Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Hareskov Skole (HAR)

Transkript

1 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Hareskov Skole (HAR) Skolebestyrelsen for Hareskov Skole har i tæt samarbejde med Forældrerådet for FFO gennemgået Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne og FFO og har følgende 3 overordnede kommentarer: Principperne er bedre end de nuværende, men der er en række ubekendte: Overordnet er der positive elementer i forslaget, som forbedrer vilkårene på en række punkter ift. den nuværende ressourcefordelingsmodel, både for skole og FFO, se kommentarer i skema. I hvert fald i princippet. Men det er svært at vurdere, om principperne holder i praksis, fordi der er flere ubekendte. Først og fremmest naturligvis fordi der er stor usikkerhed om puljernes størrelse: Inklusionspuljens udvikling gennem de senere år er jo et meget godt eksempel på en pulje, der er blevet udhulet. Der er reelt ikke mange penge at fordele af efterhånden. Fra 10 millioner for et par år siden til nu 8 millioner, jvnf. seneste budgetforslag. Det bliver da også påpeget i forslaget på side 5: Det er en ressourcefordelingsmodel, og ikke en ressourcetildelings-model. Men især også, og det er faktisk det mest bekymrende, fordi der flere steder i modellen er indskrevet nogle ubekendte, som kan ændres administrativt, uden at vi som Skolebestyrelse eller politikerne får indflydelse på det. Se fx på side 5 nederst, hvor princippet garneres med et ganget med en faktor. Tildelingen til den enkelte skole vil være afhængig af hvor stor denne faktor er men den er ikke politisk bestemt: Den kan administrativt reguleres men efter hvilke kriterier? Efter hvilke skoler, der kan råbe højest? Efter hvilke sager, der kommer i medierne? Efter? Selvfølgelig skal der fordeles efter behov, men vi efterlyser også en vis retfærdighed: Vi har i Skolebestyrelsen for Hareskov Skole og FFO stor forståelse for, at de eksisterende ressourcer skal gives til skoler og FFO er efter behov og særlige udfordringer ift. elevgrundlaget. Men vi har også i flere år argumenteret for, at fx de socioøkonomiske kriterier, der lægges til grund for fordeling af timer pr. elev, på nogle punkter er uretfærdige. Fx kan disse kriterier betyde, at en elev, der faktisk klarer sig fortrinligt både fagligt og socialt, også selv om (eller måske netop på grund af?) eleven bor alene med sin mor, der har en lav indkomst (og derfor måske gør alt hvad hun kan for at få løftet sit barn fagligt og socialt), udløser flere timer, end en elev, der godt nok bor sammen med

2 begge forældre, der har en høj indtægt, men som slet ikke magter forældreopgaven, med det resultat, at eleven mistrives og måske cutter sig selv eller lign. Konkret må vi i hvert fald konstatere, at Hareskov Skole har væsentlig færre muligheder end andre skoler i kommunen for fx at lave holddelingstimer, som giver mulighed for at differentiere undervisningen og tage hensyn til elever med særlige behov/udfordringer/forudsætninger. Skolen bliver dog stadig målt efter de samme kriterier som andre skoler, nemlig folkeskolens afgangsprøver, uanset at skolerne har forskellige forudsætninger for at nå disse mål. I nogle af de nationale målinger bliver Hareskov Skole endda målt dobbelt ift. de socioøkonomiske forhold: Hareskov Skole får tildelt færre ressourcer, fordi forældregruppen scorer højt på de socioøkonomiske forhold, men bliver også bedømt hårdere, fordi elevernes faglighed gøres afhængig af forældregruppens socioøkonomiske forhold. Der bør være fuld overførselsadgang mellem finansårene: For mange år siden var offentlige institutioner kendt for at skulle bruge rub og stub i sidste del af året, for ellers faldt pengene væk. Det kan ikke være i nogens interesse igen at fremme et princip om, at den enkelte skole/ffo altid skal ramme nul på løn og drift. Vi bør have tillid til, at vores skole- og FFO-ledelser, naturligvis i tæt samarbejde med forvaltningen, magter at styre økonomien, sådan at der fx i det ene kalenderår kan spares op til større ting i det næste kalenderår. På vegne af Skolebestyrelsen på Hareskov Skole Susanne Pihl Hansen, Formand

3 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Lille Værløse Skole (LIV) Skolebestyrelsen på Lille Værløse Skole har gennemgået oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne og FFO og har følgende kommentarer: Grundlæggende er principperne bedre end de nuværende, men der er en række ubekendte. Overordnet er der positive elementer i forslaget, som forbedrer vilkårene på en række punkter ift. den nuværende ressourcefordelingsmodel, både for skole og FFO, se kommentarer i skema. I hvert fald i princippet. Men det er svært at vurdere, om principperne holder i praksis, fordi der er flere ubekendte. Bestyrelsen er grundlæggende enig i, at princippet med en socioøkonomisk ressourcetildeling er god. Der skal være særlig opmærksomhed på, at opgaverne omkring undervisningen kan være forskellige fra skole til skole f.eks kan opgaven og omfanget af skole - hjem samarbejde variere meget fra skole til skole. Der ønskes også, at de socioøkonomiske kriterier bliver gældende for ressourcetildelingen på FFO-området. Det skal understreges at den samlede ressource stadig skal kunne opfylde behovene for den fælles elevgruppe. Med andre ord kan det ikke nytte at ressourcerne til de stærke elever bliver så lille at skolen bliver nød til at tage ressourcer fra de svage blot for at få det til at hænge sammen. Det vil ikke være ønskeligt. Først og fremmest naturligvis fordi der er stor usikkerhed om puljernes størrelse: Inklusionspuljens udvikling gennem de senere år er jo et meget godt eksempel på en pulje, der er blevet udhulet. Der er reelt ikke mange penge at fordele af efterhånden. Fra 10 millioner for et par år siden til nu 8 millioner, jvf. seneste budgetforslag. Det bliver da også påpeget i forslaget på side 5: Det er en ressourcefordelingsmodel, og ikke en ressourcetildelings-model. Men især også, og det er faktisk det mest bekymrende, fordi der flere steder i modellen er indskrevet nogle ubekendte, som kan ændres administrativt, uden at vi som Skolebestyrelse eller politikerne får indflydelse på det. Se fx på side 5 nederst, hvor princippet garneres med et ganget med en faktor. Tildelingen til den enkelte skole vil være afhængig af hvor stor denne faktor er men den er ikke politisk bestemt: Den kan administrativt reguleres men efter hvilke kriterier? Efter hvilke skoler, der kan råbe højest? Efter hvilke sager, der kommer i medierne? Efter? FFO3: I dag er det sådan, at 9. klasserene automatisk meldes ud ultimo april. FFO erne i kommunen har et ønske om, at denne automatik flyttes til ultimo juni, da det vil være til stor gavn for de unge i FFO3, at de kan få hjælp og støtte i deres fritidstilbud imens de tager

4 9. kl afgangsprøve, samt beslutter ungdomsuddannelse, en del af de store børn har brug for at komme i FFO en i prøveperioden. FFO en kan på den måde bakke op om gennemførelsen af og stabilitet i prøveperioden. Samtidigt udløser et faldende børnetal et overskud på 1.6 mio. DKK Penge som i dag er i budgettet. Bestyrelsen opfordrer til, at disse midler forbliver på FFO3. Der bør være fuld overførselsadgang mellem finansårene. For mange år siden var offentlige institutioner kendt for at skulle bruge rub og stub i sidste del af året, for ellers faldt pengene væk. Det kan ikke være i nogens interesse igen at fremme et princip om, at den enkelte skole/ffo altid skal ramme nul på løn og drift. Vi bør have tillid til, at vores skole- og FFO-ledelser, naturligvis i tæt samarbejde med forvaltningen, magter at styre økonomien, sådan at der fx i det ene kalenderår kan spares op til større ting i det næste kalenderår. Ligesom en overførselsmulighed giver mulighed for at spare op til ansættelser af ekstra personale i de perioder i foråret fra 1.feb til 1.maj, hvor der modtages børn til kommende børnehaveklasser. Det er et behov, da både antal af børn og især tidspunktet for start er usikkert. Det blive et økonomiske dilemma for skolerne, at skulle betale kr., hvis en elev skal benytte specialtilbud efter at have gået i folkeskolen. Beløbet er så stort, at man kan frygte, at skoleledere i økonomisk trængte tider (og dem har der jo som bekendt været en del af de sidste mange år) kan føle sig pressede til at beholde enkelte elever med helt særlige behov på skolen i længere tid end hvad godt er. På vegne af Skolebestyrelsen på Lille Værløse Skole Martin Liebach, Forældrerepræsentant

5 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Søndersøskolen (SØN). Det er godt med bedre værktøjer til at styre og fordele ressourcerne, og vi ser frem til en ny model. Vi vil dog henlede opmærksomheden på, at modellen opererer med en ubekendt faktor, og derfor må vi spørge om, hvorledes den vil blive udledt? Hvem har indflydelse den del? Vi kan kun anbefale, at ibrugtagningen af ressourcefordelingsmodellen følges tæt, og der allerede på nuværende tidspunkt fastsættes en dato for den første evaluering af modellen. For at skolen har mulighed for at langtidsplanlægge fordeling og tildeling af undervisningstid til holddannelse, inkluderende tiltag mm, og det samme for FFO-tiden, er det af afgørende betydning, at skolerne inkl. FFO får overførselsadgang fra ét budgetår til det næste budgetår. Hvis det modsatte fortsat er gældende vil vi igen komme ud i risikable og måske unødvendige dispositioner omkring årets afslutning. Vi har i det efterfølgende indskrevet vores bemærkninger til de specifikke dele af modellen. Mv. Skolebestyrelsen for Søndersøskolen

6 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Syvstjerneskolen (SYV) Vi har følgende generelle kommentarer til høringsmaterialet: For at fremme en rationel udnyttelse af resurserne på skoleområdet er det væsentligt, at der gives overførselsret fra et år til et andet. Dermed vil vi kunne planlægge indsatser, reservere beløb til kommende og forudsete opgaver og i en vis udstrækning have mulighed for at dække underskud opstået i et enkelt år. Bygningsændringer, som følge af et barns særlige behov/handicap, bør ikke skulle betales af inklusionspuljen. Det drejer sig til tider om store ændringer (fx elevator), som vil gøre kommunens bygninger mere handicapvenlige generelt. Inklusionspuljen skal reserveres til direkte støtte i læringsmiljøet og til enkeltelever med henblik på at inkludere dem og undgå segregering. Mht inklusion er det vigtigt, at der fortsat tænkes på resurser til og forløb i kompetenceudvikling for medarbejdere. Der bør indskrives dato for evaluering af resursefordelings- og økonomimodellerne. Høringssvar udarbejdet af: Forældrerådet ved FFO Syvstjernen (SYV FFO) (ingen indledende bemærkninger)

7 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Lyngholmskolen (LYN) Høringssvar til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne fra Lyngholmskolens skolebestyrelse Generelt Vi vil gerne udtrykke tilfredshed med at der arbejdes med at finde en resursefordelingsmodel, der er så retfærdig som muligt, samtidig med at den skal tilgodese forskellige behov på skolerne, samt give et incitament for inklusion. - Vi mener i det store hele at det er lykkes, men at der er risiko for social slagside jf. nedenstående bemærkninger. Almenundervisningen I fordelingsstrukturen til almenundervisningen ser vi positivt på, at alle skoler får del i resurserne til fordeling efter tosprogede og socioøkonomiske parametre. Vi mener også at det fint, at de midler mest bliver udmeldt til undervisning - men ikke udelukkende, som det nu foreslås, og derfor skal bør ske en justering af modellen. Skoler med mange tosprogede og resursekrævende elever har et øget forbrug af tid til øvrige opgaver til fx efteruddannelse og øget skolehjemsamarbejde mm. Inklusion i undervisningsdelen Vi tror på at der komme en god balance i forslaget med det økonomiske incitament, når man ekskluderer et barn, og de muligheder for skævdeling af resurser, når man modtager et barn der har brug for ekstra resurser i undervisningsmiljøet. Det er dog vigtigt, at vi ikke kommer ind i et nyt diagnostiserings-/beskrivelses-tyranni, fordi det kan udløse resurser til et barn. Det er samtidigt vigtigt, at der stadig er en pulje til generel forbyggende arbejde med inklusion, så vi ikke behøver at ekskludere, men kan arbejde med rammer og resurser i almenundervisningen, så barnet kan blive på skolen. Det er helt nødvendigt at modellen følges nøje, så skoler ikke kører økonomisk af sporet, og at der i den forbindelse er fuld overførelsesadgang mellem finansårene, og at det ikke som nu er et mål for den enkelte skole at ramme et nul på løn og drift. Der er brug for en helhedstænkning, - inklusion kan koste på den korte bane, men eksklusion er dyrere på den lange bane!

8 FFO almen model En teknisk ændring, hvor der vendes tilbage til at man får midler måned for måned, burde i teorien ikke ændre tildelingen nævneværdigt! Men det medsendte eksempel viser at det får store konsekvenser i Farum, - da der er et meget vigende børnetal. Noget af det kan skyldes en generel tendens, og noget af det skyldes at Birkhøjterrasserne renoveres! Modellen slår yderligere hårdt i Farum, da der er flere små FFO, eller FFO er med små afdelinger, hvilket gør dem sårbare overfor pludselige udsving i børnetallet og dermed personalereduktioner. Så det er ikke så godt. Der har længe manglet en skævdeling til FFO på grundlag af socioøkonomiske faktorer - og dette kan være en anledning til at få det indført. Vi ser naturligvis positivt på at modellen peger på at der er behov for et FFO2 og FFO3 i Farum midtpunkt. FFO inklusion Vi ser positivt på at der kan være midler til miljøet, hvis der er børn med særlige behov. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lyngholmskolen

9 Høringssvar udarbejdet af: MED-udvalget på Lyngholmskolen (LYN MED) Vi er enige i behovet for en revidering af måden ressourcerne fordeles til de enkelte skoler på. Alle kommunens skoler, både store og små, skal have mulighed for at tilbyde et rimeligt niveau af alle skolens funktioner. Samtidig må vi også påpege, at en skole med et stort antal tosprogede elever og et rimeligt højt antal elever med 3 eller flere socioøkonomiske kriterier, har særlige behov. Her kan eksempelvis nævnes behov for særlig kompetenceudvikling og mulighed for at gå nye veje i forældre-samarbejdet. Områder som er vigtige for, at alle elever kan få mulighed for at udfolde deres kompetencer. Uden de ovennævnte muligheder, har vi svært ved at se ressourcemodellen understøtte målene for Furesø Kommunes skolevæsen. Vi vil derfor fraråde en model, der kun fordeler undervisning pga tosprogede elever og socioøkonomiske kriterier, og hvor der ikke også følger noget med til øvrige opgaver. Vi har principielt ikke noget mod den foreslåede model for tildeling til FFO erne, hvor der bliver tildelt penge efter en månedlig regulering, men som det konkrete eksempel viser, får det store konsekvenser for FFO erne i Farum. Vi har savnet at der var en skævdeling af ressourcerne pga socioøkonomiske parametre på FFO-området, idet vi kan se at der er flere behov for store indsatser omkring børnene. Vi vil kraftigt anbefale at inddrage den sociale indikator som et parameter på FFO området. Inklusion: I den nye inklusionsfremmende model er det meget vigtigt, at kvaliteten i det inkluderende miljø sikres. En elev, der inkluderes, skal sikres et miljø, der muliggør fortsat udvikling både fagligt og socialt. Almenundervisningen i den inkluderende skole skal støttes og sikres. De ansatte i både skole og FFO skal sikres kompetenceudvikling til varetagelse af inklusionsopgaven. De lokale specialtilbud skal sikres høj kvalitet.vi mener, at den nye økonomistyringsmodel nødvendiggør overførselsadgang mellem flere budgetår. Uden denne adgang vil det være overordentligt svært at planlægge den pædagogiske udvikling. Vi vil anbefale, at den nye model følges nøje og evalueres efter et år. På vegne af Med-udvalget på Lyngholmskolen Kaj Klint Pedersen Skoleleder

10 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Solvangskolen (SOL) (ingen indledende bemærkninger)

11 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Stavnsholtskolen (STA). Vi noterer os, at den tidligere vidtgående uddelegering af den økonomiske risiko på den enkelte skole er reduceret. Dette er positivt. Vi er bekymrede for, at modellen har en indbygget besparelsesmekanisme og vil gerne sende et signal om, at dette er ikke acceptabelt. Et eksempel herpå er usikkerheden omkring størrelsen af inklusionspuljen. Vi forstår, at der naturligvis er tale om en vanskelig prioritering af begrænsede ressourcer og ønsker de kommunale besluttende udvalg held og lykke med at finde en sund balance mellem faglige og økonomiske interesser. I den overordnede prioritering ønsker vi evaluering af tildeling til specialklasser. Denne tildeling bygger på forældede forudsætninger. Vi opfordrer kraftigt til at disse forudsætninger og dermed tildelingskritererne vurderes på ny. Vi forbeholder os iøvrigt retten til følge arbejdet i praksis med modellen løbende. Nb. Bestyrelsen finder det i øvrigt relevant at sætte spørgsmålstegn ved det overordnede ressourcehensyn ved de særlige tildelinger til Jonstrup-afdelingen af Lille Værløse Skole. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Stavnsholtskolen Høringssvar udarbejdet af: MED-udvalget på Stavnsholtskolen (STA MED). (ingen indledende bemærkninger)

12 Høringssvar udarbejdet af: Skolebestyrelsen på Egeskolen (EGE) Skolebestyrelsen på Egeskolen finder umiddelbart principperne fornuftige, dog kan det være svært at gennemskue de faktiske konsekvenser. Vi er naturligvis kede af, at disse principper tilsyneladende vil have en mindre negativ, men for skolen relativ stor, effekt på ressourcetildelingen i forhold til Egeskolen. Bestyrelsen har tillid til, at forvaltningen og skolelederne ud fra disse principper kan sikre en hensigtsmæssig og forsvarlig ressourcefordeling. På vegne af bestyrelsen. Skoleinspektør Leif Petersen

13 Høringssvar udarbejdet af: BUPL Storkøbenhavn (BUPL). Bupl gør opmærksom på at vi finder tidsfristen meget kort, og det medfører at vi ikke har mulighed som organisation for en tilfredsstillende medinddragelse af Bupls medlemmer. Vi gør desuden opmærksom på at Bupl- Storkøbenhavn har fremsendt forhandlingsbegæring i forhold til udarbejdelse af nyt administrationsgrundlag. Dette høringssvar kan bl.a. danne baggrund for udarbejdelsen.

14 Høringssvar udarbejdet af: Furesø Lærerkreds Furesø Lærerkreds finder det fornuftigt at Center for Dagtilbud og Skole, efter evaluering af den gældende ressourcefordelingsmodel, forsøger at tilrette modellen således, at fordelingen af ressourcer bliver så objektivt retfærdigt fordelt ift. de opgaver den enkelte skole skal løfte. Det er af afgørende betydning, at de enkelte skoler får mulighed for at langtidsplanlægge den pædagogiske udvikling. Dette gælder blandt andet indsatsen på inklusionsområdet. Derfor bør det overvejes om de enkelte skoler skal have mulighed for at overføre midler fra et budgetår til det næste. En model hvor skolerne over en 3 årig periode samlet holder budgettet ville øge incitamentet til investeringer i f.eks inklusionsfremmende tiltag. Når skolerne oplever at eventuelle overskud på budgettet ikke bliver overført, kan det medføre at skolerne får et uhensigtsmæssigt, forbrug når vi nærmer os udløbet af et budgetår. Man bør være opmærksom på i hvilket omfang skolernes størrelse påvirker en retfærdig ressourcefordeling. Faste opgaver som skolebibliotek og tilsyn og lign. vil forholdsmæssigt belaste mindre enheder mere end store. Så længe skolerne i Furesø er af uens størrelse bør dette reguleres via ressourcefordelingsmodellen. Denne regulering vil ikke være specielt omfattende, men sikre opfattelsen af en tilnærmelsesvis objektivt retfærdige ressourcefordeling Det bør overvejes om en justering af skoledistrikterne kunne tilvejebringe en mere ensartet størrelse af skolerne i Furesø og hermed gøre førnævnte regulering unødvendig v/furesø Lærerkreds. Morten Krarup, Kredsformand

15 Oplæg til økonomimodel i tilknytning til inklusionsarbejdet Tema Princip Bemærkning Inklusionspulje Der fordeles en pulje til inkluderende indsatser på baggrund af en vægtning af skolernes elevtal og andelen af elever, der opfylder 3 eller flere risikokriterier (jf. opgørelse af socioøkonomiske kriterier fra Danmarks Statistik). SYV FFO: For at kunne planlægge langsigtet, sætte fokus på børn med særlige behov samt udnytte ressourcerne optimalt, er det en forudsætning, at der åbnes for overførsel af midler fra et budgetår til et andet. LIV: Bestyrelsen på Lille Værløse Skole er grundlæggende enig i, at princippet med en socioøkonomisk ressourcetildeling er godt, men det er vanskeligt at planlægge og udnytte ressourcerne optimalt, når der ikke er overførelsesadgang fra et budgetår til et andet. HAR: Vi har stor fokus på børn med særlig behov og ønsker at løse opgaverne bedst muligt, men det er vanskeligt at planlægge og udnytte ressourcerne optimalt, når der ikke er overførelsesadgang fra et budgetår til et andet. SOL: At fordelingen af midlerne mellem skolerne sker på baggrund af socioøkonomiske kriterier, er problematisk og kan ikke stå alene. Fordelingen skal i langt højere grad ske med afsæt i det enkelte barns/elevs konkrete behov. Et barn med DSA vil automatik opfylde ét af kriterierne, men det fortæller intet om elevens behov. Fordelingen burde ske dels på baggrund af elevernes testresultater (dansk og mat) og dels lærernes/skolens kendskab til eleven og det pågældende hjems ressourcer. I Furesø er læsetest formaliseret og obligatoriske, så hvorfor ikke anvende disse resultater som en del af fordelingsnøglen. Vi mangler dog et formaliseret testapparat i matematik. STA MED: Det synes vi er et udmærket og relevant princip CDS: Vi har også i den nuværende model arbejdet med begreberne subjektiv uretfærdighed og objektiv uretfærdighed ud fra en erkendelse af, at vi aldrig nogensinde finder den helt rigtige model af fordele ressourcerne efter. I valget mellem den subjektive model (hvor midler tildeles ud fra beskrivelser af en række enkeltelever) og den objektive model (hvor vi tildeler ressourcer ud fra nogle statistiske opgørelser) har vi

16 Takst, hvis elev visiteres til specialtilbud Hvis en elev, som er indskrevet i almenområdet på en skole, visiteres til et specialtilbud, betaler skolen en fast engangstakst på kr. uanset tilbud og uanset hvilket skoledistrikt eleven kommer fra. Efterfølgende betales tilbuddet centralt valgt det sidste, da den som udgangspunkt ikke kan diskuteres, når vi én gang er blevet enige om modellen. Læsetest kunne være et andet objektivt kriterium, men for det første har vi generelt rigtig gode læsere hele vejen rundt (fremgår af kvalitetsrapporten) og for det andet skal det ikke mere end et par elever til ændre billedet fra år til år. I forhold til de socioøkonomiske parametre er der en veldokumenteret sammenhæng mellem de sociale forhold og risikoen for at få brug for et specialtilbud. SØN: Kan dette ikke få indflydelse på beslutningen om specialtilbud eller ej? Logisk set er der mulighed for at beslutninger blive baseret på økonomi frem for det enkelte barns situations. LIV: Beløbet er så stort, at man kan frygte, at skoleledere i økonomisk trængte tider (og dem har der jo som bekendt været en del af de sidste mange år) kan føle sig pressede til at beholde enkelte elever med helt særlige behov på skolen i længere tid end hvad godt er. HAR: Det er positivt med en fast engangstakst, fremfor et vilkårligt beløb fra elev til elev, der vil gøre den enkelte skoles økonomi usikker. Beløbet er dog stadig så stort, at man kan frygte, at skoleledere i økonomisk trængte tider (og dem har der jo som bekendt været en del af de sidste mange år) kan føle sig pressede til at beholde enkelte elever med helt særlige behov på skolen i længere tid end hvad godt er. SOL: Vi arbejder dagligt med 750 elever med hver deres behov. Vi har lærere og pædagoger, der løber langt for at få enderne til at hænge sammen, også når det handler om inklusion. Visitation af elever er på ingen måde en fast del af hverdagen, men vi har elever i almenområdet, som vi, i samarbejde med kommunens PPR, vurderer vil trives og lære mere i et specialtilbud. Hovedparten af de elever, som visiteres har allerede kostet den enkelte skole mere end i form af interne tiltag, foranstaltninger og mødevirksomhed. Følgende bør overvejs: Skal skolerne henholde midler til evt. visitationer? I så fald hvordan skal det foregår (løn el. driftsmidler)? I tilfælde af at en skole estimere med at visitere to elever i budgetåret ( ) og behovet ikke opstår genererer det et potentielt overskud.

17 Kan dette overføres til kommende budgetår hvis ikke giver dette ingen mening. En skole modtager en elev i 7. klasse, eleven er tidligere udredt, men forældrene vælger et skoleskift frem for et eksternt tilbud. Efter et halvt år indvilliger forældrene dog i, at det eksterne tilbud vil være at foretrække for det pågældende barns trivsel, udvikling og læring. I så fald er det så rimeligt, at den nye skole påføres en merudgift på ? Tidsbegrænsede indsatser Der kan aftales særlige takster for tidsbegrænsede indsatser f.eks. i læsetilbuddene eller på Furesøskolen Furesø Lærerkreds: Hvis et skoledistrikt tilfældigt huser en voldsom overrepræsentation af elever med et konkret og anerkendt behov for specialtilbud, bør det overvejes hvorledes skolen kan kompenseres ressourcemæssigt, således at almenundervisningen ikke bliver undermineret CDS: At der skal være en medfinansiering fra skolerne af specialtilbuddene er en bunden opgave både i forhold til økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2012 og senere i forhold til en byrådsbeslutning i Furesø Kommune. Aftalen er, at der skal etableres inklusionsfremmende økonomistyringsmodeller, og generelt i kommunerne er medfinansiering af vidtgående specialundervisning ét af tiltagene. Et andet tiltag er at kanalisere midler fra den vidtgående specialundervisning ud på skolerne. I forhold til at iværksætte de rigtige specialpædagogiske tilbud herunder vidtgående specialtilbud så har praksis fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning længe været garanten for, at skoler og (ikke mindst) forvaltninger ikke har brugt økonomiske argumenter i forhold til at undlade en indsats. Sager, hvor økonomiske argumenter har været eneste begrundelse for ikke at gøre noget, er på forhånd tabt. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke må tænkes økonomi ind i løsningerne. Det er ok at vælge en billigere løsning, hvis der er faglige argumenter for, at den er lige så god som en, der er dyrere. SOL: Det vil kræve en klar udmelding på hvordan taksten fastsættes og hvordan skolerne skal administrere dette både ift. løn og driftsmidler. STA MED: Hvilke kriterier skal ligge til grund for fastsættelse af taksten??

18 Elever, der hjemtages fra et specialtilbud. Hvis en elev, som er revisiteret til et specialtilbud, indskrives i almenområdet på en skole, modtager skolen et beløb til den nødvendige styrkelse af undervisningsmiljøet omkring den pågældende elev. Der sker en årlig revurdering af beløbets størrelse CDS: I disse tilfælde tænkes på muligheden for korte, intensive kurser af f.eks. 3 måneders varighed. Der er ikke fastsat objektive kriterier for udregning af udgiften, men den aftales i forhold til den konkrete indsats. At ressourcefordelingsmodellen er elevtalsafhængig beyder, at personalet løbende tilpasses elevtallet. Dette gælder både i almen- og specialområdet. I forhold til de kortere kurser kan vi, hvis der er efterspørgsel, give skolen, der udbyder kurset, en løngaranti evt. ved at indskrive et par garantielever (se under specialundervisning). SOL: Denne revurdering må nødvendigvis ske i samarbejde med den/de pågældende lærere. Hvordan fastsættes beløbet og hvilke rammer skal dette foregå indenfor? Furesø Lærerkreds: Hvem beslutter hvor stort beløbet til den nødvendige styrkelse af undervisningsmiljøet skal være? Hvordan sikrer vi at der ved revurderingen tages udgangspunkt i elevens pædagogiske behov, ikke i skolens økonomiske forhold STA MED: Hvilke (objektive??) kriterier skal ligge til grund for denne beløbsfastsættelse. Vi er usikre på hvorledes dette kan komme til påvirke synet på det enkelte barn.. Kan der blive tendens til at barnets fastholdes i en beskrivelse af det der ikke fungerer altså kan dette modvirke et inklusionsincitament CDS: Heller ikke her er der objektive kriterier i forhold til det beløb, som skolen modtager. Kompetencen til at fastsætte beløbet vil ligge i inklusionsforum, og beslutningen vil blive taget på baggrund af en pædaogisk, psykologisk og socialfaglig vurdering, og den vil blive taget i samarbejde med skolen. Skolestartere Elever, der skal starte i børnehaveklasse, og som har behov for en specialpædagogisk indsats, visiteres i god tid før skolestart. Den økonomiske ressource vurderes konkret i fht af barnets vanskeligheder. Res- SØN: Kræver det ikke et tæt samarbejde med almenskolen for at sikre den optimale løsning? SOL: Dette er en god løsning, det kræver dog, at de respektive børnehaver klædes ordentlig på til at vurdere dette. Som skole er vi kun interesseret i at indgå et mere forpligtende samarbejde med børnehaverne ift. tydelige forventninger til den enkelte barns

19 sourcen udmøntes som udgangspunkt i et inkluderende tilbud i almenområdet. Der foretages en årlig revurdering af størrelsen af det tilførte beløb. skoleparathed osv. SYV: Det er væsentligt, at barnets muligheder for at starte i almenskolen vurderes grundigt, samt at daginstitutionerne ikke visiterer 4-5 årige børn til specialtilbud uden forudgående kontakt til skoleområdet med henblik på fælles afklaring af muligheder. Furesø Lærerkreds: Udfordring at elever kan udvikle behov for specialpædagogisk støtte, når der skiftes fra daginstitutionsvirkelighed til skolevirkelighed. STA MED: Det kræver at PPR, m.fl. i meget god tid er inde og beskrive eleven for at man kan ressourcefastsætte hvad der skal følge med eleven. Og igen efter hvilke (objektive!) kriterier. Ønske om at der følger en fast mulighed for at modtagende skole kan komme tidligt ind i processen og medvirke i førskoleperioden. Vigtigt at ressourcerne ydes til undervisningsmiljøet omkring barnet. CDS: Også her fastsættes ressourcen af inklusionsforum ud fra en faglig vurdering og i samarbejde med skolen. Det har igennem hele arbejdet med inklusionsstrategien været et ønske at starte samarbejdet mellem dagtilbud og skole op så tidligt som muligt, når det konstateres, at et barn kan få brug for et særlgt tilrettelagt skoletilbud. Ideelt set ligger løsningen forebyggende i dagtilbuddet, og i det omfang, der skal etableres særlige hensyn i skolen, kan dette forberedes i god tid. Indstilling og visitationskompetence Alle visitationer og vurderinger af beløbsstørrelser sker i et centralt placeret udvalg (Inklusionsforum) med visitationskompetence. Det er skolelederen, der har kompetencen til at indstille en elev til et specialtilbud LIV + HAR: Skoleledelsen skal naturligvis have stor indflydelse på visitation, men det er altid bekymrende, når magt på denne måde lægges ét sted, især set ift. de økonomiske incitamenter, der i trange tider kan risikere at overgå de pædagogiske hensyn til det enkelte barn, jvnf. ovenstående bemærkninger. Vi har stor tillid til vores skoleledere i kommunen, men det bør sikres, at der altid er flere øjne på visitationen og at der er ordentlige og let gennemskuelige muligheder for at anke beslutninger.

20 SOL: OK Furesø Lærerkreds: Hvordan sikres det at skolelederne indstiller elever til et specialtilbud, selvom skolens økonomi umiddelbart kan have svært ved at løfte den udgift? STA MED: Hvorledes bliver sammenhængen mellem udmøntning af ydelser til særligt visiterede elever og inklusionspuljen, som alle skoler får del i efter objektive regler. CDS: Inklusionsforum består af en række fagpersoner med pædagogiske, psykologiske og socialfaglige kompetencer, og formanden for udvalget er chefen for Center for Dagtilbud og Skole. Til hver sag, der behandles i inklusionsforum, indkaldes den skoleleder, som har lavet indstillingen, samt skolepsykolog og sagsbehandler, hvis en sådan er på sagen. Dermed vil der altid være mange øjne på sagen, når der forligger en indstilling. Omkrings skolelederens rolle, så følger det af lovgivningen, at kompetencen til at indstille til et specialtilbud ligger hos skolelederen. Forældres og elevers retssikkerhed ligger i, at det er muligt at klage over en eventuelt manglende indstilling til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Oplæg til ressourcefordelingsmodel til undervisningsområdet Tema Princip Bemærkning Almenområdet Der udløses et antal undervisningstimer pr. elev. Antallet af timer afhænger af elevens årgang og er fastsat i forhold til ministeriets vejledende timetal. SOL: OK STA MED: Til efterretning udmærket model Tildelingen svarer til nuværende model.

21 Specialområdet Der udløses et antal undervisningstimer pr. elev. Antallet af timer svarer til det antal timer, den pågældende elev ville udløse i almenområdet, ganget med en faktor. Faktoren fastsættes i forhold til, hvor indgribende specialtilbuddet er. I de mest indgribende tilbud (ADHD, autisme og tale/sprog) tildeles samme timetal uanset alder (svarer til nuværende praksis). SØN: Hvorledes udledes denne faktor? Og hvordan gennemføres vurderingen af, hvor indgribende specialtilbuddet skal være? LIV + HAR: Det er svært at være uenig i principperne, men dybest set aner vi ikke, hvad vi siger ja eller nej til, fordi forvaltningen med denne sætning ganget med en faktor til hver en tid har mulighed for at skrue på principperne. Og vi ved ikke om det vil være til fordel for den enkelte skole eller ej. Og det ved politikerne heller ikke, uanset hvilke politiske intentioner, der overordnet har været med principperne. SOL: OK SYV: Det er af væsentlig betydning for specialtilbudene, at det fortsat erkendes, at der er forskel på udfordringerne og resurserne. Behovet for resurser bør fastsættes efter vurdering af behov, sammenligning med andre tilsvarende tilbud og en faglig og evt. psykologisk vurdering. Furesø Lærerkreds: Hvordan sikres det, at kvaliteten i specialtilbuddet kan opretholdes. Med de besparelser der kan frygtes gennemført de kommende år, kan det have en negativ effekt på kvaliteten af tilbuddene STA MED: Vi ønsker at tildelingen til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder revurderes, idet den er videreført fra en tid, hvor elevsammensætningen for disse specialklasser var mere homogen. Elever, der i dag visiteres til specialklasserne har betydelig mere kompleks (diagnoser, mv.) og generelt tungere baggrund( sociale forhold) end tidligere. CDS: Faktorerne bliver i første omgang bestemt ud fra det nuværende niveu således, at der som udgangspunkt udløses samme ressource effter den gamle og den nye model. I det omfang, der ændres på faktorerne, vil det fremgå af den årlige udmøntning af ressourcefordeling, som i sidste ende bliver behandlet og godkendt i Børne- og Skoleudvalget. Alle ændringer skal altså godkendes politisk. Fastsættelsen af niveauet i de forskellige specialklasser er en opgave, som ressourefor-

22 delingsmodellen ikke kan løse den kan kun udmønte denne beslutning. I mulighedskataloget for budget 2013 er beskrevet et budgetforslag, som blandt andet medfører, at der skal fastlægges et serviceniveau for vores interne specialtilbud. Pulje til dansk som andetsprog Pulje fordelt efter socioøkonomiske kriterier Puljen fordeles efter antallet af tosprogede elever (svarer til nuværende model). Puljen fordeles efter antallet af elever, der opfylder 3 eller flere risikokriterier i forbindelse med den opgørelse af skolerne socioøkonomiske forhold, som Furesø Kommune får SOL: I bund og grund handler det om læreren, barnets kompetencer/behov og hjemmets ressourcer. De pædagogiske læringsstrategier, som knytter sig til DSA vil alle elever have gavn af i deres udvikling. Igen bør denne fordeling ske med afsæt i en vurdering af det enkelte barn. Fx Et barn har en dansk mor og en svensk far. De har boet i Malmø. Begge forældre er veluddannet og ressourcestærke. Barnet har gået i dansk børnehave er det rimeligt, at dette barn skal være en del af den økonomiske fordelingen? Furesø Lærerkreds: Det bør laves en undersøgelse af hvilke problemstillinger der kan henføres til tosprogethed, eller om det nærmere kan være socialt betingede problemstillinger. At være tosproget bør ses som en potentiel ressource STA MED: Til efterretning et rimelig princip, der matcher virkeligheden CDS: Tildelingsmodellen er i dette tilfælde uændret i forhold til den nuværende model, og tanken er, at har man et antal tosprogede elever, så vil der nok være en forholdsvis ligelig andel af disse, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog. Også her kan tanken om den subjektive eller objektive (u)retfærdighed spille ind det er ikke sikkert, at det er den helt rigtige fordeling, men er der enighed om modellen, er der også enighed om fordelingen. Denne ressource er måltettet de sproglige udfordringer, som et antal tosprogede elever uanset social baggrund måtte have. I det omfang de tosprogede elever også er socialt udfordret, vil de tælle med i puljen fordelt efter socioøkonomiske parametre. LIV: Bestyrelsen på Lille Værløse Skole er grundlæggende enig i, at princippet med en socioøkonomisk ressourcetildeling er god. HAR: Danmarks Statistiks socioøkonomiske risikokriterier er én måde at beregne på. Det bør diskuteres om det altid er den mest hensigtsmæssige. Hareskovby scorer højt på

23 udarbejdet af Danmarks Statistik. de socialøkonomiske parametre, men det udelukker bestemt ikke, at børn og unge kan mistrives, og derfor kan have behov for ekstra støtte og opmærksomhed i skole og FFO. SOL: De socioøkonomiske risikokriterier kan ikke stå alene, og vi er af den opfattelse, at det er nødvendigt at se på den samlede børnegruppe. Rundt på de enkelte skoleer er der mange forskelligeartede indsaster, som ikke nødvendigvis falder ind under de socioøkonomiske risikokriterier. SYV: Det er nødvendigt med en passende grundtildeling til alle skoler før mertilskrivning til de skoler, der har mange elever, der opfylder risikokriterierne. STA MED: Til efterretning et rimelig princip, der matcher virkeligheden. Særlige tildelinger Der tildeles særlige timer til basishold, jernalderhuset og Jonstrupafdelingen af Lille Værløse Skole. SOL: OK Furesø Lærerkreds: Tildelingen til Lille Værløse Skole finder vi nødvendig, da ekstraudgifter grundet Jonstrup-afdelingens manglende rentabilitet ikke særskilt bør belaste skolen øvrige elever. STA MED: I lyset af at kommunen på alle andre felter sætter rationalitet og effektivitet højt ser vi i den sammenhæng ingen særlig pædagogisk grund til at fastholde en uøkonomisk Jonstrup-ordning Omregning til lærerstillinger Modellen er tilpasset det undervisningsbegreb, der anvendes i den arbejdstidsaftale, som anvendes i Furesø Kommune dvs. arbejdstidsaftale 08. Undervisning defineres her som undervisning i folkeskolens fag (inkl. Furesø Lærerkreds: En logisk tilretning til den gældende arbejdstidsaftale. Man bør være opmærksom på at aftalen skal genforhandles i efteråret og det derfor kan blive nødvendigt at tilrette lige dette punkt, hvis aftalen ændres væsentligt STA MED: Til efterretning CDS: Denne ændring er udelukkende teknisk og har ikke indflydelse på fordelingen af ressourcer. Antallet af timer, som udløser en lærerstilling, kan til gængæld ændres på

24 specialundervisning) af klasser, hold og enkeltelever. Dette undervisningsbegreb kaldes det klassiske undervisningsbegreb. baggrund af budgetforudsætninger og/eller forhandlinger om arbejdstid. Den nuværende model anvender et udvidet undervisningsbegreb, hvor skolebiblioteker og afgangsprøver også tæller som undervisning. Ændringen fra udvidet til klassisk undervisningsbegreb betyder, at der i den nye model udløses en lærerstilling pr. 663 undervisningstimer (gennemsnit), hvor tallet tidligere var 695. Tildelingen pr. elev er justeret tilsvarende ned, så samlet udløses der et uændret stillingstal med den nye model. Differentieret undervisningstimetal I gennemsnit tildeles der en lærerstilling pr. 663 undervisningstimer. Tildelingen er differentieret således, at der til den elevtalsafhængige tildeling udløses en lærerstilling pr. 661 undervisningstimer, mens der til timer tildelt via puljer (socioøkonomisk og dansk som andetsprog) skal 695 undervisningstimer til at udløse SOL: OK SYV: For at kunne leve op til arbejdstidsaftalen på lærerområdet er det nødvendigt med en differentieret tildeling, fx som foreslået her. Pt er det yderst vanskeligt for skoler med få elever med særlige socioøkonomiske udfordringer at have timer nok til opgaver inden for Anden tid, hvilket ikke er rimeligt eller retfærdigt. Nogle skoler skal have ekstra resurser til vanskeligt stillede børn, men de skal ikke samtidig have ekstra tid til andre opgaver på skolen, som er lige store på alle skoler. Furesø Lærerkreds: Ændringen finder vi logisk, da den ekstra tildeling er målrettet

25 en lærerstilling. Differentieringen betyder, at skolerne i højere grad stilles lige i forhold til tid til andre opgaver. selve opgaven i og om omkring undervisningen. STA MED: Til efterretning Oplæg til ressourcefordelingsmodel til FFO-området Tema Princip Bemærkning Tildeling pr. barn i FFO 1 og 2 Til hvert barn indskrevet i FFO 1 og 2 tildeles et beløb til løn og drift pr. barn pr. måned. Beløbet pr. barn i FFO 2 svarer ca. til 50 % af beløbet pr. barn i FFO1. SØN: Tilbagevenden til tildeling pr. barn er som udgangspunkt positivt, da modellen opleves som mere retfærdig, på trods af, at denne model gør det vanskeligere at budgettere over en længere periode. Det skal dog bemærkes, at antal af børn i undervisningen og antal af børn i fritiden ikke nødvendigvis er ens, som i eksemplerne, da FFO1 og 2 ofte har børn tilført fra andre skoler i kommunen. I modellen er det ikke muligt at identificere midlerne til inklusion, hvilket betyder, at den sociale indikator går tabt. Antallet af indskrevne børn opgøres konkret for hver måned. LIV + HAR: Der er store udsving i børnetallet i FFOerne og især fritidsklubberne (FFO 2-3) har ofte medlemmer fra andre skoler, det er derfor en god ide, at antallet af indskrevne børn opgøres konkret pr måned. Opgørelsen givet et nøjagtigt overblik. For planlægning og den bedste udnyttelse af udsvinget i ressourcerne, vil det være optimalt, hvis der følger overførelsesadgang med modellen fra budgetår til budgetår. SOL: Det lyder godt med en ændring af opgørelsesperioden i forbindelse med tildelingen af budgettetmidler - fra nuværende årsopgørelse til en måned for måned opgørelse. Vi har følgende spørgsmål: Hvordan og hvornår bliver budgettet tildelt, får vi et grundbeløb, måneds beløb eller bliver differencen afregnet sidst på året? Det er vigtigt at vide i forhold til budgetstyring. Beløbet i den ny tildelingsmodel er ikke gennemskueligt nok i forhold til tidligere tildelinger f. eks specialpædagogiske midler fremgår ikke af de nye beregninger. FFO`erne

26 mangler i forvejen en tildeling ude fra de socioøkonomiske forhold, bl.a. til inklusion. Hvordan bliver børn med behov for noget særligt tilgodset i ressourcefordelingsmodellen. Ressourcemodellen tager ikke stilling til eller højde for vores forpligtigelse om at modtage pædagogstuderende i lønnet praktik. En ekstra udgift på ca om året. Skal vi afskedige nogle af de varme hænder så der er plads til en ny studerende hvert ½ år. Kvaliteten i den pædagogiske praksis forringes i det den studerende konstant bliver udskiftet, eller ikke dukker op - med mere administration til følge. For alle parter er det bedst at der er afsat en sum penge til de pædagogstuderende. STA MED: Til efterretning BUPL: Hvad er beløb pr. barn, og hvordan prisfremskrives beløbet? Hvad skal beløbet dække? - Vikar - Barsel - Sygdom - Uddannelse - Åbningstid Tildeling til specialbørn / kr til FFO 1, hvad er kriterierne for FFO 2? Opgørelse af indskrevne børn: Hvordan og hvornår betaler/får man reguleringen? Hvordan tages hensyn til usikkerheden, i forbindelse med overflytningen 1.2., som er afhængig af presset nedefra? Skal der fortsat være overflytning 1.2 og 1.5.? Hvordan indgår åbningstiden? CDS: Med uændret børnetal vil der med den nye og gamle model blive udløst nøjagtig den samme ressource i FFO1 og FFO2. Det betyder, at alle øvrige forhold indtil andet aftales er uændret. Som BUPL påpeger er der et behov for at få beskrevet disse forhold nærmere, og det vil vi tage hul på snarest muligt.

27 Tildeling til FFO 3 Der tildeles et grundbeløb og et beløb pr. ung. pr. måned. Der tildeles en særlig ressource til Regnbuen med henblik på at sikre et kommunalt FFO3-tilbud i Farum. Pt. er der kommunale FFO3-tilbud i Hareskov, på Lille Værløse Skole og på Regnbuen (tilknyttet Lyngholmskolen). Fra august 2012 er der udlagt ressourcer fra specialpædagog-korpset til de enkelte FFO er, og i den nuværende model er det specificeret, hvor stor en andel af beløbet pr. barn, der stammer fra denne udlægning. Der vil ikke være noget i vejen for ligeledes at specificere det i den nye model, men det vil under alle omstændigheder kun være vejledende. Omkring udlægning af budgetter, så foretages der et bedste skøn over udviklingen i børnetallet over året, og ud fra dette skøn udmeldes et budget. Herefter vil pladsanvisningen hver måned opdatere børnetallet i FFO en, og via et simpelt styringsværktøj kan man følge med i, hvor meget budgettet vil blive reguleret med i slutningen af året. Præcis samme metode anvendes i dagtilbuddene. SØN: Indledningsvis skal bemærkes, at der synes at mangle en begrundelse for, at Regnbuen skal tildeles en særlig ressource. Det er positivt, at FFO 3 nu tildeles et selvstændigt budget særligt henset til, at dette ikke berører budget for FFO 1 og 2. Søndersøskolens FFO 1 og 2 vil også se positivt på en udvidelse med en FFO 3, med tildeling af grundbeløb og et beløb pr. ung pr. måned, når dette ikke berører budget for FFO 1 og 2. SYV FFO: I forbindelse med tildeling til FFO 3 ønsker forældrerådet ved Furesø Fritidsordning Syvstjernen endnu engang at gøre opmærksom på det store ønske om et lokalt FFO3 tilbud. Dette ønske skal også ses i forbindelse med Udkast til udvidelseskatalog budget pkt. 5 Børn og unge - vores fælles fremtid. Fordelene ved en lokal FFO3 er, at 1. der vil være en øget tilslutning til klubben og mindre risiko for at de unge driver rundt på bymidten. Medlemstallene ved kommunens lokale FFO3 ere taler deres tydelige sprog. Syvstjernens unge er nu kun svagt repræsenteret i FFO3, der ikke regnes for et reelt tilbud, når det ikke ligger lokalt. De unge og ikke mindst de voksne i FFO3'erne er fremmede for Syvstjernens unge og søges derfor ikke. 2. der kan ske en nem overgang fra FFO2 til FFO3 3. det vil blive et bredt tilbud, således at de svage børn/unge kan spejle sig i de

28 stærke 4. børnene/de unge har tætte relationer til personalet (siden 3. klasse) 5. det vil være større mulighed for udbygning af samarbejdet mellem klub og skole LIV: Godt princip med et grundbeløb og der tages højde for medlemsantallet i FFO 3, ved et beløb pr. ung pr. måned. Der bør overvejes at hæve grundbeløbet; for at sikre bedre basis. I dag er det sådan, at 9. klasserene automatisk meldes ud ultimo april. FFO erne i kommunen, vi har et ønske om, at denne automatik flyttes til ultimo juni, da det vil være til stor gavn for de unge i FFO3; at de kan få hjælp og støtte i deres fritidstilbud imens de tager 9. kl afgangsprøve, samt beslutter ungdomsuddannelse. en del af de store børn har brug for at komme i FFO en i prøveperioden. FFO en kan på den måde bakke op om gennemførelsen af og stabilitet i prøveperioden. Faldende børnetal udløser et overskud på1.6 mill. Penge som i dag er i budgettet. Bestyrelsen opfordrer til, at disse midler forbliver på FFo 3. Vi er forundret over, der ikke er afsat økonomi til ledelse af FFO 3, da der i FFO 3 er store pædagogiske og personalemæssige ledelsesopgaver. Undersøgelser har de senere år peget på stigende mistrivsel blandt unge, se fx cefu.dk. Et af de markante forskningsresultater er, at unge i gråzonen ser det som deres ansvar alene, at de har det skidt, ligesom de betragter det som deres eget ansvar at finde en vej ud af elendigheden. Derfor ligger der en stor samfundsopgave i at udvikle og understøtte solidariske og forpligtende sociale relationer omkring de unge, for de har brug for nogen at dele ansvaret med. FFO 3 bør derfor være en integreret og velunderbygget del af Furesø Kommunes tilbud til børn og unge. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, hvis vi ikke giver nogle ordentlige vilkår for vores FFO3 ere i kommunen. HAR: Godt princip med et grundbeløb og der tages højde for medlemsantallet i FFO 3, ved et beløb pr. ung pr. måned. Vi er dog forundret over, der ikke er afsat økonomi til ledelse af FFO 3, da der i FFO 3 er store pædagogiske og personalemæssige ledelsesopgaver. Undersøgelser har de senere år peget på stigende mistrivsel blandt unge, se fx cefu.dk. Et af de markante forskningsresultater er, at unge i gråzonen ser det som deres ansvar alene, at de har det skidt, ligesom de betragter det som deres eget ansvar at finde en vej

29 ud af elendigheden. Derfor ligger der et stor samfundsopgave i at udvikle og understøtte solidariske og forpligtende sociale relationer omkring de unge, for de har brug for nogen at dele ansvaret med. FFO 3 bør derfor være en integreret og velunderbygget del af Furesø Kommunes tilbud til børn og unge. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, hvis vi ikke giver nogle ordentlige vilkår for vores FFO3 ere i kommunen. STA MED: Stavnsholtskolen har ikke FFO 2 og 3 BUPL: Grundbeløb og kroner pr. ung, hvad skal disse beløb dække, og sikres det at et skema kan hænge sammen? Hvordan sker prisfremskrivningen? Hvad er den særlige ressource, og hvad skal den dække over? Handler det om sociale kriterier? CDS: For FFO1 og FFO2 er ressourcen til ledelse fremkommet ved at opsplitte beløbet pr. barn i et beløb til ledelse og et beløb til fagpersonale. Der er ikke noget i vejen for at gøre det samme i FFO3, men beløbet til ledelse vil blive meget lille, da det samlede budget er en bunden forudsætning. Pædagoger i undervisningen Uændret i forhold til nu. SOL: En nednormering af personalet i FFO en vil betyde færre timer til undervisningsdelen. STA MED: Rigtig god ordning med stor betydning for elever og forældre BUPL: Beløbene? - % tildeling - Sociale kriterier kr. pr. barn. Vi ønsker principper for udregning, gerne ved eksempler. Hvad er principperne for vikardækning, i undervisningen, ved pædagogens sygdom?