Hvordan kan vi forstå mobning blandt voksne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan vi forstå mobning blandt voksne?"

Transkript

1 Hvordan kan vi forstå mobning blandt voksne? Af Nina Wilcke, Ditte Priebe, Stine Tandrup, Maria Jensen og Rikke Larsen Roskilde Universitetscenter Psykologi modul 1 Efteråret 2005 Vejleder Eva Bertelsen

2 1. Problemfelt Omfanget Myter eller fakta Problemformulering Afgrænsning Metode Rapportens struktur Valg af teoretikere Implikationen ved at vælge en socialkonstruktionistisk teori Begrebsafklaring Empirikritik Hvornår er der tale om mobning? Konflikt, magt og mobning Tidsperspektiv Mobbemåder Mobningens faser Introduktion til socialkonstruktionismen Relationer, sprog og viden Opsamling Kan man definere mobning? Sandhed Niveauers betydning En diskursiv forståelse af mobning Opsamling Hvem mobber og bliver mobbet? Den socialkonstruktionistiske forståelse af selvet Selvberetninger De narrative konventioner Konsistente beretninger Gensidige identiteter Opsamling Positionstildeling i mobbesituationer...29 i

3 8.1. Introduktion til positionering Storyline Diskurs og subjektpositioner Selv et i positioneringen Forskellige former for positionering First and second order positioning Moral and personal positionering Deliberate self-positionering Performative and accountive positionering Opsamling Mobning i et socialkonstruktionistisk perspektiv Hvad er mobning? Hvad kan forårsage mobning? Personlighedens betydning? Genkendelighed? Pæn eller grim, har det nogen betydning? Jargonens betydning? Hvilken betydning har sladder? Gruppens betydning? Opsamling Hvordan kan vi ændre en mobbesituation? Hvordan kan vi mindske mobning på arbejdspladsen? De yderste konsekvenser af vores teori Kan mobning opfattes som et positivt fænomen? Hvis mobning blot er en konstruktion, hvorfor får nogen så psykiske mén? Er mobberen stadig ansvarlig for sine handlinger? Konklusion Perspektivering Job-ansættelse og genkedelighed Normal og unormal Køn Kritik af socialkonstruktionismen Overordnet kritik af socialkonstruktionismen Gergens socialkonstruktionisme Kritik af positionsteorien Kritisk stillingtagen til eget arbejde...69 ii

4 15. Abstract Litteraturliste...70 iii

5 1. Problemfelt Mobning i arbejdslivet har en række alvorlige konsekvenser for de mennesker, som rammes heraf. Det kan give alvorlige og langvarige både psykiske og fysiske skader for dem, det går ud over - derfor skal mobning tages alvorligt. Mobning kan være med til at skabe et angstfuldt, fjendtligt og fremmedgjort arbejdsmiljø, der kan være medvirkende til at sænke arbejdsenergien. En lang række undersøgelser har fokuseret på mobningens konsekvenser og konklusionen er klar: Mobning har en række negative følger for ofrene i form af stærkt forringet psykisk og fysisk helbred. Psykiske problemer som søvnløshed, anspændthed, depressioner og lavt selvværd er almindelige reaktioner på mobning. I værste fald kan mobbeofre vise tegn på PTSD 1 en diagnose man også kan se hos bl.a. torturofre. Mobning går både ud over det enkelte individ, men det har også konsekvenser for den pågældende arbejdsplads og for samfundet (Einarsen & Mikkelsen, 2000). Mobning er forbundet med højere sygefravær, tidligere pension og mindre overskud til virksomheden. HK anslår, at alene syge- og arbejdsløshedsdagpenge koster samfundet knap fire milliarder kroner om året. Dertil kan man lægge udgifter til revalidering, førtidspension, læge, psykolog og sagsbehandlere, hvilket løber op omkring 10 milliarder kroner om året ( Omfanget Ifølge projekt "Nedsæt sygefraværet STOP mobning på arbejdspladser" 2, er der endnu ikke foretaget landsdækkende undersøgelser af mobningens omfang i arbejdslivet i Danmark. På baggrund af mindre omfattende danske og større nordiske undersøgelser af mobning i arbejdslivet, antager man, at mellem 3 og 5 pct. af den arbejdende danske befolkning udsættes for mobning fra kolleger eller ledelse. Arbejdsmiljøinstituttet offentliggør i efteråret 2005 en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i Danmark. Undersøgelsens foreløbige resultater viser, at op imod 8-9 % oplever at have været udsat for mobning på arbejdspladsen i et givet omfang inden for det seneste år. Ud af undersøgelsens 1 Posttraumatic stress disorder 2 Projektet er forankret i Arbejdstilsynet og varetages af Socialt Udviklingscenter SUS. Projektet løber fra maj 2005 til udgangen af

6 4.300 adspurgte, angiver hver 12. ansatte, at de er udsat for mobning på arbejdspladsen ( Gallup foretog i 2004 en undersøgelse for HK-magasinet Delta. Denne undersøgelse viser, at knap hver 10. af HK s medlemmer er blevet mobbet inden for det seneste år. Hver 5. har set en kollega blive mobbet. Undersøgelsen er en af de mest omfattende, der er foretaget om mobning i Danmark ( Myter eller fakta Der findes mange forskellige forklaringer på, hvorfor mobning forekommer i arbejdslivet. Vi har samlet en del empiri, der beskæftiger sig med dette, både danske undersøgelser samt undersøgelser foretaget i udlandet. I 1980 erne blev begrebet mobning introduceret i en arbejdsmæssig sammenhæng, da svenske og norske arbejdspsykologer ønskede at afdække dette område. Man har højst sandsynligt kendt til begrebet langt før 1980 erne. Begrebet er dog ikke blevet systematisk beskrevet, før en undersøgelse blev startet i 1982 i Sverige. Det var arbejdspsykologerne professor Heinz Leymann og Bo-Göran Gustavsson, der stod bag undersøgelsen. Leymann ønskede blandt andet at gøre op med myten om personligheden som eneste årsagsforklaring. Som han skriver i sin bog Voksenmobning om psykisk vold i arbejdslivet, så var en af grundene til den manglende forskning på området et resultat af, at man mente at det her var mennesker, som alligevel var underlige. Hvad skulle man stille op? Vi er nu engang forskellige, og nogen har en facon, som gør, at de ikke kan undgå at havne i sådanne situationer (Leymann, 1987:18). Han mener, at den desperation man ofte oplever hos et mobbeoffer let kan forveksles med alvorlige psykiske tilstande, grundet de mange fordomme omkring menneskets psyke. Psykolog Gitte Falengreen Iversen skriver i sin kandidatafhandling Mobning på arbejdspladsen fra 2005, at forskningen i dag er præget af en generel holdning om, at visse offerkarakteristika kan spille en rolle i forbindelse med mobning. Det samme er gældende for udøverne af mobning. Der findes dog begrænset materiale herom (Iversen, 2005:46). Ifølge Iversen, har nogle forskere bl.a. opstillet syv karakteristiske profiler, som hver især er udtryk for fremtrædende personlighedstræk 2

7 hos ofrene, f.eks. den parate forsvarsløse, den skyld oplevende og den provokative 3 (Iversen, 2005:47). En central pointe hos psykolog C. Brodsky er, at mange ofre har paranoide dispositioner. Det vil sige, de har et adfærdsmønster præget af blandt andet hyper-sensitivitet, rigiditet, selvhævdelse samt en tendens til at skyde skylden på og tillægge andre onde hensigter. Overordnet mener Brodsky altså, at centrale risikofaktorer i mobbeofferets personlighed kan være afgørende for, om vedkommende bliver udvalgt som offer. Der findes flere undersøgelser der understøtter ovenstående antagelse: Coyne et al 2000, Einarsen et al. 1994, Zapf 1999 og Gadolfo 1995 (Iversen, 2005:50). Ifølge Iversen, dokumenterer både den kvalitative og kvantitative forskning, at personer med visse karaktertræk er mere disponerede for mobning end andre. Trækkene prædisponerer til mobning, fordi de gør individet til et let offer, eller fordi de provokerer andre. Ifølge Iversen, kan det dog ikke udelukkes, om de observerede persontræk helt eller delvist er et resultat af mobningen eller en medvirkende årsag til at konflikten opstår. Andre undersøgelser peger dog på, at der både findes grupper af ofre, der skiller sig ud personlighedsmæssigt, men at der også findes grupper af tilfældige ofre, der ikke adskiller sig fra de andre medarbejdere. Iversen konkluderer derfor, at der findes forskellige offergrupper karakteriseret af en række bestemte personlighedstræk, men der findes også ofre, som ikke adskiller sig fra andre ansatte (Iversen, 2005:52). Som førnævnt foretog Gallup en undersøgelse for HK-magasinet Delta vedrørende mobning på arbejdspladsen. I denne forbindelse udkom Deltas onlinemagasin, indeholdende en række interviews fra personer som havde oplevet mobning på arbejdspladsen. Det opsigtsvækkende ved denne udgave var den afsluttende artikel, der var skrevet af psykolog og socialrådgiver Kirsten Kullberg. Hensigten med denne var at beskrive den typiske mobber, hun skriver blandt andet følgende: en følelsesmæssigt umoden mand, som ikke har indfølingsevne. I værste fald er han psykopat. Derudover skriver hun Køn: mobberen er som hovedregel en mand, men der finders også kvindelige mobbere. Når kvinder mobber er de lige så aggressive som mænd ( ) Mobning er en del af mobberens væsen ( 3 Disse betragtninger bygger på interviews med et stort antal mobbeofre. 3

8 I modsætning til dette, mener den norske professor Ståle Einarsen og den danske psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen, at en af de mest populære forklaringer på mobning i arbejdslivet er, at mobning er forårsaget af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø og endvidere er et resultat af en dårlig fungerende organisation. En undersøgelse fra Norge peger på, at mobning i høj grad er forbundet med en destruktiv ledelse, oplevelse af rollekonflikt og af lav egenkontrol samt et negativt arbejdsklima i arbejdsgruppen (Einarsen & Mikkelsen, 2000). At hævde at der er en sammenhæng mellem offerets personlighed og mobning er, ifølge Einarsen og Mikkelsen, et omstridt standpunkt i den faglige debat. Begge mener de, at mobning er et sammensat socialt fænomen med en række årsager. Vi oplever altså en diversitet i de forskellige undersøgelsers udlægning af fænomenet og dets årsager. Sammenhængen mellem eksempelvis mobning og personlighed fremstår kompliceret i de forskellige undersøgelser og vi oplever forskellige holdninger i forhold til relevansen heraf. Har mennesker en iboende personlighed, en essens bestående af bestemte karaktertræk? Forholder det sig ikke sådan, at dem der ofte bliver mobbet, faktisk er lidt anderledes, og derfor er lette mobbeofre? Vi vil i nærværende rapport forsøge at gøre op med det, som vi vil karakterisere som den traditionelle holdning til mobning 4. Trods diversiteten i de forskellige undersøgelser mener vi bl.a., at der er en tendens til at opfatte den enkeltes personlighed som en stor del af problemet. Dette ønsker vi at problematisere ved at anlægge et socialkonstruktionistisk syn på fænomenet mobning. Socialkonstruktionismen tillægger betydningen af de sociale interaktioner og relationer stor betydning. Endvidere afvises al form for eksistens af en iboende personlighed eller essens. Vi finder derfor socialkonstruktionismen yderst relevant i forbindelse med at udfordre ovenstående holdning til mobning. Formålet med denne rapport er først og fremmest at undersøge, hvordan man med et socialkonstruktionistisk udgangspunkt definerer mobning. Ydermere ønsker vi at se nærmere på teoriens forståelse af personligheden. Hvilken rolle kan denne siges at have i forbindelse med mobning? Hvorfor mobber nogen og andre bliver mobbet? Dette leder os videre til at se på, hvordan 4 Dette kan forekomme en smule firkantet sat op, hvilket vi vil uddybe i empirikritikken. 4

9 vi mennesker agerer, når vi er sammen. Hvilke processer er det, der er på spil i en interaktion, og hvordan kan vi forklare de processer, der finder sted, når en eller flere personer udsættes for mobning? Vi finder det interessant at diskutere, hvorvidt mobning kan opfattes som et nødvendigt onde. Vi vil således fordybe os i en teori, som kan hjælpe os frem til en mulig forståelse af mobbeprocesser og handlinger. Fokus er på relationerne og altså ikke på det enkelte individ. Derfor lyder vores problemformulering som følgende: 1.3. Problemformulering Hvordan kan vi, med en socialkonstruktionistisk tilgang, forstå de inter-psykiske processer, der finder sted mellem voksne, når én eller flere personer udsættes for mobning på arbejdspladsen? 2. Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os fra kun at se på det enkelte individ. Vi vil således ikke fordybe os i den enkeltes opfattelse af situationen eller de konsekvenser mobning kan have for det enkelte individ. Derfor tager vi i denne rapport afstand fra antagelsen om, at det udelukkende er det enkelte individs personlighed 5, der er årsagen til de processer, der foregår i en gruppe. Det vil sige, at vores fokus ikke er på individualpsykologiske forklaringer. Ydermere afgrænser vi os fra at betragte førnævnte sociale processer i forhold til børn, men i stedet vil vi udelukkende koncentrere os om voksenfællesskaber. Vores undren gælder ikke allesteds, men skal betragtes i en bestemt kontekst: På arbejdspladsen i en dansk sammenhæng. Vi finder denne kontekstbestemmelse relevant, da vi mener, at der er forskel på, hvordan grupper fungerer, alt efter om det er et tvunget fællesskab som på en arbejdsplads, eller om fællesskabet er mere frivilligt som eksempelvis i en vennegruppe. Endvidere ønsker vi ikke at gå i dybden med organisationer som institutioner eller systemer. Vi ønsker kun at bruge denne kontekst som en ramme. Vi vil derfor i rapporten fremsætte nogle hypoteser, der har forbindelse til en arbejdsmæssig kontekst. 5 En essentialistisk forståelse af personligheden. 5

10 Fokus i nærværende rapport er altså på de inter-psykiske processer, der finder sted mellem mennesker. Derfor har vi afgrænset os fra at beskæftige os med de fysiske og organisatoriske rammers betydning for mobning. Vi er dog klar over, at de inter-psykiske processer ikke kan isoleres, da de altid vil indgå i et samspil med andre faktorer. En af disse faktorer kan være det pågældende fysiske arbejdsmiljø. Vi vil derfor kort præcisere, hvad vi mener med fysisk arbejdsmiljø. Dette kan være et stresset arbejdsmiljø med en dårlig normering. Endvidere kan forhold som langtidssygdom, dårlig omsætning, fyringer etc. gå under betegnelsen fysisk arbejdsmiljø. Vi vil ikke gå ind i en dybere diskussion af disse, da dette ikke er muligt inden for rammerne af denne rapport, men er dog opmærksomme på, at arbejdsmiljøet også kan spille en væsentlig rolle i forbindelse med mobning på arbejdspladsen. Da vi er begrænset tidsmæssigt, har vi fravalgt at lave empiri. Vi har derfor valgt, at fordybe os i en primær teori, for at få en teoretisk forståelse af vores problemstilling. Vi vil ikke forsøge at komme med nogen almengyldige svar på mobning, ligesom vi heller ikke vil fordybe os i en løsning på problemet. Vi vil derimod komme med et anderledes perspektiv blandt mange inden for dette felt. Denne rapport skal derfor forstås som et konstruktivt indlæg i en fremadskridende problematik. 3. Metode Denne rapport skal ses som en teoretisk opgave med et omdrejningspunkt, som er mobning. Vi har valgt at benytte os af socialkonstruktionismen, som stiller en metode til rådighed, der kan legitimere, at vi dekonstruerer begreber, kategorier og forståelser. Dermed synliggøres, hvilke konsekvenser bestemte konstruktioner kan tænkes at have for praksis. Ved at bruge en socialkonstruktionistisk metode, kan vi vende begreber på hovedet og på den måde sætte fokus på nogle andre aspekter af fænomenet mobning. Dette, mener vi, kan være relevant, når vi arbejder med fænomenet mobning, der har en tendens til at blive opfattet på en bestemt måde i vores samfund i dag. Denne måde at forstå mobning på bliver skitseret i de forskellige undersøgelser om mobning, som vi har valgt at inddrage. Derfor vil vi i rapporten implicit diskutere denne forståelse ud fra den alternative synsvinkel, som socialkonstruktionismen tilbyder os. Gennem rapporten vil vi endvidere inddrage fiktive praksis eksempler, for at tydeliggøre de teoretiske pointer. 6

11 3.1. Rapportens struktur Opbygning af vores rapport vil gennemgående være problemorienteret, hvilket vil sige, at der er et samspil mellem fænomenet mobning og den socialkonstruktionistiske teori gennem hele rapporten. Vores indledende kapitel vil være en gennemgang af diverse undersøgelser om mobning, hvor vi vil problematisere måden hvorpå de forskellige undersøgelser definere mobning. Det vi ønsker er at sætte spørgsmålstegn ved nogen af de forståelser, der kommer til udtryk i de forskellige undersøgelser. For at give en forståelse af socialkonstruktionismen som teori, vil der dernæst følge en introduktion til denne, hvor vi efterfølgende vil diskutere, hvorvidt vi overhovedet kan definere mobning ud fra et socialkonstruktionistisk synspunkt. I forlængelse af dette vil vi se på, hvorledes selv et inden for denne teori bliver opfattet. Dette gør vi for at kunne besvare problematikken angående personlighedens rolle. Efterfølgende vil vi se nærmere på positioneringsbegrebet, som vi vil bruge til at forklare, hvad der præcist sker imellem mennesker med fokus på mobning. Vi vil altså se nærmere på de forskellige processer, der kan føre til mobning. Mange af disse processer vil dog også finde sted under en mobbesituation. Vores afsluttende del vil være et kapitel, hvor vi reflekterer over relevante pointer. Vi ønsker i dette kapitel at samle op på de vigtige pointer med henblik på at opnå en socialkonstruktionistisk forståelse af fænomenet. Vores overordnede mål med opgaven er at skitsere et alternativt syn på mobning, som kan hjælpe os til at forstå fænomenet. Vores mål er ikke at komme med en løsning på problemet. Vi vil dog kort reflektere over, hvordan socialkonstruktionismen introducerer en anden måde at gribe problemet an på i praksis. Rapporten skal derfor nærmere opfattes som et indlæg i debatten, da vi med en socialkonstruktionistisk vinkel kan anlægge nye perspektiver på fænomenet mobning. Til sidst vil vi komme med en konklusion på vores analyser og diskussioner. Derefter vil vi perspektiverer og reflektere kritisk ovre såvel teori som vores egen rapport Valg af teoretikere Inden for socialkonstruktionismen er fokus på sprog, praksis og sociale relationer frem for mennesket som havende en indre essens. Overordnet kan man sige, at de valgte teoretikere, vi tager udgangspunkt i, hører sammen i det videnskabsteoretiske landskab. 7

12 Kenneth J. Gergen er professor i psykologi ved Swathmore University og er forgangsmand for socialkonstruktionismen. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i Gergen, da han leverer det teoretiske fundament og de teoretiske grundbegreber, der er inden for denne teoriretning. I et af sine hovedværker Virkelighed og Relationer argumenterer han for et paradigmeskift, der gør op med bl.a. behaviorismen og kognitivismen. I den forbindelse præsenterer han et alternativ i form af socialkonstruktionismen. Endvidere vil vi støtte os til andre teoretikere, der har bygget videre på Gergens teori. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Bronwyn Davies og Rom Harré, da de med deres positioneringsbegreb når et skridt videre end Gergen i forhold til betydningen af de menneskelige interaktioner for konstruktionen af identiter. Vi vil også supplere med andre positioneringsteoretikere, såsom Luk van Langenhove, der har skrevet relevante artikler sammen med Harré. Davies & Harré er poststrukturalister. I poststrukturalismen gøres der op med den radikale strukturalisme, som antager, at der eksisterer grundlæggende og stabile strukturer bag de forskellige fremtrædelsesformer, som determinerer disse. Poststrukturalisterne afviser forestillingen om det menneskelige subjekt, som en velafgrænset og autonomt fungerende instans. De mener, at det menneskelige subjekt og den menneskelige bevidsthed er produkter af sociale diskurser (Bjerg, 2004:453). Både Gergen og Davies & Harré deler denne opfattelse af individet. Davies & Harré har dog mere fokus på, at det enkelte individ både aktivt positionere sig og bliver positioneret inden for de narrative konventioner. Denne diskussion vil vi tage op senere i rapporten. I vores diskuterende afsnit kap. 9 vil vi inddrage teoretikere og teorier, der ikke nødvendigvis ligger inden for den socialkonstruktionistiske forståelsesramme. Dette vil vi gøre eksplicit for læseren. Vi ønsker med inddragelsen af disse teoretikere og teorier at nuancere de socialkonstruktionistiske pointer. Derved fortolker vi pointerne ind i det socialkonstruktionistiske fundament Implikationen ved at vælge en socialkonstruktionistisk teori I størstedelen af det forrige århundrede har videnskabsmænd gjort et kraftigt forsøg på at holde videnskaben uden for den moralske debat. Videnskabens opgave har været at give objektive og præcise beskrivelser af, hvordan tingene forholder sig (Gergen, 2004:44). Gergen gør op med hele ideen om akademiske discipliner, som er bygget op omkring afgrænsede eller naturlige klasser af 8

13 fænomener, som kræver deres egen særlige undersøgelsesmetoder og favoriserer deres egen logik og ontologi (Gergen, 19997:55). Socialkonstruktionismen ændrer derfor radikalt reglerne for den sociale videnskab. Ifølge Gergen, vil viden aldrig være objektiv. Den måde vi opfatter verden på er ikke et produkt af objektive observationer, men et resultat af sociale processer og interaktioner mellem mennesker (Burr, 2003:4). I den forbindelse er historiske og kulturelle bestemmelser vigtige, da man ud fra et socialkonstruktionistisk syn vil mene, at verden forstås ud fra historiske og kulturelle kategorier. Viden er således ikke en individuel besiddelse, og socialkonstruktionismen tilbyder en ny forståelse af viden som indlejret i en sfære af social forbundethed (Gergen, 1997:41). Med ovenstående forståelse af verden følger forskellige metodologiske problemstillinger. Den første problemstilling der melder sig er, hvorvidt objektivitet er mulig? Som nævnt mener man ikke, med et socialkonstruktionistisk udgangspunkt, at objektivitet, som den naturvidenskabelige tradition fordrer, er mulig. Vi opfatter alle sammen verden ud fra et bestemt perspektiv. Alt efter hvilken kontekst vi befinder os i, vil vi stille nogle bestemte spørgsmål, udvælge specifikke teorier og opstille nogle bestemte hypoteser No human being can step outside of their humanity and view the world from no position at all, which is the idea of objectivity suggests, and this is just as true of scientist as of everyone else (Burr, 2003:152). Det er derfor vigtigt, at vi som forskere er os dette bevidst. Det er umuligt at skrive sig ud af sin historiske kontekst. Vi vil hver især besidde ofte implicitte forestillinger om verden, som vil være styrende for vores måde at gribe problemstillingen an på. For at opnå en form for objektivitet er det derfor vigtigt, at disse underliggende antagelser om verden bliver så eksplicitte som muligt. Ifølge socialkonstruktionismen, findes der således ingen sandheder om mennesket, som ikke er afhængige af en bestemt tid og kultur. Derfor skal de resultater, man kommer frem til i sin analyse, ikke betragtes som endegyldige sandheder, men snarere som politisk handlen (Burr, 2003:152). Endvidere er refleksivitet relevant at diskutere. Refleksivitet handler om at vurdere sin egen rolle i forskningen. Almindeligvis hævdes det, at videnskab skal være objektiv. For mange videnskabsmænd har tanken om, at viden er en social konstruktion vist sig dybt problematisk, da denne forestilling rykker ved højtskattede begreber som objektivitet, sandhed, autoritet etc. (Gergen, 1997:73). 9

14 Med objektivitet forstås normalt det naturvidenskabelige videnskabsideal, som mener, at verden består af årsags-virkningskæder, der kan isoleres fra omgivelserne og formuleres som generelle almengyldige lovmæssigheder. Epistemologisk gælder det, at man gennem kontrollerede forsøg, tests og metoder kan beskrive disse lovmæssigheder, som de er. Ydermere hævder de, at vi kan komme bag sproget. Vi kan altså rense ordene for deres ideologiske indhold og komme frem til de objektive sandheder, der gemmer sig i den virkelige verden (Olsen & Pedersen, 1999). Modsat dette syn mener vi således, med det socialkonstruktionistiske udgangspunkt, ikke at man ontologisk set kan adskille verden i dens bestanddele og formulere lovmæssigheder for hver enkel part. Man må derfor analysere kontekster, der alle er unikke. Det et derfor formålsløst at gå efter generelle teorier. Fortolkning vil altid afhænge af den, der fortolker Begrebsafklaring Vi vil i rapporten bruge betegnelser som: den gængse opfattelse, den traditionelle psykologi, folkepsykologi og common sense. Dette kan angribes for at være en generaliserende måde at betragte disse på. Dette gøres dog for at tydeliggøre modstandere af den socialkonstruktionistiske opfattelse. Dermed understreges de socialkonstruktionistiske pointer yderligere. Derudover bruger vi begrebet rolle, selvom vi kritiserer den gængse opfattelse for at have denne forståelse af menneskets position. Vi vil dog påpege, at det ikke er begrebet i sig selv, men betydningen af rolle som værende noget statisk, som vi anfægter. Rolle bruges derfor, i vores rapport, som et synonym til positions-begrebet Empirikritik Vi har gennem de forskellige foreliggende undersøgelser 6 om mobning læst os ind på den viden der er omkring mobning i dag. Vi anvender altså i vores rapport noget empiri, som er udført, analyseret og vurderet af andre. De undersøgelser, som vi har valgt at tage udgangspunkt i, er alle udarbejdet af førende psykologer på området eller er udgivet af institutioner i det danske samfund. 6 Se de forskellige rapporter i litteraturlisten. 10

15 De foreliggende undersøgelser spiller dog en mindre rolle i vores rapport, og derfor finder vi ikke en længere kritik af undersøgelserne og metoderne bag disse relevant. Formålet med at anvende disse er blot at skitsere den viden og opfattelse, der er på området i dag. Da vi oplever en diversitet i disse rapporter, i forsøget på at skitsere fænomenet og komme med årsagsforklaringer, finder vi det interessant at anlægge et nyt perspektiv på fænomenet mobning. Endvidere finder vi det interessant at anlægge et kritisk syn på den rolle, som personligheden spiller i de forskellige undersøgelser. Vi er dog klar over, at de forskellige undersøgelser ikke kun lægger vægt på personligheden, og at de ikke nødvendigvis opfatter de forskellige processer som statiske. Vi er dermed bevidste om, at der kan ligge forskellige forståelsesperspektiver til grund for de forskellige undersøgelser. Ydermere kan der være forskellige interesser i at undersøge området ud fra et bestemt videnskabeligt synspunkt. Dette vil vi dog ikke beskæftige os yderligere med, da fokus i nærværende rapport ikke er en sammenligning af de forskellige forståelser af mobning. Derimod er fokus rettet mod en socialkonstruktionistisk forståelse af fænomenet mobning. 4. Hvornår er der tale om mobning? Det danske ord mobning er afledt af det engelske mob. Mob betegner en gruppe mennesker, som i fællesskab udøver hærværk eller går til angreb på et offer. Derudover stammer det engelske ord mob fra det latinske ord mobile, som betyder en letbevægelig gruppe. Betydningen af ordet har derfor altid været en betegnelse for noget, der sker i en gruppe. Paradokset er, at på trods af ordets oprindelige og egentlige betydning, er det sjældent, at mobning i praksis behandles som et gruppefænomen. Derimod er det ofte sådan, at omgivelsernes reaktion begrænser sig til at have med de direkte involverede at gøre; dem der mobber og dem der bliver mobbet (Hansen, 2005:11 & Larsson, 2002: 19). Ifølge en undersøgelse, som er udarbejdet af Ståle Einarsen og Eva Gemzøe Mikkelsen, bliver begrebet mobning i daglig tale også brugt til at beskrive godsindede drillerier og kortvarige konflikter mellem arbejdskollegaer eller venner (Einarsen & Mikkelsen, 2000). Denne opfattelse af mobning er med til at gøre det svært at definere præcist, hvad mobning er. 11

16 Einarsen & Mikkelsen tager dog afstand fra denne opfattelse og finder det derfor relevant at bringe deres definition: Mobning er en situation hvor en medarbejder(eventuelt flere) gentagne gange over en længere tidsperiode udsættes for en ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling af én eller flere personer sådan at personen føler, at det er svært at forsvare sig. Det er derimod ikke mobning, hvis to omtrent lige stærke personer har en konflikt, eller hvis det kun drejer sig om en enkeltstående episode. (Einarsen & Mikkelsen, 2000:9). Selvom mobning er noget, de fleste kender til, findes der mange forskellige måder hvorpå, man kan fastslå, hvornår man kan tale om mobning. Da der er mange måder at tale om mobning på, er det vigtigt at diskutere de forskellige definitioner og forståelser af fænomenet mobning. Dette vil vi gøre ved hjælp af forskellige undersøgelser, der definerer dette fænomen. Samtlige undersøgelser, som vi har beskæftiget os med, er kommet frem til nogle fælles temaer, som er grundlæggende for definitionen af mobning. Dem vil vi i det følgende skitsere Konflikt, magt og mobning De forskellige definitioner, vi har beskæftiget os med, skelner mellem kortvarige konflikter og reel mobning. Hvornår kan noget betegnes som en konflikt og hvornår er det mobning? Ifølge Einarsen & Mikkelsen, er en konflikt modsat en mobbesituation kendetegnet ved, at der er et lige magtforhold mellem de involverede parter, og endvidere betegnes konflikter som enkeltstående episoder. Mange mobningssager starter dog ud med at være en konflikt, som udvikler sig. En typisk ændring fra en konflikt til mobning, er som oftest en ændring i magtforholdet imellem parterne. Ubalance i magtforholdet kan typisk være forårsaget af en forfremmelse, strukturændring eller kan være et resultat af, at kollegaerne begynder at tage parti. Det nævnes dog i flere undersøgelser, medarbejderne ofte tager parti med den ene eller den anden part, hvilket kan være afgørende for magtforholdet (Dofradottir & Høgh, 2002), (Einarsen & Mikkelsen, 2000). Selvom mobning kan bunde i konflikter i arbejdsmiljøet, mener Einarsen & Mikkelsen dog, at mobning adskiller sig ved at være aggression, der over længere tid rettes mod en person, der ikke er 12

17 i stand til at forsvare sig på grund af ubalancen i magtforholdet (Einarsen & Mikkelsen, 2000). På den måde bliver den ene part automatisk den svage og får dermed svært ved at forsvare sig selv. Professor i psykologi Heinz Leymann definerer mobning således: Mobning er en social interaktion hvorigennem ét individ dagligt bliver angrebet af én eller flere individer. Dette forekommer over flere måneder og bringer personen i en hjælpeløs position med risiko for eksklusion ( Leymanns definition ekskluderer midlertidige konflikter, da han fokuserer på det punkt, hvor den psykosociale situation begynder at indvirke på psykosomatiske og patologiske tilstande. Ifølge Leymann, er der først tale om mobning, når den der mobbes begynder at få mén af den terror, som finder sted. Dette kan vise sig i form af søvnløshed, mavepine, hovedpine, nervøse trækninger, manglende appetit osv. (Einarsen & Mikkelsen, 2000) Tidsperspektiv Fælles for de fleste definitioner er, at mobning skal foregå over længere tid. Leymanns definition fokuserer ikke på, hvad der sker eller hvordan det sker, fokus er snarere på hyppigheden og varigheden ( Einarsen & Mikkelsen kommer ikke med et præcist bud på tidsperspektivet, men skriver dog, at for at en handling skal kunne defineres som mobning, må den forekomme ugentligt og over længere tid (Einarsen & Mikkelsen, 2000). Leymanns bud på tidsperspektivet er mere konkret. For at en handling kan defineres som mobning, mener Leymann, at handlingerne skal indtræffe ofte, mindst én gang om ugen og over en længere periode. Den statistiske definition for en længere periode er, ifølge Leymann, minimum seks måneder ( Mobbemåder Mobning kan forekomme på mange forskellige måder, og derfor er der ikke en bestemt handling, der kan betragtes som mobning. En definition, som de fleste rapporter kan blive enige om, er dog: at mobning er negativ adfærd eller handlinger, der gentages og er vedvarende (AMI-rapport, 2002:15). Dette citat definerer ikke, hvad der er negative handlinger eller hvem der kan bestemme, hvornår der er tale om en negativ handling eller adfærd. Dette bliver dog uddybet i de forskellige måder, hvorpå man kan mobbe og blive mobbet på. 13

18 Både Einarsen & Mikkelsen samt undersøgelsen fra AMI diskuterer forskellen på subjektiv og objektiv mobning. Den subjektive mobning defineres som offerets egen vurdering af, hvornår vedkommende bliver mobbet. Den objektive mobning er den type mobning, der kan måles af fremmede eller folk udefra. Den objektive mobning kan problematiseres, da det kan være svært for en udenforstående person at sætte en ramme for, hvornår noget er mobning. I Einarsen & Mikkelsens undersøgelse nævnes C. Brodsky, som mener, at man skal undersøge begge forhold for at kunne konkludere, om der er tale om mobning. Ifølge Brodsky, er det vigtigt at undersøge, om det er virksomhedskulturen, eller om det er subjektets egen opfattelse af situationen, der ligger til grund for mobningen. Overskrides grænsen for, hvad subjektet og hvad man inden for en given kultur vil finde acceptabelt, er der tale om mobning. Der vil i nogle virksomheder eksistere en hård tone, og selvom et flertal af medarbejderne finder denne tone passende, vil en sådan virksomhedskultur med stor sandsynligvis have sine ofre (Einarsen & Mikkelsen, 2002). Ud fra den opfattelse, at individet reagerer på en situation, i forhold til hvordan individet oplever denne, kan man sige, at de fleste forskere lægger vægt på den subjektive mobning (AMI-undersøgelse, 2002). Endvidere skelner undersøgelserne mellem direkte og indirekte mobning. Direkte mobning forbindes med åbne, verbale eller fysiske 7 overgreb herunder; udskældning, overfusninger, drillerier, trusler og nedgørelse. Dette går som regel ud over andre kollegaer og er medvirkende til en underminering af offerets evner og kvalifikationer. Den indirekte mobning ses derimod i form af handlinger såsom udfrysning og social isolation eller passive handlinger, som eksempelvis udelukkelse fra vigtige arbejdsopgaver (Einarsen & Mikkelsen, 2000). Denne form for mobning er ikke nær så overfusende og kan i princippet være fuldstændig skjult eller undskyldt. Et eksempel på dette kunne være, at man gentagne gange overser en medarbejder ved mødeindkaldelse. Den skjulte mobning kan også være bagtalelse, sladder og rygter (AMI-undersøgelse, 2002 og Einarsen & Mikkelsen, 2000). Uanset om det er direkte mobning eller indirekte mobning, er mobningen ofte kendetegnet ved, at offeret føler sig uretfærdigt behandlet. 7 Dette ser dog ud til at være en undtagelse. 14

19 4.4. Mobningens faser Flere af undersøgelserne anvender forskellige faser til at beskrive mobningens udvikling, fra konflikten starter til mobningen begynder. Ifølge Einarsen & Mikkelsen er mobning ikke et enteneller fænomen, men mere en gradvis eskalerende proces, der som regel forløber sig over fire faser. Fase 1: I første fase sker der ofte en afgørende begivenhed. Det kunne eksempelvis være en organisationsmæssig ændring eller andet, der medfører, at nogle personer kommer i konflikt om noget fagligt. Dette må betragtes som situationer, der ofte sker i de fleste virksomheder, når noget skal ændres eller besluttes. Fase 2: I næste fase intensiveres konflikten. Her vil andre kollegaer ofte blive indblandet i konflikten og muligvis også ledelsen. Det er som regel her, at magtforholdet ændrer sig til den ene parts fordel. Dette kan medføre, at den der har tabt føler sig som offer og måske også opfattes som offer af andre (Einarsen & Mikkelsen, 2002). Fase 3: Derefter vil offeret i stigende grad udsættes for aggressive handlinger med det resultat, at offeret kommer til at fremstå som afvigende, vanskelig eller som én, der har fortjent behandlingen. Dette kan gøre det svært for andre at opdage, hvad det egentlig er for nogle handlinger, der finder sted. I mobningens tredje fase vil ledelsen ofte gribe ind. Ledelsens indgriben kan resultere i degraderinger, forflyttelse, simplere opgaver osv.(einarsen & Mikkelsen, 2002). Det kan i mange tilfælde lige såvel være offeret, der går til ledelsen, som i visse tilfælde sætter en stopper for mobningen. Dog har offeret allerede her taget skade, og således indtræder vedkommende i den sidste fase. Fase 4: I sidste fase fuldendes processen og mobbeofferet bliver enten fyret, sygemeldes, forflyttes eller fratages sine opgaver. Denne fase bliver kaldt frastødelsesfasen. De der ender i denne fase, har efterfølgende ofte svært ved at få arbejde igen. At ende i fjerde fase kan derfor betyde, at man 15

20 generelt udstødes fra arbejdsmarkedet (Einarsen & Mikkelsen, 2002). Det kan også tænkes, at offeret sygemelder sig i længere tid og evt. siger sit arbejde op, dog med så mange mén at det kan være svært at starte på et nyt arbejde. Spørgsmålet om, hvornår der er tale om mobning, er derfor en debat, som stadig ikke er helt afklaret. Det er dog interessant at lægge mærke til, hvorledes de forskellige undersøgelser forsøger at beskrive nogle overordnede faser og karakteristika ved mobbefænomenet. At definere mobning er dog nødvendigt, hvis man ønsker at undersøge fænomenet og komme det til livs. 5. Introduktion til socialkonstruktionismen Vi har frem til nu skitseret den viden der forelægger om mobning 8. I undersøgelserne var der bl.a. fokus på det enkelte individ og dennes personlighed. Efterfølgende har vi diskuteret forskellige definitioner af fænomenet mobning ud fra aktuelle undersøgelser på området. Inden vi går nærmere ind i en diskussion af den socialkonstruktionistiske forståelse af fænomenet, er det i første instans nødvendigt med en kort introduktion til teorien. Socialkonstruktionismen ønsker at gøre traditionelle forståelser til genstand for diskussion og kritik. Dette gøres med henblik på en potentiel forandring af disse forståelser. Socialkonstruktionismen mener, at vi skal forholde os kritiske til den opfattelse, vi har af verden, og hvordan den såkaldte virkelighed fremstår. Her fokuserer socialkonstruktionismen på måden, hvorpå vi italesætter denne virkelighedsopfattelse. Teorien gør således op med den traditionelle psykologis forståelse af en intra-psykisk realitet. I det følgende vil vi kort præsentere socialkonstruktionismen ud Gergens teori. Vi vil først kort opridse socialkonstruktionismens grundantagelser i fire punkter, og derefter vil vi gå mere i dybden med relationer, sprog og viden. Vi har valgt at fokusere på disse begreber, da vi anser dem som værende vigtige begreber, når der skal gives en kort introduktion til socialkonstruktionismen. I 1985 introducerede og samlede Gergen socialkonstruktionismen som en tendens. Han præsenterede sine tanker i artiklen The social Constructionist Movement in Modern Psychology. Gergen gør op med det empiriske og rationalistiske videnskabsideal og placerer i stedet viden i de sociale interaktionsprocesser (Gergen, 1985:266). Dette vil vi uddybe senere i nærværende afsnit. 8 Ud fra udvalgte undersøgelser. 16

21 Socialkonstruktionismens opererer med nogle bestemte nøgleantagelser, som kort kan opridses under fire punkter: 1. Kritik af den viden om verden som vi tager for givet What we take to be experience of the world does not in itself dictate the terms by which the world is understood (Gergen, 1985:266). Socialkonstruktionismen stiller sig mere eller mindre kritisk overfor den positivistiske og empiriske videnskab, der mener, at kun det observerbare eksisterer. Dette er en kritik af positivismens tro på at kunne afdække verden og dennes sandheder. Det vil sige, at de afviser ideen om, at sandheden er den, som kan måles og vejes. Pointen er, at vi skal se verden på en anden måde. Således er forståelsen af mobning uafhængig af objektive betragtninger af verden, da disse ikke findes. 2. Fokus på historiske og kulturelle bestemmelser Den måde vi forstår verden på, er ifølge socialkonstruktionismen sociale kulturgenstande. Vi forstår på denne måde verden ud fra historiske og kulturelle kategorier. Et eksempel er vores opfattelse af barndom, som værende en periode af et menneskeliv med forskellige værdier og karakteristika. Denne forståelse er, som alle andre former for forståelser, historisk- og kulturelt specifikt, derfor er denne relativ. Endvidere er den afhængig af en bestemt social orden, som skal forstås som et sammensurium af forskellige socialt konstruerede forståelser, som har vundet indpas i det pågældende samfund. Vores forståelse af verden er således ikke udsprunget af universelle betingelser eller specifikke kræfter i naturen, men er resultater af aktive forhandlinger mellem mennesker (Gergen, 1985:267). Opfattelsen af mobning er derfor kulturelt bestemt. 3. Viden opretholdes i sociale processer Det er også gennem vores daglige interaktion med andre mennesker, at vores viden bliver produceret. Derfor er den måde, vi opfatter verden på ikke et produkt af objektive observationer, men et resultat af sociale processer og interaktioner mellem mennesker (Gergen, 1985:267). Det er altså i samværet med andre mennesker, at viden produceres og reproduceres. 4. Viden og handlen er socialt forbundet Forms of negotiated understanding are of critical significance in social life, as they are integrally connected with many other activities in which people engage (Gergen, 1985:268). 17

22 Det vil sige, at forskellige beskrivelser og konstruktioner af verden hænger sammen med et bestemt mønster af social handlen. Konstruktionerne er derfor tæt forbundet med magtrelationerne. Det vil sige, at de beskrivelser og konstruktioner som vinder indpas, er dem, som i det pågældende samfund vinder i de sociale forhandlinger. De handlemuligheder vi har er udsprunget af de italesættelser af verden, vi kender til. 5.1 Relationer, sprog og viden Vi har nu skitseret fire socialkonstruktionistiske grundantagelser. I det følgende vil vi nuancere forståelsen af disse. Gergen flytter fokus fra det enkelte individ til relationerne. Det er derfor i relationerne, at de forskellige erkendelsesprocesser finder sted. Med denne kommunikative proces i fokus er det således ikke længere en subjekt-objekt relation, vi har med at gøre, men i stedet såkaldte subjekt-subjekt relationer. Dette er for at understrege, hvor viden opstår; det er ikke en erkendelse af verden, som den er, men en erkendelse af verden som vi bliver enige om, den er. Årsagerne til mobning skal derfor ikke findes i det enkelte individ, men i relationerne. Påvirkningen, som finder sted i subjekt-subjekt relationerne, sker via sproget, dvs. at når vi taler sammen, skaber vi også hinanden og os selv. Gergen omformulerer Kants tese cogito ergo sum jeg tænker, altså er jeg, til communicatus ergo sum jeg kommunikerer, altså er jeg, hvorved den indbyrdes sociale afhængighed understreges (Gergen, 2004:8). Derfor beskriver den socialkonstruktionistiske tilgang den sociale praksis eller orden (Gergen, 2004:137). Som vi var inde på i de fire grundantagelser, kan viden ikke opfattes som objektiv, men skal altid opfattes som en social konstruktion. Viden er altså ikke en individuel besiddelse, men er indlejret i de sociale relationer. Samfundet og menneskene er derfor udgangspunktet for skabelsen af ny viden. Ligeledes er det også i relationerne, at der sker forandringer og holdningsændringer. Viden om mobning er derfor også et resultat af de sproglige forhandlinger, som finder sted gennem sproget. Forståelsen af mobning er ikke statisk men kan og vil ændres over tid. Gergen kritiserer videnskaben for at være tilknyttet den brede autoritet. Her definerer Gergen, at vi i dag forstår videnskaben som et samlebegreb for påstande og forståelser, som rummer en vis forudsigelsesevne 9. Hvis vi skal erhverve os en forståelse af mobning, set ud fra det traditionelle videnskabsideal, er det som sagt nødvendigt at kunne opstille forudsigelseskriterier for dette 9 Med dette menes, at der kan opstilles generelle lovmæssigheder - at man kan lave forudsigelser om et socialt fænomen. 18

23 fænomen. Socialkonstruktionismen vil her påpege, at disse forudsigelseskriterier ikke vil være universelle men aktuelle nok i den pågældende sociale kontekst Opsamling Ifølge socialkonstruktionismen, skal vi altså beskæftige os med subjekt-subjekt relationer i stedet for subjekt-objekt relationer. Når vi forsker i fænomenet mobning, skal vi således fokusere på relationerne. Det er derfor kommunikation mellem mennesker, som er afgørende for, hvilken opfattelse det enkelte menneske har af virkeligheden. I de fire grundantagelser introducerede vi ligeledes det socialkonstruktionistiske forhold til viden. Viden er ikke noget objektivt, men en social konstruktion. Viden om mobning er således relativ, og det er derfor nødvendigt at se på de relationelle processer, hvori det foregår. Forståelsen af begrebet mobning kan således sagtens ændre sig, selvom de fænomener, som mennesker forsøger at karakterisere ikke gennemgår nogen forandring. Viden kan endvidere ikke baseres på objektive betragtninger af verden, da vi ikke kan udsige noget objektivt om den. Trods ovenstående påstande, afviser socialkonstruktionismen dog ikke, at man som forsker kan forsøge at forstå og definere hvilke relationelle processer, der kan karakteriseres som værende mobbe-handlinger i dag. 6. Kan man definere mobning? I kapitel 4 var vi inde på forskellige definitioner af mobning. Ifølge Leymann, kan vi først karakterisere visse handlinger som mobning, hvis de forekommer over min. seks måneder og mindst én gang om ugen. Andre definitioner fokuserer blot på, at handlingerne skal stå på i en længere periode. Endvidere skelnes der mellem subjektiv og objektiv mobning, og om hvorledes man bør benytte sig af den ene eller anden form når man skal identificere mobning på en arbejdsplads. De forskellige undersøgelser kommer også inde på forskellen mellem en kortvarig konflikt og reel mobning. Her hævdes det bl.a., at det er magtforholdet, der spiller en væsentlig rolle. (Einarsen & Mikkelsen 2000 og Dofradottir & Høgh 2002). 19

24 6.1. Sandhed Vi vil i følgende afsnit diskutere, hvorvidt det er muligt med et socialkonstruktionistisk udgangspunkt at definere et fænomen som mobning. I sidste afsnit præsenterede vi nogle grundantagelser og begreber inden for socialkonstruktionismen. Vi var blandt andet inde på vigtigheden af relationernes og sproget betydning for, hvordan mennesker forstår verden. For at forstå sprogets betydning i relationerne benytter Gergen begrebet diskurs. Oftest dækker ordet diskurs over en idé om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre. Diskurser påvirker mennesker og påvirkes ligeledes af mennesker. Sagt på en anden måde, er diskurser vores måde at tale om og forstå verden på. Gergen kalder diskurser for et fælles socialt instrument for kommunikation og et socialt produkt, som er skabt af mennesker (Gergen, 1991). Når vi fødes, fødes vi ind i en verden med allerede eksisterende diskurser. Disse er til rådighed for den enkelte og tilegnes som sagt gennem sproget. Det betyder, at vi lærer at tænke og forstå os selv og omgivelserne via sprog og diskurser. Overordnet kan man derfor sige, at mening er noget, der befinder sig mellem mennesker. Det er en del af de socialt skabte normer og regler, som hersker i det pågældende samfund. I forhold til dette er sproget bærer af mening af det, der opfattes som den objektive sandhed (Gergen, 2004:42). Det skal her understreges, at den objektive sandhed netop er en sandhed, der opfattes som objektiv af den pågældende gruppe mennesker i den pågældende kontekst. Der er mange forskellige bud på, hvordan fænomenet mobning skal defineres og afgrænses. Men ud fra den socialkonstruktionistiske pointe med, at der ikke findes nogen objektiv sandhed, er det derfor umuligt at finde frem til en universel sandhed om, hvad mobning er. Ovenstående refleksioner understreger således sprogets afgørende betydning for menneskers meningsdannelse, eftersom det er den eneste måde, hvorpå vi kan finde en eller anden konstrueret sandhed om vores verden (Gergen, 2004). Sproget er ligeledes udgangspunkt for forandring. Det vil sige, at forandring også sker gennem samtale. Sprog består, som vi ved, af ord. Ord får derfor kun deres mening i den kontekst, der udgøres af en aktiv, igangværende relation mellem mennesker (Gergen, 2004:59). Gergen lægger endvidere vægt på, at mening kun skabes, fordi vi bruger ordene på samme måde. Vi får således en fælles forståelse af ordene betydning. De reaktioner, der kommer fra andre, giver ordene og sætningerne mening. Derfor er ord i sig selv meningsløse. 20

25 6.2. Niveauers betydning Meningsfyldt sprog bliver således også et produkt af indbyrdes afhængighed. Gergen definerer mening som værende: Et resultat af en række mikrosociale mellemmenneskelige udvekslinger, der indgår i bredere kulturelle livsmønstre (Gergen, 2004:63). Dette foregår på flere niveauer; på mikro- og på makroniveau. Mikroniveauet er de aktuelle relationer som f.eks. eksisterer på en arbejdsplads. Makroniveauet er nogle overordnede konstruerede strukturer af normer og værdier i det pågældende samfund. Der er en gensidigt dialektisk påvirkning mellem de to niveauer (Gergen, 2004). Når Gergen taler om handlinger og udvekslinger, inkluderer dette dog både fysiske og sproglige handlinger. Således opererer Gergen med nogle forskellige niveauer i ovenstående citat, mikrosociale mellemmenneskelige niveauer og de bredere kulturelle livsmønstre, som også kan beskrives som de førnævnte makroniveauer. Det vil sige, at menneskets meninger og betydninger er et resultat af begge niveauer. De diskurser, som hersker på mikroniveau vil altid trække på de diskurser, som befinder sig på makroniveau (Gergen, 2004). Eksempelvis kunne man forestille sig en situation, hvor en mandlig arbejdskollega flere gange har bedt en kvindelig kollega om at vaske kaffekopperne op efter kaffepausen. Den mandlige kollega kan trække på en overordnet diskursiv forståelse, dvs. en makroforståelse om arbejdsdeling i forhold til køn, hvor det eksempelvis er en selvfølge, at det er kvindens opgave at vaske op. Den kvindelige kollega derimod vil protestere mod denne selvfølgelighed, hvis hun har indgået i nogle sociale relationer på mikroniveau, hvor denne selvfølgelighed er omdiskuteret og under forandring. Dette understreger således, at det både er mikro- og makroniveauet, der har betydning for, hvad vi mener og ytrer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der eksisterer uendelig mange relationer og derfor et utal af mikroniveauer i den enkeltes liv og hverdag, som alle påvirker og påvirkes. Et andet eksempel er, hvordan ord også kan have forskellig betydning alt efter, hvilken kontekst man bevæger sig i. Man kan forestille sig, at betegnelsen tosse opfattes negativt af den, der får dette prædikat. Årsagen til dette er, at denne person tillægger ordet tosse nogle værdier, som opfattes som negative i det pågældende samfund. Men hvis der på denne arbejdsplads har været interne relationer, hvor betegnelsen tosse har været brugt om den person, som var bedst til at 21

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde:

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde: BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Mobning. Sammenfatningsrapport

Mobning. Sammenfatningsrapport Mobning Sammenfatningsrapport Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Svarprocent: 1% (N=881)Spørgsmålstype: Vælg en Ja, dagligt 8 Ja, ugentligt 37 Ja, månedligt

Læs mere

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk) Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som

Læs mere

GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen. Fokus på de roller, vi kan indtage

GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen. Fokus på de roller, vi kan indtage GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Fokus på de roller, vi kan indtage v. psykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA TRH@CRECEA.DK mobil: 2428 9151 FORMÅL Indblik i vidnetypologien

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvornår skal vi

HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvornår skal vi HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvornår skal vi GRIB(E) IND? Godt kollegaskab uden mobning Bliv bedre til at løse konflikter og forebygge mobning Ved cand.psych.aut. Tine Ravn Holmegaard CRECEA Mobil: 2428 9151 Email:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model

Læs mere

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

IKKE FORDI DET RAGER MIG

IKKE FORDI DET RAGER MIG November 2015 IKKE FORDI DET RAGER MIG Film og diskussionsoplæg om mobning på arbejdspladsen 2 Indhold 1. Filmen Ikke fordi det rager mig (15 minutter) (Afspilles i browser, kræver forbindelse til Internettet)

Læs mere

Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane

Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mobning... 3 3. Definition... 3 4. Forekomst... 4 5. Eksempler på mobning... 4 6. Symptomer...

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver

Læs mere

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3 Antimobbestrategi - forebyggende og indgribende indsats As Friskole - august 2017, v.3 Glade børn mobber ikke Mobning Definition Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane.

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Mobning og Chikane BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Det er BPA Arbejdsmiljø Aarhus holdning, at: Mobning

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.

Læs mere

ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS

ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS SEPTEMBER 2017 Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider den andens

Læs mere

En synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer.

En synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer. æ En politik om hvorledes virksomheden forholder sig til forebyggelse og håndtering af krænkende behandling, er en del af virksomhedens personalepolitik. Principperne for en sådan politik skal udarbejdes

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet Mobning 8.maj 2012 Annette Skov fra Arbejdstilsynet 1 Program Kort præsentation Hvad er mobning og hvad ved vi om mobning? Hvordan forebygges mobning? Hotline for mobning Spørgsmål og andet I finder væsentligt

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik

Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Guldberg Skoles trivselsplan

Guldberg Skoles trivselsplan Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra

Læs mere