Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005
|
|
- Maja Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtvejsrapport om tendenser i brug af chat i skoleelevers interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af Livsmodlab/AMOK -Maj 2005 af Dorthe Rasmussen og Helle Rabøl Hansen Baggrund Indenfor det sidste år har flere AMOK folk via deres foredrag stødt på stadig flere eksempler af chatchikane mellem skolekammerater. Vi har i samme periode konstateret voksende børnetrafik på sites som f.eks. ARTO og MSN. På ARTO er der p.t. mere end indlagte profiler og mere end 2 millioner beskeder. Denne stikprøveundersøgelse kortlægger især jævnaldrendes brug af chatten i kommunikation med hinanden med fokus på de årige. Hidtil har voksensamfundet været opmærksom på beskyttelse af barnet overfor fremmede voksne f.eks. pædofile. Det vel formentlig komme bag på mange voksne, at den mere typiske negative chikane chat foregår børnene imellem. I denne midtvejsrapport behandler vi primært den negative brug af chat. Vi vil understrege, at vores grundholdning til chatfænomenet ikke har et negativt udgangspunkt. Af vores undersøgelser fremgår der mange eksempler på den positive værdi i mediet. Vores fokus er børn og unge, og da vi bevæger os i børne- og ungeland, og også støder på fænomeners slagside, vækker dette i sagens natur vores nysgerrighed og er dermed enzymet i vores undersøgelser. Undersøgelsens materiale Midtvejsrapporten bygger på 61 kvantitative spørgeskemabesvarelser fra henholdsvis to skoleklasser og to ungdomsklubber. To fokusgruppeinterview af henholdsvis 7 piger og 4 drenge. To individuelle personinterviews Studier af diverse chat sites. (ARTO, MSN og NetStationen) Undersøgelsen suppleres i maj-juni med endnu en kvantitativ og kvalitativ spørgerunde. Stikprøveundersøgelsens samlede resultat overdrages til Børnerådet, DPU og Undervisningsministeriet. Chat, profil, gæstebog mm. I undersøgelsen bruger vi chat som en samlet betegnelse, der favner den almindelige chattrafik, men også kommunikation via gæstebog på f.eks. ARTO dk. og lignende. De fleste adspurgte børn skelner ikke mellem det, man kan kalde for almindelig chat og beskeder i gæstebog mm. Vi har også medtaget hacking på bl.a. profilbeskrivelser som en del af chatchikanen.
2 Tendenser Chat fordele I langt overvejende grad lyder besvarelserne, at chat især betyder nærhed og kommunikation med venner og klassekammerater. Det er mødestedet for kammerater efter skole, også for de mere stille børn, der ikke har så meget socialt samvær med klassekammeraterne. Her kan alle finde en kammerat, at være sammen med. Generelt udtrykker de unge stor tilfredshed med at bruge disse sites. Det er blevet en del af hverdagen at tjekke sin gæstebog på f.eks. ARTO, og lige tage en smut forbi MSN og se om vennerne er online. At man kan være sammen med nogle uden at se personen, og så er det sjovt, svarer en pige. Omfang af chatchikane mellem børn 43 % af de adspurgte børn har oplevet chatchikane fra andre børn og unge. Der er ikke langt fra en spontant opstået konflikt, til at trusler tages i brug, som f.eks. trusler om bank. I nogle chateksempler findes dødstrusler. En 13 årig pige udtrykte sig således: Hvis du roder med mine venner, roder du med mig, og så roder du med døden. En pige, der selv havde været udsat for trusler i gæstebogen, fortalte: Jeg bliver ikke bange for beskeder med trusler men når de kommer og siger det op i mit åbne ansigt, så bliver jeg bange - ellers ikke. Der er en tendens til, at kulturen er neget rå og ofte med seksuelle undertoner. Som ex. på dette skriver en 11-årig pige på ARTO: "Kan godt være fræk, selvom jeg kun er 11." En pige fortalte: Jeg fremstiller mig selv som jeg er, måske bare med hårdere ord. Negative udtryk som grimme so, lede luder og klamme bøsserøv bruges i ofte, både for alvor og for sjov. Nedsættende kommentarer til udseende hos modtageren eller modtagerens familie, hører også til hverdagen i chatrooms. Der forekommer også ændring af tekst (f.eks. via hacking) på en personlig profil mm. En del viser deres kode, mens de sidder med venner og er online, andre er blevet set over skulderen, mens de har skrevet deres kode. Hos de årige, går hackeren ofte ind og ændrer profilteksten, gerne med nogle rettelser, der går på det seksuelle. Konsekvenser er ofte én eller flere seksuelle kvitteringer i gæstebogen, indtil problemet opdages, og profilen rettes. En 6. klasse piges profil blev ændret drastisk af en gruppe klassekammerater, således at det fremgik, at pigen var til ældre mænd, ligesom der blev indskrevet en såkaldt Scoreliste. En 17 årig dreng oplevede, at nogle venner hackede sig ind på hans profil, og skrev at han var bøsse. Han havde efterfølgende fået rettet profilen, men rygtet genlød stadig i hans omgangskreds. Nogle af 17-årige, der har deltaget i undersøgelsen, er sideløbende på en del datingsitets, hvor formålet direkte er at søge efter en kæreste eller sexpartner. Da både sprog og billedsiden på dating sites er af mere seksuel karakter, arbejder vi udfra en teori om, at kulturen i disse sites kan påvirke tonen på ARTO og MSN. Etik og grænser Piger laver gerne lidt om på deres alder og deres udseende, og drenge lyver eller blærer sig med et eller andet de kan eller har gjort, erklærede en 17 årig dreng. En del af pigerne afslørede, at de nogle gange skrev, at de var ældre, end de reelt var. 2
3 Under vores research faldt vi over en profilbeskrivelse af en ung pige: I virkeligheden handler det jo ikke om, hvad jeg synes om mig selv, og hvordan jeg beskriver mig selv, men hvordan du opfatter mig! Generelt er tonen i de personlige beskrivelser meget hårde. Vi vil understrege, at nogle af de unge i undersøgelsen også udtrykker normer for, hvad man gør og ikke gør. F,eks. sagde en 14 årig pige, at man bruger sin ironi og rå jargon på dem, der kender én, - ikke på ukendte, som man chatter med. Desuden var størstedelen bevidste om, hvilke informationer man ikke gav offentligt. På trods af, at de unge til tider har en selvbestaltet etik, sker det også, at de overskrider den. I et tilfælde blev en 13-årig pige ringet op af en ukendt ældre dreng en tidlige morgen. Veninden havde videregivet hendes telefonnummer til drengen via chatten. Mobning og konflikt 20% af besvarelserne peger på, at chatten bruges som en del af et konkret mobbemønster eller en konflikt mellem skolekammerater. Ofte starter konflikterne i skolen, og optrappes over nettet. Brugen af ARTO og MSN ser ud til at adskille sig her, da de negative budskaber skrives i gæstebøgerne på ARTO, og altså ikke i en direkte online chat, som på MSN. De unges eget bud på årsagen hertil er, at tonen kan blive mere aggressiv i gæstebøgerne, end den er online. Distancen mellem parterne opleves som større, og dermed rykkes den etiske grænse for, hvad man skriver. Det er hypotese, som vi ser nærmere på i næste fase af undersøgelsen. Der er eksempler på børn, der holdes uden for af klassekammerater, og som oplever koordineret chikane via chatten. Det kan være beskeder med samme truende indhold, samme brug af øgenavne og hentydninger til konkrete oplevelser i skolen. Der er også eksempler på, hvordan veninder bliver uvenner og bruger chatten som et redskab i konflikten. Skænderiet fortsætter på chatten så og sige. Enkelte piger oplever også at blive blokeret for adgang til en x-venindes gæstebog. En dreng oplevede pludselig at blive spærret/blokeret på MSN af en gruppe på 5 af sine venner. Drengen havde skrevet noget på MSN, der have stødt én af drengene i gruppen, hvorpå de blev uvenner. Drengen, der følte sig stødt, bad de andre venner spærre ham. Når man bliver spærret på MSN, figurerer dem, der har spærret én, som off-line, og da denne dreng begyndte at undre sig over, at vennerne aldrig var online, fik han via en klassekammerat opklaret, at de havde spærret ham. Han konfronterede dem imidlertid, og derefter stoppede de blokaden. Men han var blevet meget oprevet i den tid, det stod på. Netop fordi MSN er mødestedet for vennegruppen, blev han her ekskluderet i én af de mest hotte sociale arenaer. At drengen sidder hjemme på værelset i intimitetsfæren, ser ud til at have en forstærkende effekt på følelsen af eksklusion og isolation. På en skole satte en gruppe af negative dominanter sig for at manifestere hierarkiet på skolen. En stor del af de mindre populære børn og unge fik konsekvent beskeder som "Du hører ikke til her!", "der er ingen, der vil have noget med dig at gøre!" osv. Fra skolens side blev der foretaget en række samtaler med de involverede, men det havde ingen effekt på mobberiet. Det fortsatte, og konsekvensen blev, at en del af børnene forlod skolen. Lærerne var ifølge eleven fuldstændig "ITforskrækkede", og kunne i kraft af deres manglende evner, ikke bevise noget, hvorfor sagen aldrig blev forfulgt og afklaret. 3
4 Chatmobning bryder privatheden Som det er tilfældet med mobil mediet (SMS og MMS) er det også tilfældet med chatrooms, at mediet når helt ind i de unges privatsfære. Chat mobning adskiller sig fra den klassiske mobning ved, at privatsfæren nedbrydes. Barnet rammes af mobning og anden skolekonflikt på steder, hvor han eller hun normalt har helle, i hjemmet, til fodbold, på biblioteket og andre steder. På den vis har chatmobning som ved f.eks. SMS mobning en ny dimension, der bør indgå i skoler og klubbers antimobbearbejde. Blokering af profiler Særlig pigerne, med åbne profiler (Hvor alle kan gå ind), modtager relativt ofte beskeder med seksuelle opfordringer. En 15 årig fortæller: Mange går ind og spørger, om man har kæreste på. Mere hardcore er opfordringer om analsex mm., og det kan vel at mærke være fra jævnaldrende. Mange børn fra undersøgelsen vælger konsekvent at blokere for disse afsendere. Men blokering kan også ske af venner, der bliver uvenner. Chatregler Chatsidernes regelgrundlag, læses af de færreste børn og unge, der har deltaget i undersøgelsen. Det betyder, at der ikke er klarhed over, hvad man må eller ikke må. En 14-årige pige svarer: Er I klar over, hvor lange de der regler er, der er alt for meget at læse, det gider man ikke. Jeg scroller bare videre. Hvorvidt de unge vil rette sig efter reglerne, hvis de var bekendt med dem, er uvist, men i tilfælde med eks. trusler spurgte vi til reaktioner fra sitets webmaster. Her fik vi et blandet billede. Flere havde aldrig modtaget svar på trods af blokering og anmeldelse, mens andre havde fået personligt svar fra webmasteren. Fravær af voksne Kun meget få besvarelser i den kvantitative undersøgelse viser, at forældre, lærer eller pædagoger har spurgt ind til eller snakket med barnet om det at chatte og det at lægge en personlig profil på et offentligt site. De få voksne, der blander sig er typisk forældre, og de er især optaget af at beskytte barnet fra kontakt med ukendte voksne. Det er vores indtryk fra både kvantitativ som kvalitativ spørgerunde, at de voksne er meget fraværende i denne del af barnets kommunikationskultur. De fleste af undersøgelsens deltagere bruger gennemsnitlig mellem 1-2 timer om dagen på at chatte. Set i betragtning af, hvor meget børn bruger nettet, kan man tale om, at der er opstået en parallel børneverden i cyberspace. Det er på den ene side spændende for børnene at have deres eget univers, på den anden side er der ikke et sikkerhedsnet, når der sker chikane og udstødelses i denne parallelverden. Udfordringen for forældre og andre voksne bliver at finde balancen mellem at lade børnene agere frit i deres egen netkultur og samtidig beskytte dem mod udstødelse og forfølgelse. En stor del af voksne, som vi har talt med, er delt op i dem, der opgivende trækker på skulderen, når de bliver adspurgt, og tager afstand fra de unges brug af bl.a. chat. På den anden side er der gruppen, der har et decideret negativt syn med udpræget pessimistiske perspektiver og hælder til forbud på skoler og institutioner. Vi er også stødt på en mindre gruppe af voksne, der har sat sig ind i fænomenet, nuancerer deres syn på det, og giver deres holdninger klart til kende på skoler, netcafeer på ungdomsklubber m.m. 4
5 Gode råd til forældre, lærere, pædagoger og udbyder om børns indbyrdes chatkommunikation. Til forældre Bland dig nysgerrigt i dit barns chatverden. Spørg ind til dit barns chaterfaringer. Spørg om du må se dit barns profil. Hjælp barnet med at beskytte sig selv, så der ikke gives identificerbare oplysninger, når der chattes med ukendte. Forøg din viden om chat, så dit barn kan dele sine erfaringer med dig. Har dit barn negative chatoplevelser med klassekammerater eller andre bekendte, bring det op på forældremøde. Ved grov chikane kontakt øjeblikkeligt skolen eller klubben. I chikane og mobbehistorier udenfor skolen kan I forsøge at kontakte supportere på sitet. Fortæl hvorfor man ikke skal give sine kammeraters adresse ud til andre, uden først at spørge, om det er i orden Til skolen Indføj god chat etik i jeres antimobbeplan Brug chat, mobiltelefon og anden informationsteknologi som undervisningsemne i stilskrivning, foredrag og emneuger. Til fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub Hold børnemøder om chatetik Indfør færdselsregler for nettrafik Til udbyderne af chatsites Vis god etik i sitets centrale tekster og i æstetikken. Det er ikke nok med et særlig felt for regler. Highlight et referat af de væsentligste regler, og sæt dem som remindere rundt omkring på sitet. Overvej aldersporte, dvs. at børn i bestemte aldersgrupper går ind i områder svarende til deres alder. Vis konsekvens ved håndhævelse af egne regler. Skriv svar mail til de børn og unge, der anmelder bestemte profiler de unge efterlyser respons i de alvorlige sager, og en seriøs svarmail viser ansvarlighed, og gør brugerne trygge ved mediet. Lad webmasteren følge mere konsekvent med i baggrunden på chatten, så han/hun overvåger og kan gå ind og tale direkte med brugerne, og advare om når de unge er på vej til at overskride juridiske grænser. 5
Mobningens Mange Kræfter
Mobningens Mange Kræfter Af Dorthe Rasmussen Livsmod.net 05.05.2011 dorthe@mobbeland.dk Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde mønstre EX-paradigme Mobning er et individ-fænomen. Vi
Læs mereChat, chikane og mobning blandt børn og unge
Chat, chikane og mobning blandt børn og unge Afsluttende rapport om skoleelevers brug af chat i deres interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af konsulentgruppen AMOK maj-august 2005 Af
Læs merePå mobilen og nettet kan jeg li som være mere rå og cool. Af AMOK konsulent Jo Niclasen
På mobilen og nettet kan jeg li som være mere rå og cool Af AMOK konsulent Jo Niclasen jo@mobbeland.dk Den moderne legeplads 2% 6årige og ned har en mobil 81% 9-10årige har en mobil 26% 9-10årige har en
Læs mereMediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os
Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os til alle aspekter: Spil, mobiltelefon. Chatsites, fysisk
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereUnges erfaringer med digitale sexkrænkelser
Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser Resumé af danske resultater En tværnational rapport fra Januar 2018 Om denne rapport Denne undersøgelse er foretaget som en del af Projekt deshame, et samarbejde
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereUNGE OG SOCIALE MEDIER
UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGES LIV PÅ NETTET De fleste børn og unge kender ikke til et liv uden internet og mobiltelefon. De skelner ikke mellem deres online-liv og det virkelige liv - det er ofte det samme.
Læs mereJeg er jo bare sammen med mine venner
Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat
Læs mereSæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber
Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereDIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?
DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereSociale netværkstjenester for unge
- Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen
Læs mereGentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven
Dagsorden Gentofte Skole Spørgeskemaundersøgelser på 4., 6. og 8. årgang Den videre proces Målsætning Gentofte Skole At give 50 skoler 6-8 konkrete antimobbemetoder, som skal implementeres i skolernes
Læs mereBørn og sociale medier
Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler
Læs mereMobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang. Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com
Mobning Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen joniclasen@gmail.com Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereMobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0
Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereAskov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.
Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt
Læs mereUnge - køb og salg af sex på nettet
Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret
Læs mereSocial networking og communities på internettet
- Om unges brug af Arto og andre mødesteder på internettet Gæsteforelæsning i kurset Social Software, ITU, den 20. september 2007 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com
Læs mereDialog og dilemmakort til forældre klasse
Dialog og dilemmakort til forældre 3.-6. klasse Derfor det vigtigt Sociale medier handler først og fremmest om mennesker og værdier, oplevelser, fællesskab, delinger, interessefællesskaber og at udforske.
Læs mereDIALOG OM ONLINE TRIVSEL
DIALOG OM ONLINE TRIVSEL DILEMMAKORT Målgruppe: Forældre i 3. og 4. klasse Om aktiviteten Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om online trivsel. Den er udviklet i samarbejde mellem Sex &
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver
Læs mereDEN SYNLIGE MOBNING DEN SKJULTE MOBNING
Katrine rækker hånden op i dansktimen og får ordet. De andre i klassen vender øjne til hinanden og sukker højlydt. Nu igen er der en der siger, de andre griner. Katrine går tit rundt for sig selv i frikvartererne.
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereNoter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.
Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereDIALOG OM KROP OG GRÆNSER
SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereVI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING
VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereForældreforedrag - CHAT og SMS
Forældreforedrag - CHAT og SMS Vejledning til klasselærere i 4. 7. kl. Forældre lærer deres børn, hvordan de skal færdes i trafikken. Men det er ikke kun i trafikken, der kan være fare på færde. Der kan
Læs mereIT Sikkerhed. Digital Mobning.
IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit
Læs mereUndervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier
Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser
Læs mereForord. Klædt af på nettet
Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden
Læs mereHar du en profil på internettet? En profil på internettet kan fx være, hvis du har din egen side på Facebook eller Arto.
Sæt kryds ud for det svar, som du synes passer på dig. Hvor ofte bruger du internettet? 1. Hver dag 2. Næsten hver dag 3. Mindst 1 gang om ugen 4. Et par gange om måneden 5. 1 gang om måneden 6. Sjældnere
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereForældre. Sociale medier
Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.
Læs mereAntimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereDit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?
Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereRefleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner
Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereSINDING-ØRRE MIDTPUNKT
SINDING-ØRRE MIDTPUNKT I Sinding-Ørre Midtpunkt går læring hånd i hånd med høj trivsel! HVAD ER MOBNING? Det vi forstår ved mobning er en systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person,
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereNår børn og unge chikanerer elektronisk
Når børn og unge chikanerer elektronisk Når børn og unge chikanerer elektronisk De sociale medier er nye medier for ytringer. I virkeligheden er der ikke meget nyt under solen. De sociale medier åbner
Læs mereDebathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering
Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereVi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.
Trivselspolitik Darum Børneby På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke
Læs mereDIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereUdvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.
Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereGentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven
Dagsorden Spørgeskemaundersøgelser på4., 6. og 8. årgang Målsætning Gentofte Skole At give 50 skoler 6-8 konkrete antimobbemetoder, som skal implementeres i skolernes antimobbehandleplan. At reducere 50
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereDigital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet
Digital trivsel og forældresamarbejde Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor
Læs mereVESTERBRO UNGDOMSGÅRD MEDIEPOLITIK LEG OG LÆRING I FRITIDEN
VESTERBRO UNGDOMSGÅRD MEDIEPOLITIK LEG OG LÆRING I FRITIDEN 1 Vesterbro Ungdomsgårds mediepolitik afspejler samfundsmæssige krav og tendenser, og understøtter børn og unges interessefelter og læring. Formålet
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereRødding Skoles trivselspolitik
Rødding Skoles trivselspolitik Rødding skole er som folkeskole lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen skal tage hensyn til hver enkelt elev såvel som til fællesskabet. Den må
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mere02-12-2013. sove. Tjekke FB. Tjekker. vågne. vågne. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre. Tjekke FB. Tjekke FB. Forældre lektier. FB Tjekke FB.
VOX-POP Erfaringer fra tilfældige 6.-8. klasser i det indre København Digital trivsel og forældresamarbejde Kolding den 26. november 2013 Gitte Jakobsen, Red Barnet vågne morgenid mad 1. Frikvarter skole
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereBØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING
BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDit Liv På Nettet - Manus 6. klasse
Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 3 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig
Læs mereBørn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet
Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet N. Zahles seminarieskole d. 1.11.2016 Lone Smidt Pædagogisk fagmedarbejder og projektleder Sex & Samfund Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed
Læs mereDigital dannelse. Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019
Digital dannelse Hillerød Kommunes Læringsdag den 7. august 2019 Præsentation Vejledning til lærere Undervisning i klasser på 2.- 7. årgang Program Oplæg: Hvad er digital dannelse? Hvorfor er det vigtigt
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereGOD DÅRLIG VENINDE VENINDE
GOD VENINDE DÅRLIG VENINDE Ringer og tjekker op på hvor du er. Slår dig. Tjekker dine sms er. Overrasker dig ved at møde op når du har fri fra skole. Kalder dig ved øgenavne. Fortæller dig hvilket tøj
Læs mereAl quds skoles mobbepolitik
Al quds skoles mobbepolitik TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Det er afgørende, at både elever og ansatte på Al Quds Skole føler sig som en del af et trygt miljø, hvor tolerance og gensidig respekt er fremherskende.
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereTEMA: SKÆNDERIET. Elevmateriale TEMA: SKÆNDERIET ELEVMATERIALE
TEMA: SKÆNDERIET Elevmateriale TIL FEST MED EKSKÆRESTEN Instruktioner til B I skal om lidt lave et lille rollespil, hvor I to og to skal spille et kærestepar. A er blevet inviteret til en fest, hvor A
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Anbringelsessteder Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Sex.indd 1 15/01/13 11.00 Mariam på 14 år
Læs mereØdsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:
Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender
Læs mere