Furesø Kommune har en række kommentarer til høringsudgaven, hvoraf nogle er af væsentlig og generel karakter. Dette er følgende:

Transkript

1 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Sendes med mail til klima@regionh.dk Furesø Kommunes kommentarer til høringsudgave af Klimastrategi for hovedstadsregionen Furesø Kommune har på møde i Miljø, Teknik og Erhvervsudvalget d. 12. januar 2012 drøftet Region Hovedstadens forslag til Klimastrategi for hovedstadsregionen. Furesø Kommune tilslutter sig, at Region Hovedstaden formulerer en fælles klimastrategi, som kan samle hovedstadsregionen og kommunerne i et regionalt fællesskab for at løfte klimaudfordringen, der ikke kender til kommunegrænser. Furesø Kommune vil bidrage til at finde fælles løsninger, og finder, at de spor, som klimastrategien udpeger, er relevante og aktuelle. Klimastrategien er velformuleret og fremtræder som et samlende dokument for kommunerne i hovedstadsregionen. 5. januar 2012 Stiager Værløse Tlf.: Fax: Sags nr Dok.nr Sagsbehandler: Lene W. Hartmann lwh@furesoe.dk Dir. tlf.: Furesø Kommune har en række kommentarer til høringsudgaven, hvoraf nogle er af væsentlig og generel karakter. Dette er følgende: Kommentarer vedr. opstilling af kvantitative mål for indsatsen En væsentlig det af reduktionen af energiforbruget kræver en indsats hos borgerne. Klimastrategien forholder sig under de enkelte spor til dette forhold, men borgerinddragelsen, specielt inden for områderne energirenovering og anvendelse af vedvarende energi i private boliger, samt klimavenlig transport, kunne med fordel trækkes tydeligere frem. Kommentarer om, at der bør tages højde for de demokratiske problemstillinger ved at udlægge en del af det kommende arbejde med strategisk energiplanlægning, el-bil-samarbejde og energirenovering af kommunale og regionale bygninger til en betalingsforening, nemlig Gate 21. Endvidere er der kommentarer til de spor, der er beskrevet i udkastet, hvor især kommentarerne til klimavenlig transport er omfattende. Kvantitative mål for indsatsen Furesø Kommune synes, at procesbeskrivelsen under de enkelte spor er god, fordi der opstilles mål for en klimaberedt region 2015, succeskriterier 2015 og handlinger. Det er også her, hvor det er kommunerne og regionen selv, der kan tage gennemføre handlingerne. Furesø Kommune anbefaler, at samarbejdet så vidt muligt gøres endnu mere konkret og målfast, og at der i strategien peges

2 endnu tydeligere på sammenhængen mellem indsats og resultat. Alternativt anbefales det, at der udstikkes en procesvej mod at etablere mere konkrete og målfaste handlingsplaner og et sæt af mål/vurderingskriterier, så man jævnligt kan måle, om indsatsen giver effekt. Dette gælder f.eks. effekten af el-bilsatsningen. Borgerinddragelse Borgernes indsats, især på områder som lokal afledning af regnvand, transportvalg, energieffektive bygninger, etablering af vedvarende energianlæg, både enkeltanlæg eller mindre fællesanlæg, samt indkøb/forbrug er fuldstændig afgørende for, at målene kan nås. Furesø Kommune anbefaler derfor, at denne vinkel i klimaindsatsen styrkes under de forskellige spor, alternativt at der udarbejdes et spor herom. Afsnittet p. 46 om rammer og implementering kunne være et af de steder, hvor der udstikkes veje for en borgerinddragelsesstrategi, samt en strategi for en facilitering af netværk for erfaringsudveksling mellem kommunerne. Samarbejde via Gate 21 Furesø Kommune vil understrege, at vi, uanset at vi i øvrigt synes, at Gate 21 er et godt initiativ og en god platform for samarbejde mellem mange parter, finder det betænkeligt, at Gate 21, som er en betalingsforening, på regionens og kommunernes vegne får en aktiv rolle i etablering af en interkommunalt grundlag for f.eks. den strategiske energiplanlægning, eller i regionale og kommunale indsats for energibesparelser. Det er her væsentligt, at Gate 21 er en forening, som i sit udgangspunkt er etableret for at lave udviklingsprojekter med et klimaog jobskabelsesformål i et samarbejde mellem kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner. Gate 21 bør ikke blive tillagt beslutningskompetencer, som gør de demokratiske processer uklare. Endvidere bør det afklares, hvordan situationen bliver for de kommuner, som kun er medlemmer og ikke partnere, hvis processen vedr. f.eks. en samlet strategisk energiplanlægning for hovedstadsregionen gennemføres i Gate 21 s regi. Hvordan skal disse kommuner få indflydelse og være medspillere i disse projekter? Vi har i øvrigt bemærket, at Gate 21 allerede har lagt en nyhed på deres hjemmeside om, at det nærmest allerede er besluttet, at Gate 21 tager denne arbejdsopgave på sig. Så vidt Furesø Kommune er orienteret, er dette vel ikke en realitet, før klimastrategien er endeligt vedtaget? Kommentarer til Sporet Klimaberedt region Kommunen er enig i, at samarbejde på tværs af myndigheder og med andre parter er essentielt for at imødekomme konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt at få konkretiseret succeskriterierne, så der kommer synlige resultater ud af projekterne. Dette vil øge engagementet og interessen. Kommunen har især bidt mærke i initiativet om vådområder som ressource. Det er et Side 2 af 6

3 meget aktuelt emne, som Kommunen mener, der er stort behov for at få analyseret. Kommentarer til sporet Klimavenlig transport Indledningsvist skal vi bemærke, at det rent læseteknisk og formidlingsmæssigt næppe giver mening for den borger, der vælger at læse klimastrategien, at indsatsområdet cyklisme stort set ikke er omtalt, når der i indledningen p. 19 står Klimavenlig transport rummer et stort potentiale for hovedstadsregionen, både i forhold til den overordnede klimaindsats og i forhold til øget livskvalitet for den enkelte borger, samt styrkede vækstmuligheder for erhvervslivet. Furesø Kommune foreslår derfor, at cyklisme og kollektiv transport nævnes tydeligere i strategien. Trængselsproblematikken. Strategiudkastet forholder sig overordnet til trængselsproblemet og den mulige etablering af betalingsringen. Furesø Kommune anbefaler, at hovedstadsregionen udfører en grundig analysere af mobiliteten i regionen med og uden betalingsringen og vurdere forskellige løsninger på trængselsproblematikken, herunder behovet for bedre kollektiv trafikbetjening. Den kollektive transport Sporet bør forholde sig mere konkret til mulighederne for at fremme en energieffektiv kollektiv transport, der i en tæt-bebygget region som hovedstaden er et oplagt alternativ til bilisme. Strategien bør være langt mere konkret i sin vurdering af mulighederne og i sin satsning herpå. Elementerne i disse vurderinger kan bl.a. være At det koordinerende samarbejde mellem kommuner, regioner og trafikselskaber styrkes med henblik på at forbedre og effektivisere den kollektive trafik og kombinationsrejser. At skabe bedre fremkommelighed for busserne ved hjælp af eksempelvis busbaner. At skabe hurtige forbindelser fra yderområderne ind til S-banen eller København, ved at indføre motorvejs-busser i nødsporene. At S-togsnettet og lokalbanerne udbygges og kapaciteten øges ved forskellige tekniske tiltag. At forbedre P-forholdene for både cyklister og bilister ved stationer og større busstoppesteder, især i yderkommuner ved endestationerne i S- togsfingrene og Lokalbaner. så folk har mulighed for at skifte mellem de grønne mobilitetsformer, dvs. fremme af kombinationsrejser. At der bygges superstoppesteder på de mest benyttede stoppesteder. Side 3 af 6

4 At der i tyndt befolkede områder etableres kørsel med Flextur eller lignende koncepter for at imødekomme transportbehovet i tyndere befolkede områder. At det bliver muligt at medtage cykler i bussen lidt mere i og imellem yderområderne af Region Hovedstaden, så man han cykle den ene vej og tage bussen den anden. Eller at man kan tage bussen, hvis det pludselig bliver dårligt vejr undervejs. En del af disse forslag kræver, at der planmæssigt skabes rum for nye fysiske anlæg. Disse kunne indarbejdes i klimastrategien i et eventuelt nyt afsnit om metoder til at anvende planloven i klimaindsatsen. Cyklen som et væsentligt klimaneutralt transportmiddel København og hovedstadsområdet har allerede et internationalt brand på cykelområdet. En satsning på cyklisme som indsatsområde vil understøtte og bygge videre på dette brand. Endvidere vil cyklen som transportmiddel også give en sundhedsmæssig og miljømæssig effekt. Furesø Kommune vurderer, at cyklen som transportmiddel kan komme til at dække en væsentlig del af det korte og mellemlange transportbehov, hvis infrastrukturen forbedres, og hvis muligheden for kombinationsrejser fremmes. Det er netop de samme korte pendlingsdistancer, som el-bilen også kan dække, jfr. Klimastrategien p. 20. Endvidere vil det reelt fjerne trængselsproblematikken, hvilket en overgang til elbiler ikke vil. Københavns Kommune har endvidere beregnet, at der er en væsentlig samfundsøkonomisk fordel ved cyklisme i forhold til bilisme. Beregningerne viser at den samfundsøkonomiske værdi ved at cykle er 1,22kr/cykel-km, mod en samfundsøkonomisk udgift på 0,69kr/bil-km. Disse økonomiske aspekter bør inddrages i klimastrategien. Sammenfatning vedr. sporet Klimavenlig transport På basis af ovennævnte kommentarer foreslår Furesø Kommune, at der formuleres følgende mål for klimavenlig transport 2025: Hovedstadsregionen er foregangsregion for udvikling af en klimavenlig transport. Inden for en kort tidshorisont skal der udvikles en samlet plan for at begrænse trængslen i hovedstadsområdet. Endvidere: Et regionsdækkende net af cykelsuperstier, der understøtter det internationale brand, som København har på cykelområdet, og som vil reducere trængslen, fremme sundheden, forbedre luftkvaliteten i regionen og fremme teknologiudvikling og grøn vækst, skal være planlagt senest i Side 4 af 6

5 Endvidere ændres det nuværende mål 2 med følgende tilføjelse anført i kursiv: Kommuner og region har indført flådestyring af egen vognpark og udskiftet egne bilparker til persontransport med elbiler, el-cykler, cykler eller andre klima- og miljøvenlige køretøjer. Endvidere foreslås succeskriterierne p udvidet med følgende: Der er etableret et dækkende net af cykelsuperstier i hovedstadsregionen senest i og Der er sat fokus på reduktion af trængslen, herunder ved fremkommelighedsprojekter og forbedring af mulighederne for kombinationsrejser. I 2020 er der etableret væsentligt forbedrede parkeringsmuligheder for både biler og cykler ved busstoppesteder, togstationer og langs motorveje, samt gennemført eksperimenter med stationscykler, erhvervscykelparkering mm. Afsnittet Kommunerne og region opfordrer staten til at suppleres med følgende: Ændre transportfradraget, så det fremmer klimavenlig transport. Kommentarer til sporet Omstilling af energisystemet Furesø Kommune bakker op om det overordnede mål om omstilling af energisystemet. Furesø Kommune finder, at det er meget væsentligt med tværkommunal koordinering af indsatsen, og at denne koordinering også omfatter juridiske og planmæssige aspekter. På lokalt plan har vi i 2011 vedtaget en strategisk energiplan for Furesø Kommune, og vi har godkendt et projektforslag for anlæg af fjernvarmetransmissionsledning fra Bagsværd til Værløse. På figuren på side 29 i regionens Klimastrategi er ledningen angivet med rødt som forbindelse mellem det grønne og det lyseblå område. Som et yderligere lokalt tiltag i Furesø undersøger Farum Fjernvarme muligheder for at etablere et geotermianlæg, som i givet fald vil være rendyrket vedvarende energi. Furesø Kommune vurderer endvidere, at sporet bør analysere en satsning på både store og små kollektive vedvarende energianlæg samt individuelle vedvarende energianlæg mere detaljeret og opstille handlingsplaner for de områder, hvor kollektiv forsyning ikke kan nå ud. Kommentarer til sporet Energieffektive bygninger Furesø Kommune er i gang med at energieffektivisere kommunens bygninger. Furesø Kommune har meddelt Region Hovedstaden/Gate 21, at vi er interesserede i at undersøge potentialet i en ELENA projektansøgning, hvor kommunen specielt er interesseret i de mulige stordriftsfordele2 der kan være i forbindelse med indhentning af tilbud. Furesø Kommune vil anbefale, at der i lighed med PV-Boost projektet om fremme af solceller i den kommunale bygningsmasse sikres en høj grad af synergi og videndeling med de meget kompetente medarbejdere, der allerede findes i kommunerne. Furesø Kommune mener, at borgerinddragelsesaspektet kunne styrkes i dette spor i klimastrategiudkastet. De kommunale bygninger står for under 5 % af den samlede CO2-emission i den geografiske kommune, og det er formodentlig i Side 5 af 6

6 samme størrelsesorden for kommunerne i resten af regionen. For Region Hovedstadens bygninger vejer sygehusene emissionsmæssigt tungt. Men det er alligevel ikke tilstrækkeligt til at knække CO2-kurven, at kommunerne og regionen går foran her. Der bør etableres samarbejde og videndeling om, hvordan man får inspireret borgerne til at gå i gang med at energirenovere deres boliger og bruge de vedvarende energiforsyningsformer, der allerede findes. Furesø Kommune vil anbefale, at der bruges ressourcer på denne dimension, og at der eventuelt søges om eksterne midler hertil. Under punktet Mål side 38 foreslås konkret tilføjet følgende: Region hovedstaden er foregangsregion med hensyn til borgerinddragelse og energirenoveringer af bygninger. Der skal opstilles redskaber, konkrete handlingsplaner, etableres samarbejdsfora og søges midler til at fremme borgernes viden og adfærd på dette område. Under punktet Anbefalinger side 38 foreslår Furesø Kommune, at der tilføjes følgende: Staten opfordres til at fjerne de afgiftsstrukturer, der forhindrer, at spildvarme fra f.x. køleprocesser kan udnyttes i eget regi, hos andre firmaer eller til opvarmning af boliger, samt Staten opfordres til at ændre lejelovgivningen, så der kan komme gang i energirenoveringen af det almene boligbyggeri og andet udlejningsbyggeri, samt anvendelse af vedvarende energikilder. Kommentarer til sporet Klimavenligt forbrug og indkøb Generelt er dette spor et sted, hvor borgerinddragelses-aspektet træder tydeligt frem. Regionen og kommunerne bør naturligvis gå foran, og de foreslåede initiativer, mål og handlinger er relevante. Samtidig bør der sættes fokus på borgerinddragelsen, især når redskaberne jfr. mål 2, er udviklet. Det foreslås derfor, at mål 2 bliver mål for Endvidere foreslås det, at der tilføjes et mål 3 om, at regionen i samarbejde med SKI og Forum for Bæredygtige Indkøb udvikler procedurer og værktøjer til klimavenlige udbud og indkøb for offentlige indkøbere i 2015, og at kommunerne fra 2017 forpligter sig til at følge disse procedurer. Procedurer skal efterfølgende deles med private indkøbere ved information og dialog. Side 6 af 6