MARTS ÅRGANG NR. 1

Transkript

1 MARTS ÅRGANG NR. 1

2 LEDER BESTYRELSEN Formand: Rasmus Hachmann, sætte 3 Kasserer: Mikkel Badstue, sætte 1 Næstformand: Svante Steffensen, sætte 1 Bådudvalgsformand: Jacob Bagge Olsen, sætte 3 Redaktør: Lina Vork, HF 2 Bar formand: Lykke Jensen, HF2 Bar næstformand: Majbritt Milligan, HF 2 Aktivitetsansvarlig: Henrik Vinge, HF 2 Suppleanter: Søren Falsig, sætte 3 og Poul Weiland, sætte 1 Annonce ansvarlig: Rasnus Hachmann navigatørforeningen@gmail.com Forsidebillede: Fra 1. til 3. marts var afgangseleverne fra HF søfart på røgdykker kursus i Svendborg, hvilket blev en beskidt og grænseoverskridende oplevelse, men i sidste ende, da alle var vel igennem rigtig FEDT. Foto: Mads Grundvad Nielsen. Jeg beklager manglen på lederen i det sidste blad, men ønsker, at alle har haft en god jul og et godt nytår. Velkommen til alle de nye elever på Marstal Navigationsskole, jeg håber I får det bedste ud af skoleforløbet. I denne kolde tid er det ekstra vigtigt, at I passer godt på hinanden, og selvom det kan være lidt svært at komme op om morgenen så hjælp naboen og få det bedste ud af det. Og hvis man nu skulle blive i sengen, kan I jo altid læse i et nummer af Marnav Metropolitan. Da dette er mit sidste blad vil jeg gerne bruge anledningen til at sige tak for den gode opbakning i den tid jeg har været redaktør og sige tak for alle de gode artikler og billeder jeg har modtaget. Jeg håber I fortsat vil skrive til Marnav Metropolitan. Også tak til den gamle bestyrelse af Marstal Navigatørforening, og rigtig mange gange velkommen til en ny bestyrelse. Karina Skovgaard INDHOLD Fra rektors kontor, marts Nyt fra Simulator-afdelingen Referat fra ordinær generalforsamling i Marstal Navigatørforening, onsdag d. 17. febriar 2010 kl Vedtægter for Marstal Navigatørforening Hjertesuk fra Marstal Idrætsforening Brandskole-ophold for 3 HF Morfars Brevkasse Kursusafdelingen Brandkursus for ikke-maritimt personale Til Patagonien via Påskeøen (Del 2 - Stillehavet) Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 15. maj Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. OPLAG: 1400 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTAL Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. MAJ 2010 Sendes til nis@marnav.dk 2 MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, MARTS 2010 Siden sidst har vi været begravet i sne, men som skole har vi klaret os fint igennem med stort set ingen aflysninger pga. vejret. Nogle få studerende har ind imellem haft problemer med at nå frem fra rigets fjernere egne. Forårssemesteret kom godt i gang med rigtig mange studerende, så der måtte lidt ombytning af lokaler til for at få det hele til at gå op. Vi er i øjeblikket ca. 270 elever, bestående af HF.-søfart elever og navigatører. Der er truffet beslutning om at forsøge at øge rekrutteringen til HF.- søfart fra næste sommer og i den forbindelse er der igangsat et projekt fra boligselskabet, som formodentlig udmøntes i et nyt kollegium i det tidligere børnehjem Maren Minors Minde med 16 værelser/lejligheder. Desuden er der sendt anmodning til Ærø Kommune om en udbygning af skolen med en fritliggende tilbygning på ca. 300 m 2. Som sædvanlig har der været travlt i alle afdelinger. Kursus har allerede rejst temmelig meget med showet og e-learning er gået i gang med det næste kursus et tankrensningskursus i samarbejde med rederierne Clipper og Erria. Det er i bestyrelsen besluttet at gå videre med at oprette et»virtuelt«kontor i Singapore efter sommerferien. Ideen er at vi kommer tættere på nye mulige kunder samt at vi lettere kan holde kontakt til vores nuværende kunder derude, som primært er afdelinger af danske rederier. Projekt»Redningsbåd på havnen«skrider frem der bliver støbt fundament når frosten er af jorden og så går det nok stærkt med resten. Kontoret har som sædvanen for årstiden haft utroligt travlt med både optagelse af studerende og med årsregnskab. Det ser ud som om vi kommer ud af 2009 med et pænt lille overskud. Den eneste malurt i bægeret har været 4 indbrud i løbet af en måneds tid. Det er ellers 18 år siden, der har været indbrud på skolen, men nu er det så irriterende, at vi nok bliver nødt til at øge sikkerhedsniveauet på en eller anden måde. Jeg håber, at de fanger tyven, som egentlig ikke har stjålet så meget men ødelagt et pengeskab, 7 vinduer og 2 døre. Helsingør Brand- og Dykkerskole 5 dages kurser for: Navigationsskoler Maskinmesterskoler Grund STWC 95 Brandleder STWC 95 Genopfriskningskurser M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.

5 NYT FRA SIMULATOR-AFDELINGEN Af Ken Vøge I løbet af december og januar måned har vi arbejdet med at få installeret ny hard- og software i simulatoren. Vi har skiftet projektorerne ud, idet de ældste havde kørt i 6 år, hvilket har givet en drifts tid på mere end 6000 timer på pærerne. De nye projektorer gør det muligt at belyse skærmene uden brug af spejle på bro A og B, hvorimod der på bro C nu kun benyttes et spejl. På bro A og B blev projektorerne flyttet op på styrhustaget i stedet for at stå på gulvet. Denne flytning krævede at der blev lavet nogle ophæng til projektorerne. Disse ophæng blev lavet af HFsøfarts eleverne, når de havde værkstedstimer. HF Søfarts eleverne fik som»betaling«for indsatsen, en simulator tur ned igennem et is fyldt Grønsund, hvilket de synes var en spændende oplevelse. I forbindelse med opgradering af softwaren blev det nødvendigt at udskifte grafikkortene i de visuelle pc er i Panoramalokalet. I uge 5 havde vi serviceteknikker fra Kongsberg Maritime på besøg. Vi fik opgraderet simulatoren til den seneste version af programmet Polaris Panorama og fik gennemgået databaserne med»ownships«og sejladsområderne, så vi har stadig de seneste versioner til rådighed. Spændingsforsyningerne i hovedkonsollerne var slidt ned, hvilket gav anledning til mange småfejl, men de blev i samme omgang udskiftet. I løbet af foråret vil vi få en ny version af databasen over Storebælt. SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Det ligner lidt et stankelben, men det som HF eleverne fik produceret, var i al sin enkelthed, lige nøjagtig det der skulle bruges. Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN 5

6 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2010 A: Specialkursus for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage). Starter: 26. april - 7. juni - 9. august september - 8. november, Pris kr ,- B: Specialkursus for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4 1 /2 dag). Starter: 3. maj juni august september november. Pris kr ,- C: Specialkursus for kemikalietankskibe, 2. del (Chemical Tanker Operation) (4 1 /2 dag). Starter: 15. marts maj juni august september november. Pris kr ,- D: Specialkursus for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage). Starter: 12. april oktober. Pris kr ,- Tankrensning med råolie og inertgas (Crude Oil Washing) (2 dage). Starter: 11. oktober. Pris kr ,- Transport af farligt gods i tørlastskibe (2 1 /2 dag) og i færger (3 dage). Starter: 21. juni september december. Pris tørlastskibe kr ,- Pris færger kr ,- Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage). Starter: 26. april - 3. november. Pris kr ,- Chemical Tanker Opdatering (MARPOL refresher) (2 dage). Starter: 13. oktober. Pris kr ,- Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage). Starter: 31. maj september november. Pris kr ,- HEAVY LIFT (2 dage). Starter: 6. september. Pris kr ,- Sikkerhedskursus for værftsfolk/skibsreparatører (1 1 /2 dag). Starter: 26. maj. Pris kr ,- Commercial Tanker Operation (2 dage). Starter: 22. marts - 4. oktober. Pris kr ,- Marpol Annex II for surveyors (2 dage). Starter: 26. maj. Pris kr ,- Ship Security Officer (SSO) (2 dage). Starter: 19. april maj - 1. november november. Pris kr ,- Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage). Starter: 3. juni september - 2. december. Pris kr ,- Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage). Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Pris kr ,- Vessel Technology (2 dage). Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Pris kr ,- Incident Investigation and Analysis (2 dage). Starter: 7. april - 4. november. Pris kr ,- GMDSS (GOC) (10 dage). Starter: 31. maj august - 6. september - 8. november. Pris kr ,- GMDSS (GOC) Fornyelse/genopfriskning af certifikat (5 dage). Starter: 7. juni november. Pris kr ,- ROC: (5 dage). Starter: 19. april - 1. november. Pris kr ,- ARPA kursus (4 dage) (max. 6 deltagere). Starter: 25. maj november. Pris kr ,- Ice navigation (4 dage) (max. 9 deltagere). Starter: 6. april august - 6. december. Pris kr ,- ECDIS kursus (4 dage) (max. 10 deltagere). Starter: 12. april - 2. august oktober. Pris kr ,- Ship Handling i Simulator (3 dage) (max 9 deltagere). Starter: 26. april august december. Pris kr ,- Search and Rescue (SAR) (3 dage) (max 9 deltagere). Starter: 14. juni september. Pris kr ,- Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere). Starter: 7. juni - 9. august - 1. november. Pris kr ,- Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus (4 dage) (max 9 deltagere). Starter: 26. april august december. Pris kr ,- Anti-piracy in simulator (2 1 /2 dage) (max 9 deltagere). Starter: 21. juni. Pris kr ,- Assessment af udenlandske skibsofficerer Pris DKK hvis assessment afholdes i Mar stal Generhvervelse af Sønæringsbevis Hvis der ønskes undervisning i forbindelse med generhvervelse faktureres 450 DKK/time. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Der tages forbehold for prisændringer. Der tillægges ikke moms på ovenstående priser. Tilmelding kan også ske via adresse: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Kursusafdelingen direkte: Tlf MARNAV METROPOLITAN

7 REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MARSTAL NAVIGATØRFORENING ONSDAG D. 17. FEBRUAR 2010 KL Referat: Karina Skovgaard Dagsordenen 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning om årets virksomhed. 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse. 4. Valg af revisor. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Fastsættelse af kontingent. 7. Valg af bestyrelse: Formand, kasserer, næstformand, båd-udvalgsformand, redaktør, barformand, bar næstformand, sportsminister, PRminister. 8. Valg af 2 suppleanter. 9. Eventuelt. Referat 1. Milan Rosendahl Falsing stiller op som dirigent og er enstemmigt valgt. Generalforsamlingen er lovlig, da der er indkaldt i tide. 2. Formand Bitten Hollænder Bram fremlægger årsberetning. årsberetningen godkendes af generalforsamlingen. 3. Kasserer Pia Brix fremlægger regnskab. Regnskabet godkendes. 4. DBO revision beholdes som revisor. 5. Kontingentet ændres ikke. 6. Af indkomne forslag er der ændring i vedtægter. Alle ændringer er godkendt (se de nye vedtægter andet sted i dette blad). 7. Valg af bestyrelses medlemmer De nyvalgte er: Formand: Rasmus Hachmann, sætte 3. Kasserer: Mikkel Badstue, sætte 1. Næstformand: Svante Steffensen, sætte 1. Bådudvalgsformand: Jacob Bagge Olsen, sætte 3. Redaktør: Lina Vork, HF 2. Bar formand: Lykke Jensen, HF 2. Bar næstformand: Majbritt Milligan, HF 2. Aktivitetsansvalig: Henrik Vinge, HF 2. Suppleanter: Søren Falsig, sætte 3 og Poul Weiland, sætte Eventuelt: Tidligere formand Bitten Hollænder Bram takker for et samarbejde mellem tidligere bestyrelse og resten af foreningen. Den ny bestyrelse ønskes god vind. VEDTÆGTER FOR MARSTAL NAVIGATØRFORENING 1 Foreningens navn er Marstal Navigatørforening. Foreningen er stiftet i februar Foreningen har hjemsted i Marstal. 2 Foreningens formål er at varetage elevernes og skolens interesser samt skabe et godt studiemiljø. Til opfyldelse af formålet kan foreningen: 1. Udgive et skoleblad (Marnav Metropolitan). 2. Drive et fartøj til brug for foreningens medlemmer. 3. Samarbejde med andre navigationsskoler i Danmark via Skibsofficersstuderendes Landsråd (SOL). 3 Som aktive medlemmer kan optages elever på Marstal Navigationsskole. Som passive medlemmer kan optages alle der ønsker at virke for Marstal Navigatørforening og dens medlemmer. Bestyrelsen kan nægte en an sø - ger optagelse i foreningen, hvis denne har bestemte grunde til at antage at ansøgeren vil modarbejde foreningen. 4 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning om årets virksomhed. 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse. 4. Valg af revisor. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Fastsættelse af kontingent. 7. Valg af 9 bestyrelsesmedlemmer som følger: Formand Kasserer Næstformand Bådformand Redaktør Barformand Barnæstformand Aktivitetsansvarlig. 8. Valg af 2 suppleanter. 9. Eventuelt. Indkaldelse til generalforsamling sker med 14 dages varsel ved opslag på skolen. Opslaget skal indeholde en dagsorden og de forslag bestyrelsen ønsker behandlet. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indleveres til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen og i fuldt udarbejdet form bekendtgøres ved opslag på skolen senest 7 dage før generalforsamlingen. Ændringsforslag kan fremsættes un - der generalforsamlingen. SØASSURANCEFORENINGEN»ÆRØ«GS Skolegade 1 DK 5960 Marstal tlf Fax ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER NU OGSÅ LYSTBÅDE»ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen»ved fælles hjælp«den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. MARNAV METROPOLITAN 7

8 g 5 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal, og beslutninger træffes ved simpelt stem - meflertal. De stemmeberettigede medlemmer er de aktive medlemmer. 6 Bestyrelsen består af 8 aktive medlemmer der vælges på den ordinære generalforsamling. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide og der ikke er en suppleant, kan der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der vælges et nyt bestyrelsesmedlem. 7 Bestyrelsen udpeger af sin midte en der skal varetage foreningens kommunikation til lokalområdet. 8 Bestyrelsesarbejde udføres uden vederlag. 9 Beslutninger i bestyrelsen vedtages ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der udarbejdes referat fra bestyrelsesmøderne. 10 Ekstraordinær generalforsamling afholdes hvis et flertal i bestyrelsen eller mindst ¼ af de stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med min. 1 uges varsel ved opslag på skolen. 11 Kun medlemmer af foreningen har adgang til foreningens aktiviteter. Personer som ikke er medlemmer, kan ikke deltage i foreningens aktiviteter. Ønsker sådanne personer at deltage i foreningens aktiviteter må de melde sig ind i foreningen og betale for hele semesteret. Dog kan bestyrelsen tillade et endagsmedlemskab i forbindelse med foreningens arrangementer. Dog kun et endagsmedlemskab per aktiv/passiv medlem. Hvis et medlem står i restance, slettes det pågældende medlem. Personer som er udmeldt eller ekskluderet af foreningen og som igen ønsker at MARSTAL TLF FAX LEGATER Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år kr. i direkte støtte til Legat: studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à kr. hvert år i november. I alt uddeles altså over kr. til de studerende hvert år. indtræde som medlem kan ansøge om nyt medlemskab. 12 Indmeldelsesgebyret og kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet betales for aktive medlemmer, for et semester af gangen og for passive medlemmer, for et år af gangen. 13 Foreningens regnskab skal til enhver tid stilles til rådighed for bestyrelsen og forelægges medlemmer på den ordinære generalforsamling til godkendelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor, der til enhver tid kan forlange samtlige bilag og kassebeholdning forevist. 14 Sælges fartøjet skal midlerne fra salget henstå på en bankkonto som opbevares af foreningens formand, til senere oprettelse af et lignede projekt. Er dette ikke sket inden 5 år, skal midlerne indgå i foreningens øvrige midler. Ophører foreningen, skal midlerne hensættes på en bankbog, der opbevares af skolens forstander og henstå til en ny elevforening oprettes. Ophører institutionen Marstal Navigationsskole, skal foreningens midler overgå til en fond med tilknytning til søfart og Marstal. 15 Disse love, der afløser de hidtil gældende, træder straks i kraft. Marstal d. 17. Februar 2010 Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! 8 MARNAV METROPOLITAN

9 Navigatørelev Styrmand Skipper Vagtofficer Aspirant Skibsfører Lods Overstyrmand Enestyrmand Offshore Havneassistent/foged (København) Port Captain o.s.v. Navigatørelev Styrmand Skipper Vagtofficer Duale skibsofficer Aspirant Skibsfører Lods Overstyrmand Enestyrmand Offshore Havneassistent/foged Port captain Maskinmester Kort sagt: NAVIGATØRER samles i Kort sagt: SKIBSOFFICERER samles i SØFARTENS LEDERE SØFARTENS LEDERE - DANSK NAVIGATØRFORENING om bord i fremtiden... Havnegade København K.. Tlf. Tlf. (+45) (+45) Fax Fax (+45) navigator@dana.dk mail@soefartens.org D E N M A R K B U L G A R I A M A L T A P O L A N D P H I L I P P I N E S T U R K E Y V I E T N A M Ship management Crew management Chartering / agency Conversions & repair Inspection & docking Technical consultancy Projects & development Newbuilding supervision Procurement & spare parts ISM/ISPS/ISO14001 consultancy w w w. e r r i a. d k MARNAV METROPOLITAN 9

10 Ærøs største udvalg af frisksmurte sandwich GULDBAGEREN MARSTAL TLF Hjertesuk fra Marstal Idrætsforening Af Nis Kørner Det er med blødende hjerte at ledere fra Marstal Idrætsforening, iblandt dem nogen af jeres lærere, hver dag sidder og ser på at I går over den nye fodboldbane for at komme nemmest muligt over til VUC og navigationsskolen I sparer vel højst 2 minutter i forhold til at følge de anlagte stier. Idrætsforeningen har kæmpet i årevis for at få denne ekstra bane anlagt, og sammen med kommunen har vi spyttet 1,2 millioner kroner i at få den anlagt og så er det bare PISSE ærgerligt, at der nu pga. unge menneskers dovenskab bliver slidt et spor tværs over banen. Selvfølgelig kan vi godt sætte os ind i, at I ikke gør det af ond vilje, men at det blot er tankeløshed, når man om morgenen vandrer søvnig i skole. Men PLEASE hold nu op med det, den bane skal være til glæde for Marstals fodboldungdom i mange år frem i tiden, og vi vil så gerne have at den er i god stand, og kun bruges til det den er beregnet til. EN SKIBSOFFICER HAR VÆRKTØJET I ORDEN GET ON BOARD. SØG ELLER SE MERE PÅ Mærsk Ann 128x181 SH.indd 1 22/11/06 15:05:45 10 MARNAV METROPOLITAN

11 BRANDSKOLE-OPHOLD FOR 3 HF Af Stephanie Kristensen Mandag d. 1. marts mødte mange trætte 3. årgangs-elever op efter vinterferien til den første færgeafgang fra Marstal. Vi skulle på røgdykkerkursus på brandskolen i Svendborg for at blive godt rustet, hvis det skulle ske, at vi kommer ud for en skibsbrand til søs. Ved ankomsten første dag blev vi tildelt brandsikkert udstyr, og de første øvelser bestod i at manøvrere rundt med alt udstyret på og lære forskellige brandslukningsmetoder. Senere blev vi udsat for røgdyk ker - banen også kaldet»abeburet«. Vi skulle kravle rundt med alt vores gear på, i en meget ukomfortabel forhindringsbane, som ikke tillod oprejst position. Mange var nervøse for at kravle rundt i mørket, men til alt held var instruktørerne gode til at guide os igennem. På anden dagen blev vi udsat for vores første reelle brandslukning, som bestod i at slukke en brand i en fiktiv»malershop«. På tredjedagen blev vi udsat for den ultimative brandslukningstest, hvor vi startede på det der blev kaldt B-dækket. Vi skulle på den første etage slukke en brand, hvorefter vi skulle bevæge os over en rist hvor livlige flammer kom op fra etagen nedenunder. Herefter kom vi ind til et andet brændende kar som skulle slukkes. Derefter skulle vi ned af en trappe og skifte førermand, som skulle slukke de næste tre brande. Alle kom igennem med god vejledning, og der er ingen tvivl om, at alle eleverne havde haft en grænseoverskridende, men rigtig god oplevelse. I skal glæde jer! Man bliver beskidt og det er hårdt at bære udstyret, og varmt i nærheden af ilden, men det er en super fed oplevelse! Vi har lært en masse om brand og hvordan man slukker den. MARNAV METROPOLITAN 11

12 MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com Kære Morfar. Jeg er sømand, og har i mange år dels sejlet på dækket, dels gået vagt på broen. I forbindelse med brovagt er der et par ting jeg har spekuleret over, og som jeg håber du kan hjælpe mig med. Når sigtbarheden falder og bliver rigtigt dårlig, nærmest så man ingenting kan se, skærper man udkiggen. På mig virker det lidt som at give en blind mand briller på, så han er bedre til ikke at kunne se. Har du mon en forklaring? En anden ting jeg har tænkt over, er i forbindelse med håndstyring i de efterhånden sjældne tilfælde det sker. Hvis der er en styrmand og en udkig på broen, ender det ofte med at det er udkiggen der styrer, og styrmanden der holder udkig. Er det ikke lidt bagvendt? Jeg håber du kan kaste lys over disse ting for mig. Hilsen Fynboen. Gode Fynbo. Det var et par meget store og relevante emner du der tager op. I forbindelse med fald i sigtbarheden, ind - træffer der ofte det at man bliver lidt utryg. Alle kender den snigende fornemmelse af ikke at vide hvad der skal ske, ikke at være sikker på hvad det næste man møder, er. Man hører de lidt uhyggelige tågehorn alt for tydeligt, hører bovvandets brusen blive kastet tilbage af tågen, og får nemt en lidt ubehagelig fornemmelse i kroppen. Det var naturligvis endnu mere udbredt i gamle dage da praksis med at indhente ekstra hjælp blev grundlagt. Forskning tyder på at det er det der gør sig gældende, altså simpelthen det at når man er lidt utryg, er det rart at være sammen med mennesker man kender og stoler på. Derfor hidkalder man straks alt disponibelt mandskab for at hjælpe til med at dæmpe utrygheden. Det er klart at stovte søfolk ikke kan lade sive til offentligheden at de i virkeligheden er lidt bange for uvisheden, så derfor har man valgt at kalde det skærpet udkig. Dit andet spørgsmål skal man søge svaret på, et helt andet sted. Det bunder dog også i en fjern fortid, hvor der blandt dæksfolk var en dyb misundelse overfor særligt de yngre officerer. Derfor fik man simpelthen lusket ind ad bagvejen at det var udkiggens ALT I ANTENNER OG PARABOLER & TV CENTER ApS EGET SERVICEVÆRKSTED KONGENSGADE MARSTAL privilegie at styre. Det var på det tidspunkt det nærmeste en matros kom en titel som styrmand. Her skal man huske at det var før der blev indført muligheder for fjernstudie og lignende på styrmandsstudiet, så derfor havde man ikke så nemt ved at få eksamen. Der er en anden interessant ting der gjorde sig gældende på det tidspunkt, men som i denne sammenhæng må betragtes som bonusinformation til de yngre læsere. Datidens juniorofficerer havde alle muligheder for forfremmelse hvis de var dygtige og flittige. Efterhånden som de opbyggede erfaring, kunne de avancere i det rederi de havde tjent trofast som ung styrmand. Den praksis er efterhånden ikke så almindelig mere, da meget af den skriftlige korrespondance mellem juniorofficer og rederi består af fyresedler eller opsigelser på anden vis. Jeg håber du har fået lidt klarhed, Morfar Kære Morfar, Hvorfor gør stærk lakrids mig så lykkelig? Bent P, Nordjylland. Kære Bent P. Det er sørme de tunge emner vi har fat i endnu en gang, tak for tilliden. Din lykkefølelse i forbindelse mad indtag af stærk lakrids, hører formodentligt sammen med lakridsens indhold af sukker. Det er klart at smags - oplevelsen også må have en del af æren for din lykkefølelse, men jeg vil vurdere at det er sukkeret der skal have broderparten. Der sker jo som bekendt det når man indtager sukker, at der sker en stigning i blodets indhold af insulin. Denne stigning bevirker at aminosyren tryptofan dannes, og sendes til hjernen. Her omdannes tryptofanen til signalstoffet serotonin. Serotoninen sender signaler om psykisk velvære, så hvis du i stedet tog et skud ren sukker, ville en følelse af indre fred, afslappethed og glæde følge lige efter. Set i lyset af sukkerets øvrige virkninger på din krop, er det nok ikke en metode du skal bruge for permanent at øge dit velvære eller fremkalde en konstant tilstand af lykke. Den primære årsag må være at du nok ret hurtigt ville få andre problemer at kæmpe med det være sig overvægt, blodsukkersvingninger eller mere alvorlige lidelser. Jeg er klar over at der er bred enighed om at det er sundt at få pulsen op en gang imellem. Det skal man også tage med et gran salt. Den pulsstigning du oplever, f.eks. efter at have 12 MARNAV METROPOLITAN

13 indtaget en jumbo-pose med Superpiratos, er ikke af den sunde slags, men derimod fordi salmiakken hæver dit blodtryk. Pas på dig selv. Morfar. Kære Morfar. Ved du hvad der sker i de gymnastiktimer hvor pigerne får lov at være ale - ne, og drengene leger sørøverleg? Knuzzer, Kasper C., 14 år. Hej Kasper. Det er jo en af de bedre bevarede hemmeligheder vi har fat i her. Der har været lavet mange teorier gennem tiderne, jeg har prøvet at gå lidt videnskabeligt til værks i min søgen. Undervisningsministeren har ingen kommentarer, og de embedsmænd jeg har forsøgt mig hos, har tydeligvis en mundkurv på hvis de besidder nogen viden. Jeg har senere forsøgt mig hos et antal folkeskolelærere, men uden held. De mandlige af slagsen bliver meget stille, nærmest ilde berørt, og de kvindelige lærere klapper på det nærmeste i som østers. Selv min gamle forhørsteknik, der som mange har måttet sande, involverer ganske store mængder alkohol, har svigtet mig. Et faktum er, at en af de ting de kommende kvinder bliver indført i, er dyneteknik. Teknikken med ganske langsomt, men meget insisterende, at bemægtige sig hele dynen uanset størrelse indenfor en halv time efter at man er faldet i søvn, er helt sikkert perfektioneret i disse kønsdifferentierede timer. Enhver kvinde med respekt for sig selv (formodentlig også dem uden, men dem hører man jo ikke meget om), kan med andre ord stjæle selv en dobbeltdyne indenfor få minutter. Ifølge sagnet, er bilkørsel ikke et af emnerne. Det ville også være lidt underligt, eftersom de kommende kvinder stadig er børn med meget lange udsigter til at få kørekort, i undervisningsøjeblikket. Kære Kasper C. Jeg er ked af ikke at kunne bidrage med mere. Jeg vil gerne hermed opfordre brevkassens trofaste læsere til at sende eventuel viden til morfarsbrevkasse@gmail. com, så vi kan få ryddet op i denne spegede sag. Med venlig hilsen Morfar. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. MAJ 2010 Sendes til nis@marnav.dk EBBES BÅDEBYGGERI du KAN LIGE NÅ DET! DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK NYBYGNING SEJLMAGERI REPARATION KRAN 32 T BÅDHALLER YACHT SERVICE STOR MEGIN DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter 2. august 2010 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter 20. september 2010 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF MARNAV METROPOLITAN 13

14 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen eller»gammel«styrmandseksamen eller juniorofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 14 MARNAV METROPOLITAN

15 KURSUSAFDELINGEN I GRØNLAND Af Morten Bækmark Selv om kursusafdelingen består af søfolk, der er gået i land, har vi ikke glemt at det kan være nødvendigt at rejse for at komme ud til jobbet. Og rejst er der blevet her i de første to måneder af Vi har afholdt Heavy-Lift kurser i Singapore og Houston samt arbejdsmiljø kurser i Estland og England. Så kufferterne var knap nok pakket ud, da vi fik en henvendelse fra Grønland. Vi blev kontaktet af POLAR-OIL som er et datterselskab af KNI. PO - LAR-OIL står for import og salg af olieprodukter i hele Grønland, hvilket naturligvis er en større logistisk opgave, da byerne og bygderne kun er forbundet via sø- og luftvejen. Opgaven løses ved hjælp af det gode skib ORASILA, som POLAR-OIL har indchartret fra rederiet Simonsen i Svendborg. ORASILA er en god bekendt af Marstal, da flere af byens søfolk sejler med hende. Grønland er jo verdens største ø og de indbyggere er spredt langs kysten i større eller mindre byer og bygder. Hver lille bygd har sit eget tankanlæg, hvor forsyningerne af benzin, gasolie og eventuel Jet-fuel opbevares. Nu skulle man tro at en lille bygd med 100 indbyggere skulle betale en relativ høj pris for at et tankskib lægger til og losser, måske så lidt som 10 m 3 olie. For selv om finanskrisen har ramt tankskibsrederierne, er dagsprisen for et tank - skib stadig høj. Men selvstyret i Grønland har bestemt, at olien i Grønland skal forhandles til samme pris i Nuuk som i den mindste bygd og da man ikke betaler afgifter ligger literprisen for benzin på omkring kr. 4,60. Det er POLAR-OIL der passer og driver disse tankanlæg og ønsket fra dem var, at deres ansatte ved disse anlæg skulle have opgraderet deres viden omkring olie, sikkerhed og tank - skibe. Da Michael Christensen ofte afholder lignende kurser for DONG på Stigsnæs terminalen og da undertegnede tidligere har arbejdet som loading master ved raffinaderiet i Ka - lundborg, var det naturligt at vi drog MARNAV METROPOLITAN 15

16 af sted. Kufferterne blev pakket med vores varmeste vintertøj og med kursusudstyr og 14 kursusmapper i samme kufferter var overvægten til flyveren sikret. Vi landede mandag kl L.T. i Sisimiut og efter en kort frokostpause startede vi undervisningen for de 13 terminaloperatører. Første dag sluttede kl og da var underviserne også godt brugte, efter at have været i gang i 15 timer. De fleste af kursisterne var erfarne folk med års erfaring i POLAR- OIL. Det var tydeligt at mærke, at man i en bygd, på samme måde som i et skib, ofte må finde alternative løs - ninger på problemerne. Men i modsætning til skibene, hvor der de sidste år er opstået en stærk sikkerhedskultur, var kursisternes bevidsthed omkring sikkerhed ikke helt på samme niveau. Dette skyldes ikke manglende vilje hos kursisterne, men man skal være opmærksom på, at et højt sikkerhedsniveau ikke kommer af sig selv. Sikkerhed skal indarbejdes vha. virk somhedspolitiker, procedurer og træning. Men netop ønsket om at højne sikkerheden var selvfølgelig en af grundene til at POLAR-OIL havde hen - vendt sig til kursusafdelingen. Efter fire gode kursusdage var vi klar til at flyve hjem. Vejret havde været godt og ikke for koldt (måske er der nogen der kan erindre noget om»den Nord Atlantiske vippe«fra meteorologi undervisningen). Vel ankommet til Kastrup kl fredag aften opdagede vi at batteriet på bilen var dødt. Men med lidt benarbejde fra Michaels side lykkedes det os at få bilen i gang. I kursusafdelingen bestræber vi os på at udvide vores virkefelt og se ud over lande - grænserne i jagten på kunder og hvem ved næste gang holder vi måske kursus på en af de Caribiske øer (i så fald melder undertegnede sig frivilligt). Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S 16 MARNAV METROPOLITAN

17 BRANDKURSUS FOR IKKE-MARITIMT PERSONALE Af Christian Arnold, Navigationslærer (og brandmand) Jeanette bekæmper ilden på»palle«. På grund af en lidt uheldig hændelse lige efter sommerferien 2009 (se i tidligere blad), blev det besluttet at der skulle afholdes et kursus i elementær brandbekæmpelse for skolens tekniske personale. Skaren af interesserede blev dog hurtigt større, og det blev derfor besluttet at tilbyde herligheden til alle, der ikke i forvejen hav - de uddannelse indenfor brandslukningens ædle kunst, og da størsteparten af de ansatte har en fortid som skibsofficerer er de jo uddannet røgdykkere, blev kurset for de personaler der ikke har maritim baggrund. Kurset blev leveret af det kommunale beredskab på Ærø og afholdt på brandstationen i Marstal under kyndig instruktion af beredskabs-inspektør Albert Lauritsen og holdleder Keld Drejer. Det hele startede med en smule teori om hvordan en brand kan opstå, gennemgang af de forskellige slukningsredskaber og besvarelse af spørgsmål. Endelig blev det tid til rigtig brandslukning, for kurset indeholder jo også en praktisk del, hvor deltagerne skal slukke en mindre brand i et oliekar samt i en person, ved anvendelse af de forskellige slukningsredskaber. Det blev en munter affære især da ilden blev ved med at blusse op i»palles«skridt... (»Palle«er en dukke der bruges af brandvæsenet til diverse øvelser og er opkaldt efter beredskabschef Palle Kefer) Heldigvis kom ingen af deltagerne til skade, og forhåbentlig blev de alle en god del klogere, og minsandten om det ikke endte med at alle bestod, og nu har fået udstedt et fint diplom. Selv en brand i en mindre spand, kan hurtig blive større, og må bekæmpes straks. De ellers ulastelig klædte kontorpiger i mere hverdagsagtig»dress-code«. Collette havde styr på CO2 slukkeren. Fredagsbarens leverandør af fadøl MARNAV METROPOLITAN 17

18 TIL PATAGONIEN VIA PÅSKEØEN STILLEHAVET (Del 2 december til februar ) Af Pia Brix Den 25. december klokken 12 skulle vi afgå. Skipper stod først op kl. 10, og en halv time inden afgang, begyndte han at reparere et sejl! Nå, men ved 14-tiden kom vi endelig af sted. Selvom det blæste og var koldt og jul, stod det meste af familien Willis på kajen og vinkede. De havde haft en meget stor og meget tung julekage med, i rigtig britisk stil. Men da ingen af os var helt på toppen de første dage i den skæve sø, ofrede vi den til kong Neptun efter nogle dage, og den sank som en sten, efter et stort plask! Den så ellers rigtig god ud, men vores appetit var ikke klar til den slags. Den 27. besluttede vi at holde dansk juleaften. Det blev det så 2 gange, fordi vi passerede datolinjen, der var dog ikke ekstra gaver anden gang det blev jul og julemanden kom heller ikke forbi, selvom han havde ekstra god tid. De første døgn gik det rigtig godt, over 5 knob og Påskeøen var kun 3770 sm. foran os. Vi havde ingen log og kunne derfor ikke vide hvor langt vi havde sejlet, kun hvor langt der var tilbage. Men en lille sejlbåd tager en del om-vand-veje, for det var ikke lige hver dag vinden blæste den rigtige retning, efter vores mening. Langtfra! Det lykkedes os ikke at komme i kontakt med Carol og Brian. Da vi skilte MF-radioen ad, var den godt og grundigt brændt af indeni, den kom i hvert fald ikke til at virke igen foreløbig! Som tiden gik, gik det også op for os at EPIRB en ikke havde været testet eller fået nyt batteri i flere år. SART havde vi ikke. Redningsflåden Stillehavet Vi griller fisk. var købt brugt i Grenå, mærkatet på, den sagde synet for 10 år siden! Men skibet var solidt, skipper havde styr på det og kunne reparere ALT hvis no - get gik i stykker, bortset fra radioen. Aftenerne gik med at høre og gentage spansk efter en spanskkursus cd, det var ret sjovt, som vi udtalte ordene forskelligt. Vi læste mange bøger og sov rigtig meget. Der var ikke meget andet vi kunne foretage os. Den første uges tid var meget urolig, så ingen havde lyst til de store aktiviteter. Jeg prøvede at sove i salonen, spændt fast med seler og det var også bedre end i forskibet, hvor køjerne var højere. Nytårsaften blev fejret med bad og skyl i ferskvand, jeg havde også fået øgenavnet Johnny Madsen pga. mit efterhånden, meget fedtede hår. Vi havde ikke ferskvand nok til at bade i og kunne heller ikke varme vand til bad. Derfor var det en meget kold fornøjelse og foregik for det meste som etagevask, eller trucker bad. Menuen stod på brasede kartofler og spejlæg, og rødvin som vi havde fået af en chilener, vi havde mødt i Wellington. Rigtig mange dage var tågede og uden vind, vi satte sejl så snart der var den mindste smule vind og lige så hurtigt bjærgede vi dem igen, når vinden døde. Nogle gange sejlede vi tilbage mod NZ, andre gange lå vi bare og drev. Flere gange når vi ville starte op, havde motoren andre planer og så drev vi igen. Vi var på syd, men det afholdt ikke Jes og Jesper fra at tage en dukkert. Det så ud til, det var meget koldt.. Mads og jeg havde mad uge, jeg lavede svensk pølseret med pasta, vi kunne ikke huske om der skulle pasta eller kartoffelmos i. På dåsen med pølser stod der frankfurter, men de lignede mere for lange cocktail pølser. Vi havde købt dem fordi der stod noget med Danish på dåsen. Næste aften eksperimenterede vi med nye opskrifter. Fantasien skulle være god, vi havde jo ikke køleskab eller fryser. En dag serverede Mads og jeg linsefrikadeller med kartofler, det tog meget lang tid at lave og smagte udmærket. Jesper havde måske forventet smagen af mors frikadeller, han brækkede sig i hvert fald bagefter! Efterhånden kom der mere vind, lidt sol og et par hvaler, der hilste ved at vifte med halen til os. På under en halv time kom der vind, vi satte sejl, bjærgede igen med det samme og satte stormsejl. I stormvejr væltede vi rundt i de store bølger, uden at kom - me nogen vegne. Bølgerne væltede ned i cockpittet og videre ned i skibet, hvor der var meget fugtigt og rigtig koldt. Jeg regnede lidt på min vagt, det skulle jeg nok aldrig have gjort. Gennemsnitsfarten havde været un - der 4 knob. Om natten så vi små selvlysende blæksprutter der kom op til overfladen sammen med nogle hvide blinkende runde dyr. De så meget mærkelige ud og på en nattevagt kan man have gode diskussioner med sådanne væsner. De må da vide et eller andet der er værd at fortælle!? Vi besluttede at åbne halvvejs gaven, fra Carol og Brian, så snart vi sejlede ind på næste kort. Vi havde jo nok regnet ud der var spiselige sager i gaven. Vi tænkte meget på mad og planlagde frokoster, med alt hvad der hører til, og jeg begyndte at tænke på de syltede agurker i kistebænken, som om det var slik. Noget af det bedste vi kunne få, var hårdkogte æg med salt og mayonnaise eller brasede kartofler med spejlæg. I det hele taget blev der filosoferet ekstremt meget om mad. Efter 21 dage var vi nået halvvejs til Påskeøen, altså ifølge de sømil der var tilbage til waypointet, 1869 sm. Og vi sejlede ind på det søkort hvor både Påskeøen og Sydamerika var på. Det hele virkede mere overskueligt, når man kunne se målet og vi sejlede oven i købet den rigtige retning. I halv vejsgaven var der både chokolade, kakao, slik og kryds og tværs blade. Humøret var højt, vi grinte meget 18 MARNAV METROPOLITAN

19 og fortalte platte jokes og snakkede meget om forskellige ting vi havde læst om eller vilde planer, der pludselig kunne opstå. Hele verdens situa - tionen blev klaret, politik, bøssebryllupper osv., og vi planlagde en hel sej - lads rundt om Nordpolen og hvordan man kunne bygge og drive et stort hos - pitalsskib. Især når solen skinnede steg humørbarometret ekstremt og Jes sang i vilden sky, på dækket, mens vi andre skruede højt op for anlægget. Vi begyndte også at blive overtroiske, der blev ikke smidt æggeskaller over bord før de var knuste, eller fløjtet om bord. Hvis nogen alligevel kom til at lave en fløjte lyd, var det helt sikkert det begyndte at blæse kraftigt indenfor de næste 12 timer. Det slog aldrig fejl. Efter tre dage med motorsejlads, høj sol og vindstille, ofrede Jesper en hel cola til Neptun. Dem der kender Jesper, ved at det ikke har væ - ret en nem beslutning for ham. Han var nede på rationen, der hed én cola om ugen! Men kort tid efter kunne vi holde kursen med god fart og vi satte fart rekord. Det nummer lavede vi flere gange, og lærte hurtigt at Kong Neptun meget bedre kunne lide cola, end Jes 7-up eller mine ukurante lime sodavand. Der kom helt klar mere fart på med coca-cola. Efter 32 dage var der under 1000 sm tilbage til Påskeøen. Da GPS en ikke havde haft kontakt til nogle satellitter i et døgn, begyndte drengene at regne på, hvor langt væk man ville kunne se øen, hvis vi antog den var 500 m høj. Det var ret interessant at vide om vi kunne finde sådan en lille ø, ude midt i ingenting. Vi snakkede om hvad vi ville købe når vi kom i land, drengenes ønske var helt klart KØD. Senere opdagede vi at vores store 400 liters vandtank var utæt, og nu var der under 100 liter vand tilbage. I forvejen brugte vi kun vandet til at drikke, så det var svært at spare mere. Efterhånden var det blevet varmt og vejret ændrede sig. Vinden sprang oftere og vi mødte store paddehatteskyer og kraftige byger. Vi vaskede os, og blev fersket af i bygerne. Flyvefisk kom også som natlige gæster og til sidst fugle. Albatrosser havde vi set mange af undervejs, længere sydpå, men de her var helt sikkert ikke havfugle. Dag nr. 42, om eftermiddagen, kom Påskeøen endelig til syne. Da skyerne over øen forsvandt, kunne vi se den lille ø, 40 sm fremme. Dér, ude midt i ingenting, lå den lille ø vi ledte efter. Vi kunne ikke nå ind inden det blev mørkt, og sejlede stille og roligt videre. Om natten var der fuldmåne over Påskeøen, utrolig flot. Indmeldelsesblanket! Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 150 årligt. NAVN ADRESSE POSTNR. Rise Sparekasse Tlf Så er kursen sat sat..... SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING Nordre Kajgade 9A DK-5700 Svendborg Tel: Fax: info@svendborgbugser.dk Web: BY Klip kuponen ud og send den til os. De vil herefter modtage et girokort til indbetaling.

20 BLIV KONTRAKTOFFICER I SØVÆRNET OG FÅ OPLEVELSER OG VARIATIONER I HVERDAGEN. UDDANNELSESSTART FEBRUAR 2010 Som kontraktofficer i søværnet arbejder du som leder indenfor teknik eller navigation. Vi supplerer din uddannelse med en overbygning på 9 måneder, hvor du kan vælge den tekniske eller taktiske linie. Som teknisk officer arbejder du som elektro- eller maskinofficer. Taktiske officerer arbejder indenfor områder som navigation og våben. Valget er dit. Du får opgaver ombord på søværnets skibe herhjemme, på internationale operationer og i farvandene omkring Færøerne og Grønland. Længden af togterne er max. 3 måneder og ofte under 1 måned.