arealerne indeholder i dag ikke betydelige bygningsværdier. Derfor fastsættes byudviklingsområder fastsættes til 4 point. Campingpladser: 6 point. Campingpladser udgør en stor turistmæssig værdi og indtægtskilde. Derfor fastsættes hele campingpladsens areal til 6 point. Forsyning renseanlæg: = Forsyning fjernvarmeværk og energiforsyningsanlæg: Temaet repræsenterer store værdier og vil medføre store tab ved driftsstop. Derfor vurderes det, at pointtildelingen i Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1) er for lav. Værdien sættes til 10 point, svarende til renseanlæg. Anlæg Jernbane: Fremgår ikke af Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1). Værdien af jernbane sidestilles med veje som i Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1). Derfor fastsættes jernbaner til 6 point. Anlæg Affaldsdeponier og genbrugspladser: = Anlæg Vindmøller: = Forurening Kærgård Plantage: 9 point, da der kan være tale om store miljømæssige konsekvenser ved udslip af skadelige stoffer Forurening Karlsgårde Sø: 9 point, da der kan være tale om store miljømæssige konsekvenser ved udslip af skadelige stoffer. De skadelige stoffer er dog bundet dybt i sø sedimentet, et udslip vil sandsynligvis kun kunne ske såfremt der opstår brud på digerne omkring søen. En større vandtilførsel til søen, vurderes ikke i sig selv at kunne give anledning til udslip af de skadelige stoffer. Veje: = Kulturarv kirkegård: = Kulturarv fredede områder: Fredede områder indeholder landskabs=, natur eller kulturværdier, som i fredningskendelserne er vurderet så væsentlige at beskytte, at områderne er blevet fredet. Områderne indeholder ligeledes store rekreative værdier og sættes derfor til 0,4 point.

113 Kulturarv fredede fortidsminder: 2 point, svarende til Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1). Kulturarv kulturarvslevn/fortidsminder: Udpegningerne omfatter arealer med særligt bevaringsværdige arkæologiske områder. Udpegningerne er ikke fredninger, men en underretning til planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. Værdisættes til 0,4 point, på lige fod med fredede områder. Kulturarv udpegede/bevaringsværdige kulturmiljøer: Repræsenterer Varde Kommunes kulturhistoriske værdier. De udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer er områder, som udgør et meget karakteristiske og særegnet træk i det sydvestjyske kulturlandskab. De omfatter både enkelte elementer og kulturhistoriske helheder, som i særlig grad kan fortælle noget væsentlig om det liv, der har været ført i landsdelen. Derfor vurderer Varde Kommune, at de udpegede kulturmiljøer værdisættes til 0,3, hvilket er over landbrugsjord men mindre end fredede områder. Natur 3områder: = Natur sportsanlæg: = Natur Nationalpark/naturpark: Fremgår ikke af Region Midtjylland, Skabelon til Klimatilpasningsplan (bilag 3, eks. 1) men antages at have samme værdi som 3=områder. Landbrug landbrug: = Forsvar forsvarets arealer: 0,2 point. Pointsættes på lige fod med landbrug.

114 Bilag 6 Varde Forsynings bemærkninger til bilag 3

115

116

117 Bilag 7 Indkomne bemærkninger

118 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Indholdsfortegnelse Vejdirektoratet... 2 Banedanmark... 3 Grundejerforeningen Hejbøl... 4 Grundejerforeningen Guldvangen, Lønne... 5 Grundejerforeningen Gammelgab... 7 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Side 1 af 10

119 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Vejdirektoratet Side 2 af 10

120 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Banedanmark Til Varde Kommune Banedanmarks bemærkninger til Varde Kommunes Tillæg 05 Klimatilpasningsplan for Varde Kommune, er som følger: Grundvandsstanden på Varde station er allerede i dag meget høj, og tåles ikke højere. Området med jernbanespor i drift skal derfor inddrages i planlægningen af kloakering i Varde by. I det videre arbejde med klimatilpasningen i det åbne land, bør Banedanmarks geoteknisk afdeling inddrages, hvor der dels kan forventes grundvandsstigning eller oversvømmelse, da begge dele kan tænkes at påvirke stabiliteten af Banedanmarks dæmninger negativt. Med venlig hilsen Stine Hansen Skov- og Landskabsingeniør Arealforvalter Banedanmark Teknisk Drift Team Areal Lumbyesvej Fredericia T: M: stha@bane.dk Side 3 af 10

121 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Grundejerforeningen Hejbøl 26. november 2014 Forslag til Kommuneplan 05, Varde Kommunes klimatilpasningsplan. Til udarbejdelse af en samlet handleplan for sommerhusområder, har Grundejerforeningen Hejbøl følgende kommentarer og forslag. Lønne-Houstrup sommerhusområde et lavtliggende område. Alt for mange grøfter er glemt i sommerhusområdet. Langsommere afvanding på et i forvejen lavområde med høj grundvandspejl, vil ved voldsomme regnskyl, hurtigt få så høj vandstand, at det resulterer i store oversvømmelser og vandskader. For at der er mulighed for hurtig afvanding, er det vigtigt at eksisterende grøfter og vandløb altid er fri for buske, grene og selvplantede træer, oprensning af grøde så de er klar til at aftage ekstrem regn og langvarige nedbørsmængder. Ved for høj vandstand i grøfter og vandløb er udløb fra vore drænledninger også tilbøjelig til at slemme til og vore dræn får nedsat funktion. Mere specifik for vores område, drejer det sig om afvandingskanalen fra Houstrup vej gennem Hejbøl området mod øst til Hejbøl bæk. Kirkevandflod, Hejbøl bæk, Nebel Bæk og Lønne Bæk ud til Landsø. Vi bør derfor I kritiske områder med højt grundvandsspejl, få gravet flere grøfter som aflastning ved skybrud, tøvejr og voldsomme nedbørsmængder i længere perioder. Hvis det ikke er nok i kritiske områder forslås det, at frilægge lukkede rørsystemer til grøfter. Det er vigtigt, at vi får løbende vedligehold ind i handleplanen, så vi undgår at bruger vore resurser på udbedring af skader, når skaden er sket. Bestyrelsen Grundejerforeningen Hejbøl Side 4 af 10

122 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Grundejerforeningen Guldvangen, Lønne Høringssvar. Varde den 3. dec Forslag til tillæg nr.05 Klimatilpasningsplan til Varde Kommune til Kommuneplan Det er vigtig at bruge de eksisterende grøfter, som buffer af vand ved større regnskyl. Derfor skal alle eksisterende grøfter renses op og der skal laves nye regulativer, så den øgede vandmængde kan blive tilbageholdt i en periode. Grøfterne skal årlig vedligeholdes, der skal skæres grøde og oprenses til det nye fastlagte regulativ. I vores område afvandes til Ringkøbing fjord og afvanding af Bork Mærsk betyder at der i perioder vil være rigtig meget vand i Hejbøl bæk. Når der pumpes fra Bork Mærsk i kanalerne betyder det at vandet kan løber baglæns i Hejbøl bæk. Styring af pumperne i Bork Mærsk skal afpasses efter forholdene hvilket kan betyde at der skal laves buffer for vand i de perioder hvor der ikke er afgrøder på markerne. Side 5 af 10

123 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Heldigvis regner det mest i efterår og vinter så der er gode muligheder for at Mærsken kan bruges som buffer. Alternativt skal der udføres sikring af forholdene så vandet ikke kan løbe baglæns i Hejbøl bæk. Det bør overvejes om der i forbindelse med anlæggelse af Dyreparken ved Nr. Nebel kan etableres store søer, som en del af parken eller i tilknytning til parken hvor vand fra Hejbøl bæk kan overpumpes til når der kommer meget nedbør. Søerne kan bruges som buffer for store vandmængder. Et område med søer vil også være et løft til det store sommerhusområde i Lønne, Houstrup. Bestyrelsen for Grundejerforeningen Guldvangen, Lønne Christian Møller Hyldesti Varde Side 6 af 10

124 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Grundejerforeningen Gammelgab Høringssvar Lønne den Forslag og bemærkninger til Kommuneplan 05, Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune. Grundejerforeningen Gammelgab har følgende bemærkninger og forslag til Kommuneplan 05 og det forestående arbejde med at formulere en handleplan for sommerhusområderne: Sommerhusområderne i Lønne og Houstrup: Guldvangen, Hejbøl, Frydenlund, Houstrup, Gravensbjerg og Gammelgab) har forskellige vilkår, men er også fælles om en række karakteristika og problemstillinger: 1. Sommerhusområderne ligger generelt i lavtliggende områder. 2. Der er et terrænfald fra vest mod øst. 3. Vanddriften går ligeledes fra vestlige retninger mod øst og nordøst med afvanding i Ringkøbing fjord. 4. Grundvandsspejlet står generelt højt på alle tider af året. Selv i meget tørre sommerperioder står grundvandet ikke lavere end cm. (Grundejerforeningen Gammelgab). 5. I kraft af den generelt høje grundvandsstand bevirker længerevarende nedbørsperioder eller skybrud en meget hurtig grundvandsstigning med oversvømmelser og skade på værdier til følge. Selv om der måske ikke er tale om et synligt grundvandsspejl, står det ofte i vinterhalvåret i en højde, som belaster husenes fundamenter. 6. Grundejerforeningernes vestlige nabo er Naturstyrelsens store områder(blåbjerg og Nyminde plantager). Dette gælder dog ikke Hejbøl. 7. For nogle år siden indførte Naturstyrelsen en ny praksis for så vidt angår vandafledningen fra dens områder: Grøfter, dræn og kanaler bliver i almindelighed ikke oprenset og vedligeholdt længere. Afvandingssystemerne vil man lade falde sammen, som det er blevet udtrykt. Konsekvenserne af denne praksis ser og mærker vi allerede i sommerhusområderne, som ligger i vandets tilstrømningsside. Vi kan bl.a. registrere en øget opstuvning af vand og forhøjet grundvandspres fra Naturstyrelsens områder. Dette problem vil ikke alene vokse med større og voldsommere nedbørsmønstre, men også på grund af sommerhusområdernes og Naturstyrelsens korte afstand til havet. (Grundejerforeningen Gammelgab, 2,5 km). Side 7 af 10

125 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn 8. Som en konsekvens af klimaændringerne vil havvandet stige. Nogle prognoser opererer med en havstigning på cm år Dette bevirker et øget pres fra havet, som vil have konsekvenser for grundvandsstanden op til 10 km ind i landet med faldende virkning jo længere, vi kommer ind i landet. Med den afstand sommerhusområderne har til havet, viser en lineær beregning, at vi vil stå med en grundvandsstigning på cm i 2050 alene i kraft af den nævnte havstigning. Dette for sommerhusområderne meget afgørende fænomen er tilsyneladende ikke taget med i klimatilpasningsplanen. Højst sandsynligt vil det opstigende grundvand vise sig at blive det vanskeligste problem at håndtere, efterhånden som klimaændringerne bliver markante. Hvad vil vi stille op med grundvand, som konstant presses op nedefra, som fra et uendeligt hav? Ingen vil under indtryk af dette kunne slå en kreds om sit eget. Vi vil komme til at stå med en udfordring, som vi kun kan løse i fællesskab med bidrag fra alle: Sommerhusgrundejerforeningerne, Kommunen, Naturstyrelsen og andre private lodsejere. Hvis naturstyrelsen/ Miljøministeriet ikke vil ændre praksis og dermed tage et medansvar, vil det være absolut påkrævet med tiltag, som kan bremse vandindstrømningen fra Naturstyrelsens store områder. Dette kan f.eks. ske ved, at der etableres grøfter eller kanaler, som i princippet anlægges i halvbuer omkring de enkelte sommerhusområder for på den måde at bryde vanddriften fra skovene. Kanalerne skal være så dybe, at vandstrengene bliver brudt et godt stykke under sommerens generelle grundvandsspejl. Aktuelt vil det være fremmende for en afhjælpning af problemerne, hvis Kommunen gør brug af sine lovfæstede beføjelser som vandløbsmyndighed. Siden 2007 har vi i Grundejerforeningen Gammelgab arbejdet intenst med at finde frem til, hvordan vi kan få vores pumpebaserede drænsystem til at fungere optimalt. I 2010 manifesterede dette arbejde sig i en handlingsplan for drift og vedligeholdelse af drænanlægget. Denne plan følger vi konsekvent. Med et godt resultat. For tiden er vi ved at lægge sidste hånd på en initiativplan, i hvilken vi søger at fremtidssikre foreningens område. Drænet har en alder, hvor der i de kommende år vil være behov for en renovering af grundvandssænkningen. Klimaændringerne prøver vi at tage højde for i planlægningen ved at indbygge en betydelig udvidelse af drænkapaciteten. En udfoldelse af initiativplanen vil blive en arbejdsmæssig og økonomisk stor udfordring for foreningens medlemmer. Desværre mærker vi allerede nu konsekvenserne af Naturstyrelsens manglende pasning af grøfter og drænledninger i en sådan grad, at vi må erkende, at vi ikke magter at bære disse konsekvenser. Foreningens område ligger på en trekant. Naboen mod syd-sydvest og vest-nordvest er Side 8 af 10

126 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn Naturstyrelsen. Vi oplever en markant forøget opstuvning af drænvand/grundvand fra disse to sider. Vi bliver nødt til at få hjælp. Enten fra Naturstyrelsen/Miljøministreriet gennem en ændring af den nye praksis eller fra Varde Kommune. Et langt stykke af vejen vil de enkelte sommerhusforeningers grundvandssænkning have en begrænset og utilstrækkelig effekt, hvis vi fortsat skal leve med en tiltagende opstuvning af drænog grundvand fra Naturstyrelsens områder. Her bør Varde Kommune (og alle kommuner langs Vesterhavet, som står med samme problematik) træde ind og give denne problematik en høj prioritet i det forestående arbejde. F.eks. gennem forhandlinger med Miljøministeriet. Dette kan ikke ske hurtigt nok. Problematikken er aktuel og vil kun vokse proportionalt med klimaændringerne. Afvandingen fra Grundejerforeningen Gammelgabs område sker som mange andre steder via private lodsejeres markgrøfter frem til Vesterhavsvej. Vandafledningen er generelt sårbar. En privat lodsejer kan komme af sted med at forsømme oprensning og vedligeholdelse gennem al for lang tid, før der bliver taget affære. Vandafledningen skal fungere optimalt altid. Vi kommer nemt i situationer, hvor vi må handle reaktivt. Konsekvensen er oversvømmelser og ødelæggelse af værdier. Der er behov for en proaktiv adgang til arbejdet: Nye, skrappere og fremtidsrettede regulativer, årlige oprensninger og løbende vedligeholdelser af alle dræn, grøfter og kanaler. Ad åre bliver der brug for en meget kraftigere afvandingskapacitet på strækningen ud mod Ringkøbing Fjord f.eks. gennem udvidelse af eksisterende grøfter, dræn og åløb og ved anlæggelse af nye afvandingskanaler og søer til opsamling af vand f.eks. i forbindelse med stormflod. Klimatilpasningsplanen 05 forekommer at bygge på rigeligt optimistiske modeller for de igangværende klimaændringer. I Grundejerforeningen Gammelgab har vi siden 2007 foretaget løbende pejlinger af grundvandsstanden. GEUS-modellerne for grundvandsstande nu og i fremtiden synes i højere grad at ramme de tendenser, som vi mener at kunne aflæse ud fra vores målinger. Vi er ikke i tvivl om, at alt tyder på markante grundvandsstigninger. Stigninger, som kun til en vis grad er forårsaget af ændrede nedbørsmønstre og mængder. Den virkeligt problematiske grundvandsstigning vil manifestere sig som opstigende grundvand. Hvis vi vil finde holdbare, proaktive løsninger i forhold til klimaændringerne, vil der blive brug for stor fokus på grundvandssproblematikken. Det er nu og i de førstkommende år, at vi må gøre op mod os selv som sommerhusgrundejerforeninger, kommune og stat, om vi ind i en lidt fjernere fremtid vil beholde sommerhusområderne langs denne del af Vestkysten. Det vil kræve megen nytænkning og handlekraft. Uden disse vil områderne blive forvandlet til søer. Helt af sig selv. Side 9 af 10

127 Sagsnr _Doknr _v1_Samlet indkomne høringssvar fra høringsperioden Dato: Ref. Slyn På vegne af bestyrelsen for Grundejerforeningen Gammelgab. Kurt J. Bitsch Brudbjergvej 16, Lønne 6830 Nørre Nebel Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Varde Kommune Att: Poul Sig Vadsholt Kære Poul Sig Vadsholt, Tak for det informative og gode møde om jeres klimatilpasningsplan, der p.t. er i høring, den 27. november 2014 i Aare. På vegne af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) fremsender Natursektionen hermed de ganske få bemærkninger til hørimgsudkastet: FES opfatter udkastet som et godt og gennemarbejdet dokument. FES konstaterer, at dokumentet først og fremmest er en analyse af mulige klimascenariers potentielle konsekvenser for arealer og installationer i kommunen, og at analysen i den kommende tid vil danne grundlag for kommunens handleplan på klimatilpasningsområdet. FES ser naturligvis med bekymring på de konsekvenser, som de mest ekstreme scenarier kan have for Oksbøllejren og Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, samt Varde Kaserne og Varde Øvelsesplads, og for de militært begrundede aktiviteter, der finder sted her. FES skal derfor anmode om, at Varde Kommune fortsat inviterer til en tæt og tidlig dialog om klimatilpasningsplan og underliggende handleplaner, som FES vil involvere sig aktivt i. Med venlig hilsen Kristian Ahlefeldt Gernow Skovrider Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Natursektionen Miljøafdelingen Arsenalvej 55 DK-9800 Hjørring Tlf. reception: Mobil: fbe-mns02@mil.dk Side 10 af 10

128 Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

129 Sagsnr _Doknr _v2_Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Dato Ref. Slyn Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til Byrådets vurdering af disse I forbindelse med den offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, Klimatilpasningsplan, har Varde Kommune modtaget bemærkninger fra følgende: Vejdirektoratet Banedanmark Grundejerforeningen Hejbøl Grundejerforeningen Guldvangen, Lønne Grundejerforeningen Gammelgab Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Infrastrukturanlæg Vejdirektoratet statslige vejinteresser Vejdirektoratet har ikke fundet udfordringer med forskellige typer af oversvømmelser på de statslige vejinteresser i Varde Kommune. Banedanmark Banedanmark bemærker, at grundvandsstanden på Varde Station er meget høj på nuværende tidspunkt og ikke tåles højere. Derfor mener Banedanmark, at området bør indgå i udarbejdelsen af en kloakfornyelsesplan for Varde By. Dernæst gør Banedanmark opmærksom på, at hvis dæmninger kan blive påvirket af forskellige typer af oversvømmelser, herunder også høj grundvandstand, bør Banedanmarks geotekniske afdeling inddrages. Forskellige typer af oversvømmelser kan påvirke stabiliteten af dæmningerne. Byrådets vurdering Hensigten med en kloakfornyelsesplan for Varde By er, at sikre en hensigtsmæssig afledning af nedbør på befæstede arealer, der falder i byområde. Byrådet vurderer derfor, at problematikken omkring højtstående grundvand på Varde Station ikke indarbejdes i kloakfornyelsesplanen for Varde By. Forvaltningen vil indkalde Banedanmarks geotekniske afdeling til et møde, hvor udfordringer med højtstående grundvand i forhold til dæmninger kan drøftes. Afledte justeringer Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i selve Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune. Banedanmarks geotekniske afdeling indkaldes til et møde hvor udfordringer med højtstående grundvand i forhold til dæmninger kan drøftes. Side 1 af 5

130 Sagsnr _Doknr _v2_Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Dato Ref. Slyn Vedligeholdelse af grøfter og vandløb samt udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og anlæggelse af bufferområder til vand Hejbøl Grundejerforening Hejbøl Grundejerforening gør opmærksom på, at manglende vedligeholdelse af eksisterende grøfter og vandløb både i sommerhusområdet og udenfor resulterer i langsommere afvanding af sommerhusområder. Det betyder: Oversvømmelser af lavtliggende områder med højtstående grundvand ved både ekstrem nedbør og langvarige perioder med nedbør. Opslæmning i drænledninger og deraf nedsat funktion i eksisterende drænledninger. I forbindelse med udarbejdelse af en handleplan for sommerhusområderne i Varde Kommune foreslår grundejerforeningen, at: Der anlægges flere åbne grøfter i områder med højtstående grundvand. Der sikres en løbende vedligeholdelse af grøfter og vandløb, der sikrer afledning af forskellige former for nedbør. Hvis det er nødvendigt, at det eksisterende rørsystem til grøfter frilægges for at sikre en bedre passage af nedbør i området og en bedre dræning. Grundejerforeningen Lønne Lønne Grundejerforening gør opmærksom på, at det er vigtigt at anvende de eksisterende grøfter som buffer til vand ved større regnskyl. Derfor mener grundejerforeningen, at alle eksisterende grøfter skal oprenses, og at der skal udarbejdes nye og tidssvarende vandløbsregulativer. Regulativerne skal sikre, at der årligt skæres grøde og renses op i grøfterne. Grundejerforeningen afvander til Ringkøbing Fjord, men da der sker en kunstig afvanding af Bork Marsk er Hejbøl Bæk i perioder meget vandrig og der kan ske tilbageløb af vand til Hejbøl Bæk mod sommerhusområdet. Derfor skal styringen af pumperne ved Bork Marsk afpasses efter forholdene i hele områder, og det skal sikres, at vandløbet ikke løber baglæns i Hejbøl Bæk. Samtidigt anbefaler grundejerforeningen, at der etableres bufferområder mellem pumperne i Bork Marsk og sommerhusområder til periodevis opstuvning af vand. Anlæggelse af bufferområder eller søer vil også kunne give sommerhusområdet i Lønne og Houstrup et rekreativt løft. Til sidst gør grundejerforeningen opmærksom på, at det bør overvejes, om der i forbindelse med anlæggelse af dyreparken ved Nr. Nebel kan etableres store søer, hvor vand fra Hejbøl Bæk pumpes til og opmagasineres i forbindelse med store nedbørsmængder. Søerne kan enten anlægges som en del af parken eller i tilknytning til parken. Grundejerforeningen Gammelgab Grundejerforeningen Gammelgab nævner en række fælles karakteristika og problemstillingerne for sommerhusområderne: Guldvangen, Hejbøl, Frydenlund, Houstrup, Gravensbjerg og Gammelgab. I dette resume nævnes kun de væsentligste problemstillinger: Side 2 af 5

131 Sagsnr _Doknr _v2_Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Dato Ref. Slyn Generelt højtstående grundvand bevirker, at der ved skybrud eller længerevarende nedbørperiode meget hurtigt sker en grundvandsstigning med oversvømmelser til følge. I vinterhalvåret står grundvandsspejlet højt og belaster allerede på nuværende tidspunkt husenes fundamenter. Naturstyrelsens arealer grænser op til sommerhusområderne mod syd/sydvest og vest/nordvest. Naturstyrelsen indførte ny praksis for nogle år siden hvad angår oprensning og vedligeholdelse af grøfter, dræn og kanaler. Afvandingssystemerne vil man lade falde sammen, som det blev udtrykt. Konsekvenserne for sommerhusområderne er en øget opstuvning af drænvand og forhøjet grundvandspres fra Naturstyrelsens arealer i områder, som ligger i vandets strømningsretning. Afvandingen af sommerhusområder sker via private lodsejeres markgrøfter til Vesterhavsvej, men grundejerforeningen pointerer, at oprensningen og vedligeholdelsen af disse markgrøfter ikke sikrer, at vandafledningen altid kan ske optimalt. Ifølge grundejerforeningen er den generelle forventede havstigning og dens indflydelse på grundvandsspejlet i kystnære områder ikke indarbejdet i klimatilpasningsplanen. Dette undrer grundejerforeningen, da den vurderer, at det bliver den vanskeligste udfordring at løse. Derfor bemærker grundejerforeningen, at følgende tiltag er nødvendig: Nye, skrappere og fremtidsrelaterede vandløbsregulativer med årlig oprensning og løbende vedligeholdelse af alle dræn, grøfter og kanaler. At Varde Kommune gør brug af sine lovfæstede beføjelser som vandløbsmyndighed. Hjælp fra enten Naturstyrelsen eller Varde Kommune til at ændre den ny praksis af manglende vedligeholdelse af afvandingssystemer på Naturstyrelsens arealer. Ifølge Grundejerforeningen Gammelgab er klimatilpasningsplanen bygget på rigeligt optimistiske modeller for de igangværende klimaændringer. Byrådets vurdering I forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningen for Varde Kommune har Byrådet valgt at følge de nationale anbefalinger fra staten om hvilke klimaforudsætninger en klimatilpasningsplan skal udarbejdes på. Derfor er klimatilpasningsplanen udarbejdet på middelscenario, som fagligt hedder A1B. Det er et scenario som FN s klimapanel IPCC har opstillet for fremtidens klima. Scenariet er opstillet ud fra antagelser om samfundsudviklingen. Varde Kommune har for offentligt optagede vandløb og grøfter pligt til at foretage drift og vedligeholdelse, der omfatter grødeskæring og oprensning. Drift og vedligeholdelsen foretages i henhold til eksisterende vandløbsregulativer. I forhold til private vandløb og grøfter fører Varde Kommune ikke kontrolbesøg for at kontrollere, om alle lodsejerne overholder den vedligeholdelse, som er nødvendig for, at vandløbene kan føre en tilstrækkelig vandmængde. Hvis Varde Kommune bliver kontaktet af borgere eller grundejerforeninger, som påpeger udfordringer med vedligeholdelse af specifikke grøfter og vandløb, vil kommunen tage kontakt til de relevante lodsejere for at få forholdene vurderet og taget stilling til behov for handling. Varde Kommune er i forbindelse med høringssvar blevet gjort opmærksom på udfordringer med vedligeholdelse af specifikke vandløbsstrækninger, hvilket kommunen kontrollerer i forbindelse med kommunens egen vedligeholdelse af grøfter og vandløb i de relevante områder. Side 3 af 5

132 Sagsnr _Doknr _v2_Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Dato Ref. Slyn Varde Kommune har i forbindelse med høringsperioden af klimatilpasningsplanen haft møde med Naturstyrelsen. Her blev udfordringen med manglende vedligeholdelse af afvandingssystemet på Naturstyrelsens arealer påpeget. Naturstyrelsen har meddelt, at man i samarbejde med kommunen gerne nærmere vil undersøge områder med naturlige lavninger, der giver mulighed for opmagasinering af vand, men styrelsen betinger sig dog, at det modtagne vand skal være rent. De specifikke betegnelser af områder, grøfter og vandløb vil indgå i det videre arbejde med en samlet handleplan for sommerhusområderne ligesom de specifikke karakteristika for de enkelte sommerhusområder. Der vil som udgangspunkt ikke blive udarbejdet nye vandløbsregulativer for vandløbene, før der er udarbejdet en ny samlet handleplan for sommerhusområderne. I forbindelse med opdatering af vandløbsregulativer vil den ny viden fra klimatilpasningsplanen og fra handleplanerne for sommerhusområderne blive inddraget. I forbindelse med udregning af det nuværende grundvandsspejl i kommunen, er der etableret støttepunkter langs kysten. Her er det antaget, at det nuværende grundvandsspejl ligger i kote 0. Til udregning af det fremtidige grundvandsspejl i år 2050 er der anvendt data fra den nationale grundvandsmodel DK. Der er ligesom den resterende del af klimatilpasningsplanen for Varde Kommune taget udgangspunkt i middelscenariet for det fremtidige klima. Men det er korrekt, at den forventede generelle havstigning og dens indflydelse på grundvandsspejlet i kystnære områder ikke er indarbejdet i klimatilpasningsplanen for Varde Kommune. Det skyldes, at GEUS, koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning, var nødsaget til at nedprioriteret denne problemstilling for at kunne færdigbearbejde en national grundvandsmodel. Det er en problemstilling som GEUS arbejder videre med, og det er en problemstillingen som forvaltningen er opmærksom på og vil være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelsen af en samlet handleplan for sommerhusområderne. Anlæggelse af bufferzoner er et godt initiativ. De skal anlægges på hensigtsmæssige lokaliteter, hvor længere perioder med vand ikke skaber nye udfordringer. Dette kræver en nærmere undersøgelse og et samarbejde med relevante lodsejere. Dette arbejde vil indgå i udarbejdelse af en samlet handleplan for sommerhusområderne. Plangrundlaget for en kommende dyrepark ved Nørre Nebel er færdigarbejdet, hvilket betyder, at Byrådet ikke har til hensigter at lokalisere bufferzoner indenfor dyreparkens områder. Afledte justeringer Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i selve klimatilpasningsplanen for Varde Kommune, men viden fra de enkelte grundejerforeninger vil indgå i det videre arbejde med en samlet handleplan for alle sommerhusområderne i Varde Kommune. Forsvarets arealer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ser med bekymring på de konsekvenser, som de mest ekstreme scenarier kan have for Oksbøllejeren, Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn samt for Varde Kasserne og Varde Side 4 af 5

133 Sagsnr _Doknr _v2_Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Dato Ref. Slyn Øvelsesplads og for de militære aktiviteter, der finder sted på de nævnte lokaliteter. Derfor anmoder styrelsen om, at Varde Kommune forsat inviterer til en tæt og tidlig dialog om klimatilpasningsplanen for de underliggende handleplaner, som involverer eller påvirker styrelsens lokaliteter. Byrådets vurdering Byrådet ønsker at forsætte det eksisterende samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og vil fortsat invitere til en tæt og tidlig dialog om klimatilpasningsplanen for de underliggende handleplaner, som involverer eller påvirker styrelsens lokaliteter. Afledte justeringer Ingen. Side 5 af 5

134 Bilag 9 En samlet oversigt over fremtidige rammebestemmelser

135 KOMMUNEPLAN 2013

136 KOMMUNEPLAN 2013

137 KOMMUNEPLAN 2013

138 KOMMUNEPLAN 2013

139 KOMMUNEPLAN 2013

140 KOMMUNEPLAN 2013

141 KOMMUNEPLAN 2013

142 KOMMUNEPLAN 2013

143 KOMMUNEPLAN 2013

144

145 KOMMUNEPLAN 2013

146 KOMMUNEPLAN 2013

147 KOMMUNEPLAN 2013

148 KOMMUNEPLAN 2013

149 KOMMUNEPLAN 2013

150 KOMMUNEPLAN 2013

151 KOMMUNEPLAN 2013

152 KOMMUNEPLAN 2013

153 KOMMUNEPLAN 2013

154 KOMMUNEPLAN 2013

155 KOMMUNEPLAN 2013

156 KOMMUNEPLAN 2013

157 KOMMUNEPLAN 2013

158 Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

159 Dato 15. december 2014 Dok.nr Sagsnr Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen af tillæg 05 til Kommuneplan 2013, Klimatilpasningsplan for Varde Kommune Forud for den endelige vedtagelse og offentliggørelse af tillæg 05 til Kommuneplan 2013 skal Varde Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse inklusiv et overvågningsprogram, jf. 9, stk. 2 samt 10, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. I den sammenfattende redegørelse skal beskrives: 1) Hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Planen Klimatilpasningsplan for Varde Kommune kortlægger risikoen for oversvømmelser, prioriterer indsatser mod oversvømmelser og reviderer plangrundlaget for by og land med særlig fokus på at forebygge oversvømmelse. Varde Kommune prioriterer fire indsatsområder, hvor der skal udarbejdes handleplaner inden udgangen af 2017: Der skal udarbejdes en samlet handleplan for sommerhusområder, hvor indsatserne i de enkelte sommerhusområder prioriteres. Det fremtidige grundvandsspejl skal kortlægges nærmere i dele af kommunen. Der skal udarbejdes en kloakfornyelsesplan for Varde By. Der skal udarbejdes en ny beredskabsplan for Varde Kommune. Klimatilpasningsplanen er en temarevision af Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger de fremtidige retningslinjer for arealanvendelse i Varde Kommune på baggrund af en samlet vurdering af den hidtidige udvikling og Byrådets mål for fremtiden. Byrådets målsætninger og hovedstrukturens retningslinjer for planlægningen anvendes som administrationsgrundlag i samspil med kommuneplanens rammebestemmelser. Varde Kommune tilpasser planlægningen for by og land med klimatilpasningsplanen ved for det første at tilføje følgende kommuneplanretningslinjer: 13.7 Der skal udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder. 1/5

160 13.8 Der må ikke udlægges nye områder til bebyggelse i områder, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser Ved lokalplanlægning skal det sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Ved byggeri under kote 5,5 i Varde By skal det kunne dokumenteres, hvordan oversvømmelser håndteres Tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser. I forlængelse af kommuneplanretningslinjerne formuleres et afsnit til tilkendegivelserne, som præciserer, at der ved lokalplanlægning skal tages stilling til decentral håndtering af regnvand, og at løsninger/håndteringer skal udformes således, at de medvirker til at give byområderne karakter, har en reel brugsværdi samt giver gode og alsidige muligheder for bevægelse. Ligeledes skal decentral håndtering af regnvand medvirke til at skabe attraktive omgivelser i bebyggede områder ved, at løsningerne harmonerer med de landskabelige omgivelser. For at sikre en hensigtsmæssig udvikling af områderne tilføjes en bemærkning til relevante rammebestemmelser. Bemærkningen skal sikre, at der først må udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelserne kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Tilføjelse Inden for området, må der først udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelser kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Varde Kommune tilføjer for det andet en planudpegning, der illustrerer lavbundsområder på baggrund af en lavbundsregistrering med tilhørende kommuneplanretningslinjer for afgrænsningen af vådområdeprojekter og tilladelser til anlæg, der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Nye kommuneplanretningslinjer for lavbundsområder er: Vådområdeprojekter afgrænses endeligt indenfor lavbundsområder Lavbundsområder skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Miljøhensyn i planen Miljøvurderingen er foretaget sideløbende med udarbejdelsen af Klimatilpasningsplanen for Varde Kommune. Formålet har været at dokumentere, at hensynet til miljøet i videst muligt omfang er integreret i klimatilpasningsplanen, og at ændringer og nye tiltag, som følger ved en gennemførelse af planen, understøtter hensynet til miljøet og sundhedsfremmende initiativer. Sammenfattende vurderede Varde Kommune, at klimatilpasningsplanen kunne påvirke følgende miljøtemaer væsentligt: Miljø Befolkning o Jordforurening. o Grundvandsinteresser/grundvandsstand. o Kloakering og håndtering af spildevand. 2/5

161 o Boligforhold. o Rekreation, friluftsliv og grønne områder. o Attraktive omgivelser, livskvalitet og visuel værdi. Disse temaer er vurderet i selve miljøvurderingen, men fremgår overordnet i tabel 1 i dette notat. Indsigelser Ved indsigelsesfristens udløb den var der indkommet seks indsigelser, som kan ses i Resumé af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering til kp-tillæg 05. Indsigelserne omhandlede ikke miljøvurderingen. Alternativer 0-alternativet til klimatilpasningsplanen er, at planen ikke gennemføres. Årsagen er, at planen ikke arbejder med andre typer af alternativer, da der ikke eksisterer rimelige alternativer. I nedstående skema sammenlignes klimatilpasningsplanen kommuneplanretningslinjer med 0-alternativet. Tabel 1: Kommuneplanretningslinjer, miljøvurdering og 0-alternativet. Kommuneplanretningslinje Virkning på miljøet Der skal udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder. Der må ikke udlægges nye områder til bebyggelse, hvor der er risiko for fremtidige oversvømmelser. Ved lokalplanlægning skal det sikres, at fremtidige aktiviteter udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Retningslinjen sikrer, at der udarbejdes handleplaner for de udpegede indsatsområder. I samspil med aktiviteter i planperioden skal handleplanerne være udarbejdet inden udgangen af Retningslinjen sikrer, at der fremadrettet sker en hensigtsmæssig udlægning af nye områder til bebyggelse i forhold til risikoen for oversvømmelser. Retningslinjen sikrer, at der ved planlægning af forskellige aktiviteter, tages stilling til decentral håndtering af vand. Der vil være områder, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at etablere decentral håndtering af vand på grund af eksempelvis højtstående grundvand eller stor risiko for oversvømmelse. Derfor er tilkendegivelserne formuleret således, at der skal tages stilling til om decentral håndtering af vand er en mulighed og ikke et krav. 0-alternativ At der ikke bliver udarbejdet en handleplan for de udpegede indsatsområder. At der potentielt etableres byggeri, der sandsynligvis vil blive oversvømmet i fremtiden, og hvor der ikke er taget hensyn til denne problematik ved etableringen. Potentielt at fremtidige aktiviteter bliver oversvømmet, og ikke er udformet til at håndtere oversvømmelserne. Potentielt mere overfladevand til afledning i kloaknettet 3/5

162 Tilladelse til anlæg i det åbne land kan ledsages af vilkår, der sikrer, at anlægget udformes under hensyn til potentielle fremtidige oversvømmelser Vådområdeprojekter afgrænses endeligt i forhold til lavtliggende områder. Lavtliggende områder skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der ikke er i overensstemmelse med fremtidige potentielle oversvømmelser. Retningslinjen sikrer, at hvis det er nødvendigt, kan tilladelser til anlæg i det åbne land ledsages af vilkår for potentielle fremtidige oversvømmelser. Kommuneplanretningslinjen sikrer, at områder, med stor sandsynlighed for oversvømmelse, indgår i fremtidige vådområdeprojekter. Retningslinjen skal sikre, at der ikke kan gives godkendelse eller dispensationer til byggeri, anlæg mv., der vil være uhensigtsmæssig at placere på lavtliggende områder på grund af sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser af specielt grundvand og vandløb. Potentielt at fremtidige aktiviteter bliver oversvømmet, og ikke er udformet til at håndtere oversvømmelserne. At der genoprettes vådområder på arealer, der ikke har stor sandsynlighed for at blive oversvømmet At der potentielt gives godkendelser eller dispensationer til byggeri og anlæg på arealer med sandsynlighed for oversvømmelse. Som tidligere nævnt tilføjes der en bemærkning til relevante rammebestemmelser for at sikre en hensigtsmæssig udvikling af områderne. Bemærkningen skal sikre, at der først må udbygges, når det kan påvises eller sandsynliggøres, at området ikke er oversvømmelsestruet, eller at oversvømmelserne kan afværges på en hensigtsmæssig måde. 0-alternativet til denne ændring er, at der kan etableres byggeri på lokaliteter, der potentielt vil blive oversvømmet, eller oversvømmelserne ikke kan afværges på en hensigtsmæssig måde. Da klimatilpasningsplanen kun fastlægger overordnede kommuneplanretningslinjer for fremtidig arealanvendelse og projekter, vurderes det ikke at være relevant at udarbejde en mere detaljeret vurdering af 0-alternativet. Varde Kommune vurderer samlet set, at 0-alternativet medfører en mindre hensigtsmæssig fysisk planlægning. 0-alternativet vil betyde en større sandsynlighed for, at vådområder ikke genoprettes, hvor det er mest hensigtssigt. Dernæst at byggeri og anlæg kan placeres, hvor det er uhensigtsmæssigt i forhold til oversvømmelser, og at der vil blive afledt mere overfladevand til kloaknettet. I samspil med de forventede klimaforandringer vil oversvømmelsesproblemerne potentielt vokse. Overvågningsprogram Varde Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt at iværksætte konkret overvågning, da klimatilpasningsplanen i sig selv ikke medfører ændringer i det fysiske niveau. Overvågning af kommuneplantillæggets miljømæssige konsekvenser vil ske i forbindelse med den generelle kommunale miljøtilsynsordning på blandt andet følgende områder: Vandløb Natur Spildevandsanlæg 4/5

163 Overvågningen vil ligeledes ske via kommunens sektorplaner og de årlige planredegørelser med undtagelse af vandmiljøets tilstand som Miljøministeriet har ansvaret for i henhold til miljømålslovens 22. 5/5