Den Kriminalpræventive Dag

Transkript

1 Den Kriminalpræventive Dag 2011 Se hvad der skete da 500 eksperter og fagfolk mødtes i Esbjerg

2 Har du set vores nye hjemmeside? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. tv., 2600 Glostrup Fotos: Thomas Jensen, Operate Ulla Skov, DKR Tryk: Prinfo Holbæk DKR-nr.: ISBN: August 2011 Kopiering tillladt med kildeangivelse 2 Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen Oplag: 2.300

3 Den Kriminalpræventive Dag 2011 Hvordan forebygger vi ungdomskriminalitet? Indhold Ungdommen er mere lovlydig 4 Spots fra dagen 6 Workshop #1: Inddragelse af civilsamfundet 8 Workshop #2: Den gode primære forebyggelse 9 Workshop #3: Ungesamråd 10 Workshop #4: Voldens sociale slagside 11 Workshop #5: Bander og grupperelateret kriminalitet 12 Workshop #6: God løsladelse 13 Præsentation af stande 14 De nominerede projekter 17 Børn af indsatte 17 Fodbold i Esbjerg Øst 18 Mohammed skal også dyrke sport 19 Rap redder unge 20 Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 21 Efterskrift 22 3

4 Kriminaliteten blandt de unge er ikke steget siden 2005, fastslår Flemming Balvig i sin nye ungdomsundersøgelse. Ungdommen er mere lovlydig Ungdomsundersøgelsen blev præsenteret i Esbjerg Musikhus. Min undersøgelse viser, at der er en klar sammenhæng mellem trivsel i skolen og lovlydighed. De unges skolegang er især vigtig for, om de bliver indblandet i alvorlig kriminalitet eller ej. Gode skoleforhold mindsker risikoen for, at den unge begår alvorlig kriminalitet, og øger samtidig sandsynligheden for, at unge helt afholder sig fra tyveri, hærværk og vold mv., siger Flemming Balvig. Han er manden bag ungdomsundersøgelserne og var en af hovedtalerne på Den Kriminalpræventive Dag i Esbjerg den 29. marts Ungdomsundersøgelsen Lovlydig Ungdom er seneste skud på stammen af ungdomsundersøgelser, der tidligere er gennemført i 1979, 1989, 1999 og Kriminalitet er blevet unormalt - Der er i løbet af de seneste årtier sket en polarisering af de unge i den forstand, at der er blevet relativt færre, der kriminalitetsmæssigt placerer sig i mellemgruppen af småkriminelle, hvori de fleste unge tidligere befandt sig. Billedet er blevet mere sort-hvidt, forklarer Flemming Balvig. For første gang i historien er kriminalitet blandt børn og unge statistisk set blevet unormalt. Det er ikke de småkriminelle børn og unge, der længere udgør flertallet, men derimod de helt eller næsten helt lovlydige børn og unge. Afstanden mellem de unge, der udøver kriminalitet, og de, som ikke gør, er i dag blevet betydelig større. - Enten har man begået relativt alvorlig kriminalitet hvilket typisk også betyder, at man har begået relativ megen kriminalitet eller også har man været og er særdeles lovlydig i hvert fald i forhold til de kriminalitetsformer, der indgår i ungdomsundersøgelsen Lovlydig ungdom, fortæller professor og forsker ved Københavns Universitet Flemming Balvig. Årsager til fald i ungdomskriminalitet Øget kontrol med og overvågning af tingene ( situationel kriminalprævention ) De rige børn og unge (de seneste år) Den kontrollerede barndom Den fremtidsdisciplinerede ungdom (især tidligere) Mindskede flertalsmisforståelser (de seneste år) Samfundets civilisering Hvis kriminaliteten blandt børn og unge skal falde yderligere, er det ifølge Flemming Balvig vigtigt at have endnu mere fokus på trivsel og rummelighed i skolen. 4

5 Hvorfor falder kriminaliteten? Ifølge Flemming Balvig skal faldet i ungdomskriminaliteten forklares ud fra flere faktorer. Bedre overvågnings- og sikringsmetoder i det offentlige rum har gjort det vanskeligere at ødelægge og stjæle. Desuden tilbringer børn og unge mere tid i institutioner, og det gør, at de er under mere opsyn. Bedre økonomiske levevilkår i befolkningen generelt gør, at børns og unges behov for at begå kriminalitet falder. Hvorfor fx stjæle, hvis du kan få, hvad du ønsker af dine forældre? En ny livsstil har udviklet sig hos børn og unge, hvor man er mindre optaget af, hvad der er sjovest lige nu, og mere optaget af, hvad der er bedst på længere sigt, siger professoren, hvis undersøgelser er gennemført ved, at elever i folkeskolens 8. klasser i Gladsaxe, Allerød og Nordjylland siden 1989 har udfyldt anonyme spørgeskemaer. Skoletrivsel er afgørende For at sikre den positive udvikling i ungdomskriminaliteten er børns og unges trivsel i folkeskolen af afgørende betydning. Den vigtigste årsag - ikke den eneste, men den vigtigste - til at unge i og omkring den kriminelle lavalder havner i relativt alvorlige kriminalitetsproblemer, er dårlig skoletrivsel. - Skoletrivsel er selvfølgelig vigtig i sig selv men når jeg fremhæver den her, er det også fordi skoletrivsel har en stærk sammenhæng med andre vigtige forhold. Jo bedre man synes om at gå i skole, desto større sandsynlighed for, at man vil fortsætte med uddannelse ud over folkeskolen, og derfor desto bedre muligheder for et godt voksenliv, siger Flemming Balvig og fortsætter: - det tal jeg næste gang, når selvrapporteringsunder- Børne- og ungdomskriminaliteten i Danmark Faldende tendens i op mod et kvart århundrede Faldet er ujævnt ( bølger ) Tilsvarende tendens(er) i andre lande Omfatter bredt spektrum af (straffelovs)overtrædelser, men næppe alle Stærkest for mindre alvorlig kriminalitet Stærkest blandt de mindst kriminelle Måske den mest lovlydige ungdom i det sidste halve århundrede eller nogensinde? søgelserne skal gennemføres formentlig i 2015 personligt vil være mest spændt på, er ikke et af de mange kriminalitetstal, men derimod andelen af børn og unge, der synes vældig godt om at gå i skole. Skulle det vise sig, at min teori ikke holder altså at øget skoletrivsel ikke fører til mindre kriminalitet så gør det jo ikke så meget for trivsel i skolen er vel et af de vigtigste ønsker, vi kan have for vores børn og unge, slutter Flemming Balvig. 5

6 SPOTS fra dagen Om Den Kriminalpræventive Dag Arrangementet, der blev afholdt 29. marts i Esbjerg Musikhus, var den første kriminalpræventive dag nogensinde. Der var deltagere - 34 stande, heraf en udendørs - 6 workshops, alle afholdt 2 gange Den Kriminalpræventive Dag skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der sættes fokus på aktuelle kriminalpræventive emner. Målgruppen for dagen er medlemmer af kreds- og lokalråd og andre aktører og øvrige interesserede på det kriminalpræventive felt. 500 engagerede deltagere var med til at gøre arrangementet til en festlig dag. Taler blev holdt, vindere blev udnævnt, ny forskning blev fremlagt, og nye kontakter blev knyttet. Dagen bød på gode foredrag, workshops og besøg i de mange stande. Der blev spillet både rap og ballader og der blev udvekslet gode ideer og visitkort. Vi ses til næste år. 6

7 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvor tilfreds er du overordnet set med Den Kriminalpræventive Dag ikke tilfreds meget tilfreds Det sagde deltagerne om Den Kriminalpræventive Dag: Godt initiativ. Jeg var glad for min beslutning om at deltage. De mange mennesker som er samlet fra branchen giver udviklingsmuligheder. Rigtig god dag med meget spændende indhold. Eneste kritikpunkt var, at der ikke var afsat tid nok til workshops. Udmærket dag, hvor man møder kollegaer m.fl. og deler viden og hvordan ser det ud hos jer. En dag, som gerne må fortsætte. Jeg vil påpege, at jeg fik flere nye relevante kontakter på mødet, hvilket gør mødet til et godt redskab for at udvide sit netværk til gavn for det kriminalpræventive arbejde fremover. Rigtigt god dag i alle henseender. Godt for en Københavner at møde jyske kriminalpræventive personer. Så skift endelig mellem Kbh. og Jylland Der var ikke meget tid til standebesøg mellem de forskellige workshops. Det kunne være rart med lidt mere tid til disse stande og generelt til networking. Mere praktisk kriminalpræventivt arbejde og ikke så meget forsknings præsentation. Flemming Balvigs oplæg var for mig topscoren over alle - vigtigt med en sådan kvalificeret person på en så stort anlagt dag! 7

8 Seks forskellige workshops præsenterede indsatser og initiativer, der strakte sig fra den tidlige indsats over hjælpen til unge, der har afsonet en dom og er på vej ud i friheden. Deltagerne havde mulighed for at tilmelde sig to workshops i løbet af eftermiddagen, og her kunne de diskutere, hvordan lokale aktører bedst muligt koordinerer arbejdet på alle stadier til gavn for de unge. Workshop #1 Inddragelse af civilsamfundet Det lokale kriminalpræventive arbejde afhænger tit af indsatser fra myndigheder og samarbejde myndigheder imellem. Der ligger et stor potentiale i at skabe et større engagement i civilsamfundet, som også kan bidrage markant til arbejdet. På workshoppen diskuterede deltagerne, hvordan myndigheder inden for det lokale kriminalpræventive samarbejde i højere grad kan aktivere og understøtte civilsamfundets engagement. Tania Ellis talte om, hvad der driver det frivillige arbejde både i forhold til borgeres og virksomheders engagement: Civilsamfundets frivillige samfundsengagement skal ses i lyset af den sociale megatrend, der bygger på værdierne etik, ansvarlighed, bæredygtighed og mening. Den sætter sit præg på både borgere og virksomheder. De sociale medier skaber nye muligheder for at engagere frivillige i at udvikle socialt innovative løsninger. Hvad driver de frivillige? Muligheden for at kunne bruge sit talent på nye måder Videregive sin viden og erfaringer til andre Det meningsfulde arbejde Hvad driver virksomhederne? Samfundsengagement kan styrke forretningen det giver mening, også fra et bundlinje perspektiv. Brand og tiltrækningskraft den samfundsengagerede virksomhed. At det ikke kun er god forretning, men også den rigtige måde at drive virksomhed på. De sociale medier giver mulighed for at inddrage civilsamfundet på nye måder skaber transparens, to-vejs kommunikation og social innovation. Fælles diskussion Deltagerne diskuterede herefter en række spørgsmål, hvor bla. disse temaer gik igen: I kommunen er det ofte de samme mennesker, der inviteres ind i rådene. Der er behov for at tænke nyt og bredere, eksempelvis invitere NGO erne, de lokale erhvervsdrivende, og dem, der ved, hvor skoen trykker, med i centrale råd og organer. Socialarbejderne lægger selv barrierer ud for samarbejdet og inddragelse af civilsamfundet. Udfordringen er at definere, hvem der har ansvaret, hvis den frivillige fejler. Hvem tager over, når ildsjælen forlader projektet? Det er tryggere at lade være. Det kaotiske frivillige harmonerer ikke med den kommunale kontrol, dokumentation, ansvar og nul-fejls-kultur. Det skal der gøres op med, eller det skal tænkes ind i de strukturer, man tilbyder, hvis man ønsker at styrke civilsamfundets rolle i det lokale kriminalpræventive arbejde. Deltagerne diskuterede bl.a. disse spørgsmål: Hvor placeres ansvaret for samarbejdet? Hvem skal tage initiativet? Koster det noget og sparer vi noget? Hvem kan bruges? Hvorfor skulle de gøre det? Og deltagerne gav bl.a. disse input: De frivillige løser nogle problemer, som ellers ikke bliver løst Det er et supplement ikke en erstatning Der skal etableres en platform, der kan rumme det kaotiske og sikre gennemsigtighed for de frivillige Der skal være et klart mål Hvem skal styre det? Økonomiske gevinster for virksomheder med socialt ansvar 8 Indlæg på workshoppen: Prof. Dr. Christian Pfeiffer, stifter af den første Bürgerstiftung i Hannover. Tania Ellis, specialist i sociale businesstrends.

9 Workshop #2 Den gode primære forebyggelse Workshoppen havde fokus på trivsel og på fællesskabet som kriminalitetsforebyggende faktorer. Der blev præsenteret tre forskellige eksempler på det tidlige forebyggende arbejde. Workshoppen tog udgangspunkt i social kapital, og i hvordan forebyggelse af risikoadfærd - med inddragelse af ALLE børn og ikke kun de børn som er på vej ud i kriminalitet - kan udforme sig. Chefkonsulent Morten Greve bestyrede workshoppen på baggrund af sine kompetencer som projektleder for Folkesundhed og Kvalitetsudviklings opgaver. - Den primære pointe i mit eget korte indledningsoplæg var, at det er vigtigt ikke at reducere implementering til et spørgsmål om ledelses-commitment (om end dette naturligvis er yderst vigtigt). Spredning, tilpasning og fastholdelse af god praksis i en ny kontekst er et håndværk, som kræver en indsats på mange niveauer, og som ofte befordres af kendskab til implementeringsmetodik, mener Morten Greve. - Som VISO-leverandør bidrager jeg i øjeblikket til at understøtte udvikling af fremadrettede forebyggelsesplaner med sigte på børne- og ungekriminalitet i en række kommuner. På baggrund af disse erfaringer er det mit indtryk, at der knytter sig en særlig udfordring til at ramme den rigtige balance mellem hensynet til etablering og fastholdelse af gode, respektfulde relationer til forældre til udsatte børn og unge, på den ene side, og varetagelsen af barnets tarv på den anden. Barnets Reform indskærper det sidstnævnte hensyn, og kommunernes børnepolitikker er generelt og på det principielle plan rettet ind på dette, men erfaringen fra bl.a. en række konkrete sagsforløb indikerer, at især aktører i almensystemet fremdeles oplever denne afvejning som meget udfordrende, sagde Morten Greve. Fokus på de mindste børn - Efter min vurdering er der for det første et stort potentiale i yderligere at styrke forebyggelsesarbejdet på 0-6-års-området i en del kommuner. Ikke mindst handler det om at få bragt bekymringssager og, om nødvendigt, underretninger tidligt ind i egnede tværfaglige fora med henblik på en kvalificeret drøftelse samt evt. udredning og indsats. I den anden ende af forebyggelsesspektret kan der gøres mere for at arbejde målrettet med de mere eller mindre marginaliserede grupper af børn og unge, som finder ind i et samvær og fællesskab omkring forskellige former for problemadfærd, herunder ikke mindst misbrugsadfærd, på stadig større afstand af en god og tillidsfuld voksenkontakt. - For mig at se var workshoppens mest markante budskab, at det virksomme kriminalitetsforebyggende arbejde kan antage mange former, og at det derfor er vigtigt at tænke forebyggelsesbegrebet bredt. De tre oplæg i forbindelse med workshoppen havde forskelligt indhold og forskellige umiddelbare målgrupper, men anviste alle konkrete bud på initiativer, metoder og organisationsformer, som kan give inspiration til aktørerne på området. - Det var især øjenåbnende at blive præsenteret for de interessante bud på en aktiv indsats i forhold til udvikling af social kapital i børnegrupper, forældregrupper m.m., som har været en del af det netop afsluttede Aarhus-Eksperimentet. Hele dette aktivitetsfelt er yderst lovende, og endnu i sin vorden i mange kommuner, sagde Morten Greve. Indlæg på workshoppen: Inddrag.nu ved Birgit Mortensen fra Servicestyrelsen. Aarhus Eksperimentet ved Annie Beck og Lise Jönsson, Aarhus Kommune. Gitte Adamsen og Birgit Christensen, Trivselsforum & SSP samarbejde, Aalborg Kommune. Chefkonsulent Morgen Greve. 9

10 Workshop #3 Ungesamråd Hvorfor er det en god ide med ungesamråd, der kan koordinere indstillinger til domme for kriminelle unge? Hvordan kan vi kvalificere forløbet i ungesamråd, så det bliver til gavn for de unge, og så samrådet gør myndighedernes arbejde nemmere og mere smidigt? På workshoppen kunne deltagerne få inspiration til, hvordan den overordnede koordination af ungesamråd sikres lokalt, og praktiske redskaber til at arbejde videre i de lokale ungesamråd. Ungesamråd kan gøre en mærkbar forskel for de meget belastede unge. Ungesamrådene laver koordinerede indstillinger, som retten kan vælge at følge. Dette giver mulighed for tidligt at sikre et forløb, hvor flest mulige forhold omkring den unge er medtænkt. To forskellige eksempler på samråd blev præsenteret på workshoppen. Fyns Ungesamråd har rødder tilbage til 1987, mens samrådet i Esbjerg er forholdsvis nyt. Deltagerkreds, sagstyper og målgrupper er forskellige i de to samråd. Dommer Kirsten Mathiesen holdt et indlæg om Ungesamråd set fra dommernes synspunkt. Dommerne mener, at det er en god ide med indstillingerne, og selvom de ikke er bundet af samrådenes indstillinger, følger de dem i langt de fleste tilfælde, da de har tillid til samrådenes vurdering. For at indstillingerne fra ungesamrådet skal være et brugbart arbejdsredskab for dommerne, er der dog nogle forudsætninger, som skal være opfyldt, mener Kirsten Mathiesen: - Det er vigtigt, at der sidder en person i ungesamrådet, som kender den unge. Dermed kan dommerne have tillid til, at anbefalingerne er passende. - Der skal være penge i kommunen, så dommerne kan se, at indstillingen kan lade sig gøre. Det kan fx sikres ved, at kommunens repræsentant i samrådet har den rette kompetence. - På grund af dommernes produktivitetskrav skal anbefalingerne fra samrådet komme ret hurtigt. Ellers finder dommerne selv på sanktioner. - Dommerne skal kunne se, at sanktionerne er fremadrettede, og at de vil medvirke til at få den unge ud af kriminalitet. Erik Hykkelbjerg, politiassistent Midt- og vestjyllandspoliti/viborg Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag? Jeg er her for at få inspiration til det forebyggende arbejde, noget af det, som vi går og arbejder med til daglig. Er der nye tiltag, noget vi kan tage med hjem? Der er mange på det forebyggende område, derfor er det vigtigt at møde hinanden og lade sig inspirere. Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement? Jeg synes, at Balvigs oplæg var rigtig godt. Oplægget gav mange oplysninger, som vi godt kan tage med hjem og analysere samt bruge i vores arbejde. Det, jeg får med herfra i dag, er desuden noget netværk, snakke med samarbejdspartnere og fagligt input. - Mine vigtigste pointer fra workshoppen er, at indstillingerne fra Samrådene bliver anerkendt og fulgt af domstolene, og at der er opnået gode resultater med Ungesamrådene i de kommuner, hvor Ungesamråd allerede er blevet etableret, sagde Kirsten Mathiesen. - Det er min fornemmelse at alle virkelig brænder for at gøre en indsats for at forhindre kriminalitet, navnlig hos de unge, mener Kirsten Mathiesen. 10 Indlæg på workshoppen: Kirsten Mathiesen, dommer fra retten i Odense. Rie Sørensen, ungdomssanktionskoordinator fra Esbjerg. Lars Svendsen, formand for ungesamrådet på Fyn. Ulla Jacobsen, socialrådgiver fra Ungeafsnittet i Odense kommune. Moderator: Hannah Hagerup, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

11 Workshop #4 Voldens sociale slagside På workshoppen præsenterede indlægsholderne ny og aktuel viden om de sociale forskelles betydning for vold mod og blandt unge. Herefter blev det diskuteret, om den nye viden giver anledning til at gribe forebyggelsesarbejdet anderledes an. Ann Hellströmer, socionom fra Stockholms Politi og Stiftelsen Tryggare Sverige, deltog i workshoppen med sin viden om, hvordan sociale myndigheder, politi og skole i fællesskab kan udvikle metoder, der sikrer, at unge voldsofre ikke udvikler sig til morgendagens gerningsmænd. - Fra mine mange års erfaring ved jeg, at tiden er en afgørende faktor i forebyggelsen af ungdomskriminalitet. En tidlig indsats er helt afgørende for effektiv forebyggelse. Foruden en tidlig indsats bør alle myndigheder, der arbejder med unge, indgå en kontrakt, hvor de forpligter sig til at bringe de unge sikkert ind i voksenverdenen. Metodisk kan det sammenlignes med hospitalsverdenen, hvor alle involverede faggrupper arbejder mod samme mål at patienten overlever, sagde Ann Hellströmer. - Jeg håber, at mit oplæg og min deltagelse i workshoppen har fået deltagernes øjne op for kontrakt-metoden. Altså at de lader sig inspirere og ser, at vi som fagpersoner ikke skal acceptere, at de unge kommer på afveje. Præcis som det heller ikke for en læge er acceptabelt, hvis et stort antal patienter dør under behandlingen, understreger den svenske forebyggelsesekspert. Helene Oldrup, SFI, talte om sammenhænge mellem social udsathed og vold. Den største udfordring for at mindske ungdomskriminalitet er at skabe gode muligheder for trivsel for børn og unge både hjemme, i skolen og blandt kammerater, især for udsatte børn og unge. - Vi kan styrke det præventive arbejde der handler om at sikre god trivsel for børn og unge, både i familien, såvel som i skolen og i fritiden. SFIs undersøgelse blandt elever i 8. klasse viser, at der er to grupper af unge, der bør være særlig opmærksomhed på i arbejdet med vold og unge. Den første er, at mange unge - men ikke alle - der er voldsudsatte, også er socialt ud- satte. Det vil sige, at deres forældre har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, at de klarer sig dårligt i skolen og har lavere ambitioner om egen uddannelsesmæssige formåen. Den anden gruppe af unge, er en gruppe, der har vold som et livsvilkår. Det vil sige, at de både er udsat for vold i hjemmet gennem mange år, ligesom de er udsat for vold i flere relationer, dvs. både i hjemmet og blandt kammerater. Endelig viser undersøgelsen, at kun en tredjedel af de unge, der har været udsat for vold, taler med nogen om det. Det synliggør den store tavshed, der er om vold, og er en udfordring i det sociale og pædagogiske arbejde med børn og unge, hvis man vil give børn og unge mulighed for at tale om at være udsat for vold, mener hun. Helene Oldrup fremhævede Balvigs nye ungdomsundersøgelse: - Det er tankevækkende, at Balvig påviser, at der faktisk er et fald i kriminaliteten blandt unge. Samtidig er det vigtigt at have øje for, at der tilsyneladende er sket en polarisering blandt unge, mellem almindelige unge, der ikke begår kriminalitet og så unge, der begår gentagende kriminalitet. Indlæg på workshoppen: Socionom Ann Hellströmer, Stockholms politi og Stiftelsen Tryggare Sverige. Helene Oldrup, Socialforskningsinstituttet (SFI). Charlotte Vincent, DKR. 11

12 Workshop #5 Bander og grupperelateret kriminalitet Hvad ved vi om unges deltagelse i bande- og grupperelateret kriminalitet? Er der særlige forhold, der øger risikoen for, at de unge senere i deres voksenliv involveres i egentlig bandekriminalitet? I workshoppen præsenterede indlægsholderne nyere viden på området. Fokus var dels på unge, der begår kriminalitet i grupper og/eller bander, dels på hvilke elementer, der bør indgå i børne- og ungdomspolitikker, hvis der skal være tale om en helhedsorienteret forebyggelsesindsats. Christian Klement, Justitsministeriets forskningskontor: - De vigtigste pointer fra min workshop er, at der ikke er den store forskel på kriminelle i og uden for grupper, men at der er en stor forskel på kriminelle unge og andre unge. Jeg håber, at deltagerne på Den Kriminalpræventive Dag har fået et mere nuanceret billede af forskellene mellem kriminelle i og uden for grupper, dvs. at der ikke er den store forskel. Jonas Mannov og Lars Rand Jensen præsenterede DKR s helt nye undersøgelse af kommunale erfaringer med forebyggelse af rekruttering til bander, samt hvordan rådets forebyggelsesbegreb kan bruges som udgangspunkt for en helhedsorienteret indsats. Undersøgelsen viser, at kommunerne laver mange gode indsatser. Mange af dem er på det udøvende niveau og omkring enkeltsager/enkelte grupper. Konklusionerne er: Lokalrådene er ikke i tilstrækkelig grad en tydelig aktør Der inddrages ikke i tilstrækkelig grad de mere overordnede analyser i tilrettelæggelsen af forebyggelsesarbejdet Mange steder er meningen med banderådene uklar. DKR anbefaler, at man lokalt skaber en helhedsorienteret forebyggelsesstrategi, baseret på en fælles forståelse af opgaven. Tag gerne udgangspunkt i DKR s forebyggelsesmodel med en opdeling i opbygning, forebyggelse og kriminalitetsforebyggelse. Det giver mulighed for fælles tværfaglig forståelse Og mulighed for fælles helhedsorienteret indsats. Rapporten Indsatser mod rekruttering til bander og beskrivelse af DKR s forebyggelsesbegreb findes på dkr.dk. Definition af En problemskabende ungdomsgruppe Enhver ungdomsgruppe 1. som har holdt sammen i mere end tre måneder, 2. som primært mødes på gaden og 3. hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet (Dansk oversættelse af forskernetværket Eurogangs definition udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor) Workshoppens arbejdsdefinitioner på bander og grupperinger 1. Bander: Meget organiserede og svært kriminelle profitorienterede grupper, der eksisterer over tid. 2. Problem- og utryghedsskabende ungdomsgrupper, der eksisterer over en vis tid, svarende til Eurogang-defintionen. Projektansvarlig Henriette Nobili Christiansen fortalte, at DKR som en del af samarbejdet med TrygFonden, har indledt et projekt med fokus på, hvad der virker i forebyggelsesarbejde rettet mod unge i risiko for at begå kriminalitet. Som led i projektet skal der udvikles et blueprint for practice i dialog med forskere og praktikere. Henriette opfordrede interesserede til at kontakte hende for yderligere oplysninger på hnc@dkr.dk. 12 Indlæg på workshoppen: Cand.scient.soc. Christian Klement, Justitsministeriets forskningskontor. Konsulent Lars Rand Jensen, DKR. Cand.psych. Jonas Mannov, DKR. Projektansvarlig Henriette Nobili Christiansen, DKR.

13 Workshop #6 God løsladelse Workshoppen præsenterede Kriminalforsorgens model for God Løsladelse, hvor kommuner og Kriminalforsorgen koordinerer arbejdet, så der tages hånd om alle forhold, når en indsat skal løslades. God Løsladelse er afprøvet med gode resultater i Syd- og Sønderjyllandskredsen sammen med Servicestyrelsen. Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fortalte også om, hvordan de arbejder med at støtte årige, som er kommet på kant med loven, så de kommer i uddannelse eller arbejde. Kristina Skovdal,Kriminalforsorgen talte om formålet med den gode løsladelse: - Den største udfordring er, at vi bliver bedre til at koordinere indsatsen mellem Kriminalforsorg, kommuner, politi osv. så vi sikrer, at de unge ikke vender tilbage til kriminalitet. - Vi kan arbejde for den koordinerede indsats, blive bedre til at lære af de gode erfaringer og blive ved med at tro på, at det kan lykkes for den enkelte unge at komme ud af kriminalitet, også når det ser svært ud. - De vigtigste pointer fra mit indlæg er, at det er helt essentielt med en god koordination mellem de offentlige myndigheder ikke mindst for de unge, men også, at der skal være nogen, der tager over, når vi løslader en person, og at det ikke koster mere at lave en hurtig og god indsats, når en borger kommer i fængsel eller tilsyn tværtimod! Kristina Skovdal fremhævede den gode vilje til at gøre noget: - Dagen har givet mig et indtryk af, at der er stor, fælles interesse for at gøre noget for de unge kriminelle. Jeg håber, at deltagerne fik en oplevelse af, at Kriminalforsorgen er klar til at samarbejde om den gode løsladelse. Efter workshoppens indlæg diskuterede deltagerne i grupper hvilke muligheder de så i at arbejde med God Løsladelse i deres egen kommune eller politikreds. Jesper Mørkholt, ungdomskonsulent Jammerbugt Kommune Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag? Det er jeg, fordi vi var en gruppe i Jammerbugt Kommune, der syntes, at det kunne være interessant at komme ned og få nogle nye ideer til nogle nye tiltag i vores kommune. Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement? Jeg var til et foredrag om, hvor vigtigt det er at få inddraget netværket omkring den unge med problemer. Hvor i netværket - familie, venner er der nogle, der kan gå ind og tage ansvar og være med til at bakke op om den unge. Hvad synes du, at du har fået ud af Den Kriminalpræventive Dag Det, jeg har fået ud af i dag, er netværk og en masse inspiration til tiltag, jeg kan sætte i værk på mit arbejde. Indlæg på workshoppen: Kristina Skovdal og Jan Aage Førde fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og vicepolitiinspektør Kaj Vorbeck fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Moderator: Ole Sørensen, Tønder Kommune. 13

14 34 gode projekter præsenterede deres ideer og materialer på hver deres stand Exit Et tilbud til ex-indsatte, der vil starte på en frisk. Aktivsommerferie Netbaseret administrationsprogram. Natteravnene Frivillige voksne, som er til stede i nattelivet for at hjælpe børn og unge. Ungenetværket Et tværfagligt og tværsektorielt netværk af fagprofessionelle i Haderslev Kommune. Familie- og Evidenscenter Udbredelse af evidensbaserede tiltag til gavn for familier med udadreagerende børn og unge. Unges risikoadfærd En undersøgelse af unges risikoadfærd i Sorø af SSP-Sorø. Trygt Natteliv i Holstebro Skaber trygge rammer for alle, der færdes i nattelivet. POA projekt Kløver-Hvedemarken Indsats, der gav beboere i Sønderborg deres område tilbage efter meget kriminalitet. Ungdomsundersøgelser Hvordan får man undersøgelserne udmøntet til handling? Demokratikontoret Kontoret for Demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering i Integrationsministeriet. I byen helt sikkert Bevillingsforum, der styrker samarbejdet mellem restaurationsbranchen og myndighederne. Dialogkorpset En måde at tale med unge om emner som tvangsægteskab, ære, skam og familiekonflikter. Sikker By Et tværgående samarbejde i Københavns Kommune for at styrke det kriminalpræventive arbejde. Tryghedsvandringer Et godt redskab til at involvere et områdes beboere aktivt i at afdække de forhold, der skaber utryghed. Syd- og Sønderjyllands Politi. Effektmåling og evaluering CFBU gennemfører effektmålinger og evalueringer af indsatser i socialt udsatte boligområder. HotSpot, Viby Syd Fire gode indsatser for at øge trygheden. Ungdomsringen Fodboldprojekt i ghettokvarter Esbjerg Øst. Forældreback-up Børn trives bedst, hvis de oplever tydelige voksensignaler. Esbjerg Kommune. De rullende væresteder Mobile mødesteder med åben og anonym rådgivning til unge. Varde Kommune. Bokseprojekt i Bramming Projekt der kombinerer boksetræning og anerkendende voksenrelationer. Red Barnet Red Barnet arbejder for børns rettigheder både nationalt og internationalt. High:Five Hjælper virksomheder med job og uddannelse til tidligere kriminelle eller kriminalitetstruede unge. Konfliktråd Et møde mellem offer og gerningsmand. Børn og Unge i Voldsramte Familier Aktiv forebyggelse af vold i familien og mellem kærester. Servicestyrelsen Forebyggelse af ungdomskriminalitet med vægt på 3 projekter. Jeg er sej når jeg siger nej Børn styrker erkendelsesprocessen og bevidstgørelsen i arbejdet med, hvad de tror om andre. Københavns Vestegns Politi. Rap akademiet Arbejdet med musikken giver unge selvtillid, selvværd og motivation og holder dem fra kriminalitet. Aarhus. Esbjerg Blue Action Card Blue Action Card sørger for at Blå Mandag ikke løber af sporet. Esbjerg Kommune. Get2sport Get2sport har fokus på at støtte og integrere vanskeligt stillede børn og unge. Integrations-, Kultur- og Socialministeriet i samarbejde med kommuner. Forebyggelse af digital mobning De unges egne oplevelser og idéer til, hvordan man kan komme den digitale mobning til livs. Egedal Kommune. Springbrættet Børn og unge med anden etnisk baggrund og socialt udsatte danske unge får mulighed for at komme ud af rodløshed og kriminalitet. Viborg. Institut for Menneskerettigheder Projektet har fokus på børn af indsatte og deres rettigheder og den forhøjede risiko for at begå kriminalitet senere i livet. DKR Vi forebygger kriminalitet og skaber et tryggere samfund. 14

15 Forældrebackup. Esbjerg Kommune. Konfliktråd. Get2sport Børn og Unge i Voldsramte Familier. Trygt Natteliv. Holstebro Kommune. Familie- og Evidenscenter Tryghedsvandringer. Syd- og Sønderjyllands Politi. RAP Akademiet. Aarhus Kommune. 15

16 Departementschef Anne Kristine Axelsson overrakte Den Kriminalpræventive Pris på vegne af justitsministeren. 16

17 Fem projekter var nominerede til årets kriminalpræventive pris Justitsministeren uddeler hvert år kr. til det bedste danske kriminalpræventive projekt. Prisen tildeles en person, gruppe, forening, projekt, institution og andre, som har gjort en særlig indsats på det kriminalpræventive område. Formålet med prisen er at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne. Prisen skal opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer og sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at både enkeltpersoner, organisationer, foreninger og myndigheder engagerer sig i forebyggende indsatser. Eksempler på prismodtagere 2011 Projekt mod digital mobning (Egedal Kommune) 2010 Kulturhuset Brønden (Brøndby Kommune) 2009 Projekt Unge 4 Unge (Gellerup) 2008 Socialrådgiver Nuuradiin Salah Hussein og politiassistent H.P. Olsen (Aalborg). De nominerede projekter Børn af indsatte Projektet børn af indsatte viste, at børn af fængslede bl.a. har øget risiko for mobning og for at udvikle antisocial og kriminel adfærd, skyldfølelse og stigmatisering. I projektet har Institut for Menneskerettigheder stillet skarpt på de problemer, som børn af fængslede oplever. Projektet har gennemført en undersøgelse, der danner grundlag for bogen Når straffen rammer uskyldige børn af fængslede i Danmark, som udkom på forlaget Gyldendal i maj Vi er selvfølgelig utrolig glade for nomineringen, som viser, at vores ambition om at omsætte forskningen til praktiske resultater et langt stykke ad vejen er lykkedes, sagde seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder Peter Scharff Smith. På baggrund af projektet kunne man konkludere, hvor vigtigt forældrekontakten er for børn der lever med fængslede forældre. - Børn af indsatte har ofte behov for at have en løbende kontakt med den indsatte forælder. Og det har de ifølge FN s Børnekonvention også ret til. Men det er ofte svært pga. reglerne, besøgsforholdene, politiets opklaringsarbejde osv., og det går ud over børnene, fortæller Peter Scharff Smith Børneansvarlige i Kriminalforsorgens institutioner I begyndelsen af 2010 søsatte Institut for Menneskerettigheder initiativet Børneansvarlige i Kriminalforsorgens institutioner, hvor en række fængselsinstitutioner udpegede børneansvarlige. De udvalgte børneansvarlige har gennemført en kursusuddannelse, hvor de er blevet undervist i de problemer, behov og rettigheder der omgiver børn af fængslede. På baggrund af kursusforløbet er der udarbejdet individuelle handlingsplaner for de respektive institutioner, og de børneansvarlige har i dag til opgave at sørge for, at børneperspektivet bringes i fokus i de enkelte fængsler. 17

18 Fodbold i Esbjerg Øst Fodboldprojekt Øst i Esbjerg har skabt ro og orden i bydelen ved at aktivere nogle af områdets hårde drenge. Fodboldprojekt Øst går ud på, at de unge fyre spiller fodbold to gange om ugen. Desuden er projektets mål at bevidstgøre og fastholde forældrene i at være synlige og tydelige i forhold til deres forældreansvar samt understøtte et positivt samspil i familien. - Forældrene vil kun det bedste for deres børn, men der er en frygtelig masse ressourcer på Stengårdsvej, som ikke bliver brugt, forklarer SSP-konsulent Søren Hansen, der er glad for, at projektet har været i stand til at involvere forældrene. Projektet forpligter både den unge og forældrene til at underskrive en Fodboldprojektet havde en stand på messen, hvor man selvfølgelig kunne sparke til en bold. kontrakt/målsætning med sportslige, personlige og sociale mål. Fodboldprojektet kombineres med møder med forældrene, hvor de får hjælp til at klare hverdagens problemer. Blandt andet har forældrene været på konflikthåndteringskursus, og projektet har særlig fokus på og tager hånd om de socialt svage familier i Esbjerg Øst. Alle drengene går på Bakkeskolen i Esbjerg, hvor skoleleder Steffen Lawaetz har konstateret et fald i antallet af konflikter, et fald han tilskriver Fodboldprojekt Øst. - Fodboldprojekt Øst har klart skabt forbedring, men det er ikke det samme, som at vi svæver på en lyserød sky, for lokalområdet har stadig masser af problemer. Det er helt tydeligt, at drengene har brug for nogen, der følger dem, når de har fri, nogen der tager dem alvorligt. Tankegangen er vigtig, men det er ret ressourcekrævende og ikke noget, vi kan løfte som skole alene, siger skoleleder Steffen Lawaetz. Fodboldprojekt Øst blev skabt i april 2010 på grund af problemer med kriminalitet, vold og ballade, udøvet af en gruppe drenge omkring Stengårdsvej i Esbjerg Øst. Fodboldprojektet bygger på gennembrudspædagogik og var nomineret til Den Kriminalpræventive Pris Lone Sehested, politidirektør Sydøstjyllands Politi/ Horsens Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag? Jeg er her for at se, hvad der foregår rundt omkring og for at hente inspiration med hjem til min egen politikreds. Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement? Jeg synes altid det er godt at høre Balvig, fordi han er i stand til at sætte tingene ind i et større perspektiv, udviklingen igennem længere tid, hvilket giver mulighed for overblik. 18

19 Mohammed skal også dyrke sport Springbrættet i Viborg har sikret, at unge med anden etnisk baggrund end dansk også får et aktivt fritidsliv. - Vores mål med projektet Springbrættet var, at vi i løbet af to år skulle aktivere 80 unge med anden etnisk baggrund end dansk i Houlkær i det lokale idræts- og fritidsliv, fortæller projektleder Tonie Holmberg fra Boligselskabet Viborg. Springbrættets primære målgruppe var unge med anden etnisk baggrund end dansk samt socialt udsatte unge, som på daværende tidspunkt udgjorde et problem for bydelen Houlkær i Viborg. I den lokale fritidsklub var der før projektstart tilmeldt 124 børn fra klasse. Heraf to med anden etnisk baggrund. I den lokale ungdomsklub var der tilmeldt 30 unge, heraf ingen med anden etnisk baggrund. Det samme mønster gjorde sig gældende i den lokale idrætsforening. I 2008, da projektet startede, havde idrætsforeningen 358 medlemmer i de mest populære aktiviteter for aldersgruppen år, men kun 24 af de 358 medlemmer var unge med anden etnisk baggrund. Statistikken over fritidsaktiviteter blandt unge med anden etnisk baggrund gjorde, at Springbrættet blev iværksat. Ved projektets afslutning i sommeren 2010 var 16 unge i gang med en idrætslederuddannelse, 12 unge havde fået et fritidsjob, 40 drenge havde deltaget i fritidsaktiviteterne, og en stor gruppe forældre deltog i processen som frivillige. Springbrættet var med i opløbet til Den Kriminalpræventive Pris, hvilket glæder Tonie Holmberg. - Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi blev indstillet til prisen, siger Tonie Holmberg, fra Boligselskabet Viborg Susanne Rønne, projektchef Boligforeningen Ungdomsbo Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag? Det er fordi, jeg arbejder i boligforeninger i udsatte boligområder, her samarbejder jeg med SSP, politi og kommune. Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement? Jeg synes, at det har været fantastisk godt med de forskellige messestande, hvor vi kan lære af hinanden. Desuden synes jeg, at oplæggene i plenum har været rigtig gode. 19

20 Rap redder unge Rap Akademiet i Århus holder unge ude af kriminalitet. Akademiet har gjort det så godt, at de var blandt de nominerede til Den Kriminalpræventive Pris Det er en fin anerkendelse af et vigtigt projekt. Vi har fokus på forebyggelse af kriminalitet blandt unge i udsatte boligområder. Mange af de unge har været på kant med loven på den ene eller anden måde, men gennem musikken får de både selvværd og selvtillid, som de kan tage med sig videre i livet, siger projektleder for Rap Akademiet Rasmus Brandt Lauridsen. Rap Akademiet er et gratis fritidstilbud for alle unge i Aarhus Kommune med særligt fokus på de udsatte boligområder. Bag Akademiet står Det Boligsociale Fællessekretariat. Netop nu er 53 unge med i projektet Rap Akademiet, og størstedelen af de unge er af anden etnisk baggrund end dansk. En rundspørge i Rap Akademiet i efteråret 2010 viste, at tre af fire unge havde været indblandet i kriminalitet. De fleste havde lavet hærværk og tyverier, mens enkelte havde begået vold og røverier. I en spørgeskemaundersøgelse påpeger de unge selv, at de ikke har begået kriminalitet, efter de er begyndt på Rap Akademiet. På Rap Akademiet skriver de unge tekster, producerer og indspiller musik samt modtager undervisning i samarbejde med erfarne rappere og folk fra musikbranchen, som også fungerer som rollemodeller for de unge. - Fra den 1. april bliver de unge elever undervist af de etablerede rappere, Rune Rask, Jøden og Per Vers, fortæller Rasmus Brandt Lauridsen. Per Kragh Lokalpolitiet i Kalundborg Hvorfor er du til Den Kriminalpræventive Dag? Jeg er her, fordi jeg er en del involveret i det kriminalpræventive arbejde. Det vil sige i samarbejdet mellem politi, kommune og kriminalforsorg. Hvad vil du især fremhæve fra dagens arrangement? Jamen det har været en spændende dag, jeg har fået en masse nye indtryk. Jeg har været til to workshops en om bandekriminalitet og en om god løsladelse, netop to emner jeg arbejder med til daglig. Især politiets rolle i forbindelse med løsladelse interesserer mig. 20

21 Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2011 Projektet Forebyggelse af digital mobning, der er et samarbejde mellem Egedal Kommune og Innovation Center Copenhagen, vandt prisen og en check på kroner. - Jeg synes, det er fedt, at vi i Egedal Kommune har medarbejdere, der på eget initiativ har taget et vigtigt problem op. Selvfølgelig supportet, men de har set et behov, og der er andre, der anerkender det, siger Peter Kilmose, der er skoleleder i Egedal Kommune. Projektet Forebyggelse af digital mobning har fokus på, at digital mobning mellem børn og unge er et stigende problem, så det er vigtigt at forebygge skadelig adfærd via de sociale medier. I udvælgelsen til Den Kriminalpræventive Pris er der lagt vægt på, at projektet er nytænkende og møder de unge på de sociale medier, netop der, hvor de unge tilbringer en større og større del af deres tid. Desuden er det de unge selv, der er kommet med forslag til, hvordan mobningen kan begrænses. De unge har blandt andet foreslået, at der oprettes en antimobbeklub, hvor man optjener point ved ikke at mobbe og en online hjælpeknap i svære situationer. SSP-konsulenterne Troels Birk og Gitte Gildberg fra Egedal Kommune modtog prisen på projektets vegne. - Vi er meget glade og også lidt stolte. Det er en stor anerkendelse af den indsats, vi har lagt for dagen i 7-8 måneder, og det er rart at blive anerkendt af andre, siger Troels Birk, der mener, at der er masser af potentiale i projektet både i Egedal Kommune og andre kommuner. Forebyggelse af digital mobning startede i august 2010 og bliver afsluttet i foråret Der er oprettet en styregruppe, der består af repræsentanter for kommune, skole og politi. Projektet har som formål, i tæt samarbejde med de unge og en række private virksom- heder, at skabe nye løsninger, der forebygger digital mobning. Projektet tager udgangspunkt i de unges oplevelser og ideer, som bliver omsat til konkrete løsninger og produkter hos virksomhederne. Den Kriminalpræventive Pris blev uddelt på Den Kriminalpræventive Dag i Esbjerg Musikhus, overværet af en delegation af involverede fra projektet. Justitsminister Lars Barfoed var forhindret, så prisen blev overrakt af Anne Kristine Axelsson, der er departementschef i Justitsministeriet. 21

22 Efterskrift Markedsplads for kriminalpræventive fagfolk Den Kriminalpræventive Dag 2011 i Esbjerg blev en festlig blanding af faglige indlæg, workshops, messestande og et mylder af engagerede folk. Og det var lige nøjagtig, hvad vi havde ønsket os, da vi planlagde arrangementet. Vi tror, at en dialog mellem fagfolk og eksperter kan inspirere til nye indsatser og netværk, og derfor var kernen på dagen da også det store messeområde, hvor deltagerne kunne mødes på kryds og tværs. Vi stillede rammerne til rådighed for det kriminalpræventive møde, men det var deltagerne selv, som på fornemmeste vis gav rammerne indhold. De mange faglige indlæg, som eksperter og praktikere præsenterede i salen og på de seks workshops, perspektiverede desuden det kriminalpræventive arbejde og vakte til eftertanke. Syd- og Sønderjyllands kredsråd var medværter ved arrangementet og bød os derfor alle velkommen i det smukke Musikhus i Esbjerg. Kredsens store gæstfrihed og idérigdom i forhold til dagens program var med til at sikre, at netop det lokale samarbejde som ønsket kom i fokus. Værtskabet i Syd- og Sønderjylland var en udløber af DKR s dialog med kreds- og lokalråd i tre kredse, hvor Sydsjælland og Lolland-Falster samt Nordjylland også har bidraget til, at vi i DKR har fået et større kendskab til den lokale kriminalitetsforebyggende virkelighed. Arrangementet kunne ikke lade sig gøre uden et tæt og godt samarbejde med TrygFonden. De sikrede økonomien, så DKR kunne opfylde et ønske om at afholde den første Kriminalpræventive Dag nogensinde. Heldigvis var dagen så stor en succes, at arrangementet også er sikret næste år, og forhåbentlig hvert år i de næste mange år. I 2012 foregår Den Kriminalpræventive Dag i Københavns-området. Det bliver med et internationalt tilsnit, da Danmark næste år er formand for det europæiske kriminalpræventive samarbejde, EUCPN. Temaet er Det lokale kriminalpræventive samarbejde, og her har vi jo meget at byde på i Danmark. Lad os vise Europa og hinanden hvor bredt det kriminalitetsforebyggende arbejde faktisk kan være! Vi håber at se jer og flere af jeres kolleger i 2012 til en dag, hvor vi endnu engang slår et slag for det kriminalpræventive arbejde. Eva Smith Formand for Det Kriminalpræventive Råd 22

23 23

24 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup Tlf