Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Transkript

1 Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Skemaet skal i udfyldt stand danne grundlag for et Inspektorbesøg, hvor et antal inspektorer gennemfører et besøg på afdelingen. Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for besvarelsen af skemaet Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden et planlagt Inspektorbesøg. Skemaet skal sendes til: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Amaliegade 13 Postboks København K 1@sst.dk

2 Skabelon til selvevalueringsrapport A 1. Data Sygehus/hospital Afdeling Specialer Storstrømmens Sygehus Næstved Ortopædkirurgisk afd. Ortopædkirurgi Fagområder A 2. Aktiviteter i det sidste kalenderår Afdelingens optageområde Nordlige del af Storstrøms Amt. Ca indbyggere Afdelingens normerede sengetal 41 Antal udskrevne patienter Antal henvendelser afsluttet i skadestue Antal ambulante konsultationer Antal dagbehandlinger Antal ambulante undersøgelser (endoskopier, røntgen etc.) Antal elektive operationer (eksklusive ambulante og dagkirurgiske) 1094 Antal ambulante operationer 829 Antal dagkirurgiske operationer Antal akutte operationer 627 Andre relevante aktiviteter og idrætsklinik Børnefodambulatorium, diabetesambulatorium, ultralydambulatorium A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Dagtid Vagttid

3 A 4. Faste konferencer Angiv tidsrum (kl. - ) Type Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgenkonference 08:00-08:20 08:00-08:20 08:00-08:20 08:00-08:20 08:00-08: Undervisningskonf. 08:20-09: Røntgenkonference 09:00-09:45 08:20-09:10 08:20-09:10 08:20-09:10 08:20-09: A 5. Stabsstrukturen Besatte stillinger Normerede stillinger Overlæger uden vagt 1 1 Overlæger med vagt 4 4 Afdelingslæger reservelæger 3 3 Reservelæger 8 8 A 6. Antal enkeltstillingsklassificerede stillinger Besatte stillinger Normerede stillinger 1. reservelæger: alle specialer 2 2 Reservelæger: undervisningsstilling 0 0 Reservelæger: supplerende uddannelse 0 0 Reservelæger: introduktionsuddannelse 1 3 Reservelæger: almen medicin 2 0 Reservelæger: turnus 5 5 2

4 A 7. Vagtberedskab Lægetyper Vagtform Forvagt 5 turnus og 3 intro 2-holdsdrift fra tjenestestedet Mellemvagt Bagvagt Afdelingslæger og R1 1-holdsdrift fra tjenestestedet Beredskab Overlæger Vagt fra hjemmet A 8. Har afdelingen... Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 8 Dr.med./Ph.d./Lic.med. (hvor mange?) 2 A 9. Deltagelse i vejlederkursus Ja Nej Uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske vejledere (hvor mange?) 2 A 10. Faciliteter Har uddannelsessøgende adgang til: Ja Nej Fagbibliotek på sygehuset med bibliotekspersonale Fagbibliotek på afdelingen Internationale tidsskrifter på afdelingen Computer med internetadgang Vagtværelse/omklædningsrum Eget skrivebord/arbejdsplads 3

5 A 11. Evalueringstemaer A 11.1.a Introduktion Hvilke oplysninger fremsendes før ansættelsens begyndelse? I hvilken grad er der vagtfri introduktionsperiode og mulighed for følgevagter? Hvilke personalemæssige ressourcer er der afsat til introduktion? Hvordan introduceres den uddannelsessøgende læge for afdelingens opgaver, rutiner og personale? Hvilke administrative, kliniske og operative retningslinier er der udarbejdet? I hvilket omfang deltager de uddannelsessøgende læger i udarbejdelse af afdelingens instrukser etc.? Der fremsendes uddannelsesprogram, vejledning til skadestuearbejde, vagtskema, hygiejnekomiteens håndbog, evalueringsskemaer. Det tilstræbes for reservelæger at have 2 uger uden selvstændig vagt. I denne periode 3 dage som følgevagt i skadestuen og 2 dage følgevagt til journalskrivning. Fase-3 læger får vagt efter 1 uge. En turnus læge synes det er fremragende, andre synes det er for lidt. Der bruges ca. 3 timer til individuel introduktion/samtale (uddannelsesansvarlig overlæge) med alle nyansatte. Den daglige bemanding af reservelæger øges i reservelægegruppen med 1-2 læger således at reservelægerne kan få ovenomtalte følgevagter. Den nyansatte introduceres dels ved samtaler og især ved at arbejde tæt sammen med en kollega i de første 2 uger.herudover 1 dag med fælles introduktion til sygehuset og 1 dag fælles introduktion for nyansatte læger. Der er udarbejdet en instruktionsbog samt en vejledning til skadestuearbejdet samt en procedurebog. Vi er ved at lægge disse informationer samt uddannelsesprogrammer ind på en hjemmeside på amtets intranet. Herudover vejledning i klargøring af operationspatienten og apotekets vejledning. De uddannelsessøgende deltager kun i beskedent omfang i udarbejdelse af instrukser, som hovedsagelig udarbejdes af den administrerende overlæge. A 11.1.b Introduktion Er der forslag om at forbedre introduktionsprogrammet for henholdsvis uddannelsessøgende læge og afdeling? Introduktionen af især turnuslæger har været vanskeliggjort fordi ansættelsestidspunkterne er meget komprimeret. Der kommer 2 nye 1. marts/september og 3 nye 1.april/oktober. Hvis der samtidig er udskiftning af introduktionslæger bliver hele reservelæge staben udskiftet inden for en måned. Der arbejdes fra den uddannelsesansvarliges side kraftigt på at få ansættelserne fordelt mere jævnt over året. Såfremt dette kan opnås vil der være langt bedre muligheder for at vi kan hjælpe den unge turnuslæge i gang med arbejdet på en hensigtsmæssig måde til gavn for både læge og afdeling. Der er et ønske om at den nyansatte unge læge foruden følgevagter i dagtid også får en følgevagt i aften/nat vagten. Det vil kunne efterkommes såfremt der bliver en jævn fordeling af ansættelserne. Når der kommer 4 nye på èn gang vil det være en alt for stor belastning af de andre. 4

6 A 11.2.a Uddannelsesprogrammer og checklister Foreligger der uddannelsesprogram og checkliste for alle typer af uddannelsesstillinger, og hvornår er de sidst revideret? Hvordan bliver de uddannelsessøgende introduceret for uddannelsesprogram og checkliste? Hvordan sikres de uddannelsessøgende lægers kendskab og adgang til målbeskrivelser? Er uddannelsesprogrammet operationelt og hvordan opfyldes det? I hvilket omfang indgår bløde kompetenceområder i uddannelsesprogrammet? I hvilket omfang benyttes de uddannelsessøgende lægers evaluering til justering af uddannelsesprogrammer og checklister? I hvilket omfang benyttes individuelle uddannelsesplaner og i hvilket omfang indgår den uddannelsessøgendes læges egne mål, forudsætninger og egenskaber i uddannelsesplanen? Der foreligger uddannelsesprogram for turnuslæger (1998), læger i introduktionsstilling (1998), læger i uddannelse til almen medicin(2001) og fase-3 læger (2000). Uddannelsesprogram med checkliste tilsendes inden ansættelsen (turnus) eller udleveres ved tiltrædelsen. Programmet og checklisten gennemgås ved introduktionssamtalen med den uddannelsesansvarlige og den lægges en individuel uddannelses plan ved introduktionssamtalen med vejlederen. Hvis den uddannelsessøgende ved introduktionssamtalen ikke har kendskab til målbeskrivelsen opfordres han/hun til at rekvirere denne i sundhedsstyrelsen. Jeg mener at vore uddannelsesprogrammer er passende operationelle med mange praktisk anvendelige oplysninger. Ifølge evalueringssamtalerne er opfyldelsesgraden god på alle uddannelsesniveauer. Der lægges vægt på at den uddannelsessøgende kan arbejde selvstændigt inden for sit kompetanceområde og at de lærer sig professionel ansvarlighed. De bløde kompetencer er måske ikke så nemme at få øje på i uddannelsesprogrammet, det afhænger nok af hvordan det læses. Den uddannelsesansvarlige har evalueringssamtale med alle uddannelsessøgende inden de fratræder. Det har gennem årene givet inspiration til at håndtere de mange problemer især den unge turnuslæge står overfor. Det har også givet anledning til justering af uddannelsesprogrammer og vagtrul. Selve checklisten er jo mere eller mindre en bunden opgave og er ikke blevet ændret væsentligt. Der udarbejdes i samarbejde med vejlederen en individuel uddannelsesplan, som tager hensyn til den enkeltes mål, forudsætninger og egenskaber. Samtidig må dog tilgodeses at afdelingen skal uddanne i henhold til sundhedsstyrelsens krav og den uddannelsessøgende skal kunne indgå som en professionel arbejdskraft inden for sit kompetenceområde. I det daglige tages individuelle hensyn til den enkeltes uddannelsessøgendes mål og forudsætninger. Flere udtaler at de individuelle uddannelsesplaner kun udnyttes/følges i ringe omfang. A 11.2.b Uddannelsesprogrammer og checklister Hvilke tiltag kan iværksættes til forbedring af uddannelsesprogrammer og checklister samt hvordan de benyttes i afdelingen? 5

7 De uddannelsessøgende må opfordres til at læse programmerne grundigere og give relevante tilbagemeldinger til vejlederne. Det er min erfaring at måske halvdelen af de yngste læger ikke har læst programmerne grundigt igennem når de tiltræder. Løbende justering af introduktionslægernes uddannelsesprogram i henhold til DOS. A 11.3.a Evalueringssystemet Anvendes håndbogen Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Hvordan sikres afholdelse af systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler? Hvordan foregår opfølgning og justering undervejs i forløbet? Hvordan er uddannelsessøgendes og vejleders vurdering af samtalerne? Bliver sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet orienteret om evalueringen? Ja, håndbogen anvendes. Den er udleveret til alle vejledere. Det sikres ved introduktionen, at den uddannelsessøgende har kendskab til evalueringssystemet. Flere reservelæger har tilsyneladende glemt denne information. Den uddannelsesansvarlige taler med alle ved tiltrædelsen og inden de rejser. Vejlederne er pålagt at give månedlige skriftlige tilbagemeldinger om hvilke aktiviteter de har haft med den uddannelsesøgende. Desværre har dette ikke fungeret efter hensigten. En turnuslæge udtaler at det er den uddannelsessøgendes og vejleders eget ansvar at samtalerne finder sted. Opfølgning og justering undervejs i forløber foregår ved personlig kontakt mellem uddannelsessøgende og vejleder. De samtaler, som jeg selv har haft som uddannelsesansvarlig har været inspirerende og jeg har fået mange positive tilbagemeldinger i den forbindelse. En turnuslæge udtaler at han er godt tilfreds med samtalerne.flere mener udbyttet af de skemalagte samtaler er begrænset hvis der ikke er problemer. Sygehusledelsen og det lokale videreuddannelsesråd får tilsendt de udfyldte evalueringsskemaer. A 11.3.b Evalueringssystemet Har afdelingen forslag der kan forbedre anvendelsen af evalueringssystemet? Jeg finder det utilstrækkeligt at evalueringssystemet alene tilsigter at evaluere afdelingens indsats over for den uddannelsessøgende. Jeg vedføjer derfor nogle i reglen positive bemærkninger som anbefaling. Jeg synes der bør udarbejdes et evalueringssystem af den uddannelsessøgendes indsats. A 11.4.a Vejledning Har alle uddannelsessøgende en vejleder? Hvor mange uddannelsessøgende er der knyttet til de enkelte vejledere? Er der afsat tid og ressourcer til vejlederfunktionen? Hvordan sikres det at vejleder har et tilfredsstillende kompetenceniveau? 6

8 Hvordan opleves vejlederfunktionen af henholdsvis uddannelsessøgende og vejleder? Hvordan vurderes den afsatte tid mellem den uddannelsesgivende og den uddannelsessøgende læge? Opleves det meriterende at fungere som vejleder i afdelingen? Foreligger der funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge og vejlederne? Er opgave- og ansvarsfordelingen veldefineret mellem vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge? Ja, alle får tildelt en vejleder. Den enkelte vejleder har 1-2 at vejlede. Vejlederne får et årligt honorar på kr. Den daglige vejlederfunktion er et spørgsmål om holdninger og interesse og der er ikke afsat speciel tid til dette. De obligatoriske samtaler kræver planlagt tid og der er ressourcer i form af overarbejdsbetaling hvis det er nødvendigt. Kun 2 vejledere har været på kursus. Amtet har et igangværende projekt til at rette op på vejledernes kompetenceniveau. Alle vejledere er speciallæger eller fase-3 læger. En reservelæge har udtalt at udbyttet af vejlederfunktionen ind til videre har været ringe, en anden "bruger" alle speciallægerne. En reservelæge mener at udbyttet af vejlederfunktionen helt er op til de involverede. En turnuslæge oplever at vejlederfunktionen tages alvorligt, flere nævner at det giver tryghed at vide hvem man skal henvende sig til ved problemer. Det er mit indtryk, at det opleves at være svært at finde at finde fælles tid mellem vejleder og uddannelsessøgende pga. skiftende vagter og friuger. Igen mener jeg det er et spørgsmål om holdning og vilje fra begge parter. Flere mener den afsatte tid er tilpas, andre at der er for lidt tid. En reservelæge tror desværre ikke det er meriterende. To afdelingslæger finder det ikke meriterende medens 1 1.reservelæge og en overlæge svarer ja. Der foreligger funktionsbeskrivelse (siden 2001) for den uddannelsesansvarlige overlæge. For vejlederne foreligger alene beskrivelsen i sundhedsstyrelsens vejledning og i aftalen vedrørende ny løn for yngre læger i Storstrøms Amt. Opgavefordelingen mellem vejleder og uddannelsesansvarlig er nogenlunde veldefineret. A 11.4.b Vejledning Hvilke pædagogiske overvejelser er der i afdelingen i relation til at forbedre vejledning og supervision samt vejlederfunktion? Det er et ønske at vejlederne får en mulighed for at komme på kursus (Changing the culture), som er en stor inspiration. En turnuslæge efterspørger et meget tættere forhold til vejlederen med 1 ugentlig kort samtale hvor man drøfter hvordan ugen gik og lægger planer for hvad der skal arbejdes på i den følgende uge. Mit eget forslag er at både vejleder og uddannelsessøgende læser vagtskemaet grundigt således at man er meget mere opmærksom på hvilke arbejdsdage som er fælles og at man på fællesdage fra morgenstunden træffer en aftale om at mødes i løbet af dagen med et defineret formål. Dette vil give mere fokus på mesterlæreprincippet og den fælles uddannelsesforpligtelse. Det må accepteres at ikke alle har lyst eller evner for at være vejleder. 7

9 A 11.5.a Konferencer Hvordan udnyttes de eksisterende konferencer med sigte på den lægelige videreuddannelse? Er konferencerne problembaserede og evidensbaserede? Hvordan vurderes uddannelsesværdien af de enkelte konferencer på afdelingen? Hvordan benyttes de uddannelsessøgendes ressourcer ved konferencerne? Hvordan sikres det at de uddannelsessøgende læger har mulighed for at deltage i konferencerne? Morgenkonferencen og især røntgenkonferencen udnyttes i et vist omfang til klinisk uddannelse og som feed-back på arbejdet, men udnyttelsesgraden er ikke optimal. Flere udtaler at udnyttelsesgraden kunne være bedre. Flere ældre læger mener konferencerne udnyttes godt. Konferencerne er hovedsagelig problembaserede på evidensbaseret grundlag. Ved evalueringen vurderes uddannelsesværdien af konferencerne højt. Kunne godt optimeres ved at stille større krav til alle involverede. Røntgenkonferencen vurderen til at have størst værdi. Ved morgenkonferencen aflægger reservelægen rapport om vagtens hændelser og får herved træning i at fremlægge de kliniske problematikker. Ordet er frit og alle har mulighed for at udtrykke meninger eller stille spørgsmål. Konferencetidspunkterne sikrer, at alle på arbejde deltager i konferencerne. A 11.5.b Konferencer Har afdelingen forslag til hvordan konferencernes uddannelsesværdi kan øges? Der kunne stilles større krav til kvaliteten af rapportgivningen. Den rapportgivende reservelæge er ofte for dårligt orienteret om vagtens patienter og der er alt for meget "snak i krogene". Der bør strammes op omkring dette. To yngre læger mener, at der hver dag skal være et forberedt indlæg/en lille opgave af 10 min varighed. Der efterspørges mere klinisk undervisning både ved morgen- og røntgenkonferencen. En overlæge mener at der bør være flere problembaserede cases der skal diskuteres med en uddannelsessøgende som primus motor. A 11.6.a Undervisning Hvor mange timer ugentligt tilbydes undervisning og hvilken undervisning tilbydes? Hvem fastlægger indholdet og hvordan tilrettelægges undervisningen? Hvem underviser og hvem deltager i undervisningen? Hvordan sikres de uddannelsessøgendes mulighed for at deltage i den teoretiske undervisning? Hvordan er de uddannelsessøgende lægers mulighed for ekstern kursusdeltagelse? Hvordan er muligheden for finansiering af kurser samt muligheden for at få fri med eller uden løn? Hver mandag morgen holdes undervisningskonference. Forskellige kliniske emner forelægges eller en ekstern underviser er inviteret. I alt 1 undervisningstime ugentligt på afdelingen. Herudover arranges af det lokale videreuddannelsesråd 2 timers fællesundervisning hver anden torsdag i forskellige emner. Månedligt staff-meeting. 8

10 En speciallæge har ansvaret for planlægning og tilrettelæggelse. Alle kan foreslå emner eller tilbyde sig som foredragsholder. Det er hensigten at alle yngre læger på afdelingen får mulighed for og træning i at fremlægge et emne. Uddannelsesværdien er jo meget stor for den der underviser andre og dermed får lejlighed til at fordybe sig i et emne. Alle, som er på arbejde deltager og debatten er altid positiv og livlig. Undervisningskonferencen mandag morgen er "fredet", andet ikke livsnødvendigt arbejde hviler. Ved torsdagsundervisningen fra kl lykkes det i ikke systematisk at frigøre reservelægerne til dette. Speciallægerne har jo opgaver hele dagen. I Storstrøms Amt har alle yngre læger ret til op til 10 kursusdage årligt med løn. Det er alle meget tilfredse med. Finansiering af kurser sker efter ansøgning fra reservelægepuljen. A 11.6.b Undervisning Kunne undervisningen med fordel tilrettelægges anderledes og hvordan? Planlægningen kan blive bedre. Det har været for ofte at undervisningstiden er smuldret bort på grund af misforståelser og manglende planlægning. Afdelingen har pr udnævnt en assisterende uddannelsesansvarlig yngre læge (speciallæge ph.d), som har ansvar for tilrettelæggelsen af afdelingens undervisning og for at alle de uddannelsessøgende får tildelt emner til undervisning. Denne funktion honoreres med kr årligt. En turnuslæge foreslår undervisning efter arbejdstid, således at de unge selv kan vælge om de vil deltage!! Flere overlæger mener ikke at katedral undervisning er godt, og antallet af teoretiske undervisningstimer skal ikke øges.derimod er den direkte kontakt mellem uddannelsessøgende og vejleder det bedste tiltag. Mesterlæreprincippet skal intensiveres. A 11.7.a Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Er der udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Har sygehuset en forskningspolitik og har de uddannelsessøgende kendskab til den? Hvor mange projekter er der på nuværende tidspunkt i gang på afdelingen, og hvilke områder indgår? Gøres der en aktiv indsats for at inddrage uddannelsessøgende læger, og hvor mange deltager? Inddrages forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde i afdelingens konferencer? I hvilket forum i afdelingen diskuteres og fastlægges afdelingens forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Nej, der er ikke udpeget særligt ansvarlige for forskning. En af afdelingslægerne er under uddannelse som kvalitetsrådgiver. Ja, sygehuset har en forskningspolitik og yngre læger er blevet skriftligt orienteret om denne. I forbindelse med den fælles introdutionsdag for nyansatte læger indgår introduktion til forskning. Afdelingen har kun beskæftiget sig med klinisk forskning. Der er for nærværende et projekt i gang vedrørende ambulant skulderkirurgi, hånddeformiteter og humerusfrakturer. 9

11 De fleste uddannelsessøgende er turnuslæger (10 om året) og de har rigeligt arbejde med at lære de basale ting og bliver derfor ikke opfordret til videnskabeligt arbejde. Introduktionslæger og fase-3 læger bliver søgt aktiveret med vekslende succes. Det er mest blevet til en kasuistik eller 2. I yngre lægers overenskomst for 2001 er der forhandlet tillæg for videnskabeligt arbejde. Om dette vil resultere i større interesse må tiden vise. Afdelingens daglige konferencer er hovedsagelig problembaserede omkring de daglige kliniske situationer. I forbindelse med de 2 årlige møder i Dansk Ortopædisk Selskab bruges undervisningskonferencen til referater af foredrag. Disse emner diskuteres hovedsagelig i speciallægegruppen. A 11.7.b Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Hvilke ideer har afdelingen til at styrke de uddannelsessøgendes deltagelse i forsknings-, udviklingsog kvalitetssikringsarbejde? En afdelingslæge foreslår, at der udpeges en forskningslæge, som skal arbejde med ideer til undersøgelser. Afdelingsledelsen har ingen ideer til forskning, en overlæge mener forskningen skal fremmes så det bliver et krav/pligt at deltage. Der skal stilles større krav til introlægerne med konkrete opgaver med tidsfrister osv. En speciallæge foreslår at uddannelsessøgende med længere ansættelse (1 år) sættes i gang med små overkommelig projekter eller mindre opgaver i daglige probelemer der kræver litteratursøgning. En fase-3 læge foreslår et månedligt møde for forskningsinteresserede til fælles inspiration. Flere nævner at forskning ikke som tidligere er nødvendigt for at avancere i systemet og derfor er incitamentet ikke stort. A 11.8.a Arbejdstilrettelæggelse I hvilket omfang sikrer arbejdstilrettelæggelsen at de uddannelsessøgende læger superviseres i og udfører relevante opgaver i henhold til deres uddannelsesprogrammer og checklister? Er arbejdet tilrettelagt så der er plads til supervision, vejledning og dublering af funktioner? I hvor høj grad er der skemalagt arbejdstid mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger? Fremgår supervision og andre kliniske uddannelsesfunktioner i den daglige arbejdstilrettelæggelse? I hvilket omfang organiseres arbejdet i teams? I hvilket omfang indgår vagten i uddannelsen? Arbejdet er planlagt således at det er muligt for den enkelte at opnå de ønskede færdigheder og kompetencer. Reservelægerne har en speciallæge til rådighed hele døgnet til supervision. Arbejdet er tilrettelagt således at der ved fuld bemanding 2 ugentlige dage, hvor 1 reservelæge har mulighed for selv at vælge arbejdsopgaver. For eksempel at være med i speciallægeambulatorierne eller gå stuegang. Fase-3 lægerne og introduktionslæger har gode muligheder for at udføre operationer under supervision. Flere reservelæger mener ikke arbejdstilrettelæggelsen sikrer supervision, da det ikke altid er planlagt i dagskemaerne. De fleste ældre læger mener at arbejdstilrettelæggelsen i rimeligt omfang tilgodeser supervision. Alle skadejournaler bliver gennemlæst af bagvagterne, som melder tilbage ved behov. Herved er den uerfarne læge tryg ved at evt. fejl eller forglemmelser bliver rettet. 10

12 Herudover bliver alle skader med røntgen gennemgået ved røntgenkonferencen og de unge bliver herved superviseret. Af og til bliver en dubleret funktion skemalagt i dagprogrammet. I øvrigt opfordres reservelægerne til at være opsøgende, da der er ledig tid mellem operationsassistancer og på journaldage. Flere reservelæger mener ikke der er supervision nok. Fase-3 læger har ofte en overlæge som assistent til de større operationer. På operationsprogrammet er der skemalagt fællestid. Desværre bortfalder mange uddannelsesdage pga. kurser, ferie, barsel, omsorgsdage og sygedage. Man kan ofte finde fælles tid, hvis man vil. Ja det mener jeg det gør hvis man udnytter den fælles tid. Meningen om dette er meget varierende og afhænger nok af øjnene der ser Arbejdet organiseres kun i ringe grad i teams. Vagterne er et meget væsentligt uddannelseselement, hvor der er tæt kontakt mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger. Der er stor enighed om dette. A 11.8.b Arbejdstilrettelæggelse Hvilke konkrete forslag har afdelingen til hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan optimeres med henblik på at styrke uddannelsen, herunder supervision og vejledning? Der er forslag om at sikre flere vagter, hvor vejleder og uddannelsessøgende har vagt sammen. Det vil kræve en meget detaljeret planlægning og fuldstændig ombrydning af vagtrullene. Flere reservelæger mener at forvagtslaget bør udvides med minimum 1 læge, det vil give større mulighed for følge speciallægernes arbejde i ambulatorierne og bedre fastholdelse af uddannelsesdagene. Samme læger mener at bagvagten i større omfang skal være til stede i skadestuen i vagten, så der bliver bedre mulighed for supervision. Andre synes bagvagterne er meget til rådighed for supervision og spørgsmål i vagten. A 11.9.a Uddannelsesmiljø Har sygehusledelsen en uddannelsespolitik for uddannelsessøgende læger? Hvorledes tilgodeser sygehuset og afdelingens budget uddannelsesmæssige hensyn? I hvilken udstrækning er de forskellige personalegrupper indstillet på at der skal afsættes ressourcer til den lægelige videreuddannelse? I hvor høj grad anerkendes godt arbejde og nye ideer samt initiativer fra ledelse, de uddannelsessøgende læger og øvrige personalegrupper? I hvor høj grad er der plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, eksempelvis arbejdstider, organisatoriske forhold (inkl. vejlederen), kultur? I hvor høj grad er der tilfredshed med uddannelsen? Hvordan er samarbejdet mellem afdeling, sygehusledelse og videreuddannelsesråd vedrørende lægelig videreuddannelse? Ja, sygehuset har en uddannelsespolitik. Der gives honorar (kr ) til vejledere samt supervisionstillæg (kr ) for 10 superviserede operationer udført af reservelæger. Alle Yngre læger har ret til 10 kursusdage årligt med løn. Alligevel har mange ikke fået øje på dette og mener der ikke gives ressourcer til uddannelse!! 11

13 Sygehuset arbejder på at oprette et uddannelseslaboratorium, men pladsprobemer har foreløbig været hindrende for realiseringen. Jeg ved ikke i hvilken udstrækning plejepersonalet er indstillet på at der skal bruges ressourcer på lægernes uddannelse, men der er stor velvilje og hjælpsomhed over for nyansatte læger. Reservelægerne opfatter det ikke som noget problem. Ved ikke. "Skulderklap" mener en overlæge. Flere specialæger udtaler at der er for ringe anerkendelse af nye ideer. Der er stor plads til uddannelse inden for de eksisterende rammer, hvis tiden udnyttes optimalt af de uddannelsessøgende og vejlederne. Ikke alle har fået øje på det, men det kræver nok en holdningsændring hos begge parter. Det udtales at afdelingskulturen er produktionsrettet. Evalueringerne har vist at der generelt er stor tilfredshed med uddannelsen på alle niveauer. Tilfredsheder er størst hos de der er længst fremme i uddannelsen. Samarbejdet med det amtslige råd for videreuddannelse har været mindre godt, se punkt A 11.1.b Samarbejdet med sygehusledelsen og det lokale videreuddannelsesråd er fint. A 11.9.b Uddannelsesmiljø Har afdelingen konkrete forslag, der kan styrke afdelingens uddannelsesmiljø? Mere jævn fordeling af ansættelsestidspunkter for turnuslægerne. Reservelæger ønsker bedre koordinering af vagter med vejleder. Reservelæger ønsker opnormering. En overlæge mener de unge skal inspireres til at tage uddannelsen i egen hånd. En overlæge mener at man skal gøre klart for alle at uddannelse er noget der er til stede i alle sammenhænge i hverdagens klinik. Den uddannelsessøgende skal søge og tage uddannelse og ikke forvente at det blot er noget, der kommer af sig selv. A a Andet Er der yderligere evalueringstemaer eller områder som afdelingen ønsker at beskrive vedrørende uddannelsesfunktionen? Afdelingen har gennem de sidste par år giver introlæger mulighed for at møde uden for arbejdstid (især i vagten) for at udføre operationer under supervision. Dette har været udnyttet en del og arbejdet er naturligvis blevet honoreret. Dette er en god mulighed for den, der gerne vil lære at operere. A 12. Afdelingens stærke og svage sider Forsøg i korte vendinger at beskrive afdelingens stærke og svage sider med hensyn til den lægelige videreuddannelse: 12

14 Afdelingens stærke side er at der modtages et bredt spektrum af ortopædiske patienter. Desuden har vi en behagelig og uformel omgangstone. Evalueringerne har vist, at der er stor tilfredshed med supervision og assistance til de uddannelsessøgende læger. Afdelingen har en overskuelig størrelse som gør at alle får et godt kendskab til hinandens uddannelsesmål og færdigheder. Mange udtaler at afdelingen har en positiv og åben holdning og mener der er gode muligheder for at lære operative færdigheder. Afdelingens læger er kun beskæftigede med lægearbejde, idet der er laborant- og sekretærservice døgnet rundt og sygeplejerskerne giver i.v. medicin og lægger venflons. Bagvagterne er imødekommende og tager sig tid til supervision samtidig med at der er mulighed for selvstændigt arbejde udtaler flere turnuslæger. De ældre læger betegnes som flinke/imødekommende og arbejdsmiljøet beskrives som udmærket, det har betydning for den yngre læge. Afdelingens svage side er at den kliniske uddannelses tilrettelæggelse er meget sårbar over for sygdom, vacancer og fravær til kurser. Det er derfor vanskeligt at afsætte mere tid til dublering af funktioner. Flere reservelæger mener produktionen vægtes for højt i forhold til uddannelsen og at staben bør udvides.. Afdelingen har kun ringe tradition for forskning. En turnuslæge mener der er for meget vagtarbejde og for lidt tid på operationsgang. Flere af de yngste synes der er meget travlt, det bliver ofte et spørgsmål om at "overleve". A 13. Afdelingens konkrete forslag til forbedring Angiv konkrete forslag til hvordan den lægelige videreuddannelse kan forbedres på afdelingen, gerne med udgangspunkt i besvarelsen vedrørende de ni evalueringstemaer: Ansættelsestidspunkter for turnuslæger optimeres. Vejlederne får uddannelse. Flere reservelæger mener forvagtslaget skal udvides og at der skal frigøres en bagvagt i dagtiden til uddannelse af de unge i skadestuen. Ved en udvidelse af staben vil der kunne skabes og planlægges flere "krydspunkter" mellem speciallæge og uddannelsessøgende. En turnuslæge vil gerne have mere varieret arbejde og mener at de elektive journaler kan skrives på stuegangen. A 14. Barrierer for kvalitetsudvikling Angiv mulige barrierer for kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på afdelingen: De yngstes evne og tradition for selv at opsøge de uddannelsesgivende situationer kunne være bedre. Angsten for at begå fejl eller forsømmelser kan være hæmmende for deres selvstændige initiativ og beslutningsdygtighed. Fra de uddannelsesgivende hersker den almindelige konservatisme og nogle yngre læger er for uengagerede. Overenskomstens 37-timers uge håndhæves både af læger og sygehus og overarbejdsmængden skal begrænses. Dette er også en barriere for uddannelsen. En reservelæge udtaler, at for stort arbejdspres/produktivitet gør at der ikke er optimale forhold for supervision. Fler unge nævner stress og dårlig normering. A 15. Idékatalog Beskriv som udgangspunkt minimum tre initiativer som afdelingen har iværksat for at styrke den lægelige videreuddannelse. Initiativer samles i et idékatalog der kan læses på 1) Udnævnelse af assisterende uddannelsesansvarlig yngre læge. 2) Mulighed for at introduktionslæger kan få betalt vagtoperationer under supervision. 3) Vi har endelig inden for det sidste år fået indrettet et egnet konferencelokale, hvor der desuden holdes studenterundervisning. 4) Der arbejdes på at skabe teamfunktioner. 13

15 Punkt A 3. Antal operationsstuer til rådighed Mandag til fredag er der 2 stuer til rådighed til ortopædisk kirurgi.. Dette reduceres til 1 stue i ferieperioder og på "stilledage", som indføres til jul, påske, pinse, vinterferie og lignende, hvor sygehuset for at spare penge har nedsat aktivitet. I vagtperioden på hverdage efter kl og i weekend er der 1 operationsstue til rådighed for alle kirurgiske afdelinger til deling. Kommentarer: Denne besvarelse er udarbejdet af den uddannelsesansvarlige overlæge. Jeg har inddraget alle afdelingens læger i besvarelses, idet alle har fået lejlighed til selv at besvare spørgsmålene. Jeg har fået tilbagemeldinger fra følgende: Administrerende overlæge 1 af 1 mulig. Andre overlæger 3 af 3 mulige. Afdelingslæger 4 af 5 mulige 1.reservelæger 2 af 2 mulige Turnuslæger 5 af 5 mulige Almen medicin 2 af 2 mulige Introduktionslæge 1 af 1 mulig Herudover har afdelingen ved en fælles konference drøftet udvalgte spørgsmål. Agnete Carlsen Uddannelsesansvarlig Overlæge. 14

16 A 16. Huskeliste til selvevalueringsrapport Materiale der bedes fremsendt med den besvarede selvevalueringsrapport og denne huskeliste. Sæt X Arbejdstilrettelæggelse fordelt på funktioner: Dagplan/ugeplan/månedsplan Vagtplaner for alle vagtlag: Introduktionsprogram Uddannelsesprogram inklusiv checkliste: 1. reservelæger: alle specialer Reservelæger: undervisningsstilling Reservelæger: introduktionsuddannelse Reservelæger: supplerende uddannelse Reservelæger: almen medicin Reservelæger: turnus Kopi af skemaer fra slutevalueringssamtaler for uddannelsessøgende læger i det sidste år 15

17 Andet relevant materiale (instrukser, igangværende projekter, undervisningsprogram, retningslinjer for ekstern undervisning, kurser etc.) 16