Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole"

Transkript

1 Rambøll Management Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole Rapport Maj 2005

2 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole Rapport Maj 2005 Rambøll Management Nørregade 7A 1165 København K Danmark Tlf:

3

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1 1. Indledning Metode Datagrundlag Statistisk usikkerhed De enkelte retters brug af resultaterne Deltagerne i undersøgelsen Disposition Undersøgelsens resultater Generelt om undersøgelsens resultater Brugernes generelle indtryk af domstolene De overordnede indtryk af retterne samlet tilfredshed Retternes lokaler Skiltningen Domstolenes service Åbningstiderne Telefonservicen Medarbejderne Stævningsmanden Introduktionsmaterialer og introduktionsmøder Domstolenes sagsbehandling Rettens breve mv Ledelsen af retsmødet Selve afgørelsen Rettens sagsbehandlingstid Samarbejdet med domstolene Tinglysning Brugernes generelle indtryk 47 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

5

6 Sammenfatning I denne rapport præsenteres resultaterne af en brugerundersøgelse af Danmarks Domstole, som Rambøll Management har gennemført i marts og april Formålet med undersøgelsen er at afdække tilfredsheden blandt brugerne af de danske domstole med hensyn til domstolenes kvalitet, service og effektivitet. Der er gennemført en tilsvarende brugerundersøgelse i Metode Alle typer brugere ved alle landets byretter, Sø- og Handelsretten i København, de to landsretter samt Højesteret har i perioden 14. marts til 8. april 2005 fået en invitation til undersøgelsen. I alt er der uddelt ca invitationer, herunder ca ved byretterne og ved de overordnede retter. Der er indhentet besvarelser fra i alt brugere fordelt med ved byretterne og 403 ved de overordnede retter. Samlet set er der således opnået en svarprocent på 24. Svarprocenten er den samme for både byretterne og de overordnede retter. En svarprocent på 24 anses normalt som lav, men brugerundersøgelser med samme setup gennemført i statslige styrelser og tilsyn giver omtrent samme svarprocent, så det er altså ikke specielt for brugerundersøgelsen i Danmarks Domstole. Dog gav undersøgelsen i 2001 en svarprocent på 44 for byretterne og 37 for de overordnede retter. Svarprocenten er altså faldet betydeligt i dette års undersøgelse i forhold til undersøgelsen i Brugernes generelle indtryk af domstolene 91% af brugerne i de overordnede retter er tilfredse eller meget tilfredse med retten generelt, 92% tilfredse eller meget tilfredse med rettens medarbejdere, mens 88% tilfredse eller meget tilfredse med rettens sagsbehandling. For byretterne gælder det, at 90% af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med retten generelt, 92% er tilfredse eller meget tilfredse med rettens medarbejdere, og endelig er 87% tilfredse eller meget tilfredse med rettens sagsbehandling. Sammenligner man den samlede tilfredshed med domstolene med tilfredsheden blandt brugere af andre styrelser, er tilfredsheden meget høj for domstolene. En sammenligning med brugerundersøgelsen i 2001 viser, at den samlede tilfredshed er faldet en lille smule. Niveauet er dog stadig meget højt. Faldet kan dog skyldes, at undersøgelserne ikke på alle punkter er sammenlignelige. Ser man på tilfredsheden med retterne opdelt på professionelle og ikkeprofessionelle brugere, er der en tendens til, at professionelle brugere er mere tilfredse end ikke-professionelle brugere. Tendensen er størst ved retten generelt og rettens sagsbehandling og størst for brugerne af byretterne. En mindre andel af de brugere, der ikke fik medhold i deres sag, er tilfredse med retten generelt, dens medarbejdere og sagsbehandling, set i forhold til brugere, der fik eller delvist fik medhold i deres sag. Dette gælder både for de overordnede retter og byretterne. En meget høj andel af brugerne i både de overordnede retter og byretterne mener, at lokalerne er pæne, rene og ryddelige. En forholdsvis stor andel af brugerne er ikke enige i, at forholdene i venterummene er gode, samt af sikkerhedsforholdene, indeklimaet og akustikken er god i retslokalerne. 1 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

7 En forholdsvis høj andel af brugerne i både de overordnede retter (76%) og byretterne (63%) synes, at der er en god skiltning i retten. Størst andel af de brugere, der er uenige i at skiltningen er god, mener, at det skyldes dårlig skiltning indendørs, mens en lidt mindre andel mener, at det skyldes dårlig skiltning udendørs. Domstolenes service Omkring 90% af de brugere, der har været i telefonisk kontakt med retten, er enige eller meget enige i, at det var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder, at medarbejderen virkede professionel, svarede godt på spørgsmål samt var hjælpsom og imødekommende. Resultatet gør sig gældende for både de overordnede retter og byretterne. Når den direkte kontakt med medarbejderne analyseres, ses fuldstændig samme billede som ved den telefoniske service. Dog ligger andelen af enige og meget enige i udsagnene for de overordnede retter gennemsnitligt ikke så højt (85%) som for byretterne (90%). få brugere ved de overordnede retter har haft kontakt med stævningsmanden. I byretterne har lidt flere haft kontakt, og godt 70% er enige eller helt enige i, at stævningsmanden virkede professionel og var hjælpsom og imødekommende. Lidt færre, nemlig 63%, er enige eller meget enige i, at stævningsmanden svarede godt på spørgsmål. Ca. ¾ af brugerne i de overordnede retter og byretterne er tilfredse eller meget tilfredse med rettens åbningstid. 50% af de utilfredse brugere ved de overordnede retter ville foretrække senere lukning om eftermiddagen, mens 33% ville foretrække én lang dag om ugen. 65% af de utilfredse brugere ved byretterne ville foretrække senere lukning om eftermiddagen, mens 22% ville foretrække én lang dag om ugen. For begge retter gælder det, at ca. 15% ville foretrække, at retten åbnede tidligere om morgenen. Domsmænd og nævninge får udleveret materiale og har mulighed for at deltage i et introduktionsmøde. Omkring 90% ved både de overordnede retter og byretterne er tilfredse eller meget tilfredse med det udleverede materiale. 88% af de brugere ved de overordnede retter, som deltog i introduktionsmødet, er tilfredse eller meget tilfredse med mødet, mens 95% af deltagerne i introduktionsmødet ved byretterne er tilfredse eller meget tilfredse. Domstolenes sagsbehandling Mellem 78% og 93% af brugerne ved de overordnede retter er enige eller meget enige i, at rettens skriftlige vejledninger er nemme at forstå, at informationen i rettens breve er god, at rettens breve er nemme at forstå og overskuelige, samt at de faktiske oplysninger i brevene er rigtige. Lidt mindre andele (mellem 72% og 86%) af brugerne ved byretterne er enige eller meget enige heri. Brugerne har ligeledes vurderet mødelederen i retten, og igen er andelene af enige og meget enige i udsagnene høje. Dvs., at mellem 86% og 95% af brugerne af de overordnede retter er enige eller meget enige i, at mødelederen lyttede til brugeren, var kompetent, venlig, saglig, neutral, havde en passende autoritet samt var nem af forstå. Der er knap så stor spredning på andelene for byretterne, idet mellem 88% og 92% er enige eller meget enige i udsagnene. 2 Hovedparten af de brugere, som har fået træffet en afgørelse, mener at den er skrevet i et forståeligt sprog dette både for de overordnede retter og byretterne. For de overordnede retter er der mellem 11% og 16%, der er Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

8 uenige eller meget uenige i, at afgørelsen indeholder et dækkende referat af sagens omstændigheder og en dækkende begrundelse for resultatet, samt et dækkende referat af forklaringerne. Ved byretterne er billedet et lidt andet, da mellem 4-5% er uenige eller meget uenige heri. De brugere, som har modtaget en mundtlig afgørelse af sagen, har skullet vurdere om den er blevet forklaret på en forståelig måde. Således er for både landsretterne og byretterne ca. 90% enige eller meget enige i, at afgørelsen og begrundelsen for den blev forklaret på en forståelig måde. 61% af brugerne ved de overordnede retter og 76% af brugerne ved byretterne er tilfredse eller meget tilfredse med rettens sagsbehandlingstid. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem sagsbehandlingstiden og tilfredsheden hermed, således er tilfredsheden lavest blandt de brugere, som har haft længst sagsbehandlingstid. En større andel af de professionelle brugere er tilfredse i forhold til de ikke-professionelle brugere. Til slut vurderer 84%, at tiden fra man blev indkaldt til at møde i retten, og til mødet fandt sted, er passende, hvilket gælder for både de overordnede retter og byretterne. Samarbejdet med domstolene Over 92% af domsmændene/nævningene og boligdommerne/de sagkyndige dommere ved de overordnede retter er tilfredse eller meget tilfredse med det generelle samarbejde med dommeren, dommerens neutralitet ved gennemgang af sagen ved voteringens begyndelse, deres muligheder for at fremkomme med synspunkter under voteringen, dommerens lydhørhed overfor deres synspunkter under voteringen, samt dommerens optræden overfor dem. Over 94% af brugerne ved byretterne er tilfredse eller meget tilfredse med det tilsvarende. Mellem 85% og 90% af brugerne ved både de overordnede retter og byretterne synes, at retsdagens varighed generelt er passende, samt at udnyttelsen af retsdagene er passende. 3 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

9 1.1 Metode 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af en brugerundersøgelse af Danmarks Domstole, som Rambøll Management i april 2005 har gennemført. Formålet med undersøgelsen er at afdække tilfredsheden blandt brugerne af de danske domstole med hensyn til domstolenes kvalitet, service og effektivitet. Der er gennemført en tilsvarende brugerundersøgelse i For at undersøgelsens resultater kan tegne et nuanceret billede af brugernes tilfredshed med de danske domstole, er det naturligvis vigtigt at sikre et bredt besvarelsesgrundlag. Derfor har alle typer brugere ved alle landets byretter, Sø- og Handelsretten i København, de to landsretter samt Højesteret i perioden 14. marts til 8. april 2005 fået en invitation til undersøgelsen. Brugerne har af retterne enten fået udleveret et brev med et link til en hjemmeside og en kode til et digitalt spørgeskema eller et papirspørgeskema, som de kunne udfylde og returnere i en svarkuvert eller aflevere i retten. I alt er der uddelt ca invitationer, herunder ca ved byretterne og ved de overordnede retter. Undersøgelsen er gennemført fuldstændig anonymt. Brugerne har ikke opgivet deres navn, så det er altså ikke muligt at henføre en enkelt besvarelse til en bestemt svarperson. Ud fra et unikt identifikationsnummer, kan man henføre en besvarelse til en bestemt ret. I denne rapport vises der dog ikke resultater for de enkelte retter, undtagen når der kun afrapporteres på spørgsmål stillet til brugere af Højesteret. De enkelte retter har fået adgang til besvarelser givet ved den enkelte ret. Det forhold, at svarpersonen er anonym sammenholdt med den decentrale uddelingsmetode betyder, at det ikke har været muligt at gennemføre en rykkerprocedure blandt brugerne i forbindelse med undersøgelsen. 1.2 Datagrundlag Der er indhentet besvarelser fra i alt brugere fordelt med ved byretterne og 403 ved de overordnede retter. Samlet set er der således opnået en svarprocent på 24. Svarprocenten er den samme for både byretterne og de overordnede retter. 61% af svarene er givet på Internettet, mens de resterende 39% af svarene er givet på papirspørgeskemaer. En svarprocent på 24 anses normalt som lav, men brugerundersøgelser med samme setup gennemført i statslige styrelser og tilsyn giver omtrent samme svarprocent, så det er altså ikke specielt for brugerundersøgelsen i Danmarks Domstole. Men undersøgelsen i 2001 havde en svarprocent på 44 for byretterne og 37 for de overordnede retter. Svarprocenten er altså faldet betydeligt i dette års undersøgelse i forhold til undersøgelsen i En forklaring kan være, at spørgeskemaet i dette års undersøgelse er længere at udfylde. Dette kan specielt være et problem, hvis man ikke er professionel bruger af retten og 4 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

10 derfor føler at mange af spørgsmålene er irrelevante. 1 Det er dog kun ved de overordnede retter, at andelen af ikke-professionelle brugere er steget, nemlig fra 25% i 2001 til 42% i dette års undersøgelse. Andelen af ikkeprofessionelle brugere ved byretterne er derimod faldet fra 54% til 39%. Et længere spørgeskema skulle give udslag i, at svarprocenten for internetbesvarelserne er højere end svarprocenten for papirbesvarelser. Det har ikke været muligt at opgøre en præcis svarprocent for internetbesvarelser kontra papirbesvarelser, idet ikke alle retter har indrapporteret fordelingen af de uddelte invitationer. Men en tilnærmelsesvis opgørelse viser, at svarprocenten for internetbesvarelser er ca. 22, mens den for papirbesvarelser er ca. 29. Så selvom spørgeskemaets længde i første omgang»skjules«for de brugere, som vælger Internettet, så har denne gruppe altså en lavere svarprocent end de brugere, som kan se hele spørgeskemaet, inden de starter på besvarelsen, hvilket altså vil sige, at domstolenes brugere ikke er så tilbøjelige til at svare via Internettet. Den nye mulighed for at besvare spørgeskemaet via Internettet har altså formentligt betydet en lavere samlet svarprocent. En anden forklaring kan være, at nogle retter har meget lave svarprocenter. Dette gælder specielt de retter, som har delt mange invitationer ud, hvilket påvirker svarprocenten endnu mere i nedadgående retning. Muligvis har de mindre retter»solgt«invitationen bedre til brugerne end de større retter. Over tre fjerdele af de inviterede brugere har altså af en eller anden grund ikke deltaget i undersøgelsen. Hvis denne del adskiller sig væsentligt fra den del, der har besvaret spørgeskemaet, vil det naturligvis være problematisk at tolke resultaterne som repræsentative for alle brugere ved retterne. Der er ikke umiddelbart noget i forbindelse med dataindsamlingen, som indikerer, at ovenstående skulle være et stort problem. Der er heller ikke grund til at tro, at den valgte undersøgelsesperiode ikke afspejler de sagstyper, den travlhed og de personer, der generelt benytter sig af domstolene, og vi konkluderer derfor, at perioden, hvor brugerundersøgelsen er gennemført, er repræsentativ for den samlede aktivitet ved domstolene i løbet af et år. Det faktum, at det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, at brugerne både har kunnet udfylde spørgeskemaet på Internettet og på papir, at den enkelte bruger er anonym, og at Domstolsstyrelsen grundigt har vejledt retterne om at uddele spørgeskemaer til alle typer af brugere, medfører, at alle domstolenes brugere, herunder blandt andet parter, vidner, domsmænd, advokater og anklagemyndigheden som udgangspunkt har haft de samme muligheder for at deltage i undersøgelsen, og er repræsenteret i denne. Det skal dog samtidig bemærkes, at vores viden om den samlede population altså antallet af de forskellige typer brugere ved alle retter er begrænset, hvorfor det er svært at sige noget med sikkerhed. Tolkningen af resultaterne bør følgelig tage hensyn til dette. 1 Professionelle brugere er ved de overordnede retter defineret som advokater, repræsentanter for anklagemyndigheden og boligdommere/sagkyndige dommere, mens ikke-professionelle brugere er parter, vidner og domsmænd/nævninge. Professionelle brugere er ved byretterne defineret som boligdommere, advokater, repræsentanter for anklagemyndigheden, landinspektører, finansieringsinstitutter og ejendomsmæglere, mens ikke-professionelle brugere er parter, vidner og domsmænd. 5 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

11 1.3 Statistisk usikkerhed Der er generelt tale om et stort datamateriale, hvorfor den statistiske sikkerhed er stor. Dertil er der i hovedparten af spørgsmålene en tendens til, at der er en skævhed i fordelingen af svarene. Således er der ofte over 70% af brugerne der er tilfredse, enige mv. Det medfører en endnu lavere statistisk usikkerhed, idet usikkerheden med hensyn til tolkningen af resultatet er størst, når fordelingen er 50/50. Det store datamateriale gør, at evt. mindre forskydninger i data, som følge af at undersøgelsen ikke kan forventes at være gennemført helt ens ved alle domstole, kan antages at blive udlignet. Når spørgsmålene betragtes alene for de overordnede retter, er den statistiske usikkerhed relativ lille. Hvis man derimod vurderer resultaterne opdelt på andre variabler, for eksempel alder, skal man være mere varsom med at tolke på resultaterne, da datamaterialet er begrænset i forhold til datamaterialet for byretterne. Resultaterne for byretterne har både på det overordnede niveau og detailniveau en betydelig statistisk sikkerhed. Dog kan der i tilfælde, hvor et stort antal brugere har undladt eller ikke har haft mulighed for at svare på et givent spørgsmål, være grund til at tolke resultatet varsomt. Ved opdeling af procentvise fordelinger er der testet for, om resultaterne er statistisk forskellige fra hinanden. Kun de resultater, der er statistisk signifikant forskellige er medtaget i afrapporteringen, med mindre andet er nævnt. For eksempel er en procentvis fordeling på et spørgsmål opdelt på for eksempel brugertype kun medtaget, hvis den procentvise fordeling for den ene gruppe afviger væsentligt fra den procentvise fordeling for den anden gruppe De enkelte retters brug af resultaterne Det er overordnet set væsentligt, at de enkelte embeder vurderer det indsamlede materiale på lokalt niveau, før der tolkes på resultaterne. Herunder er det væsentligt, at man i retter med en relativ lav svarprocent eller i områder, hvor der er uddelt relativt få skemaer, er meget varsom i tolkningen af undersøgelsens resultater. Yderligere bør embederne ved tolkning af datamaterialet overveje, om de indkomne besvarelser er et udtryk for den sammensætning af brugere, som embedet har over en længere periode. Hvis dette ikke er tilfældet, og der således er store forskelle i brugersammensætningen i undersøgelsen, set i forhold til det reelle billede af brugergruppen, bør der tages højde for det i tolkningen af undersøgelsens resultater. Hvis et embedes undersøgelsesmateriale er baseret på få besvarelser, en lav svarprocent eller af andre årsager ikke antages at repræsentere brugergruppen generelt, bør resultaterne således tages med forbehold og udelukkende anvendes til at vurdere tendenser. 6 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

12 1.4 Deltagerne i undersøgelsen I dette afsnit præsenteres ukommenterede resultater af deltagernes baggrund. Resultaterne er vist for henholdsvis de overordnede retter og byretterne. Figur 1.1 Har du i dag været i: De overordnede retter (n=403) 2 Receptionen/Informationen 4% Justitskontoret 2% En retssal 90% Andet 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: I papirspørgeskemaerne har nogle af deltagerne sat kryds i to svarkategorier på trods af, at man kun burde sætte ét kryds. Samlet set har 3% gjort dette. Figur 1.2 Har du i dag været i: Byretterne (n=4.167) Kriminalret 25% Civilret 15% Skifteret 21% Tinglysning 22% Fogedret 15% Notarialkontor 5% Administration 3% Andet 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 2 Antal besvarelser (n) er oplyst ved hver figur, hvorved man kan se, hvor stor en del af brugerne, der har svaret på spørgsmålet. Ved de figurer, hvor der er brugere, som ikke skal svare på spørgsmålet, er det angivet i en note under figuren eller i teksten. Antallet af deltagere ved de overordnede retter er 403, mens det ved byretterne er Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

13 Note: Figur 1.3 I papirspørgeskemaerne har nogle af deltagerne sat kryds i to eller flere svarkategorier på trods af, at man kun burde sætte ét kryds. Samlet set har 3% gjort dette. Deltog du i en: De overordnede retter (n=402) Straffesag 51% Civil sag 44% Andet 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 1.4 Var der tale om en: De overordnede retter (n=402) Domsforhandling 78% Berammelses-/forberedende møde 2% Parts- og vidneafhøring 11% Andet 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: I papirspørgeskemaerne har nogle af deltagerne sat kryds i to svarkategorier på trods af, at man kun burde sætte ét kryds. Samlet set har 2% gjort dette. Figur 1.5 Blev sagen behandlet ved: Landsretterne (n=356) Hovedtingsted 83% Bitingsted 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: 4% (15) har svaret»ved ikke«eller undladt at svare på spørgsmålet. 8 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

14 Figur 1.6 Blev sagen behandlet ved: Byretterne (n=3.283) Hovedtingsted 79% Bitingsted 3% Afdelingskontor 16% Andet 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: 21% (898) har svaret»ved ikke«eller undladt at svare på spørgsmålet. På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100%. Figur 1.7 Har du haft kontakt med retten som: De overordnede retter (n=400) Part 8% Vidne 4% Advokat 46% Repræsentant for anklagemyndigheden 9% Domsmand/nævning 27% Boligdommer/sagkyndig dommer 4% Andet 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100%. 9 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

15 Figur 1.8 Har du haft kontakt med retten som: Byretterne (n=4.051) Part 25% Vidne 5% Domsmand 9% Boligdommer 1% Advokat 28% Repræsentant for anklagemyndigheden 5% Landinspektør 2% Finansieringsinstitut 7% Ejendomsmægler 4% Andet 13% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Note: På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100%. Figur 1.9 Hvor gammel er du? Overordnede retter (n=344) 31% 24% 45% Byretter (n=3682) 30% 26% 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 40 år år 50 år eller derover Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%. Figur 1.10 Er du: Overordnede retter (n=403) 32% 68% Byretter (n=4149) 47% 53% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 10 Kvinde Mand Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

16 Figur 1.11 Har du haft kontakt med retten som: Opdelt på alder De overordnede retter 100% 90% 80% 70% 3% 1% 0% 1% 3% 7% 12% 26% 18% 32% 6% 60% 50% 3% 40% 30% 57% 56% 39% 20% 10% 0% 5% 5% 4% 7% Under 40 år (n=106) år (n=81) 50 år eller derover (n=155) 4% 11% Andet Boligdommer/sagkyndig dommer Domsmand/nævning Repræsentant for anklagemyndigheden Advokat Vidne Part Note: På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100%. 11 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

17 Figur 1.12 Har du haft kontakt med retten som: Opdelt på alder Byretterne 100% 90% 80% 70% 60% 11% 7% 9% 2% 5% 14% 17% 4% 3% 10% 5% 3% 1% 4% 6% 24% 50% 40% 30% 20% 10% 35% 31% 1% 0% 4% 7% 6% 4% 21% 22% 1% 12% 3% 28% 0% Under 40 år (n=1079) år (n=937) 50 år eller derover (n=1581) Andet Ejendomsmægler Finansieringsinstitut Landinspektør Repræsentant for anklagemyndigheden Advokat Boligdommer Domsmand Vidne Part 1.5 Disposition Rapporten er disponeret i to kapitler. Efter dette indledende kapitel 1, hvor vi har set på undersøgelsens metode og datagrundlag, den statistiske usikkerhed og deltagerne i undersøgelsen, foretages i kapitel 2 en analyse af undersøgelsens resultater. Kapitlet er struktureret således, at generelt om undersøgelsen først diskuteres. Dernæst ser vi på brugernes generelle indtryk af domstolene og efterfølgende domstolenes service. Domstolenes sagsbehandling behandles derefter, og endelig ser vi på brugernes samarbejde med domstolene. Kapitlet afsluttes med en analyse af de brugere, som har været i tinglysningen. Spørgeskemaerne til Højesteret, landsretterne og byretterne er vedlagt som bilag. 12 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

18 2. Undersøgelsens resultater 2.1 Generelt om undersøgelsens resultater I dette kapitel følger en analyse af resultaterne af den landsdækkende brugerundersøgelse. Analysen er delt op i afsnittene»brugernes generelle indtryk af domstolene«(afsnit 2.2),»Domstolenes service«(afsnit 2.3),»Domstolenes sagsbehandling«(afsnit 2.4) og»samarbejdet med domstolene«(afsnit 2.5). For hvert spørgsmål gennemgås resultatet for henholdsvis de overordnede retter og byretterne. Kapitlet afsluttes i afsnit 2.6 med en analyse af de brugere, som har været i tinglysningen. Sammenligning med andre statslige styrelser Omkring den overordnede tilfredshed med domstolene viser undersøgelsens resultater, at henholdsvis 91% og 90% af brugerne er tilfredse eller meget tilfredse med henholdsvis de overordnede retter og byretterne. Ud over sammenligning mellem niveauer og de enkelte retter imellem, kan den overordnede vurdering af retterne naturligvis ses i forhold til andre brugerundersøgelser gennemført for statslige styrelser. Til sammenligning ligger andelen af tilfredse brugere i en række tilsvarende undersøgelser i intervallet 63%- 89%. Den overordnede tilfredshed med de danske retter må på baggrund af denne sammenligning vurderes at være meget høj. Sammenligning med undersøgelsen i 2001 I brugerundersøgelsen i 2001 blev deltagerne slutteligt bedt om at vurdere deres samlede tilfredshed med den service, som de havde fået i retten. 94% var tilfredse eller meget tilfredse med den service, de alt i alt havde fået ved domstolene. I dette års undersøgelse er den samlede tilfredshed delt op i retten generelt, rettens medarbejdere og rettens sagsbehandling. For at få et sammenligneligt tal, kan man derfor tage gennemsnittet af andelene af tilfredse og meget tilfredse brugere for de tre områder. Derved får vi, at 90% af brugerne samlet set er tilfredse eller meget tilfredse altså et lille fald i forhold til undersøgelsen i 2001, men stadig en meget høj andel tilfredse eller meget tilfredse. Faldet kan være begrundet i, at spørgsmålene og dermed resultaterne ikke er helt sammenlignelige. I en del af spørgsmålene har brugerne haft mulighed for at svare»andet«, men de har ikke haft mulighed for at skrive en tekst dertil. Derfor er det ikke muligt at anvende disse besvarelser ved analysen af resultaterne, da»andet«må antages at dække over en relativ heterogen gruppe. Det vil derfor være vanskeligt at iværksætte initiativer over for denne gruppe. De overordnede retter har i forhold til byretterne en anden sagstype- og brugersammensætning, hvilket har betydet, at spørgeskemaerne for de to forskellige typer af domstole ikke er udformet helt ens. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at foretage en direkte sammenligning mellem resultaterne for de grupper, selvom de forskellige brugergruppers opfattelse af en række forhold naturligvis i et vist omfang kan sammenlignes. Dertil er den statistiske usikkerhed noget større for de overordnede retter end for byretterne. Man skal derfor være varsom ved fortolkningen af resultaterne ved sammenligningerne heraf. Spørgeskemaerne er blevet ændret meget i forhold til undersøgelsen i Dette har også betydet, at man kun har fuldstændig sammenlignelige resultater, hvis spørgsmål er stillet ens og i samme kontekst. Nogle af sammenligningerne må derfor foretages med varsomhed. 13 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

19 I dette års undersøgelse er en del tilfredshedsspørgsmål og»ja, hverken eller, nej«-spørgsmål erstattet af udsagn, som man skal tilkendegive sin enighed med. Forskellen kan belyses således: I 2001-undersøgelsen blev brugerne bedt om at svare på spørgsmålet»hvor tilfreds er du med overskueligheden af rettens breve?«, mens spørgsmålet i dette års undersøgelse lød»hvor enig er du i følgende udsagn: Rettens breve er overskuelige«. Begge spørgsmål er besvaret på en 5-punkts skala, og de to resultater vil tilnærmelsesvis være sammenlignelige. Et andet eksempel er spørgsmålet fra 2001:»Var mødelederen venlig«, som er besvaret med ja, hverken eller, eller nej. Spørgsmålet lød i år:» Hvor enig er du i følgende udsagn: Mødelederen var venlig«, som er besvaret på en 5-punkts skala. Ved sammenligning af disse to spørgsmål, lægges meget uenig og uenig sammen, som sammenlignes med nej, hverken eller sammenlignes med hverken eller, og endelig lægges enig og meget enig sammen for at sammenligne med ja. Resultaterne præsenteret i rapporten er alene baseret på besvarelser fra brugere, der har taget stilling til spørgsmålene. Besvarelser i svarkategorien»ved ikke«indgår således ikke i procentberegningerne, medmindre andet er anført. Det skal bemærkes, at der for nogle spørgsmål kan være en større andel af deltagere, som har svaret»ved ikke«eller ikke har besvaret spørgsmålet. 3 De brugere, der har udfyldt spørgeskemaet på Internettet skal svare på et givent spørgsmål for at fortsætte til næste, mens brugere, som har udfyldt papirspørgeskemaet kan undlade at svare på visse spørgsmål. Tilfredsheds- og enighedsspørgsmålene grupperes ofte i tre i kommenteringen af resultaterne. Der kan derfor være uoverensstemmelser mellem den nævnte procentandel i teksten og procentandelen i figuren, hvilket skyldes afrunding af tallene i figuren. Tilsvarende kan summen af procenterne i figurerne, på grund af afrunding til heltal, summe til mere end 100%. 2.2 Brugernes generelle indtryk af domstolene Brugerne er blevet bedt om give deres generelle indtryk af retterne samt deres mening om retternes lokaler og skiltning. Resultaterne fra dette præsenteres i nærværende afsnit De overordnede indtryk af retterne samlet tilfredshed De overordnede retter Brugerne i de overordnede retter er blevet bedt om at tilkendegive deres overordnede samlede tilfredshed med retten generelt, med rettens medarbejdere og med rettens sagsbehandling. Som det ses i figur 2.1 på næste side er 91% tilfredse eller meget tilfredse med retten generelt, mens 6% hverken er tilfredse eller utilfredse. Kun 3% er deciderede utilfredse eller meget utilfredse. 92% tilfredse eller meget tilfredse med rettens medarbejdere, mens 5% hverken er tilfredse eller utilfredse. 2% er utilfredse eller meget utilfredse. Sammenholdt med tilfredsheden med retten generelt, er der for tilfredsheden med rettens medarbejdere en større andel meget tilfredse brugere (51% mod 38%) Antallet af besvarelser for de enkelte spørgsmål er angivet i rapporten. Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

20 Endelig er 88% tilfredse eller meget tilfredse med rettens sagsbehandling, 7% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 5% er utilfredse eller meget utilfredse. Figur 2.1 Hvor tilfreds er du med: De overordnede retter Retten generelt (n=399) 1% 2% 6% 54% 38% Rettens medarbejdere (n=401) 1% 1% 5% 42% 51% Rettens sagsbehandling (n=399) 2% 3% 7% 51% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds tilfreds Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%.»Retten generelt«, utilfreds 1%, Utilfreds 2%.»Rettens medarbejdere«, utilfreds 1%, Utilfreds 1%. Parter og vidner er mindre tilfredse med retten generelt sammenlignet med advokater, repræsentanter for anklagemyndigheden, domsmænd/nævninge og boligdommere/sagkyndige dommer. Således er kun 79% af parterne/vidnerne tilfredse eller meget tilfreds, mens hele 94% af de øvrige brugergrupper udover»andet«er tilfredse eller meget tilfredse. Et tilsvarende billede ses ved tilfredsheden med rettens medarbejdere og rettens sagsbehandling. Hele 17% af parterne/vidnerne er utilfredse eller meget utilfredse med rettens sagsbehandling. Der er ligeledes en tendens til, at årige er mere tilfredse end de øvrige aldersgrupper, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Ligeledes er der en tendens til, at en større andel kvinder end mænd er tilfredse, men forskellen er ligeledes heller ikke statistisk signifikant. Byretterne Som i de overordnede retter har brugerne i byretterne givet deres overordnede tilfredshed med retten. Brugerne af byretterne har næsten samme tilfredshed, som brugerne af de overordnede retter. Det ses også i figur 2.2 på næste side, hvor 90% er tilfredse eller meget tilfredse med retten generelt, 7% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens kun 2% er utilfredse eller meget utilfredse. 92% af brugerne i byretterne er tilfredse eller meget tilfredse med rettens medarbejdere, 5% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 3% er utilfredse eller meget utilfredse. Den laveste tilfredshed findes ligesom ved de overordnede retter med rettens sagsbehandling, hvor 87% er tilfredse eller meget tilfredse med rettens sagsbehandling. 7% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 5% er utilfredse eller meget utilfredse. 15 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

21 Figur 2.2 Hvor tilfreds er du med: Byretterne Retten generelt (n=3990) 1% 1% 7% 53% 37% Rettens medarbejdere (n=4046) 1% 2% 5% 41% 51% Rettens sagsbehandling (n=3978) 2% 4% 7% 48% 40% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds tilfreds Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%.»Retten generelt«, utilfreds 1%, Utilfreds 1%.»Rettens medarbejdere«, utilfreds 1%, Utilfreds 2%. Som ved de overordnede retter er en mindre andel parter og vidner tilfredse med de forskellige områder sammenlignet med de øvrige brugergrupper undtagen»andet«, om end forskellen ikke er så stor som før. Opdelt på aldersgrupper, findes der også en signifikant forskel: Jo ældre brugerne er, jo mere tilfredse er de med retten generelt, medarbejderne og sagsbehandlingen Retternes lokaler De overordnede retter Brugerne er blevet bedt om at vurdere rettens lokaler ud fra ni udsagn. Resultatet heraf ses i figur 2.3 på næste side. De første tre udsagn vedrører om lokalerne er pæne, rene og ryddelige. Henholdsvis 83%, 91% og 94% er enige eller meget enige heri. Resten af udsagnene om rettens lokaler er en forholdsvis stor andel brugere uenige i. Således er 24% uenige eller meget uenige i, at forholdene i rettens venterum er gode, 15% er uenige eller meget uenige i, at sikkerhedsforholdene i retslokalerne er gode, 26% er uenige eller meget uenige i, at indeklimaet i retslokalerne er godt, mens 23% er uenige eller meget uenige i, at akustikken/lydforholdene i retslokalerne er god. Endelig har domsmænd/nævninge og boligdommere/sagkyndige dommere vurderet forholdene i voteringslokalet og domsmænds/nævningers opholdsrum. 77% er enige eller meget enige i, at forholdene i voteringslokalet er gode, mens 24% er uenige eller meget uenige i, at forholdene i domsmænds/nævningers eventuelle opholds-/venterum er gode. Når man ser på resultaterne opdelt på vidner/parter og øvrige, er der ikke nogen klar tendens, ligesom der heller ikke er nogle signifikante forskellige i de forskellige gruppers vurderinger. 16 Også kun i ét tilfælde er forskelle i resultaterne over aldersgrupper signifikante. 94% af de årige er enige eller meget enige i, at rettens lokaler er pæne, mens den tilsvarende andel for under 40 årige er 85%. Endelig er andelen for 50 årige eller derover 78%. Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

22 Figur 2.3 Hvor enig er du i følgende påstande: De overordnede retter Rettens lokaler er pæne (n=394) 2% 4% 11% 55% 28% Rettens lokaler er rene (n=395) 1% 1% 7% 62% 28% Rettens lokaler er ryddelige (n=397) 1% 2% 4% 62% 32% Forholdene i rettens venterum er gode (n=365) 8% 16% 33% 33% 10% Sikkerhedsforholdene i retslokalerne er gode (n=315) 5% 9% 36% 36% 14% Indeklimaet i retslokalerne er godt (n=390) 7% 19% 25% 42% 8% Akustikken/lydforholdene i retslokalerne er gode (n=394) 7% 16% 23% 46% 8% Forholdene i voteringslokalet er gode (n=125) 2% 12% 9% 60% 17% Forholdene i domsmænds, nævningers m.fl. eventuelle opholds-/venterum er gode (n=119) 4% 19% 20% 43% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% uenig Uenig Hverken eller Enig enig Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%.»Rettens lokaler er rene«, uenig 1%, Uenig 1%.»Rettens lokaler er ryddelige«, uenig 1%, Uenig 2%. Byretterne Mange af de resultater, som vi har set for de overordnede retter, går igen for byretterne, hvilket kan ses i figur 2.4 på næste side. Henholdsvis 72%, 89% og 90% er enige eller meget enige i, at rettens lokaler er henholdsvis pæne, rene og ryddelige. Ved de resterende udsagn stiger uenigheden, idet 28% er uenige eller meget uenige i, at forholdene i rettens venterum er gode, 14% er uenige eller meget uenige i, at sikkerhedsforholdene i retslokalerne er gode, 16% er uenige eller meget uenige i, at indeklimaet i retslokalerne er godt, og endelig er 14% er uenige eller meget uenige i, at akustikken/lydforholdene i retslokalerne er god. Domsmænd og boligdommere er de eneste brugere, som har skullet vurdere forholdene i voteringslokaler og forholdene i domsmænds, nævningers m.fl. opholds-/venterum. 71% enige eller meget enige i, at forholdene i voterings- 17 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

23 lokalet er gode, mens 23% er uenige eller meget uenige i, at forholdene i domsmænds/nævningers eventuelle opholds-/venterum er gode. Figur 2.4 Hvor enig er du i følgende påstande: Byretterne Rettens lokaler er pæne (n=3523) 2% 8% 18% 51% 21% Rettens lokaler er rene (n=3463) 0% 1% 10% 64% 25% Rettens lokaler er ryddelige (n=3508) 0% 2% 8% 62% 28% Forholdene i rettens venterum er gode (n=3292) 8% 21% 27% 33% 12% Sikkerhedsforholdene i retslokalerne er gode (n=2337) 4% 11% 38% 36% 11% Indeklimaet i retslokalerne er godt (n=3043) 4% 12% 28% 46% 11% Akustikken/lydforholdene i retslokalerne er gode (n=3038) 4% 11% 24% 51% 11% Forholdene i voteringslokalet er gode (n=485) 2% 9% 18% 51% 20% Forholdene i domsmænds, nævningers m.fl. eventuelle opholds-/venterum er gode (n=443) 7% 16% 26% 38% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% uenig Uenig Hverken eller Enig enig Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%.»Rettens lokaler er rene«, uenig 0%, Uenig 1%.»Rettens lokaler er ryddelige«, uenig 0%, Uenig 2%. Der er en klar tilbøjelighed til, at vidner/parter i højere grad er mere enige i udsagnene end øvrige brugere. Største talmæssige forskelle er ved udsagnene omkring indeklimaet og akustikken. 68% af parterne/vidnerne er enige eller meget enige i, at indeklimaet i retslokalerne er godt. Tilsvarende andel for øvrige brugere er 49%. På samme vis er 68% af vidnerne/parterne enige eller meget enige i, at akustikken i retslokalerne er god, mens 57% af de øvrige brugere er enige eller meget enige heri. 18 Når man ser på aldersgrupperne, er der ligeledes en klar tendens. Det gælder for de første syv udsagn, at jo ældre brugerne er, jo mere enige er de. Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

24 2.2.3 Skiltningen De overordnede retter Som det ses i figur 2.5 mener ¾ af deltagerne, at der er en god skiltning i retten, mens 15% mener, at der ikke er det. 9% ved det ikke. Parter og vidner mener i større stil end de øvrige brugergrupper, at skiltningen ikke er god i retten. Således svarer 31% af parterne og vidnerne, at skiltningen ikke er god i retten. På samme måde finder 23% af brugerne under 40 år og 26% af brugerne mellem 40 og 49 år, at skiltningen i retten ikke er god. Kun 8% af brugerne på 50 år eller derover har samme holdning. Figur 2.5 Synes du, at der en god skiltning i retten? De overordnede retter (n=403) Ja 76% Nej 15% Ved ikke 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Note: Kategorien»Ved ikke«dækker over 34 deltagere, som har svaret»ved ikke«og 1 deltagere, som ikke har svaret på spørgsmålet. De deltagere, som ikke finder skiltningen i retten god, har skullet angive hvorfor. Resultatet af dette ses i figur % synes, at det skyldes dårlig indendørs skiltning, mens 51% mener, at det skyldes dårlig udendørs skiltning. De øvrige svarkategorier er kun blevet anvendt af et meget lille antal. Figur 2.6 Er det på grund af: De overordnede retter (n=61) Ingen udendørs skiltning 5% Dårlig udendørs skiltning 51% Ingen indendørs skiltning 3% Dårlig indendørs skiltning 75% Andet 8% Note: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kun deltagere, som har svaret»nej«til spørgsmålet, om skiltningen i retten er god, har skullet svare på spørgsmålet. Det har været muligt at sætte flere kryds. 19 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

25 Byretterne Figur 2.7 illustrerer, at i byretterne synes kun 63% af brugerne, at der er en god skiltning i retten, mens 13% synes, at der ikke er en god skiltning. Hele 24% har ikke taget stilling til spørgsmålet. 20% af parterne og vidnerne synes, at skiltningen ikke er god, mens 15% af de øvrige brugere har samme mening. Der er ikke samme stærke tendens for de forskellige aldersgrupper som for de overordnede retter. Dog mener en større andel af de 50 årige eller derover i forhold til brugerne under 50 år, at skiltningen i retten er god. Figur 2.7 Synes du, at der en god skiltning i retten? Byretterne (n=4.181) Ja 63% Nej 13% Ved ikke 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: Kategorien»Ved ikke«dækker over 887 deltagere, som har svaret»ved ikke«og 113 deltagere, som ikke har svaret på spørgsmålet. Samme tendens som ved de overordnede retter viser sig ved byretterne, jf. figur % mener, at den dårlige skiltning i retten skyldes dårlig indendørs skiltning, og 50% synes, den skyldes dårlig udendørs skiltning. Figur 2.8 Er det på grund af: Byretterne (n=539) Ingen udendørs skiltning 12% Dårlig udendørs skiltning 50% Ingen indendørs skiltning 6% Dårlig indendørs skiltning 60% Andet 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: Kun deltagere, som har svaret»nej«til spørgsmålet, om skiltningen i retten er god, har skullet svare på spørgsmålet. Det har været muligt at sætte flere kryds. 20 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

26 2.3 Domstolenes service I dette afsnit behandles domstolenes service: Åbningstider, telefonservice, medarbejderne, stævningsmanden, samt det materiale og introduktionsmøde, som domsmænd/nævninge modtager og deltager i. Domsmænd/nævninge og boligdommere/sagkyndige dommere har ikke skullet svare på spørgsmålene behandlet i afsnittet pånær i afsnit Det vil sige, at antal brugere, som har skullet svare på spørgsmålene, for de overordnede retter er 280, mens det for byretterne er Åbningstiderne De overordnede retter 75% af brugerne af de overordnede retter er tilfredse eller meget tilfredse med rettens åbningstider, jf. figur % er hverken tilfredse eller utilfredse. Kun 6% er utilfredse eller meget utilfredse med rettens åbningstider. Figur 2.9 Hvor tilfreds er du med rettens åbningstid? De overordnede retter (n=265) utilfreds 2% Utilfreds 4% Hverken eller 19% Tilfreds 62% tilfreds 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100%. Tendensen er, at professionelle brugere er mere tilfredse end ikke-professionelle brugere, ligesom ældre brugere er mere tilfredse end yngre brugere, men der er ikke en signifikant forskel. Figur 2.10 Hvis du kunne ændre noget ved rettens åbningstid, hvad skulle det så være? De overordnede retter (n=12) Åbne tidligere om morgenen 17% Lukke senere om eftermiddagen 50% En lang dag om ugen 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 21 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

27 De utilfredse brugere har skullet vurdere, hvordan de ønsker rettens åbningstider skal være. Som det ses i figur 2.10 på forrige side, ligger der kun 12 besvarelser til grund for figuren, og den er blot medtaget for illustrationens skyld. Byretterne Som vi har set ved de overordnede retter, er en stor andel tilfredse med retternes åbningstider. 78% er ifølge figur 2.11 tilfredse eller meget tilfredse, 14% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 8% er utilfredse eller meget utilfredse. Overraskende er en større andel af de ikke-professionelle brugere tilfredse eller meget tilfredse (79%) i forhold til de professionelle brugere, hvor 77% er tilfredse eller meget tilfredse. Om end forskellen ikke er stor, er den signifikant. Resultatet er overraskende, fordi man skulle forvente, at ikkeprofessionelle brugere i højere grad skulle passe besøg til retten med for eksempel et arbejde. Der er stor forskel på de forskellige aldersgruppers vurdering af åbningstiderne i byretterne. 71% blandt dem under 40 år, 75% blandt de årige, og 83% blandt dem på 50 år eller derover er tilfredse eller meget tilfredse. 12% af brugerne under 40 år er deciderede utilfredse eller meget utilfredse med åbningstiderne. Figur 2.11 Hvor tilfreds er du med rettens åbningstid? Byretterne (n=3.406) utilfreds 1% Utilfreds 7% Hverken eller 14% Tilfreds 60% tilfreds 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100%. En lille andel af det samlede antal deltagere (8%) har skullet svare på spørgsmålet i figur 2.12 på næste side, men der er dog nok besvarelser til at drage konklusioner deraf. Flest deltagere, nemlig 65% foreslår ikke overraskende at lukke senere om eftermiddagen. Specielt professionelle brugere foreslår denne ene løsning. Ikke-professionelle brugere er delt mellem at lukke senere om eftermiddagen og have én lang dag om ugen. Kun 2% af de ikke-professionelle brugere ønsker, at byretterne skal åbne tidligere om morgenen. 22 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

28 Figur 2.12 Hvis du kunne ændre noget ved rettens åbningstid, hvad skulle det så være? Byretterne (n=278) Åbne tidligere om morgenen 12% Lukke senere om eftermiddagen 65% En lang dag om ugen 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Note: På grund af afrunding summer tallene i figuren ikke til 100% Telefonservicen De overordnede retter 74% har været i telefonisk kontakt med retten, mens 26% ikke har. 4 Det er specielt de professionelle brugere, der har været i telefonisk kontakt med retten. Således svarer 88% i denne gruppe ja til spørgsmålet, mens kun 15% af de ikke-professionelle har taget telefonisk kontakt med retten. Figur 2.13 Hvor enig er du i følgende udsagn om telefonservice: De overordnede retter Jeg synes, at det var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder (n=205) 1% 2% 10% 61% 25% Jeg synes, at medarbejderne virker professionelle (n=205) 0% 9% 57% 33% Jeg synes, at medarbejderne svarer godt på spørgsmål (n=204) 1% 1% 11% 57% 29% Jeg synes, at medarbejderne er hjælpsomme og imødekommende (n=204) 1% 2% 6% 47% 43% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% uenig Uenig Hverken eller Enig enig Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%.»Jeg synes, at det var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder«, uenig 1%, Uenig 2%.»Jeg synes, at medarbejderne virker professionelle«, uenig 0%, Uenig 0%.»Jeg synes, at medarbejderne svarer godt på spørgsmål«, uenig 1%, Uenig 1%.»Jeg synes, at medarbejderne er hjælpsomme og imødekommende«, uenig 1%, Uenig 2%. De brugere, som har været i telefonisk kontakt med retten, er blevet bedt om at vurdere den telefoniske service. Figur 2.13 viser, at 90% af de brugere, som har været i telefonisk kontakt med retten er enige eller meget enige i, at medarbejderne virkede professionelle, samt at medarbejderne var hjælpsomme og imødekommende. 87% er enige eller meget enige i, at det 4 n= har ikke svaret på spørgsmålet svarende til 1% af de relevante brugere. 23 Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

29 var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder, mens 86% er enige eller meget enige i, at medarbejderne svarede godt på spørgsmål. En lille andel (under 3%) er uenige eller meget uenige i udsagnene. En analyse på tværs af brugergrupperne viser, at der ikke er nogen klar tendens til at nogle grupper svarer anderledes på udsagnene end andre. Byretterne I byretterne har 71% været i telefonisk kontakt med retten, mens 29% ikke har. 5 Igen er det de professionelle brugere, som har været mest i telefonisk kontakt med retten (90%). 42% af de ikke-professionelle brugere har været i telefonisk kontakt med retten. Analysen viser også, at en større andel af de kvindelige brugere end de mandlige brugere har været i telefonisk kontakt med retten. Figur 2.14 Hvor enig er du i følgende udsagn om telefonservice: Byretterne Jeg synes, at det var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder (n=2552) 1% 3% 8% 52% 35% Jeg synes, at medarbejderne virker professionelle (n=2553) 0% 1% 6% 52% 40% Jeg synes, at medarbejderne svarer godt på spørgsmål (n=2546) 1% 2% 8% 50% 40% Jeg synes, at medarbejderne er hjælpsomme og imødekommende 1% 2% (n=2562) 6% 40% 51% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% uenig Uenig Hverken eller Enig enig Note: På grund af afrunding summer alle tallene i figuren ikke til 100%.»Jeg synes, at det var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder«, uenig 1%, Uenig 3%.»Jeg synes, at medarbejderne virker professionelle«, uenig 0%, Uenig 1%.»Jeg synes, at medarbejderne svarer godt på spørgsmål«, uenig 1%, Uenig 2%.»Jeg synes, at medarbejderne er hjælpsomme og imødekommende«, uenig 1%, Uenig 2%. Som ved de overordnede retter er langt hovedparten af brugerne enige i udsagnene. Mest enige er brugerne i, at medarbejderne virkede professionelle, idet 92% af de brugere, der har været i telefonisk kontakt med retten, svarer enig eller meget enig til dette udsagn. 91% er enige eller meget enige i, at medarbejderne var hjælpsomme og imødekommende, mens 90% er enige eller meget enige i, at medarbejderne svarede godt på spørgsmål. Endelig er 88% enige eller meget enige i, at det var nemt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder. Til dette udsagn svarer den største andel brugere (5%), at de er uenige eller meget uenige heri. Ligesom figur 2.13 viste før, viser figur 2.14 herover, at den største andel meget enige findes ved udsagnet, at medarbejderne er hjælpsomme og imødekommende n= har ikke svaret på spørgsmålet svarende til 6% af de relevante brugere. Domstolsstyrelsen Brugerundersøgelse af Danmarks Domstole 2005

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende

Læs mere

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten Resultatoversigt for Sø og Handelsretten BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Hvad mener brugerne om [xx]?

Hvad mener brugerne om [xx]? Side 1 af 8 Hvad mener brugerne om [xx]? Bilag 1 Brugerundersøgelse marts / april 2001 Afleveres inden 14 dage På forhånd tak! Kære bruger! De har lige haft kontakt med [xx]. Vi vil derfor gerne have Deres

Læs mere

Resultatoversigt for Retten i Hillerød

Resultatoversigt for Retten i Hillerød Resultatoversigt for Retten i Hillerød BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til brugerundersøgelsen 2. Rammerne for undersøgelsen 2.1 Udarbejdelse af spørgeskemaer 2.2 Uddeling af spørgeskemaer og indtastning af resultater 3. Statistiske

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV.

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. HØJESTERET 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført i

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I KØBENHAVN

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I KØBENHAVN Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I KØBENHAVN 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ODENSE

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ODENSE Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ODENSE RETTEN I ÅRHUS 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV.

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I GLOSTRUP 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV.

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ESBJERG 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 Oxford Research A/S, oktober 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 Udarbejdet for Domstolsstyrelsen 2 Forord Med nærværende brugerundersøgelse har Danmarks Domstole ønsket at få brugernes feedback

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013. RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I Aalborg

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013. RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I Aalborg Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I Aalborg RETTEN I ÅRHUS 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ROSKILDE

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ROSKILDE Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ROSKILDE RETTEN I ÅRHUS 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen

Læs mere

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV.

Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. Oxford Research A/S, december 2013 BRUGERUNDERSØGELSE AF DANMARKS DOMSTOLE 2013 RESULTATOVERBLIK TILFREDSHEDSPROCENTER MV. RETTEN I ÅRHUS 1. Kort om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter Lejre Kommune Bygge- og miljøundersøgelse Telefonundersøgelse foretaget november-december 2013 360 respondenter 1 Om undersøgelsen (1 af 2) Lejre Kommune har ønsket, at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelser

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer Region Midtjylland Jord og Råstoffer Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer Spørgeskemaundersøgelse November 2011 Indhold 1 2 3 4 5 6 Introduktion 3 Målgruppe

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 VALLENSBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 VALLENSBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT VALLENSBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 6 04 Dagtilbud 8 05 Metode 29 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed 2014 Vallensbæk Kommune gennemførte

Læs mere

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning Randers Kommune Brugertilfredshed 2008 Skole & fritidsordning Indhold 1 2 Introduktion Sammenfatning 3 5 3 Skole 4 Fritidsordning (SFO, fritidshjem og fritidsklub) 27 5 Bilag 36 6 2 1. Introduktion Randers

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gentofte Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i daginstitution, kommunal

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice December Analyse: Martin Conradsen

Gladsaxe Kommune Borgerservice December Analyse: Martin Conradsen Gladsaxe Kommune Borgerservice December 2 Analyse: Martin Conradsen Indholdsfortegnelse: 1. Indledende oplysninger...2 1.1 Formål med undersøgelsen... 2 1.2 Metode... 2 1.3 Målgruppe... 2 1.4 Stikprøveusikkerhed...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 MILJØSTYRELSEN

BRUGERTILFREDSHED 2012 MILJØSTYRELSEN BRUGERTILFREDSHED 2012 MILJØSTYRELSEN 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en slide 4 4 Samlede resultater 6 5 Resultater på tværs 15 6 Indsatsområder 17 7 Målgruppe og svarprocent

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK

Læs mere

Antal. Bruttostikprøve 550. Frafald - ikke del af population 72. Nettostikprøve (renset) 478. Antal gennemførte besvarelser 248.

Antal. Bruttostikprøve 550. Frafald - ikke del af population 72. Nettostikprøve (renset) 478. Antal gennemførte besvarelser 248. Antal Bruttostikprøve 550 Frafald - ikke del af population 72 Nettostikprøve (renset) 478 Antal gennemførte besvarelser 248 Svarprocent: 52% - - - - - - - GENNEMGANG AF RESULTATER JK PROCES EVALUERING

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

KUNDETILFREDSHED I BYBUSSER

KUNDETILFREDSHED I BYBUSSER KUNDETILFREDSHED I BYBUSSER MIDTTRAFIK KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011/2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse 2013: Aktivitetstilbud 1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Aktivitetstilbud 1 Brugerundersøgelse Aktivitetstilbud Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds-

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 88 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 89,8% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

BORGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BORGERSERVICE EFTERÅRET 2015

BORGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BORGERSERVICE EFTERÅRET 2015 BORGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BORGERSERVICE EFTERÅRET 2015 Rapporten indeholder resultaterne af borgertilfredshedsundersøgelsen udført i Borgerservice efteråret 2015. Undersøgelsen er udført på baggrund

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2017

Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Om brugertilfredsundersøgelse 2017 Omfang Undersøgelsen omfatter de skoler, der den 21. februar 2017 i sekretariatet var registreret som tilskudsberettigede skoler. Undersøgelsen er udsendt til 547 skoler.

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere