Unge og fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune

Transkript

1 Unge og fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune - Deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen

2 CASA Unge og fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Forord CASA har for Holbæk Kommune i foråret 2012 gennemført en undersøgelse af unges brug af aktivitetstilbud og barrierer for brug. Resultaterne indgår i en samlet tværkommunal analyse, som CASA laver med bevilling fra Det Kriminalpræventive Råd, Tips- og lottomidler og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger. For uddybende analyser af unges brug af aktivitetstilbud samt barrierer for brug af tilbuddene henvises til den samlede rapport klasse elevers svar på et spørgeskema om deres aktiviteter i fritiden udgør undersøgelsens hoveddata. Desuden er unge og en række nøglepersoner blevet personligt interviewet om tilbud og barrierer. Tak til alle de unge, som har besvaret det elektroniske spørgeskema og tak til lærere, skoler og forvaltning for samarbejdet herom og tak til dem, som har deltaget i interview. Undersøgelsen og denne rapport med resultaterne er udarbejdet af Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen og Carina Børgesen fra CASA. CASA September

4 2

5 Indhold 1 Indledning og resumé Baggrund Formål Metode Resumé Deltagelse i fritidsaktiviteter Hvilke aktiviteter går de unge til? Karakteristik af aktiviteterne Hvem har fået dig til at gå til det? Hvorfor går du til det? Forening eller privat Frafald Selvorganiserede fritidsaktiviteter Aktivitetsmønster organiseret og selvorganiserede Brug af kommunale klubtilbud Variation i klubdeltagelse mellem områder De som går i klub deltager i flere aktiviteter Det er sjovt at gå i klub med vennerne Brug af biblioteker Alder og brug af bibliotek Flersprogede kommer oftere på biblioteket Brug af midlertidige tilbud Brug af lege- og idrætsfaciliteter Barrierer Fritidsaktiviteter Foreningsdeltagelse Begrundelser for at stoppe til en fritidsaktivitet Hvorfor ikke medlem af klub? Barrierer for brug af bibliotek De passive unge Tilfredshed og ønsker Tilfredshed med fritidsaktiviteter De unges ændringsforslag Hvad vil de unge gerne gå til? Bilag 1 - Unge i Holbæk Kommune De unges trivsel Social og familiemæssig situation Ulovligheder og misbrug Unges forbrug af TV, computer og shoppe Bilag 2 Svarprocent Bilag

6 4

7 1 Indledning og resumé Rapporten belyser unges brug af fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune samt barrierer for deltagelse. Med fritidsaktiviteter forstås i denne undersøgelse: kommunale tilbud som fritidsklubber, biblioteker, musikskoler m.m. foreningslivet, hvor man er medlem af fx sports- og kreative klubber selvorganiseret aktivitet som løbetræning, skating m.m. Resultaterne fra Holbæk Kommune indgår i en samlet undersøgelse om unges brug af fritidsaktiviteter i flere forskellige kommuner, som CASA laver med bevilling fra DKR, Tips- og lottomidler og DGI. Denne rapport udgør således en delrapport, der alene har fokus på Holbæk Kommunes unge. 1.1 Baggrund Hypotesen er, at unge i Holbæk har et aktivt fritidsliv og gør brug af dels de mange kommunale tilbud og dels af det mangfoldige foreningsliv, der er i kommunen. Piger og drenge mellem 11 og 17 år indgår i undersøgelsen, som har sit hovedfokus på aldersgruppen op til og med 10. klasse, da det primært er dem, der har deltaget i en kvantitativ brugerundersøgelse. Populationen i spørgeskemaundersøgelsen er netop elever på de kommunale folkeskoler fra klasse i Holbæk Kommune samt elever på privatskoler. I rapporten bruges betegnelsen unge. 1.2 Formål Formålet med nærværende undersøgelse er, at resultaterne indgår i en tværkommunal analyse af: Unges brug af fritidstilbud Om der er tilstrækkelige tilbud Om fritidstilbuddene matcher ønsker og behov Barrierer for unges deltagelse i relevante og eksisterende tilbud Ønsker til andre fritidstilbud Analysen fokuserer på barrierer, som unge har for at deltage i fritidsaktiviteter samt ønsker til andre typer af tilbud eller rammer for eksisterende tilbud. Alder, køn, etnisk baggrund og socioøkonomiske forhold er vinkler i analysen, og hvor disse baggrundsvariable har betydning, er de belyst i notatet. 5

8 1.3 Metode Undersøgelsen omfatter følgende data: Kortlægning af eksisterende tilbud På baggrund af Holbæk Kommunes dokumentationsmaterialer er udarbejdet en beskrivelse af de tilbud, som unge mellem 11 og 17 år har til rådighed. Kortlægningen er tilsendt Holbæk Kommune i et excelark. Ungeprofil På baggrund af bl.a. data i Danmarks Statistik er udarbejdet en kommuneprofil over børn og unge i Holbæk Kommune med bl.a. køn, alder, sociale forhold og kriminalitet samt kommunens ressourceforbrug på aktiviteter for børn og unges fritidsmuligheder samt data om institutionspladser og personale. Dette er til brug for den tværkommunale analyse. Desuden er der i denne delrapport et bilag, som på baggrund af besvarelserne fra de unge tegner et billede af deres trivsel, sociale og familiemæssige situation, erfaringer med ulovligheder og bl.a. alkohol samt deres forbrug af TV, computer m.m. Interview med unge og nøglepersoner For at indsamle viden om tilbud i Holbæk og for at kvalificere og nuancere barrierer for brug af tilbud er gennemført kvalitative interview med unge og nøglepersoner på området. I alt har 9 unge i 3 grupper samt medlemmer fra henholdsvis en pige- og en drengeklub fortalt om deres erfaringer med fritidsaktiviteter i kommunen. Desuden har i alt 15 nøglepersoner på ungeområdet 8 frivillige og 7 kommunale medarbejdere fortalt om deres erfaringer, hvad angår udbud af tilbud samt brug af og barrierer for brug af aktivitetstilbud. Det er foregået i henholdsvis 7 enkeltinterview, 2 gruppeinterview og i 1 telefoninterview. Spørgeskemaundersøgelse til elever fra 5. til 10 klasse Elever fra 5. til 10. klassetrin på alle folkeskoler og på en del privatskoler i Holbæk har i skoletiden i april, maj og juni måned 2012 haft mulighed for klassevis at udfylde et elektronisk spørgeskema, hvor besvarelsen blev koordineret af klasselæreren. Også elever på enkelte ungdomsuddannelser har fået mulighed for dette, men kun ganske få har udfyldt. Kommunens forvaltning har formidlet de nødvendige informationer om undersøgelsen til skolerne og anmodet skolerne om at organisere besvarelserne. CASA har løbende orienteret forvaltningen om status for besvarelserne klassevis, så forvaltningen kunne følge op på manglende besvarelser. 6

9 Spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringerne fra en fritidsundersøgelsen, som CASA i 2011 gennemførte for Ballerup Kommune. Desuden er indarbejdet erfaringerne med barrierer for deltagelse indsamlet gennem de kvalitative interview med unge samt medarbejdere og frivillige på fritidsområdet. Forud for gennemførelsen er spørgsmålene og skemaet blevet testet af 7 piger og 8 drenge, i alt 15 personer fra forskellige klassetrin og kommuner, heraf enkelte i Holbæk Kommune unge fra de 21 kommunale folkeskolers klassetrin har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Da der ifølge kommunen er elever udgør det en svarprocent på 46 %. Svarene fordeler sig på de forskellige klassetrin. Færrest elever fra 7. klassetrin har svaret. Elever fordelt på klassetrin. Antal og svarprocent. Antal elever Svarprocent 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse * 77 I alt 3200 * anslået Der er fordeling af svarene på de deltagende kommuneskoler. Dog deltager ingen elever fra: Bjergmarkskolen, Knabstrup Skole, Stenstrup Skole og Vipperød Skole. Endvidere har 381 elever fra privat- og ungdomsskoler svaret. Datagrundlaget er tilstrækkeligt repræsentativt til at gennemføre analyserne af besvarelserne. Hvad angår ungdomsuddannelserne har kun 33 elever herfra svaret. De indgår ikke i analysen. I alt indgår besvarelser fra unge fra klassetrin fra 16 kommunale skoler og fra 5 private skoler samt 2 andre tilbud. Udregnet ud fra de klasser, som har givet eleverne adgang til at besvare spørgeskemaet, er svarprocenten 84 %. I bilag er en mere detaljeret opgørelse af besvarelserne fordelt på skolerne. 7

10 1.4 Resumé 93 % af de unge i klasse er aktive i forskellige fritidsaktiviteter i foreninger, fritidsklub eller selvorganiserede aktiviteter. 7 % er ikke aktive. 70 % af de unge går til en eller flere fritidsaktiviteter. 22 % er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter. 2 % går kun i klub og 7 % er ikke aktive. Jo ældre des færre går til fritidsaktiviteter. 36 % af de unge i 10. klasse går ikke til en fritidsaktivitet, mens det kun er tilfældet for 13 % af dem, der går i 5. klasse. Men på alle klassetrin, undtagen 10., er det flertallet, der går til en fritidsaktivitet. Der er kun ubetydelige køns- og etniske forskelle. De unges deltagelse varierer derimod ift., hvilken skole de går på 67 % af de unge fra folkeskolen går til en aktivitet, mens det gælder for 79 % af de unge fra privatskoler. Fodbold er den største fritidsaktivitet - 22 % går til det. 14 % dyrker individuelle sportsgrene som fx badminton, tennis, atletik. 9 % går til forskellige former for gymnastik. Kun få procent går til fx parkour. 36 % af de unge vil gerne bruge mere tid på deres fritidsaktivitet. 24 % af de unge går i klub, og der er variation i klubdeltagelsen for elever på de forskellige skoler i kommunen. Flere fra folkeskolerne end fra privatskolerne går i klub. Blandt de unge som ikke går til nogen aktiviteter er det kun 18 %, som går i klub. Andelen, som aldrig kommer på bibliotekerne, stiger med alderen. Flersprogede kommer hyppigere på biblioteket end dem, som kun taler dansk. Der er en større andel af de aktive, som deltager i sommerferieaktiviteter, end de som laver selvorganiserede aktiviteter eller er passive. Information om sommerferieaktiviteterne når tilsyneladende lettere ud til de, som allerede går til noget. Isrosen/Danmarks farligste legeplads er den facilitet i det offentlige rum, som flest af de unge bruger, nemlig 36 %. Der er endvidere kønsforskelle i de unges brug af faciliteter. En større del af pigerne bruger de mindre etablerede områder som havn og strand, parker og torve/pladser m.fl., mens en større del af drengene bruger faciliteter, som er etablerede nemlig fodboldbure, parkourbane og street basket. Flere piger end drenge bruger svømmehal. De unge, der ikke går til noget, vil gerne gå til især fodbold, boksning, dans og ridning. Desuden viser analysen, at kampsport er en af de discipliner, 8

11 som de unger efterspørger, og at de, som ønsker dette, er unge med erfaringer med at have begået noget ulovligt. Det er både piger og drenge. Det er især unge med anden etnisk baggrund end dansk, der gerne vil gå til fodbold. Den hyppigste årsag til ikke at gå til noget er, at de unge ikke har tid. Manglende forældreopbakning er også en barriere. Således viser analysen, at unge der har forældreopbakning har større tendens til at gå til organiserede fritidsaktiviteter end unge, som har begrænset opbakning fra deres forældre. Af ændringsforslag foreslår de unge:. Aktiviteter for 15+ Leg og udfoldelse i svømmehal samt tider kun for kvinder Værested for de ældste Værftet Større udbud af nuværende aktiviteter Forbedret hyppighed længere sæson. 36 % vil gerne bruge mere tid på de fritidsaktiviteter, de allerede går til Bredere udvalg af fx sang, kunst, fodbold, boksning og dans Streetbane, hal i lokalområde, kunstgræs Billigere tilbud gratis transport, mulighed for lån af udstyr Bedre markedsføring af nuværende tilbud 9

12 10

13 2 Deltagelse i fritidsaktiviteter Deltagelse i fritidsaktiviteter er undersøgt ved et særligt spørgsmål: Går du til en fritidsaktivitet?. Med formuleringen gå til er tænkt noget, man er medlem af eller indmeldt i, dvs. fritidsaktiviteter som foregår uden for ens hjem, og som er organiseret. Eleverne blev herefter bedt om at skrive hvilke fritidsaktiviteter, de går til, hvilket gav mulighed for at sikre, at svarene kunne kvalitetssikres. Går du til en fritidsaktivitet? Antal besvarelser Procent Ja Ikke nu, men det plejer jeg Nej N: Tabellen viser, at 70 % af unge går til en fritidsaktivitet, mens yderligere 13 % har svaret, ikke nu, men plejer. 18 % har svaret nej til, at de går til en fritidsaktivitet. Antal fritidsaktiviteter Antal besvarelser Procent Total % af dem, der går til en fritidsaktivitet, har svaret, at de kun går til én aktivitet, mens 36 % går til 2 aktiviteter, 16 % går til 3 aktiviteter, 5 % går til 4 aktiviteter og 2 % går til 5 eller flere aktiviteter. De, der går til aktivitet/er, går i gennemsnit til 1,9 aktivitet. Spørgsmålet er hvilke grupper af børn og unge, der går til fritidsaktiviteter. Fritidsaktivitet fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total

14 Tabellen viser, at der er en klar tendens til, at jo ældre de unge er, des færre går til en fritidsaktivitet. 36 % af de unge i 10. klasse går ikke til en fritidsaktivitet, mens det kun er tilfældet for 13 % af børnene i 5. klasse. Tabellen viser imidlertid, at det på alle klassetrin undtagen 10. klasse er flertallet, der går til en fritidsaktivitet, mens det er lige under halvdelen af de unge i 10. klasse, der går til noget. Fritidsaktivitet fordelt på køn. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Pige Dreng Total Vi kan konstatere ubetydelige køns- og etniske forskelle her set i forhold til hvilket sprog, der tales derhjemme. Fritidsaktivitet fordelt på sprog hjemme. Procent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Dansk Både dansk og et andet sprog Mest et andet sprog Total Der er derimod ret store forskelle i procentdel, der går til fritidsaktiviteter, mellem eleverne på forskellige skoler i Holbæk Kommune. Mens 67 % af de unge, der går i folkeskole, går til en fritidsaktivitet, er det samme tilfældet for 79 % af de unge, der går i privatskole. 12

15 Fritidsaktivitet fordelt på skole. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Når man ser på folkeskolerne ligger Kundby Skole, Orø Skole og Udby Skole meget højt, og % af de unge her går til en fritidsaktivitet, hvilket imidlertid kan skyldes, at det kun er elever fra 5. og 6. klasse fra disse skoler, der har udfyldt spørgeskemaet. I den anden ende af spektret er Heltidsundervisningen, ungdomsklassen og 10. klassecenteret, hvor 39 % og 37 % ikke går til nogen fritidsaktivitet. Når man ser på privatskolerne ligger både Andreasskolen og Sejergaardskolen relativt højt med henholdsvis 83 % og 86 %, der går til en fritidsaktivitet. Dette på trods af at elever fra alle klassetrin er repræsenterede på begge skoler. 13

16 2.1 Hvilke aktiviteter går de unge til? I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet bedt om at skrive, hvilke aktiviteter de går til, og de kunne notere op til fem svar. Når en elev går til flere aktiviteter, tæller vedkommende således med flere gange i de følgende tabeller. Det viser sig ikke uventet, at der er tale om en stor mangfoldighed. For at kunne overskue denne mangfoldighed har vi sammenfattet aktiviteterne i følgende liste med 15 aktivitetsemner opdelt efter størrelse : Type af fritidsaktivitet. Antal elever der går hertil og procent af de unge. Antal Procent Fodbold Individuelle sportsgrene* Gymnastik (inkl. zumba) Håndbold Motion (løb, svømning, cykling) Musik/ sang Ridning Dans Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Spejder Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Parkour mv Kreative aktiviteter** Anden * Fx Badminton, tennis, fægtning, atletik, sejlsport ** Fx tegning og teater/drama Fodbold går flest til, nemlig 34 % På andenpladsen kommer individuelle sportsgrene, fx badminton, tennis og atletik, med 18 %. På tredjepladsen kommer gymnastik, håndbold og motion med 12 %. 10 % går til musik/ sang og ridning. Dans, kampsport/ selvforsvar, fitness, spejder, holdsport, parkour og kreative aktiviteter dyrkes af få procent af de unge. 14

17 Type af fritidsaktivitet fordelt på køn. Procentfordeling af hhv. piger og drenge. Piger Drenge Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Der er nogle aktiviteter, som drengene dyrker oftere end pigerne: Fodbold, individuelle sportsgrene, kampsport, fitness og parkour. På den anden side dyrker pigerne oftere følgende aktiviteter end drengene: dans, motion, ridning, gymnastik og kreative aktiviteter. I forhold til klassetrin er der en række fritidsaktiviteter, hvor der kan ses en signifikant forskel mellem klassetrin. Det drejer sig om individuelle sportsgrene, dans, musik/sang, fitness, motion, kreative aktiviteter, spejder og parkour. Type af fritidsaktivitet fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Fodbold Individuelle sportsgrene* Dans* Musik/ sang* Kampsport/ selvforsvar Fitness mv.* Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling)* Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter* Spejder* Parkour mv.* Anden * Signifikant 15

18 Mens individuelle sportsgrene, musik/ sang og motion typisk dyrkes af eleverne i de yngste klasser, stiger andelen, der dyrker fitness, med alderen. Fodbold dyrkes af ca. en tredjedel på alle klassetrin, og fordelingen mellem klassetrin er også jævn ved dans, holdsport, håndbold og ridning. 2.2 Karakteristik af aktiviteterne De unge har beskrevet hver enkelt fritidsaktivitet, som de går til, nærmere via en række spørgsmål: Hvor meget tid de bruger på aktiviteten? Hvor meget det koster om året? Og hvem der betaler. Hvem der har fået dem til at gå til det? Hvorfor de har valgt aktiviteten? Hvordan det foregår? Når en elev går til flere aktiviteter, tæller vedkommende således med flere gange i de følgende tabeller. Hvor meget tid bruger du på det? Det første spørgsmål handler om, hvor meget tid deltagerne bruger på deres fritidsaktivitet. Vi har ladet de unge selv bestemme, hvad de forstår ved lidt tid eller megen tid, fordi vi vurderede, at de unge ikke var i stand til at svare tilstrækkeligt nøjagtigt på hvor mange timer og minutter, de bruger. Hvor meget tid bruger du på fritidsaktiviteter? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Total Vi kan konstatere, at de unge mener, at de bruger nogen tid på deres forskellige fritidsaktiviteter. Der er dog 34 %, som har svaret megen tid, og 21 % som har svaret kun lidt tid. Desuden har vi spurgt om de gerne ville bruge mere eller mindre tid, eller om de synes, at tidsforbruget var passende. Ville du gerne bruge mere tid på dine fritidsaktiviteter? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Total

19 Det skal bemærkes, at over en tredjedel gerne vil bruge mere tid på de fritidsaktiviteter de allerede går til. Godt halvdelen mener de bruger tilpas tid. Mens 9 % ville bruge mindre tid. Hvor meget tid de unge bruger fordelt på ønske om at bruge mere tid. Rækkeprocent. Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Total Der er en signifikant sammenhæng mellem, hvor meget tid de unge bruger på de enkelte fritidsaktiviteter og deres ønsker om at bruge mere eller mindre tid på det. Man skulle måske forvente, at dem, der bruger megen tid, ville ønske at bruge mindre tid, men det er ikke tilfældet tværtimod ønsker 40 % af de unge, der bruger megen tid, at bruge mere tid. Omvendt ønsker 23 % af de unge, der kun bruger lidt tid, at bruge mindre tid.. I det store hele synes de unge, at de bruger tilpas tid på deres fritidsaktiviteter, men en stor gruppe vil gerne bruge mere tid på dem. Type af fritidsaktivitet fordelt på brugt tid. Rækkeprocent. Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Tabellen viser hvilke fritidsaktiviteter, de unge opfatter, at de bruger megen eller lidt tid på. Det fremgår, at især fodbold og ridning er aktiviteter, som de unge bruger relativt megen tid på. Således mener 54 % af dem, der går til ridning, og 51 % af dem der går til fodbold, at de bruger megen tid på dette. De unge bruger også megen tid på håndbold, fitness og kreative aktiviteter. På den anden side giver ca. en tredjedel af dem, der går til motion, holdsport, gymnastik, spejder og individuelle sportsgrene, udtryk for, at de kun bruger lidt tid på det. 17

20 Type af fritidsaktivitet fordelt på ønske om at bruge mere tid. Rækkeprocent. Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Det er især de unge, der går til parkour, dans og fitness mv., der gerne vil bruge mere tid på deres fritidsaktiviteter. Omvendt vil 24 % gerne bruge mindre tid på spejder. Hvor meget koster det? Vi har også spurgt de unge om, hvor meget deres fritidsaktiviteter koster om året. Det skal bemærkes, at det er de unges eget bud på, hvad det koster dem at gå til den pågældende aktivitet. Nogle kan derfor også udover fx medlemskontingent have indregnet udstyr og udgifter til ture. Hvad koster det? Antal unge og procentfordeling. Antal besvarelser Procent Ved ikke Under 500 kr kr kr Mere end 2000 kr Total Ca. en tredjedel ved ikke, hvad deres fritidsaktivitet koster om året. Men blandt de, der ved hvad det koster, varierer udgiften. 39 % går til en fritidsaktivitet, som de har vurderet koster under kr. om året. 18

21 Type af fritidsaktivitet fordelt på pris. Procentfordeling af udgiften på de enkelte aktiviteter. Under 500 kr kr kr. Mere end 2000 kr. Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Den dyreste aktivitet er tydeligvis ridning, hvor 60 % siger, at det koster mere end kr. om året. I den billige ende af spektret finder man aktiviteter som motion og kreative aktiviteter. I interview fortæller nogle af de unge, at der er dyrt for dem at gå til fritidsaktiviteter der er kontingent, udstyr, tøj, udgifter til ture, til tøjvask osv. En anden siger: Det er super billigt, fx koster volleyball 550 kr. for en hel sæson. De muligheder jeg har kigget på, når det gælder sport, så er det ikke sådan, at man ikke kan betale sig fra det. Men hjemme hos os er 500 kr. for en hel sæson stadigvæk mange penge, fordi de skal betales med det samme og ikke bare hen over perioden. Men det er ikke dyrt ift. andre steder. Et andet spørgsmål er, hvem der betaler for fritidsaktiviteterne? Hvem betaler? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Mig selv Forældre Både forældre og mig selv Kommunen betaler Gratis Andet Total

22 Næsten tre fjerdedele af aktiviteterne bliver betalt af forældrene, mens 16 % betales af både forældre og unge. Der er også 1-4 %, hvor deltagelsen er gratis eller betales af kommunen. Kun 7 % af aktiviteterne betales af de unge selv. 2.3 Hvem har fået dig til at gå til det? Et interessant spørgsmål er, hvem, der har fået de unge til at gå til de forskellige fritidsaktiviteter. Der kunne vælges op til 3 svar i kombination. Hvem har fået dig til at gå til det? Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Har selv valgt det Venner Forældre Søskende Andre i familien Lærere eller pædagoger Andre I langt de fleste tilfælde har de unge selv valgt at gå til deres fritidsaktiviteter. Men i over en tredjedel af tilfældene spiller vennerne også en rolle, og i en fjerdel af tilfældene har forældrene haft betydning, ligesom søskende eller andre i familien har haft i nogle tilfælde. Måske lidt overraskende viser det sig, at lærere og pædagoger ikke har den store indflydelse. Hvem har fået dig til at gå til det opdelt på fritidsaktiviteter? Mulighed for op til 3 svar. Rækkeprocent. Selv valgt Venner Forældre Søskende Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Alle aktiviteter

23 De udprægede selvvalgte fritidsaktiviteter er fodbold, dans, ridning og gymnastik, mens musik/sang, fitness og spejder er eksempler på aktiviteter, som forældrene har indflydelse på. Venners påvirkning er især hvad angår spejder, håndbold, parkour, dans og fodbold. 2.4 Hvorfor går du til det? Et andet interessant spørgsmål er, hvorfor de unge går til de forskellige fritidsaktiviteter. De kunne angive op til tre årsager. Hvorfor går du til det? Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Det er sjovt Det er sundt Sammenhold/ fællesskab Konkurrence/ kampe Det ligger tæt på Forældre ønsker det Nemt at komme til Det er billigt Andre grunde Det hyppigste svar er det er sjovt - det har knapt 80 % de unge svaret. Det næst hyppigste svar er det er sundt, som halvdelen har svaret, og på tredjepladsen nævner 35 %, at det er på grund af sammenhold og fællesskab, at de deltager. 17 % nævner konkurrence/kampe. Kun 7 % har svaret, at det er fordi forældrene ønsker det, og ret få nævner mere praktiske grunde, fx at det ligger tæt på eller er nemt at komme til. Kun 3 % nævner det er billigt. I kategorien andet er nævnt en del begrundelser, bl.a.: - Fordi jeg elsker det! - Det er hyggeligt! - For at lære! For at blive bedre! - Fordi det interesserer mig! - Fordi jeg ikke havde andet at lave! - For at tabe mig For at få muskler! - Fordi turene er sjove! I interview fortæller en: Det er personerne der giver én grunden til at gå der. Hvis man ikke kan lide de andre, så gider man ikke gå der, selv om man rigtig gerne vil. 21

24 Hvorfor gør de det? Opdelt på fritidsaktiviteter. Rækkeprocent. Sjovt Sundt Sammenhold Konkurrence Forældreønske Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Andre aktiviteter I alt De fritidsaktiviteter, hvor flest synes det er sjovt, er: dans, ridning, fodbold og parkour. Dog ligger alle på 76 % og op på nær fitness og motion, der til gengæld scorer højest ud fra sundhedsargumentet. Kampsport adskiller sig. Sammenhold og fællesskab spiller især en rolle for dem, der er spejdere, dyrker håndbold, fodbold samt kreative aktiviteter. Konkurrence spiller generelt en noget mindre rolle, men er dog størst for håndbold og fodbold. Forældrenes ønske spiller en mindre rolle, men slår mest igennem i forhold til motion og kampsport/selvforsvar. 2.5 Forening eller privat Endelig er der stillet et spørgsmål om, hvordan fritidsaktiviteterne er organiserede. Hvordan foregår det? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Klub/ forening Privat firma Prøveaktivitet Vi planlægger selv Andet Total

25 Tabellen viser, at over to tredjedele (69 %) af aktiviteterne foregår i en klub eller en forening, mens 14 % foregår i et privat firma. Kun nogle få procent har nævnt prøveaktiviteter og selvorganiseret. I kategorien andet er bl.a. nævnt: - På en skole - I naturen - Musikskolen - Hjemme hos mig selv! Hos nogle venner (privat)! - I hallen - i svømmehallen Hvordan foregår det? Opdelt på fritidsaktiviteter. Rækkeprocent. Klub/ forening Privat firma Prøveaktivitet Planlægger selv Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Alle aktiviteter Andet Fitness mv., dans og ridning adskiller sig lidt fra de andre aktiviteter, fordi det ofte foregår i regi af et privat firma. Parkour mv. adskiller sig også lidt, fordi det ofte er selvorganiseret. 2.6 Frafald Alle de unge er blevet spurgt, om de gik til noget sidste år, som de ikke går til i år. Gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Nej Ja Total Der er 46 % af de unge, der er holdt op med en fritidsaktivitet inden for det seneste år, og som det fremgår nedenfor, er det overvejende unge, som går til flere aktiviteter, som har fravalgt nogle af deres aktiviteter. 23

26 Antal aktiviteter fordelt på gik du til noget sidste år? Rækkeprocent. Er ikke holdt op med en aktivitet Er holdt op med en aktivitet Total Det er kun 33 % af dem, der går til én aktivitet, der er holdt op, mens det er 50 % af dem, der går til 5 eller flere aktiviteter. Klassetrin fordelt på gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Rækkeprocent. Er ikke holdt op med en aktivitet Er holdt op med en aktivitet 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Der er en tendens til, at de unge i de store klasser holder mindre op, end de unge i de yngste klasser, men det hænger bl.a. sammen med, at de unge i de store klasser ikke går til så meget. Hvad gik du til sidste år? Kun unge, der er holdt op med aktivitet. Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden

27 18 % af dem, der holdt op med en aktivitet, holdt op med en individuel sportsgren, fx tennis eller badminton. 17 % holdt op med at gå til fodbold, og 13 % holdt op med at dyrke gymnastik. 9 % holdt op med at gå til motion eller håndbold. Er holdt op - kun de unge som pt. ikke går til noget Blandt de unge, der ikke går til noget i år, svarer 46 %, at de gik til noget sidste år, som de ikke går til i år. Gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Antal og procent. Antal besvarelser Procent Nej Ja Total Nedenstående tabel viser hvilke aktiviteter de unge, der ikke går til noget, deltog i sidste år. Hvad gik du til sidste år? Kun unge, der ikke går til noget. Højst tre svar. Antal og procent. Antal Procent Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Andre aktiviteter % har svaret, at de gik til fodbold, og 18 % at de gik til individuelle sportsgrene. 25

28 2.7 Selvorganiserede fritidsaktiviteter I det foregående har vi konstateret, at næsten alle former for fritidsaktiviteter dyrkes i en klub eller forening. Spørgsmålet er, hvor mange der dyrker noget regelmæssigt uden at være med i en klub eller forening. Dyrker du regelmæssigt noget uden at være i klub eller forening? Højst syv svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Dyrker ikke noget selvorganiseret Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skating Sejler Andet % af de unge dyrker ikke noget uden for klubber eller foreninger. Til gengæld spiller 36 % boldspil sammen med venner, 31 % løber og 18 % styrketræner. I mindre omfang er der 8 %, der svømmer, 4 % der dyrker parkour, 2 % skater og 1 % sejler. I kategorien andet er bl.a. nævnt - cykler - dans - fitness - går ture - hopper på trampolin - ridder - styrketræner Hvilke aktiviteter dyrker du uden for klub/forening? Opdelt på køn og klassetrin. Højst syv svar. Rækkeprocent. Dyrker ikke noget Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Piger Drenge klasse klasse klasse klasse klasse klasse Alle aktiviteter

29 27 % af pigerne deltager ikke i noget uden for klub eller forening, men det er kun tilfældet med 20 % af drengene. Drengene spiller oftere boldspil, styrketræner og parkour, mens pigerne oftere løber. Hvor ofte dyrker du aktiviteter udenfor klub/forening? Søjleprocent. Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skater I alt Hver dag gange/uge gange/uge Kun en gang i mellem I alt De mest ivrige er dem, der dyrker parkour og skater, hvor knapt halvdelen dyrker det hver dag. I den anden ende af spektret er svømning, som ikke dyrkes så ofte. Ind imellem er der boldspil, løb og styrketræning som dyrkes jævnligt. Andel, der gerne vil dyrke aktiviteten i klub eller forening. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skating Sejler Andet I alt Der er knapt en tredjedel af dem, der dyrker fritidsaktiviteter uden for klub og foreninger, der gerne ville dyrke det i en klub eller forening. Procentdelen varierer mellem de forskellige aktiviteter den er højest for dem, der dyrker parkour og mindst for dem, der løber. 2.8 Aktivitetsmønster organiseret og selvorganiserede Tabellen viser de unges aktivitetsmønster, dvs. om de går til noget nu, om de er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter eller om de ikke går til noget eller kun går i kommunal klub. 27

30 Samlet aktivitetsmønster fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total % går til noget nu, 22 % er aktiv på anden måde (selvorganiseret). Kun 9 % er ikke aktive, dvs. de går ikke til noget eller går kun i kommunal klub. Ser man på variationen mellem klassetrin, er der mellem 6 % og 9 %, der ikke er aktive i klasse, mens der er 18 % i 10. klasse. Der er ikke kønsforskelle. Andelen af unge, der går til noget, falder med alderen. Andelen, der er aktiv på anden måde, fx gennem selvorganiserede aktiviteter, stiger med alderen. Samlet aktivitetsmønster fordelt på skoler. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler

31 Der er en signifikant forskel mellem skolernem, når det gælder de unges aktivitet. På de tre folkeskoler Orø Skole, Udby Skole og Ugerløse Skole, hvor det kun er klasse elever, der har svaret, er der ingen, der ikke er aktive. På den anden side er der 12 % på Østre Skole, der ikke er aktive, på trods af at klassetrinene er de samme. Der er % fra 10. klassecenteret og heltidsundervisningen/ungdomsklassen, der ikke er aktive. Privatskolerne adskiller sig generelt fra gennemsnittet, idet andelen der ikke er aktive, ligger under gennemsnittet for alle skolerne, og andelen der går til noget generelt ligger over gennemsnittet for alle skolerne, med undtagelse af Sdr. Jernløse Lilleskole, der ligger et par procentpoint under gennemsnittet. 29

32 30

33 3 Brug af kommunale klubtilbud 3.1 Variation i klubdeltagelse mellem områder 24 % af de unge går i klub og 76 % går ikke i klub. Der er variation mellem klubdeltagelsen for elever på de forskellige skoler. Klubdeltagelse fordelt på skoler. Rækkeprocent og antal. Ja Nej N Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler Når man observerer folkeskolerne, er andelen af unge, der benytter klubtilbud, højest på Kundby Skole og Orø Skole, hvor der kun indgår elever fra klasse. På den anden side er der 91 % fra 10. klassecenteret, der ikke går i klub. Der er en langt mindre del af de unge, der går på privatskole, der går i klub, end der er af de unge, der går i folkeskole. 31

34 3.2 De som går i klub deltager i flere aktiviteter Blandt de unge, som ikke går til nogen aktiviteter, er der 82 %, som heller ikke går i kommunal klub. Antal aktiviteter fordelt på klubaktivitet. Rækkeprocent og antal. Går i kommunal klub Ja Nej N Ingen aktiviteter aktivitet eller flere aktiviteter I nedenstående tabel har vi set nærmere på den andel af de unge, som ikke går til en fritidsaktivitet. Hvordan fordeler de sig på klassetrin i forhold til om de går i klub eller ej? Der er tale om et mindre antal af unge, og andelene skal derfor ses i forhold til dette. En tredjedel af de unge fra 5. og 6. klassetrin, som ikke deltager i fritidsaktiviteter, går i klub, mens det kun gælder for en femtedel af klasserne. Kun enkelte fra 7. klassetrin går i klub af de, som ikke deltager i fritidsaktiviteter. Klubdeltagelse fordelt på klassetrin. Kun blandt de som har svaret nej til, at de går til en fritidsaktivitet. Rækkeprocent. Går i klub Går ikke i klub N: 5.klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Der er ikke forskel hvad angår køn og etnicitet og de unges klubdeltagelse. 3.3 Det er sjovt at gå i klub med vennerne I klub har de unge mulighed for at lave forskellige aktiviteter, også nogle som de ikke mestrer eller er særlig gode til. Adspurgt om hvorfor de går i klub, svarer over halvdelen af de unge, fordi det er sjovt, og fordi deres venner går der. Mens en større andel af de unge fra de yngre klassetrin har svaret, at de går i klub for at få nye venner, er der en større andel af de unge i de ældste klasser, der svarer, at det er på grund af sammenholdet og fællesskabet. 32

35 Hvorfor går du i klub? Fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl kl kl. Procent Det er sjovt Mine venner går For at få nye venner Det ligger tæt på Pga. sammenholdet For at få tiden til at gå Mine forældre ønsker det Nemt at komme til Andet N Der er ingen signifikante kønsforskelle i årsagerne til at gå i klub, og det samme gør sig gældende, hvis man sammenligner de unge, der mest taler dansk derhjemme, og de unge, der mest taler et andet sprog end dansk derhjemme. 33

36 34

37 4 Brug af biblioteker I Holbæk er der følgende biblioteker: Holbæk Bibliotek Jyderup Bibliotek Svinninge Bibliotek Tølløse Bibliotek Mandagtorsdag * 9-21* 9-21* Fredag * 9-17* 9-17* Lørdag * 9-17* 9-17* Søndag Lukket 9-17* 9-17* 9-17* * Jyderup, Svinninge og Tølløse Biblioteker har ikke betjening i hele åbningstiden Andelen af unge, der aldrig bruger biblioteket, er større i Holbæk Kommune end landsgennemsnittet I Holbæk er der en større andel piger, der kommer på biblioteket mindst en gang om ugen i forhold til den landsdækkende kulturundersøgelse fra Til gengæld er der en lidt mindre andel af drengene, der kommer på biblioteket mindst en gang om ugen i Holbæk end i kulturundersøgelsen. Samtidig er der en del færre drenge og piger fra Holbæk, der kommer mindst en gang om måneden på biblioteket end i kulturundersøgelsen. Der er ligeledes flere drenge og piger i Holbæk, der aldrig kommer på biblioteket, end der er i kulturundersøgelsen. Hvor ofte kommer de unge på biblioteket fordelt på køn. Søjleprocent Kulturundersøgelsen* Holbæk Drenge Piger Drenge Piger Mindst én gang/uge Mindst én gang/måned Sjældnere Aldrig I alt * Kilde: AKF, Kulturvaneundersøgelsen 2004 (Bille et al. 2005) 4.1 Alder og brug af bibliotek Forklaringen på den anderledes kønsfordeling i Holbæk sammenlignet med kulturundersøgelsen fra 2004 kan til dels skyldes, at kulturundersøgelsen omfatter børn og unge fra 7-15 år, mens undersøgelsen i Holbæk omfatter børn og unge fra klasse, dvs. en lidt ældre gruppe. I Holbæk kommer 17 % af de yngste fra 5. klasse på biblioteket mindst en gang om ugen og procentdelen falder jævnligt jo ældre klassetrin, der er tale om, med undtagelse af de unge i 10. klasse, hvor procentdelen er lidt højere end i 8. og 9. klasse. Omvendt stiger andelen, der aldrig kommer på biblioteket, med alderen. 35

38 Brug af bibliotek fordelt på klassetrin. Rækkeprocent Mindst én gang/uge Mindst én gang/måned Sjældnere 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Aldrig Besvarelserne viser, at blandt de, der sjældent eller aldrig bruger biblioteket, angiver 42 %, at det er fordi, det er kedeligt. Der er signifikant forskel mellem klassetrinene, idet der er 30 % fra 5. klasse, der synes at biblioteket er kedeligt, mens det er 53 % fra 10. klasse. Det er kedeligt. Rækkeprocent. N=1.361 Nævnt Ikke nævnt 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Total Flersprogede kommer oftere på biblioteket Af den følgende tabel ses det, at unge med flere sprog er hyppigere brugere af bibliotekerne, mens næsten tre fjerdedele af dem, der kun taler dansk hjemme, kun sjældent eller aldrig kommer på biblioteket. Brug af bibliotek fordelt på sprog hjemme. Rækkeprocent Mindst én gang/uge Mindst én gang/måned Sjældnere Dansk Både dansk og et andet sprog Mest et andet sprog Total Aldrig Brug af biblioteker fordelt på skoler Brugen af biblioteker varierer mellem skolerne i Holbæk Kommune, og der forekommer en signifikant forskel på det gennemsnitlige biblioteksbrug blandt de unge, der går i folkeskole, og de unge, der går i privatskole. Således går 30 % af de unge fra folkeskolerne aldrig på biblioteket, mens det tilsvarende gælder for 19 % af de unge fra privatskolerne. Omvendt er der 36

39 færre fra privatskolerne end fra folkeskolerne, der kommer på biblioteket mindst én gang om ugen det tyder på, at en større andel af de unge fra privatskolerne kommer på biblioteket, men ikke særlig tit. Biblioteksbrug fordelt på skoler. Rækkeprocent og antal. Mindst én gang/uge Mindst én gang /måned Aldrig Kommer ikke på biblioteket fordi det ligger for langt væk* Absalonskolen Gislinge Skole Jyderup Skole Kildebjergskolen Kundby Skole Nr. Jernløse Skole Orø Skole St. Merløse Skole Svinninge Skole Tuse Skole Tølløse Skole Udby Skole Ugerløse Skole Undløse Skole Østre Skole Holbæk 10. klassecenter Sjældnere Heltidsundervisningen/ungdomsklassen Total, folkeskoler Andreasskolen Sdr. Jernløse Lilleskole Sejergaardsskolen Stenhus Kostskole Tølløse Privat- og efterskole Total, privatskoler Total, alle skoler * Det er kun de unge, der sjældent eller aldrig kommer på biblioteket der har besvaret dette spørgsmål, og det er således procentdelen af denne del af de unge. Ser man på de enkelte skoler, er Ugerløse Skole overraskende, idet ingen af de unge har svaret, at de bruger biblioteket mindst en gang om ugen eller mindst én gang om måneden 25 % har derimod angivet, at de sjældent eller aldrig kommer på biblioteket, fordi det ligger for langt væk. På Kundby Skole, Orø Skole og Undløse Skole angiver ca. en tredjedel af de unge, at de sjældent eller aldrig kommer på biblioteket, fordi det ligger for langt væk. På trods af dette ligger disse tre skoler over gennemsnittet for hvor stor en procentdel, der kommer på biblioteket mindst én gang om ugen, men 37