Social ansvarlighed. Evaluering af en foredragsrække og opfølgningen på skolerne

Transkript

1 Social ansvarlighed Evaluering af en foredragsrække og opfølgningen på skolerne 2010

2 1 Kapitel 1 Introduktion Social ansvarlighed. Evaluering af en foredragsrække og opfølgningen på skolerne. Rapporten er udarbejdet i maj Rapporten er udarbejdet af Rådgivende Sociologer ApS for Peter Mygind. Rådgivende Sociologer ApS. Al henvisning til rapporten må kun ske med tydelig reference til Rådgivende Sociologer ApS. Kontakt vedrørende denne rapport: Rådgivende Sociologer ApS Anne Maria Foldgast amf@rso.dk

3 Kapitel 1 Introduktion 2 Indhold Kapitel 1 4 Introduktion 4 Baggrund 4 Evalueringens formål 5 Udvælgelse af skoler 5 Metode 6 Informanter 7 Skolernes baggrund og forudsætninger 7 Kapitel 2 9 Foredraget 9 Fortællinger 9 Julius og overfaldene 9 Kostskolen og mobning 10 Fuglen og mangfoldighed 10 Provokation og vold 10 Love tour og at hjælpe andre 10 En død mand på gaden 10 Handling og konsekvenser 11 Stemning og performance under foredragene 11 Rammerne for foredraget 12 Elevernes overordnede holdning til foredraget 12 Utraditionelle metoder 13 Om at finde balancen 13 Alderens betydning for udbyttet 13 Erfaringer med vold og mobning 15 Foredraget og den sociale ansvarlighed på skolen 16 Lærernes reaktioner på foredraget 17 Hvordan bruger lærerne foredraget? 18 Foredragets betydning for det sociale liv på skolen 18 Ikke alle vurderes at have haft et udbytte 19 Vedholdenhed og en kombination af tiltag 20 kapitel 3 21 Opfølgning 21 Opfølgningens karakter 21 Eleverne 21

4 3 Kapitel 1 Introduktion Lærerne 22 Det daglige arbejde med social ansvarlighed 23 Sammenfatning og anbefalinger 24 Anbefalinger 24

5 Kapitel 1 Introduktion 4 Kapitel 1 Introduktion Følgende rapport er en evaluering af foredragsrækken Social Ansvarlighed ved Peter Mygind. Evalueringen er bestilt af Trygfonden. Evalueringens formål er at belyse effekterne af foredragsrækken og skolernes opfølgning herpå. Et vigtigt omdrejningspunkt i evalueringen er at kaste lys over, hvilke redskaber eleverne oplever, de har fået med hjem fra foredragene med henblik på at undgå involvering i vold og mobning. Baggrund Peter Mygind har gennem skoleåret 09/10 holdt foredrag på en række udvalgte udsatte folkeskoler i Danmark. Med rådgivning fra Det Kriminalpræventive Råd - og med inspiration fra Marshal B. Rosenbergs bog om ikke-voldelig kommunikation - har foredraget handlet om at tage socialt ansvar og om at tage vare på hinanden. Foredraget tager udgangspunkt i Peter Myginds egne erfaringer med vold og mobning. Idéen med foredraget har været at vække eftertanke hos både elever og lærere og at give eleverne nogle værktøjer til at løse konflikter, rumme mangfoldighed samt undgå at blive involveret i vold og mobning. Intentionen har også været, at skolerne skulle følge op på foredraget, således at foredraget ikke stod alene men snarere blev startskuddet til en dialog på skolerne om en eller flere af foredragets tematikker. Inden foredraget har skolerne fået udleveret plakater, foldere og pjecer fra de organisationer, som Peter Mygind har tilknytning til: Natteravnene Børnehjælpsdagen Børnetelefonen FN børnerettighederne/menneskerettighederne Et eksempel på materiale er nedenstående fra Børne Telefonen:

6 5 Kapitel 1 Introduktion Formålet med udleveringen af materialerne har været at informere eleverne om deres rettigheder og muligheder for at få hjælp, hvis de eksempelvis oplever vold i hjemmet. Målgruppen for foredraget har primært været elever i udskolingen af folkeskolen dvs klasse. Skolerne blev udvalgt i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og Peter Mygind. Evalueringens formål Evalueringens formål er at få indsigt i, hvorvidt eleverne har fået det ønskede udbytte af foredraget og opfølgningen på skolen. Har eleverne fået konkrete redskaber til at håndtere vold og mobning? Og har de fået redskaber til undgå vold og mobning? Udvælgelse af skoler For at modtage et foredrag var det på forhånd sat som betingelse, at skolen skulle indgå i evalueringen, såfremt skolen blev udvalgt hertil. Et udvælgelseskriterium for skolerne, der skulle indgå i evalueringen, var blandt andet geografi. Der er blevet tilstræbt en geografisk spredning, således at fire af evalueringens skoler ligger på Sjælland, to ligger i Jylland og to på Fyn. Da der ikke har været efterspørgsel på foredraget hverken i København eller Odense, er der til evalueringen udvalgt skoler i forstæder til København, i Nyborg og i Århus. Alle skolerne har inden foredraget skullet udfylde et skema med en række baggrundsoplysninger. Disse oplysninger er blevet brugt til at sikre en forskelligartethed blandt de skoler, der indgår i evalueringen. I evalueringen indgår i alt 8 af de 45 skoler, som har modtaget foredraget om social ansvarlighed.

7 Kapitel 1 Introduktion 6 Metode På de 8 udvalgte skoler er der blevet observeret under foredraget, og efterfølgende er en gruppe på tre elever og en lærer blevet interviewet på hver af de udvalgte skoler. Alle observationer og interviews er foretaget af en konsulent fra Rådgivende Sociologer. Gruppeinterview med elever Observation af foredrag Enkeltinterview med lærere Evaluering Observationerne har skullet bidrage til at belyse, hvordan foredraget umiddelbart er blevet modtaget af eleverne og til at give indsigt i, hvordan formidlingsformen har fungeret for denne målgruppe. Under observationerne blev der taget noter til brug i evalueringen. Gruppeinterviewene med eleverne har skullet bidrage til at få indblik i målgruppens synspunkter og holdninger til temaet, formidlingsformen og effekten af foredraget. Elever og lærere er interviewet hver for sig på baggrund af forventninger om forskellige reaktioner hos de to grupper samt forventninger om, at forskellene i reaktionerne bedst ville træde frem, hvis grupperne blev interviewet adskilt. Dog har læreren i to tilfælde overværet interviewet med eleverne. Formålet med enkeltinterviewene med lærere har været at få indblik i lærernes deres personlige synspunkter og holdninger til temaet, formidlingsformen og effekten af foredraget. Interviewene med elevgruppen og lærerne er foretaget efter opfølgningsprojekterne i klassen, hvilket vil sige 2 til 3 uger efter foredraget. Det har givet elever og lærere rum og mulighed for at reflektere over foredragets indhold. Interviewene har haft en varighed på min. Der blev til observationerne og til interviewene udarbejdet:

8 7 Kapitel 1 Introduktion 1. Observationsguide 2. Interviewguide til lærerne 3. Interviewguide til eleverne Informanter De interviewede elever har været ligeligt fordelt på piger og drenge, og der er interviewet elever fra 5. til 9. Klasse. De interviewede lærere er hovedsageligt SSP kontaktpersoner på skolen. Der er dog to interviews med lærere, som er klasselærere, og som ikke har yderligere tilknytning til det kriminalpræventive arbejde på skolen. Alle der er blevet interviewet er oplyst om, at de har fuld anonymitet i evalueringen, hvilket især synes vigtigt for de elever, som selv har været udsat for vold og mobning. Anonymiteten har gjort, at eleverne har talt åbent om de problemer, der er i deres klasse. Alle interviewene er blevet båndet. Skolernes baggrund og forudsætninger En vigtig forudsætning for at forstå elevernes udbytte af foredraget er at kende til de meget forskellige forudsætninger eleverne og skolerne har. Skolerne, som har deltaget i evalueringen, har meget forskellige forudsætninger hvad angår elevgruppens problemer, skolens politikker og personaleressourcer i form af kontaktpersoner/ssp medarbejdere. At skolernes udgangspunkt er forskelligt, må forventes at have haft betydning for effekten af foredraget, da det blandt andet har haft indflydelse på særlig opfølgningen. De elever, hvis hverdag er påvirket af frygt for at blive udsat for mobning og vold, møder Peter Mygind med et andet udgangspunkt end de elever, der føler, at der bliver taget hånd om deres problemer af de voksne. På nogle skoler er man opmærksomme på - og gode til - at stoppe konflikter tidligt i forløbet og eleverne stoler på, at de kan hente en lærer til at hjælpe med at løse konflikten, hvis de ikke kan løse den selv. Men det er ikke alle steder det er sådan. På flere af skolerne er der elever, der oplever, at deres lærer ikke ønsker at gå ind i konflikter og henviser eleverne til at løse konflikterne selv. Det sker også, selv om der er tale om mobning. Angsten for at komme i skole og blive involveret i slåskampe eller blive udsat for mobning eksisterer blandt flere af eleverne. På en af skolerne giver eleverne udtryk for, at det er meget normalt, at man går og truer hinanden for sjov. På en anden skole er det en del af elevernes dagligdag, at de skal kigge sig over skuldrene, når de går rundt.

9 Kapitel 1 Introduktion 8 Man skal kigge sig over skulderen og sådan noget når man går, det er noget vi er opvokset med. Så det gør vi. (8. klasse) Der er således inden foredragene stor forskel på de enkelte skoler både i forhold til konfliktløsning og konfliktniveau. Elevernes og lærernes udsagn peger også i retning af, at der på nogle skoler er stor forskel på, hvordan elever og lærere oplever konfliktniveauet i klassen og på skolen. Således kan eleverne på en skole opleve et højt konfliktniveau, mens dette ikke er tilfældet fra lærernes side.

10 9 Kapitel 2 Foredraget Kapitel 2 Foredraget Foredraget Social Ansvarlighed handler om, hvordan eleverne aktivt kan gøre noget i forbindelse med mobning eller vold. Peter Mygind giver, med udgangspunkt i egne erfaringer, eleverne en række redskaber til, hvordan de skal agere i forskellige situationer. Foredraget er opbygget omkring fortællinger fra Peter Myginds liv, som alle skaber opmærksomhed omkring en problemstilling. Igennem fortællingerne fremføres der en række moraler og redskaber til at tackle mobning og vold - både som offer og gerningsmand. Fortællinger Følgende er en kort beskrivelse af de fortællinger, der indgår i Peter Myginds foredrag: Julius og overfaldene Julius er Peter Mygind søn, som har været offer for to umotiverede overfald. Fortællingen er delt op i to: Første fortælling handler om det første overfald på Julius ved Svanemølle Station. En gruppe drenge råber til Julius, om han har en kniv. Julius stopper op for at tale med gruppen og bliver overfaldet. Julius får ingen hjælp fra de forbipasserende voksne til trods for at klokken er 16, og der er fyldt med mennesker på stationen. Budskabet i fortællingen er, at Julius for det første glemmer at mærke efter, da drengene råber ham an, og at han i den situation skulle have valgt at fortsætte i stedet for at stoppe op. For det andet handler fortællingen om, at man skal gøre noget, når man ser mennesker i nød. Peter Mygind opfordrer til, at man ringer til politiet og ikke selv sætter livet på spil. Anden del af fortællingen om Julius handler om det andet overfald på ham en måned efter det første. Her taler Julius med en dreng på Hellerup station, siger farvel og står på toget, hvorefter han igen møder drengen igen på den næste station. Den fremmede dreng er nu sammen med 12 andre drenge, og drengegruppen overfalder Julius, tager hans mobil og flere beklædningsgenstande. En ældre dame kommer forbi. Hun gør ikke noget, men stopper op for at samle den hundelort op, som hendes hund har lagt. Da Julius kommer fri, løber han hjem, og Peter Mygind oplever efterfølgende, hvordan frustrationen og vreden over overfaldene påvirker hele familien. Ud fra denne fortælling trækker Mygind nogle pointer ud, som handler om vigtigheden af at lytte til sig selv, således at man kan mærke farlige situationer og undgå dem.

11 Kapitel 2 Foredraget 10 Kostskolen og mobning Peter Mygind blev som 13årig sendt på en schweizisk kostskole af sine forældre. Fortællingen handler om, hvordan mobning i yderste konsekvens kan føre til selvmordsforsøg, og hvordan alle - også dem som bare ser på - har ansvar for at stoppe mobningen. Moralen i historien er, at man skal være aktiv og tage ansvar i forhold til sine medmennesker. Fuglen og mangfoldighed Denne fortælling handler om den dag, Peter Mygind blev hentet af sin mor der var klædt ud som en to meter høj fugl. Peter Mygind bruger denne historie til at fortælle om det spændende i at være forskellige. Pointen er, at det er vigtigt, at man imødekommer mangfoldigheden, vel vidende at det også kan være svært at være anderledes. Provokation og vold Som barn var Peter Mygind til fætter/kusine fest i Vordingborg. Under en tur bag på sin fætters cykel, ser han en lokal dreng ordne sin knallert. Mygind råber bonderøv efter ham og sender ham en fuckfinger. Den lokale dreng møder senere op og giver Peter Mygind tæsk, så han brækker næsen to steder og stadig den dag i dag har mén. Peter Mygind bruger denne historie til at involvere tilskuerne. Han spørger ud i salen: Hvorfor kom drengen og slog mig?. Han forklarer efterfølgende, at det ikke er ok at slå, selv om man er blevet provokeret, samt at det er vigtigt at tænke, at det man giver ud kommer tilbage, og endvidere at det som virker sjovt for en selv kan gøre andre kede af det. Love tour og at hjælpe andre Peter Mygind tager hvert år på love tour med sin kone Lise. Et år på vej til lufthavnen opdager de, at der ligger en ung mand på vejen. Taxachaufføren nægter at stoppe, fordi han mener, der er risiko for, at personen kan være en morder. Det lykkes alligevel at få taxaen stoppet, hvorefter de følger manden hjem. Peter Mygind bruger historien til at forklare, at det er vigtig at hjælpe ens medmennesker. En dag får man måske selv brug for hjælp. Derudover opfordrer han de unge til at tænke over, hvad de putter i hovedet af stoffer og alkohol. En død mand på gaden Med udgangspunkt i et TV-program, fortæller Peter Mygind om danskernes villighed til at hjælpe andre mennesker. TV-programmet omhandler et forsøg, hvor en mand spiller død på Kongens Nytorv. Forsøget går nu ud på at se, hvor mange der går forbi, før nogen forsøger at hjælpe den døde mand. Historien bruges til at aktivere publikum; Hvor mange tror I der går forbi, inden de hjælper ham?. Eleverne gætter højt og lavt og bliver på denne måde delagtiggjort i foredraget. Der er i alt 73 personer, som går forbi. Ingen af eleverne gætter det de skyder langt under.

12 11 Kapitel 2 Foredraget Handling og konsekvenser Flere gange under foredraget trækker Mygind en tråd til pointen om, at ens handlinger har konsekvenser. Hvis man laver noget kriminelt har det konsekvenser og kan i det yderste tilfælde betyde, at man bliver tvangsfjernet eller kommer i ungdomsfængsel. Noget som blandt andet skete for tre af de drenge, som overfaldt Julius anden gang. I det følgende beskrives hvad elever og lærere har fået ud af foredragene, samt hvordan der er blevet fulgt op på foredragene ude på skolerne. Beskrivelsen er en kombination af erfaringerne fra observationerne og de refleksioner, som eleverne og lærerne efterfølgende giver udtryk for i interviewene 2-3 uger efter foredragene har fundet sted. Stemning og performance under foredragene Under foredragene var stemningen alle steder meget koncentreret om Peter Myginds fortællinger. Stemningen skiftede hele tiden mellem det alvorlige og det sjove, hvilket var med til at fastholde elevernes opmærksomhed. Han havde bare sådan en fed energi på scenen, det var rigtig fedt, ligesom noget koncertagtigt noget og ikke som et kedeligt foredrag (8. klasse) En væsentlig del af foredraget er Peter Myginds performance, hvor han - ved hjælp af stemmen og et meget energisk kropssprog - fastholder og styrer publikums opmærksomhed. Alle i vores klasse var helt oppe og køre over det, og synes det var godt (8. klasse) Under foredragne er det meget tydeligt, hvordan eleverne bliver fastholdt i koncentrationen ved hjælp af gode råd og bandeord, og samtidig formår Mygind også at skabe ro og stilhed omkring de meget alvorlige emner. Der er specielt meget stille omkring fortællingerne om overfaldene på Julius. Det ville slet ikke have den samme effekt, hvis det var inspektøren der stillede sig op. Det ville bare være kedeligt, og så ville man slet ikke høre efter (8. klasse) Temaet giver dog også anledning til en række smarte bemærkninger fra bagerste række. I løbet af foredragsrækken udvikler Mygind strategier til at stoppe uro - blandt andet indføres truslen om en 20 minutters lang krammer,

13 Kapitel 2 Foredraget 12 som oftest bliver anvendt overfor de hårdere drenge på bagerste række. Denne trussel er meget effektiv. Enkelte episoder skiller sig kraftigt ud fra de øvrige foredrag. Den ene episode var, da der under foredraget udviklede sig en slåskamp på forreste række. Dette skete samtidig med, at Peter Mygind var ved at forklare, at det man selv gør overfor andre, er det man får tilbage. De involverede elever forlod efterfølgende foredraget sammen med en lærer og foredraget forsatte, selvom stemningen var rystet. En skole adskilte sig meget fra de andre skoler hvad angik andelen af børn med anden etnisk baggrund end dansk. På denne skole var der ikke ret mange, som kendte Peter Mygind. Dette til trods oplevede eleverne et stort udbytte. På de øvrige skoler var der mange af eleverne, der tillagde kendiseffekten stor betydning, fordi det for eksempel skaber legitimitet i forhold til at tale om mobning og andre sociale problemer. Jeg tror, at folk ser op til ham fordi han er kendt og derfor virker det bedre (8. klasse) Kombinationen af emnet og Peter Myginds anderledes måde at gå til eleverne på har den umiddelbare effekt, at der er en stor opmærksomhed og koncentration fra elevernes side en koncentration, der er til stede uanset om eleverne kender til Peter Mygind eller ej. Rammerne for foredraget Rammerne under foredraget har stor betydning for elevernes koncentration, og derved også for uroen under foredraget. Ved de første foredrag var der ikke stillet krav til rammerne - udover at der skulle opstilles lydanlæg. Senere blev det tilføjet, at eleverne skulle sidde på stole, da det øger koncentrationen. Til de foredrag hvor eleverne sad/lå på gulvet, var der flere elever som sov og pigegrupper, der nussede hår. Elevernes overordnede holdning til foredraget Generelt forholder eleverne sig meget positivt til foredraget. De oplever, at det er lærerigt og underholdende på samme tid. Eleverne har forud for foredraget haft forskellige forventninger til foredraget som form. På den ene side er der de elever, der er glade for foredrag som undervisningsform og som mener, at flere hører efter, når der kommer en person udefra, som går op i det emne der snakkes om. Disse elever mener, at foredrag krydrer hverdagen, der som regel er karakteriseret ved klasseundervisning, og de oplever, at det er sjovt at komme lidt ud af klassen. På den anden side er

14 13 Kapitel 2 Foredraget der en gruppe elever, der har en forestilling om, at foredrag kan være utrolig kedelige. Da vi hørte, at der kom èn der holdt det der foredrag, så tænke jeg åhh, det bliver sådan noget kedeligt noget, hvor der bare er én, der står og snakker til os. Men det var faktisk rigtig sjovt og vi måtte og grine og sådan noget. Så man behøver ikke at tage alting seriøst (5. klasse) Utraditionelle metoder En af de ting, som flere elever bed mærke i, var at Peter Mygind benytter sig af utraditionelle metoder til at opnå og fastholde elevernes opmærksomhed. Som det mest fremtrædende eksempel herpå nævnes den utraditionelle morgenkrammer. En elev sagde bl.a.: Jeg synes det var godt det med at give en morgenkrammer. Nu har jeg nogen i klassen, hvor vi giver hinanden en krammer hver dag (5. klasse) Som nævnt er morgenkrammeren noget, der har en effekt på de urolige elever. Og som citatet viser, tager nogle af eleverne efterfølgende morgenkrammeren til sig, som en del af deres omgang med hinanden. Om at finde balancen Trods den store begejstring for Peter Myginds foredrag, hvor den humoristiske tone blev fremhævet som noget positivt, var der dog også nogle elever, der synes, at det humoristiske på nogle punkter blev grænsende til det useriøse: Nogen gange synes jeg godt, at han kunne være lidt for unge med de unge (5. klasse) Nogen af drengene tog det ikke seriøst, fordi det var for fjollet (7. klasse) Humor vurderes altså både som et godt og effektivt redskab til at fastholde elevernes opmærksomhed, men kan samtidig være det, der gør, at nogle elever taber koncentrationen, idet det ikke bliver seriøst nok. Der er tale om en fin balance, som kan være svær at finde, da humor jo også er individuelt. Alderens betydning for udbyttet Den pointe som de fleste elever gør opmærksom på, at de har taget med sig fra foredraget, er pointen om at mærke efter i maven. At man skal passe på sig selv, lytte til sin mave og mærke efter.

15 Kapitel 2 Foredraget 14 Hvorvidt eleverne oplever at de har lært noget nyt afhænger meget af deres alder. Det er især de yngste klassetrin, som har lært noget nyt. Som en af eleverne siger om at vise ansvar over for nogen, man ikke kender: Det jeg har lært er, at man ikke bare skal køre videre, hvis man ser én ligge på gaden. Så skal man ringe til politiet. Eller hjælpe dem, hvis det fx er en dranker. Så kan man tage dem hen til en bænk, eller spørge hvor de skal hen, eller spørge om man skal ringe til nogen, de kender (5. klasse) Eller i forhold til mobning i klassen: Man kunne bruge mange af tingene til noget, fordi vi har en i klassen, der blev mobbet meget, så har vi kunnet bruge Peter Myginds foredrag meget til det. Også til det der trivselsuge (5. klasse) På den måde kan man sige, at det for de yngste var ny viden, de fik med sig fra foredraget. For de ældre klasser, drejede det sig mere om, at de fik skærpet deres opmærksomhed eller opfrisket en viden, som de allerede havde, hvilket følgende udsagn fint illustrerer: Jeg har ikke lært noget nyt, men det går mere op for én (7. klasse) Elev A: Det er ikke fordi det er meget lærerigt, for det er jo ting, som man godt kunne tænke selv Elev B: men det påvirkede en til at tænke mere over det. Man bliver mere klar over det, og tænker mere på det, når han forklarer om ting, man ved i forvejen (9. klasse) Det er ikke sådan helt vildt lærerigt, det var jo ting man godt vidste i forvejen. Men man tænker lidt mere over det (9. klasse) Nogle af eleverne har også lært nogle meget konkrete ting. En elev vidste ikke, hvem hun skulle gå til af lærerne, hvis der var problemer. Det lærte hun, da Peter Mygind nævner navnet på skolens SSP kontaktperson under foredraget, så eleverne får en bestemt person at kontakte. En anden elev nævner, at han har lært, at man bare skal give sine ting, hvis man bliver overfaldet, og at man skal hjælpe, hvis man ser noget der ikke burde ske eller ringe til politiet. Til en anden gang ved man, at man skal gøre noget selv [ringe efter hjælp] i stedet for at vente på, at andre gør det (9. klasse)

16 15 Kapitel 2 Foredraget Foredragene var som udgangspunkt forbeholdt udskolingsklasserne, men dette blev ikke respekteret af skolerne. Det betød, at der til flere foredrag var elever helt ned til 4. klasse til stede. De forskellige aldersgrupper har haft forskelligt udbytte af foredragene, idet de yngste har lært noget nyt, og de ældste har fået opfrisket deres viden og skærpet deres opmærksomhed omkring de foredragets problematikker. Dog skal man være opmærksom på, at foredraget ikke er tiltænkt de mindre klasser, og der var derfor nogle af de yngste elever, som blev skræmt af foredraget. Det var særlig historien om Julius, der gjorde indtryk og gav eleverne en følelse af, at virkeligheden rykkede tæt på, som følgende udsagn illustrerer: Jeg vidste ikke, at hvis man blev overfaldet, at så folk bare ville stå at kigge på. Jeg havde regnet med, at de gjorde noget. Det er lidt skræmmende (5. klasse) Man lærte ligesom, hvor galt det kunne gå og at det kunne gå udover uskyldige (6.klasse) Det er som om, at foredraget for de yngste kan virke særlig voldsomt, idet de ikke på forhånd har haft refleksioner over, at vold kan gå ud over helt uskyldige mennesker. En af lærerne peger også på Peter Myginds sprogbrug som en indikator for, at foredraget i sin nuværende form nok ikke er tiltænkt de yngste aldersgrupper: Det var svært for nogle af de laveste klassetrin - 5., 6. Klasse - at forstå nogle af ordene. Men de tror godt, at de ved, hvad han mente (Lærer) Om end alle aldersgrupper får noget ud af foredraget, er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan virke skræmmende på de yngste aldersgrupper. Erfaringer med vold og mobning Der er desværre mange af eleverne, som har personlige erfaringer med mobning og trusler om vold. En dreng fra 5. klasse har været væk fra skolen i en uge, fordi han blevet truet og mobbet. En anden siger: Jeg blev mobbet i en tid. Sidste år blev jeg mobbet af mange af drengene fra klassen, hvor selv pigerne, selvom om de er mine venner gjorde de ikke noget, fordi de ikke så ville de ikke blande sig ind i det, så jeg stod helt alene med det (7. klasse)

17 Kapitel 2 Foredraget 16 Det er påfaldende, at mange af eleverne oplever mobning som noget, man står alene med, og som man ikke snakker med nogen om, når man bliver udsat for det. Samtidig er der flere af eleverne, der kender til, at andre er blevet mobbet, uden at have grebet ind: Jeg er ikke selv blevet mobbet og jeg mobber heller ikke sådan. Men jeg har set nogle blive mobbet, og så tænker jeg bare godt det ikke er mig (8. klasse) Det er således et udbredt kendskab til vold og mobning men meget begrænset viden om, hvordan man skal håndtere situationerne, både hvis man selv bliver mobbet eller har kendskab til at andre bliver mobbet eller udsat for vold. Jeg kender et par stykker, der er blevet overfaldet, men jeg er ikke selv blevet overfaldet. Men jeg har aldrig hørt om at det skulle hjælpe at ringe til politiet (9. klasse) I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvorvidt elever og lærere oplever at foredraget har haft en betydning, hvordan man håndterer vold og mobning. Foredraget og den sociale ansvarlighed på skolen De fleste af eleverne oplever, at foredraget har været medvirkende til at færre elever bliver mobbet eller truet med vold, fordi foredraget er med til at få sat mobning og vold på dagsordenen: Det hjalp vores klasse meget, fordi folk lyttede meget (7. klasse) Jamen jeg håber, at han [mobberen]også har tænkt over noget (7. klasse) Det er dog ikke helt klart, i hvilket omfang eleverne selv har brugt foredraget til at ændre deres egen adfærd. Det handler nok snarere om, at foredraget har sat en proces i gang. Som en elev svarer på et spørgsmål om, hvorvidt vedkommende selv har ændret adfærd i forhold til social ansvarlighed: Nej, men jeg har tænkt over det (7. klasse) Der er dog også flere, der peger på, at der er grupper, som ikke kan nås gennem foredrag. Jeg tror, at nogle af de store er ligeglade med det. I hvert fald nogle af dem fra 8., som går rundt og skræmmer alle mulige

18 17 Kapitel 2 Foredraget børn om aften. Det var også nogle af dem, som gik under foredraget (6. klasse) Den direkte effekt af foredraget om social ansvarlighed ser ud til at være, at Peter Mygind får tematiseret nogle problematikker omkring social ansvarlighed, vold og mobning, der er med til at sætte nogle tanker i gang hos eleverne. Samtidig er der dog også en erkendelse af, at der måske er nogle grupperinger for hvem foredraget ingen effekt har. I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvad lærerne mener om foredraget. Lærernes reaktioner på foredraget Lærerne er meget begejstrede for foredraget. Det er især Peter Myginds engagement og evne til at formidle det alvorlige budskab med humor, som lærerne fremhæver. Lærerne siger om Peter Myginds måde at holde foredrag på bl.a.: Han begejstrer! (lærer) Han gav eleverne noget, som gjorde at de havde lyst til at sige noget til foredraget (lærer) Lærerne er såvel som eleverne begejstrede over selve den form, som Peter Mygind bruger i sit foredrag. En af lærerne siger endda: Jeg var dybt imponeret over, at han kunne holde børnene fanget (lærer) Samtidig ser lærerne, at Peter Mygind har en fin fornemmelse for, hvad der rører sig i de unge mennesker: Han ramte plet med børnene, fordi det han taler om er noget af det, de har oplevet og vil komme til at opleve. Og det han kunne holde dem fast en hel klokketime, det er fantastisk, i hvert fald på vores skole, hvor der er mange af eleverne, som kommer fra socialt belastede hjem og der er mange tosprogede (lærer) Lærerne mener også, at Peter Mygind var i stand til at fænge eleverne ved at komme med utraditionelle budskaber: Han får fat i flere facetter af et ungdomsliv, for eksempel det med morgenkrammer. Hvordan er det nu lige, at børnene kommer af sted om morgen, og hvad med dem som ingen forældre har (lærer)

19 Kapitel 2 Foredraget 18 Endvidere mener lærerne, at kombinationen af en slags optræden og formidlingen af et vanskeligt emne lykkedes godt: Han brugte alle midler og det var i orden for budskabet var klart (lærer) Hvordan bruger lærerne foredraget? Lærerne bruger foredraget til at starte en dialog med eleverne om social ansvarlighed. Eleverne har redskaberne, men de ved ikke, hvordan de skal bruge dem. Foredraget kan bruges til at få en dialog omkring det (lærer) Foredraget skaber legitimitet i forhold til at tage svære emner op i klassen og giver nye perspektiver på problemstillingerne i klassen. Lærerne fremhæver især det positive i, at der bliver brugt konkrete eksempler fra hverdagen, som eleverne kan forholde sig til. Det batter noget, når det er noget, de kan forholde sig til (lærer) Nogle lærere savner dog flere konkrete redskaber, som eleverne kan gøre brug af. Dette efterspørges især i forhold til de yngste elevgrupper. Foredragets betydning for det sociale liv på skolen Lærernes oplevelser af elevernes udbytte er meget forskelligartede. Overvejende finder lærerne, at eleverne får et stort udbytte, hvor de meget konkret kan mærke positive ændringer i det sociale liv i skolen. Foredraget har bl.a. givet eleverne nogle konkrete redskaber i forhold til, hvad man skal gøre og hvem man skal kontakte: Eleverne har lært det at hente hjælp både i skolen og udenfor (lærer) I forhold til mobning på skolen siger en lærer: Jeg synes, det giver lidt afkast på klassen. Jeg tror folk tænker lidt mere over det, når man grænser til at mobbe, fordi så siger nogen, at det kan være at den og den bliver ked af det (lærer) En af grundene til, at eleverne lader sig påvirke er ifølge en af lærerne, at foredraget er personligt:

20 19 Kapitel 2 Foredraget Det påvirker eleverne, fordi det er personligt (lærer) Og som det er blevet nævnt i forbindelse med elevernes udsagn, er der også bred enighed blandt lærerne om, at foredraget nok primært er med til at sætte nogle refleksioner i gang hos eleverne: Det skaber større bevidsthed hos eleverne (lærer) - og dermed også er med til at skabe forandringer på længere sigt: På sigt virker det, fordi de kan huske det (lærer) Flere lærere påpeger endvidere vigtigheden af, at Peter Myginds foredrag ikke bliver en enkeltstående behandling af de problemstillinger, der tages op. Ifølge lærerne er det vigtigt, at budskabet gentages, og at det løbende tages op på nye måder og af nye folk: Budskabet skal hele tiden gentages - ellers batter det ikke. Dvs. at der efter noget tid skal nye kræfter til udefra, der kommer og fortæller om social ansvarlighed. Det er ikke fordi eleverne glemmer det, men fordi de skal holdes tæt til problemstillingen (lærer) Ikke alle vurderes at have haft et udbytte Indledningsvis blev det nævnt, at skolerne havde forskellige forudsætninger i forhold til konfliktniveau og konfliktløsning. Derfor oplever nogle lærere også, at de har med så svære grupper af elever at gøre, som ikke er så nemme at påvirke. Dem fra 9. Klasse, som er uden for rækkevidde, dem hjælper det ikke på (lærer) Der var også nogle af eleverne, der var inde på, at der må formodes at være en gruppe, der ikke lader sig påvirke. Til gengæld er der også, ifølge en af lærerne, en gruppe der kan være med til at være frontløbere i forhold til at sige fra: Den gruppe som har fået meget ud af foredraget er mellemgruppen. Dvs. den gruppe som ligger socialt mellem de svage og de stærke. Det er dem som har fået styrken og redskaberne til at sige fra overfor vold og mobning (lærer)

21 Kapitel 2 Foredraget 20 Vedholdenhed og en kombination af tiltag Lærerne peger på flere forskellige punkter, der skal forbedres for at skabe en større ændring i elevernes sociale ansvarlighed og derved reducere vold og mobning i skolen. Peter Myginds foredrag nævnes som et blandt flere forskellige tiltag, der kan virke: Mere fokus, som foredraget med Peter Mygind (lærer) Foredraget bør derfor ikke stå alene, og der skal løbende følges op på læringen fra foredraget, hvis det skal have en vedblivende effekt: Foredraget er en god måde at sætte noget i gang, men det kræver meget af lærerne, at de holder fast i den nye tanke gang og ikke falder tilbage (lærer) Af andre tiltag til at reducere vold og mobning i skolen, peger lærerne på behovet for en forbedring af fritidstilbuddene og forældrekontakten, samt at der i højere grad bliver sat fokus på temaet på skolerne og givet mulighed for at der kan komme inspiration og viden udefra. Mere fokus og inspiration udefra Fritidstilbud Bedre forældrekontakt Afslutningsvis vendes fokus mod erfaringerne med den opsamling, der har fundet sted efter hvert foredrag.

22 21 kapitel 3 Opfølgning kapitel 3 Opfølgning Der er i tilbuddet til skolerne fremsat en række betingelser for at modtage foredraget, herunder at skolen forpligter sig til at lave opfølgning i klasserne. Følgende omhandler elevernes og lærernes oplevelse af, hvordan indholdet i foredraget kan anvendes til et videre arbejde i klassen, samt hvordan opfølgningen har bidraget til en diskussion af social ansvarlighed. Opfølgningens karakter Karakteren af opfølgningen varierer meget på de enkelte skoler og klassetrin. På nogle skoler bliver der skrevet essays, på andre skoler tages en enkelt snak i klassen, og andre skoler igen vælger at anvende foredraget som kick off på en større emneuge. Der var dog også to af skolerne, som slet ingen former for opfølgning havde, ej heller en efterfølgende snak. Følgende er uredigerede uddrag fra essays skrevet af to elever i 8. klasse: Ud over alle de negative ting i showet, som fik folk til at tænke meget, var der også en hel del sjov og ballade. Over halvdelen af hans show blev grinet igennem. Især det med, at han flirtede med pigerne mens han stod på scenen, og det med at han blærede sig med at han havde en lækker krop, når han var så gammel var meget sjovt Jeg har ikke selv prøvet det, men en af mine venner har prøvet det, og når man går i byen sammen med ham, er det som om han frygter noget, og selvfølgelig har jeg ondt af ham, han skal da leve sit liv trygt, og det kan man nok ikke ved at blive overfaldet. Min ven fortalte mig at da det var han blev overfaldet var der ingen der ringede efter hjælp eller noget, der gik cirka 60 stykker forbi uden at gøre noget, hvad er det for et samfund vi lever i, jeg håber da at vi kan lave om på det som alle mennesker i Danmark kan være trygge Eleverne I interviewene med eleverne er det tydeligt, at opfølgningens karakter og intensitet har betydning for graden af deres refleksion og samlede udbytte. Opfølgningen kan deles op i tre niveauer: 1. Emneuge 2. En enkelt begivenhed i form af en snak, stileskrivning eller andet i klassen 3. Ingen opfølgning

23 kapitel 3 Opfølgning 22 Ud af de otte skoler var der to, som havde valgt ikke at foretage nogen form for opfølgning. Det var tydeligt, at eleverne på disse skoler ikke havde reflekteret over foredraget efterfølgende til trods for at de interviewede elever på disse skoler var blandt de ældste i målgruppen. De elever, som har arbejdet mere intensivt med emnet synes, at det har været rigtig spændende. Eleverne fortæller blandt andet, at det er gået op for dem, hvad mobning er, og at det fik dem til at tænke mere over social ansvarlighed, fordi de skulle sætte sig ind i andres eksempler på mobning og overfald. Opfølgningen synes bedre, jo mere konkret den bliver. En gruppe elever nævner, at der på deres skole blev lavet en fysisk konflikttrappe, som tydeliggjorde konfliktniveauet og løsningen for eleverne. Den blev desværre fjernet efter endt konfliktuge, hvilket var ærgerligt, mener eleverne. Lærerne Der er meget forskellige forståelser af, hvorvidt foredraget skal stå alene eller ej. Nogle lærere mener, at foredraget skal bruges som et kick off til et længere forløb på skolen og i klassen. Andre mener, at skolen skal holde sig tilbage, således at man ikke forstyrrer de oplevelser, som eleverne har haft med foredraget og i stedet integrere foredragets indsigter i den daglige undervisning.

24 23 kapitel 3 Opfølgning Flere af lærerne fortæller, at de hele tiden vender tilbage til foredraget, som et fælles referencepunkt, når de skal tale om social ansvarlighed i klassen. Årsagen til at den ene af skolerne ikke har lavet opfølgning er, at man her mener, at opfølgningen bliver for meget, og at temaet skal være en del af hverdagen i stedet for et projekt. Temaerne skal behandles i en helt normal skolekontekst. Mine erfaringer er, at det med at have længe forløb, det virker ikke. Men når det bliver så fokuseret på temaet, så ryger den på auto pilot for eleverne, hvorimod den lille daglige dosis, fungere bedre (lærer) Andre mener, at foredraget ikke kan stå alene og opfølgningen er meget vigtig. Peter Mygind anskues her som en slags igangsætter. Samtidig nævnes det dog, at mulighederne for opfølgning afhænger meget af, hvilke ressourcer skolen/klassen har. Det daglige arbejde med social ansvarlighed Alle lærere føler, at de arbejder med social ansvarlighed i dagligdagen. Men der er stor forskel på karakteren af dette arbejde. Nogle skoler arbejder konkret med temaet i forhold til stoleopsætningen i klassen, mens andre skoler arbejder med det mere tematisk i form af diskussioner, rollespil og skriftlig fremstilling.

25 kapitel 3 Sammenfatning og anbefalinger 24 Sammenfatning og anbefalinger Det samlede indtryk fra observationerne og vurderingerne af foredraget fra lærere og elever er meget positivt. Både lærere og elever oplever at foredraget er relevant og nærværende, og at de har fået noget ud af det. Desuden er der stor beundring for Peter Myginds måde at gribe et svært emne an på. Foredraget tager udgangspunkt i personlige og nærværende historier som eleverne kan relatere sig til Der i foredraget lagt stor vægt på formidlingen, således at det er underholdende og sjovt, trods emnets alvor, hvilket medfører at eleverne inddrages og fastholdes under foredraget Foredraget legitimerer samtaler om klassens sociale ansvarlighed Lærerne kan bruge foredraget direkte i klassen Eleverne reflekterer over social ansvarlighed Eleverne har fået nogle konkrete redskaber i form af viden om, hvad man gør, hvis man overværer vold Utraditionelle metoder, som morgenkrammeren, fænger eleverne. For at sikre at der opnås optimal effekt af foredragene peger evalueringen endvidere på, at det positive udbytte er afhængigt af at man: Sikrer opfølgningen på skolerne og sikrer et højere engagement om opfølgningen. Dette er vigtigt fordi foredraget ikke bør stå alene og eleverne skal have mulighed for at diskutere nogle af de voldsomme ting i foredraget Tager hensyn til at foredraget har de ældste elever som målgruppe og kan virke voldsomt på de yngste Sikrer, ar der er de rigtige fysiske rammer til stede under foredraget Anbefalinger Evalueringen giver anledning til at stille en række anbefalinger for eventuelle fremtidige foredrag. Anbefalingerne udspringer af en generel meget positiv evaluering af foredragsrækken og handler derfor om, hvordan man kan styrke samarbejdet med skolerne.

26 25 kapitel 3 Sammenfatning og anbefalinger Det kunne være en idé at udvikle et foredrag, der er målrettet de yngre aldersgrupper Det kunne være en idé at udvikle et idékatalog over forskellige former for opfølgning på foredraget Det kunne være en idé at sikre at emnet løbende tages op, således at emnet for vedvarende opmærksomhed

27 kapitel 3 Sammenfatning og anbefalinger 26