Antimobbeplan for Læssøesgade Skole

Transkript

1 Skoens antimobbeplan er vedtaget af skolebestyrelsen den Det er samtidig besluttet at planen sendes ud i høring. Antimobbeplanen er udarbejdet af et udvalg med input fra elever, forældre lærere, pædagoger og ledelse. Antimobbeplan for Læssøesgade Skole 2010 Mobning er ikke et problem man kan vælge at gør noget ved. Det er et problem man skal gøre noget ved. DEFINITION PÅ MOBNING: Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig Helle Rabøl Hansen (mobbeforsker): Grundbog mod mobning, 2005:16 "Samvær hvor en eller flere personers handlinger (sproglige og ikke-sproglige) eller mangel på handlinger over en vis tid er negativt rettet imod et individs personlighed og selvværd, med henblik på at udstøde denne fra gruppen" Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard: Jamen, hvorfor mobber de? Børns Vilkår, 2006 Mobning kan desuden forstås som tegn på et system eller en kultur, der er i ubalance. Antimobbeudvalget Læssøesgade Skole 2010 Mobning i en gruppe handler ikke om at en person er anderledes - har rødt hår eller bære tørklæde. Mobning i en gruppe kan opstå, når gruppen har en lav tolerancetærskel. SKAL MOBNING FORHINDRES ER DET ALTSÅ GRUPPENS / KLASSENS TOLERENCETÆRSKEL, DER SKAL ARBEJDES MED. 1

2 INDHOLD Del 1: Def. af mobning, INTRO, mobning før og nu. Målsætning på kort og lang sigt. Side1,2,3 Del 2: lærer/pædagog handleplan (forebyggelse og opfølgning). Side 4 Del 3: Forældre handleplan (forebyggelse og opfølgning). Side 5,6 Del 4: Elev handleplan (forebyggelse og opfølgning). Side 7 Del 5: Digital mobning (handleplan for elever, forældre, lærere og pædagoger). Side 8,9 Del 6: Implementering + vedligeholdelse/evaluering. Side 10 Status og LINKS / litteraturliste (redskaber mod mobning + til opfølgning hvis det forekommer). Side 11 INTRO I skolens antimobbeplan skelner vi mellem mobning og drillerier, hvor drillerier ofte er mere spontant, tilfældigt og ikke medfører udelukkelse af et fællesskab. Konflikter, der skyldes sammenstød mellem personer eller gruppe, der har en større eller mindre uenighed om et eller andet, søges løst ved konflikthåndtering f.eks. ved brug af mægling og dialog. Når vi skal opløse mobning, skal vi arbejde med gruppens tolerancetærskel. Forhold der kan påvirke tolerancetærskelen kan være: Kedsomhed, personaleattituder, forældreattituder, ledelsesattituder og skolens sociale miljø 2

3 MOBNING før og nu Synet på mobning har ændret sig gennem tiderne. Tidligere blev mobning set som kun bestående af et mobbeoffer, en /flere mobber + tilskuere. I dag er der kommet et nyt fokus på mobning, hvor mobning mere ses som en del af de relationelle mønstre i klassen, på skolen og i SFO. Forsker Helle Rabøl Hansen har formuleret det således (Fagbladet Asteriks s i nr. 46, 2009): Mobning er et socialt mønster, som udspiller sig i en given kontekst og Mobning er levende som gelé. Det er en lang kæde af systematiske små handlinger. Det bliver til mobning, når udstødelsen systematiseres. Når fællesskabets omdrejningspunkt bliver selve udstødelsen. MÅLSÆTNING -målsætning på kort sigt: -at færdiggøre antimobbeplanen og fortsat involvere elevrådet, skolebestyrelsen og SFO rådet -at bevare vores legepatrulje på skolen og lærere / pædagoger i frikvartererne -at viderudvikle vores projektuger hvor eleverne er sammen på tværs af alder og klasser -fortsætte med børnesamtaler og forældresamtaler -at sikre fortsat uddannelse af AKT (adfærd, kontakt, trivsel)og SSP(skole, socialcenter, politi) personale, som varetager disse opgaver -fortsætte med skoleklassen hvor børn og unge kan få ekstra hjælp i en periode til at gå i skole -vedligeholde og udvikle faste årlige traditioner for elever, forældre og personale på skolen- skolefest, julefest, SFO sommerfest, fastelavn, motionsdag mm. - målsætning på lang sigt: -at få nedbragt antallet af elever, som føler sig mobbet på Læssøesgade Skole. Dette vil blive fulgt op årligt af ledelsen via teamsamtaler og det pædagogiske personale (pædagoger og lærere) via klassemøder / børnemøder. Det vil ske efter den årlige elevtrivselsundersøgelse i oktober måned fra Børn og Unge i Århus kommune. -Lave en forældrepjece i skoleåret 2010/11 af trivselsudvalget -få elevmæglere -få elever til at holde oplæg for hinanden, f.eks. om hvordan de skaber et godt klassemiljøet 3

4 Lærere/pædagog handleplan Forebyggelse Alle klasser skal tage trivsel op mindst 4 gange pr. år, evt. i klassens time eller via projekt /tema Begge SFO afdelinger holder trivselsmøder/projekter med børnene i større / mindre grupper mindst 4 gange årligt Alle klasser + de 2 SFO afdelinger udarbejder skriftlige rammer / normer for, hvordan man opbygger og vedligeholder gode fællesskaber, er en god ven og udvikler robusthed. Skal være færdig til sommer 2011, hvor det fremover skal være en del af lærernes årsplaner og SFO aktivitetskalender Alle klasser har en venskabsklasse, som der holdes møde med 2 gange om året mindst Klassens /SFO gruppernes sociale trivsel og de normer, der er aftalt med eleverne diskuteres med forældrene mindst 1 gang om året på forældremøder Opfølgning Lærere / pædagog taler med de involverede børn enkeltvis og samlet. Ledelsen involveres og de vurderer hvilke løsninger der skal iværksættes 1 eller flere klasser / grupper informeres og aftaler, hvordan de kan hjælp alle de involverede børn Forældrene til de involverede børn kontaktes og der holdes et forældremøde Skolebestyrelse og evt. SFO forældrerådet orienteres og kan inddrages i forskellige tiltag Elevrådet kan inddrages Skolepsykolog, AKT, SSP personale kan inddrages 4

5 Forældre handleplan Forebyggelse Klassens /SFO gruppernes sociale trivsel og de normer, der er aftalt med eleverne diskuteres med forældrene mindst 1 gang om året på forældremøder Alle klasser udarbejder aftaler if. til fødselsdage således at alle eller alle piger / drenge deltager Forældrene forventes at bakke op om de aftaler, der er lavet i klassen / SFOen og i forældregruppen Støt op om fælles arrangementer i klassen med forældre og børn alle børn med til alle arrangementer Prioriter forældregruppens sammenhold så bliver det også lettere at diskutere problemer i forældregruppen Snak pænt om kammerater, forældre og lærerne i børnenes påhør Spørg til andre børn. Lær børnene i dit barns klasse at kende. Snak med dem, lær deres navne at kende, inviter kammerater med hjem Mød op til skole-hjem samarbejdet på skolen Opfølgning Hvad kan forældre til mobbede gøre: Hvis du som forældre ser tegn på, at dit barn bliver mobbet er det vigtig, at du viser forståelse, lytter til og giver dit barn din fulde støtte Grib fat i problemerne når du hører om dem Snak pænt om kammerater, forældre og lærere i børnenes påhør Kontakt forældrene til de børn, som dit barn mener, er involveret og fortæl om problemet. Vær forberedt på at det ikke er alle, der modtager din henvendelse positivt Kontakt klasselæreren / pædagogen. Du kan stole på, at vi på Læssøesgade Skole vil hjælpe dig og dit barn med at få ændret situationen og komme videre på en konstruktiv måde. Vi vil fokusere på at få alle i klassen / gruppen til at føle sig ansvarlige for at få mobningen stoppet og ikke på skyld Vis dit barn at man som forældre bakker op om skolens arbejde med problemerne 5

6 Hvad kan forældre til mobbere gøre: Hvis dit barn mobber andre børn er det vigtig, at du ikke giver dit barn skyldfølelse, men i stedet får det til at føle sig ansvarlig Fokuser på mobningen ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet, men selve mobningen, der er uacceptabel Hvis der er flere om mobningen, bør du kontakte disse børns forældre. Fortæl dit barn om det. Vær forberedt på at det ikke er alle, der modtager din henvendelse positivt Snak pænt om kammerater, forældre og lærerne i børnenes påhør Snak med det barns forældre som er udsat for mobning. Kontakt dit barns klaselærer / pædagog. Du kan regne med at vi på Læssøesgade skole vil hjælpe dig og dit barn med at få ændret situationen og komme videre på en konstruktiv måde. Vi vil fokusere på at få alle i klassen / gruppen til at føle sig ansvarlige for at få mobningen stoppet og ikke på skyld 6

7 Elev handleplan overfor mobning Forebyggelse Sig et alvorligt STOP, hvis du bliver drillet og ikke selv synes det er sjovt. Bed en ven /en fra elevrådet eller en voksen om hjælp, hvis personen ikke stopper. STOP selv hvis en anden elev, siger du skal stoppe Vær med til at lave nogle hyggelige ting med alle i klassen Inviter alle(evt. kun alle piger/drenge) fra klassen med til fødselsdags fester / fælles arrangementer Tal pænt til hinanden og lad være med at sige grimme ord / ting til de andre Følg de sociale spilleregler i har aftalt i jeres klasse Giv hinanden gode ideer til Positivadfærd, når der sker mobning. (F.eks. Send mobbeofferet søde Sms er, ring til ofret og giv udtryk for sympati, sig til mobberen at han/hun skal stoppe, tal med mobbeofferet om almindelige ting, inviter mobbeofferet med i leg/aktivitet, forsvar mobbeofferet i selve mobbesituationen.) Opfølgning Oplever du at blive mobbet, skal du fortælle det til en voksen, du er tryg ved. Dine forældre en pædagog/lærer/skoleledelsen. Du kan også betro dig til en god ven / elevrådet, som så kan hjælpe dig med at sige det. Ser du en anden elev blive mobbet, er det vigtigt du ikke ignorerer det, ved at lade som ingenting, men i stedet handler og gør noget for at standse mobningen. Du kan hjælpe ved f.eks.; - at sige det til en voksen, du er tryg ved. Du kan regne med, at vi på Læssøesgade skole vil handle øjeblikkelig, når vi har kendskab til mobningen. Vi vil fokusere på at få alle i klassen /gruppen til at føle sig ansvarlige for at få mobningen stoppet og ikke på skyld. - At tale med de andre i klassen, der ikke er direkte involveret i mobningen. Lav konkrete aftaler om at støtte hinanden i at få mobningen stoppet. - Lad dig ikke styre af gruppepres - sig fra overfor mobberne / vær aktiv - stop mobningen. - Støt ofret. Aftal med hinanden, hvordan I griber ind overfor mobningen. 7

8 Digital mobning Digitalmobning kan være forskelligt fra almindelig mobning fordi: Det kan foregår på alle tider af døgnet og i privatlivet. Rum som førhen var private og sikre kan nu nås af en digitalmobber. Mobningen kan nå et stort publikum på meget kort tid. Det er svært at kontrollere elektronisk cirkulerede beskeder. Derfor bliver omfanget og konsekvensen ofte større end ved gammeldags mobning. De personer som mobber kan nogle gange forblive anonyme, det kan gøre mobberen mere ubetænksom. Det er meget svært, for dem, som det går ud over. Mobberen er måske aldrig i samme rum, som sit offer. Digitalmobning kan gå på tværs af alder, grupper og øvrige tilhørsforhold. Digitalmobning kan ske uden, at det er med vilje. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal reagere. HUSK; skriver du på fælles opslagstavle på f.eks. Tvitter eller Facebook, så gælder de samme normer for god opførsel Den gode net / sms kultur (kan laves som klassenormer): Sørg for at holde din kode helt for dig selv. Ændre koden MED DET SAMME, hvis andre har fået kendskab til den. Spørg altid om lov før du sender et billede af en kammerat, tlf. nr., navn eller andre personlige oplysninger. Tænk dig godt om, inden du sender en mail eller sms, for når først den er sendt, kan du ikke slette den. Husk alle i klasse når der sendes fællesmails, beskeder og aftaler. Vær opmærksom på følgende: at mobbe andre kun for sjov, kan nemmere blive misforstået på nettet / msm end i det daglige samvær at drille med udseende, kan såre rigtig meget. at sige racistiske ting eller at true andre, er faktisk ulovligt. 8

9 Forebyggelse og Opfølgning af forældre, lærere og pædagoger ved digital mobning Vær opmærksom på og spørg ind til dit barns ungdomsliv på internettet og mobilen! Vær opmærksom på signaler for mistrivsel: vil ikke i skole, går tilbage fagligt, mere syg, søger mere voksenkontakt. Vær lydhør over for andre forældre, når de fortæller om deres barns problemer på internettet og mobilen. Lær dit barn at tage ansvar for egne handlinger på internettet samt at hjælpe og forsvare andre børn. Lær dit barn at være privat på nettet. Nogle ting skal man kun fortælle til sin bedste ven og ikke til alle de andre, der kan følge med på nettet. Tag initiativ til, at digital mobning bliver taget op som et emne i skolen eller på forældremøder. Læs forældre-siderne på dit barns yndlings-netmødested og kig på indstillingerne på dit barns profil, så du ved, hvordan du kan hjælpe med f.eks. at blokere uønskede beskeder. De fleste danske netmødesteder for børn og unge har moderatorer dvs. folk, som er ansat til at overvåge chat og f.eks. sikre god tone i chatten. Tager tingene overhånd på internettet, kan der også hentes hjælp hos dem. Lær de unge at de kan dømmes for digital mobning under kriminal-, seksual- og injurilovgivningen. Hjælp de unge med at sørge for beviserne (ikke slette, tage screen dumps, notere webadresser m.v.). KILDE: Danmarks undervisningsportal Cyberskolen er Cyberhus' undervisningstilbud. Vi tager ud på skoler og laver oplæg om sikker internet og mobilbrug. Vi chatter med børn og svarer på brevkassespørgsmål. Implementering og vedligeholdelse / evaluering af antimobbeplan 9

10 Forslag til videreudvikling: Et fast trivselsudvalg, som er ansvarlig for årlig evaluering og opfølgning af denne plan sammen med elevråd, AKT folk, SSP medarbejder, Skolebestyrelse og SFO forældreråd og ledelsen. Elever som anti mobbekonsulenter og få dannet et Elevmobberåd Principper for AKT-teamets inddragelse ved forebyggelse og opfølgning af mobning Tilbagevendende Trivselsdag den 5.3. som andre skoler på landsplan. Starte det op med en projekt/temauge om antimobning/trivsel i 2011 Etablere faste Trivselsdiskussioner på forældremøder 1 gang/år Etablere faste Trivselsdiskussioner på klassens time og børnemøder i SFO afdelingerne 4 gang/år. Herunder et årligt besøg i klassen og SFO afdelingerne, evt. ved at de får besøg af et elevantimobberåd. Det bliver et punkt som tilføjes klassernes årsplaner + SFOs aktivitetskalender, som en understregning af hvordan klassen og SFO, i løbet af året, har tænkt sig at arbejde med emnet. Genetablering af venskabsklasser Skolebestyrelse og SFO forældrerådet har trivsel / antimobning på som et fast punkt på alle deres møder Emnet skal op på et PÆLÆ og Pæd. råds møde Status 10

11 August 2009: Oplæg (for område1 i Børn og Unge)om mobning af læge Poul L. Bak (leder af Videnscenter for sundhed og trivsel i Børn og Unge) og Skuespiller Lars Bom (har været udsat for mobning) September 2009: Udvalgets opstart på deres arbejde, på baggrund af skolens lokale udviklingsplan. Oktober 2009: elevtrivselsundersøgelse fra centralt hold, af alle elever på skolen Januar 2010: Høring af elevrådene på skolen + foredrag af Helle Rabøl om straf mod mobning og skoleuro + Dorte Marie Søndergård om mobning og social eksklusionsangst Marts 2010: første udkast af Antimobbeplanen er færdig. Herefter tages den op i elevrådet, i skolebestyrelsen, i SFO forældrerådet og blandt alt det pædagogiske personale og i skoleledelsen. April 2010: Oplæg for alle forældre + personaler på Læssøesgade Skole om Mobning af læge Poul L. Bak (leder af Videnscenter for sundhed og trivsel i Børn og Unge) Maj/juni 2010: sparring fra videnscenter for Sundhed og Trivsel på antimobbeplanen. LINKS /litteraturliste Materiale til brug til at fremme trivslen, når eleverne f.eks. har en opgave om emnet, når der opstår mobning og når forældre m.fl. har brug for et godt råd: Bøger: DCUM: Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel / en metode håndbog, findes i SFO + på skolens bibliotek Kuffert fra (kronprinsesse)mary fonden findes i SFO + på skolens bibliotek. (Især til de mindre klasser) 11