Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august kl

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august 2013. kl. 13-15"

Transkript

1 Referat Sara Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november 15. august 2013 kl

2 Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS 2

3 Deltagere Fra Frichs A/S: Jørgen Krabbe Fra PurFil APS: Anders Tange Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist. Fra Energistyrelsen: Specialkonsulent Bodil Harder 3

4 Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i

5 Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september

6 Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

7 Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

8 Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

9 Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Frichs A/S og PurFil ApS Frichs A/S og PurFil ApS præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

10 Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Svar: Frichs arbejder med at omdanne affald til energi ved hjælp af en sublimator from BioFuel to Power. PurFil har 20 års erfaring med primær separering af husdyrsgødning (BioWaste to BioFuel) De to virksomheder sammenkobler teknik og landbrugsfaglig viden. Driftsøkonomisk fordelagtig: Separations- og termisk forgasningsteknologi giver mere energi- og foderudbytte. Miljømæssigt fordelagtig: Mindre emission og udvaskning af næringsstoffer, idet teknologien medfører et højere energiudbytte (40-70%) fra gyllefibrene ift. traditionel biogas. 10

11 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og -sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Svar: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi: PURSUC vil være rentabelt ved etablering på bedrift med > 500 DE. Afskrivningstiden er 8 10 år men return on investment er 2 3 år. Slagtesvineproduktionen kan gøres miljøbelastnings- og ikke jordafhængig. Evt. fjernelse af gyllefibrene fra bedriften Svineproduktionen kan øges 30 % med samme jord. Evt. brug af biogas-fællesanlæg: Transport-redukt. 90-% af rågylle på landevej. 11

12 Svar fortsat: Dyrevelfærd: Generelle spørgsmål I Spor 2 Mere rodemateriale, (ex. halm 30 => 400 gram/stiplads pr. dag): Seneste forskning giver mere rodemateriale større tilvækst/dag pr. FE. Halmens brændværdi udnyttes kun ved termisk og ikke biologisk forgasning (det nuværende demonstrationsanlæg i Havndal kører på halm). Det skyldes Biomassebekendtgørelsen, der kun tillader vegetabilsk biomasse til termisk forgasning. PURSUC kan, hvis nyt krav om fx 387 gram pr. stiplads/dag i fremtidens husdyrproduktion realiseres, producere dobbelt så meget energi med samme mængde gylle. Miljø og klima: PURSUC alene giver stærk emissions-reduktion af bl.a. NH3, N2O, CH4 + diverse lugte. 12

13 Svar fortsat: Generelle spørgsmål I Spor 2 Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Produceret varme på gårdanlæg bruges til fibertørring, til rumopvarmning i stald og til bolig. På centrale anlæg (ex. flere fiberleverandører ) er det muligt med fjernvarme til landsbyer. Der vil kun være el og BioChar til salg fra anlægget. (Biochar er pt. ved at blive godkendt som gødningsprodukt i EU.) Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Det første anlæg som anvender halm som råvare er under indkøring på en gård i Havndal. Gården producerer ca slagtesvin om året: Eksisterende dansk lovgivning tillader ikke gyllefibre som råvare. Derfor er det endnu ikke muligt at demonstrere at gyllefibre ikke er affald. EU-Kommissionen har dog i foråret 2013 udtalt til den danske Miljøstyrelse (MST), at den danske lovgivning skal ændres, dersom PURSUC-konceptet kan overholde specifikke kvalitetskrav relateret til den termisk producerede gas fra husdyrgødning: MST har derfor valgt at støtte PURSUC-konceptet ved analyse af disse krav under PURSUC drift i

14 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Hvilke forsøgs-/driftsresultater kan PURSUC-konceptet refereres til. Hvilke faktorer (energi-, miljø- og dyrevelfærdsforhold) er undersøgt. I hvilket regi (projekter) er disse undersøgelser udarbejdet. Blandt andet har Dansk Gasteknisk Center (DGC) i 2013 analyseret de producerede gasser og udtalt, at termisk sublimeringsgas produceret på rå slagtesvinegylle, jf. deres kendskab til gastransformation (opgradering) til naturgas, har de bedste egenskaber af alle, (inkl. den kendte biogas), til en katalytisk transformation til methan. Svar. Se foregående. Til dato har en række forgasningsforsøg på et sublimerings-testanlæg hos Frichs eftervist, at bl.a. opkoncentreret husdyrgødning (ex. rå, frisk slagtesvinegylle og afgasset fiberfraktion fra biogasfællesanlæg), overholder de af EU udstukne gaskvalitetskrav. Endvidere er ex. koncentrationen af PAH i det producerede restprodukt (Biochar), under de aktuelle grænseværdier. I 2014 vil ovenstående laboratorieforsøg på husdyrgødning (separeret slagtesvin- og soholdsgylle) blive op-skaleret til fuldskalaforsøg, på det i Havndal værende forgasningsanlæg Finansielt støttet af EUDP. 14

15 Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. 500 DE slagtesvin og større, eller/og med tilsætning af andre biomasser. Flere mindre besætninger med separation på bedriftsniveau og samlet forgasningsanlæg. Evt. udnyttelse af varmeproduktion i stalden, til boligen eller i landsby-miljøer 15

16 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke dilemmaer giver teknologien/ konceptet ophav til. (F.eks. kan glat gulv medføre lav emission, men dårlig dyreværd m.v.) Svar: Energiforliget fra 2012 forhindrer optimal anvendelse af teknologien. Kun støtte til el produceret af forgasningsgas, hvis man anvender biomasse jfr. Biomassebekendtgørelsen. Gyllefibre er ikke omfattet af biomassebekendtgørelsen. I dag er biochar et affaldsprodukt jf. affaldsdirektivet når det forlader gården. Denne restriktion gælder ikke for biogasanlæg, der får støtte uanset råvare. 16

17 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Svar: Indtil fornylig blev anlægget opfattet som et affaldsforbrændingsanlæg, hvilket nu er ændret jfr. (EU-Kommissionen 2010: Affaldsforbrændings-direktivet 2010). Såfremt anlægget producerer gas, der er ligeså ren som naturgas, er der ikke længere tale om affaldsforbrænding. Miljøstyrelsen har bevilget penge til at dette kan blive testet og det skal ske i foråret

18 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvad er ulemperne ved teknologien/ konceptet? Hvad ville jeres kritikere sige om teknologien/ konceptet, og hvad har de allerede sagt? Svar: Der mangler udarbejdelse af White Papers udarbejdet af GTS institutter samt driftserfaring for anlægget. 18

19 Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Nævn i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste grunde til at eventuelle partnere skulle ønske at indgå samarbejde omkring jeres teknologi/ koncept for at udvikle fremtidens månegrisestald. Svar: Den ikke organisk bundne Kvælstof og Kali udbringes på marken med mindre lugtgener til følge. Fibrene (inkl. N-org.) omdannes til el og BioChar. Begge lødige salgsprodukter, der stærkt reducerer risiko for efterårs-/vinterudvaskning af specielt kvælstof og fosfor. Det skyldes, at biochar er aktivt kul, der binder og frigiver næringsstoffer. Endvidere er Biochar medvirkende til CO2-lagring i humuslaget. Investeringen er væsentlig mindre end i Biogasanlæg: Ca. 60 % eller mindre. Der er god driftsøkonomi i anlægget, da der samtidig produceret mere bioenergi end på biogasanlæg og skulle anlægget få samme vilkår som disse, vil det bibringe husdyrproduktionen en merindtægt, der kan fremme kapitaltilførsel til det aktuelle politiske ønske om udvidelser af slagtesvineproduktionen. Anlægget fylder ikke som et biogasanlæg. Du ser kun skorstenen. Rå gylle skal ikke lagres, men separeres hurtigst muligt. Hermed undgås lugtgener pga. manglende mikrobiel omsætning. Samtidig indeholder den producerede Biochar også 100% plantetilgængeligt Fosfor, opkoncentreret gange ift. rå gylle. Ex.: Allokeringsproblemer løses mere effektivt og samtidigt kan den optimale NPK-gødning - der fremmer Natur- og Landbrugskommissionen ønske om belastningsreguleret husdyrproduktion - efterleves driftsøkonomisk forsvarligt. 19

20 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst kort jeres teknologi. Svar: Frichs A/S og PurFil ApS er gået sammen om udvikling af et anlæg til forgasning af biomasse, herunder husdyrgødning. Med dette anlæg, PURSUC, frasepareres først hovedparten af gyllens organiske stof med mekanisk separation uden additiver. Efter tørring omsættes gylletørstoffet til brændbar gas, som udnyttes til produktion af elektricitet og varme. Dette foregår i en iltfri sublimatoren, der er en reaktor, der er opvarmet til 750 C., og alt hvad der kan gå på gas, bliver gjort til dette på få sekunder. (Mod dage ved traditionel biogas). Under forgasningen dannes biochar, der er et svært nedbrydeligt aktivt kul-produkt, hvori hovedparten af gyllens fosfor findes. Biochar øger jordens evne til at tilbageholde vand og næringsstoffer. PURSUC er modulopbygget, hvilket letter tilpasningen til den enkelte bedrift. Således kan systemet i en forenklet udgave anvendes til forgasning af fjerkræmøg, dybstrøelse og halm -eventuelt i kombination. 20

21 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvad er fordelene for svineproducenten og samfundet ved den pågældende teknologi? Svar: Reduktion af drivhusgasser pga. lavere emission af ammoniak, metan og lattergas fra lagring og udbringning af PURSUCs væskefraktion i forhold til rågylle. BioChar er uden PAH forbindelser. Vigtigt for miljøet. Fosforen i char en er stadig fuldt plantetilgængelig. Der er således ikke nogen affaldsfraktion fra anlægget. Røggassen skal overholde bestemmelserne i gasmotorbekendtgørelsen, hvilket den gør. Der iværksættes et større måleprogram støttet at Miljøstyrelsen for at dokumentere dette. 21

22 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvad sker der med næringsstofferne i processen, herunder kvælstof og fosfor, m.fl.? Svar: BioChar (restprodukt) der bl.a. indeholder: Aktivt kul (CO2-lager) og 100% opl. TP (konc. er 50 gange rå) Forbedrer evt. allokeringsproblemer. Forbedrer humus i dyrkningslaget = Højere udbytte og reduceret udvaskning. N-org. forgasses = reduceret udvaskning. Så der er ingen N-org i biochar Reducere tab af specielt NH3, da minimal fiber i væske under udbringningen. 22

23 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvilke begrænsende faktorer er der for udviklingen af teknologien? Svar: Der er ikke samme vilkår for termisk forgasning som for biogas, der støttes økonomisk. Frichs og PurFil arbejder hårdt politisk for at få opmærksomhed på at teknologien kan udnytte gyllen i stedet for biogasanlæg, der ikke hænger sammen økonomisk og hvor der er en lavere udnyttelse. Der bør være de samme forretningsmæssige vilkår for teknologien, når det er den samme råvare man bruger og det samme produkt man producerer. Sådan er det ikke i dag. 23

24 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Hvilken effekt har teknologien på lugt? Svar: BioChar (restprodukt) der kun fremkommer ved termisk forgasning er et produkt, der kan anvendes som luftfilter fx ved punktudsugning i svinestalden, da det binder lugten Testresultater fra Force viser over 98% reduktion af lugt fra ventilationsluft ved anvendelse af biochar. 24

25 Specifikke spørgsmål til Frichs A/S og PurFil ApS, spor 2 Spørgsmål: Er der nogen afledte negative effekter af teknologien, herunder i forhold til udledning af uønskede stoffer til atmosfærisk luft? Negative effekter i forhold til dyrevelfærd m.v.? Svar: Reducerer udnyttelsen af en mindre del af kvælstofindholdet i gyllen, men kun den organisk bundne som modsat giver højere brændværdi i gassen. Dette modvirker behov for efterafgrøder (evt. jordpakning) samt risiko for eftergødskningsvirkning med deraf reduceret risiko for udvaskning. 25

26 Yderligere input eller spørgsmål: Find information og følg med i nyheder: 26

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013 november kl. 12-14 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl. 10-12. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl. 10-12. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen 15. august 2013 Agri Contact, den 21. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 Waste2Green, den 11. november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet 15. august 2013 d. 1. november kl. 10-12 1 Indhold Deltagere Formål og

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013. oktober kl. 13-15

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013. oktober kl. 13-15 Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent Dialog Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den 31. 15. august 2013 oktober kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl. Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30. 15. august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30. 15. august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 Agrifarm, den 14. november kl. 12.30-15.30 1 Indhold Deltagere Formål og

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU Danchip, DTU Diplom, DTU Fotonik, DTU Mekanik/IPU, DTU Nanotech,

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013 Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 og 2 15. august 2013 SKOV, den 18. november kl. 13-16 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Dianova A/S Den 15. november kl. 13-15

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1

Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 1 2 PIG CITY Synergi og innovation Grøn Vækst i 1:1 3 PIG CITY fremtidens integrerede jordbrugs- og energianlæg PIG CITY Grøn Vækst i 1:1! - Synergi mellem svineproduktion og tomatgartneri, hvor næringsstoffer,

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november 1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

[Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt

[Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt [Dobbeltklik for at indsætte et billede] Manure to Energy Resultater fra et Inno-MT bobleprojekt Udarbejdet af: Thorkild Qvist Frandsen, AgroTech 14. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 SAMMENDRAG...3 2

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN NBA@NIRAS.DK DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere